Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Sådan kan kommunen leve op til sit nye myndighedsansvar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Sådan kan kommunen leve op til sit nye myndighedsansvar"

Transkript

1 Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen Sådan kan kommunen leve op til sit nye myndighedsansvar

2 Borgerrettet forebyggelse og sundhedsfremme på arbejdspladsen. Sådan kan kommunen leve op til sit nye myndighedsansvar. Udgivet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, 2005 Manuskript: NCSA Redaktion og layout: Line-by-Line Illustrationer: Wendy Morris Tryk: Hornslet Bogtrykkeri Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen drives af Københavns Kommune og Sønderjyllands Amt med baggrund i en forebyggelsesaftale med Indenrigsog Sundhedsministeriet. 2

3 Indhold Forord... 4 Arbejdspladsen som arena... 6 Tre målgrupper for indsatsen... 8 De voksne, raske borgere... 8 Sygemeldte borgere... 9 Kommunens egne ansatte Sundhedsmæssige udfordringer og potentialer Generelle livsstilsproblemer Social ulighed i sundhed Sygefravær Det praktiske sundhedsfremmearbejde Tre opgaver Tre roller Arbejdspladsens og den enkeltes egen indsats Arbejdspladsens ansvar Den ansattes ansvar Samarbejde og samordning Kommunen er garant for det brede perspektiv Mange aktører på markedet Gevinster ved sundhedsfremme på arbejdspladsen Gevinster for den enkelte Gevinster for arbejdspladsen Gevinster for samfundet Om Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen Litteratur

4 Forord Med sundhedsloven får kommunerne myndighedsansvaret for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme. Dermed skal kommunerne som det første skabe rammer for sund livsstil. Det indebærer, at kommunen skal indtænke sundhedsfremme og forebyggelse i alle forhold, der har betydning for sundheden, og som kommunen har mulighed for at påvirke. Som det andet skal kommunen etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Sammen med de nye regioner skal de nye kommuner desuden stå for den patientrettede forebyggelse. Forebyggelsesopgaverne er således både en forpligtelse for kommunerne og en mulighed for, at de bliver centrale aktører i folkesundhedsarbejdet. De nye opgaver giver også kommunerne mulighed for at komme i dialog med borgerne om et emne, der optager dem, nemlig den enkeltes sundhed. Endelig ligger der et økonomisk incitament til at investere i forebyggelse og sundhedsfremme. Det er en kompleks opgave, kommunerne får ansvaret for, men der vil være områder, hvor kommunen allerede har egne gode erfaringer at bygge på. Det gælder områder, hvor man allerede har ordninger og systemer, fx skolen og ældreområdet. Når det drejer sig om forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til voksne raske borgere, har kommunen færre naturlige indgange til forebyggelsesarbejdet. Her vil arbejdspladsen kunne bruges, som en naturlig forebyggelsesarena. På arbejdspladsen finder man de fleste voksne borgere i alderen år. Desuden er der på arbejdspladsen en organisation, som kommunen kan samarbejde med, og hvor indsatsen kan forankres. Når det gælder voksne borgere på kanten af arbejdsmarkedet, de ledige og sygemeldte, har kommunen ganske vist opgaver, men her har der ikke været tradition for at anvende sundhedsfremmemetoder. Det kan forhåbentlig komme, efterhånden som kommunen gør sig gode erfaringer med de voksne raske borgere som målgruppe. Imidlertid bør en eventuel arbejdspladsindsats ikke isoleres fra den øvrige, flerårige planlægning, som kommunerne forventes at foretage vedrørende den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse. Det vil være hensigtsmæssigt at koordinere de borgerrettede tilbud i forhold til virksomheder og ansatte med de tilbud, kommunen i øvrigt etablerer på området. Denne pjece beskriver, hvilke fordele kommunerne kan have af at rette en sundhedsfremmende indsats mod arbejdspladser. Pjecen beskriver også, hvordan indsatsen konkret kan gribes an, og endelig bringes nogle af de data om sundhedsproblemer og forebyggelsespotentialer, som kommunen kan bruge ved planlægningen af indsatsen. Den mest nærliggende målgruppe for kommunens sundhedsfremmeindsats er kommunens egne ansatte. Kommunen har brug for, at de ansattes fravær er så lavt som muligt, og bør skabe gode rammer for, at de ansatte kan vælge en sund levevis. Det kan fx ske ved, at kommunens institutioner vedtager sundhedspolitikker, der også indeholder handlingsrettede aktiviteter, fx rygestoptilbud. 4

5 Ud over raske ansatte, der trives og er produktive, vil den kommune, som gennemfører en bevidst sundhedsindsats for sine egne medarbejdere, kunne høste væsentlige gevinster i forhold til sit omdømme. Den står på den måde frem som et godt eksempel. En anden vigtig målgruppe er de private og offentlige arbejdspladser, som ligger i kommunen. En indsats her vil være en udmøntning af sundhedslovens bestemmelse om at etablere sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne. Også her kan man fremme sundheden for de ansatte gennem rygepolitikker, rygestopkurser, sund mad i kantinen, alkoholpolitik, stressreduktion osv. Sådanne indsatser vil forbedre folkesundheden, og der vil desuden være mulighed for at mindske presset på de kommunale udgifter til sygedagpenge. En kommende kommunal indsats bør i kommunens egen interesse anvende dokumenterede metoder og aktiviteter. Konkret betyder det, at der er brug for medarbejdere, der ved, hvad sundhedsfremme på arbejdspladsen er, kender til de gevinster, som de ansatte, virksomhederne og samfundet kan have af indsatsen, og har kendskab til, hvilke metoder der virker. Desuden vil dette være et naturligt led i det kvalitetssikringsarbejde, som følger med ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme. Der vil sandsynligvis være behov for at videreuddanne sundhedspersonale, ledere, personalemedarbejdere og andre. Et godt fagligt fundament, kontinuitet, legitimitet og troværdighed over for arbejdspladser, borgere og samarbejdspartnere skabes bedst ved fra begyndelsen at igangsætte en systematisk indsats. Kommunen har mulighed for at samarbejde med en række aktører på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet. Det gælder fx det regionale sundhedsvæsen, de praktiserende læger og Sund By Netværket. Samarbejdet kan også omfatte aftaler med private aktører. Man kan imidlertid ikke forvente, at de private aktører påtager sig et folkesundhedsansvar i forhold til arbejdspladsen. Deres interesse i at beskæftige sig med de ansattes sundhed begrænser sig til områder, hvor gevinsterne er mere kortsigtede. Hvis kommunerne ikke tager bolden op, er der risiko for, at viden og erfaring, der gennem en årrække er opbygget i offentligt regi om sundhedsfremme på arbejdspladsen, tabes på gulvet. Vi håber, at denne pjece kan inspirere til at indarbejde en arbejdspladsrettet indsats i den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme. Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen, oktober 2005 Bjarne Rasmussen og Kurt Æbelø 5

6 Arbejdspladsen som arena Det er ikke kun den enkeltes ansvar at leve sundt. Arbejdspladsen kan gøre en forskel ved at være en sund ramme om de ansattes livsstilsvaner, og det offentlige kan også gøre en indsats. Kommunerne kan fx påtage sig ansvaret for, at virksomhederne har viden og værktøjer til rådighed, og i det hele taget sætte dagsordenen for sundhedsfremme på arbejdspladsen inden for kommunens område. Sundhedsfremme på arbejdspladsen omfatter livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar. Sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen er den kombinerede effekt af arbejdsgivers, arbejdstagers og samfundets samlede indsats for at forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende befolkning. Dette kan opnås ved en kombination af forbedret arbejdsorganisering og arbejdsmiljø, forbedret støtte til arbejdstagernes personlige udvikling og fremme af arbejdstagernes aktive medvirken. Luxembourg-deklarationen (1) Luxembourg-deklarationen (1) (se boksen) slår fast, at arbejdsmiljøet og virksomhedens sociale ansvar hører med, når man vil fremme sundheden på arbejdspladsen. Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø betyder meget for de ansattes sundhed og trivsel. Ensformigt og nedslidende arbejde og hårde fysiske belastninger er nedbrydende for sundheden, og tilsvarende er det vigtigt, at der er en god omgangstone på arbejdspladsen, og at ingen bliver mobbet osv. Det er også vigtigt, hvordan virksomheden fx tackler sygefravær, om de ansatte har fleksible arbejdsvilkår, og om virksomheden kan rumme personer, som af den ene eller den anden grund har problemer med at passe et almindeligt fuldtidsjob. Der er altså tre ben i den sundhedsfremmende indsats på arbejdspladsen: livsstil, arbejdsmiljø og virksomhedens sociale ansvar (2) (Se figuren). I det praktiske sundhedsfremmearbejde er det vigtigt at skabe debat og formidle viden på arbejdspladsen at tilbyde muligheder for, at de ansatte kan deltage i sundhedsfremmende aktiviteter og ændre livsstil at udvikle virksomheden, så den bliver en sund ramme om de ansatte, fx via sundhedspolitikker og andre regler og aftaler. Livsstil Kost, fysisk aktivitet, tobak, alkohol og stress Integreret sundshedsfremmeindsats på arbejdspladsen Arbejdsmiljø Fysisk, kemisk og psykosocialt arbejdsmiljø Virksomhedernes sociale ansvar Fastholdelse, integration og seniorpolitik 6

7 Det betyder, at man i det praktiske sundhedsfremmearbejde lægger op til, at den enkelte ansatte har et ansvar for sin egen sundhed, og at virksomheden og samfundet også har et ansvar. 7

8 Tre målgrupper for indsatsen Med den nye sundhedslov har kommunen et myndighedsansvar for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse over for borgerne. Og ligesom virksomhederne kan kommunen også bedre tiltrække borgere, hvis den fører en aktiv sundhedspolitik. Desuden er der et økonomisk incitament, fx på sygedagpengeområdet, hvis borgernes sundhed bliver forbedret, og der skal ikke meget til. Endelig er kommunen jo også arbejdsgiver kommunerne er samlet set Danmarks største arbejdsplads. Som virksomhed har kommunen derfor interesser, der svarer til andre virksomheders. Kommunerne og forebyggelsen 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Fra sundhedsloven Der er overordnet tre målgrupper for den kommunale sundhedsfremmeindsats på arbejdspladsen: de voksne, raske borgere sygemeldte borgere, herunder borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommunens egne ansatte. De voksne, raske borgere Arbejdspladsen er et oplagt sted at sætte ind, hvis man vil nå kommunens voksne borgere: De fleste voksne tilbringer meget tid på arbejdspladsen. Flere er samlet på samme arbejdsplads, og uanset om man vil det eller ej, så påvirker man hinandens normer og adfærd. Arbejdspladsen er for mange et vigtigt socialt netværk. Erfaringerne viser, at hvis man ønsker at ændre adfærd, er det nemmere at gøre det sammen med andre. Netop arbejdspladsen giver mulighed for, at de ansatte sammen med kolleger kan træne adfærdsændringer. Arbejdspladsen kan være et godt sted at gennemføre en indsats, der søger at reducere ulighed i sundhed, hvis tilbuddene målrettes ansatte med kort skoleuddannelse typisk de ufaglærte og faglærte medarbejdere. Der er god viden om, hvilke sundhedsfremmeindsatser der virker på arbejdspladser, og det er et faktum, at virksomheder og ansatte er interesserede i sundhedsfremmetilbud. Arbejdspladsen er således en arena, hvor kommunen på en nem måde kan få gode erfaringer og succes med den borgerrettede forebyggelse. Samtidig med dette bidrager kommunen til at realisere regeringens sundhedsprogram Sund hele livet (se boksen på næste side). 8

9 Mål og udfordringer i regeringens sundhedsprogram Sund hele livet Programmets sundhedspolitiske mål vedrørende risikofaktorer kan samles i følgende punkter: at reducere antallet af rygere og antallet af alkoholstorforbrugere markant at øge antallet af danskere, der spiser sundt at øge antallet, der er fysisk aktive at stoppe stigningen i antallet af svært overvægtige at reducere antallet af ulykker at reducere omfanget af helbredsforringende arbejdsmiljøbelastninger markant at forebygge miljøfaktorers negative påvirkning af sundheden. Vedrørende arbejdspladsen er der i programmet formuleret følgende udfordringer: Fortsat styrkelse af det systematiske arbejdsmiljøarbejde Integration af arbejdet med sundhedsfremme på arbejdspladsen, sundt arbejdsmiljø og virksomhedernes sociale ansvar Fortsat udbredelse af sundhedspolitikker på danske arbejdspladser Nye partnerskaber om sunde arbejdspladser. Sund hele livet (3) Arbejdspladsen er en arena, hvor kommunen på en nem måde kan få succes med den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme. Sygemeldte borgere Kommunens indsats vil med fordel kunne fokusere på forebyggelse og reduktion af sygefravær i virksomhederne, hvilket nogle kommuner allerede gør. Her vil man kunne bruge alle de metoder, som anvendes i indsatsen over for raske borgere. Det gælder både bistand til at udarbejde politikker om fravær/nærvær, til at tilbyde sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter samt til formidling af viden. Hvis man skal kunne se en effekt i forhold til sygefraværet, skal den sundhedsfremmende indsats som minimum omfatte tilbud om rygestop, rygtræning, kost- og motionsaktiviteter samt personlig rådgivning. Det er med andre ord vigtigt, at indsatsen er bred, dvs. at der er flere typer af tilbud tilgængelige, og at det foregår over lang tid helst flere år. (4) Lykkes det blot at reducere kommunens udgifter til sygedagpenge med få procent, vil en kommunal indsats med støtte og rådgivning til virksomhederne om forebyggelse af sygefravær hvile i sig selv økonomisk. Den nye sygedagpengereform giver yderligere redskaber og incitamenter til en kommunal indsats for at forebygge sygefravær. Hvis kommunen prioriterer en indsats over for sygemeldte borgere, følger den de opfordringer, som Det Nationale Råd for Folkesundhed har givet kommunerne vedrørende borgere på kanten af arbejdsmarkedet (5) (se boksen nedenfor). Borgere på kanten af arbejdsmarkedet Kommunerne bør samarbejde med virksomhederne mfl. og via et velfungerende koordinationsudvalg (nu lokale beskæftigelsesråd, red.) forebygge, fastholde og integrere borgere på kanten af arbejdsmarkedet bistå virksomheder i at udvikle politikker, der forebygger udstødning registrere, hvilke virksomheder der har mange sygemeldte, og dernæst yde rådgivning og vejledning til disse. Det Nationale Råd for Folkesundhed (5) En indsats rettet mod sygefravær kræver flere typer af tilbud over lang tid for at have effekt. 9

10 For op mod en fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne er helbredsproblemer hindringen for at komme ud af kontanthjælpssystemet. (6) Dette peger på et forebyggelsespotentiale og positive gevinster ved på et tidligt tidspunkt at sætte ind over for fx overvægt, alkoholproblemer og ikkebehandlingskrævende problemer i bevægeapparatet. Selvom disse personer er uden for arbejdsmarkedet, vil man kunne anvende de samme metoder, som benyttes over for personer i arbejde. Og selv når skaden er sket, vil man kunne anvende de samme metoder over for personer uden for arbejdsmarkedet, som benyttes i forhold til personer i arbejde. Kommunens egne ansatte Kommunen er selv arbejdsgiver og bør derfor også prioritere en sundhedsfremmeindsats i forhold til kommunens egne ansatte. Det Nationale Råd for Folkesundhed opfordrer kommunerne til at leve op til deres ansvar ved bl.a. at indbygge solide livsstilsindsatser i personalepolitikken (5) (se boksen). Kommunens arbejdsgiveransvar Kommunen kan optræde som rollemodel ved at vedtage ryge- og alkoholpolitikker, som også indeholder rygestoptilbud og tilbud vedrørende forebyggelse og behandling af alkoholproblemer at sætte fokus på den mad, der serveres i kommunens personalekantiner at yde tilskud til motionsaktiviteter eller på anden måde skabe incitamenter for fysisk aktivitet at sætte fokus på fysisk og psykisk arbejdsmiljø at nedbringe sygefraværet blandt kommunens ansatte gennem en systematisk indsats. De nye kommuner skal udarbejde og gennemføre nye politikker, herunder personalepolitik og arbejdsmiljøpolitik. Ved formuleringen af disse politikker er det en god idé at se på de vejledninger, der er kommet fra fx Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen. (2) Politikkerne bør indeholde en handlingsdel. Fx skal der vedrørende alkohol ikke kun være formuleret regler om indtagelse af alkohol, men også være beskrevet hjælpeforanstaltninger i form af tilbud i behandlingskrævende situationer samt forebyggende elementer, fx uddannede alkoholnøglepersoner. Det vil være til gavn for indsatsen at formulere en overordnet sundhedspolitik, der integrerer og samtænker arbejdsmiljøindsatsen med den gængse personalepolitik. Mange kommuner har erfaringer fra sammenlægning af samarbejdsudvalg og sikkerhedsorganisation, og disse erfaringer kan styrkes og underbygges med en sundhedspolitik. Dannelsen af de nye kommuner bringer ansatte sammen fra de gamle kommuner og fra amterne. Sundhedsfremme på arbejdspladsen kan i denne situation medvirke til at skabe en ny virksomhedskultur, idet der med mange sundhedsfremmeaktiviteter ofte følger sociale gevinster kolleger deler fælles oplevelser, og aktiviteterne medvirker til at opbygge sociale netværk på arbejdspladsen. I dannelsen af de nye kommuner skal man overveje, hvordan sundhedsfremme kan tænkes ind i organiseringen af arbejdet og i jobbeskrivelser. Det virker sundhedsfremmende, hvis den enkelte får mest mulig indflydelse på tilrettelæggelsen af sit eget arbejde, og hvis man sørger for, at der er gode udviklingsmuligheder for den ansatte. Kommunen er selv arbejdsgiver og har brug for sunde medarbejdere. Det Nationale Råd for Folkesundhed (5) 10

11 Sundhedsmæssige udfordringer og potentialer Der ligger et betydeligt forebyggelsespotentiale for kommunerne ved en indsats i forhold til sygedagpengeområdet og i forhold til raske voksne på private og offentlige arbejdspladser i kommunen. Generelle livsstilsproblemer Regeringens sundhedsprogram Sund hele livet opregner en række risikofaktorer for sygelighed og for tidlig død. (3) De alvorligste af disse er tobak, alkohol, svær overvægt, ringe kost og fysisk inaktivitet (se boksen). Overdødeligheden, som livsstilssygdommene fører med sig, rammer personer i den erhvervsaktive alder. Hertil kommer de sundhedsmæssige konsekvenser af stress i arbejdslivet. Det skønnes, at udgifter til stressrelateret sygdom og fravær fra arbejdspladsen i EU-landene udgør 2,5 % af bruttonationalproduktet. (7) De mest udbredte psykosociale problemer er tidspres i arbejdet, højt arbejdstempo og store krav om følelsesmæssig involvering og engagement i arbejdet. Hertil kommer stress som følge af ringe udviklingsmuligheder og begrænset indflydelse på eget arbejde. Også disse stressfaktorer har betydelig indflydelse på helbredet. (8) Fakta om risikofaktorer Tobak: årlige dødsfald skyldes rygning, og rygere lever i gennemsnit 7-9 år kortere end aldrigrygere Alkohol: Knap voksne danskere drikker mere end genstandsgrænserne, og er afhængige af alkohol Kost: Danskerne spiser for fedt, og for få spiser de anbefalede 600 g frugt og grønt om dagen Fysisk aktivitet: % er så inaktive, at der indebærer en sund hedsrisiko Svær overvægt: Hver 10. dansker over 16 år er svært overvægtig (BMI > 30) Ulykker: Arbejdsulykker medfører år ligt ca skadestuekontakter og 70 dødsfald Arbejdsmiljø: Hver 10. sygehusinlæggelse kunne undgås ved et godt arbejdsmiljø Miljøfaktorer: varer og industriprodukter indeholder kemiske stoffer, og man kender meget lidt til disse stoffers sundhedsmæssige konsekvenser. Kilde: Sund hele livet Social ulighed i sundhed Sundheden er socialt ulige fordelt i befolkningen. Personer med kort uddannelse vurderer deres eget helbred som mindre godt end personer med lang uddannelse. Kun 61 % af de kortuddannede vurderer deres helbred som godt eller virkelig godt mod 87 % af dem, der har 13 års skoleuddannelse eller mere. Blandt personer i socialt dårlige kår er der flere, der har ringe indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde og høj usikkerhed i jobbet. Samme forskelle ses vedrørende troen på, at egen indsats har betydning for egen sundhed, samt vedrørende andelen med langvarig sygdom, storrygning, svær overvægt, fysisk aktivitet i fritiden og manglende indflydelse på eget arbejde. (9) Det gælder for alle de væsentlige sygdomsårsager, at de er socialt ujævnt fordelt med en overvægt hos mennesker med kort uddannelse og lave lønninger. (10) 11

12 Der er altså god grund til at koordinere og integrere arbejdet med den livsstilsorienterede indsats med arbejdsmiljøindsatsen. Med arbejdspladsen som arena kan man nå grupper med kort uddannelse og på den måde gøre en indsats for at mindske den sociale ulighed. Sygefravær Regeringen skønner, at det samlede danske sygefravær i 2001 svarer til helårsansatte. Sygefraværet er steget gennem de seneste år, og de offentlige udgifter til sygefravær er vokset med over 50 % fra 1994 til Det svarer til en merudgift på mere end 3 milliarder kroner. Sygefraværet koster skønsmæssigt de offentlige kasser 11 milliarder kroner og arbejdsgiverne 22 milliarder kroner hvert år. Regeringens undersøgelser viser, at den stigning i sygefravær, der har fundet sted blandt de offentlige ansatte, kan tilskrives en øget sygdomshyppighed blandt de årige. (11) Årsager til langvarige sygedagpengeforløb (13) Mænd Kvinder Ryg, led, bevægeapparat 38,4 % 45,7 % Ulykker 20,8 % 6,0 % Psykiatriske/psykosociale 12,5 % 18,1 % Hjerte-kar-sygdom 10.7 % 6,5 % Cancer 4,4 % 6,0 % Andet 13,2 % 17,7 % I alt 100 % 100 % Der er dokumenterede effekter af sundhedsfremme og forebyggelse både i forhold til livsstilssygdomme og sygefravær. Sygedagpengesagerne indeholder en række diagnoser, der også er knyttet til livsstil og sundhedsvaner. (12-14) Der er altså dokumenterede potentialer for forebyggelse og sundhedsfremme både i forhold til livsstilssygdommene og i forhold til sygefravær, ligesom det er vigtigt at sætte ind i forhold til social ulighed i sundhed. 12

13 13

14 Det praktiske sundhedsfremmearbejde Den sundhedsfremmende indsats består af en række tilbud til offentlige og private arbejdspladser. I boksen nedenfor er der nævnt en række tilbud, som man har gode nationale og internationale erfaringer med. Der er flest erfaringer med disse metoder i forhold til raske ansatte på arbejdspladser, som er velfungerende og har god orden i arbejdsmiljøet mv. Men der findes også erfaringer med at anvende metoderne i forhold til sygemeldte. Fx har nogle kommuner igangsat sundhedsfremmeprojekter med henblik på at nedsætte sygefraværet. Anerkendte interventionsmetoder i det sundhedsfremmende arbejde: Generelt: sundhedspolitik, arbejdspladsens sundhedsprofil, personlige sundhedsprofiler Tobak: rygepolitik, rygestopkurser, rygestopbod med testning, rygevaneundersøgelse Alkohol: alkoholpolitik, alkoholnøglepersoner, debatmøder Kost og motion: kantinediplom, motionspolitik, madlavningskurser, motionsaktiviteter, firmafrugt, tab i vægtkurser, virksomhedskonkurrencen Fedt for Fight Stress og trivsel: stresshåndteringskurser, trivselstermometer. Alle disse interventionsmetoder er beskrevet af Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen på hjemmesiden Tre opgaver Som nævnt i afsnittet Arbejdspladsen som arena er der tre typer af opgaver i det praktiske sundhedsfremmearbejde: videnformidling og debat livsstilsændrende aktiviteter (2, 15) formulering samt justering af politikker. Opmærksomhed kan også skabes via forskellige debataktiviteter. Disse kan tilrettelægges, så deltagerne får mulighed for fx at tænke over egne sundhedsvaner, tage stilling til, hvad sundhed er, og opleve, at der kan være forskellige holdninger til dette spørgsmål på en arbejdsplads. Kortlægninger af sundheds- og arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladsen, fx sundhedsprofiler, falder ligeledes ind under denne opgavetype. Et rygestopkursus er et godt eksempel på en livsstilsændrende aktivitet, som en arbejdsplads kan tilbyde sine ansatte. I fokus er ofte den enkeltes vaner. Den tredje opgavetype er at skabe bæredygtige sundhedsfremmende miljøer på arbejdspladser. Målet er at forandre og udvikle virksomheden, så den bliver en sund ramme om de ansatte. Dette sker typisk via vedtagelse og implementering af politikker og fælles regler, fx en sundhedspolitik, men det kan også handle om, at man skaber sammenhæng mellem den sundhedsfremmende indsats og virksomhedens strategier, mission, visioner og øvrige værdigrundlag. Tre roller Der kan være forskel fra kommune til kommune med hensyn til hvilke roller kommunen ønsker at påtage sig i forbindelse med det sundhedsfremmende arbejde. Kommunen kan vælge rollen som (16) : Formidler af viden, metoder m.m. Det betyder, at kommunen vil videresende andres viden og erfaringer, fx i form af manualer og værktøjer. Konsulent, der rådgiver virksomhederne på et mere overordnet plan om, hvordan de kan gribe arbejdet an med at planlægge, gennemføre og evaluere en indsats. Leverandør af sundhedsydelser. Her er kommunen den udførende part med hensyn til de konkrete aktiviteter eller formuleringen af politikker eller den har indgået en aftale med en privat leverandør. Kommunen kan tage rollen som formidler, konsulent eller leverandør. 14 Videnformidling sker oftest gennem pjecer, hjemmesider, foredrag mv. Formålet er bl.a. at skabe opmærksomhed om sundhedsfremme på arbejdspladsen.

15 Arbejdspladsens og den enkeltes egen indsats I regeringens sundhedsprogram Sund hele livet lægges der op til, at både den enkelte, fællesskabet og det offentlige tager ansvar for sundheden. Forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatsen skal foregå i en række arenaer, og arbejdspladsen er en af disse. (3) Sundhedsprogrammets beskrivelse af udfordringerne for sundhedsfremmearbejdet på arbejdspladserne findes i boksen på side 9. Det er anslået, at omkring hver femte af alle danske virksomheder (både offentlige og private) arbejder aktivt med sundhedsfremme på (17, 18) arbejdspladsen. Hver femte danske virksomhed arbejder med sundhedsfremme på arbejdspladsen. Arbejdspladsens ansvar Arbejdspladsens ansvar er overordnet at skabe gode rammer for de ansattes sundhed. Det kan ske ved moderne og opdaterede politikker og strategier fx en alkoholpolitik, der også yder hjælp til de ansatte, som måtte få et alkoholproblem. Arbejdet med at indføre gode politikker og strategier kan eventuelt indledes med en debat, fx i samarbejdsudvalget og sikkerhedsorganisationen eller endnu bedre på personalemøder. Debatten skal handle om, hvad sundhed er, og hvor grænsen går mellem det private og det, som ledelsen og kollegerne kan blande sig i. Desuden bør der være konkrete tilbud til de ansatte, fx sund mad i kantinen, ligesom virksomheden bør arbejde for, at det enkelte job bliver udformet, så det er sundhedsfremmende. Det kan fx dreje sig om at afstemme kravene til jobbet med de kvalifikationer, den ansatte har til at løse opgaverne. Endelig bør virksomheden ledes sundhedsfremmende, hvilket kan ske ved, at ledelsen søger at uddelegere beslutninger og give de ansatte stor indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet. Indsatsen må altså både fokusere på den enkeltes sundhedsvaner og på at gøre arbejdspladsen til en ramme, der fremmer de ansattes sundhed. Sunde medarbejdere i sunde virksomheder forudsætter: ledelsesprincipper og metoder, fx en sundhedspolitik kædet sammen med virksomhedens mission, vision og værdigrundlag medinddragende organisationskultur og lederskab, bl.a. via lederuddannelse passende balance mellem jobkrav, indflydelse på eget arbejde, færdighedsniveau og social støtte tilbud om sundhedsfremmende aktiviteter, fx via personalepolitik integration med arbejdsmiljøarbejdet. Luxembourg-deklarationen (1) Den ansattes ansvar Den enkelte ansattes ansvar handler først og fremmest om at tage stilling til sine egne sundhedsvaner: Er jeg tilfreds med mine kostvaner? Hvordan kan jeg motionere mere?, osv. Desuden må den enkelte tage stilling til og eventuelt tage imod de tilbud, arbejdspladsen stiller til rådighed, fx et rygestoptilbud. Endelig er det også den enkeltes ansvar at støtte kolleger, der ønsker at ændre deres livsstil. Det er også den enkeltes ansvar at efterleve de politikker og fælles regler, der findes på arbejdspladsen. 15

16 Samarbejde og samordning En markedsbeskrivelse udført for Nationalt Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen viser, at en lang række private aktører udbyder sundhedsfremmeydelser til arbejdspladserne på markedsvilkår. (19) Til disse private aktører regnes også bedriftssundhedstjenesterne, som er under privatisering. Kommunen har således gode muligheder for at samarbejde med andre om sundhedsfremmeaktiviteter på arbejdspladsen. Dog skal man være opmærksom på, at ikke alle de sundhedsfremmetiltag, som der er god faglig fornuft i at udføre, eksisterer på det kommercielle marked. Det drejer sig for eksempel om motivering af virksomheder til at prioritere sundhedsfremme på arbejdspladsen og andre opmærksomhedsskabende og dagsordenssættende tiltag. Det gælder også ydelser i forhold til svære målgrupper af ansatte (fx de stillesiddende og inaktive) og ydelser, der fokuserer på ulighed i sundhed. Kommunen er garant for det brede perspektiv En kommunal indsats for sundhedsfremme på arbejdspladsen skal tage afsæt i folkesundhedsbetragtninger. Den kommunale prioritering er en garanti for, at indsatsen får et bredt perspektiv, som ikke er afhængig af, hvad de kommercielle aktører tilbyder. Derved kan det sikres, at de borgere, der har behov for forebyggelse og sundhedsfremme, også er de borgere, der modtager denne type ydelser. Kommunen vil kunne samarbejde med patientforeninger som fx Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen eller andre formålsstyrede organisationer, fx Dansk Firmaidrætsforbund. Endelig skal der peges på Sundhedsstyrelsen og Sund By Netværket, ligesom det vil være naturligt at samarbejde med arbejdsmarkedets parter. I Sund By Netværket er et af de prioriterede områder netop sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Det er netværkets mål i de kommende år at samle en væsentlig del af de nye kommuner om en fælles indsats for at styrke det brede folkesundhedsarbejde i kommunerne. De faglige organisationer støtter i stigende grad sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen. Fx er en række af de store fagforbund, der beskæftiger mange offentligt ansatte, begyndt at tale om at få sundhedsfremme ind i overenskomsterne. Den kommunale prioritering er en garanti for, at indsatsen målrettes de borgere, der har behov for sundhedsfremmende og forebyggende tilbud. Mange aktører på markedet Markedet for sundhedsydelser til arbejdspladserne kan beskrives ud fra to parametre, nemlig rådgivernes produktsortiment og rådgivernes markedsdækning. Af figuren på næste side fremgår det, hvordan leverandørerne positionerer sig i forhold til hinanden. Kommunen bør kvalitetssikre det borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. En del af de virksomheder, der leverer sundhedsydelser, har et forholdsvis snævert produktsortiment. De tilbyder specialiserede ydelser inden for afgrænsede områder som fysisk aktivitet, ernæring, stress eller sundhedsprofiler. Der er fx tale om fysioterapeuter, som har udviklet forebyggende og sundhedsfremmende koncepter til arbejdspladserne, ofte med afsæt i et behandlingskoncept. Desuden findes der virksomhedsrådgivere, som enten særskilt eller koblet sammen med de konkrete aktiviteter tilbyder ydelser af mere helhedsorienteret analytisk og strategisk karakter. Det er især de større og meget erfarne konsulentvirksomheder, der gør dette fx bedriftssundhedstjenesterne. Der er i dag et marked for begge typer af rådgivere. Nogle arbejdspladser har stadig behov for at prøve sundhedsfremme af, mens andre har årelange erfaringer med emnet. Sidstnævnte stiller store krav til dokumentation af aktiviteterne og til, at aktiviteter tænkes sammen med overordnede strategier og handlingsplaner i virksomheden om arbejdsmiljø og personaleledelse. 16

17 Aktørernes positionering på markedet for sundhedsfremme på arbejdspladsen (19) Produktsortiment Smalt Bredt Kommuner Freelancere Amter BST Del-/underleverandører Medlemsstyrede org. Nicheleverandører Totalleverandører Patientforeninger Lokalt Regionalt Landsdækkende Geografisk markedsdækning Under alle omstændigheder bør kommunen kvalitetssikre det borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Kommunens myndighedsopgave indeholder et ansvar for kvaliteten af de sundhedsfremme- og forebyggelsesydelser, som borgerne tilbydes. Det gælder også, hvis kommunen vælger at bruge arbejdspladsen som en arena til at nå de voksne borgere. Og det gælder især, hvis kommunen vælger at bringe private aktører ind i kommunens indsats. Kommunen skal også i dette tilfælde have forudsætninger for at kunne vurdere kvaliteten af sundhedsydelserne. 17

18 Gevinster ved sundhedsfremme på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen er til fordel for både den enkelte, arbejdspladsen og samfundet. Gevinster for den enkelte For den enkelte ansatte har sundhedsfremme på arbejdspladsen i hovedsagen to positive gevinster: øget sundhed og øget jobtilfredshed. Mange undersøgelser har dokumenteret, at sundhedsfremmeprojekter fører til en forbedring af de ansattes sundhed (se boksen). Det gælder eksempelvis for rygestop, øget fysisk aktivitet, sunde kostvaner og et moderat alkoholforbrug. Sundhedsfremmeinitiativer fører til mere motiverede ansatte, som er mere tilfredse med deres job. Undersøgelser viser, at ansatte, der vurderer deres eget arbejdsmiljø som sundt, er mere tilfredse med jobbet og mere engagerede, de har lavere sygefravær og er mindre tilskyndede til at skifte job. (20) Et lignende resultat ses af Arbejdsmiljøinstituttets projekt Sund Bus. Her viser evalueringen, at bl.a. sundhedsfremmeinitiativer forbedrede forholdet mellem medarbejdere og ledelse, og at der i projektperioden skete en markant forbedring af driftsproblemerne, så langt færre chauffører kørte i defekte busser. Ligeledes godtgør evalueringen, at færre ønskede at skifte job. (21) Endelig viser forskning, at sundhedsfremme medfører, at den enkelte ansatte får større opmærksomhed på sin egen sundhed og øget motivation. (20) Indsatser giver sundere ansatte En evaluering af Roskilde Amts arbejdspladsindsats viser, at 60 % af deltagerne i en rygskole havde fået det bedre med ryggen. Næsten halvdelen af deltagerne i en række kurser med fokus på forebyggelse af museskader rapporterede om færre smerter i skuldre og nakke. I en opfølgning to år efter kurset fortalte 50 %, at de stadig anvendte øvelserne fra kurset. (22) En evaluering af Ringkjøbing Amts indsats viser, at 81 % af de adspurgte vurderer, at de gennemførte sundhedsfremmeindsatser med fokus på især motion, kost og tobak har haft en positiv indflydelse på de ansattes sundhed. Samme evaluering viser, at 33 % af deltagere i amtets rygestopkurser er røgfri seks måneder efter kurset, og at rygestopfrekvensen efter tolv måneder er 31 %. (23) En opgørelse fra fire Fedt for Fight-konkurrencer gennemført i Sønderjylland viser, at mellem 53 % og 85 % af deltagerne (i det mindste mens konkurrencen løber) har forbedret deres kostvaner. Tilsvarende har mellem 54 % og 89 % i de fire forskellige konkurrenceforløb øget deres fysiske aktivitetsniveau. (24) Sundhedsfremme og forebyggelse øger de ansattes jobtilfredshed og motivation. Gevinster for arbejdspladsen For arbejdspladsen er der også en række gevinster ved sundhedsfremme. Man kan dokumentere følgende positive effekter: Sundhedsfremmeinitiativer fører til færre omkostninger til sygefravær og ulykker, forbedret image samt forbedret mulighed for at tiltrække nye medarbejdere og ledere og for at fastholde de ansatte. Desuden kan sundhedsfremme øge produktiviteten. (20) Nedenfor fokuseres særligt på sygefravær. 18

19 Internationale undersøgelser peger på, at stress på arbejdspladsen, overvægt og svær fedme, rygning samt utilstrækkelig fysisk aktivitet påvirker sygefraværet i negativ retning. (4) Den generelle erfaring i Danmark er, at reduktion af sygefravær ikke opnås ved enkeltstående, isolerede interventioner, fx ét motionshold gennemført én gang på en arbejdsplads. Derimod peger både danske erfaringer og internationale forskningsresultater på, at reduktion af sygefravær forudsætter sammensatte og brede programmer, der løber over lang tid (se boksen). Mindre sygefravær Det er vist i et studie, at deltagelse i rygestopprogrammer førte til et fald i sygefraværet på 3,5-4,5 % i interventionsgruppen. En anden undersøgelse, der omfatter en sammenligning af over 40 arbejdspladser, viste et markant fald i sygefravær det første år (10,9 % på interventionsarbejdspladserne, mod en vækst på 1,9 % på kontrolarbejdspladserne). Interventionen i dette studie var et sammensat og bredt program, der løb over to år og inkluderede fysisk aktivitet, sundhedsrådgivning og rygestopgrupper. (4) Et projekt i Fredericia Kommune førte til en betydelig nedgang i fraværet fra 16,1 % til 10,4 % hos de aktive deltagere, mens fraværet steg fra 17,3 % til 25,1 % hos dem, der ikke deltog i projektet. De aktive deltagere deltog bl.a. i fysisk aktivitet, rygtræning, rygeafvænning og kostomlægning. (25) En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation viser god effekt på sygefraværet i virksomheder med forskellige typer af sundhedsfremmende ordninger, såsom hjælp til alkoholafvænning, mulighed for motion, sund mad og helbredsundersøgelser. (26) Forbedringen af virksomhedens image som følge af et sundhedsfremmeprojekt er i dag en kendt sammenhæng. Flere og flere virksomheder er i dag orienterede ikke kun mod markedet, men også mod lokalsamfundet, og de betragter virksomhedens image som vigtigt for dens eksistens og overlevelse. Evalueringer af danske projekter viser, at sundhedsfremmeprojekter dels har direkte positiv indflydelse på virksomhedens omdømme blandt kunder, brugere og samarbejdspartnere, dels at tilbud om sundhedsfremmende aktiviteter har givet medarbejderne en følelse af stolthed over (23, 27, 28) virksomheden. Sundhedsfremmeinitiativer kan desuden føre til forbedret personaleledelse, idet implementeringen af sundhedsfremmeprogrammer kan medføre, at de ansatte oplever stolthed ved at være på en arbejdsplads, der bekymrer sig om de menneskelige værdier, hvilket igen kan være med til at tiltrække nye, velkvalificerede ansøgere. Resultatet er en mindre personaleomsætning, så man sparer udgifter til rekruttering. Et dansk projekt viste således, at 43 % af virksomhederne mente, at indsatsen havde haft en positiv effekt på de ansattes vurdering af virksomheden som en attraktiv arbejdsplads. (27) Når det drejer sig om sundhedsfremmeinitiativers indflydelse på produktiviteten, viser et finsk studie, at kvaliteten af arbejdsmiljøet har en stærk indflydelse på produktivitet og lønsomhed i virksomhederne. En anden undersøgelse viser, at investeringer i sundhedsfremmeinitiativer fører til en cost-benefit-rate på 3-8 gange for hver krone, der investeres. (20) Gevinster for samfundet Samfundets gevinst er sundere og mere velfungerende borgere og dermed begrænsninger i udgifterne til sundhedsvæsen, sygedagpenge, pensioner og understøttelse. (20) De overordnede mål i regeringens sundhedsprogram Sund hele livet er øget middellevetid, et øget antal år med god livskvalitet og en reduktion af den sociale ulighed i sundhed. (3) Disse samfundsmæssige gevinster høstes ved en indsats i mange sektorer og på flere niveauer, ligesom det kræver en langsigtet investering i sundhedsfremme og forebyggelse at nå disse mål. Sundhedsfremme på arbejdspladsen kan forbindes med en kommunal erhvervspolitik, der har som mål at gøre det attraktivt at arbejde (og bo) 19

20 i kommunen. Det er en væsentlig forudsætning for den fortsatte udvikling af velfærdssamfundet, at flest mulige voksne borgere er produktive og i arbejde. Den ansattes og virksomhedens gevinster kan også opfattes som samfundets gevinst: Hvis de ansatte bliver sundere, og sygefraværet falder på arbejdspladserne, vil dette også være en gevinst for samfundet. Den største gevinst ved sundhedsfremmeindsatsen får man, når indsatsen på den ene side fokuserer på grupper af ansattes sundhed og den enkeltes livsstil og på den anden side forsøger at udvikle virksomheden til en sundhedsfremmende organisation, der kan danne en sund ramme om de ansatte. (29) En del projekterfaringer viser, at der kan være gode gevinster ved at sammenkæde livsstilsindsatsen med et fokus på arbejdsmiljøet og virksomhedernes sociale (21, 28, 30-33) ansvar. Forebyggelse er billigst For kommunen vil forebyggelse ofte være en bedre anvendelse af pengene end behandling. Det gælder fx rygestopkurser i grupper, som er den mest omkostningseffektive form for intervention i forhold til rygning. Undersøgelser fra DSI Institut for Sundhedsvæsen viser, at en patient med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) i sygehus- og sygesikringsregi koster i gennemsnit kr. årligt. KOL-patienter har hyppigt mange korte indlæggelser, og det er dyrt for kommunen, som med sundhedsreformen skal medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med udgangspunkt i antallet af indlæggelser og ikke antallet af sengedage. Der er i dag god dokumentation for, at sundhedsfremme på arbejdspladsen har en positiv effekt på de ansattes sundhed. Effekten er størst, når aktiviteter indgår i en overordnet strategi (fx en sundhedspolitik), når der er et højt deltagerantal, og når man søger at skabe sammenhæng og integration i aktiviteterne med arbejdsmiljøet, personalepolitikken og de ansattes fritid. (2) Fx kan man ikke forvente stor søgning til tilbuddene, hvis de placeres på et tidspunkt på dagen, som forhindrer de ansatte i at deltage. Desuden er det vigtigt, at sundhedsinitiativerne løber over lang tid. Det giver flere chance for at prøve igen, hvis de falder i efter fx at være holdt op med at ryge. På den måde kan flere holde fast i de livsstilsændringer, de har foretaget. Resultater af sundhedsfremmeindsatser Erfaringerne fra mange års indsats for sundhedsfremme på arbejdspladsen viser gode resultater: Bedre trivsel, fx i form af mere energi, overskud og arbejdsglæde. Sundere vaner, fx holder nogle op med at ryge, taber sig, spiser mere sundt, bliver bedre til at tackle stress og bliver mere fysisk aktive. Derved oplever de også, at deres helbred bliver bedre. Langtidssyge medarbejdere fastholdes. Arbejdsmiljøet bliver bedre. Sygefraværet falder. Samarbejdet og omgangstonen bliver bedre, og fællesskabsfølelsen øges. Kulturen ændrer sig. Man begynder at tale sammen om sundhed og andre emner, som man ikke talte om før. De ansattes og virksomhedernes gevinst kan også opfattes som samfundets gevinst. 20

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Certificering. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning certificering Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie på foreløbig

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

SundhedSambassadør. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning SundhedSambassadør Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning SUNDHEDSAMBASSADØR Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2013 Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning

Etiske overvejelser. Sundhedsfremme på arbejdspladsen. En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Etiske overvejelser Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Udgivet af Sund By Netværket 2012. Denne vejledning er del af en serie

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

Fra sygefravær til arbejdsevne

Fra sygefravær til arbejdsevne Fra sygefravær til arbejdsevne Sundhedsfremme på arbejdspladsen En vejledning Work. Adapted for all. Move Europe. funded by the Health Programme of The European Union FRA SYGEFRAVÆR TIL ARBEJDSEVNE Sundhedsfremme

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser

Sundhedsfremme. Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser Sundhedsfremme Sundhedsfremme = øget sundhed og attraktive arbejdspladser 17 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe Jeppesen, FOA

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder

Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin En manual til små og store virksomheder Virksomhedens sundhedspolitik trin for trin. En manual til små og store virksomheder. Udgivet af Nationalt Center for

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

sundhed og trivsel på arbejdspladsen den gode kommunale model

sundhed og trivsel på arbejdspladsen den gode kommunale model 9 skridt til sundhed og trivsel på arbejdspladsen den gode kommunale model Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunens forebyggende og sundhedsfremmende indsats 9 skridt til sundhed og trivsel

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

N O T A T. Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 11. august 2008 Sagsnummer 2007021344A Personalesundhedspolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET ARBEJDSMILJØPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 I Odsherred Kommune arbejder vi ud fra visionen: Lys, liv og landskab. I arbejdsmiljøpolitiske vendinger har vi valgt at omsætte visionen til

Læs mere

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis

Velkommen til workshop. Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Velkommen til workshop Integrer sundhedsfremme og arbejdsmiljø i praksis Præsentation af SundTrivsel A/S SundTrivsel arbejder i krydsfeltet imellem sundhedsfremme, trivsel og arbejdsmiljø vi samtænker

Læs mere

Sundhedsledelse 2011

Sundhedsledelse 2011 Sundhedsledelse 2011 Ledelsens og lederes holdninger og udfordringer November 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 2 Resume... 2 Om undersøgelsen... 2 Hvilke sundhedsordninger

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen

Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Succesfuld implementering af strategisk sundhed på arbejdspladsen Workshop nr. 406 AM2013 Tirsdag den 12. nov. 2013 V/ Just B. Justesen og Mads Andreasen 2 Vi har ikke råd til at lade være!! Vi skal være

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

En sund sjæl i et sundt legeme

En sund sjæl i et sundt legeme En sund sjæl i et sundt legeme Institut for Sundhed og Livskvalitet INSTITUT FOR SUNDHED OG LIVSKVALITET SKABER SUNDE RESULTATER Ordsproget En sund sjæl i et sundt legeme er mere aktuelt end nogen sinde.

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere