En kortlægning af danske virksomheders sociale ansvar Helle Holt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kortlægning af danske virksomheders sociale ansvar Helle Holt"

Transkript

1 En kortlægning af danske virksomheders sociale ansvar Helle Holt København 1998 Socialforskningsinstituttet 98:1

2 En kortlægning af danske virksomheders sociale ansvar Forskningsleder: mag.scient.soc. Anders Rosdahl Forskningsgruppen om arbejdsmarkedsforhold Undersøgelsens følgegruppe: Elsebeth Foged, Arbejdsministeriet Niels Christian Andersen og Tina Voldby, Dansk Arbejdsgiverforening Michael Jacobsen, Landsorganisationen i Danmark Pernille Kvarning, Kommunernes Landsforening Elisabeth Lenzing, Amtsrådsforeningen Hans Bach, Projektgruppen FormidlingsCenter Aarhus Biørn Bakdal og Henriette Jul Hansen, Socialministeriet ISSN ISBN Sats og tilrettelæggelse: Socialforskningsinstituttet efter principlayout af Bysted A/S Omslag: Herman Bailey Oplag: Trykkeri: Holbæk Center-Tryk A/S Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 K Tlf Fax Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

3 Forord Den foreliggende rapport "En kortlægning af danske virksomheders sociale ansvar" er den afsluttende udgivelse fra Socialforskningsinstituttets forskningsprojekt af samme navn. Tidligere er offentliggjort arbejdspapiret "En kortlægning af danske virksomheders bidrag til løsning af sociale problemer - foreløbige resultater" (Holt, 1997). En engelsk version heraf, "Social Responsibility of Private Enterprises in Denmark (Holt, 1997a), er udgivet af Socialministeriet i forbindelse med den internationale konference: "A New Partnership for Social Cohesion" afholdt i København, oktober, Projektet blev igangsat i maj 1996 på foranledning af Socialministeriet. Undersøgelsens hovedformål er at kortlægge, i hvilket omfang danske virksomheder påtager sig et socialt ansvar over for egne medarbejdere, personer uden for arbejdsmarkedet og for lokalområdet samt at belyse virksomhedernes holdninger til et eventuelt øget socialt ansvar. Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af private og offentlige virksomheder. Socialforskningsinstituttets interviewerkorps har foretaget interviewene pr. telefon. Dataindsamlingen sluttede november Svarprocenten blev 80%. I alt er personaleansvarlige i virksomheder interviewet. Manuskriptet er læst og kommenteret af lektor Per Kongshøj Madsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Per Kongshøj Madsen takkes for gode råd og kommentarer. Endvidere takkes den meget aktive følgegruppe, der har været knyttet til projektet, for konstruktive diskussioner undervejs. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker cand.adm.pol. ph.d. Helle Holt. Projektet er finansieret af Socialministeriet. København, december 1997 Jørgen Søndergaard 3

4

5 Indhold Kapitel 1 Sammenfatning og perspektiver Problemstilling og baggrund Begreber, metode og data Resumé Hovedresultater Perspektiver mulige paradokser Undersøgelsens begrænsninger Rapportens disponering Kapitel 2 Baggrund, begreber og data Eksisterende viden på området Begreber En pragmatisk opdeling Karakteristik af virksomhederne Datamaterialet Metode Indekseringer Undersøgelsens begrænsninger og fordele Kapitel 3 En kortlægning af danske virksomheders sociale ansvar Almene tiltag over for egne medarbejdere Almene tiltag over for samtlige medarbejdere Almene tiltag over for medarbejdere med mindre børn Almene tiltag over for ældre medarbejdere Initiativer for medarbejdere i en særlig udsat position Konkrete aftaler i forbindelse med kriser Job på særlige vilkår Handicapgrupper Bidrag til lokalsamfundet Støtte til aktiviteter i lokalområdet Kortvarige praktikforløb Integration af personer uden for arbejdsmarkedet Holdninger til virksomheders sociale medansvar

6 De fire udsagn Hvilke opgaver har virksomhederne et medansvar for? Konkrete ønsker Opsummering Kapitel 4 Hvad karakteriserer virksomheder, der tager et socialt ansvar? Indeks dækkende det sociale ansvar Baggrundsvariablerne Hvilke karakteristika har betydning for virksomheders sociale ansvar? Internt forebyggende ansvar med et alment sigte Internt forebyggende ansvar rettet mod særlige grupper Internt afhjælpende ansvar Eksternt forebyggende ansvar rettet mod lokalområdet Eksternt afhjælpende ansvar Er der en sammenhæng mellem de forskellige former for socialt ansvar? Opsummering Kapitel 5 Incitamenter og barrierer i forhold til at tage et socialt ansvar Fastholdelse af egne medarbejdere Fastholdelse på almindelige overenskomstmæssige vilkår Fastholdelse på særlige vilkår uden offentlige tilskud Fastholdelse af medarbejdere på særlige vilkår med offentlige tilskud Opsamling Integration af personer uden for arbejdsmarkedet Ansættelse af personer uden for arbejdsmarkedet Ønsker om fremtidige ansættelser personer med nedsat erhvervsevne Ønsker om fremtidige ansættelser langtidsledige Opsummering

7 5.3. Stemningen på arbejdspladsen Opsummering på incitamenter og barrierer Bilag A Indeks og baggrundsvariabler Bilagstabeller Litteratur Socialforskningsinstituttets udgivelser siden

8

9 Kapitel 1 Sammenfatning og perspektiver 1.1. Problemstilling og baggrund Hovedformålet med denne undersøgelse er at kortlægge danske virksomheders sociale ansvar. Derudover er det hensigten at belyse, om de virksomheder, der har påtaget sig henholdsvis mange eller få sociale opgaver, har bestemte karakteristika. Baggrunden for undersøgelsen er, at der både i den danske og den internationale debat er blevet sat fokus på virksomheders rolle i forbindelse med forebyggelse og afhjælpning af sociale problemer. Socialministeriets kampagne "Det angår os alle" har sat dagsordenen for den danske debat. Denne kampagnes udgangspunkt er, at der skal ske en fornyelse af dansk socialpolitik, og i denne fornyelse tiltænkes den enkelte virksomhed en større rolle. Opfattelsen er, at man er nået til et punkt, hvor socialpolitikken ikke kan udvikles uden aktiv medvirken fra virksomhederne. På lidt længere sigt skal kampagnen også ses som et bud på, hvordan velfærdssamfundet skal se ud i fremtiden, og hvordan det kan forhindres, at samfundet yderligere polariseres i dem, der har fast arbejde, og dem, der ikke har (Duus, 1994). Fra politisk side har man forskellige muligheder for at tildele en aktør et nyt ansvarsområde. Man kan kun give en aktør et fuldt ansvar i juridisk forstand for en opgave, hvis man via lovgivning fastsætter fx kvoter eller lignende bestemmelser om virksomhedernes pligt til at ansætte fx langtidsledige og personer med nedsat erhvervsevne. Et alternativ er at prøve at få virksomheder til at handle socialt ansvarligt uden direkte regulering via lovgivning. Det kan fx bestå i, at der etableres økonomiske incitamenter for at fremme en 9

10 bestemt type adfærd fx løntilskud eller lignende ved ansættelse af særlige grupper. Endelig kan man forsøge at få virksomhederne til af sig selv at handle socialt ansvarligt bl.a. gennem forskellige former for holdningspåvirkning. Det er bl.a. den sidste vej, der diskuteres i Danmark. Via kampagnen "Det angår os alle" forsøger man at få virksomheder til at handle mere ansvarligt over for egne medarbejdere, personer uden for arbejdsmarkedet og lokalsamfundet. På baggrund af denne strategi har Socialministeriet bedt Socialforskningsinstituttet foretage en kortlægning af danske virksomheders bidrag til løsning og forebyggelse af sociale problemer. I hvilken udstrækning og på hvilken måde tager danske virksomheder i dag et socialt ansvar? 1.2. Begreber, metode og data Begrebet "virksomhedernes sociale ansvar" er langt fra klart defineret. Man kan, alt afhængigt af udgangspunkt, lægge forskellige betydninger i udtrykket. I denne undersøgelse har udgangspunktet været, hvad virksomheder konkret gør for at forebygge og løse sociale problemer. Der skelnes for det første mellem et internt og et eksternt socialt ansvar. Det interne ansvar vedrører virksomhedernes egne medarbejdere, mens det eksterne ansvar vedrører det omkringliggende samfund. Man kan endvidere sondre mellem et socialt ansvar for henholdsvis forebyggelse og afhjælpning (løsning) af sociale problemer. Kombineres disse to dimensioner, får man fire typer socialt ansvar: Et internt ansvar med et forebyggende sigte, dvs. almene tiltag over for egne medarbejdere fx generelle personalepolitiske 10

11 tiltag, familiepolitik, seniorpolitik og støtte til aktiviteter for medarbejderne fx idrætsklubber. Et internt ansvar med et afhjælpende sigte, dvs. tiltag over for egne medarbejdere i en særlig udsat position fx hjælp til medarbejdere i en krisesituation og fastholdelse af medarbejdere, der af den ene eller anden grund ikke lever op til præstationskravene mere. Et eksternt ansvar med et forebyggende sigte, dvs. tiltag rettet mod lokalsamfundet, fx økonomisk støtte til foreninger af forskellige slags og modtagelse af skoleelever i erhvervspraktik. Et eksternt ansvar med et afhjælpende sigte, dvs. tiltag rettet mod integration af personer på arbejdsmarkedet, fx ansættelse af personer med nedsat erhvervsevne og langtidsledige i jobtræning. Med udgangspunkt i denne pragmatiske opdeling af virksomheders sociale ansvar blev der konstrueret et spørgeskema, hvor de fire typer af socialt ansvar er søgt operationaliseret til konkrete spørgsmål. Den valgte definition af socialt ansvar er udtryk for en afgrænsning, idet socialt ansvar både kan opfattes snævrere og bredere end dette. Det betyder, at rapportens resultater alene må ses i forhold til præcis denne definition af socialt ansvar. Man kan således ikke slutte, at virksomheder, der i denne rapport scorer lavt på de valgte parametre, er socialt uansvarlige virksomheder. Man kan kun konkludere, at virksomhederne på de valgte parametre ligger på et lavere niveau end andre virksomheder, der målt på samme parametre ligger højere. Metode og data Undersøgelsens data er indsamlet via telefoninterview med virksomheder. Interviewene er foretaget af Socialforskningsinstituttets interviewerkorps i efteråret Interviewpersonen har så vidt muligt været den personaleansvarlige på virksomheden. Det vil sige, at det er ledelsens opfattelser, der kommer frem i besvarelserne. 11

12 Stikprøven omfatter et landsdækkende udsnit af private virksomheder og offentlige arbejdspladser i alt Virksomhederne er udtrukket fra det Centrale Erhvervsregister, Danmarks Statistik. Stikprøven er stratificeret efter antal ansatte samt efter om virksomheden er offentlig eller privat. Den samlede svarprocent er 80 pct., dvs. at datamaterialet omfatter svar fra virksomheder. Som følge af stratificeringen arbejdes der i de deskriptive dele af rapporten med vægtede tal, således at de præsenterede resultater kan anses for tilnærmelsesvist repræsentative for danske virksomheder Resumé Kortlægningen bekræfter, hvad tidligere undersøgelser også har vist, nemlig at danske virksomheder koncentrerer indsatsen om egne medarbejdere sammenlignet med indsatsen over for grupper uden for arbejdsmarkedet. Dette giver sig bl.a. udslag i, at mange danske virksomheder i dag har en personalepolitik og en uddannelsespolitik, at over halvdelen af virksomhederne har mindst én ordning rettet mod medarbejdere med små børn, og at over 1/3 af virksomhederne har mindst et tilbud til seniormedarbejdere. Med hensyn til det afhjælpende interne ansvar blev virksomhederne spurgt om, hvorvidt de på den ene eller anden måde har fastholdt medarbejdere, der ikke mere lever op til præstationskravene. 21 pct. har fastholdt en medarbejder enten på normale vilkår eller på særlige vilkår. Endvidere har 17 pct. undladt at fyre mindst én medarbejder efter 120 dages sygdom. Rettes blikket mod det eksterne ansvar er der stor forskel på det forebyggende og det afhjælpende ansvar. 3/4 af virksomhederne støtter mindst én lokal forening mv., ligesom over 3/4 af virksomhederne har haft mindst en type unge i praktik på virksomheden, typisk folkeskoleelever. 12

13 Vendes blikket mod det afhjælpende ansvar, falder andelene noget. Knapt 1/3 af virksomhederne har enten modtaget langtidsledige eller ansat personer med nedsat erhvervsevne. Generelt tager offentlige virksomheder hyppigere et socialt ansvar end de private virksomheder, og store virksomheder tager oftere et ansvar end små. Det er dog således, at store private og store offentlige virksomheder på de fleste mål ligner hinanden, mens de små offentlige virksomheder tager et større ansvar end de små private virksomheder. Virksomhedernes svar på undersøgelsens holdningsspørgsmål viser, at interviewpersonerne er enige i, at virksomhederne har et medansvar nu og i fremtiden både for egne medarbejdere og for personer, der er uden for arbejdsmarkedet. Materialet viser endvidere en antydning af, at moderne virksomheder tager et større internt ansvar end traditionelle virksomheder. Endelig kan det konstateres, at der er en sammenhæng mellem de forskellige former for socialt ansvar, således at virksomheder der tager et stort internt ansvar i højere grad også tager et stort eksternt ansvar Hovedresultater Forebyggende ansvar for egne medarbejdere Ses på de formelle politikker vedr. det internt forebyggende ansvar, viser undersøgelsen, at 94 pct. af de offentlige og 62 pct. af de private virksomheder har en formel personalepolitik, ligesom mange virksomheder har en uddannelsespolitik. Omfanget af politikker rettet mod medarbejdere med mindre børn og ældre medarbejdere fremgår af tabel 1.1 og tabel pct. har mindst et tilbud til medarbejdere med mindre børn, hvor det mest overraskende måske er, at hele 37 pct. angiver at tilbyde medarbejdere omsorgsdage ud over barns 1. sygedag. 13

14 Tabel 1.1. Virksomhederne fordelt efter familievenlige tiltag, særskilt for antal ansatte. Procent. Antal ansatte Over 200 I alt Omsorgsdage ud over barns 1. sygedag: Ja Nej Særlige arbejdstider for forældre: Ja Nej Børn med på arbejde: Ja Nej Arbejde hjemme hvis børn har behov: Ja Nej Fuld eller delvis løn under barsel: Ja Nej Mindst ét af ovenstående tilbud Uvægtet procentgrundlag Antal virksomheder Seniorpolitik er et område, der er stor bevågenhed omkring. Som det fremgår af tabel 1.2, er virksomhederne forholdsvis aktive på dette område. 61 pct. af de virksomheder, der inden for de sidste 3 år har haft en ældre medarbejder, har konkret tilbudt mindst én medarbejder enten deltidsarbejde, omplacering eller fratrædelsesordning. Som det fremgår af tabellen, er deltidsarbejde det mest almindelige at tilbyde. 14

15 Tabel 1.2. Virksomheder, der inden for de sidste 3 år har haft en medarbejder på 60 år eller derover, fordelt efter om virksomheden har tilbudt deltidsarbejde, omplacering eller fratrædelsesordning til en ældre medarbejder, særskilt efter antal ansatte. Procent. Antal ansatte Over 200 I alt Mulighed for deltidsarbejde: Ja Nej Mulighed for omplacering: Ja Nej Fratrædelsesordning: Ja Nej Mindst ét af ovenstående tilbud Uvægtet procentgrundlag Antal virksomheder Anm.: Tabellen omfatter kun virksomheder, der inden for de sidste 3 år har haft en medarbejder på 60 år eller derover. Afhjælpende ansvar for egne medarbejdere Vendes blikket mod det internt afhjælpende ansvar, fremgår det af tabel 1.3, at 39 pct. af virksomhederne har hjulpet mindst én medarbejder, der har været i en eller anden form for personlig krise. Fyring af medarbejdere på grund af 120 dages sygdom er ifølge tabellen kun forekommet på under 5 pct. af virksomhederne inden for de sidste 3 år. 17 pct. af virksomhederne oplyser, at de mindst én gang har undladt at fyre en medarbejder efter 120 dages sygdom. Fastholdelse af medarbejdere, der ikke (mere) lever op til præstationskravene, kan ske på mindst 3 forskellige måder. Medarbej- 15

16 Tabel 1.3. Virksomhederne fordelt efter om de inden for de sidste 3 år har gjort noget af følgende, særskilt for antal ansatte. Procent. Antal ansatte Over 200 I alt Undladt at fyre en medarbejder efter 120 dages sygdom: Ja Nej Ikke oplevet 1) Tilbudt en medarbejder at betale for en alkoholbehandling: Ja Nej Ikke oplevet 1) Tilbudt hjælp ved personlige krisesituationer: Ja Nej Ikke oplevet 1) Tilbudt økonomisk støtte til særlig lægebehandling: Ja Nej Ikke oplevet 1) Har gjort én af ovenstående ting Uvægtet procentgrundlag Antal virksomheder ) "Ikke oplevet" betyder, at virksomheden inden for de sidste 3 år ikke har oplevet, at en medarbejder har været syg i 120 dage, ikke har oplevet en medarbejder med alkoholproblemer osv. 16

17 deren kan blive fastholdt på almindelige overenskomstmæssige vilkår, på særlige vilkår uden offentlige tilskud, fx i henhold til de sociale kapitler i overenskomsterne, og på særlige vilkår med offentlige tilskud (fx 50/50 ordningen). Som det fremgår af tabel 1.4, har i alt 21 pct. af samtlige virksomheder fastholdt mindst én medarbejder på en af de ovennævnte måder inden for de sidste 3 år. Den største andel er blevet fastholdt på almindelige vilkår, mens en noget mindre andel er blevet fastholdt på særlige vilkår. Halvdelen af virksomheder med ansatte og 68 pct. af virksomhederne med over 200 ansatte har inden for de sidste 3 år fastholdt en medarbejder på den ene eller anden måde. Det vil sige, at det er de små virksomheder, der trækker gennemsnittet ned. Tabel 1.4. Virksomhederne fordelt efter om de inden for de sidste 3 år har fastholdt en medarbejder, der ikke mere levede op til præstationskravene, særskilt for antal ansatte. Procent. Antal ansatte Fastholdt en medarbejder: Over 200 I alt På normale overenskomstmæssige vilkår: Ja Nej På særlige vilkår uden offentlige tilskud: Ja Nej På særlige vilkår med offentlige tilskud: Ja Nej Har fastholdt mindst én medarbejder Uvægtet procentgrundlag Antal virksomheder

18 Virksomhederne blev spurgt om grundene til, at de fastholdte medarbejdere ikke mere levede op til præstationskravene. Her svarer virksomhederne primært sygdom, nedslidning eller alder. Virksomhederne angiver følgende grunde til at fastholde medarbejderne: Der er tale om en social forpligtelse, virksomheden har behov for medarbejderens kompetence og erfaring og endelig, at der kan være tale om en økonomisk gevinst, hvis der er tale om ansættelser med offentlige tilskud. Integration af personer uden for arbejdsmarkedet I hvor høj grad virksomheder deltager i integrationen af personer uden for arbejdsmarkedet, dvs. udøver eksternt afhjælpende ansvar, har været meget debatteret i de senere år. Virksomhederne kan deltage på forskellig vis. De kan fx modtage ledige i jobtræning, eller de kan ansætte personer på særlige vilkår. Som det fremgår af tabel 1.5 har 28 pct. af samtlige virksomheder modtaget ledige i tidsbegrænsede jobtræningsforløb, og dertil skal lægges 21 pct. af de offentlige virksomheder, der har haft personer i puljejob. Derimod er der kun 5 pct., der har ansat personer på særlige vilkår. At der er flere virksomheder, der har modtaget ledige end ansat personer på særlige vilkår, er ikke overraskende, idet der er tale om to forskellige grupper af mennesker og to forskellige typer af job, og dermed er det også to forskellige beslutninger, den enkelte virksomhed skal tage. De langtidslediges eneste problem er i udgangspunktet, at de har været ledige længe. Derudover er der tale om tidsbegrænsede job. Personer ansat på særlige vilkår har pr. definition en nedsat erhvervsevne, og her er jobbene i princippet varige. 1) 1) Med "varige job" menes job, der i princippet kan vare frem til, at personen trækker sig ud af arbejdsmarkedet af naturlige årsager. Ansatte i job på særlige vilkår er dog omfattet af de almindelige overenskomstmæssige regler om opsigelse. 18

19 Tabel 1.5. Virksomhederne fordelt efter om de inden for de sidste 3 år har modtaget ledige i tidsbegrænsede optræningsforløb, i varige 1) job på særlige vilkår eller i puljejob, særskilt for antal ansatte. Procent. Antal ansatte Over 200 I alt Tidsbegrænsede optræningsforløb: Ja Nej Varige job på særlige vilkår: Ja Nej Puljejob: 2) Ja Nej Mindst ét af ovenstående tilbud Uvægtet procentgrundlag Antal virksomheder ) Varige job betyder, at vedkommende i princippet kan blive i stillingen til den forlades af naturlige årsager, men selvfølgelig kan vedkommende opsiges efter almindeligt gældende regler. 2) Er kun en mulighed for offentlige virksomheder. Procentgrundlaget er derfor alene offentlige virksomheder i denne del af tabellen. Virksomhederne er blevet spurgt om deres motiv til at medvirke til integrationen. Den sociale forpligtelse nævnes som en hovedbegrundelse. En anden begrundelse er økonomien. En del virksomheder angiver, at det kan betale sig økonomisk at medvirke til integrationen. Endvidere påpeger nogle af virksomhederne, at den ekstra arbejdskraft også gør det attraktivt at ansætte langtidsledige og/eller personer med nedsat erhvervsevne. De virksomheder, der ikke har medvirket til integrationen og heller ikke ønsker at gøre dette, er blevet spurgt om grunden 19

20 hertil. Virksomhederne angiver som primære begrundelser, at de ikke har arbejdsopgaver til sådanne personer, og at det er for ressourcekrævende. Endvidere nævner enkelte virksomheder, at de har haft dårlige erfaringer med sådanne ansættelser før. Endelig blev det belyst, om der er en sammenhæng mellem de forskellige former for socialt ansvar. Her kan det konkluderes, at der er en tendens til, at virksomheder, der tager et stort socialt ansvar inden for et område, også tager et ansvar inden for et andet område. Det vil sige, at virksomheder, der tager et stort internt ansvar i højere grad også tager et stort eksternt ansvar. Virksomhedernes holdning til deltagelse i det sociale ansvar Virksomhederne er blevet bedt om at tage stilling til forskellige udsagn om udviklingen på virksomhederne set i relation til det sociale ansvar. 88 pct. af de offentlige og 71 pct. af de private virksomheder er enige i, at virksomheder generelt bliver nødt til at påtage sig et større socialt medansvar for grupper, der er uden for arbejdsmarkedet ved at ansætte langtidsledige og personer med nedsat erhvervsevne i fremtiden. Virksomhederne er endvidere blevet spurgt om, hvorvidt de mere konkret har ønsker om at modtage langtidsledige og personer med nedsat erhvervsevne. 44 pct. af virksomhederne har et ønske om enten at modtage langtidsledige eller at ansætte personer med nedsat erhvervsevne. Dette dækker dog over, at 36 pct. ønsker langtidsledige, mens 17 pct. ønsker personer med nedsat erhvervsevne. Til sammenligning kan tilføjes, at der var 31 pct. af virksomhederne, der inden for de sidste 3 år havde ansat langtidledige eller personer med nedsat erhvervsevne jf. tabel 1.5. Der er altså formentlig tale om et vist uudnyttet potentiale. Ovenstående resulater viser, at jo mere abstrakt virksomhederne skal forholde sig til det sociale ansvar desto mere positive er de. På det abstrakte niveau er virksomhederne enige i, at de kommer til at påtage sig et større ansvar. Når der spørges lidt mere konkret, nemlig om virksomheden har ønsker om at ansætte 20

21 Tabel 1.6. Virksomhederne fordelt efter om de har ønsker om at ansætte personer med nedsat erhvervsevne eller langtidsledige, særskilt for antal ansatte. Procent. Antal ansatte Over 200 I alt Personer med nedsat erhvervsevne: Ja Nej Ved ikke Langtidsledige: Ja Nej Ved ikke Mindst ét af ønskerne Uvægtet procentgrundlag Antal virksomheder langtidsledige eller personer med nedsat erhvervsevne, falder andelene. Og endelig når virksomhederne spørges helt konkret om, hvorvidt de inden for de sidste 3 år aktuelt har ansat langtidsledige eller personer med nedsat erhvervsevne, er andelene lavest. Private og offentlige virksomheder Generelt tager offentlige virksomheder et større ansvar end de private virksomheder. Ligeledes tager store virksomheder et større ansvar end små virksomheder, når socialt ansvar måles som i denne undersøgelse. Det er dog således, at der ikke er så stor forskel på store private og store offentlige virksomheder, mens små offentlige virksomheder tager et større ansvar end små private virksomheder. Undtagelsen fra dette generelle billede er det eksternt forebyggende ansvar, hvor de private virksomheder tager et større ansvar end de offentlige virksomheder, når der ses 21

22 på den del af det eksternt forebyggende ansvar, der omfatter støtte til lokalt foreningsarbejde fx idrætsklubber, spejderklubber og frivillige sociale foreninger. Når der ses på virksomhedernes deltagelse i integrationen, kan det konstateres, at 74 pct. af de offentlige virksomheder har haft mindst én langtidsledig eller én person på særlige vilkår ansat (inden for de sidste 3 år), mens det for de private virksomheder drejer sig om 24 pct. Det må således konkluderes, at det primært er de offentlige virksomheder, der står for integrationen af personer uden for arbejdsmarkedet. Det kan dog også konstateres, at 40 pct. af de store private virksomheder har haft en langtidsledig eller en person med nedsat erhvervsevne ansat. Det er altså de små private virksomheder, der tager det mindste afhjælpende ansvar, hvilket var forventeligt. Der er stor forskel på små offentlige og små private virksomheder, både hvad angår arbejdets indhold, og med hensyn til de formelle krav virksomhederne er underlagt. Den moderne virksomhed i forhold til den traditionelle virksomhed En gennemgående tese har været, at moderne virksomheder tager et større internt ansvar end traditionelle virksomheder, mens det forholder sig omvendt med det eksterne ansvar. En moderne virksomhed er i undersøgelsen defineret som en virksomhed med et højt teknologiniveau sammenlignet med virksomhederne inden for samme branche, stor kundeorientering, en maskinintensiv produktion samt prioritering af de menneskelige ressourcer i form af teamwork, større selvstændighed i arbejdet osv., set i forhold til de mere traditionelt orienterede virksomheder, der har et teknologiniveau under gennemsnittet, producerer standardprodukter, har en arbejdskraftintensiv produktion, og som ikke har ændret deres måde at organisere produktionen eller arbejdet på inden for de sidste 3 år. 22

23 Begrundelsen for tesen er, at moderne virksomheder, som de er defineret i denne undersøgelse, kræver meget af og er afhængige af deres ansatte, og derfor er det i virksomhedens interesse at sørge for, at medarbejderne trives fx i kraft af personalegoder og personalepolitikker. Disse virksomheder kan formentlig have vanskeligt ved at finde plads til fx langtidsledige eller personer med nedsat erhvervsevne. For det første fordi disse virksomheder kræver høje kvalifikationer, og for det andet fordi konsekvensen af de gode arbejdsforhold kan blive, at der stilles høje krav til dem, der bliver fastansat på virksomheden. Antagelsen viste sig at kunne bekræftes på nogle områder og afkræftes på andre. Når der ses på det interne ansvar, dvs. ansvaret over for egne medarbejdere, kan antagelsen bekræftes. Moderne virksomheder tager i højere grad et internt ansvar end traditionelle virksomheder. Vendes blikket mod det eksterne ansvar, kan tesen ikke bekræftes. Virksomheder, der tager et stort eksternt afhjælpende ansvar, er især karakteriseret ved en arbejdskraftintensiv produktion, at tilhøre servicesektoren og at have foretaget mange organisationsændringer inden for de sidste 3 år. Teknologiniveau og produkttype har derimod ingen betydning for omfanget af eksternt afhjælpende ansvar. Virksomhedens økonomiske situation Virksomhedens økonomiske situation og beskæftigelsesmæssige udvikling antages også at have indflydelse på omfanget af det sociale ansvar. Virksomheder, der selv vurderer, at virksomhedens situation er "ikke god" eller "mindre god", tager et større eksternt afhjælpende ansvar end virksomheder, der vurderer virksomhedens økonomiske situation som "særdeles god" eller "ret god". Dette kan betyde, at langtidsledige og personer med nedsat erhvervsevne udgør en attraktiv arbejdskraft for virksomheder, der vurderer virksomhedens økonomiske situation som dårlig. 23

24 Virksomheder, der har flere medarbejdere end for et år siden, tager et større eksternt afhjælpende ansvar end virksomheder, der har flere medarbejdere end for et år siden. Dette kan bl.a. skyldes, at der for at kunne modtage langtidsledige skal være tale om en merbeskæftigelse Perspektiver 2) mulige paradokser Den offentlige debat om virksomhedernes sociale ansvar har bl.a. drejet sig om at skabe nye måder at tackle sociale problemer på og på lidt længere sigt at ændre ansvarsfordelingen mellem det offentlige og virksomhederne (især de private virksomheder) i forhold til forebyggelse og løsning af sociale problemer. Denne undersøgelses formål har primært været at kortlægge, hvad danske virksomheder allerede gør på bestemte områder. Ud over denne kortlægning er det forsøgt belyst, hvilke virksomheder der tager et stort ansvar, og hvilke der tager et mindre ansvar. I det følgende vil det blive diskuteret, hvilke konsekvenser og paradokser der kan opstå, hvis det danske arbejdsmarked udvikler sig i retning af flere moderne og færre traditionelle virksomheder med hensyn til virksomhedernes deltagelse i forebyggelse og løsning af sociale problemer. Udgangspunktet for diskussionen kan passende blive taget i virksomhedernes egne holdningstilkendegivelser. Hovedparten af virksomhederne mener, at de i fremtiden bliver nødt til at påtage sig et større socialt ansvar for de grupper, der er uden for arbejdsmarkedet, men samtidig tilkendegives, at udviklingen i virksomhedernes situation i de senere år har gjort det sværere at have medarbejdere, der ikke er i stand til at yde en fuldt normal arbejdsindsats. Her er altså tale om et paradoks, hvor der på den ene side tales om et mere rummeligt arbejdsmarked og på den anden side om 2) Nogle af de efterfølgende overvejelser findes også i Holt, 1997b. 24

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 106 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2010 DERIKTHUI HELLE HOLT SØREN JENSEN LARS BRINK THOMSEN

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

01:12 Virksomheders sociale engagement

01:12 Virksomheders sociale engagement 01:12 Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2001 Anette Kruhøffer & Jan Høgelund Socialforskningsinstituttet 01:12 Virksomheders sociale engagement Årbog 2001 er den tredje

Læs mere

Virksomheders sociale engagement

Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2001 Sammenfatning Anette Kruhøffer & Jan Høgelund Socialforskningsinstituttet 01:13 Virksomheders sociale engagement Denne pjece sammenfatter resultaterne fra Årbog

Læs mere

Virksomheders sociale engagement

Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 2002 Sammenfatning Joachim Boll & Anette Kruhøffer København 2002 Socialforskningsinstituttet 02:20 Virksomheders sociale engagement Årbog 2002 - Sammenfatning Forskningsleder:

Læs mere

Virksomheders sociale engagement

Virksomheders sociale engagement Virksomheders sociale engagement Årbog 1999 Sammenfatning Mona Larsen, Anders Rosdahl & Hanne Weise Socialforskningsinstituttet 99:20 Virksomheders sociale engagement Denne pjece sammenfatter resultaterne

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2006 07:06 VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT 07:06. M.M. Miiller, L. Havn, H. Holt, S.

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2006 07:06 VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT 07:06. M.M. Miiller, L. Havn, H. Holt, S. 07:06 ÅRBOG 2006 Undersøgelsen, der er finansieret af Beskæftigelsesministeriet, viser blandt andet, at 83 pct. af lønmodtagerne i dag er positivt stemt over for ansættelse af personer med anden etnisk

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2004 SA MMENFATNING A F M A RT IN S. JØRGENSEN 04:24 VIRKSOMHEDERS SOCI A LE ENGAGEMENT ÅRBOG 2004 SA MMENFAT NING A F M A RTIN S. JØRGENSEN K Ø B E N H AV N 2 0

Læs mere

LEDERNE OG DET SOCIALE ENGAGEMENT ANDERS ROSDAHL OG HANS ULDALL-POULSEN 03:05

LEDERNE OG DET SOCIALE ENGAGEMENT ANDERS ROSDAHL OG HANS ULDALL-POULSEN 03:05 LEDERNE OG DET SOCIALE ENGAGEMENT ANDERS ROSDAHL OG HANS ULDALL-POULSEN 03:05 LEDERNE OG DET SOCIALE ENGAGEMENT ANDERS ROSDAHL HANS ULDALL-POULSEN KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:05 FORORD

Læs mere

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse

Virksomhedernes holdninger til ansættelse og beskæftigelse af seniorer. - En spørgeskemaundersøgelse . - En spørgeskemaundersøgelse Marts 2003 Forord Vi hører ofte udtalelser om, at de ældre medarbejdere bør blive på arbejdsmarkedet så længe som muligt. Ikke mindst set i lyset af de faldende årgange.

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

Ansatte på særlige vilkår

Ansatte på særlige vilkår Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aftalebaserede skånejob

Aftalebaserede skånejob Mange overenskomster rummer mulighed for, at virksomhederne kan oprette skånejob til medarbejdere, der ikke mere kan klare kravene i en almindelig stilling. Disse aftalebaserede skånejob er en del af den

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Virksomhedernes Sociale Barometer

Virksomhedernes Sociale Barometer Virksomhedernes Sociale Barometer 1. Vi er en socialt ansvarlig og rummelig virksomhed Socialt engagement og rummelighed er en integreret del af vores virksomhed. Vi er åbne over for at ansætte personer

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder.

KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. N O TAT KL-undersøgelse af samarbejdet mellem jo b- centre og virksomheder KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. Spørgeskemaet

Læs mere

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen

Overgang til efterløn. Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Thomas Michael Nielsen Overgang til efterløn Udgivet af Danmarks Statistik Juni 2005 Oplag: 500 Danmarks Statistiks Trykkeri Pris: 126,00 kr. inkl. 25 pct. moms ISBN: 87-501-1478-6

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN

SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN. Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 310 Offentligt SFl NYE VEJE TIL REKRUTTERING OG KVALITET I ÆLDREPLEJEN KRESTA SØRENSEN NIELS RASMUSSEN DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD OMSORG OG E T

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi

Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Notat Tegn på flaskehalse og rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Selvom dansk økonomi fortsat befinder sig under førkrise-niveauet, og det endnu er for tidligt at tale om et egentligt opsving, mærker

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT

VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT VIRKSOMHEDERS SOCIALE ENGAGEMENT ÅRBOG 2004 A F HELLE HOLT / M A RT IN S. JØRGENSEN / SØR EN JENSEN / DORT HE L A NGE / MONA L A R SEN / R IT T N YG A A R D 04:23 VIRKSOMHEDERS SOCI A LE ENGAGEMENT ÅRBOG

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR OVERBLIK OVERBLIK Hvem står bag? Side 3 Overblik På forkant Sygepolitik Hvad er indholdet i pjecerne? Særlige vilkår Side 4

Læs mere

Indstilling. Personaleredegørelse Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Indstilling. Personaleredegørelse Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 16. maj 2013 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Personaleredegørelse 2012 1. Resume Personaleredegørelse 2012 belyser en række personalemæssige

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR PÅ FORKANT PÅ FORKANT Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad kan vi gøre i dag? Status:

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Form Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis?

Form Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis? Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvordan styrker vi fastholdelsen af seniorer? Hvilken sammenhæng er der til den øvrige personalepolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137)

Tilfredshed 2010/11. Sygehusapoteket. Januar Fortroligt. Region Nordjylland. Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Tilfredshed 21/11 Region Nordjylland Januar 211 Gitte Søndergaard Nielsen Svarprocent: 94% (129/137) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Strategi

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Style & Wellness College Aalborg. Style & Wellness College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Style & Wellness College Aalborg. Style & Wellness College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 64,5 Administration og information 68,4 58,4 Rekruttering af elever 60,5 70,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 69,8 76,9

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Vækstbarometer. Flygtninge i virksomhederne. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Flygtninge i virksomhederne. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Flygtninge i virksomhederne Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Digitalisering af danske virksomheder

Digitalisering af danske virksomheder Digitalisering af danske virksomheder Indholdsfortegnelse Digitalisering af danske virksomheder. 3 Digitalisering en vej til øget vækst og produktivitet 4 Større virksomheder ser mere potentiale i digitalisering

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 01:2009 ARBEJDSPAPIR Jan Høgelund Brian Larsen HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet

Notat. Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Notat Analyse af barrierer for SME vedr. ansættelse af personer på kanten af arbejdsmarkedet Indhold Indhold og opsummering... 2 Baggrund... 3 Om undersøgelsen... 3 Begrundelse for ansættelse... 3 Erfaringer

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere