Almene boligområder i Odense en analyse af 17 udvalgte boligområde

Transkript

1 Almene boligområder i Odense en analyse af 17 udvalgte boligområde

2 Almene boligområder i Odense 2013 Rapporten er udarbejdet af Bystrategisk Stab, i samarbejde med Boligorganisatorisk Fællessekretariat Tryk: Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Bystrategisk Stab, Att: Bo Jessen , bojes@odense.dk eller Boligorganisatorisk Fællessekretariat, Att: Edith Jakobsen Hansen , ejh@bf-odense.dk Publikationen kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden 2

3 Indhold 1 Forord Resume Demografi Børnefamilierne Indvandrere og efterkommere Beskæftigelse Læsevejledning Figur- og definitionsafklaring Figurafklaring Definitionsafklaring og forkortelser Områder Vollsmose Risingkvarteret Dianavænget og Heliosvænget Dianavænget Heliosvænget Højstrup Nyborgvej Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken Skt. Klemensparken Blangstedgård Almen Blangstedgård Alt Carl Blochs Vej Hauges Plads Højemarkskvarteret Højstruplund Jacob Hansens Vej Åhaven

4 1 Forord Dette er den første i rækken af afrapporteringer fra vores boligsociale monitoreringssystem (MS). Udviklingen af MS blev påbegyndt i 2010 for at styrke monitoreringsindsatsen i byens udsatte (almene) boligområder. Hidtil var der blevet lavet rapporter med udgangspunkt i data fra Danmarks Statistik (DST) data som både var dyrt at indkøbe, og forældet når vi modtog det. Mange af de oplysninger, der kunne købes fra DST, fandtes imidlertid allerede i vores kommunale systemer, hvor de opdateres langt oftere. 25,7 % af Odenses beboede er almene, og 22,7 % af Odenses befolkning bor alment til leje. Derfor spiller den almene sektor en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens Odense. Det er målet, at disse rapporter skal danne grundlag for en strategisk diskussion af, hvilke udfordringer vi står over for i Odenses almene boligområder, og hvilke løsninger vi skal anvende, for at skabe den udvikling vi ønsker at se. MS giver en god mulighed for billigt og smart at kunne følge udviklingen i byens udsatte boligområder. I stedet for at se på individet, på skoledistrikter eller på andre afgrænsninger der tager udgangspunkt i forvaltningsstrukturer og administrative virkeligheder, følger vi i MS de almene boligområder, som de er og fremstår for borgerne. MS udvikles i Bystrategisk Stab i Borgmesterforvaltningen, men i samspil med de øvrige forvaltninger for at sikre datakvalitet, ejerskab og brugbarhed for hele kommunen. Siden 2012 er systemet blevet udviklet i samarbejde med boligorganisationerne i form af Boligorganisatorisk Fællessekretariat, der også har adgang til data til daglig brug. Hvis vi skal gøre noget ved de udfordringer, som mange af byens almene boligområder står overfor, skal vi gøre det i fællesskab - hverken boligorganisationer eller kommune kan løse problemerne alene. MS er ikke et statisk værktøj. Det udvikles og udvides i takt med, at mere og bedre data bliver tilgængelig i kommunen, hos boligorganisationerne og andre instanser, og nye tekniske løsninger gør det nemmere at generere afrapporteringer som denne. Derfor er der til enhver tid behov for feedback og inputs, så vi kan skabe det bedst mulige arbejdsredskab. God læselyst! 4

5 2 Resume I dette afsnit præsenterer vi en oversigt over de mest interessante fund i rapporten. Det gør vi ved at vise en række tabeller der viser de områder i rapporten, der har scorer henholdsvis højeste og lavest på en række indikatorer. For de valgte indikatorer, på nær aktive børn- og ungesager, vises ligeledes udviklingen i perioden , i form af de fem største stigninger og de fem største fald. Denne oversigt er ikke fuldstændig og giver kun et hurtigt indblik i hvilke områder der har de største udfordringer. For at få et grundigt indblik i hver enkelt område, kræver det, at man læser afsnit Demografi Som man kan se nedenfor er der relativt mange af områderne i denne rapport hvor andelen af børn og unge under 18 år er meget høj. Næsten 40 % af beboerne i Dianavænget er under 18 år og i Vollsmose og Dianavænget/Heliosvænget gælder det for lidt over en tredjedel. Samtidig er der dog også en række områder hvor der er meget få børn og unge under 18 i forhold til i resten af Odense, herunder især på Hauges Plads, Jacob Hansens Vej og i Højstrup. af beboere mellem 0-17 år per De fem højeste Dianavænget 38,20 % Vollsmose 34,57 % Dianavænget og 33,52 % Heliosvænget Skt. Klemensparken 29,93 % Risingkvarteret 26,98 % Samtlige almene 20,44 % Odense 20,02 % De fem laveste Blangstedgård Alt 18,81 % Højemarkskvarteret 18,25 % Højstrup 14,12 % Jacob Hansens Vej 13,83 % Hauges Plads 12,63 % Udvikling i andel 0-17-årige fra til , tal er i procentpoint Størst stigning Risingkvarteret 1,2 Hauges Plads 0,3 Carl Blochs Vej 0,0 Højemarkskvarteret -0,3 Odense -0,8 Højstruplund -1,0 Samtlige almene -2,3 Størst fald Blangstedgård Alt -3,8 Skt. Klemensparken -4,1 Vollsmose -4,1 Jacob Hansens Vej -4,1 Heliosvænget -4,9 I tabellen ovenfor til højre ses, hvordan andelen af 0-17-årige har udviklet sig i perioden januar 2008 til marts Den største stigning i andelen af 0-17-årige er sket i Risingkvarteret, der har fået 1,2 procentpoint flere i gruppen. Den generelle tendens i er, at der bliver færre børn og det samme gør sig gældende i størsteparten af de analyserede områder, hvilket tydeligst ses på, at den fjerdestørste stigning i andelen af 0-17-årige er i Højemarkskvarteret, hvor andelen i marts 2013 er 0,3 procentpoint mindre end i januar Det er bemærkelsesværdigt, at det er blandt de områder, der er mest børnerige, at de største fald i andelen sker. Således sker der i disse år et markant fald i antallet af børn i 5

6 Vollsmose. Disse reducerede andele viser en fødselsrate, der generelt har været faldende, men det er ikke muligt at sige, hvor meget i de konkrete områder, der skyldes til- og fraflytning. 2.2 Børnefamilierne Det er karakteristisk for de almene boligområder at flere børn vokser op med én forsørger. Således er tallet højere for alle områder i denne rapport end det gennemsnitlige tal for Odense. Der er dog stadig meget stor forskel internt områderne i mellem. Mens næsten 2/3 af børnene i den almene del af Blangstedgård og lidt over halvdelen på Hauges Plads vokser op med en forsørger, er det kun lidt over hver femte på Carl Blochs Vej og omtrent en tredjedel på Nyborgvej, i Højstruplund og i Vollsmose. børn af enlige forsørgere per De fem højeste Blangstedgård Almen 61,86 % Hauges Plads 54,32 % Blangstedgård Alt 51,74 % Skt. Klemensparken 51,39 % Dianavænget 46,90 % Samtlige almene 39,52 % De fem laveste Rødegårdsparken og 36,13 % Stærmosegårdsparken Vollsmose 35,87 % Højstruplund 35,66 % Nyborgvej 29,88 % Carl Blochs Vej 21,15 % Odense 20,45 % Udvikling i andel børn af enlige forsørgere fra til , tal er i procentpoint Størst stigning Dianavænget 13,4 Skt. Klemensparken 7,7 Blangstedgård Almen 5,4 Dianavænget og 5,1 Heliosvænget Højstrup 4,7 Odense 0,6 Samtlige almene 0,2 Størst fald Rødegårdsparken og -6,3 Stærmosegårdsparken Åhaven -6,9 Hauges Plads -9,7 Heliosvænget -10,0 Højstruplund -14,7 Fra januar 2008 til marts 2013 er der sket nogle ret store både stigninger og fald. Den største stigning er sket i Dianavænget, som samtidig er et af de områder der har den største andel. Her er andelen vokset med 13, 4 procentpoint. Det generelle billede for er en lille vækst i andelen af børn, der bor med kun en forsørger, mens billedet i samtlige almene er en marginalt mindre vækst end for kommunen i helhed. De største fald er sket i Højstruplund (-14,7 procentpoint), mens Heliosvænget, som ofte ses i sammenhæng med Dianavænget har set den modsatte udvikling, nemlig et fald i andelen på 10,0 procentpoint. 6

7 af børn, hvor der er iværksat en børn- og ungesag andel børn hvor der indenfor det seneste år (gennemsnit for 2012), på baggrund af en 50- undersøgelse, er iværksat en konkret indsats for et barn eller en ung under 18 år, der medfører en udgift. De fem højeste Jacob Hansens Vej 16,60 % Skt. Klemensparken 14,15 % Heliosvænget 11,26 % Blangstedgård Almen 10,52 % Højemarkskvarteret 10,48 % Samtlige almene 8,19 % De fem laveste Vollsmose 7,62 % Dianavænget 7,61 % Blangstedgård Alt 7,35 % Nyborgvej 5,51 % Carl Blochs Vej 4,60 % Odense 3,36 % 1 Et af de bedste mål for udsatheden for børn og unge i et boligområde er at se på andelen af børn hvor der inden for det seneste år er blevet iværksat en børn- og ungesag. I dette tal medregner vi kun de sager hvor der er blevet iværksat en indsats som medfører en udgift, og altså ikke de sager hvor der f.eks. blot har været tale om en underretning. Også her er det klart, at der er en større udfordring i alle de områder der er undersøgt i denne rapport end det gennemsnitligt er tilfældet for Odense. På Jacob Hansens Vej er det omtrent hvert sjette barn der indenfor det seneste år har haft en aktiv børn- og ungesag, det samme er tilfældet for hvert syvende barn i Skt. Klemensparken, hvert niende barn i Heliosvænget og omtrent hvert tiende barn i den almene del af Blangstedgård og i Højemarkskvarteret. Omvendt er der relativt få sager i en række områder der ellers normalt betragtes som meget udsatte, herunder Carl Blochs Vej, Nyborgvej, Dianavænget og Vollsmose. 1 en af børn, hvor der er iværksat en børn- og ungesag er et gennemsnit for 2012 og da vi har data tilbage til februar 2010, giver det ikke mening på samme måde at se på denne indikator over tid. 7

8 2.3 Indvandrere og efterkommere I forhold til et af de såkaldte ghettoparametre hvor stor en andel af beboerne der er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere er der også stor intern forskel på områderne. I Vollsmose og i Dianavænget er 2/3 af beboerne ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere og i Nyborgvej er tallet lige over halvdelen. Omvendt er det næsten på niveau med Odense i Heliosvænget, Blangstedgård Alt og Skt. Klemensparken. ikke-vestlige indvandrere og efterkommere per De fem højeste Vollsmose 66,51 % Dianavænget 65,70 % Nyborgvej 55,79 % Risingkvarteret 47,13 % Carl Blochs Vej 44,47 % Samtlige almene 30,61 % De fem laveste Blangstedgård Almen 16,91 % Jacob Hansens Vej 16,00 % Skt. Klemensparken 14,35 % Blangstedgård Alt 12,48 % Heliosvænget 11,56 % Odense 10,47 % Udvikling i andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere fra til , tal er i procentpoint Størst stigning Dianavænget 6,4 Carl Blochs Vej 5,9 Dianavænget og 4,2 Heliosvænget Risingkvarteret 4,1 Nyborgvej 2,4 Odense 0,7 Samtlige almene 0,4 Størst fald Heliosvænget -0,3 Jacob Hansens Vej -0,4 Vollsmose -0,4 Åhaven -0,7 Skt. Klemensparken -5,4 Til højre ses at de områder, hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er vokset mest, i fire ud af fem tilfælde er de områder, der rummer den største andel. Overfor det, står nogle, for hovedpartens vedkommende, ret beskedne fald. Herunder i Vollsmose, som dog er det område, der har den største andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. 2.4 Beskæftigelse Vores mest sigende beskæftigelsesmål, nemlig hvor mange af beboerne mellem 18 og 64 år der er uden for arbejdsmarkedet, viser at der er i de fleste af de undersøgte områder er en stor beskæftigelsesudfordring. I Vollsmose, Dianavænget, Dianavænget/Heliosvænget, på Hauges Plads og i Heliosvænget er det over halvdelen af beboerne mellem 18 og 64 år der er uden for arbejdsmarkedet. I en række områder især i Blangstedgård er udfordringen mindre, men for alle de almene områder gælder det, at over 40 % er uden for arbejdsmarkedet. 8

9 borgere der er uden for arbejdsmarkedet, år per , udregnet i helmånedspersoner De fem højeste Vollsmose 55,98 % Dianavænget 55,50 % Dianavænget og 53,81 % Heliosvænget Hauges Plads 51,86 % Heliosvænget 51,52 % De fem laveste Jacob Hansens Vej 43,90 % Højemarkskvarteret 42,86 % Højstrup 42,12 % Samtlige almene 41,82 % Blangstedgård Almen 41,10 % Blangstedgård Alt 35,21 % Odense 20,99 % Udvikling i andel uden for arbejdsmarkedet, år fra til , tal er i procentpoint og med udgangspunkt i tal opgivet i helmånedspersoner Størst stigning Højstruplund 10,9 Rødegårdsparken og 10,3 Stærmosegårdsparken Heliosvænget 8,7 Højstrup 8,2 Nyborgvej 8,0 Samtlige almene 3,7 Mindst stigning Blangstedgård Alt 3,7 Dianavænget 3,1 Odense 2,6 Vollsmose 2,0 Hauges Plads 0,7 Åhaven 0,0 I perioden januar 2008 marts 2013 har ingen af de analyserede områder set et fald i andelen af borgere uden for arbejdsmarkedet. På byplan er andelen af borgere uden for arbejdsmarkedet vokset med 2,6 procentpoint. En bemærkelsesværdig udvikling er, at stigningen i denne andel i Vollsmose faktisk er mindre end i Odense generelt. Derudover er der dog ikke mange positive overraskelser. De største stigninger, på over 10 procentpoint, findes i Højstruplund og Rødegårdsparken og Stærmosegårdsparken, mens billedet i samtlige almene er en stigning på 3,7 procentpoint. I afsnit 4 findes specifikke tal for forskellige ydelseskategorier. 9

10 3 Læsevejledning Indholdet i denne rapport er inddelt på en sådan måde, at det er nemt for dig, at finde netop det du søger. I afsnit 2 ovenfor kan du hurtigt få overblik over, hvordan situationen er i de udvalgte boligområder og hvilke resultater fra rapporten, der er særligt opsigtsvækkende. I afsnit 4. nedenfor præsenterer vi i 22 særskilte underafsnit data for hvert af de udvalgte områder, for at du kan dykke ned i det område, du finder mest interessant. Her sammenligner vi det enkelte boligområde med samtlige almene i Odense (SAB) og med Odense som helhed. Tanken er, at situationen i et boligområde ikke kan forstås løsrevet fra den kontekst, det indgår i. Situationen i den almene sektor i Odense samt i hele Odense, hvor både privat og alment byggeri indgår, er en vigtig målestok for at vurdere, hvornår tallene i et område repræsenterer noget positivt og noget negativt. Her er det selvfølgelig væsentligt at bemærke, at det enkelte område indgår i data for begge disse to sammenligningsgrundlag, og derfor kan have en indflydelse herpå. Det gælder særligt for sammenligningen mellem de store områder i rapporten og SAB. Det er også væsentligt at holde sig for øje, når man sammenligner de forskellige områder, at tallene i hvert enkelt område i høj grad bestemmes af, hvilke lejemål der udbydes af boligorganisationen i området. Har et område en stor andel af 1-værelses lejligheder, har det også en betydning for husstandsstørrelserne, ligesom der er stor sandsynlighed for, at andelen af lavindkomstgrupper, som f.eks. SU-modtagere og borgere udenfor arbejdsmarkedet, er højere. For hvert enkelt område behandles de følgende indikatorer: - Afgrænsning af området og geografisk placering i Odense - Beboerantal, antal beboede husstande, boligstørrelser, boligudformning og opførelsesår - Aldersfordeling, aldersgennemsnit - Husstandsstørrelser, børn af enlige forsørgere og andel aktive børn- og ungesager - ikke-vestlige indvandrere og efterkommere - Beskæftigelsessituation (for årige og årige): o uden for arbejdsmarkedet o selvforsørgende, SU-modtagere, kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere og førtidspensionister - Fraflytningsprocenter I det omfang det giver mening ser vi både på situationen i dag og på udviklingen over tid. 3.1 Figur- og definitionsafklaring Figurer og tabeller i denne rapport stammer fra s Boligsociale Monitoreringssystem og Landsbyggefondens databaser. De anvendte data er fra , bortset fra beskæftigelsestallene der opdateres senere og derfor er fra

11 3.1.1 Figurafklaring Figur Figurforklaring Aldersfordeling beboere i området i aldersgrupperne 0-6 år, 7-17 år, år, år, år, år, 65+ år Udvikling i aldersfordelingen Husstandsstørrelse Udvikling i aldersfordelingen fra januar 2008 til i dag husstande m. hhv. 0, 1-2, 3-4 og mindst 5 bosiddende børn Børn af enlige forsørgere en af børn (under 18 år), der bor hos 1 forsørger (som er mindst 18 år), der ikke er søskende til barnet Aktive børn- og ungesager En aktiv børn- og ungesag, er i det tilfælde hvor der indenfor det seneste år, på baggrund af en 50-undersøgelse, er iværksat en konkret indsats for et barn eller en ung under 18 år, der medfører en udgift. I rapporten afrapporteres tallet som et gennemsnit for 2012 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Indvandrerdefinition: - Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommerdefinition: - Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere: - At være indvandrer eller efterkommer fra et ikke-vestligt land vil sige, at ens herkomst ikke er fra et land i EU-27, Island, Norge, USA, Canada, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, Schweiz eller Vatikanstaten. Udenfor arbejdsmarkedet, år Forsørgelsesgrundlag, år, gennemsnit for 2012 en af beboere i området mellem 18 og 64 år (begge inklusive) der er uden for arbejdsmarkedet. Man er uden for arbejdsmarkedet, hvis man modtager en ydelse i følgende kategorier: Arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, ledighedsydelse og sygedagpenge (i over 8 sammenhængende uger). Opgørelsen er lavet i helmånedspersoner. en af beboere i området mellem år (begge inklusive) der modtager hhv. førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, SU (+ SVU/VUS og er voksenlærling), eller er selvforsørgende (Man er selvforsørgende, 11

12 hvis man ikke modtager nogen indkomsterstattende ydelse, er ferierende fra beskæftigelse, er rotationsvikar, eller hvis man er i fleksjob). Tallene er udregnet som gennemsnit for Forsørgelsesgrundlag, år, over tid Udenfor arbejdsmarkedet, år Forsørgelsesgrundlag, år, gennemsnit for 2012 Forsørgelsesgrundlag, år, over tid Fraflytningsprocent en af beboere i området mellem år (begge inklusive) der modtager hhv. førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, SU (+ SVU/VUS og er voksenlærling), eller er selvforsørgende (Man er selvforsørgende, hvis man ikke modtager nogen indkomsterstattende ydelse, er ferierende fra beskæftigelse, er rotationsvikar, eller hvis man er i fleksjob). Opgørelsen er lavet i helmånedspersoner. en af beboere i området mellem 18 og 24 år (begge inklusive), der er uden for arbejdsmarkedet. Man er uden for arbejdsmarkedet, hvis man modtager en ydelse i følgende kategorier: Arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, kontanthjælp, starthjælp, forrevalidering, ledighedsydelse og sygedagpenge (i over 8 sammenhængende uger). Opgørelsen er lavet i helmånedspersoner. en af beboere i området mellem år (begge inklusive) der modtager hhv. førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, SU (+ SVU/VUS og er voksenlærling), eller er selvforsørgende (Man er selvforsørgende, hvis man ikke modtager nogen indkomsterstattende ydelse, er ferierende fra beskæftigelse, er rotationsvikar, eller hvis man er i fleksjob). Tallene er udregnet som gennemsnit for en af beboere i området mellem år (begge inklusive), der modtager hhv. førtidspension, kontanthjælp, dagpenge, SU (+ SVU/VUS og er voksenlærling), eller er selvforsørgende (Man er selvforsørgende, hvis man ikke modtager nogen indkomsterstattende ydelse, er ferierende fra beskæftigelse, er rotationsvikar, eller hvis man er i fleksjob). Opgørelsen er lavet i helmånedspersoner. en af beboere i området der i foregående måned var bosiddende i området, men nu er fraflyttet området. Intern flytning tæller ikke med i denne oversigt. Tallene afrapporteres som årlige gennemsnit Definitionsafklaring og forkortelser - Betegnelsen finanskrisen begyndelse bruges i flere tilfælde til at beskrive det tidspunkt, hvor beskæftigelsessituationen var bedst i Odense nemlig september SAB: Samtlige almene i Odense - Fraflytningsprocentstallene kan kun sammenlignes på tværs af områder, der er af nogenlunde samme størrelse og slet ikke mellem områder og Odense som helhed. Det skyldes, at interne flytninger i et område hvad enten dette er Odense, Vollsmose eller Blangstedgård ikke tæller med. Derfor vil fraflytningstallene se lavere ud, jo større områderne er - Risingkvarteret dækker over det samme område, som i ministeriets opgørelse over særligt udsatte boligområder hedder Solbakken, hvorfor dette står i parentes i afsnittet om Risingkvarteret 12

13 - Vær opmærksom på at ikke alle resultater vises i rapporten på grund af diskretionshensyn. Derfor kan man i læsningen støde på grafer, der viser, at en given andel har været 0 % i en periode, uden at det nødvendigvis er tilfældet. Diskretionskriteriet går på nominelle tal, hvorfor det især vil ske, når der er tale om små områder, og især når der er tale om en delmængde af et lille område som f.eks. beskæftigelse for aldersgruppen år - I små områder kan små ændringer betyde større udsving, hvilket betyder, at kurverne i nogle områder svinger mere end andre. I disse tilfælde skal man også passe på med at fortolke en udvikling som definitiv 13

14 4 Områder 4.1 Vollsmose Vollsmose består af ni almene boligafdelinger: Granparken Lærkeparken Fyrreparken Egeparken Bøgeparken Birkeparken Hybenhaven Slåenhaven Tjørnehaven Granparken Lærkeparken Fyrreparken Egeparken Bøgeparken Birkeparken Hybenhaven 1-257, Slåenhaven 1-313, Tjørnehaven 1-173, 2-32 Antal familie Antal ungdoms. Antal ældre. Antal i alt 1 rums 2 rums 3 rums 4 rums 5 rums tæt/lavbyggeri etagebyggeri Opført % 17 % 36 % 29 % 8 % 26 % 74 %

15 Demografi Den 31. marts 2013 boede der beboere i Vollsmose, mens der var beboede husstande. Det vil sige, at der er 4 % færre beboere i Vollsmose i dag end i Borgere over 65 år Borgere 0-6 år Borgere 7-17 år Vollsmose Borgere år Borgere år Samtlige Almene Boliger Borgere år Borgere år 1. Aldersfordeling en af børn og unge er væsentlig højere i Vollsmose end i SAB og Odense. Således er hele 34,6 % af beboerne i alderen 0-18 år, mens det tilsvarende tal for SAB og er omtrent 20 %. Det er især unge i alderen 7-17 år, der er overrepræsenteret med 22,5 % mod 12 % i Odense Kommune. Samtidig bor der kun 7,6 % over 65 år, mens de tilsvarende tal for SAB og er hhv. 15,3 og 16,2 %. 15

16 Aksetitel Borgere 0-6 år Borgere 7-17 år Borgere år Borgere år Borgere år Borgere år Borgere over 65 år 2. Udvikling i aldersfordelingen Overordnet har aldersfordelingen i Vollsmose de seneste fem år nærmet sig aldersfordelingen for borgere i med en faldende andel af børn og unge og en stigende andel ældre. Gennemsnitsalderen er derfor steget fra knap 29 år i 2008 til 30,8 år i 2013, hvilket fortsat er et stykke fra de 38,7 år i Odense Kommune. Børnefamilier % 62% Vollsmose 4 2 Husstande med 0 børn 24% 2 16% 11% 3% 3% Husstande med 1- Husstande med 3-2 børn 4 børn 3% 1% Husstande med mindst 5 børn Samtlige Almene Boliger 3. Husstandsstørrelser per 31. marts 2013 Aldersfordelingen afspejles også i andelen og størrelsen af børnefamilier i området. I er 76,3 % af husstandene uden børn, mens det samme kun gør sig gældende for 61,7 % i Vollsmose. Endvidere er der i 14,3 % af husstandene i Vollsmose mere end 2 børn, hvor det kun er tilfældet i 3,3 % af husstandende i. Igen viser udviklingen fra 2008 dog, at andelen af husstande med mange børn er dalende så også husstandsstørrelserne nærmer sig langsomt s gennemsnit. 16

17 % 6 79% 36% 4 2 Vollsmose Børn med flere forsørgere Børn af enlig forsørger 4. Børn af enlige forsørgere, per 31. marts 2013 en af børn af enlige forsørgere i Vollsmose er noget større end i Odense som helhed men dog mindre end i samtlige almene. 9% 8% 7% 6% 4% 3% 2% 1% 8% 8% 3% Vollsmose SAB - Samtlige Almene 5. en af børn, der indenfor det sidste år har haft en aktiv børn- og ungesag, gennemsnit for 2012 I Vollsmose har ca. 7,6 % af børnene i løbet af det seneste år haft en børn- og ungesag hvor der er iværksat en indsats. Det vil sige omtrent hvert 13. barn. Det tal er en del højere end det tilsvarende tal for Odense, men er faktisk lavere end gennemsnittet for samtlige almene. Indvandrere og efterkommere 17

18 Jan Vollsmose 6. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere per 31. marts 2013 Blandt Vollsmose-beboerne er billedet ikke overraskende, at der er en stor andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. en ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Vollsmose er med 66,5 % omtrent seks gange så stor som andelen i som helhed og godt tre gang så høj som i SAB. Vollsmose indgår i begge områder og er dermed med til at trække gennemsnittet op i disse. Beskæftigelse Vollsmose 7. Uden for arbejdsmarkedet, år I Vollsmose er beboernes beskæftigelsesgrad en stor udfordring. For Vollsmose gælder det, at der generelt er mange udenfor arbejdsmarkedet ift. SAB og i særdeleshed ift.. Ser vi nærmere på tallene, er det også tydeligt, at beboerne i Vollsmose har været hårdt ramt af den økonomiske krise. Fra det mest positive udgangspunkt i august 2008 er andelen af borgere udenfor arbejdsmarkedet steget med 4,6 procentpoint mod 3,7 procentpoint i SAB og 2,6 procentpoint i. 18

19 6 56% % 22% 19% 13% 8% 1 1 9% 19% 1 16% 34% 2 Vollsmose 8. Forsørgelsesgrundlag, år, gennemsnit for 2012 Ser vi nærmere på denne forskel på de tre områder, så viser søjlediagrammet, at det i særdeleshed er andelen af førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, der er større i Vollsmose end i SAB og særligt Odense Kommune. De beboere der er uden for arbejdsmarkedet i Vollsmose, må således siges at være langt fra arbejdsmarkedet. En anden udfordring for Vollsmose er endvidere, at der er færre under uddannelse end andre steder, hvilket netop kunne gøre beboerne mere arbejdsmarkedsparate Førtidspension år Kontanthjælp år Dagpenge år SU/Uddannelse år Selvforsørgende år 9. Forsørgelsesgrundlag, år Ser vi på de samme tal over tid, er især to observationer interessante: Dels er andelen af selvforsørgende faldet med hele 7,6 procentpoint. Det er dog også åbenlyst, at en delmængde af denne udvikling kan forklares af skift mellem arbejde og uddannelse da andelen af beboere, der modtager SU i perioden, er steget med 4,6 procentpoint. Igennem det meste af perioden har andelen af førtidspensionister været stigende, men her er kurven dog knækket, således at dette tal har været svagt faldende fra midt i Kurven for andelen 19

20 af kontanthjælpsmodtagere viser den modsatte tendens. Her har tallet været faldende indtil slutningen af 2010, hvorefter det er steget en anelse igen Vollsmose 10. Uden for arbejdsmarkedet, år For de unge i aldersgruppen år gælder det ligeledes, at der i Vollsmose er relativt flere uden for arbejdsmarkedet, end tilfældet er for SAB og. Således var der per 31. januar 2013 hele 21,3 % af Vollsmose-beboerne i aldersgruppen, der var uden for arbejdsmarkedet. Samme tal for SAB og var hhv. 14,4 og 9,8 %. Til trods for at tallet har været relativt stabilt over de seneste fem år, er det alligevel faldet med 1,5 procentpoint., hvilket er en meget positiv udvikling % 1% 1% 16% 1 6% 4% 4% 4% 57% 58% 49% 24% 28% 24% Vollsmose 11. Forsørgelsesgrundlag, år, gennemsnit for 2012 Ser vi på forsørgelsesgrundlaget for de årige, kan vi også her se, at der er relativt mange kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Således var der igennem 2012 over dobbelt så mange unge på disse overførselsindkomster i Vollsmose (20,4 %) i forhold til kommunen generelt (9,7 %). Det er især andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er høj. Tilsvarende er der færre der modtager SU. Til sidst kan vi se, at andelen 20

21 af selvforsørgende ikke er tilsvarende lav, selvom der er fire procentpoint færre selvforsørgende i forhold til i, er tallet faktisk højere end for samtlige almene Førtidspension år Kontanthjælp år Dagpenge år SU/Uddannelse18-24 år Selvforsørgende år 12. Forsørgelsesgrundlag, år Over tid kan man se, at andelen af kontanthjælps- og dagpengemodtagere i området har ligget forholdsvist stabilt i perioden. Som tilfældet er for de årige, er der sket et fald i andelen af selvforsørgende og en stigning i andelen af SU-modtagere. en af selvforsørgende er faldet med 10,4 procentpoint, mens der har været en stigning i andelen af SU-modtagere på 7,2 procentpoint. Fraflytningsprocent ,2 % 1,3 % 1,3 % 1,3 % 1,4 % 13. Fraflytningsprocent per måned, årlige gennemsnit Fraflytningen i hele Vollsmoses område har været rimeligt stabil om end meget svagt stigende i perioden De svinger således mellem 1,2 og 1,4 % af beboerne per måned i gennemsnit. Det svarer til mellem 1370 og 1520 fraflyttede personer om året. Eller mellem en syvende og en sjettedel. Skal man sammenligne med de øvrige analyserede områder er det en ret lav fraflytningsprocent, men på grund af Vollsmoses store størrelse er procenterne ikke helt sammenlignelige. En betydelig andel af flytningerne i Vollsmose er interne, altså beboere der flytter internt i en af afdelingerne eller fra en Vollsmoseafdeling til en anden. Den lave fraflytningsprocent siger noget om, at mange er glade for at bo i bydelen Vollsmose, men ikke så meget om stabiliteten, da der godt kan være en betydelig fraflytningsprocent i nogle afdelinger og dermed mange der flytter rundt i Vollsmose. 21

22 4.2 Risingkvarteret Risingkvarteret består af fire almene boligafdelinger: Risingparken Solbakken Påskeløkken Smedeløkken Asser Rigs Vej 1-13 og 2-12 Esben Snares Vænge og Femkanten 3-17 og Glentevej Mølleløkkevej 5-49 Paaskeløkkevej 1-7 og 2-12 Risingsvej og Skjalm Hvides Vej 2-6 Sune Ebbesøns Vænge 1-37 og Antal familie Antal ungdoms. Antal ældre. Antal i alt 1 rums 2 rums 3 rums 4 rums 5 rums tæt/lavbyggeri etagebyggeri Opført % 28 % 21 % 44 % 2 % 8 % 92 % Antal beboere og husstande Der bor beboere i de 635 beboede husstande i Risingkvarteret. Begge tal har været relativt stabile over perioden, men antallet af beboere er der vokset fra fra januar

23 Demografi Borgere 0-6 år 2 Borgere over 65 år Borgere år 1 1 Borgere 7-17 år Borgere år Risingkvarteret (Solbakken) Borgere år Borgere år 14. Aldersfordeling To ting springer i øjnene, når man ser på aldersfordelingen i Risingkvarteret. For det første er der en overrepræsentation af børn og unge i alderen 0-17 år. De repræsenterer således 27 % af beboerne i Risingkvarteret, mens den tilsvarende andel for SAB og er omtrent 20 %. For det andet er der en underrepræsentation af ældre over 65 år. 11 % af beboerne er over 65 år, mens det i Odense Kommune er 16 %. Samlet set er gennemsnitsalderen for Risingkvarteret 34 år, mens den er ca. 4 år højere i SAB og 5 år højere i hele Borgere 0-6 år Borgere 7-17 år Borgere år Borgere år Borgere år Borgere år Borgere over 65 år 15. Udvikling i aldersfordeling Der er ikke nogen entydig udvikling i aldersfordelingen i Risingkvarteret, selvom der, i modsætning til i Vollsmose, er en lille forskydning mod en foryngelse. Figuren ovenfor viser, at andelen af årige er faldende og er faldet med næsten to procentpoint i den ca. femårige periode. Samtidig er andelen af unge i 23

24 alderen 7-17 år steget tilsvarende med næsten to procentpoint. Det skal dog retfærdigvis nævnes, at der ikke er tale om store udsving indenfor nogle af aldersintervallerne. Børnefamilier % 76% Husstande med 0 børn 2 21% 16% Husstande med 1-2 børn 3% 6% 3% Husstande med 3-4 børn 1% 1% Husstande med mindst 5 børn Risingkvarteret (Solbakken) 16. Husstandsstørrelser At der er mange børn i Risingkvarteret, afspejles også i husstandsstørrelserne. Således er der færre husstande helt uden børn i Risingkvarteret end i både SAB og, mens andelen af husstande med 3-4 børn er dobbelt så høj som i og SAB % 6 42% 4 Risingkvarteret Samtlige Almene Boliger 79% 2 Børn med flere forsørgere Børn af enlig forsørger 17. Børn af enlige forsørgere I Risingkvarteret vokser hele 42 % af børnene op med kun én forsørger, hvilket er mere end dobbelt så stor andel som i, om end dog kun få procent højere end tilfældet er for samtlige almene i Odense. 24

25 1 9% 8% 7% 6% 4% 3% 2% 1% 9% 8% 3% Risingkvarteret (Solbakken) SAB - Samtlige Almene 18. en af børn, hvor der er iværksat en aktiv børn- og ungesag I Risingkvarteret har ca. 9 % af børnene under 18 år haft en børn- og ungesag hvor der er iværksat en indsats, indenfor det seneste år. Det tal er næsten tre gange så højt som gennemsnittet for hele og også omtrent 1 procentpoint højere end tallet for samtlige almene. Det svarer til at hvert 11. barn har eller har haft en børn- og ungesag indenfor det seneste år. Indvandrere og efterkommere Risingkvarteret 19. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere en af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Risingkvarteret ligger klart over niveauet for både SAB og. Således var 47,1 % af områdets beboere af ikke-vestlig herkomst eller efterkommer heraf per 31. marts Tallene for SAB og var på samme tidspunkt på hhv. 30,6 % og 10,5 %. Siden 2008 er andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere steget fra 43,0 % til 47,1 %. Beskæftigelse 25

26 Risingkvarteret (Solbakken) 20. Uden for arbejdsmarkedet, år Beskæftigelsessituationen i Risingkvarteret er ikke god. 48,4 % af beboerne mellem 18 og 64 år er således uden for arbejdsmarkedet pr. 31. januar 2013, mens det tilsvarende tal for SAB er 41,8 % og 21 % for. I løbet af de sidste fem år har beskæftigelsessituationen endda udviklet sig dårligere i Risingkvarteret end i sammenligningsgrundlaget. Mens andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet således er steget med 9,3 procentpoint i Risingkvarteret i perioden fra det bedste udgangspunkt i september 2008 og til januar 2013, er det tilsvarende tal for SAB og hhv. 5,5 og 4,1 procentpoint % 19% 13% 8% 14% 1 9% 56% 34% 19% 28% 16% 16% Risingkvarteret (Solbakken) 21. Forsørgelsesgrundlag, år, gennemsnit for 2012 Når vi ser nærmere på forsørgelsesgrundlaget for beboerne i Risingkvarteret i 2012, er situationen entydigt dårligere end sammenligningsgrundlaget. En femtedel af beboerne mellem 18 og 64 år modtager førtidspension, og en tilsvarende stor andel modtager kontanthjælp. I modsætning til i Vollsmose er der også en overrepræsentation af dagpengemodtagere, mens der er færre SU-modtagere og selvforsørgende. Den højere andel dagpengemodtagere og lidt lavere andel førtidspensionister og konstanthjælpsmodtagere, når man sammenligner Rising med Vollsmose, tyder på at beboerne i Risingkvarteret, til trods for den dårligere beskæftigelsessituation er tættere på arbejdsmarkedet. 26

27 Jan Førtidspension år Kontanthjælp år Dagpenge år SU/Uddannelse år Selvforsørgende år 22. Forsørgelsesgrundlag, år, gennemsnit for 2012 At den økonomiske krise har været hård ved beboerne i Risingkvarteret, afspejles også i udviklingen af indkomstgruppernes relative størrelse. en af selvforsørgende er faldet 9 procentpoint siden periodens start, mens der kun er kommet 2,9 procentpoint flere studerende til. Figuren viser også, at især andelen af kontanthjælpsmodtagere har været stigende, men at der også har været en negativ udvikling i andelen af dagpengemodtagere og førtidspensionister. Udviklingen har derfor samlet set umiddelbart været dårligere end i Vollsmose over de sidste fem år Risingkvarteret (Solbakken) 23. Uden for arbejdsmarkedet, år Også de unge i Risingkvarteret har en beskæftigelsesudfordring, der er vokset over de seneste fem år. Således var andelen af unge uden for arbejdsmarkedet lavere end for SAB fra januar 2008 til maj 2009, mens tallet i det meste af den resterende periode har ligget væsentligt over tallet for SAB og i alt er forøget med 6,9 procentpoint til 18,9 % i januar

28 % 1% 12% 1 6% 8% 4% 4% 57% 51% 58% 24% 28% 24% Risingkvarteret (Solbakken) 24. Forsørgelsesgrundlag, år, gennemsnit for 2012 Ser vi på indkomstgrupperne, er udfordringen for de unge også stor i Rising. Der er således både flere kontanthjælps- og dagpengemodtagere, og færre der er på SU. Til gengæld er andelen af selvforsørgende faktisk højere end tilfældet er for SAB om end dog lavere end i Førtidspension år Kontanthjælp år Dagpenge år SU/Uddannelse18-24 år Selvforsørgende år 25. Forsørgelsesgrundlag, år Mens vi på grund af det lille datagrundlag skal passe på med at konkludere noget på baggrund af de store udsving i grafen ovenfor, viser den dog samtidig en klar udvikling nemlig, at der ikke overraskende, har været et klart fald i andelen af selvforsørgende på intet mindre end 15,3 procentpoint og en stigning i andelen af SU-modtagere på 6,3 procentpoint. Derudover viser det sig, at der også har været en svag stigning i andelen af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Dette har dog også været et generelt billede for SAB og. 28

29 Fraflytningsprocent ,0 % 1,9 % 1,7 % 2,0 % 1,6 % 26. Fraflytningsprocent per måned, årlige gennemsnit Fraflytningsprocenterne har perioden igennem været ganske høje sammenlignet med de øvrige analyserede områder, men er i 2012 faldet til samme niveau som gennemsnittet af de analyserede områder i rapporten. Mellem en femte- og en fjerdedel eller mellem 250 og 310 af beboerne er flyttet om året om. Det er en betydelig andel og alt andet lige kan det give en større ustabilitet i området. 29

30 4.3 Dianavænget og Heliosvænget Dianavænget og Heliosvænget behandles her sammen, da disse to områder til sammen udgør et særligt udsat boligområder jf. listen over særligt udsatte boligområder fra efteråret Herefter vil hvert område blive behandlet særskilt i afsnit 4.4 og 4.5. Området Dianavænget og Heliosvænget består af tre almene boligafdelinger: Dianavænget Heliosvænget (afd. 9) Heliosvænget (afd. 36) Dianavænget 5-31 og 2-60 Heliosvænget , 137A-183F og 160A-184F Antal familie Antal ungdoms. Antal ældre. Antal i alt 1 rums 2 rums 3 rums 4 rums 5 rums tæt/lavbyggeri etagebyggeri Opført % 28 % 21 % 45 % 0 % 46 % 54 % Antal beboere og husstande Der bor beboere i området et tal der har været relativt stabilt over de sidste 5 års tid, hvor også antallet af beboede husstande har ligget konstant omkring 450. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er således 2,4 beboere per husstand. 30

31 Demografi Borgere 0-6 år 25, Borgere over 65 år 20, 15, 10, 5, 0, Borgere 7-17 år Dianavænget og Heliosvænget Borgere år Borgere år Borgere år Borgere år 27. Aldersfordeling Aldersfordelingen i Dianavænget og Heliosvænget ligner i høj grad aldersfordelingen i Vollsmose og Risingkvarteret på den måde, at der også her er en klar overrepræsentation af børn og unge. Ca. en tredjedel af beboerne 33,5 % er således under 18 år. Dette er 13,1 procentpoint mere end i SAB og 13,5 procentpoint mere end i. Bortset fra gruppen af årige er resten af aldersgrupperne underrepræsenteret, og der er især færre ældre end i resten af byen. Aldersgennemsnittet for området er ca. 32 år med stor forskel på hhv. Dianavænget og Heliosvænget Borgere 0-6 år Borgere 7-17 år Borgere år Borgere år Borgere år Borgere år Borgere over 65 år 28. Udvikling i aldersfordeling Selvom de er klart overrepræsenteret i området, viser udviklingen, som det også var tilfældet i Vollsmose, at andelen af børn og unge under 18 år har været faldende siden januar I Dianavænget og Heliosvænget er andelen således faldet fra 37,2 % til 33,5 % i dag mod en tilsvarende stigning i aldersgruppen år og 31

32 over 65 år. Langsomt udlignes forskellene således mellem aldersfordelingen i Dianavænget og Heliosvænget og SAB og. Børnefamilier % 8 76% Husstande med 0 børn 27% 2 16% Husstande med 1-2 børn 1 2% 3% 3% 1% Husstande medhusstande med 3-4 børn mindst 5 børn Dianavænget og Heliosvænget 29. Husstandsstørrelser Figuren, der viser områdets husstandsstørrelser, understreger, at der bor mange børnefamilier i Dianavænget/Heliosvænget. Der er således en klar underrepræsentation af husstande med ingen børn og en ganske klar overrepræsentation af husstande med 1-2 og 3-4 børn. De kun 61 % husstande uden børn er den laveste andel blandt alle de udvalgte områder i denne rapport, hvis man ser bort fra Dianavænget særskilt % 6 44% 4 Dianavænget og Heliosvænget Samtlige Almene Boliger 79% 2 Børn med flere forsørgere Børn af enlig forsørger 30. Børn af enlige forsørgere 32

33 Relativt mange børn i Dianavænget og Heliosvænget vokser op med kun én forsørger. Det gælder for 44 % mod hhv. 40 og 20 % for SAB og. en er steget med 5,1 procentpoint siden Dette skyldes stigningen i Dianavænget, mens andelen er faldet i Heliosvænget (jf. afsnit 4.4 og 4.5). 1 9% 8% 7% 6% 4% 3% 2% 1% 9% 8% 3% Dianavænget og Heliosvænget SAB - Samtlige Almene 31. en af børn, der indenfor det sidste år har haft en aktiv børn- og ungesag, gennemsnit for 2012 en af aktive børn og ungesager hvor der er iværksat en indsats indenfor det seneste år i Dianavænget og Heliosvænget svarer nogenlunde til niveauet for Risingkvarteret. Det er således ca. hvert 11. barn der har eller har haft en sådan sag, hvilket er ganske højt set i forhold til niveauet for Odense, hvor det er ca. hvert 30. barn. Indvandrere og efterkommere Dianavænget og Heliosvænget 32. Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Der bor mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Dianavænget og Heliosvænget, og tallet har været stigende siden I perioden er andelen således steget med 4,2 procentpoint - fra 39,0 % til 43,2 % i marts Dette er klart over andelen for både SAB og. Det viser sig, at denne stigning hovedsageligt skyldes udviklingen i Dianavænget, hvor der i særdeleshed er en stor andel af ikke-vestlige 33

34 Maj Sep Maj Sep Maj Sep Maj Sep Maj Sep indvandrere og efterkommere (65,7 %), mens tallet for Heliosvænget ligner tallet for resten af Odense Kommune til forveksling. Beskæftigelse Dianavænget og Heliosvænget 33. Uden for arbejdsmarkedet, år En særlig udfordring for Dianavænget og Heliosvænget er, at der er mange beboere uden for arbejdsmarkedet, nemlig 53,8 % af de årige. Over de sidste fem år er tallet tilmed steget med 5,6 procentpoint. Til sammenligning har stigningen i SAB og været på hhv. 3,7 og 2,4 procentpoint. 34

35 6 56% % 19% 8% 19% 13% 19% 1 16% 11% 12% 9% 34% 31% Dianavænget og Heliosvænget 34. Forsørgelsesgrundlag, år, gennemsnit for 2012 I Dianavænget og Heliosvænget er der en større andel af førtidspensionister samt kontanthjælps- og dagpengemodtagere, end det gælder for de andre almene boligområder i Odense og kommunen generelt. Der er især en overrepræsentation af kontanthjælpsmodtagere men også af førtidspensionister. Det betyder blandt andet, at ca. hver fjerde beboer i aldersgruppen i Dianavænget i gennemsnit gennem 2012 var førtidspensionist. Den store beskæftigelsesudfordring i området understreges af, at også andelen af selvforsørgende og SU-modtagere er lavere. Af de tre første beskrevne områder er andelen af selvforsørgende beboere i Dianavænget dog det højeste Førtidspension år Kontanthjælp år Dagpenge år SU/Uddannelse år Selvforsørgende år 35. Forsørgelsesgrundlag, år Ser vi på udviklingen i beboernes forsørgelsesgrundlag over de sidste fem år, kan vi se, at der ikke overraskende har været et stort fald i andelen af selvforsørgende på ikke færre end 9,2 procentpoint og en stigning i andelen af SU-modtagere på 5,7 procentpoint. Det er samtidig værd at bemærke, at andelen af 35

36 Maj Sep Maj Sep Maj Sep Maj Sep Maj Sep selvforsørgende årige har ligget på et relativt stabilt niveau siden slutningen af Derudover har der været en stigning i andelen af dagpengemodtagere (4,2 procentpoint) og kontanthjælpsmodtagere (1,1 procentpoint), mens der har været et lille fald i andelen af førtidspensionister på 0,9 procentpoint Dianavænget og Heliosvænget 36. Uden for arbejdsmarkedet, år Også blandt gruppen af unge er der en overrepræsentation af beboere, der er uden for arbejdsmarkedet. Der er en del svingninger undervejs, hvilket skyldes at antallet af beboere i aldersgruppen er lille, men over det meste af perioden er tallet højt og svarende til i Vollsmose. Samlet set er der dog sket et fald på 6,6 procentpoint, hvilket er en overraskende positiv udvikling % 58% % 1 1% 6% 4% 4% 1% 32% 28% 24% Dianavænget og Heliosvænget 37. Forsørgelsesgrundlag, år, gennemsnit for

37 en af unge (18-24 år) kontanthjælpsmodtagere har igennem 2012 i gennemsnit været på 16 %, hvilket er væsentligt mere end tallet for SAB og. Endvidere er det den højeste andel, der er målt i alle de områder, der optræder i denne rapport. Samtidig viser figuren ovenfor, at der er en overrepræsentation af selvforsørgende men en klar underrepræsentation af SU-modtagere. Det kunne godt tyde på, at de unge i Dianavænget/Heliosvænget i højere grad end andre steder søger tidlig beskæftigelse fremfor uddannelse Førtidspension år Kontanthjælp år Dagpenge år SU/Uddannelse18-24 år Selvforsørgende år 38. Forsørgelsesgrundlag, år Ser vi på udviklingen over tid, kan vi dog se, at andelen af unge SU-modtagere har været kraftigt stigende over de sidste fem år (+ 14,2 procentpoint), mens andelen af selvforsørgende har været faldende - men ikke i samme grad (- 8,3 procentpoint). Det er den naturlige konsekvens af den økonomiske krise, som vi også ser afspejlet i de andre områder i rapporten. Interessant er det dog, at faldet i andelen af selvforsørgende er sket frem mod efteråret 2009, hvorefter tallet har været relativt stabiliseret og faktisk er steget lidt igen. en af kontanthjælpsmodtagere er også overraskende faldet i perioden med 4,6 procentpoint. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at området ikke er større end, at små ændringer kan have en effekt på figuren ovenfor, hvorfor man skal være påpasselig med at fortolke alt for kraftigt på udviklingerne. Dette er også årsagen til, at der ikke fortolkes på udviklingen i andelen af dagpengemodtagere og førtidspensionister. Fraflytningsprocent ,7 % 1,4 % 1,4 % 1,4 % 1,5 % 39. Fraflytningsprocent per måned, årlige gennemsnit Fraflytningsprocenterne i området har ligget forholdsvist stabilt årene igennem i intervallet 1,4-1,7 %, hvilket på årsbasis svarer til en fraflytning på mellem 175 og 220 personer eller mellem sjette- og en femtedel af beboerne. Det placerer området på niveau med gennemsnittet for de analyserede områder. Forklaringen på de lavere fraflytningsprocenter i dette område sammenlignet med Dianavænget og Heliosvængets individuelle fraflytningsprocenter skal findes i de beboere der flytter mellem de to områder og som derfor ikke tæller med som fraflytninger fra området Dianavænget og Heliosvænget. 37

38 4.4 Dianavænget Dianavænget består en almen boligafdeling: Dianavænget Dianavænget 5-31 og 2-60 Antal familie Antal ungdoms. Antal ældre. Antal i alt 1 rums 2 rums 3 rums 4 rums 5 rums tæt/lavbyggeri etagebyggeri Opført % 33 % 18 % 39 % 0 % 0 % 100 % 1972 Antal beboere og husstande Der bor 630 beboere i Dianavænget fordelt på 243 beboede husstande. Antallet af beboere og husstande har været relativt stabilt igennem de sidste fem år. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse er på ca. 2,6 beboere. Demografi 38

39 Borgere 0-6 år 2 Borgere over 65 år Borgere 7-17 år Dianavænget Borgere år Borgere år Borgere år Borgere år 40. Aldersfordeling Aldersfordelingen i Dianavænget er en af de mest skævvredne i forhold til sammenligningsgrundlaget. Der er således en klar overrepræsentation af børn og unge, med den største forskel i aldersgruppen år. Hele 38,2 % af områdets beboere er under 18 år, mens aldersgruppen 7-17 alene udgør 24,4 %. Til sammenligning er 20 % af beboerne i under 18 år. Derudover er der en underrepræsentation af ældre. Blot 15,4 % af beboerne er over 49 år, mens det tilsvarende tal i er 33,5 % Borgere 0-6 år Borgere 7-17 år Borgere år Borgere år Borgere år Borgere år Borgere over 65 år 41. Udvikling i aldersfordeling Der er ikke nogen entydig udvikling i aldersfordelingen over tid, men siden 2008 er andelen af 0-17-årige dog faldet med 2,9 procentpoint, mens andelen af årige er steget med 5,7 procentpoint. Også andelen af årige er faldet (-3,5 procentpoint). Gennemsnitsalderen i Dianavænget ligger omkring 28 år og har været forholdsvis stabil over de sidste fem år. Det er den laveste gennemsnitsalder for de her analyserede almene boligområder og hele 10 år under gennemsnitsalderen for. 39