MILJØGODKENDELSE. kvægbruget Østergård, Neestvej 40, 9480 Løkken

Transkript

1 MILJØGODKENDELSE kvægbruget Østergård, Neestvej 40, 9480 Løkken Godkendelsesdato / offentliggørelse: 14/ / 19/1 2010

2 Registreringsblad Titel 12 miljøgodkendelse efter husdyrloven Dato: 14. januar 2010 Virksomhedens navn: Østergård CVR nr.: Matr. Nr og Ejerlav: 10 Brødslev by, Ingstrup Adresse: Neestvej 40, 9480 Løkken Virksomheds ejer: Allan Sand, Neestvej 40, 9480 Løkken Ansøger: Landbonord på vegne af Allan Sand, Neestvej 40, 9480 Løkken Tilsynsmyndighed: Jammerbugt Kommune Udarbejdet af: Mariane Eduardsen Kontrolleret af: Bettina Brøndum Andersen Ikke teknisk resumé Allan Sand har ansøgt om miljøgodkendelse ( 12) af bedriften Østergård på adressen Neestvej 40, 9480 Løkken matr. nr. 10, Brødslev By, Ingstrup. Ejendommen ligger ca. 1 km syd for Ingstrup i Jammerbugt Kommune. Allan Sand Christensen, Neestvej 40, 9480 Løkken søger om en udvidelse af kvægproduktionen på ejendommen Østergaard fra 249 DE til 413,2 DE. I forbindelse med udvidelsen skal del af eksisterende kostald indrettes til sengestald til malkekøer. Der ønskes en udvidelse af plansiloer til ensilage i tilknytning til eksisterende. Som 2. etape påtænkes nedrivning af kalvestald og etablering af kalve og kælvningshytter. Idet ansøgningen er indsendt i 2007 er ammoniak reduktionskrav 15 % i forhold til reference stalden. Ejendommen ligger i bufferzone II. Kravene er opfyldt, idet den nye kostald etableres med fast, drænet gulv og skrabere. Der er ikke problemer med lugtgener i forhold til enkeltbeboelse, samlet bebyggelse eller byzone. Størstedelen af de ejede og forpagtede arealer ligger i nitratklasse 3. Kravet til N- udvaskning fra dette område er opfyldt gennem valg af sædskifte og etablering af 4,1 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige. 75% af udbringningsarealerne ligger i nitratfølsomt indvindingsområde (grundvand). Gylleaftalerne har arealer i nitratfølsomt indvindingsområde/ nitratklasse og der er derfor indsendt særskilte ansøgninger efter 16 for disse aftaler. Jammerbugt Kommune har den 10. april 2007 og 20. August 2009 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse for ejendommen Neestvej 40, 9480 Løkken. Ansøgning om miljøgodkendelse søges i henhold til 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006). Miljøklagenævnet har ophævet husdyrbrugets miljøgodkendelse af den 28. juni 2007 og sagen er hjemvist til fornyet behandling i kommunen. Husdyrbruget kan dog frem til den 1. juli 2010, drives på grundlag af miljøgodkendelsen af den 28. juni Der henvises til Miljøklagenævnets journal nr. MKN På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse efter 12 til drift af ovennævnte landbrugsejendom på de vilkår der er beskrevet i denne miljøgodkendelse. Godkendelsen er meddelt i medfør af Lov om Miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006). 2

3 Indholdsfortegnelse: Ikke teknisk resumé... 2 Forord... 5 Sagens bilag... 5 Sagsforløb... 5 Andre tilladelser... 5 Offentliggørelse... 5 Lovgrundlag... 5 Meddelelse om godkendelse... 5 Klagevejledning og offentliggørelse... 6 Generelle vilkår... 8 Årsproduktion - staldbelægning... 9 Information og ændringer på virksomheden... 9 Ophør... 9 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Afstande i forhold til vandforsyning, veje m.v Anlæg Staldinventar- drift Ventilation Ensilage Energi og vandforbrug Spildevand herunder regnvand Affald Sprøjtemidler og medicin Uheld og risici Gødningsproduktion og - håndtering Flydende husdyrgødning Fast gødning inkl. dybstrøelse Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Lugt Transport Støj Skadedyr Støv Lys Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealer Påvirkning af søer og vandløb Kvælstof og fosfor til overfladevand Kvælstof til grundvand Renere Teknologi - BAT Tilsyn, kontrol og egenkontrol Beskrivelse og vurdering af det ansøgte Generelle forhold Indretning og drift Ophør af husdyrbruget

4 Dyrehold og husdyrgødning Transporter Udspredningsarealer Lugt, lys og støv Affald Støj Skadedyr Spildevand Vurdering i forhold til overfladevand Vurdering i forhold til natur Vurdering i forhold til grundvand Uheld og driftsforstyrrelser BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag Egenkontrol Management Alternativer og 0-alternativet Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger Bilag 3: Transportveje Bilag 4: Arealoversigt udspredningsarealer og nitratklasser Bilag 5: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Bilag 6: Kort over nedfældning inden for 1000 m fra større hede og overdrevsarealer Bilag 7: naturtyper Bilag 8: Beredskabsplan

5 Forord Allan Sand har den 14. maj 2007 ansøgt om miljøgodkendelse til udvidelse af kvægproduktionen på bedriften beliggende på adressen Neestvej 40, 9480 Løkken. Der ansøges om tilladelse til at udvide dyreholdet fra 248 DE i 413,2 DE. Da det ansøgte husdyrhold overstiger 75 dyreenheder, er udvidelsen omfattet af reglerne for miljøgodkendelse. Det ansøgte dyrehold består af 337 malkekøer (tung race) ~ 396,47 DE, 40 småkalve (0-3 mdr.) ~ 7,43 DE, 15 kvier (27-28 mdr.) kælvning) ~ 7,73 DE og 170 tyrekalve (40-55 kg.) ~1,57 DE (alle dyretyper angivet som årsdyr). Der opføres en ny kostald med drænet gulv (50 % reduktion i ammoniak). Den eksisterende stald forsynes med skrabere oven på spalter for at reducere ammoniakfordampningen. Alt bygges i forbindelse med de eksisterende driftsbygninger. Sagens bilag Følgende bilag er indgået i behandling af sagen: Ansøgningsmateriale af den 14/ og supplerende materiale af den 20/ Sagsforløb Jammerbugt Kommune har den 14/ og 20/ modtaget en ansøgning via det elektroniske ansøgningssystem. Der har været afholdt møde den 5/ mellem ansøger, ansøgers konsulent og Jammerbugt Kommune i forbindelse med genoptagelse af miljøgodkendelsesansøgningen. Andre tilladelser Eventuelle andre nødvendige tilladelser, herunder byggetilladelse, er ikke omfattet af denne miljøgodkendelse. Nybyggeri og ændring af eksisterende stalde kræver en særskilt byggetilladelse. Byggeriet kan igangsættes, når denne afgørelse er modtaget og eventuelle øvrige nødvendige tilladelser til byggeriet er indhentet. Byggeriet sker dog for egen risiko, hvis Miljøklagenævnet senere skulle omgøre kommunens afgørelse. Offentliggørelse Jammerbugt Kommunes afgørelse vil blive offentliggjort i lokalavisen den 19/ Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet og godkendelsen er udarbejdet i henhold til Lov om miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (lov nr af 20. december 2006) Meddelelse om godkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Jammerbugt Kommune hermed miljøgodkendelse til udvidelse og drift af ovennævnte landbrugsejendom med mere end 75 DE på følgende vilkår. Godkendelsen er meddelt i medfør af lov om Miljøgodkendelser m.v. af husdyrbrug (lov nr af 20/ ). Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt på en sådan måde, at det indebærer forøget forurening, føre udvidelse eller ændringen er godkendt af Jammerbugt Kommune. Det skal endvidere bemærkes, at virksomheden er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens 41 og 42. Her kan tilsynsmyndigheden påbyde afhjælpende foranstaltninger, såfremt virksomhedens drift medfører væsentlig mere forurening, herunder affaldsfrembringelse, end nødvendigt ved anvendelse af den til enhver tid værende mindst forurenende teknologi eller bedst mulige rensning. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud mod drift af virksomheden eller aktiviteten. 5

6 Klagevejledning og offentliggørelse Du kan påklage kommunens afgørelse indtil 4 uger efter offentliggørelsen jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, kapitel 7. Afgørelsen kan påklages af dig eller enhver, der har væsentlig individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer m.v. Klagen behandles af Miljøklagenævnet. Klagen skal være skriftlig og indsendes til: Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Aabybro eller via raadhus@jammerbugt.dk Kommunen vil herefter videresende evt. klage til Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Fristen for at klage er senest ved kontortids ophør den 16/ En klage har ikke opsættende virkning medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Det betyder, at miljøgodkendelsen kan udnyttes under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal dog bemærkes, at Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en miljøgodkendelse, og en udnyttelse af en påklaget miljøgodkendelse sker for egen regning og risiko. Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. Eventuel retssag skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Mariane Eduardsen Jammerbugt Kommune Team Miljø Virksomhedsgruppen 6

7 Bilag: Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger. Bilag 3: Transportveje. Bilag 4: Arealoversigt - udspredningsarealer. Bilag 5: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Bilag 6: Kort over nedfældning inden for 1000 m fra større hede og overdrevsarealer Bilag 7: Naturtyper og udbringningsarealer Bilag 8: Beredskabsplan. Kopi af udkast til denne afgørelse er sendt til: Allan Sand, Neestvej 40, 9480 Løkken Christian Sørensen, Neestvej 64, 9480 Løkken Inger Riis, Dueholm Kettrupvej 121, 9480 Løkken Jens Nielsen Frøstrup, Tinghøjgade 202, 9480 Løkken Jørgen Christiansen, Huntuevej 8, 9480 Løkken Kim Lunden-Hansen, Neestvej 45, 9480 Løkken Kristian Løystrup Jensen, Neestvej 60, 9480 Løkken Lars Schroeder, Neestvej 23, 9480 Løkken Olav Sand Christensen, Neestvej 18, 9480 Løkken Sinne Birgitte Nielsen, Brødslevvejen 24, 9480 Løkken Keld S. Vittrup, Blæshøjvej 122, 9700 Brønderslev Niels Villerup, Enghavevej 12, 9480 Løkken Kristian Gram Schjoldager, Tinghøjgade 81, 9493 Saltum Kopi af denne afgørelse er sendt til: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Allan Sand, Neestvej 40, 9480 Løkken Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø via Post@aal.mim.dk. Sundhedsstyrelsen: Embedslægeinstitutionen Nord, Vesterbro 81 B, Postboks 1826, 9100 Aalborg via nord@sst.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V mail@fiskeriforening.dk. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Kirkedalsvej 4, Vedslet, 9732 Hovedgård nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14,1, 1651 København V ae@aeraadet.dk. Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, postbox 2188, 1017 København K fbr@fbr.dk. Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: DN Jammerbugt jammerbugt@dn.dk Danmarks sportsfiskerforbund Miljøkoordinator: Per Sonnesen, Asgård 48, 9700 Brønderslev per.sonne@mail.tele.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dn@dn.dk. Danmarks Sportsfiskerforbund jkt@sportsfiskerforbundet.dk. Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk Andre LandboNord, Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev, att. Anna Birgitte Thing abt@landbonord.dk. 7

8 Generelle vilkår Drift og indretning 1. Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af den vedlagte miljøteknisk beskrivelse og med de ændringer der fremgår af godkendelsens vilkår. 2. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikre at stier og båse holdes tørre, samt at staldene og fordringsanlæg holdes rene. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Neestvej 40, 9480 Løkken. Til ejendommen er tilknyttet husdyrproduktionen vedrørende chr. nr Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser - også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden således: Når besætningen er nået op på 413,2 dyreenheder Besætningens/produktionens størrelse den 14/ (2 år efter godkendelsens dato) Gyldighed Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug og der er indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke være opfyldt 2 år efter meddelelse af godkendelse. Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest 14/ , bortfalder dog den del, der ikke er udnyttet. D.v.s. at miljøgodkendelsen reduceres til det opnåede niveau. Retsbeskyttelse Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsens udløber i Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40 stk. 2. Revurdering Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10 år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt, at foretage den første revurdering i

9 Årsproduktion - staldbelægning 3. Ejendommen har tilladelse til et dyrehold bestående af 337 malkekøer (tung race) ~ 396,47 DE, 40 småkalve (0-3 mdr.) ~ 7,43 DE, 15 kvier (27-28 mdr.) kælvning) ~ 7,73 DE og 170 tyrekalve (40-55 kg.) ~1,57 DE i alt svarende til 413,2 DE (alle dyretyper angivet som årsdyr) 4. Den samlede produktion må ikke overstige 413,2 DE på årsplan. Inden for de enkelte husdyrgrupper tillades afvigelser i DE på +/- 5 % på årsplan, så længe det maximale antal DE ikke overstiges. 5. Den godkendte husdyrproduktion skal foretages jævnt fordelt over året. 6. Goldkøerne skal være udegående en del af året, således, at der ved afgræsning udenfor udbringningsarealet afsættes husdyrgødning svarende til 12,83 DE. 7. Der skal til enhver tid over for tilsynsmyndigheden kunne fremlægges diverse planer, afregninger, regnskaber eller lignende, som dokumenterer størrelsen af ejendommens dyrehold. Information og ændringer på virksomheden 8. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddelelses til kommunen. 9. Sker der ændringer af udbringningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette vurderes / godkendes af Jammerbugt Kommune. Ophør 10. Ophører driften af det erhvervsmæssige dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. 11. Ved ophør af bedriften, skal ejer foretage oprydning i et sådant omfang, at forureningsfare undgås Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Kommunen vurderer om de aktuelle planer for ændring/udvidelse kan ske inden for rammerne af denne godkendelse. De vilkår der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 9

10 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Afstande i forhold til vandforsyning, veje m.v. 12. Den nye staldbygning skal overholde afstandskravene i husdyrlovens 8. Anlæg Staldinventar- drift 13. Spalter rengøres med spalteskraberen hver anden time i stalden med præfabrikeret gulv 14. I forbindelse med udvidelsen skal en ny afdeling indrettes i eks. stald til malkekøer i sengestald med præfabrikeret drænet gulv. Den nuværende indretning i den øvrige del af denne staldbygning er sengestald med fast gulv, 2 % hældning og skrabning hver 2. time. Den ældste sengestald er med spaltegulv og ringkanalsystem. Der skal etableres skrabeanlæg på spaltegulv i gangarealer Ventilation 15. Ventilatorer skal renholdes og rengøres efter behov dog mindst en gang om året Ensilage 16. I tilfælde af etablering af ensilagestak eller oplag af kompost i markstak skal tidspunkt og placeringen noteres. Kort med placering af markstak skal opbevares sammen med gødningsplan/-regnskab for den pågældende planperiode. 17. Ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. 18. Kasseret ensilage fra ensilagepladsen eller siloer skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. Energi og vandforbrug 19. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes således at unødigt spild undgås i videst muligt omfang 20. Staldmekanik (mølleri, foderanlæg, ventilationssystem) renholdes og rengøres efter behov dog mindst en gang om året. 21. Mælkekøleanlægget / ventilationsanlægget skal serviceres og justeres i henhold til producentens beskrivelse af optimal drift. Serviceringen skal foretages af autoriseret firma. Spildevand herunder regnvand 22. Eventuel nedsivning af overfladevand skal ske til særskilt nedsivningsanlæg (kræver særskilt tilladelse) 23. Tagvand kan ledes direkte til vandløb eller sø. Overfladevand fra øvrige befæstede arealer skal passere et veldimensioneret sandfang inden udledning til dræn, vandløb eller søer (kræver særskilt tilladelse) 24. Spildevand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til samletank eller gyllesystem og anvendes i henhold til reglerne for husdyrgødning og spildevand i husdyrgødningsbekendtgørelsen 25. Al vask af maskiner, redskaber, samt sprøjte skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til opsamlingsbeholder. Udbringning skal ske jf. husdyr- 10

11 gødningsbekendtgørelsens regler for udbringning af husdyrgødning. Affald 26. Affald skal opbevares og bortskaffes efter Jammerbugt Kommunes regulativer 27. Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af affald, der er tilladt i medfør af kommunens affaldsregulativ (haveaffald og skovaffald). 28. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald m.v. skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Affaldet skal bortskaffes efter kommunens regulativer. 29. Animalsk affald, herunder selvdøde dyr, skal opbevares i lukket kasse, container (større dyr under kadaverkappe) eller lignende og placeres på et egnet sted efter aftale med tilsynsmyndigheden, således at der i tidsrummet indtil afhentningen ikke opstår uhygiejniske forhold herunder adgang for omstrejfende dyr. 30. Arealerne omkring bygninger og tilkørselsveje skal holdes ryddelige og frie for affald. Evt. spild på offentlige veje i forbindelse med landbrugsmæssig drift (jord m.v.) fjernes hurtigst muligt. Sprøjtemidler og medicin 31. Rester af lægemidler og kanyler fra dyrehold betragtes som særligt affald og skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald. Medicin (lægemidler) må ikke opbevares sammen med levnedsmidler eller foderstoffer 32. Lægemiddelrester og bruget kanyler skal bortskaffes via autoriserede kanaler som f.eks. kommunale modtageordninger. Ved særlige forholdsregler for bortskaffelse af lægemidler, vil det fremgå af indlægssedlen i pakninger. 33. Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler må ikke ske ved direkte opsugning fra søer, vandløb eller brønde/boringer. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb 34. Medicinrester og rester af sprøjtemidler samt emballage skal bortskaffes efter de til enhver tid gældende regler om bortskaffelse af affald, herunder reglerne om olieog kemikalieaffald. Uheld og risici 35. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til: Alarmcentralen tlf.: 112 og efterfølgende underrette: Tilsynsmyndigheden Jammerbugt kommune Teknisk Forvaltning tlf.: Beredskabsplanen skal holdes ajourført og skal være at finde for alle medarbejdere på bedriften. Gødningsproduktion og - håndtering Flydende husdyrgødning 37. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på mindst 9,0 måneder på husdyrbruget 38. Gyllebeholderne skal være forsynet med fast overdækning. Alternativt kan flydelag anvendes mod, at flydelaget holdes intakt og løbende journaliseres i logbogen. 39. Ved opståede huller i flydelaget i forbindelse med bundvending, udbringning eller lignede, skal flydelaget reetableres indenfor 7 dage 11

12 enten naturligt eller vha. f.eks. snittet halm eller lecanødder 40. Kravet om reetablering gælder ikke i forbindelse med udbringning, såfremt det er koncentreret i en sammenhængende periode. Der accepteres en periode på 2 uger uden tæt overdækning. 41. Monteres der en stationær pumpe på beholderen skal der sættes en låsemekanisme på pumpens startrelæ, således den kun kan startes af bedriftens personale. Startrelæ skal opsættes ved beholder så det straks opdages hvis pumpen startes ved en fejl. 42. Hvis en gyllebeholder tages ud af drift, skal den rengøres. Såfremt gyllebeholderen afmeldes beholderkontrol, skal den gøres uanvendelig inden førstkommende 1. januar. Fast gødning inkl. dybstrøelse 43. Dybstrøelse skal i gennemsnit ligge mindst 3 måneder i stalden, før det kan betragtes som kompost. 44. Fast gødning, der ikke overholder kravet til opbevaring i markstak, skal opbevares på møddingsplads med fast bund og afløb til beholder eller opbevares i gyllebeholder. 45. Lagre af fast gødning uden daglig tilførsel skal overdækkes med kompostdug eller lufttæt materiale straks efter udlægning. Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg Lugt 46. Driften af husdyrbruget må ikke give anledning til unødige lugtgener for naboer. Transport Transport af husdyrgødning 47. Transport af flydende husdyrgødning på offentlig veje skal foregå i transportvogne, hvor åbninger skal være forsynet med låg eller lignende, så spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks opsamles. 48. Transport gennem større byer og for afstande over 10 km skal foregå i lastbil eller et påhængskøretøj hertil. Øvrig transport 49. Transport af foder og øvrige hjælpemidler til og fra ejendommen skal hovedsageligt finde sted mellem kl. 6 og kl. 18. Støj 50. Ejendommens bidrag til støj i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelse eller deres opholdsarealer, angivet som det ækvivalente, korrigerede lydtryksniveau i db(a): Tidsrum Grænse db(a) Mandag fredag kl Lørdag kl Mandag fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdage kl Alle dage 40 kl Tabel 1. Støjgrænser. Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 db(a). Normal kørsel med traktor og landbrugsmaskiner er ikke omfattet af støjgrænserne i ovenstående vilkår. 12

13 51. Virksomheden skal, for egen regning, dokumenterer at støjvilkår overholde, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene kan være i form af målinger i ejendommen omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger, ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske beregningsmodel for industristøj. 52. Kravet om dokumentation af støjforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser, at vilkår nr. 52 ikke kan overholdes. Støjmålingerne skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma. Skadedyr 53. Der skal på landbruget foretages en effektiv fluebekæmpelse i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium. 54. Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Støv 55. Landbrugsproduktionen må ikke give anledning til væsentlige støvgener udenfor ejendommens arealer. 56. Fodersiloer m.v. skal indrettes, så støvgener i forbindelse med evt. indblæsning af foder undgås. Dette kunne for eksempel være ved anvendelse af cykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning. Lys 57. Belysning fra stalde må ikke være til gene for omgivelserne. 58. Udendørs pladsbelysning skal forsynes med bevægelsessensorer, der sikrer, at lyst kun er tændt i op til en halv time ad gangen. Oplag af olie, affald, pesticider og øvrige kemikalier 59. Etablering og sløjfning af olietanke skal ske i henhold til Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, Bekendtgørelse nr. 729 af 14. juni 2007 eller den til enhver tid gældende bekendtgørelse på området. Ved opstilling af plasttanke henvises til Beredskabsstyrelsens vejledning til opstilling af plasttanke. 60. Ved påfyldning af diesel og ved opbevaring af olieprodukter skal det ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening Påvirkning fra arealerne Udbringningsarealer 61. Udbringning af flydende husdyrgødning på sortjord og græsmarker inden for 1000 m til de såkaldte 7 naturarealer må kun foretages ved nedfældning. Vilkåret omfatter følgende arealer: 1, 3-0, 4-0, 4-1, 5-0, 6-0, 7-0, 7-1, 11-0, 12-0, 13-0, 14-0, 14-2, 15-0, 16-0, 16-1, 17-0, 21-0, 21-1(opdelt på 2 arealer), 21-2, 21-3, 22-0, 22-2, 34-0, 34-1, 34-3, 34-4, 34-5, 34-6, 34-7, 35-1, 35-2, 35-3 (opdelt på 2 arealer), 35-7, 35-8, 35-9, 50-0, 50-1, 50-2, 70-0, 71-0 og 72-0 (se bilag 6) 62. Fra 1. januar 2011 skal al udbringning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker ske ved nedfældning. 13

14 63. Ved udbringning af husdyrgødning på ubevoksede arealer skal det nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Påvirkning af søer og vandløb 64. Det skal ved udbringning af husdyrgødning sikres, at der ikke sker en overfladeafstrømning af husdyrgødning til beskyttet sø ved areal Der må ikke etableres afvandingsrender på markerne til afledning af vand til åer, bække, grøfter, dræn eller søer. Kvælstof og fosfor til overfladevand 66. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 312,4 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbringes mere end 1,98 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 67. Der skal anvendes sædskifte K Der skal for bedriftens samlede arealer anvendes et sædskifte hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder udgør mindst 74,1 % af harmoniarealet. Det er således 4,1 % ekstra i forhold til de generelle regler for en ejendom med op til 2,3 DE kvæg/ha. 69. For alle 74,1 % gælder plantedirektoratets betingelser for anvendelse af 2,3 DE/ha, bl.a. at græs og græsefterafgrødearealer ikke må ompløjes før efter 1. marts samt at græsarealer, der skal ompløjes det følgende forår ikke må tilføres husdyrgødning i perioden 31. august til 1. marts. 70. Fosforoverskuddet må ikke overstige 13,9 kg P/ha/år. Det forudsættes at der ikke tilføres fosfor med handelsgødning/uorganisk gødning, såfremt der er balance eller fosforoverskud på arealerne (startgødning til majs undtaget). Der må ikke tilføres arealerne anden organisk gødning med indhold af fosfor. 71. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. Kvælstof til grundvand 72. På bedriften skal der hvert år være 4,1 % efterafgrøder, ud over de til en hver tid gældende, generelle krav om efterafgrøder. Disse efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. Efterafgrøder må ikke erstattes med 100 % vintersæd. Renere Teknologi - BAT 73. Der skal i godkendelsesperioden foretages fornøden forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik til nedbringelse af eventuelle gener fra stald og gødningsopbevaringsanlæg. 74. Ved substitution af råvarer og hjælpestoffer skal virksomheden dokumentere, at substitutionen sker til mindre miljøbelastende råvarer og hjælpestoffer. 75. Anlæg der er særligt energiforbrugende, f.eks. ventilations- og mælkekøleanlæg skal kontrolleres og vedligeholdes således, at de altid kører energimæssigt optimalt. 76. Mælkekøleanlægget skal kontrolleres og vedligeholdes således, at det altid kører energimæssigt optimalt. 14

15 Tilsyn, kontrol og egenkontrol 77. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. 78. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) m.v. opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 15

16 Beskrivelse og vurdering af det ansøgte - miljøteknisk beskrivelse og vurdering Generelle forhold Beskrivelse LandboNord har på vegne af Allan Sand Christensen søgt om miljøgodkendelse til at udvide eksisterende kvægproduktion fra 248 DE til 413,2 DE. Udvidelsen sker på adressen Neestvej 40, 9480 Løkken. Allan Sand Christensen, Neestvej 40, 9480 Løkken søger om en udvidelse af kvægproduktionen på ejendommen Østergaard fra 249 DE til 413,2 DE. I forbindelse med udvidelsen skal del af eksisterende kostald indrettes til sengestald til malkekøer. Der ønskes en udvidelse af plansiloer til ensilage i tilknytning til eksisterende. Som 2. etape påtænkes nedrivning af kalvestald og etablering af kalve og kælvningshytter. Der skal udarbejdes to 16 til de to gylleaftaler der indgår i ansøgningen Godkendelsen ønskes opdelt i 2. etaper med samlet udnyttelse indenfor 5 år. Som 1. etape forventer ansøger at påbegynde byggeriet vedr. indretning af sengebåse og udvidelse af ensilagesiloer når nødvendige tilladelser foreligger og afsluttes indenfor ½ år. Der indsættes dyr når byggeriet er færdigt og der forventes fuld produktion indenfor 3 år. Som 2. etape nedrives eksisterende kalvestald og der støbes betonplatform til udendørs kalve- og kælvningshytter. Nærmeste naboejendom ligger ca. 100 m øst for driftsbygningerne på Neestvej 40, 9480 Løkken. Ejendommens lokalisering ses af bilag 1. Anlægget og arealerne ligger i "jordbrugsområde" i henhold til Nordjyllands Amts regionplan Ejendommen er/er ikke beliggende i et område med særligt værdifuldt landskab, værdifulde kulturmiljøer eller på arealer udpeget som lavbund. Anlægget er beliggende udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer samt kirke- og skovbyggelinjer. Der er overlap mellem udbringningsarealer og 3-areal som er registreret som kulturenge (mark nr. 21-3). Arealet anvendes til afgræsning og udbringning af husdyrgødning. Arealet indgår derfor i harmoniarealet. Afstandskrav i henhold til 8 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt Afstand fra staldbygning til: Afstand (meter) Krav ifølge: Lov om miljøgodkendelse Enkelt vandindvinding (bruges ikke) 100 meter (ny stald) 25 meter Almene vandforsyningsanlæg 1700 meter 50 meter Vandløb 150 meter 15 meter Offentlig vej 42 meter (eks. stald) 15 meter Naboskel 48 meter 30 meter Beboelse på samme ejendom til stald som skal indrettes med flere sengebåse 90 meter 15 meter Beboelse samme ejendom til eks. kalvestald (fjernes 2. Etape) 0 meter 15 meter Levnedsmiddelvirksomhed >500 meter 25 meter 16

17 Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at det samlede bygningsanlæg vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Ændringen/udvidelsen vil ikke forringe de landskabelige-, kulturhistoriske-, naturmæssige, geologiske-, eller rekreative værdier i området. Det vurderes endvidere, at de stillede vilkår ved bedriftens ophør, er tilstrækkelige i forhold til at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende miljømæssig stand herunder hensyn til varetagelse af landskabelige hensyn. Indretning og drift Beskrivelse Stalde Der er vedlagt anlægstegning som bilag 2. I forbindelse med udvidelsen indrettes en del af eksisterende staldbygning til sengestald til køer. Den nye staldindretning bliver på ca. 650 m2 bygningen er opført i lyse elementer med gardiner i siden. Taget er grå eternit. De eksisterende plansiloer forlænges og udvides med yderligere en silo. Som 2. etape ønskes kalvestald og gl. ladebygning nedrevet og der opstilles udendørs kalve-og kælvningshytter på betonplatform. Belysning er markeret på anlægstegning. Bygning og gylletanke er afskærmet med eks. beplantning mod syd. Staldenes indretning ses i nedenstående skema, og deres placering ses af bilag 2. I forbindelse med udvidelsen indrettes en ny afdeling i eks. stald til malkekøer i sengestald med drænet gulv. Den nuværende indretning i den øvrige del af denne staldbygning er sengestald med fast gulv, 2 % hældning og skrabning hver 2. time. Den ældste sengestald er med spaltegulv og ringkanalsystem. Der etableres skrabeanlæg på spaltegulv i gangarealer. Opdræt 27 mdr. til kælvning er opstaldet i sengestald med fast gulv, 2 % hældning og skrabning hver 2. time. Småkalve fra 0-6 mdr., tyrekalve samt kælvningsbokse opstaldes på dybstrøelse. Staldsystemer i ansøgt situation fremgår af nedenstående tabel: Kategori Antal Staldsystem Småkalve, 0-3 mdr. 40 Dybstrøelse Opdræt, 27 mdr. - kælvning 15 Sengestald med fast gulv, fald og skrabning Malkekøer, st. race 146 Sengestald med spalter og ringkanalsystem Malkekøer, st.race 131 Sengestald med fast gulv, fald og skrabning Malkekøer, st. race 60 Sengestald med præfabrikeret drænet gulv Malkekøer, kælvn.bokse 14 Dybstrøelse Tyrekalve, kg 170 Dybstrøelse Der er naturlig ventilation i alle staldafsnit. 17

18 Ensilage og foder Der opbevares ensilage i køresiloer ved ejendommen. (se anlægstegning bilag 2). Eksisterende plansiloer udbygges. Derudover vil der ved behov blive opbevaring af ensilage i markstakke i henhold til gældende regler for bl.a. tørstofindhold ved placering af ensilage i markstakke. Kraftfoder, korn, mineraler m.m. opbevares i siloer og som sækkevarer se placering på bilag 2. Pesticider Der henvises til anlægstegning (bilag 2) med hensyn til placering af kemikalier samt påfyldning af sprøjte. Indvendig rengøring af sprøjte foregår i marken, hvor rengøringsvandet udsprøjtes på den nysprøjtede afgrøde. Bedriften fører lovpligtig sprøjtejournal hvoraf detaljerede oplysninger vedr. det behandlede areal, afgrøder, anvendt sprøjtemiddel, dosering og dato for behandling fremgår. Journalen føres senest 7 dage efter behandling og opbevares i 5 år på bedriften. Vandforbrug Forbruget af drikkevand og vaskevand til drift stiger til m 3 efter udvidelse af dyreholdet. Drikkevandsinstallationer kontrollers jævnlige for at undgå unødigt spild. Energiforbrug Forbrug af råvarer, energi og vand Ressource Nudrift Ansøgt Opbevaring (tanktype, bygning, indretning) Dieselolie til traktorer m.v l 2500 l o.j tank fra(1978) i 8 Benzin 450 l 1000 l 200 l o.j. tank i 8 Smøreolie 300 l 300 l Tromle i bygn 8 Kunstgødning Forbrug reguleres i h.t. kvælstofprognose Indkøbt foder 600 t 1030 t Udendørs silo og foderlade 11 Pesticider Forbrug registreres i sprøjtejournal Aflåst skab i Rengøringsmidler/ 2400 kg 3000 kg 200 kg. tromle i desinfektionsmidler Elforbrug til lys, opvarmning kwh kwh m.v. Drikkevand og vaskevand (drift) m m 3 Energibesparende foranstaltninger Der er naturlig ventilation i alle staldbygninger. Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkekøling. Varmen anvendes til opvarmning af servicebygning og som opvarmning af rengøringsvand. Udendørs lyskilder er markeret på anlægstegningen (bilag 2). Der er dagslysstyring på hovedparten af den udendørs belysning og timer på lys i staldafsnittene. Der anvendes 18

19 lavenergi-belysning. I den nye kostald er der natlys med få armaturer tændt i perioden 18 til 5. I den gamle kostald er 2 natlys tændt. Olietanke På ejendommen er der en overjordisk dieselolietank fra 1978 på 2500 liter. Dieselolietanken er placeret indendørs i depotbygningen (bygning 8) Forbruget af diesel er anslået til liter efter udvidelse af dyreholdet. Opbevaring af kemikalier fremgår af anlægstegningen (bilag 2). Ud over olie og diesel anvendes der rengøringsmidler/desinfektionsmidler i forbindelse med rengøring af malkeanlægget. Stalde Stald, ensilageplads og gyllebeholdere etableres i henhold til landbrugets byggeblade og BAT-byggeblade (bedst tilgængelige teknik). Vurdering Jammerbugt kommune vurderer, at ejendommens staldinventar og drift med de stillede vilkår ikke giver anledning til væsentlig påvirkning. Ophør af husdyrbruget Beskrivelse Ved virksomhedens eventuelle ophør, vil stalde blive rengjort og gyllekummerne tømte. Hvis bygningerne skal anvendes til andet formål vil inventar og tekniske anlæg blive fjernet, og bygningerne tilpasset det nye formål. Hvis bygningerne ikke skal anvendes efter ophør, vil stalde og opbevaringsanlæg blive taget ud af drift i henhold til reglerne beskrevet om 10 års beholderkontrol. Vurdering Det er fastsat i vilkår, at der skal træffes de nødvendige foranstaltninger ved ophør af driften for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende stand. Desuden er det fastsat i vilkår, at ophører driften af erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE) skal dette meddeles til Jammerbugt Kommune. Dyrehold og husdyrgødning Beskrivelse Dyrehold Dyreholdet på Østergård ønskes udvidet fra en produktion på 248 DE til 413,2 DE. Nedenstående tabel giver et overblik over ejendommens dyrehold før og efter den ansøgte udvidelse. Detaljer omkring vægtgrænser, staldsystemer m.m. fremgår af IT-ansøgningen. Dyretype Før Efter Antal DE Antal DE Malkekøer, st.race , ,5 Småkalve, 0-3 mdr., årsdyr Tyrekalve kg ,1 0, ,4 1,6 Opdræt, 27 mdr. kælvning, årsdyr 7 3,6 15 7,7 I alt 248,6 413,2 19

20 Husdyrgødning Gyllen opbevares i ejendommens to gylletanke på hhv og m 3. Der er derudover en kapacitet i gyllekælder på 400 m 3 og fortank rummer 95 m 3. På Blæshøjvej 85, V. Hjermitslev opbevares 2000 m 3 i tank fra På gylletankene etableres naturligt flydelag eller flydelag med snittet halm eller tilsvarende og der føres logbog. Alle tanke opfylder Husdyrgødningsbekendtgørelsens skærpede krav (pr ) til pumper etc. Der udføres 10 års-beholderkontrol af godkendt firma. Tankene tømmes normalt 1 gang årligt med henblik på inspektion. Fast møg opbevares på eksisterende møddingsplads med fast bund og afløb til gylletank. Der foretages ikke behandling (separation, beluftning, biologisk behandling, forsuring, kompostering eller lign.) af husdyrgødningen på anlægget. Der er tilstrækkeligt landbrugsareal til rådighed i lokalområdet. Der er ikke etableret fast overdækning på gylletankene. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag og der er derfor begrænset effekt ved etablering af fast overdækning. Opført-årstal Sidst kontrolleret - dato (10 års beholderkontrol) Volumen- tons Gyllebeholder I Gyllebeholder II Lejet beholder på Blæshøjvej 2000 Kanaler, fortank m.m. 95 I alt 7595 Ejendommens opbevaringskapacitet er opgjort ovenstående til i alt 7595 tons. Med en årlig produktion af gylle på 9488 tons kan opbevaringskapaciteten beregnes til ca. 9,6 måneder, hvilket stemmer overens med indsendte kapacitetserklæring. Vurdering Dyrehold De angivne DE er beregnet i henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsen 1, som var gældende på godkendelsestidspunktet. Det vurderes, at der med rimelighed kan reguleres i besætningen, dog forudsat, at det samlede antal DE ikke overskrides, idet en normal malkekvægbesætning kræver en vis fleksibilitet med hensyn til opdræt. Husdyrgødning Håndteringen af gødning foregår som gylle og dybstrøelse. Der er i vilkår 37 stillet krav om mindst 9 måneders opbevaringskapacitet til gylle. Da opbevaringskapaciteten efter udvidelsen er beregnet til 9,6 måneder, opfyldes kravet. Ammoniakfordampningen reduceres væsentlig ved overdækning af kompost- og ensilagestakke. Såfremt det er muligt bør udspredningen af kompost ske direkte fra stald. Herved reduceres ammoniakfordampningen yderligere. 1 Husdyrgødningsbekendtgørelsen: bekendtgørelse nr. 814 af 13. juli 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 20

21 Transporter Beskrivelse Den interne transport på ejendommen er indrettet, så den giver minimum gene for naboer. Transport med husdyrgødning af offentlig vej er indtegnet på vedlagte bilag 3. En stor del af arealerne ligger tæt på ejendommen men der er transport med husdyrgødning og markafgrøder af offentlige veje. Gylletransporter og transporter med markafgrøder er sæsonbetonet, medens øvrig transporter med dyr og foder er jævnt fordelt over hele året. En del af gylletransporter udføres af maskinstation. Nedenstående ses en opgørelse over transporter i forbindelse med driften af Østergård : Transport til og fra ejendommen Antal/mængde pr. år Kapacitet pr. transport Antal transporter pr. år Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Salg af tyrekalve Flytning af opdræt/ Kælvekvier retur Slagtekøer Døde dyr Indkøbt foder 600 t 1030 t 20 t 30 t Indkøbt korn 150 t 250 t 30 t 30 t 5 9 Gylle (maskinst.) 3000 t 3500 t 30 t 30 t Gylle i egen vogn 2700 t 6025 t 15 t 15 t Dybstrøelse 150 t 235 t 12 t 12 t Halm fra mark 400 stk 450 stk 16 stk 16 stk Dieselolie l 2500 l 8 9 Tankbil mælk Transportveje ses på bilag 3. Vurdering Bedriften ligger hensigtsmæssigt i forhold til til- og frakørselsforhold. For at mindske gener fra transport henstilles det, at transport foregår indenfor normal arbejdstid. Sæsonbetonet arbejde kan dog forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset. I forhold til BAT skal alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således omgivelserne påvirkes mindst muligt. Det ansøgte vil betyde en forøgelse af antallet af transporter til og fra ejendommen. Forøgelsen af antallet af transporter er efter kommunens opfattelse ikke af et omfang, som vil indebære væsentlige forøgede gener om omkringboende. 21

22 Udspredningsarealer Der indgår følgende forpagtninger og aftalearealer i ansøgningen: Navn Adresse Type Kim Lunden-Hansen Neestvej 45, 9480 Løkken Forpagtning Olav Sand Christensen Neestvej 18, 9480 Løkken Forpagtning Kels S. Vittrup Blæshøjvej 122, 9700 Brønderslev Forpagtning Niels Villerup Enghavevej 12, 9480 Løkken Forpagtning Kristian Gram Schjoldager Tinghøjgade 81, 9493 Saltum Forpagtning Hovedparten af arealerne ligger på lavbundsjorde i opland til Natura 2000 vandområde, der er overbelastet med fosfor. Alle arealerne er angivet som drænet i ansøgningsskemaet. Jordtype (JB nr.) er angivet med udgangspunkt i ansøgers markplan. På arealer med lerjord (JB6) er der indtastet fosfor tal i beregningerne. Beskrivelse Ejendommens samlede udspredningsareal areal udgør 162,47 ha, og hele arealet kan betegnes som udbringningsareal. Ejendommens udspredningsarealer ses af bilag 4. Der er indgået aftale om arealer til udspredning af husdyrgødning svarende til 51,37 ha. For størstedelen af arealernes vedkommende er de beliggende omkring ejendommen. Men enkelte arealer ligger et stykke væk, herunder arealer tæt placeret op ad V. Hjermitslev. Vurdering Stort set alle bedriftens arealer ligger hensigtsmæssigt i forhold til naboer og byer. Men enkelte arealer ligger ikke helt så hensigtsmæssig, herunder arealer tæt placeret op ad V. Hjermitslev. I henhold til begrebet godt landmandskab bør der tages et særligt hensyn ved driften af disse arealer. Endvidere er det fastsat i vilkår, at hvis der sker ændring i udbringningsarealerne skal dette forinden vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune, idet det kan medføre, at der skal udarbejdes et tillæg til miljøgodkendelsen eller evt. en 16 godkendelse til arealerne. Lugt, lys og støv Beskrivelse Lugt Mange forhold kan influere på lugtbidraget. Ud over arten, antallet og størrelsen af dyr er det f.eks. staldindretning, ventilationsanlæggets udformning og styring, belægningsgrad, strøelse, gødningshåndtering, fodring, drikkevandssystem, overbrusningsanlæg og hygiejne i stalden. Endvidere vil management med henblik på at sikre en veldefineret gødeadfærd især være vigtig, da lugten først og fremmest stammer fra gødningen. I forbindelse med ansøgning om udvidelse af dyreholdet, er lugtbidraget i ansøgningssystemet for den ønskede udvidede produktion beregnet, jf. nedenstående skema: 22

23 Områdetype Ukorrigeret geneafstand (meter) Korrigeret geneafstand (meter) Korrigeret geneafstand (meter), nudrift Byzone Ny 329,68 m 329,68 m 192,23 m Samlet Bebyggelse Enkelt bolig Ny 219,54 m 219,54 m 148,12 m FMK 94,08 m 94,08 m 72,79 m Genekriterie overholdt? Beregnings model Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelse/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelse/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Genekriterie overholdt. Ingen nabobeboelse/byzone indenfor 1,2 gange geneafstand Udvidelse af dyreholdet medfører øget geneafstand. Hensynet til naboer skal tilgodeses, og for så vidt angår vurderingen af om produktionen kan give anledning til lugtgener, kan der tages udgangspunkt i de beregnede geneafstande, idet genekriterierne kan betragtes som et givet områdes tålegrænse, dvs. den maksimale miljømæssigt acceptable belastning af et område. Nærmeste nabo, Neestvej 45 er at betragte som enkeltbolig, og den beregnede geneafstand efter udvidelse af dyreholdet er ca. 94 meter. Afstanden til nærmeste nabo fra nærmeste stald er ca. 100 meter. Lugtvejledningens geneafstand tager udgangspunkt i afstanden fra centrum af et staldanlæg til en nabo eller et område, hvor genekriteriet skal overholdes det betyder, at nærmeste nabo er beliggende udenfor tålegrænsen. Der er ikke foretaget lugtreducerende tiltag, f.eks. ændret ventilation, luftrensning, køling. Lys Udendørs lyskilder er markeret på anlægstegningen (bilag 2). Der er dagslysstyring på hovedparten af den udendørs belysning og timer på lys i staldafsnittene. Der anvendes lavenergi-belysning. I den nye kostald er der natlys med få armaturer tændt i perioden 18 til 5. I den gamle kostald er 2 natlys tændt. Støv De væsentligste støvkilder på ejendommen er håndtering af halm til strøelse samt håndtering af foder. Det vurderes at disse støvkilder ikke kan give støvgener for nærmeste naboer. Vurdering Lugt Det vurderes, at godkendelsen ikke vil medføre øgede lugtgener for naboejendommen, Neestvej 45, da den ligger udenfor den beregnede geneafstand. Det vurderes derfor, at 23

24 ejendommens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende for et landbrug af den størrelse. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for omkringboende, eller såfremt Jammerbugt Kommune finder det nødvendigt, skal virksomheden lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og/eller behandling af staldlugtemissionen, således at lugten udenfor ejendommen reduceres. Lys Det vurderes, at driften sammenholdt med de vilkår, der er stillet for belysning ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for omkringboende. Støv Med hensyn til støvgener fra gården forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises der til begrebet godt landmandskab, at for at begrænse støvgener skal al transport til og fra bedriften foregå ved hensynsfuld kørsel, samt at alle aktiviteter på bedriften planlægges, herunder også levering og udkørsel, således at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Affald Alm. affald og farligt affald Affaldstyperne og håndteringen heraf er oplistet i nedenstående skema: Affald Opbevaring Bortskaffelse Dagrenovation Container Kommunal ordning Døde dyr Overdækket på støbt plads v. gylletank DAKA Landbrugsplast Container erhvervsaffald Reno-Nord Papir/nylonsække - - Emballage fra sprøjtemidler - - Klinisk risikoaffald Skab i depot stald Dyrlæge/miljøbil Rester af sprøjtemidler Pesticidrum Små mængder miljøbil Spildolie Maskinhus Miljøbil Erhverv Oliefiltre - - Akkumulatorer - - Dæk Skiftes på værksted værksted Jern/metal Produkthandler Spraydåser Maskinhus Miljøbil Erhverv Lysstofrør - - Elektronisk affald Kommunal ordning Døde dyr Placering af afhentningsplads fremgår af anlægstegning (bilag 2). Døde dyr afhentes af DAKA jf. regler om afhentning af dyr i bekendtgørelse nr Fast affald Placering af affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). 24

25 Olie- og kemikalieaffald Placering af affald fremgår af anlægstegning (bilag 2). Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og -rester samt kanyler afleveres til Dyrlæge eller miljøbil. Opbevares i skab i depot i stald. Vurdering Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, hvorfor der skal der føres register over affaldsproduktionen efter de gældende regler. Det er BAT, at registrere affaldsproduktionen og derved skaffe sig et overblik over evt. indsatsområder, hvor affaldsproduktionen kan minimeres. Støj Beskrivelse Støjkilder på ejendommen er malkeanlæg, foderanlæg, gyllepumper, højtryksrenser, den daglige brug af traktorer samt transporter til og fra ejendommen. Desuden kan indblæsning af foder give anledning til støj. Malkerobotter er i drift døgnet rundt. I stald med malkestald malkes 2 gange i døgnet. I forbindelse med malkeanlægget er der en snegl, der transporter kraftfoder til robotter/malkestald. Brugen af traktorer i det daglige vil normalt begrænse sig til dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt markarbejde ud over dette. Transporter på ejendommen samt til og fra ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet samt efterårets høstarbejde i marken. Stationære støjkilder er placeret inde i bygningerne. Der er begrænset støj i forbindelse med flytning og transport af dyr. Gyllepumper kører ca. 1 gang om ugen. Støjkilder Type Driftsperiode Tiltag til begrænsning af støj Placering Ventilation Døgndrift Naturlig ventilation Malkerobotter Døgndrift Malkeanlæg 2 gange/døgn Fuldfoderblander 3 x 20 min Blander indendørs Foderlade Kompressor I forbindelse med robotter og malkestald Gyllepumper 1 time pr. uge Daglig brug af traktor Transport af levende dyr Hver 14. dag Malkerobotterne kører døgnet rundt. I forbindelse med malkerobotterne er der en snegl der transporter kraftfoder til malkerobotterne. Der er daglig brug af traktor i forbindelse med fodring. Gyllepumper kører ca. 1 gang om ugen. Brugen af traktor vil normalt begrænses til at foregå i dagtimerne, dog må der påregnes sæsonbestemt arbejde (eksempelvis ensilering og efterårsarbejde i marken) der går udover dagtimerne. 25

26 Foderanlæg støjer minimalt, og er placeret inde i bygningerne. Det forhold, at ventilationen hovedsageligt er naturlig ventilation, er en foranstaltning, som reducerer ejendommens samlede støjniveau. Vurdering Det vurderes, at støj fra ejendommen ikke er eller forventes at blive et problem for de omkringboende. Der er derfor ikke foretaget eller krævet støjberegninger eller målinger i forbindelse med meddelelse af denne godkendelse. Skadedyr Beskrivelse Skadedyr bekæmpes generelt i henhold til Statens Skadedyrsbekæmpelse samt kommunens anvisninger. Der anvendes Neporex (ell. Tilsvarende middel) som larvemiddel til bekæmpelse af fluelarver ved kalvene. Dette hindrer flueproblemer. Ved behov anvendes derudover middel mod voksne fluer i løbet af sommeren. Der er fast aftale med rottebekæmpelsesfirma, der aflægger ejendommen besøg 4 gange årligt. Vurdering I forbindelse med dyrehold kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes. samt gener fra fluer, som skal bekæmpes effektiv, hvorfor der stilles vilkår herom. Det vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der skal gøres opmærksom på at retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium opdateres 1 gang årligt. Spildevand Beskrivelse Afløbsforhold fremgår af anlægstegningen bilag 2. Forventede mængder af spildevand fremgår af bilag 3. Overfladevand og vaskevand fra vaskeplads ved gylletank tilledes gylletanken. Der er i normtallet for gylleproduktionen indregnet l rengøringsvand og drikkevandsspild pr. ko. Tagvand fra de ældste staldbygninger samt stuehus ledes til terræn eller grøft, Tagvand fra foderlade er ledt til stenfaskine, tagvand fra de to kostalde ledes via regnvandsbassin til grøft. Der er ikke sanitært spildevand fra driften. Spildevand Spildevandstype Årlig mængde, ca. m 3 Opsamling / bortskaffelse Nudrift Ansøgt Nudrift Ansøgt Vaskeplads (mødding) Gylle gylle Tagvand fra stalde 5310 m m 3 Terræn/udledning Terræn/udledning Robotter/mælkerum Gylle gylle Ensilagepladser * Gylle Gylle/samletank Bemærkninger: Der er indregnet l rengøringsvand og drikkevandsspild pr. ko i gyllemængden *Heraf kommer 1415 m 3 over i gyllebeholderen resten spredes direkte på marken fra opsamlingstank 26

27 Vurdering Det er kommunens vurdering, at der er en miljørisiko forbundet med vask af maskiner og ikke mindst sprøjteudstyr. Der er derfor stillet vilkår om, at vask skal ske på en vaskeplads med afløb til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder, hvorved det udspredes sammen med gyllen, hvilket vil være den miljømæssigt bedste løsning. Risici Mulige risici er utilsigtet udslip af kemikalier og udslip af gylle. Ved pumpning af gylle er der altid overvågning. Der er generator der kan anvendes ved strømsvigt. Der henvises til afsnittet management & egenkontrol, samt den udarbejdede beredskabsplan (bilag 8). Minimering af gene og forurening ved uheld Beskrives i ejendommens beredskabsplan (se bilag 8). Vurdering i forhold til overfladevand Ansøgning Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift ,5 Ansøgt ,36 2,3 1,98 Det samlede udbringningsareal er 162,47 ha. Der er ansøgningen angivet, at der benyttes reference sædskiftet K12. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealer ligger i langt overvejende grad i oplandet til Limfjorden (ca. 92 %), mens resten afvander til Skagerrak. Arealerne ligger i opland til vandløbene Ry Å, Nybæk og Kvanbækken. Limfjorden Arealerne afvander til flg. i Limfjorden: Nibe / Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 5. Kvælstof krav Størstedelen af udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3 (154,17 ha), og resten af arealerne ligger i nitratklasse 0 (8,3 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 52,9 % af harmonikravet (1,21 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 49,3 kg N/ha). 27

28 For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes efterafgrøder på 4,1 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 49,2 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 49,8 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor krav Størstedelen af udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (109,74 ha) og resten af arealerne er fosforklasse 2 (51,82 ha) og 3 (0,91 ha). 149,06 ha er beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 51,82 ha lavbundsarealer. 0,91 ha er drænet lerjord. Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 11,6 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som 6,4 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Der er stillet vilkår om, at der årligt maksimalt må være et fosforoverskud på 13,9 kg fosfor/ha på udbringningsarealerne svarende til beskyttelsesniveauet. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Møllebæk på en strækning af 650 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B2/B3. Vestre Landkanal på en strækning af 600 meter. Vandløbet er 3- og 69- beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B2/B3. Afvandingskanalen på en strækning af 450 meter. Vandløbet er 3- og 69- beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Kvanbækken på en strækning af 200 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger op til følgende beskyttede søer: Sø1 beliggende på matriklen 10, Brødslev By, Ingstrup, øst for areal Sø2 beliggende på matriklen 11a, Brødslev By, Ingstrup, nordvest for areal

29 Sø3 beliggende på matriklen 37d, V. Hjermitslev By, V. Hjermitslev, syd for areal Udbringningsarealerne er intet sted skrånende umiddelbart ned mod Sø1 og Sø2. Erosion af udbragt husdyrgødning til søerne under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Areal 35-3 skråner ned imod Sø3 mellem % indenfor de sidste 15 meter ned mod søen. Dette svarer til en hældning på maks. 8º, og arealet er derfor pr. definition skrånende ned mod søen 2. Der er udpeget 2 meter bræmmer mellem søen og udbringningsarealet. Der er stillet vilkår om, at der ikke må ske en overfladeafstrømning af husdyrgødning til søen. Nols Sø 3 arealer 50-0; 50-1 og 50-2 tilsammen 6,05 ha ligger i opland til Nols Sø. Nols Sø er B- målsat med et kvalitetskrav om en sommersigtdybde på minimum 1,0 m. Kvalitetsmålsætningen er ikke opfyldt for Nols Sø. Studerende fra Aalborg Universitet har i lavet en kildeopsporing på tilledning af næringsstof til Nols Sø. Foreløbige undersøgelser viser, at fosforbidraget fra indsivning og overfladeafstrømning kun udgør en mindre del af den samlede tilførsel af fosfor. Arealerne er af jordtypen JB2. De er angivet til at være drænede, men ikke lavbundsarealer. Arealerne ligger ikke op til Nols Sø og skråner ikke direkte ned mod søen. Erosion af udbragt husdyrgødning til søerne under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Samlet vurdering Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Limfjorden Arealerne afvander til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning, Oplandet til Limfjorden udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 149,06 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,03 % af oplandet til Limfjorden. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til Limfjordens manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. 2 Definitionen på et skrånende areal er ved en hældning på mellem 6-12º. 29

30 ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 49,2 kg N/ha i forhold til nudrift 49,8 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområderne væsentligt negativt. Fosforoverskuddet stiger fra 6,4 kg P/ha/år til 12,1 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 3. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt i oplandet til Limfjorden er ikke risikoarealer 4 men robuste arealer (ca. 65 %). Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura vandområderne væsentligt. Skagerrak Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning, hvad angår næringssalte. Bedriftens udbringningsarealer afvander ikke direkte til internationale naturbeskyttelsesområder i Skagerrak, men til tilstødende områder. Da Skagerrak er et meget dynamisk farvand er det vurderet, at påvirkningen af disse områder vil være minimal. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes. Vurdering i forhold til natur Ifølge ansøgningsmaterialet medfører projektet, at ammoniaktabet fra stalde og gylletanke stiger fra til kg N/år svarende til en meremission på 839 kg N/år. 3 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 4 Under risikoarealer indgår også de sandblandede lerjorde. 30

31 Generel reduktion af ammoniakfordampning fra stald og lager Ifølge ansøgningssystemet er det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager overholdt. Ammoniakpåvirkning i bufferzoner Der er via ansøgningssystemet foretaget beregninger af ammoniakdeposition eftersom ejendommen ligger indenfor bufferzone 2. Det er 2 naturarealer, der afkaster bufferzone. Det er overdrev, som ligger henholdsvis ca. 700 m nordøst for ejendommen (naturpkt. 2) og henholdsvis 600 meter vest for ejendommen (naturpkt. 3). Ifølge ansøgningssystemet er merdepositionen beregnet til 0,07 kg N/ha på naturpkt. 3. Det forhold giver derfor ikke anledning til fastsættelse af yderligere vilkår. Ammoniakpåvirkning af øvrige naturarealer I omegnen af ejendommen ligger adskillige beskyttede naturarealer, der ikke er store nok til at være omfattet af husdyrlovens 7. Kommunen har foretaget beregning af ammoniakdepositionen på to af disse arealer: 1. Et overdrev ca. 300 m nordvest for ejendommen (Naturpkt.1 jf. kortbilag) 2. Et overdrev ca. 400 m nordøst for ejendommen (Naturpkt.2 jf. kortbilag) 3. Et overdrev ca. 600 meter vest for ejendommen 7 (Naturpkt. 3 jf. kortbilag) Naturareal Deposition naturarealer Baggrundsbelastning Jammerbugt 11 Ejendommens bidrag Ejendommens bidrag Samlet deposition Merdeposition (nudrift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) (ansøgt drift) nr. jf. kortbilag kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år kg N/ha/år ,58 0,72 11,72 0, ,72 0,91 11,91 0,19 3 ( 7) 11 0,26 0,34 11,34 0,07 Beregnet vha. ansøgningssystemet. Baggrundsbelastning for Jammerbugt Kommune; kilde: Atmosfærisk deposition 2007, NOVANA, Faglig rapport DMU nr Beskrivelse af naturpunkterne bygger på luftfototolkninger for alle naturpunkter og besigtigelse i felten for naturpunkt 2. Naturpunkt 1 (Beskyttet overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3) Overdrevet er på 0,6 ha. Området er stærkt kuperet og der er tegn på slid fra græssende dyr. Overdrev har generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år og med en ansøgt samlet belastning på 11,72 kg N/ha/år bliver overdrevets tålegrænse ikke overskredet. 31

32 Arealet bliver afgræsset, hvilket kan bidrage til en nettofraførsel af kvælstof, og det kan muligvis (såfremt afgræsningen fortsættes) medvirke til at arealet ikke bliver påvirket væsentligt af stigningen i ammoniakdeposition på 0,02 kg N/ha/år. Naturpunkt 2 (Beskyttet overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3) Overdrevet er på 2,1 ha. Området er stærkt skrånende terræn og er i en god botanisk tilstand. Der er på besigtigelse d fundet mange overdrevsplanter bl.a.: Blåhat, Kratfladbælg, Tormentil, Enghavre, Engelsk græs, Liden klokke, Håret høgeurt, Djævelsbid, Gul snerre, Røllike, Blågrøn rose, Tjørn og krybende pil. Overdrev har generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år og med en ansøgt samlet belastning på 11,91 kg N/ha/år bliver overdrevets tålegrænse ikke overskredet. Arealet bliver afgræsset, hvilket kan bidrage til en nettofraførsel af kvælstof, og det kan muligvis (såfremt afgræsningen fortsættes) medvirke til at arealet ikke bliver påvirket væsentligt af stigningen i ammoniakdeposition på 0,07 kg N/ha/år. Naturpunkt 3 (Beskyttet overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og husdyrlovens 7) Overdrevet er på 2,7 ha med ekstremt stejle skrænter. Der er ikke foretaget nogen besigtigelse i felten, men kommunens vurdering og viden om botanikken i området, at skrænterne er levested for gode overdrevsarter. Overdrev har en generelt en tålegrænse i intervallet kg N/ha/år og med ansøgt samlet belastning på 11,34 kg N/ha/år bliver overdrevets tålegrænse ikke overskredet. Samlet konklusion på naturpunkter Kommunen vurderer ikke, at overdrevene falder i kategorien særlige tilfælde, hvor husdyrloven giver mulighed for at stille vilkår, der rækker ud over lovens generelle beskyttelsesniveau. Eftersom merdepositionen på 0,02 0,07 kg N/ha/år ikke overstiger husdyrlovens krav om maksimal merbelastning indenfor bufferzone II, vurderer kommunen imidlertid at merdepositionen på naturpunkterne kke kan give anledning til fastsættelse af skærpede miljøkrav. Relation til Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 arealer ligger ca. 1,5 km fra ejendommen. Det drejer sig om nr. 216; Saltum Bjerge ca. 1, 5 km. syd for ejendommen. Den øgede ammoniakfordampning medfører ikke en beregningsmæssig påviselig merdeposition på naturtyper indenfor disse Natura 2000 områder. Med henvisning til den store afstand er det ikke fundet relevant at beregne bidrag til luftbåren N-belastning i det nævnte Natura 2000-områder. Bedriftens andel af den luftbårne N- belastning af terrestriske naturtyper i Natura 2000-området vil være marginal og øget am- 32

33 moniaktab som følge af etableringen medfører ikke nogen beregningsmæssig øget N- deposition. På baggrund heraf vurderer kommunen, at den øgede ammoniakemission som følge af udvidelsen ikke vil medføre væsentlige tilstandsændringer på nærliggende naturarealer eller forringe tilstanden af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for Natura 2000 områder. Udbringningsarealer Udbringningsarealerne ligger minimum 300 meter fra Natura 2000 området Saltum Bjerge. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Størstedelen af udbringningsarealerne i ansøgningen ligger mindre end 1000 meter fra 7 arealer, hvorfor der på disse arealer stilles vilkår om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker. Fra 1. januar 2011 gælder kravet om nedfældning på alle arealer med sort jord eller græsmarker uanset beliggenhed. (se bilag 7) Det drejer sig om 44 udbringningsarealer med følgende marknumre: 1, 3-0, 4-0, 4-1, 5-0, 6-0, 7-0, 7-1, 11-0, 12-0, 13-0, 14-0, 14-2, 15-0, 16-0, 16-1, 17-0, 21-0, 21-1(opdelt på 2 arealer), 21-2, 21-3, 22-0, 22-2, 34-0, 34-1, 34-3, 34-4, 34-5, 34-6, 34-7, 35-1, 35-2, 35-3 (opdelt på 2 arealer), 35-7, 35-8, 35-9, 50-0, 50-1, 50-2, 70-0, 71-0 og Der er ikke registreret 3 beskyttet natur på udbringningsarealerne. Undtaget er dog dele af udbringningsarealerne 11-0 og 21-3 (matrikelnr. 18c og 16l, V. Hjermitslev By, V. Hjermitslev), der er registreret som beskyttet eng omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Kommunen vurderer, at der er tale om en kultureng. Kulturenge må fortsat anvendes som udbringningsarealer, hvis det har været praksis før 1992 og intensiteten for udbringning ikke øges. Afregistrering Et af udbringningsarealerne er registreret som beskyttet eng af Naturbeskyttelseslovens 3. Det gælder for marknr. 6-0 (matrikelnr. 19a, V. Hjermitslev By, V. Hjermitslev). Jammerbugt Kommune har ved gennemgang af gamle luftfoto fundet, at arealerne også før 1992 var i omdrift med en omlægnings hyppighed på under 7 år. Jammerbugt Kommune vil med baggrund i denne analyse, afregistrere disse arealerne. 2 af udbringningsarealerne ligger delvist inden for kirkefredninger (v. Ingstrup og Saltum Kirke) dette udløser i henhold til fredningskendelsen ikke vilkår, da arealer under kultur gerne må dyrkes som hidtil. Ingen af udbringningsarealerne ligger indenfor fredninger, og der er ikke konflikt med registrering af fredede fortidsminder eller beskyttede diger på arealerne. De fleste arealer ligger i regionalt naturområde, mens nogle ligger i naturområde og andre i jordbrugsområde jf. Regionplan Enkelte arealer og dele af arealer ligger indenfor økologisk forbindelse jf. Regionplan Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse. 33

34 Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer kan være Odder Markfirben Spidssnudet frø Vandflagermus Jammerbugt Kommune vurderer herefter at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arter. Odder og vandflagermus er optaget på rødlisten 1997 som sårbare. Rødlisten 1997 er en fortegnelse over plante- og dyrearter, der er forsvundet, akut truede, sårbare eller sjældne i den danske natur. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udbringningsarealer. Jammerbugt Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til det ansøgte areal og husdyrbrugets udbringningsarealer. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. Jammerbugt Kommune har ikke konkret kendskab til registrering af nogle af de nævnte arter i og omkring ejendommens anlæg og udspredningsarealer eller andre arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Udvidelsen vurderes derfor ikke at have negativ indflydelse på de nævnte arter og deres levesteder. Husdyrbruget har dyr på græs i en stor del af året. Afgræsning generelt bidrager til at opretholde en større artsdiversitet på kvægbrugets græsarealer, det øger biodiversiteten for bl.a. insekter, der kan være fødegrundlag for bl.a. flagermus, firben og frøer. Særligt arter der lever i gødning er helt afhængige af græssende dyr. Ekstensiv græsning af enge, moser og overdrev er helt nødvendig for at opretholde disse som lysåbne naturtyper og samtidig gavner det levevilkårene for bl.a. markkfirben og spidssnudet frø. 34

35 Vurdering i forhold til grundvand Grundvand 121,13 ha af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område med særlig drikkevandsinteresse (OSD 8). Der er ikke udarbejdet indsatsplaner for området. Der er krav om 4,1 % efterafgrøder ud over Plantedirektoratets generelle krav. Jammerbugt Kommune opstiller vilkår om, at der i det nitratfølsomme område hvert år skal være minimum 4,1 % med efterafgrøder. Jammerbugt Kommune opfordrer desuden til, at flest mulige efterafgrøder placeres på arealer i nitratfølsomt område, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. Indvindingsoplandet til Jonstrup Vandværk er berørt af tre af arealerne. Indvindingsoplandet til Nr. Saltum Vandværk er delvist berørt af et af arealerne. Det vil medføre en særlig gunstig effekt for grundvandsbeskyttelsen hvis arealerne indenfor indvindingsoplandene til Jonstrup Vandværk og Nr. Saltum Vandværk er dækket med afgrøder i vinterhalvåret. Ifølge vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen fra de nitratfølsomme drikkevandsområder, ikke forøges, hvis koncentrationen overstiger 50 mg/l. Nitratkoncentrationen af det vand, som udvaskes fra rodzonen, er beregnet til 57 mg/l for 28 af arealerne, for 9 arealer er nitratkoncentrationen beregnet til 76 mg/l. mens den for de øvrige 2 arealer er beregnet til 56 mg/l Da nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen fra de nitratfølsomme drikkevandsområder, ikke forøges overholdes vejledningen. Når der tilføres kvælstof (f.eks. i form af nitrat) på markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning, vil der ske en udvaskning af kvælstof, da planterne ikke optager det hele. Hvor meget der udvaskes til grundvandet, styres blandt andet af jordens evne til at omdanne nitrat. I lerede jordlag er nedbrydningsevnen stor og i sandede jorder væsentligt mindre, afhængigt af de kemiske forhold i jorden. Udbringningsarealerne, der er beliggende i nitratfølsomt område, ligger ligeledes i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 8). At området er udpeget som nitratfølsomt område, betyder at der i dette område kan være større risiko for at der sker en nedsivning af nitrat til grundvandsmagasinerne. Dette kan have den efterfølgende risiko, at det grundvand der bliver pumpet op til drikkevand har et nitratindhold over grænseværdien. Med det aktuelle grundlag er det dog ikke muligt til at stille skærpede krav til området. Fremtidssikring af vandkvaliteten i grundvands-magasinerne under OSD nr. 8 må opnås ved udførelse af indsatser fra den kommende indsatsplan. Udbringningsarealerne i nitratfølsomt område: 35

36 Vurdering Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 20. december 2006, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område. Uheld og driftsforstyrrelser Beskrivelse I forbindelse med at der er søgt om miljøgodkendelse af udvidelse af produktionen, er der udarbejdet en beredskabsplan. Udarbejdelse af beredskabsplan giver en mulighed for at gennemgå bedriften og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indretning og drift, således at risikoen minimeres. Planen skal ikke kun omfatte de uheld der kan ske på selve ejendommen, men skal ligeledes omfatte f.eks. beredskab i forbindelse med transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. Planen tager stilling til de områder, hvor der er risiko for, at der kan se uheld eller driftsforstyrrelser, samt oplyser hvad der skal ske, hvis uheldet er ude, og ses i bilag 8. Vurdering En væsentlig risikofaktor er uheld i forbindelse med overpumpning af gylle. Det skal derfor sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Ligesom overpumpningen skal ske under opsyn. Dette gør sig ligeledes gældende ved tankning af benzin og diesel samt ved pumpning af mælk. 36

37 Udover at være BAT, så er det Jammerbugt Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være en stor hjælp for landmanden, såfremt der skulle ske et uheld, både med hensyn til små hændelser som f.eks. oliespild og store uheld som f.eks. brand, hærværk og lignende. Beredskabsplanen skal revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året, og den skal være kendt af gårdens ansatte m.fl., der har sin daglige gang på bedriften. For at alle skal kunne få adgang til planen skal den være let tilgængelig og synlig. Det vurderes, at ejendommen har søgt at sikre sig mod uheld og driftsforstyrrelser ved at udarbejde og indsende beredskabsplan. BAT - Renere teknologi og ressourcebesparende tiltag. Gennem Husdyrloven pålægges den enkelte landmand at redegøre for brugen af BAT - bedst tilgængelig teknologi. Idet der er tale om en ansøgning IPPC-grænsen (en 12-sag) skal der redegøres for følgende 6 områder: staldindretning, foder, opbevaring/behandling af husdyrgødning, udbringning af husdyrgødning, forbrug af vand og energi, management. Såfremt der i eksisterende stalde anvendes staldteknologier, der ikke kan betegnes som BAT, skal der redegøres for hvornår disse staldafsnit renoveres, således at de lever op til BAT. Der skal endvidere redegøres for evt. fravalg af oplagte teknologier. I nærværende ansøgning er der under de enkelte områder (staldindretning, management, fodring etc.) redegjort for ansøgers valg af teknik og evt. fravalg af oplagte teknikker. Der tages i redegørelsen udgangspunkt i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensiv svine og fjerkræhold fra 2003 (herefter nævnt BREF ) suppleret med de danske BAT-byggeblade (med forbehold for at de reelt er arkiveret og udløbet ). Det bemærkes, at kvæg ikke er beskrevet i EU-kommissionens referencedokument, hvorfor det ikke kan anvendes direkte i kvægsager. En række af de forhold der nævnes i BREF-dokumentet kan dog overføres til kvægbesætninger, herunder forhold vedrørende opbevaring, behandling og udbringning af husdyrgødning samt vedr. management. Det bemærkes endvidere, at der i forbindelse med Husdyrloven er indført referencestaldsystemer for de forskellige dyretyper. Referencesystemet er den tilgængelige staldtype med lavest NH3-fordampning og kan som sådan betragtes som bedst tilgængelig teknologi. I bilag 3, i vejledningen til Husdyrloven, er der anført en række teknologier, der kan anvendes til yderligere reduktion af NH3-fordampningen og som anses for tilstrækkeligt dokumenterede. Management Ansøger har redegjort for: Der udarbejdes mark- og gødningsplan i henhold til lovkrav, således at tildelingen af næringsstoffer til afgrøderne optimeres Kvælstoftilførslen korrigeres årligt i forbindelse med kvælstofprognosen der offentliggøres omkring 1.april (N-prognosen afhænger af klimaet de enkelte år). Der er tilknyttet en række fagkonsulenter, der gennemgår bedriften med ejer og medarbejdere efter behov Der udarbejdes EndagesFoderKontrol (EFK). 37

38 Fodersammensætning og fodringsstrategi evalueres og tilpasses løbende, således at nyeste viden anvendes. Der er fast dyrlægeaftale. Der føres sprøjtejournal, medicinjournal og logbog for gylletanke. Gylletanke bliver kontrolleret hvert 10. år af autoriseret kontrollant. Køletanken tæthedsprøves hvert år af et autoriseret kølefirma. Der er lavet beredskabsplan, således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for det omgivende miljø begrænses mest muligt (se bilag 4). Personalet uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Malkerobotter er tilkoblet alarmanlæg. Ved påfyldning af marksprøjte sikres at der ikke sker overløb. Der er vandforsyning fra lukket system. Der leveres mælk til Arla og produktionen er dermed omfattet af kvalitetsprogrammet Arlagården ( der stiller en række krav til de daglige rutiner på ejendommen. BAT vedr. management og egenkontrol I henhold til BREF (2003) er det BAT at uddanne bedriftens personale, at registrere energi- og ressourceforbrug samt forbrug og anvendelse af handels- og husdyrgødning. Endvidere at have procedurer for at sikre ren- og vedligeholdelse af bygninger og inventar, at planlægge gødning af markerne korrekt samt at have nødfremgangsmåde ved evt. uheld. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers redegørelse for management og egenkontrol med BREFdokumentet vurderes det, at det ansøgte projekt lever op til BAT. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Foder Ansøger har redegjort for: Fodringsstrategi på ejendommen Bedriftens eget grovfoder er basis i foderrationen og der supplerede med indkøbt kraftfoder, korn, mineraler, vitaminer m.m. Der tages analyser af alt grovfoder, således at foderplanen kan optimeres efter bl.a. energi- og proteinindhold. Der udarbejdes foderplan i samarbejde med kvægkonsulent. Fodersammensætning og fodringsstrategi evalueres og tilpasses løbende og der udarbejdes EndagesFoderKontrol (EFK). Køerne fodres med en fuldfoderblanding suppleret med ekstra kraftfoder afhængig af ydelse. Ungdyr fodres ligeledes med en fuldfoderblanding baseret på grovfoder (græs, majs, halm etc.), mens småkalve tildeles mælk og korn/kraftfoder. Redegørelse for anvendelse af BAT Med henblik på at reducere dyrenes N-udskillelse er det ifølge BREF-dokumentet (2003) BAT at tilpasse foderet til dyrenes behov i de forskellige produktionsfaser (fasefodring), at optimere foderet på baggrund af fordøjelige/disponible næringsstoffer samt at tilsætte foderet aminosyrer. Derudover nævnes det at visse fodertilsætninger, herunder enzymer, 38

39 kan forøge fodereffektiviteten. Tilsvarende er det med henblik på at reducere dyrenes fosforudskillelse BAT at anvende fasefodring med højtfordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase. Det er vigtigt at være opmærksom på, at BREF-dokumentet alene omhandler svin og fjerkræ og ikke kvæg. Idet koen er en drøvtygger, kan de forhold der er nævnt i BREFdokumentet ikke ukritisk overføres til en kvægproduktion. Således er det f.eks. ikke muligt at anvende fytase eller syntetiske aminosyrer. I de senere år har der imidlertid været øget forsknings- og rådgivningsmæssig fokus på fosfor og fordringsnormen for fosfor er reduceret. Gennem foderplanlægningen er der ligeledes fokus på indholdet af såvel fosfor som protein i foderblandingen Sammenfatning Sammenholdes ansøgers valg af fodringsteknik med BREF-dokumentet, vurderes det at det ansøgte projekt lever op til BAT. Staldindretning Ansøger har redegjort for: Med henblik på at reducere NH3-emmisionen fra staldanlægget er det i henhold til BREF (2003) generelt BAT i svinestalde at reducere overfladearealet hvorfra der kan ske NH3- fordampning, at fjerne gyllen hyppigt fra gyllekanaler, at afkøle gødningsoverfladen samt at bruge overflader der er nemme at rengøre. En tilsvarende effekt kan opnås i kvægstalde ved etablering af skrabere ovenpå spalter eller ved etablering af fast drænet gulv med skrabere. Ligeledes kan ammoniakfordampningen reduceres ved skrabere i kanalen hvorved gyllen hyppigt kan fjernes. I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. Præfabrikeret drænet gulv Der er udarbejdet et BAT-byggeblad for præfabrikeret drænet gulv med skraber. BAT vurderingen af præfabrikerede drænede gulve viste en lavere ammoniakemmision samt færre etableringsomkostninger end referencesystemet (spaltegulv med ringkanal), hvilket taler for disse gulve som BAT. Med hensyn til dyrevelfærd omtaler BAT-byggebladet, at der kan være problemer med udtørring af gulvet, der resulterer i en glat overflade med risiko for udskridninger. En farmtest vedrørende skridsikkerhed på gangarealer i kvægstalde viser ligeledes, at der er en ringere skridsikkerhed på de præfabrikerede drænede gulve. Kvægbrugskonsulenter peger desuden på det forhold, at skraberne skubber en større mængde gødning foran sig som køerne træder op i klovene. Dette giver dels problemer med klovlidelser og dels problemer med forurening af yver og dermed risiko for betændelsestilstande samt ringere mælkekvalitet. Der foreligger os bekendt ikke beregninger, der viser de økonomiske omkostninger på sigt ved de omtalte klovlidelser og forringet dyrevelfærd. Det bemærkes endvidere at kvægproduktion ikke indgår i BREF dokumentet fra EU. Der peges således ikke fra EU's side på kvægsystemer, der kan betragtes som BAT. 39

40 Som en konsekvens af de ovenfor omtalte problemer med faste kvæggulve har Dansk Kvæg i 2008 i samarbejde med en række firmaer sat gang i udviklingen af nye staldtyper til kvæg. Hensigten er en minimering af risikoen for klovlidelser hos kvæg. Der er etableret præfabrikeret gulv i det nye staldafsnit. Luftrensning Det er ikke muligt at etablere luftrensning idet alle/hovedparten af produktionsbygningerne er med naturlig ventilation. Forsuring Idet der er tale om en staldtype med fast gulv, vil derfor desuden kun kunne opnås en reduktion i ammoniakfordampningen fra lagertanken svarende til ca. 1 %. Der er dermed en begrænset miljømæssig effekt ved etablering af forsuring. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers valg og fravalg af staldteknik med BREF-dokumentet vurderes det at det ansøgte projekt lever op til BAT. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Forbrug af vand og energi Ansøger har redegjort for: Vandforbrug Drikkevandsinstallationerne kalibreres jævnligt (eller efter behov) med henblik på at undgå spild. Vandforbrug registreres og lækager identificeres og repareres. Energiforbrug Der er naturlig ventilation i alle staldbygninger. Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkekøling. Varmen anvendes til opvarmning af servicebygning og som opvarmning af rengøringsvand. Udendørs lyskilder er markeret på anlægstegningen (bilag 2). Der er dagslysstyring på hovedparten af den udendørs belysning og timer på lys i staldafsnittene. Der anvendes lavenergi-belysning. I den nye kostald er der natlys med få armaturer tændt i perioden 18 til 5. I den gamle kostald er 2 natlys tændt. BAT vedr. energiforbrug Med henblik på at reducere energiforbruget er det i henhold til BREF BAT at anvende naturlig ventilation. Når der anvendes mekanisk ventilation, er det BAT at optimere udformningen af ventilationssystemet samt at undgå modstand gennem hyppig eftersyn og rengøring af ventilationssystemet. Det er desuden BAT at anvende lavenergibelysning. Der er ikke etableret timer/sensorer/ energibesparende lys på alt det udendørs og indendørs lys. I takt med at der bliver behov for udskiftning/reparation af belysningen, vil det blive ændret til energibesparende lys. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers tiltag med henblik på reduktion af energiforbruget med BREFdokumentet vurderes det, at det ansøgte projekt lever op til BAT. For så vidt angår energi- 40

41 besparende belysning er det dog først i takt med udskiftning af belysningen at den fulde energibesparende effekt opnås. BAT vedr. vandforbrug Med henblik på reduktion af vandforbruget er det ifølge BREF BAT at rengøre stald og inventar med højtryksrenser efter hver produktionscyklus, at foretage regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlæg for at undgå spild, at registrere vandforbrug samt at finde og reparere evt. lækager. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers tiltag med henblik på reduktion af vandforbruget med BREFdokumentet vurderes det, at det ansøgte projekt lever op til BAT. I forbindelse med kommende investeringer vil muligheder for vandbesparelser endvidere indgå i overvejelserne. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Opbevaring/behandling Ansøger har redegjort for: Opbevaring af gødning. Gylletanken tømmes ca. en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Tanken er dimensioneret til at modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er konstant flydelag på gyllen og efter omrøring/udkørsel kontrolleres det at der senest 14 dage efter at der igen er gylle i tanken er etableret flydelag. Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til kravene. Tankene er tilmeldt/tilmeldes de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tankene hvert 10. år bliver kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Redegørelse for anvendelse af BAT Jf. BREF er det BAT at opbevare gylle i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Beholderens bund og vægge skal være tætte og korrosionsbeskyttede. Beholderen skal tømmes jævnligt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse normalt 1 gang årligt. Der omrøres kun i gyllen umiddelbart før tømning af beholderen. Det er endvidere BAT at overdække beholderen med fast låg eller med et naturligt flydelag eller et flydelag, der etableres med snittet halm eller tilsvarende. Jf. BREF kan det være BAT at behandle husdyrgødning på bedriften med visse betingelser. Disse betingelser vedrører landbrugsareal til rådighed, overskud af eller efterspørgsel på lokale næringsstoffer, teknisk assistance, marketingsmuligheder for grøn energi samt lokale regler. Er der f.eks. et overskud af næringsstoffer i området, men tilstrækkelig areal til at udbringe husdyrgødningen, kan det BAT at foretage separation af husdyrgødningen. 41

42 Sammenfatning Sammenholdes ansøgers foranstaltninger vedr. opbevaring og behandling af husdyrgødning, med BREF-dokumentet vurderes det at det ansøgte projekt lever op til BAT. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. Udbringning Ansøger har redegjort for: Udbringning af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst muligt omfang efter godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. Der tilføres ikke husdyrgødning på marken når: den er mættet med vand, er oversvømmet eller er dækket med sne. Det tilføres ikke gødning på stærkt skrånende arealer eller i nærheden af vandløb Al gyllen udbringes efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen og i henhold til Plantedirektoratets normer for tilførsel af næringsstoffer til afgrøderne. Gyllen udbringes med slæbeslanger samt ved nedfældning. En række af arealerne ligger under m fra sårbare arealer i henhold til 7 i Husdyrloven og her nedfældes gyllen på sort jord og i græs. Der udarbejdes mark- og gødningsplan og der tages analyser af gyllen. Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættede, snedækkede, frosne eller oversvømmede arealer. BAT vedr. udbringning af husdyrgødning Jf. BREF er det med henblik på at reducere tabet af næringsstoffer til omgivelserne BAT at afbalancere tilførselen af gødning med afgrødens behov for næringsstoffer. Det er endvidere BAT at reducere risikoen for forurening af omgivelserne ved ikke at tilføre gødning til vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede arealer. Endvidere at undlade at tilføre gødning til arealer der skråner, støder direkte op til vandløb samt at udbringe gødning så tæt som muligt på tidspunktet for afgrødens optagelse af næringsstoffer. Det er endvidere BAT at tilrettelægge udbringningen af husdyrgødningen således at risikoen for lugtgener for omgivelserne minimeres. Sammenfatning Sammenholdes ansøgers redegørelse for udbringning af husdyrgødning med BREFdokumentet vurderes det at det ansøgte projekt lever op til BAT. Vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet. 42

43 Udover ovennævnte anbefaler Jammerbugt Kommune, at der arbejdes med at indføre miljø- og ressourcestyring på bedriften. Et tiltag i dette arbejde vil være, at der årligt udarbejdes et grønt regnskab for bedriften. Landbrugets konsulenttjeneste vil i den forbindelse kunne være behjælpelig med råd og vejledning. Egenkontrol Der udarbejdes mark- og gødningsplan i henhold til lovkrav. Besætningen gennemgås sammen med dyrlæge hver 4. uge, hvor besætningens behandlingsbehov konstateres. Gennemgang af markbrug sammen med fagkonsulent efter behov. Hver måned føres logbog over gyllebeholdernes flydelag. Gylletanke bliver kontrolleret hvert 10. år af autoriseret kontrollant. Malkerobot og foderanlæg er tilkoblet alarmanlæg. Ejendommens forbrug registreres løbende. Kan dokumenteres med udskrift af revisionsliste. Der leveres mælk til Arla og produktionen er dermed omfattet af kvalitetsprogrammet Arlagården ( stiller en række krav til de daglige rutiner på ejendommen. Management Personalet uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse. Der udarbejdes EndagesFoderKontrol (EFK) efter behov. Der er fast dyrlægeaftale. Der udarbejdes mark- og gødningsplaner for bedriften. Kvælstoftilførslen korrigeres årligt i forbindelse med kvælstofprognosen der offentliggøres omkring 1.april (N-prognosen afhænger af klimaet de enkelte år). Fodersammensætningen tilpasses løbende afhængig af bl.a. udbytte og kvalitet af grovfoder. Der føres sprøjtejournal, medicinjournal og logbog for gylletanke. Der er lavet beredskabsplan således at evt. uheld kan stoppes og konsekvensen for det omgivende miljø begrænses mest muligt. Alternativer og 0-alternativet Et alternativ til udvidelsen er bibeholde ungdyrene på ejendommen fra fødsel til kælvning eller at etablere en kvægproduktion på en anden ejendom. Ved at sende ungdyr på kviehotel og indrette staldene til malkekøer opnås imidlertid en række stordriftsfordele, samtidig med at det daglige arbejde og tilsyn med dyrene lettes. Staldkapaciteten og robotter vil blive fuldt udnyttet i den nye stald med deraf øget forrentning. 0-alternativet. I enhver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med stigende omkostninger inden for de fleste områder skal der produceres stadigt mere for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt at produktionen løbende skal udvides. Derudover er der bedre muligheder for at tiltrække og fastholde udefra kommende arbejdskraft med en større produktion i nye og arbejdsvenlige produktionsanlæg. Jammerbugt Kommunes samlede vurdering Jammerbugt Kommune finder at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af den bedste tilgængelig teknik er truffet, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet. 43

44 Bilag 1: Lokalisering 44

45 Bilag 2: oversigtskort visende placering af ejendommens bygninger 45

46 Bilag 3: Transportveje 46

47 Bilag 4: Arealoversigt udspredningsarealer og nitratklasser 47

48 Bilag 5: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 5 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Nedenfor følger dels en beskrivelse og vurdering af miljøtilstanden i Limfjorden og evt. påvirkede Natura 2000-områder i Limfjorden, samt en konkret vurdering af, om projektet medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området (jf. Habitatbekendtgørelsen), og om der i så fald skal stilles særlige skærpede vilkår eller gives afslag. Limfjorden Dyreenheder i oplandet til Limfjorden I oplandet til Limfjorden er det samlede antal dyreenheder i perioden fra 2001 til 2007 faldet fra til Dette svarer til den generelle tendens i Danmark 6 og dækker over et stort fald i især kvæg, der ikke helt modsvares af en samtidig stigning i svin i oplandet. Husdyrtrykket i Limfjordsoplandet Antallet af dyreenheder i oplandet til Limfjorden svarede i 2007 til ~1/5 af antallet af dyreenheder i Danmark totalt set 7, mens oplandsarealet til sammenligning kun svarer til ~1/6 af Danmarks areal. Dette afspejler et relativt højt husdyrtryk i oplandet til Limfjorden. Størst 5 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 6 Se Danmarks Statistik (27. maj 2008) DE jf. Danmarks Statistik (maj 2008). 48

49 husdyrtryk ses i oplandet til Halkær Bredning (1,26 DE/ha). Herudover er husdyrtrykket størst i oplandet til den vestlige del af Limfjorden og aftagende mod øst til et husdyrtryk på 0,78 DE/ha. i Langerak området. Fra 2001 til 2007 er der en mindre stigning i husdyrtryk i visse deloplande til fjorden, mens det i øvrige deloplande til Limfjorden gennemsnitligt har været faldende. Ses på udsvingene de enkelte år må det konkluderes, at husdyrtrykket - som antaget af Skov- og Naturstyrelsen - i oplandet til Limfjorden er uændret (se tabel 1). Tabel 1. Ændring i husdyrtryk i Limfjordsoplandet ( ) er stort set uændret som forudsat af Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af nitratklassekortene. Bemærk at der ved udregningen af det ændrede husdyrtryk er brugt flere end 2 decimaler. Delopland Totale husdyrtryk (DE/ha) Langerak 0,77 0,78 0,81 0,81 0,78 0,78 Nibe-Gjøl Bredning 0,96 0,96 0,94 0,97 0,94 0,94 Løgstør Bredning 1,18 1,17 1,19 1,13 1,11 1,12 Skive Fjord m.m. 1,08 1,12 1,11 1,13 1,08 1,10 Kaas Bredning m.m. 1,16 1,16 1,13 1,16 1,14 1,19 Vest for Mors 1,20 1,20 1,21 1,18 1,16 1,19 Nissum Bredning 1,28 1,24 1,22 1,22 1,17 1,20 Halkær Bredning 1,28 1,35 1,32 1,13 1,35 1,26 Hjarbæk Fjord. 1,08 1,09 1,07 1,11 1,05 1,09 Arealer og tålegrænser I nedenstående tabel er der en oversigt over oplandene størrelser til områder i Limfjorden. Tabel 2: Oplandsareal i forhold til Marinareal. Kilde: Miljøstyrelsen (2000). Hektarstøttearealet i 2007 er fra Conterras analyse Vandområde Oplandsareal (hektarstøtte areal) (ha) Limfjorden (samlet) ( ) Langerak (57.054) Nibe / Gjøl Bredning (83.157) Halkær Bredning (16.899) Løgstør Bredning (37.497) Skive Fjord; Lovns Bredning; Risgaarde Bred- (81.683) ning, hvalpsund; Bjørnsholm bugt Hjarbæk Fjord (73.886) Kås Bredning; Venø Struer bugt; Sallingsund, (38.498) Lysen Bredning; Lavbjerg Bredning, Venø Sund Feggesund; Thisted Bredning; Visby Bredning, Vilsund; Agerø Bredning, Nees Sund (45.545) Nissum Bredning (34.915) Marinareal (ha) Oplandsareal / Marinareal (3) (17) (6) (28) (1) (4) (30) (2) (2) (3) Husdyrtryk 2007 (DE/ha) 0,78 0,94 1,26 1,12 1,10 1,09 1,19 1,19 1,20 49

50 Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 8 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 9. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på tons kvælstof pr. år fordelt på tons fra punktkilder og tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 10 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg. N/ha fra rodzonen 11, der reduceres ~71 % inden det når kysten). Limfjordspjecen 12 anbefaler, at reduktionen først og fremmest bør ske i særligt følsomme områder. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 13. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 14. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 15 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. 8 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 9 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 11 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og økonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 12 Se Ringkjøbing Amt et al (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden side Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 14 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 15 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 50

51 Vurdering af Natura 2000-område Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Nibe / Gjøl Bredning Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 16. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 17. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som 16 Se 17 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr

52 utilfredsstillende 18. Jf. Basisanalysen 19 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning 21 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter 22 for Limfjorden var der den 17. August 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006) 23 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med totalkvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 24. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 25. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 26 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. 18 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 20 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 21 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 22 Se 23 Se side 36 i Markager et al (2006) 24 Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). 25 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 26 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 52

53 Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. ovenstående vil denne kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. Landbrugsdrift giver i forhold til naturarealer et forøget fosfortab til vandmiljøet, men der findes ikke på nuværende tidspunkt redskaber, som kan beregne en specifik sammenhæng mellem tilført mængde af fosfor til marken og tab af fosfor til vandmiljøet. Administrationen er derfor i høj grad afhængig af en generel risikovurdering i den konkrete sag. Bundvegetation I Nibe-Gjøl Bredning har ålegræsdækningen af flere omgange i de senere år, bl.a. også i 2002, været reduceret i forbindelse med varme stillestående perioder om sommeren, hvor bladmassen på ålegræset har løsnet sig og store mængder er drevet i land. Disse områder med pæne bestande er ikke efterfølgende reetableret med ålegræsbevoksning 27. Transektundersøgelser viser at dybdegrænsen for ålegræsset i perioden er faldet jævnt til ca. 1,4 m. Det vurderes at sigtdybden er af betydning for udbredelsen af ålegræsset i de dybere områder. Alt i alt er ålegræsset i perioden på denne baggrund blevet reduceret med 85 %. Modsvarende er der kommet store tætheder og en lille stigning i dækningsgraden af løstliggende eutrofieringsbetingede alger på vanddybder ud til 2 m i dette delområde 28. Bundfauna I Nibe Bredning blev der for så vidt angår bundfaunaen fundet en meget stor individtæthed i 2004 (dobbelt så stor som de øvrige undersøgte områder i Limfjorden) og det største registrerede artsantal nogensinde i bundfaunaundersøgelserne. Biomassen var moderat, hvilke skyldes, at der var mange små arter af børsteorm 29. Stort artsantal og individtæthed vurderes positivt. Arter i Habitatområde nr. 15 Havlampretten er en nyindvandret/nyopdaget art, der aktuelt ikke udgør en del af udpegningsgrundlaget, men som vil skulle vurderes i forbindelse med en kommende revision af udpegningsgrundlaget. Arten er en snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. I basisanalysen er opstemningsanlæg og vandindvinding ved dambrug og vandmøller nævnt som væsentligste trusler. Laksen er ligesom havlampretten en ny opdaget art og truslerne er jf. basisanalysen 30 tilsvarende denne. Tilsvarende havlampretten fouragerer både Spættet Sæl og Odder på fiskebestanden i Nibe / Gjøl Bredning og er begge en del af udpegningsgrundlaget. Odderen etablerer sig dog først og fremmest i territorier langs vandløbene/søerne. Umiddelbart vurderes næringsstofbelastningen af Nibe/Gjøl Bredning derfor til ikke at have en væsentlig betydning for Odderens trivsel i området. Fuglebeskyttelsesområde 1 De fuglearter relateret til fjorden og som pt. udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1 er: 27 Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Se Bio/consult (marts 2003): Bundvegetation i Limfjorden Se Ringkøbing Amt et al. (maj 2005): NOVANA 2004 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden 2004 og Hedeselskabet (2004) 30 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a). 53

54 Ynglefugle: dværgterne, havterne, splitterne, fjordterne, brushane, almindelig ryle, klyde og skestork Rastende: toppet skallesluger, lysbuget knortegås, kortnæbbet gås, grågås, pibeand, krikand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane, hvinand og taffeland. Flere af de arter der udgør udpegningsgrundlaget i Nibe / Gjøl Bredning, er afhængige af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god, kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis de i området tilstedeværende ternearter (hav-, fjord-, split-, og dværgterne). Hav-, split- og dværgterne har alle været i tilbagegang i området, mens status for fjordternen er usikker. For havternen er fald/ændring i fiskebestanden i basisanalysen nævnt som sandsynlig forklaring på tilbagegangen. Toppet skallesluger fouragerer tilsvarende på bredningens fiskebestand og er dermed sandsynligvis influeret af fiskebestandens ændringer/tilbagegang. Andre fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i Fuglebeskyttelsesområde 1, er afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder lysbuget knortegås, pibeand, blishøne, sangsvane, pibesvane, knopsvane. Af disse er der en konstateret tilbagegang 31 for blishønen. Det vurderes, at pibesvaner og sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Disse to arter er næppe påvirket væsentligt af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Lysbuget knortegås er begyndt at gå på landbrugsafgrøder 32, men arten vurderes til sammen med blishøne, knopsvane og pibeand at være påvirket af vandplanternes tilbagegang som følge af eutrofieringen af habitatområdet. Teoretisk set kan de fuglearter, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr (taffeland og hvinand) på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Nibe / Gjøl Bredning. Taffelanden er også relativ alsidig i fødevalg men er jf. basisanalysen i tilbagegang i Nibe/Gjøl/Halkær Bredning. Ynglefuglene skestork, alm. ryle, brushane og klyde samt de rastende kortnæbbede gæs og grågæssene er primært tilknyttet strandengene 33 (og slikflader for klydens tilfælde) og vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Nibe / Gjøl Bredning. Krikand og Grågås er endvidere primært tilknyttet Ulvedybet og engene omkring 34, hvorved Landbrugsarealerne i Aalborg Kommune vurderes til at være af mindre betydning i relation til eventuel påvirkning af disse arter. Konklusion Nibe / Gjøl Bredning De marine naturtyper 1110 og 1160 i Nibe / Gjøl Bredning vurderes til forsat at være truet af eutrofiering om end i mindre grad end eksempelvis de centrale dele af Limfjorden. Et markant problem er forsat den udeblivende reetablering af udbredelsen af ålegræs. 31 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 32 Carl Bro (December 2006): Stavn Miljøkonsekvensvurdering af etablering af Marina ved Stavn i forhold til internationale naturbeskyttelsesinteresser. 33 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007a) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 34 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 54

55 Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. For fosfors vedkommende er det især et spørgsmål om tilstedeværelsen af risikoarealer i det enkelte landbrugsprojekt. I forhold til de lukkede Natura 2000 recipienter som Halkær Bredning, Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning etc., må Nibe-Gjøl Bredning karakteriseres som relativt mindre påvirket. Generelt bemærkes det, at kvælstofkoncentrationen i Bredningen tilsyneladende har større sammenhæng med tilledningen af kvælstof til fjordområderne vest for Nibe Bredning. Oplandet til Nibe / Gjøl Bredning udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 149,06 ha udspredningsarealer til Nibe / Gjøl Bredning, hvilket svarer til 0,2 % af oplandet. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 49,3 kg N/ha i forhold til nudrift 49,8 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Fosforoverskuddet stiger fra 6,4 kg P/ha/år til 12,1 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 35. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 65 %). Såfremt de drænede sandblandet lerjorde med fosfortal under 4 også medregnes som robuste arealer er 93 % af arealerne robuste arealer. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i fosforbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. 35 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 55

56 Referencer: Bio/consult (marts 2003): Bundvegetationen i Limfjorden pdf Dahl K., Petersen J.K., Josefson A.B., Dahllöf I., Søgaard B. (2005) Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU nr DMU (August 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport august DMU (September 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport september DMU (Oktober 2002): Iltsvind i de danske farvande Iltarpport oktober A1DF21BEF61C/0/Iltrapport2002_10.pdf Grell M.B. (1998): Fuglenes Danmark. Gads forlag Hedeselskabet (2004): Bundfaunamonitering Limfjorden Limfjordsovervågningen. Markager S., Storm L.M. & Stedmon C.A. (2006): Limfjordens Miljøtilstand 1985 til Miljøcenter Aalborg (Juni 2007): Natura 2000-basisanalyse Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. E3EA43B24193/0/N2omr_16_basisanalyse_natur.pdf. Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000-basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. A30F7D8C48B0/0/N2omr_15_basisanalyse_natur.pdf Vandrammedirektivets Basisanalyse del II. Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsterne ikke kan opfylde målene i regionplanen senest 22. december Vanddistrikt Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2003): NOVA 2003 Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt og Nordjyllands Amt (maj 2005): NOVANA Marin overvågning Vandmiljø i Limfjorden Ringkjøbing Amt, Viborg Amt, Århus Amt og Nordjyllands Amt (december 2006): Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. Søgaard B., Skov F., Ejrnæs R., Nielsen K.E., Pihl S., Clausen P., Laursen K., Bregnballe T., Madsen J., Baattrup-Pedersen A., Søndergaard M., Lauridsen T.L., Fredshavn J., Aude E. & Nygaard B. (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Faglig rapport fra DMU, nr

57 Bilag 6: Kort over nedfældning inden for 1000 m fra større hede og overdrevsarealer 57

58 Bilag 7: naturtyper 58

59 Bilag 8: Beredskabsplan 59

60 60

61 61

62 62

63 63

64 64