En kortlægning af danske virksomheders sociale ansvar Helle Holt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kortlægning af danske virksomheders sociale ansvar Helle Holt"

Transkript

1 En kortlægning af danske virksomheders sociale ansvar Helle Holt København 1998 Socialforskningsinstituttet 98:1

2 En kortlægning af danske virksomheders sociale ansvar Forskningsleder: mag.scient.soc. Anders Rosdahl Forskningsgruppen om arbejdsmarkedsforhold Undersøgelsens følgegruppe: Elsebeth Foged, Arbejdsministeriet Niels Christian Andersen og Tina Voldby, Dansk Arbejdsgiverforening Michael Jacobsen, Landsorganisationen i Danmark Pernille Kvarning, Kommunernes Landsforening Elisabeth Lenzing, Amtsrådsforeningen Hans Bach, Projektgruppen FormidlingsCenter Aarhus Biørn Bakdal og Henriette Jul Hansen, Socialministeriet ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Omslag: Herman Bailey Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 K Tlf Fax Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

3 Forord Den foreliggende rapport "En kortlægning af danske virksomheders sociale ansvar" er den afsluttende udgivelse fra Socialforskningsinstituttets forskningsprojekt af samme navn. Tidligere er offentliggjort arbejdspapiret "En kortlægning af danske virksomheders bidrag til løsning af sociale problemer - foreløbige resultater" (Holt, 1997). En engelsk version heraf, "Social Responsibility of Private Enterprises in Denmark (Holt, 1997a), er udgivet af Socialministeriet i forbindelse med den internationale konference: "A New Partnership for Social Cohesion" afholdt i København, oktober, Projektet blev igangsat i maj 1996 på foranledning af Socialministeriet. Undersøgelsens hovedformål er at kortlægge, i hvilket omfang danske virksomheder påtager sig et socialt ansvar over for egne medarbejdere, personer uden for arbejdsmarkedet og for lokalområdet samt at belyse virksomhedernes holdninger til et eventuelt øget socialt ansvar. Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af private og offentlige virksomheder. Socialforskningsinstituttets interviewerkorps har foretaget interviewene pr. telefon. Dataindsamlingen sluttede november Svarprocenten blev 80%. I alt er personaleansvarlige i virksomheder interviewet. Manuskriptet er læst og kommenteret af lektor Per Kongshøj Madsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Per Kongshøj Madsen takkes for gode råd og kommentarer. Endvidere takkes den meget aktive følgegruppe, der har været knyttet til projektet, for konstruktive diskussioner undervejs. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker cand.adm.pol. ph.d. Helle Holt. Projektet er finansieret af Socialministeriet. København, december 1997 Jørgen Søndergaard 3

4

5 Indhold Kapitel 1 Sammenfatning og perspektiver Problemstilling og baggrund Begreber, metode og data Resumé Hovedresultater Perspektiver mulige paradokser Undersøgelsens begrænsninger Rapportens disponering Kapitel 2 Baggrund, begreber og data Eksisterende viden på området Begreber En pragmatisk opdeling Karakteristik af virksomhederne Datamaterialet Metode Indekseringer Undersøgelsens begrænsninger og fordele Kapitel 3 En kortlægning af danske virksomheders sociale ansvar Almene tiltag over for egne medarbejdere Almene tiltag over for samtlige medarbejdere Almene tiltag over for medarbejdere med mindre børn Almene tiltag over for ældre medarbejdere Initiativer for medarbejdere i en særlig udsat position Konkrete aftaler i forbindelse med kriser Job på særlige vilkår Handicapgrupper Bidrag til lokalsamfundet Støtte til aktiviteter i lokalområdet Kortvarige praktikforløb Integration af personer uden for arbejdsmarkedet Holdninger til virksomheders sociale medansvar

6 De fire udsagn Hvilke opgaver har virksomhederne et medansvar for? Konkrete ønsker Opsummering Kapitel 4 Hvad karakteriserer virksomheder, der tager et socialt ansvar? Indeks dækkende det sociale ansvar Baggrundsvariablerne Hvilke karakteristika har betydning for virksomheders sociale ansvar? Internt forebyggende ansvar med et alment sigte Internt forebyggende ansvar rettet mod særlige grupper Internt afhjælpende ansvar Eksternt forebyggende ansvar rettet mod lokalområdet Eksternt afhjælpende ansvar Er der en sammenhæng mellem de forskellige former for socialt ansvar? Opsummering Kapitel 5 Incitamenter og barrierer i forhold til at tage et socialt ansvar Fastholdelse af egne medarbejdere Fastholdelse på almindelige overenskomstmæssige vilkår Fastholdelse på særlige vilkår uden offentlige tilskud Fastholdelse af medarbejdere på særlige vilkår med offentlige tilskud Opsamling Integration af personer uden for arbejdsmarkedet Ansættelse af personer uden for arbejdsmarkedet Ønsker om fremtidige ansættelser personer med nedsat erhvervsevne Ønsker om fremtidige ansættelser langtidsledige Opsummering

7 5.3. Stemningen på arbejdspladsen Opsummering på incitamenter og barrierer Bilag A Indeks og baggrundsvariabler Bilagstabeller Litteratur Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

8

9 Kapitel 1 Sammenfatning og perspektiver 1.1. Problemstilling og baggrund Hovedformålet med denne undersøgelse er at kortlægge danske virksomheders sociale ansvar. Derudover er det hensigten at belyse, om de virksomheder, der har påtaget sig henholdsvis mange eller få sociale opgaver, har bestemte karakteristika. Baggrunden for undersøgelsen er, at der både i den danske og den internationale debat er blevet sat fokus på virksomheders rolle i forbindelse med forebyggelse og afhjælpning af sociale problemer. Socialministeriets kampagne "Det angår os alle" har sat dagsordenen for den danske debat. Denne kampagnes udgangspunkt er, at der skal ske en fornyelse af dansk socialpolitik, og i denne fornyelse tiltænkes den enkelte virksomhed en større rolle. Opfattelsen er, at man er nået til et punkt, hvor socialpolitikken ikke kan udvikles uden aktiv medvirken fra virksomhederne. På lidt længere sigt skal kampagnen også ses som et bud på, hvordan velfærdssamfundet skal se ud i fremtiden, og hvordan det kan forhindres, at samfundet yderligere polariseres i dem, der har fast arbejde, og dem, der ikke har (Duus, 1994). Fra politisk side har man forskellige muligheder for at tildele en aktør et nyt ansvarsområde. Man kan kun give en aktør et fuldt ansvar i juridisk forstand for en opgave, hvis man via lovgivning fastsætter fx kvoter eller lignende bestemmelser om virksomhedernes pligt til at ansætte fx langtidsledige og personer med nedsat erhvervsevne. Et alternativ er at prøve at få virksomheder til at handle socialt ansvarligt uden direkte regulering via lovgivning. Det kan fx bestå i, at der etableres økonomiske incitamenter for at fremme en 9

10 bestemt type adfærd fx løntilskud eller lignende ved ansættelse af særlige grupper. Endelig kan man forsøge at få virksomhederne til af sig selv at handle socialt ansvarligt bl.a. gennem forskellige former for holdningspåvirkning. Det er bl.a. den sidste vej, der diskuteres i Danmark. Via kampagnen "Det angår os alle" forsøger man at få virksomheder til at handle mere ansvarligt over for egne medarbejdere, personer uden for arbejdsmarkedet og lokalsamfundet. På baggrund af denne strategi har Socialministeriet bedt Socialforskningsinstituttet foretage en kortlægning af danske virksomheders bidrag til løsning og forebyggelse af sociale problemer. I hvilken udstrækning og på hvilken måde tager danske virksomheder i dag et socialt ansvar? 1.2. Begreber, metode og data Begrebet "virksomhedernes sociale ansvar" er langt fra klart defineret. Man kan, alt afhængigt af udgangspunkt, lægge forskellige betydninger i udtrykket. I denne undersøgelse har udgangspunktet været, hvad virksomheder konkret gør for at forebygge og løse sociale problemer. Der skelnes for det første mellem et internt og et eksternt socialt ansvar. Det interne ansvar vedrører virksomhedernes egne medarbejdere, mens det eksterne ansvar vedrører det omkringliggende samfund. Man kan endvidere sondre mellem et socialt ansvar for henholdsvis forebyggelse og afhjælpning (løsning) af sociale problemer. Kombineres disse to dimensioner, får man fire typer socialt ansvar: Et internt ansvar med et forebyggende sigte, dvs. almene tiltag over for egne medarbejdere fx generelle personalepolitiske 10

11 tiltag, familiepolitik, seniorpolitik og støtte til aktiviteter for medarbejderne fx idrætsklubber. Et internt ansvar med et afhjælpende sigte, dvs. tiltag over for egne medarbejdere i en særlig udsat position fx hjælp til medarbejdere i en krisesituation og fastholdelse af medarbejdere, der af den ene eller anden grund ikke lever op til præstationskravene mere. Et eksternt ansvar med et forebyggende sigte, dvs. tiltag rettet mod lokalsamfundet, fx økonomisk støtte til foreninger af forskellige slags og modtagelse af skoleelever i erhvervspraktik. Et eksternt ansvar med et afhjælpende sigte, dvs. tiltag rettet mod integration af personer på arbejdsmarkedet, fx ansættelse af personer med nedsat erhvervsevne og langtidsledige i jobtræning. Med udgangspunkt i denne pragmatiske opdeling af virksomheders sociale ansvar blev der konstrueret et spørgeskema, hvor de fire typer af socialt ansvar er søgt operationaliseret til konkrete spørgsmål. Den valgte definition af socialt ansvar er udtryk for en afgrænsning, idet socialt ansvar både kan opfattes snævrere og bredere end dette. Det betyder, at rapportens resultater alene må ses i forhold til præcis denne definition af socialt ansvar. Man kan således ikke slutte, at virksomheder, der i denne rapport scorer lavt på de valgte parametre, er socialt uansvarlige virksomheder. Man kan kun konkludere, at virksomhederne på de valgte parametre ligger på et lavere niveau end andre virksomheder, der målt på samme parametre ligger højere. Metode og data Undersøgelsens data er indsamlet via telefoninterview med virksomheder. Interviewene er foretaget af Socialforskningsinstituttets interviewerkorps i efteråret Interviewpersonen har så vidt muligt været den personaleansvarlige på virksomheden. Det vil sige, at det er ledelsens opfattelser, der kommer frem i besvarelserne. 11

12 Stikprøven omfatter et landsdækkende udsnit af private virksomheder og offentlige arbejdspladser i alt Virksomhederne er udtrukket fra det Centrale Erhvervsregister, Danmarks Statistik. Stikprøven er stratificeret efter antal ansatte samt efter om virksomheden er offentlig eller privat. Den samlede svarprocent er 80 pct., dvs. at datamaterialet omfatter svar fra virksomheder. Som følge af stratificeringen arbejdes der i de deskriptive dele af rapporten med vægtede tal, således at de præsenterede resultater kan anses for tilnærmelsesvist repræsentative for danske virksomheder Resumé Kortlægningen bekræfter, hvad tidligere undersøgelser også har vist, nemlig at danske virksomheder koncentrerer indsatsen om egne medarbejdere sammenlignet med indsatsen over for grupper uden for arbejdsmarkedet. Dette giver sig bl.a. udslag i, at mange danske virksomheder i dag har en personalepolitik og en uddannelsespolitik, at over halvdelen af virksomhederne har mindst én ordning rettet mod medarbejdere med små børn, og at over 1/3 af virksomhederne har mindst et tilbud til seniormedarbejdere. Med hensyn til det afhjælpende interne ansvar blev virksomhederne spurgt om, hvorvidt de på den ene eller anden måde har fastholdt medarbejdere, der ikke mere lever op til præstationskravene. 21 pct. har fastholdt en medarbejder enten på normale vilkår eller på særlige vilkår. Endvidere har 17 pct. undladt at fyre mindst én medarbejder efter 120 dages sygdom. Rettes blikket mod det eksterne ansvar er der stor forskel på det forebyggende og det afhjælpende ansvar. 3/4 af virksomhederne støtter mindst én lokal forening mv., ligesom over 3/4 af virksomhederne har haft mindst en type unge i praktik på virksomheden, typisk folkeskoleelever. 12

13 Vendes blikket mod det afhjælpende ansvar, falder andelene noget. Knapt 1/3 af virksomhederne har enten modtaget langtidsledige eller ansat personer med nedsat erhvervsevne. Generelt tager offentlige virksomheder hyppigere et socialt ansvar end de private virksomheder, og store virksomheder tager oftere et ansvar end små. Det er dog således, at store private og store offentlige virksomheder på de fleste mål ligner hinanden, mens de små offentlige virksomheder tager et større ansvar end de små private virksomheder. Virksomhedernes svar på undersøgelsens holdningsspørgsmål viser, at interviewpersonerne er enige i, at virksomhederne har et medansvar nu og i fremtiden både for egne medarbejdere og for personer, der er uden for arbejdsmarkedet. Materialet viser endvidere en antydning af, at moderne virksomheder tager et større internt ansvar end traditionelle virksomheder. Endelig kan det konstateres, at der er en sammenhæng mellem de forskellige former for socialt ansvar, således at virksomheder der tager et stort internt ansvar i højere grad også tager et stort eksternt ansvar Hovedresultater Forebyggende ansvar for egne medarbejdere Ses på de formelle politikker vedr. det internt forebyggende ansvar, viser undersøgelsen, at 94 pct. af de offentlige og 62 pct. af de private virksomheder har en formel personalepolitik, ligesom mange virksomheder har en uddannelsespolitik. Omfanget af politikker rettet mod medarbejdere med mindre børn og ældre medarbejdere fremgår af tabel 1.1 og tabel pct. har mindst et tilbud til medarbejdere med mindre børn, hvor det mest overraskende måske er, at hele 37 pct. angiver at tilbyde medarbejdere omsorgsdage ud over barns 1. sygedag. 13

14 Tabel 1.1. Virksomhederne fordelt efter familievenlige tiltag, særskilt for antal ansatte. Procent. Antal ansatte Over 200 I alt Omsorgsdage ud over barns 1. sygedag: Ja Nej Særlige arbejdstider for forældre: Ja Nej Børn med på arbejde: Ja Nej Arbejde hjemme hvis børn har behov: Ja Nej Fuld eller delvis løn under barsel: Ja Nej Mindst ét af ovenstående tilbud Uvægtet procentgrundlag Antal virksomheder Seniorpolitik er et område, der er stor bevågenhed omkring. Som det fremgår af tabel 1.2, er virksomhederne forholdsvis aktive på dette område. 61 pct. af de virksomheder, der inden for de sidste 3 år har haft en ældre medarbejder, har konkret tilbudt mindst én medarbejder enten deltidsarbejde, omplacering eller fratrædelsesordning. Som det fremgår af tabellen, er deltidsarbejde det mest almindelige at tilbyde. 14

15 Tabel 1.2. Virksomheder, der inden for de sidste 3 år har haft en medarbejder på 60 år eller derover, fordelt efter om virksomheden har tilbudt deltidsarbejde, omplacering eller fratrædelsesordning til en ældre medarbejder, særskilt efter antal ansatte. Procent. Antal ansatte Over 200 I alt Mulighed for deltidsarbejde: Ja Nej Mulighed for omplacering: Ja Nej Fratrædelsesordning: Ja Nej Mindst ét af ovenstående tilbud Uvægtet procentgrundlag Antal virksomheder Anm.: Tabellen omfatter kun virksomheder, der inden for de sidste 3 år har haft en medarbejder på 60 år eller derover. Afhjælpende ansvar for egne medarbejdere Vendes blikket mod det internt afhjælpende ansvar, fremgår det af tabel 1.3, at 39 pct. af virksomhederne har hjulpet mindst én medarbejder, der har været i en eller anden form for personlig krise. Fyring af medarbejdere på grund af 120 dages sygdom er ifølge tabellen kun forekommet på under 5 pct. af virksomhederne inden for de sidste 3 år. 17 pct. af virksomhederne oplyser, at de mindst én gang har undladt at fyre en medarbejder efter 120 dages sygdom. Fastholdelse af medarbejdere, der ikke (mere) lever op til præstationskravene, kan ske på mindst 3 forskellige måder. Medarbej- 15

16 Tabel 1.3. Virksomhederne fordelt efter om de inden for de sidste 3 år har gjort noget af følgende, særskilt for antal ansatte. Procent. Antal ansatte Over 200 I alt Undladt at fyre en medarbejder efter 120 dages sygdom: Ja Nej Ikke oplevet 1) Tilbudt en medarbejder at betale for en alkoholbehandling: Ja Nej Ikke oplevet 1) Tilbudt hjælp ved personlige krisesituationer: Ja Nej Ikke oplevet 1) Tilbudt økonomisk støtte til særlig lægebehandling: Ja Nej Ikke oplevet 1) Har gjort én af ovenstående ting Uvægtet procentgrundlag Antal virksomheder ) "Ikke oplevet" betyder, at virksomheden inden for de sidste 3 år ikke har oplevet, at en medarbejder har været syg i 120 dage, ikke har oplevet en medarbejder med alkoholproblemer osv. 16

17 deren kan blive fastholdt på almindelige overenskomstmæssige vilkår, på særlige vilkår uden offentlige tilskud, fx i henhold til de sociale kapitler i overenskomsterne, og på særlige vilkår med offentlige tilskud (fx 50/50 ordningen). Som det fremgår af tabel 1.4, har i alt 21 pct. af samtlige virksomheder fastholdt mindst én medarbejder på en af de ovennævnte måder inden for de sidste 3 år. Den største andel er blevet fastholdt på almindelige vilkår, mens en noget mindre andel er blevet fastholdt på særlige vilkår. Halvdelen af virksomheder med ansatte og 68 pct. af virksomhederne med over 200 ansatte har inden for de sidste 3 år fastholdt en medarbejder på den ene eller anden måde. Det vil sige, at det er de små virksomheder, der trækker gennemsnittet ned. Tabel 1.4. Virksomhederne fordelt efter om de inden for de sidste 3 år har fastholdt en medarbejder, der ikke mere levede op til præstationskravene, særskilt for antal ansatte. Procent. Antal ansatte Fastholdt en medarbejder: Over 200 I alt På normale overenskomstmæssige vilkår: Ja Nej På særlige vilkår uden offentlige tilskud: Ja Nej På særlige vilkår med offentlige tilskud: Ja Nej Har fastholdt mindst én medarbejder Uvægtet procentgrundlag Antal virksomheder

18 Virksomhederne blev spurgt om grundene til, at de fastholdte medarbejdere ikke mere levede op til præstationskravene. Her svarer virksomhederne primært sygdom, nedslidning eller alder. Virksomhederne angiver følgende grunde til at fastholde medarbejderne: Der er tale om en social forpligtelse, virksomheden har behov for medarbejderens kompetence og erfaring og endelig, at der kan være tale om en økonomisk gevinst, hvis der er tale om ansættelser med offentlige tilskud. Integration af personer uden for arbejdsmarkedet I hvor høj grad virksomheder deltager i integrationen af personer uden for arbejdsmarkedet, dvs. udøver eksternt afhjælpende ansvar, har været meget debatteret i de senere år. Virksomhederne kan deltage på forskellig vis. De kan fx modtage ledige i jobtræning, eller de kan ansætte personer på særlige vilkår. Som det fremgår af tabel 1.5 har 28 pct. af samtlige virksomheder modtaget ledige i tidsbegrænsede jobtræningsforløb, og dertil skal lægges 21 pct. af de offentlige virksomheder, der har haft personer i puljejob. Derimod er der kun 5 pct., der har ansat personer på særlige vilkår. At der er flere virksomheder, der har modtaget ledige end ansat personer på særlige vilkår, er ikke overraskende, idet der er tale om to forskellige grupper af mennesker og to forskellige typer af job, og dermed er det også to forskellige beslutninger, den enkelte virksomhed skal tage. De langtidslediges eneste problem er i udgangspunktet, at de har været ledige længe. Derudover er der tale om tidsbegrænsede job. Personer ansat på særlige vilkår har pr. definition en nedsat erhvervsevne, og her er jobbene i princippet varige. 1) 1) Med "varige job" menes job, der i princippet kan vare frem til, at personen trækker sig ud af arbejdsmarkedet af naturlige årsager. Ansatte i job på særlige vilkår er dog omfattet af de almindelige overenskomstmæssige regler om opsigelse. 18

19 Tabel 1.5. Virksomhederne fordelt efter om de inden for de sidste 3 år har modtaget ledige i tidsbegrænsede optræningsforløb, i varige 1) job på særlige vilkår eller i puljejob, særskilt for antal ansatte. Procent. Antal ansatte Over 200 I alt Tidsbegrænsede optræningsforløb: Ja Nej Varige job på særlige vilkår: Ja Nej Puljejob: 2) Ja Nej Mindst ét af ovenstående tilbud Uvægtet procentgrundlag Antal virksomheder ) Varige job betyder, at vedkommende i princippet kan blive i stillingen til den forlades af naturlige årsager, men selvfølgelig kan vedkommende opsiges efter almindeligt gældende regler. 2) Er kun en mulighed for offentlige virksomheder. Procentgrundlaget er derfor alene offentlige virksomheder i denne del af tabellen. Virksomhederne er blevet spurgt om deres motiv til at medvirke til integrationen. Den sociale forpligtelse nævnes som en hovedbegrundelse. En anden begrundelse er økonomien. En del virksomheder angiver, at det kan betale sig økonomisk at medvirke til integrationen. Endvidere påpeger nogle af virksomhederne, at den ekstra arbejdskraft også gør det attraktivt at ansætte langtidsledige og/eller personer med nedsat erhvervsevne. De virksomheder, der ikke har medvirket til integrationen og heller ikke ønsker at gøre dette, er blevet spurgt om grunden 19

20 hertil. Virksomhederne angiver som primære begrundelser, at de ikke har arbejdsopgaver til sådanne personer, og at det er for ressourcekrævende. Endvidere nævner enkelte virksomheder, at de har haft dårlige erfaringer med sådanne ansættelser før. Endelig blev det belyst, om der er en sammenhæng mellem de forskellige former for socialt ansvar. Her kan det konkluderes, at der er en tendens til, at virksomheder, der tager et stort socialt ansvar inden for et område, også tager et ansvar inden for et andet område. Det vil sige, at virksomheder, der tager et stort internt ansvar i højere grad også tager et stort eksternt ansvar. Virksomhedernes holdning til deltagelse i det sociale ansvar Virksomhederne er blevet bedt om at tage stilling til forskellige udsagn om udviklingen på virksomhederne set i relation til det sociale ansvar. 88 pct. af de offentlige og 71 pct. af de private virksomheder er enige i, at virksomheder generelt bliver nødt til at påtage sig et større socialt medansvar for grupper, der er uden for arbejdsmarkedet ved at ansætte langtidsledige og personer med nedsat erhvervsevne i fremtiden. Virksomhederne er endvidere blevet spurgt om, hvorvidt de mere konkret har ønsker om at modtage langtidsledige og personer med nedsat erhvervsevne. 44 pct. af virksomhederne har et ønske om enten at modtage langtidsledige eller at ansætte personer med nedsat erhvervsevne. Dette dækker dog over, at 36 pct. ønsker langtidsledige, mens 17 pct. ønsker personer med nedsat erhvervsevne. Til sammenligning kan tilføjes, at der var 31 pct. af virksomhederne, der inden for de sidste 3 år havde ansat langtidledige eller personer med nedsat erhvervsevne jf. tabel 1.5. Der er altså formentlig tale om et vist uudnyttet potentiale. Ovenstående resulater viser, at jo mere abstrakt virksomhederne skal forholde sig til det sociale ansvar desto mere positive er de. På det abstrakte niveau er virksomhederne enige i, at de kommer til at påtage sig et større ansvar. Når der spørges lidt mere konkret, nemlig om virksomheden har ønsker om at ansætte 20

21 Tabel 1.6. Virksomhederne fordelt efter om de har ønsker om at ansætte personer med nedsat erhvervsevne eller langtidsledige, særskilt for antal ansatte. Procent. Antal ansatte Over 200 I alt Personer med nedsat erhvervsevne: Ja Nej Ved ikke Langtidsledige: Ja Nej Ved ikke Mindst ét af ønskerne Uvægtet procentgrundlag Antal virksomheder langtidsledige eller personer med nedsat erhvervsevne, falder andelene. Og endelig når virksomhederne spørges helt konkret om, hvorvidt de inden for de sidste 3 år aktuelt har ansat langtidsledige eller personer med nedsat erhvervsevne, er andelene lavest. Private og offentlige virksomheder Generelt tager offentlige virksomheder et større ansvar end de private virksomheder. Ligeledes tager store virksomheder et større ansvar end små virksomheder, når socialt ansvar måles som i denne undersøgelse. Det er dog således, at der ikke er så stor forskel på store private og store offentlige virksomheder, mens små offentlige virksomheder tager et større ansvar end små private virksomheder. Undtagelsen fra dette generelle billede er det eksternt forebyggende ansvar, hvor de private virksomheder tager et større ansvar end de offentlige virksomheder, når der ses 21

22 på den del af det eksternt forebyggende ansvar, der omfatter støtte til lokalt foreningsarbejde fx idrætsklubber, spejderklubber og frivillige sociale foreninger. Når der ses på virksomhedernes deltagelse i integrationen, kan det konstateres, at 74 pct. af de offentlige virksomheder har haft mindst én langtidsledig eller én person på særlige vilkår ansat (inden for de sidste 3 år), mens det for de private virksomheder drejer sig om 24 pct. Det må således konkluderes, at det primært er de offentlige virksomheder, der står for integrationen af personer uden for arbejdsmarkedet. Det kan dog også konstateres, at 40 pct. af de store private virksomheder har haft en langtidsledig eller en person med nedsat erhvervsevne ansat. Det er altså de små private virksomheder, der tager det mindste afhjælpende ansvar, hvilket var forventeligt. Der er stor forskel på små offentlige og små private virksomheder, både hvad angår arbejdets indhold, og med hensyn til de formelle krav virksomhederne er underlagt. Den moderne virksomhed i forhold til den traditionelle virksomhed En gennemgående tese har været, at moderne virksomheder tager et større internt ansvar end traditionelle virksomheder, mens det forholder sig omvendt med det eksterne ansvar. En moderne virksomhed er i undersøgelsen defineret som en virksomhed med et højt teknologiniveau sammenlignet med virksomhederne inden for samme branche, stor kundeorientering, en maskinintensiv produktion samt prioritering af de menneskelige ressourcer i form af teamwork, større selvstændighed i arbejdet osv., set i forhold til de mere traditionelt orienterede virksomheder, der har et teknologiniveau under gennemsnittet, producerer standardprodukter, har en arbejdskraftintensiv produktion, og som ikke har ændret deres måde at organisere produktionen eller arbejdet på inden for de sidste 3 år. 22

23 Begrundelsen for tesen er, at moderne virksomheder, som de er defineret i denne undersøgelse, kræver meget af og er afhængige af deres ansatte, og derfor er det i virksomhedens interesse at sørge for, at medarbejderne trives fx i kraft af personalegoder og personalepolitikker. Disse virksomheder kan formentlig have vanskeligt ved at finde plads til fx langtidsledige eller personer med nedsat erhvervsevne. For det første fordi disse virksomheder kræver høje kvalifikationer, og for det andet fordi konsekvensen af de gode arbejdsforhold kan blive, at der stilles høje krav til dem, der bliver fastansat på virksomheden. Antagelsen viste sig at kunne bekræftes på nogle områder og afkræftes på andre. Når der ses på det interne ansvar, dvs. ansvaret over for egne medarbejdere, kan antagelsen bekræftes. Moderne virksomheder tager i højere grad et internt ansvar end traditionelle virksomheder. Vendes blikket mod det eksterne ansvar, kan tesen ikke bekræftes. Virksomheder, der tager et stort eksternt afhjælpende ansvar, er især karakteriseret ved en arbejdskraftintensiv produktion, at tilhøre servicesektoren og at have foretaget mange organisationsændringer inden for de sidste 3 år. Teknologiniveau og produkttype har derimod ingen betydning for omfanget af eksternt afhjælpende ansvar. Virksomhedens økonomiske situation Virksomhedens økonomiske situation og beskæftigelsesmæssige udvikling antages også at have indflydelse på omfanget af det sociale ansvar. Virksomheder, der selv vurderer, at virksomhedens situation er "ikke god" eller "mindre god", tager et større eksternt afhjælpende ansvar end virksomheder, der vurderer virksomhedens økonomiske situation som "særdeles god" eller "ret god". Dette kan betyde, at langtidsledige og personer med nedsat erhvervsevne udgør en attraktiv arbejdskraft for virksomheder, der vurderer virksomhedens økonomiske situation som dårlig. 23

24 Virksomheder, der har flere medarbejdere end for et år siden, tager et større eksternt afhjælpende ansvar end virksomheder, der har flere medarbejdere end for et år siden. Dette kan bl.a. skyldes, at der for at kunne modtage langtidsledige skal være tale om en merbeskæftigelse Perspektiver 2) mulige paradokser Den offentlige debat om virksomhedernes sociale ansvar har bl.a. drejet sig om at skabe nye måder at tackle sociale problemer på og på lidt længere sigt at ændre ansvarsfordelingen mellem det offentlige og virksomhederne (især de private virksomheder) i forhold til forebyggelse og løsning af sociale problemer. Denne undersøgelses formål har primært været at kortlægge, hvad danske virksomheder allerede gør på bestemte områder. Ud over denne kortlægning er det forsøgt belyst, hvilke virksomheder der tager et stort ansvar, og hvilke der tager et mindre ansvar. I det følgende vil det blive diskuteret, hvilke konsekvenser og paradokser der kan opstå, hvis det danske arbejdsmarked udvikler sig i retning af flere moderne og færre traditionelle virksomheder med hensyn til virksomhedernes deltagelse i forebyggelse og løsning af sociale problemer. Udgangspunktet for diskussionen kan passende blive taget i virksomhedernes egne holdningstilkendegivelser. Hovedparten af virksomhederne mener, at de i fremtiden bliver nødt til at påtage sig et større socialt ansvar for de grupper, der er uden for arbejdsmarkedet, men samtidig tilkendegives, at udviklingen i virksomhedernes situation i de senere år har gjort det sværere at have medarbejdere, der ikke er i stand til at yde en fuldt normal arbejdsindsats. Her er altså tale om et paradoks, hvor der på den ene side tales om et mere rummeligt arbejdsmarked og på den anden side om 2) Nogle af de efterfølgende overvejelser findes også i Holt, 1997b. 24

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004

Personalestyrelsen. Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten. Juni 2004 Personalestyrelsen CFU Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Juni 2004 Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Samarbejdsudvalget og Socialt kapitel i staten Publikationen kan bestilles

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 81% ( besvarelser ud af 99 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet

Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Strategisk Netværk Side 1 Seniorpolitik i Arbejdsdirektoratet Analyse af holdninger og synspunkter --- Denne analyse er et led i et projekt, som Arbejdsdirektoratet (ADIR) er ved at gennemføre med henblik

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (59 besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 12 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 68% (48 besvarelser ud af 71 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Psykisk arbejdsmiljø Samlet set oplever næsten halvdelen af alle akademikere, 48 pct., at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, og 38 pct. har

Læs mere

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål

Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Opfølgning på fælles LBR-konference: Arbejdsmarkedet i København Syd - fælles udfordringer og fælles mål Indledning Medlemmer fra de lokale beskæftigelsesråd i Køge, Greve, Solrød og Stevns var den 25.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Personalepolitiske holdninger og værdier

Personalepolitiske holdninger og værdier Personalepolitiske holdninger og værdier Århus Købmandsskole Aarhus Business College På Århus Købmandsskole lever vi af uddannelse og kompetenceudvikling af unge og voksne. Det er derfor vores mission

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (82 besvarelser ud af 114 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Personalepolitik UCC Marts 2010

Personalepolitik UCC Marts 2010 HR Personalepolitik Marts 2010 Personalepolitikken hos UCC Personalepolitik UCC Marts 2010 Side 1 af 11 Indledning og personalepolitikkens opbygning Personalepolitikken ønsker at favne bredt og samtidig

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 88% (198 besvarelser ud af 224 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere