Referat af borgermøde om VVM-undersøgelse om udbygning af Fynske Motorvej E 20 syd om Odense

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON August 2010 Hans-Carl Nielsen Referat af borgermøde om VVM-undersøgelse om udbygning af Fynske Motorvej E 20 syd om Odense Tid: Onsdag den 16. juni 2010 kl Sted: Auditorium U45, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M Antal fremmødte borgere: 80 personer Repræsentanter fra Planlægningschef Ole Kirk, projektleder Hans-Carl Nielsen og landsinspektør Inger Juhl Larsen. Velkomst v. Birthe Papsø, kontorchef for Trafik og Anlæg, Odense Kommune Birthe Papsø (BP) bød på vegne af Odense Kommune velkommen til Odense. BP startede med at henlede opmærksomheden på, at det nært forestående arbejde ikke angår gennemførelse af selve projektet, men planlægningen heraf. BP bemærkede, at man var glade for at få startet projektet op, da man fra Kommunens side allerede arbejder på at få de store infrastruktur-projekter rundt om Odense til at falde på plads. I den forbindelse nævnte BP kanalforbindelsen Odins Bro. BP nævnte, at man snart ville påbegynde anlægget af vejforløbet og derefter broen. BP pointerede, at dette projekt var et stort og længe ønsket projekt, som havde været diskuteret over mange år, og som ville gøre det muligt på sigt at lukke Thomas B. Thriges gade, med den hensigt at gøre bymidten mere fredelig og dermed fremme bylivet. Betingelsen for at kunne fremme bylivet var, bemærkede BP, at trafikken føres ad det overordnede vejnet, således at man vil kunne komme rundt om Odense. BP nævnte videre Campusområdet, som et andet stort projekt, hvor regionen vil bygge et stort, nyt universitetshospital sammen med en udvidelse af Forskerparken og Syddansk Universitet. Dette projekt, forsikrede BP, er regionen i fuld gang med herunder bl.a. udarbejdelse af konkurrenceprojekt på udvidelsen af det nye Odense Universitetshospital. BP tilføjede, at det forventes at man til den tid, hvor dette står klart omkring vil have fået forlænget Munkebjergvej ud til motorvejen, samt have fået udvidet motorvejen, hvilket ifølge BP var et ønskeligt scenarium for fremtiden. Slutteligt bemærkede BP, at Odense Kommune også ønsker en samkørselsplads, da man forventer, at der kommer en letbane, så man hurtigt vil kunne komme fra motorvejen ind til centrum. BP bemærkede til sidst, at disse overordnede visioner for Odense Kommune, var en af grundene til, at det, som der skulle snakkes om på borgermødet, var rigtig vigtigt. Præsentation ved Ole Kirk og Hans-Carl Nielsen præsenterede herefter undersøgelserne. Se Power Point præsentation på: Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk CVR

2 2 af 15 Debat Bent Jensen Bent Jensen, Holkebjergvænget spurgte, hvornår man regner med at påbegynde arbejdet omkring Odense. Han havde forstået, at man indtil videre har tænkt sig at placere en støjskærm fra Odense Vest ud til Hjallese afkørslen, eller Svendborg afkørslen, og spurgte om det var noget, man ville overveje efterhånden som projektet skred frem. Bent Jensen tilføjede, at man, i området hvor han bor, har været meget berørt af støj. VD svarede, at man ikke vidste, hvornår anlægsprojektet gå i gang, men at s opgave var at aflevere resultatet af VVM-undersøgelsen med de høringssvar der måtte komme umiddelbart efter sommerferien 2011 med henblik på, at man fra politisk side kan tage stilling til projektet. VD ved ikke på nuværende tidspunkt, hvor der vil være behov for opsætning af støjskærme ved Hjallese afkørslen, eller om der på det enkelte sted vil være tale om en støjskærm eller en jordvold. Det er sådanne spørgsmål, som VVM-undersøgelsen vil omfatte. N.N. En anden borger spurgte, om der, når man udvider motorvejen fra to til tre spor, også vil blive lagt støjdæmpende belægning på de to eksisterende spor. VD oplyste, at man vil lægge et nyt støjdæmpende slidlag på hele kørebanen, når man er færdig med udvidelsen. Tommy Nielsen Tommy Nielsen, Torpegården spurgte hvilke konsekvenser en hastighedsbegrænsning sat til 130 km/t vil have for trafiksikkerheden. Tommy Nielsen spurgte, om man havde gjort sig overvejelser omkring luftforureningen ved denne høje hastighed. VD oplyste, at man normalt anbefaler en fartgrænse på 110 km/t, når tilslutningsanlæg ligger meget tæt og når der er meget ind- og udfletning. Der er dog en politisk målsætning om, at motorvejene skal dimensioneres til 130 km/t hvorfor det vil indgå i undersøgelserne om hastighedsgrænsen skal hæves. Man vil selvfølgelig belyse de konsekvenser som en højere hastighed vil have både hvad angår støj, trafiksikkerhed og luftforurening.

3 3 af 15 Katrine Andersen Katrine Andersen, Mensalgårdvænget bemærkede, at hun er født og opvokset på Mensalgårdvænget, som ligger forholdsvis tæt på motorvejen, afkørsel 51 og spurgte, om man i modellen til beregning af støj også vil tage højde for vindretningen. Hun tilføjede at hun kunne mærke en tydelig forskel hvad angår støj, når hun færdedes i Søparken og Torpegården. Katrine Andersen bemærkede, at de støjtal, som er nævnt i folderen, er fra 2006 og spurgte, om de tal som vil blive fremskrevet til vil blive beregnet ud fra en hastighed på 110 km/t eller 130 km/t. Katrine Andersen tilføjede, at det i dag, til trods for at en stor del af motorvejen ligger i afgravning, er som om at støjen stadigvæk vælter bag om ned. Katrine Andersen stillede sig tvivlende overfor om en støjskærm vil kunne afhjælpe problemet. Hun påpegede slutteligt, at der i folderen står, at støjen kun vil kunne sænkes med 7 db hvorved støjniveauet, ifølge hende, stadig vil ligge højt. Katrine Andersen udtrykte ønske om, at man fik foretaget stikprøver/opmålinger på det faktiske sted for at se, om det passer med beregningen, da der, ifølge hende, er en stor forskel. svarede, at man for ganske få år siden har fået en ny støjberegningsmodel, som i langt højere grad tager hensyn til de forhold, der påvirker støjniveauet herunder vindretning. Som eksempel på hvordan denne nye støjberegningsmodel skaber mere nuancerede måleresultater vil man, hvis man f.eks. bor øst for en motorvej, få et højere støjniveau end hvis man bor vest for, da vestenvinden er mest almindelig i Danmark. Man tager desuden i den nye støjberegningsmodel særligt hensyn til den støj der er om aftenen og om natten, således at der tillægges 5 db til støjen om aftenen og 10 db til støjen om natten og at man derefter beregner et døgngennemsnit. Den nye model også tager hensyn til topografi i højere grad end den gamle model, og medregner huse, som kan skærme for støjen, og ligeledes bakket terræn. Falder terrænet, eller er der en vandoverflade, vil støjen brede sig længere ud. Der er tale om en mere nøjagtig model, som også anvendes på europæisk plan. De støjmæssige konsekvenser vil blive belyst både med udgangspunkt i en tilladt hastighed på 110 km/t og en tilladt hastighed på 130 km/t. Bent Arndal Bent Arndal indledte med at fortælle, at han bor i nærheden af de nye tilslutningsanlæg der planlægges i forbindelse med det nye hospital, og spurgte, hvordan forholder sig til eventuelle ideer og forventninger i forbindelse med lokalplanændringer specielt hvad angår støjreduktion. Han ønskede desuden at vide, hvorvidt det var eventuelle lokalplanændringer eller motorvejanlægget, der kom i første række.

4 4 af 15 Angående overvejelser omkring at flytte tilslutningsanlægget længere mod øst for at tilgodese det nye regionssygehus i Odense, og hvad det eventuelt betyder i forhold til lokalplanlagte arealer, foregår arbejdet i samarbejde med Odense Kommune. Man vil, efter ønske fra Odense Kommune, se på muligheder for og eventuelle konsekvenser forbundet med at flytte pågældende tilslutningsanlæg. ved ikke, om det efterfølgende vil give anledning til ændring af lokalplaner og tilføjede, at man generelt i forbindelse med udbygning af motorvejen tilstræber, at man ikke overskrider 58 db hvilket er den grænseværdi, der gælder i lokalplaner i forhold til ekstern støj. Da der er tale om en eksisterende motorvej, er det imidlertid ikke sikkert, at man vil kunne komme ned på 58 db, men det er det, man tilstræber. Knud Andersen Knud Andersen, Mensalgårdvænget (omkring afkørslen til Stenløsevej) stillede sig undrende overfor, at man i de foreløbige beregninger kun har fremskrevet trafikken med 2,5 til 3 % om året, da det, ifølge Knud Andersen, i materialet bliver beskrevet, at trafikken i perioden fra 1997, hvor man åbnede, og frem til 2007 er steget med 100 %. dvs. fra biler til ca Knud Andersen indvendte, at alle indikationer siger, at jo bedre vejanlæg des større trafikintensitet. Slutteligt bemærkede Knud Andersen, at der er stor forskel hvad angår trafikbelastningen på henholdsvis delstrækning 1, 2, 3, og 4 og han spurgte om, hvordan man tager højde for det i forhold til støjafskærmning. Der er i perioden blevet bygget en ny bro over Storebælt, hvilket har givet et trafikspring, der svarer til de ud af de , som trafikken i perioden er steget. Den reelle trafikstigning er derfor på , hvilket er det tal, som man laver en prognose ud fra. Der henvistes til gennemgang ved Hans-Carl Nielsen tidligere, hvor det blev vist hvor stor en trafikstigning der skal til, før man får en hørbar ændring, når man først er oppe på de trafikmængder på den pågældende strækning. Det skyldes, at støj (måleenheden db) er en logaritmisk funktion. Der skal derfor en større trafikstigning til, før man får en hørbar ændring. Hans Nikolaisen Hans Nikolaisen bemærkede angående tilkørselsvej nr. 50, at det af Odense Kommunes hjemmeside fremgår, at Region Syddanmark har anmodet om at den sydlige tilkørsel til det ny Odense Universitetshospital skal stå færdigt til juni 2013, hvilket vil betyde, at man vil være nødt til at gå i gang med at bygge den nye motorvejstilkørsel så snart VVM-undersøgelsen er afsluttet (efterår 2011) og de politiske forhandlinger er afsluttet. Hans Nikolaisen spurgte, hvorledes man ud fra et trafikmæssigt og sikkerhedsmæssigt perspektiv forestillede sig, at man vil kunne opretholde den nuværende tilkørsel på Svendborgvej, når tilkørslerne kommer til at ligge så tæt op ad hinanden, og hvordan det vil påvirke tilslutningsvejene. I den forbindelse blev anført, at den inderste del af Stenløsevej er voldsomt trafikeret, og hvor der køres med høj fart og med voldsomt støjniveau til følge. Ifølge Hans Nikolaisen skulle årsagen til den megen trafik findes i, at vejen bruges som gennemkørsel for den vestlige trafik ind til hele Rosengårdcentret, IKEA-området og Bilka og han

5 5 af 15 spurgte, om der vil blive gjort noget for evt. at mindske trafikken og nedsætte hastigheden, og om VVM-undersøgelserne også vil omfatte den pågældende vej? VD oplyste, at det er rigtigt, at der er overvejelser om at flytte tilslutningsanlæg 50 og tilføjede, at hvis man vælger at opføre et nyt tilslutningsanlæg til regionssygehuset, så vil det eksisterende tilslutningsanlæg ved Svendborgvej blive nedlagt, hvilket vil betyde, at man vil skulle køre hen til et nyt tilslutningsanlæg som vil blive placeret nogle få hundrede meter længere mod øst. Generelt angående overvejelser omkring flytning af tilslutningsanlæg forsikrede man fra s side, at man vil belyse trafikale konsekvenser på det vejnet som bliver påvirket af en eventuel flytning, og at dette også vil gælde for Stenløsevej, hvis denne skulle blive påvirket af en eventuel flytning. Hvorvidt der er behov for efterfølgende at trafikdæmpe Stenløsevej måtte, ifølge, være op til kommunen at vurdere. Birthe Papsø, Odense Kommune forklarede, at det man vil have brug for i 2013 er en byggepladsvej, så man kan gå i gang med at bygge det nye sygehus og fremhævede, at tidshorisonten for, hvornår sygehuset skal stå klar til patienter er Kirsten Jensen Kirsten Jensen stillede sig skeptisk overfor graden af indflydelse borgerne vil kunne have på projektet, da det, ifølge Kirsten Jensen, var et spørgsmål om at gennemføre udvidelsen eller ikke at gennemføre udvidelsen. Hvis den gennemføres, vil den under alle omstændigheder skulle anlægges langs den nuværende motorvej. VD fremhævede, at motorvejsudvidelsen ikke på nuværende tidspunkt er vedtaget, og at der stadig er mulighed for at påvirke projektet f.eks. ved at komme med forslag til mulige/alternative løsninger, som skal kigge på. Der er også mulighed for at henlede opmærksomheden på forhold som man mener, at skal være særlig opmærksom på. Her nævntes som eksempel den fokus på støjgener, der havde været under mødet hidtil, som et emne man derfor ville være særligt opmærksom på i det videre arbejde. På det næste møde, der indkaldes til, vil der foreligge resultater og forskellige løsningsforslag. Det er altså nu, at man har mulighed for at påvirke undersøgelserne. Som eksempler på alternative løsningsforslag nævntes Hans-Carl Nielsens tidligere præsentation vedrørende afgravning langs motorvejen (hvor man tager af skrænter og naboarealer) tillige med opførelse af støttemure på dele af strækningen som en mulighed. Også Odense Kommunes forslag om flytning af tilslutningsanlæg nævntes i denne forbindelse som eksempel på en af de ting, man i første runde vil kunne påvirke. Man vil også i den afsluttende fase af undersøgelserne have mulighed for at give sine meninger til kende og alt hvad der bliver sagt og skrevet vil desuden tilgå Folketingets medlemmer, og altså indgå som en del af beslutningsgrundlaget, når der skal træffes endelig beslutning.

6 6 af 15 Søren van Elzelingen Søren van Elzelingen, repræsentant for HF Lilletoften bemærkede, at Haveforeningen Lilletoften ligger rigtig uheldigt i forbindelse med motorvejsudvidelsen, da foreningen har jord på begge sider af motorvejen og spurgte, i tilknytning hertil, om man havde gjort sig nogen tanker i forhold til den øgede støj, som udvidelsen vil medføre. Han påpegede, at man i Haveforeningen Lilletoften længe har været generet af støj, og at man længe forgæves har forsøgt at få gjort noget ved det. Han spurgte hvad de konkrete udsigter for Haveforeningen er, og om der bl.a. i forbindelse med støjgener bliver skelnet mellem haveforeninger og boligområder. Han spurgte videre, hvordan man, ud fra et værdimæssigt synspunkt, havde tænkt sig at håndtere dels ekspropriation af jord fra haveforeningen, dels de øgede støjgener og forurening som projektet ville medføre for Haveforeningen Lilletoften. Søren van Elzelingen sluttede af med at påpege, at der var tale om et rekreativt og fredet område, som man planlagde, at udvidelsen skulle gå igennem. VD bekræftede, at Haveforeningen Lilletoften nok var et af de steder, som vil blive hårdest ramt i forbindelse med en eventuel udvidelse af motorvejen, men tilføjede, at der nok ikke var andre muligheder end at udvide til hver side, hvilket utvivlsomt vil berøre haveforeningen. bemærkede, at det var muligt at opsætte støjskærm og at denne løsning også ved tidligere projekter har været anvendt i forbindelse med haveforeninger. Henrik Møller Henrik Møller Petersen, Søparken bemærkede at Odense Å er i besiddelse af et trestjernet rekreativt område igennem ådalen, som motorvejen passerer, hvor den ikke ligger i afgravning men derimod på en bro, hvilket gør, at motorvejen virker som en larmende højttaler. Henrik Møller spurgte, om man ville overveje at opføre støjskærme på motorvejen selvom der ikke findes paragraffer, der forbyder, at man støjer på rekreative områder. VD svarede, at støjdæmpning over Odense Å vil blive overvejet i forbindelse med VVMundersøgelsen, og at man vil se på, hvilke muligheder der er i forbindelse hermed. Søren van Elzelingen Søren Van Elzelingen, HF Lilletoften gentog spørgsmål fra tidligere omkring hvorvidt man betragter Lilletoften som boligområde eller rekreativt område. SVE vil gerne invitere til hyggelig grillmiddag i Haveforeningen Lilletoften en almindelig hverdagsaften så kan opdage hvor generende støjen faktisk kan være. Han understregede at trafikstøjen på tidspunkter med spidsbelastning er voldsom.

7 7 af 15 VD svarede, at haveforeningen støjmæssigt set vil blive behandlet på samme måde som et boligområde. Frode Christensen Frode Christensen, Holkebjergvænget bemærkede, at man tidligere var blevet snydt for støjdæmpende asfalt på delstrækning 1. Der var, ifølge Frode Christensen, lagt støjdæmpende asfalt på både delstrækning 2, 3 og 4. Delstrækning nr. 1, forklarede Frode Christensen, ligger derimod ud til noget landbrugsjord hvor man tidligere havde ladet opføre noget skov, som dog efter få år var blevet fjernet igen. Det havde efterfølgende resulteret i at man har meget støj fra den vestlige del af området. Han spurgte, om beboerne her skal regne med at skulle vente helt til på støjdæmpende asfalt eller om der eventuelt vil kunne gøres noget før. VD forklarede, at staten har en begrænset pulje til fordeling på landsplan som er til bekæmpelse af støjgener langs eksisterende veje. Hvis et samlet boligområde skal have andel i puljen, så kræver det, at ikke alle, men enkelte beboere i et boligområde skal være udsat for støjgener der overstiger 68 db. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for trafikstøj ligger på 58 db og at det er denne grænseværdi der anvendes, når man f.eks. bygger boliger, og som benytter den modsatte vej fra vejen til boliger. De 58 db, forklarede man, er altså en vejledende grænse, og den forsøger man at overholde i forbindelse med udbygning af motorvejen. Det var ikke muligt for på stående fod at svare på, om det evt. vil være nødvendigt for beboerne på delstrækning 1 at vente på støjdæmpende asfalt helt til 2017, da man ikke umiddelbart vidste, hvilken stand asfaltbelægningen/slidlaget på den pågældende strækning var i. Det tilføjedes, at man vil gå ind og vurdere, om asfalten er nødlidende, og hvis ja, da lægge nyt slidlag inden Margit Jensen Margit Jensen, Repræsentant for en ejerforening (to blokke) i Heliosvænget berettede angående støjgener i og omkring Heliosvænget, at man i ejerforeningen allerede i år 2000 havde oprettet en støjgruppe som havde arbejdet for at få reduceret støjen fra motorvejen det pågældende sted. I den forbindelse havde det ikke været muligt at få Odense Kommune som samtalepartner, men man havde til gengæld fået foretræde for Folketingets Trafikudvalg og havde afholdt møde med henholdsvis og den daværende trafikminister. Efterfølgende blev der, ifølge Margit Jensen, foretaget støjmålinger langs motorvejen på området ved rundkørslen og ud forbi afkørsel 52 ved Sanderum. Disse målinger var så høje, at det efterfølgende var lykkedes at få lagt støjdæmpende belægning på de to vestgående spor forbi Sanderum op til motorvejen. Den støjdæmpende asfalt havde hjulpet en del. Dog var der ikke på de to østgående spor, som vender ind imod ejerforeningen i Heliosvænget lagt støjdæmpede asfalt hvorfor det stadigvæk var et støjhelvede for de to blokke i Heliosvæn-

8 8 af 15 get. Margit Jensen, som er bestyrelsesformand for boligblokkene, oplyste, at afstanden fra gavlen af husene og til kanten på motorvejsstrækningen er på blot 90 meter. Margit Jensen forklarede, at hun selv bor knap en halv kilometer væk, i Floravænget, og at der her ligeledes er voldsom støj dog ikke at sammenligne med de 100 lejligheder, som ligger tættest på motorvejen. Margit Jensen tilføjede, at man udover det faktum at motorvejen ligger så tæt på, også samtidig havde et tilslutningsanlæg tæt ved afkørslen op til Ny Assensvej som tilmed er en meget stejl afkørsel. Da afkørslen desuden ligger tæt på et industriområde, havde man voldsom trafik med store lastbiler ved denne afkørsel i de tidlige morgentimer fra ved halv firetiden. Margit Jensen bad om, at man ikke kun ser på konsekvenserne af motorvejsudvidelsen for plante- og dyreliv, men i høj grad også for de mennesker der bor i nærheden af motorvejen. Margit Jensen nævnte den bekymring, der var i området for hvordan støjniveauet vil blive, hvis man udvider motorvejen til seks spor og appellerede til, at ville medtage dette synspunkt. oplyste, at man tager støjen alvorligt og at alle de indlæg der hidtil havde været på mødet blev taget som et udtryk for at støjen blev opfattet som et stort problem, som derfor med stor omhu ville behandle derefter, når man skal se på, hvilke muligheder der er til stede. Man kunne ikke på mødet sige hvor præcis man ville sætte ekstra støjskærme op, forhøje eksisterende volde mv., men pointerede, at det var disse undersøgelser af støjdæmpende foranstaltninger, som man nu står overfor. tilføjede, at der, i forbindelse med steder hvor det ville være enten meget vanskeligt eller meget kostbart at støjdæmpe, vil være mulighed for at opnå tilskud til facadeisolering, da der eksisterer en tilskudsordning i forbindelse med projekter som det pågældende. Stella Stella, Heliosvænget bemærkede, at hun ligesom bestyrelsesformand Margit Jensen, havde bekymringer angående støjen og tilføjede, at der til højre for Heliosvænget findes et stort, grønt område med masser af dyreliv bl.a. rådyr og ræve og spurgte hvad man havde tænkt sig at gøre for at forhindre, at dette område skulle tage skade. VD oplyste, at man vil gøre hvad man kan for ikke at påvirke dyrelivet negativt. Der er allerede på nuværende tidspunkt biologer, som er i gang ude i marken med at kortlægge områdets fauna. Man tilføjede, at udvidelsen nok ikke vil være et indgreb som vil kunne sammenlignes med det indgreb det blev gjort i området i forbindelse med selve anlæggelsen af motorvejen, da det højst sandsynligt kun vil dreje sig om nogle meter ekstra, men at man, som sagt, er opmærksom på eventuelle forhold, og at disse også vil blive belyst i forbindelse med VVM-undersøgelsen.

9 9 af 15 Line Lauridsen Line Lauridsen, Sanderumvej forklarede, at motorvejen ved Sanderumvej ligger højere end terrænet og hun spurgte, om man havde nogen planer om at opstille støjskærme på denne strækning. Tilføjede endvidere at hun havde hørt, at der var planer om et nyt tilslutningsanlæg i Ravnebjerg, hvorved Sanderumvej vil blive afspærret ved banebroen og hun spurgte, om der var tale om reelle planer, eller om de var blevet taget af bordet. VD oplyste, at det er hele strækningen som vurderes rent støjmæssigt, men at det ikke af den grund er sikkert, at det vil medføre en støjskærm pågældende sted. Det er forholdsvis dyrt i forhold til effekten af en støjskærm at opføre støjskærme i åbent land, hvor der kun er spredt bebyggelse. Birthe Papsø forklarede, at Odense Kommune i forbindelse med udvidelsen af motorvejen har bedt om at få vurderet er, hvor det vil være rigtigt at placere et tilslutningsanlæg, hvis der på et tidspunkt skal etableres en Ring 3 Vest, for på denne måde at få en tilslutning på motorvejsstrækningen mellem Blommenslyst og afkørsel 52. Hans Nikolaisen Hans Nikolaisen henviste til tidligere udtalelse fra Birthe Papsø angående at juni 2013 blot var den dato som var sat for byggeriets påbegyndelse (Odense Universitetshospital) dvs. åbning af byggepladsvej til byggetrafik og bemærkede, at der ifølge Odense Kommunes hjemmeside vil skulle køres en million kubikmeter overskudsjord væk og at der hertil vil komme yderligere trafik i forbindelse med tilkørsel af kraner og byggematerialer osv. til hospitalet. Hvis tilkørselsvejene ikke er færdige, når man påbegynder byggeriet af det nye sygehus, mente Hans Nikolaisen, vil det medføre et trafikalt og sikkerhedsmæssigt helvede at færdes i den sydlige bydel. VD gav udtryk for, at man mente at denne diskussion hørte hjemme i et andet regi. havde indkaldt til mødet for at diskutere udbygning af motorvejen, og det var ikke s opgave at foretage VVM-undersøgelse i forbindelse med hospitalsbyggeriet. Man vil kigge på kommunens ønske om at få vurderet konsekvenser i forbindelse med flytning af tilslutningsanlæg samt muligheden for at opretholde det eksisterende tilslutningsanlæg 50. Birthe Papsø, Odense Kommune bemærkede, at der i forbindelse med forlængelsen af Munkebjergvej (fra hvor den stopper i dag til det nye Odense Universitetshospital og Campusområdet og videre ned til motorvejen) vil blive afholdt et tilsvarende offentligt møde i august som en del af den indledende offentlighedsfase i forbindelse med dette specifikke projekt. Hun forklarede, at man, da det drejer sig om to forskellige vejstrækninger og to forskellige bygherrer, har valgt at adskille tingene og at det derfor foregår i to forskellige faser, men understre-

10 10 af 15 gede, at det var vigtigt at få projekterne koordineret, hvorfor der foregik en tæt dialog mellem og Odense Kommune. Helge Madsen Helge Madsen, Lindved spurgte, om man, i forbindelse med at Odense Kommune gerne vil have en tilslutning til motorvejen fra det nye hospital, har undersøgt muligheden for at lave en tilslutning ved kløverbladstilslutningen mellem motorvejen over Fyn og motorvejen til Svendborg, hvor der, ifølge Helge Madsen, vil være rig mulighed for tilslutning. Helge Madsen tilføjede, at han syntes det lød som en dyr løsning at skulle lave en tilslutning til motorvejen ved afkørsel 50, henover motorvejen og ud til Energivej. VD bemærkede, at der ikke vil være tale om en forbindelse over til Energivej, men at man, hvis man flytter tilslutningsanlæg 50, vil forbinde den med Svendborgvej. Det vil ikke være muligt at flytte en evt. adgangsvej til hospitalet hen i kløverbladet da dette har en sådan udformning, at det rent teknisk ikke vil kunne lade sig gøre. VD tilføjede, at der dog via tilslutningsanlæg 49 og rute 9 vil være en mulighed for at komme til hospitalet østfra. Mulighederne i forbindelse med tilslutningsanlæg 50 er enten at flytte tilslutningsanlægget eller at føre trafikken hen til det eksisterende tilslutningsanlæg. Louis Jensen Louis Jensen, Stenløkken forklarede, at han som daglig bruger af motorvejene omkring Odense ville foreslå, at man i planlægningen tænker en forbedring af til- og frakørselsramperne ind, da trafikanterne, ifølge Louis Jensen, som det er i dag holder i kø på motorvejen for at komme op på de tilsluttende veje og ligeledes holder i kø for at komme på motorvejen. Mente, at der er masser af muligheder for at etablere direkte tilkørsel til motorvejen ved at lave ramper i to spor. VD oplyste, at det største problem i forbindelse med udformningen af ramperne muligvis er rampekrydsene og at man derfor også i VVM-undersøgelsen går ind og vurderer kapaciteten i de enkelte rampekryds med henblik på at forbedre trafikafvikling og dermed forhindre kødannelse, hvilket specielt på motorvejen er meget uønsket. Man vil i denne forbindelse også vurdere hvorvidt der var behov for tosporede ramper. Jan Skytte Jan Skytte bemærkede i relation til det tidligere indlæg omkring dyrelivet i området, at han også var af den overbevisning, at tre meter fra eller til ikke ville gøre den store forskel. Jan Skytte tilføjede, at man burde takke de politikere i 50 erne og 60 erne, som havde sørget for at boligerne ikke lå så tæt på motorvejen, der nu står for udbygning. Medgav at støj var et problem, men tilføjede, at det derimod vil være godt at få noget af trafikken væk fra de små

11 11 af 15 veje i byerne og ud på motorvejen og udtrykte i forbindelse hermed sit håb om, at projektet vil blive godt. VD bemærkede, at trafikberegninger vil synliggøre hvilke ændringer, der sker i Odense og at det generelt var sådan, at trafik (ligesom vand) søger derhen hvor modstanden er mindst. Derfor havde VD en forventning om, at der vil blive flyttet noget trafik ned på motorvejen fra de lokale veje. Nadia Fryd Nadia Fryd, Elmelundsvej spurgte, om det var muligt at man ville udelade støjreducerende asfalt på dele af strækningen og spurgte videre om man, når man udvidede motorvejen til tre spor, ville etablere de nye spor symmetrisk (et på hver side) eller asymmetrisk (med placering af de to ekstra spor i den ene side). VD svarede, at der vil blive udlagt støjreducerende asfalt på hele motorvejsstrækningen gennem byområderne i Odense. Med hensyn til asymmetrisk udvidelse af motorvejen vil det indgå i overvejelserne. Men for at kunne bibeholde de eksisterende broer vil det givetvis medføre, at en symmetrisk løsning bliver det billigste. I tilfælde, hvor man vil være nødsaget til nedrive broer, vil man vurdere, om det de pågældende steder vil give mening at udvide motorvejen asymmetrisk. Hvis man har forslag til steder, hvor det vil være relevant at udføre en asymmetrisk løsning, anbefales man at skrive til med nærmere beskrivelse af hvor samt til hvilken side, man mener det vil være hensigtsmæssigt at foretage udvidelsen. Bent Arndal Bent Arndal bemærkede, at han er beboer i Lindvedområdet, hvor der påtænkes en ny tilkørsel i forbindelse med Odense Universitetshospital. Bent Arndal appellerede til, at man var opmærksom på, at der, når man bygger et så stort hospital også vil opstå behov for yderligere beboelse i området og at det derfor vil være fornuftigt, om man allerede nu tager højde for støjniveauet omkring de områder der vil kunne komme på tale til bebyggelse. Bent Arndal spurgte sluttelig, om man vidste hvor stor forskel der er prismæssigt ved at lægge henholdsvis almindelig og støjdæmpende belægning på motorvejen. svarede hertil, at man indgik i tæt samarbejde med Odense Kommune og at nye boligområder også vil indgå i VVM-undersøgelserne og trafikberegninger, således at man kan se, hvad der bliver genereret af trafik i de områder, som kommunen ønsker at ud-

12 12 af 15 vikle. Understregede, at det altså indgik i undersøgelserne for så vidt kommunen havde ønsker om at etablere boligområder. Der er inden for de seneste år sket en udvikling der har medført at prisen for en støjdæmpende belægning ikke var væsentligt større end for en almindelig slidlagsbelægning. Problematikken i forhold til den støjdæmpende asfalt er, at der er tale om en meget åben belægning, hvilket resulterer i, at holdbarheden ikke er så stor som ved en almindelig belægning og derfor skal udskiftes oftere. Der er en politik om, at der lægges støjdæmpende asfalt ud, når der lægges nye slidlag i byområder. Erling Hansen Erling Hansen, Søparken præsenterede sig som tidligere formand for Støjgruppen og bemærkede angående strækningen med manglende støjdæmpende belægning fra Odense Å og vestpå, at man tidligere, da man havde haft sagen behandlet, havde fået løfte fra den daværende trafikminister om, at belægningen ville blive skiftet ud med støjdæmpende belægning, når den var slidt op. Erling Hansen anbefalede, at man, hvis der som tidligere nævnt ikke var den store prismæssige forskel, skulle få skiftet belægningen med det samme, da man, som han udtrykte det, tidligere var blevet snydt for det sidste stykke støjdæmpende belægning. VD svarede, at så vidt man huskede var det løfte, der var blevet afgivet af den daværende trafikminister, at man i forbindelse med udskiftning af slidlagene ville lægge støjdæmpende asfalt. Man havde som bekendt endnu ikke skiftet pågældende delstrækning ud, hvilket betød at beboerne ikke var blevet snydt. Udskiftningen vil komme i den takt, slidlaget trænger til udskiftning. Knud Andersen Knud Andersen, Hjallese henviste til tidligere svar fra (på indlæg af Jan Skytte) angående reduktion af bytrafikken i forbindelse med motorvejsudvidelsen, hvor ytrede, at det generelt var med trafik som med vand at den søger dér hen, hvor der er mindst modstand. Han bemærkede i tilknytning hertil, at han tidligere havde spurgt til trafikintensiteten på motorvejen og af s udsagn (sammenligning mellem trafik og vand) kunne udlede, at motorvejsudvidelsen ville betyde en endnu større belastning på delstrækning 2 og 3, som er den mest fremkommelige strækning, hvis man skal fra den ene ende af byen til den anden. Spurgte, hvor man som borger går hen, hvis man føler, at man har behov for eller krav på en konkret støjmåling ud for sin egen ejendom.

13 13 af 15 VD svarede, at det er vanskeligt i dag at foretage støjmålinger, som giver et retvisende billede af hvordan støjniveauet reelt er. Der blev henvist til tidligere svar angående betydningen af bl.a. vindforhold og temperatur i forbindelse med støjudbredelse, og forklarede, at man derfor i princippet burde måle henover et helt år for at få et repræsentativt billede af, hvordan støjen er. Det er efter VD s vurdering ikke umiddelbart så interessant hvordan det maksimale støjniveau, som man kunne læse ud af en støjmåling, ser ud, fordi man for at kunne sammenligne, er nødt til at have et døgngennemsnit, der dækker variationerne over hele året. Af denne grund går man ikke ud og foretager egentlige støjmålinger, men beregner støjen i et støjberegningsprogram, hvor det er muligt at lægge de forskellige vindretninger ind deres procentvise fordeling osv. hvorefter resultatet, som tidligere nævnt, tillægges 5 db om aftenen og 10 db om natten som et udtryk for, at genen fra støjen er større i aften- og nattetimerne end i dagtimerne. Der findes firmaer som har støjmålingsudstyr, men eventuelle målinger vil ikke kunne anvendes som dokumentation hverken over for Miljøministeriet eller, da det bliver hvad man vil kalde for en tilfældig måling Man svarede herpå, at det vil blive belyst i trafikberegningerne hvorvidt udvidelsen vil øge trafikken i den grad som Knud Andersen frygter. Søren van Elzelingen Søren Van Elzelingen, HF Lilletoften henviste til tidligere stillet spørgsmål angående ekspropriering af arealer langs motorvejen, og bemærkede, at han ikke var i tvivl om, at der ville blive taget arealer fra HF Lilletoften, men spurgte, hvor hurtigt man vil være i stand til at fastslå hvor meget areal der vil forsvinde. Søren van Elzelingen pointerede, at der var folk i haveforeningen som lagde mange penge i deres huse og at han ville være ked af hvis folk lagde flere hundrede tusinde kroner i deres hus blot for at få at vide, at det inden for de næste tre-fire år skulle jævnes med jorden. VD svarede, at man i forbindelse med VVM-undersøgelsen også vil vurdere hvor meget man forventer at skulle gøre indgreb på hver enkelt ejendom. Det vil også blive skitseret i undersøgelsen og vil derfor fremgå i forbindelse med fremlæggelsen af VVM-undersøgelsen. Søren Van Elzelingen Søren van Elzelingen kommenterede herpå, at dette vil betyde, at han ville være nødt til at give tilsagn til folk, som kommer med byggeansøgning til bestyrelsen i Haveforeningen vel vidende, at inden for de næste tre år vil komme og inddrage grunden. Gav udtryk for, at han ikke fandt dette rimeligt og mente, at man var nødt til meget hurtigere at komme med en indikation af hvor meget areal det forventes at man vil skulle inddrage. VD understregede, at det som tidligere nævnt, ikke på nuværende tidspunkt var muligt at svare på spørgsmålet med henvisning til tidligere spørgsmål angående asymmetrisk eller

14 14 af 15 symmetrisk udvidelse af motorvejen, hvor sådanne forhold vil have betydning for, hvor meget af haveforeningens areal der inddrages. tilføjede, at man mente at det er bestyrelsen for haveforeningens opgave overfor medlemmer af haveforeningen at gøre opmærksom på den potentielle risiko, der vil være, hvis man på nuværende tidspunkt vælger at bygge til. Det værst tænkelige scenarie vil være i forbindelse med en asymmetrisk løsning, hvor man vil tage alle syv meter fra haveforeningen, samt at man risikerer, at man i anlægsperioden vil skulle afgive et areal til arbejdskørsel. N.N. Det blev af N.N. spurgt, om man i ovenstående svar tog hensyn til dobbeltbroen over Odense Å. Svarede herpå, at bygværkerne, som tidligere nævnt, nok vil være afgørende for udformningen af motorvejen. Man vil derfor nok ikke udvide motorvejen asymmetrisk på hele strækningen, men kun på delstrækninger, hvor det er formålstjenligt. Den asymmetriske udvidelse vil nok først vil komme i spil i det øjeblik, man alligevel skal rive broer ned. N.N. Der blev spurgt, om s nye støjmodel er tredimensionel således at den tager hensyn til den effekt man har i Søparken, hvor støjen, ifølge NN, kommer fra den anden side af motorvejen, hvor der ikke er nogen støjafskærmning. VD opfordrede til en snak efter mødet, således at NN kunne forklare hvilket sted præcis han mente. Det bekræftedes at støjberegningsmodellen er tredimensionel, og at f.eks. bygninger, som også delvis fungerer som støjskærme, indgår i modellen. Bent Arndal Bent Arndal henviste til s opfordring til borgerne om at komme med ideer, og gav udtryk for at han i den forbindelse gerne ville støtte ideen om at opføre ny overkørsel øst for afkørsel 50. Han bemærkede i tilknytning hertil, at der på nuværende tidspunkt er en masse lastbiltrafik pga. lastbilcentrene i området, men at denne trafik stort set vil blive fjernet fra hele det lokale område ved at man, som tidligere omtalt, laver en ny tilkørsel ud mod Odense Universitetshospital og hen imod Svendborgvej.

15 15 af 15 bemærkede, at synspunktet er noteret. Nadia Nadia Fryd, Elmelundsvej spurgte, om der også uden for byzonen vil blive lagt støjdæmpende belægning. VD svarede, at man ikke kan love, at der vil blive lagt støjdæmpende belægning uden for byzonen. Tilføjede, at differencen i prisen for henholdsvis støjdæmpende og almindelig asfalt, som tidligere nævnt, ikke var så stor, men at den støjdæmpende asfalt skulle udskiftes oftere og derfor på sigt var en dyrere løsning. Man prioriterer derfor at lægge den støjdæmpende belægning i byområder. N.N. Der blev af N.N. spurgt, om nogen ønsker, at lastbildistributionen skulle foregå om aftenen og om natten i stedet for i dagtimerne, og opfordrede til, at man tænker det ind i støjberegningerne også, da dette ifølge NN på nogle strækninger vil medføre larm hele døgnet. svarede, at det, i den udstrækning man har data herom, vil indgå i støjberegningerne, og at støjen i et sådant tilfælde som genetillæg bliver pålagt yderligere 5 og 10 db for henholdsvis aften- og nattrafikken i s beregninger. Man tilføjede, at den nye model vil tilgodese strækninger med megen aften- og nattrafik i forhold til de strækninger, som primært har dagtrafik. Afslutning takkede for gode bemærkninger og opfordrede til at man, hvis man havde yderligere synspunkter, sendte dem til inden d. 3. juli