Indsatser i Borgmesterpagten Samarbejdsprojekt mellem Roskilde Kommune og Roskilde Universitet
|
|
- Troels Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indsatser i Borgmesterpagten Samarbejdsprojekt mellem Roskilde Kommune og Roskilde Universitet Forslag til projekt- og indsatsmuligheder Første fase (November 2016 Januar 2017) Oktober 2016 Dok. 1
2 Forslag til projekt- og indsatsmuligheder Første fase November 2016 januar Baggrund Som bekendt har Roskilde Kommune forudsat, at der frem til 2020 skal ske en reduktion af drivhusgasudledningen med 35%, som i runde tal vil svare til en reduktion på tons fra 2008 til 2020 i Roskilde Kommune som geografisk område. Udviklingen er godt på vej som følge af nationale, egionale og lokale beslutninger. Dette blev forelagt byrådet i en Rambøllrapport fra sommeren 2014, men der er fortsat en udfordring i forhold til at nå målet på 35%. Som følge heraf er der etableret et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Kommune og Roskilde Universitet. Projektet forventes opstartet den 1. november Formålet med samarbejdsprojektet er at fremkomme med forslag til projekter og forslag til aktiviteter, der kan bidrage til den nævnte reduktion i udledningen af drivhusgasser. Aktiviteterne i samarbejdsprojektet er organiseret i fem faser eller fem trin (se bilag 2). Formålet med dette papir er at fremkomme med forslag til aktiviteterne i den første fase, som løber over månederne november, december og januar. 2. Aktiviteter i første periode Der er planlagt følgende aktiviteter i den første periode (fra november 2016 til januar 2017): (1) Oversigt: Reduktion af drivhusgasudledningen besluttede aktiviteter eller reduktioner som en følge af udefra kommende udviklinger a) Aktuelle og allerede besluttede aktiviteter b) Effekter fra omstillinger, som kommer kommunen til gode, men som er et led i en fælleskommunal indsats (fjernvarme f.eks.), et led i en national politik (f.eks. udbygning med havvindmøller), eller som kommer helt udefra som følge af teknologiudviklingen eller lignende. Hoveformålet er at vurdere, hvor stor en del af drivhusreduktionen, som kommunen skal iværksætte yderligere for at leve op til målsætningen på en reduktion på 35%, hvor meget der kommer udefra, og hvor meget man kan fremme effekten af det, der kommer udfra. (2) El-produktion på biomasse organisk husholdningsaffald anvedt på biogasanlæg a) Opgørelse: mængde og kvalitet af det organiske husholdningsaffald b) Forskellige løsninger c) Feasibility analyse af forskellige mulige løsninger, herunder økonomi og energibidrag for de forskellige løsninger d) Reduktion af drivhusgasudledningen fra forskellige løsningsmuligheder De to aktiviteter skal belyses nærmere med en synopsis eller en detaljeret oversigt over de undersøgte emner og valgte fremgangsmåde med henblik på korrektion eller udvikling af tilgangen.
