Notat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017
|
|
- Arthur Carstensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljø & biodiversitet J.nr Ref. ESCIFT Den 20. februar 2017 Notat om høringssvar fra høring over Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 NaturErhvervstyrelsen har den 7. december 2016 sendt Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 i høring med høringsfrist den 4. januar Der er modtaget høringssvar fra: - Agro Pro Sjælland, jf. pkt. 1 - Dansk Land- og Strandjagt, jf. pkt. 2 - Danmarks Jægerforbund, jf. pkt. 3 - Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, jf. pkt. 4 - Miljøstyrelsen, jf. pkt. 5 - Landbrug & Fødevarer, jf. pkt. 6 - Bæredygtigt Landbrug, jf. pkt. 7 Danske Vandværker og Erhvervsministeriet har meddelt, at der ikke er bemærkninger til udkast til ændring af bekendtgørelsen. Høringssvar 1. Agro Pro Sjælland 1.1 Kortlagene må gerne gøres mere tydelige, evt. med forskellige skraveringer, eller forskellige farver, hvor grøn ikke er et ret smart valg. Opfølgning NaturErhvervstyrelsen vil i forbindelse med evalueringen af ordningen i 2017 vurdere, om farvevalget ift. kortlagene skal ændres. 2. Dansk Land- og Strandjagt 2.1 Vi opfordrer dog NaturErhvervstyrelsen til, at der indgår flere vildtvenlige planter i efterafgrøderne, end i vejledningen, i forbindelse med reducering af kvælstofudledning. Der er planteavlsrådgivere der efterlyser, tilladelse til at bruge mere vildtvenlige arter, som Listen over godkendte efterafgrødearter følger reglerne for de pligtige efterafgrøder. Vi er ved at undersøge, om vi kan tage nye arter med som pligtige efterafgrøder fremadrettet. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN mail@naturerhverv.dk
2 efterafgrøder - til gavn for ager-høns, fasaner, harer, hjortevildt og insekter, - end denne vejledning anbefaler. Dansk Land og Strandjagt vil gøre NaturErhvervstyrelsen opmærksom på denne artikel fra SAGRO: om vildtvenlige efterafgrøder, dette giver Dansk Land og Strandjagt anledning til at spørge styrelsen, hvad begrundelsen er, for at de i artiklen omtalte plantearter, ikke er at finde i vejledningen. 2.2 Dansk Land- og Strandjagt ser med skepsis på nedvisning med sprøjtning. Marker der er nedvisnede med round-up udgør ikke noget spisekammer for markens fauna, hvilket den ville gøre helt indtil en mekanisk bearbejdning skal finde sted. Formålet med er ordningen er at reducere kvælstofudvaskningen henover efteråret. Ordningen sætter derfor generelle regler for, hvornår efterafgrøden tidligst må destruere, men ikke metoder til hvordan. 3. Danmarks Jægerforbund 3.1 Danmarks Jægerforbund finder det positivt, at der indføres målrettede virkemidler i dansk miljøregulering. Men det bekymrer Danmarks Jægerforbund, at både ordningen med målrettede efterafgrøder samt ordningerne med MFO og pligtige efterafgrøder, giver landmænd ret til at destruere og nedpløje efterafgrøderne henholdsvis den 20. og 27 oktober. Til trods for, at der på dette tidspunkt stadig kan være vækst i efterafgrøderne. Det virker desuden besynderligt, at marker med efterafgrøder må pløjes tidligere, end marker, hvor der ikke er efterafgrøder på. Da der er forbud mod at pløje frem til henholdsvis 1. november på lerjord og 1. februar på sandjord, forud for etablering af vårafgrøder. Reglerne for tidligste destruktion af de målrettede efterafgrøder er fastsat med udgangspunkt i de gældende bestemmelser for pligtige efterafgrøder. Med den fastsatte dato sikres kvælstofeffekten af efterafgrøderne under samtidig hensyntagen til landmandens drift. Der er dog ikke noget, der forhindrer landmanden i at lade efterafgrøderne stå på marken i længere tid, hvis det passer ind i hans sædskifte. Arealer udlagt med målrettede efterafgrøder er ligesom pligtige efterafgrøder undtaget fra den generelle regel om forbud mod jordbearbejdning forud for vårsæd. På disse arealer skal jordbrugeren i stedet følge de fastsatte regler for tidligste destruktion af efterafgrøderne. Danmarks Jægerforbund foreslår, at fristerne for destruktion og nedpløjning af efterafgrøder, som minimum følger de generelle regler for jordbehandling forud for etablering af vårafgrøder. Danmarks Jægerforbund så gerne, at alle efterafgrøder først må destrueres efter 1. februar, da de henover vinteren kan give både dækning og føde til vildtet. 2
3 4. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 4.1 Side 7: I forhold til ID-15 oplande kan det præciseres, at der er cirka områder. Samtidig er det ikke korrekt at ID-15 oplande er afgrænset ud fra forhold i de dybere jordlag. Vi foreslår at den sætning slettes, det er fint at skrive at afgrænsningen ikke er synlig i landskabet. 4.2 Side 7: står i en fodnote, at Danmark er inddelt i 90 kystvandoplande. De 90 er delvandoplande. 4.3 Side 9: Tilskudssats. Her bør henvises til afsnit 4.11, som beskriver hvilke forskellige efterafgrøder, der allerede findes i dag, og som man derfor ikke kan søge tilskud til. 4.4 Side 13, afsnit 4.11: Her bør tilføjes at landmanden ikke kan få tilskud til husdyrefterafgrøder eller efterafgrøder udlagt i forbindelse med kvægundtagelsen. 4.5 Side 15: Er kortet korrekt? Mener der er kommet ændringer. 4.6 Side 19, nederst: Her står: Når ID15-områder med grundvandsbehov åbner d.1. februar er der kun lagt midler i systemet til at dække grundvandsbehov. Betyder det at der er fastsat et tilskudsloft pr. ID15-område eller pr. kystvandopland? Og mener I tilskud i stedet for midler? 4.7 Side 27: Prioritering i kontrollen. Her bør de øvrige husdyrefterafgrøder også fremgå. Det er i overensstemmelse med SVANA besluttet, at fastholde begrebet kystvandoplande. Kortet bliver rettet til, så det stemmer overens med de justerede data. Tilskudsloftet er fastsat pr. kystvandopland. Midler henviser til tilskud. Afsnittet omformuleres på baggrund af bemærkningerne. 3
4 5. Miljøstyrelsen 5.1 Side 7: andet afsnit. Der står, at der kun er mulighed for at søge inden for udpegede kystvandoplande. Der bør tilføjes områder med grundvands-indsatsbehov uden for ID90 med et indsatsbehov. 5.2 Side 10: Er områder med grundvandsindsatsbehov inkluderet? 5.3 Side 13: Det bør præciseres at pligtige efterafgrøder er incl. Husdyrefterafgrøder. 5.4 Side 27: Det bør præciseres at pligtige efterafgrøder er inkl. Husdyrefterafgrøder. 5.5 Side 28: Er det rigtigt, at man kan mangle 50 % og kun få en støttereduktion på 25 %? 6. Landbrug & Fødevarer 6.1 Side 7, Afsnit 2.1: Hvis der bliver indført et krav om obligatoriske efterafgrøder, skal disse også etableres i Det foreslås tilføjet: i efteråret 2017, som et ekstra krav i planperioden 2017/ Side 7, afsnit 2.1: Hvis der mangler en yderligere kvælstofsreduktion, bliver det omregnet til et krav om etablering af obligatoriske efterafgrøder. Det foreslås tilføjet: i efteråret 2017, som et ekstra krav i planperioden 2017/ Side 7, afsnit 2.1: Det bør beskrives om der vil komme obligatorisk krav pr. ID15-opland eller pr. kystvandopland Giver ikke anledningen til ændringer Hele Danmark er inddelt i 90 kystvandoplande. Alle kystvandoplande, hvor der er et indsatsbehov i forhold til grund- eller kystvand, er omfattet af tilskudsordningen. Alle områder med et indsatsbehov i forhold til grundvand, ligger dermed inden for de udpegede kystvandoplande. Ja, alle områder med et indsatsbehov i forhold til grundvand er inkluderet i ordningen. Nej, hvis der mangler 50 pct. mister man støtten til de 50 pct. Herunder reduceres støtten til de resterende efterafgrøder med 25 pct.. Et evt. obligatorisk krav blive opgjort pr. ID15- opland. Dette tilføjes i afsnittet 2.1 4
5 6.4 Side 7, afsnit 2.1: Der mangler beskrivelse af om et eventuelt krav om obligatoriske efterafgrøder skal opfyldes i det enkelte ID15 opland, eller på de berørte bedrifter. 6.5 Afsnit 2.2 Hver uge bliver det oplyst Burde være dagligt. 6.6 Side 9, afsnit 3: men du kan ikke søge tilskud til målrettede efterafgrøder til det samme areal, som du anvender som MFO-efterafgrøder Der mangler oplysning om de målrettede efterafgrøder kan søges til det samme areal, der anvendes som pligtige efterafgrøder, de nye husdyrefterafgrøder eller arealer som indgår i 70 pct.-kravet på 2,3 DE kvægbrug. 6.7 Side 10 afsnit 4: Det vil være godt, hvis det kort blev beskrevet øverst helt overordnet hvem der kan søge eller ikke søge. Det gælder vel helt overordnet at alle kan søge, med undtagelse af økologiske bedrifter. 6.8 Side 10, afsnit 4.2: Hvis marken ligger der har det laveste områdenummer. Det bør præciseres, at der tænkes på det laveste ID15 områdenummer. 6.9 Side 11, afsnit 4.4: Målrettede efterafgrøder er stedfaste. Et eventuelt krav om obligatoriske efterafgrøder vil blive nærmere beskrevet i en særskilt vejledning. NAER udarbejder en liste over antal ledige og ansøgte hektar målrettede efterafgrøder på kystvandoplandsniveau samt på ID15-niveau. Listen vil være tilgængelig i Tast selv-service, hvor ansøger selv kan trække denne efter behov. Af listen vil det også fremgå, hvor mange hektar der maksimalt kan ansøges om i de enkelte kystvandoplande samt de ønskede antal hektar for ID15-områderne. Listen opdateres én gang i døgnet i løbet af natten Kombinationsmuligheder mellem målrettede efterafgrøder og andre efterafgrødekrav er nærmere beskrevet i kapitel 4, afsnit Der vil blive indsat en henvisning til afsnittet. Der vil blive tilføjet et særskilt afsnit om, hvem der kan søge ordningen. Det er tidligere oplyst, at de målrettede efterafgrøder godt kan flyttes inden for samme ID15 opland, hvis det nye areal er af samme størrelse eller mindre. Dette bør beskrives. 5
6 6.10 Side 12, afsnit 4.7 og 4.11: I Fælleskema med både Med erstattes med som. Hvad med husdyrefterafgrøder? Bliver de regnet som pligtige efterafgrøder? Hvad med arealer der indgår i 70 pct. kravet på 2,3 DE-kvægbrug Betingelserne for husdyrefterafgrøder og pligtige efterafgrøder er de samme, men kravet om husdyrefterafgrøderne skal udlægges ud over kravet om de pligtige efterafgrøder. De målrettede efterafgrøder skal udlægges ud over både husdyrefterafgrøder og de pligtige efterafgrøder. Begrundelsen herfor er, at man ønsker at sikre effekten af alle typer efterafgrøder. Og for at sikre den kvælstofreducerende effekt kan frivillige målrettede efterafgrøder, der etableres som græsudlæg ikke kan medregnes til opfyldelse af 70 procent kravet ved 2,3 DE bedrifter 6.11 Side 12, afsnit 4.8: NAER har nævnt, at der skal regnes eftervirkning (17/25 kg N) af de målrettede efterafgrøder. Det bør tilføjes. Der vil blive fratrukket forfrugtsværdi/eftervirkning af de udlagte målrettede efterafgrøder i 2017 i forbindelse med gødningskvoteberegningen for planperioden 2017/18. Der skal trækkes eftervirkning på 25 kg N fra, hvis der anvendes organisk gødning, som svarer til 0,8 DE/ha eller derover, og 17 kg N fra, hvis du anvender organisk gødning, som svarer til mindre end 0,8 DE/ha Side 12, afsnit 4.9: Etablerer du efterafgrøder i majs, skal du være særligt opmærksom på, at det er veletablerede. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 4.12 Ja, det er korrekt, at der kan blive gennemført en efterkontrol ved etablering af efterafgrøder i majs. Der er krav om, at efterafgrøder i majs skal ligge frem til 1. marts Det må vel betyde, at man kan få en ekstra kontrol af afgrødedække mm., hvis en relativt tidlig efterårskontrol viser en for ringe dækning. Altså svarende til mulighederne ved pligtige efterafgrøder. Dette bør beskrives 6.13 Side 13, afsnit 4.11: Det bør nævnes hvis frivillige målrettede efterafgrøder, der etableres som græsudlæg ikke kan medregnes til opfyldelse af 70 procent kravet ved 2,3 DE bedrifter Frivillige målrettede efterafgrøder, der etableres som græsudlæg, kan medregnes til opfyldelse af 70 pct. kravet ved 2,3 DE bedrifter, hvis både betingelserne for tilskud og betingelserne for gøre brug af kvægundtagelsesbestemmelsen, er opfyldt. 6
7 6.14 Side 13, afsnit 4.12: Anmeld dit samlede areal med efterafgrøder Afsnit 4.12 præciseres. Der er angivet 3 typer efterafgrøder, der skal anmeldes i Skemaet Gødningskvote og efterafgrøder. Dot med MFO-efterafgrøder, der lever op til kravene om pligtige efterafgrøder bør fjernes, da de indgår i arealet under dot 1 pligtige efterafgrøder. Det forvirrer mere end det gavner, da MFO-efterafgrøderne jo alene anmeldes i Fællesskemaet. Der mangler dot med Frivillig målrettede efterafgrøder hvor skal de ellers tilmeldes?? Og hvad med husdyrefterafgrøderne, skal de ikke også anmeldes? Det vil være godt hvis det beskrives, hvad der kommer til at gælde i forhold til afgrødekoder Side 13, afsnit 4.12: Du skal trække eftervirkning. svarer til 0,8 DE/ha... Skal det ikke ændres til over 80 kg N pr ha i organisk gødning Side 14, øverst: Fristen for at søge tilskud til er den I afsnittet ændres 0,8 DE/ha. til 80 kg N pr. ha. Under forudsætning af at udfasningen af dyreenhedsbegrebet vedtages. Skal ændres til: Fristen for at søge tilskud er den 6.17 Side 14, afsnit 5.1: Vedr. ledige hektar. Nedtælling i Tast selv ved ansøgning er ønskeligt, så ansøger kan rette til. Det er tidligere oplyst, at hvis der ikke er plads i oplandet ved ansøgning, vil man i Tast Selv få oplyst, hvor mange ledige ha, der er i det givne ID15 opland. NAER kan stille to redskaber til rådighed i forbindelse med ansøgningen, som giver ansøger et overblik over ledige hektar. 1. En liste over ansøgte og ledige hektar, som ansøger selv kan trække i Tast selv. Listen viser hektar både for det pågældende kystvandopland samt de pågældende ID15-områder. Listen opdateres en gang dagligt. 2. Der er sat en validering op, som slår ud ved skemakontrollen, hvis der ikke er tilstrækkeligt med hektar tilbage i et eller flere kystvandoplande. Valideringen vil oplyse ansøger om hvor mange hektar, der maksimalt kan søges i kystvandoplandet samt nr. på de ID15-områder, som ansøger har søgt 7
8 hektar til i det pågældende kystvandopland. Dermed vil ansøger selv kunne fordele de oplyste antal hektar på de søgte ID15-områder Side 6, afsnit 5.2.1: Nyt afsnit mangler. Der mangler et afsnit med optimal placering i ansøgningsrunde et. Herunder, at hvis målet ikke nås i de enkelt ID15-oplande, så kan der forventes et obligatorisk krav Side 16, afsnit 5.2.1: Vedr. lav retention og retention over middel. Skriv gerne med ord hvad det betyder --> høj og lav effekt af efterafgrøderne. Der mangler beskrivelse af hvordan det eventuelle obligatoriske krav skal opfyldes på kystvandopland-niveau Side 19, afsnit 5.3.2: Vedr. ansøgning i flere runder. Der tilføjes et særskilt afsnit om placering af efterafgrøder i runde et. Retention er beskrevet i afsnit 5.2.1, herunder begreberne høj/lav retention og retention over middel. Et evt. obligatorisk krav vil blive nærmere beskrevet i en vejledning. Beskriv gerne hvordan man skal gøre altså opret kopi og indsend i gen. Henvis evt. til brugerguide til Fællesskema Side 19-20, afsnit 5.4: Vedr. NAER vil løbende give en status. Betyder det, at der kommer en tællefunktion, så man hele tiden kan følge med i, hvor mange ha der mangler i et givent ID 15-område? 6.22 Side 19, afsnit 5.4: Bemærkning vedrørende midler i de enkelte runder. Nej, det gør der ikke. Det er ikke muligt med en dynamisk tællefunktion, der hele tiden kan vise en opdateret nedtælling. Dette skyldes bl.a. at der er over 3000 ID15-områder, hvoraf en stor del skal kunne tælle ned samtidigt. Det vil belaste systemet og performance i Tast selv. Ansøger kan trække en liste i Tast selv, som viser hvor mange hektar, der er behov for i de pågældende ID15-områder samt hvor mange, der er søgt om. Denne liste opdateres en gang dagligt. Det vil blive beskrevet nærmere i vejledningen. Det fremgår ikke, at midlerne er afsat på kystvandopland-niveau og ikke på ID15-oplande niveau. Dvs. at man nemt kan komme i en situation, hvor efterafgrøderne bliver solgt til de forkerte områder. Denne problemstilling bør beskrives nærmere, og bør fylde mere i vejledningen. 8
9 6.23 Side 20, afsnit 6.5: reduktion i dit tilskud. Det er udelukkende i de minimis-støtten at reduktionen sker, ikke i den direkte arealstøtte. Dette bør fremgå tydeligt Side 20, afsnit 5.7: Hvis man anmoder om markblokændring risikerer ansøger, at han ikke kan opnå kompensation. Det bør ændres! 6.25 Side 25, øverst: Når du indsender din ansøgning Det er korrekt, at ikke kan søges tilskud til nye arealer, hvis markblokken først ændres efter den 21. april. Dette er nødvendigt for at sikre en korrekt opgørelse af et obligatoriske krav Bør ændres svarende til teksten i afsnit 4.1. Dvs. ejer/forpagter på ansøgningsfristen 21. april 2017 (og ikke på indsendelsesdagen.) 6.26 Side 26, afsnit 7.2.2: Bemærkning til fysisk kontrol og trappemodel. Det burde være nok, at ansøger kan dokumentere, at der er gjort alt hvad der står i ansøgers magt, for at få en veletableret efterafgrøde, for at få den godkendt Side 27, afsnit 7.2.2: Det betyder, at den samme efterafgrøde, kan opfylde de grønne krav (MFO), tælle som målrettet efterafgrøde eller som pligtige efterafgrøde. Formålet med den frivillige efterafgrødeordning er at give tilskud til udlæg af efterafgrøder, for derved at modvirke en tilbagegang i miljøtilstanden for kyst- og grundvand. Der kan derfor ikke blive udbetalt tilskud til arealer, hvor efterafgrøderne ikke er veletablerede, og dermed ikke har den ønskede kvælstofreducerende effekt. Sætningen bør fjernes, da den kan misforstås, så målrettede efterafgrøde samtidig kan anvendes som MFO og pligtig Side 27, afsnit 7.2.3: Se svar til punkt 6.12 Der bør være mulighed for genkontrol i f.eks. majs. Se kommentar vedr. s Side 27, afsnit 7.3: Et eventuelt overskud af udlagte efterafgrøder vil herefter blive regnet som målrettede efterafgrøder. Når det er konstateret, om kravet til MFO efterafgrøder er opfyldt, ser vi på kravet til 9
10 Det afhænger vel af placeringen i FS eller? Hvad med 70 pct. og husdyrefterafgrøder? målrettede efterafgrøder, og til sidst på husdyrefterafgrøder og pligtige efterafgrøder. Derudover vil placeringen af de målrettede efterafgrøder blive kontrolleret i forhold til ansøgningen i Fællesskemaet. Husdyrefterafgrøder prioriteres på lige fod med pligtige efterafgrøder. Det er ikke endeligt fastlagt, hvordan betingelser for kvægundtagelsen kontrolleres i Side 29, afsnit 8.3.2: Vi reducerer også din kvælstofkvote, hvis vi konstaterer, at du har placeret målrettede efterafgrøder på andre marker, end dem, som du har ansøgt om i Fællesskema. Det virker uforståeligt, at man ikke kan anvise andre marker i samme ID15 opland i forbindelse med kontrol, når man godt kan flytte dem, hvis man gør det inden kontrol. De målrettede efterafgrøder er stedfaste. Det betyder, at de skal etableres inden for de udpegede indsatsområder for at opnå den ønskede kvælstofreducerende effekt. Der er dog muligt at flytte rundt på ansøgte arealer efter ændringsfristen 21 april 2017, så længe det sker inden for det samme ID15-område, hvor indsatsbehovet er den samme. Det er vigtigt, at ændringen af placeringen indberettes i Fællesskemaet inden kontrol. Det skyldes, at kontrollen ikke kan håndtere en anden placering end den, der er angivet i Fællesskema på kontroltidspunktet Side 29, sidste afsnit. Skal det ikke være over/under 80 kg N i organisk gødning 6.32 Bilag 1. Ifølge tabellen kan man kombinere Målrettede efterafgrøder og MB til juletræet. Hvordan skal det fungere? I ordningen Miljøbetinget tilskud er det et krav for at opretholde tilsagnet, at tilsagnsarealet er tilplantet med juletræer eller pyntegrønt i første tilsagnsår. I tilsagnsår 2-5 kan arealerne også være drevet med andre typer afgrøder herunder omdrifts- og græs-afgrøder, hvor det er muligt at placere en efterafgrøde. Der er dog krav om en landbrugsmæssig produktion eller drift med juletræer/pyntegrønt for at få udbetalt tilskud. Der blev givet tilsagn til Miljøbetinget tilskud frem til og med 2012, og de sidste tilsagn udløber 31. august Bæredygtigt Landbrug
11 Vi er grundlæggende imod alle disse tilskudsordninger på kryds og tværs, der gør det ufleksibelt og uforudsigeligt at drive landbrug i Danmark. Samtidig er vi slet ikke enige i udpegningen af, hvor der er behov for målrettede efterafgrøder. Så vidt vides, så etableres efterafgrøderne hovedsageligt for at beskytte grundvandet. Vi savner tilstrækkelig dokumentation for, der er et problem med nitrat i grundvandet. Det er vores klare opfattelse, at der generelt ikke er et problem med for meget nitrat i grundvandet, hvorfor ordningen ikke giver mening. Ordningen har til formål at sikre, at der ikke sker en tilbagegang i miljøtilstanden for kyst- og grundvand, efter at kvælstofnormerne er blevet forhøjet i 2016 som et resultat af Fødevare- og Landbrugspakken 2015, og dermed sikre den fortsatte opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljøområdet. For så vidt angår beregning af indsatsbehov til grundvand har GEUS opgjort indsatsbehovet som den merbelastning som følge af Fødevare- og Landbrugspakken, der medfører overskridelse (eller yderligere overskridelse) af tærskelværdien for nitrat i grundvandsforekomsterne. Tærskelværdien for nitrat i grundvandsforekomsterne er 50 mg/l, hvilket fremgår af vandramme- og grundvandsdirektivet. GEUS beregninger viser, at det er nødvendigt at fastlægge indsatser for at forhindre, at merbelastningen medfører overskridelse (eller yderligere overskridelse) af tærskelværdien for nitrat i grundvandet, hvilket ville udgøre en forringelse i strid med vandrammedirektivet. GEUS beregninger fremgår af rapporten National kvælstofmodel - Kvælstofpåvirkning af grundvand. 7.2 Det fornemmes, der har været hast med at få gennemført ordningen. Bekendtgørelse og vejledning har været i høring, hvor høringsperioderne har overlappet hinanden. De ændringer, der kunne komme i forbindelse med høringsperioden for bekendtgørelsen, bliver således ikke afspejlet i det første udkast til vejledning, og den forklaring, der eventuelt findes i vejledningen, kan ikke findes i forbindelse med høringen over bekendtgørelsen. Det virker derfor som om, at styrelsen allerede fra start har besluttet ikke at ændre et komma i bekendtgørelsen. Alternativt kunne styrelsen have sendt bekendtgørelse og vejledning ud i en samlet høring, for at minimere de administrative omkostninger på begge sider af bordet. 7.3 Hvis afgrøderne af uransagelige årsager ikke spirer som de skal, kan landmanden ifalde NaturErhvervstyrelsen vil selvfølgelig forholde os til alle de høringssvar, vi modtager til både bekendtgørelsen og vejledningen. 11
12 straf (reducering af kvote og tilbagebetaling af tilskud) på trods af, at han har gjort, hvad han kunne efter principperne for godt landmandskab. Det er jo heller ikke sikkert, at det er såningen den er gal med. Det kan være dårlig vandløbsvedligeholdelse, så arealerne er våde eller der er lav gødningsmængde, der alt andet lige medfører, at også efterafgrøderne lider af næringsstofmangel og i øvrigt betyder, at de ikke kan tilbageholde nitrat. Det bør sikres, at hvis landmanden har gjort, hvad der kan gøres for at efterafgrøderne spirer, så bør det ikke kunne kræves en bestemt dækningsgrad på et givent tidspunkt. Hvis årsagen til, at dækningsgraden ikke er, som vejledningen foreskriver, og dette er begrundet i udefrakommende begivenheder uden for landmandens kontrol - og han i øvrigt har gjort, hvad han kunne - bør det ikke medføre, at efterafgrøderne bliver underkendt. 7.4 Landbrugserhvervet har haft meget blandede erfaringer med brugen af de minimis midler. Sidste gang landbruget blev mødt med en tilsvarende ordning var i forbindelse med randzonerne. Ordningen var langt fra at være en ubetinget succes. Selv med et mindre areal med frivillige efterafgrøder vil mange aktive landmænd ramme loftet for ordningen på euro (over tre år), idet midlerne bliver brugt til mange forskellige tiltag (elevordning, miljøtiltag, energibesparelser m.v.). Derfor er midler under denne ordning ikke egnede til at få et tilstrækkeligt stort areal og vil hindre erhvervet i at nå det opsatte mål. 7.5 Vi vurderer herudover, at det er ulovlig forskelsbehandling, at økologiske bedrifter ikke kan søge tilskuddet om målrettede efterafgrøder. Dette savner logik og vi anmoder om uddybende forklaring. Økologiske bedrifter udleder mindst lige så meget nitrat som moderne landbrug, da økologiske bedrifter kun må bruge husdyrgødning og ikke kunstgødning, der i vækstsæsonen har et markant bedre optag. Det Hvis landmanden konstatere, at efterafgrøderne ikke spirer, og oplyser NaturErhvervstyrelsen herom, vil der jf. reglerne for ordningen ikke ske en reduktion i tilskuddet til målrettede efterafgrøder. For at sikre miljøeffekten af den frivillige ordning, vil manglende etablering af frivillige målrettede efterafgrøder resultere i en tilsvarende reduktion i bedriften kvælstofkvote. Derudover gælder de almindelig regler om force majeure for ordningen, jf. bekendtgørelsen om målrettede efterafgrøder. En ordning med frivillige efterafgrøder i 2017 og 2018 kan ikke finansieres under landdistriktsprogrammet. Landdistriktsmidler kan ikke anvendes til at kompensere for indsatser, der indføres for at modvirke en tilbagegang i forhold til nitratdirektivet. Der er ikke tale om usaglig forskelsbehandling. Økologiske bedrifter er generelt underlagt mere restriktive regler om maksimal kvælstoftilførsel på bedriftens harmoniarealer. Forhøjelse af kvælstofnormerne som et resultat af Fødevare- og Landbrugspakken 2015 giver dermed generelt ikke 12
13 kan ikke understreges nok, at vi anmoder og en uddybende faglig redegørelse for denne urimelighed. økologiske bedrifter mulighed for at tilføre mere kvælstof til bedriftens arealer. Ved beregning af indsatsbehovet er der taget højde for ovenstående, da økologiske arealer er trukket ud af beregningerne Det gør således ingen forskel for ikke-økologer. Bedrifter, der den 1. februar i ansøgningsåret er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom, er derfor udelukket fra den frivillige ordning, der har til formål at sikre, at der ikke sker en tilbagegang i miljøtilstanden for kyst- og grundvand, efter at kvælstofnormerne er blevet forhøjet som et resultat af Fødevare- og Landbrugspakken. 13
Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. KBK Den 25. november 2016 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder og om udkast til senere ændring af bekendtgørelsen
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Ny tilskudsordning af Peter Gradischnig Agropro Målrettet efterafgrøder Hvorfor ny efterafgrøde ordning? Som konsekvens af landbrugspakken fra dec 2015 og dermed fordi landmændene
Læs mereSådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder
Sådan søger du om tilskud til målrettede efterafgrøder Indhold 1 Hvem kan søge... 1 2 Først-til-mølle ansøgning... 1 2.1 Ansøgningsrunden kan lukke før 21. april 2017... 2 3 Sådan finder du kortemaerne
Læs mereNotat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Den 1. februar 2017 Notat om høringssvar fra høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder Udkast af 25. november 2016
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereLandbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive kommentarer til brugerguides til Fællesskema og Internet Markkort.
Dato 22. december 2016 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Sendt per mail til: direktebetalinger@naturerhverv.dk og sib@naturerhverv.dk J.nr 16-8010-000021 Offentlig høring
Læs mereVejledning om målrettede efterafgrøder 2017
Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Januar 2017 1 Kolofon Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereVejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018
Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018 Januar 2018 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Ivan Mandrup
Læs mereLovtidende A. Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 3. oktober 2018 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (målrettede efterafgrøder og alternative virkemidler) I medfør af 7, stk. 3, 24 c, stk.
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereTrin for trin-guide til Fællesskema 2017
Trin for trin-guide til Fællesskema 2017 1. Vigtige ændringer i 2017... 1 2. Oversigt over, hvordan du indsender markkort og Fællesskema... 3 3. Hent marker fra IMK til fællesskemaet... 4 4. Hent resten
Læs mereLovtidende A. Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Lovtidende A Udkast af 23. april 2019 til Bekendtgørelse om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler I medfør af 17, stk. 3 og 4, 40, stk. 2-4, og 48, stk. 1 og 2, i lov nr. 338 af 2. april
Læs mereVedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr
Dato 4. juli 2017 Side 1 af 5 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V miljobio@lfst.dk cc: MABINI@lfst.dk) Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 Marts 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Foto: Katrine
Læs mereBekendtgørelse om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder
BEK nr 109 af 30/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 16-8630-000003 Senere ændringer
Læs mereSådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).
Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august). Hvad er mit areal med Efterafgrøder, som skal etableres nu og har jeg udsæden? Med en opdateret markplan i Mark Online
Læs mereDe to brugerguides blev i udkast sendt i ekstern høring 28. november 2016 med frist for at afgive høringssvar 23. december 2016.
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 16-8010-000021 Ref. Sib Den 28. marts 2017 Høringsnotat til Brugerguide til Fællesskema 2017 og Brugerguide til Internet Markkort 2017 De to brugerguides blev i udkast sendt
Læs mereTilskudsordningen NOTAT. Miljø & Biodiversitet J.nr Ref. KBK Den 3. oktober 2018
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1224-000002 Ref. KBK Den 3. oktober 2018 Orientering om udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til bedrifter med produktion af fjerkræ eller mink som kompensation
Læs mereViborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU
Viborg 12. december 2016 Jon Birger Pedersen, chefkonsulent Planter & Miljø REGLERNE FOR EFTERAFGRØDER SOM DE SER UD NU EFTERAFGRØDER NYE UDFORDRINGER Status: I 2016: Pligtige efterafgrøder Efterafgrøder
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine
Læs mereVejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019
Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2019 December 2019 Vejledning om tilskud til målrettede efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Katrine
Læs merePlandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning
Den 14. december 2016 J.nr. MST-1249-00131 Plandokument vedr. forslag til ændring af nitrathandlingsprogrammet bestående af dele af ny husdyrregulering og målrettet efterafgrødeordning Baggrund Regler
Læs mereVejledning om målrettede efterafgrøder 2017
Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Landbrugsstyrelsen September 2017 1 Kolofon Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Revideret 4. september 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen
Læs mereOrientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning
Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning Blåt Fremdriftsforum, 05-01- 2017 Peter Kaarup Peter Byrial Dalsgaard Hvorfor målrettede efterafgrøder? Med Fødevare- og landbrugspakken
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereVejledning om målrettede efterafgrøder 2018
Vejledning om målrettede efterafgrøder 2018 December 2017 Vejledning om målrettede efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2018 Foto: Ivan Mandrup Kjær Landbrugsstyrelsen
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs mereBedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2017 specielt for konsulenter Udgivet 21. februar 2017
Bedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2017 specielt for konsulenter Udgivet 21. februar 2017 Formålet med denne guide er at give den mest effektive arbejdsgang ved ansøgning om arealstøtte.
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 2019 Juli 2019 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 Revideret juli 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 2019 Februar 2019 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i 2019 Miljø-
Læs mereOrientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-12232- 000004 Ref. KBK 3. oktober 2018 Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud Landbrugsstyrelsen har sendt udkast til bekendtgørelse
Læs mereFAQ om efterafgrøder
FAQ om efterafgrøder Hvornår har landmanden et efterafgrødekrav i 2019? Det er de arealer, landmanden har rådet over den 31/7 2019, som ligger til grund for beregningen af det pligtige- og husdyrefterafgrødekrav.
Læs mereTrin for trin-guide til Fællesskema 2019
Trin for trin-guide til Fællesskema 2019 Først tilknytter du et markkort... 1 2. Hent marker fra IMK til fællesskemaet... 3 3. Hent resten af dine oplysninger fra sidste års Fælleskema... 4 4. Beregn om
Læs mereDet er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at det enkelte ID15- områdes og kystvandoplands indsatsbehov opnås.
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018 ikke
Læs mereVejledning om målrettede efterafgrøder 2017
Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 NaturErhvervstyrelsen Januar 2017 1 Kolofon Vejledning om målrettede efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i december 2016
Læs mereVedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast
Læs mereLandbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9.
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-12232- 000007 Ref. KBK Den 18. oktober 2017 Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud og om udkast til ændring af bekendtgørelse
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2018 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, Landbrugsstyrelsen,
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om supplerende nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler
Til høringsparterne på vedlagte liste J.nr. 19-1224-000001 Ref. KBK Den 3. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om supplerende nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler Hermed sender
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereMålrettet regulering!
Målrettet regulering! Hvorfor og hvordan? V. Ole Munk Truelsen. BJ Agro 2019 Efterafgrøder Type Krav Pligtige 10-14 % Husdyr 0-5 % MFO 17 % Målrettede 0-50 % Efterafgrøder og overlap Typer efterafgrøder
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereBedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2016 specielt for konsulenter Udgivet 16. februar 2016
Bedste praksis for at søge arealstøtte i Fællesskema 2016 specielt for konsulenter Udgivet 16. februar 2016 Formålet med denne guide er at give den mest effektive arbejdsgang ved ansøgning om arealstøtte.
Læs mereLovefterafgrøder MFO, Målrettede efterafgrøder i markplan 2019
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs merePolitiske baggrund. Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer
Politiske baggrund Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer 22. december 2015 Aftale om Fødevare- og landbrugspakke Regeringen (Venstre) og Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance
Læs mereFagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder
Vandplanlægning J.nr. SVANA-401-00374 Ref. ASPET Den 14. februar 2017 Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder Den målrettede efterafgrødeordning skal sikre, at der ikke sker en forringelse
Læs mereLandbrugsstyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende
Til høringsparterne Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-6110-000031 Den 12. april 2019 Høring over udkast til bekendtgørelse om næringsstofreducerende 2019/2020 (plantedækkebekendtgørelsen) Landbrugsstyrelsen
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereAnsøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59. Fællesskema. Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020
Ansøgningsfristen er 16. april 2014 kl. 23.59.59 Fællesskema Støtteordninger Nyt i 2014 Landbrugsreform 2015-2020 Januar 2014 1 Kolofon Fællesskema 2014 Design: Clienti Foto: Torben Åndahl og Colourbox
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereVigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018
Planteavlsnyt Vigtige datoer 1. januar til 30. juni 2018 18. jan. 2018 VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Fra 1. februar er det muligt at søge tilskud til målrettede efterafgrøder
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 NOTAT. Direkte Betalinger J.nr Ref. tobfel Den 1.
NOTAT Direkte Betalinger J.nr. 17-22120-000022 Ref. tobfel Den 1. august 2017 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2017 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 NOTAT. J.nr Ref. tobfel Den 29. maj 2018
NOTAT J.nr. 18-22120-000105 Ref. tobfel Den 29. maj 2018 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 2018 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne på den direkte
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema. Hermed sender NaturErhvervstyrelsen følgende udkast i høring:
Til høringsparterne på vedlagt liste Center for Arealtilskud J.nr.: 14-80181-000001 12. maj 2014 Høring over udkast til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema Hermed sender NaturErhvervstyrelsen
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2017
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereHelhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner
Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner 28. november 2018 Kontorchef Peter Kaarup Vandområdeplaner forventet tidsplan 22. december 2021: Vandområdeplan 2021-2027 forventes offentliggjort
Læs mereIndhold. Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte Direkte Betalinger Den 15. juni 2016
Direkte Betalinger Den 15. juni 216 Udvikling i ordningerne på direkte arealstøtte 216 Dette notat indeholder en række data, der beskriver udviklingen i ordningerne på den direkte arealstøtte 216 - grundbetaling,
Læs mereBekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)
BEK nr 1417 af 29/11/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturerhvervstyrelsen.j.nr.16-80182-000002 Senere ændringer
Læs mereBilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4
Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan
Læs mereGrønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Sådan beregner du opfyldelse af de grønne krav... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 2 3 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal
Læs mereSådan beregner du opfyldelse af grønne krav
Sådan beregner du opfyldelse af grønne krav Indhold 1 Sådan udfylder du siden... 1 2 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 3 3 Hvis du ikke opfylder de grønne krav... 3 3.1 Ombytning af omdriftsareal...
Læs mereSådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn
Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn
Læs mereHøring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Til høringsparterne J.nr. 2017-12160 Landbrug og forskning Ref. LISVI/IRNMA Den 18. december 2017 Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser
Læs mereBornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk
Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk 5 forskellige efterafgrøder MFO- efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyrefterafgrøder Frivillige målrettede efterafgrøder Obligatoriske
Læs mereBekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema 1)
BEK nr 1592 af 16/12/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-80181-000001 Senere ændringer
Læs mereGrundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder
NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har
Læs mereNotits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse
EU & Fiskeriregulering J.nr. 16-7133-000003 Ref. MACHMO Den 4. januar 2017 Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse I forbindelse med den offentlige hørings af udkast til bekendtgørelse om etablering
Læs mereLandbrugspakken det var hårde forhandlinger
Tilbage til fremtiden hvad skete der i 2016? Årsmøde - Planterådgivning, den 24. november 2016 Beretning v. Hans Chr. Holst og Allan Olesen Landbrugspakken det var hårde forhandlinger 1 Ny organisering
Læs mereNotat om høringssvar fra ekstern høring
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 16-8630-000003 Ref. Den 17. november 2016 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af
Læs mereSådan søger du grundbetaling under artikel 32
Sådan søger du grundbetaling under artikel 32 Indhold Sådan søger du grundbetaling under artikel 32... 1 1 Hvordan søger du under artikel 32?... 2 1.1 Tjek om der blev udbetalt retmæssig Enkeltbetaling
Læs mereNotat om høringssvar fra høring over udkast til vejledning om tilskud til fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder
Arealtilskud J.nr. 17-23253-000001 Den 07. december 2017 Notat om høringssvar fra høring over udkast til vejledning om tilskud til fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder
Læs merePlanteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017
Planteavlsnyt Vigtige datoer frem til 3 december 2017. VKST Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere Juli 2017 25. 3 3 3 3 Privat skovrejsning som miljøtiltag Forventet mulighed for at søge
Læs mereBedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.
Dataeksport fra Mark Online Eksporten til Tast Selv Service er delt i 2 filer: Markplandata til ansøgningen i Fællesskemaet Efterafgrøde- og gødningsoplysninger Markplandata til Fællesskemaet 2015 i Tast
Læs mereSåfristen for korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug,
Miljø- og Biodiversitet J. nr. 18-1261-000007 Den 17. august 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om at ændring af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (plantedækkebekendtgørelsen),
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereNotat. Landbrugsstyrelsen har modtaget høringssvar vedrørende høringen 16. januar 19. januar 2018 fra følgende høringsparter:
Notat Høringssvar Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v. for 2018 inkl. omnibusændringer 1) Baggrund Udkast til Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere
Læs mereErhvervsregulering J.nr Ref. MAESA/LISVI Den 13. august Til høringsparterne
Til høringsparterne Erhvervsregulering J.nr. 2018-8806 Ref. MAESA/LISVI Den 13. august 2018 Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (tilladelse til ammoniakbehandling af halm og til
Læs mereI det følgende gennemgås høringssvarene fra Landbrug- og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening og Miljøstyrelsens bemærkninger til disse.
NOTAT Erhverv J.nr.: 029-00619 Ref. VIVSR/ANDNE Maj 2017 Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen),
Læs mereUdkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2017/2018
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-1361-000001 Ref. MABINI Den 14. juli 2017 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden 2017/2018 Vejledningen
Læs mereMere specifikke kommentarer om de ovenstående problemstillinger og om de enkelte afsnit er indsat nedenfor:
Dato 7. januar 2015 Side 1 af 5 NaturErhvervsstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V landbrug@naturerhverv.dk; imak@naturerhverv.dk Høringssvar til udkast til
Læs mereNavn. Virksomhed. Telefonnr. Er ansøger en offentlig institution, en offentlig myndighed eller et kommunalt fællesskab?
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 Postboks 2456 1780 København V Tlf.nr. Fax nr. 3395 8000 3395 8080 Fællesskema 2014 Arealstøtte og husdyrpræmier Jordbrug
Læs mereGrønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO)
Grønt krav om 5 procent miljøfokusområder (MFO) Indhold 1 Opdatér hver gang du retter i oplysningerne... 1 2 Sådan beregnes dit krav om 5 procent miljøfokusareal (MFO) felt A1 til A4... 1 3 Typer af miljøfokusområder
Læs mereIndberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012
Indberetning af efterafgrøder og brug af alternativer for efteråret 2012 Indberetning af efterafgrøder er i to situationer anderledes end sidste år. Det skyldes, at der er ændret på, hvilken planperiode
Læs mereDe frivillige målrettede efterafgrøder kan ikke samtidig tjene som lovpligtige gødningsefterafgrøder eller MFO-efterafgrøde.
Planteavlsnyt Flere efterafgrøder prisen for mere kvælstof! 29. nov. 2016 copyright Gefion I efteråret 2017 ser to nye typer efterafgrøder dagens lys en udvidelse af de lovpligtige gødningsefterafgrøder
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder
(Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-810-000054 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereDenne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 27. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 27. juli 2018 Høringsnotat Bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 Udkast af 22. juni 2018 til bekendtgørelse
Læs mereSådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling
Sådan udfylder du siden Markplan og grundbetaling Indhold 1 Indtegn alle marker og hent dem til markplanen... 1 2 Hvilke marker skal anmeldes... 2 2.1 Økologisk produktion... 2 2.2 Juletræer og pyntegrønt...
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015
NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Miljø og Biodiversitet Nyropsgade 30 1780 København V 7. januar 2015 Høringssvar til bekendtgørelse og vejledning om Økologisk Arealtilskud Økologisk Landsforening
Læs mereIndtegning af marker med miljø- og økologitilsagn
Indtegning af marker med miljø- og økologitilsagn Indhold 1. Når du indtegner marker med miljø- og økologtilsagn... 1 1.1 Sådan finder du korttemaer med tilsagn... 2 1.2 Sådan opretter du en mark ud fra
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20
Læs mereSådan udfylder du siden Udbetaling af tilskud Miljø- og Økologitilsagn
Sådan udfylder du siden Udbetaling af tilskud Miljø- og Økologitilsagn Indhold 1 Alle tilsagn skal indberettes hvert år... 2 2 Sådan indberetter du dine tilsagn og ansøger om tilskud... 3 3 Indtegning
Læs mereEksempler på nye regler for omlægningstillæg.
Eksempler på nye regler for omlægningstillæg. Vi har i kapitel 5.1 i udkast til Vejledning om Økologisk Arealtilskud beskrevet de nye regler for at få omlægningstillæg, som vi forventer, der træder i kraft
Læs mere