Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer. DTU Fødevareinstituttet"

Transkript

1 Cocktail: Danmarks største forskningsprojekt om cocktaileffekter i fødevarer DTU Fødevareinstituttet 1

2 Danmarks hidtil største forskningsprojekt om kemikaliers cocktaileffekter, Cocktail, har tilvejebragt nødvendig viden om cocktaileffekter af kemiske stoffer i fødevarer. I projektet er en pålidelig metode eksempelvis skabt til at beregne cocktaileffekter af kemikalier i fødevarer, ligesom en ny strategi til gruppering af kemikalier og vurdering af fødevareemballage og forureninger i fødevarer er udviklet. Den nye viden er afgørende i en national kontekst, men spiller også en vigtig rolle i videreudviklingen af EU s kemikaliestrategi Mennesker er eksponerede til mange kemikalier samtidigt, og der er mange indikationer på, at det er et problem for menneskers sundhed. I mange år har mangelfuld viden om cocktaileffekters natur og mangel på pålidelige værktøjer til at risikovurdere kemikalieblandinger været en kilde til bekymring i forhold til regulering på kemikalieområdet. Bekymringen har været, at den traditionelle tilgang med at risikovurdere ét stof ad gangen ikke tager højde for effekter, der kan opstå, når stoffer optræder sammen det som ofte kaldes cocktaileffekter. Det er baggrunden for, at forligspartierne bag Fødevareforlig 2 afsatte 35 mio. kr. til et fireårigt forskningsprojekt om cocktaileffekter på fødevareområdet. Projektets mål har været at øge vores viden på området og omsætte denne viden til pragmatiske værktøjer til risikovurdering af kombinationer af kemikalier, som regulerende myndigheder kan bruge i fremtiden. Projektet, der fik navnet Cocktail, havde flere formål: n At teste beregningsmodeller til at vurdere cocktaileffekter n At påbegynde gruppering af stoffer, der har samme virkning, med henblik på at beregne cocktaileffekter n At kortlægge den danske befolknings udsættelse for kemikalier gennem fødevarer. n At opnå mere sikker viden om enkelte kemikaliers skadelige effekter. DELTAGERNE I COCKTAIL PROJEKTET Det er primært DTU Fødevare instituttet, der har stået for projektet. Derudover har følgende forsknings institutioner bidraget: n Brunel University, England n University of Alberta, Canada n Environmental Protection Agency, USA n The Food and Environment Agency, England n University of Rennes, Frankrig n DTU Systembiologi n DTU Management 2 DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet 3

3 COCKTAIL EFFECTS How much can one person carry? RESULTATER: Pålidelig beregningsmetode, screening af fødevareemballage og fælles database I Cocktail projektet er tilvejebragt viden og udviklet værktøjer, som bringer Danmark helt i front, når det gælder viden om cocktaileffekter af kemikalier og den eksponering, mennesker udsættes for gennem indtagelse af fødevarer. Forskningsresultaterne inkluderer: n Test af pålidelig metode til at beregne cocktail effekter (dosis addition) n Udvikling af ny strategi til vurdering af sikkerheden af fødevareemballage med hensyn til indhold af kemikalier n Udvikling af flere alternative systemer til gruppering af kemikalier (computerbaserede og eksperimentelle) n Udvikling af metode til bestemmelse af mange små molekyler i én prøve (metabolomics) n Udvikling af en multimetode til samtidig påvisning af mange kemikalier i en fødevare n Udvikling af et brugervenligt værktøj der samler eksisterende viden fra databaser i hele verden om stoffers effekter og menneskers eksponering for dem. Bag om resultaterne: Hvad har Cocktail undersøgt? Cocktail projektet har bestået af syv delprojekter, hvor forskningen i særligt grad har været rettet mod fem fokusområder eller udfordringer: 1 Matematiske modeller til beregning af cocktaileffekter 2 Hvordan grupperes kemikalier? 3 Befolkningens eksponering for cocktails af kemikalier fra fødevarer 4 Identifikation af problemstoffer i komplekse blandinger (i både emballage og fødevarer) 5 Pragmatisk metode til håndtering af cocktaileffekter. Cocktaileffekter og matematiske modeller Hvad sker der egentlig, når mennesker udsættes samtidigt for to eller flere kemikalier? Frygten har været, at stofferne kan forstærke hinanden (synergi), så deres samlede effekt bliver større end den, der kan forudsiges ud fra enkeltstoffernes isolerede effekt. I Cocktail projektet har forskerne undersøgt, hvordan kemikalierne typisk virker sammen, og forsøgene viser, at stofferne typisk virker additivt. Det vil sige, at man så at sige kan lægge effekten af stofferne 4 DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet 5

4 i blandingen sammen, når der samtidig tages højde for stoffernes styrke. Med andre ord virker stofferne typisk ikke forstærkende (synergistisk) på hinanden. Forsøgene peger dog samtidig klart på, at hvis der er mange kemikalier til stede i selv små mængder, kan det have en markant skadelig effekt, uden at der er tale om synergi. Med andre ord kan mange bække små udgøre en stor å. Det tyder på, at den nuværende risikovurderingsprocedure, hvor man kigger på hvert kemikalies skadelige virkning isoleret set, ikke i tilstrækkelig grad beskytter mennesker. Når vi ved, hvordan samspillet mellem kemikalier påvirker mennesket eller en anden organisme, kan forskerne begynde at beregne cocktaileffekter. En del af Cocktail projektet har således haft som formål at undersøge, hvilken matematisk model der bedst kan bruges til at beregne cocktaileffekter, når kemikaliernes effekt og dosis er kendt. Den matematiske beregningsmodel, der bedst og mest pålideligt kunne forudsige kemikaliers cocktaileffekt viste sig at være dosis-additionsmodellen. Modellen siger, at når kemikaliernes effekt undersøges ved den samme styrke, kan man addere de anvendte doser. Denne beregningsmetode understøtter de eksperimentelle resultater, der peger på, at kemikalier virker additivt og altså hverken forstærker eller dæmper hinanden. Gruppering af kemikalier For at kunne bruge dosis-additions-modellen optimalt, kræver det, at kemikalierne, der indgår i beregningen, forårsager den samme effekt. Kemikalier skal med andre ord grupperes efter deres skadevirkning for at kunne lave pålidelige beregninger. Da der mangler data fra dyreforsøg, som kan bruges til at gruppere kemikalier, har det været nødvendigt at finde alternative løsninger på den problematik. Cocktail projektet har derfor fokuseret på at udvikle pålidelige metoder til at gruppere kemikalier. Forskerne har blandt andet etableret en teknologiplatform, kaldet metabolomics, der kan identificere en meget stor del af alle små organiske molekyler i én prøve. Metabolomicsplatformen har vist sig at være i stand til at opdage molekylære ændringer i blodprøver fra rotter, selv når kemikalierne var blandet ved lave doser. Denne teknologiplatform kan i fremtiden bruges til at gruppere stoffer efter deres skadevirkning det vil sige om stoffet giver leverskade, reproduktions skader eller lignende. TSHR ESR1 AHR FXR* H2AFX procymidone THRB PPARG ESR2 PXR* AR prochloraz PPARD ALDH1A1 CYP3A4 herg* CYP1A1 CYP1A2 RARA CGB CYP11B1 SRD5A2 CYP21A2 STAR HSD3B2 CYP11A1 CYP17A1 tebuconazole CYP19A1 CYP51A1 epoxiconazole HDAC6 SIRT1 HDAC3 SIRT2 mancozeb SIRT3 Eksempel på gruppering af pesticider, som for mancozeb viser interaktioner, der ikke overlapper med de andre pesticider. Det peger på, at mancozeb har en anden virkningsmekanisme og derfor ikke bør grupperes sammen med de øvrige pesticider i en risikovurdering for cocktaileffekter. Kilde: Kongsbak et al., TEK chemical RELA IL1B TNF IL8 nuclear receptor steroidogenesis metabolism cellular regulation and signalling thyroid function inflammation IL2 6 DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet 7

5 Udover laboratorieforsøg på celler og dyr har forskerne i Cocktail projektet fundet en ny anvendelse af en computerbaseret tilgang, kaldet integreret systembiologi, til at gruppere kemikalier efter de effekter, der forudsiges at forekomme i mennesker. Metoden bygger på data fra tidligere laboratorieforsøg, som er tilgængelige via offentligt tilgængelige databaser. Denne metode forventes i fremtiden at komme til at stå endnu stærkere, efterhånden som flere data bliver tilgængelige. Endelig har forskerne testet nogle computerbaserede modeller til at gruppere kemikalierne på baggrund af deres kemiske struktur (kaldet (Q)SAR modeller). Disse modeller kan bruges til at forudsige stoffers egenskaber og gruppere stofferne i de tilfælde, hvor eksperimentelle data for stoffet ikke findes. Befolkningens eksponering for kemikaliecocktails For at kunne vurdere risikoen ved forskellige kemikalier er det afgørende at vide, hvor meget af kemikaliet, mennesker typisk er udsat for. Derfor har en del af Cocktail projektet handlet om at få et overblik over mængden af sprøjtemidler og andre forureninger i fødevarer. Projektet har brugt resultater fra den danske fødevarekontrol og andre undersøgelser fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet i perioden til at beregne danskernes udsættelse for kemikalier i fødevarer. Når det handler om fødevareforureninger, har undersøgelsen blandt andet vist, at der er behov for at begrænse mængden af stoffer som bly, cadmium, PCB og dioxiner, som danskerne udsættes for. Det er dog vigtigt at pointere, at når det gælder fx hormonforstyrrende effekter, er kemikalier generelt ikke tilstrækkeligt undersøgt, men i de tilfælde, hvor vi har viden, viser resultaterne, at der er behov for at reducere indtaget af hormonforstyrrende kemikalier. Det gælder fx fluorerede stoffer. Endelig har kortlægningen vist, at danskeres indtag af sprøjtemidler via fødevarer generelt er begrænset. De fødevarer, der bidrager mest til vores eksponering for pesticider, er de typer frugt og grønt, som danskerne spiser mest af, fx æbler. Planen er, at de indsamlede data om befolkningens udsættelse for kemikalier gennem fødevarer løbende skal opdateres. Identifikation af problemstoffer i fødevarer og emballage Fødevarer indeholder ofte en kompleks blanding af kemikalier. Cocktail projektet har derfor også haft fokus på at udvikle såkaldte multimetoder, som giver mulighed for samtidig at måle en række vidt forskellige stoffer i fødevarer, som fx pesticider og giftstoffer fra skimmelsvampe (mykotoksiner). Metoden har afsløret helt nye, ukendte mykotoksiner fra svampe i korn, som forskerne ikke vidste fandtes i kornet. Det er også en udfordring at teste fødevareemballage af papir og pap for deres indhold af kemikalier på grund af emballagers komplekse sammensætning. Derfor har projektets forskere udviklet en alternativ metode, som først tester emballagen ved hjælp af forskellige biologiske tests for hormonforstyrrende og kræftfremkaldende effekter og derefter identificerer, hvilke problematiske kemikalier fra emballagen, som har haft de sundhedsskadelige effekter. Metoden kan bruges til at give et fingerpeg om, hvorvidt emballagen er sundhedsmæssig forsvarlig. Pragmatisk metode til håndtering af cocktaileffekter Det har været et klart mål med Cocktail projektet at lave en værktøjskasse, der kan bruges, når man fremadrettet skal tage højde for cocktaileffekter som en del af en risikovurdering. På baggrund af resultaterne i Cocktail projektet anbefaler forskerne en pragmatisk tilgang til risikovurdering af kemikalie-cocktails. Der er udarbejdet et flow-diagram, der trin for trin 8 DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet 9

6 skitserer fremgangsmåden, som munder ud i beregning af et såkaldt Hazard Index, der siger noget om risikoen for, at en cocktaileffekt opstår. Beregningen kan foretages på flere niveauer alt efter hvor mange data, der er til rådighed for de enkelte kemikalier i blandingen. På det laveste niveau vil alle kemikalier grupperes sammen i én gruppe uafhængig af effekt, og de fleste data vil være grove skøn, fordi der er få tilgængelige data om kemikalierne. På det højeste niveau er beregningen af Hazard Indexet baseret på faktiske, målte værdier, og kemikalierne vil være grupperede efter deres effekt. Beregningen på dette trin er gennemskuelig, konsistent og data-drevet og resulterer i et mere præcist estimat af risikoen for cocktaileffekter. På denne måde kan beregningen forfines alt efter hvor mange data, der er til rådighed. DTU Fødevareinstituttet har udviklet et software Cocktail Effect Calculator som dels kan søge efter informationer om de enkelte kemikalier i en given blanding og dels kan foretage beregninger af fx et Hazard Index, der er baseret på den matematiske beregningsmetode Dosis Addition. PERSPEKTIVER: Fremtidig regulering af kemikalier og nødvendig ny viden Cocktail projektets resultater understøtter arbejdet med at tilpasse kemikalielovgivningen, så den tager højde for cocktaileffekter. Blandt andet peger projektet på, at der i fremtiden vil være behov for en styrket risikovurdering ved at: n undersøge effekter af real-world mixtures dvs. i relevante sammensætninger af kemikalier og mængder for mennesker n generere mere viden om effekter af enkeltstoffer til brug ved beregning af risiko for cocktaileffekter (fx bisphenol A alternativer og fluorkemikalier) n at finde alternative metoder til at farevurdere enkelte kemikalier n generere mere viden om og overblik over menneskers eksponering til kemikalier n opnå mere viden om fødevareemballagers betydning for forurening af fødevarer n videreudvikle de eksisterende tilgange fra dansk og europæisk side ved vurdering og håndtering af cocktaileffekter. Toksikologiske data er ofte mangelfulde for kemiske forureninger og for at kunne beregne cocktaileffekter, er der behov for mere viden om enkeltstoffers farlighed og de niveauer, kemikalierne optræder i. Derudover er det vigtigt i højere grad at undersøge effekter af real-world mixtures, det vil sige cocktails, som afspejler de kemiske cocktails mennesker udsættes for og givet i relevante doser for mennesker. Test og videreudvikling af værktøj til risikovurdering Med Cocktail projektet anbefaler forskerne en pragmatisk, enkel og foreløbig metode til at belyse cocktaileffekter. Denne bør videreudvikles og forfines. En naturlig fortsættelse af arbejdet vil være at teste værktøjets brugbarhed i den daglige risikovurdering af cocktaileffekter. Samtidig skal de eksisterende danske og europæiske risikovurderingsmetoder videreudvikles. Værktøjet bør forbedres ved, at: n omfatte andre uønskede kemikalier end dem i fødevarer, som fx kemikalier fra kosmetik, forbrugerprodukter og støv n samle den tilgængelige information om toksicitet og eksponeringsniveauer for et bredt udsnit af kemiske stoffer. Cocktail projektet har bragt os et skridt videre imod en robust og realistisk human risikovurdering af kemikalie-cocktails i fødevarer. Yderligere forbedringer af den udviklede tilgang vil føre til en mere raffineret og følsom tilgang og dermed en højere grad af beskyttelse af befolkningen. 10 DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet 11

7 Kontakt for mere information om Cocktail: Projektleder: Anne Marie Vinggaard, Kombinationseffekter in vitro: Camilla Taxvig, Kombinationseffekter in vivo: Ulla Hass, Eksponering til kemikalier: Annette Petersen, Analyse af mykotoksiner og pesticider: Peter Have Rasmussen, Metabolomics: Henrik Lauritz Frandsen, QSAR modellering: Marianne Dybdahl, Fødevareemballage: Jens Højslev Petersen, Fødevareemballage: Xenia Trier, 1. udgave, marts 2015 ISBN: Copyright: DTU Fødevareinstituttet

Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige

Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige Kombieffekter af hormonforstyrrende pesticider: Alvorlige og forudsigelige Sofie Christiansen, Ulla Hass, Julie Boberg, Pernille R Jacobsen, Anne Marie Vinggaard, Camilla Taxvig, Mette E Poulsen, Susan

Læs mere

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering Farligt? Ja, hvis eksponeringen er tilstrækkelig stor Toksikologiske undersøgelser Mutagene effekter Akut

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

Læs mere

Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer

Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer Kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer Seniorforsker Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering, Fødevareinstituttet, DTU National workshop om Hormonforstyrrende stoffer - ny dansk

Læs mere

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer

Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Miljøudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 170, MIU Alm.del Bilag 103 Offentligt Hvad ved vi fra dyreforsøg med hormonforstyrrende stoffer Professor Ulla Hass, Afdeling

Læs mere

DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER

DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER DANSKE RISIKO-EKSPERTER VURDERER EUROPAS FØDEVARER RISIKOVURDERING ER ET HELT CENTRALT REDSKAB TIL AT OMDANNE OVERVÅGNINGS- OG FORSKNINGSRESULTATER TIL GOD RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER - NATIONALE SOM INTER

Læs mere

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre?

Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Kan REACH håndtere de problematiske stoffer og hvad kan Danmark gøre? Lone Mikkelsen Kemikaliefaglig medarbejder Det Økologiske Råd Odense, 12. juni, 2014 Oversigt REACH EU s kemikalieregulering Hvad har

Læs mere

Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier

Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier Vejen mod en hverdag fri for skadelige kemikalier EU er alt for langsom til at forbyde hormonforstyrrende stoffer og andre kemikalier, selv om talrige undersøgelser viser, at de efter al sandsynlighed

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182. Offentligt. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235.

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182. Offentligt. Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235. Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 182 Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235 følgende spørgsmål nr. 235 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

Læs mere

Pesticidrester i fødevarer

Pesticidrester i fødevarer Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 140 Offentligt Pesticidrester i fødevarer Mette Holm Fødevarestyrelsen Import og kemiske forureninger Stor bevågenhed på pesticidrester

Læs mere

Strategi for (Q)SAR samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet 2013-2015

Strategi for (Q)SAR samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet 2013-2015 Strategi for (Q)SAR samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og DTU Fødevareinstituttet 2013-2015 Visioner Myndigheder: Den danske styrkeposition inden for udvikling og myndighedsmæssig anvendelse af (Q)SAR værktøjer

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder

Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder Afsmitning fra fødevarekontaktmaterialer lovgivning og fokusområder IDA Levnesmiddelselskabet 21. marts 2017 Mette Holm, Fødevarestyrelsen Indhold Hvad er FKM? Hvordan håndteres det? Hvorfor forbyder man

Læs mere

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer

Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Miljøstyrelsens aktiviteter med særligt fokus på regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, Kemikalier CeHoS informationsmøde 3. november 2011 Oversigt Baggrund Aktiviteter

Læs mere

Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen

Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen Introduktion til helhedssyn på fødevarer hvad er det, og hvordan kan vi bruge det i praksis? Morten Poulsen Situationen i dag Forbrugere bliver i dag bombarderet med mange modsatrettede oplysninger om

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen

Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen Hormonforstyrrende stoffers effekt på brystudviklingen Karen Riiber Mandrup, Julie Boberg, Hanna Johansson, Sofie Christiansen, Marta Axelstad, Anne Marie Vinggaard og Ulla Hass DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

National strategi 2002

National strategi 2002 Initiativer omkring vurdering og regulering af hormonforstyrrende stoffer Pia Juul Nielsen funktionsleder, Kemikalier Miljøstyrelsen Informationsmøde 8. dec. 2010 INDHOLD Baggrund national strategi Vejen

Læs mere

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Introduktion National workshop om hormonforstyrrende stoffer Introduktion Pia Juul Nielsen, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer 7/12 2006 1 Oversigt Hormonforstyrrende stoffer

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker

Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker Hormonforstyrrende stoffer: Udvikling af testmetoder effekter i mennesker Ulla Hass, Afd. for Toksikologi og Risikovurdering, Danmarks Fødevareforskning National workshop, 7. December 2006, Den Sorte Diamant

Læs mere

Hvad ved vi om Cocktaileffekter af kemikalier

Hvad ved vi om Cocktaileffekter af kemikalier Hvad ved vi om Cocktaileffekter af kemikalier - Bør regulering strammes? Kristian Syberg, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig forandring, Roskilde Universitet Disposition 1. del Historisk gennemgang

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats

Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Hormonforstyrrende stoffer Lovgivningen og Miljøstyrelsens indsats Marie Louise Holmer Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag om kemi og graviditet - 8. april 2011 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende

Læs mere

Hvad ved vi fra dyreforsøg med fokus på cocktaileffekter og risikovurdering (og hormonforstyrrende stoffer)

Hvad ved vi fra dyreforsøg med fokus på cocktaileffekter og risikovurdering (og hormonforstyrrende stoffer) Hvad ved vi fra dyreforsøg med fokus på cocktaileffekter og risikovurdering (og hormonforstyrrende stoffer) Professor Ulla Hass, DTU Fødevareinstituttet Konference: Status for de uløste problemer med kemikalier,

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

Undersøgelser af azolfungiciders hormonforstyrrende effekter

Undersøgelser af azolfungiciders hormonforstyrrende effekter Undersøgelser af azolfungiciders hormonforstyrrende effekter Christine ellemann Fødevareinstituttet ational workshop om Hormonforstyrrende stoffer D. 11. december 28 Hvad er azolfungicider? - Sprøjtemidler

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen

Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert. Fødevarestyrelsen Hvordan ser Fødevarestyrelsen på grænseværdier? Dorthe Licht Cederberg og Gudrun Hilbert Fødevarestyrelsen Grænseværdier for indhold i fødevarer Forurenende stoffer/kemiske forureninger/uønskede stoffer

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark 1. Resume BADGE polymer er på LOUS, da stoffet

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl) 1. Resume Stoffet 2,5-di-tert-butylhydroquinon (på Listen over

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Er pesticid-cocktails farlige for vandorganismer?

Er pesticid-cocktails farlige for vandorganismer? Er pesticid-cocktails farlige for vandorganismer? Maj-Britt Andersen, Katrine B. Nørgaard og Nina Cedergreen, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU. Antal prøver Pesticider i vandmiljøet I over 50% af de

Læs mere

Dyreforsøgs betydning for sikker anvendelse af kemiske stoffer

Dyreforsøgs betydning for sikker anvendelse af kemiske stoffer REACH Faktablad ECHA-12-FS-08-DA Dyreforsøgs betydning for sikker anvendelse af kemiske stoffer Hensigten med REACH-forordningen er at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet

Læs mere

Hvad vil der ske på kemikalieområdet

Hvad vil der ske på kemikalieområdet Hvad vil der ske på kemikalieområdet Henrik Søren Larsen Kontorchef, Miljøstyrelsen Kemikalier På den globale scene På den europæiske scene På den nationale scene Kemikalieregulering 2015 - Hvad skal vi

Læs mere

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB

FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB AARHUS UNIVERSITET Den 8. December 2010 FORKOMST OG EFFEKTER AF HORMONFORSTYRRENDE KEMIKALIER I DANSKE VANDLØB Pia Lassen, Seniorforsker Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet FORMÅL Formålet

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet/EU-enheden Sagsnr.: 2012-29-221-01374/dep. sagsnr. 14699 Den 20. juli 2012 FVM 058 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a 2014/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

Starter kræft i fosterlivet?

Starter kræft i fosterlivet? Starter kræft i fosterlivet? Hormonforstyrrende stoffer ændrer udviklingen af brystvæv og prostata hos rotter. Julie Boberg, Louise Krag Isling, Karen Mandrup, Ulla Hass. Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

Kender du Danmarks største arbejdsmiljørådgiver?

Kender du Danmarks største arbejdsmiljørådgiver? Kender du Danmarks største arbejdsmiljørådgiver? Hvem er vi? Danmarks største arbejdsmiljørådgiver Autoriseret Landsdækkende Afdelinger i: Virum Odense Århus Kolding Ca. 750 medarbejdere i ALECTIA Herunder

Læs mere

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet

Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Perfluorerede stoffer og sædkvalitet Læge Ulla Nordström Joensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Dårlig sædkvalitet kan have flere årsager Manglende testikelvæv Medfødte/genetiske årsager

Læs mere

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer?

Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Kemiske stoffer, EU regulering og forsigtighedsprincippet er der særlige udfordringer? Bent Horn Andersen, Funktionsleder. Miljøstyrelsen Kemikalier Oversigt Risikovurdering af kemiske stoffer Forsigtighedsprincippet

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet

Læs mere

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer?

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer? Lone Mikkelsen Seniorrådgiver - Kemikalier Det Økologiske Råd København, 4. februar 2015 Støttet af Introduktion Oversigt

Læs mere

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt DK kontrolkampagne: Bente Fabech, Marianne Friis Hansen, Lieane T. Jensen og Greta Leiholt, Fødevarestyrelsen, Jørn Gry (konsulent) Nordisk

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 2015-7686 Dato: 7. oktober 2015 Talen til Samråd A [vejledende grænseværdi,

Læs mere

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen 3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr Af: Sybille Hildebrandt, Journalist 8. november 2010 kl. 12:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først

Læs mere

Fedtmolekyler og hjernen

Fedtmolekyler og hjernen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Specielle 'hjernefedt'-injektioner hjælper HSmus At injicere HS-musehjerner direkte med en god

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Azolfungicider fra forskning til regulering

Azolfungicider fra forskning til regulering Azolfungicider fra forskning til regulering Anne Marie Vinggaard DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende stoffer Dec 2010 Azolfungicider Anvendes på korn (hvede, byg), grøntsager (champignon),

Læs mere

VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT?

VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT? VI ER EKSPONEREDE ER DET FARLIGT? Tue Søeborg, Afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet CEHOS informationsdag 3. oktober 2013 Fra biomonitorering til risikovurdering Eksempel: bisphenol A (BPA) BPA

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Smertestillende håndkøbsmedicin har samme hormonforstyrrende effekt som de frygtede ftalater i vores miljø. Det kan

Læs mere

Hormonforstyrrende effekter af anvendte pesticider fra forskellige pesticidgrupper

Hormonforstyrrende effekter af anvendte pesticider fra forskellige pesticidgrupper Hormonforstyrrende effekter af anvendte pesticider fra forskellige pesticidgrupper Udarbejdet af: Eva C. Bonefeld Jørgensen 1, Lisbeth S. Kjeldsen 1, Mandana Ghisari 1, Manhai Long 1, Rossana Bossi 2,

Læs mere

UNDERSØGELSER AF PFAS I DET DANSKE GRUNDVAND-PERSPEKTIVER FOR REGULERING

UNDERSØGELSER AF PFAS I DET DANSKE GRUNDVAND-PERSPEKTIVER FOR REGULERING UNDERSØGELSER AF PFAS I DET DANSKE GRUNDVAND-PERSPEKTIVER FOR REGULERING ATV Vintermøde 2014 Vingsted, 10.-11. marts 2014 Civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki, (Orbicon A/S, kats@orbicon.dk) og Civilingeniør

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte

Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer Hansen, Henning Otte Publication date: 2015

Læs mere

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling

Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling I projektet Langtidseffekter af prænatal pesticideksponering har vi undersøgt, om kvinders erhvervsmæssige udsættelse for

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Opdatering om glyphosat

Opdatering om glyphosat Opdatering om glyphosat Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Hvad er status for vurderingen af glyphosat og hvad er WHO s kræftpanel og EFSA uenige om? Emner: Overblik på vurderingerne

Læs mere

Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering af titandioxid (TiO2).

Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering af titandioxid (TiO2). 31. oktober 2017 One pager om TiO 2-sagen forud for CARACAL-mødet d. 15.-16. november 2017 Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering

Læs mere

Kemiske stoffer i min hverdag

Kemiske stoffer i min hverdag VIDENSARK: Kemiske stoffer i min hverdag Vi omgiver os med mange kemiske stoffer i hverdagen. Nogle af stofferne mistænkes for at være skadelige for det menneskelige hormonsystem og dermed vores fertilitet.

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

Arbejdspladsbrugsanvisning Würth Pink Handcleaner Art.nr

Arbejdspladsbrugsanvisning Würth Pink Handcleaner Art.nr Identifikation af stof eller kemisk produkt Revisionsdato 05.03.2015 Trykdato 08.04.2015 Produkt kode : 0890600508 Firma : Würth Danmark A/S Montagevej 6, Industri N2 6000 Kolding Danmark E-mail adresse:

Læs mere

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer?

Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Kan mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler give mave-problemer? Det er et åbent spørgsmål, om nogle af de mikrobiologiske bekæmpelsesmidler kan give sygdomme. Det er derfor nødvendigt at have eksperimentelle

Læs mere

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02

Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 Hvorfor bliver der ikke udviklet nogen nye bekæmpelsesmidler?? Martin Clausen Syngenta Crop Protection Mob: 24 47 84 02 det gør der heldigvis også. men større krav, højere pris og længere tid. Hvad koster

Læs mere

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.

Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder

Læs mere

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet

Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Cocktail effekter af pesticider i vandmiljøet Nina Cedergreen, lektor i Økotoksikologi på LIFE, Københavns Universitet Venstre: Unødvendigt med mere forskning i pesticidcocktails Mere forskning i giftige

Læs mere

Nye muligheder i den nye Kemikaliedatabase, den nye portal (på hjemmesiden) - og det opdaterede program Sikkerhed og Sundhed til Søs.

Nye muligheder i den nye Kemikaliedatabase, den nye portal (på hjemmesiden) - og det opdaterede program Sikkerhed og Sundhed til Søs. Nye muligheder i den nye Kemikaliedatabase, den nye portal (på hjemmesiden) - og det opdaterede program Sikkerhed og Sundhed til Søs. Anne Ries, Arbejdsmiljøkonsulent, M. Sc. Seahealth Denmark Hovedpunkter

Læs mere

»Styr på kemikalierne. Epoxy-konference 2015 Dorte Jørgensen

»Styr på kemikalierne. Epoxy-konference 2015 Dorte Jørgensen »Styr på kemikalierne Epoxy-konference 2015 Dorte Jørgensen »Hvem er jeg? Dorte H. Jørgensen 1994: Kemiingeniør 2002: Master i Miljøledelse 2003-: ALECTIA, tidligere Jobliv Danmark A/S 2002-2003: Hvidovre

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima

Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima Sundhedsstyrelsens indsats omkring PCB i indeklima De kommunale udfordringer med PCB Kommunernes Landsforening den 21. juni 2011 Henrik L. Hansen, ledende embedslæge, kontorchef Indeklima og sundhed Indeklima

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet

Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet Pesticidkontrol af fødevarer, 3. kvartal 2013 Pesticider i kosten 3. kvartal 2013 Jens Hinge Andersen og Bodil Hamborg Jensen DTU Fødevareinstituttet ISSN: 2245-1641 Ingen af de påviste sprøjterester i

Læs mere

KEMIguiden Vejledning. Rev. udgave april 2010

KEMIguiden Vejledning. Rev. udgave april 2010 KEMIguiden Vejledning Rev udgave april 2010 KEMIguiden Vejledning april 2010 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Arbejdsgange i KemiGuiden 4 21 Oprettelse af en leverandør 4 22 Oprettelse af kategorier

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Hormonforstyrrende stoffer myndighedernes indsats

Hormonforstyrrende stoffer myndighedernes indsats Hormonforstyrrende stoffer myndighedernes indsats Pia Juul Nielsen & Rikke Holmgaard Miljøstyrelsen Kemikalier Temadag, Sundhedsplejersken, 16. juni 2010 1 Oversigt Hvorfor taler vi om hormonforstyrrende

Læs mere

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning

SPT. The Association of Danish Cosmetics and Detergent Industries. Ny Kosmetikforordning Information til foreningens medlemmer Ny Kosmetikforordning Kgs. Lyngby den 4. januar 2010 Den nye Kosmetikforordning blev offentliggjort i EU s Lovtidende den 22. december 2009. Forordningen (der er dateret

Læs mere

Methyl- og ethylparaben er vurderet sikre at anvende i de tilladte koncentrationer

Methyl- og ethylparaben er vurderet sikre at anvende i de tilladte koncentrationer NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. Beand Den 5. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af visse parabener 1. Resume Parabener anvendes som konserveringsmidler. De vigtigste anvendelsesområder

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 2015/2259(INI) 26.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelse af forordningen om materialer bestemt til kontakt med fødevarer

Læs mere

Migration af fluorerede stoffer fra fødevarekontaktmaterialer af pap og papir (J. nr.: 2010-20-793-00107)

Migration af fluorerede stoffer fra fødevarekontaktmaterialer af pap og papir (J. nr.: 2010-20-793-00107) KAMPAGNER - SLUTRAPPORT Migration af fluorerede stoffer fra fødevarekontaktmaterialer af pap og papir (J. nr.: 2010-20-793-00107) BAGGRUND OG FORMÅL Formål Indholdet af fluorerede stoffer er undersøgt

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Sikre Fødevarekontaktmaterialer - en kemisk udfordring. IDA Levnedsmiddelselskabet Marts 2017 Gitte Alsing Pedersen, DTU Fødevareinstituttet

Sikre Fødevarekontaktmaterialer - en kemisk udfordring. IDA Levnedsmiddelselskabet Marts 2017 Gitte Alsing Pedersen, DTU Fødevareinstituttet Sikre Fødevarekontaktmaterialer - en kemisk udfordring IDA Levnedsmiddelselskabet Marts 2017 Gitte Alsing Pedersen, DTU Fødevareinstituttet Fødevareemballager: *Beskytter *Forhindre kontaminering og fysiske

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen

Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion

Læs mere

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet

Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Hormonforstyrrelser hvad koster de samfundet? Professor Ulla Hass, Afdeling for Kost, Sygdomsforebyggelse og Toksikologi DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nano på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/Dep. EUINT Sagsnr.: 2013-29-221-01962/Dep sagsnr: 23231 Den 8. november 2013 FVM 205 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30.

Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Ekstramateriale til artiklen Hvad vil vi acceptere af kemikalier i drikkevand og fødevarer? Aktuel Naturvidenskab, nr. 6-2014, side 26-30. Forfatter: Nina Cedergren, professor Institut for Plante og Miljøvidenskab

Læs mere

Det troede vi, vi vidste..om nødder

Det troede vi, vi vidste..om nødder Det troede vi, vi vidste..om nødder Heddie Mejborn, Seniorrådgiver Afdeling for Risikovurdering og Ernæring Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Introduktion hvorfor lave en helhedsvurdering?

Læs mere

Helhedsvurdering af fisk

Helhedsvurdering af fisk Helhedsvurdering af fisk Levnedsmiddelselskabet 25 oktober 2016 Morten Poulsen morp@food.dtu.dk Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Afdelingen for Kost, sygdomsforebyggelse og Toksikologi Afdelingen

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 247 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Sagsnr.: 001-13893 Dato: 27. januar 2016 Talen til Samråd Æ [Om regeringens holdning til vurdering af glyphosat]

Læs mere

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014 Kemi up-date 25. Februar 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Tilgrænsende speciallovgivning med berøring til kemi bl. a. Nanomaterialer Hormonforstyrrende stoffer Biocider

Læs mere

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats

Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K 9. maj 2016 Dansk Erhvervs indspil til innovationstjek af Miljø- og Fødevareministeriets forsknings- og innovationsindsats Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-a

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-a 2008/1 BSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 17. februar 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 117 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Center for Dyresundhed, Dyrevelfærd og Omsætning/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00805

Læs mere

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Regulering. Muligheder for regulering og forebyggelse

National workshop om hormonforstyrrende stoffer. Regulering. Muligheder for regulering og forebyggelse National workshop om hormonforstyrrende stoffer Regulering Muligheder for regulering og forebyggelse Elisabeth Paludan, funktionsleder Miljøstyrelsen, Kemikalier Workshop om hormonforstyrrende stoffer

Læs mere