Livet Som Fleksjobber

Transkript

1 Livet Som Fleksjobber Udarbejdet af Lena Boysen & Louise Juel Studienummer ET32122 & ET36135 Studerende ved University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Hold E36. Bachelorprojekt. Modul 14 Afleveringsdato: Vejleder: Lektor Birthe Tranberg Antal anslag:

2 Indholdsfortegnelse Problembaggrund:... 9 Velfærdssamfund:... 9 Fleksjob:... 9 At være en del af fællesskabet Virksomhederne i Danmark: Politiske holdninger om fleksjob Livet med fleksjob: Sammenhæng mellem hverdagsliv og arbejdsliv Ergoterapeutisk relevans: Forforståelse: Det danske samfund Roller Klinisk erfaring og Aktivitetsadaptation: Afgrænsning: Formål: Målgruppe: Problemformulering: Metode: Indsamling af empiri og design af undersøgelse Forskningstype: Videnskabsteori: Undersøgelsesdesign: Induktiv Litteratursøgning og strategi: Søgestrategi: Dataindsamlingsmetode: Udvælgelse af informanter: In og eksklusionskriterier: Inklusionskriterier: Eksklusionskriterier: Udvælgelse og kontakt til informanter: Tilrettelæggelse af forskningsinterview: Valg af forskningsinterview: Interviewguide: Praktisk gennemførelse af interviews:

3 Etiske overvejelser Databearbejdning: Transskribering af interviews: Analysemetode: Systematisk tekstkondensering: De fire trin: Trin 1: Helhedsindtryk - fra vildnis til temaer Trin 2: Meningsbærende enheder - fra temaer til koder Trin 3: Kondensering - fra koder til mening Trin 4. Sammenfatning - fra kondensering til begreb Resultatafsnit: Jobbets påvirkning på kvinderne Tilknytning Oplevet personlighed Fysisk påvirkning Jobbets betydning Planlægning af dagligdagen Hvile Daglige gøremål i hjemmet Rengøring Hjælp Kvindernes fritidsliv Venner & familie Udeliv Hobbyer Ferier Overskuddet til børnene i dagligdagen Positivt Negativt Sammenfatning af resultater Resultat af analyse - nyt begreb: Diskussion: Metodediskussion: Forskningsmetode: Interview: Informanter: Analysemetode:

4 Resultatdiskussion: Nyt begreb Konklusion: Perspektivering: Referenceliste Bøger: Artikler: Webkilder: Bilagsoversigt

5 Resumé: Titel: Livet som fleksjobber - Et kvalitativt projekt om kvinders oplevelser af deres egen dagligdag, når de har et fleksjob på mindre end 12 timer om ugen. Problembaggrund: I 2013 blev der udarbejdet en helt ny reform til førtidspensions- og fleksjobområdet. Den nye reform tilpasses således at fleksjobordningen målrettes og tilskuddet omlægges for at sikre alle borgere, som har en minimal arbejdsevne på grund af funktionsnedsættelse, kan få glæde af og deltage i ordningen. Der er tidligere lavet undersøgelser af disse borgeres arbejdsvilkår og muligheden for at forbedre deres arbejdsevne. Dog findes der ikke publicerede undersøgelser om hvordan denne gruppe af borgere oplever deres egen dagligdag. Ergoterapi kan fremme aktivitetsadaptation for at hjælpe disse borgere, til at udføre deres meningsfulde aktiviteter på en hensigtsmæssig måde. Formål: At undersøge hvordan kvinder der er i fleksjob få timer om ugen, oplever deres egen dagligdag og ud fra resultaterne, danne et nyt begreb som kan bidrage til den ergoterapeutiske praksis på jobcentrene, ved at tilføre ny viden om hvordan kvindernes aktivitetsadaptation er, og hvad der ligger til grund for at den er som den er. Problemformulering: Hvordan oplever kvinder der er i job få timer om ugen deres egen dagligdag? Metode: Et datastyret kvalitativt projekt med en fænomenologisk tilgang til dataindsamlingen og analysen. Empiriske data blev indsamlet via fire ustrukturerede interviews. Databearbejdningen er foretaget efter Kirsti Maleruds tilempning af Amadeo Giorgis fænomenologisk analyse. Resultater: Kvinderne i projektet har individuelle oplevelser af deres egen dagligdag. Der er nogle ligheder som går igen i blandt dem. Blandt andet oplever alle, at det er rart med en tilknytning til en arbejdsplads, hvor de føler sig værdsat. Alle planlægger deres dagligdag, således den fungere for dem. Analysen ledte frem til et nyt begreb prioritetsforståelse som beskriver essensen af, hvordan kvinderne planlægger deres egen dagligdag, for at have energi til at udføre deres aktiviteter. Konklusion: Analyseresultatet viser at kvindernes dagligdag er velfungerende, trods funktionsnedsættelser. De har dog meget individuelle oplevelser og begrundelser for dette. Perspektivering: Det kunne være interessant at påbegynde en ny undersøgelse med et større antal informanter, hvor man kiggede på forskelle mellem kvinder med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, da kun 1 informant i projektet har en psykisk funktionsnedsættelse og skiller sig ud. Søgeord: Fleksjob, women, daily living, kids, experience Antal ord: 375 5

6 Abstract: Titel: Life as a flexjobber -A qualitative project regarding womens experiences of their own everyday life when they have a flexjob less than 12 hours pr. week. Problem background: In 2013 was a new reform established regarding early retirement and the flexjob area. This new reform was adjusted so that all people on a flexjob arrangement would have a focused process and that the subsidy was restructured to ensure all people with minimal working capacity because of a disability. There have been many studies about these peoples working conditions and the possibility to improve their working skills. There is current date no studies about how these people experiences their own everyday life. Occupational therapy can contribute to achieve activity adaption to help these people so they can do meaningful activities in their everyday life. Objectivity: To study how women with a flexjob, working few hours pr. week, experience their own everyday life and from the results, we will form a new word that describes this. The project can contribute with new knowledge to occupational therapy practice at jobcenters and say something about how these womens activity adaption is and why. Problem statement: How do women who are working a few hours pr. week experience their own everyday life? Method: A data-driven qualitative project with a phenomenological approach to data collection and analysis. Data was collected by performing four unstructured interviews. Data processing was performed after Kirsti Malteruds adaptation of Amadeo Giorgi s phenomenological analysis. Results: The women has individual experiences of their own everyday life. There are some similarities among them, for example do all experience being a part of a workplace as nice and everyone is feeling appreciated. They are planning their daily living so it works out for them. The analysis lead us to a new word, priority understanding, that describes the essence of how these women are planning their daily living. Conclusion: The women experience their own everyday life as satisfying, despite their disability but results from the analysis shows that their experiences and reasons are very individual. Perspective: It would be interesting to do another study with a larger number of women to see the difference between having a disability or a mental disability as only one of the women in our project had a mental disability and she stands out among the other women. Keywords: Fleksjob, women, daily living, kids, experience Number of words: 396 6

7 Forord: Dette projekt er vores bachelorprojekt ved uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, fra professionshøjskolen University College Syddanmark (UCSyd) Bachelorprojektet er udarbejdet af ergoterapeutstuderende Lena Boysen og Louise Juel i perioden 4/4-9/ Projektet er et fænomenologisk studie om hvordan kvinder der er i fleksjob få timer om ugen oplever deres egen dagligdag. Projektet henvender sig primært til ergoterapeuter, der arbejder på jobcentre inden for området, dog kan andre faggrupper med interesse for emnet også have glæde af det. Vi vil gerne rette en tak til vores informanter for at have afsat tid til interviews, og for at have været meget åbne omkring deres liv og erfaringer. Ligeledes retter vi en stor tak til Birthe Tranberg, Lektor og intern metodisk vejleder, som har været en stor støtte med hjælp og vejledning undervejs. Esbjerg d Lena Boysen Louise Juel 7

8 Læservejledning: Dette projekt er udformet efter gældende regler fra University College Syddanmark, Ergoterapeutuddannelsen. Forfatterne af dette projekt har et fælles ansvar for udformning og indhold. Alle afsnit er skrevet i fællesskab. Hvert afsnit vil indeholde en kort metatekst, der beskriver hvad afsnittet indeholder. I projektet anvendes benævnelsen informanterne eller kvinderne om de personer der har deltaget i projektet. De er anonymiseret på følgende måde: A, B, C og D. Personfølsomme data indgår ikke i projektet. Dette for at sikre anonymisering af de deltagende informanter. Alle informanterne har givet en skriftlig samtykke til at deltage i projektet. I analyseafsnittet er kodegrupper markeret med hver deres farve, dette for at overskueliggøre processen for læseren. Ligeledes er der ved hvert af de første tre analysetrin indsat skema hvor kodegruppe og subgrupperne fremgår for at gøre processen læservenlig. I analysetrin fire er der indsat et skema, med oplysninger om informanterne, for at skabe overblik over dem. Derudover har vi i resultatafsnittet valgt at udvalgte citater ikke vil fremstå fuldstændig ordret, men være omformuleret til skriftsprog, da det talte sprog kan virke usammenhængende når det kommer ned på skrift og derfor forstyrre læseprocessen. Der er desuden en kodning knyttet til hvert citat i analysedelen, således at læser altid kan gå i bilag og se citatet og sammenhængen. Oversigt over bilag er placeret efter referencelisten. Litteraturhenvisninger er udarbejdet efter Harvardsystemet. I teksten er forfatternavn og år anført i parentes. Referencelisten er opstillet alfabetisk efter forfatter. Vi ønsker alle en god læselyst. Lena Boysen & Louise Juel 8

9 Problembaggrund: Bachelorprojektet er udarbejdet med henblik på at få viden om kvinders subjektive oplevelse af deres egen dagligdag, når de har et fleksjob på mindre end 12 timer om ugen. I dette afsnit præsenteres projektets baggrund, forforståelse, formål, afgrænsning, målgruppe samt valg af problemstilling. Velfærdssamfund: Danmark er et velfærdssamfund hvor staten har etableret et system, der sikre alle borgere i Danmark ret til forsørgelse og trivsel (Juul 2006 kap.2). En velfærdsstat giver borgerne et socialt borgerskab. Det vil sige retten til et minimum af økonomisk levestandard, retten til at nyde samfundets sociale og kulturelle arv, og alle borgere i Danmark har lige civile og politiske rettigheder (denstoredanske.dk). Siden sidste halvdel af 1990'erne er tendensen gået i retning af, at især sociale ydelser orienteres mere mod arbejdsmarkedet, og at socialpolitikken underordnes arbejdsmarkedspolitikken. Dette kan føre til, at man kan nægtes sociale ydelser, hvis man ikke stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet på det offentliges betingelser (denstoredanske.dk, 2014) Ifølge en rapport fra Det Nationale Forskningscenter For Velfærd (SFI) (2015) er en høj deltagelse på arbejdsmarkedet det økonomiske grundlag for vores velfærdssamfund og en forudsætning for at sikre den enkeltes levestandard og livsudfoldelse (SFI, 2015 s 9). Fleksjob: I januar 1998 indføres fleksjobordningen. Indsatsen skal medvirke til at videreudvikle et arbejdsmarked, hvor der er plads til personer, der ikke har en fuld arbejdsevne, men som kan gøre en indsats på fleksible vilkår. Formålet er at give så mange som muligt, med en varig nedsat arbejdsevne, en aktiv tilværelse og desuden begrænse tilgangen til førtidspension (Socialministeriet, 1997). Frem til 2006 er der sket flere tilpasninger af ordningen og i 2013 udarbejdes der en helt ny reform på førtidspensions- og fleksjobområdet, da man kunne se ordningerne ikke virkede som den skulle. Siden år 2000 er der kommet flere end forventet på førtidspension, fleksjob eller ledige som venter på et fleksjob. Unge under 40 år med psykiske 9

10 problemstillinger som endte på førtidspension var stigende. Tilsammen svarer denne gruppe til en ekstraregning på 8,6 milliarder om året. Den gamle fleksjobordning var ikke tilpasset til borgere med en lav arbejdsevne. En væsentlig grund til dette var, at det ikke kunne betale sig økonomisk for arbejdsgiveren at ansætte en person i fleksjob få timer om ugen, da arbejdsgiveren skulle betale mindst en tredjedel af fleksjobberens løn. Medarbejderen skulle altså mindst kunne arbejde 12 timer om ugen, før det kunne betale sig for arbejdsgiveren. Personer, der kunne arbejde mindre end 12 timer, blev derfor holdt ude af ordningen og endte ofte på førtidspension (Regeringen 2010 s.4, 5,15). Den nye reform tilpasses således at fleksjobordningen målrettes og tilskuddet omlægges, for at sikre alle borgere, som har en minimal arbejdsevne, kan få glæde af og deltage i ordningen. Samtidigt sikre den nye ordning at personer med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud. Ændringerne medfører derudover at tilskuddet aftrappes i takt med at lønnen stiger, samtidigt med at der er et økonomisk incitament, idet borgere i fleksjob har mulighed for at øge indtægten, ved at øge antallet af arbejdstimer (SFI 2015, s. 13 ). Unge under 40 år skal fastholdes på arbejdsmarkedet og tilbydes et individuelt ressourceforløb, der tager udgangspunkt i den enkeltes muligheder og behov. Medmindre det er helt åbenlyst, at den enkelte aldrig kommer til at kunne varetage et arbejde (Regeringen 2010 s.4). I følge en undersøgelsen udført af SFI (2015) om borgere i fleksjob efter reformen, er der siden gennemførelsen af reformen på fleksjob- og førtidspensionsområdet, sket en stigning af personer i fleksjob fra ca deltagere i 4. kvartal 2012 til deltagere i 3. kvartal I samme periode er der sket et markant fald i antallet af personer, der får tilkendt førtidspension. Antallet har efter reformen ligget på et gennemsnit på ca pr. Kvartal, mod omkring før reformen. Undersøgelsen viste desuden, at der er opstået en ny gruppe af borgere i fleksjob efter reformen - borgere, der er ansat i fleksjob i op til 10 timer pr. uge. Gruppen udgør 38% af de fleksjobansatte efter reformen, mod 9% før denne reform. Gruppen har dårligere selvvurderet helbred og arbejdsevne end andre fleksjobansatte. Mere end hver fjerde i denne gruppe ville hellere have haft en førtidspension, da de blev visiteret til fleksjob, mod hver ottende blandt de øvrige fleksjobansatte, som har mere end 10 timer om ugen (SFI 2015, s 16 ). Dog viser undersøgelsen at størstedelen af fleksjobansatte trives godt og har en god relation til kollegaer og leder. Flertallet af de fleksjobansatte oplever ligeledes, at de har et arbejde, hvor der er god overensstemmelse mellem arbejdsevne og jobkrav (SFI 2015,s 10). Undersøgelsen viser også at borgere som er i et fleksjob mindre end 10 timer om ugen har en 10

11 lavere uddannelse end beskæftigede i almindelighed (SFI 2015, s. 18). At være en del af fællesskabet. Som tidligere nævnt var et af regeringens ønsker med den nye reform af førtidspensions og fleksjobområdet, at flere skulle have mulighed for at få et aktivt arbejdsliv og dermed blive en del af fællesskabet (Regeringen, 2010) At være en del af fællesskabet, er ifølge Sylvestersen og Sevel (2012) vigtigt, da man grundet stigmatisering kan komme til at føle sig ukvalificeret og mindreværdig i samvær med andre, der har et arbejde. (Sylvestersen & Sevel 2012, kap. 11) Iben Nørup (2014) konkluderer dog i hendes Phd afhandling Arbejde og sygdom - og om at være en del af fællesskabet, at det ikke er mangel på arbejde der ekskludere en fra fællesskabet. Ifølge hendes undersøgelser skyldes kronisk syges sociale eksklusion først og fremmest deres sygdom eller handicap, og ikke en manglende deltagelse på arbejdsmarkedet. Desuden viste undersøgelsen, at deltagelse på arbejdsmarkedet ikke i sig selv afhjælper social eksklusion (Nørup, I. 2014) Virksomhederne i Danmark: Ifølge Erhvervsstyrelsen (U.Å) er der mange virksomheder i Danmark der tager socialt ansvar for deres medarbejdere og for ledige på arbejdsmarkedet, da det har flere fordele. Virksomheder, der er gode til at fastholde medarbejdere, sparer penge på rekruttering. Samtidig bevarer virksomheden viden, kompetencer og erfaring og sender et positivt signal internt og eksternt om, at virksomheden har plads til at rumme medarbejdere, der møder udfordringer. Det styrker både kulturen på arbejdspladsen og virksomhedens omdømme (Erhvervsstyrelsen.dk). Virksomhederne forebygger, at deres medarbejdere nedslides, ved at have et godt arbejdsmiljø og ved at tilrettelægge arbejdet, så der tages højde for eventuelle særlige behov såsom sygdom, stress eller krise. Dette er med til at sikre fastholdelse af medarbejderne (Ibid). Ligeledes er mange virksomheder interesseret i at hjælpe ledige borgere, der står på kanten af arbejdsmarkedet, ved at tage dem i arbejdsprøvning, give dem et job med løntilskud, fleksjob eller et job på ordinære vilkår. Socialt ansvar afføder offentlige støtteordninger til mentorer, løntilskud og så videre og herved bliver bundlinjen i virksomheden ikke berørt. Det er frivilligt for danske virksomheder, om de ønsker at arbejde med socialt ansvar (Ibid). 11

12 Politiske holdninger om fleksjob. Reformen af førtidspension og fleksjob haft barske konsekvenser for nogle af de nedslidte, syge og handicappede, som har det værst. Dette konkluderes i Hvidbog om fleksjob udarbejdet af LO Silkeborg-Favrskov (2014). Faglig sagsbehandler Jytte Laursen, 3F- Silkeborg, som medvirker i hvidbogen, har kendskab til nogle borgere som hver morgen skal tage store mængder smertestillende for at komme i gang med dagen. Hun stiller spørgsmålstegn ved, om det er i orden at sende borgere i fleksjob på helt ned til en time om ugen, da hun ikke mener, at de bliver en del af det kollegiale fællesskab, når de er så få timer på arbejde og mange har så store smerter, at det er en enorm overvindelse for dem overhovedet at komme hen på arbejdspladsen ( LO Silkeborg-Favrskov 2014, s.13). I en redegørelse hvor Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen skal tage stilling til, om der er grænser for hvor lav funktionsevne man skal have, før det ikke giver mening at sende en borger i fleksjob, svarer hun, at det var et centralt formål med reformen af førtidspension og fleksjob, at personer med en meget begrænset arbejdsevne også får mulighed for at få et fleksjob af få timers varighed. Hun mener reglerne understøtter, at man giver personer med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne en chance på arbejdsmarkedet, hvis der er et potentiale for, at deres arbejdsevne kan udvikles. Hun mener ligeledes, at reglerne er klare i forhold til de situationer, hvor der ikke er et potentiale. Her skal der tilkendes førtidspension. Hun mener derfor, der er en god balance, som understøtter, at kommunerne kan finde den rigtige løsning for den enkelte person. (Socialudvalget, 2014) Livet med fleksjob: Frank Salkvist, som er en af de fleksjobbere der har en minimal arbejdsevne, udtaler i en artikel fra Fagbladet 3F, at det ikke giver mening, og at virksomhederne griner ad det, når han søger et job. Et rehabiliteringsteam har vurderet at Frank har en arbejdsevne til et job i 40 minutter om ugen, hvilket ifølge Frank er meningsløst. Han fortæller at han er nødt til at tage piller hver dag for at tage toppen af smerterne. Frank regnede med, at han skulle på førtidspension, men siger om kommunes beslutning, at hvis det er det der skal til, kan det ikke være på en anden måde. Frank Salkvist fik en diskusprolaps ved en arbejdsulykke i 2007 og har siden været plaget af smerter i ryggen (Fagbladet 3F, 2014). Ifølge SFI s (2015) undersøgelse af borgere i fleksjob efter reformen, er hovedparten af borgere med fleksjob under 10 timer om ugen, meget glade for de nye muligheder for at få et 12

13 fleksjob på få timer om ugen (SFI, 2015). I en artikel fra Fyns Amts Avis (2014), som beskriver nogle tiltag Ærø kommune har gjort omkring fleksjob, nævner Anne Madsen, at hun er meget glad for at hun har fået et af disse job. Det betyder meget for hende at holde sig i gang og kunne bidrage til samfundet. Hun fortæller at det er en del af hendes identitet at gå på arbejde, og hun føler at jobbet er hendes livline, da hun kan bevare kontakten til arbejdsmarkedet og dermed har noget at stå op til. Anne Madsen er visiteret til et fleksjob på 6 timer om ugen på grund af en rygskade samt fibromyalgi (Fyns Amts Avis, 2014). Sammenhæng mellem hverdagsliv og arbejdsliv For at have et sundt hverdagsliv, er det vigtigt at der er balance mellem opgaver inden for egenomsorg, øvrige daglige gøremål, fritidsliv og arbejdsliv både i forhold til indhold og omfang, og krav og ressourcer (Jacobsen, Legarth & Sønnichsen 2013, kap. 4). Ifølge SFI s (2006) undersøgelse om børnefamiliers balance mellem familie og arbejdsliv, er 3 ud af 4 kvinder og mænd tilfredse med balancen mellem familie og arbejdsliv. Dog oplever hver 5 mand og kvinde at det er stressende, at få hverdagen til at hænge sammen. Mængden af husarbejde har stor betydning for kvinders balance. Hvis mængden af huslige pligter er omfattende, er der stor sandsynlighed for at kvinder ikke oplever sammenhæng og balance mellem hverdagsliv og arbejdsliv. Mængden af huslige pligter har ikke betydning for mænds balance. (SFI, 2006) Ifølge en undersøgelse, udført af SFI, om arbejdsfordelingen i hjemmet udfører 90 procent af mændene og 97 procent af kvinderne en eller anden form for husholdningsarbejde på en gennemsnitsdag. De aktive mænd bruger 2¾ time om dagen, mens de aktive kvinder bruger 3¾ time om dagen. Der er altså flere kvinder, der laver mad og de bruger længere tid på det end mændene. Det samme gør sig gældende for opvask og afrydning efter maden og tøjvask. Kvinderne fordeler deres huslige arbejde jævnt over ugen og mændene gemmer deres til weekenden. Kvindernes huslige pligter ikke er lige så fleksible som mændenes, men skal klares hver dag og på mere eller mindre faste tidspunkter (SFI, 2003). Ifølge en undersøgelse lavet af The Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD) om ligestillingen i 142 lande, er det også stadig kvinderne der bruger mest tid på børnene i Danmark. De bruger i gennemsnit 35 minutter, hvor mændene bruger 20 minutter om dagen på børnene om dagen (Information, 2015). SFI (2013) har lavet en undersøgelse, hvor de vurderer, at der i Danmark er godt personer i alderen år, som har en fysisk funktionsnedsættelse og vurderer, at de 13

14 har en psykisk funktionsnedsættelse (SFI 2013) af disse var i 2014 visiteret til fleksjob (SFI, 2015). Alligevel er fleksjobberes familieliv og dagligdag i hjemmet er ikke velbeskrevet i den foreløbige forskning. Ergoterapeutisk relevans: Inden for sundhedsvæsenet sker der i disse år et paradigmeskifte, hvor man går fra at se borgeren som en passiv modtager af hjælp, til at se borgeren som en ressource, der skal være en aktiv medspiller i eget liv. Formålet med dette skift er, at borgeren skal forblive selvhjulpen, uafhængig og aktivt deltagende i eget liv så længe som muligt. Dette stemmer overens med det ergoterapeutiske aktivitetsparadigme, hvor man søger gennem aktivitet at få den enkelte borger til at udvikle autonomi, og dermed blive aktiv deltager i eget liv. (Jessen- Winge & Ridderholm 2013, kap. 2). Ergoterapi handler om at gøre det muligt for den enkelte borger at deltage i dagligdagens aktiviteter og i samfundslivet. Ergoterapi kan både være genoptræning af færdigheder i at udføre daglige aktiviteter, men det kan også være hjælp til en hensigtsmæssig planlægning og tilrettelæggelse af aktiviteterne. (Brandt, Madsen & Peoples 2013, kap. 1) Borgere der bliver tilkendt fleksjob har alle fået en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der gør at de ikke kan udføre aktiviteter som før (Beskæftigelsesministeriet). Som følge af dette, er de nødt til at genopbygge aktivitetsidentiteten og -kompetencen (Kielhoefner 2010, kap. 8). Det vil derfor være relevant i forbindelse med den erhvervsrettede rehabilitering på jobcentrene, at indtænke et ergoterapeutisk perspektiv, hvor fokus ligger på aktivitetsadaptationen, for at hjælpe disse borgere til at udføre deres meningsfulde aktiviteter på en hensigtsmæssig måde. (ibid) Artiklen Managing Occupations in Everyday Life To Achieve Adaptation giver en dybere forståelse af, hvordan mennesker med en funktionsnedsættelse klarer daglige aktiviteter, ved at bruge forskellige strategier som er faciliteret af ergoterapeuter. Studiet undersøger blandt andet adaptationsprocesser og evnen til at udøve hverdagsaktiviteter og hvilke strategier der skal til, for at kunne opnå adaptation i forskellige dagligdags aktiviteter. Undersøgelsen konkluderer, at det kan være komplekst at adaptere til hverdagen, når man lever med funktionsnedsættelse og processen kan være meget lang, når man står overfor indgribende ændringer i hverdagen, som gør at man er nødt til at tilpasse sig omgivelserne på ny. Men dette kan lade sig gøre, hvis ergoterapeuter sammen med borgeren identificerer, hvad der er vigtigt for dennes hverdag samt i fællesskab udpeger strategier, således at borgerens evne til 14

15 at lave ændringer i sin egen hverdag styrkes, og personens selvtillid ligeledes styrkes til at håndtere udfordringerne som de kommer (T. Jönsson, Möller & Grimby, 1999). Forforståelse: I dette afsnit beskrives forforståelsen omkring vores problemformulering og om emnet generelt. Ifølge Kristi Malterud (2013) er forforståelsen den rygsæk man bringer med ind i forskningsprojektet, inden selve projektet er påbegyndt. Denne bagage, vi som mennesker bærer rundt på, kan afføde næring og give styrke til projektet. Bagagen kan også have modsat effekt. Den kan forhindre forskeren i, at se de nye ting undervejs. Projektet kommer i stedet til at handle om det man vidste i forvejen, og man er derfor ikke opmærksom på det der sker undervejs i forskningsprocessen (Malterud 2013, kap. 3). Før vi startede med feltarbejdet, var det vigtigt at få identificeret vores udgangsposition som forskere (Ibid). Vi ville klarlægge vores forforståelse og udformede derfor et mindmap til at danne overblik. Mindmappet indeholdt teori, teoretisk referenceramme og oplevede kliniske erfaringer vi havde inden projektets opstart. Det danske samfund Vores forforståelse bunder blandt andet i vores viden om det danske samfund. I Danmark har vi som tidligere nævnt et velfærdssystem, som alle nyder gavn af, og som alle skal bidrage økonomisk til, for at det kan fungere. For at få flere til at deltage på arbejdsmarkedet, blev der som tidligere beskrevet vedtaget en ny reform i 2013, hvor grundprincippet er at alle, også dem med lav funktionsevne, skal deltage i arbejdslivet, og unge under 40 år skal ikke på førtidspension (Regeringen 2010). Ifølge Beskæftigelsesministeriet (U.Å) er et fleksjob et job, hvor der er tages hensyn til at borgerens arbejdsevne er begrænset. Arbejdet tilrettelægges ud fra borgerens behov, så denne skånes og kan klare arbejdsopgaverne. Kommunen kan bevilge fleksjob, når arbejdsevnen er varigt og væsentlig nedsat og alle muligheder for at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, på normale vilkår, er undersøgt (Beskæftigelsesministeriet U.Å). Roller Ud fra vores teoretiske viden omkring roller, ved vi at roller er noget vi har internaliseret og at vi i den forbindelse, opfører os på bestemte måder i rollen som for eksempel arbejdstager, ægtefæller eller forældre. Når man har flere roller, skifter man mellem forskellige identiteter og måder at gøre tingene på (Kielhofner, 2010, kap. 2). Til disse roller forventes nogle bestemte handlinger af omgivelserne. Mennesker med funktionsnedsættelser kan have 15

16 vanskeligheder ved, eller manglende mulighed for, at udfører aktiviteter og derfor opstår der ofte mange udfordringer ved at indtage bestemte roller (Kielhofner 2010, kap 5). Ud fra ovenstående formoder vi, at en gruppe af fleksjobberne har fået glæde af den nye reform, da det efter indførelse af reformen, er blevet muligt at finde et fleksjob på få timer, så dem der kan arbejde nemmere kan få et job. Omvendt er vores antagelse også at mennesker, som kun kan varetage et arbejde på meget få timer om ugen på grund af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan have svært ved at få hverdagen til at fungere, da man kan have udfordringer med at udfører sine roller som ønsket grundet smerter, træthed og manglende overskud. Klinisk erfaring og Aktivitetsadaptation: Klinisk erfaring fra et praktikforløb på et jobcenter var, at mange som bliver tilkendt fleksjob på få timer om ugen, er glade for at få et job, selv om de dagligt skal forholde sig til smerter eller anden påvirkning fra funktionsnedsættelsen. Igennem uddannelsen fik vi kendskab til begrebet aktivitetsadaptation. Aktivitetsadaptation er den gradvise opbygning af en positiv aktivitetsidentitet og opnåelse af aktivitetskompetence i ens omgivelser gennem livet. Hvis man kommer ud for en funktionsnedsættelse, vil disse blive påvirket i negativ retning, og det vil være nødvendigt med en genopbygning (Kielhoefner 2010, kap. 8). Den kliniske erfaring sammenholdt med ovenstående teori om begrebet aktivitetsadaptation, gav anledning til en undren om, og hvordan, kvinder som er i fleksjob få timer om ugen, formår at genopbygge deres aktivitetsadaptation efter deres funktionsnedsættelse. Afgrænsning: Vi har valgt at sætte fokus på den nye gruppe af fleksjobbere, der er opstået efter reformen af førtids- og fleksjobområdet. Det vil sige dem som får tilkendt et fleksjob på mindre end 12 timer om ugen (Regeringen 2010). Der er tidligere lavet undersøgelser af disse borgeres arbejdsvilkår og muligheden for at forbedre deres arbejdsevne(sfi 2015). Derimod findes der ikke publicerede undersøgelser af, hvordan denne gruppe af borgere oplever deres dagligdag. Som tidligere nævnt, har kvinder mange opgaver og roller i hjemmet (SFI 2003, Information 2015), og derfor har vi valgt at afgrænse opgaven til en undersøgelse af kvinder med hjemmeboende børn, med fokus på disse kvinders subjektive oplevelser af deres dagligdag, for at se hvordan de udfører deres roller og se hvordan deres aktivitetsadaptation er i dagligdagen. 16

17 Formål: Formålet med dette bachelorprojekt er at undersøge hvordan kvinder der er i fleksjob få timer om ugen, oplever deres egen dagligdag og ud fra resultaterne, danne begreber der beskriver essensen af dette. Projektet kan bidrage til den ergoterapeutiske praksis på jobcentrene ved at tilføre ny viden om, hvordan kvindernes aktivitetsadaptation er, og hvad der ligger til grund for, at den er som den er. Målgruppe: Projektet henvender sig hovedsageligt til ergoterapeuter der arbejder med erhvervsrettet rehabilitering på jobcentre. Andre faggrupper, som arbejder med denne målgruppe kan også drage nytte af projektet. Problemformulering: Hvordan oplever kvinder der er i job få timer om ugen deres egen dagligdag? De underlæggende temaer er: Kvindernes oplevelse af at være i job Kvindernes oplevelse af at have hjemmeboende børn Kvindernes oplevelse af dagligdagen i hjemmet Kvindernes oplevelse af dagligdagen uden for hjemmet Metode: Indsamling af empiri og design af undersøgelse I det følgende afsnit præsenteres valg af metode til projektet, samt argumentation for den valgte forskningstype og videnskabsteori. Ligeledes præsenteres dataindsamlingsmetode, udvælgelse af informanter, undersøgelsens design, samt bearbejdningen af indsamlede data via analyse. Sidst i afsnittet beskrives forskningsetiske overvejelser og refleksioner. Forskningstype: Ifølge Thisted (2013) er det projektets overordnede formål, der afgør hvilken forskningstype man vælger, og hvilken slags viden projektet skal bidrage med (Thisted 2013, kap. 5). 17

18 Desuden bør man som forsker have nøje overvejelser omkring hvilken videnskabsteori man vil anvende i sit projekt, da dette er et fundamentalt grundlag for, hvordan man som forsker kan komme tættere på at forstå et empirisk fænomen (Priebe & Landström 2014, kap. 1). Vi valgte at arbejde ud fra den forstående forskning, hvis formål er at forstå de sammenhænge som gør sig gældende i projektet. Den forstående forskningstype søger en dybere forståelse, og forsøger at indhente alle betydningsfulde elementer og meningssammenhænge, som personerne i projektet handler på og oplever individuelt ud fra deres egen livsverden. (Thisted 2013, kap. 5 ). For at vi kunne komme nærmere en forståelse af kvindernes oplevelse af deres egen dagligdag, gjorde vi brug af den forstående forskning, ved at udføre kvalitative ustrukturerede individuelle interviews. Dette for at afdække kvindernes oplevede livsverden med særlig henblik på, hvordan kvinderne oplevede deres egen dagligdag, for derefter at kunne lave en forstående analyse som kan være med til at besvare vores problemstilling (Ibid). Videnskabsteori: Den anvendte videnskabsteori - fænomenologien, stammer fra græsk og betyder læren om fænomenerne. Fænomenologi er en filosofisk retning, der forsøger at beskrive handlinger og begivenheder, sådan som de tager sig ud (Thisted 2013, kap. 3). I fænomenologien ses livsverdenen som det fundamentale i den menneskelige virkelighed (Ibid). Livsverdenen er den konkrete virkelighed vi erfarer og er fortrolige med, når vi tager beslutninger, og som vi i det daglige tager for givet (Jacobsen, Tanggaard & Brinkmann 2015 kap. 11). Det centrale i fænomenologien er at belyse fænomener, sådan som de er i sig selv. Man skal søge at se bort fra stereotyper, ideer og indtryk, man har med sig, og som man normalt tillægger fænomenerne. Man bør aldrig tage for givet, at man ved, hvad andre tænker, føler eller ønsker (Ibid). Når man anvender fænomenologien i forbindelse med den kvalitative forskningsmetode, er det fordi man ønsker at forstå fænomener ud fra informantens eget perspektiv, og fordi man vil beskrive verden som den opleves af informanten. Dette ud fra tanken om, at den vigtige virkelighed er det, mennesker opfatter den som (Ibid). I dette projekt anvendes den fænomenologiske tilgang til dataindsamlingen da formålet var at indsamle data om de subjektive erfaringer og oplevelser kvinder, der er i job få timer om ugen, har af deres egen dagligdag. Vi valgte at gøre brug af den induktive tilgang, for at 18

19 forblive fænomenologiske. Dette betød at teori og forforståelse skulle sættes i parentes, for at vi kunne tage udgangspunkt i informanternes subjektive oplevelser (Malterud 2013 kap. 3). Undersøgelsesdesign: Induktiv Undersøgelsesdesignet en induktiv, bottom-up med en datastyret tilgang da vi går fra de empiriske data, nedenfra og opp for å finne svar (Malterud 2013, s. 175). Dermed er det de empiriske data der levere nye begreber om et fænomen, som endnu ikke er grundigt beskrevet i eksisterende litteratur (Ibid). Når vi som forskere har en induktiv tilgang til undersøgelsen, skal vi studere det specifikke fænomen og tage udgangspunkt i empirien. Derefter skal det beskrives på en måde, så vi ikke medinddrager egne holdninger og meninger, samt den måde vi som mennesker, er vant til at opfatte virkeligheden og have forforståelse for ting og oplevelser, men beskriver fænomenet som undersøgelsen har fundet frem til (Priebe & Landström 2014, kap. 1). I dette projekt er det kvindernes oplevelse af deres egen dagligdag der levere materialet til nye begreber som indtil videre ikke er præcist beskrevet (Malterud 2013, kap.16). Litteratursøgning og strategi: Vi gik i gang med en manuel søgning med henblik på at få mere viden om emnet. Tidligt i den manuelle søgning, erfarede vi at vores emne i litteraturen var begrænset og at emnet Fleksjob er et dansk fænomen. For at sikre en korrekt søgning og relevante emneord bookede vi en bibliotekar på UCSyd Danmark Esbjerg, hvor vi blev guidet til, hvordan vi kunne anvende forskellige søgestrategier og databaser for at finde litteratur som var relevant for vores problemstilling. For at vi kunne finde søge- og emneord som bedst muligt kunne belyse vores problemstilling, blev problemstillingen omformet til søgeord. Vi anvendte usystematisk- og systematisk litteratursøgning samt kædesøgning for at præcisere søgningen så relevante søgeord fremgik i titlen og abstrakt, således vi ville få brugbar litteratur. Søgestrategi: Vi fik anbefalet nogle databaser af bibliotekaren, som var mest brugbare i forhold til vores projekt og problemstilling og på den måde kunne finde videnskabelig artikler, som kunne bekræfte forskning og videnskabelig artikler som var relevante for os (Karlson 2014, kap. 4). Vi anvendte følgende søgestrategi i nedenstående databaser og sørgede for at afgrænse søgningen. 19

20 Anvendte databaser: PubMed, Chinal, OTseeker, eft.dk, Biblioteket.dk, Den danske forskningsbase, SweMed+ Sprog: Dansk, Engelsk, Svensk, Norsk Kilder: Danske eller udenlandske Materiale: Artikler, kap. i bøger, tidsskrifter, Forskningsprojekter Geografi: Afgrænses til Europa og USA Tid: Vi prioriterede nyeste forskning og ellers artikler efter år 2006 Når vi i søgeprocessen fandt relevant litteratur valgte vi at læse abstract for derefter at tage stilling til, om artiklen kunne bruges i forbindelse med projektet og om den skulle læses i fuldtekst. Herefter vurderede vi om artiklen kunne være interessant for projekt, hvis ja, lavede vi i fællesskab en kritisk vurdering af materialet, for at afgøre om vi ville benytte artiklen. Til vurdering anvendte vi Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier (Law et al., 1998) Søgeprofil: Primær emneord 1.søgning Sekundær emneord 1.søgning Primær emneord 2.søgning Sekundær emneord 2.søgning Fleksjob* Fleksjobber* Funktionsnedsættelse* Dagligdag* Dagligdagsaktiviteter* Hverdag* Hverdagsaktiviteter* Funktionsnedsættelse* Aktivitetsadaptation* Kvinder* Mødre* Women* Mums* Disability* Dagligdag* Dagligdagsaktiviteter* Hverdag* Hverdagsaktiviteter* Roller Funktionsnedsættelse* Børn Everydaylife* Daily living* Experience* Activity of daily living. Kids Dataindsamlingsmetode: I følgende afsnit præsenteres dataindsamlingsmetoden. Derudover præsenteres informanterne og de in- og eksklusionskriterier, som lå til grund for udvælgelsen af informanterne. Der 20

21 redegøres ligeledes for valg af forskningsinterview, interviewguide, praktisk gennemførsel af interviews og etiske overvejelser. Udvælgelse af informanter: Projektet er kvalitativt og derfor er det vigtigt at informanterne har forskellige oplevelser og erfaringer, således at fænomenet kan blive beskrevet så grundigt og nuanceret som muligt (Henricson & Billhult 2014, kap. 6). Ifølge Malterud (2013) er de empiriske data et grundlag for, og kilden til at kunne få besvaret problemstillingen (Malterud 2013). I projektet anvendes den strategiske udvælgelsesmetode, hvilket betyder at der udformes relevante in og eksklusionskriterier, således at informanterne kunne give svar på projektets problemstilling (Henricson & Hillhult 2014, kap. 6). Når vi udvælger informanterne strategisk, er det ikke kun for at få besvaret problemstillingen, men også for at sikre resultatets validitet videre frem i opgaven (Malterud 2011, kap. 5 ). Hvis kvinderne har et nuanceret og gennemgående kendskab til det vi undersøger på, vil der være større mulighed for, at de levere nyttige og relevante data til undersøgelsen, når vi skal forstå et fænomen bedre, samt når vi skal udvikle nye begreber til dette forskningsområde (Malterud 2013, kap. 5). In og eksklusionskriterier: Der blev udformet in- og eksklusionskriterier for at finde de informanter der bedst kunne besvare problemformuleringen. Projektet blev afgrænset til kun at omhandle kvinder i den før omtalte nye gruppe af borgere som er kommet i fleksjob, efter førtids- og fleksjobreformen i 2013 (SFI 2015, s. 13). Det vil sige kvinder som er i fleksjob mindre end 12 timer om ugen. Ud over dette var det vigtigt at kvinderne er, og har været i job de sidste tre måneder, og derved er godt integreret i jobbet, så der opnås den mest optimale beskrivelse af kvindernes oplevelser af deres dagligdag, da de har dem i klar erindring. Vi har ligeledes valgt at kvinderne skal være mødre på år med hjemmeboende børn, da undersøgelser viser, at det ofte er dem, der har mest at se til i hjemmet i forhold til børn og husholdning (SFI 2003, Information 2015). Der er ikke lavet eksklusionskriterier i forhold til, om informanterne har fysisk eller psykiske funktionsnedsættelse. Kvinder der var sygemeldte eller på vej mod et nyt forløb, på grund af en progrediering blev fravalgt, da dette vil kunne påvirke deres oplevelse af hverdagen. Ligeledes blev kvinder med kognitive udfald fravalgt, da det blev vurderet, at det ville være svært at lave et 21

22 fænomenologisk interview med denne gruppe. Kvinder med svære funktionsnedsættelser blev også fravalgt, da dette kunne give en afvigelse i forbindelse med den oplevede dagligdag. For at overskueliggøre kriterierne er de opsat i punktform herunder. Inklusionskriterier: Kvinder med hjemmeboende børn år Skal have været i fleksjob mindst 3 måneder Skal være på den nye fleksjobordning Skal have et fleksjob på 12 timer eller derunder om ugen Eksklusionskriterier: Svære funktionsnedsættelser Kognitive udfald Sygemeldte Kvinder med nyt forløb i vente (ressourceforløb, pension eller andet) Udvælgelse og kontakt til informanter: Gennem kontakter fra et tidligere praktikforløb på et jobcenter, har vi telefonisk og på mail fortalt om vores projekt. Vi forklarede hvilket formål projektet havde, hvilke informanter der havde relevans for vores undersøgelse samt in - og eksklusionskriterier. Kontaktpersonerne kontaktede fire mulige informanter for os og efter et accept fra informanterne, fik vi deres kontaktoplysninger. Vi kontaktede de fire informanter telefonisk og præsenterede os selv. Derefter fortalte vi om formålet med undersøgelsen, og spurgte om de havde lyst til at deltage i individuelle interviews. Vi valgte fire informanter til vores undersøgelse da vi ønskede at gennemføre få interviews for derefter, at kunne gennemarbejde analysen, så den blev grundig, detaljeret og nyskabende frem for at udføre interviews, hvor vi vil ende ud med alt for mange data og risikoen for at analysen ikke bliver sammenhængende eller nyskabende (Tanggaard & Brinkmann 2015, s. 32). Desuden var vi underlagt en tidsramme, som betød, at vi ikke kunne nå flere end fire informanter. Tilrettelæggelse af forskningsinterview: Ifølge Kvale & Brinkmann (2015) kræver det god forberedelse at få god kvalitet på sine interviewdata, hvilket vil lette den efterfølgende databehandling (Kvale & Brinkmann 2015, 22

23 kap. 6). For at få problemformuleringen besvaret og sikre en god datamætning, gjorde vi os nogle overvejelser omkring valg af forskningsinterview. Vi undersøgte de forskellige muligheder grundigt og planlagde ud fra dette et hensigtsmæssigt design til vores forskningsinterview, som stemte overens med det valgte fænomenologiske design. Valg af forskningsinterview: Ifølge Tanggaard og Brinkmann (2015) er interview en meget udbredt forskningspraksis når man forsker inden for det humanvidenskabelige og ønsker menneskers egne oplevelser, erfaringer og holdninger (Tanggaard og Brinkmann 2015, kap. 1). Ifølge Thisted (2013) er det kvalitative interview en måde at konstruere mening på. Med det i baghovedet var vi opmærksomme på, både under planlægningen af interviews, samt under udarbejdelse af interviewguiden, at vi arbejdede med fundamentet til de meninger som ville komme til udtryk i vores data (Thisted 2013, kap 8). Den mest almindelige interviewform inden for den fænomenologiske metodologi, er det åbne interview, hvor informanten fortæller sin oplevelse af det aktuelle fænomen (Friberg & Öhlén 2014, kap. 20). Grundet vores forskningsspørgsmål, valgte vi en ustruktureret interviewform, hvor spørgsmålene ikke var fastlagte. For at informanterne skulle give os fyldestgørende og detaljerede beskrivelser af deres dagligdag, benyttede vi åbne og uddybende spørgsmål (ibid). Den ustrukturerede interviewform betød, at designet var åbent og fleksibelt, hvilket er et særkende ved kvalitativ forskning (Thisted 2013, kap. 8). Interviewguide: Det ustrukturerede interview har ofte en eller anden form for struktur i form af nogle åbne spørgsmål eller spørge områder, som forskeren kan støtte sig op af under interviewet. (Danielson 2014, kap. 9) Vi udvalgte fire overordnede spørgeområder til vores interviewguide som var relevante for problemstillingen (Bilag 1). Hensigten med interviewguiden var at sikre, at vi kom omkring alle udvalgte spørge områder uden at blive fastlåste. Den skulle hjælpe intervieweren til at kunne springe imellem de forskellige spørgeområder alt efter interviewets forløb og stadig kunne fokusere på informantens fortælling (Ibid). Herunder ses de overordnede temaer i interviewguiden: Kvindernes oplevelse af at være i job Kvindernes oplevelse af at have hjemmeboende børn Kvindernes oplevelse af dagligdagen i hjemmet Kvindernes oplevelse af dagligdagen uden for hjemmet 23

24 Praktisk gennemførelse af interviews: Grundet manglende erfaring med fænomenologiske interviews, blev det besluttet, at begge forskere var til stede under interviewene. Alle interviews blev udført af den samme interviewer. Til sidst i interviewet havde den anden forsker mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Hensigten med dette var, at undgå afbrydelser og forvirring undervejs. For at teste interviewguiden, temaerne, os selv i rollen som interviewere, og om den forventede tidsramme på 45 minutter var realistisk, udførte vi et pilotinterview med en udvalgt informant fra tidligere nævnte jobcenter, som gerne ville hjælpe. Efterfølgende valgte vi at inddrage pilot-informanten i undersøgelsen, både fordi hun trods vores uerfarenhed som interviewere, var god til at fortælle om temaerne, som var interessante og brugbare for vores undersøgelse. En anden grund var, at det ikke var muligt finde den fjerde informant inden for tidsrammen, og pilot-informanten opfyldte vores inklusionskriterier så det var muligt at benytte hendes data. Pilot-interviewet fandt sted på jobcentret, på et lille kontor informanten havde valgt. Grundet trange pladsforhold, havde vi som interviewere ikke mulighed for øjenkontakt med hinanden, hvilket hæmmede vores indbyrdes kommunikation. Pilot-interviewet gav derfor anledning til at ændre vores placeringen omkring bordet til næste interview. Ligesom spørgeteknikken blev tilrettet omkring de uddybende og opfølgende spørgsmål. Andet interview foregik i et lokale på skolen. Vi sikrede at interviewet kunne foregå uforstyrret og forsøgte at skabe en hyggelig stemning ved at tilbyde the og kaffe. Tredje interview foregik i et mødelokale på jobcenteret og fjerde interview foregik i informantens hjem. Her var vi opmærksomme på vores optræden, da vi kom som gæster. De første minutter af et interview er vigtige, da interviewpersonerne gerne vil have en klar forståelse af intervieweren, inden de begynder at fortælle frit om deres oplevelser (Kvale & Brinkmann 2015, kap.7). Interviewet blev derfor indledt med en briefing, hvor vi præsenterede os selv. Vi forsøgte at skabe en hyggelig og afslappet stemning ved hjælp af smalltalk og ved at vise taknemmelighed for deres hjælp. Herefter udleverede vi et informationsbrev (bilag 2) om interviewets formål, udførsel og anonymiteten i opgaven, som informanten fik lov at læse i fred og ro. Efterfølgende udleverede vi en samtykkeerklæring (bilag 3) og spurgte ind til om der var yderligere spørgsmål omkring interviewet. Til sidst forklaredes vi vores roller i interviewet. Alt dette for at skabe tryghed for informanten (Ibid). Interviewet afsluttedes med en debriefing, hvor der blev spurgt ind til informantens oplevelser omkring interviewet, og om der var opstået nogle spørgsmål undervejs. Hvis nogle af 24

25 informanterne efter interviewet fortalte nogle ting der kunne være interessante for opgaven, spurgte vi ind til om vi måtte bruge det de havde fortalt i opgaven. Etiske overvejelser I dette afsnit præsenteres vores etiske overvejelser og refleksioner, samt grundlaget for de etiske beslutninger der blev taget i forbindelse med projektet. Første kontakt til vores informanter foregik telefonisk, hvor vi præsenterede os selv og fortalte kort om projektet og lod det herefter være op til informanten hvor, og hvornår hun ville mødes, for at sikre interviewet blev på informantens præmisser. Ifølge Malterud (2013) er det vigtigt, at informanterne kan føle sig trygge i forbindelse med anonymitet. Dette skal sikres ved hjælp af en samtykkeerklæring. For at sikre at informanterne kendte projektet godt nok til at tage stilling til om de ville deltage, samt for at sikre en gensidig tillid og respekt, valgte vi at udarbejde et informationsbrev, hvori opgavens formål, hvordan dataindsamlingen ville foregå og deres rettigheder fremgik (Malterud 2013, kap. 19). Inden udførsel af interviews havde vi gjort os nogle etiske overvejelser om vores optræden afhængig af hvor det enkelte interview skulle foregå. Tre interviews foregik uden for skolen på et sted udvalgt af informanten. Her var vi opmærksomme på at vi kom som gæster, og vi kom derfor med en ydmyg tilgang. Vi indledte interviewet med at udtrykke vores glæde over, at de ville deltage og fortsatte med smalltalk for at skabe en god stemning. Herefter fik de udleveret informationsbrev og samtykkeerklæring (Bilag 2 & 3) og fik efterfølgende tid til at læse det uforstyrret. Efterfølgende fulgte vi op på, om informanten forstod det læste og havde spørgsmål til dette. Vi reflekterede over, hvorvidt det havde været mere etisk korrekt at sende informationsbrevet til informanterne, så de kunne læse det i fred og ro derhjemme. Dette var desværre ikke en mulighed grundet tidsrammen. I forbindelse med følsomme emner under interviewet, var vi særligt opmærksomme på at udvise forståelse og anerkendelse. For at vise vores taknemmelighed over informanternes deltagelse, fik de efter endt interview en lille gave som tak for hjælpen. Det sidste interview foregik på skolen. Her havde vi mulighed for at sætte rammerne og sørgede for kaffe og the og afhentning af informant ved hovedindgangen. Gåturen fra hovedindgangen til interviewlokale foregik med smalltalk. Dette for at skabe trygge rammer og tillid forud for interviewet. Resten foregik som ovenstående. I forbindelse med transskriberingen besluttede vi at informanterne ikke skulle gennemlæse dem, selvom dette kunne styrke valideringen. Denne beslutning blev truffet fordi vores transskriberinger var foretaget ordret. Talesprog kan virke usammenhængende og give et indtryk af, at informanten har et lavere intellektuelt funktionsniveau, hvilket kan opleves 25