Nr. 3. maj/juni årg.

Transkript

1 Nr. 3. maj/juni årg. 1

2 Redaktionelt: Ansvarshavende redaktør: Kirsten Schmidt. Deadline for næste nr. af Orø Kirkeblad juli/august 2016 er onsdag d. 1. juni. Alle blomsterfotos i dette nr.: Kristian Krøger Kampen om troen I påsken og ugen efter kørte Ateistisk Selskab en kampagne bla. på busserne i Århus, hvor de opfordrede folk til at melde sig ud af Folkekirken. Går man ind på foreningens hjemmeside, så kan man også ved få tryk på et link melde sig ud af Folkekirken - udmeldt på fem minutter, som de skriver. Jeg kan more mig lidt over dem, men det er da udtryk for en helt 2 igennem dårlig opførsel, et brud på alle spilleregler. Det svarer til, at Socialdemokratiet havde en knap på hjemmesiden, hvor man kunne melde sig ud af Venstre. Man har godt nok meget lidt at byde ind med, hvis man kun plæderer for, at folk skal meldes ud af de andres forening. De fleste foreninger gør noget for selv at skaffe medlemmer. Til gengæld må Ateistisk Selskabs hjælpende hånd dække over et eller andet, jeg ved ikke hvad, for det er ti gange lettere at melde sig ud af folkekirken ved at sende en mail til sin sognepræst eller kordegn end ved at bruge Ateistisk selskabs link. I første omgang var deres link så mangelfuldt, at vi rent faktisk ikke kunne udmelde folk på baggrund af det, men efter at adskillige sognepræster (deriblandt mig) har taget diskussionen op med dem på deres facebookside, har de fået mere styr på reglerne. Til gengæld har de måtte skrive så mange tilføjelser til deres udmeldelses-service, så det at læse dem alene overskrider de 5 minutter, som de hævder, at det tager at melde sig ud. Jeg har virkelig ikke respekt for Ateistisk Selskab. Men jeg har

3 meget respekt for ateister som sådan. Dem kender jeg flere af, som jeg holder meget af og jeg møder også ateismen i mig selv. Hvem gør ikke det? Kan vi tro på Gud? Er der en Gud? Hvad med det onde i verden? Hvor er Gud hende i Syrien, på kræftafdelingen, i flygtningebåden i sorgen og smerten? Men søger jeg til ateismen, synes jeg ikke, at jeg får noget klarere svar. Det handler jo bare om, at tilværelsen er fuldstændig menigsløs dybest set. Og der er ikke en gang en Gud at skælde ud på. At forbande. Eller bede til. Der er intet. Du har Intet at takke for dit liv. Og du er dybest set Intet. I kristendommen har Gud ikke lovet os en lidelsesfri verden eller et smertefrit liv. Men han har lovet noget andet. Han har lovet os, at han vil være med os alle dage. Både de gode og solbeskinnede dag. Og de dage, hvor mørket har sænket sig over vores liv. Ja, selv i døden er han. Og her er han livet. Der er også noget ved tilværelsen, som gør, at jeg har svært ved at blive ateist. Salvador Dali Jeg synes, at livet har mening. Jeg synes, at selvom smerte og lidelse hører med til tilværelsen, så er det alligevel værd at leve. Jeg ser det til begravelser i kirken - selv de værste af dem at det kristne budskab har noget at byde ind med, som kan give en trøst eller lindring i selv den største sorg. Ateismen er, at tilværelsen er komplet meningsløs. Dybest set, og vi kunne lige så godt ikke være til som vi kunne være til. Men det kan de jo sagtens sige. Nu render vi jo faktisk rundt på 3

4 denne skøre kugle og ved, at vi er til! Det er svært at tro på Gud men det er godt nok også svært at være ateist. Men på dette gudsforladte sted kom Gud i sin søn Jesus Kristus. Kristendommen er en tro på livet, kærligheden, håbet at der er en mening med tilværelsen. Det er en tro på, at Gud kender os, fordi vi hører ham til. Han er med på en god dag men også på en svær dag. Kristendom handler ikke om at skrue hovedet af. Tværtimod. Vi er skabt med skabende evner. Vi kan få noget fra hånden. Vi kan male de skønneste billeder og bygge kolossale broer over dybe vande. Vi kan sætte mennesker på månen og lave computere så små og intelligente, at det er svært at forstå. Men når det gælder en eneste ting, er vi fuldstændig hjælpeløse. Vi kan ikke selv komme ind i Guds rige. Vi er ateister af natur. Men riget kommer til os. Gud kommer til os. Det gælder alle. Kristendommen er ikke en elitereligion for de særligt religiøse gemytter. Det er heller ikke en afmagtsreligion, 4 der kun appellerer til dem på bunden af samfundet. Den er for voksne, sansende, intelligente mennesker, der søger efter viden og indsigt. Når der står, at vi skal blive som børn for at komme ind i Guds rige, så handler det ikke om, at vi skal være uskyldsrene og nuttede og dermed gode nok til Guds frelse. Men det handler om barnets forhold til far og mor når det er bedst. Vi er børn af Gud!!! Det er ikke slavens forhold, men det er heller ikke det ligeværdige forhold for vi er ikke lig med Gud. Heldigvis. Men vi sættes lige med alle andre mennesker i forhold til Gud. Der er ingen, der er for skyldig, for ikke-troende, for ateistisk, for psykopatisk, for dum, for klog eller for religiøs til at kunne møde evangeliet om Jesus Kristus. Jesus løfter den nedbøjede. Og bøjer den hovmodige. Og gør os alle til mennesker rigtige mennesker i et forhold til Skaberen. Kristendom er at blive sig selv. Og hverken Gud eller ingenting. Det er jo det, der er ateismens svøbe. Her er menneske på en og samme tid både Gud og intet.

5 De hardcore beton-ateister forsøger utrætteligt at bevise, at der ikke er nogen Gud. Men det er jo omsonst, når det handler om tro. Tro er at anse noget for sandt, som man ikke kan bevise. Hvis man kunne bevise det, var det ikke tro, men viden Jeg havde en dejlig oplevelse for nogle år siden, da jeg kørte med en ateistisk taxachauffør. Da han længe havde forsøgt at latterliggøre min tro, uden at få mig op i det røde felt, sagde han disse ord: Når vi ateister er ude, hvor livet gør ondt, og vi ikke kan bunde så beder vi også til Gud. Jeg hoverede ikke, jeg nikkede bare alvorligt, og så tænkte jeg i mit stille sind: Han er Gud for os alle. Også når vi fornægter ham, fornægter han ikke os. Han er der, så snart vi har brug for ham. Kirsten Schmidt Meddelelser midt i det hele Jeg har altid undret mig over meddelelsernes plads under gudstjenesten. De kommer fra prædikestolen lige efter prædiken og kirkebøn. Jeg personligt synes, at det bryder for brutalt med kirkebønnens eftertænksomhed, at vi skal høre om næste uges gudstjeneste, kirkekaffe og at der er dåb efter prædiken (det kan alle se og høre) eller altergang (det er der jo altid) samt at alle er velkomne (var nogen i tvivl?). Mange af mine kollegaer har flyttet meddelelserne til før udgangsbønnen, hvor de falder mere naturligt, men i alterbogen står der, at meddelelserne placeres efter prædiken, så er der en dybere mening? Det var mine overvejelser indtil jeg læste min kloge kollega Jan Grønborgs forklaring på meddelelsernes placering i gudstjenesten. Han skriver bl.a.: 5

6 Foto: Jesper von Staffeldt Når alterbogen vil placere meddelelserne som en reklamepause efter prædiken, har det historiske årsager. Men disse historiske årsager eksisterer ikke mere. Det var nemlig så sent som i min barndom (ikke særlig længe siden, synes jeg) skik og brug, at rigtig mange kirkegængere gik hjem efter salmen efter prædiken. Kun de relativt få, der ville til alters, blev til altergangen. Så sent som omkring 1990 oplevede jeg en pastor emeritus, der som konfirmandlærer sagde til konfirmanderne, at de gerne måtte gå fra gudstjenesten, når prædiken var slut. Men menigheden i gamle dage skulle ikke snydes for to væsentlige momenter i en luthersk gudstjeneste: Oplysning om, hvad der ellers sker i menigheden (meddelelser) - og en velsignelse. Derfor placerede man naturligvis meddelelserne, så menigheden (flertallet af den) fik dem, lige før de gik hjem. Altså efter prædiken. Det er den virkelighed, alter-bogen er skrevet ud fra. For at størstedelen af menigheden ikke skulle gå uvelsignet hjem, placerede man "den apostoliske velsignelse" efter meddelelserne. Så var man klar til, at fårene kunne få deres altergang, mens bukkene kunne gå hjem eller på kro, eller hvad de nu gjorde. Se, det gav jo god mening. Dengang. I vore dage er der vist ingen, der forlader gudstjenesten efter prædiken for at overlade resten til de særligt fromme. Gudstjenesten varer ved indtil efter nadveren, og alle modtager den aronitiske velsignelse som noget af det allersidste. 6

7 De kirkegængere, der stadig er i stand til at undres over underlige skikke, undrer sig over, at de efter meddelelserne pludselig gennes op at stå for at høre præsten sige nogle pæne afskedsord til dem - hvorefter de alligevel ikke tager afsked. Mange præster undrer sig også, ved jeg, men gør naturligvis, som der står skrevet. Så - lad meddelelserne komme, lige inden menigheden går hjem. Det er den oprindelige ide med det, der står i alterbogen. Så det er at vise troskab overfor alterbogens ånd, omend ikke dens bogstav. Fælles kirkebogføring i Holbæk Provsti Fra 1. januar 2016 er personregistrering og kirkebogføring i Orø sogn overtaget af Det fælles Kirkekontor i Holbæk Provsti. Det vil stadig være muligt at få lavet en attest hos den lokale præst, Kirsten Schmidt, efter forudgående aftale. Venlig hilsen Jan Grønborg, emeritus Måske er det bare sådan en præste-ting. Måske er det kun mig, der synes, at det her er vældig vigtigt? Men nu har jeg besluttet, at det skal prøves! Vi har allerede afprøvet siden begyndelsen af april, at kirkesangeren læser meddelelserne op lige inden kirkebønnen. Du er velkommen til at kommentere, om du kan lide det eller ej. Kirsten Schmidt Adressen er: Det fælles Kirkekontor, Holbæk Provsti, Klosterstræde Holbæk, tlf e.mail tic@km.dk Åbningstider: ma fre samt tors Orø Menighedsråd. 7

8 Det ånder himmelsk over støvet. Pilgrimsvandring 2. pinsedag, mandag d. 16. maj kl Gudstjenesten 2. pinsedag, bliver i år en pilgrimsvandring over temaet: forår og Helligånd. Igen er vandringen planlagt i samarbejde med Adventureklanen, og Orø-koret vil deltage i salmesangen under ledelse af Susanne Bram. Forløbet bliver noget lignende dette: 10.00: Gudstjeneste i kirken, andagtsoplæg og salme, ca minutter : Pilgrimsvandring en times tid : Atter i kirken til afslutning og altergang : Suppe og samvær i kirkehuset til ca Desværre kan vi ikke tilgodese alle behov, og selve pilgrimsvandringen er ikke for gangbesværede, men alle er velkomne til blot at deltage i den kirkelige del som altså indebærer ca. en times ventetid. Arrangementet er gratis. Menighedsrådet. 8

9 Åbningstider, Orø Kirke: Orø kirke er åben hver dag mellem kl og 16.00, undtagen mandag. I våbenhuset er forskelligt læsestof om kirken. Du kan også tage et mannakorn og/eller tænde et lys i lysgloben i tårnrummet. Orø Menighedsråd. Indsamlinger i 2016: Menighedsrådet har fastsat indsamlinger indtil december 2016: Jan.-feb.: Menighedsplejen. Mar.-apr.: Folkekirkens Nødhjælp. Maj-juni: Menighedsplejen. Juli-aug.: Frelsens hær. Sept.-okt.: Menighedsplejen. Nov.-dec.: Red barnet. Hvis man ønsker at donere et beløb, kan man også sende pengene direkte til Menighedsrådets Støttekonto: Reg. Nr. 2429, Kontonummer: Hvis du har en god ide til, kvad vi kan bruge menighedsplejen til, kan du skrive det til: Orø Menighedsråd, Att. Menighedsplejen, Bygaden 54B, Orø, 4300 Holbæk eller med e- mail til: mrf@oroekirke.dk. Vi støtter ikke enkeltpersoner eller private husholdninger. Menighedsrådet. 9

10 Kirkens hjemmeside: Orø Kirke kan besøges på internetadressen Man kan også downloade kirkebladet. Webmaster Gogo Næsted, Bygaden 16, Orø. På facebooksiden Orø sogn og kirke kan man følge med i begivenheder i kirken m.m. Menighedsrådet Menighedsrådsmøder Næste menighedsrådsmøder er onsdage d. 11. maj og d. 1. juni kl i Kirkehuset. Menighedsrådsmøderne er åbne for offentligheden. Dagsorden for menighedsrådsmøderne ligger fremme i kirkens våbenhus og på kirkens hjemmeside en uge før. Samtidig vil en udskrift af protokollen være fremlagt i våbenhuset og på hjemmesiden. Menighedsrådet. Kirkekaffe: Der er kirkekaffe søndag d. 5. juni. I juli måned bortfalder kirkekaffen på grund af sommerferie, men begynder igen d. 7. august. 10

11 Sognepræst: Kirsten Schmidt, Bygaden 54A Orø, , Mandag fri. Det fælles Kirkekontor, Holbæk Provsti : Klosterstræde Holbæk Tlf / e.mail tic@km.dk Åbningstider ma fre samt tors Graver: Henriette Oxbøll, , henriette.oxbll@live.dk Mandag og lørdag fri, Menighedsrådsformand: Poul Hurup, , hurup@pc.dk Kirkeværge: Steen Sejer, , sejer66@os.dk Kontaktperson: Jette Porting: , jette@gisinternational.com Øvrige medarbejdere ved Orø Kirke: Organist: Susanne Kammersgaard Kirkesanger: Tine Hagedorn-Olsen Øvrige informationer: Orø Kirkes kontor er lukket om mandagen, idet det er præstens og graverens ugentlige fridag (undtagen i tilfælde af dødsfald) 11

12 16. maj, Pilgrimsvandring med suppe juni, Orø-dag. Folkedanserne giver mini-koncert maj, Pinsedag Trompetspil 16. maj, 2. pinsedag Pilgrimsvandring 22. maj, Trinitatis søndag maj, 1. søndag efter trinitatis juni, 2. søndag efter trinitatis Orø-dag. Folkedansere. 12. juni, 3. søndag e. trinitatis juni, lørdagsdåb juni, 4. søndag e. trinitatis juni, 5. søndag e. trinitatis juli, 6. søndag e. trinitatis Nana Schiøtt Hansen 10. juli, 7. søndag e. trinitatis Kim Sørensen 12