Mykorrhiza-svampenes betydning for næringsstofoptagelsen og jordens struktur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mykorrhiza-svampenes betydning for næringsstofoptagelsen og jordens struktur"

Transkript

1 Mykorrhiza-svampenes betydning for næringsstofoptagelsen og jordens struktur Iver Jakobsen Inst. For Plante- og Miljøforskning, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

2 Hvad skal vi med mykorrhiza? Mykorrhiza (MYK) skal i planteavlen bidrage til: Pleje af jordens sundhed og dermed Nedbringe forbruget af ressourcer, samt Nedbringe belastningen af miljøet Er det realistiske mål? Eller er det ren ønsketænkning? MYK-svampe indgår i rodens mikrobiom Mykorrhiza og fosfor En multifunktionel symbiose Hvordan passer vi på MYK-svampene? Perspektiver Dias 2

3 Den levende og sunde jord - mikrobiomet Dias 5

4 Arbuskulær mykorrhiza, AM (eller MYK) Dias 6 -AM +AM

5 Kan mykorrhiza erstatte P gødning? Nej, men MYK kan nedsætte BEHOVET for P gødning. OMFANGET heraf afhænger af. Jorden Afgrøden Dyrkningspraksis Grøn peber på friland, Queensland, Australien Olsen et al, Austr J Agric Res 1999 Dias 7

6 Rodsystemets opbygning bestemmer om en plante har brug for MYK AM NM Betydning af MYK afhænger af: Rodsystemets udbredelse Rod-finheden Længde af rodhår Udskillelse af syrer/anioner Dias 8 Schweiger et al New Phytol 1995

7 Når P kilden er jern-fosfat bliver selv rajgræs MYKafhængnig Plant and Environmental Sciences Soluble P Collodial Fe-P Crystalline Fe-P (strengite) Lolium rigidum Dias 9 Bolan et al 1987

8 To systemer for P optagelse in MYK planter MYK-vejen P P P P P P P P P P P Rodbark celle CHO Pi Jord P P P P P P P Pi P P P Den direkte vej Pi P P P Rodbark 11 Mulige flaskehalse i MYK-systemet: Væksten af MYK-mycelium ud i jorden MYK-svampenes P optagelse og transport Overførsel af fosfat i grænsefladen

9 Hurtig P optagelse, transport og overførsel af P til plante MYK-vejen P Den direkte vej Hyfernes P transport er tilsyneladende drevet af plantens transpiration Dias 12 Kikuchi et al New Phytologist 2016

10 Medicago truncatula har tre MYK-inducerede transportproteiner, der optager fosfat i grænsefladen 33 P optagelse via MYK PAM Arbuskel MtPT4 MtPT8 MtPT5?? Dias 14

11 Forædling af P effektive sorter hvilke MYK egenskaber er relevante? MYK kolonisering i sorter af jordkløver (Ryan et al, Appl Soil Ecol 2016) Tyder på at der ER et potentiale for selektion af jordkløver med højere eller lavere MYK kolonisering Dias 19

12 Forædling af P effektive sorter: indavlede majs-linjer har forskellig tolerance for lav P tilgængelighed og giver forskellig udslag for MYK Sorter der både tolererer lave P niveauer OG giver god MYK respons vil være de mest interessante for forædleren. Dias 20 Sawers et al submitted

13 Undersøgelse af seks majs linjer der påvirkes forskelligt af lavt P og af MYK Dias 21

14 Mykorrhiza gør planter mere tolerante for lavt P 9 Dias 22

15 Længden af MYK mycelium i jorden varierer imellem de undersøgte majslinjer Dias 23

16 De mest værdifulde MYK-egenskaber i relation til udvælgelse af P effektive sorter Plant and Environmental Sciences MYK kolonisering? Har måske mindre betydning; vi ser ofte en dårlig sammenhæng mellem vækstrespons på MYK og MYKkolonisering i rødderne Længden af MYK-mycelium i jorden Der skal følges op på den observerede variation mellem majs-linjer (det rod-eksterne mycelium som flaskehals?). Relevante spørgsmål om sortens/linjens indflydelse på vækst af MYK mycelium i jord - Robust eller afhængig af AMF genotype? - Også sorts/linje-variation i andre afgrøder? - Kan egenskaben knyttes til en genetisk markør? Dias 24

17 Mykorrhiza og næringsstofoptagelse; sammendrag Stor potentiel N optagelse; relevant i planteavlen? MYK bidrager altid til P optagelsen, også i fravær af vækstrespons Mikro MYK øger optagelsen af Zn og Cu MYK bidrag til K optagelsen mangler god dokumentation Dias 25

18 Mykorrhiza giver forbedret jordstruktur Arbuskulær mykorrhiza Dias 26

19 Forbedret jordstruktur: Vægt af makroaggregater korrelerer med længden af MYK-mycelium Makro-aggregater Mikro-aggregater Dias 27 Wilson et al Ecol Letters 2009

20 Mykorrhiza bidrager (formodentlig) til opbygning af organisk stof i jord CO 2 MYK bidrager til en hurtigere og forøget C flux til jorden Respirationen øges også og nettoresultatet vedr. C opbygning er ikke entydigt Arbuskulær mykorrhiza Dias 28 SOC MEN: MYK-mycelium hæmmer nedbrydning af ligninholdigt materiale og det vil føre til opbygning af organisk stof i jord Skyldes formodentlig at MYK påvirker nedbryder-samfundet

21 MYK-netværk forbinder planter og påvirker deres indbyrdes konkurrence Dias 29 Giovannetti et al In Mycorrhizal Networks, Springer 2015

22 MYK-netværk øger konkurrencen over for nyetablerede planter, men. Jakobsen & Hammer, In Mycorrhizal Networks, Springer 2015 Merrild et al, New Phytol 2013 Dias 30

23 MYK-netværk formidler transport af signalstoffer mellem planter Dias 31 Gilbert and Johnson 2015

24 Andre vigtige mykorrhiza-effekter Beskyttelse mod plantepatogener Øget tørke-tolerance Øget tolerance over for salt stress Dias 32

25 Hvordan passer vi på markens MYK svampe? Undgå høje fosfortal Vinterhvede: 30-60% kolonisering ved Pt ~ Dias 33

26 Hvordan passer vi på markens MYK svampe? Positive effekter af lave fungicid-doser - hormesis Sprøjtemidler har begrænset effekt Måske er glyphosat et overset problem? Negative effekter kan være direkte eller indirekte. Dias 34

27 Hvordan passer vi på markens MYK svampe Winter wheat Flowering Skånsom jordbearbejdning Pløjet Upløjet Verzeaux et al, Agronomy 2016 Dias 35

28 En overraskende observation: MYK aktiviteten var hæmmet i en jord med lavt fosfortal 32 P mærket jord var tilgængelig for MYK svampe men ikke for rødder 32 P Desinficeret jord Ubehandlet jord Dias 36

29 Hæmningen af MYK svampe varierer fra jord til jord Potten indeholder desinficeret og MYK-podet jord 33 P 21 usterile jorder Dias 39 Dette er et problem, idet en god hyfevækst er afgørende for en optimal funktion af mykorrhiza. Derfor er det vigtigt at bestemme den/de hæmmende faktor/faktorer. Det er vi i gang med.

30 P optagelse i planten ( 33 P) Pasteurisering af jord ophæver hæmningen, men i forskellig grad Plante og miljøvidenskab 80 Ubehandlet 60 Pasteuriseret, 85 C Møystad, NPK Møystad, husdyrgødet Risø, -P Risø, 35 år efter udtagning Dias 40 Jordens mikrobiom spiller altså en rolle; Men hvilke mikroorganismer? Og hvad er den hæmmende mekanisme?

31 P optagelse i planten; 33 P Plante og miljøvidenskab Kalktilførsel bidrager også til at ophæve hæmningen 6 5 R² = 0, ph i en NPK-gødet jord (CaCl 2 ) Dias 41

32 MYK-hæmmende jorder; har vi fat i en missing link? Kunne forklare hvorfor resultater opnået med semi-steril jord ofte er svære at reproducere i marken Organismer og mekanismer skal identificeres. Sandsynligvis analoge til mekanismerne bag de kendte sygdomshæmmende jorder Det er målet at finde nye metoder til at forøge MYKsvampes betydning under markforhold Soil microbiome Dias 42

33 BEG161 V150 BEG160 BOL3 V91 BOL1 BEG83 V296 V293 V249 BEG84 BEG12 BEG29 V289 V284 BEG3 V12 BEG14 BEG15 BEG20 BEG86 V162 BEG106 BEG90 Hyphal length (m g -1 ) Plant and Environmental Sciences Podning med udvalgte MYK svampe G. mosseae G. caledonium 20 G. claroideum G. geosporum 15 a b 24 AMF 33P P c Munkvold et al, New Phytol

34 MYK podning af markjord i potter Vækst-respons (%) på podning med R. irregularis Köhl et al. Plant Cell Environ 2016 Dias 44

35 Podning med MYK ris udplantet i paddy fields Dias 45 Zhang et al J Plant Ecol 2014

36 Behov for podning af mark #3? (mg kg -1 ) Jensen and Jakobsen, Plant & Soil 1980 Dias 46

37 MYK-relaterede metoder for mere bæredygtig planteavl Mål for styring af MYK Spare gødning Udnytte jordens P lager Øge planters stress-tolerance 1 2 Optimere betingelser for de indfødte MYK svampe Balanceret gødskning Skånsom jordbearbejdning Vedvarende plantedække Kontrol af MYK-hæmmere Podning med MYK-svampe Analysere behovet (bioassay) Benyt lokalt tilpassede svampe Begræns udgifter til inokulum Benyt inokulum som er tolererant over for MYK hæmmerne Dias 49

38 Perspektivet er at øge MYK aktiviteten og dermed gøre planteavlen mere bæredygtig Eliminere MYK-hæmmerne i jordens mikrobiom VOCs? Udvælge plante genotyper der understøtter et større MYKmycelium P P P Vælg dyrkningsmetoder der opbygger MYK svampe samfundene og beskytter jordens MYK netværk Direct pathway AM pathway Podning med MYK svampe hvor rod-koloniseringspotentialer er lavt Dias 50

39 Tak til KU Stephanie Watts-Williams (BTI) Fabio Battini (Pisa) Katerina Efthymiou Simon Svane Mette Grønlund (Novo-Nordisk) Morten Kjærgaard Ole Nybroe Jan H Christensen Erik Joner (NIBIO,Norway) Bryce Thompson Institute Maria Harrison Cambridge Uta Paszkowski Funding FTP, De Frie forskningsråd Innovation Fund Denmark Novo-Nordisk Fonden Dias 51

40 Dias 52 Plante og miljøvidenskab

41 AM networks Adopt agricultural practices that - protect the underground AM fungal networks Plant and Environmental Sciences Maize grown in soil with contrasting degree of physical disturbance (growth period = 3 wks) Dias 53

Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer

Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer Iver Jakobsen og Mette Grønlund Dorette Müller-Stöver Simon Fiil Svane Fabio Battini Institut for lante og Miljøvidenskab lanters

Læs mere

Sabine Ravnskov Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Plantekongres 2014, Herning

Sabine Ravnskov Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Plantekongres 2014, Herning Svampe som indikatorer for rodsundhed (Indicator Species Analysis (ISA)) OTU ID Indicator value Glomus mosseae 97.9 G. caledonium 90.3 Mortierella elongata 84.4 No ID 79.5 Exophiala salmonis 75.5 Cladosporium

Læs mere

Klimaforandring og svampe som meldug

Klimaforandring og svampe som meldug Klimaforandring og svampe som meldug Hvordan vil forøget CO 2, ozon og temperatur påvirke plantesygdomme? Lektor Michael F. Lyngkjær Email: mlyn@life.ku.dk Hvorfor? o Vores klima ændrer sig o Klima faktorer

Læs mere

Plant-endophyte interactions: potentials and challenges

Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges Plant-endophyte interactions: potentials and challenges of this complex biological system and its use in a sustainable agriculture. Associate Professor

Læs mere

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater

Læs mere

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster? Jordbærkonference 1. november 2017 1 Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster? Dorte Bodin Dresbøll, Plante- og miljøvidenskab, Københavns Universitet Jordbærkonference 1. november 2017 2 Indhold

Læs mere

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat

Læs mere

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen, Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk Når vi dyrker jorden skal vi: fodre både Planterne og Livet i jorden

Læs mere

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab

Læs mere

Fosfor det er noget vi mangler

Fosfor det er noget vi mangler Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet

Læs mere

Fungiciders påvirkning af mykorrhizasvampes diversitet og funktion

Fungiciders påvirkning af mykorrhizasvampes diversitet og funktion Fungiciders påvirkning af mykorrhizasvampes diversitet og funktion Iver Jakobsen Forskningscenter Risø Søren Rosendahl Biologisk Institut, Københavns Universitet Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i

Læs mere

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet

Læs mere

Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges

Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges Ny viden om hvordan afgrødernes fysiologiske kvælstofudnyttelse kan øges Jan K. Schjørring, Inge S. Møller, Thomas Kichey & Thomas Jahn Sektion for Plante- og Jordvidenskab Institut for Jordbrug og Økologi

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet

Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år. Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Hvad kan vi i forskningen? Nye muligheder for landmanden de kommende 5-10 år Institutleder Svend Christensen Københavns Universitet Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Hvad kan vi i forskningen? Nye

Læs mere

Planteavlsdagen d. 30. jan.

