Stor reportage fra Pia Kjærsgaards 25 års jubilæum. Ildsjæl hjælper de svageste Viljestærk kvinde blandt uhelbredelige alkoholikere

Transkript

1 Nr. 1 februar årgang 25 år for Danmark Stor reportage fra Pia Kjærsgaards 25 års jubilæum Mekka en lukket by Ikke-muslimer forment adgang Ildsjæl hjælper de svageste Viljestærk kvinde blandt uhelbredelige alkoholikere Læs også bl.a.: DFs EP-kandidater, boganmeldelser, mand i burka og astronomiens år

2 leder Et træ skal kendes på dets frugter Ole Sohn var den sidste væsentlige formand for det kommunistiske parti i Danmark. Nu er han indpisker i forvandlingspartiet SF, der helst vil bortgemme alt fra røde faner til socialistisk ideologi i målrettet jagt på magten Da Ole Sohn i sin tid som Moskva-loyal og Sovjet-finansieret formand for de danske kommunister (DKP) gav den østtyske diktator Erich Honecker en superkrammer, havde næppe mange heller ikke han selv regnet med, at han i 2009 skulle udgøre den ene del af magtduoen i et Socialistisk Folkeparti, der har nærmet sig magten med lynets hast. Men bevares, alle har lov at blive klogere, også politikere. Vi har igennem Danmarkshistorien, ja verdenshistorien, set mange fortræffelige eksempler på politikere, der i en tid er kørt ud ad en vej for så siden at erkende, at den vej var en vildvej - og derefter køre ud af en anden, måske rigtigere. Dansk Folkepartis opgør med ruinerne af Fremskridtspartiet er jo også et eksempel på, at klogskab og sund fornuft skabte noget nyt og mere levedygtigt ud af stumperne fra en protest, der nok fik megen form, men ikke indhold - og da slet ikke hverken formel eller reel indflydelse udover et indirekte og til tider fornøjeligt indspark. Spørgsmålet i forhold til Sohn er blot, om den socialistiske gruppeformand, der fremstår som venligheden, pænheden og renheden selv, nu også har forladt de gamle, doktrinære læresætninger fra de glade betondage, da han jublede over den antifascistiske Berlinmur, krammede med en af de værste europæiske undertrykkere siden Anden Verdenskrig og solede sig i kommunistdiktaturernes opmærksomhed, beskyttet af det østtyske Gestapo, Stasis, fintmaskede stikkernet? Det er lidt som med Enhedslistens forhenværende mediedarling, Pernille Rosenkrantz- Theills, veltimede flugt over plankeværket fra det hensygnende sammenrend af erklærede revolutions-romantikere og betonkommunister til det hårdpressede Socialdemokrati. Hvem i alverden tror på, at hun pludselig er socialdemokrat? Intet tyder på, at hun har lært noget, og intet tyder på, at Ole Sohn har lært af historien. Hvis man spørger Ole Sohn om kommunismen i dag, vil han undskyldende sige, at ideen var god, men at udførelsen var dårlig. Med andre ord: Der var intet galt med ideologien som sådan, det var menneskene, der fejlede. Og hvem ved, hvad fremtiden byder på? Meget tyder på, at den aktuelle finanskrise udgør en helt lille politisk oase i Ole Sohns ørkenvandring siden Murens fald i For krisen beviser da, at kapitalismen har taget fejl, ikke sandt? Ak ja, hvis bare verden var så enkel, men kapitalismen har aldrig påstået, at den er et system eller en ideologi. Kapitalisme er ganske enkelt frihed. At staten så i mere eller mindre grad griber ind i denne med fordelingspolitiske tiltag, er en anden snak. Det er kun ret og rimeligt, at de bredeste skuldre også bærer de største byrder når det vel at mærke sikres, at de stærke bliver ved med at være så stærke, at de også kan bære dem. Men det har bare intet med socialisme at gøre. Ole Sohn og Socialistisk Folkeparti øjner et stort håb i den nuværende krise. Partiet har lanceret planer om Økonomisk Demokrati, som skal sikre medarbejdere indflydelse på virksomhedernes overskud, ligesom man har talt om oprettelsen af en samfundsbank. Det kan i bedste fald betegnes som en genoplivning af et stykke gammelt socialdemokratisk hittegods, som selv den tidligere finansminister Knud Heinesen griner af i dag. I værste fald er det et forsøg på at snige socialismen ind ad bagdøren i ly af krisen - og i bekvem læ af det kække partinavn SF. Der skal ikke herske tvivl om, at både Ole Sohn og Villy Søvndal er socialister til fingerspidserne. Mens førstnævnte for en tid blev slået groggy af Murens fald i 1989, har sidstnævnte meget smart grebet folkestemningen ved hjælp af en hærskare af spindoktorer, samt Ole Sohn besøgte i 1987 som kommunistboss jublende glad DDRs diktator Erik Honecker. omfattende assistance fra fokusgrupper og meningsmålinger. Når Villy Søvndal for et års tid siden langede voldsomt ud efter Hizb-ut-Tahrir, var det fordi fokusgrupper dikterede det. Meget afslørende blev opfordringen til de fanatiske muslimer om at gå ad helvede til da heller aldrig fulgt op med handling fra Socialistisk Folkepartis side. Ren populistisk pop. Socialistisk Folkeparti svirrer tilsyneladende rundt på mediefladen som et lille bevægeligt blad, som er parat til at skifte mening om hvad som helst. Men én ting er sikker: Hverken spindoktorer eller fokusgrupper vil bringe partiet væk fra den socialistiske kerne. Både Ole Sohn og Villy Søvndal er i deres inderste overbeviste om, at socialismen er en rigtig god idé. De er sikre på, at de selv vil kunne gøre det langt bedre end både Bresjnev, Honecker og hvad de alle sammen hed, for de er jo demokrater og hyggelige danskere. Hvad de ikke har forstået er, at socialisme er socialisme, og at ideologien før eller siden viser sit hæslige ansigt. Et træ skal kendes på sine frugter, står der i Bibelen. For en tid vil spindoktorerne kunne sløre Socialistisk Folkepartis hensigter, men hvis det næste folketingsvalg vindes af en svækket Helle Thorning-Schmidt og et mastodont-sf, er terningerne kastet. Senest da vil det gå op for danskerne, at skatterne sagtens kan stige endnu mere, at staten nemt kan blive endnu større og udlændingeskarerne endnu flere. På plussiden er, at der er længe til næste valg - og at regeringen inden da kan tænkes at tage udfordringen lidt mere alvorligt end hidtil. Kaho/Sønd. Foto: Polfoto 2

3 Europa-Parlamentet i Strasbourg nyhedsbrev Dansk Folkeparti klar til valg Den 7. juni skal danskerne på ny sammensætte de danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Det er ikke mange, vi skal vælge ind; 13 danske medlemmer ud af et samlet parlament på 736 medlemmer. Det kan forekomme at være meget lidt, men ikke desto mindre er det vigtigt, at vi tager valget alvorligt og lægger vejen forbi stemmelokalet på den forhåbentligt smukke sommerdag. Valget er vigtigt, fordi det ikke er uden betydning, hvem der sidder i Europa-Parlamentet. Men de fleste partier og medierne tager ikke EU særlig alvorligt, og derfor prioriterer partierne heller ikke deres kandidater særligt højt. De fleste betragter et medlemskab af parlamentet som en slags retrætepost som tak for god og tro tjeneste. Poul Nyrup Rasmussen sidder dernede i øjeblikket, og snart vil vi også få den tidligere konservative formand Bendt Bendtsen at se i EU. Sådan er det ikke i Dansk Folkeparti. Vi stiller med 10 kandidater fem kvinder og fem mænd som er relativt unge, og med en dygtig og meget kompetent spidskandidat, som ikke har en stor politisk karriere bag sig, men foran sig. Med Morten Messerschmidt i Europa-Parlamentet vil alle danskere være sikret en kandidat, som tager EU alvorligt, og som aktivt vil forsvare danske interesser i parlamentet. Jeg ved, at mange sidder og overvejer, om de i det hele taget gider gå ned og stemme den 7. juni. Det nytter jo alligevel ikke noget, tænker de. Måske er vejret godt. Solen og stranden lokker. EU ligger så langt væk og er helt uden for rækkevidde. Jeg forstår dem godt. Men uanset om vi bryder os om det eller ej, så har EU langsomt sneget sig ind i danskernes hverdag meget mere end de fleste af os går og tror. En meget stor del af den danske lovgivning sker på baggrund af EU-direktiver. Ganske vist har Europa-Parlamentet i modsætning til EUKommissionen og Ministerrådet ikke nogen lovgivende funktion, men det er bestemt ikke uden magt, og meget tyder på, at parlamentet ikke i længden vil affinde sig med en begrænset indflydelse det vil nemlig på længere sigt give EU nogle gevaldige legitimitetsproblemer. Alene af den grund er vi nødt til at betragte Europa-Parlamentet som en magtfaktor, hvis medlemmer ikke er uden betydning. Hertil kommer, at valget til Europa-Parlamentet ikke bare er noget almindeligt valg. Det er i høj grad også et spørgsmål om holdninger og værdier til fremtidens EU og Danmarks fremtidige forhold til Europa. I Dansk Folkeparti går vi til valg med to overordnede ønsker: Mindre EU og Giv os Danmark tilbage. Det betyder, at Dansk Folkeparti ikke kan fejes af banen med påstanden om, at vi bare er et modstanderparti. Gold modstand bringer os ingen vegne, men det gør derimod en saglig argumentation mod eksempelvis dansk tilslutning til Lissabon-traktaten og euroen. I den kommende valgkamp vil Dansk Folkeparti vise danskerne, hvor meget EU allerede bestemmer, og der er et hav af gode eksempler at tage af. Tænk på Metock-dommen sidste år, hvor EU-domstolen i al sin magt og vælde tilsidesatte nationale lovgivninger på udlændingeområdet og dermed legaliserede fup og svindel med familiesammenføringer. Tænk på de opslidende og pinefulde dyretransporter, hvor vi i Danmark af hensyn til fællesskabet er nødt til at sænke vore egne høje standarder, for at de syd- og østeuropæiske lande ikke skal anstrenge sig for meget. Tænk på det meningsløse Schengen-samarbejde, som har åbnet Danmarks grænser op på vid gab for alverdens tyvebander og anden grænseoverskridende kriminalitet. Eller hvad med EU-Kommissionens seneste ønske om at kontrollere ganske almindelige lystfiskeres aktiviteter ned til mindste detalje med krav om indrapporteringer af selv den mindste lille ørred, samt krav om erhvervelse af en speciel licens på linje med erhvervsfiskere? Der kan nævnes eksempel på eksempel på næste alle områder, som berører dansker- nes og de øvrige europæeres dagligdag. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den beundring, Danmark blev mødt med, da vi sagde nej til Maastricht-traktaten i 1992 og euroen i Mange europæiske lande, hvis befolkninger ikke fik lov at stemme, misundte os dybt og inderligt. På samme måde glædede vi os i Danmark, da Frankrig og Holland sagde nej til EU-forfatningen i 2005, og da den irske befolkning sagde nej til Lissabon-traktaten sidste år, hvor vi i øvrigt ikke fik lov at stemme. Det viser, at vi for længst har taget Europa til os på den måde, at vi naturligvis følger med i, hvad der foregår i de andre medlemslande. For Dansk Folkeparti drejer hverken det kommende valg eller fremtidige afstemninger sig om et nej eller ja til Europa eller EU. Nej, det drejer sig derimod om mere eller mindre EU. Vi vælger det sidste, fordi vi betragter Europa som en historisk unik verdensdel bestående af selvstændige nationalstater. Og vi siger mindre EU, fordi de væsentlige beslutninger, der berører de europæiske befolkninger, fortsat skal ligge i hænderne på demokratisk valgte, nationale regeringer ikke en overnational forsamling af kommissærer. Jeg er sikker på, at vi får et spændende forår med masser af politiske diskussioner om EU, og jeg er overbevist om, at Dansk Folkepartis dygtige kandidater sammen med vore lokalforeninger vil være at finde på gader og stræder i den kommende tid. Men de skal ikke trække læsset alene. Vi andre vil også slutte op og sørge for at gøre partiet synligt i en valgkamp, som bestemt ikke nyder den medieopmærksomhed, som den burde. Jeg glæder mig allerede til at komme i gang.

4 ep-kandidater Dansk Folkepartis EP-kandidater kampklare Af Karsten Holt På et opstillingsmøde i Odense den 31. januar valgte Dansk Folkeparti ti kandidater til det kommende valg til Europa-parlamentet den 7. juni. Der er tale om en liste med særdeles kompetente kandidater, hvis politiske engagement er stort. Enkelte kandidater er gengangere fra 2004, således også spidskandidaten Morten Messerschmidt, som stiller op for anden gang. Ved at have en ung og dygtig spidskandidat med sin politiske karriere liggende foran sig, markerer Dansk Folkeparti i modsætning til de andre politiske partier, som besætter listen med veteraner og afdankede top-politikere at partiet vægter engagementet i EU meget højt, og at partiet ønsker at påvirke beslutningsprocessen i Europa-parlamentet. Morten Messerschmidts store viden om EU kan sætte samtlige modstandere godt og grundigt til vægs, og det bliver spændende at følge debatterne i den forestående valgkamp, hvor en veloplagt Morten Messerschmidt vil turnere land og rige rundt.

5 Morten Messerschmidt er 28 år, stud jur. og bosiddende i Randers. Siden 2005 har han været medlem af Folketinget, hvor han varetager posten som Dansk Folkepartis EU-ordfører. Morten Messerschmidt har trådt sine politiske barnesko i DFU, hvor han i en årrække var politisk næstformand. Hans store interesse for og engagement i EU kan dateres helt tilbage til afstemningen om Maastricht-traktaten i 1992, hvor han som kun 12-årig sad klinet til fjernsynsskærmen. Kenneth Kristensen Berth er 32 år og bor i Hvidovre. Han er ansat som specialkonsulent i Dansk Folkepartis pressetjeneste på Christiansborg og er medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse. Tidligere har Kenneth Kristensen Berth været landsformand i DFU, og han blev den længst siddende formand i en politisk ungdomsorganisation nogensinde. Anna Rosbach, er 61 år, kontorchef og bosiddende i Hundested. Siden januar 2000 har hun i EU været sekretær for UEN-gruppen, som Dansk Folkeparti er medlem af. Anna Rosbach er desuden medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden, ligesom hun tidligere har været folketingskandidat. Dennis Flydtkjær, 30 år, er bosiddende i Herning og direktør i egen virksomhed, PRO- NAMIC A/S i Silkeborg, som laver tilbehør til udendørs termometre. Dennis Flydtkjær er i øjeblikket suppleant i Folketinget for Christian H. Hansen, som er sygemeldt på ubestemt tid. Desuden er Dennis Flydtkjær medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse. Rikke Karlsson er 43 år gammel og bor i Støvring i Himmerland, hvor hun underviser på Bavnebakkeskolen. Hun har tre børn på henholdsvis 20, 18 og 14 år. Rikke Karlsson er medlem af Regionsrådet i Nordjylland og er tillige 1. suppleant til Folketinget. Hun har en baggrund som socialpædagog og elsker at trave ture i naturen samt hengive sig til kulinariske kunster. Aia Fog er 41 år gammel og bosiddende på Østerbro, hvor hun også er næstformand i den lokale afdeling af Dansk Folkeparti. Hun er enlig, men har en søn, der er 16 år gammel. Hun er uddannet cand.jur. og arbejder som chefkonsulent i Dansk Tandplejerforening. Tidligere har hun blandt andet arbejdet som faglig konsulent i Dansk Teknisk Lærerforbund og i Københavns Kommune. 5

6 Jette Plesner Dali er 60 år gammel og bor på Frederiksberg. Hun er enlig, men har datteren Nadia fra et tidligere ægteskab. Jette Plesner Dali er uddannet lægesekretær og arbejder som sådan på Gentofte Hospitals Hudafdeling. Siden 1970 har Dali uafbrudt arbejdet som netop lægesekretær i såvel almen praksis som på hospitaler. Foruden sit engagement i Dansk Folkeparti er Dali engageret i Trykkefrihedsselskabet. Bente Kronborg Holst Flensted er 27 år gammel og bor sammen med sin mand Jesper på et nedlagt landbrug i Videbæk i Vestjylland. Hun er netop blevet mor til Mikkeline, der blev født i december Bente Kronborg Holst Flensted er under uddannelse til kontorassistent i H.H. Udlejning i Ringkøbing. Sideløbende er hun organisatorisk næstformand for Dansk Folkepartis Ungdom, formand for Dansk Folkepartis Ungdom i Herning og bestyrelsesmedlem i DF i Ringkøbing-Skjern. Henrik Ræder Clausen er 45 år gammel, fraskilt og far til en 6-årig. Han bor i Brabrand i udkanten af Århus. Henrik Ræder Clausen er uddannet folkeskolelærer og har senere studeret matematik og datalogi. Til dagligt arbejder han som freelancer for forlaget Bonnier. Han er desuden medlem af bestyrelsen i DF i Århus. Jeppe Nicolai Jakobsen er 20 år gammel og dermed den yngste på DFs kandidatliste. Han bor til daglig i Kalundborg, men i forbindelse med aftjening af værnepligt har han i en periode taget ophold i Sønderborg. Han arbejder således i øjeblikket som officersaspirant på Hærens Sergentskole i Sønderborg. Forud herfor har han arbejdet som lærervikar på en folkeskole i Kalundborg. I Dansk Folkeparti er han engageret som næstformand i DF-Kalundborgs lokale afdeling.

7 trykkefrihedsselskabet På flugt i en burka Hollandsk satiretegner forfulgt både af myndigheder og islamister gemmer sig i en burka Af Kim Eskildsen Den hollandske satiretegner holdt foredrag i København formummet i en burka. Ikke for provokationens skyld, men for at sikre sig imod genkendelse islamister har truet med at slå ham ihjel, efter at han tegnede ham profeten i en øm situation Foto: Snaphanen Trykkefrihedsselskabet - under ledelse af den ukuelige Lars Hedegaard, som ingen vist vil beskylde for at nære illusioner om, at Islam og ytringsfrihed går ubesværet hånd i hånd - var for nyligt vært for en noget usædvanlig begivenhed. I forfatterforeningens smukke lokaler på Christianshavn optrådte en mand i burka. Det var den i den politisk korrekte socialistiske hollandske regerings øjne kontroversielle tegner, Gregorius Neckshot, der, iført burka, fremførte sin sag. Det var en noget alternativ oplevelse at overvære den dygtige og provokerende tegner fortælle på flydende engelsk indsvøbt i charmerende hollandsk dialekt, hvordan han var blevet revet ud af sin seng en nat, fordi han har tilladt sig at tegne satiretegninger, der bl.a. viser den muslimske profet i seng med sin yndlingskone - den blot 6-årige Aisha. På tegningen beder Aisha profeten om at gribe til Viagra, eftersom den aldrende profet åbenbart lider under nogle fysiske mangler. Dødsdom over hovedet Neckshot, som naturligvis ikke er tegnerens sande navn (det betyder på engelsk nakkeskud ), var nu et blidt bekendtskab, og han forklarede, at han ikke havde noget mod muslimer som sådan, men var meget bekymret over den multikulturelle utopi, som de hollandske politikere tvinger ned over det tidligere så frihedselskende folk. Neckshot er dødstruet, og skulle hans identitet slippe ud, vil islamister givetvis slå ham ihjel. Derfor var han også rasende på det hollandske politi, der i forbindelse med hans arrestation havde truet med at afsløre, hvem han er. Han forklarede, at han var under anklage for hate crime, altså en eller anden mærkværdig ide om, at han skulle få mennesker til at gøre voldsomme ting, fordi han tegner satiriske tegninger. Perspektiverne er skræmmende. Den ene socialistiske regering i EU efter den anden gennemfører love mod blasfemi og forhånelse af mindretal for udelukkende at gøre de truende islamister tilfredse. Neckshot mener med rette, at det eneste, man formår med den slags, er at købe tid, men på sigt vil det føre større katastrofer med sig. Adspurgt af Dansk Folkeblads udsendte medarbejder, hvor han eventuelt vil søge asyl, hvis de hollandske myndigheder afslører hans identitet, svarede han prompte; Danmark. Jeg nænnede ikke at fortælle ham, at efter næste valg kan Danmarks dage som helle for systemkritikere meget nemt være ovre. Allerede nu kan det være vanskeligt nok at få VK regeringen til at acceptere, at den hollandske politiker, Gert Wilders, får lov at deltage i en konference vedrørende bekæmpelse af islamismen. Med en eventuel kommende S- SF regering skal alle islamkritikere vist til at overveje deres fremtid her i landet.

8 pias reception Pias 25 år for Danmark Når man ser frysende DF ere med flag i hænderne på hovedtrappen til Christiansborg, så ved man efterhånden, hvad der er på færde: Pia Kjærsgaard skal fejres! Denne gang var det dog ikke en fødselsdag, men et flot jubilæum: Den 15. januar blev det fejret, at Pia Kjærsgaard nu har siddet i Folketinget i hele 25 år. Af Nina Lusty Foto: Carsten Lundager Pia Kjærsgaards betydning for dansk politik kan næppe overdrives. Så partiformanden blev fejret med maner hele dagen. Efter køreturen fra Gentofte i en smuk London-taxa og den festlige modtagelse på Christiansborgs hovedtrappe blev Pia Kjærsgaard hyldet i Dansk Folkepartis stemningsfulde gruppeværelse med kransekage og champagne. Glad og rørt lyttede hun til gruppeformand Kristian Thulesen Dahls rosende tale, og både MF ere og personale råbte hurra for partiformanden. Senere på dagen var der indbudt til stor reception på Christiansborg. Jeg håber da, at der kommer nogen, sagde Pia Kjærsgaard, mens hun besigtigede de flotte dekorationer og den gode mad og det gjorde der. Cirka 600 gæster var mødt op for at ønske tillykke med bedriften både ministre, politikere, lokalpolitikere, tillidsmænd fra partiet, journalister, kulturpersonligheder, erhvervsfolk og mange andre indbudte strømmede ind, belæssede med gaver. Og Pia Kjærsgaard fik hurtigt røde kinder af varmen og al den ros, som hendes gæster tildelte hende. En af de varmeste taler kom fra finansminister Lars Løkke Rasmussen: Pia forbillede for modstanderne - Ét er mennesket Pia Kjærsgaard. Noget andet er politikeren Pia Kjærsgaard. Og lige så ydmyg og venlig og omsorgsfuld og imødekommende, du er som menneske, lige så barsk er du som politiker. Du har jo aldrig været bange for at være en skrap moster. Det har inspireret. Og det har dannet skole, nu hvor Lene også er kommet til. Det er vel nærmest et spørgsmål om tid, før også Helle og Margrethe er nødt til at følge trop, lød det anerkendende fra Lars Løkke Rasmussen, og han fortsatte: - Egentlig er det jo fantastisk, at en kvinde, som der stiftes hele partier for at udslette, i den grad bliver forbillede for sine fjender. Lars Løkke Rasmussen sluttede med at udbringe et længe leve Pia med den bagtanke, at når Pia lever længe, så gør regeringen det nok også til stor morskab for forsamlingen. Lars Løkke Rasmussen fortalte også om, hvordan Pia under hans første finanslovsforhandling sidste år resolut fik afbrudt forhandlingerne af private årsager. Ikke Pias private årsager, vel at mærke, men hans, Lars Løkkes søn fyldte 18, og da Pia hørte det, arrangerede hun et sammenbrud i forhandlingerne, så fi-

9 Pia Kjærsgaards mand, Henrik Thorup, holdt en kærlig tale for sin arbejdsomme hustru. Også han kan fejre 25 års jubilæum i mediernes søgelys. Hvis Pia lever længe, så gør regeringen det nok også, spøgte finansminister Lars Løkke Rasmussen i sin meget roste tale til Pia Kjærsgaard. Jamen, er det ikke Claus Hjort! Beskæftigelsesministeren ville selvfølgelig også overbringe sine lykønskninger til Pia Kjærsgaard. nansministeren kunne komme hjem og fejre sønnen. Så måtte finansloven vente. Også Folketingets formand, Thor Pedersen, talte rosende for Pia Kjærsgaard, og Kristian Thulesen Dahl forsøgte i sin tale at opregne den enorme betydning, hun har haft for dansk politik og for ham selv og næstformand Peter Skaarup. For dem er Pia vores allesammens mor, mens hun kærligt kvitterede med at kalde dem mine drenge. Blandt andet berettede Kristian, at hun, da han var nyvalgt MFér, skam både havde sørget for hans skjorter og for, at han kom op til tiden Hilsen fra Fogh Som en ekstra overraskelse tonede statsminister Anders Fogh Rasmussen, der var forhindret i at møde op på grund af et regeringsse- Gæsterne ved receptionen udgjorde et rent menneskehav, her fanget henover den isskulptur, der på flotteste vis markerede 25 års jubilæet. 9

10 minar på Havreholm, frem på storskærm med en videohilsen. - Jeg ved, du ikke er glad for, at jeg er meget væk. Lige nu er jeg desværre på Havreholm. Men jeg vil gerne sige tillykke til dig alligevel. Det er i høj grad takket være dig, vi i syv år har haft en enestående politisk stabilitet, sagde statsministeren. De mange taler blev bundet sammen af Peter Skaarup, der med et smil introducerede den sidste taler nemlig Pia Kjærsgaards mand, Henrik Thorup. Det var jo på en måde også hans jubilæum Pia Kjærsgaards karriere og især reaktionerne på den har haft sin pris i familiens liv. Men Henrik Thorup har aldrig vaklet i sin støtte til sin aktive og meget flittige kone, og han holdt en kærlig og hjertevarm tale, der fik tårerne frem i øjenkrogene hos en rørt Pia Kjærsgaard. - Tusind, tusind tak alle sammen det er overvældende, intet mindre, sagde en rørt Pia Kjærsgaard flere gange i løbet af den festlige dag. For nok er partiformanden glad for at blive fejret jo mere jo bedre, som hun spøgefuldt sagde men den megen varme og ros kom alligevel som en overraskelse. Og efter en lang og festlig dag kunne hun se tilbage på ikke alene en mindeværdig dag, men på 25 års fantastisk og utrættelig indsats for Danmark. Formanden for Folketinget, Thor Pedersen, var blandt talerne til Pia Kjærsgaards reception. Her hilser han pænt på hovedpersonen. Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, ville også sige tillykke. Måske var hun der også for at lære, hvordan man beholder vælgernes opbakning i hele 25 år? Gæsterne kom anstigende i en lind strøm ned af trappen i Folketingets Fællessal. Blandt gæsterne sås ingen ringere end den tidligere fodboldspiller Harald Nielsen, nok bedre kendt som Guld-Harald. Talerne til Pia Kjærsgaard var hjertevarme og humoristiske, og det fik latteren til at boble i jubilaren. Rigtig mange medlemmer og tillidsfolk havde lagt vejen forbi receptionen, og det varmede Pia Kjærsgaards hjerte meget, at så mange havde revet en dag ud af kalenderen for hende. Her er det tidligere hovedbestyrelsesmedlem, Dora Rossen, der hilser på. 10

11 Valgfup og -kaos Selv om Pia blev valgt ved valget den 10. januar 1984, indtog hun først sin plads i Folketingssalen mange dage senere Valget i 1984 blev en noget pudsig og langstrakt affære. Selv om Pia Kjærsgaard blev valgt første gang til Folketinget den 10. januar 1984, for 25 år siden, kunne hun først indtage sin plads noget senere. Årsagen var, at indenrigsminister Britta Schall Holberg, Venstre, havde beordret omtælling af samtlige brevstemmer. Stor dramatik. Det skete nemlig med vagtposter udenfor det lokale, hvor omtællingen skete, og med udskiftede låse i dørene. Indenrigsministerens resolutte reaktion kom, efter at Lyngbys konservative borgmester Ole Harkjær lidt kækt havde meddelt, at han da for resten benyttede sine egne regler ved godkendelsen af brevstemmer Ikke så godt. For den melding kom i hælene på Danmarks Statistiks opdagelse syv dage efter valget af, at valgbestyrelsen i Frederiksværk-kredsen havde sørget for at regnskabet gik op på valgnatten ved i Maarum at give Socialdemokratiet 100 ekstra stemmer. Det resulterede så blot i det kedelige faktum, at valgdeltagelsen så blev over 10%... Den lille afsløring ændrede resultatet på landsplan, så Venstres Birthe Rønn Hornbech, som vi har så megen glæde af i disse år, kom ind på et snævert mandat i stedet for socialdemokraten Hans Jørgen Jensen. Han havde imidlertid fået valgbrev om, at han var valgt, og det ville han ikke lige sådan give slip på Folkestyrets forhold til brevstemmer var således allerede en smule belastet, så ministeren mente ikke, at man med to tvivlsomme fadæser ved samme valg kunne komme uden om en omtælling. Så Pia måtte vente. Kaos var der ellers nok af. For Mogens Glistrup skabte overskrifter igen-igen, da han dagen efter valget pakkede sit habengut og forlod Horserød Statsfængsel i Nordsjælland med den begrundelse, at nu var han folkevalgt, så han skulle på arbejde. Fængselspersonalet holdt ham tilbage med magt og placerede den arrige Fremskridtsstifter i straffecelle. Justitsminister Erik Ninn Hansen følte sig nok en kende presset, så han satte sving i fintællingen i ekspresfart. Den viste ikke overraskende, at Glistrup var valgt som den ene af de seks i den meget mere end halverede Z-gruppe. Han blev dog omgående efter Tingets samling kendt uværdig af 139 MFere og returnerede til Horserød. Valgdeltagelsen var ellers i den pæne ende, 88,4 procent stemte godt fem procent flere end i 1981 og knap et par procent flere end i Men kaotisk, det var det. Pia Kjærsgaard indtog sin plads i Folketinget den 7. februar, næsten en måned efter valget. Sønd. De Radikales leder forærede Pia Kjærsgaard et par kørehandsker du styrer jo alligevel regeringen, sagde hun med et smil. Naser Khader, der nu er løsgænger i Folketinget, ville også ønske tillykke. 11

12 df-ringsted En by vi rejser Lokalforeningen i Ringsted er helt oppe i gear forud for Kommunalvalgvalget i november og satser bl.a. på et comeback i byrådet for DFs grand old man, Poul Nødgaard Tekst og fotos Karsten Holt Det kan ved første øjekast undre, at en kommune, hvor 16,5 procent af vælgerne stemte på Dansk Folkeparti ved folketingsvalget, og hvor partiet opnåede mere end 12 procent af stemmerne ved kommunalvalget, ikke har et eneste medlem i byrådet de sidder der selvfølgelig stadig fysisk, men ikke længere som DF ere, og de laver heller ikke meget andet end netop at sidde. Ikke desto mindre er det de faktiske forhold i det oprindeligt VOKRstyrede Ringsted, og historien er faktisk ligeså ærgerlig, som den er banal. Først forlod ét byrådsmedlem partiet, fordi han var utilfreds med, at partiet ikke skred ind over for det andet byrådsmedlem, hvis opførsel han fandt uacceptabel. Og så vendte det andet byrådsmedlem partiet ryggen, fordi han pludselig erklærede, at han alligevel ville genvælges, selv om han flere gange havde sagt det modsatte. Hans problem var imidlertid, at partiets lokalafdeling i mellemtiden syntes, at det var en rigtig god idé, at han ikke ville stille op igen. Så god, at man ønskede at fastholde ham på den blandt andet fordi han ustandseligt udsatte sine samarbejdspartnere i byrådet for usaglig kritik. Poul Nødgaard gør comeback Dansk Folkeblad er mødt op til bestyrelsesmøde i DF Ringsted hos formand Jeanie Nørhave i Ringsted-forstaden Benløse. Foruden formanden gennem snart to år, Jeanie Nørhave, tæller bestyrelsen det mangeårige folketingsmedlem og medstifteren af Dansk Folkeparti, Poul Nødgaard denne gang i rollen Der er hektisk aktivitet i Jeanie Nørhaves nye udestue i villaen i Benløse. Her gælder det brevet, som skal udsendes til medlemmer i anledning af det kommende opstillingsmøde til kommunalvalget, hvor Poul Nødgaard allerede er udpeget som spidskandidat. Men man håber på stor fremgang. Nu kører toget, og jeg tror, vi får et strålende valg, siger Poul Nødgaard. Bestyrelsen i DF-Ringsted: Fra venstre: Ole Nielsen, Poul Nødgaard, Lone Holm og Jeanie som næstformand. Herudover er der kasserer Lone Holm og Ole Nielsen. Per Nørhave, der er gift med Jeanie, sidder også i bestyrelsen, men må tilbringe denne aften i Bruxelles i et tjenstligt anliggende. Snakken går lystigt over den lækre mad fra Det gode Køkken i Ringsted, som er stillet på bordet til ære for Dansk Folkeblad - for det er altså ikke det normale traktement til de bestyrelsesmøder, som på skift holdes i medlemmernes private hjem. Her nøjes man som regel med kaffe og kager, fortæller Jeanie Nørhave. Men først og fremmest kredser samtalen omkring udsigterne for Dansk Folkeparti ved det kommende kommunalvalg, hvor Poul Nødgaard har accepteret at opstille som spidskandidat. Han er ingenlunde en politisk novice hverken landspolitisk eller kommunalpolitisk, men efter 16 år i byrådet både som 1. og 2. viceborgmester i perioder krævede det en tænkepause på et halvt års tid, inden han valgte at melde klart ud om sit kandidatur. Specielt fordi det kræver meget at sidde i byrådet. Jeg besluttede jo at stoppe allerede i 2005, men jeg stiller op, fordi jeg har været med til at skabe Dansk Folkeparti helt fra bunden, og fordi jeg har skabt partiet lokalt her i Ringsted. Og så vil jeg gamle mand ikke stå og se på, at man smadrer partiet lokalt. Jeg måtte dog spørge mig selv, om jeg virkelig ønsker at påtage mig arbejdsbyrden, for det er en arbejdsbyrde, hvis man vel at mærke vil have noget ud af at sidde i byrådet. Det betyder, at man skal være velforberedt til møderne, og at man har læst sine papirer ordentligt igennem. Men når de ting så er på plads, så vækker det til gengæld en enorm respekt hos de andre byrådsmedlemmer. Så kan de tydeligt se, at man har læst på lektien, og at man ved, hvad det drejer sig om. En anden årsag til, at jeg stiller op, er at min rejseaktivitet kommer til at begrænse sig til turen fra Vigersted og ind til rådhuset i Ringsted. Det er ikke som tidligere, hvor jeg sommetider måtte rejse frem og tilba- 12

13 Nørhave. Det er ikke nogen nem opgave at være mødeleder, når der både skal tages hensyn til Dansk Folkeblad og en håndboldkamp i TV. Men Jeanie Nørhave bringer alligevel bestyrelsen sikkert gennem dagsordenen. Det kræver lederegenskaber, og dem har Jeanie både fra sin lange tid i politiet og qua sit nuværende job som personale- og sekretariatschef hos Dansk Folkeparti på Christiansborg. ge mellem Christiansborg og Ringsted et par gange om dagen. Endelig har det naturligvis gjort indtryk, at jeg har fået så mange opfordringer fra både bestyrelsen og medlemmer. Fornyelse er hårdt tiltrængt At der bliver nok at tage fat på i Ringsted efter kommunalvalget, er ingen i tvivl om. Venstre som DF er i valgforbund med sammen med de konservative og de radikale har indgået en mærkværdig budgetforligsaftale med S og SF, som går ud på, at det største parti får borgmesterposten. Det kan betyde, at et stemmeflertal på beskedne 50 stemmer kan bringe en socialdemokratisk borgmester tilbage i stolen, og det ønsker ingen i DF. Vi er nødt til at forklare Venstre og Konservative, hvad det her går ud på, og hvem de er i valgforbund med. Ellers skal de ikke være sikre på, at Dansk Folkeparti automatisk lægger stemmer til, fortæller Jeanie og peger på alle de ting, der skal rettes op på i Ringsted: Ringsted trænger virkelig til fornyelse. Byen er præget af politisk indavl og en uhyggelig indskrænkethed. Kommunen fungerer meget dårligt, og ledelsen er utroligt gammeldags. Det betyder, at man ikke tør fyre nogle ineffektive ledere, fordi der er så meget sammenspisthed rundt omkring. Sådan noget med vennetjenester og nepotisme. Dansk Folkeparti vil lufte ud i kommunen og gøre hovedrent. Poul Nødgaard indskyder, at Ringsted er landets fjerdedyreste kommune med hensyn til skattetryk, herunder ejendomsværdibeskatning og grundskyld. Hertil kommer, at der er sket nogle gevaldige og uforklarlige forhøjelser af vandafgiften. Borgmesteren undskylder forhøjelserne med investeringer, men hvad er det for investeringer? Har de gravet hele ledningsnettet op? Jeg har ikke opdaget noget. Det er en ting, jeg vil have kulegravet i den kommende valgperiode. Vi er nødt til at fortælle, at den går altså ikke. Samtidig må vi have vælgerne op af stolen, hvis et tæt samarbejde mellem Venstre, S og Socialistisk Folkeparti er noget, som Venstre ønsker at føre videre. Det har vælgerne krav på at vide. Poul Nødgaard tilføjer, at Ringsted Kommune har foretaget en lang række ufornuftige økonomiske dispositioner. For eksempel har man ansat ekstra administrativt personale til tre millioner kroner på et tidspunkt, hvor man skriger på arbejdskraft på ældreområdet. Det allervigtigste for en kommune er, at den lægger afgørende vægt på sine kerneydelser til borgerne såsom folkeskolen, børn og unge- samt ældreområdet. De ting skal være velfungerende, før man kan begynde at planlægge store prestigeprojekter eller andre ting. I Dansk Folkeparti ser vi det som en af vore helt store opgaver at overvåge, at pengene først og fremmest kommer borgerne til gode i form af solide kommunale kerneydelser. Synlighed skaber fremgang Ingen i bestyrelsen er i tvivl om, at det bliver et spændende valg, og alle er enige om, at det er vigtigt at føre valgkamp mellem valgene og allerede være ude blandt vælgerne nu. Den strategi er en af årsagerne til, at foreningen har haft en pæn medlemstilgang. Men potentialet er langt fra udtømt, siger Jeanie. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kan få flere medlemmer, og jeg kan mærke, at det virkelig nytter noget at gå på gaden og tale med folk i modsætning til, hvad de andre partier påstår. Når vi laver gadekampagner, får vi en snak med folk, og vi forklarer dem, at man ikke nødvendigvis forpligter sig til en hel masse, fordi man melder sig ind i et parti. Det er jo op til den enkelte selv. Jeanie fortæller, at man på den årlige Ringsted-natten, hvor blandt andet Pia Kjærsgaard har været gæst, har kunnet tegne mange nye medlemmer, men at det såmænd også kan lade sig gøre i Kvickly en lørdag formiddag. Det gælder om hele tiden at være synlig. Bestyrelsesmødet skrider planmæssigt frem i DF-Ringsted er der på forhånd udarbejdet en dagsorden for mødet, som overholdes til punkt og prikke. Poul Nødgaard har taget en bunke papirer frem, og nu diskuterer bestyrelsen den skrivelse, som skal sendes ud til medlemmerne i anledning af det kommende opstillingsmøde til byrådet, der afholdes sammen med den årlige generalforsamling, og hvor der plejer at være et pænt fremmøde. Mens papirerne gennemgås, går snakken om løst og fast og så er der jo lige håndboldkampen mellem Danmark og Tyskland, som kører på fjernsynet. Poul Nødgaard tilbyder generøst, at Lone Holm, foreningens kasserer kan aflægge ham et besøg, så hun kan lære, hvordan man stiller et regnskab op efter alle kunstens regler. For orden i regnskabet er noget af det vigtigste i en forening, og er der noget, den tidligere kæmner i Vigersted har forstand på, så er det orden, punktlighed og tal. Dansk Folkeblads udsendte spørger, om der er flere vigtige ting at huske på inden valget, og Poul Nødgaard svarer prompte, at man som byrådskandidat eller valgtilforordnet naturligvis ikke render af pladsen på valgnatten. Efter sidste valg i 2005 tog Dansk Folkepartis forhandler i Ringsted sin bil og kørte hjem til sin gård, selv om der kunne etableres flertal mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Det Radikale Venstre. Med det resultat, at den nuværende Venstre-borgmester blev vraget til fordel for den tidligere socialdemokratiske, som næste dag optrådte på Dagbladets forside med tillykke og en stor buket blomster. I løbet af kort tid fik vi dog samlet V,K,O og R og pegede på den nuværende Venstre-borgmester Niels-Ulrik Hermansen. Moralen er, at man bliver, indtil alle konstellationer er afprøvede, understreger Poul Nødgaard med fasthed i stemmen. 13

14 apartheid Verdens sidste Apartheid-bastion: Mekka: Den forbudte by Kristne kan godt glemme alt om Islams hellige byer Mekka og Medina. Byerne er kun for muslimer. Styret i Saudi Arabien er i det hele taget alt andet end tolerant Af Kenneth Kristensen Berth Den 21. maj 2007 blev en trist dag for srilankaneren Nirosh Kamanda. Han blev arresteret nær Masjid al-haram - verdens største moské, beliggende i Mekka, i hvis midte Kabaa en befinder sig. Her havde han igennem nogle uger ernæret sig ved at sælge forskellige småting til pilgrimmene. Fremmedpolitiet havde fået mistanke til den unge mand, og gået på klingen erkendte Kamanda, at han var kristen, hvorefter han straks blev smidt ud af byen. Mekka og nabobyen Medina er nemlig verdens eneste tilbageværende bastioner for apartheid alle ikke-muslimer er forment adgang til byerne. Og det lægger man ikke skjul på i Mekka. Ved indfartsvejene til byen finder man vejskilte, der gør opmærksom på, at det er sidste afkørsel for ikke-muslimer, og at den ene eller den anden vej er obligatorisk for ikkemuslimer. Sådan opretholder man stort set uden kritik en religiøs apartheid i Islams profet Muhammeds fødeby og i øvrigt også i den nærliggende by Medina. Kristne kors og svineskindsjakker forbudt I det hele taget gælder der andre regler i Saudi- Arabien end i stort set alle andre lande. Saudi- Arabien udsteder således ikke visa til jøder, og det er forbudt for tilrejsende at medbringe blandt andet alkohol, såkaldt politisk ømtåleligt materiale, varer, hvori der indgår svinekød eller tøj af svineskind samt symboler på andre religioner end islam, f.eks. kristne kors. I rejsebøger er alle forhold også at Mekka og Medina er forbudt område for ikke-muslimer lakonisk nævnt. Det konstateres bare - uden den mindste vurdering af, hvorvidt en sådan form for apartheid nu ikke er temmelig utidssvarende i det 21. århundrede. Begrundelsen for, at Mekka skal holdes fri for ikke-muslimer hentes som altid i Koranen nærmere bestemt sura 9,28, hvor der står: I der tror! De, der sætter andre ved Guds side er urene. Lad dem ikke komme i nærheden af den hellige moské, når dette år er omme! Mekka er altså byen, du aldrig får at se i hvert fald ikke så længe, du ikke konverterer til islam- i øvrigt i modsætning til de over 2,5 mio. muslimske pilgrimme, der hvert år besøger byen under den såkaldte Hajj og dermed tredobler storbyens befolkning. Mekka er fuldstændig afhængig af de indtægter anslået til mere end 100 millioner dollars -, som pilgrimmene fører med sig. Hovedparten af indbyggerne er ansat i servicesektoren for at håndtere de mange logistiske udfordringer, som den årlige pilgrimsfærd medfører. Der findes dog også ganske få fabrikker, der laver blandt andet tekstiler og møbler. 14

15 Mekka og Medina er verdens to eneste tilbageværende apartheid-bastioner. De to byer kan kun besøges, hvis man er muslim. Skilte på hovedvejen til Mekka advarer om, at man nu skal være muslim for at køre videre. Mekkas skyline 15

16 Pilgrimsfærden til Mekka koster stort set hvert år flere pilgrimme livet. 346 pilgrimme blev trampet ihjel i 2006, to år forinden overlevede 251 ikke pilgrimsfærden, og sådan er det stort set gået galt hvert eneste år, selvom de saudiske myndigheder udfolder de største bestræbelser på at få pilgrimsfærden til at forløbe glat så glat som det nu kan gå, når 2,5 millioner mennesker pludselig invaderer en by. Mekka er én stor moské Mekka er anderledes end de fleste andre saudi-arabiske byer, der som regel er etnisk homogene. Mange af de pilgrimme, der i tidens løb er kommet til byen, har slået sig fast ned. Mekka adskiller sig også fra andre arabiske byer ved ikke at have en moské på snart sagt hvert gadehjørne. Af respekt for den særlige status, som Masjid al-haram har, er det den eneste moské i byen ingen har turdet bygge en moské, der risikerede at overskygge islams åndelige centrum. Til gengæld handler Mekka så også kun om Masjid al-haram. Indtil for få år siden knejsede den imponerende ottomanske 1700-tals borg, Qishla, ved siden af Masjid al-haram. Men borgen blev under tyrkiske protester revet ned for at skaffe plads til nye mondæne hoteller. Ud over Masjid al-haram tæller Mekka kun få seværdigheder, blandt andet den imposante byport formet som en åben Koran. Dertil kommer ZamZam-brønden, der ifølge legenden med sit righoldige vandreservoir forsynede Mekka med vand. I 2009 vil Abraj al-bait-tårnene stå færdige og med det største tårns højde på 577 m være blandt de højeste i verden. Tårnene opføres for øvrigt af det stenrige Bin Laden-familiefirma, hvis stifter Mohammed Bin Laden er far til Osama Bin Laden. Selvom enkelte muslimer på internettet advokerer for, at Mekka og Medina skal åbnes for ikke-muslimer, så har den saudi-arabiske kongefamilie kategorisk afvist enhver tanke om, at islams to hellige byer skal besudles af vantros fødder. Så formodentlig vil kongefamilien også i det 21. århundrede stort set uimodsagt kunne fastholde religiøs apartheid i de to byer. De millioner af tilrejsende pilgrimme har ikke alle råd til eksklusive hotelværelser inde i Mekka, derfor dukker store teltlejre hvert år op uden for Mekka. Mekka handler om Masjid al-haram. Derfor blev denne ottomanske 1700-tals borg trods store tyrkiske protester for nogle år siden revet ned, så der kunne blive plads til flere hoteller. Selvom mange mekkanere er ved muffen, så adskiller gadelivet sig ikke specielt fra andre arabiske storbyer. 16

17 Ved indkørslen til Mekka, hvor ikke-muslimer for længst er siet fra, kører man igennem byporten formet som en åben Koran. Tragedien i Mekka Nøgternt udlægges det her på et kort i det berømte guidebogsforlag Lonely Planets guide til Oman, Emiraterne og den arabiske halvø, hvilke områder man som ikke-muslim ikke må komme i. Foto: Lonley Planet og her er så årsagen til al virakken. Muhammeds indtog i Mekka i det 7. århundrede. Af Koranen fremgår det, at ikke-muslimer ikke må besøge Mekka og Medina. Det saudiarabiske regimes helt ufattelige menneskefjendskhed blev stillet til verdens skue i 2002, da 15 piger indebrændte på en skole i Mekka. Skolen, der havde omkring 800 elever, blev i hast opslugt af flammer fra en pludselig opstået brand, og medens det lykkedes hovedparten af de 800 elever at flygte, så blev 15 piger forhindret heri af byens religiøse politi. De 15 piger fik ikke lov til at forlade den brændende skole, da de ikke var reglementeret påklædt efter de strenge saudi-arabiske regler, der kræver, at piger og kvinder skal være iført hijab eller niqab for at måtte færdes i det offentlige rum. Repræsentanter fra det religiøse politi brugte knipler til at holde de 15 piger inden for i den brændende skole og brugte også knipler for at forhindre tililende mænd i at redde pigerne. De tililende mænd blev af det religiøse politi underrettet om, at det var syndigt at nærme sig pigerne, når de ikke var reglementeret tildækket. Dermed stod det klart, at det var vigtigere at håndhæve det saudiarabiske beklædningsregulativ end at udsætte de tilstedeværende mænd for den fristelse, der lå i at blive stillet ansigt til ansigt med 15 utilslørede forbrændte piger. Alle 15 piger døde i flammerne. Verdens største moske, Masjid al-haram, på m 2, svarende til cirka 88 fodboldbaner. 1

18 ude i danmark 14/ DF-Hovedbestyrelse Berth, Kenneth Kristensen Dahl, Kristian Thulesen Ebbesen, CC org. nfmd Eilersen, Susanne Espersen, Søren Flydtkjær, Dennis Hansen, Allan Steen Hansen, Christian H Kjærsgaard, Pia, fmd Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk Blixt, Liselott dflibl@ft.dk Brix, Colette dfcolb@ft.dk Brodersen, Henrik dfhebr@ft.dk Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk Christensen, Anita dfanch@ft.dk Christensen, René dfech@ft.dk Christiansen, Kim dfkich@ft.dk Dahl, Kristian Th. dfsokj@ft.dk Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft.dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Hansen, Chr. H. dfchhh@ft.dk Harpsøe, Marlene dfmabh@ft.dk Henriksen, Martin dfmarh@ft.dk Kjærsgaard, Pia dfkala@ft.dk Knakkergaard, Anita dfanka@ft.dk Krarup, Søren dfskra@ft.dk Langballe, Jesper dfjela@ft.dk Messerschmidt, Morten dfmome@ft.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Petersen, Tina dftipe@ft.dk Poulsen, Ib dfibpo@ft.dk Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk Skaarup, Peter dfalll@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: df@ft.dk DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP eumoca@ft.dk Tlf.: Bruxelles, (+32) Strasbourg, (+33) Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 13. årgang, nr. 1/ ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: Karsten Holt I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Nina Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen, Henrik Mogensen og Hanne Emily Stevnsborg. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer april 2009 Deadline for kalender o.l. er den 10. april Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Forsiden: Pia Kjærsgaards 25 års- jubilæum Foto: Carsten Lundager Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. KALENDER 19/ DF-Nyborg, opstillingsmøde til kommunalvalget kl på Borgerforeningens Hus, Nørre Voldgade 63, 5800 Nyborg 19/ DF-Køge, generalforsamling & opstillingsmøde til kommunalvalget kl i Rishøjhallen, Skolevej 7, 4600 Køge 24/ DF-Ballerup, generalforsamling kl / DF-Frederiksberg, generalforsamling kl , Bryggeriets Hus, Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg 26/ DF-Odense, opstillingsmøde til kommunalvalget 28/ Region Nordjylland, opstillingsmøde til regionsrådsvalget kl på Scandic Hotel Aalborg, Hadsundvej 200, 9220 Aalborg Ø 3/ DF-Kerteminde, generalforsamling & opstillingsmøde kl på Langeskov Kro, Odensevej 16, 5550 Langeskov 7/ Region Sjælland, opstillingsmøde til regionsrådsvalget kl i Ringsted Kongrescenter, Nørretorv 22, 4100 Ringsted 9/ DF-Grenå, debatmøde med bl.a. Morten Messerschmidt, Dan Jørgensen og Morten Løkkegaard om Europaparlamentsvalget kl på Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, 8500 Grenå 10/ DF-Svendborg, offentligt møde med MF Peter Skaarup kl , Byskolens Aula, Skolegade 2, 5700 Svendborg 10/ DF-Faxe, generalforsamling kl , Haslev Folkebiblioteks mødesal v. rådhuset DF-Haderslev, generalforsamling & opstillingsmøde til kommunalvalget kl på Hotel Pauli, Vestergade 5, 6500 Vojens 15/ DF-Varde, generalforsamling kl på Motel Varde, Tømrervej 18, 6800 Varde 16/ DF-Svendborg, opstillingsmøde til kommunalvalget kl på Nordre Skole, Mølmarksvej 31-43, 5700 Svendborg. 17/ DF-Dragør, generalforsamling & opstillingsmøde til kommunalvalget kl på Kedelhuset Wiedergården, Kirkevej, Dragør 19/ DF-Hillerød, generalforsamling & opstillingsmøde til kommunalvalget kl på Hotel La Vista, Falkevej 15, 3400 Hillerød 21/ Region Syddanmark, opstillingsmøde til regionsrådsvalget kl på Scandic Hotel Kolding, Kokholm 2, 6000 Kolding 23/ DF-Svendborg, generalforsamling kl på Nordre Skole, Mølmarksvej 31-43, 5700 Svendborg 24/ DF-Horsens, generalforsamling og opstillingsmøde til kommunalvalget kl i Håndværkerforeningen. 25/ DF-Odense, generalforsamling 25/ DF-Stevns, generalforsamling kl , Centerhuset Strøby Egede 26/ DF-Viborg, generalforsamling kl , Borgerhuset i Viborg 26/ DF-Albertslund, generalforsamling & opstillingsmøde til kommunalvalget kl i kommunalbestyrelsessalen, Albertslund Rådhus 30/ DF-Glostrup, generalforsamling & opstillingsmøde til kommunalvalget kl

19 18/ Region Midtjylland, opstillingsmøde til regionsrådsvalget kl på Scandic Hotel Silkeborg, Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg. 20/ DF-Svendborg, debatmøde med MF Morten Messerschmidt og Jens Rhode (V) kl på Byskolens Aula, Skolegade 2, 5700 Svendborg 25/ Region Hovedstaden, opstillingsmøde til regionsrådsvalget kl i Farum Park Sports- og Konferencecenter, Idrætsvænget 2, 3520 Farum 26/ DF-Brøndby, jubilæumsarrangement med deltagelse af bl.a. Europaparlamentskandidat Kenneth Kristensen Berth 18-20/ DF-Langeskov, Kræmmermarked i Langeskov Datoer for kurser for by- og regionsrådskandidater. Michael Rex og Steen Thomsen er undervisere. Nærmere informationer om tidspunkter senere. Kursus den 4. maj i Sydjyllands Storkreds. Kursus den 6. maj i Nordsjællands Storkreds. Dansk politi assisterer kolleger i Libanon Af Per Nørhave DF-Ringsted Politiskolen i Danmark afholdt i november et 2 ugers lederkursus for højtstående officerer fra det libanesiske forsvar, politi og toldvæsen. Disse officerer har til opgave at sammensætte en styrke, som skal varetage grænsekontrollen i det nordlige Libanon ved grænsen til Syrien. Oprettelsen af denne styrke er et fælles internationalt projekt, der blandt andet har til opgave at opdæmme for indsmuglingen af våben via ovennævnte grænse. I den forbindelse har dansk politi udstationeret to politifolk til at være med til at støtte opbygningen af denne styrke. Fra dansk politi er det vicepolitiinspektør Jan Elleby fra Midt- og Vestsjællands Politi og politikommissær Flemming Nielsen fra Nordjyllands politi. Begge fulgte kursisterne til Danmark Som led i opbygningen af grænsekontrolstyrken var disse officerer på kursus i Danmark for at få et indtryk af, hvad vi lægger vægt på i forbindelse med udøvelse af lederskab i dansk politi. Til dette havde politiskolen sammensat et kursus, hvor man kom vidt omkring i de muligheder, der er for forskellige former for lederskab. Herunder blev der ydet værdifuld undervisningsstøtte fra personale- og sekretariatschef Jeanie Nørhave, der underviste i inspiration og motivation, samt pressechef Søren Søndergaard, som fortalte om pressens rolle i et demokratisk samfund. I forbindelse med undervisningen i begge emner var der stor interesse og debat undervejs i lektionerne. Ved evalueringen af kurset gav kursisterne udtryk for stor tilfredshed med undervisningen, som blev givet af Jeanie og Søren. Under kurset var der endvidere indlagt et besøg på Christiansborg, hvor Peter Skaarup gav sig tid til et møde, hvor han forklarede om retsudvalgets opgaver og om Folketingets syn på vigtigheden i, at dansk politi er med til at løse opgaver i internationale regi. Derefter var der indlagt en rundvisning på Christiansborg, der sluttede af med en tur i Folketingssalen, hvor vi kunne overvære debat afsluttende med afstemning. For at gøre dagen helt fuldendt ankom Pia Kjærsgaard til Christiansborg, i det øjeblik, hvor vi var ved at sige farvel. Vi fortalte selvfølgelig vores libanesiske gæster om, hvem det var. Dette udløste med det samme et stort ønske fra gæsterne om at blive fotograferet sammen med Pia hvilket hun naturligvis gerne deltog i. Kursus den 12. maj i Sjællands Storkreds Nord. Kursus den 13. maj i Vestjyllands Storkreds. Kursus den 14. maj i Nordjyllands Storkreds. Kursus den 18 maj i Københavns og Bornholms Storkredse (kurset afholdes i København) Kursus den 19. maj i Fyns Storkreds. Kursus den 26. maj i Sjællands Storkreds Syd. Kursus den 27. maj i Københavns Omegns Storkreds. Kursus den 28. maj i Østjyllands Storkreds. Pia Kjærsgaard i selskab med gæsterne fra Libanon. Foto: Privatfoto 19

20 EU-kursus for alle medlemmer Nu har du muligheden for at få opdateret din viden om EU op til EP-valget til juni. Kursusudvalget afholder to EU-kurser i april måned. Kurserne er åbne for alle interesserede medlemmer. Det ene kursus afholdes på Hotel Opus Horsens, Egebjergvej 1, 8700 Horsens lørdag den 4. april 2009 fra kl. 11:00 til 17:00. Det andet kursus afholdes på hotel SAS, Amager Boulevard 70, 2300 København S søndag den 5. april fra kl. 11:00 til 17:00. DF s medlem af europaparlamentet, Mogens Camre, og DF s spidskandidat til det kommende EP-valg, Morten Messerschmidt, vil være hovedinstruktører gennem dagen. Derudover vil Jesper Langballe komme med et indlæg om EU s historiske udvikling, og hvordan Unionen har udviklet sig til at være en trussel mod nationalstaten. Endelig vil kursusudvalgets formand Steen Thomsen komme med et indlæg om Euroens betydning for indskrænkningen af medlemslandenes suverænitet. På kurset vil der blive serveret smørrebrød og en øl/vand, og kurset er gratis. Dog skal man selv betale for transporten til kursusstedet. Tilmelding sker til sekretariatet på telefon senest den 20. marts DF har afgørende indflydelse på sundheden En ny undersøgelse på sundhedsområdet i kommunerne, Godt i Gang, som er foretaget af COWI for Kommunernes Landsforening, viser, at Dank Folkeparti har haft helt afgørende indflydelse på at fremme sundheden på landsplan. I undersøgelsen fremgår det, at Vejle er den kommune, der har søsat flest projekter til borgerne, og i netop Vejle ledes sundheds- og forebyggelsespolitikken af DF-politikeren Holger Gorm Petersen. I alt har Vejle Kommune med DF i spidsen etableret hele 74 forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter siden 1. januar Samlet set har de danske kommuner i løbet af 2008 tilbudt 2341 aktiviteter, hvor rygestop, alkoholafvænning og gratis motion hørte til de mest populære tilbud. Et lille stykke Danmarkshistorie: Københavnsk hverdag anno 1 Af Karsten Holt Normalt handler storieskrivning om hide store beslutningstagere. Vi anskuer krigen i 1864 eller svenskekrigene fra mere eller mindre officielle dokumenter og aktstykker og må derfra slutte os til, hvordan livet var for ganske almindelige mennesker. Hovedreglen er, at jo længere man kommer tilbage, desto færre er hverdagskilderne ikke mindst fordi det ikke var almindeligt, at almuen kunne læse og skrive. Derfor er Henrik Thorups afskrivning af sin bedstefaders erindringer et kærkomment bidrag som et øjebliksbillede af livet i København i en længst svunden tid. Albert Edvard Mortensen, Henrik Thorups farfar, levede fra 1868 til 1929 og efterlod sig en lang række papirer med sine erindringer om stort og småt. Nu deler Henrik Thorup i Albert Edvard Mortensen en københavnerdrengs oplevelser fra 1868 disse erindringer med læserne. Det er beskrivelsen af store og små tildragelser i København. Man støder på veteraner fra krigen i 1864 og får levende beskrivelser af alle de mennesker, der beboede en opgang på det gamle Nørrebro. Alene den kendsgerning, at forfatteren beskriver samtlige sine naboers livshistorier, vidner om en tid, hvor folk interesserede sig for hinanden i modsætning til i dag, hvor danskerne kan bo op og ned af hinanden i årevis uden at kende andet end hinandens (for)navne. Ægte hverdagshistorie uden føleri Det er historien om en relativt sorgløs barndom med kulturelt interesserede forældre f.eks. en fader, der kunne hele Faust udenad. Det er historien om udflugter i det gamle København og den nærmeste omegn med interessante beskrivelser af en topografi, der for længst har ændret sig eksempelvis gik jernbanesporene dengang over søerne ud af byen. Og det er en historie, der er herligt befriet for enhver form for føleri og sentimentalitet, og som samtidig udviser en stor, ægte tolerance over for omgivelserne og det meget varierede persongalleri. Man tog folk, som de nu engang var på godt og ondt. Den lille bog på ca. 140 sider indeholder både billeder og aftryk af forskellige dokumenter fra Albert Edvard Mortensens liv f.eks. faderens svendebrev samt følgebrevet til en medalje, som faderen blev tildelt for sin indsats i 1864-krigen. Bogen kan anbefales som et kærkomment supplement til den større historieskrivning. Det skal i øvrigt nævnes, at bogen tidligere udkom i et lille privat oplag på ti eksemplarer som en gave fra Henrik Thorups hustru Pia Kjærsgaard i anledning af hans 60 års fødselsdag i 2008, men nu foreligger bogen i en let revideret offentlig udgave et spændende lille historisk dokument. Albert Edvard Mortensen En københavnerdrengs oplevelser fra 1868 Afskrevet af hans barnebarn Henrik Thorup Forlaget Lysias 2009, 140 sider 20