3 Arbejdsplan for første fase/trin, side Oversigt: Reduktion af drivhusgasudledningen besluttede aktiviteter eller reduktioner som en følge af udviklingen. Første del: Aktuelle og allerede besluttede aktiviteter Udgangspunktet er aktiviteter, som er igangsat som følge af kommunens klimapolitik, klimaplan, Grøn Plus Partnerskab og kommunens strategiske energiplan. I opgørelsen tages der udgangspunkt i opdelingen af indsatserne i»strategisk Energiplan«for Roskilde, nemlig følgende opdeling: Varmeproduktion Energiproduktion Energieffektivitet, herunder Grøn Puls og energirenovering af egne bygninger Energiselskaber Planen indeholder en række aktiviteter frem til og med Der beregnes en forventet reduktion af udledningen af drivhusgasser fra de planlagte aktiviteter. Beregningerne foretages på to måder: - der hvor, der er angivet en forventet reduktion, anvendes disse tal. - hvor der ikke indtil videre er angivet en forventet reduktion, beregnes det som et foreløbigt overslag. Nogle af disse overslag vil blive uddybet i de feasibility analyser, der gennemføres i de senere faser af dette projekt. Anden del: Reduktion af drivhusgasser, som kommer udefra Der må forventes en reduktion af drivhusgasudledningen fra forsyningsanlæg og aktiviteter, der reguleres udefra. Nogle af områderne har Kommunen indflydelse på som medejer (fjernvarmeforsyning og affaldsområdet). For andre områder kan kommune tilskynde til udvikling (energisparekrav og kvotetildeling), men kan også spille en aktiv rolle (elforsyningen). For helt andre områder må man afvente udvikling (f.eks. transportområdet). Det kræver en række antagelser at kunne beregne de udfra kommende reduktioner af drivhusgasudledningen. Der vil blive anvendt følgende beregningsmetoder: (a) Fjernvarmeforsyningen. Udledningen af drivhusgasser i fjernvarmeforsyningen kommer dels fra egne anlæg (Fors Roskilde Varme A/S, Svogerslev Fjernvarmecentral A.m.b.a.) og dels fra transmissionsselskabet VEKS. Reduktionen i drivhusgasudledningen i VEKS-varmen hænger sammen med udskiftningen af varmekilderne, hvor tre værker spiller en rolle i det samlede forsyningsmønster frem til 2020, nemlig ombygning til biobrændsler på kraftværket i Avedøre (Dong) og Amagerværket (Hofor) samt transmisisonsledningen fra Køge Kraftvarmeværk. De tre projekter er gennemført/gennemføres i perioden Der beregnes en forventet drivhusgasreduktion i fjernvarmen, leveret af VEKS, frem til (b) Elforsyningen. Energinet.dk beregner årligt en samlet drivhusudledning fra elforbruget i Danmark. Den årlige drivhus-faktor anvendes til opgørelsen af drivhusudledningen fra el-forbruget i Roskilde Kommune. Den faktor er faldet og forventes fortsat at falde som følge af øget mængde vedvarende energi i el-systemet. Fra 2010 til 2015 faldet fra 432 gram pr. kwh til 205 gram (efter 125% s metoden). Dette fald svarer til knap 53%. Man kan ikke forvente et tilsvarende fald i periode , da det hidtidige fald især skyldes stigende import af elektricitet fra vand- og atomkraft som følge af nedlæggelse af kulkraftkapacitet. Der beregnes en forventet drivhusgasreduktion i elproduktionen, baseret på forventede udvikling i den samlede nationale forsyning.
4 Arbejdsplan for første fase/trin, side 3 Det bemærkes, at en yderligere reduktion naturligvis er betinget af, at der installeres mere vedvarende elproduktionskapacitet i alle kommuner, også i Roskilde. (c) Kvotereguleringen. En del af drivhusgasreduktionen er baseret på tildelte kvoter til større virksomheder. Kvotesystemet er indrettet sådan, at virksomhederne får tilstillet en række gratiskvoter, som år for år sænkes. Virksomheder i Roskilde har for 2015 fået tildelt en gratiskvote på tons, som reduceres til tons, i år 2020 eller en reduktion på tons. Det er ikke givet, at virksomhederne foretager reduktioner i udledningen af drivhusgasser, svarende til den faldende gratiskvote, idet virkomhederne har mulighed for at købe ekstra kvoter. Det er Kara/Noveren affaldforbrænding, som har den største kvotereduktion på i alt tons (se nedenfor). De resterende selskaber (fjernvarme og industrianlæg) står for en reduktion på tons. Der beregnes en forventet drivhusgasreduktion som følge af kvotereguleringen frem til 2020 for de nævnte tons under forudsætning af forskellige kvotepriser. Prisen er i dag 41 kr pr. tons. På længere sigt forventes den at stige, hvor den generelle forventning er 180 kr pr. tons. Vedrørende den aktuelle kvotetildeling henvises der til bilag 1. (d) Energieffektivisering. Efter EU-Energieffektiviseringsdirektivet er forsyningsselskaberne påplagt at gennemføre energibesparelser og effektiviseringer. Det årlige sparemål svarer til 3,4 mio. MWh for hele landet. Roskildes andel vil svare til godt MWh. Hvis Roskilde Kommune kan gøre det attraktivt for forsyningsselskaberne (egne og fremmede) at investrere i energibesparelser i kommunen, forventes besparelsen at svare til tons drivhusgasser, hvis der bespares i samme omfang som i hele landet, og hvis besparelsen alene retter sig mod fossil energiforsyning (varme, el og transport). Der beregnes en forventet drivhusgasreduktion som følge af energibespareordningen. Beregningerne baseres på en række forudsætninger (scenarier) frem til (e) Affaldsområdet. Affaldet bidrager til udledningen af drivhusgasser på især to områder, dels henlagt organisk affald, som udrådner og danner metan, og dels affaldsforbrændingsanlæggenes udledning af drivhusgasser. Det første hører til under reduktionsaktiviteter i kommunen, medens det andet vil optræde som en udefra kommende reduktion. Som nævnt reduceres Kara/Noveren s gratiskvote fra på tons. Lykkes det for Kara/Noveren at reducere kvoteforbruget tilsvarende, vil kommunen således få en andel i denne kvotereduktion. Der beregnes en forventet drivhusgasreduktion under forskellige forudsætninger. Sluttelig bør nævnes, at der også kan optræde udefra kommende gevinster på transportområde, f.eks. vedvarende energi som drivmiddel på både kollektiv transport (f.eks. S-tog) eller individuel transport (f.eks. el-biler). Der redegøres for området, men det forventes, at der vil være tale om meget begrænsede effekter, fordi der indtil videre er en stærk modvirkende hovedtendens, nemlig øget transportbehov og aktiviteter. Afslutningsvis skal bemærkes, at de udfra kommende reduktioner ikke altid automatisk kommer udefra. I en række tilfælde kræver aktiv handling, hvor Roskilde Kommune alene eller i samarbejde med nabokommuner kan tilskynde til den størst mulige effekt hos forsyningsselskaber samt på kvoteregulerings-, energieffektiviserings- og affaldsområdet.
5 Arbejdsplan for første fase/trin, side El-produktion på biomasse organisk husholdningsaffald anvendt på biogasanlæg Hvad skal der gøres med husholdningsaffaldet? Eller rettere: Hvad skal vi gøre med kildesorteret organisk dagrenovation (KOD). En netop afsluttet undersøgelse gennemført af Roskilde Kommune i samarbejde med en række nabokommuner peger blandt andet på, at den bedste løsning på genanvendelse af organisk husholdningsaffald er at omdanne materialet til en pumpbar pulp, som kan indgå i biogasanlæg af typen kontinuert omrøring, fordi det givet det største gasudbytte. Hvis kildesorteret husholdningsaffald skal genanvendes er der ikke noget brugbart alternativ til kildesorteringen. Det er næppe muligt at behandle det organiske husholdningsaffald i rådnetanke på bestående spildevandsanlæg; kapaciteten er for lille og der vil være begrænsninger i anvendelsen af restproduktet som kvalificeret gødning på landbrugsjord som er en af forudsætningerne i EU s genanvendelseskrav til husholdningsaffaldet. Konklusionerne fører til følgende spørgsmål: Hvordan kan der skabes en biogas-kapacitet til behandling af organisk husholningsaffald? Hvor stor skal anlægget være, og er der fordele forbundet med størrelse, placering, osv.? Hvilke tiltag skal der til for at sikre, at restproduktets har en så tilstrækkelig kvalitet, at restproduktet og dets næringsstoffer fuldt ud kan anvendes? På basis af ovenstående udarbejdes der et feasibility analyse af én eller flere muligheder for etablering af fornøden behandlingskapacitet, hvor der især analyseres følgende problemstillinger: 1) Mængden af kildesorteret organisk husholdningsaffald: - Forventede samlede mængder for Sjællandsområdet (affaldsopfald: Kara/Noveren, Vestforbrænding, Affaldplus, Refa, Amagerforbrænding). Der henvises til tidligere opgørelser, udarbejdet af RUC. - Oversigt over bestående indsamlingsordninger og forventning om etablering af nye indsamlingsordninger. - Mulighed for indsamling af andre organiske fraktioner, f.eks. organisk affald fra industrivirksomheder og service erhverv i Roskilde Kommune. 2) Kvaliteten af det indsamlede materiale: - Fejlsortering af det organiske materiale hvor meget kommer ikke med? - Fejlsortering og ikke-organiske fraktioner i restproduktet hvad kommer med, som ikke burde være der? - Kvalitetsvurdering af input i forhold til Slambekendtgørelsen regler? 3) Mulige anlægstyper: - Anvendelsen af det organiske husholdningsaffald på bestående biogasanlæg i Region Sjælland. - Etablering af et større decideret biogasanlæg oplandsstørrelse vurderet i forhold til transportafstande. - Etableringen af mindre biogasanlæg i tilknytning til de bestående store forbrændingsanlæg, således at frasorterede fraktioner kan nyttiggøres direkte. - Kort redegørelse for andre teknologier til forbehandling/forbehandling af KOD. - Vurdering af kommunens mulige rolle i virkeliggørelsen af de forskellige løsninger.
6 Arbejdsplan for første fase/trin, side 5 4) Afsætningsmuligheder vurdering af afsætningen ved de forskellige anlægstyper: - biogassen opgradering eller kraftvarmeproduktion. - varmeafsætning ved kraftvarmeproduktion. - afsætning af restproduktet NPK-indhold og mængden af uønskede restpartikler (f.eks. plast). 5) Energivurdering af de forskellig anlægsforslag - Vurdering af energiforpduktion i forhold til egetforbrug af energi (transport og proces). 6) Miljøvurdering af de forskellig anlægsforslag - Reduktion af drivhusudledning ved de forskellige løsninger. - Vurdering af potentiel miljøbelastning fra restproduktet (tungmetaller og miljøfremmede stoffer.
7 Arbejdsplan for første fase/trin, side 6 Bilag 1: Oversigt over energianlæg og den tildelte CO 2 -kvote for perioden
8 Arbejdsplan for første fase/trin, side 7 Bilag 2: Projektbeskrivelse Indsatser i Borgmesterpagten Reduktion af drivhusgasser. Forslag og analyser som bidrag til Roskilde Kommunes opfyldelse af Borgmesterpagten 1. Formål og baggrund Som bekendt har Roskilde Kommune forudsat, at der frem til 2020 skal ske en reduktion af drivhusgasudledningen med 35%, som i runde tal vil svare til en reduktion på tons fra 2008 til 2020 i Roskilde Kommune som geografisk område. Udviklingen er godt på vej som følge af nationale, regionale og lokale beslutninger. Dette blev forelagt byrådet i en Rambøllrapport fra sommeren 2014, men der er fortsat en udfordring i forhold til at nå målet på 35%. Formålet er her at fremkomme med forslag til projekter, der kan bidrage til den nævnte reduktion i udledningen af drivhusgasser. Indsatsen vil typisk være fordelt på omstilling til vedvarende energi og energieffektivisering. Forslagene til mulige projekter indsatser udarbejdes således, at de bygger videre på allerede iværksat indsatser og aktiviteter ikke mindst de aktiviteter, som er igangsat som følge af kommunens klimapolitik, klimaplan, Grøn Puls Partnerskabet og kommunens strategiske energiplan, vedtaget i efteråret Endvidere er formålet at vise forskellige forløb eller valgmuligheder, som kan sikre opfyldelsen af målsætningen om reduktion af drivhusgasser. Eksempelvis forløb med og uden yderligere udbygning af vindkraftanlæg, anvendelse af biomasse. Endelig er formålet, at bidrage til et endnu bedre overblik over kommunens handlemuligheder ift. forskellige indsatser, som hhv. medejer af forsyningsselskaber, ejer af arealer og bygninger, myndighed, facilitator, partner mv. 2. Hovedpunkter Der udarbejdes forslag til indsatsprojekter, der kan bidrage til reduktion af udledningen af drivhusgasser. Den første portion af indsatsprojekter udvælges ved opstart af dette projekt (november 2016), og suppleres under projektforløbet med nye ønsker og forslag i forlængelse af drøftelser med forvaltningen, Klima- og Miljøudvalget og Klimarådet Aktiviteterne består af følgende: Projekter og indsatser: Udarbejdelse af forslag til vedvarende energiprojekter og til forskellige indsatser, der kan bidrage til en reduktion af udledningen af drivhusgasser. Herunder vurderes, hvor stor en betydning allerede gennemførte nationale og regionale beslutninger allerede har haft og forventes at få for udledningen, og hvor stor en del kommunen som geografisk område skal sikre.
9 Arbejdsplan for første fase/trin, side 8 Analyse af forslagene: Teknisk-økonomisk analyse af projekterne i form af en prefeasibility analyse af projekterne (anlægs- og driftsøkonomi, tilskud/afgifter) - eller kort: Hænger økonomien sammen under de aktuelle rammebetingelser? Drivhusgas reduktion: Vurdering af drivhusgasreduktionen for de pågældende projekter og indsatser, herunder vurdering af andre miljøfordele og/eller -ulemper, samt eventuel vurdering af lokaløkonomiske fordele. Mulighed: Vurdering af iværksættelsesbetingelser, herunder kommunens rolle. Der redegøres for eventuelle støttemuligheder, både til projektudvikling og etablering af projekter (danske støtteordninger, EU-Interreg-muligheder samt EU- Horizon-midler), men også mulig støtte fra forsyningsselskaber (el, gas og varme). Projekterne vil typisk omhandle udbygningen med vedvarende energi i varmeproduktionen, i el-produktionen, i transport og i virksomheders produktion og processer. Endvidere vil projekterne handle om energieffektivisering i erhvervsvirksomheder, boliger, mv. Som nævnt vil projekterne tage afsæt i og respektere allerede besluttede og igangsatte aktiviteter og initiativer som Strategisk Energiplan, Grøn Puls og også inddrage det regionale projekt om VE i fjernvarmen. I vurdering af projekterne indgår også overvejelser om det regionale perspektiv og samarbejde over kommunegrænser og forsyningsområder. 3. Tids- og arbejdsplan Projektet gennemføres i perioden november 2016 til juni 2017, svarende til 8 måneder. For at sikre størst mulig udbytte af projektet anvendes der en rullende planlægning af de projektforslag, som indgår og som analyseres nærmere. Det forventes tilgodeset gennem følgende tids- og arbejdsplan: Første trin: November 2016: Fremlæggelse af forslag til projekt- og indsatsmuligheder, beregnet på den første analyserunde. På dette tidspunkt redegøres der også for hvad aktuelle og besluttede indsatser allerede har bidraget med og vil bidrage med til CO 2 -udledningen endvidere redegøres for kommende projekt- og indsatsmuligheders sammenhæng til allerede besluttede planer og aktiviteter i en form for synopsis. Aftale om aktiviteter i den første analyserunde. Andet trin: Ultimo januar 2017: Fremlæggelse af resultater og aftale om vurdering og analyse af projekter og indsatsmuligheder i den anden analyserunde. Tredje trin: Ultimo marts 2017: Fremlæggelse af resultater fra anden analyserunde, og aftale for den tredje runde. Fjerde trin: Medio maj 2017: Fremlæggelse af resultater fra tredje analyserunde. Endvidere aftale om, hvilke forløbsanalyse (scenarier) skal der arbejdes med. Femte trin: I forsommeren 2017: Præsentation af resultater og mulige forløb ved omstilling til vedvarende energi og energieffektivisering. Aktiviteterne under de enkelte trin afpasses i omfang efter det budget, der er til rådighed. Hver af trinene diskuteres og aftales med forvaltningen. To gange undervejs i projektet drøftes arbejdet i Klimarådet og Klima- og Miljøudvalget med henblik på at fastlægge aktiviteterne for den efterfølgende periode.
10 Arbejdsplan for første fase/trin, side 9 4. Budget Projektet gennemføres som et samarbejdsprojekt mellem Roskilde Kommune og Roskilde Universitet. I forbindelse hermed udarbejdes der en samarbejdskontrakt mellem de to parter. Som led i samarbejdet betaler Roskilde Kommune et beløb på kr til Roskilde Universitet. Beløbet anvendes til løn ( kr) og til direkte omkostninger ( kr). Venlig hilsen Tyge Kjær Roskilde Universitet
11 5. Bilag Arbejdsplan for første fase/trin, side 10 Formålet med bilaget er at fremkomme med eksempler på projekter og indsatser, som kunne komme på tale. Det må understreges, at der kun er tale om eksempler. De projekter og indsatser, der arbejdes med, aftales nærmere (jvf. ovenstående tids- og arbejdsplan). 1) Vindmøller a) Erstatning af eksisterende møller b) Opstilling af vindmøller på nye områder (syd) c) Offsetting opstilling af møller udenfor kommunen. 2) El-produktion på biomasse a) Biogasanlæg (organisk dagrenovation) b) Udnyttelse af biomasse (landbrug) til energiformål med elproduktion som sideproduktion (bidrag til bioøkonomi) c) Mere VE-brændsel på Kara/Noveren (udsortering af plast, f.eks.). 3) Varmeproduktion på biomasse: a) Fjernvarmekilder omstilling med 100% fossilfrit (VEKS 2025) b) Udbygning af fjernvarme i olie/naturgasområder c) Etablering af decentrale fjernvarmesystemer (Jyllinge, Gadstrup) d) Anvendelse af overskudsvarme (Gadstrup) e) Olielandsbyer. 4) Transport: a) Omstilling til el-biler infrastruktur og forsyning (SEAS) b) Udvikling af parkér og rejs. 5) Energibesparelser a) Kvartersplaner besparelser af el- og varme i slutforbrug b) Intelligent styring af fjernvarmesystemer. 6) Industri og erhverv a) Vedvarende energi b) Besparelser især i servicesektoren. Det må understreges, at der kun er tale om eksempler.
1. Formålet med undersøgelserne og med denne oversigten
Oversigt Indsats i Borgmesterpagten Frem mod 2020 og videre frem mod 2025 Udarbejdet af Roskilde Universitet Oktober 2017 1. Formålet med undersøgelserne og med denne oversigten Som bekendt har Roskilde
Læs mereAnklægskoncepter og råvaresammensætning
2017 Anklægskoncepter og råvaresammensætning Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Introduktion Tre emner Organisk affald: - KOD - Organisk affald fra produktion og distribution Biogas på KOD - Tre
Læs mereOplæg: Etablering af beslutningsgrundlag
Frederikssund Den 4. September 2018 Oplæg: Etablering af beslutningsgrundlag Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Drivhusgasser Drivhusgasserne Stigningen skyldes helt overvejende forbrug af kul,
Læs mereStrategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013
Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde
Læs mere1. Introduktion Roskilde Kommune
Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg
Læs mereVedvarende energi i erhvervsvirksomheder
Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået
Læs mereKLIMAPLAN GULDBORGSUND
Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mereStatus på Solrød Kommunes klimaindsats 2010
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere
Læs mereOpfølgningg på Klimaplanen
2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er
Læs mereFossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?
Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Regionen Fælleskommunal strategisk energiplanlægning - projektforslag
Strategisk energiplanlægning i Regionen Fælleskommunal strategisk energiplanlægning - projektforslag 1. Introduktion Folketingets nye energiaftale fra 2012 indeholder bl.a. en aftale om udviklingen af
Læs mereDet politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune
SOLRØD Comwell KOMMUNE Køge Strand Borgmester / den 25. Niels november Hörup 2014 Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune 1 SOLRØD Comwell KOMMUNE
Læs mereDrøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig
Læs mereMen jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.
Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning
Læs mereFrederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014
Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,
Læs mereTværkommunalt fjernvarmesamarbejde
Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereAalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020
Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereNotat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling
Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019
. 0 HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 Hvidovre Kommune Center for Plan og Miljø Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre www.hvidovre.dk pom@hvidovre.dk 3639 3580 1 HVIDOVRE KOMMUNES STRATEGISKE ENERGIPLAN
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKlimaindsatsen i Roskilde Kommune
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 258452 Brevid. 2623919 Ref. JEMAD/ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 36 19 jespermadvig@roskilde.dk Klimaindsatsen i Roskilde Kommune 9. august 2017 Indledning Roskilde Kommunes
Læs mereTeknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan. 07 januar 2019
Teknisk Udvalg Klima,- Energi og Ressourceplan 07 januar 2019. Hvad kan kommunen gøre for at understøtte den grønne omstilling? Overordnet skal en ny plan: Sikre en effektiv og målrettet klima og energiindsats
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mere1. Status på genanvendelsesprocenten i Gladsaxe Kommune 2. Madaffald - behandlingskapacitet og behandlingspris 3. Grunde til at indsamle madaffald
Bilag 1: Genanvendelse, miljø og behandling af madaffald Dette bilag beskriver i detaljer: 1. Status på genanvendelsesprocenten i Gladsaxe Kommune 2. Madaffald - behandlingskapacitet og behandlingspris
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereGodkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald
Punkt 7. Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald 2015-038690 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at det i sagen beskrevne scenarie
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereEU's borgmesteraftale om klima.
Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of
Læs mereCO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet
CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-
Læs mereRessourcestrategi med. fokus på organisk affald. v/linda Bagge, Miljøstyrelsen
Ressourcestrategi med fokus på organisk affald v/linda Bagge, Miljøstyrelsen Køreplan for et ressourceeffektivt EU fra 2011 - Vision frem til 2050 I 2020 bliver affald forvaltet som en ressource. Affaldet
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereKlimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune
Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge
Læs mereBiogas2020 og BiogasAction
Biogas2020 og BiogasAction 2017 Velkomst Trine Lindegaard Holmberg, Direktør Kara/Noveren Tommy Olsen, Gate 21 Jakob Bro Lorenzen, Dansk Fagcenter for Biogas Kildesorteret organisk dagrenovation (KOD)
Læs mereOrganisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?
Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Kildesorteret organisk husholdningsaffald KOD Biogas i Roskilde Mulighed for udnyttelse af kildesorteret organisk husholdningsaffald RUC, Oktober 2017 Side 1 Kildesorteret organisk
Læs mereDen strategisk energiplan Introduktion til de kommende måneders arbejde
Den strategisk energiplan Introduktion til de kommende måneders arbejde Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Strategisk Energiplanlægning Energistyrelsen Vejledninger - 2 vejledninger Anvende og
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereØnsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Læs mereSkitse over mødeaktiviteter i MIDT.Energistrategi. Mødenummerering til venstre i figuren refererer til møder senere i dokumentet.
Arbejdsplan - Vest Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Mobil +45 61667828 jlo@planenergi.dk Dato: 5/6 2014 Den samlede procesplan for hele MIDT-Energistrategi projektet er beskrevet nærmere i notatet Procesplan
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereAnnual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014
Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereremtidens biogas med høj tørstof
en vision remtidens biogas med høj tørstof Aske Palsberg - askepal@ruc.dk Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet + Problemstillingen 50 % af husdyrgødningen skal udnyttes til biogas i 2020. En øge
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereStatus på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen
Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge
Læs mereIntroduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen
Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013
Læs mereEnergiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.
Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereKøbenhavns Kommune. Hanne Christensen, Center for Miljø. hachri@tmf.kk.dk
Københavns Kommune Hanne Christensen, Center for Miljø hachri@tmf.kk.dk Københavns Kommunes Københavns Klimaplan Energiforsyning i København Nordhavn en ny bæredygtig bydel Amager Fælled Bykvarter et udredningsprojekt
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereRørvig varmeforsyning
Nye beregninger Rørvig varmeforsyning Placering af kedelanlæg syd for Friskolen Beregning af anlægs- og driftsøkonomi Foreløbige tarifberegninger Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Institut for Mennesker og
Læs mereBUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet
BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber
Læs mereBasisfremskrivning og scenarieanalyser
Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning
Læs mereThomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Læs mereWorkshop 2, Varmeplan. Hovedstaden
Workshop 2, Varmeplan 26. Januar 2009 Præsentation af foreløbige resultater Projektets baggrund Global fokus på klimaspørgsmålet. Klimatopmøde i København efteråret 2009 Europa i 2020: 20% CO2 reduktion,
Læs mereVirkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.
1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereDansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1
Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs merePlanlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT. september 2018
Planlægning for arealer til energianlæg FORDEBAT september 2018 Ny plan Baggrund Aalborg Kommune har en langsigtet politisk målsætning om, at kommunen i 2050 skal være uafhængig af fossile brændsler. Aalborg
Læs mereStrategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
Læs mereKorrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen.
Korrektion af misvisende og fejlbehæftet information fremsendt af Amagerforbrænding om Solum Gruppen. Dette notat indeholder en gennemgang af udvalgte misvisende og fejlbehæftede informationer fra Amagerforbrænding
Læs mereMadaffald i Kara/Noverens ejerkommuner. Veje og grønne områder/kmu 15. august 2017
Madaffald i Kara/Noverens ejerkommuner Veje og grønne områder/kmu 15. august 2017 Disposition Grundlag for strategien De 4 mulige scenarier De 2 udvalgte scenarier Tidshorisont Udgangspunkt i dag Kara/Noveren
Læs mereVE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård. 4. Februar 2014 Eva Lembke
VE til proces Strategisk emnedag om energi Koldkærgård 4. Februar 2014 Eva Lembke VE til proces teamet Morten Pedersen (chef) Jette Ellegaard Vejen(projektleder) Eva Lembke Nikolaj Ladegaard(barselsorlov)
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten. Landmøller i Roskilde Vindkraften i Roskilde Potentialer ved modernisering og udskiftning af bestående møller
Indsats i Borgmesterpagten Landmøller i Roskilde Vindkraften i Roskilde Potentialer ved modernisering og udskiftning af bestående møller RUC, September 2017 Side 1 Landmøller i Roskilde Vindkraften i Roskilde
Læs mereForeløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen. Fællesmøde 28. oktober 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Foreløbig strategi for vindkraft og biogas Vestgruppen 1 Vindkraft 2 Vindkraft i et scenarie for 100 % vedvarende energi i Danmark 3 6 gange så meget el fra vindkraft Hvor meget på land? Energistyrelsen
Læs mereRegion Midtjyllands grønne teknologisatsning
Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 05-10-2010 Dato: 15-09-2010 Sag nr.: KB 218 Sagsbehandler: Thomas Jørgensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget
Læs mere20-01-2014. Sagsnr. 2014-0012071. Dokumentnr. 2014-0012071-2. Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT 20-01-2014 Sagsnr. 2014-0012071 Bilag 2. Notat om behandlingsmuligheder for organisk affald En af hovedindsatserne i Ressource- og
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereNordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg
Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereDansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013
Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at
Læs mereSTRATEGISK. Kort fortalt energiplan. Strategisk udvikling
STRATEGISK 2020 Kort fortalt energiplan Strategisk udvikling 2 4 5 Forord Seks strategiske indsatsområder 6 Boliger 8 Fjernvarme 10 Virksomheder 12 Biogas 14 16 Transport CO 2 -neutral kommune 4 OL FORORD
Læs mereNyt stort fjernvarmesystem i Køge
Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner
Læs mereKortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata
Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion
Læs mereGrøn omstilling katalog over indsatser
Grøn omstilling katalog over indsatser September 2019 Indhold Forord.................................................. 3 Indledning.............................................. 4 Status..................................................
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereUdgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan
By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 300200 Brevid. 2705424 Ref. TKS Dir. tlf. 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan 2019-22 23. januar 2018 Roskilde
Læs mere