KRIGENS SAMFUNDSMÆSSIGHED OG SAMFUNDETS OPDELING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRIGENS SAMFUNDSMÆSSIGHED OG SAMFUNDETS OPDELING"

Transkript

1 KRIGENS SAMFUNDSMÆSSIGHED OG SAMFUNDETS OPDELING GUNNER LIND KRIGEN ER SAMFUNDSMÆSSIG I en vis forstand er krig den mest sociale handling man kan tænke sig. En idealtypisk de inition af krig drejer sig altid om, at to store kollektiver af mennesker er i dødelig kon likt. 1 Hvis man tænker på fænomener, der er mindre samfundsmæssige, altså ikke drejer sig om store kollektiver, jerner man sig fra idealtypen krig og nærmer sig andre idealtyper: sørøveri, fejde, tvekamp, snigmord. Jo længere man går ned i skala, jo mindre vil man være tilbøjelig til at bruge ordet krig, undtagen metaforisk. Krig er altså noget, som forudsætter samfundsmæssighed. Krigen italesættes også i vidt omfang samfundsmæssigt: det er os og dem, der kæmper, vinder, taber, og lider. Krigen formuleres dermed som alles anliggende. Alligevel er den, som alt andet samfundsmæssigt, indspundet i en fordeling af roller. Selv om alle måske er berørt, er krigen ikke alles anliggende på samme måde eller i samme grad. Arbejdet med at forstå, hvordan krigen deler de menneskelige samfund, er fundamentalt for at forstå krigens samfundsmæssige betydning i det hele taget. Set indefra deler krigen et samfund i to hovedgrupper: De aktive, der dræber eller truer med våben, og resten, den gruppe, vi nu kalder civile. Det er en social arbejdsdeling lige som så mange andre. Den kan også mærkes i fredstid, selv om skellet da er mindre vigtigt og nogle gange mindre klart. Samfund rummer altså hele tiden en mere eller mindre skarpt de ineret gruppe af krigere. I krigstid deler vi også jenderne. Vi gør det efter to forskellige principper på samme tid. Det ene princip svarer til den måde, vi deler os selv. Vi forventer der vil være aktive, krigere, som en undergruppe blandt jenderne. Nogle blandt jenden vil være farlige, andre ikke, a hængigt af den sociale arbejdsdeling i det jendtlige samfund. Den anden måde at dele på tager udgangspunkt i vores egne handlinger. Her er jenderne objekter, og som objekter deler vi dem principielt i tre slags: De, 1 War is a form of social con lict between two or more collective political actors. (Siniša Malešević: War, i Encyclopedia of Social Problems, ( ).) The use of military force to resolve disputes between states or between groups within a society ( War, i Craig Calhoun (red.): Dictionary of the Social Sciences, Main&entry=t104.e1776 ( ).)

2 7 der gøres til mål for våben eller trusler; de, der gøres til ofre for misbrug og udbytning af legeme og ejendom; og så resten, som vi ikke inddrager i krigen. DEN SOCIALE ARBEJDSDELING Den indre opdeling i aktive og en civil rest er tilsyneladende aldrig helt igennem ad hoc, altså en midlertidig deling, der kun gælder i krigens tid. Samfundene har specialister i krig, som også kan genkendes i fredstid, i det mindste som en graduering af krigeriskhed. Der er formodentlig egenskaber ved selve den krigeriske modsætning, som gør dette formålstjenligt. Man kan i hvert fald iagttage noget lignende hos andre dyr end mennesker. Det er ikke mange arter, som vi ved, udviser adfærd, der ligner krig. Men det mødes overalt hos de såkaldt eusociale ( helt igennem samfundsmæssige ) insekter, det vil sige myrer, termitter og nogle bier. Her kan man møde en kropsligt udtrykt specialisering forbundet med forskellige adfærdsmønstre. Hos et mindre antal arter er soldaterne fysisk meget forskellige fra de almindelige arbejdermyrer. Forskellig fodring af larverne får nogle af de voksne til at blive meget større og få store, pansrede hoveder og vældige kæber. Hos andre arter er adfærdsforskellene kun forbundet med subtile forskelle i duftsignaler, som man skal være myre for at mærke. I disse tilfælde er kastedelingen generationsmæssig, så det er individer i bestemte (ældre) aldersklasser, der har de udadvendte opgaver, herunder fører myretuens krige. 2 Også hos menneskene kan man se en tendens til specialisering forbundet med kroppen. I vores tilfælde efter alder og især køn. Deltagelse som aktiv i krig er altid ekstremt skævt fordelt på de to køn, og altid med mændene som de mest aktive. Skævheden er tit så kraftig, at kvindelig aktiv deltagelse betragtes som et brud på samfundets normer. Som på alle andre felter fremtræder den sociale arbejdsdeling imidlertid som et kulturelt fænomen, ikke et biologisk. De kropslige egenskaber udtrykkes i kulturelt betingede praksisformer og sociale mekanismer, der er ekstremt komplekse og ekstremt variable. Det gælder alle sider af opdelingen af mennesker i forhold til krig, også de initionen af kønnenes tilladte og ønskelige roller. Dermed bliver det i høj grad variabelt, hvem der udpeges som aktive deltagere af deres eget samfund, og hvem de aktive udvælger som mål eller ofre i det jendtlige samfund. Disse forskelle er vigtige i sig selv i betragtning af, hvor meget af menneskenes liv, der er farvet af krig eller af forberedelse til krig. Men de bliver endnu mere vigtige, når man ser på de forhold i samfund, også i fred, der er forbundet med forskellig placering i forhold til krigen. 2 Bert Hölldobler og Edward O. Wilson: The Superorganism. The Beauty, Elegance, and Strangeness of Insect Societies, New York: Norton 2009, s

3 8 ARBEJDSDELINGENS SPØRGSMÅL Den sociale arbejdsdeling i forhold til krig forbinder sig med mange spørgsmål. De vigtigste kan beskrives under tre overskrifter: altruismen, magten og normerne. Altruismeproblemet drejer sig om, at nogle sætter deres liv på spil på kollektivets vegne. Hvorfor gør de det? Vi ved, at de ikke altid gør det frivilligt, men på grund af åbenlys tvang eller mere subtile former for samfundsmæssigt pres. Her åbner sig et helt spektrum af historiske spørgsmål. Tvang er imidlertid ikke altid til stede. Det rejser både et biologisk og et kulturelt spørgsmål. Det biologiske spørgsmål drejer sig om, hvorfor ikke de gener er uddøde, der kan få folk til at risikere livet i en ung alder. Det problem er næppe uløseligt. Samfundsforskeren Samuel Bowles har lavet modelberegninger, der viser, at forbedret videreførelse af beslægtede personers gener kan være forklaring nok, når man ud fra antropologiske og arkæologiske studier henter plausible værdier for små stenaldersamfunds grad af slægtskab, tendens til krig, risiko i krig med mere. 3 Under alle omstændigheder må vi gå ud fra, at der indes en løsning og at den ikke er gyldig under alle sociale og kulturelle omstændigheder. Selv om en bestemt adfærd har været meningsfuld i forhold til den genetiske overlevelse gennem det meste af menneskehedens historie, er der ingen garanti for, at det altid er tilfældet. Fokus i Bowles arbejde er krigens konsekvenser for andre sider af det menneskelige liv. Her kommer han frem til, at risikovillighed i krig kun kan forklares i en biologisk ramme, hvis der er en betydelig grad af sammenhæng og solidaritet i de krigende samfund. Inden for hans model kan tingene altså kun hænge sammen, hvis der er tale om en feedback-mekanisme: Samfundsmæssighed fører til kon likt mellem samfund, der igen fører til styrket social sammenhæng og intern solidaritet, og så videre. De relevante biologiske mekanismer virker langsomt, og kan formodentlig ikke iagttages inden for historisk tid. Men selve mekanismen kan lige så godt operere kulturelt. I hvert fald har mange historikere fundet frem til former for positivt samspil mellem solidaritet indadtil og kon likt udadtil. 4 Den kulturelle formulering af altruismeproblemet drejer sig om, hvordan det bliver socialt meningsfuldt at være aktiv som kriger, selv om man kan dø af det. Fordele, eller illusioner om fordele. Tvang, eksplicit eller skjult. Her er et bredt felt for historisk forskning med fokus på de processer, der fører mennesker fra den ene gruppe til den anden og på samfundenes løbende rede inition af sine grupper. 3 Samuel Bowles: Did Warfare Among Ancestral Hunter-Gatherers Affect the Evolution of Human Social Behaviors?, Science 5 June 2009, Det klassiske eksempel er selvfølgelig dannelsen af nationale identiteter; men man kan også inde andre og a ledte eksempler. (Deborah Dwork: War is Good for Babies and Other Young Children: A History of the Infant and Child Welfare Movement in England, , London: Tavistock Publications 1987.)

4 9 Magtproblemet kan introduceres med to berømte de initioner. Den ene er Max Webers klassiske de inition af magt: Magt betyder enhver sandsynlighed for, inden for en social relation, at sætte sin vilje igennem, også over for modstand, uanset hvad denne sandsynlighed beror på. 5 Den anden er Carl von Clausewitz de- inition af krig: Krig er [...] en voldshandling for at tvinge modstanderen til at opfylde vor vilje. [ ] Vold [er] anvendelse af fysisk magt (for moralsk magt eksisterer kun inden for begrebet stat og lov). 6 De to de initioner roterer omkring et fælles centralt begreb: vilje. Beredskabet til vold er det, der skal overvinde den eventuelle modstand. Evnen til vold, og i stor skala krig, er dermed i en eller anden forstand lettet ind i alle spørgsmål om magt, og dermed i alt, hvad der vedrører samfundenes indre ressourcefordeling og beslutningsproces. Det kan medvirke til at forklare, hvorfor nogle er villige til at være krigere. Forklaringen er så god, at den rejser det modsatte spørgsmål: Hvorfor er ikke alle bevæbnede, eller prøver på at blive det? Nogle samfundsopbygninger bliver lette at forstå. For eksempel simple samfund, der de inerer alle mænd som krigere og har en patriarkalsk magtstruktur. Eller den hierarkiske struktur, der var typisk for senmiddelalderen og renæssancen før lejetroppernes store gennembrud. Her viste standspyramiden fyrste-adel-borger-bonde-fattig på samme tid fordelingen af krigeriskhed og våbenbesiddelse, penge, social status og politisk magt. Kun gejstligheden stod udenfor. Men andre forhold mellem krigeriskhed og magt bliver alt andet end let forklarlige. Hvorfor er det så relativt sjældent, at professionelle hære tager den politiske magt? (Og hvilke forhold gør, at de nogen steder gør det hyppigt?) Hvordan kan civile bureaukratier dominere de militære, som de gør mange steder i historien? Hvorfor slipper herskende klasser deres krigeriske engagement, og hvordan kan de blive ved med at fastholde magten? Under alle omstændigheder er forbindelsen tæt mellem magten, samfundenes ordnende princip, og krigens destruktive realitet. Kompleksiteten i samspillet og variationen i muligheder er så kolossal, at forståelsen af hvad der foregår kun er ved begyndelsen. FJENDERNE, FJENDEN Normproblemet er forbundet med behandlingen af jenderne. Som nævnt inddeler vi jenderne på to måder. Dels på samme måde som os selv i de aktive og resten. Dels som objekter, hvor der er tre grupper: Dem vi gør til mål, til ofre, og så også her en rest. Disse to inddelinger har en tendens til sammenkobling. De aktive og farlige i det jendtlige samfund må nødvendigvis blive det første mål for vores egne aktive handlinger. Ellers er der ikke meget håb om sejr. Egeninteressen giver dermed en impuls i retning af sammenkobling. Men egeninteressen giver også 5 Her i Tom Bøgeskovs oversættelse fra Max Weber: Udvalgte tekster, udg. af Heine Andersen, Hans Henrik Bruun og Lars Bo Kaspersen, København: Hans Reitzel 2003, bd. 2 s Carl von Clausewitz: Om Krig, oversat af Nils Berg, København: Rhodos 1986, bd. 1 s. 29.

5 10 impulser i den modsatte retning. Der kan være gevinster af mange slags strategiske, taktiske, økonomiske, emotionelle ved at gøre de ubevæbnede og ufarlige blandt jenderne til mål for våben eller ofre for udnyttelse. Den nyeste humanitære folkeret opstiller et ideal om symmetri mellem de to slags opdeling. Civile, altså jender der ikke er aktive, må hverken trues, dræbes, udnyttes, eller plages unødigt. 7 Men selv i disse tekster er der tale om et ideal, som ikke forventes opnået fuldt ud; og i krigens praksis såvel nu som før, kan man tydeligt se, hvor spinkel forbindelsen er mellem de to slags opdeling. Det er svært at differentiere i praksis, og ofte ønsker man heller ikke at gøre det. Det jendtlige samfund er jenden, én sammenhængende blok. Alle medlemmer af det jendtlige samfund kan blive mål for krigshandlinger eller ofre for overgreb. Denne spænding mellem at se én udifferentieret jende og at se mange jender, der kan og skal behandles forskelligt, møder man overalt i historien. Lige som nu kan man møde forsøg på at fastlægge og gennemføre normer for, hvordan jenderne skal opdeles, og hvordan hver slags bør behandles. Krigens spørgsmål om normer re lekterer imidlertid også indad. På to måder: som re leks af jendens handlinger og af vore egne. Fjenden gør os til mål og ofre. Resultatet er strukturelt: forberedelser til krig. Og emotionelt: vrede, had, usikkerhed, angst. Vores egne handlinger re lekteres mere komplekst. Selv den mest civiliserede krig består i at udføre grusomheder. Krigen skaber en næsten absurd forskel mellem den korrekte behandling af forskellige mennesker i forskellige situationer. Det er samfundene gennemgående gode til at håndtere gennem en situationsbestemt de inition af deres normer, som strækker sig helt ind i den sproglige de inition af begreber. Et eksempel: At krig er mord, er en klassisk paci istisk tale igur. Vi ser spontant, at dette er et politisk argument, ikke en faktuel konstatering. I både fortidige og nutidige samfund er det jo omvendt: Den sociale og sproglige kategori mord indbefatter de initorisk ikke drab på samfundets jender, selv om mennesker bliver dræbt. Som udgangspunkt vel at mærke, for nogen drab på jender i krig kan blive betragtet som forbudte. Krigen komplicerer altså samfundenes juridiske og kulturelle normer og deres praktiske håndtering. Som minimum må man tale om to forskellige normsæt med hver sit gyldighedsområde. Stræber man efter en mere ambitiøs forståelse, er der tale om brede zoner, hvor normerne er tvetydige eller løbende til forhandling. Normer er ikke bare samfundsmæssige regler (eller regelmæssigheder). De eksisterer i samfundets medlemmer som habitus. Krigen komplicerer dermed 7 Convention (IV) relative to the Protection of Civilian Persons in Time of War. Geneva, 12 August 1949, i International Humanitarian Law Treaties & Documents, org/ihl.nsf/full/380?opendocument ( ); Protocol Additional to the Geneva Conventions of 12 August 1949, and relating to the Protection of Victims of International Armed Con licts (Protocol I), 8 June 1977, i International Humanitarian Law Treaties & Documents, ( ).

6 11 menneskenes verdensbillede, selvbillede og følelsesliv. At være kriger og slå ihjel kan være en ekstrem belastning og en ekstrem tilfredsstillelse. 8 Både at være kriger, mål eller offer har tit livslange følger. Gennem erfaring og erindring og gennem forventning og frygt strækker krigens emotionelle tilspidsning sig gennem tiden langt på begge sider af den virkelige krig. KRIG OG HISTORISK ERKENDELSE Krigen er historiens ældste emne, lige fra Herodot satte sig for, at Perserkrigenes bedrifter ikke skulle gå i glemmebogen, og Thukydid ville forstå, hvorfor den Peloponnesiske krig forløb, som den gjorde. Disse to tilgange kan kaldes henholdsvis den operative krigshistorie og krigen i dens forbindelse med politik. Inden for begge tilgange fremtræder krigens historie som prototypen på begivenhedshistorie, orienteret mod at klarlægge det præcise forløb et bestemt sted i tid og rum. I dette temanummer fremlægges en række studier i dansk historie med en tredje tilgang: Krigen og de krigende analyseret som sociale og kulturelle fænomener. Mathias Cederholms studie af bønders grænseværn langs den dansk-svenske grænse sætter fokus på den sociale grænse mellem krigere og andre ved at se på en gruppe med dobbelte roller. To artikler handler om den kon liktfyldte grænse lade mellem professionelle krigsfolk og civil befolkning: Iben Fonnesberg- Schmidt undersøger en potentielt meget spændingsfyldt situation midt i tallet, hvor der er åben krig, og krigsfolkene er nyligt indkaldte udlændinge, og Nina Koefoed ser på en langvarig udvikling af centrale normer i det mere fredelige 1700-tal. Endelig handler tre studier om behandlingen af jenden: Jeppe Büchert Netterstrøm skriver om krigsartiklernes regler for behandling af ikkekrigsdeltagere, og Carsten Porskrog Rasmussen om krigsødelæggelser i tallets hårdt ramte Slesvig, mens Hans Henrik Appel ser på behandlingen af fanger under Skånske Krig. Sammen og hver for sig bidrager de til vores viden om de samfundsmæssige roller i forhold til krigen, de normer, der knytter sig til dem, og den praksis, der realiseres, dels i krig, dels i de samfund, der er farvet af krigen. GUNNER LIND PROFESSOR SAXO INSTITUTTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET 8 Joanna Bourke: An Intimate History of Killing: Face-to-Face Killing in 20th-Century Warfare, London: Granta Press 1999.

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 4 2012. temp TEMANUMMER SOLDAT OG CIVIL BØNDER OG BYBOERS MØDE MED DET MILITÆRE 1500-1800

TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 4 2012. temp TEMANUMMER SOLDAT OG CIVIL BØNDER OG BYBOERS MØDE MED DET MILITÆRE 1500-1800 TIDSSKRIFT FOR HISTORIE NR. 4 2012 TEMANUMMER SOLDAT OG CIVIL BØNDER OG BYBOERS MØDE MED DET MILITÆRE 1500-1800 temp TIDSSKRIFT FOR HISTORIE Udgives af: Nyt Selskab for Historie Institut for Kultur og

Læs mere

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen? ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Har du modet til agil ledelse? v/ Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, Faglig direktør, LEAD,

Har du modet til agil ledelse? v/ Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, Faglig direktør, LEAD, Har du modet til agil ledelse? v/ Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, Faglig direktør, LEAD, ce@lead.eu Styrk modet til agil ledelse Hvad er galt? For mange ledere lukker sig om deres ledelsesrum,

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Religion er... fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk Intellektualistiske perspektiver... irrationelle forklaringer på verdens indretning. En måde at tænke på (som

Læs mere

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt Durkheim 1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål Oversigt 1) Den menneskelige natur Homo duplex Kroppen vs. Sjælen Følelser vs. Moralsk aktivitet

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

mtdna og haplogrupper

mtdna og haplogrupper mtdna og haplogrupper "Slægtsforskning uden navne - den mødrende linje" Af Jacob H. Gren og Anders Mørup-Petersen Artikel fra Slægtsforskeren, marts 2018 I de to foregående numre af Slægtsforskeren har

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

STATSTERRORISME TERRORISME

STATSTERRORISME TERRORISME 1 STATSTERRORISME kontra TERRORISME Johan Galtung (Forsidebilledet af den rædselsslagne palæstinensiske dreng stammer fra Israels angreb på Gaza) www.visdomsnettet.dk 2 3 STATSTERRORISME kontra TERRORISME

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

DIGITAL MOBNING. Jette Kofoed Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

DIGITAL MOBNING. Jette Kofoed Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET DIGITAL MOBNING Jette Kofoed Aarhus Universitet jeko@edu.au.dk SKAM To opmærksomheder:. At tage bestik af svar, at regne ud hvad noget betyder.. Alt det arbejde/vedligeholdelse, der er i at få det til.

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. Sammenhængsanalyser Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt. rygevaner som 45 årig * helbred som 51 årig Crosstabulation rygevaner

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Tue Tjur: Hvad er tilfældighed?

Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? Tue Tjur: Hvad er tilfældighed? 16. 19. september 1999 afholdtes i netværkets regi en konference på RUC om sandsynlighedsregningens filosofi og historie. Som ikke specielt historisk interesseret, men nok

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

ÅRHUS-SEMINAR Workshop B2: Solidaritet I velfærdsstaten. [Marie Østergaard Møller, fredag den 19. august. Institut for statskundskab]

ÅRHUS-SEMINAR Workshop B2: Solidaritet I velfærdsstaten. [Marie Østergaard Møller, fredag den 19. august. Institut for statskundskab] ÅRHUS-SEMINAR 2011 Workshop B2: Solidaritet I velfærdsstaten [Marie Østergaard Møller, fredag den 19. august. Institut for statskundskab] INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Solidaritet i velfærdsstaten 1. Lige

Læs mere

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede

18-11-2015. Sorg - når ægtefællen dør. Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede Da jeg vågnede på sygehuset og opdagede, at hun ikke trak vejret længere jamen, det var nedstigning til Helvede (Carsten Bruun, Livet uden Lena, Kr. Dagblad, 22.02.2014) Sorg - når ægtefællen dør Jorit

Læs mere

Den svære samtale - ér svær

Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Læremidler - historie. Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard

Læremidler - historie. Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard Læremidler - historie Læremiddelkonference 5. november 2009 Respondent Jeppe Bundsgaard Spørgsmål som kunne overvejes i en analyse Meningsfuldhed relevans for eleverne hvad vedrører det mit liv? Kan jeg

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater

Søren Hertz Børne- og ungdomspsykiater Århus d. 31. august 2018 Hvad er det for et samfund, der tillader, at vi gør børn til dem, der har problemet? Børns invitationer som omdrejningspunkt.. Symptomer som fremtrædelse, som øjebliksbilleder

Læs mere

HØJSKOLEN SOM GENVEJ TIL UDDANNELSE FOR UDSATTE UNGE

HØJSKOLEN SOM GENVEJ TIL UDDANNELSE FOR UDSATTE UNGE HØJSKOLEN SOM GENVEJ TIL UDDANNELSE FOR UDSATTE UNGE LENE INGEMANN BRANDT, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE, AALBORG UNIVERSITET. FOLKEOPLYSNING I FORANDRING. SEPTEMBER 2018 HØJSKOLEN SOM GENVEJ

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop

Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at

Læs mere

Enlige, ældre pakistanske kvinder fraskilte og enker

Enlige, ældre pakistanske kvinder fraskilte og enker Enlige, ældre pakistanske kvinder fraskilte og enker Rubya Mehdi, cand.jur., ph.d., forskningsadjunkt, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet Forskningsassistent Pervaiz

Læs mere

Unge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende

Unge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende Unge og kropsidentitet - Om kropsidealer hos mænd og kvinder og brugen af udseendeforbedrende stoffer Ask Vest Christiansen Institut for Idræt Aarhus Universitet Perron 3, Ungekonference, Korsør, Marts

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE

SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske

Læs mere

Øg bedriftens sociale kapital

Øg bedriftens sociale kapital Øg bedriftens sociale kapital Kvægkongres 2019, professor Bæredygtig Produktion, Aalborg Universitet København Det sociale menneske Vi har indbygget i vores gener at være et socialt dyr Det moderne menneske

Læs mere

Jeg har aldrig haft særlig mange venner

Jeg har aldrig haft særlig mange venner Jeg har aldrig haft særlig mange venner Daniel er 20 år gammel, og har været anbragt siden, at han var 4 år. I dag er Daniel tømrerlærling og i fuld gang med sin uddannelse. Læs hans historie her. Min

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV

SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV SOCIAL KONTROL UD FRA ET NORSK PERSPEKTIV Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 57 Offentligt INDBLIK I NORSK FORSKNING OG PRAKSIS Halima EL Abassi Socialrådgiver og cand.soc. Adjunkt VIA University

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Autonome Dræber Robotter

Autonome Dræber Robotter Autonome Dræber Robotter 1) Oplæg ved Poul Eck Sørensen, 10 min 2) Gadeteater, 5 min Oluf la Cour Dragsbo - sælger og Poul Eck Sørensen - fredsaktivist 3) Debat, 5 min 1 Hvordan kan vi lettere forstå hinanden

Læs mere

NÅR TASTERNE TALER - KONFLIKTHÅNDTERING PÅ SOCIALE MEDIER

NÅR TASTERNE TALER - KONFLIKTHÅNDTERING PÅ SOCIALE MEDIER KL Kommunikationsdøgn / Oktober 2018 NÅR TASTERNE TALER - KONFLIKTHÅNDTERING PÅ SOCIALE MEDIER Når tasterne taler - konflikthåndtering på sociale medier Har I brugere på de sociale medier som er vrede

Læs mere

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser

Christa Prets Ligebehandling af kvinder og mænd i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser 25. marts 2004 A5-0155/37 ÆNDRINGSFORSLAG 37 37 Betragtning 10 (10) En sådan lovgivning bør forbyde forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med adgang til og levering af varer og. Tjenesteydelser

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige

Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige Den Humanitære Folkeret (IHL) i nye krige v/ Frederik Harhoff; Professor, Dr. Jur., Juridisk Institut Syddansk Universitet Krig krævede i gamle dage en formel krigserklæring, hvilket var upraktisk og ikke

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 2, 13-23) Bøn: Vor Gud og far Vis os håbet og frelsen midt i verdens grusomheder.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 2, 13-23) Bøn: Vor Gud og far Vis os håbet og frelsen midt i verdens grusomheder. Julesøndag II 31. december 2017 Sundkirken 10 Salmer: 125 Mit hjerte altid vanker 336 Vor Gud han er så fast 117 En rose så jeg 652 Vor Herre til dig må jeg ty 102 Et lidet barn 712 Vær velkommen Dette

Læs mere

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt

Forsvarsudvalget B 123 Bilag 6 Offentligt Forsvarsudvalget 2013-14 B 123 Bilag 6 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET:

NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: MARITIME SECURITY MANAGEMENT Managing risk the safe way BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD! NÅR BESLUTNING HEROM ER TAGET: EN GENNEMGANG AF PROCES OG ANBEFALINGER VED ANVENDELSE AF BEVÆBNEDE VAGTER OMBORD PÅ SKIBE

Læs mere

Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah

Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Familien - livets vigtigste vækstgruppe 1 Familien - livets vigtigste vækstgruppe Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Familien livets vigtigste vækstgruppe Af Erik Ansvang Et menneske er sædvanligvis knyttet til familiegruppen af to årsager:

Læs mere

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD

GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Rødovre Byggelegeplads d. 13 marts Livsduelighed. -robusthed, fællesskab og læring

Rødovre Byggelegeplads d. 13 marts Livsduelighed. -robusthed, fællesskab og læring Rødovre Byggelegeplads d. 13 marts 2018. Livsduelighed. -robusthed, fællesskab og læring Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 72690408 Karakter får dig gennem uddannelser: Angela Duckworth: Unge der

Læs mere

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Mikkel Bo Madsen Marie Dam Mortensøn Anders Rosdahl Socialforskningsinstituttet, SFI 06:29 Undersøgelsens anledning 21 pct. arbejdsmarkedsparate

Læs mere

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL

STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL STÆRK PERFORMANCE & SUND TRIVSEL Cima Development udvikler ledere, medarbejdere og teams. Vi er specialiseret i at hjælpe: Nyetablerede teams og deres ledere, som skal godt og hurtigt fra start. Teams

Læs mere

FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol

FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED. Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol FORBRUG KONTRA AFHÆNGIGHED Mette Kronbæk Ph.d. og sociolog Adjunkt på Institut for Socialt arbejde Metropol PLAN Misbrug og afhængighed Rekreativt og problematisk forbrug af rusmidler. Hvorfor tager unge

Læs mere

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.

Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels

Læs mere

Dawkins bagvendte argument

Dawkins bagvendte argument Dawkins bagvendte argument 21. nov., 2009 Peter Øhrstrøm Den naturlige fristelse består i at tillægge det tilsyneladende udtryk for design et faktisk eksisterende design. I tilfældet med en menneskeskabt

Læs mere

En leders opgaver19 består i at planlægge, fordele og kontrollere arbejdet, samt at træffe de nødvendige beslutninger.

En leders opgaver19 består i at planlægge, fordele og kontrollere arbejdet, samt at træffe de nødvendige beslutninger. Ledelse Lederens opgaver En leders opgaver19 består i at planlægge, fordele og kontrollere arbejdet, samt at træffe de nødvendige beslutninger. Opgaverne kan lidt skarpt opdeles i følgende hovedarbejdsområder:

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,

Læs mere

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,

Læs mere

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG

FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR SUNDHEDSUNDERVISNINGEN - ET INDBLIK I TANKERNE BAG PLAN Proces og refleksioner i udvikling af de nye mål Målene, som de endte med at blive Implementering? Spørgsmål, kommentarer

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator

8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator 8.2 Statistiske analyse af hver enkelt indikator Basale ideer De avancerede statistiske metoder, som anvendes i denne rapport, fokuserer primært på vurdering af eventuel geografisk heterogenitet på regions-,

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Tanker om SEKSUALITET

Tanker om SEKSUALITET 1 Tanker om SEKSUALITET World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om SEKSUALITET Fra Dealing with Sexuality (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Rytme og timing Skabelse er de indre, subtile

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch.

Emne / tema Materialer Arbejdsformer Skriftligt arbejde. De tre dilemmaer. nedenfor) Dokumentaren On Our Watch. Menneskerettigheder og krigens regler Lektion / dato Emne / tema r Arbejdsformer Skriftligt arbejde 1. 2/2 2. 4/2 3. 16/2 Introduktion til dilemmaerne og gruppearbejde Fortsat arbejde med de forskellige

Læs mere