Til stede: A-siden: Kirsten Refsing (dekan, formand for FSU), Kim Brinckmann (fakultetsdirektør) og Mette Thunø (prodekan for forskning).

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET HUMANISTISKE FAKULTET FSU GODKENDT MØDEREFERAT 15. JANUAR 2008 Forum: Fakultetets Samarbejdsudvalg FSU Møde afholdt: 14. december 2007 kl Sted: Til stede: A-siden: Kirsten Refsing (dekan, formand for FSU), Kim Brinckmann (fakultetsdirektør) og Mette Thunø (prodekan for forskning). NJALSGADE KØBENHAVN S. TLF DIR FAX B-siden: Henrik Prebensen (lektor, Engelsk, Germansk, Romansk, næstformand for FSU, fælles-tr for VIP), Karsten Fledelius (lektor, Medier, Erkendelse og Formidling, TR for VIP), Søren Fransén (fuldmægtig, Studiekontoret, TR for adm. ansatte AC er), Merete Lynnerup (sekretær, Medier, Erkendelse og Formidling, TR HK TAP), Rutt Mikkelsen (institutsekretær, Saxo-Instituttet, TRsuppleant for TAP), Erik Tang (gartner, Humanioras Bygningsdrift, TR FFF (3F), TAP)), Anders Granum Aagaard (konsulent, ITMEDIA, Dansk Metal, TAP). Lisbeth Falster Jakobsen deltog som suppleant for Karl Christian Lammers. REF: MOS Sag: / Bedes oplyst ved henv. Endvidere deltog Søren Höffner i dagsordenspunktet om campus-byggeriet. Fra FSUs sekretariat: Rasmus Okholm-Hansen og Mette Odel Spliid (referent).

2 Afbud fra: A-siden: Hanne Løngreen (prodekan for uddannelserne). SIDE 2 AF 7 B-siden: Karl Christian Lammers (lektor, Saxo, Saxo-instituttet, afd. f. historie, TR DM, VIP). Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat af møder og Orientering fra ledelsen a. Stressvejlederkursus b. Institutlederseminar c. Campus-status 4. Ansøgning til SCKK vedr. projektet "Humaniora i det 21. århundrede" 5. Budget Sprogkrav ved ansættelse af VIP 7. HVIPs tidsforbrug vedr. implementering af ny budgetpraksis 8. Eventuelt 9. Datoer for forårets FSU-møder Referat Ad 1) Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Ad 2) Godkendelse af referat af møder og Referaterne blev godkendt med enkelte ændringer. Ad 3) Orientering fra ledelsen

3 a) Stressvejlederkursus: Dekanen gjorde opmærksom på et kursustilbud modtaget via DMs nyhedsbrev. Der var enighed om, at et bedre alternativ ville være at afholde en fælles temadag med fokus på stresshåndtering. SIDE 3 AF 7 Kim Brinckmann oplyste, at Berit Sander havde gennemført kurser på SUND, som havde været meget udbytterige. Kurserne fokuserede på, hvor gode SU-repræsentanterne var til sammen at løse SU-opgaverne. Der havde været afholdt et seminar for hvert SU. Kim Brinckmann foreslog et tilsvarende kursusforløb evt. med efterfølgende seminar i FSU mhp. at drøfte erfaringerne. FSU var positivt indstillet over for dette tilbud, og Kim Brinckmann ville herefter udarbejde et oplæg. Merete Lynnerup oplyste, at HK i erfa-gruppe-regi også havde haft besøg af Berit Sander og haft stort udbytte af dette. b) Institutlederseminar: Dekanen oplyste, at der havde været afholdt et udbytterigt todages institutleder seminar i november i Sorø. Emnerne havde været de færdige institutkontrakter, strategiarbejde vedrørende FCKK-ansøgningen, KUs ranking, arbejdsnormer for institutternes VIPer og økonomien generelt. Det var blevet aftalt, at dekanen ville komme på uformelt besøg på alle institutter i løbet af foråret. I nær fremtid ville blive holdt indledende møder om institutternes budgetter. Nye møder ville blive afholdt efter første kvartal af I 2008 ville blive afholdt 8-9 institutleder-temadage om tilbagevendende spørgsmål. Dekanen oplyste, at hun havde talt med institutlederne om Merete Lynnerups forslag om at låne TAP-personale hos hinanden mhp. erfaringsudveksling, og at institutlederne var positivt indstillet overfor dette. c) Campus-status: Søren Höffner oplyste, at der skulle lægges nogle standarder mhp. teknisk programmering (tal og beskrivelser), og at der derefter ville følge en disponeringsfase, hvor det ville blive drøftet hvorledes der kunne disponeres over udtrykket på bygningen. På det tidspunkt ville de første skitser skulle udarbejdes, og der ville skulle ske omsætning af visioner til billeder. Der ville ikke kunne ske afvigelser fra de grundlæggende temaer i konkurrencen, som dette firma havde vundet, men der var mulighed for fortolkninger. I mellemtiden var SEA-ordningen og udflytningen af de to øvrige fakulteter kommet til som skærpede krav, ligesom der også var hensyn at tage til arbejdsmiljø m.v. Efter hver fase

4 ville der være en afklarings- og godkendelsesfase, inden næste fase ville blive påbegyndt. Hovedtidsplanen kunne ses på internettet. På mødet blev uddelt en procesplan, idet Søren Höffner samtidig oplyste, at planen lå på internettet. Søren Höffner oplyste, at byggeriet ville gå i gang den 1. oktober 2010, nedrivningen blive påbegyndt 23. februar 2009, og at byggeriet den 31. december 2011 ville blive afleveret til brugerne. SIDE 4 AF 7 Søren Fransén opfordrede til at benytte de nye bygninger til at vise omverdenen, at der foregår noget på Det Humanistiske Fakultet. Hertil svarede Søren Höffner at tegnestuen havde stor fokus på brugerne, men at der var nogle økonomiske begrænsninger. Den følgende uge ville Søren Höffner udsende et notat om flytning af materialet i kældrene. Erik Tang håbede, at der ville blive mulighed for at bevare de grønne gårde. Ad 4) Ansøgning til SCKK vedr. projektet "Humaniora i det 21. århundrede" Dekanen oplyste, at FCKK i anledning af fakultetets ansøgning af 30. oktober 2007 om midler fra Udviklings- og Omstillingsfonden havde bevilget kr. til projektet Humaniora ind i det 21. århundrede. Beløbet udgjorde ca. en halv million mindre end det ansøgte beløb, idet FCKK have fundet, at mindre konsulentbistand end det ansøgte var tilstrækkelig. Mette Thunø skulle nu til at aftale det videre forløb med konsulentfirmaet og ville ansætte en projektmedarbejder til at varetage en del af arbejdet med projektet. FSU havde på forhånd tilsluttet sig projektet, og spørgsmålet var nu, hvorledes det bedst kunne sættes i gang. Det var dekanatets plan hvis der var stemning for det at afholde et kick-off arrangement i februar. Anders Granum Aagaard fandt det vigtigt at holde et startskud for at engagere folk i processen, og at folk skulle se, at deres arbejde var mere end blot hverdagsaktiviteterne. Karsten Fledelius mente, at medarbejderne ville være interesseret i at komme, hvis de kunne se relevansen, og hvis arrangementet blev placeret primo marts eller ultimo februar. Kim Brinckmann fandt det nærliggende at tænke campusvisions-processen sammen med et kick-off arrangement. Søren Fransén mente, at udmelding af datoen i god tid ville gøre det nemmere for medarbejderne at deltage, og at mange ville blive opfattet det som en spændende proces. Lisbeth Falster Jakobsen mente, at mange medarbejdere især i februar - ville have for travlt til at deltage i endnu et projekt, som ikke umiddelbart havde noget at gøre med deres daglige arbejde at gøre. Lisbeth Falster Jakobsen mente desuden, at der efter manges opfattelse blev sat for meget i gang, som ikke

5 blev til noget, at dette forstyrrede folk, og at folk i øvrigt forventede, at ledelsen i højere grad afbøjede VTUs krav, end tilfældet var. Da FSU imidlertid allerede havde aftalt projektet, og der alene var tale om, hvorledes det skulle sættes i gang, konkluderede dekanen, at den nedsatte arbejdsgruppe ville arbejde videre med spørgsmålet. Karsten Fledelius opfordrede til stor åbenhed. Mette Thunø ville til dette formål oprette et grupperum i punkt KU. SIDE 5 AF 7 Ad 5) Budget 2008 Notat af 29. november 2007 om budget 2008 var udsendt til mødet. Kim Brinckmann oplyste, at det ikke havde været muligt at gennemføre en 5 % reduktion i Driftscentret, idet de fleste midler blev brugt på lønudgifter og båndlagte driftsudgifter, og det ikke var hensigten med denne sparerunde at afskedige folk. Det var dog lykkedes at finde en 3,5 % besparelse. Søren Fransén fandt, at det afsatte beløb til individuelle lønforbedringer var for lille. Hertil svarede Kim Brinckmann, at beløbet allerede var øget til fra 1,5 mill. kr. i 2006 til 2,1 mill. kr. i 2007 og videre til 2,6 mill. kr., hvilket var en stor procentuel stigning. Henrik Prebensen spurgte, hvorledes institutledernes muligheder for selv at generere lønmidler til tillæg var. Kim Brinckmann svarede, at direktionen ønskede at sikre ensartet udvikling, og at de givne tillæg var i overensstemmelse med hinanden. Dekanen oplyste, at institutterne frit kunne konvertere deltidslærere til faste lærere, medmindre dette indebar en varig binding til en fast udgift, der ikke kunne opretholdes på længere sigt. Kim Brinckmann oplyste, at institutlederne havde midlerne til disposition, og at der ville være fri rådighed over disse. Der ville blive afholdt kvartalsmøder med institutterne om budgetterne. Henrik Prebensen ønskede at få adgang til de mellemregninger, der havde ført frem til det fremlagte budget herunder regnskabstal fra Kim Brinckmann lovede at lægge disse ud, men foretrak at vente, til budgetforhandlingerne var afsluttet. Henrik Prebensen ønskede oplyst, hvad institutledernes holdning havde været til budgettet. Kim Brinckmann svarede, at han ikke var bekendt med institutledere, der havde sagt, at budgettet ville føre til drastiske besparelser i forhold til tidligere.

6 SIDE 6 AF 7 Lisbeth Falster Jakobsen spurgte, om institutterne ville få kompensation, hvis en bestemt medarbejder blev udpeget som fakultetets repræsentant i en sammenhæng, som ikke umiddelbart havde noget at gøre med instituttets primæropgaver. Dekanen, Kim Brinckmann og Mette Thunø svarede, at instituttet typisk selv skulle finde penge til f.eks. vikardækning for den pågældende medarbejder. Der var behov for en fælles forståelse for fakultets strategi og interesser. Det ville endvidere være uholdbart, hvis institutlederne skulle kompensere de tilbageværende medarbejdere for det merarbejde, de måtte påtage sig som følge af kollegaens udpegning. Et løntillæg begrundet i en ekstraordinær indsats var dog mulig i forbindelse med de årlige lønforhandlinger. Ad 6) Sprogkrav ved ansættelse af VIP Dekanen oplyste i relation til diskussionen i pressen, at hun kun ønskede, at fakultetet skulle stille krav om danskkundskaber, når dette var nødvendigt ud fra en konkret vurdering. Et absolut krav om danskkundskaber ville modarbejde KUs strategi om et universitet i verdensklasse, idet et sådant krav i nogle tilfælde ville kunne skræmme de mest kvalificerede ansøgere væk. Henrik Prebensen bemærkede, at underviserne var nødt til at kunne læse de relevante regler for at kunne begå sig i den virkelighed, de fandt sig i. Manglende forståelse af reglerne kunne medføre forvaltningsmæssige problemer. Dekanen fandt, at dette ville kunne løses ved en gradvis opbygning af oversættelse af relevante regler m.v. til engelsk. Anders Granum Aagaard foreslog at have danskkrav som udgangspunkt med mulighed for fravigelse. Karsten Fledelius fandt, at sproget burde udgøre et af flere kriterier, at dansk ikke skulle sættes som et absolut krav, og at det også var vigtigt at ansætte medarbejdere med gode engelskkundskaber. Lisbeth Falser Jakobsen advarede imod at pålægge medarbejderne den byrde, det ville være, at holde en ikke-dansk-talende kollega løbende orienteret om dansksprogede regler m.v. Lisbeth Falster Jakobsen mente, at medarbejdere, som ikke kunne dansk, på den måde ville blive privilegerede i forhold til andre. Søren Fransén påpegede, at udenlandske VIPers manglende danskkundskaber også var et problem for A-TAPernes arbejde. Visse VIPers danskkundskaber var så mangelfulde, at den indbyrdes kommunikation blev nødt til at foregå på engelsk. Da KUs administrationssprog var dansk, og alle lovtekster var udformet på dansk, var det yderst tidskrævende for den enkelte A-TAPer at skulle oversætte lovtekster m.v. for at sikre forståelsen og en korrekt sagsbehandling.

7 Dekanen konkluderede, at hun var glad for at høre FSU-medlemmernes synspunkter. Dekanen ville tænke over sprogproblematikken og tage diskussionen op igen senere. SIDE 7 AF 7 Ad 7) HVIPs tidsforbrug vedr. implementering af ny budgetpraksis Henrik Prebensen nævnte, at der tidligere var indgået en overordnet aftale om, VIPs tidsforbrug på forskellige opgaver og aktiviteter. Henrik Prebensen opfordrede til en forhandling om centrale retningslinjer i forbindelse med implementering af budgettet og i lighed med, hvad man har på f.eks. Humaniora i Aarhus. Dekanen oplyste, at et oplæg til tidsnormer var under udarbejdelse, og at det ville blive fremlagt for blandt andet FSU, når fakultetets ledelse havde godkendt det. Ad 8) Eventuelt Der var ingen indlæg til dette punkt. Ad 9) Forårets FSU-møder Datoer for forårets FSU-møder blev aftalt til , , og kl /MOS