20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet?"

Transkript

1 20. Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på landet? Af adjunkt, ph.d. Jens Fyhn Lykke Sørensen, Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet, Esbjerg Indledning De danske landområder har i de seneste årtier oplevet en negativ befolkningsudvikling. I perioden er befolkningstallet i de danske yderkommuner faldet med cirka 4 %, mens befolkningstallet i landdistrikterne defineret som steder eller landsbyer med under 200 indbyggere er faldet med cirka 7 % Dette skal vel at mærke ses i lyset af en samlet befolkningsfremgang på cirka 5 % i hele landet over samme periode. 1 I visse hårdt ramte egne af Danmark, som fx Ærø, har faldet været på over 10 % siden Med befolkningstilbagegangen er der opstået problemer med at fastholde både privat og offentlig service i områderne, jf. den seneste bølge af skolelukninger og nedlæggelser af sygehusafdelinger. Tilbagegangen i de danske landområder har været til at føle på, og der er fra politisk hold blevet fokuseret mere og mere på problemet gennem årene. Fx blev Landdistriktspuljen etableret i 1994 med det formål at fremme bosætningen, serviceniveauet samt udbuddet af kultur- og fritidsaktiviteter i landdistrikterne. I 1997 begyndte regeringen at udarbejde de såkaldte landdistriktsredegørelser, som har til formål at overvåge den socio- og erhvervsøkonomiske udvikling i landdistrikterne. Senest med Landdistriktsprogrammet ( ) er der blevet afsat ikke ubetydelige ressourcer til fremme for udviklingen i de danske landdistrikter, og i sommeren 2010 blev partiet Fælleslisten stiftet udelukkende med det formål at tale de danske udkantsområders sag. Formålet med dette kapitel er at vurdere, om der er et grundliggende potentiale for at øge bosætningen i de danske landdistrikter. En øget bosætning kan skabes gennem naturlig tilgang (flere fødsler end dødsfald) og/eller 1 Baseret på tal fra Danmarks Statistik anvendt i Landdistriktsredegørelse 2011 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011). 201

2 gennem en nettotilflytning af borgere til landdistrikterne, dvs. gennem en migration fra by til land. Kapitlet undersøger potentialet for migration fra by til land og stiller det grundliggende spørgsmål: Er det overhovedet grund til at tro, at dele af den danske bybefolkning ville kunne finde på at flytte ud i landområderne? Eller for at bruge et engelsk fagudtryk: Er der et grundliggende potentiale for en mod-urbanisering, counterurbanization, i den danske befolkning? Spørgsmålet er simpelt, men ikke desto mindre meget vigtigt at få besvaret. Et af formålene med initiativerne til fordel for de danske landdistrikter er at skabe øget tilflytning til landdistrikterne gennem forbedringer af levevilkårene og fremme af lokal jobskabelse, jf. fx Landdistriktsprogrammet (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011). Hvis dette skal lykkes, vil det alt andet lige kræve, at der er nogle byboere, der rent faktisk vil være interesseret i at flytte ud på landet. Hvis alle danske byboere er byboere af ren og skær overbevisning og derfor aldrig ville kunne finde på at flytte på landet, vil initiativer rettet mod øget tilflytning til landområderne i sagens natur have dystre udsigter. For at undersøge dette spørgsmål vil jeg præsentere resultater fra en spørgeskemaundersøgelse fra Jeg vil først vise, at der er et potentiale for migration fra by til land og dernæst argumentere for gyldigheden af dette resultat. Til sidst vil jeg pege på de væsentligste årsager til, at potentielle landboere afholder sig fra at flytte på landet. Potentiale for by-land-migration Den nævnte spørgeskemaundersøgelse blev foretaget i november 2005 blandt tilfældigt udvalgte borgere bosat i Odense og tilfældigt udvalgte borgere bosat på Ærø. Spørgeskemaet havde 42 spørgsmål, som primært undersøgte respondenternes motiver for valg af nuværende bosted, herunder især om det spiller en rolle at bo i nærheden af offentlige sundhedsydelser (Sørensen og Svendsen, 2007). Spørgeskemadeltagerne bestod således både af borgere i et byområde (Odense) og borgere i et yderområde (Ærø). Følgende to spørgsmål blev brugt i spørgeskemaet for tilsammen at måle det umiddelbare potentiale for flytninger mellem land og by: Hvilken af følgende beskrivelser passer bedst til det område, du bor i? Der er fem svarmuligheder: en storby, en mellemstor by, en mindre by, en landsby eller ude på landet. (Sp. 21) Hvor kunne du bedst tænke dig at bo, hvis du kunne vælge frit, dvs. hvis job, familie mv. ikke spillede en rolle? Der er igen de fem svarmuligheder: en 202

3 storby, en mellemstor by, en mindre by, en landsby eller ude på landet. (Sp. 22) De to spørgsmål er udtryk for henholdsvis den faktiske og den foretrukne bosætning fordelt på de fem områdetyper, der udgør et kontinuum fra by til land. Ved at sammenholde svarfordelingen i de to spørgsmål kan man vise potentialet for flytning til og fra de fem områdetyper. Dette er gjort i Tabel 1. Det ses fx, at 27,5 % af respondenterne bor i, hvad de anser for at være en storby, mens kun 22,6 % ville foretrække at bo i en storby, hvis de kunne vælge frit. Dette giver et negativt tilflytningspotentiale på cirka 5 procentpoint for storbyers vedkommende. Omvendt ses, at blot 7,3 % bor i, hvad de anser for at være på landet, mens 15,3 % ville foretrække at bo på landet, hvis de kunne vælge frit. Dette giver et positivt tilflytningspotentiale på cirka 8 procentpoint. Tabellen viser med andre ord et potentiale for flytninger fra byområder til landområder. Hvis vi definerer landområder til at være de to mest perifere områdetyper, nemlig en landsby og ude på landet, er dette potentiale på samlet 7 procentpoint. Tabel 1. Potentiale for tilflytning til forskellige områdetyper (n=1975). Områdetyper Andel, der ville foretrække at bo i områdetyperne, hvis man kunne vælge frit (Sp. 22). Andel, der faktisk bor i områdetyperne (Sp. 21). Potentiale for tilflytning. Procentpoint En storby 22,6 27,5-4,9 En mellemstor by 17,4 15,5 1,9 En mindre by 30,1 34,1-4,1 En landsby 14,6 15,5-0,9 Ude på landet 15,3 7,3 7,9 Total 100,0 100,0 100,0 Note: De talmæssige uoverensstemmelser i tabellen skyldes afrundinger. For den enkelte respondent vil der være fem mulige grader af overensstemmelse mellem faktisk og foretrukket bosted defineret ved de fem områdetyper. Bor man i den foretrukne områdetype, er overensstemmelsen fuldkommen, dvs. perfekt. Den mindst mulige overensstemmelse ville være en situation, hvor man bor i en storby, men ville foretrække at bo ude på landet, eller omvendt. Vi kan med andre ord skabe en 5-delt variabel, der måler overensstemmelsen ved afstanden mellem den faktiske og foretrukne områdetype for hver given respondent: perfekt match (ingen afstand), høj match (afstand på 1 kategori), medium match (afstand på 2 kategorier), lav match 203

