Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug"

Transkript

1 Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin vil førs prøve a samle rådene op og forklare, hvordan implemeneringen i ADAM kunne ænkes a foregå, sam hvilke forbedringer der kunne ænkes a komme før den endelige version. En esseniel del af den nye srukur er, a de samlede bil- og benzinforbrug kan besemmes som en andel af de samlede privae forbrug eksklusiv boliger. I dee papir vises, a bilsocken fakisk kan forudsiges bedre på baggrund af de samlede privae forbrug eksklusiv boliger, end den indkomsvariabel der idligere har være brug. Hermed er vejen bane for den omsrukurering, der er bleve lag op il. GRH Nøgleord: Biler, benzin, bilsocken, fejlkorrekionsmodel, ransporforbrug Modelgruppepapirer er inerne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan vfre Fndre inden opsillingen af nye modelversioner. De hensilles derfor, a der kun cieres fra modelgruppepapirerne efer afale med Danmarks Saisik.

2 2 1. Indledning Dee papir er de redje papir i en række vedrørende reformuleringen af bil- og benzinforbruge i ADAM. I de førse GRH27105 undersøges om en fejlkorrekionsmodel kan forklare ændringen i de relaive benzin- og bilforbrug ud fra de relaive priser. Konklusionen var, a de ikke umiddelbar kunne lade sig gøre. På daværende idspunk så de ud il, a en alvorlig bris var modelformuleringen. Forbrugerne må anages a eferspørge biler og køre kilomeer og ikke biler og benzin. En årsag il problemerne kunne således være en ikke konsan benzineffekivie. Ande papir GRH21205 viser, a ganske vids har benzineffekivieen ikke være konsan, og daa kan bedre lide den alernaive formulering, men der er sadig knas med residualerne. Probleme ser ud il a skyldes, a indkomselasicieen for biler og benzin ikke er ens. Dee papir vil prøve a samle rådene. Asni 2 vil forklare den nye overordnede srukur for bil- og benzinrelaionerne, mens afsni 3 vil forklare, hvorledes problemerne med hensyn il de relaive benzin- og bilforhold kan ænkes a blive løs. De prakiske empiriske bidrag fra dee papir ligger i afsni 4, hvor de forsøges a esimere bilsocken og hermed bilforbruge med Cp4xhv1, priva forbrug ekslusiv boliger, i sede for Ycb, en sammenvejning af formue og forbrug. Endelig bliver der konkludere i afsni Srukureringen af bil- og benzinforbruge I den nuværende model-version bliver bilforbruge besem udenfor resen af forbrugssyseme påvirke af, Ycb, en sammenvejning af formue og indkoms. De samlede ransporforbrug besemmes i DLU. Forbruge il benzin og kollekiv ranspor besemmes residual efer bilforbruge er frarukke og fordeles via en CES-fejlkorrekionsmodel. E mål med den nye formulering er a få en mere naurlig srukurering. Umiddelbar er foresillingen, a efer boliger er bleve skil fra forbruge skilles de samlede bil- og benzinforbrug fra inden resen af forbruge deles ud vha. DLU. En ulempe ved dee forslag er, a der skal anages svag seperabilie mellem biler/benzin, Cgb, og ande forbrug, Cpxhgb. Endvidere er de nødvendig a reesimere bilrelaionen med Cp4xhv1 i sede for Ycb - for a få en konsisen budgebeingelse. En skise for den valge srukur er vis nedenfor. Esimeres biler direke besemmes Cgb nedefra. Dee er vis på skisen il højre. Cb besemmes ud fra Ch4xh. Herefer besemms de relaive bil/benzin forhold, og herved Cg i en model som den i GRH Cgb besemmes så som en simpel sum, og Cpxhgb besemmes residual. Som alernaiv kan de forsøges, a esimere de samlede benzin/bil-forbrug ud fra den gamle bil-relaion. Eller evenuel fordelingen af Ch4xh ud på Cpxhgb og Cgb i e CES-nes a la den i GRH21205.

3 3 Kollekiv ranspor vil i den nye modelversion ikke være en selvsændig forbrugsgruppe og vil ikke indgå i de samlede ransporforbrug. Skise over ny model: Y Y Cp Cp Ch Ch4xh Ch Ch4xh Cpxhgb Cgb Cpxhgb Cgb DLU Cg Cb DLU Cg Cb 3. Problemer og mulige løsninger ved a dele samle bil- og benzinbudge ud på biler og benzin Som nævn i indledningen er e problem, a de ser ud il, a indkomselasicieerne er forskellige. Dee er ikke e problem på kor sig, men vil på længere sig beyde, a biler vil spise hele budgee, hvilke ikke er en ønskværdig sammenhæng. Som vis i GRH21205 kan de ikke afvises, a indkomselasicieerne på lang sig er ens. Fakisk kan sor se ingen hypoeser vedrørende de lange sig afvises, når førs de korsigede indkomselasicieer bliver frigive. Noge yder på, a de er de korsigede effeker, der dominerer. Løsningen på dee problem vil være a binde de langsigede pris- og indkomselasicieer il rimelige sørrelser. Probleme bliver a finde disse rimelige sørrelser. En mulighed er a age udgangspunk i mikrodaa. En inspiraionskilde il modellering kunne ages fra Bjørner (1997) evenuel Bjørner og Leh-Peersen (2004). Man ville her evenuel også kunne undersøge, hvor biased en aggregere model er i forhold il individdaa ved simulering. Evenuel kunne man fasholde indkomsfordelingen og holde alle husholdningernes indkoms proporional i modellen og hermed udregne bias i en aggregering. Probleme her er a få daa-udræk. På flere punker vil modellen adskille sig fra den give af Bjørner (1997). De bør undersøges om samle forbrug eksklusiv bolig er en lige så god forklarende variabel som disponibel indkoms. Endvidere kan de være en idé a medage usercos og lade udgifer il biler være e valg der afspejler bilens sørrelse/komfor. På denne måde fås o dimensioner af bilvalge.

4 4 En yderligere mulighed er a opsille en fuld VAR-model for bedre a kunne undersøge modellens egenskaber, heribland hvilke indkoms- og priselasicieer der kan bindes osv. Dee er mulig ved a opsille modellen på kvaraler eller måneder. Probleme er a få daa lang nok ilbage i id. De er i GRH21205 vis, a der ikke er sor nok variaion i daa il a få plausible effeker, hvis ikke 1970 erne inkluderes. Denne konklusion vil højs sandsynlig også gælde for daa med højere frekvens. De kan også være ineressan a undersøge en endogen benzineffekivie nærmere, selvom den ren saisisk så ud il a kunne berages som eksogen, jævnfør GRH Besemmelse af bilsocken med priva forbrug eksklusiv boliger som indkomsvariabel Idéel se ønskes de a esimere de samlede benzin- og bilbudge ud af de samlede forbrug eksklusiv boliger og herefer dele de ud på biler og benzin. I dee afsni vil de blive undersøg om bilsocken, som nu forklares af Ycb, kan forklares af cp4xhv1 i sede. I den nuværende model bliver bilsocken besem ved: Y p b, Dlog K = φ1dlog + φ2dlog + β3dd94 p Y, p Y, ø γ log K log K + φ Dlog K + ε ( ) hvor K fkcb er bilsocken, Y = Ycber e sammenveje formue/pris-udryk, py, pcp42 v er prisudryk for forbrugsfunkionen, pb, ucb1 er usercos, d 94 er en dummy for skroningspræmien i 1994 og bilsock give ved: ø Y p b, log K = β0 + β1log + β2log + β3d94 p Y, p Y, λ 1 2 log ( Y / py, ) + β 4 1+ λ 1 (1) ø K er den ønskede De sidse led er en logisisk rend, der giver mulighed for, a indkomselasicieen i en periode kan have være sørre end dens naurlige konsane niveau. Den økonomiske baggrund for a benye denne rend er, som følger. Bilkøbe er e diskre valg, og før folk opnår en vis indkoms, vælger de ikke a have bil. Når folk førs når en vis indkoms vælger de a invesere i en bil. Den indkomsgrænse, hvor folk vælger a invesere i en bil, vil selvfølgelig variere, og nogle vil vælge aldrig a invesere i en bil uanse indkoms. Når den aggregerede indkoms er mege lav, vil sor se ingen købe bil, og selv om indkomsen siger, vil de ikke rykke særlig mange over ærsklen. En mege høj (2)

5 5 aggregere indkoms vil beyde, a sor se alle dem, der poeniel vil købe en bil, har køb en bil, og selv om indkomsen siger, vil de ikke rykke særlig mange over grænsen. For en mellemhøj aggregere indkoms vil der dog være mange, der rykker over grænsen, og indkomselasicieen il bilejerskab vil være høj. Dee er alså e klassisk logisisk mæningsproblem. Hvis dee var hele hisorien ville indkomselasicieen gå mod nul, men dee vil ikke være ilfælde, efersom bilsocken ikke kun udrykker om man ejer en bil, men også hvor dyr en bil 1 man ejer. De forvenes, a folk med bil køber mere bil, når deres indkoms siger. 2 Denne effek forvenes dog ikke a være lige så sor som springe fra ingen bil il en bil. Sluresulae er en bilmodel med en posiiv indkomselasicie selv for en mege høj indkoms, men med en eksra høj indkomselasicie i overgangsperioden fra bil-ejerskabs-ake-off il mæning. Ren eknisk er bidrage fra den logisiske rend 0, når indkomsen er mege lav, og β 4 når indkomsen er mege høj. Værdierne for λ 1 og λ 2 esimeres ikke direke. λ 2 vælges for a få β 1 så æ på 1 som mulig. De saisiske belæg for dee kan diskueres, men alernaive i langsigede fremskrivninger er ikke køn. Hvis den langsigede indkomselasicie for biler i de samlede budge er sørre end en, vil biler il sids udgøre hele budgee og dee er ikke en reel mulighed, så på lang sig må indkomselasicieen på biler være en eller mindre. λ 1 vælges ved grid search for a maksimere ML-værdien. En idé om sørrelsen af λ 1 kan findes ved a age værdien for log ( Y / p Y, ), hvor indkomselasicieen er sørs, hvilke kan ses grafisk ved a ploe log K mod ( Y, ) log Y / p. Førs ønskes de a undersøge, hvordan modellen opfører sig, hvis al bibeholdes og budgevariablen redefineres så Y cp4xhv1 og py, pcp4xhv1. For a få e indryk af indkomselasicieen ploes log K mod log ( Y / p Y, ). De ser ikke ud il a hverken en lineær eller lineær sam logisisk rend vil kunne frembringe nedensående, jf. figur 1, dog er der ikke her age højde for priselasicieen. 1 Eller evenuel, hvor mange biler. 2 Mere bil kan ænkes på som a købe en Mercedes i sede for en Skoda og/eller en bil nummer 2.

6 6 Figur 1. Forhold mellem bilsock og samle forbrug eksklusiv boliger fra 1952 il log(fkcb) log(cp4xhv1/pcp4xhv1) Ved esimaion af modellenover hele daaperioden er de umulig a fie en logisisk rend il daa, hvilke ikke er overraskende figur 1 age i beragning. Figur 2 viser hvor god denne model fier daa, og abel 1 angiver de esimerede paramere. Al i al giver denne model e dårligere fi end den gamle. Figur 2. Bilmodel med cp4xhv1 som indkomsvariabel (sample ) Uden logisisk rend i indkomselasicieen Dlog(fKcb) residualer Forudsag I den gamle model er der kun brug daa fra Ploes log K mod ( Y, ) log Y / p for perioden 1961 og frem fås e noge ande billede, jf. figur 3. Denne sammenhæng kan noge bedre ligne en sammensa lineær og logisisk rend. Probleme skyldes, a alle biler køb før 1947 ikke er inkludere i socken, og a der derfor vil komme e sor cach-up i denne priode. Hovedparen af denne cach-up er dog forekomme allerede inden 1960, men dee er en enydig årsag il kun a benye daa fra efer 1960.

7 7 Figur 3. Forhold mellem bilsock og samle forbrug eksklusiv boliger fra 1961 il log(fkcb) log(cp4xhv1/pcp4xhv1) Esimeres en model fra perioden 1961 il 2000 bliver den logisiske rend særk signifikan og nem a besemme, og modellen giver en mege bedre ilpasning, jf. figur 4. Sammenligne med den gamle model, jf. figur 5, er fie, når cp4xhv1 benyes øjesynlig bedre. Parameeresimaer er angive i abel 1. Tabel 1. Parameeresimaer for bilsockmodel med lagge endogen variabel. Gammel model Ny model 1 Ny model 2 Indkomsvariabel Ycb cp4xhv1 cp4xhv1 Periode β 0 (konsan) ( ) *** ( ) ( ) β 1 (lang indkomselas.) *** ( ) *** ( ) *** ( ) β 2 (lang priselas.) *** ( ) *** ( ) *** ( ) β 3 (dummy) * ( ) * ( ) *** ( ) β 4 (logisisk rend) ( ) NA *** ( ) φ 1 (kor indkomselas.) *** ( ) *** ( ) *** ( ) φ 2 (kor priselas.) (bunde) ( ) ( ) γ (fejlkorrekion) *** ( ) *** ( ) *** ( ) φ 3 (lagge variabel) 0.40 (bunde) * ( ) *** ( ) λ NA λ NA -135 Noe: Sandardafvigelser i parenes. * signifikan på 10% niveau. ** signifikan på 5% niveau. *** signifikan på 1% niveau.

8 8 Sammenlignes parameeresimaerne i abel 1 fås følgende konklusioner. I og med en logisisk rend ikke kan fies ind, når den fulde periode benyes, fås en langsige indkomselasicie forskellig fra 1 ved ny model 1. Denne forskel er yders signifikan, og parameeren ligger ca. 4 sandardafvigelser over. Når bruges som periode og cp4xhv1 som indkomsvariabel fås re pæne egenskaber. Modellen minder mege om den gamle, dog adskiller den sig på 3 punker. Den logisiske rend er særk signifikan, hvilke ikke var ilfælde før. Endvidere er den korsigede indkomselasicie sege beydelig, hvilke indikerer, a bilsocken i højere grad følger priva forbruge end den vægede formue/indkoms-variabel, Ycb. Dee beyder ikke nødvendigvis noge for den overordnede konjunkurfølsomhed, da de o indkomser ikke er direke sammenlignelige. Endelig var de i den gamle model nødvendig a binde φ 3, ellers ville den være sørre end 0,6, hvilke ville give uheldige dynamiske egenskaber ved fremskrivning. Dee er ikke nødvendig med den nye indkomsvariabel. Den laggede endogene variabel er sadig signifikan, men er af lang mindre sørrelsesorden. Al i al må de konkluderes, a den nye model basere på årene fakisk har pænere egenskaber end den gamle, hvilke både undebygges af parameeresimaerne give i abel 1, men også af de fiede værdier vis i figur 4 i forhold il dem fra den gamle model vis i figur 5. Figur 4. Bilmodel med cp4xhv1 som indkomsvariabel og lagge endogen variabel (sample ) Dlog(fKcb) residualer Forudsag

9 9 Figur 5. Gammel bilmodel med Ycb som indkomsvariabel Dlog(fKcb) residualer Forudsag Laggede endogene variable kan give uheldige egenskaber i ilpasningsdynamikken især ved høj persisens. Persisensen er jf. abel 1 ikke umådelig høj, så a inkludere en lagge endogen variabel er muligvis accepabel. Alernaiv kan den forudsage laggede endogene variabel inkluderes ved en såkald rho-konsrukion. Figur 6 viser den forudsage og fakiske bilsock ved denne konsrukion. Konklusionen må være, a de ud fra fie kan være næsen hip som hap om rho-konsrukionen eller en lagge endogen variabel inkluderes. Endelig kan φ 3 bindes il a være 0 dvs. den laggede endogene variabel fjernes. Efersom φ 3 var af forholdsvis beskeden sørrelse, giver de ikke anledning il e væsenlig dårligere fi, jf. figur 7. Dog skal de bemærkes, a φ 3 var signifikan selv på 1 % signifikansniveau. Esimaerne for de øvrige paramere er ikke særlig følsomme overfor om specifikaioner af φ3 -ledde, jf. abel 2. Umiddelbar har rho-konsrukionen flere arakive ræk. Den er nem a forklare; de er blo en AR-proces i fejlledde. Endvidere vil e sød il J-ledde med en rho-konsrukion beyde en gradvis dæmpning, mens en lagge endogen vil have svingninger, der gradvis dør ud. Dog bør en endelig konsrukion vælges på baggrund af J-ledsundersøgelser og muliplikaoreffeker ved en ADAM-kørsel. E problem ved ovensående esimaion er som poinere af Heino Bohn risikoen for simulaniesbias. De er ikke rimelig a berage forbruge eksklusiv bolig som en eksogen variabel, ide denne bliver besem simulan med bilforbruge. En løsning på dee kan være a esimere relaionen med indkoms og formue som insrumen for forbruge eksklusiv bolig.

10 10 Figur 6. Bilmodel med cp4xhv1 som indkomsvariabel og Rho-konsrukion (sample ) Dlog(fKcb) residualer Forudsag Figur 7. Bilmodel med cp4xhv1 som indkomsvariabel uden lagged endogen variabel (sample ) Dlog(fKcb) residualer Forudsag

11 11 Tabel 2. Parameeresimaer for bilsockmodel for perioden og med cp4xhv1 som indkomsvariabel. Lagge endogen Rho-konsrukion Udelad lagge β 0 (konsan) ( ) ( ) ( ) β 1 (lang indkomselas.) *** ( ) *** ( ) *** ( ) β 2 (lang priselas.) *** ( ) *** ( ) *** ( ) β 3 (dummy) *** ( ) ** ( ) ** ( ) β 4 (logisisk rend) *** ( ) *** ( ) *** ( ) φ 1 (kor indkomselas.) *** ( ) *** ( ) *** ( ) φ 2 (kor priselas.) ( ) ( ) ( ) γ (fejlkorrekion) *** ( ) *** ( ) * ( ) φ 3 (lagge variabel) *** ( ) ** ( ) 0 (bunde) λ λ Noe: Sandardafvigelser i parenes. * signifikan på 10% niveau. ** signifikan på 5% niveau. *** signifikan på 1% niveau. 5. Konklusion I papire blev kor skisere en plan for den nye bilmodel. En vigig del af modellen er a besemme budgee il biler og benzin ud af de samlede privae forbrug eksklusiv boliger, cp4xhv1. De blev i dee papir undersøg, om dee er mulig. Den klare konklusion må være, a de er de. Ikke blo er forudsigelserne ved a benye cp4xhv1 bedre end ved a benye den gamle indkosmvariabel Ycb, men de er også mulig a frigive idligere bundne parameeresimaer, sam a opnå mindre persisens og hermed pænere egenskaber under fremskrivninger. Allerede nu er resulae noge, der ligner en funkionel bilmodel. Bilsocken besemmes på baggrund af de samlede privae forbrug. De relaive benzin/bilforbrug besemmes af CES-modellen give i GRH Når både de relaive benzin/bil-forbrug og bilforbruge er besem, burde de være nem a besemme benzinforbruge. Sluelig bliver de samlede benzin- og bilbudge funde ved simpel addiion, og de reserende privae forbrug findes og fordeles via DLU eller ilsvarende udgifssysem. De der mangler for a have en accepabel bil- og benzinmodel, er rimelige paramere i den langsigede relaion for de relaive benzin- og bilforbrug. Endvidere kunne de af ren kosmeiske årsager være rar a esimere de samlede bil- og benzinbudge og dele dee ud i sede for a esimere bilsocken.

12 12 Lieraur Bjørner, Thomas Bue (1997), En økonomisk model for bilejerskab og bilkørsel, Naionaløkonomisk Tidsskrif 135 (1997), p Bjørner, Thomas Bue og Le-Peersen (2004), Dynamic Models of Car Ownership a he Household Level, AKF working paper. Høegh, Grane (2005), Biler og benzin I CES-ness genbesøg, GRH Høegh, Grane (2005), Modellering af benzin- og bilforbruge med benzineffekivie, GRH21205.

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner

Dynamik i effektivitetsudvidede CES-nyttefunktioner Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh. augus 006 Dynamik i effekiviesudvidede CES-nyefunkioner Resumé: I dee papir benyes effekiviesudvidede CES-nyefunkioner il a finde de relaive forbrug

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal

Bilbeholdningen i ADAM på NR-tal Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 4. april 2008 Bilbeholdningen i ADAM på NR-al Resumé: Dee papir foreslår a lade bilbeholdningen i ADAM være lig den officielle bilbeholdning fra Naionalregnskabe.

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Modellering af benzin- og bilforbruget med benzineffektivitet

Modellering af benzin- og bilforbruget med benzineffektivitet Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arejdspapir* Grane Høegh 21. feruar 2005 Modellering af enzin- og ilforruge med enzineffekivie Resumé: I dee papir undersøges eksisensen af en langsige sammenhæng mellem de

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4

Institut for Matematiske Fag Matematisk Modellering 1 UGESEDDEL 4 Insiu for Maemaiske Fag Maemaisk Modellering 1 Aarhus Universie Eva B. Vedel Jensen 12. februar 2008 UGESEDDEL 4 OBS! Øvelseslokale for hold MM4 (Jonas Bæklunds hold) er ændre il Koll. G3 på IMF. Ændringen

Læs mere

Biler og benzin i CES-nests genbesøgt

Biler og benzin i CES-nests genbesøgt Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 27. januar 2005 Biler og benzin i CES-ness genbesøg Resumé: I dee papir undersøges eksisensen af en langsige sammenhæng mellem de relaive benzin/bil-forbrug

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Grane Høegh 9. september 2009 Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger Resumé: Formålet med dette papir er at indføre vækstkorrektionsled i de dynamiske relationer,

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE

Beskrivelse af forskningsprojekt om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Beskrivelse af forskningsprojek om FUNDAMENTALE OG FAKTISKE BOLIGPRISER I DANMARK OG SVERIGE Michael Bergman og Peer Birch Sørensen Økonomisk Insiu, Københavns Universie Okober 202 Projekes baggrund og

Læs mere

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag

Skriftlig prøve Kredsløbsteori Onsdag 3. Juni 2009 kl (2 timer) Løsningsforslag Skriflig prøve Kredsløbseori Onsdag 3. Juni 29 kl. 2.3 4.3 (2 imer) øsningsforslag Opgave : (35 poin) En overføringsfunkion, H(s), har formen: Besem hvilke poler og nulpunker der er indehold i H(s) Tegn

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Dansk pengeefterspørgsel

Dansk pengeefterspørgsel 45 Dansk pengeeferspørgsel 98 Allan Bødskov Andersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I den økonomiske lieraur har pengeeferspørgselsfunkioner ilrukke sig beydelig opmærksomhed. De skyldes

Læs mere

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2.

MAKRO 2 KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER. - uundværlig i frembringelsen af aggregeret output og. 2. KAPITEL 7: GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER MAKRO 2 2. årsprøve Klassisk syn: JORDEN/NATUREN er en produkionsfakor, som er - uundværlig i frembringelsen af aggregere oupu og Forelæsning

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne

Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 10. juli 2012 Et kig på løn-, forbrug-, boligpris- og boligmængde relationernes historiske forklaringsevne Resumé: I dette papir gennemgås

Læs mere

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7

Slides til Makro 2, Forelæsning oktober 2005 Chapter 7 GRÆNSER FOR VÆKST? SOLOW-MODELLEN MED NATURRESSOURCER Slides il Makro 2, Forelæsning 9 31. okober 2005 Chaper 7 Hans Jørgen Whia-Jacobsen Ocober 26, 2005 De klassiske økonomer, Smih, Ricardo, Malhus m.fl.

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Allan Bødskov Andersen og Lars Mayland Nielsen, Økonomisk Afdeling

Allan Bødskov Andersen og Lars Mayland Nielsen, Økonomisk Afdeling 7 Tillidsindikaorer Allan Bødskov Andersen og Lars Mayland Nielsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING Officielle daa for den økonomiske akiviesmæssige udvikling, herunder BNP og des underkomponener, bliver

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

Trykfald over en bed af fliskoks

Trykfald over en bed af fliskoks Danmarks Tekniske Universie Insiu for Energieknik ET -ES 99-01 Trykfald over en bed af fliskoks P Danmarks Tekniske Universie Insiu for Energieknik April 1999 Claus Hindsgaul Ulrik Henriksen Trykab over

Læs mere

Reformulering af lagerrelationen

Reformulering af lagerrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jacob Nørregård Rasmussen 27. april 2009 Reformulering af lagerrelationen Resumé: Vi omformulerer lagerrelationen, hvor et skøn på lagerbeholdningen indgår.

Læs mere

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst

1 Stofskifte og kropsvægt hos pattedyr. 2 Vægtforhold mellem kerne og strå. 3 Priselasticitet. 4 Nedbrydning af organisk materiale. 5 Populationsvækst Oversig Eksempler på hvordan maemaik indgår i undervisningen på LIFE Gymnasielærerdag Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk Sofskife og kropsvæg hos paedyr Vægforhold mellem

Læs mere

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken 6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock April 7, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C niveau, men dengang havde vi ikke

Læs mere

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem.

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Andreas Østergaard Iversen. november Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem. Resumé: Dette papir sammenligner resultaterne fra ARP (DLU forbrugssystem)

Læs mere

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé

N O T A T Lønninger i banksektoren en ny analyse af lønpræmier. Kort resumé N O T A T Lønninger i banksekoren en ny analyse af lønpræmier Kor resumé Konkurrencesyrelsen offenliggør i forbindelse med den årlige konkurrenceredegørelse beregninger på såkalde lønpræmier i danske brancher.

Læs mere

Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004

Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april 2004 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN [UDAST] Arbejdspapir Erik Bjørsted 3. marts 5 Reestimation af sektorpris og faktorefterspørgsel i forsyningssektoren - ADAM, april Resumé: Papiret dokumenterer reestimationen

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet

Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Modellering af den Nordiske spopris på elekricie Speciale Udarbejde af: Randi Krisiansen Oecon. 10. semeser Samfundsøkonomi, Aalborg Universie 2 RANDI KRISTIANSEN STUDIENUMMER 20062862 Tielblad Uddannelse:

Læs mere

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Peter Agger Troelsen 31. oktober 2013 Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning Resumé: Papiret reestimerer ADAMs lønligning og vurderer

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab

Porteføljeteori: Investeringsejendomme i investeringsporteføljen. - Med særligt fokus på investering gennem et kommanditselskab Poreføljeeori: Inveseringsejendomme i inveseringsporeføljen - Med særlig fokus på invesering gennem e kommandiselskab Jonas Frøslev (300041) MSc in Finance Aarhus Universie, Business and Social Sciences

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner

Logaritme-, eksponential- og potensfunktioner Logarime-, eksponenial- og poensfunkioner John Napier (550-67. Peer Haremoës Niels Brock July 27, 200 Indledning Eksponenial- og logarimefunkioner blev indfør på Ma C nivea uden en præcis definiion. Funkionerne

Læs mere

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver

Newtons afkølingslov løst ved hjælp af linjeelementer og integralkurver Newons afkølingslov løs ved hjælp af linjeelemener og inegralkurver Vi så idligere på e eksempel, hvor en kop kakao med emperauren sar afkøles i e lokale med emperauren slu. Vi fik, a emperaurfalde var

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Supplerende dokumentation af boligligningerne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 13. september 2010 Supplerende dokumentation af boligligningerne Resumé: Papiret skal ses som et supplement til den nye Dec09-ADAM dokumentation

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer

Prisfastsættelse af fastforrentede konverterbare realkreditobligationer Copenhagen Business School 2010 Kandidaspeciale Cand.merc.ma Prisfassæelse af fasforrenede konvererbare realkrediobligaioner Vejleder: Niels Rom Aflevering: 28. juli 2010 Forfaere: Mille Lykke Helverskov

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 213 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Juli 213 Side 2 af 132 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2011 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...

Læs mere

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen

Læs mere

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger?

Kan den danske forbrugsudvikling benyttes til at bestemme inflationsforventninger? 59 Kan den danske forbrugsudvikling benyes il a besemme inflaionsforvenninger? Michael Pedersen, Økonomisk Afdeling INFLATIONSFORVENTNINGER Realrenen angiver låneomkosningerne (eller afkase af en placering

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige

Læs mere

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked

Multivariate kointegrationsanalyser - En analyse af risikopræmien på det danske aktiemarked Cand.merc.(ma)-sudie Økonomisk nsiu Kandidaafhandling Mulivariae koinegraionsanalyser - En analyse af risikopræmien på de danske akiemarked Suderende: Louise Wellner Bech flevere: 9. april 9 Vejleder:

Læs mere

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,

Læs mere

Forbrug og selskabernes formue

Forbrug og selskabernes formue Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 5. juli 213 Dan Knudsen Forbrug og selskabernes formue Resumé: Dette papir behandler en af de udfordringer, der er opstået ved at opsætte

Læs mere

Den personlige skattepligtige indkomst

Den personlige skattepligtige indkomst Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Birgitte A. Mathiesen 10. marts 1994 Den personlige skattepligtige indkomst Resumé: Formålet med dette papir er at reestimere relationen for skattepligtig indkomst.

Læs mere

Dommedag nu? T. Døssing, A. D. Jackson og B. Lautrup Niels Bohr Institutet. 23. oktober 1998

Dommedag nu? T. Døssing, A. D. Jackson og B. Lautrup Niels Bohr Institutet. 23. oktober 1998 Dommedag nu? T. Døssing, A. D. Jackson og B. Laurup Niels Bohr Insiue 3. okober 1998 Der har alid være fanaikere, som har men, a dommedag var nær, og for en del år siden kom nogle naurvidenskabelige forskere

Læs mere

Reestimation af husholdningernes varmeforbrug

Reestimation af husholdningernes varmeforbrug Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Thomas Jacobsen 13. marts 26 Reestimation af husholdningernes varmeforbrug Resumé: I dette papir bliver modellen for husholdningens samlede varmeforbrug, opstillet

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2007. Marianne Frank Hansen, Martin Eggert og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2007. Marianne Frank Hansen, Martin Eggert og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 27 Marianne Frank Hansen, Marin Egger og Peer Sephensen December 27 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... Befolkningsfremskrivning 27...

Læs mere

Eksportørgevinst i eksportrelationen

Eksportørgevinst i eksportrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 4. maj 2016 Eksportørgevinst i eksportrelationen Resumé: Nogle muligheder for at inkludere eksportørgevinst i eksportrelationen er undersøgt.

Læs mere

Hvad er en diskret tidsmodel? Diskrete Tidsmodeller. Den generelle formel for eksponentiel vækst. Populationsfordobling

Hvad er en diskret tidsmodel? Diskrete Tidsmodeller. Den generelle formel for eksponentiel vækst. Populationsfordobling Hvad er en diskre idsmodel? Diskree Tidsmodeller Jeppe Revall Frisvad En funkion fra mængden af naurlige al il mængden af reelle al: f : R f (n) = 1 n + 1 n Okober 29 1 8 f(n) = 1/(n + 1) f(n) 6 4 2 1

Læs mere

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud

En-dimensionel model af Spruce Budworm udbrud En-dimensionel model af Sprce dworm dbrd Kenneh Hagde Mandr p Niel sen o g K asper j er ing Søby Jensen, ph.d-sderende ved oskilde Universie i hhv. maemaisk modellering og maemaikkens didakik. Maemaisk

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvantitative metoder 2 Specifikation og dataproblemer 30. april 2007 KM2: F21 1 Program for de to næste forelæsninger Emnet er specifikation og dataproblemer (Wooldridge kap. 9) Fejlleddet kan være korreleret

Læs mere

Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00

Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik Christian Olesen 1. marts 2000 Reestimeret forbrugsfunktion, DEC99 og APR00 Resumé: Papiret reestimerer forbrugsfunktionen på 95-pris databanken (APR00)

Læs mere

Reestimation af makroforbrugsrelationen

Reestimation af makroforbrugsrelationen Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kristian Skriver Sørensen 4. august 2014 Reestimation af makroforbrugsrelationen Resumé: Dette arbejdspapir viser reestimationen af makroforbrugsrelationen

Læs mere

Newton, Einstein og Universets ekspansion

Newton, Einstein og Universets ekspansion Newon, Einsein og Universes ekspansion Bernhard Lind Shisad, Viborg Tekniske ymnasium Friedmann ligningerne beskriver sammenhængen mellem idsudviklingen af Universes udvidelse og densieen af sof og energi.

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Den forbrugsbaserede prisfastsættelsesmodel:

Den forbrugsbaserede prisfastsættelsesmodel: Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Cand.merc.finansiering Kandidaafhandling Vejleder: Tom Engsed Forfaere: Sig Vinher Møller Minh Tuong Den forbrugsbaserede prisfassæelsesmodel: En empirisk sammenligning

Læs mere

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed 1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae

Læs mere

Skitse til et nyt simpelt nestet forbrugssystem

Skitse til et nyt simpelt nestet forbrugssystem Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 10. maj 2007 Skitse til et nyt simpelt nestet forbrugssystem Resumé: I dette papir opstilles en skitse til et nyt forbrugssystem. Først argumenteres

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil?

Hvor meget er det værd at kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Hvor mege er de værd a kunne udskyde sine afdrag, som man vil? Bjarke Jensen Rolf Poulsen 1 Indledning For den almindelig fordrukne og forgældede danske boligejer var 1. okober 2003 en god dag: Billigere

Læs mere

Estimation af ny bilmodel til ADAM

Estimation af ny bilmodel til ADAM Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir[Udkast] Peter Rørmose Jensen og Rasmus Holm Madsen 2. februar 24 Estimation af ny bilmodel til ADAM Resumé: I papiret estimeres bilkøbet med brug af de nye

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

Data og metode til bytteforholdsberegninger

Data og metode til bytteforholdsberegninger d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen

Læs mere

Opdatering af tilstande i afløbssystemer ved brug af on-line målinger.

Opdatering af tilstande i afløbssystemer ved brug af on-line målinger. Opdaering af ilsande i afløbssysemer ved brug af on-line målinger. Juni 1999 Karsen Arnbjerg-Nielsen Insiu for Miljøeknologi Danmarks Tekniske Universie Dee er en nepublikaion, der kan downloades fra hp://www.im.du.dk/publicaions/fullex/1999/im1999-052.pdf

Læs mere