Planteavlsdagen d. 30. jan. en d. 30. jan. Potentiale i frøavlen v/ Lars Albrecht Nogle af årets topscorer Kai Madsen, Slagelse Hvidkløver udb. 968 kg a 26,73 kr. = 25.881 kr./ha Gennemsnit de sidste 5 år = 745 kg/ha Søren Buss Andersen,

Læs mere

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

Gødningslære B. Find hjemmesiden:   Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn En lille quiz.for de nye og de gamle Find hjemmesiden: www.socrative.com Vælg student login øverst til højre Skriv koden: WXMITP5PS og derefter dit navn Gødningstyper: Grundgødning Højt indhold af et eller

Læs mere

Årsrapport 2017 for projektet:

Årsrapport 2017 for projektet: Årsrapport 2017 for projektet: Robuste og produktive afgrøder til bæredygtig intensivering af fremtidens planteavl (Robusta 2017 2019) Projektet er initieret af udvalget for konkurrencedygtig planteproduktion.

Læs mere

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund

Læs mere

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk

Læs mere

FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD?

FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD? FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD? Johannes Lund Jensen PhD studerende Institut for Agroøkologi Jordfysik og Hydropedologi Aarhus Universitet Samarbejdspartnere: Lars J. Munkholm, Aarhus

Læs mere

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link:

Læs mere

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater

Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Udvikling af rapsfrø fri for glucosinolater Hussam Hassan Nour-Eldin Lektor DynaMo Grundforskningscenter Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Plantekongres Herning 2013 Raps udgør

Læs mere

Fra plov til Conversation Agriculture

Fra plov til Conversation Agriculture HVAD ER CONSERVATION AGRICULTURE Fra plov til Conversation Agriculture Internationalt anerkendt Dyrkningssystem der anbefales af FAO til anvendelse i hele verdenen. Formål med CA er at producere på en

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck

Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck Albrecht jordanalyser nøglen ligger i balancen Af Martin Beck Introduktion William Albrecht var forsker på universitet i Missouri i USA. I 60 erne og 70 erne udgav han de såkaldt Albrecht Papers, hvoraf

Læs mere

Section meeting # in R-322

Section meeting # in R-322 Sustainable plant nutrition Kvælstofudnyttelse ved bladgødskning Plant and i Soil vinterhvede Science Section meeting #1 Jan K. Schjørring, Inge Skrumsager Møller & Thomas Kichey Monday 26th February Plante-

Læs mere

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod. Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG

Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer. Andreas Østergaard DLG Gødskning og ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Andreas Østergaard DLG P og K balance i vinterhvede 2009 100 80 60 Bortførsel incl. Halm 40 Kg pr. ha 20 0-20 Fosfor Kalium Tilførsel i handelsgødning i DK i

Læs mere

Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning

Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning Dorette Müller-Stöver J. Norddal Pyroneer Forgasning Perspektiver Ikke udelukkende tilbageførsel af mineraler! Tobias Pape Thomsen Slutprodukter fra forgasning:

Læs mere

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019 Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session 32. 15. januar 2019 Procent konsulenter De vigtigste udbyttebegrænsende faktorer 16 14 12 10

Læs mere

TourTurf Liquid Feed Special (FS)

TourTurf Liquid Feed Special (FS) TourTurf Liquid Feed Special (FS) DK: NK 7-0-9 EU: NK 7-0-11 TourTurf Liquid Feed Special (FS) NK 7-0-9 er en flydende NK-gødning til alle græsarealer på golf- og fodboldbaner. Udbringes med marksprøjte.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Tue Schmidt Ingvorsen (201205349) Bachelorprojekt 15 ECTS 15-06-2015

AARHUS UNIVERSITET. Tue Schmidt Ingvorsen (201205349) Bachelorprojekt 15 ECTS 15-06-2015 AARHUS UNIVERSITET Hvilken rolle kan arbuskulære mykorrhizasvampe spille i en optimering af fosfor-udnyttelse i landbruget? What role can arbuscular mycorrhizal fungi play in an optimization of phosphorus

Læs mere

Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU

Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU Økologisk inspirationsdag 2015, Gefion, 10. november 2015 Succeskriterier Nemt og billigt

Læs mere

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Plantekongres 2015 Session 31: Gødskning og sporelementer Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller Bent T. Christensen & Lars Elsgaard 1 Generel baggrund EU s direktiv for handelsgødning medtager

Læs mere

Septoria i hvede forsvarsreaktioner

Septoria i hvede forsvarsreaktioner Septoria i hvede forsvarsreaktioner Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Københavns Universitet Det Biovidenskabelige Fakultet Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Sektion for Plantepatologi Dias 1 Oversigt

Læs mere

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet

Læs mere

Gødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Gødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk

Læs mere

Appendix D: Introduktion til ph

Appendix D: Introduktion til ph Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen

Læs mere

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering?

Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Hvordan kan ny teknologi og nye dyrkningssystemer anvendes i målrettet regulering? Svend Christensen Institutleder, professor Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) Københavns Universitet Målrette

Læs mere

5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS

5T Projektet Together To Twenty Ton in RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS 778-20 5T Projektet Together To Twenty Ton in 20-20 RAPPORT MED FORSØGSDATA OG RESULTATTABELLER REPORT WITH TRIAL DATA AND TABLES OF RESULTS Otto Nielsen on@nbrf.nu +45 61 76 23 34 Nordic Beet Reseach

Læs mere

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning

Læs mere

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET

Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Hvad er den bedste hvede til bioraffinering? CLAUS FELBY, DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Bioraffinering af hvedehalm Hvad er vigtigt? Højt udbytte på marken Ensartet produkt Stabile

Læs mere

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør

Læs mere

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange

Læs mere

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Agertidsler - biologi og bekæmpelse Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige

Læs mere

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

Perspektiverne for anvendelse af GMOkartofler. Kåre Lehmann Nielsen, Aalborg Universitet

Perspektiverne for anvendelse af GMOkartofler. Kåre Lehmann Nielsen, Aalborg Universitet Perspektiverne for anvendelse af GMOkartofler Kåre Lehmann Nielsen, Aalborg Universitet Fremtidens udfordring for Landbruget 9 milliarder mennesker på jorden i 2050. Norman Borlaug (2005): - By 2050 we

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele

Læs mere

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green

Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Af Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge Gødning med en kombintion af Gro-Power og Arena gav et bedre helhedsindtryk og

Læs mere

Dyrkning af energipil

Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil Plantekongres 2016 Herning, 20. januar 2016 Søren Ugilt Larsen, TI / AU Uffe Jørgensen & Poul Erik Lærke, AU Potentiale og barrierer ved energipil Kortlægning udført for Energistyrelsen

Læs mere

Gødskning af kartofler

Gødskning af kartofler Gødskning af kartofler 1. april 1. maj 1. juni 1. juli 1. august 1. september Hvorfor så lav stivelse i 2018? Nye muligheder i bladanalyser og bladgødskning v. Ole Munk Truelsen, BJ-Agro Hvad er optimale

Læs mere

Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen

Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen 2012 - Det hidtil værste år Udbuddet påvirket med 2-4 % Værst: op mod 50% af salgsklare træer ramt Egne registreringer: 25-35%

Læs mere

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder

Læs mere

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs. Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Perspektiver for blanding af mange arter i kløvergræs Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvorfor mange arter? Biodiversitet Bæredygtighed Natur Urter Dyresundhed

Læs mere

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Ny interaktion mellem jordbrug og forskning Erik Bisgaard Madsen, Prodekan for Forskning Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), Københavns Universitet Indhold 1. Behov for og nytteværdi af forskning 2.

Læs mere

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Forsvar mod meldug i byg 8/1-07 Meldugsvampens angreb på bygplanten aktiverer en række interessante gener der fungerer i reguleringen af plantens forsvar. Modtagelig David B. Collinge, Michael K. Jensen

Læs mere

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os? Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion

Læs mere

Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen

Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen Faculty of Science Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen Naturgrundlaget 2 Jakob Magid og Jonas Duus Stevens Lekfeldt Urban Farming Seminar Jakob Magid Festauditoriet 4. februar 2016

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Økologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler

Økologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler Økologisk sortsudvikling Vårbyg Lene Krusell Vårbyg forædler 1 Udbytte Udbytte Udbytte Biotisk - sygdomme Abiotisk stress Generelle forædlingsmål Foder Malt Brød Stråstyrke Tidlighed Væksttyper 2 Forædling

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Cellen og dens funktioner

Cellen og dens funktioner Eksamensopgaver Biologi C, 17bic80 6. og 7. juni 2018 1 Cellen og dens funktioner 1. Redegør for hvordan eukaryote og prokaryote celler i hovedtræk er opbygget, herunder skal du gøre rede for forskelle

Læs mere

Efterafgrøder i praksis

Efterafgrøder i praksis Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde

Læs mere

Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? Merete Myrup Ernæringschef Mejeri Landbrug & Fødevarer

Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? Merete Myrup Ernæringschef Mejeri Landbrug & Fødevarer Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? Merete Myrup Ernæringschef Mejeri Landbrug & Fødevarer Agenda Med udgangspunkt i Verdensmålene for bæredygtig udvikling Hvad er en bæredygtig kost? Substitutions-produkter

Læs mere

Sortforskelle i rodvækst og tørketolerance

Sortforskelle i rodvækst og tørketolerance Sortforskelle i rodvækst og tørketolerance Studier af vinterhvede og vårbyg Simon Fiil Svane Tomke Susanne Wacker Kristian Thorup-Kristensen Københavns Universitet, PLEN 16/01/2019 2 RadiMax Identifikation

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18. Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende

Læs mere

Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU

Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Gradueret planteværn på basis af droneoptagelser Jesper Rasmussen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, KU Plantekongres 2015, 14.-15. januar, Herning Kongrescenter Status Droner med kameraer Findes

Læs mere

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer

1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II. 2. Bestemmelse af genomer hos forskellige arter organismer Eksamensspørgsmål til biobu maj 2013 1. Afrikansk plante med mulig gavnlig virkning på diabetes type II Forklar hvordan insulin er opbygget, dets dannelse og virkemåde. Hvad er årsagen til diabetes type

Læs mere

Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance

Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance Tolerante roer med ALS inhibitor tolerance Hvad er det vi taler om? ALS-inhibitor-tolerance i sukkerroer Begrebet ALS-inhibitor-tolerance i sukkerroer Grundlaget for ALS-inhibitor-tolerance Hvordan blev

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group Forgasning og fremstilling af halmkoks CHEC BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU) Seniorforsker Dorette Sophie Müller-Stöver (KU) Professor Henrik Hauggaard-Nielsen

Læs mere

Fosforudfordringen på LinkoGas

Fosforudfordringen på LinkoGas Fosforudfordringen på LinkoGas Erfaringer fra 7 mdr. med Husdyrbekendtgørelsen Indlæg på temadagen i Biogasbranchen 13. marts 2018 Hans. C. Buchholt 1 Husdyrbekendtgørelsen set fra et biogasanlæg Betydning

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

Nordiske skovjordeunder forandring drevet affremtidige klimaændringer

Nordiske skovjordeunder forandring drevet affremtidige klimaændringer Nordiske skovjordeunder forandring drevet affretidige kliaændringer og bioenergi-efterspørgsel Post do Ingeborg Callesen DTU Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse Sektion for kvantitativ bæredygtighedsvurdering

Læs mere

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe www.ilsoe.info Knudstrupgård 260 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 Hestebønner - praktiske erfaringer Ingen jordbearbejdning Conservation Agriculture Kulstof og humus i jord Lagring af CO2 Brændstofbesparelse Regnorme

Læs mere

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark

Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Gitte H. Rubæk, Erik S. Kristensen, Gitte Blicher-Mathiesen, Aarhus Universitet Ole K. Borggaard, Københavns Universitet Vibeke Ernstsen, GEUS Jordanalyseudvalget

Læs mere

Måleparameter Frisk pileflis m. blade Lagret pileflis m. frisk græs Gnsn. Std.afv. Gnsn. Std.afv.

Måleparameter Frisk pileflis m. blade Lagret pileflis m. frisk græs Gnsn. Std.afv. Gnsn. Std.afv. Søren Ugilt Larsen Teknologisk Institut Martin Beck Selvstændig konsulent 18/12 2018 Analyser af kompost og kompost-råvarer, 2017-2018 Forsøgsarbejde i projektet Kompost en central del af indfasning af

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

Biochar fra termisk forgasning og rodvækst

Biochar fra termisk forgasning og rodvækst Biochar fra termisk forgasning og rodvækst *Veronika Hansen Dorette Müller-Stöver (KU) Carsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Hauggaard-Nielsen (RUC) Dias 1 Formål med projektet At øge synergien mellem energi-

Læs mere

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt

Læs mere