4 (afstand på 3 kategorier) og meget lav match (afstand på 4 kategorier). Denne variabel kunne benævnes respondentens områdetypetilfredshed for at markere, at den måler graden af tilfredsheden med den valgte områdetype. 2 Tabel 2 viser, at respondenterne fra Odense er mindre tilfredse med deres valgte områdetype end respondenterne fra Ærø. Der er således færre i Odense, der bor i deres foretrukne områdetype, og der er markant flere, der har en lav eller meget lav overensstemmelse mellem faktisk og foretrukken områdetype. Dette er igen en understregning af føromtalte potentiale for migration fra by til land. Tabel 2. Overensstemmelse mellem faktisk og foretrukken bopæl (n=1975). Overensstemmelse (Områdetypetilfredshed) Ærø Odense Forskel Procentpoint Perfekt 70,8 62,5 8,3 Høj 17,5 16,9 0,6 Medium 10,3 9,9 0,4 Lav 0,9 5,8-4,9 Meget lav 0,5 4,8-4,3 Total 100,0 100,0 Note: De talmæssige uoverensstemmelser i tabellen skyldes afrundinger. Kan man tro på, hvad folk siger? Nu kunne man indvende, at folks selvrapporterede præferencer vedrørende områdetype skal tages med et gran salt, dvs. at de ikke er særligt valide. Men rent faktisk bliver respondenternes områdetypetilfredshed omsat til konkret adfærd. Det ses i, at sandsynligheden for at købe en ejerbolig er signifikant stigende med individuel områdetypetilfredshed, dvs. jo højere områdetypetilfredshed den enkelte har, desto mere sandsynligt er det, at vedkommende er boligejer (og ikke lejer). Dette forhold er gældende, selv når man kontrollerer for en lang række andre individuelle karakteristika, der har betydning for ejerboligvalget (Sørensen, 2010). Som det fremgår af Tabel 3, er sandsynligheden for at være boligejer 3,64 gange højere, hvis man er fuldkommen tilfreds med sin områdetype, end hvis man har en meget lav områdetypetilfredshed. Bor man i et område, der minder meget lidt om ens foretrukne områdetype, vil man med andre ord ikke have så stor en lyst til at begive sig ind på ejerboligmarkedet. Dette kan forklares med entré- og exitomkostnin- 2 I en engelsksproget artikel har jeg kaldt denne variabel for spatial location satisfaction (SLS) (Sørensen, 2010). 204

5 gerne i ejendomsmarkedet samt risikoen for ikke at kunne sælge sin bolig, hvis man på et senere tidspunkt skulle vælge at flytte, evt. til den foretrukne områdetype. Tabel 3. Forholdet mellem ejerboligvalget og områdetypetilfredshed (n=1829). Områdetypetilfredshed Boligejer Odds ratio Meget lav (ref.) 1 Lav 1,63 Medium 2,49* Høj 3,30** Perfekt 3,64** Note: Multipel regression. Afhængig variabel: boligejer eller ej. Kontrolvariable: alder, antal børn, civilstand, selvstændig erhvervsdrivende eller ej, opvokset i området eller ej, uddannelse, indkomst og år boet i området. * p<0,05, ** p<0,01 Kilde: Sørensen, Hvorfor flytter folk ikke? Når der nu kan konstateres et tilflytningspotentiale til landområderne på 7 procentpoint, bliver det næste spørgsmål: Hvorfor flytter de, der ville foretrække at bo i landlige omgivelser, ikke derud? Umiddelbart vil man gætte på, at potentielle landboere har valgt at bo i mere urbane områder, fordi de (eller deres samlevere) ikke kan få et job eller en uddannelse i landlige områder. Denne hypotese viser sig også at holde stik, hvis vi ser på tallene for Ærø og Odense, se Tabel 4. Respondenterne blev bedt om med ét stikord at angive den primære årsag til, at de bor, hvor de bor. Stikordene blev kodet ind i otte overordnede kategorier af bosætningsårsager: rolige omgivelser, beliggenheden, tæt på naturen, opvokset i området, bo tæt på familie og venner, uddannelse, job og andet. Tabel 4 (midterste kolonne) viser, at det er mindre sandsynligt, at man bor i sin foretrukne områdetype, hvis ens primære bosætningsårsag har været familie-/vennemæssig, jobmæssig eller uddannelsesmæssig. Derudover viser kolonnen til højre, at sandsynligheden for at være potentiel landboer er signifikant højere, hvis man har valgt sit nuværende bosted primært af jobmæssige eller uddannelsesmæssige årsager. Dette viser, at byboere, der ville foretrække at bo på landet, afholder sig fra dette, fordi landet ikke kan tilbyde dem (passende) jobmæssige eller uddannelsesmæssige muligheder. 205

6 Tabel 4. Årsagen til valg af nuværende bosætningssted i forhold til tilfredshed med nuværende bosætningssted og i forhold til ønsket om at flytte på landet (n=1829). Primær årsag til valg af nuværende bosted Er bosat i foretrukken områdetype a Odds ratio Potentielle migranter fra by til land b Odds ratio Rolige omgivelser (ref.) 1 1 Beliggenhed 0,59 4,16 Tæt på naturen 0,78 1,13 Født/opvokset i området 0,63 2,62 Tæt på familie/venner 0,43** 3,93 Uddannelse 0,40** 17,82** Job 0,39** 7,49** Andet 0,61* 3,58 Note: Multipel regression med følgende kontrolvariable: køn, alder, bor sammen med partner eller ej, antal hjemmeboende børn, uddannelse, beskæftigelse og indkomst. a Afhængig variabel: 1=folk der bor i foretrukken områdetype (n=1206; 65,9 %), 0=andre. b Afhængig variabel: 1=folk som bor i en storby eller i en mellemstor by, men som ville foretrække at bo i en landsby eller ude på landet (n=117; 6,4 %), 0=andre. * p<0,05, ** p<0,01 Konkluderende bemærkninger Med udgangspunkt i stikprøven blandt Ærøs og Odenses borgere kunne der konstateres et betydeligt tilflytningspotentiale til landsbyer og landdistrikter på godt syv procentpoint. Dette svarer til knap borgere. Dette er i og for sig et opløftende resultat for de personer og instanser, der søger at fremme bosætningen i de danske landområder. En anden erkendelse må derudover være, at landdistriktsudvikling ikke kun omfatter borgere, som er bosiddende på landet, men i høj grad også omfatter de personer, der ville foretrække at bo på landet, hvis de kunne få det til at hænge sammen med deres (og familiens) job- og uddannelsessituation. Et relevant spørgsmål er, om Ærø- og Odense-borgerne kan anses for repræsentative for hele Danmarks befolkning på dette område. Dette er ikke til at sige med sikkerhed. Dog stemmer den bosætningsmæssige sammensætning af respondenterne godt overens med den samlede befolknings. Cirka 23 % af respondenterne boede i enten en landsby eller ude på landet. Hvis vi anser kategorierne landsby og ude på landet for at være steder eller byer med under indbyggere (jf. Miljøministeriet, 2007, s. 11), stemmer denne andel godt overens med andelen i Danmark som sådan. Således boede 206

7 cirka 22 % af befolkningen i sådanne områder pr. 1. januar 2006 i Danmark som helhed, ifølge Danmarks Statistik. 3 Hele 30 % af Ærø- og Odense-respondenterne ville bosætte sig i landsbyer eller ude på landet, hvis de kunne vælge frit. Dette svarer til en landlig bosætning, hvis omfang svarer til det, vi finder i Danmark i slutningen af 1960 erne. 4 Det er urealistisk at tro, at man kan rulle udviklingen tilbage til disse tider, men det fundne potentiale for landlig bosætning er ikke desto mindre positivt set med landdistriktsbriller på, og det er med til at retfærdiggøre initiativer til fremme af jobskabelse og uddannelsesmuligheder i disse områder. Referencer Danmarks Statistik (2007) Byopgørelsen 1. januar Seks ud af syv danskere bor i byer. Publikation i serien Nyt fra Danmarks Statistik, København. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2011) Landdistriktsredegørelse København. Miljøministeriet (2007) Landsbyer i yderområder. Arbejdsudvalget om landsbyer i yderområder, Miljøministeriet, København. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2011) EU s Landdistriktsfond. København (pjece hentet 5. september 2011 fra ministeriets hjemmeside om Landdistriktsprogrammet: Sørensen, J.F.L. og G.L.H. Svendsen (2007) Adgang til sundhedsservice i yderområder: hvilken betydning har det for bosætningen. IFUL Rapport 1/2007. Syddansk Universitet. Sørensen, J.F.L. (2010) Spatial dimensions of the demand for homeownership. A Danish rural-urban perspective. Journal of Housing and the Built Environment. vol. 25, nr. 3, Pr. 1. januar 2006 boede 4,3 % i byer med indbyggere, 2,9 % i byer med indbyggere, 0,7 % i byer med indbyggere, og 14,0 % i landdistrikter (steder eller bosættelser med mindre end 200 indbyggere) (Danmarks Statistik, 2007). 4 Baseret på beregninger af de bagvedliggende tal for Figur 1 i Landdistriktsredegørelse 2011 (Indenrigsog Sundhedsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2011). 207

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017

Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Hvem flytter, når lokale arbejdssteder lukker, og mennesker mister deres arbejde? Juni 2017 Opsummering 7 Opsummering I Danmark har man, ligesom i mange andre europæiske lande, oplevet et flyttemønster

Læs mere

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen

Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/ Angsten for provinsen Oplæg Dansk Sociologiforening d. 7/3 2017 Angsten for provinsen Helle Nørgaard Drømmen om at bo på landet - årsager til flytninger fra by til land og hvorfor nogle folk flytter væk igen 1 Oplæg Dansk Sociologiforening

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet

Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Demografiske forskydninger udfordrer - også boligmarkedet Af Jan Christensen, jnc@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at anskueliggøre, hvordan udbuddet af ejerboliger i landdistrikterne længere væk

Læs mere

videregående uddannelse

videregående uddannelse Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 7. september 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent

Læs mere

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata Hovedbyer på forkant Baggrundsdata Introduktion Dette notat samler en række baggrundsdata, som anvendes i Realdanias indsats Hovedbyer på forkant. Notatet er baseret på frit tilgængelige data hentet fra

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen

Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Notat April 2015 Spørgeskemaundersøgelse om BoligJobordningen i befolkningen Knap halvdelen af alle, der anvendte BoligJobordningen i 2014 har enten igangsat helt nyt arbejde eller udvidet allerede planlagte

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 00.13.02-P05-1-15 Sagsbehandler Anette Olsen TILFLYTTERANALYSEN 2016 18.07.2016 FAKTA OM TILFLYTTERNE FRA TILFLYTTERANALYSEN - 34 % af tilflytterne har tidligere boet i Hedensted Kommune. - 29

Læs mere

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015

Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Befolkningsregnskab for kommunerne, 2010-2015 Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 24 Formålet med analysenotat er at belyse de forskellige årsager til den enkelte kommunes befolkningsudvikling.

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Hovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S.

Hovedresultater. Den 26. oktober Ref JNC. Dir Weidekampsgade 10. Postboks København S. L OKALE BYCENTRE Den 26. oktober 2015 Dobbelturbaniseringen består på den ene side af en overordnet befolkningsforskydning mod de større byer, og på den anden side af befolkningsforskydninger mod lokale

Læs mere

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner:

Tilbageflytninger. Hovedkonklusioner: U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det

Læs mere

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune

Antal børnefamilier i Halsnæs Kommune Notat Sagsnr.: 2015/0010027 Dato: 16. august 2015 Titel: Analyse af til- og fraflyttede børnefamilier i Halsnæs Kommune Sagsbehandler: Tenna Arevad Larsen Analysekonsulent Følgende analyse undersøger børnefamiliers

Læs mere

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi

Det gode liv i Faaborg-Midtfyn Kommune. Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi Det gode liv i Kommune Opfølgning på den regionale vækst- og udviklingsstrategi og Kommunes Udviklingsstrategi Baggrund Region Syddanmark og Kommune arbejder med at skabe det gode liv for borgere og gode

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

BOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015

Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn. Viden & Strategi Efteråret 2015 Tilfredshedsundersøgelse af Tilskud til pasning af egne børn Viden & Strategi Efteråret 2015 Om Tilskud til pasning af egne børn Byrådet besluttede den 16. december 2014 at give tilskud til pasning af

Læs mere

Sammenfatning Danskernes brug af pakketjenester, juni 2015. 2015 Side 1

Sammenfatning Danskernes brug af pakketjenester, juni 2015. 2015 Side 1 Sammenfatning Danskernes brug af pakketjenester, juni 2015 2015 Side 1 Indhold Baggrund Side 3 Hypoteser Side 4 Borgere og mindre virksomheder i landområder er fortsat afhængige af befordringspligten (Post

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt

Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Strategi og Analyse Dato: Marts 2009 Livssituationen bestemmer, hvor vi helst vil bo bare vi bor grønt Borgerpanelet. 6 ud af 10 i borgerpanelet vil helst bo grønt

Læs mere

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune

Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Adgang til sundhedsservice i yderområder: Hvilken betydning har det for bosætningen?

Adgang til sundhedsservice i yderområder: Hvilken betydning har det for bosætningen? Adgang til sundhedsservice i yderområder: Hvilken betydning har det for bosætningen? Et case studie Jens Fyhn Lykke Sørensen & Gunnar Lind Haase Svendsen April 2007 Danish Institute of Rural Research and

Læs mere

På vej mod nye fortællinger om landdistrikterne

På vej mod nye fortællinger om landdistrikterne På vej mod nye fortællinger om landdistrikterne Arrangeret i samarbejde med Center For Landdistriktsforskning Centerleder og professor Egon Noe, Lektor Jens Fyhn Lykke Sørensen, Professor Gunnar L. H.

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller

Statistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression

Læs mere

TILFLYTTERANALYSEN 2016

TILFLYTTERANALYSEN 2016 Sagsnr. 23.00.00-P05-8-16 Sagsbehandler Anette Olsen 23.02.2017 TILFLYTTERANALYSEN 2016 I januar 2017 blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse for alle tilflyttere over 18 år, som flyttede til Hedensted

Læs mere

AN ALYSEN OTAT. Dobbelturbanisering overordnet trend og lokale befolkningsforskydninger. Hovedresultater:

AN ALYSEN OTAT. Dobbelturbanisering overordnet trend og lokale befolkningsforskydninger. Hovedresultater: AN ALYSEN OTAT Dobbelturbanisering overordnet trend og lokale befolkningsforskydninger Urbaniseringen pågår både på det overordnede niveau med vandringer mod de største byer, og på det lokale niveau indenfor

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut

Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder. Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Geografisk mobilitet og flytninger til yderområder Hans Skifter Andersen Statens Byggeforskningsinstitut Oplæggets indhold Lidt om befolkningsændringer i Yderområderne Hvad er geografisk mobilitet og hvad

Læs mere

Flytteanalyser og bosætning

Flytteanalyser og bosætning Flytteanalyser og bosætning Thomas Jensen, COWI (toje@cowi.dk) Aalborg, 19. juni 2014 1 Intro Lidt om mig selv Civilingeniør i byplanlægning Arbejder i COWI Aalborg: - Digitale kommuneplaner - Letbaner

Læs mere

Unges mobilitet i Danmark

Unges mobilitet i Danmark Unges mobilitet i Danmark Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Efter finanskrisen i 2008 har befolkningen flytninger resulteret i en betydelig omfordeling af befolkningen i Danmark, hvor flere er flyttet

Læs mere

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet

Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester

2 STATUS. Anette Thierry, byplanarkitekt. Erik Hove Olesen, borgmester 30 2 STATUS Jeg synes ikke, man skal være så fikseret på vækst for enhver pris. Jeg synes, det er meget vigtigt at få alle alternativerne til vækst frem på lystavlen. Hvordan kan der udvikles samfund,

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk

Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv

Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår

HS ANALYSE BOX NUUK TLF / Ældres livsvilkår Bilag 1 1 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Ældres livsvilkår - En undersøgelse af befolkningen over 55 år Undersøgelsen er gennemført på foranledning af Departementet for

Læs mere

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 19. august 2014 Indhold 1. Nøgletal

Læs mere

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen

Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Livskvaliteten i danske landdistrikter, 1990-2008. En land-by sammenligning. Jens Fyhn Lykke Sørensen

Livskvaliteten i danske landdistrikter, 1990-2008. En land-by sammenligning. Jens Fyhn Lykke Sørensen Livskvaliteten i danske landdistrikter, 1990-2008 En land-by sammenligning Jens Fyhn Lykke Sørensen Februar 2012 Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne

Læs mere

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen

Taxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

7 By Hvilken by bor du i? Én svarmulighed kan angives (liste over alle byer i Frederikssund Kommune)

7 By Hvilken by bor du i? Én svarmulighed kan angives (liste over alle byer i Frederikssund Kommune) # Kort om dig Spørgsmål Svarmuligheder 1 Køn Køn: Kvinde Mand 2 Alder Alder: Én valgmulighed (18 125) 3 Civilstand Hvad er din civilstand? Enlig Parforhold Gift 4 Hjemmeboende børn Har du hjemmeboende

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når

Læs mere

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Markedsanalyse. 25. maj 2018 Markedsanalyse 25. maj 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne på gårdbesøg Muligheden for at besøge et landbrug imødekommer

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016

Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt

Læs mere

Hvor vil vi bygge og hvor vil vi bo i fremtidenmark. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Hvor vil vi bygge og hvor vil vi bo i fremtidenmark. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Hvor vil vi bygge og hvor vil vi bo i fremtidenmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Potentialevurdering Assens Kommune April 2018

Potentialevurdering Assens Kommune April 2018 Potentialevurdering Assens Kommune April 2018 1 Konklusion Assens Kommune har historisk haft, og forventes også fremover ifølge befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik, at have negativ befolkningsvækst.

Læs mere

Odense Kommune Imageundersøgelse

Odense Kommune Imageundersøgelse Odense Kommune Imageundersøgelse Udarbejdet af : Analysechef: Henrik Kjærgaard Clausen WILKE A/S KØBENHAVN ODENSE TLF 7 8 WWW.WILKE.DK Indholdsfortegnelse. Indledende oplysninger... 4. Formål med undersøgelsen...

Læs mere

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 %

I 2019 vil ønske at bo i landområderne, mens dette vil være næste halveret til i Det svarer til en reducering fra 19 % til 9 % Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2311393 Hvor skal flygtningene bo? Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter fra 2015 til 2019. Samlet set

Læs mere

Landdistrikternes Transportbehov

Landdistrikternes Transportbehov Et LAG Favrskov projekt Civilingeniør, Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad Hvem Projektoversigt Hvordan går det på landet? Hvordan er det på landet i Favrskov? Foreløbige resultater

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,

20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark, Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider

Madkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Det lokale Danmark Maj 2015. Fotos Forside: Stamers Kontor S. 10 og s. 81: Carsten Ingemann Øvrige fotos: Anne Prytz Schaldemose

Det lokale Danmark Maj 2015. Fotos Forside: Stamers Kontor S. 10 og s. 81: Carsten Ingemann Øvrige fotos: Anne Prytz Schaldemose Det lokale Danmark Det lokale Danmark Maj 2015 Fotos Forside: Stamers Kontor S. 10 og s. 81: Carsten Ingemann Øvrige fotos: Anne Prytz Schaldemose Indhold #1 Forord 5 #2 Læsevejledning 9 #3 Sammenfatning

Læs mere

Forskerbeskyttelse i CPR 2008

Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Danmarks Statistik, Metode 16. janaur 2008 Statistisk metode BNL Forskerbeskyttelse i CPR 2008 Antallet af personer med forskerbeskyttelse har siden år 2000 været kraftigt stigende, og det stiger fortsat.

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Bosætningsundersøgelse, Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor?

Bosætningsundersøgelse, Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor? Bosætningsundersøgelse, 2016 Hvem flytter til, fra og internt i kommunen og hvorfor? Kolofon Udarbejdet af Cecilie Kjærgaard, studentermedhjælp Fællescenter Sekretariat i efteråret 2016. Side 2 af 52 Indhold

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2012 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2012 Februar 2013 Karin Løntoft Degn-Andersen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017 Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere