Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Sådan kan kommunen leve op til sit nye myndighedsansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Sådan kan kommunen leve op til sit nye myndighedsansvar"

Transkript

1 Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen Sådan kan kommunen leve op til sit nye myndighedsansvar

2 Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Sådan kan kommunen leve op til sit nye myndighedsansvar. Udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, 2005 Manuskript: NCSA Redaktion og layout: Line-by-Line Illustrationer: Wendy Morris Tryk: Hornslet Bogtrykkeri Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen drives af Københavns Kommune og Sønderjyllands Amt med baggrund i en forebyggelsesaftale med Indenrigsog Sundhedsministeriet. 2

3 Indhold Forord... 4 Arbejdspladsen som arena... 6 Tre målgrupper for indsatsen... 8 De voksne, raske borgere... 8 Sygemeldte borgere... 9 Kommunens egne ansatte Sundhedsmæssige udfordringer og potentialer Generelle livsstilsproblemer Social ulighed i sundhed Sygefravær Det praktiske sundhedsfremmearbejde Tre opgaver Tre roller Arbejdspladsens og den enkeltes egen indsats Arbejdspladsens ansvar Den ansattes ansvar Samarbejde og samordning Kommunen er garant for det brede perspektiv Mange aktører på markedet Gevinster ved sundhedsfremme på arbejdspladsen Gevinster for den enkelte Gevinster for arbejdspladsen Gevinster for samfundet Om Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen Litteratur

4 Forord Med sundhedsloven får kommunerne myndighedsansvaret for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Dermed skal kommunerne som det første skabe rammer for sund livsstil. Det indebærer, at kommunen skal indtænke sundhedsfremme og forebyggelse i alle forhold, der har betydning for sundheden, og som kommunen har mulighed for at påvirke. Som det andet skal kommunen etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Sammen med de nye regioner skal de nye kommuner desuden stå for den patientrettede forebyggelse. Forebyggelsesopgaverne er således både en forpligtelse for kommunerne og en mulighed for, at de bliver centrale aktører i folkesundhedsarbejdet. De nye opgaver giver også kommunerne mulighed for at komme i dialog med borgerne om et emne, der optager dem, nemlig den enkeltes sundhed. Endelig ligger der et økonomisk incitament til at investere i forebyggelse og sundhedsfremme. Det er en kompleks opgave, kommunerne får ansvaret for, men der vil være områder, hvor kommunen allerede har egne gode erfaringer at bygge på. Det gælder områder, hvor man allerede har ordninger og systemer, fx skolen og ældreområdet. Når det drejer sig om forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til voksne raske borgere, har kommunen færre naturlige indgange til forebyggelsesarbejdet. Her vil arbejdspladsen kunne bruges, som en naturlig forebyggelsesarena. På arbejdspladsen finder man de fleste voksne borgere i alderen år. Desuden er der på arbejdspladsen en organisation, som kommunen kan samarbejde med, og hvor indsatsen kan forankres. Når det gælder voksne borgere på kanten af arbejdsmarkedet, de ledige og sygemeldte, har kommunen ganske vist opgaver, men her har der ikke været tradition for at anvende sundhedsfremmemetoder. Det kan forhåbentlig komme, efterhånden som kommunen gør sig gode erfaringer med de voksne raske borgere som målgruppe. Imidlertid bør en eventuel arbejdspladsindsats ikke isoleres fra den øvrige, flerårige planlægning, som kommunerne forventes at foretage vedrørende den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. Det vil være hensigtsmæssigt at koordinere de borgerrettede tilbud i forhold til virksomheder og ansatte med de tilbud, kommunen i øvrigt etablerer på området. Denne pjece beskriver, hvilke fordele kommunerne kan have af at rette en sundhedsfremmende indsats mod arbejdspladser. Pjecen beskriver også, hvordan indsatsen konkret kan gribes an, og endelig bringes nogle af de data om sundhedsproblemer og forebyggelsespotentialer, som kommunen kan bruge ved planlægningen af indsatsen. Den mest nærliggende målgruppe for kommunens sundhedsfremmeindsats er kommunens egne ansatte. Kommunen har brug for, at de ansattes fravær er så lavt som muligt, og bør skabe gode rammer for, at de ansatte kan vælge en sund levevis. Det kan fx ske ved, at kommunens institutioner vedtager sundhedspolitikker, der også indeholder handlingsrettede aktiviteter, fx rygestoptilbud. 4

5 Ud over raske ansatte, der trives og er produktive, vil den kommune, som gennemfører en bevidst sundhedsindsats for sine egne medarbejdere, kunne høste væsentlige gevinster i forhold til sit omdømme. Den står på den måde frem som et godt eksempel. En anden vigtig målgruppe er de private og offentlige arbejdspladser, som ligger i kommunen. En indsats her vil være en udmøntning af sundhedslovens bestemmelse om at etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne. Også her kan man fremme sundheden for de ansatte gennem rygepolitikker, rygestopkurser, sund mad i kantinen, alkoholpolitik, stressreduktion osv. Sådanne indsatser vil forbedre folkesundheden, og der vil desuden være mulighed for at mindske presset på de kommunale udgifter til sygedagpenge. En kommende kommunal indsats bør i kommunens egen interesse anvende dokumenterede metoder og aktiviteter. Konkret betyder det, at der er brug for medarbejdere, der ved, hvad sundhedsfremme på arbejdspladsen er, kender til de gevinster, som de ansatte, virksomhederne og samfundet kan have af indsatsen, og har kendskab til, hvilke metoder der virker. Desuden vil dette være et naturligt led i det kvalitetssikringsarbejde, som følger med ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme. Der vil sandsynligvis være behov for at videreuddanne sundhedspersonale, ledere, personalemedarbejdere og andre. Et godt fagligt fundament, kontinuitet, legitimitet og troværdighed over for arbejdspladser, borgere og samarbejdspartnere skabes bedst ved fra begyndelsen at igangsætte en systematisk indsats. Kommunen har mulighed for at samarbejde med en række aktører på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. Det gælder fx det regionale sundhedsvæsen, de praktiserende læger og Sund By Netværket. Samarbejdet kan også omfatte aftaler med private aktører. Man kan imidlertid ikke forvente, at de private aktører påtager sig et folkesundhedsansvar i forhold til arbejdspladsen. Deres interesse i at beskæftige sig med de ansattes sundhed begrænser sig til områder, hvor gevinsterne er mere kortsigtede. Hvis kommunerne ikke tager bolden op, er der risiko for, at viden og erfaring, der gennem en årrække er opbygget i offentligt regi om sundhedsfremme på arbejdspladsen, tabes på gulvet. Vi håber, at denne pjece kan inspirere til at indarbejde en arbejdspladsrettet indsats i den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme. Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, oktober 2005 Bjarne Rasmussen og Kurt Æbelø 5

