Barns første sygedag inddrages også på Rigshospitalet Effekt af patientundervisning. Lad os tale om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barns første sygedag inddrages også på Rigshospitalet Effekt af patientundervisning. Lad os tale om"

Transkript

1 Dialyse i soveværelset Reportage fra hjemmeplejen i Århus Kommune Danish Journal of Nursing nr Marts årgang Kort nyt Alkoholikere kritiserer behandling Kritik af de fysiske rammer på Århus Sygehus Barns første sygedag inddrages også på Rigshospitalet Fag Effekt af patientundervisning Hyppig håndvask slider Gode råd til at holde huden sund TEMA Lad os tale om sex Kvantespring i sundhedsplejen Børn er aldrig eneansvarlige for deres overvægt

2 yaris.dk Er klassens børnevenlige bil for billig? Ny Yaris Det vil nok være lidt af en tilsnigelse at tale om billige biler her til lands. På den anden side går vi heller ikke med til at kalde Yaris dyr. Du får nemlig ikke bedre sikkerhed, komfort, plads, køreglæde, driftsøkonomi og gensalgsværdi for de kroner*, du betaler for en spritny Yaris. Yaris Natura fås fra kr ekskl. metallak kr og lev.omk. kr Brændstofforbrug v/bl. kørsel 16,7-22,2. Halvårlig grøn ejerafgift kr CO 2 -udslip g/km. Yaris fås også fra kr med fuld sikkerhedspakke og har opnået maksimale 5 stjerner i Euro NCAP. Den viste model kan være med ekstraudstyr.

3 Grethe, 78 år. Tør hud og pensioneret laborant. Er du ved at gå ud af dit gode skind? Fordi huden føles tør, den klør, den prikker, den strammer...

4 Sygeplejersken 6/2007 indhold ARTIKLER 32 Dialyse i soveværelset Hjemmesygeplejersker i Århus Kommune har fået nye opgaver de senere år. Dem har de bl.a. overtaget fra sygehusene. Nu står arbejdsdagen også på dialyse og parenteral ernæring. I arbejdspladsreportagen følger vi sygeplejerske Nina Falsig fra Århus Kommune. 34 Hold huden sund Mange sygeplejersker vasker deres hænder mellem 20 og 40 gange om dagen. Det er hårdt for huden. Hyppig håndvask giver øget risiko for eksem. Hver tredje sygeplejerske har hudproblemer, og de fleste handler om håndeksem. Creme, håndsprit og handsker kan være nogle af løsningerne. Få gode råd til at holde huden sund. 36 Alkoholikere mødes af fordomme Selvom alkoholisme er en kronisk sygdom, får patienter med alkoholisme ofte en alt for ringe behandling eller bliver sågar nægtet hjælp, siger klinisk oversygeplejerske Marianne Gunst Møller. Sygdommen har lav prestige blandt fagfolk, og der mangler viden om behandling for abstinenser. Tema 22 Bryd tabuet tal om sex Mange sygeplejersker har svært ved at tale med patienterne om seksualitet, viser en spørgeskemaundersøgelse. På den ene side mener mere end 80 pct., at det er relevant at tale med patienterne om sex. Samtidig mener halvdelen, at det er tabubelagt. 24 Sygeplejersker forsømmer at tale seksualitet med patienterne Under 1 pct. af de sygeplejersker, der har deltaget i undersøgelsen, taler konsekvent med patienterne om seksualitet. 26 Sæt seksualiteten på din professionelle dagsorden Som sygeplejerske skal du hverken agere sexolog eller gå på kompromis med dine egne grænser for at tale med patienterne. 28 Sygeplejersker gør sig klogere på sex Folk dør ikke af mangel på sex, men det er et basalt behov, mener to sygeplejersker, der er ved at uddanne sig til sexologer. 29 Patienterne har ret til information Palliative patienter og patienter med stærke kroniske smerter har ret til som minimum at blive informeret om eventuelle seksuelle komplikationer i forbindelse med sygdom og medicinering. 22 Sygeplejersken Nr marts Årgang Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K Tlf Fax Art Director Tone Thoresen Layout Sanne Rigtrup Møller/Datagraf Tryk GraphX Distribueret oplag 1. juli juni 2006: ISSN Medlem af Dansk Fagpresse Årsabonnement 1.100,00 kr. + moms Løssalg 50,00 kr. + moms Kontakt Dansk Sygeplejeråd Tlf Annoncesalg Dansk Mediafor-syning Klamsagervej 27, Åbyhøj Tlf Fax Stillingsannoncer Forretningsannoncer Ændring af medlemsoplysninger Kontakt Medlemsregisteret Tlf Udgiver Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads København K Redaktionen forbeholder sig ret til elektronisk lagring og udgivelse af de faglige artikler i tidsskriftet. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger der tilkendegives i artikler og andre indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter. Sygeplejersken redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier, og det er chefredaktøren, der har ansvaret for alt indholdet.

5 indhold Fag 50 Effekt af patientundervisning Undervisning af patienter bør være forankret i en teoretisk ramme. Effekten af præoperativ undervisning af patienter, der får indsat en kunstig hofte, viser, at undervisningen skal være tværfaglig og følges målrettet op under hele indlæggelsen. Desuden skal undervisningens form og indhold være tilrettelagt ud fra patientens self-efficacystyrke, viser en undersøgelse. 56 Børn er aldrig eneansvarlige for deres overvægt Et bachelorprojekt viser, at børn på ingen måde er eneansvarlige for deres overvægt. Sundhedsplejerskens vigtigste værktøj i sundhedsvejledningen af barnet er at inddrage barnets egen oplevelse af overvægt. 62 Kvantespring i sundhedsplejen En evaluering af et projekt fra Helsingør Kommune viser, at det er værdifuldt med en forstærket og kontinuerlig indsats over for familier med sociale og psykiske problemer. Projektet har haft særlig fokus på de svagest stillede gravide og nybagte familier. i hvert nummer 10 Kort nyt 39 Læsernes redaktør 40 Dansk Sygeplejeråd mener 41 Debat 42 Kronik 45 Fagtanker 45 Resuméer 47 Faglig information 60 Testen 65 Agenda 66 Dilemmasvar 69 Anmeldelser 74 Fem faglige minutter 75 Stillingsannoncer 88 Kurser/Møder/Meddelelser Forsiden: Modelfoto: Søren Svendsen

6 34 SYGEPLEJERSKEN 6/2007 HÅNDPLEJE Handsker Brug kun handsker, når det er nødvendigt, dvs. når der er tale om vådt og snavset arbejde og ved risiko for biologisk eller kemisk forurening. Hænderne skal være rene og tørre, der må ikke være sæberester, som kan irritere huden. Brug bomuldshandsker under beskyttelseshandskerne, når du skal bruge handsker i mere end 10 minutter. Er det nødvendigt med latexhandsker frem for handsker af syntetisk gummi, skal det være en type med lavt niveau af allergifremkaldende stoffer. De skal være pudderfri, da pudderet virker udtørrende. Vand og sæbe Håndvask med vand og sæbe er nødvendig, når der er tale om synlig eller våd forurening. Fugt hænder og håndled, før du kommer sæbe på. Fordel sæben overalt på hænderne og håndleddene og bliv ved med at vaske i mindst 15 sekunder. Brug køligt vand frem for varmt til at skylle sæben af. Dup hænderne tørre i et engangshåndklæde. Rør ikke ved vandhanen, men brug evt. et engangshåndklæde. Håndsprit På hud, der er tør og ser ren ud, kan håndvask erstattes af hånddesinfektion. Den skal indeholde ætanol pct. og være tilsat hudplejemiddel. Desinfektionsmidlet fordeles overalt på hver finger, mellem fingre, på håndrygge, håndfladen og omkring håndled. Huden skal være fugtig i mindst 30 sekunder, og du skal gnide, indtil hænderne er tørre. Udtørring. Hyppig håndvask udtørrer huden. Nye anbefalinger er, at man skåner hænderne ved at desinficere med sprit i de tilfælde, hvor vand og sæbe ikke er nødvendigt. AF SUSANNE BLOCH KJELDSEN, JOURNALIST FOTO: MORTEN NILSSON Tør hud på hænderne skal tages alvorligt. Hver tredje sygeplejerske har hudproblemer, og de fleste handler om håndeksem, som er rød, skællende hud, der klør. Årsagen er håndvask og kontakt med hudskadelige stoffer som sæbe og vaskemidler. Mange sygeplejersker vasker hænder mellem 20 og 40 gange om dagen. Har man allerede problemer med huden, er dilemmaet, hvordan man skal skåne sine hænder og samtidig holde dem rene. Nyeste viden er, at det mest skånsomme mod huden er hånddesinfektion med alkohol, som er tilsat hudplejemiddel. I mange tilfælde kan håndvask erstattes af hånddesinfektion. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har gennemført et projekt, der dokumenterer, at håndeksem kan forebygges, når man følger nogle enkle retningslinjer, som først og fremmest handler om rigtig brug af håndsprit. Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed har i de seneste år uddannet hudinstruktører over hele landet, som skal uddanne personalet i at forebygge hudproblemer. Ud over at håndeksem er ubehageligt, kan det også udgøre et hygiejneproblem. Den ru og revnede hud på hænderne er svær at holde ren. Derfor er gode råd til at passe på sin hud også gode råd til at sikre hygiejnen. Læs mere om hvordan du forebygger håndeksem på Creme Vælg en håndcreme med højt fedtindhold før pauser i løbet af arbejdsdagen, og altid før du går hjem fra arbejde. Den skal være fri for parfume, farve og så vidt muligt konserveringsmidler. Når det er koldt, og luftfugtigheden er lav, bliver huden mere tør. 034_hænder_2TT.indd Sec1:34 16/03/07 16:12:45 DE FØRSTE TEGN PÅ EKSEM Huden virker tør. HÅNDPLEJE 35 Det klør, huden bliver rød og begynder at skalle. Små væskefyldte blærer, knopper eller smertefulde revner. Typisk hvor huden er tynd. Selv om eksemet heler, og huden ser sund ud, vil den i flere måneder være mere følsom og reagere nemmere på kontakt med hudskadelige stoffer som sæbe og rengøringsmidler. Du har øget risiko for at få håndeksem, hvis du har haft børneeksem. HUDEKSEM ER OFTE EN ARBEJDSSKADE Hvert år anmeldes omkring hudlidelser til Arbejdsskadestyrelsen, heraf anerkendes omkring de 1.000, dvs. 75 pct. Formentlig er der langt flere tilfælde af håndeksem, som ikke bliver anmeldt. En undersøgelse, Dansk Sygeplejeråd har stået bag, har tidligere vist, at kun 28 pct. af de sygeplejersker, der siger, de har haft erhvervsbetinget håndeksem, har anmeldt lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 034_hænder_2TT.indd Sec1:35 16/03/07 16:12:51 Sygeplejersken 6/2007 Relancering Samme blad - to versioner Fagbladet ændrer indhold Kære læser Velkommen til et nyt og forhåbentlig endnu mere interessant og læseværdigt Sygeplejersken.Du står nu med resultatet af flere måneders hårdt arbejde i hånden. Et arbejde, der har involveret hele Sygeplejerskens redaktion. Vi håber, du finder bladet appetitligt og interessant. Det er vores faste layouter, Tone Thoresen, der står bag bladets nye udseende. Sygeplejersken udkommer fremover i to versioner til alle læsere; det vil sige, at hver anden gang får du den ene version, hver anden gang den anden. Den udgave, du står med i hånden nu, kalder vi fortsat for Sygeplejersken som altid. Om 14 dage modtager du et Sygeplejersken, som vi har givet tilnavnet PERSPEKTIV. Der bliver ikke nogen forskel i antallet af blade, du kommer til at modtage. Det er fortsat 24 gange om året. Men du får mere variation, og forhåbentlig falder forskelligheden i din smag. HOLD HUDEN SUND Sygeplejersken for dig Det Sygeplejersken, du står med nu, indeholder primært historier skrevet til sygeplejersker som faggruppe. Vi kalder disse historier for dig-stof eller sådan-historier. Det er korte og inspirerende historier, der går tæt på sygeplejerskers fag og arbejdsliv med gode råd og nytteværdi. Vi kalder det også køleskabshistorier, fordi vi håber, at I vil tage nogle af disse historier, rive dem ud af bladet og sætte dem op på køleskabsdøren, ja, måske endda vise dem til andre. Sygeplejersken med perspektiv I Sygeplejersken PERSPEKTIV bringer vi historier, der rækker længere ud end sygeplejerskernes verden. Det er artikler til eftertanke og debat. Det er her, vi bringer de længere historier, der går i dybden og giver perspektiv. Det er her, vi gerne vil sætte en dagsorden i medierne og synliggøre sygeplejefaget. Gode ting, vi beholder Der er også sektioner i bladet, som vi holder fast i. Det er vores sektion med korte historier i begyndelsen af bladet, vores debat, som vi beholder, men laver noget om, og navnesektionen og ikke mindst de faglige sider, som vi selvfølgelig beholder, men i et helt nyt udseende og med nye spændende idéer og elementer. Du kan læse mere om alt det nye, der sker på de faglige sider, hvis du bladrer om på side 44. Lettere at finde rundt En anden idé med det nye blad er, at det skal være meget tydeligere, hvor man er i bladet. Til det bruger vi det nye layout og understreger og fremhæver med far- DIALYSE I SOVEVÆRELSET REPORTAGE KORT NYT Alkoholikere kritiserer behandling Kritik af de fysiske rammer på Århus Sygehus Barns første sygedag inddrages også på Rigshospitalet TEMA Lad om KVANTESPRING I SUNDHEDSPLEJEN B 003_sy0607_forside.indd Sec2:1

7 Alt for ofte bliver forskningsresultater, der ikke viser den ønskede effekt ved en intervention, aldrig publiceret. Vigtig viden går herved tabt for faget, studier og projekter gentages unødigt, og den dybe tallerken forsøges opfundet gang på gang. Det er derfor kærkomment, at forfatterne til topartiklen i den faglige sektion i dette nummer af Sygeplejersken ikke bare har taget patientundervisning ved vingebenet teoretisk, men også beskriver de vel skuffende resultater af et klinisk kontrolleret studie om teoretisk funderet undervisning af 61 hoftepatienter. Studiet viser, at et totimers undervisningsprogram baseret på en teori om patienters self-efficacy, der kan oversættes med selvvurderet handlekompetence, isoleret set ikke har effekt på de målte parametre. Hvilket ikke betyder, at teorien er uanvendelig, og i artiklen får vi vigtig viden om, hvad der skal gøres anderledes, hvis teorien skal bruges optimalt. Undervisning i hold synes bl.a. ikke at være en hensigtsmæssig form. Et vigtigt resultat i en tid, hvor gruppeundervisning af patienter er i højsædet. Evy Ravn, sygeplejerske, fagredaktør. 6 SYGEPLEJERSKEN 6/2007 INDHOLD ARTIKLER 32 Dialyse i soveværelset Hjemmesygeplejersker i Århus Kommune har fået nye opgaver de senere år. Dem har de bl.a. overtaget fra sygehusene. Nu står arbejdsdagen også på dialyse og parenteral ernæring. I arbejdspladsreportagen følger vi sygeplejerske Nina Falsig fra Århus Kommune. 34 Hold huden sund Mange sygeplejersker vasker deres hænder mellem 20 og 40 gange om dagen. Det er hårdt for huden. Hyppig håndvask giver øget risiko for eksem. Hver tredje sygeplejerske har hudproblemer, og de fleste handler om håndeksem. Creme, håndsprit og handsker kan være nogle af løsningerne. Få gode råd til at holde huden sund. 36 Alkoholikere mødes af fordomme Selvom alkoholisme er en kronisk sygdom, får patienter med alkoholisme ofte en alt for ringe behandling eller bliver sågar nægtet hjælp, siger klinisk oversygeplejerske Marianne Gunst Møller. Sygdommen har lav prestige blandt fagfolk, og der mangler viden om behandling for abstinenser. TEMA 22 Bryd tabuet tal om sex Mange sygeplejersker har svært ved at tale med patienterne om seksualitet, viser en spørgeskemaundersøgelse. På den ene side mener mere end 80 pct., at det er relevant at tale med patienterne om sex. Samtidig mener halvdelen, at det er tabubelagt. 24 Sygeplejersker forsømmer at tale seksualitet med patienterne Under 1 pct. af de sygeplejersker, der har deltaget i undersøgelsen, taler konsekvent med patienterne om seksualitet. 26 Sæt seksualiteten på din professionelle dagsorden Som sygeplejerske skal du hverken agere sexolog eller gå på kompromis med dine egne grænser for at tale med patienterne. 28 Sygeplejersker gør sig klogere på sex Folk dør ikke af mangel på sex, men det er et basalt behov, mener to sygeplejersker, der er ved at uddanne sig til sexologer. 29 Patienterne har ret til information Palliative patienter og patienter med stærke kroniske smerter har ret til som minimum at blive informeret om eventuelle seksuelle komplikationer i forbindelse med sygdom og medicinering. Sygeplejersken Nr marts Årgang Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K Tlf Fax Art Director Tone Thoresen Layout Sanne Rigtrup Møller/Datagraf Tryk GraphX Distribueret oplag 1. juli juni 2006: ISSN Medlem af Dansk Fagpresse Årsabonnement 1.100,00 kr. + moms Løssalg 50,00 kr. + moms Kontakt Dansk Sygeplejeråd Tlf Annoncesalg Dansk Mediaforsyning Klamsagervej 27, Åbyhøj Tlf Fax Stillingsannoncer Forretningsannoncer Ændring af medlemsoplysninger Kontakt Medlemsregisteret Tlf Udgiver Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads København K Redaktionen forbeholder sig ret til elektronisk lagring og udgivelse af de faglige artikler i tidsskriftet. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger der tilkendegives i artikler og andre indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter. Sygeplejersken redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier, og det er chefredaktøren, der har ansvaret for alt indholdet. RESUMÉER 45 Prædiktorer for knogleskørhed hos yngre kvinder Patientreaktion på at dele sygestue med demente 2006;43: Elgán C, Fridlund B. Bone mineral density in relation to body mass index among young women: A prospective cohort study. International Journal of Nursing Studies. 2006;43: Formål: At identificere prædiktorer for knogletæthed (BMD) ved at kortlægge livsstilsfaktorer, fysiologiske forhold og body mass index (BMI) hos yngre kvinder. Metode: Denne svenske undersøgelse er foretaget som en epidemiologisk kohorteundersøgelse. 152 raske kvinder i alderen op til 24 år blev fulgt i en toårs periode. Knogletæthed blev bestemt ved hjælp af scanning, og oplysninger om livsstil og fysiologiske forhold blev indsamlet ved hjælp af spørgeskema. Data blev bearbejdet statistisk, efter at kvinderne var inddelt i tre grupper i forhold til deres BMI ved undersøgelsens begyndelse. Resultat: Hos kvinde med BMI <19 kg/m 2 kunne høj fysisk aktivitet medvirke til at øge reduktion af BMD. For kvinder med BMI>24 kg/m 2 var den eneste faktor, der forebyggede tab af BMD, den tid, kvinderne tilbragte udendørs om vinteren. Hos kvinder med overvægt spillede det også en rolle, om de havde haft perioder med amenorrhoea. Resultaterne pegede på, at energibalance og søvnkvalitet har betydning for bevarelse af BMD. Bemærkninger: Forebyggelse af knogleskørhed er væsentlig for bevarelse af sundheden blandt kvinder. Indsatsen skal ske i en ung alder og bygge på valide undersøgelsesresultater. Denne undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, om fysisk aktivitet spiller så central en rolle som tidligere antaget, og den antyder, at det ligefrem kan være skadeligt for kvinder med BMI <19 kg/m 2. Oh J. Stroke patients experiences of sharing rooms with dementia patients in a nursing home. International Journal of Nursing Studies. Formål: At undersøge levede erfaringer hos mennesker, der har haft en hjerneblødning, i forhold til at have delt stue med patienter, der var demente. Metode: Undersøgelsen blev gennemført på et koreansk plejehjem. Der deltog 14 mennesker i alderen år, som ikke var kognitivt påvirket efter deres hjerneblødning, og som under opholdet på et plejehjem havde beboet et værelse med en beboer, der var dement. Personerne med hjerneblødning blev interviewet. Dette blev optaget på bånd, udskrevet ordret og analyseret. Resultater: Personer med hjerneblødning blev meget påvirket af at have delt værelse med en dement person. De havde svært ved at skabe sammenhæng i forhold til det, der hændte omkring dem, de resignerede og følte vrede, da de var magtesløse i forhold til at ændre på forholdene. Personerne med hjerneblødning følte angst for, at de selv udviklede demens, de mistede deres motivation for at deltage i aktiviteter, hvilket resulterede i et lavere aktivitetsniveau. Bemærkninger: Undersøgelsen er foretaget i Korea, og mange forhold er anderledes på danske plejehjem. Det interessante ved undersøgelsen er, at det ikke lader til at være uproblematisk med forskellige patientkategorier samlet. Som det fremgår af artiklens litteraturgennemgang, er dette et område, der kun er undersøgt sparsomt. Vi ved altså ikke meget om, hvordan forskellige patientgrupper interagerer med hinanden. Af Preben U. Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Af Preben U. Pedersen, sygeplejerske, ph.d., 045_faglig information.indd Sec2:45 16/03/07 16:08:09 006_indhold.indd Sec1:6 16/03/07 18:51:01 FAG INDHOLD 7 50 Effekt af patientundervisning Undervisning af patienter bør være forankret i en teoretisk ramme. Effekten af præoperativ undervisning af patienter, der får indsat en kunstig hofte, viser, at undervisningen skal være tværfaglig og følges målrettet op under hele indlæggelsen. Desuden skal undervisningens form og indhold være tilrettelagt ud fra patientens self-efficacystyrke, viser en undersøgelse. 56 Børn er aldrig eneansvarlige for deres overvægt Et bachelorprojekt viser, at børn på ingen måde er eneansvarlige for deres overvægt. Sundhedsplejerskens vigtigste værktøj i sundhedsvejledningen af barnet er at inddrage barnets egen oplevelse af overvægt. 62 Kvantespring i sundhedsplejen En evaluering af et projekt fra Helsingør Kommune viser, at det er værdifuldt med en forstærket og kontinuerlig indsats over for familier med sociale og psykiske problemer. Projektet har haft særlig fokus på de svagest stillede gravide og nybagte familier. I HVERT NUMMER 10 Kort nyt 39 Læsernes redaktør 40 Dansk Sygeplejeråd mener 41 Debat 42 Kronik 45 Fagtanker 45 Resuméer 47 Faglig information 60 Testen 65 Agenda 66 Dilemmasvar 69 Anmeldelser 74 Fem faglige minutter 75 Stillingsannoncer 88 Kurser/Møder/Meddelelser Forsiden: Modelfoto: Søren Svendsen 006_indhold.indd Sec1:7 16/03/07 18:51:26 42 SYGEPLEJERSKEN 6/2007 KRONIK Mit venstre knæ har gennem årene haft for vane at gå af led, og for fire år siden gik det for alvor galt. Jeg måtte under kniven. Inden operationen skulle jeg udfylde et langt spørgeskema om mit helbred, og kun på ét punkt måtte jeg krybe til korset: Jeg er høreapparatbruger med et arveligt, svært høretab. For at være på den sikre side fremhævede jeg min oplysning med et udråbstegn. Ikke at jeg dermed forventede, at alt ville forløbe uden hva er og en pæn portion koncentration fra min side, men da mit høretab vitterlig ligger i den tunge ende, ville jeg være sikker på, at alle kendte til det. Ved besøget hos narkoselægen måtte jeg flere gange minde om mit høretab. Da det gik op for hende, at jeg rent faktisk hørte dårligt, kiggede hun undrende i sine papirer og bekendtgjorde, at der intet stod om min manglende hørelse. Jeg bad hende indskrive et tydeligt notat i hospitalets papirer. I operationsstuen gik det ikke ligefrem bedre. Først skulle alt metal og elektronik ud af stuen, inkl. høreapparaterne. Jeg vidste imidlertid, at der skulle kommunikeres inden indgrebet og insisterede på med passende humor at beholde dem i ørerne så længe som muligt. Herefter kom diverse læger og sygeplejersker ind, hilste og stillede spørgsmål gemt bag masker. Trods høreapparater er jeg afhængig af mundaflæsning, så hver gang måtte jeg bede dem tage masken af. Med andre ord, det gjaldt om at være årvågen og på forkant og det var da også sin sag at få nogen til at tage ansvaret for, at jeg som det første fik udleveret mine høreapparater på opvågningen. Den ultimative morskab indtraf, da narkoselægen meldte om klar bane og bad mig tage høreapparaterne ud. Jeg gjorde forsøget, men pga. blodtryksmåler og diverse andet apparatur kunne jeg ikke bøje armene nok til at få hænderne op til ørerne. Mine meget små høreapparater er ikke lige håndterlige så godt omtåget af den indledende dosis bedøvelse måtte jeg snøvlende forklare, hvordan man fik hevet dem ud, vippet de små låg op og slukket, så aggregaterne ikke lå og hylede i deres æske. Mange hørehæmmede kan fortælle om langt mere udmarvende indlæggelser præget af bekymring og af angst for ikke at få det hele med og følelsen af at være besværlig ja, et forløb fyldt med misforståelser, uro og utryghed. Intet af dette er selvfølgelig særligt befordrende, i særdeleshed ikke for den dårligt hørende, der i forvejen som regel ikke har det store overskud. Nu var min knæskade ikke livstruende og jeg er i øvrigt hverken mundlam, nervøst anlagt eller bange for at ytre mig om mit høreproblem. Der skal til gengæld ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan et mere tilbageholdende eller ældre, pænt menneske ville have klaret skærene. I dag har godt danskere høreproblemer af en eller anden art. Det er hver 6. voksne dansker, og procenten stiger drastisk med alderen. Statistisk må det derfor være en daglig foreteelse at møde patienter med høretab en betragtelig gruppe, hvis problemer man efter min mening bør kunne takle betydeligt bedre, end tilfældet er. Jeg vil derfor opfordre til, at både læger og sygeplejersker sætter sig ind i, hvad det vil sige at modtage patienter med et hørehandicap. Med større viden og deraf omtanke er det faktisk ikke ret meget, der skal til for at gøre et hospitalsophold til en tryg og god oplevelse for mennesker med nedsat hørelse. Mange hørehæmmede kan fortælle om langt mere udmarvende indlæggelser præget af bekymring og af angst for ikke at få det hele med og følelsen af at være besværlig. Af Lotte Rømer, musiker Lotte Rømer er musiker, forfatter og foredragsholder og leder af Earvision by Widex, en afdeling, der arbejder med tiltag og projekter til gavn for mennesker med høreproblemer, 042_kronik.indd Sec1:42 16/03/07 16:10:11 Relancering Sygeplejersken og udseende FRA HJEMMEPLEJEN I ÅRHUS KOMMUNE os tale sex DANISH JOURNAL OF NURSING NR MARTS ÅRGANG FAG Effekt af patientundervisning HYPPIG HÅNDVASK SLIDER Gode råd til at holde huden sund ØRN ER ALDRIG ENEANSVARLIGE FOR DERES OVERVÆGT 19/03/07 9:43:51 ver, små ikoner og andre hjælpemidler. Vi håber, du får let ved at finde rundt. Nu også med billede Tanken bag vores nye layout er, at Sygeplejersken skal virke mere tilgængeligt og åbent end tidligere. Fremover vil vi oftere vise, hvilken journalist der har skrevet artiklen, med et billede og samtidig vil vi mere tydeligt efterlyse din mening og opfordre til dialog i form af læserbreve og via debat på Flere klummer og analyser Flere medlemmer af redaktionen kommer fremover til at stå frem i bladet med holdninger og meninger formidlet gennem klummer og analyser. Endvidere arbejder vi på at udvide debatten i bladet debatstof er noget, vi ved bliver læst. Så vi håber, I har lyst til at skrive endnu flere læserbreve og kommentarer til Sygeplejersken i fremtiden. Ny indholdsfortegnelse I det nye layout har vi udvidet indholdsfortegnelsen til at fylde to sider. Vi tror, det er en god idé at vise mere af, hvad hele bladet kan byde på allerede på de første sider. Kort nyt afløser aktuelt Sygeplejersken udkommer hver 14. dag, og vi lukker for tilgang af stof til bladet, en uge før det udkommer. Derfor kan vi ikke altid være lige så aktuelle som f.eks. dagspressen, hvorfor vi omdøber de forreste aktueltsider i bladet til kort nyt. Kronik afløser synspunkt Vores debatsektion er stadig den samme. Det er her, I kan læse, hvad formanden for Operation for døve øren Dansk Sygeplejeråd mener om et vigtigt aktuelt emne, og det er her, vi bringer medlemmernes læserbreve og kommentarer. Vi afskaffer rubrikken synspunkt og erstatter den med en kronik, hvor skribenten skal give udtryk for nye tanker, se fremad, være på forkant med udviklingen. Alle læsere er velkomne til at indsende forslag til en kronik, men redaktionen forbeholder sig retten til at afvise kronikforslag, som ikke lever op til de nye krav. Læs nærmere om vores nye regler for debat i Sygeplejersken på Vi håber, I vil tage godt imod det nye Sygeplejersken/Sygeplejersken PERSPEKTIV. Med venlig hilsen Sigurd Nissen-Petersen, chefredaktør

8 10 Sygeplejersken 6/2007 eftertanker Er du tilfreds med dit fagblad? Kære læser Du står nu med et nyt Sygeplejersken i hånden. Her på redaktionen har vi gennem længere tid arbejdet på at forbedre dit fagblad og skabe fornyelse. Vi håber, du synes om forandringerne. En af nyhederne er, at jeg som chefredaktør på netop denne plads i bladet hver eneste gang vil skrive en klumme, der kommer til at hedde eftertanker. Klummen kan handle om mange emner med relevans for sygeplejersker. F.eks. om fagblade og deres betydning for medlemmer af fagforeninger. Langt de fleste fagblade bliver i dag lavet af dygtige fagfolk på et meget højt niveau. Kvaliteten af layoutet og indholdet er stort set kun gået en vej. Op. Det samme gælder for jeres fagblad. Men er I tilfredse med det? Tidsskrift for Sygeplejersker har stolte traditioner og mere end 100 år på bagen som fagblad for en af de mest anerkendte faggrupper i Danmark. En to år gammel undersøgelse af fagbladenes rolle i medieverdenen lavet af den ansete professor, Anker Brink Lund, viste, at fagbladet Sygeplejersken var i top-20 blandt de toneangivende fagblade på social- og sundhedsområdet. Seks gange har Sygeplejersken vundet det, der svarer til fagbladenes Cavlingpris, Bording-prisen, og igen i år er bladet indstillet til en Bording-pris. Afgørelsen falder den 26. april. I år er vi tilmed også indstillet til en EU Journalistpris. Priser er selvfølgelig rare, men de gør det ikke alene. Det vigtigste er, at I medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd læser jeres fagblad og er tilfredse med det. Det spørger vi jer jævnligt om gennem læserundersøgelser, men vi kunne godt tænke os at høre endnu mere fra jer. Jeg håber, at denne relancering vil få flere af jer til at sige jeres uforbeholdne mening enten med kommentarer i bladet eller på vores hjemmeside, hvor I har mulighed for at skrive om indholdet af Sygeplejersken. En mail til undertegnede eller andre medlemmer af redaktionen er også en oplagt mulighed. Det er klart, vi ikke kan imødekomme alle specifikke ønsker, men vi har brug for jeres holdninger, meninger og synspunkter til at gøre jeres fagblad endnu mere vedkommende og relevant. Og vi tager alle henvendelser seriøst. Velkommen til et nyt Sygeplejersken. Vi glæder os til at høre fra jer. Med venlig hilsen Sigurd Nissen-Petersen, chefredaktør Redaktionen Chefredaktør Ansvarlig efter medieansvarsloven Sigurd Nissen-Petersen (DJ) Tlf.: Redaktionssekretær Henrik Boesen (DJ) Tlf.: Journalist Kirsten Bjørnsson (DJ) Tlf.: Journalist Susanne Bloch Kjeldsen (DJ) Tlf.: Journalist Katrine Birkedal (DJ) Tlf.: Journalist Lotte Havemann (DJ) Tlf.: Redaktør Søren Palsbo (DJ) Tlf.:

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

MEDLEMSBLAD. Juli 2007 nummer 40 Årgang 14

MEDLEMSBLAD. Juli 2007 nummer 40 Årgang 14 MEDLEMSBLAD Juli 2007 nummer 40 Årgang 14 Nyt fra Redaktionen. Sommeren står for døren. Det samme gør sommerfesten. Men husk nu, at den globale opvarmning har haft indflydelse på datoen. I dette nummer

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Handsker - argumenter og modargumenter

Handsker - argumenter og modargumenter Løsningsforslag www.safehair.eu Handsker - argumenter og modargumenter "Men jeg kan ikke bære handsker, fordi jeg ingen finfølelse har med dem!" Finfølelsen kommer tilbage med tiden! Læger kan sågar udføre

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD

STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til ansatte på sygehuse TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Sund hud og vådt arbejde

Sund hud og vådt arbejde tema Sund hud Sund hud og vådt arbejde Hvordan du undgår eksem Indhold Om Sund hud s. 3 Vådt arbejde kan give håndeksem s. 4 Der er forskellige årsager til eksem s. 5 Hvad gør du, hvis du får eksem? s.

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Vejledning til patienter som skal have anlagt kort testkorset Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Ambulatorium Korsettet Korsettet er et led i forundersøgelsen med

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Sygeplejerskers dødsårsager: kræft og selvmord Risikabelt at være medicinsk patient i kirurgisk seng

Sygeplejerskers dødsårsager: kræft og selvmord Risikabelt at være medicinsk patient i kirurgisk seng Sygeplejerskers dødsårsager: kræft og selvmord Risikabelt at være medicinsk patient i kirurgisk seng Danish Journal of Nursing nr. 11 1. juni 2007 107. årgang Fri for lægens underskrift Mistede fridage

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Mit oplæg: -Hvad menes der med Helende arkitektur? -Stressforskningens

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Velkommen til Hjemmeplejen

Velkommen til Hjemmeplejen Velkommen til Hjemmeplejen Velkommen til Hjemmeplejen Egedal Kommunes hjemmepleje leverer både praktisk hjælp (rengøring og tøjvask), personlig pleje og sygepleje til kommunes borgere. I denne pjece kan

Læs mere

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen

TEMA Unges arbejde. Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen TEMA Unges arbejde 1 Vejledning om arbejdsmiljø til unge under 18 år på arbejde i forbindelse med social- og sundhedsuddannelsen 2 Vi har skrevet denne vejledning til dig for at gøre opmærksom på, hvor

Læs mere

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering

Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen November 2012 Afd. for Neurorehabilitering Frederikssund Hospital Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen til Afdeling for Neurorehabilitering Velkommen Med denne pjece vil vi gerne byde dig

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Planlagt indlagte patienter på Kvindeafdelingen Hospitalsenheden Horsens Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

1 www.regionshospitalet-horsens.dk

1 www.regionshospitalet-horsens.dk 1 www.regionshospitalet-horsens.dk Arkitektur & Lindring, PAVI 2014 Hvorfor er omgivelserne vigtige? Projektet finansieres af: Familien Hede Nielsens Fond, Hospitalsenheden Horsens og Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

V I K A R I N S T R U K S

V I K A R I N S T R U K S V I K A R I N S T R U K S 1 Kære Vikar Velkommen som vikar i Amesto CareHouse. Vi er glade for, at du har valgt os som dit personlige vikarbureau. Du har nu fået friheden til at bestemme over din vagtplanlægning

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Projekt Alkoholfokus i ældreindsatsen et projekt i Danmark (2009-2013)

Projekt Alkoholfokus i ældreindsatsen et projekt i Danmark (2009-2013) Projekt Alkoholfokus i ældreindsatsen et projekt i Danmark (2009-2013) Oslo 2012 Christina Kudsk Nielsen og Henrik Munk www.silkeborgkommune.dk 1 Formål med projektet At afdække omfanget af problematisk

Læs mere

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling

Et stærkt fag i udvikling Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Skrot de gamle sygehuse

Skrot de gamle sygehuse Sundhedsplejersker skal erstatte skolelæger 4 Århus sparer på hjemmebesøg til ældre 5 Lars Løkke: Resultatløn til sygeplejersker 22 Videnskab & Sygepleje: Om ballonudvidelse af koronarkarrene 39 12. j

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere