20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?
|
|
- Pia Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet, Esbjerg Indledning De danske landområder har i de seneste årtier oplevet en negativ befolkningsudvikling. I perioden er befolkningstallet i de danske yderkommuner faldet med cirka 4 %, mens befolkningstallet i landdistrikterne defineret som steder eller landsbyer med under 200 indbyggere er faldet med cirka 7 % Dette skal vel at mærke ses i lyset af en samlet befolkningsfremgang på cirka 5 % i hele landet over samme periode. 1 I visse hårdt ramte egne af Danmark, som fx Ærø, har faldet været på over 10 % siden Med befolkningstilbagegangen er der opstået problemer med at fastholde både privat og offentlig service i områderne, jf. den seneste bølge af skolelukninger og nedlæggelser af sygehusafdelinger. Tilbagegangen i de danske landområder har været til at føle på, og der er fra politisk hold blevet fokuseret mere og mere på problemet gennem årene. Fx blev Landdistriktspuljen etableret i 1994 med det formål at fremme bosætningen, serviceniveauet samt udbuddet af kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne. I 1997 begyndte regeringen at udarbejde de såkaldte landdistriktsredegørelser, som har til formål at overvåge den socio- og erhvervsøkonomiske udvikling i landdistrikterne. Senest med Landdistriktsprogrammet ( ) er der blevet afsat ikke ubetydelige ressourcer til fremme for udviklingen i de danske landdistrikter, og i sommeren 2010 blev partiet Fælleslisten stiftet udelukkende med det formål at tale de danske udkantsområders sag. Formålet med dette kapitel er at vurdere, om der er et grundliggende potentiale for at øge bosætningen i de danske landdistrikter. En øget bosætning kan skabes gennem naturlig tilgang (flere fødsler end dødsfald) og/eller 1 Baseret på tal fra Danmarks Statistik anvendt i Landdistriktsredegørelse 2011 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011). 201
2 gennem en nettotilflytning af borgere til landdistrikterne, dvs. gennem en migration fra by til land. Kapitlet undersøger potentialet for migration fra by til land og stiller det grundliggende spørgsmål: Er det overhovedet grund til at tro, at dele af den danske bybefolkning ville kunne finde på at flytte ud i landområderne? Eller for at bruge et engelsk fagudtryk: Er der et grundliggende potentiale for en mod-urbanisering, counterurbanization, i den danske befolkning? Spørgsmålet er simpelt, men ikke desto mindre meget vigtigt at få besvaret. Et af formålene med initiativerne til fordel for de danske landdistrikter er at skabe øget tilflytning til landdistrikterne gennem forbedringer af levevilkårene og fremme af lokal jobskabelse, jf. fx Landdistriktsprogrammet (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011). Hvis dette skal lykkes, vil det alt andet lige kræve, at der er nogle byboere, der rent faktisk vil være interesseret i at flytte ud på landet. Hvis alle danske byboere er byboere af ren og skær overbevisning og derfor aldrig ville kunne finde på at flytte på landet, vil initiativer rettet mod øget tilflytning til landområderne i sagens natur have dystre udsigter. For at undersøge dette spørgsmål vil jeg præsentere resultater fra en spørgeskemaundersøgelse fra Jeg vil først vise, at der er et potentiale for migration fra by til land og dernæst argumentere for gyldigheden af dette resultat. Til sidst vil jeg pege på de væsentligste årsager til, at potentielle landboere afholder sig fra at flytte på landet. Potentiale for by-land-migration Den nævnte spørgeskemaundersøgelse blev foretaget i november 2005 blandt tilfældigt udvalgte borgere bosat i Odense og tilfældigt udvalgte borgere bosat på Ærø. Spørgeskemaet havde 42 spørgsmål, som primært undersøgte respondenternes motiver for valg af nuværende bosted, herunder især om det spiller en rolle at bo i nærheden af offentlige sundhedsydelser (Sørensen og Svendsen, 2007). Spørgeskemadeltagerne bestod således både af borgere i et byområde (Odense) og borgere i et yderområde (Ærø). Følgende to spørgsmål blev brugt i spørgeskemaet for tilsammen at måle det umiddelbare potentiale for flytninger mellem land og by: Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst til det område, du bor i? Der er fem svarmuligheder: en storby, en mellemstor by, en mindre by, en landsby eller ude på landet. (Sp. 21) Hvor kunne du bedst tænke dig at bo, hvis du kunne vælge frit, dvs. hvis job, familie mv. ikke spillede en rolle? Der er igen de fem svarmuligheder: en 202
3 storby, en mellemstor by, en mindre by, en landsby eller ude på landet. (Sp. 22) De to spørgsmål er udtryk for henholdsvis den faktiske og den foretrukne bosætning fordelt på de fem områdetyper, der udgør et kontinuum fra by til land. Ved at sammenholde svarfordelingen i de to spørgsmål kan man vise potentialet for flytning til og fra de fem områdetyper. Dette er gjort i Tabel 1. Det ses fx, at 27,5 % af respondenterne bor i, hvad de anser for at være en storby, mens kun 22,6 % ville foretrække at bo i en storby, hvis de kunne vælge frit. Dette giver et negativt tilflytningspotentiale på cirka 5 procentpoint for storbyers vedkommende. Omvendt ses, at blot 7,3 % bor i, hvad de anser for at være på landet, mens 15,3 % ville foretrække at bo på landet, hvis de kunne vælge frit. Dette giver et positivt tilflytningspotentiale på cirka 8 procentpoint. Tabellen viser med andre ord et potentiale for flytninger fra byområder til landområder. Hvis vi definerer landområder til at være de to mest perifere områdetyper, nemlig en landsby og ude på landet, er dette potentiale på samlet 7 procentpoint. Tabel 1. Potentiale for tilflytning til forskellige områdetyper (n=1975). Områdetyper Andel, der ville foretrække at bo i områdetyperne, hvis man kunne vælge frit (Sp. 22). Andel, der faktisk bor i områdetyperne (Sp. 21). Potentiale for tilflytning. Procentpoint En storby 22,6 27,5-4,9 En mellemstor by 17,4 15,5 1,9 En mindre by 30,1 34,1-4,1 En landsby 14,6 15,5-0,9 Ude på landet 15,3 7,3 7,9 Total 100,0 100,0 100,0 Note: De talmæssige uoverensstemmelser i tabellen skyldes afrundinger. For den enkelte respondent vil der være fem mulige grader af overensstemmelse mellem faktisk og foretrukket bosted defineret ved de fem områdetyper. Bor man i den foretrukne områdetype, er overensstemmelsen fuldkommen, dvs. perfekt. Den mindst mulige overensstemmelse ville være en situation, hvor man bor i en storby, men ville foretrække at bo ude på landet, eller omvendt. Vi kan med andre ord skabe en 5-delt variabel, der måler overensstemmelsen ved afstanden mellem den faktiske og foretrukne områdetype for hver given respondent: perfekt match (ingen afstand), høj match (afstand på 1 kategori), medium match (afstand på 2 kategorier), lav match 203
4 (afstand på 3 kategorier) og meget lav match (afstand på 4 kategorier). Denne variabel kunne benævnes respondentens områdetypetilfredshed for at markere, at den måler graden af tilfredsheden med den valgte områdetype. 2 Tabel 2 viser, at respondenterne fra Odense er mindre tilfredse med deres valgte områdetype end respondenterne fra Ærø. Der er således færre i Odense, der bor i deres foretrukne områdetype, og der er markant flere, der har en lav eller meget lav overensstemmelse mellem faktisk og foretrukken områdetype. Dette er igen en understregning af føromtalte potentiale for migration fra by til land. Tabel 2. Overensstemmelse mellem faktisk og foretrukken bopæl (n=1975). Overensstemmelse (Områdetypetilfredshed) Ærø Odense Forskel Procentpoint Perfekt 70,8 62,5 8,3 Høj 17,5 16,9 0,6 Medium 10,3 9,9 0,4 Lav 0,9 5,8-4,9 Meget lav 0,5 4,8-4,3 Total 100,0 100,0 Note: De talmæssige uoverensstemmelser i tabellen skyldes afrundinger. Kan man tro på, hvad folk siger? Nu kunne man indvende, at folks selvrapporterede præferencer vedrørende områdetype skal tages med et gran salt, dvs. at de ikke er særligt valide. Men rent faktisk bliver respondenternes områdetypetilfredshed omsat til konkret adfærd. Det ses i, at sandsynligheden for at købe en ejerbolig er signifikant stigende med individuel områdetypetilfredshed, dvs. jo højere områdetypetilfredshed den enkelte har, desto mere sandsynligt er det, at vedkommende er boligejer (og ikke lejer). Dette forhold er gældende, selv når man kontrollerer for en lang række andre individuelle karakteristika, der har betydning for ejerboligvalget (Sørensen, 2010). Som det fremgår af Tabel 3, er sandsynligheden for at være boligejer 3,64 gange højere, hvis man er fuldkommen tilfreds med sin områdetype, end hvis man har en meget lav områdetypetilfredshed. Bor man i et område, der minder meget lidt om ens foretrukne områdetype, vil man med andre ord ikke have så stor en lyst til at begive sig ind på ejerboligmarkedet. Dette kan forklares med entré- og exitomkostnin- 2 I en engelsksproget artikel har jeg kaldt denne variabel for spatial location satisfaction (SLS) (Sørensen, 2010). 204
5 gerne i ejendomsmarkedet samt risikoen for ikke at kunne sælge sin bolig, hvis man på et senere tidspunkt skulle vælge at flytte, evt. til den foretrukne områdetype. Tabel 3. Forholdet mellem ejerboligvalget og områdetypetilfredshed (n=1829). Områdetypetilfredshed Boligejer Odds ratio Meget lav (ref.) 1 Lav 1,63 Medium 2,49* Høj 3,30** Perfekt 3,64** Note: Multipel regression. Afhængig variabel: boligejer eller ej. Kontrolvariable: alder, antal børn, civilstand, selvstændig erhvervsdrivende eller ej, opvokset i området eller ej, uddannelse, indkomst og år boet i området. * p<0,05, ** p<0,01 Kilde: Sørensen, Hvorfor flytter folk ikke? Når der nu kan konstateres et tilflytningspotentiale til landområderne på 7 procentpoint, bliver det næste spørgsmål: Hvorfor flytter de, der ville foretrække at bo i landlige omgivelser, ikke derud? Umiddelbart vil man gætte på, at potentielle landboere har valgt at bo i mere urbane områder, fordi de (eller deres samlevere) ikke kan få et job eller en uddannelse i landlige områder. Denne hypotese viser sig også at holde stik, hvis vi ser på tallene for Ærø og Odense, se Tabel 4. Respondenterne blev bedt om med ét stikord at angive den primære årsag til, at de bor, hvor de bor. Stikordene blev kodet ind i otte overordnede kategorier af bosætningsårsager: rolige omgivelser, beliggenheden, tæt på naturen, opvokset i området, bo tæt på familie og venner, uddannelse, job og andet. Tabel 4 (midterste kolonne) viser, at det er mindre sandsynligt, at man bor i sin foretrukne områdetype, hvis ens primære bosætningsårsag har været familie-/vennemæssig, jobmæssig eller uddannelsesmæssig. Derudover viser kolonnen til højre, at sandsynligheden for at være potentiel landboer er signifikant højere, hvis man har valgt sit nuværende bosted primært af jobmæssige eller uddannelsesmæssige årsager. Dette viser, at byboere, der ville foretrække at bo på landet, afholder sig fra dette, fordi landet ikke kan tilbyde dem (passende) jobmæssige eller uddannelsesmæssige muligheder. 205
6 Tabel 4. Årsagen til valg af nuværende bosætningssted i forhold til tilfredshed med nuværende bosætningssted og i forhold til ønsket om at flytte på landet (n=1829). Primær årsag til valg af nuværende bosted Er bosat i foretrukken områdetype a Odds ratio Potentielle migranter fra by til land b Odds ratio Rolige omgivelser (ref.) 1 1 Beliggenhed 0,59 4,16 Tæt på naturen 0,78 1,13 Født/opvokset i området 0,63 2,62 Tæt på familie/venner 0,43** 3,93 Uddannelse 0,40** 17,82** Job 0,39** 7,49** Andet 0,61* 3,58 Note: Multipel regression med følgende kontrolvariable: køn, alder, bor sammen med partner eller ej, antal hjemmeboende børn, uddannelse, beskæftigelse og indkomst. a Afhængig variabel: 1=folk der bor i foretrukken områdetype (n=1206; 65,9 %), 0=andre. b Afhængig variabel: 1=folk som bor i en storby eller i en mellemstor by, men som ville foretrække at bo i en landsby eller ude på landet (n=117; 6,4 %), 0=andre. * p<0,05, ** p<0,01 Konkluderende bemærkninger Med udgangspunkt i stikprøven blandt Ærøs og Odenses borgere kunne der konstateres et betydeligt tilflytningspotentiale til landsbyer og landdistrikter på godt syv procentpoint. Dette svarer til knap borgere. Dette er i og for sig et opløftende resultat for de personer og instanser, der søger at fremme bosætningen i de danske landområder. En anden erkendelse må derudover være, at landdistriktsudvikling ikke kun omfatter borgere, som er bosiddende på landet, men i høj grad også omfatter de personer, der ville foretrække at bo på landet, hvis de kunne få det til at hænge sammen med deres (og familiens) job- og uddannelsessituation. Et relevant spørgsmål er, om Ærø- og Odense-borgerne kan anses for repræsentative for hele Danmarks befolkning på dette område. Dette er ikke til at sige med sikkerhed. Dog stemmer den bosætningsmæssige sammensætning af respondenterne godt overens med den samlede befolknings. Cirka 23 % af respondenterne boede i enten en landsby eller ude på landet. Hvis vi anser kategorierne landsby og ude på landet for at være steder eller byer med under indbyggere (jf. Miljøministeriet, 2007, s. 11), stemmer denne andel godt overens med andelen i Danmark som sådan. Således boede 206
7 cirka 22 % af befolkningen i sådanne områder pr. 1. januar 2006 i Danmark som helhed, ifølge Danmarks Statistik. 3 Hele 30 % af Ærø- og Odense-respondenterne ville bosætte sig i landsbyer eller ude på landet, hvis de kunne vælge frit. Dette svarer til en landlig bosætning, hvis omfang svarer til det, vi finder i Danmark i slutningen af 1960 erne. 4 Det er urealistisk at tro, at man kan rulle udviklingen tilbage til disse tider, men det fundne potentiale for landlig bosætning er ikke desto mindre positivt set med landdistriktsbriller på, og det er med til at retfærdiggøre initiativer til fremme af jobskabelse og uddannelsesmuligheder i disse områder. Referencer Danmarks Statistik (2007) Byopgørelsen 1. januar Seks ud af syv danskere bor i byer. Publikation i serien Nyt fra Danmarks Statistik, København. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2011) Landdistriktsredegørelse København. Miljøministeriet (2007) Landsbyer i yderområder. Arbejdsudvalget om landsbyer i yderområder, Miljøministeriet, København. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2011) EU s Landdistriktsfond. København (pjece hentet 5. september 2011 fra ministeriets hjemmeside om Landdistriktsprogrammet: Sørensen, J.F.L. og G.L.H. Svendsen (2007) Adgang til sundhedsservice i yderområder: hvilken betydning har det for bosætningen. IFUL Rapport 1/2007. Syddansk Universitet. Sørensen, J.F.L. (2010) Spatial dimensions of the demand for homeownership. A Danish rural-urban perspective. Journal of Housing and the Built Environment. vol. 25, nr. 3, Pr. 1. januar 2006 boede 4,3 % i byer med indbyggere, 2,9 % i byer med indbyggere, 0,7 % i byer med indbyggere, og 14,0 % i landdistrikter (steder eller bosættelser med mindre end 200 indbyggere) (Danmarks Statistik, 2007). 4 Baseret på beregninger af de bagvedliggende tal for Figur 1 i Landdistriktsredegørelse 2011 (Indenrigsog Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011). 207
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017
Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster
Læs mereOplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen
Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/3 2017 Angsten for provinsen Helle Nørgaard Drømmen om at bo på landet - årsager til flytninger fra by til land og hvorfor nogle folk flytter væk igen 1 Oplæg Dansk Sociologiforening
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereDemografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet
Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk
Læs merevideregående uddannelse
Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent
Læs mereHovedbyer på forkant. Baggrundsdata
Hovedbyer på forkant Baggrundsdata Introduktion Dette notat samler en række baggrundsdata, som anvendes i Realdanias indsats Hovedbyer på forkant. Notatet er baseret på frit tilgængelige data hentet fra
Læs mereSBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne
SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen
Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte
Læs mereBorgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5
Læs mereKendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner
Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereTILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29
Læs mereBefolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015
Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.
Læs mereAnalyser af situationen i yderområderne
Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der
Læs mereDanmark er mindre urbaniseret end EU som helhed
11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de
Læs mereRanders Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Læs mereHovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S.
L OKALE BYCENTRE Den 26. oktober 2015 Dobbelturbaniseringen består på den ene side af en overordnet befolkningsforskydning mod de større byer, og på den anden side af befolkningsforskydninger mod lokale
Læs mereTilbageflytninger. Hovedkonklusioner:
U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det
Læs mereAntal børnefamilier i Halsnæs Kommune
Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers
Læs mereDet gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi
Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode
Læs mereRegeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas
Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen
Læs mereBOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Læs mereTilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015
Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af
Læs mereSammenfatning Danskernes brug af pakketjenester, juni 2015. 2015 Side 1
Sammenfatning Danskernes brug af pakketjenester, juni 2015 2015 Side 1 Indhold Baggrund Side 3 Hypoteser Side 4 Borgere og mindre virksomheder i landområder er fortsat afhængige af befordringspligten (Post
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereLivssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt
Læs mereUdfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune
Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION
HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk
Læs mereAdgang til sundhedsservice i yderområder: Hvilken betydning har det for bosætningen?
Adgang til sundhedsservice i yderområder: Hvilken betydning har det for bosætningen? Et case studie Jens Fyhn Lykke Sørensen & Gunnar Lind Haase Svendsen April 2007 Danish Institute of Rural Research and
Læs merePå vej mod nye fortællinger om landdistrikterne
På vej mod nye fortællinger om landdistrikterne Arrangeret i samarbejde med Center For Landdistriktsforskning Centerleder og professor Egon Noe, Lektor Jens Fyhn Lykke Sørensen, Professor Gunnar L. H.
Læs mereat regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,
2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereStatistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller
Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression
Læs mereTILFLYTTERANALYSEN 2016
Sagsnr. 23.00.00-P05-8-16 Sagsbehandler Anette Olsen 23.02.2017 TILFLYTTERANALYSEN 2016 I januar 2017 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse for alle tilflyttere over 18 år, som flyttede til Hedensted
Læs mereAN ALYSEN OTAT. Dobbelturbanisering overordnet trend og lokale befolkningsforskydninger. Hovedresultater:
AN ALYSEN OTAT Dobbelturbanisering overordnet trend og lokale befolkningsforskydninger Urbaniseringen pågår både på det overordnede niveau med vandringer mod de største byer, og på det lokale niveau indenfor
Læs mereFædres brug af orlov
Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat
Læs mereGeografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut
Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad
Læs mereFlytteanalyser og bosætning
Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner
Læs mereUnges mobilitet i Danmark
Unges mobilitet i Danmark Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Efter finanskrisen i 2008 har befolkningen flytninger resulteret i en betydelig omfordeling af befolkningen i Danmark, hvor flere er flyttet
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereRapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent
Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering
Læs mereFinanskrisen kløver Danmark i to
Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereRadius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016
Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4
Læs mere2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester
30 2 STATUS Jeg synes ikke, man skal være så fikseret på vækst for enhver pris. Jeg synes, det er meget vigtigt at få alle alternativerne til vækst frem på lystavlen. Hvordan kan der udvikles samfund,
Læs mereDel 5: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby
Læs mereEt helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk
Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,
Læs mereEnlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk
Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.
Læs mereDEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens
Læs mereFRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011
FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights
Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereFaggruppernes troværdighed 2015
Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereSeksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte
Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,
Læs mereAnalyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen
Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system
Læs mereHS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår
Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for
Læs mereNøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune
Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal
Læs mereSkive Kommune Landdistriktsundersøgelsen
Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mereIværksætterlyst i Danmark
Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe
Læs mereLivskvaliteten i danske landdistrikter, 1990-2008. En land-by sammenligning. Jens Fyhn Lykke Sørensen
Livskvaliteten i danske landdistrikter, 1990-2008 En land-by sammenligning Jens Fyhn Lykke Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne
Læs mereTaxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen
April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mereDel 7: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:
Læs mereMaria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter
Læs mere7 By Hvilken by bor du i? Én svarmulighed kan angives (liste over alle byer i Frederikssund Kommune)
# Kort om dig Spørgsmål Svarmuligheder 1 Køn Køn: Kvinde Mand 2 Alder Alder: Én valgmulighed (18 125) 3 Civilstand Hvad er din civilstand? Enlig Parforhold Gift 4 Hjemmeboende børn Har du hjemmeboende
Læs mereRAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946
RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for
Læs mereLiv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne
Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når
Læs mereMarkedsanalyse. 25. maj 2018
Markedsanalyse 25. maj 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne på gårdbesøg Muligheden for at besøge et landbrug imødekommer
Læs mereAfgrænsning af yderområder
11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereAppendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge
Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereHvor vil vi bygge og hvor vil vi bo i fremtidenmark. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker
Hvor vil vi bygge og hvor vil vi bo i fremtidenmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0
Læs mereLUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015
LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten
Læs merePotentialevurdering Assens Kommune April 2018
Potentialevurdering Assens Kommune April 2018 1 Konklusion Assens Kommune har historisk haft, og forventes også fremover ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik, at have negativ befolkningsvækst.
Læs mereOdense Kommune Imageundersøgelse
Odense Kommune Imageundersøgelse Udarbejdet af : Analysechef: Henrik Kjærgaard Clausen WILKE A/S KØBENHAVN ODENSE TLF 7 8 WWW.WILKE.DK Indholdsfortegnelse. Indledende oplysninger... 4. Formål med undersøgelsen...
Læs mereI 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set
Læs mereLanddistrikternes Transportbehov
Et LAG Favrskov projekt Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad Hvem Projektoversigt Hvordan går det på landet? Hvordan er det på landet i Favrskov? Foreløbige resultater
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN
BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereDet lokale Danmark Maj 2015. Fotos Forside: Stamers Kontor S. 10 og s. 81: Carsten Ingemann Øvrige fotos: Anne Prytz Schaldemose
Det lokale Danmark Det lokale Danmark Maj 2015 Fotos Forside: Stamers Kontor S. 10 og s. 81: Carsten Ingemann Øvrige fotos: Anne Prytz Schaldemose Indhold #1 Forord 5 #2 Læsevejledning 9 #3 Sammenfatning
Læs mereForskerbeskyttelse i CPR 2008
Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.
Læs mereSyddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereBosætningsundersøgelse, Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor?
Bosætningsundersøgelse, 2016 Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor? Kolofon Udarbejdet af Cecilie Kjærgaard, studentermedhjælp Fællescenter Sekretariat i efteråret 2016. Side 2 af 52 Indhold
Læs mereAnalyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder
26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mere