6 Arbejdspladsen som arena Det er ikke kun den enkeltes ansvar at leve sundt. Arbejdspladsen kan gøre en forskel ved at være en sund ramme om de ansattes livsstilsvaner, og det offentlige kan også gøre en indsats. Kommunerne kan fx påtage sig ansvaret for, at virksomhederne har viden og værktøjer til rådighed, og i det hele taget sætte dagsordenen for sundhedsfremme på arbejdspladsen inden for kommunens område. Sundhedsfremme på arbejdspladsen omfatter livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen er den kombinerede effekt af arbejdsgivers, arbejdstagers og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning. Dette kan opnås ved en kombination af forbedret arbejdsorganisering og arbejdsmiljø, forbedret støtte til arbejdstagernes personlige udvikling og fremme af arbejdstagernes aktive medvirken. Luxembourg-deklarationen (1) Luxembourg-deklarationen (1) (se boksen) slår fast, at arbejdsmiljøet og virksomhedens sociale ansvar hører med, når man vil fremme sundheden på arbejdspladsen. Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø betyder meget for de ansattes sundhed og trivsel. Ensformigt og nedslidende arbejde og hårde fysiske belastninger er nedbrydende for sundheden, og tilsvarende er det vigtigt, at der er en god omgangstone på arbejdspladsen, og at ingen bliver mobbet osv. Det er også vigtigt, hvordan virksomheden fx tackler sygefravær, om de ansatte har fleksible arbejdsvilkår, og om virksomheden kan rumme personer, som af den ene eller den anden grund har problemer med at passe et almindeligt fuldtidsjob. Der er altså tre ben i den sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar (2) (Se figuren). I det praktiske sundhedsfremmearbejde er det vigtigt at skabe debat og formidle viden på arbejdspladsen at tilbyde muligheder for, at de ansatte kan deltage i sundhedsfremmende aktiviteter og ændre livsstil at udvikle virksomheden, så den bliver en sund ramme om de ansatte, fx via sundhedspolitikker og andre regler og aftaler. Livsstil Kost, fysisk aktivitet, tobak, alkohol og stress Integreret sundshedsfremmeindsats på arbejdspladsen Arbejdsmiljø Fysisk, kemisk og psykosocialt arbejdsmiljø Virksomhedernes sociale ansvar Fastholdelse, integration og seniorpolitik 6

7 Det betyder, at man i det praktiske sundhedsfremmearbejde lægger op til, at den enkelte ansatte har et ansvar for sin egen sundhed, og at virksomheden og samfundet også har et ansvar. 7

8 Tre målgrupper for indsatsen Med den nye sundhedslov har kommunen et myndighedsansvar for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse over for borgerne. Og ligesom virksomhederne kan kommunen også bedre tiltrække borgere, hvis den fører en aktiv sundhedspolitik. Desuden er der et økonomisk incitament, fx på sygedagpengeområdet, hvis borgernes sundhed bliver forbedret, og der skal ikke meget til. Endelig er kommunen jo også arbejdsgiver kommunerne er samlet set Danmarks største arbejdsplads. Som virksomhed har kommunen derfor interesser, der svarer til andre virksomheders. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Fra sundhedsloven Der er overordnet tre målgrupper for den kommunale sundhedsfremmeindsats på arbejdspladsen: de voksne, raske borgere sygemeldte borgere, herunder borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommunens egne ansatte. De voksne, raske borgere Arbejdspladsen er et oplagt sted at sætte ind, hvis man vil nå kommunens voksne borgere: De fleste voksne tilbringer meget tid på arbejdspladsen. Flere er samlet på samme arbejdsplads, og uanset om man vil det eller ej, så påvirker man hinandens normer og adfærd. Arbejdspladsen er for mange et vigtigt socialt netværk. Erfaringerne viser, at hvis man ønsker at ændre adfærd, er det nemmere at gøre det sammen med andre. Netop arbejdspladsen giver mulighed for, at de ansatte sammen med kolleger kan træne adfærdsændringer. Arbejdspladsen kan være et godt sted at gennemføre en indsats, der søger at reducere ulighed i sundhed, hvis tilbuddene målrettes ansatte med kort skoleuddannelse typisk de ufaglærte og faglærte medarbejdere. Der er god viden om, hvilke sundhedsfremmeindsatser der virker på arbejdspladser, og det er et faktum, at virksomheder og ansatte er interesserede i sundhedsfremmetilbud. Arbejdspladsen er således en arena, hvor kommunen på en nem måde kan få gode erfaringer og succes med den borgerrettede forebyggelse. Samtidig med dette bidrager kommunen til at realisere regeringens sundhedsprogram Sund hele livet (se boksen på næste side). 8

9 Mål og udfordringer i regeringens sundhedsprogram Sund hele livet Programmets sundhedspolitiske mål vedrørende risikofaktorer kan samles i følgende punkter: at reducere antallet af rygere og antallet af alkoholstorforbrugere markant at øge antallet af danskere, der spiser sundt at øge antallet, der er fysisk aktive at stoppe stigningen i antallet af svært overvægtige at reducere antallet af ulykker at reducere omfanget af helbredsforringende arbejdsmiljøbelastninger markant at forebygge miljøfaktorers negative påvirkning af sundheden. Vedrørende arbejdspladsen er der i programmet formuleret følgende udfordringer: Fortsat styrkelse af det systematiske arbejdsmiljøarbejde Integration af arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen, sundt arbejdsmiljø og virksomhedernes sociale ansvar Fortsat udbredelse af sundhedspolitikker på danske arbejdspladser Nye partnerskaber om sunde arbejdspladser. Sund hele livet (3) Arbejdspladsen er en arena, hvor kommunen på en nem måde kan få succes med den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme. Sygemeldte borgere Kommunens indsats vil med fordel kunne fokusere på forebyggelse og reduktion af sygefravær i virksomhederne, hvilket nogle kommuner allerede gør. Her vil man kunne bruge alle de metoder, som anvendes i indsatsen over for raske borgere. Det gælder både bistand til at udarbejde politikker om fravær/nærvær, til at tilbyde sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter samt til formidling af viden. Hvis man skal kunne se en effekt i forhold til sygefraværet, skal den sundhedsfremmende indsats som minimum omfatte tilbud om rygestop, rygtræning, kost- og motionsaktiviteter samt personlig rådgivning. Det er med andre ord vigtigt, at indsatsen er bred, dvs. at der er flere typer af tilbud tilgængelige, og at det foregår over lang tid helst flere år. (4) Lykkes det blot at reducere kommunens udgifter til sygedagpenge med få procent, vil en kommunal indsats med støtte og rådgivning til virksomhederne om forebyggelse af sygefravær hvile i sig selv økonomisk. Den nye sygedagpengereform giver yderligere redskaber og incitamenter til en kommunal indsats for at forebygge sygefravær. Hvis kommunen prioriterer en indsats over for sygemeldte borgere, følger den de opfordringer, som Det Nationale Råd for Folkesundhed har givet kommunerne vedrørende borgere på kanten af arbejdsmarkedet (5) (se boksen nedenfor). Borgere på kanten af arbejdsmarkedet Kommunerne bør samarbejde med virksomhederne mfl. og via et velfungerende koordinationsudvalg (nu lokale beskæftigelsesråd, red.) forebygge, fastholde og integrere borgere på kanten af arbejdsmarkedet bistå virksomheder i at udvikle politikker, der forebygger udstødning registrere, hvilke virksomheder der har mange sygemeldte, og dernæst yde rådgivning og vejledning til disse. Det Nationale Råd for Folkesundhed (5) En indsats rettet mod sygefravær kræver flere typer af tilbud over lang tid for at have effekt. 9

10 For op mod en fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne er helbredsproblemer hindringen for at komme ud af kontanthjælpssystemet. (6) Dette peger på et forebyggelsespotentiale og positive gevinster ved på et tidligt tidspunkt at sætte ind over for fx overvægt, alkoholproblemer og ikkebehandlingskrævende problemer i bevægeapparatet. Selvom disse personer er uden for arbejdsmarkedet, vil man kunne anvende de samme metoder, som benyttes over for personer i arbejde. Og selv når skaden er sket, vil man kunne anvende de samme metoder over for personer uden for arbejdsmarkedet, som benyttes i forhold til personer i arbejde. Kommunens egne ansatte Kommunen er selv arbejdsgiver og bør derfor også prioritere en sundhedsfremmeindsats i forhold til kommunens egne ansatte. Det Nationale Råd for Folkesundhed opfordrer kommunerne til at leve op til deres ansvar ved bl.a. at indbygge solide livsstilsindsatser i personalepolitikken (5) (se boksen). Kommunens arbejdsgiveransvar Kommunen kan optræde som rollemodel ved at vedtage ryge- og alkoholpolitikker, som også indeholder rygestoptilbud og tilbud vedrørende forebyggelse og behandling af alkoholproblemer at sætte fokus på den mad, der serveres i kommunens personalekantiner at yde tilskud til motionsaktiviteter eller på anden måde skabe incitamenter for fysisk aktivitet at sætte fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø at nedbringe sygefraværet blandt kommunens ansatte gennem en systematisk indsats. De nye kommuner skal udarbejde og gennemføre nye politikker, herunder personalepolitik og arbejdsmiljøpolitik. Ved formuleringen af disse politikker er det en god idé at se på de vejledninger, der er kommet fra fx Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen. (2) Politikkerne bør indeholde en handlingsdel. Fx skal der vedrørende alkohol ikke kun være formuleret regler om indtagelse af alkohol, men også være beskrevet hjælpeforanstaltninger i form af tilbud i behandlingskrævende situationer samt forebyggende elementer, fx uddannede alkoholnøglepersoner. Det vil være til gavn for indsatsen at formulere en overordnet sundhedspolitik, der integrerer og samtænker arbejdsmiljøindsatsen med den gængse personalepolitik. Mange kommuner har erfaringer fra sammenlægning af samarbejdsudvalg og sikkerhedsorganisation, og disse erfaringer kan styrkes og underbygges med en sundhedspolitik. Dannelsen af de nye kommuner bringer ansatte sammen fra de gamle kommuner og fra amterne. Sundhedsfremme på arbejdspladsen kan i denne situation medvirke til at skabe en ny virksomhedskultur, idet der med mange sundhedsfremmeaktiviteter ofte følger sociale gevinster kolleger deler fælles oplevelser, og aktiviteterne medvirker til at opbygge sociale netværk på arbejdspladsen. I dannelsen af de nye kommuner skal man overveje, hvordan sundhedsfremme kan tænkes ind i organiseringen af arbejdet og i jobbeskrivelser. Det virker sundhedsfremmende, hvis den enkelte får mest mulig indflydelse på tilrettelæggelsen af sit eget arbejde, og hvis man sørger for, at der er gode udviklingsmuligheder for den ansatte. Kommunen er selv arbejdsgiver og har brug for sunde medarbejdere. Det Nationale Råd for Folkesundhed (5) 10

11 Sundhedsmæssige udfordringer og potentialer Der ligger et betydeligt forebyggelsespotentiale for kommunerne ved en indsats i forhold til sygedagpengeområdet og i forhold til raske voksne på private og offentlige arbejdspladser i kommunen. Generelle livsstilsproblemer Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet opregner en række risikofaktorer for sygelighed og for tidlig død. (3) De alvorligste af disse er tobak, alkohol, svær overvægt, ringe kost og fysisk inaktivitet (se boksen). Overdødeligheden, som livsstilssygdommene fører med sig, rammer personer i den erhvervsaktive alder. Hertil kommer de sundhedsmæssige konsekvenser af stress i arbejdslivet. Det skønnes, at udgifter til stressrelateret sygdom og fravær fra arbejdspladsen i EU-landene udgør 2,5 % af bruttonationalproduktet. (7) De mest udbredte psykosociale problemer er tidspres i arbejdet, højt arbejdstempo og store krav om følelsesmæssig involvering og engagement i arbejdet. Hertil kommer stress som følge af ringe udviklingsmuligheder og begrænset indflydelse på eget arbejde. Også disse stressfaktorer har betydelig indflydelse på helbredet. (8) Fakta om risikofaktorer Tobak: årlige dødsfald skyldes rygning, og rygere lever i gennemsnit 7-9 år kortere end aldrigrygere Alkohol: Knap voksne danskere drikker mere end genstandsgrænserne, og er afhængige af alkohol Kost: Danskerne spiser for fedt, og for få spiser de anbefalede 600 g frugt og grønt om dagen Fysisk aktivitet: % er så inaktive, at der indebærer en sund hedsrisiko Svær overvægt: Hver 10. dansker over 16 år er svært overvægtig (BMI > 30) Ulykker: Arbejdsulykker medfører år ligt ca skadestuekontakter og 70 dødsfald Arbejdsmiljø: Hver 10. sygehusinlæggelse kunne undgås ved et godt arbejdsmiljø Miljøfaktorer: varer og industriprodukter indeholder kemiske stoffer, og man kender meget lidt til disse stoffers sundhedsmæssige konsekvenser. Kilde: Sund hele livet Social ulighed i sundhed Sundheden er socialt ulige fordelt i befolkningen. Personer med kort uddannelse vurderer deres eget helbred som mindre godt end personer med lang uddannelse. Kun 61 % af de kortuddannede vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt mod 87 % af dem, der har 13 års skoleuddannelse eller mere. Blandt personer i socialt dårlige kår er der flere, der har ringe indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde og høj usikkerhed i jobbet. Samme forskelle ses vedrørende troen på, at egen indsats har betydning for egen sundhed, samt vedrørende andelen med langvarig sygdom, storrygning, svær overvægt, fysisk aktivitet i fritiden og manglende indflydelse på eget arbejde. (9) Det gælder for alle de væsentlige sygdomsårsager, at de er socialt ujævnt fordelt med en overvægt hos mennesker med kort uddannelse og lave lønninger. (10) 11

12 Der er altså god grund til at koordinere og integrere arbejdet med den livsstilsorienterede indsats med arbejdsmiljøindsatsen. Med arbejdspladsen som arena kan man nå grupper med kort uddannelse og på den måde gøre en indsats for at mindske den sociale ulighed. Sygefravær Regeringen skønner, at det samlede danske sygefravær i 2001 svarer til helårsansatte. Sygefraværet er steget gennem de seneste år, og de offentlige udgifter til sygefravær er vokset med over 50 % fra 1994 til Det svarer til en merudgift på mere end 3 milliarder kroner. Sygefraværet koster skønsmæssigt de offentlige kasser 11 milliarder kroner og arbejdsgiverne 22 milliarder kroner hvert år. Regeringens undersøgelser viser, at den stigning i sygefravær, der har fundet sted blandt de offentlige ansatte, kan tilskrives en øget sygdomshyppighed blandt de årige. (11) Årsager til langvarige sygedagpengeforløb (13) Mænd Kvinder Ryg, led, bevægeapparat 38,4 % 45,7 % Ulykker 20,8 % 6,0 % Psykiatriske/psykosociale 12,5 % 18,1 % Hjerte-kar-sygdom 10.7 % 6,5 % Cancer 4,4 % 6,0 % Andet 13,2 % 17,7 % I alt 100 % 100 % Der er dokumenterede effekter af sundhedsfremme og forebyggelse både i forhold til livsstilssygdomme og sygefravær. Sygedagpengesagerne indeholder en række diagnoser, der også er knyttet til livsstil og sundhedsvaner. (12-14) Der er altså dokumenterede potentialer for forebyggelse og sundhedsfremme både i forhold til livsstilssygdommene og i forhold til sygefravær, ligesom det er vigtigt at sætte ind i forhold til social ulighed i sundhed. 12

13 13

14 Det praktiske sundhedsfremmearbejde Den sundhedsfremmende indsats består af en række tilbud til offentlige og private arbejdspladser. I boksen nedenfor er der nævnt en række tilbud, som man har gode nationale og internationale erfaringer med. Der er flest erfaringer med disse metoder i forhold til raske ansatte på arbejdspladser, som er velfungerende og har god orden i arbejdsmiljøet mv. Men der findes også erfaringer med at anvende metoderne i forhold til sygemeldte. Fx har nogle kommuner igangsat sundhedsfremmeprojekter med henblik på at nedsætte sygefraværet. Anerkendte interventionsmetoder i det sundhedsfremmende arbejde: Generelt: sundhedspolitik, arbejdspladsens sundhedsprofil, personlige sundhedsprofiler Tobak: rygepolitik, rygestopkurser, rygestopbod med testning, rygevaneundersøgelse Alkohol: alkoholpolitik, alkoholnøglepersoner, debatmøder Kost og motion: kantinediplom, motionspolitik, madlavningskurser, motionsaktiviteter, firmafrugt, tab i vægtkurser, virksomhedskonkurrencen Fedt for Fight Stress og trivsel: stresshåndteringskurser, trivselstermometer. Alle disse interventionsmetoder er beskrevet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen på hjemmesiden Tre opgaver Som nævnt i afsnittet Arbejdspladsen som arena er der tre typer af opgaver i det praktiske sundhedsfremmearbejde: videnformidling og debat livsstilsændrende aktiviteter (2, 15) formulering samt justering af politikker. Opmærksomhed kan også skabes via forskellige debataktiviteter. Disse kan tilrettelægges, så deltagerne får mulighed for fx at tænke over egne sundhedsvaner, tage stilling til, hvad sundhed er, og opleve, at der kan være forskellige holdninger til dette spørgsmål på en arbejdsplads. Kortlægninger af sundheds- og arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladsen, fx sundhedsprofiler, falder ligeledes ind under denne opgavetype. Et rygestopkursus er et godt eksempel på en livsstilsændrende aktivitet, som en arbejdsplads kan tilbyde sine ansatte. I fokus er ofte den enkeltes vaner. Den tredje opgavetype er at skabe bæredygtige sundhedsfremmende miljøer på arbejdspladser. Målet er at forandre og udvikle virksomheden, så den bliver en sund ramme om de ansatte. Dette sker typisk via vedtagelse og implementering af politikker og fælles regler, fx en sundhedspolitik, men det kan også handle om, at man skaber sammenhæng mellem den sundhedsfremmende indsats og virksomhedens strategier, mission, visioner og øvrige værdigrundlag. Tre roller Der kan være forskel fra kommune til kommune med hensyn til hvilke roller kommunen ønsker at påtage sig i forbindelse med det sundhedsfremmende arbejde. Kommunen kan vælge rollen som (16) : Formidler af viden, metoder m.m. Det betyder, at kommunen vil videresende andres viden og erfaringer, fx i form af manualer og værktøjer. Konsulent, der rådgiver virksomhederne på et mere overordnet plan om, hvordan de kan gribe arbejdet an med at planlægge, gennemføre og evaluere en indsats. Leverandør af sundhedsydelser. Her er kommunen den udførende part med hensyn til de konkrete aktiviteter eller formuleringen af politikker eller den har indgået en aftale med en privat leverandør. Kommunen kan tage rollen som formidler, konsulent eller leverandør. 14 Videnformidling sker oftest gennem pjecer, hjemmesider, foredrag mv. Formålet er bl.a. at skabe opmærksomhed om sundhedsfremme på arbejdspladsen.

15 Arbejdspladsens og den enkeltes egen indsats I regeringens sundhedsprogram Sund hele livet lægges der op til, at både den enkelte, fællesskabet og det offentlige tager ansvar for sundheden. Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatsen skal foregå i en række arenaer, og arbejdspladsen er en af disse. (3) Sundhedsprogrammets beskrivelse af udfordringerne for sundhedsfremmearbejdet på arbejdspladserne findes i boksen på side 9. Det er anslået, at omkring hver femte af alle danske virksomheder (både offentlige og private) arbejder aktivt med sundhedsfremme på (17, 18) arbejdspladsen. Hver femte danske virksomhed arbejder med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Arbejdspladsens ansvar Arbejdspladsens ansvar er overordnet at skabe gode rammer for de ansattes sundhed. Det kan ske ved moderne og opdaterede politikker og strategier fx en alkoholpolitik, der også yder hjælp til de ansatte, som måtte få et alkoholproblem. Arbejdet med at indføre gode politikker og strategier kan eventuelt indledes med en debat, fx i samarbejdsudvalget og sikkerhedsorganisationen eller endnu bedre på personalemøder. Debatten skal handle om, hvad sundhed er, og hvor grænsen går mellem det private og det, som ledelsen og kollegerne kan blande sig i. Desuden bør der være konkrete tilbud til de ansatte, fx sund mad i kantinen, ligesom virksomheden bør arbejde for, at det enkelte job bliver udformet, så det er sundhedsfremmende. Det kan fx dreje sig om at afstemme kravene til jobbet med de kvalifikationer, den ansatte har til at løse opgaverne. Endelig bør virksomheden ledes sundhedsfremmende, hvilket kan ske ved, at ledelsen søger at uddelegere beslutninger og give de ansatte stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet. Indsatsen må altså både fokusere på den enkeltes sundhedsvaner og på at gøre arbejdspladsen til en ramme, der fremmer de ansattes sundhed. Sunde medarbejdere i sunde virksomheder forudsætter: ledelsesprincipper og metoder, fx en sundhedspolitik kædet sammen med virksomhedens mission, vision og værdigrundlag medinddragende organisationskultur og lederskab, bl.a. via lederuddannelse passende balance mellem jobkrav, indflydelse på eget arbejde, færdighedsniveau og social støtte tilbud om sundhedsfremmende aktiviteter, fx via personalepolitik integration med arbejdsmiljøarbejdet. Luxembourg-deklarationen (1) Den ansattes ansvar Den enkelte ansattes ansvar handler først og fremmest om at tage stilling til sine egne sundhedsvaner: Er jeg tilfreds med mine kostvaner? Hvordan kan jeg motionere mere?, osv. Desuden må den enkelte tage stilling til og eventuelt tage imod de tilbud, arbejdspladsen stiller til rådighed, fx et rygestoptilbud. Endelig er det også den enkeltes ansvar at støtte kolleger, der ønsker at ændre deres livsstil. Det er også den enkeltes ansvar at efterleve de politikker og fælles regler, der findes på arbejdspladsen. 15

16 Samarbejde og samordning En markedsbeskrivelse udført for Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen viser, at en lang række private aktører udbyder sundhedsfremmeydelser til arbejdspladserne på markedsvilkår. (19) Til disse private aktører regnes også bedriftssundhedstjenesterne, som er under privatisering. Kommunen har således gode muligheder for at samarbejde med andre om sundhedsfremmeaktiviteter på arbejdspladsen. Dog skal man være opmærksom på, at ikke alle de sundhedsfremmetiltag, som der er god faglig fornuft i at udføre, eksisterer på det kommercielle marked. Det drejer sig for eksempel om motivering af virksomheder til at prioritere sundhedsfremme på arbejdspladsen og andre opmærksomhedsskabende og dagsordenssættende tiltag. Det gælder også ydelser i forhold til svære målgrupper af ansatte (fx de stillesiddende og inaktive) og ydelser, der fokuserer på ulighed i sundhed. Kommunen er garant for det brede perspektiv En kommunal indsats for sundhedsfremme på arbejdspladsen skal tage afsæt i folkesundhedsbetragtninger. Den kommunale prioritering er en garanti for, at indsatsen får et bredt perspektiv, som ikke er afhængig af, hvad de kommercielle aktører tilbyder. Derved kan det sikres, at de borgere, der har behov for forebyggelse og sundhedsfremme, også er de borgere, der modtager denne type ydelser. Kommunen vil kunne samarbejde med patientforeninger som fx Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen eller andre formålsstyrede organisationer, fx Dansk Firmaidrætsforbund. Endelig skal der peges på Sundhedsstyrelsen og Sund By Netværket, ligesom det vil være naturligt at samarbejde med arbejdsmarkedets parter. I Sund By Netværket er et af de prioriterede områder netop sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Det er netværkets mål i de kommende år at samle en væsentlig del af de nye kommuner om en fælles indsats for at styrke det brede folkesundhedsarbejde i kommunerne. De faglige organisationer støtter i stigende grad sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen. Fx er en række af de store fagforbund, der beskæftiger mange offentligt ansatte, begyndt at tale om at få sundhedsfremme ind i overenskomsterne. Den kommunale prioritering er en garanti for, at indsatsen målrettes de borgere, der har behov for sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Mange aktører på markedet Markedet for sundhedsydelser til arbejdspladserne kan beskrives ud fra to parametre, nemlig rådgivernes produktsortiment og rådgivernes markedsdækning. Af figuren på næste side fremgår det, hvordan leverandørerne positionerer sig i forhold til hinanden. Kommunen bør kvalitetssikre det borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. En del af de virksomheder, der leverer sundhedsydelser, har et forholdsvis snævert produktsortiment. De tilbyder specialiserede ydelser inden for afgrænsede områder som fysisk aktivitet, ernæring, stress eller sundhedsprofiler. Der er fx tale om fysioterapeuter, som har udviklet forebyggende og sundhedsfremmende koncepter til arbejdspladserne, ofte med afsæt i et behandlingskoncept. Desuden findes der virksomhedsrådgivere, som enten særskilt eller koblet sammen med de konkrete aktiviteter tilbyder ydelser af mere helhedsorienteret analytisk og strategisk karakter. Det er især de større og meget erfarne konsulentvirksomheder, der gør dette fx bedriftssundhedstjenesterne. Der er i dag et marked for begge typer af rådgivere. Nogle arbejdspladser har stadig behov for at prøve sundhedsfremme af, mens andre har årelange erfaringer med emnet. Sidstnævnte stiller store krav til dokumentation af aktiviteterne og til, at aktiviteter tænkes sammen med overordnede strategier og handlingsplaner i virksomheden om arbejdsmiljø og personaleledelse. 16

17 Aktørernes positionering på markedet for sundhedsfremme på arbejdspladsen (19) Produktsortiment Smalt Bredt Kommuner Freelancere Amter BST Del-/underleverandører Medlemsstyrede org. Nicheleverandører Totalleverandører Patientforeninger Lokalt Regionalt Landsdækkende Geografisk markedsdækning Under alle omstændigheder bør kommunen kvalitetssikre det borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Kommunens myndighedsopgave indeholder et ansvar for kvaliteten af de sundhedsfremme- og forebyggelsesydelser, som borgerne tilbydes. Det gælder også, hvis kommunen vælger at bruge arbejdspladsen som en arena til at nå de voksne borgere. Og det gælder især, hvis kommunen vælger at bringe private aktører ind i kommunens indsats. Kommunen skal også i dette tilfælde have forudsætninger for at kunne vurdere kvaliteten af sundhedsydelserne. 17

18 Gevinster ved sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen er til fordel for både den enkelte, arbejdspladsen og samfundet. Gevinster for den enkelte For den enkelte ansatte har sundhedsfremme på arbejdspladsen i hovedsagen to positive gevinster: øget sundhed og øget jobtilfredshed. Mange undersøgelser har dokumenteret, at sundhedsfremmeprojekter fører til en forbedring af de ansattes sundhed (se boksen). Det gælder eksempelvis for rygestop, øget fysisk aktivitet, sunde kostvaner og et moderat alkoholforbrug. Sundhedsfremmeinitiativer fører til mere motiverede ansatte, som er mere tilfredse med deres job. Undersøgelser viser, at ansatte, der vurderer deres eget arbejdsmiljø som sundt, er mere tilfredse med jobbet og mere engagerede, de har lavere sygefravær og er mindre tilskyndede til at skifte job. (20) Et lignende resultat ses af Arbejdsmiljøinstituttets projekt Sund Bus. Her viser evalueringen, at bl.a. sundhedsfremmeinitiativer forbedrede forholdet mellem medarbejdere og ledelse, og at der i projektperioden skete en markant forbedring af driftsproblemerne, så langt færre chauffører kørte i defekte busser. Ligeledes godtgør evalueringen, at færre ønskede at skifte job. (21) Endelig viser forskning, at sundhedsfremme medfører, at den enkelte ansatte får større opmærksomhed på sin egen sundhed og øget motivation. (20) Indsatser giver sundere ansatte En evaluering af Roskilde Amts arbejdspladsindsats viser, at 60 % af deltagerne i en rygskole havde fået det bedre med ryggen. Næsten halvdelen af deltagerne i en række kurser med fokus på forebyggelse af museskader rapporterede om færre smerter i skuldre og nakke. I en opfølgning to år efter kurset fortalte 50 %, at de stadig anvendte øvelserne fra kurset. (22) En evaluering af Ringkjøbing Amts indsats viser, at 81 % af de adspurgte vurderer, at de gennemførte sundhedsfremmeindsatser med fokus på især motion, kost og tobak har haft en positiv indflydelse på de ansattes sundhed. Samme evaluering viser, at 33 % af deltagere i amtets rygestopkurser er røgfri seks måneder efter kurset, og at rygestopfrekvensen efter tolv måneder er 31 %. (23) En opgørelse fra fire Fedt for Fight-konkurrencer gennemført i Sønderjylland viser, at mellem 53 % og 85 % af deltagerne (i det mindste mens konkurrencen løber) har forbedret deres kostvaner. Tilsvarende har mellem 54 % og 89 % i de fire forskellige konkurrenceforløb øget deres fysiske aktivitetsniveau. (24) Sundhedsfremme og forebyggelse øger de ansattes jobtilfredshed og motivation. Gevinster for arbejdspladsen For arbejdspladsen er der også en række gevinster ved sundhedsfremme. Man kan dokumentere følgende positive effekter: Sundhedsfremmeinitiativer fører til færre omkostninger til sygefravær og ulykker, forbedret image samt forbedret mulighed for at tiltrække nye medarbejdere og ledere og for at fastholde de ansatte. Desuden kan sundhedsfremme øge produktiviteten. (20) Nedenfor fokuseres særligt på sygefravær. 18

19 Internationale undersøgelser peger på, at stress på arbejdspladsen, overvægt og svær fedme, rygning samt utilstrækkelig fysisk aktivitet påvirker sygefraværet i negativ retning. (4) Den generelle erfaring i Danmark er, at reduktion af sygefravær ikke opnås ved enkeltstående, isolerede interventioner, fx ét motionshold gennemført én gang på en arbejdsplads. Derimod peger både danske erfaringer og internationale forskningsresultater på, at reduktion af sygefravær forudsætter sammensatte og brede programmer, der løber over lang tid (se boksen). Mindre sygefravær Det er vist i et studie, at deltagelse i rygestopprogrammer førte til et fald i sygefraværet på 3,5-4,5 % i interventionsgruppen. En anden undersøgelse, der omfatter en sammenligning af over 40 arbejdspladser, viste et markant fald i sygefravær det første år (10,9 % på interventionsarbejdspladserne, mod en vækst på 1,9 % på kontrolarbejdspladserne). Interventionen i dette studie var et sammensat og bredt program, der løb over to år og inkluderede fysisk aktivitet, sundhedsrådgivning og rygestopgrupper. (4) Et projekt i Fredericia Kommune førte til en betydelig nedgang i fraværet fra 16,1 % til 10,4 % hos de aktive deltagere, mens fraværet steg fra 17,3 % til 25,1 % hos dem, der ikke deltog i projektet. De aktive deltagere deltog bl.a. i fysisk aktivitet, rygtræning, rygeafvænning og kostomlægning. (25) En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation viser god effekt på sygefraværet i virksomheder med forskellige typer af sundhedsfremmende ordninger, såsom hjælp til alkoholafvænning, mulighed for motion, sund mad og helbredsundersøgelser. (26) Forbedringen af virksomhedens image som følge af et sundhedsfremmeprojekt er i dag en kendt sammenhæng. Flere og flere virksomheder er i dag orienterede ikke kun mod markedet, men også mod lokalsamfundet, og de betragter virksomhedens image som vigtigt for dens eksistens og overlevelse. Evalueringer af danske projekter viser, at sundhedsfremmeprojekter dels har direkte positiv indflydelse på virksomhedens omdømme blandt kunder, brugere og samarbejdspartnere, dels at tilbud om sundhedsfremmende aktiviteter har givet medarbejderne en følelse af stolthed over (23, 27, 28) virksomheden. Sundhedsfremmeinitiativer kan desuden føre til forbedret personaleledelse, idet implementeringen af sundhedsfremmeprogrammer kan medføre, at de ansatte oplever stolthed ved at være på en arbejdsplads, der bekymrer sig om de menneskelige værdier, hvilket igen kan være med til at tiltrække nye, velkvalificerede ansøgere. Resultatet er en mindre personaleomsætning, så man sparer udgifter til rekruttering. Et dansk projekt viste således, at 43 % af virksomhederne mente, at indsatsen havde haft en positiv effekt på de ansattes vurdering af virksomheden som en attraktiv arbejdsplads. (27) Når det drejer sig om sundhedsfremmeinitiativers indflydelse på produktiviteten, viser et finsk studie, at kvaliteten af arbejdsmiljøet har en stærk indflydelse på produktivitet og lønsomhed i virksomhederne. En anden undersøgelse viser, at investeringer i sundhedsfremmeinitiativer fører til en cost-benefit-rate på 3-8 gange for hver krone, der investeres. (20) Gevinster for samfundet Samfundets gevinst er sundere og mere velfungerende borgere og dermed begrænsninger i udgifterne til sundhedsvæsen, sygedagpenge, pensioner og understøttelse. (20) De overordnede mål i regeringens sundhedsprogram Sund hele livet er øget middellevetid, et øget antal år med god livskvalitet og en reduktion af den sociale ulighed i sundhed. (3) Disse samfundsmæssige gevinster høstes ved en indsats i mange sektorer og på flere niveauer, ligesom det kræver en langsigtet investering i sundhedsfremme og forebyggelse at nå disse mål. Sundhedsfremme på arbejdspladsen kan forbindes med en kommunal erhvervspolitik, der har som mål at gøre det attraktivt at arbejde (og bo) 19

20 i kommunen. Det er en væsentlig forudsætning for den fortsatte udvikling af velfærdssamfundet, at flest mulige voksne borgere er produktive og i arbejde. Den ansattes og virksomhedens gevinster kan også opfattes som samfundets gevinst: Hvis de ansatte bliver sundere, og sygefraværet falder på arbejdspladserne, vil dette også være en gevinst for samfundet. Den største gevinst ved sundhedsfremmeindsatsen får man, når indsatsen på den ene side fokuserer på grupper af ansattes sundhed og den enkeltes livsstil og på den anden side forsøger at udvikle virksomheden til en sundhedsfremmende organisation, der kan danne en sund ramme om de ansatte. (29) En del projekterfaringer viser, at der kan være gode gevinster ved at sammenkæde livsstilsindsatsen med et fokus på arbejdsmiljøet og virksomhedernes sociale (21, 28, 30-33) ansvar. Forebyggelse er billigst For kommunen vil forebyggelse ofte være en bedre anvendelse af pengene end behandling. Det gælder fx rygestopkurser i grupper, som er den mest omkostningseffektive form for intervention i forhold til rygning. Undersøgelser fra DSI Institut for Sundhedsvæsen viser, at en patient med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) i sygehus- og sygesikringsregi koster i gennemsnit kr. årligt. KOL-patienter har hyppigt mange korte indlæggelser, og det er dyrt for kommunen, som med sundhedsreformen skal medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med udgangspunkt i antallet af indlæggelser og ikke antallet af sengedage. Der er i dag god dokumentation for, at sundhedsfremme på arbejdspladsen har en positiv effekt på de ansattes sundhed. Effekten er størst, når aktiviteter indgår i en overordnet strategi (fx en sundhedspolitik), når der er et højt deltagerantal, og når man søger at skabe sammenhæng og integration i aktiviteterne med arbejdsmiljøet, personalepolitikken og de ansattes fritid. (2) Fx kan man ikke forvente stor søgning til tilbuddene, hvis de placeres på et tidspunkt på dagen, som forhindrer de ansatte i at deltage. Desuden er det vigtigt, at sundhedsinitiativerne løber over lang tid. Det giver flere chance for at prøve igen, hvis de falder i efter fx at være holdt op med at ryge. På den måde kan flere holde fast i de livsstilsændringer, de har foretaget. Resultater af sundhedsfremmeindsatser Erfaringerne fra mange års indsats for sundhedsfremme på arbejdspladsen viser gode resultater: Bedre trivsel, fx i form af mere energi, overskud og arbejdsglæde. Sundere vaner, fx holder nogle op med at ryge, taber sig, spiser mere sundt, bliver bedre til at tackle stress og bliver mere fysisk aktive. Derved oplever de også, at deres helbred bliver bedre. Langtidssyge medarbejdere fastholdes. Arbejdsmiljøet bliver bedre. Sygefraværet falder. Samarbejdet og omgangstonen bliver bedre, og fællesskabsfølelsen øges. Kulturen ændrer sig. Man begynder at tale sammen om sundhed og andre emner, som man ikke talte om før. De ansattes og virksomhedernes gevinst kan også opfattes som samfundets gevinst. 20

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet

Sunde kontorer. arbejdsmiljø og livsstil. Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Arbejdstilsynet Sunde kontorer arbejdsmiljø og livsstil Vores sundhed afhænger af mange ting arbejdsmiljø, livsstil og levevilkår i det hele taget. Arbejdspladsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang

Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Sundhed og trivsel på arbejdspladsen en strategisk og systematisk tilgang Jørgen Falk, chefkonsulent Oplæg på konferencen Styrk trivsel og sundhed 15. juni 2010 Disposition Hvor langt er vi i Danmark?

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sundhedsfremme på virksomheder.

Sundhedsfremme på virksomheder. Sundhedsfremme på virksomheder. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk.

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

MUS-samtale. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning MUS-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Mus-samtale Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen

Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen Projektplan for Sundhed på Arbejdspladsen 1. Baggrund Byrådet har i budget 2014 besluttet følgende: Skanderborg Kommune ønsker at styrke en sundhedsfremmende indsats på den enkelte arbejdsplads med sigte

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS

CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS NOVEMBER 2016 CENTER FOR FOREBYGGELSE I PRAKSIS STRATEGI STRATEGI 2 Center for forebyggelse i praksis - Strategi INDLEDNING Med denne strategi for Center for Forebyggelse

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning arbejdspladsvurdering (APV) Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober

Sundhedsstrategi. Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser. Oktober Sundhedsstrategi Sundhed, sundhedsmål, sundhedsstrategi, sundhedsindsatser og måling af sundhedsindsatser 012 Oktober Sundhedsstrategi Banedanmark HR Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Helhedsorienteret sundhedsfremme

Helhedsorienteret sundhedsfremme SYGEFRAVÆR ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADSER 17. oktober 2008 Tiltag til nedbringelse af sygefravær Helhedsorienteret sundhedsfremme Initiativtager: Lederen af børneinstitutionen eller ældrecentret Sundhed er

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE PÅ ARBEJDSPLADSER Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladser Arbejdspladsens betydning for sundhed Arbejdspladsen har stor betydning for og indflydelse på vores sundhed,

Læs mere

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Marianne Cosgrave Wenkens, Sundhedshusleder Susanne Westergren, Afdelingsleder Folkesundhed i København

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017.

Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Notat Attraktiv og bæredygtig arbejdspladser Til Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde 6. februar 2017. Aarhus Kommune arbejder for at skabe attraktive og bæredygtige arbejdspladser for medarbejderne ansat

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015)

Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) NOTAT Politik vedrørende sundhedsfremme for ansatte i Københavns Kommune (evalueret i CSO 22. januar 2015) Med afsæt i aftalerne om trivsel og sundhed fra 2011 1, hvoraf det fremgår, at der i kommunens

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune 1 2 Indhold trivsel er velvære og balance i hverdagen Indledning... 4 Hvad er trivsel?... 6 Grundlag for trivselspolitikken... 7 Ledelses- og administrative

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Årets sundeste virksomhed 2009

Årets sundeste virksomhed 2009 Årets sundeste virksomhed 2009 Spørgeskemaet udgør medarbejdernes besvarelse til konkurrencen "Årets sundeste virksomhed 2009". Prisen "Årets sundeste virksomhed 2009" overrækkes af minister for sundhed

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere