Barns første sygedag inddrages også på Rigshospitalet Effekt af patientundervisning. Lad os tale om

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Barns første sygedag inddrages også på Rigshospitalet Effekt af patientundervisning. Lad os tale om"

Transkript

1 Dialyse i soveværelset Reportage fra hjemmeplejen i Århus Kommune Danish Journal of Nursing nr Marts årgang Kort nyt Alkoholikere kritiserer behandling Kritik af de fysiske rammer på Århus Sygehus Barns første sygedag inddrages også på Rigshospitalet Fag Effekt af patientundervisning Hyppig håndvask slider Gode råd til at holde huden sund TEMA Lad os tale om sex Kvantespring i sundhedsplejen Børn er aldrig eneansvarlige for deres overvægt

2 yaris.dk Er klassens børnevenlige bil for billig? Ny Yaris Det vil nok være lidt af en tilsnigelse at tale om billige biler her til lands. På den anden side går vi heller ikke med til at kalde Yaris dyr. Du får nemlig ikke bedre sikkerhed, komfort, plads, køreglæde, driftsøkonomi og gensalgsværdi for de kroner*, du betaler for en spritny Yaris. Yaris Natura fås fra kr ekskl. metallak kr og lev.omk. kr Brændstofforbrug v/bl. kørsel 16,7-22,2. Halvårlig grøn ejerafgift kr CO 2 -udslip g/km. Yaris fås også fra kr med fuld sikkerhedspakke og har opnået maksimale 5 stjerner i Euro NCAP. Den viste model kan være med ekstraudstyr.

3 Grethe, 78 år. Tør hud og pensioneret laborant. Er du ved at gå ud af dit gode skind? Fordi huden føles tør, den klør, den prikker, den strammer...

4 Sygeplejersken 6/2007 indhold ARTIKLER 32 Dialyse i soveværelset Hjemmesygeplejersker i Århus Kommune har fået nye opgaver de senere år. Dem har de bl.a. overtaget fra sygehusene. Nu står arbejdsdagen også på dialyse og parenteral ernæring. I arbejdspladsreportagen følger vi sygeplejerske Nina Falsig fra Århus Kommune. 34 Hold huden sund Mange sygeplejersker vasker deres hænder mellem 20 og 40 gange om dagen. Det er hårdt for huden. Hyppig håndvask giver øget risiko for eksem. Hver tredje sygeplejerske har hudproblemer, og de fleste handler om håndeksem. Creme, håndsprit og handsker kan være nogle af løsningerne. Få gode råd til at holde huden sund. 36 Alkoholikere mødes af fordomme Selvom alkoholisme er en kronisk sygdom, får patienter med alkoholisme ofte en alt for ringe behandling eller bliver sågar nægtet hjælp, siger klinisk oversygeplejerske Marianne Gunst Møller. Sygdommen har lav prestige blandt fagfolk, og der mangler viden om behandling for abstinenser. Tema 22 Bryd tabuet tal om sex Mange sygeplejersker har svært ved at tale med patienterne om seksualitet, viser en spørgeskemaundersøgelse. På den ene side mener mere end 80 pct., at det er relevant at tale med patienterne om sex. Samtidig mener halvdelen, at det er tabubelagt. 24 Sygeplejersker forsømmer at tale seksualitet med patienterne Under 1 pct. af de sygeplejersker, der har deltaget i undersøgelsen, taler konsekvent med patienterne om seksualitet. 26 Sæt seksualiteten på din professionelle dagsorden Som sygeplejerske skal du hverken agere sexolog eller gå på kompromis med dine egne grænser for at tale med patienterne. 28 Sygeplejersker gør sig klogere på sex Folk dør ikke af mangel på sex, men det er et basalt behov, mener to sygeplejersker, der er ved at uddanne sig til sexologer. 29 Patienterne har ret til information Palliative patienter og patienter med stærke kroniske smerter har ret til som minimum at blive informeret om eventuelle seksuelle komplikationer i forbindelse med sygdom og medicinering. 22 Sygeplejersken Nr marts Årgang Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K Tlf Fax Art Director Tone Thoresen Layout Sanne Rigtrup Møller/Datagraf Tryk GraphX Distribueret oplag 1. juli juni 2006: ISSN Medlem af Dansk Fagpresse Årsabonnement 1.100,00 kr. + moms Løssalg 50,00 kr. + moms Kontakt Dansk Sygeplejeråd Tlf Annoncesalg Dansk Mediafor-syning Klamsagervej 27, Åbyhøj Tlf Fax Stillingsannoncer Forretningsannoncer Ændring af medlemsoplysninger Kontakt Medlemsregisteret Tlf Udgiver Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads København K Redaktionen forbeholder sig ret til elektronisk lagring og udgivelse af de faglige artikler i tidsskriftet. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger der tilkendegives i artikler og andre indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter. Sygeplejersken redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier, og det er chefredaktøren, der har ansvaret for alt indholdet.

5 indhold Fag 50 Effekt af patientundervisning Undervisning af patienter bør være forankret i en teoretisk ramme. Effekten af præoperativ undervisning af patienter, der får indsat en kunstig hofte, viser, at undervisningen skal være tværfaglig og følges målrettet op under hele indlæggelsen. Desuden skal undervisningens form og indhold være tilrettelagt ud fra patientens self-efficacystyrke, viser en undersøgelse. 56 Børn er aldrig eneansvarlige for deres overvægt Et bachelorprojekt viser, at børn på ingen måde er eneansvarlige for deres overvægt. Sundhedsplejerskens vigtigste værktøj i sundhedsvejledningen af barnet er at inddrage barnets egen oplevelse af overvægt. 62 Kvantespring i sundhedsplejen En evaluering af et projekt fra Helsingør Kommune viser, at det er værdifuldt med en forstærket og kontinuerlig indsats over for familier med sociale og psykiske problemer. Projektet har haft særlig fokus på de svagest stillede gravide og nybagte familier. i hvert nummer 10 Kort nyt 39 Læsernes redaktør 40 Dansk Sygeplejeråd mener 41 Debat 42 Kronik 45 Fagtanker 45 Resuméer 47 Faglig information 60 Testen 65 Agenda 66 Dilemmasvar 69 Anmeldelser 74 Fem faglige minutter 75 Stillingsannoncer 88 Kurser/Møder/Meddelelser Forsiden: Modelfoto: Søren Svendsen

6 34 SYGEPLEJERSKEN 6/2007 HÅNDPLEJE Handsker Brug kun handsker, når det er nødvendigt, dvs. når der er tale om vådt og snavset arbejde og ved risiko for biologisk eller kemisk forurening. Hænderne skal være rene og tørre, der må ikke være sæberester, som kan irritere huden. Brug bomuldshandsker under beskyttelseshandskerne, når du skal bruge handsker i mere end 10 minutter. Er det nødvendigt med latexhandsker frem for handsker af syntetisk gummi, skal det være en type med lavt niveau af allergifremkaldende stoffer. De skal være pudderfri, da pudderet virker udtørrende. Vand og sæbe Håndvask med vand og sæbe er nødvendig, når der er tale om synlig eller våd forurening. Fugt hænder og håndled, før du kommer sæbe på. Fordel sæben overalt på hænderne og håndleddene og bliv ved med at vaske i mindst 15 sekunder. Brug køligt vand frem for varmt til at skylle sæben af. Dup hænderne tørre i et engangshåndklæde. Rør ikke ved vandhanen, men brug evt. et engangshåndklæde. Håndsprit På hud, der er tør og ser ren ud, kan håndvask erstattes af hånddesinfektion. Den skal indeholde ætanol pct. og være tilsat hudplejemiddel. Desinfektionsmidlet fordeles overalt på hver finger, mellem fingre, på håndrygge, håndfladen og omkring håndled. Huden skal være fugtig i mindst 30 sekunder, og du skal gnide, indtil hænderne er tørre. Udtørring. Hyppig håndvask udtørrer huden. Nye anbefalinger er, at man skåner hænderne ved at desinficere med sprit i de tilfælde, hvor vand og sæbe ikke er nødvendigt. AF SUSANNE BLOCH KJELDSEN, JOURNALIST FOTO: MORTEN NILSSON Tør hud på hænderne skal tages alvorligt. Hver tredje sygeplejerske har hudproblemer, og de fleste handler om håndeksem, som er rød, skællende hud, der klør. Årsagen er håndvask og kontakt med hudskadelige stoffer som sæbe og vaskemidler. Mange sygeplejersker vasker hænder mellem 20 og 40 gange om dagen. Har man allerede problemer med huden, er dilemmaet, hvordan man skal skåne sine hænder og samtidig holde dem rene. Nyeste viden er, at det mest skånsomme mod huden er hånddesinfektion med alkohol, som er tilsat hudplejemiddel. I mange tilfælde kan håndvask erstattes af hånddesinfektion. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har gennemført et projekt, der dokumenterer, at håndeksem kan forebygges, når man følger nogle enkle retningslinjer, som først og fremmest handler om rigtig brug af håndsprit. Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed har i de seneste år uddannet hudinstruktører over hele landet, som skal uddanne personalet i at forebygge hudproblemer. Ud over at håndeksem er ubehageligt, kan det også udgøre et hygiejneproblem. Den ru og revnede hud på hænderne er svær at holde ren. Derfor er gode råd til at passe på sin hud også gode råd til at sikre hygiejnen. Læs mere om hvordan du forebygger håndeksem på Creme Vælg en håndcreme med højt fedtindhold før pauser i løbet af arbejdsdagen, og altid før du går hjem fra arbejde. Den skal være fri for parfume, farve og så vidt muligt konserveringsmidler. Når det er koldt, og luftfugtigheden er lav, bliver huden mere tør. 034_hænder_2TT.indd Sec1:34 16/03/07 16:12:45 DE FØRSTE TEGN PÅ EKSEM Huden virker tør. HÅNDPLEJE 35 Det klør, huden bliver rød og begynder at skalle. Små væskefyldte blærer, knopper eller smertefulde revner. Typisk hvor huden er tynd. Selv om eksemet heler, og huden ser sund ud, vil den i flere måneder være mere følsom og reagere nemmere på kontakt med hudskadelige stoffer som sæbe og rengøringsmidler. Du har øget risiko for at få håndeksem, hvis du har haft børneeksem. HUDEKSEM ER OFTE EN ARBEJDSSKADE Hvert år anmeldes omkring hudlidelser til Arbejdsskadestyrelsen, heraf anerkendes omkring de 1.000, dvs. 75 pct. Formentlig er der langt flere tilfælde af håndeksem, som ikke bliver anmeldt. En undersøgelse, Dansk Sygeplejeråd har stået bag, har tidligere vist, at kun 28 pct. af de sygeplejersker, der siger, de har haft erhvervsbetinget håndeksem, har anmeldt lidelsen til Arbejdsskadestyrelsen. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. 034_hænder_2TT.indd Sec1:35 16/03/07 16:12:51 Sygeplejersken 6/2007 Relancering Samme blad - to versioner Fagbladet ændrer indhold Kære læser Velkommen til et nyt og forhåbentlig endnu mere interessant og læseværdigt Sygeplejersken.Du står nu med resultatet af flere måneders hårdt arbejde i hånden. Et arbejde, der har involveret hele Sygeplejerskens redaktion. Vi håber, du finder bladet appetitligt og interessant. Det er vores faste layouter, Tone Thoresen, der står bag bladets nye udseende. Sygeplejersken udkommer fremover i to versioner til alle læsere; det vil sige, at hver anden gang får du den ene version, hver anden gang den anden. Den udgave, du står med i hånden nu, kalder vi fortsat for Sygeplejersken som altid. Om 14 dage modtager du et Sygeplejersken, som vi har givet tilnavnet PERSPEKTIV. Der bliver ikke nogen forskel i antallet af blade, du kommer til at modtage. Det er fortsat 24 gange om året. Men du får mere variation, og forhåbentlig falder forskelligheden i din smag. HOLD HUDEN SUND Sygeplejersken for dig Det Sygeplejersken, du står med nu, indeholder primært historier skrevet til sygeplejersker som faggruppe. Vi kalder disse historier for dig-stof eller sådan-historier. Det er korte og inspirerende historier, der går tæt på sygeplejerskers fag og arbejdsliv med gode råd og nytteværdi. Vi kalder det også køleskabshistorier, fordi vi håber, at I vil tage nogle af disse historier, rive dem ud af bladet og sætte dem op på køleskabsdøren, ja, måske endda vise dem til andre. Sygeplejersken med perspektiv I Sygeplejersken PERSPEKTIV bringer vi historier, der rækker længere ud end sygeplejerskernes verden. Det er artikler til eftertanke og debat. Det er her, vi bringer de længere historier, der går i dybden og giver perspektiv. Det er her, vi gerne vil sætte en dagsorden i medierne og synliggøre sygeplejefaget. Gode ting, vi beholder Der er også sektioner i bladet, som vi holder fast i. Det er vores sektion med korte historier i begyndelsen af bladet, vores debat, som vi beholder, men laver noget om, og navnesektionen og ikke mindst de faglige sider, som vi selvfølgelig beholder, men i et helt nyt udseende og med nye spændende idéer og elementer. Du kan læse mere om alt det nye, der sker på de faglige sider, hvis du bladrer om på side 44. Lettere at finde rundt En anden idé med det nye blad er, at det skal være meget tydeligere, hvor man er i bladet. Til det bruger vi det nye layout og understreger og fremhæver med far- DIALYSE I SOVEVÆRELSET REPORTAGE KORT NYT Alkoholikere kritiserer behandling Kritik af de fysiske rammer på Århus Sygehus Barns første sygedag inddrages også på Rigshospitalet TEMA Lad om KVANTESPRING I SUNDHEDSPLEJEN B 003_sy0607_forside.indd Sec2:1

7 Alt for ofte bliver forskningsresultater, der ikke viser den ønskede effekt ved en intervention, aldrig publiceret. Vigtig viden går herved tabt for faget, studier og projekter gentages unødigt, og den dybe tallerken forsøges opfundet gang på gang. Det er derfor kærkomment, at forfatterne til topartiklen i den faglige sektion i dette nummer af Sygeplejersken ikke bare har taget patientundervisning ved vingebenet teoretisk, men også beskriver de vel skuffende resultater af et klinisk kontrolleret studie om teoretisk funderet undervisning af 61 hoftepatienter. Studiet viser, at et totimers undervisningsprogram baseret på en teori om patienters self-efficacy, der kan oversættes med selvvurderet handlekompetence, isoleret set ikke har effekt på de målte parametre. Hvilket ikke betyder, at teorien er uanvendelig, og i artiklen får vi vigtig viden om, hvad der skal gøres anderledes, hvis teorien skal bruges optimalt. Undervisning i hold synes bl.a. ikke at være en hensigtsmæssig form. Et vigtigt resultat i en tid, hvor gruppeundervisning af patienter er i højsædet. Evy Ravn, sygeplejerske, fagredaktør. 6 SYGEPLEJERSKEN 6/2007 INDHOLD ARTIKLER 32 Dialyse i soveværelset Hjemmesygeplejersker i Århus Kommune har fået nye opgaver de senere år. Dem har de bl.a. overtaget fra sygehusene. Nu står arbejdsdagen også på dialyse og parenteral ernæring. I arbejdspladsreportagen følger vi sygeplejerske Nina Falsig fra Århus Kommune. 34 Hold huden sund Mange sygeplejersker vasker deres hænder mellem 20 og 40 gange om dagen. Det er hårdt for huden. Hyppig håndvask giver øget risiko for eksem. Hver tredje sygeplejerske har hudproblemer, og de fleste handler om håndeksem. Creme, håndsprit og handsker kan være nogle af løsningerne. Få gode råd til at holde huden sund. 36 Alkoholikere mødes af fordomme Selvom alkoholisme er en kronisk sygdom, får patienter med alkoholisme ofte en alt for ringe behandling eller bliver sågar nægtet hjælp, siger klinisk oversygeplejerske Marianne Gunst Møller. Sygdommen har lav prestige blandt fagfolk, og der mangler viden om behandling for abstinenser. TEMA 22 Bryd tabuet tal om sex Mange sygeplejersker har svært ved at tale med patienterne om seksualitet, viser en spørgeskemaundersøgelse. På den ene side mener mere end 80 pct., at det er relevant at tale med patienterne om sex. Samtidig mener halvdelen, at det er tabubelagt. 24 Sygeplejersker forsømmer at tale seksualitet med patienterne Under 1 pct. af de sygeplejersker, der har deltaget i undersøgelsen, taler konsekvent med patienterne om seksualitet. 26 Sæt seksualiteten på din professionelle dagsorden Som sygeplejerske skal du hverken agere sexolog eller gå på kompromis med dine egne grænser for at tale med patienterne. 28 Sygeplejersker gør sig klogere på sex Folk dør ikke af mangel på sex, men det er et basalt behov, mener to sygeplejersker, der er ved at uddanne sig til sexologer. 29 Patienterne har ret til information Palliative patienter og patienter med stærke kroniske smerter har ret til som minimum at blive informeret om eventuelle seksuelle komplikationer i forbindelse med sygdom og medicinering. Sygeplejersken Nr marts Årgang Sankt Annæ Plads 30 Postboks København K Tlf Fax Art Director Tone Thoresen Layout Sanne Rigtrup Møller/Datagraf Tryk GraphX Distribueret oplag 1. juli juni 2006: ISSN Medlem af Dansk Fagpresse Årsabonnement 1.100,00 kr. + moms Løssalg 50,00 kr. + moms Kontakt Dansk Sygeplejeråd Tlf Annoncesalg Dansk Mediaforsyning Klamsagervej 27, Åbyhøj Tlf Fax Stillingsannoncer Forretningsannoncer Ændring af medlemsoplysninger Kontakt Medlemsregisteret Tlf Udgiver Dansk Sygeplejeråd Sankt Annæ Plads København K Redaktionen forbeholder sig ret til elektronisk lagring og udgivelse af de faglige artikler i tidsskriftet. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger der tilkendegives i artikler og andre indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter. Sygeplejersken redigeres efter journalistiske væsentlighedskriterier, og det er chefredaktøren, der har ansvaret for alt indholdet. RESUMÉER 45 Prædiktorer for knogleskørhed hos yngre kvinder Patientreaktion på at dele sygestue med demente 2006;43: Elgán C, Fridlund B. Bone mineral density in relation to body mass index among young women: A prospective cohort study. International Journal of Nursing Studies. 2006;43: Formål: At identificere prædiktorer for knogletæthed (BMD) ved at kortlægge livsstilsfaktorer, fysiologiske forhold og body mass index (BMI) hos yngre kvinder. Metode: Denne svenske undersøgelse er foretaget som en epidemiologisk kohorteundersøgelse. 152 raske kvinder i alderen op til 24 år blev fulgt i en toårs periode. Knogletæthed blev bestemt ved hjælp af scanning, og oplysninger om livsstil og fysiologiske forhold blev indsamlet ved hjælp af spørgeskema. Data blev bearbejdet statistisk, efter at kvinderne var inddelt i tre grupper i forhold til deres BMI ved undersøgelsens begyndelse. Resultat: Hos kvinde med BMI <19 kg/m 2 kunne høj fysisk aktivitet medvirke til at øge reduktion af BMD. For kvinder med BMI>24 kg/m 2 var den eneste faktor, der forebyggede tab af BMD, den tid, kvinderne tilbragte udendørs om vinteren. Hos kvinder med overvægt spillede det også en rolle, om de havde haft perioder med amenorrhoea. Resultaterne pegede på, at energibalance og søvnkvalitet har betydning for bevarelse af BMD. Bemærkninger: Forebyggelse af knogleskørhed er væsentlig for bevarelse af sundheden blandt kvinder. Indsatsen skal ske i en ung alder og bygge på valide undersøgelsesresultater. Denne undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, om fysisk aktivitet spiller så central en rolle som tidligere antaget, og den antyder, at det ligefrem kan være skadeligt for kvinder med BMI <19 kg/m 2. Oh J. Stroke patients experiences of sharing rooms with dementia patients in a nursing home. International Journal of Nursing Studies. Formål: At undersøge levede erfaringer hos mennesker, der har haft en hjerneblødning, i forhold til at have delt stue med patienter, der var demente. Metode: Undersøgelsen blev gennemført på et koreansk plejehjem. Der deltog 14 mennesker i alderen år, som ikke var kognitivt påvirket efter deres hjerneblødning, og som under opholdet på et plejehjem havde beboet et værelse med en beboer, der var dement. Personerne med hjerneblødning blev interviewet. Dette blev optaget på bånd, udskrevet ordret og analyseret. Resultater: Personer med hjerneblødning blev meget påvirket af at have delt værelse med en dement person. De havde svært ved at skabe sammenhæng i forhold til det, der hændte omkring dem, de resignerede og følte vrede, da de var magtesløse i forhold til at ændre på forholdene. Personerne med hjerneblødning følte angst for, at de selv udviklede demens, de mistede deres motivation for at deltage i aktiviteter, hvilket resulterede i et lavere aktivitetsniveau. Bemærkninger: Undersøgelsen er foretaget i Korea, og mange forhold er anderledes på danske plejehjem. Det interessante ved undersøgelsen er, at det ikke lader til at være uproblematisk med forskellige patientkategorier samlet. Som det fremgår af artiklens litteraturgennemgang, er dette et område, der kun er undersøgt sparsomt. Vi ved altså ikke meget om, hvordan forskellige patientgrupper interagerer med hinanden. Af Preben U. Pedersen, sygeplejerske, ph.d., Af Preben U. Pedersen, sygeplejerske, ph.d., 045_faglig information.indd Sec2:45 16/03/07 16:08:09 006_indhold.indd Sec1:6 16/03/07 18:51:01 FAG INDHOLD 7 50 Effekt af patientundervisning Undervisning af patienter bør være forankret i en teoretisk ramme. Effekten af præoperativ undervisning af patienter, der får indsat en kunstig hofte, viser, at undervisningen skal være tværfaglig og følges målrettet op under hele indlæggelsen. Desuden skal undervisningens form og indhold være tilrettelagt ud fra patientens self-efficacystyrke, viser en undersøgelse. 56 Børn er aldrig eneansvarlige for deres overvægt Et bachelorprojekt viser, at børn på ingen måde er eneansvarlige for deres overvægt. Sundhedsplejerskens vigtigste værktøj i sundhedsvejledningen af barnet er at inddrage barnets egen oplevelse af overvægt. 62 Kvantespring i sundhedsplejen En evaluering af et projekt fra Helsingør Kommune viser, at det er værdifuldt med en forstærket og kontinuerlig indsats over for familier med sociale og psykiske problemer. Projektet har haft særlig fokus på de svagest stillede gravide og nybagte familier. I HVERT NUMMER 10 Kort nyt 39 Læsernes redaktør 40 Dansk Sygeplejeråd mener 41 Debat 42 Kronik 45 Fagtanker 45 Resuméer 47 Faglig information 60 Testen 65 Agenda 66 Dilemmasvar 69 Anmeldelser 74 Fem faglige minutter 75 Stillingsannoncer 88 Kurser/Møder/Meddelelser Forsiden: Modelfoto: Søren Svendsen 006_indhold.indd Sec1:7 16/03/07 18:51:26 42 SYGEPLEJERSKEN 6/2007 KRONIK Mit venstre knæ har gennem årene haft for vane at gå af led, og for fire år siden gik det for alvor galt. Jeg måtte under kniven. Inden operationen skulle jeg udfylde et langt spørgeskema om mit helbred, og kun på ét punkt måtte jeg krybe til korset: Jeg er høreapparatbruger med et arveligt, svært høretab. For at være på den sikre side fremhævede jeg min oplysning med et udråbstegn. Ikke at jeg dermed forventede, at alt ville forløbe uden hva er og en pæn portion koncentration fra min side, men da mit høretab vitterlig ligger i den tunge ende, ville jeg være sikker på, at alle kendte til det. Ved besøget hos narkoselægen måtte jeg flere gange minde om mit høretab. Da det gik op for hende, at jeg rent faktisk hørte dårligt, kiggede hun undrende i sine papirer og bekendtgjorde, at der intet stod om min manglende hørelse. Jeg bad hende indskrive et tydeligt notat i hospitalets papirer. I operationsstuen gik det ikke ligefrem bedre. Først skulle alt metal og elektronik ud af stuen, inkl. høreapparaterne. Jeg vidste imidlertid, at der skulle kommunikeres inden indgrebet og insisterede på med passende humor at beholde dem i ørerne så længe som muligt. Herefter kom diverse læger og sygeplejersker ind, hilste og stillede spørgsmål gemt bag masker. Trods høreapparater er jeg afhængig af mundaflæsning, så hver gang måtte jeg bede dem tage masken af. Med andre ord, det gjaldt om at være årvågen og på forkant og det var da også sin sag at få nogen til at tage ansvaret for, at jeg som det første fik udleveret mine høreapparater på opvågningen. Den ultimative morskab indtraf, da narkoselægen meldte om klar bane og bad mig tage høreapparaterne ud. Jeg gjorde forsøget, men pga. blodtryksmåler og diverse andet apparatur kunne jeg ikke bøje armene nok til at få hænderne op til ørerne. Mine meget små høreapparater er ikke lige håndterlige så godt omtåget af den indledende dosis bedøvelse måtte jeg snøvlende forklare, hvordan man fik hevet dem ud, vippet de små låg op og slukket, så aggregaterne ikke lå og hylede i deres æske. Mange hørehæmmede kan fortælle om langt mere udmarvende indlæggelser præget af bekymring og af angst for ikke at få det hele med og følelsen af at være besværlig ja, et forløb fyldt med misforståelser, uro og utryghed. Intet af dette er selvfølgelig særligt befordrende, i særdeleshed ikke for den dårligt hørende, der i forvejen som regel ikke har det store overskud. Nu var min knæskade ikke livstruende og jeg er i øvrigt hverken mundlam, nervøst anlagt eller bange for at ytre mig om mit høreproblem. Der skal til gengæld ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan et mere tilbageholdende eller ældre, pænt menneske ville have klaret skærene. I dag har godt danskere høreproblemer af en eller anden art. Det er hver 6. voksne dansker, og procenten stiger drastisk med alderen. Statistisk må det derfor være en daglig foreteelse at møde patienter med høretab en betragtelig gruppe, hvis problemer man efter min mening bør kunne takle betydeligt bedre, end tilfældet er. Jeg vil derfor opfordre til, at både læger og sygeplejersker sætter sig ind i, hvad det vil sige at modtage patienter med et hørehandicap. Med større viden og deraf omtanke er det faktisk ikke ret meget, der skal til for at gøre et hospitalsophold til en tryg og god oplevelse for mennesker med nedsat hørelse. Mange hørehæmmede kan fortælle om langt mere udmarvende indlæggelser præget af bekymring og af angst for ikke at få det hele med og følelsen af at være besværlig. Af Lotte Rømer, musiker Lotte Rømer er musiker, forfatter og foredragsholder og leder af Earvision by Widex, en afdeling, der arbejder med tiltag og projekter til gavn for mennesker med høreproblemer, 042_kronik.indd Sec1:42 16/03/07 16:10:11 Relancering Sygeplejersken og udseende FRA HJEMMEPLEJEN I ÅRHUS KOMMUNE os tale sex DANISH JOURNAL OF NURSING NR MARTS ÅRGANG FAG Effekt af patientundervisning HYPPIG HÅNDVASK SLIDER Gode råd til at holde huden sund ØRN ER ALDRIG ENEANSVARLIGE FOR DERES OVERVÆGT 19/03/07 9:43:51 ver, små ikoner og andre hjælpemidler. Vi håber, du får let ved at finde rundt. Nu også med billede Tanken bag vores nye layout er, at Sygeplejersken skal virke mere tilgængeligt og åbent end tidligere. Fremover vil vi oftere vise, hvilken journalist der har skrevet artiklen, med et billede og samtidig vil vi mere tydeligt efterlyse din mening og opfordre til dialog i form af læserbreve og via debat på Flere klummer og analyser Flere medlemmer af redaktionen kommer fremover til at stå frem i bladet med holdninger og meninger formidlet gennem klummer og analyser. Endvidere arbejder vi på at udvide debatten i bladet debatstof er noget, vi ved bliver læst. Så vi håber, I har lyst til at skrive endnu flere læserbreve og kommentarer til Sygeplejersken i fremtiden. Ny indholdsfortegnelse I det nye layout har vi udvidet indholdsfortegnelsen til at fylde to sider. Vi tror, det er en god idé at vise mere af, hvad hele bladet kan byde på allerede på de første sider. Kort nyt afløser aktuelt Sygeplejersken udkommer hver 14. dag, og vi lukker for tilgang af stof til bladet, en uge før det udkommer. Derfor kan vi ikke altid være lige så aktuelle som f.eks. dagspressen, hvorfor vi omdøber de forreste aktueltsider i bladet til kort nyt. Kronik afløser synspunkt Vores debatsektion er stadig den samme. Det er her, I kan læse, hvad formanden for Operation for døve øren Dansk Sygeplejeråd mener om et vigtigt aktuelt emne, og det er her, vi bringer medlemmernes læserbreve og kommentarer. Vi afskaffer rubrikken synspunkt og erstatter den med en kronik, hvor skribenten skal give udtryk for nye tanker, se fremad, være på forkant med udviklingen. Alle læsere er velkomne til at indsende forslag til en kronik, men redaktionen forbeholder sig retten til at afvise kronikforslag, som ikke lever op til de nye krav. Læs nærmere om vores nye regler for debat i Sygeplejersken på Vi håber, I vil tage godt imod det nye Sygeplejersken/Sygeplejersken PERSPEKTIV. Med venlig hilsen Sigurd Nissen-Petersen, chefredaktør

8 10 Sygeplejersken 6/2007 eftertanker Er du tilfreds med dit fagblad? Kære læser Du står nu med et nyt Sygeplejersken i hånden. Her på redaktionen har vi gennem længere tid arbejdet på at forbedre dit fagblad og skabe fornyelse. Vi håber, du synes om forandringerne. En af nyhederne er, at jeg som chefredaktør på netop denne plads i bladet hver eneste gang vil skrive en klumme, der kommer til at hedde eftertanker. Klummen kan handle om mange emner med relevans for sygeplejersker. F.eks. om fagblade og deres betydning for medlemmer af fagforeninger. Langt de fleste fagblade bliver i dag lavet af dygtige fagfolk på et meget højt niveau. Kvaliteten af layoutet og indholdet er stort set kun gået en vej. Op. Det samme gælder for jeres fagblad. Men er I tilfredse med det? Tidsskrift for Sygeplejersker har stolte traditioner og mere end 100 år på bagen som fagblad for en af de mest anerkendte faggrupper i Danmark. En to år gammel undersøgelse af fagbladenes rolle i medieverdenen lavet af den ansete professor, Anker Brink Lund, viste, at fagbladet Sygeplejersken var i top-20 blandt de toneangivende fagblade på social- og sundhedsområdet. Seks gange har Sygeplejersken vundet det, der svarer til fagbladenes Cavlingpris, Bording-prisen, og igen i år er bladet indstillet til en Bording-pris. Afgørelsen falder den 26. april. I år er vi tilmed også indstillet til en EU Journalistpris. Priser er selvfølgelig rare, men de gør det ikke alene. Det vigtigste er, at I medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd læser jeres fagblad og er tilfredse med det. Det spørger vi jer jævnligt om gennem læserundersøgelser, men vi kunne godt tænke os at høre endnu mere fra jer. Jeg håber, at denne relancering vil få flere af jer til at sige jeres uforbeholdne mening enten med kommentarer i bladet eller på vores hjemmeside, hvor I har mulighed for at skrive om indholdet af Sygeplejersken. En mail til undertegnede eller andre medlemmer af redaktionen er også en oplagt mulighed. Det er klart, vi ikke kan imødekomme alle specifikke ønsker, men vi har brug for jeres holdninger, meninger og synspunkter til at gøre jeres fagblad endnu mere vedkommende og relevant. Og vi tager alle henvendelser seriøst. Velkommen til et nyt Sygeplejersken. Vi glæder os til at høre fra jer. Med venlig hilsen Sigurd Nissen-Petersen, chefredaktør Redaktionen Chefredaktør Ansvarlig efter medieansvarsloven Sigurd Nissen-Petersen (DJ) Tlf.: Redaktionssekretær Henrik Boesen (DJ) Tlf.: Journalist Kirsten Bjørnsson (DJ) Tlf.: Journalist Susanne Bloch Kjeldsen (DJ) Tlf.: Journalist Katrine Birkedal (DJ) Tlf.: Journalist Lotte Havemann (DJ) Tlf.: Redaktør Søren Palsbo (DJ) Tlf.:

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde

Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Sund hud Brug creme og handsker undgå hudproblemer ved vådt arbejde Mari-Ann Flyvholm og Gitte Lindhard, 2005 Redaktion: Signe Bonnén Layout:

Læs mere

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem!

Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Når vinteren banker på, skal håndcremen frem! Hos 1/3 opstår håndeksemet allerede inden 20 års alderen. Mange kender til, at huden på hænderne bliver tør og skællende når vinteren banker på - det er tegn

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Vådt arbejde og hudproblemer

Vådt arbejde og hudproblemer Formidlingsmøde - Formidlingsmøde om marts 2007 Seniorforsker, Cand.scient, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Arbejdsbetingede hudlidelser Anmeldelser af arbejdsskader (2000-2005) ca.

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst.

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. KORT OM NETVÆRKET Vi er en gruppe sygeplejersker fra medicinske afdelinger i hovedstadsområdet, som har fundet sammen i frustrationen

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110

Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Patientinformation Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Velkommen til Vejle Sygehus Neurologisk Afdeling 1 2 Velkommen som patient på Neurologisk Sengeafsnit A110 Vi byder dig velkommen

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder)

Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Formandens mundtlige beretning (det talte ord gælder) Hvor er det intet mindre end fantastisk! Tænk at stå her og se på en hel sal fuld af prisvindere! Alle os her og alle vores kolleger har bidraget til

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016 Samfundsanalyse 16. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring

Læs mere

Handsker - argumenter og modargumenter

Handsker - argumenter og modargumenter Løsningsforslag www.safehair.eu Handsker - argumenter og modargumenter "Men jeg kan ikke bære handsker, fordi jeg ingen finfølelse har med dem!" Finfølelsen kommer tilbage med tiden! Læger kan sågar udføre

Læs mere

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER

Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens mundtlige besvarelse af samrådsspørgsmål BØ den 1. juli 2011 28. juni 2011 J.nr.

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Toilet- rapporten 2016

Toilet- rapporten 2016 Toiletrapporten 2016 En rapport om håndhygiejne, toiletter og restaurantbesøg Vores hænder er konstant i kontakt med bakteriefyldte genstande rundt omkring os. Ikke mindst på toilettet. Derfor er en af

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Hospitalsenheden Vest 2006 I 2006 er der for første gang gennemført en detaljeret tilfredshedsundersøgelse på Hospitalsenheden Vest ud fra et

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Afsnit G2 Vordingborg

Afsnit G2 Vordingborg Afsnit G2 Vordingborg Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006

Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006 Udvalgte resultater fra patienttilfredshedsundersøgelsen på Silkeborg Centralsygehus 2006 Med denne patientundersøgelse er der nu fire gange gennemført detaljerede tilfredshedsundersøgelser på Silkeborg

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Reagér på bivirkninger

Reagér på bivirkninger Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? 5 måneders

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 242 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012.

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Onkologisk afdeling Herlev Hospital Onkologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 246 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 57 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan svarede

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Velkommen. Ringsted Sygehus

Velkommen. Ringsted Sygehus Velkommen Ringsted Sygehus Indhold 3 Velkommen til Ringsted Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Ringsted Sygehus 10 Når du skal

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Vi gør din studietid. lidt federe

Vi gør din studietid. lidt federe Vi gør din studietid lidt federe Vi taler din sag SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning er de sygeplejestuderendes faglige organisation og en del af Dansk Sygeplejeråd. Vores mål er at forbedre

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste

Læs mere

Velkommen. Næstved Sygehus

Velkommen. Næstved Sygehus Velkommen Næstved Sygehus Indhold 3 Velkommen til Næstved Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Næstved Sygehus 10 Når du skal indlægges

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Information til pårørende om Intensiv Terapi Afsnit (ITA)

Information til pårørende om Intensiv Terapi Afsnit (ITA) Information til pårørende om Intensiv Terapi Afsnit (ITA) Regionshospitalet Randers Anæstesiologisk Afdeling Velkommen til Intensiv Terapiafsnit (ITA). I denne pjece vil du finde praktiske oplysninger,

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Spørgeskemaet er udsendt til 296 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 71

Læs mere

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder Spørgsmål 1: En ældre mand, som boede på plejehjem, blev årligt undersøgt af sin praktiserende læge, der som følge heraf og i samarbejde med plejepersonalet,

Læs mere

Øre-, næse- og halsafdeling A130

Øre-, næse- og halsafdeling A130 Patientinformation Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Velkommen til Vejle Sygehus Øre-, næse- og halsafdeling A130 Rev. maj 2008 Velkommen til Øre-, næse- og halsafdeling A130 Afdelingens adresse

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Cape Town, Sydafrika Udvekslingsperiode: Modul 13, 04.02.2013 til 01.03.2013 Navn: Email: Christine Ingemann christine@ingemann.de Tlf. nr. 31 44 13 71 Navn: Email: Anette Lyngholm

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120 Patientinformation Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120 Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Velkommen til A120 Afdelingens adresse Vejle Sygehus Kabbeltoft 25 7100 Vejle Direkte

Læs mere