Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab 2014 for Region Hovedstaden og revisionsberetning

Transkript

1 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 1 - Side -1 af 29

30 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 2 - Side -1 af 4 Opgang Blok A Afsnit Stuen Center for Økonomi Finans & SAP Kongens Vænge Hillerød Til: Forretningsudvalget Telefon Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 30. juli 2015 Årsregnskab Indledning Region Hovedstadens årsregnskab for blev på møderne i forretningsudvalget og regionsrådet i april 2015 formelt overdraget til regionens eksterne revisor; BDO Kommunernes Revision. Revisionen af årsregnskab afsluttedes mandag den 15. juni, hvor BDO Kommunernes Revision fremsendte de afsluttende revisionsberetninger for til regionens administration. Fredag den 19. juni 2015 blev disse revisionsberetninger fremsendt til regionsrådets medlemmer. Revisionsberetningerne indeholder hverken forbehold eller bemærkninger til den udførte revision. På forretningsudvalgets og regionsrådets møder i august 2015 indstilles årsregnskab til endelig godkendelse. Når regnskabet er endeligt godkendt, sendes årsregnskab samt revisionsberetninger til regionernes tilsynsmyndighed; Statsforvaltningen. Budget- og regnskabssystem for regioner Alle de fem regioners årsregnskaber og altså også Region Hovedstadens årsregnskab aflægges med udgangspunkt i det regelsæt, der hedder Budget- og regnskabssystem for regioner. Dette regelsæt udgives og vedligeholdes af den afdeling i det nuværende Social- og Indenrigsministerium, der beskæftiger sig med kommunal- og regionaløkonomi. Regelsættet (der egentlig er en bekendtgørelse) beskriver en række især proceduremæssige krav og bestemmelser til regionernes budget- og regnskabsaflæggelse, revision mv. Når de fem regioner er underlagt det samme regelsæt, er det bl.a. for at kunne sammenligne regionerne. Økonomiforhandlingerne mellem Danske Regioner og regeringen Grundlaget for regionernes økonomi fastlægges ved de årlige økonomiforhandlinger mellem Danske Regioner og regeringen. Økonomiforhandlingerne tager afsæt i udgiftsbaserede principper. Det betyder, at de omkostningselementer (i form af afskrivninger, forskydninger i hensættelser til feriepenge, lagerforskydninger mv., der også indgår i regionernes driftsøkonomi) ikke indgår som en del af de årlige økonomiforhandlinger med regeringen.

31 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 2 - Side -2 af 4 Region Hovedstaden har i regnskab overholdt de økonomiske rammer indgået i økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen. Mio. kr. Udgiftsramme for Regnskab Afvigelse Sundhed i alt , ,2-152,9 Regional udvikling i alt 925,9 940,3 14,4 Budget Når Danske Regioner og regeringen har indgået forlig om regionernes økonomi for det kommende budgetår, kender de fem regioner hver især grundlaget for deres økonomi for det kommende budgetår. På den baggrund og prioriteringer i øvrigt vedtages det (oprindelige) budget for det kommende år på regionsrådets møde i september måned forud for budgetåret. I dette (oprindeligt) vedtagne budget fastlægges rammerne for både det udgiftsbaserede budget hhv. det omkostningsbaserede budget. Samlet set udgør summen af udgifter og omkostningselementer det samlede driftsregnskab (den samlede driftsbevilling). Ved at indregne disse omkostningselementer i det samlede driftsregnskab opstår en situation, hvor driftsresultatet ikke er identisk med likviditetstrækket (kassetrækket). Forskellen på det udgiftsbaserede og det omkostningsbaserede system er, at i det udgiftsbaserede system periodiseres udgifterne efter, hvornår der er en tilhørende betaling, mens i det omkostningsbaserede system henføres forbruget til det tidspunkt, hvor ressourcerne forbruges i produktionen af ydelser. Det er således et resultat af den måde, hvorpå økonomiforhandlingerne tilrettelægges og gennemføres, der er årsag til, at forbruget opgøres efter såvel udgifts- som omkostningsbaserede principper. Bevillingsoverholdelse Regionsrådet fastsætter bevillingsniveauet, dvs. antallet af bevillingsområder i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. I forbindelse med økonomirapporteringerne tilpasses de meddelte bevillinger. Regionen har i regnskab samlet set overholdt de af regionsrådet meddelte bevillinger. Der henvises i øvrigt til bevillingsoversigten i årsregnskabet på side 44 ff. Økonomirapporterne Regionen følger løbende op på det vedtagne budget. Det sker i de 4 økonomirapporter, der alle forelægges for forretningsudvalget og regionsrådet. Den første økonomirapport forelægges i april måned i budgetåret. Årets fjerde og sidste økonomirapport forelægges i december måned umiddelbart inden regnskabsårets afslutning. Fjerde økonomirapport er sidste chance for at ændre på bevillingerne i budgetåret. I første økonomirapport justeres det oprindeligt vedtagne budget. Justeringen foretages med eventuelle overførsler fra året før på baggrund af regnskabsresultatet og eventuelle nye (positive eller negative) tillægsbevillinger. I anden, tredje og fjerde økonomirapport justeres det korrigerede budget ligeledes i overensstemmelse med de meddelte tillægsbevillinger. Side 2

32 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 2 - Side -3 af 4 Politisk forelæggelse af budget, økonomirapporter og regnskab Møde Handling Regionsrådet 24. september 2013 Vedtagelse af budget Regionsrådet 8. april 1. økonomirapport og genbevillingsgrundlag Regionsrådet 17. juni 2. økonomirapport Regionsrådet 23. september 3. økonomirapport Regionsrådet 16. december 4. økonomirapport Regionsrådet 14. april 2015 Overdragelse af regnskab til revisionen Regionsrådet 18. august 2015 Endelig godkendelse af regnskab inkl. revisionsberetninger Inden 31. august 2015 Administrativt sendes endeligt godkendt regnskab til tilsynsmyndigheden Kassekreditreglen Regionerne indberetter hvert kvartal et særligt opgjort likviditetstal til Indenrigsministeriet. Opgørelsesmetoden er fastsat i den regionale lånebekendtgørelse 8, som også kaldes for kassekreditreglen. Efter denne regel skal en regions gennemsnitlige likviditet over de seneste 12 måneder være positiv. Der må så at sige i gennemsnit ikke være overtræk på regionens bankkonto, når man opgør det på daglig basis. I Region Hovedstaden indgår uforbrugte eksterne forskningsmidler (ultimo udgjorde disse uforbrugte eksterne midler 1.425,6 mio. kr.) som en del af regionens likvide beholdning. Dette er en medvirkende årsag til, at Region Hovedstaden i har levet op til kassekreditreglen. Regionens samlede likvide beholdning ultimo udgjorde 1.462,5 mio. kr. Mio.kr. Vedtaget budget Faktisk Afvigelse Månedlig gennemsnitlig beholdning Kassekreditreglen Ultimo kassebeholdning Regnskabsmæssigt driftsunderskud I regnskab er der et (regnskabsmæssigt) underskud på 244,8 mio. kr. Dette regnskabsmæssige underskud er mindre end forventet i det korrigerede budget ved 4. økonomirapport. Man kan godt have et underskud, samtidig med at man har overholdt sine meddelte bevillinger og samtidig med at man har overholdt økonomiaftalen indgået mellem Danske Regioner og regeringen. At man kan overholde økonomiaftalen, samtidig med at man har et regnskabsmæssigt underskud, skyldes, at økonomiaftalen indgås efter udgiftsbaserede principper, mens årsregnskabet opgøres og aflægges efter omkostningsbaserede principper. Det regnskabsmæssige underskud opgjort efter omkostningsbaserede principper bevirker, at regionens egenkapital i er blevet reduceret. Mio.kr. Vedtaget budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Sundhed 343,3 274,3 171,5-102,9 Social- og Specialundervisning 38,5 36,6 39,7 3,1 Regional udvikling 0,1 3,3 33,6 30,3 I alt 381,9 314,2 244,8-69,5 Side 3

33 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 2 - Side -4 af 4 Investeringsområdet På investeringsområdet (anlæg) er der i regnskab afholdt nettoanlægsudgifter for i alt 1.420,4 mio. kr., hvilket i forhold til det korrigerede budget i 4. økonomirapport resulterer i et mindreforbrug på 91,0 mio. kr. Samlet set balancerer det næsten mellem drift og anlæg i forhold til økonomiaftalen, da der på øvrige anlæg er brugt ca. 60 mio. kr. mere end forudsat i økonomiaftalen. Side 4

34 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 3 - Side -1 af 91 Opgang Blok A Afsnit Stuen Center for Økonomi Finans & SAP Kongens Vænge Hillerød Til: Forretningsudvalget Telefon Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Dato: 30. juli 2015 Investeringsregnskaber 27 investeringsregnskaber forelægges til godkendelse: 1. På regionsrådsmødet den 15. november 2011, blev Herlev Hospital bevilget 11,5 mio. kr., senere nedsat til 10,5 mio.kr., til anskaffelse af CT-skanner. Regnskabet viser et forbrug på 10,508 mio. kr. svarende til et merforbrug på 0,008 mio. kr. Revisionen har ingen forbehold. 2. På regionsrådet møde den 23. oktober 2012 godkendte regionsrådet, at der blev meddelt en investeringsbevilling på i alt 18 mio. kr. til indretning af patienthotel på Hillerød Hospital. Forbruget blev på 17,857 mio.kr. svarende til et mindreforbrug på 0,143 mio. kr. Revisionen har ingen bemærkninger. 3. På regionsrådet møde den 24. maj 2011 godkendte regionsrådet, at der blev meddelt en investeringsbevilling på i alt 1.4 mio. kr. til Totalforsikring i Region hovedstaden, Glostrup Hospitals andel af nybyggeri. Det samlede regnskab blev 1,4 mio. kr. Revisionen har ingen bemærkninger. 4. Den 16. november 2010 godkendte regionsrådet til udvidelse af det socialpsykiatriske botilbud Lunden, en anlægsbevilling på 33,5 mio. kr. samt 3,8 mio.kr. fra investeringsrammen således at den samlet bevilling er på 37,3 mio. kr. Det samlede regnskab endte med et forbrug på 37,3 mio. kr., dermed blev budgettet overholdt. Revisionen har ingen forbehold. 5. Regionsrådet meddelte på møde den 19. juni 2012 en rammebevilling til Herlev Hospital på i alt 22,5 mio. kr., hvoraf 14,0 mio.kr. indgik til anskaffelse af MR-scanner. Det samlede regnskab blev på 13,4 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 0,6 mio.kr. Revisionen har ingen bemærkninger. 6. Rigshospital blev den 17. juni bevilget 15,3 mio. kr. af regionsrådet, til køb af Tagensvej 22. Investeringsregnskabet blev 15,3 mio. kr. og dermed var der ikke overskridelse af budgettet. Revisionen har ingen forbehold.

35 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 3 - Side -2 af På regionsrådets møde den 02. februar 2010 godkendte regionsrådet, at der blev meddelt en anlægsbevilling på 3 mio. kr. til lokaler til videncenter for rygsygdomme og samling af neurologi på Glostrup Hospital. Bevillingen blev forhøjet med yderligere 49 mio. kr. af regionsrådet den 17. august Bevillingen blev nedsat med 5,6 mio.kr af Regionsrådet den 24. maj Af den samlede bevilling blev der aflagt et samlet regnskab på 48,0 mio. kr. eller et merforbrug på ca. 1,6 mio. kr. svarende til 3,5 pct. Revisionen har ingen bemærkninger. 8. På regionsrådsmødet den 19. juni 2012 godkendte regionsrådet, at der blev meddelt investeringsbevillinger til Rigshospitalet på 35 mio. kr., hvoraf de 13,5 mio. kr. bruges til indkøb af PET/CT scanner. Det samlede regnskab blev på 13,5 mio. kr. og viser at bevillingen blev overholdt. Revisionen har ingen bemærkninger. 9. På regionsrådets møde den 23.oktober 2012 godkendte regionsrådet, at der blev meddelt investeringsbevilling på i alt 14 mio. kr. til anskaffelse af hyperpolarisator på Rigshospitalet. Der blev aflagt et regnskab på 13,9 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Revisionen har ingen bemærkninger. 10. På regionsrådsmødet den 12. juni 2012 blev Hvidovre Hospital meddelt en bevilling på 15 mio. kr. til renovering af tag og ventilation på undervisningsbygning. Det samlede regnskab blev aflagt på 14,1 mio. kr. Det betød et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. eller 6 pct. Revisionen har ingen bemærkninger. 11. På regionsrådsmødet den 27. oktober 2009 blev Hvidovre Hospital til renovering af tage og ventilationsanlæg meddelt en bevilling på 124 mio. kr. som dog senere på regionsrådsmødet den 12. juni 2012 blev nedsat med 15 mio. kr. så bevilling kom ned på i alt 109 mio.kr. Regnskabet blev samlet 108,9 mio. kr. og derfor var der et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Revisionen har ingen bemærkninger. 12. På regionsmøder hhv. den 26. maj 2009 og 2. februar 2010 fik Hvidovre Hospital bevilliget i alt 83 mio. kr. til udvidelser af operationskapaciteten. Det samlede regnskab blev på 82,8 mio. kr., og viste derfor et mindreforbrug på 0,2 mio.kr. Revisionen har ingen bemærkninger. 13. På regionrådsmødet den 19. juni 2012 godkendte regionsrådet en bevilling til Bornholm Hospital til renovering af tag over diagnostisk afdeling samt påbegyndelse af første etape af etablering af HPFI relæer på i alt 10,8 mio. kr. Regnskabet endte samlet på 10,8 mio. kr. Revisionen har ingen bemærkninger til regnskabet. 14. På regionrådsmødet den 19. juni 2012 godkendte regionsrådet en bevilling på 23 mio. kr. til Hvidovre Hospital til renoveringsprojekter på hospitalet. Det samlede regnskab blev på 24 mio.kr. eller svarende til et merforbrug på 4 pct. Revisionen har ingen bemærkninger til regnskabet. Side 2

36 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 3 - Side -3 af På regionrådsmødet den 27. oktober 2009 godkendte regionsrådet en bevilling på 40 mio. kr. til Amager Hospital til samling og modernisering af skadestue og akutmodtagelse. Det samlede regnskab blev på 38,9 mio.kr. eller svarende til et mindreforbrug på 2,7 pct. Revisionen har ingen bemærkninger til regnskabet. 16. Regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet den 20. september 2011 en bevilling på 3,7 mio. kr. til udbud af bygherrerådgivning for neurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital. Regnskabet blev på 3,7 mio. kr. og dermed blev budgettet overholdt. Revisionen har ingen bemærkninger til regnskabet. 17. På regionrådsmødet den 16. november 2010 godkendte regionsrådet en bevilling på 30,3 mio. kr. til Hvidovre Hospital til etablering og indretning af dialysesatellit. Regnskabet blev på 19,6 mio. kr. svarende til mindreforbrug på 10,7 mio. kr. eller 35,3 pct. Mindreforbruget skyldes primært, at der blev anvendt væsentligt mindre på Medicoteknisk udstyr end budgetteret. Revisionen har ingen forbehold. 18. På regionsrådsmødet den 20. september 2011 godkendte regionsrådet, at der blev meddelt en bevilling på 1,6 mio. kr. til forberedelse af totalentrepriseudbud samt lokalplansproces for parkeringshus på Glostrup Hospital. Budgettet blev overholdt, regnskabet blev 1,6 mio. kr. Revisionen har ingen bemærkninger til regnskabet. 19. På regionsrådsmødet den 25. oktober 2011 godkendte regionsrådet 13,6 mio. kr. til flytning og udvidelse af blodbanksfunktionen på Hvidovre Hospital. Regnskabet blev på 13,5 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. Revisionen har ingen bemærkninger til regnskabet. 20. Regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet den 06. marts 2012 en bevilling på 23 mio. kr. til anskaffelse af PET/CT skanner på Hvidovre Hospital. Det samlede regnskab blev på 22,7 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Revisionen har ingen bemærkninger til regnskabet. 21. På regionsrådsmødet den 12. august 2010 godkendte regionsrådet 21 mio. kr. til Herlev Hospital til energi- og renoveringsprojekter. Det samlede regnskab blev på 20,5 mio.kr. svarende til et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. eller 2,4 pct. Revisionen har ingen bemærkninger til regnskabet. 22. På regionsrådsmødet den 23. marts 2010 godkendte regionsrådet, at der blev meddelt en anlægsbevilling på 172,9 mio.kr til Reflex projekt til Center for Økonomi. Der blev på regionsrådsmødet den 24. maj 2011 godkendt af regionsrådet yderligere 20,0 mio.kr. til projektet samt overført 4,2 mio. kr. i 4. ØR 2012 til bevillingen vedrørende etableringen af regionslager. Dermed blev den samlet bevilling til Reflex projektet på 188,7 mio. kr. Regnskabet blev på 189 mio. kr. svarende til et merforbrug på 0,2 pct. eller 0,3 mio. kr. Revisionen har ingen forbehold. Side 3

37 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 3 - Side -4 af På regionsrådsmødet den 23. marts 2010 godkendte regionsrådet, at der blev meddelt en anlægsbevilling på 27,4 mio.kr til etablering af regionslager til Center for økonomi. Der blev overført 4,2 mio. kr. i 4. ØR 2012 fra Reflex projektet samt tildelt en ekstra bevilling på 3,5 mio.kr. i 3. ØR Dermed blev den samlet bevilling på i alt 35,1 mio. kr. Regnskabet endte på 34, 5 mio. kr. svarende til et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. eller 1,2 pct. Revisionen har ingen forbehold. 24. Regionsrådet godkendte på regionsrådsmødet den 18. juni 2013 en bevilling på 14,0 mio. kr. til opførsel af ny bygning til Kompetencecenter for transkulturel psykiatri ved Psykiatrisk Center Ballerup. Regnskabet blev på 14,0 mio.kr og dermed blev bevillingen overholdt. Revisionen har ingen bemærkninger til regnskabet. 25. På regionsrådsmøder hhv. den 27. oktober 2009, 22. marts 2011 og 20. september 2011 godkendte regionsrådet, at der blev meddelt en bevilling på i alt 220 mio. kr. til renovering og ombygning af 1. patientbygning sydfløjen på Gentofte Hospital. Regnskabet blev på 222,1 mio. kr. svarende til et merforbrug på 2,1 mio. kr. Revisionen har ingen forbehold. 26. På regionsrådsmødet den 18. juni 2013 godkendte regionsrådet en bevilling på 11,5 mio. kr. til udvidelse af skopifunktionen på Bispebjerg Hospital. Der blev på regionsrådsmødet den 17. juni godkendte regionsrådet en forhøjelse med bevilling på 1,81 mio. kr. og dermed blev den samlet bevilling på 13,31 mio. kr. Regnskabet blev på 13,34 mio. kr. svarende til et lille merforbrug på 0,03 mio. kr. Revisionen har ingen bemærkninger til regnskabet. 27. På regionsrådsmødet den 02. august 2012 godkendte regionsrådet, at der blev meddelt en anlægsbevilling på 20 mio. kr. til Center for Kommunikation til anskaffelse af info- TV skærme til regionens hospitaler. Regnskabet blev på 19,1 mio.kr svarende til et mindre forbrug på 0,9 mio.kr eller 4,7 pct. Revisionen har ingen forbehold. Side 4

38 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 3 - Side -5 af 91 De 27 revisorerklæringer og investeringsregnskaber.

118 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 3 - Side -85 af 91 Økonomi Budget og Regnskab INVESTERINGSREGNSKAB Kildegårdsvej Hellerup Telefon Direkte Mail Lone.sand.garsdal@regionh.dk EAN-nr: Dato: 4. marts 2015 Afsluttende investeringsregnskab for meddelt investeringsbevilling til 1. Patientbygning/Sydfløjen (1. deletape af renovering /ombygning) på Gentofte Hospital På regionsrådets møder hhv. den 27. oktober 2009, 22. marts 2011 og 20.september 2011 godkendte regionsrådet, at der blev meddelt anlægsbevilling på i alt 220 mio. kr. til renovering og ombygning af 1. Patientbygning Sydfløjen på Gentofte Hospital../. Bevilling 1. Patientbygning ombygning og renovering kr. Forhøjelse af oprindelig bevilling kr. Investeringsbevilling i alt kr. Projektet indebærer at 1. patientbygning/sydfløjen har fået nedrevet alle indvendige vægge, og alle etagedæk er udskiftet til nye betondæk, der spænder fra facade til facade, for at opnå mulighed for fleksibel vægplacering og dermed indretning af etagerne. Samtidig er hele taget blevet udskiftet og isoleret, så der er indrettet kontorfaciliteter på 3. salen. I bygningens østlige del er der tillige indrettet akutklinik i stueetagen, og 1. og 2. salen er indrettet til sengeafsnit for medicinsk afd. F. Sengeafsnittene er fortrinsvis 1-sengsstuer med eget bad og toilet. Den vestlige del af bygningen står som råhus, der efterfølgende skal indrettes med ambulatorier i stueplan og sengeafsnit på 1. og 2. salsplan. Regnskabet for udførelse af 1. deletape Sydfløjen aflægges hermed: Mio. kr. Budget Regnskab Byggeomkostninger I alt I alt Totalentreprise: Byggeplads, tilsyn, bygherreomkostninger Konstruktioner Aptering Installationer Terrænarbejder (ambulancevej) Forhøjelse pga. blysanering Totalentreprise i alt 204,0 210,1 Tekniske anlæg, sengevaskecentral 6 6,6 Inventar og medicoteknisk udstyr 6 3,2 Kommunikationsudstyr 3 1,8 Kunst 1 0,4 Samlede byggeomkostninger i alt ,1 Projekteringen begyndte primo 2009, men blev stoppet midlertidigt medio 2009 pga. allokering af store ressourcer til ibrugtagningen af nybygningen. Projekteringen blev genoptaget i april 2010, men efter udarbejdelsen af projektforslag i efteråret 2010 blev det klart, at det ikke var muligt at få den estimerede byggesum til at passe med bevillingen. Det blev derfor i oktober 2010 besluttet at ændre udbudsformen til Totalentreprise, idet forventningen var at prisen kunne optimeres med denne udbudsform. Set i forhold til den oprindelige bevilling og efter indeksregulering, er der ikke tale om et merforbrug.

119 Punkt nr. 1 - Endeligt regnskab for Region Hovedstaden og revisionsberetning Bilag 3 - Side -86 af 91 Aktivering Der bliver samlet foretaget aktiveringer i anlægskartoteket i SAP: Bygninger (30 år) Anlæg m.fl. Tekniske anlæg Anlæg Medicoteknisk udstyr Anlæg Inventar Anlæg IT Anlæg Grundlag for fordelingen af udgifter fremgår af specifikation af regnskab. Regnskabserklæring Det erklæres herved, at: projektet er afsluttet og alle udgifter er afholdt i overensstemmelse med den meddelte bevilling regnskabet er aflagt i overensstemmelse med kasse- og regnskabsregulativet samt regionens byggestyringsregler alle udgifter, der er medtaget i regnskabet, vedrører den meddelte bevilling vi ikke har kendskab til transaktioner, der ikke er i overensstemmelse med de love og regler, som regionen er underlagt Gentofte Hospital, den 4. marts 2015 Erik Brown Frandsen Driftschef Malene Højsted Kristensen Økonomichef Side 2

125 Punkt nr. 3 - Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. Bilag 1 - Side -1 af 11 Center for Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK Hillerød Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. Opgang Blok A Telefon Direkte 4820:5060 Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: J.nr.: Dato: 29. maj Baggrund Region Hovedstaden skal afgive en redegørelse til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og kommunalbestyrelserne vedrørende indberettet aktivitet for. Redegørelsen skal revideres og påtegnes af regionens revisor. Baggrunden for redegørelsen er, at det er en del af reglerne omkring aktivitetsbestemt finansiering, som er beskrevet i følgende cirkulærer: Cirkulære nr af 16. december 2013 om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i til regionernes sygehusvæsen m.v. Cirkulære nr. 102 af 6. december 2011 om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. Dette notat udgør Region Hovedstadens redegørelse. 2. Resume Region Hovedstaden har indberettet al aktivitet på regionens hospitaler, der i henhold til Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter skal indberettes til LPR. Det omfatter al hospitalsbehandling, der foregår ambulant eller under indlæggelse. Indberetningen skal dokumentere, hvad der er udført af behandling. Det gælder desuden indberetning af aktivitet for behandling på private sygehuse og klinikker, behandling i udlandet samt speciallægepraksis, der er sikret gennem aftaler med disse. Disse aktører indberetter således selv. Og det gælder vedrørende den kommunale medfinansiering indberetning af aktivitet på praksisområdet til Statens Seruminstituts Sygesikringsregister.

126 Punkt nr. 3 - Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. Bilag 1 - Side -2 af 11 Også i har der i regionen været arbejdet med at sikre kvaliteten i hospitalernes indberetninger gennem opfølgning på fejlregistreringer og arbejdet i et permanent udvalg vedrørende kvalitetssikring af den patientadministrative registrering i Region Hovedstaden Datakvalitetsudvalget og undergrupper herunder. I regi af Afregningsgruppen arbejdes bl.a. med sammenhængen mellem registrering og især - mellemregional afregning af sygehusydelser. I regi af Registreringsgruppen arbejdes bl.a. med etableringen af en fælles registreringsvejledning, hvor alle større registreringsområder nu er dækket ind. I den i medfør af sundhedsaftalerne nedsatte Udviklingsgruppen vedr. økonomi og aktivitet drøftes også kvalitetssikring af patientregistreringen med udgangspunkt i det kommunale perspektiv. I er der gennemført en metodeaudit og en registreringsaudit og der er fulgt op på fire kvantitative mål for registreringskvalitet. Kommunerne har været medfinansierende på sundhedsområdet siden 1. januar Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opgave at opgøre størrelsen af den kommunale betaling til regionen hver måned på grundlag af regionernes indberetning til LPR (LandsPatientRegisteret) mv. og sikre overførslen af betalingen gennem OBS (Offentligt Betalings System). 3. Aktivitetsafhængigt tilskud i til regionernes sygehusvæsen Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i bevilget et særligt statstilskud på 1.300,0 mio. kr. til fordeling mellem regionerne til finansiering af aktivitet inden for sygehusvæsenet m.m. Region Hovedstadens andel heraf er opgjort til kr., der er indtægtsført i -regnskabet. Denne særlige tilskudsordning er beskrevet i Cirkulære nr af 16/12/2013 af 16. december 2013 om statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i til regionernes sygehusvæsen mv. Cirkulæret fastlægger, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i udbetaler tilskud til regionerne til finansiering af aktivitet i sygehusvæsenet efter nærmere fastsatte retningslinjer. Region Hovedstadens administration af tilskuddet I forbindelse med Region Hovedstadens administration af aktiviteter er der fastsat en takststyringsmodel med aktivitetsbudgetter (præstationsbudgetter), der giver incitament til opfyldelse af disse, da det økonomiske råderum ved mindreaktivitet automatisk reduceres. Ved godkendte meraktivitetsprojekter udvides det økonomiske råderum, når meraktivitet finder sted. Afregning af tilskud fra ministeriet sker på baggrund af aktivitetsregistreringer, der er indberettet til Statens Serumsinstituts Landspatientregister, behandling i udlandet samt speciallægepraksis, der er sikret gennem aftaler med disse. Afregning tager således udgangspunkt i hospitalernes samlede produktion inkl. køb fra udenregionale sygehu- Side 2

127 Punkt nr. 3 - Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. Bilag 1 - Side -3 af 11 se, private sygehuse, aftalt aktivitet på udenlandske sygehuse (DUSAS) og substituerbarbehandling i speciallægepraksis opgjort i sygesikringsregistret. Region Hovedstadens patienter behandlet i andre regioner og på private sygehuse m.v. Borgere med bopæl i Region Hovedstaden, der modtager behandling i en anden region, vil af det behandlende sygehus blive indberettet til Landspatientregistret. Endvidere registrerer regionen aktivitet på substituerbare ydelser hos speciallæger i sygesikringsregistret. Regionen havde ikke aktivitet vedrørende den statslige aktivitetsordning på udenlandske sygehuse i 2013, men i er der registreret en aktivitet på udenlandske sygehuse (i modulet DUSAS) på 0,05571 mio.kr for 4 patienter behandlet på sygehuse i Europa. Der foretages i regionen løbende opgørelser af den udenregionale aktivitet. I Region Hovedstaden er der oprettet en Enhed for patientvejledning, der varetager visitationen af borgere fra regionen, som på grund af det udvidede frie sygehusvalg og udredningsretten er berettiget til behandling på et privat sygehus eller et udenlandsk sygehus. For at sikre at den aktivitet, der foregår på private hospitaler, som følge af det udvidede frie sygehusvalg mv., bliver indberettet til Landspatientregistret, skal alle regninger, der bliver tilsendt Region Hovedstaden, være vedhæftet en kopi af anmeldelsen til LPR. 4. Region Hovedstadens aktivitet over baseline i Region Hovedstadens samlede aktivitet, korrigerede aktivitet, baseline samt den beregnede aktivitet udover baseline for fremgår af esundhed. Den endelige opgørelse er baseret på regionernes aktivitetsindberetninger til Sundhedsstyrelsen pr. 10. marts 2015 jf. mail af 29.marts 2015 fra Statens Seruminstitut. Region Hovedstaden har udnyttet sin tilskudsramme for på kr. fuldt ud. Inden opgørelsen af statstilskud i esundhed har Statens Seruminstitut korrigeret for den værdistigning pr. kontakt det såkaldte creep der er ud over den tilladte stigningstakst, der er fastsat af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Reduktionerne foretages for at imødegå, at væsentlige ændringer af registreringspraksis udløser statstilskud uden, at der reelt ligger en meraktivitet til grund herfor. Såfremt der sker organisatoriske eller produktionsmæssige ændringer, som giver anledning til creep, kan Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse korrigere herfor efter ansøgning fra regionen, ligesom Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan korrige- Side 3

128 Punkt nr. 3 - Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. Bilag 1 - Side -4 af 11 re for dokumenterbare kodningsændringer med creep-effekt på enkeltafdelinger på sygehusene. Den samlede aktivitet ekskl. kommunal medfinansiering, tilskud mm. for er opgjort som vist i tabel 1 jf. esundhed. Tabel 1 Statslig aktivitetspulje kr. Aktivitet i alt ,26 Den korrigerede aktivitet inklusiv produktivitetskrav ,28 Creep korrigeret aktivitet i alt ,28 Baseline fordelt efter aktiviteten i 2012 i takstsystem ,39 Baseline ,39 Creep korrigeret aktivitet udover baseline i alt ,90 Samlet pulje ,46 Samlet pulje - opgjort i produktionsværdi ,69 Afregning med 40pct, opgjort i puljeværdi ,46 Afregning med 40pct, opgjort i produktionsværdi ,69 Creep korrigeret aktivitet ud over fuld puljeudnyttelse, opgjort i produktionsværdi ,21 5. Den kommunale (med)finansiering Kommunerne finansierer en andel af regionernes forbrug på sundhedsområdet. Medfinansieringen beregnes som en andel af det forbrug, der er finansieret af regionen og udløst af kommunernes borgere i form af sundhedsydelser. Denne særlige medfinansieringsordning er beskrevet i Cirkulære nr. 102 af 6. december 2011 om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. Herudover finansierer kommunerne regionernes udgifter til færdigbehandlede patienter og specialiseret ambulant genoptræning. Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses opgave at opgøre størrelsen af den kommunale betaling til regionen hver måned på grundlag af regionernes indberetning til LPR mv. og sikre overførslen af betalingen gennem OBS (Offentligt Betalings System). I Statens Informationssystem vedr. kommunal medfinansiering (esundhed) dokumenteres overfor regioner og kommuner de aktiviteter, der ligger til grund for betalingerne. Side 4

129 Punkt nr. 3 - Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. Bilag 1 - Side -5 af 11 Nedenfor i tabel 2 er vist ministeriets endelige opgørelse af det samlede kommunale aktivitetsbestemte bidrag vedr. - herunder også de øvrige kommunale indtægter (betaling for færdigbehandlede dage og specialiseret ambulant genoptræning), der ikke er beskrevet i ovenstående cirkulære. Tabel 2 Regnskab mio. kr Kommunalt aktivitetsbestemt bidrag, i alt 6.786,9 - Heraf kommunal medfinansiering 6.606,6 - Heraf kommunal finansiering 180,3 I tabel 3 er beløbene fordelt på de enkelte aktivitetsområder for kommunal medfinansiering og finansiering: Tabel 3 Afregnet mio. kr. Kommunal medfinansiering 6.606,6 Somatik stationær 3.087,1 Somatik ambulant 2.418,1 Somatik stationær genoptræning 102,6 Sygesikring 646,9 Psykiatri stationær 115,0 Psykiatri ambulant 236,9 Kommunal finansiering 180,3 Færdigbehandlede 129,1 Specialiseret ambulant genoptræning 51,2 En række forhold gør imidlertid, at de bogførte indtægter i afviger fra den endelige opgørelse: Den endelige opgørelse for foreligger for sent ift. afslutningen af regnskabet for, hvorfor skønnede beløb er blevet restancebogført på finansieringsområdet.: o Finansiering 1,8 mio. kr., der bogføres som en ekstraordinær indtægt i regnskabet for Vedrørende medfinansieringsområdet passerede Region Hovedstaden i loftet for kommunal medfinansiering før regnskabskabsafslutning. Når loftet Side 5

130 Punkt nr. 3 - Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. Bilag 1 - Side -6 af 11 for medfinansiering nås, overføres der fra staten ikke længere kommunale medfinansieringsindtægter til regionerne. Differencen o Medfinansiering -384,1 mio. kr. er opkrævet kommunerne, men tilbageholdt af staten. 1 Den endelige opgørelse for 2013 forelå også så sent ift. afslutningen af regnskabet for 2013, at skønnede beløb blev restancebogført afveg fra det endelige resultat med: o Finansiering -1,8 mio. kr., der er blevet bogført som en ekstraordinær udgift i regnskabet for For meget opkrævet betaling for færdigbehandlede dage (finansiering) i en årrække 4,6 mio. kr. er i blevet returneret til Københavns Kommune, Frederikssund, Herlev, Frederiksberg, Hillerød og Helsingør kommuner og bogført som en ekstraordinær udgift i Samlet er der således i regnskabet for bogført følgende indtægter, jf. tabel 4: Tabel 4 Regnskab mio. kr. Kommunalt aktivitetsbestemt bidrag, i alt 6.394,6 - Heraf kommunal medfinansiering 6.222,5 - Heraf kommunal finansiering 172,1 6. Aktivitetsoplysninger kvalitetssikring af registreringer i egne patientadministrative-systemer Kontrol og kvalitetssikring af indberetninger foretages på flere måder både i samarbejde med Statens Seruminstitut, men også internt i Region Hovedstaden. Der er både tale om forskellige samarbejdsfora samt om overvågning af datasystemernes funktionalitet med henblik på den bedst mulige sikring af de patientadministrative data, der ligger til grund for regionens forskellige sundhedsindtægter. 1 For gælder dog, at kommunerne i Region Hovedstaden af staten vil få refunderet 51,6 mio. kr. som følge af den tekniske/beregningsmæssige konsekvens af regionens omlægning til et Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA). Med omlægningen er overført aktivitet fra praksisområdet med ét princip for beregning af kommunal medfinansiering til hospitalsområdet og et andet princip for beregningen. Kommunerne kompenseres herfor af staten forud for, at kommunal medfinansiering udover den nationalt fastsatte indtægtsgrænse fordeles til alle landets kommuner. Side 6

131 Punkt nr. 3 - Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. Bilag 1 - Side -7 af 11 Samarbejde med Statens Seruminstitut I samarbejde med Statens Seruminstitut og i regi af Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering drøftes løbende datakvalitet mellem Statens Seruminstitut, regionerne og Kommunernes Landsforening og Statens Seruminstitut er udover formidling af konkrete fejl i Statens Seruminstituts Fejlregister behjælpelig med lister og oversigter, der kan belyse kvaliteten af regionernes indberetninger til LPR. Region Hovedstaden deltager i en under Koordinationsgruppen nedsat permanent arbejdsgruppe ved navn Referencegruppen vedr. kvalitet i LPR, der skal fremkomme med forslag til hensigtsmæssige nationale procedurer på kvalitetssikringsområdet. Endvidere deltager repræsentanter fra regionens hospitaler i en række andre arbejdsgrupper under Statens Seruminstitut, der har til formål at forbedre registreringsgrundlaget og dermed bidrage til sikring af registreringskvaliteten. Ved ét årligt møde i Koordinationsgruppen for individbaseret patientregistrering udveksler regionerne erfaringer om effekten af forskellige kvalitetssikringsinitiativer. Internt i regionen Der foretages løbende kontrol og rettelser af uoverensstemmelser i registreringen i et samarbejde mellem regionen og hospitalerne og efter dialog med kommunerne på de områder, der er omfattet af kommunal finansiering. Endvidere sker der en månedlig afstemning mellem de aktivitets- og økonomioplysninger, der stilles til rådighed via Sundhedsstyrelsens informationssystem og oplysninger om de faktiske og bogførte betalinger fra OBS-systemet. I forbindelse med udarbejdelse af input til regionens økonomirapporter og regnskabsaflæggelse vurderes indtægtsniveauet og grundlaget herfor systematisk. Der holdes ligeledes såvel på hospitalerne som i Center for Økonomi/Data et vågent øje med indholdet i og mængden af fejl i Sundhedsstyrelsens Fejlregister. Data fra Sundhedsstyrelsens Fejlregister downloades og stilles supplerende til Sundhedsstyrelsens egen formidling af fejl - til rådighed for regionens hospitaler. Fra medio december hvert år til medio januar fremsendes til hospitalerne oversigter over ikke færdigregistrerede patienter incl. oversigt over skønnet værdi pr. afdeling af den manglende færdigregistrering. De månedlige kørsler af aktivitetsbestemte finansieringsbidrag fra kommunerne afvikles inkl. data i Sundhedsstyrelsens Fejlregister. Den sidste og endelige kørsel afvikles uden fejlregisteret. Der er derfor såvel centralt som på hospitalerne særlige aktiviteter omkring oprydning i fejl op til den endelige afregningskørsel. Datakvalitetsudvalget Region Hovedstaden etablerede i begyndelsen af 2007 et permanent udvalg vedrørende kvalitetssikring af patientadministrative data også kaldet Datakvalitetsudvalget. Side 7

132 Punkt nr. 3 - Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. Bilag 1 - Side -8 af 11 Udvalget består af to repræsentanter pr. hospital samt to fra Region Hovedstadens Psykiatri samt repræsentanter for Center for IMT og Center for Sundhed. Hospitalsrepræsentanterne har grundigt kendskab til henholdsvis afregnings- og registreringsområdet, og der er således tale om et tværfagligt udvalg omkring kvalitetssikring af de patientadministrative registreringer, der indgår i datagrundlaget for afregning. Møder holdes hver anden måned og umiddelbart før møderne i Sundhedsstyrelsens Koordinationsgruppe for individbaseret patientregistrering og den tværregionale ER- FA-gruppe vedr. patientregistrering i regi af Danske Regioner. Kommissoriet beskriver under formål, at udvalget skal sikre, at de patientadministrative registreringer lever op til de krav, der eksisterer fra såvel Sundheds og Forebyggelsesministeriet, Statens Seruminstitut, relevante kliniske databaser samt krav stillet af Region Hovedstaden. Under udvalget er etableret en Registreringsgruppe, der mødes månedligt og drøfter mere konkrete registreringsforhold og -vilkår i regionen og bl.a. har til opgave at udarbejde, implementere og vedligeholde en fælles registreringsvejledning, som skal supplere Sundhedsstyrelsens generelle registreringsvejledning ( Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter ). Alle betydende kapitler af den fælles registreringsvejledning er nu dækket. Endvidere fungerer Registreringsgruppen som et kvalificeret forum for hurtig og målrettet information om ændringer og problemstillinger i de generelle registreringsregler. Under Datakvalitetsudvalget er også etableret en Afregningsgruppe, der mødes tre - fire gange årligt og mere konkret drøfter udfordringer/vilkår omkring den mellemregionale afregning samt fælles arbejds- og forretningsgange på afregningsområdet med henblik på fornøden kvalitetssikring af afregningsområdet. Udviklingsgruppen vedr. økonomi og aktivitet Som ramme for samarbejdet omkring økonomi og aktivitet er der i regi af de mellem regionen og kommuner i regionen indgåede sundhedsaftale etableret Udviklingsgruppen vedr. økonomi og aktivitet. Udviklingsgruppen, der refererer til Den Administrative Styregruppe har til opgave at understøtte kommunernes mulighed for at opnå indsigt i aktivitets- og forbrugsudviklingen inden for de regionale sundhedsydelser. Gruppen holder 4 møder årligt og aftaler i tæt samarbejde med andre faglige sundhedsaftalegrupper hvilke statistikker og analyser, der skal laves til understøttelse for samarbejdet. Også her drøftes datakvalitet og initiativer til bedring heraf. Side 8

133 Punkt nr. 3 - Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. Bilag 1 - Side -9 af 11 Forretningsgang kvalitetssikring af den patientadministrative registrering Formålet med forretningsgangen er bl.a.: at beskrive regionens kvalitetssikringsorganisation vedr. patientregistrering at beskrive den administrative ansvarsfordeling mellem Koncerndirektionen/ Center for Økonomi, hospitalsdirektionerne og center/klinik/afdelingsledelser at beskrive de administrative procedurer, der skal udføres som led i kvalitetssikringen Forretningsgangen beskriver og fastlægger nærmere de arbejdsopgaver, som Koncerndirektion/Center for Økonomi, hospitalsdirektionerne og center/klinik/afdelingsledelser er ansvarlige for vedrørende patientregistrering. Endvidere indeholder den en minimums-liste for faste oprydningsrutiner i patientregistreringerne, som hospitalerne skal varetage. Endvidere er det fastsat i forretningsgangen, at der til opfølgning på registreringskvaliteten gennemføres to audit pr. år, og hvor der i den ene fokuseres på overensstemmelse mellem foretagne registreringer i regionens patientadministrative systemer og indhold i patientjournal og i den anden fokuseres analyse/metodeorienteret. Forretningsgangen indeholder efter seneste revision i december 2012 også en fastlæggelse af kvantitative mål for registreringskvalitet. Metodeaudit Analyse/metode-audit finder hvert år sted i foråret. Denne audit fokuserer på ensartethed i registreringspraksis, datasammenhænge og lignende. Området for analyse/metode-audit drøftes på et års første møde i Datakvalitetsudvalget og udmeldes af Center for Økonomi. Denne audit udføres i regi af Datakvalitetsudvalget uden inddragelse af regionens kliniske afdelinger. I blev det besluttet, at årets analyse/metode-audit skulle fokuseres omkring en tæt opfølgning på registreringen omkring det fra 1. januar indførte Enstrengede Visiterede Akutsystem/1813 og i forløbet blev det besluttet at have et særligt fokus på registreringen af børn i relation til omlægningen. Årets metodeaudit er dokumenteret i et godkendt forslag til registrering af børn med akut kontakt til børneafdelingerne og i en revision af kapitel 6. Akut ambulant i regionens fælles registreringsvejledning. Registreringsaudit I efteråret er der gennemført en registreringsaudit, der først afrapporteres overfor koncerndirektionen i juni Formålet med en registreringsaudit er stikprøvevis at sammenholde patientadministrative registreringer med indholdet i patientjournalerne. Side 9

134 Punkt nr. 3 - Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. Bilag 1 - Side -10 af 11 I den gennemførte registreringsaudit deltog 119 hospitalsafdelinger og indlæggelser/ambulante besøg blev auditeret. 80 forudsatte audit på to afdelinger blev ikke gennemført. Ved registreringsaudit blev fundet fejl i 14,7 % af de auditerede indlæggelser/ambulante besøg og af disse vurderedes 3,7 % af registreringsfejlene at værre af større betydning. Den økonomiske effekt af konstaterede registreringsfejl var minimal. Af hospitalsdirektionernes tilbagemeldinger på den gennemførte registreringsaudit fremgår dels en vurdering af eget resultat og en beskrivelse af de initiativer de enkelte hospitaler har iværksat for at fastholde/øge en høj registreringskvalitet. Region Hovedstadens koncerndirektion behandler opsamlingen på den gennemførte registreringsaudit på et møde i juni Kvantitative mål for registreringskvalitet I forretningsgangen fra december 2012 blev fastlagt fire kvantitative mål for registreringskvalitet og det blev fastlagt, at opsamlingen på de kvantitative mål for registreringskvalitet skulle ske sammen med opsamlingen på registreringsaudit. Hvor opfølgningen i 2013-registreringsaudit alene handlede om implementeringen af målene, er der med den i gennemførte registreringsaudit foretaget en talmæssig opfølgning på de kvantitative mål for registreringskvalitet. Opfølgningen er foretaget som stikprøver. For de enkelte mål er resultatet: Indlagte patienter udskrevet i én måned skal senest den 15. i den efterfølgende måned være færdigregistrerede Målopfyldelsen er opgjort til 92 %. Ambulante patientkontakter skal senest en måned efter 1. besøg have registreret en aktionsdiagnose Målopfyldelsen er opgjort til 98. Alle skadekontakter skal have registreret behandlingsstart (dato/klokkeslæt) og triageringsfarve Målopfyldelsen for behandlingsstart er opgjort til 91 % og målopfyldelsen for triageringsfarve er opgjort til 90 %. Side 10

135 Punkt nr. 3 - Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. Bilag 1 - Side -11 af 11 LPR-fejl skal rettes senest 30 dage efter indberetningsdato Målopfyldelsen er opgjort til 92 %. Side 11

136 Punkt nr. 3 - Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. Bilag 2 - Side -1 af 11

147 Punkt nr. 6 - Udmøntning af midler fra finansloven til øget kapacitet på medicinske og geriatriske afdelinger Bilag 1 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Til: Regionsrådet Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Journal nr.: Ref.: mlau Dato: 13. august 2015 Uddybning af Udmøntning af midler fra finansloven til øget kapacitet på medicinske og geriatriske afdelinger for Amager og Hvidovre Hospital. Forretningsudvalget drøftede på mødet den 11. august 2015 hospitalernes forslag til udmøntning af midler fra finansloven til øget kapacitet på medicinske og geriatriske afdelinger, herunder forslagene fra Amager og Hvidovre Hospital. I den forbindelse blev der efterspurgt en uddybning af forslaget om et projekt med øget personalenomering til psykiatri/somatik senge på Amager matriklen. På baggrund af det store patientgrundlag i planområde Syd er der behov for en medicinsk funktion, som primært tænkes anvendt til somatiske patienter med psykiatrisk diagnose, men også til ældre udadreagerende demente patienter. Disse patienter ligger i dag spredt på de medicinske afdelinger og udløser ofte fast vagt, i form af vikarer (FADL-vagter) som ikke nødvendigvis har erfaring med et psykiatrisk klientel. Ofte indebærer indlæggelse af psykiatriske patienter i somatiske afdelinger en øget anvendelse af tvang, dels fordi de somatiske afdelinger ikke er gearet til klientellet, dels fordi den somatiske sygdom ofte forværrer de psykiatriske symptomer. Ved at samle disse patienter i et sengeafsnit er det forventningen, at der kan frigives ressourcer på andre medicinske afdelinger. Desuden vil en del af vikarforbruget til faste vagter til denne patientgruppe kunne konverteres til fast personale med kendskab til psykiatriske patienter. Målet er samlet set at yde denne patientgruppe en bedre kvalitet i indsatsen og frigøre plads på andre medicinske afdelinger.

148 Region Hovedstaden Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -1 af 17 Tilbud til fødende J.nr Region Hovedstaden Tilbud til fødende i Region Hovedstaden - et serviceeftersyn Center for Sundhed Juni 2015 UDKAST 9. juni 2015

149 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -2 af 17 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Tilbud til fødende Fødesteder i regionen Fælles visitation for fødsler Antal fødsler og fødselsudvikling Indsats ved graviditet, fødsel og barsel 6 3. Serviceeftersyn Graviditet Fødsel Barsel Regionalt familieambulatorium Private jordemødre og fødeklinikker Områder hvor fødeplanen ikke opfyldes Forslag til forbedringer Igangsættelse af fødsler Kendt jordemoderordning 17 2

150 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -3 af Indledning Med budgetaftalen Vi bygger fremtiden for 2015 var der mellem aftaleparterne enighed om, at sundhedsudvalget opfordres til at følge op på fødetilbuddene i regionen og undersøge graden af ensartethed i tilbuddene. Opfølgningen skal ske medio I december 2010 godkendte regionsrådet Fødeplan for Region Hovedstaden. Fødeplanen fastlagde den fremtidig indsats ved graviditet, fødsel og barsel og beskrev, hvordan Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen opfyldes. Fødeplanen havde 32 anbefalinger, hvor nogle anbefalinger først kunne gennemføres i takt med de økonomiske muligheder og politiske prioriteringer på det samlede sundhedsområde. I årene 2012 og 2013 afsatte regionsrådet ressourcer på 29,3 mio. kr. således, at de manglende anbefalinger kunne implementeres. I 2013 udsendte Sundhedsstyrelsen reviderede anbefalinger for barselsperioden, som medførte, at der blev aftalt en opdateret arbejdsdeling på området mellem fødesteder, kommuner og almen praksis, med virkning fra 1. juni. Ovenstående udgør grundlaget for regionens aktuelle tilbud til gravide, og med udgangspunkt heri undersøges graden af ensartethed i tilbuddene på regionens fem fødesteder på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Amager og Hvidovre Hospital, Rigshospitalet samt Bornholms Hospital. I forbindelse med finansloven for 2015 er der afsat midler til et løft af kvaliteten på fødeafdelingerne og en styrket indsats herunder øget personale og initiativer, således at Sundhedsstyrelsens anbefalinger på svangreområdet kan indfries. Serviceeftersynet, der er bestilt af regionsrådet som led i budgetforliget for 2015, er udmøntet som en beskrivelse af fødetilbuddet til gravide i Region Hovedstaden. Det vurderes om fødeplanen fra 2010 er opfyldt herunder graden af ensartethed, om der er behov for forbedringer samt bud på, hvordan de afsatte midler i finansloven kan anvendes. 3

151 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -4 af Tilbud til fødende Svangreomsorg omfatter rådgivning før befrugtning, graviditet, fødsel, barsel og støtte til familiedannelse. De forskellige tilbud og konsultationer er del af en individuel tilrettelagt helhed med jordemoder og praktiserende læge som hovedansvarlige for raske gravide. Den obstetriske speciallæge koordinerer undersøgelse og behandling af komplicerede forløb. Hvis der foreligger specifikke risikofaktorer med behov for medicinske, obstetriske og/eller psykosociale interventioner, kan den gravide have kontakt med andre specialister samt kommunale tilbud herunder socialforvaltning. Svangreomsorgen omfatter både forebyggende og sundhedsfremmende elementer. Fødselsforberedelsen har hovedvægten på det sundhedsfremmende element. Denne indsats skal ses i forbindelse med det forebyggende arbejde, der finder sted ved graviditetsundersøgelserne hos jordemoder og læge. Det drejer sig om forskellige livsstilsforhold, der er forbundet med for tidlig fødsel eller børn født med for lav fødselsvægt og som forberedelse til såvel forældrerollen som til fødslen. Sundhedsstyrelsen har inddelt svangreomsorgen i fire niveauer, der strækker sig fra det basale tilbud til det specialiserede tilbud afhængig af den gravide kvindes behov. Niveau 1 er det basale tilbud til alle gravide kvinder og deres familier. Niveau 2 er et udvidet tilbud til fx overvægtige eller rygere, kvinder med tidligere dårlig fødselsoplevelse, mislykket ammeforløb eller risiko for graviditetsbetinget sukkersyge. Niveau 3 er et udvidet tilbud, som involverer ekstra tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Det er til kvinder med fx psykologiske/psykiatriske problemstillinger, nyopståede eller kroniske somatiske lidelser eller kvinder med svære sociale problemstillinger. Niveau 4 er et specialiseret tilbud med specialiserede institutioner som familieambulatorium, familieinstitutioner og andre behandlingstilbud. Det er til kvinder med fx særligt komplicerede problemstillinger som rusmiddelskader, svære psykiske/psykiatriske lidelser eller alvorlig social belastning. Målet er således at tilbyde et lige, men behovsdifferentieret serviceniveau på tværs af fødestederne for at sikre lige adgang til svangreomsorg, fødsel og barsel for regionens kvinder. 2.1 Fødesteder i regionen I Region Hovedstaden er der fem fødesteder på Bornholms Hospital, Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Amager og Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Hospitalerne varetager i udgangspunktet et optageområde, som fremgår af kortet nedenfor. 4

152 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -5 af 17 Fødestederne har desuden lokale jordemoderkonsultationer placeret i nærområdet, således at kvinden ikke behøver tage til hospitalet til graviditetskonsultationerne. Bornholms Hospital har en konsultation placeret på hospitalet i Rønne. Nordsjællands Hospital har fem konsultationer placeret i Hillerød, Hørsholm, Helsingør (Sundhedshuset), Egedal, Frederikssund og Lyngby-Taarbæk. Herlev Hospital har fire konsultationer placeret i Herlev, Gentofte, Ballerup og Frederiksberg. Amager og Hvidovre Hospitaler har fire konsultationer placeret i Taastrup, Hvidovre, Amager og Ishøj. 5

153 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -6 af 17 Rigshospitalet har to konsultationer placeret på henholdsvis Østerbro og Nørrebro. Gravide kvinder i højt specialiserede funktioner går i konsultation på Rigshospitalet. 2.2 Fælles visitation for fødsler I marts 2015 blev der etableret en fælles visitation for fødsler i Region Hovedstaden. Derfor sender den praktiserende læge kvindens svangrejournal til den fælles visitation. Den fælles visitation for fødsler visiterer i udgangspunktet kvinden efter faglige kriterier fx om kvinden har særlige sygdomme, moderkagens placering eller ekstrem for tidlig fødsel. Herefter visiteres kvinderne efter det optageområde, kvinden er bosiddende i samt ønsker om frit valg. Endelig har regionsrådet en hensigtserklæring om, at regionen, udover at respektere det frie sygehusvalg, i videst muligt omfang efterlever borgernes individuelle ønsker om eksempelvis at føde sit andet barn samme sted som det første eller at føde på et hospital, der geografisk er tæt på ens bopæl. Den fælles visitation søger således i det omfang, det er muligt, at imødekomme den gravides ønsker til fødested. 2.2 Antal fødsler og fødselsudvikling Antallet af fødsler i Region Hovedstaden i perioden 2011 til fremgår nedenfor. Som det ses af nedenstående tabel svinger antallet af fødsler i perioden. Der er et udsving på ca. 500 fødsler, hvor det laveste antal fødsler var i 2013 og det højeste i Antallet af fødsler i 2012 og er stort set ens. Det er vurderingen, at antallet af fødsler fortsat stiger i Fødsler i alt En befolkningsfremskrivning af kvinder mellem 20 og 40 år i Region Hovedstaden viser, at antallet af kvinder i denne aldersgruppe vil stige med 8,3 pct. fra 2012 til Da antallet af kvinder i den primære fødedygtige alder således stiger, er det forventningen af antallet af fødsler ligeledes vil stige over de kommende år. Det må derfor forventes at fødestederne de kommende år skal håndtere et antal fødsler svarende til det nuværende niveau eller flere fødsler end i dag. 2.3 Indsats ved graviditet, fødsel og barsel Indsatsen ved graviditet, fødsel og barsel i regionen blev fastlagt i 2010, med regionsrådets godkendelse af fødeplanen. Fødeplanen blev gennemført successivt i takt med, at regionsrådet tilvejebragte økonomiske midler i årene 2012 og Sundhedsstyrelsens anbefalingerne for barselsperioden er desuden blevet revideret, og er implementeret i regionen i. Regionens tilbud til fødende, der opfylder Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorgen, suppleret med ovenstående tilføjelser gennemgås nedenfor. Fødestederne i Region Hovedstaden giver omsorg til knap

154 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -7 af 17 gravide kvinder om året. Alle gravide tilbydes basistilbuddet. Basistilbuddet udvides med yderligere tilbud til kvinder fra niveau 2, 3 og 4 afhængig af, hvad den enkelte gravide har behov for. Oversigt over indsats ved graviditet, fødsel og barsel Niveau 1 Gravide uden kendte medicinske, sociale eller psykologiske risikofaktorer Graviditet 5-7 jordemoderkonsultationer afhængig af behov Fødsel Hjemmefødsel Ambulant fødsel som standard til flergangsfødende med udskrivning 4-6 timer efter fødslen Fødsel med barselsophold - førstegangsfødende får tilbud om to overnatninger Barsel dags konsultation med klinisk opfølgning, PKU, høretest og samtale Hjemmefødsel/ambulant fødsel førstegangsfødende hjemmefødsel og ambulant fødsel en opringning og to hjemmebesøg ved jordemor Flergangsfødende hjemmefødsel og ambulant fødsel en opringning og et hjemmebesøg ved jordemor Niveau 2 Gravide med kendte risikofaktorer fx rygere, overvægtige, tvillinger, risiko for sukkersygdom, tidligere dårlig fødselsoplevelse og mislykket ammeforløb Graviditet 5-7 jordemoderkonsultationer for gravide med kendte risikofaktorer Fødsel Som niveau 1 samt udvidet tilbud som kan varetages af faggrupper indenfor svangre omsorg Barsel Indlæggelsestiden er differentieret ud fra normal eller kompliceret fødsel. Indlæggelsen kan foregå på både barselsgang eller barselshotel/patienthotel Hjemmefødsel/ambulant fødsel Der kan være hjemmefødsel 7

155 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -8 af 17 Niveau 3 Gravide med sociale, medicinske eller psykologiske problemstillinger Graviditet Tværfagligt tilbud om psykologisk støtte under graviditeten Samarbejde med kommuner om socialt sårbare gravide Tværfagligt samarbejde om obstetriske, medicinske og/eller psykologiske problemstillinger Fødsel Som niveau 1 samt udvidet tilbud med tværfagligt samarbejde om obstetriske, medicinske og/eller psykologiske problemstillinger Barsel Indlæggelse til obstetrisk færdigbehandling efter behov. Hjemmefødsel/ambulant fødsel Ambulant fødsel kan forekomme Niveau 4 Gravide med særligt komplicerede problemstillinger fx rusmiddelproblemer, svære psykiske/psykiatriske lidelser og/eller alvorlig social belastning Graviditet Henvisning/samarbejde med Familieambulatoriet på AHH og/eller tværfagligt og tværsektorielt samarbejde om alvorlige psykiske og/eller sociale problemstillinger Fødsel Tværfagligt samarbejde om obstetriske/neonatale risici Barsel Indlæggelse og samarbejde med kommuner ved udskrivning Hjemmefødsel/ambulant fødsel Ambulant fødsel kan forekomme Alle niveauer Graviditet Der tilbydes en double-test, nakkefoldsskanning og misdannelsesskanning Der er mulighed for jordemoderkonsultation eftermiddag/tidlig aften en dag om ugen Det tilstræbes at den samme jordemor eller en mindre gruppe af jordemødre følger kvinden under hele graviditetsforløbet Fødselsforberedelse i små hold for personer 8

156 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -9 af 17 Fødsel Der er fast tilstedeværelse af jordemor, når kvinden er i aktiv fødsel Barsel/ Hjemmefødsel/ambulant fødsel Efterfødselsplan drøftes og opdateres inden jordemor har forladt hjemmet/forældre og barn har forladt fødestuen Ved behov uddybende efterfødselssamtale indenfor en måned efter fødslen Hotline åbent hele døgnet, og som kvinderne kan ringe til 7 dage efter udskrivning Barsels-/amme ambulatorium, hvor kvinderne kan henvende sig de første 7 dage efter udskrivning 9

157 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -10 af Serviceeftersyn Af oversigten i afsnit 2.3 om indsatsen ved graviditet, fødsel og barsel fremgår det, hvilke tilbud regionen tilbyder gravide og fødende kvinder fordelt på de fire niveauer. I det følgende beskrives indsatsen mere indgående, og der ses på, om fødestederne giver et ensartet tilbud, samt om fødeplanen opfyldes. 3.1 Graviditet Differentiering af jordemoderindsatsen Indsatsen fra jordemoderen er afpasset og differentieret ud fra kvindens behov og ud fra de fire niveauer. Den gravide og hendes partner tilbydes information tilpasset deres behov og forudsætninger. Informationen er afpasset efter kulturel diversitet, og jordemoderen viser særlig opmærksomhed over for gravide, hvis livsvilkår og livsstil kan medføre særlige risici for mor og/eller foster. Der foretages risikovurdering og fosterdiagnostik ved behov og ved fortilfælde med særlige arvelige sygdomme. Parret tilbydes genetisk rådgivning og undersøgelser, fosterhjertescanning, misdannelsesdiagnostik, kontrol af syge og væksthæmmede fostre samt fostre med misdannelser, som kan ske i samarbejde med børnekardiologer og børnekirurger. Den enkelte kvinde kan igennem graviditeten bevæge sig mellem de fire forskellige niveauer afhængig af hendes aktuelle situation og sundhedstilstand. Niveaudelingen af svangreomsorgen og tværfagligt samarbejde sikrer den gravide den nødvendige støtte og omsorg i forhold til medicinske og psykiske risikofaktorer. Kontinuitet i graviditet og fødsel Den gravide kvinde tilbydes en høj grad af kontinuitet, tryghed og kendthed, hvorfor det tilstræbes, at det er den samme jordemoder eller en mindre gruppe af jordemødre, der følger kvinden under hele graviditetsforløbet. Jordemoderkonsultationer Konsultationerne hos jordemoderen tilrettelægges ud fra individuelle behov og Sundhedsstyrelsens niveau 1 til 4. Konsultationerne tilbydes som individuelle eller gruppekonsultationer, dog tilbydes den første jordemoderkonsultation altid som individuel konsultation. Jordemoderens indsats inkluderer risikoopsporing, forebyggelse og sundhedsfremme. I henhold til sundhedsstyrelsens anbefalinger skal den gravide kvinde tilbydes 5-7 jordemoderkonsultationer. I gennemsnit tilbydes fem jordemoderkonsultationer, men nogen kvinder får flere, og andre får færre afhængig af behov. Fødestederne skal, som besluttet i budget, tilbyde, at den gravide og hendes pårørende kan komme til konsultation om eftermiddagen eller tidlig aften mindst en dag om ugen. 10

158 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -11 af 17 Hvidovre Hospital tilbyder kun konsultation til kl , og Bornholms Hospital tilbyder konsultation til kl Hvidovre Hospital tilbyder ud fra en ressourcemæssig betragtning ikke denne type konsultation, da det er dyrere at have personale ansat i eftermiddags-/aftentimerne samtidig med, at der ikke er efterspørgsel. Hospitalet er opmærksom på, om der kommer efterspørgsel. På Bornholm er der under én fødsel om dagen, og det er forholdsmæssigt dyrt at have eftermiddags-/aftenkonsultation samtidig med, at der ikke har været efterspørgsel hertil. Fødselsforberedelse Fødestederne tilbyder fødselsforberedelse i små hold for personer, som er for den kommende mor og far eller anden pårørende. Det er et forløb af fire til seks gange af ca. 1,5 times varighed. Temaerne i fødselsforberedelsen indeholder: Graviditet: Der er fokus på graviditetsforandringer, livsstil, gener samt forberedelse til den forestående fødsel. Fødsel: Udgangspunktet er den naturligt forløbende fødsel. Fødslens faser gennemgås, og forventningerne gennemtænkes. Der orienteres om smertelindring i fødselsforløbet, vestimulation, fødestillinger, klipning af navlesnor, bristninger og syninger. Barsel/amning: Der er fokus på anbefalinger om amning, støtte og information til kvinden og familien uanset om de vælger amning eller modermælkserstatning. Efterfødselstilbud: Fødslens afslutning med fødsel af moderkage behandles. Der orienteres om de indgreb, der kan anvendes under fødselsforløbet samt undersøgelse og behandling af barnet og etablering af hurtig mor-barn kontakt lige efter fødslen. Udvikling af forældreskab: Dækker familiedannelse, ændring i parrelationer og samliv, forældrerollen, mor og far følelser, familienetværk, idealer og tro på egne instinkter. Udfordringer og støtte hjemme samt det sociale netværks betydning. 3.2 Fødsel At føde er en naturlig fysiologisk proces, som både er en fysisk udfordring og en begivenhed, som huskes resten af livet. Fødselsoplevelsen kan således have langvarige positive eller negative psykologiske eftervirkninger. Sundhedspersonalet arbejder derfor ikke alene for det gode udkomme, men også for den gode oplevelse. Andelen af førstegangsfødende på regionens fødesteder ligger i intervallet mellem 34 % og 55 %, og for flergangsfødende ligger det mellem 45 % og 66 %. Der er en spredning mellem fødestederne som følger den demografiske sammensætning i optageområderne fx om befolkningen er ældre eller yngre. Regionsrådet besluttede med budget 2013 at gennemføre anbefalingen fra fødeplanen om fast tilstedeværelse af jordemoder, når kvinden er i aktiv fødsel, og det er en definition, der er fastlagt i nationale vejledninger. Den aktive fase følger efter den latente fase, hvor der er veer og hvor livmodermunden begynder at åbne sig. 11

159 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -12 af 17 Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet tilstræber fast tilstedeværelse af jordemoder, men på travle døgn kan det ikke altid imødekommes. Hvidovre Hospital tilstræber ligeledes fast tilstedeværelse af jordemoder, men er udfordret af pladsmangel på fødegangen, og mens kvinden venter i akutmodtagelsen, er der ikke mulighed for at yde fuld tilstedeværelse. De øvrige fødesteder har fast tilstedeværelse af jordemoder. Fødsel med barselsophold Til kvinder der føder første gang, og som ikke ønsker at føde ambulant eller til kvinder med sociale, medicinske eller psykologiske problemstillinger tilbydes fødsel med barselsophold. Der er typisk tale om to overnatninger sammen med faderen og i bedste fald på enestue. På Herlev Hospital tilbydes 1-2 overnatninger efter behov, og standard tilbuddet opfyldes således ikke fuldt ud. Hvis der er yderligere behov for ophold og overnatninger på en fødeafdeling, vil der typisk blive tilbudt ophold på fællesstue uden faderen eller på patienthotel, indtil mor og barn er klar til at tage hjem. Inden udskrivning er der en klinisk opfølgning på mor og barns trivsel, og der foretages hælblodprøve, høretest og fødselssamtale. Ambulant fødsel Flergangsfødende med en normal og ukompliceret fødsel, eller førstegangsfødende der ønsker det, føder ambulant, og mor og barn sendes hjem fire til seks timer efter fødslen, når alle rutine tjek af mor/barn er overstået. Hvis fødslen foregår om natten vil hjemsendelse så vidt muligt vente til morgentimerne, medmindre familien ønsker at forlade hospitalet. Antallet af ambulante fødsler i Region Hovedstaden strækker sig fra 7 % på Bornholm og til 36 % på Herlev. Spændet skyldes til dels demografien, og at de fleste ambulante fødsler sker hos flergangsfødende. I de første timer efter fødslen observeres kvindens og barnets tilstand af jordemoderen. Før kvinden forlader fødegangen, skal hun informeres om relevante opmærksomhedspunkter i forhold til sig selv og barnet og om henvendelsesmuligheder efter hjemkomst. Barnet skal være undersøgt af jordemoderen, og eventuelle efterundersøgelser skal være planlagt. Jordemoderen er ansvarlig for, at sundhedsplejersken får besked om, at kvinden udskrives ambulant. Førstegangsfødende, bliver kontaktet telefonisk af jordemoderen, og hun får to hjemmebesøg indenfor 72 timer efter fødslen. Det er en klinisk opfølgning på mor og barns trivsel, og der foretages hælblodprøve, høretest og fødselssamtale. Kvinden, der er flergangsfødende, bliver kontaktet telefonisk af jordemoderen, og hun får et hjemmebesøg og den samme kliniske opfølgning som den førstegangsfødende. 12

160 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -13 af 17 Hjemmefødsel Region Hovedstaden havde 343 hjemmefødsler i. I 2008 var der 119 hjemmefødsler. Der er således en stigende tendens til, at kvinderne i de senere år har valgt at føde hjemme. Regionen skal tilrettelægge et tilbud til gravide, der ønsker at føde hjemme i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Imidlertid tilråder ingen af fødestederne, ud fra faglige årsager, hjemmefødsel til kvinder i niveau 3 og 4, mens hjemmefødsel til kvinder i niveau 2 sker efter en individuel vurdering. Såfremt kvinden insisterer på at føde hjemme, så skal fødestedet efterkomme ønsket. Hvert fødested varetager de hjemmefødsler, der er i det optageområde, fødestedet betjener. Hjemmefødslerne varetages af jordemødre med særlig interesse og kompetence i hjemmefødsler. Hermed sikres det, at de faglige kompetencer og den faglige kvalitet lever op til de krav, der stilles inden for Region Hovedstaden. Jordemoderen tilbyder to besøg i hjemmet indenfor 72 timer efter fødslen for førstegangsfødende og et besøg i hjemmet til flergangsfødende, som er en klinisk opfølgning på mor og barns trivsel, og der foretages hælblodprøve, høretest og fødselssamtale. Hvis der er problemer med amning eller anden ernæring, vandladning og afføring, udvikling af gulsot, moderens fysiske restitution eller psykiske forhold, kan indlæggelse overvejes. Kejsersnit Andelen af kvinder der føder ved kejsersnit i regionen ligger mellem 18 % og 23 % svarende til ca om året, hvilket er på niveau med antallet af kejsersnit på landsplan. Lidt mere end halvdelen af alle kejsersnit i regionen sker akut. Allerede under graviditeten modtager kvinden information om kejsersnit, for eksempel om årsagen til indgrebet, fordele og risici for mor og barn, hvordan det foregår og eventuelle komplikationer. Alle kvinder der ønsker kejsersnit får grundige samtaler med speciallæge og bliver orienteret om konsekvenserne af deres valg. Kvinderne bliver desuden informeret om fordelene ved at føde vaginalt både for mor og barn. Målet er, at parret træffer et informeret valg ud fra fordele og risici vejet op mod angsten for en vaginal fødsel. 3.3 Barsel Når jordemoderen kommer på hjemmebesøg følges der op på, om amningen er kommet i gang, og både mor og barns tilstand observeres. Hvis kvinden har behov for det, tilbydes der en uddybende efterfødselssamtale indenfor en måned efter fødslen dags konsultation Med Sundhedsstyrelsen reviderede anbefalinger for barselsperioden er der til alle forældre og nyfødte indført en klinisk opfølgning på mor og barns trivsel 13

161 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -14 af 17 i. Der følges op på mor, og om der er problemer, og barnet vurderes, og der foretages hælblodprøve og høretest. Der tilbydes desuden en (fødsels-) samtale, som omfatter barnets tilstand og ernæring herunder, om amningen er veletableret samt drøftelse af mors fysiske tilstand. Den kliniske opfølgning med fødselssamtale tilbydes timer efter fødslen. På Nordsjællands Hospital kan fødselssamtalen blive bortprioriteret ved travhed. På Hvidovre Hospital foretages den kliniske opfølgning, men det er ikke alle, der tilbydes en fødselssamtale. Barsels-/amme ambulatorium Der er barsels-/amme ambulatorier på alle fødesteder, hvor kvinderne selv kan henvende sig angående amme vejledning og observation for brystbetændelse, og hvor barnet kan blive undersøgt for fx navleinfektion, gulsot og trivsel. Barsels-/amme ambulatorierne er åbne for henvendelser de første syv dage efter udskrivning. Hotline Alle fødestederne har samtidig en åben hotline i syv dage efter udskrivning, som kvinderne kan ringe til døgnet rundt, og hvor kvinderne kan vejledes. På Nordsjællands Hospital varetages Hotline af barselsafdelingen, hvorfor det især i aften-/nattimerne kan være nødvendigt at prioritere de indlagte patienter. Alle fødestederne har desuden en hjemmeside, hvor kvinden og familien kan finde relevante råd og vejledninger. 3.4 Regionalt familieambulatorium Familieambulatoriet varetager svangreomsorgen for gravide med rusmiddelproblemer. Familieambulatoriet er forankret på Hvidovre Hospital med udefunktion på Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital og Rigshospitalet. Det kliniske arbejde varetages på faste ugedage efter behov i den relevante udefunktion. Der er et omfattende samarbejde med neonatal afdeling og pædiatrisk afdeling, idet børnene ofte er indlagt i længere tid samt omfattende samarbejde med kommunerne. 3.5 Private jordemødre og fødeklinikker Det er muligt at føde hos en privat jordemoder ved egenbetaling. Antal private fødsler i regionen kendes ikke, da tal herfor ikke opgøres. Hvis der opstår komplikationer ved fødsler, der foregår på privatklinik, eller hvis der opstår komplikationer ved hjemmefødsel med privat praktiserende jordemoder, indlægges kvinden på hospital. I de situationer hvor kvinden må overflyttes til hospital, ophører den privat praktiserende jordemoders ydelser. Det er således hospitalets jordemødre, der overtager fødslen, og den privat praktiserende jordemoder fungerer som enhver anden pårørende og må udføre opgaver i forhold hertil. 14

162 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -15 af Områder hvor fødeplanen ikke opfyldes Som det fremgår af gennemgangen i kapitel 3,viser serviceeftersynet, at der er få mindre områder, hvor fødeplanen ikke opfyldes fuldt ud. Der er således også mindre variationer i graden af ensartethed mellem fødestederne. Det drejer sig om manglende eftermiddags- og aftenåben i jordemoderkonsultation, førstegangsfødende der kun får to overnatninger ved behov, fødselssamtale som ikke alle får, kontakt til Hotline og i visse situationer vanskelighed med at opfylde tilbuddet om fast tilstedeværelse af jordemoder ved aktiv fødsel. Endelig tilråder fødestederne ud fra faglige årsager ikke hjemmefødsel til kvinder fra niveau 3 og 4, mens hjemmefødsel til kvinder fra niveau 2 sker efter individuel vurdering. Fødestedet kan dog ikke afvise, men kun anbefale, at kvinden ikke føder hjemme. Hvis kvinden insisterer, kan det være nødvendigt, at der deltager to jordemødre ved fødslen. 15

163 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -16 af Forslag til forbedringer Administrationen har i samarbejde med regionens fødesteder overvejet behovet for forbedringer herunder drøftet, hvordan de afsatte midler til fødeområdet på finansloven kan anvendes. Desuden er det drøftet, hvordan der kan ske en fuld efterlevelse af fødeplanen. På finansloven for 2015 er der afsat 35 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. årligt fra 2016 til løft af kvaliteten på landets fødeafdelinger. Regionens andel, der udmøntes på bagrund af bloktilskudsnøglen, svarer til ca. 11 mio. kr. i 2015 og ca. 23 mio. kr. i Fra 2017 overføres midlerne (ca. 23 mio. kr. i alt) permanent via bloktilskuddet. Midlerne skal anvendes til at løfte kvaliteten på fødeafdelingerne ved styrket indsats herunder øget personale og initiativer, som indfrier Sundhedsstyrelsens anbefalinger på svangreområdet. Det kan fx ske ved at styrke personaleressourcerne, hvor der er behov, yderligere ressourcer til igangsættelse af fødsler og ved at understøtte projekt Sikre fødsler. Der skal indsendes særskilt budget for de midler, der ønskes herunder revisorpåtegnet regnskab for anvendelsen af midlerne, samt halvårligt en kort faglig og økonomisk status for midlernes anvendelse. Nedenfor forslås der i prioriteret rækkefølge to områder, hvor midlerne fra finansloven kan anvendes. Fødestederne prioriterer således midler til igangsættelse af fødslen herunder sikre fødsler højere end kendt jordemoder. De ekstra midler vil samtidig udjævne de mindre forskelle, der aktuelt er i fødestedernes tilbud jf. serviceeftersynet. Det er samtidig vurderingen, at tilføres der ressourcer på de nævnte områder, vil det sikre, at der kan ske en fuld efterlevelse af regionens fødeplan og dermed også opfyldelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen Igangsættelse af fødsler I 2012 kom der nye retningslinjer om igangsættelse af fødslen senest 2 uger over termin (uge 41+4), fordi der er øget forekomst af komplikationer for mor og barn efter uge 42. Der blev ikke givet økonomiske kompensation fra staten. De nye retningslinjer har medført en stor stigning i antal igangsættelser og mange flere ambulante henvendelser. Flere gravide skal have op mod fire undersøgelser af ca. 45 minutters varighed i forbindelse med igangsættelsen. En fødselsigangsættelse kan tage fra et døgn til flere dage. Hertil kommer et stigende antal gravide der skal være indlagt under igangsættelsesprocessen på grund af risiko for overstimulation af livmoderen (bivirkning til behandlingen). På fødestederne er der mellem 23 % og 33 % flere fødende, der skal have fødslen sat i gang, og det er særligt førstegangsfødende. Der er derfor behov for at tilpasse personalenormeringen med jordemødre og obstetriske læger til det øgede arbejdspres, der er kommet som følge af kravet om at igangsætte fødslen. 16

164 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 1 - Side -17 af 17 I arbejdet med igangsættelse af fødsler herunder arbejdet med sikre fødsler er der behov for, at der på alle fødeafdelinger sker en opnormering i faggrupperne blandt andet for at sikre, at der er obstetrisk speciallæge til stede døgnet rundt alle ugens dage. Administrationen foreslår, at der anvendes ca. 13 mio. kr. til igangsættelse af fødsler og ca. 1 mio. kr. til konsolidering og fortsat uddannelse til sikre fødsler. I 2015 anvendes alle midler til de to områder. 4.2 Kendt jordemoderordning Fødestederne peger alternativt på, at finanslovsmidlerne kunne anvendes på kendt jordemoderordning enten til alle kvinder, eller til de kvinder, der ønsker det. Det er vurderingen, at en stor del af kvinderne vil vælge kendt jordemoder, men det eksakte antal må vurderes nærmere. Kendt jordemoder kan afgrænses på andre måder fx til niveau 3 kvinder med sociale, medicinske og psykologiske problemstillinger. Kendt jordemoder består typisk af et jordemoderteam med tre til fire jordemødre, der betjener en gruppe af gravide med såvel jordemoderkonsultationer som fødselsforberedelse samt fødsel og barsel. Det er formentlig ikke alle jordemødre, der ønsker at indgå i en kendt jordemoderordning. Set i relation til den nuværende normering på regionens fødesteder, vil kendt jordemoderordning kræve en væsentlig opnormering med jordemødre, idet en fuldtidsansat jordemoder i kendt jordemoderordning kan varetage færre fødsler end en jordemoder i normal ansættelse. Der foreligger ikke et præcist skøn over, hvad det vil koste at indføre en ordning med kendt jordemoder, men det er vurderingen, at det vil ligge væsentligt over regionens forventede andel af finanslovsmidlerne, hvis det skal tilbydes alle kvinder. Administrationen foreslår, at der ud af de ca. 23 mio. kr. anvendes ca. 9 mio. kr. på kendt jordemoder til kvinder fra niveau 3 med sociale, medicinske og psykologiske problemstillinger fra Fødestederne vurderer, at midlerne kan omfatte ca kvinder. Det svarer til ca. 50 % af det samlede antal niveau 3 kvinder, men der er store udsving i målgruppen fra år til år. Tidligere erfaringer med kendt jordemoderordning i regionen har vist, at sygefraværet falder markant hos jordemødre, der arbejder på denne måde. Nogle ordninger har ligeledes vist, at indgrebsfrekvenserne på en række områder er lavere hos kvinder, der føder med en kendt jordemoder. Begge forhold kan på længere sigt, vise sig at være en økonomisk gevinst for fødestederne. Erfaringerne med kendt jordemoderordning er, at kvinderne føler tryghed, fordi jordemoderen kender kvinden, og så er ordningen med til at skabe sammenhæng i forløbet, fordi det er den samme jordemoder, den gravide møder før, under og efter fødslen. 17

165 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 2 - Side -1 af 1 Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge Hillerød Sundhedsministeriet sum@sum.dk kds@sum.dk Opgang B & D Telefon Direkte Mail csu@regionh.dk Journal Ref.: hasura Dato: 29. maj 2015 Finanslovsmidler til løft af kvaliteten på fødeafdelingerne Sundhedsministeriet har i mail af den 6. maj 2015 via Danske Regioner bedt om, at regionerne indsender ansøgninger om udmøntning af de finanslovsmidler, som er afsat til løft af kvaliteten på fødeafdelingerne. Region Hovedstaden forventer at søge om tilskudsmidler i prioriteret rækkefølge til igangsættelse af fødsler, sikre fødsler og kendt jordemoderordning (til niveau 3 kvinder) på regionens fødesteder. Det er en prioritering, der er baseret på en række drøftelser med hospitalerne om, hvordan de afsatte finanslovsmidler mest hensigtsmæssigt kan anvendes med henblik på at løfte kvaliteten på regionens fødeafdelinger. Imidlertid er det ikke muligt inden for den korte tidsfrist at udarbejde endelige budgetter. Det vil ske henover sommeren, hvor regionsrådet den 18. august 2015 vil få forelagt forslag om den konkrete udmøntning af midler til regionens fødesteder. Region Hovedstaden kan således derfor først fremsende endeligt budget fordelt på løn og øvrig drift den 19. august Med venlig hilsen Christian Worm Direktør Center for Sundhed

166 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 3 - Side -1 af 4 Center for Økonomi Enhed for Budget og Byggestyring Kongens Vænge Hillerød Til: Opgang A Afsnit 1. sal Telefon Direkte Web J.nr Dato: 30. juni 2015 Ansøgning om finanslovsmidler i 2015 og 2016 afsat til løft af kvaliteten på fødeafdelingerne Der er på finansloven for 2015 afsat 35 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. årligt fra 2016 til et løft af kvaliteten på landets fødeafdelinger. Af finanslovsteksten fremgår, at midlerne skal anvendes til en styrket indsats, herunder øget personale og initiativer, som indfrier Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til svangreomsorg. Midlerne skal indgå i det fortsatte arbejde med målrettet at sikre, at alle fødende får en så god og tryg fødselsoplevelse som muligt. Det nævnes, at indsatsområder kan omfatte en styrkelse af personaleressourcerne, hvor der er behov, afsættelse af ressourcer til igangsættelse af fødsler og ved at understøtte projekt Sikre fødsler. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i et brev orienteret om, at regionerne for 2015 og 2016 skal indhente ministeriets godkendelse for, hvordan midlerne foreslås anvendt. Efterfølgende skal der indsendes et revisorpåtegnet regnskab, som dokumenterer midlernes anvendelse. Fra og med 2017 bliver midlerne lagt over i regionernes bloktilskud. Region Hovedstaden har i brev af 29. maj 2015 orienteret ministeriet om, at det ikke har været muligt for regionen at indsende et konkret forslag for anvendelse af midlerne inden den 1. juni Samtidig er der orienteret om, at regionsrådet den 18. august 2015 vil få forelagt et forslag om den konkrete udmøntning af midlerne, og at det godkendte forslag efterfølgende vil blive indsendt til ministeriet. Region Hovedstaden forventes at modtage ca. 11,0 mio. kr. i 2015 og ca. 23,6 mio. kr. i 2016 og følgende år til løft af kvaliteten på fødeafdelingerne. Regionen modtager en andel af de samlede midler svarende til regionens bloktilskudsandel. Der har været nedsat en arbejdsgruppe, udpeget af Sundhedsfagligt Råd, med repræsentanter fra fødestederne, som har drøftet serviceeftersynet på fødeområdet. Hospitalsdirektionerne er efterfølgende bedt om kommentarer til Tilbud til fødende i Region Hovedstaden - et serviceeftersyn herunder tilkendegivelse om direktionerne var enige i prioriteringen for brugen af finanslovsmidlerne.

167 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 3 - Side -2 af 4 Administrationen har haft en række drøftelser med arbejdsgruppen for at afklare, hvordan finanslovsmidlerne kan anvendes, således at der sker et løft af kvaliteten på fødeafdelingerne. Det foreslås, at tilskudsmidlerne i prioriteret rækkefølge anvendes til igangsættelse af fødsler, sikre fødsler og kendt jordemoderordning (til niveau 3 kvinder) på regionens fødesteder Arbejdgruppen prioriterer således midler til igangsættelse af fødslen herunder sikre fødsler højere end kendt jordemoder. Tilførsel af ressourcer på de nævnte områder, vil sikre, at der kan ske en fuld efterlevelse af regionens fødeplan og dermed også opfyldelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen. Tilførsel af midler til igangsætning af fødsler I 2012 kom der nye retningslinjer om igangsættelse af fødslen senest 2 uger over termin, hvilket har medført en stor stigning i antal igangsættelser og mange flere ambulante henvendelser. Flere gravide skal have op mod fire undersøgelser af ca. 45 minutters varighed i forbindelse med igangsættelsen. En fødselsigangsættelse kan tage fra et døgn til flere dage. Hertil kommer et stigende antal gravide der skal være indlagt under igangsættelsesprocessen på grund af risiko for overstimulation af livmoderen (bivirkning til behandlingen). Der er derfor et behov for at øge antallet af jordemødre og obstetriske læger til det større arbejdspres, som følge af kravet om at igangsætte fødslen. Det foreslås, at der til igangsætning af fødsler søges om 8,0 mio. kr. i 2015 og 13,6 mio. kr. i Beløbet søges til dækning af udgifter til løn til jordemødre og speciallæger, som det fremgår af nedenstående opstilling. Administrationen har efter drøftelser i arbejdsgruppen fordelt bevillingen mellem hospitalerne i forhold til forventede antal igangsatte fødsler. Der er i beregningen indarbejdet den nye aftale om fordeling af optageområder, hvor antallet af fødsler forventes at falde på Amager og Hvidovre Hospital og på Rigshospitalet og omvendt stige på de to andre hospitaler. Endvidere indgår i beregningen den faktiske andel af igangsættelse af fødsler på fødeafdelingerne. Tilførsel af budget og opnormering til igangsætning af fødsler Forventet antal i gang- budget læge jordemoder budget læge jordemoder satte fødsler løn stillinger stillinger løn stillinger stillinger Amager og Hvidovre Hospital ,2 3, ,0 6,4 Bornholms Hospital , ,5 Herlev og Gentofte Hospital ,6 3, ,0 5,1 Nordsjællands Hospital ,6 1, ,0 3,0 Rigshospital ,2 2, ,0 4,1 i alt ,6 11, ,0 19,1 Der forventes således nyansat 25 på regionens fødesteder fordelt med 6 speciallæger og 19 jordemødre. Side 2

168 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 3 - Side -3 af 4 Tilførsel af midler til sikre fødsler Det foreslås, at der fra 2015 søges 1,0 mio. kr. til konsolidering og fortsat uddannelse til sikre fødsler. Budgettet tilføres afdelingerne og anvendes til udgifter til løn i forbindelse med uddannelse. Midlerne fordeles mellem fødeafdelingerne på baggrund af det forventede antal fødsler, jf. nedenstående tabel. Tilførsel af budget til udgifter til løn i forbindelse med uddannelsesaktivitet Forventet antal fødsler Budget løn Amager og Hvidovre Hospital Bornholms Hospital Herlev og Gentofte Hospital Nordsjællands Hospital Rigshospital i alt Tilførsel af midler til kendt jordemoderordning Fødeafdelingerne har foreslået, at en del af finanslovsmidlerne anvendes på etablering af kendt jordemoderordning på de fire større fødesteder. Ordningen med kendt jordemoder foreslås som udgangspunkt, at omfatte kvinder fra niveau 3, som har sociale, medicinske og psykologiske problemstillinger. Arbejdsgruppen vurderer, at ordningen med kendt jordemoder kan omfatte ca kvinder. Det svarer til ca. 50 % af det samlede antal niveau 3 kvinder, men der er store udsving i målgruppen fra år til år. Kendt jordemoder tænkes organiseret med et jordemoderteam med tre til fire jordemødre, der betjener en gruppe af gravide med såvel jordemoderkonsultationer som fødselsforberedelse samt fødsel og barsel. Tidligere erfaringer med kendt jordemoderordning i regionen har vist, at sygefraværet falder markant hos jordemødre, der arbejder på denne måde. Endvidere har nogle ordninger vist, at indgrebsfrekvenserne på en række områder er lavere hos kvinder, der føder med en kendt jordemoder. For at der kan ske opstart på kendt jordemor skal der være en grundorganisering (startkapital) med et team på 3-4 jordemødre. Samtidig viser befolkningsprognoser stigende befolkning i Byen og Syd og dermed forventeligt og flere gravide herunder førstegangsfødende. Hertil kommer, at særligt den sydlige del af regionen og hovedstadsområdet har flere gravide fra niveau 3 med sociale, medicinske og psykologiske problemstillinger. Derfor foreslås det, at der til etablering af kendt jordemoderordning søges om 2,0 mio. kr. i 2015 og 9,0 mio. kr. i Beløbet søges til udgifter til løn til jordemødre og transport. Fødeafdelingerne på Amager og Hvidovre Hospital samt Rigshospitalet tilføres 5 stillinger til etablering af kendt jordemoderordning. Fødeafdelingerne på Herlev og Gentofte Hospital samt Nordsjællands Hospital tilføres hver 4 stillinger. Side 3

169 Punkt nr. 7 - Tilbud til fødende i Region Hovedstaden et serviceeftersyn Bilag 3 - Side -4 af 4 Tilførsel af budget og opnormering til kendt jordemoder budget budget jordemoder budget budget jordemoder løn øvrig drift stillinger løn øvrig drift stillinger Amager og Hvidovre Hospital , ,0 Bornholms Hospital 0 0 0,0 0 0,0 Herlev og Gentofte Hospital , ,0 Nordsjællands Hospital , ,0 Rigshospital , ,0 i alt , ,0 Der forventes således nyansat 18 jordemødre på regionens fødesteder til varetagelse af kendt jordemoder. Der er afsat et budget til udgifter til transport til de tilknyttede jordemødre. Tilførsel af midler til fødeafdelingerne I nedenstående tabel er sammenstillet ovenstående forslag om ansøgning af midler til igangsætning af fødsler, sikre fødsler samt kendt jordemoderordning Tilførsel af budget og opnormering til fødeafdelinger budget budget læge jordemoder budget budget læge jordemoder løn øvrig drift stillinger stillinger løn øvrig drift stillinger stillinger Amager og Hvidovre Hospital ,2 4, ,0 11,4 Bornholms Hospital 135 0, ,5 Herlev og Gentofte Hospital ,6 3, ,0 9,1 Nordsjællands Hospital ,6 2, ,0 7,0 Rigshospital ,2 3, ,0 9,1 i alt ,6 15, ,0 37,1 Side 4

170 Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -1 af 33 Erfaringsopsamling fra pilotundersøgelsen på Amager Hvidovre Hospital Den løbende patienttilfredshedsmåling 1

171 Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -2 af Konklusion 2. Faktuel status 3. Resumé 4. Indsamling af svar 5. Den IT-tekniske løsning med ipads og Wi-Fi/Sim-kort 6. Implementering af patienttilfredshedsmålingen 7. De fem spørgsmål i patienttilfredshedsmålingen 8. Anvendelse af data til driftsmålsstyring 9. Metode 2

172 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -3 af 33 Konklusion 3

173 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -4 af 33 Hvad er forudsætningerne for en vellykket implementering og drift? Styregruppe Velfungerende internetforbindelse Support til ipads Tid til at sætte især ældre patienter ind i betjening af ipads Tovholderfunktion for implementeringen på hospitalsniveau og afdelings/ afsnitsniveau Selvbestemmelse på de to lokale spørgsmål Klar opgavefordeling på afdelinger/afsnit ift. at opfordre patienter til at svare 4

174 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -5 af 33 Faktuel status 5

175 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -6 af 33 Status på pilottesten af patienttilfredshedsmålingen 14 afdelinger/61 afsnit indgår i patienttilfredshedsmålingen Der indsamles svar på 13 afdelinger/55 afsnit 1 afdeling/16 afsnit er endnu ikke kommet i gang med indsamling af svar Der er registreret besvarelser i perioden 19. februar 6. maj Indkomne svar seneste uge (30/4-6/5): 319 Indkomne svar april: Indkomne svar marts: 514 Der bliver benyttet 86 ipads (heraf 71 i stander/væghængte og 15 løse ipads) 19 på wi-fi 67 på sim-kort Nogle afdelinger indgår ikke i patienttilfredshedsmålingen, fordi de ikke afslutter patienter Faktuel status 6

176 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -7 af 33 Organisering af pilottesten Styregruppe: Direktionsmedlem, chef for udviklingsafdeling, hospitalsansvarlig, afdelingschef fra stamafdeling, leder fra Teknik og drift samt leder og projektansvarlig fra EEB Hospitalsansvarlig: Tovholder på projektet på hospitalsniveau. I pilottesten har der undervejs været udskiftning på denne funktion Afdelingsansvarlig: Tovholder på projektet på afdelingsniveau Afsnitsansvarlig: Tovholder på afsnitsniveau Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse har varetaget projektledelsen 7

177 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -8 af 33 Redskaber til og informationsmateriale om patienttilfredshedsmålingen I pilottesten er der udarbejdet og testet følgende redskaber og informationsmateriale: Survey-platform, hvor de enkelte afsnit selv kan vælge lokale spørgsmål og trække resultater. Spørgsmålskatalog med 100 mulige lokale spørgsmål. Intranetside med vejledninger og quick-guide til måling og målingsredskaber. Undervisningskoncept med introduktion til måling og målingsredskaber. Visuel identitet herunder plakat, standerplakat, film til info-skærme samt logo. Faktuel status 8

178 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -9 af 33 Afsnittene kan vælge mellem forskellige metoder til dataindsamling ipads i stander/væghængt Løse ipads Postkort med QR-kode, så patienterne kan svare på egen mobil eller derhjemme på PC Via afdelingens hjemmeside Faktuel status 9

179 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -10 af 33 Resumé 10

180 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -11 af 33 Resume Konceptet for den løbende patienttilfredshedsmåling har overordnet set vist sig at være velegnet som metode til indsamling af løbende feedback fra patienterne til brug for driftsmålstyring. Der har været tekniske udfordringer relateret til visning af spørgeskemaet på ipads. Der er fundet en løsning ultimo april Løsningen bliver testet på afsnittene i maj Lokale valgfrie spørgsmål øger det lokale ejerskab til undersøgelsen. Geriatriske patienter har svært ved at læse skriftstørrelsen og betjene ipad en og har derfor brug for assistance fra personalet/pårørende for at svare. Der er flere konkurrerende lokale målinger af patienttilfredshed, der kan have betydning for patienternes motivation for at svare og personalets motivation for at implementere patienttilfredshedsmålingen. Resumé 11

181 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -12 af 33 Resume (fortsat) Det er vigtigt for en vellykket implementering, at: Der er en styregruppe, der er forankret i hospitalets direktion. Der er en tydelig implementeringsplan med opfølgning fra den hospitalsansvarlige. Der er en lokal tovholder på afdelingsog/eller afsnitsniveau for at sikre den lokale implementering og formidling af information til den resterende personalegruppe. Tovholdere på hospitals-, afdelingsog afsnitsniveau kender deres roller og opgaver for at sikre ejerskab og implementering. Afdelingsledelserne er informeret for at sikre ledelsesmæssig opbakning og understøtte implementering. Der er en support funktion, som tovholdere kan kontakte ved tekniske udfordringer med ipads. Der etableres en procedure/arbejdsgang for hvem i personalegruppen, der skal opfordre patienterne til at svare. Det er vores vurdering, at der kommer flere svar ind, når personalet opfordrer patienterne til at svare. 12

182 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -13 af 33 Indsamling af svar 13

183 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -14 af 33 Udlevering af postkort Udlevering af postkort med koder anvendes kun på få afdelinger. Koderne på postkort indeholder både tal og bogstaver, og er derfor besværlige at indtaste især for ældre patienter, hvilket betyder, at nogle patienter opgiver at svare. Postkort indeholder en QR-kode, så patienter har mulighed for at udfylde spørgeskemaet via deres smartphone. Flere yngre patienter vil gerne svare, efter de er kommet hjem. Personalet skal informere om denne mulighed. Indsamling af svar 14

184 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -15 af 33 Hvad er vigtigt for at indsamle svar? Det giver flere svar, når personalet opfordrer patienterne til at svare, da patienterne ikke selv får øje på standeren og svarer. Det kan evt. minimere opgaven for personalet, hvis undersøgelsen synliggøres mere fx ved at benytte nudging-metoder for at få patienterne til at svare. På nogle afsnit er det tilfældigt, om patienterne bliver informeret om muligheden for at svare fordi: Afsnittet har ikke en fast procedure for, hvem i personalegruppen, der informerer patienterne. Personalet glemmer at informere patienterne. Der er modstand mod patienttilfredshedsmålingen blandt personalet. Indsamling af svar 15

185 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -16 af 33 For at forebygge modstand fra personalet er det vigtigt, at: Personalet er informeret om undersøgelsen Pilottesten viser, at de afdelingsansvarliges udpegning og information af afsnitsansvarlige og personale med patientkontakt er sket for sent. Afsnittene fortsat selv kan vælge lokale spørgsmål Teknologien fungerer I pilottesten har der været tekniske problemer med ipads og internetadgang, der kører på SIM-kort Blandt nogle afdelingsog afsnitsansvarlige er der en teknologiforskrækkelse og en oplevelse af, at opgaver relateret til ipads ikke er en sygeplejerskefaglig opgave. Patienttilfredshedsmålingens sammenhæng med driftsmålsstyring og tavlemøder er tydelig for personalet Der tages højde for evt. konkurrence mellem målinger af patienttilfredshed Nogle afdelinger har i forvejen lokale målinger af patienttilfredshed, hvilket betyder, at patienterne skal besvare flere spørgeskemaer. Personalet på afdelinger, der i forvejen måler patienttilfredshed, oplever ikke patienttilfredshedsmålingen som nødvendig. Supplere patienttilfredshedsmålingen med andre metoder for at uddybe resultaterne (fx fokusgrupper eller feedbackmøder), så de kan anvendes til lokale kvalitetsforbedringer Indsamling af svar 16

186 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -17 af 33 Hvad synes patienterne om patienttilfredshedsmålingen? Mange af de patienter, vi har talt med er glade for muligheden for at give feedback og synes, patienttilfredshedsmålingen er vigtig. Nogle patienter svarer primært, når personalet opfordrer dem til det, og der er kun få patienter, der svarer, hvis personalet ikke gør dem opmærksomme på muligheden. Nogle patienter oplever, at der er for mange spørgeskemaundersøgelser og har ikke lyst til at svare. Skriftstørrelsen på ipad en er for lille for en del af de ældre patienter. Muligheden for en større skrift er ved at blive testet. Geriatriske patienter har svært ved at betjene ipad en og har derfor brug for assistance fra personalet/pårørende for at svare. Hvad synes patienterne? 17

187 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -18 af 33 Den IT-tekniske løsning med ipads og Wi-Fi/Sim-kort 18

188 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -19 af 33 ipads og internetforbindelse Det vigtigt med en stabilt internetforbindelse for at sikre, at patienterne oplever, at ipads fungerer uden latenstid. De afdelingsog afsnitsansvarlige oplever, at tekniske udfordringer er en ressourcekrævende opgave. Det er derfor vigtigt at afklare, hvilke opgaver de skal varetage og udvælge afdelingsog afsnitsansvarlige efter dette. En stor del af de tekniske udfordringer er p.t. løst, og derfor vil ressourcetrækket blive mindre fremover. Personalet ønsker, at der på hvert hospital er adgang til hurtig it-support, så personalet kan ringe, hvis de oplever problemer ift. driften af ipads. Den IT-tekniske løsning med ipads og Wi-Fi/Sim-kort 19

189 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -20 af 33 Implementering af patienttilfredshedsmålingen 20

190 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -21 af 33 For at understøtte implementeringen, er det vigtigt At der nedsættes en styregruppe på hospitalet med repræsentanter fra direktionen, afdelinger, teknik og drift, kommunikation, CIMT, evt. udviklingsafdeling samt EEB, der sikrer projektets løbende fremdrift. At der er tovholdere på afdelingsog afsnitsniveau (afhængig af afdelingens størrelse), der kan skabe lokalt ejerskab til undersøgelsen og fungere som kontaktpersoner opadtil i organisationen. At afdelingsledelsen er involveret og tager ansvar for implementeringen for at støtte den lokale afdelingsansvarlige. At tovholdere på afdelingsog afsnitsniveau bliver ordentligt forberedt på, hvad deres funktion indeholder, herunder hvor meget tid de skal bruge på teknisk support. At tovholdere på afdelingsog afsnitsniveau bliver informeret om patienttilfredshedsundersøgelsen, oplært i brugen af ipads og brugerfladen Results på undervisningssceancer. At involvere alle relevante interessenter i, hvor standeren skal placeres på det enkelte afsnit (hensyn til brand, arkitektur, sengetransport, el mm.) Implementering af patienttilfredshedsmålingen 21

191 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -22 af 33 De fem spørgsmål i patienttilfredshedsmålingen 22

192 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -23 af 33 Disse spørgsmål har indgået i pilottesten Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedr. din behandling/undersøgelse? Var personalet venligt og imødekommende? Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens forløb fra du ankom til du blev udskrevet?/er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb? Derudover har afsnittene valgt to lokale spørgsmål fra et katalog med validerede spørgsmål De fem spørgsmål 23

193 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -24 af 33 Resultater af de regionale spørgsmål i pilottesten(13. maj) Gav personalet dig mulighed for at deltage i beslutninger vedr. din behandling/undersøgelse? De fem spørgsmål 24

194 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -25 af 33 Resultater af de regionale spørgsmål i pilottesten(13. maj) Var personalet venligt og imødekommende? De fem spørgsmål 25

195 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -26 af 33 Resultater af de regionale spørgsmål i pilottesten(13. maj) Er du alt i alt tilfreds med indlæggelsens forløb fra du ankom til du blev udskrevet?/er du alt i alt tilfreds med besøgets forløb? De fem spørgsmål 26

196 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -27 af 33 Opmærksomhedspunkter vedr. spørgsmål De lokale selvvalgte spørgsmål på afsnitsniveau giver ejerskab og mindsker modstand blandt personalet. Der er bekymring blandt personalet om, hvorvidt data bliver anvendelige til at lave forbedringer lokalt, fordi de ikke afdækker årsager. Der er behov for at udvikle flere selvvalgte spørgsmål, som er tilpasset de enkelte afdelingers behov. P.t. kan afsnittene vælges ud fra et spørgsmålskatalog med 100 spørgsmål. Der er behov for at spørgsmålene oversættes, da flere afsnit har patienter, der ikke kan dansk. Spørgsmålet om, hvorvidt patienten havde mulighed for at deltage i beslutninger, volder problemer i forløb, hvor deltagelse i beslutninger ikke er mulig. I disse tilfælde oplever patienterne spørgsmålet som forvirrende eller irrelevant og de besvarer det både positivt, negativt og neutralt samt med ved ikke og ikke relevant. De fem spørgsmål 27

197 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -28 af 33 Anvendelse af data til driftsmålstyring 28

198 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -29 af 33 Data fra patienttilfredshedmålingen i driftsmålsstyring Udtræk af resultater Forbedringer i praksis Evt. afdækning af årsager via feedbackmøder eller fokusgruppeinterview Anvendelse af data til driftmålstyring 29

199 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -30 af 33 Lokal anvendelse af data Det er vigtigt, at personalet har viden om, hvordan data fra patienttilfredshedsmålingen spiller ind i driftsmålsstyring og tavlemøder. Pilottesten viser, at de lokale tovholdere på afdelingsog afsnitsniveau oplever, at brugerfladen, hvor de vælger lokale spørgsmål og trækker rapporter med patienternes svar, er let at betjene. Anvendelse af data til driftmålstyring 30

200 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -31 af 33 Metode 31

201 Region Hovedstaden Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -32 af 33 Metode for erfaringsopsamlingen Erfaringsopsamlingen bygger på: 32 interviews med patienter, der har besvaret spørgeskemaet. Observation på 15 afsnit fordelt på 9 afdelinger. 13 besvarede spørgeskemaer fra tovholdere på afsnits- og afdelingsniveau, der har deltaget i undervisning. 3 workshops med personale fra 9 afdelinger. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelses noter fra undervisning, løbende intern opsamling og feedback. Erfaringsopsamlingen dækker ikke: Alle patientgruppers erfaringer med betjening af ipad, skriftstørrelse og besvarelse af spørgeskemaet. Hvad en evt. skævhed i de indsamlede data (på alder, afdeling osv.) vil betyde for kvaliteten af data. Hvordan de indsamlede data bliver brugt. Få afdelinger har p.t. anvendt data på møder, fx kvalitetsrådsmøder. Patienternes oplevelse af muligheden for at svare derhjemme. Metode 32

202 Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 1 - Side -33 af 33 33

203 Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 2 - Side -1 af 3 Bilag 2: Spørgsmålskatalog - valgfrie spørgsmål til den løbende patienttilfredshedsmåling Afsnittene har haft mulighed for at vælge to lokale spørgsmål fra et katalog af validerede spørgsmål. Svarskalaen er den samme for alle spørgsmål og går fra "I meget høj grad" til "slet ikke" med mulighed for at krydse af i "ved ikke" eller "ikke relevant". Et enkelt spørgsmål omkring ventetid har dog en anden svarskala (bemærkning om dette ved spørgsmålet herunder). Nedenstående spørgsmål er tilpasset sengeafsnit og henviser således til patientens indlæggelse. Når spørgsmålene bruges på ambulatorier ændres formuleringen, så der i stedet refereres til patientens besøg. Blev du informeret om den videre plan for dit forløb eksempelvis i forhold til opfølgning og genoptræning? Blev du informeret om, hvilke symptomer du skulle være opmærksom på efter din udskrivelse? Blev du informeret om, hvor du kunne henvende dig med spørgsmål om din sygdom/tilstand og behandling efter din udskrivelse? Blev du under indlæggelsen løbende informeret om resultaterne af din behandling/undersøgelse? Fik du information om virkninger og bivirkninger ved den medicin, du fik, mens du var indlagt? Fik du information om virkninger og bivirkninger ved ny medicin, du skulle tage efter din udskrivelse? Fik du svar, på de spørgsmål du stillede, mens du var indlagt? Blev du ved ankomsten informeret om, hvad der skulle foregå ved starten af din indlæggelse? Stemte de informationer, du fik fra forskelligt personale på afdelingen overens? Var den mundtlige information du fik under indlæggelsen forståelig? Var du inden din indlæggelse blevet informeret om, hvad der skulle ske under din indlæggelse? Blev du ved modtagelsen informeret om, hvornår du kunne forvente at blive undersøgt? Blev du informeret om årsagen til ventetid? Blev du tilstrækkeligt informeret om udviklingen i ventetiden, fra du ankom, til du blev undersøgt? Blev du løbende informeret om, hvad der skulle foregå? Er du tilfreds med den behandling, som du modtog for din sygdom/tilstand? Er du tilfreds med den pleje, som du modtog? Fik du dækket dit behov for mad og drikke? Fik du dækket dit behov for personlig hygiejne? Fik du dækket dit behov for smertelindring? Gav personalet (efter dit samtykke) dine pårørende mulighed for at deltage i beslutninger om din undersøgelse/behandling? Havde du mulighed for at tale med en læge om din behandling, når du havde behov for det? Hvis du ikke havde behov for at tale med en læge, skal du svare ikke relevant. Havde du mulighed for at tale med personalet om din pleje, når du havde behov for det? Havde du samtaler med personalet om, hvordan du bedst håndterer din sygdom/tilstand? Havde personalet på afsnittet tid til dig? Havde personalet sat sig ind i dit sygdomsforløb ved samtaler om din sygdom/tilstand? Oplevede du, at én eller flere person(er) havde et særligt ansvar for dit forløb, fra du blev indlagt, til du blev udskrevet? l hvilket omfang var du selv med til at træffe beslutninger om din behandling og/eller pleje? 1

204 Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 2 - Side -2 af 3 Er det dit indtryk, at afsnittet og den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje/sundhedsplejerske samarbejder om dit forløb? Passede afsnittets åbningstider til dine behov? Spurgte personalet ind til dine egne erfaringer med din sygdom/tilstand? Var der mulighed for at tale med en relevant sundhedsfaglig person om din undersøgelse/ behandling? Var der rent i afdelingens lokaler? Var der tydelig skiltning til afsnittet på hospitalet? Var personalet forberedt på din ankomst til afsnittet? Følte du dig velkommen, da du ankom? Var der mulighed for adspredelse i venteværelset (fx se TV, læse blade, legetøj til børn, Wi-Fi)? Lyttede personalet til din beskrivelse af din sygdom/skade? Var der adgang til mad og drikke (fx i venteværelse eller automat)? Blev din sygdom/skade behandlet på en måde, så du er tryg ved at skulle hjem? Blev der vist hensyn til din blufærdighed under indlæggelsen? Oplevede du din indlæggelse som et effektivt forløb? Var der mulighed for at få en parkeringsplads i nærheden af afsnittet? Var der tilstrækkelig adgang til drikkevarer i nærhed af venteværelset? Var det muligt at have pårørende på besøg, når du ønskede det? Var din overflytning mellem forskellige afdelinger godt tilrettelagt? Var personalet opmærksom på at sikre, at der blev taget hånd om praktiske forhold for dig derhjemme? Var der en positiv stemning blandt personalet på afsnittet? Blev du ved ankomsten informeret om, hvad der skulle foregå? Har du spist de mellemmåltider, du er blevet tilbudt under din indlæggelse (fx en bolle med ost, en yoghurt/koldskål, et stykke kage eller frugt)? Oplevede du, at personalet på afdelingen brugte de informationer, der blev givet i telefonen til 1813? Følte du dig velkommen, da du blev modtaget på afsnittet? Fik du den hjælp, du havde brug for til at kunne amme eller give modermælkserstatning til dit barn, mens du var på hospitalet? Er du i tvivl om noget vedrørende amning eller ernæring af dit barn nu, hvor du skal hjem? Var du tryg ved den rådgivning, du fik, da du ringede til fødeafdelingen, da fødslen gik i gang? Fik du den hjælp, du havde brug for til at kunne pleje dit nyfødte barn, mens du var på hospitalet? Fik du den støtte fra personalet, som du havde behov for under fødslen? Følte du dig tryg ved personalets håndtering af situationen? Oplevede du, at jordemoderen var lydhør over for dine behov under graviditeten? Fik du den information, du havde behov for, forud for det planlagte kejsersnit? Fik du den hjælp, du havde behov for under indlæggelsen? Ved du, hvad du skal være opmærksom på i forhold til dit nyfødte barns trivsel eller mistrivsel, når du kommer hjem (fx gulsot, spise-, urin-, afførings- og sovemønster)? Fik du dækket dit behov for at få hjælp til at spise og drikke under indlæggelsen? Fik du dækket dit behov for at få hjælp til personlig hygiejne under indlæggelsen? Informerede personalet dig om ventetiden ved din modtagelse? Oplevede du, at de planer, der blev lagt for dit undersøgelses-/behandlingsforløb, blev overholdt? 2

205 Punkt nr Erfaringsopsamling på pilot på løbende patienttilfredshedsmåling, valg af fælles regionale spørgsmål Bilag 2 - Side -3 af 3 Fik du en tilfredsstillende dialog med lægerne om dine symptomer og/eller din sygdom? Fik du en tilfredsstillende dialog med sygeplejerskerne om dine symptomer og/eller din sygdom? Oplevede du, at plejepersonalet var lydhør over for dine behov? Oplevede du, at afsnittets sygeplejersker var kompetente? Oplevede du, at afsnittets læger var kompetente? Informerede personalet dig om ventetiden, fra du skulle møde, til du blev kaldt ind? Vurderer du, efter dit forløb på afdelingen, at du har kendskab til dine muligheder for at få hjælp til livsstilsændringer (fx motion, ernæring, rygning og alkohol)? Oplevede du, at der opstod unødig ventetid på undersøgelser eller behandlinger, der forlængede dit ophold på hospitalet? Oplevede du, at vigtige samtaler foregik i fortrolige rammer? Er du tilfreds med den rådgivning du fik? Er du tryg ved at skulle hjem fra hospitalet? Tog personalet hånd om fejlen/fejlene, efter den/de blev opdaget? Er du tilfreds med ventefaciliteterne på afsnittet? Er du tilfreds med afsnittets lokaler (undersøgelsesrum, venteværelse, toilet m.v.)? Er du tilfreds med indretningen af venteværelset? Er du tilfreds med modtagelsen på afsnittet? Er du tilfreds med den mundtlige information, du fik mens du var indlagt? Er du tilfreds med maden på hospitalet? Var der plads til, at du kunne have din familie/dine venner på besøg på afsnittet? Var personalet godt forberedt til planlagte samtaler? Fik du information om dagligdagen og reglerne på afsnittet (fx afsnittets husorden)? Har personalet informeret dig om, hvordan din livsstil kan påvirke din sygdom (fx kost, motion, alkohol eller rygning)? Har personalet talt med dig om, hvorfor du er indlagt? Har personalet givet sig tid til at lytte til dig? Var det informationsmateriale, du fik om din sygdom/behandling, forståeligt? Var det informationsmateriale, du fik om din sygdom/behandling, relevant? Har du modtaget den information, som du har behov for i forhold til din behandling/undersøgelse? Er du tilfreds med det informationsmateriale, du fik (fx skriftligt materiale, pjecer, film, dvd)? Var plejepersonalet lydhørt over for dine behov? Har du modtaget tilstrækkeligt informationsmateriale om din sygdom og/eller behandling (fx skriftligt materiale, pjecer, film, dvd)? Var der ventetid, fra du skulle møde, til du blev kaldt ind/henvist til en seng? (anden svarskala) Hvis du kom for sent, skal du svare ikke relevant". Tog personalet hensyn til dine behov ved planlægningen af din udskrivelse? Fik du dækket dit behov for fysisk aktivitet under indlæggelsen? Var der tilstrækkelig med ro til hvile og søvn? 3

206 Punkt nr Status og erfaringer med de nye Socialtilsyn Bilag 1 - Side -1 af 1 BILAG 1 OVERSIGT OVER TILSYNSBESØG PÅ TILBUD I DSV Tilbud Regodkendelse Driftsorienteret tilsyn Uanmeldt tilsyn Status Røde Kors 28/ /08 14 Afventer godkendelse Herberg for Kvinder Svendebjerggård 22/9 14 Afventer godkendelse Misbrugscentret 03/ /11 14 Afventer godkendelse Solvang 22/10 14 Afventer godkendelse 3Kløveren 15/09 14 Godkendt Nødebogård 06/02 15 Godkendt med vilkår (se sagsfremstilling) Geelsgårdskolen 28/11 14 Godkendt Sølager 24/ / /05 14 Godkendt Hulegården 06/02 15 Godkendt Blindecenter 28/ /09 14 Godkendt Bredegaard Jonstrupvang 15/ / /03 15 Godkendt Lyngdal 01/ /03 14 Godkendt Kamager 11/09 14 Godkendt med vilkår (se sagsfremstilling) Rønnegård 11/12 14 Afventer godkendelse Solgaven 15/12 14 Afventer godkendelse Skovvænget 26/11 14 Afventer godkendelse Lunden Februar Afventer godkendelse Orion 12/11 14 Afventer godkendelse

207 Punkt nr Status og erfaringer med de nye Socialtilsyn Bilag 2 - Side -1 af 12 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for tilbud

208 Punkt nr Status og erfaringer med de nye Socialtilsyn Bilag 2 - Side -2 af 12 Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i sociale tilbud ved godkendelse og ved driftsorienteret tilsyn. Kvalitetsmodellen er et dialogredskab, som skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet. Kvaliteten af et tilbud skal være kendetegnet ved, i hvor høj grad formålet med indsatsen jf. serviceloven realiseres og bidrager til, at borgerne trives. Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn. Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kriterierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i tilbuddene. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet, som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis. Enkelte indikatorer gælder alene specifikke tilbud, f.eks. tilbud til børn og unge. Disse indikatorer supplerer de øvrige indikatorer. Begrebet borgere bruges som samlet betegnelse for alle de forskellige målgrupper, der opholder sig i tilbud, der er omfattet af socialtilsynet, herunder børn og unge. Kvalitetsvurdering Vurderingen af et tilbuds kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til tilbuddets karakter og målgruppe. Kriterierne og indikatorerne under hvert tema angiver forhold, som socialtilsynet skal bedømme kvaliteten i tilbuddet ud fra. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har fornøden kvalitet. Socialtilsynet kan inddrage andre forhold i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaet. Socialtilsynet skal ved godkendelse foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen, og skal løbende kunne stå inde for, at tilbuddet har den fornødne kvalitet i forhold til alle temaer, men fastlægger selv efter en konkret vurdering i 2

209 Punkt nr Status og erfaringer med de nye Socialtilsyn Bilag 2 - Side -3 af 12 forhold til det enkelte tilbud, hvornår og hvor tit tilbuddet skal bedømmes i forhold til de enkelte indikatorer. Ved godkendelse skal socialtilsynet tage stilling til, om det er sandsynligt, at tilbuddet vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen. Ved det driftsorienterede tilsyn skal socialtilsynet vurdere, om kvaliteten i tilbuddet i praksis er tilstrækkelig, og om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt. Der anvendes forskellige systematikker for, hvordan indikatorer og kriterier bedømmes ved henholdsvis godkendelse og det driftsorienterede tilsyn. Bedømmelse af kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier ved godkendelse Ved godkendelse skal socialtilsynet bedømme tilbuddets forudsætninger for og forventede evne til at opfylde indikatorer og kriterier. Socialtilsynet skal foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen. For hver indikator bedømmes et af følgende: 1) Tilbuddet forventes at kunne opfylde indikatoren 0) Tilbuddet forventes ikke at kunne opfylde indikatoren Scoringen af indikatorerne giver grundlag for bedømmelse af kriterierne og derudfra en samlet skriftlig bedømmelse indenfor hvert tema. Bedømmelsen indgår i den samlede vurdering af, hvorvidt tilbuddet forventes at kunne levere fornøden kvalitet. Samlet vurdering af kvaliteten ved godkendelse Bedømmelsen af indikatorer og kriterier understøtter socialtilsynets samlede vurdering af, om det er sandsynligt, at tilbuddet vil kunne levere den fornødne kvalitet i indsatsen inden for temaerne. I den samlede vurdering kan socialtilsynet inddrage yderligere forhold, der kan være relevante inden for de enkelte temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier. Den samlede vurdering beskrives kvalitativt og vil være understøttet af den kvantitative scoring. Der er ingen automatik i, hvilke følger eventuelt lav opfyldelse på enkelte områder skal have, ligesom der ikke er fastsat en grænseværdi for fornøden kvalitet. 3

210 Punkt nr Status og erfaringer med de nye Socialtilsyn Bilag 2 - Side -4 af 12 Kvalitetsvurderingen på temaniveau offentliggøres på Tilbudsportalen, hvis tilbuddet godkendes. Bedømmelse af kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier ved driftsorienteret tilsyn Ved det driftsorienterede tilsyn skal eksisterende praksis og konkrete resultater for borgerne indgå i bedømmelsen af kvaliteten i tilbuddet. Socialtilsynet skal foretage en bedømmelse af alle indikatorer i kvalitetsmodellen. Indikatorerne bedømmes efter følgende skala: 5) I meget høj grad opfyldt 4) I høj grad opfyldt 3) I middel grad opfyldt 2) I lav grad opfyldt 1) I meget lav grad opfyldt Bedømmelsen af indikatorerne giver grundlag for bedømmelse af kriterierne og resulterer i en samlet, skriftlig bedømmelse for hvert tema. Hver indikator gives samtidig en værdi (score). Ud fra den værdi, som indikatorerne er givet, udregnes der automatisk en samlet værdi for opfyldelsesgraden for henholdsvis hvert kriterium og hvert tema. Værdien udregnes som et gennemsnit af henholdsvis indikatorernes og kriteriernes værdier. Det samlede resultat af denne kvantitative bedømmelse udtrykkes grafisk i form af et spindelvæv. Kvalitetsbedømmelsen indgår i den samlede vurdering af, hvorvidt tilbuddet har fornøden kvalitet. Samlet vurdering af kvaliteten ved driftsorienteret tilsyn Såvel den kvalitative som den kvantitative bedømmelse føder ind til og understøtter socialtilsynets samlede vurdering af, om tilbuddet har fornøden kvalitet. 4

211 Punkt nr Status og erfaringer med de nye Socialtilsyn Bilag 2 - Side -5 af 12 I den samlede vurdering kan socialtilsynet inddrage yderligere forhold, der kan være relevante inden for de enkelte temaer, men som ikke er indeholdt i kvalitetsmodellens indikatorer og kriterier. Den samlede vurdering foretages skriftligt på temaniveau og offentliggøres på Tilbudsportalen. Spindelvævet offentliggøres ikke på Tilbudsportalen. Det giver overblik over kvalitetsbedømmelsen indenfor hvert tema, og bruges i dialogen med tilbuddet eller plejefamilien om at fastholde og udvikle kvaliteten fremadrettet. Temaer, kriterier og indikatorer beskrives nærmere i det følgende. Tema: Uddannelse og beskæftigelse Et centralt mål med den sociale indsats er, at borgerne i videst muligt omfang inkluderes i samfundslivet. Uddannelse og /eller beskæftigelse er et væsentligt aspekt heri. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet med udgangspunkt i de mål, der er for de enkelte borgere, og under hensyn til borgernes behov og forudsætninger stimulerer borgernes udvikling og læring med henblik på at understøtte paratheden og mulighederne for uddannelse og/eller beskæftigelse for borgerne, herunder at tilbuddet i forhold til børn og unge understøtter, at de får en god skolegang socialt og fagligt. Desuden er det vigtigt, at tilbuddet forpligter sig i de samarbejdsrelationer, der er nødvendige for at understøtte, at målene for borgernes uddannelse og/eller beskæftigelse opnås. Kriterium 1: Tilbuddet støtter borgerne i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse Indikator 1.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete mål for borgernes skolegang, uddannelse eller beskæftigelse, og der følges op herpå Indikator 1.b: Borgerne er i undervisningstilbud, uddannelse, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, eller dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud Gælder kun børn og unge: 5

212 Punkt nr Status og erfaringer med de nye Socialtilsyn Bilag 2 - Side -6 af 12 Indikator 1. c: Børnene/ de unge i tilbuddet i den undervisningspligtige alder opfylder undervisningspligten ved at gennemføre et grundskoletilbud med undervisning fra børnehaveklasse til 9. klasse. Indikator 1.d: Børnene/de unge i tilbuddet har et stabilt fremmøde i deres undervisningstilbud, uddannelsestilbud eller beskæftigelse. Medfølgende børn på voksentilbud er i dag- eller undervisningstilbud. Tema: Selvstændighed og relationer Et mål med den sociale indsats er at understøtte, at borgerne i så høj grad som muligt indgår i sociale relationer og lever et selvstændigt liv i overensstemmelse med egne ønsker og behov. Et væsentligt led heri er, at tilbuddet medvirker til, at borgerne sikres mulighed for personlig udvikling og aktiv deltagelse i sociale aktiviteter og fællesskaber, og at borgerne opnår de sociale kompetencer, som deltagelse i aktiviteter og sociale relationer og netværk kræver. Det er væsentligt, at tilbuddets indsats og aktiviteter er rettet imod dette mål, og at det afspejles i aktiviteter i dagligdagen, i personalets adfærd, i de metoder, der anvendes, og afspejles i tilbuddets åbenhed mod og involvering i og af det omkringliggende lokal- og civilsamfund. Det er ligeledes centralt for borgernes selvstændighed og relationer, at tilbuddet understøtter borgernes kontakt til og samvær med familie og netværk. Kriterium 2: Tilbuddet styrker borgernes sociale kompetencer og selvstændighed Indikator 2.a: Tilbuddet opstiller i samarbejde med borgerne konkrete, individuelle mål for borgernes sociale kompetencer og selvstændighed, og der følges op herpå. Indikator 2.b: Borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund. Indikator 2.c: Borgerne har med udgangspunkt i deres ønsker og behov herfor kontakt til og samvær med deres familie og netværk i dagligdagen. 6

213 Punkt nr Status og erfaringer med de nye Socialtilsyn Bilag 2 - Side -7 af 12 Gælder kun børn og unge: Indikator 2.d: Børnene/de unge deltager i fritidsaktiviteter uden for tilbuddet. Indikator 2.e: Børnene/de unge har venskaber uden for tilbuddet. Indikator 2.f: Børnene/de unge har mindst en fortrolig voksen. Tema: Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metode medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de mål, som i samarbejde med borgerne er sat for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. Tilbuddet skal som væsentlige overordnede elementer af kvaliteten respektere og sikre borgernes medinddragelse, medbestemmelse og indflydelse vedrørende beslutninger om dem selv samt hverdagen i tilbuddet. Tilbuddet skal understøtte borgernes fysiske og mentale sundhed samt forebygge magtanvendelser og overgreb. Kriterium 3: Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Indikator 3.a: Tilbuddet anvender faglige tilgange og metoder, der er relevante i forhold til tilbuddets målsætning og målgruppe. Indikator 3.b: Tilbuddet dokumenterer resultater med udgangspunkt i konkrete, klare mål for borgene til løbende brug for egen læring og forbedring af indsatsen Indikator 3.c: Tilbuddet kan dokumentere positive resultater i forhold til opfyldelsen af de mål, de visiterende kommuner har opstillet for borgernes ophold. 7

214 Punkt nr Status og erfaringer med de nye Socialtilsyn Bilag 2 - Side -8 af 12 Kriterium 4: Tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet Indikator 4.a: Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. Indikator 4.b: Borgerne har indflydelse på beslutninger vedrørende sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker og behov Kriterium 5: Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Indikator 5 a: Borgerne trives i tilbuddet. Indikator 5.b: Borgeren har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante sundhedsydelser. Indikator 5.c: Tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus på forhold, som har betydning for borgernes fysiske og mentale sundhed. Kriterium 6: Tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser Indikator 6.a: Tilbuddets pædagogiske indsats sikrer, at magtanvendelser så vidt muligt undgås. Indikator 6.b: Tilbuddet dokumenterer og følger op på eventuelle magtanvendelser med henblik på løbende læring og forbedring af indsatsen. Kriterium 7: Tilbuddet forebygger overgreb Indikator 7.a: Tilbuddets pædagogiske indsats understøtter, at der ikke forekommer overgreb i tilbuddet. Indikator 7.b: Tilbuddets beredskab i forhold til at forebygge overgreb er tilpasset målgruppen og er kendt af medarbejderne. 8

215 Punkt nr Status og erfaringer med de nye Socialtilsyn Bilag 2 - Side -9 af 12 Tema: Organisation og ledelse En væsentlig forudsætning for kvaliteten af sociale tilbud er en hensigtsmæssig organisering og en kompetent og ansvarlig ledelse. En ledelse, der driver tilbuddet fagligt og økonomisk forsvarligt, og som både sætter rammerne for tilbuddets strategiske udvikling og varetager den daglige ledelse. Kriterium 8: Tilbuddet har en faglig kompetent ledelse Indikator 8.a: Ledelsen har relevante kompetencer i forhold til at lede tilbuddet. Indikator 8.b:Tilbuddet benytter sig af ekstern faglig supervision eller anden form for sparring for ledelse og medarbejdere. Gælder kun for tilbud med en bestyrelse: Indikator 8.c: Tilbuddet har en kompetent og aktiv bestyrelse. Kriterium 9: Tilbuddets daglige drift varetages kompetent Indikator 9.a: Borgerne har i forhold til deres behov tilstrækkelig kontakt til personale med relevante kompetencer. Indikator 9.b: Personalegennemstrømningen på tilbuddet er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. Indikator 9.c: Sygefraværet blandt medarbejderne er ikke på højere niveau end sammenlignelige arbejdspladser. Tema: Kompetencer Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at tilbuddets medarbejdere har de kompetencer, det vil sige uddannelse, erfaring eller viden, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målsætninger og målgruppe, de metoder tilbuddet anvender samt borgernes aktuelle behov. Herunder skal børn og unge sikres en tryg hverdag og opvækst med nære og stabile relationer. 9

216 Punkt nr Status og erfaringer med de nye Socialtilsyn Bilag 2 - Side -10 af 12 Udover tilbuddets aktuelle kompetenceniveau er det vigtigt, at tilbuddet har et strategisk fokus på, hvordan de nødvendige kompetencer sikres på såvel kort som langt sigt, samt hvordan eventuelle specialistkompetencer kan tilvejebringes. Det er et vigtigt aspekt af kvaliteten af et tilbud, at medarbejderne på en etisk måde forholder sig til og handler i forhold til borgerne. Herunder at medarbejderne møder borgerne med respekt for den enkeltes behov og forudsætninger samt har fokus på borgernes retssikkerhed. Kriterium 10: Tilbuddets medarbejdere besidder relevante kompetencer i forhold til målgruppens behov og tilbuddets metoder Indikator 10.a: Medarbejdergruppen har samlet set relevant uddannelse, opdateret viden og erfaring med målgruppen og tilbuddets metoder. Indikator 10.b: Det er afspejlet i medarbejdernes samspil med borgerne, at medarbejderne har relevante kompetencer. Tema: Økonomi Det er afgørende, at tilbuddene har en bæredygtig økonomi, da det har store konsekvenser for beboerne i døgntilbud, hvis tilbuddet må lukke af økonomiske grunde, fordi det kan betyde, at borgerne må flytte. Samtidig er det afgørende, at tilbuddet har økonomiske forudsætninger for fortløbende at kunne udvikle sig, og at der er sammenhæng mellem tilbuddets kvalitet og den fastsatte takst. Det skal derfor sikres, at der stilles relevante krav til tilbuddets økonomi, herunder med hensyn til gennemsigtighed i økonomien. Kriterium 11: Tilbuddet er økonomisk bæredygtigt Indikator 11.a: Tilbuddets revisor har ikke anført forbehold eller væsentlige supplerende oplysninger i erklæringen til tilbuddets regnskab og årsrapport. Indikator 11.b: Der er et rimeligt forhold mellem tilbuddets forventede omsætning på den ene side og planlagte investeringer og dækningsgrad på den anden side, jf. tilbuddets budget. 10

217 Punkt nr Status og erfaringer med de nye Socialtilsyn Bilag 2 - Side -11 af 12 Gælder kun private tilbud Indikator 11.c: Tilbuddets soliditetsgrad (nøgletal) er rimelig set i forhold til tilbuddets alder og specialiseringsgrad. Kriterium 12: Tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og tilbuddets målgruppe Indikator 12.a: Tilbuddets budget afspejler tilbuddets målgruppe, metoder samt tilbuddets planer for faglig udvikling og større ændringer Kriterium 13: Tilbuddets økonomi er gennemskuelig for socialtilsynet og for de visiterende kommuner Indikator 13a: Tilbuddets økonomiske nøgletal, som fremgår af tilbuddets årsrapport, er i overensstemmelse med regnskabet. Gælder kun private koncerner Indikator 13.b: Pengestrømmene mellem en koncerns enkelte virksomheder kan følges i budget og regnskab. Tema: Fysiske rammer De fysiske rammer udgør en central del af et tilbud, både som ramme om borgernes liv og som ramme om den indsats, der finder sted. Det er derfor væsentligt, at tilbuddets omgivelser, udformning, indretning, faciliteter og stand er velegnede samt hensigtsmæssige i forhold til tilbuddets målgruppe samt understøtter indsatsens formål og indhold. Det er vigtigt, at de fysiske rammer inde og ude tilgodeser borgernes behov, interesser og rettigheder blandt andet i forhold til at sikre borgernes trivsel, ret til privatliv, udfoldelsesmuligheder og mulighed for at opretholde sociale netværk. Kriterium 14: Tilbuddets fysiske rammer understøtter borgernes udvikling og trivsel Indikator 14.a: Borgerne trives med de fysiske rammer. 11

Vis mere