Politikommissionen. Betænkning om politilovgivning

Transkript

1 Politikommissionen Betænkning om politilovgivning

2 - 2 -

3 - 3 -

4 - 4 -

5 Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Politikommissionens nedsættelse og kommissorium Kapitel 2. Politikommissionens arbejde Politikommissionens arbejde Politilovsudvalgets sammensætning og arbejde Kapitel 3. Sammenfatning Kapitel 4. Politiets virksomhed og den gældende retlige regulering Politiets formål og virke Den historiske udvikling Politiets formål og virke i dag Politilovene af 1863 og Indledning Midlertidige foranstaltninger Opløb og offentlige forsamlinger Politivedtægter Politiets opgaver Indledning Politiets opgaver inden for strafferetsplejen Politiets opgaver uden for strafferetsplejen Indledning Opretholdelse af sikkerhed, fred og orden Bistand til borgerne i øvrigt Særlige tilsyns- og kontrolopgaver Særligt om bistand til andre myndigheder Andre opgaver Statistiske oplysninger Politiets indgreb Indledning Generelt om orden og sikkerhed Forsamlinger Opløb Særligt om børn, berusede samt syge og hjælpeløse Frihedsberøvelse i relation til Den europæiske Menneskerettighedskonvention

6 4.5. Politiets anvendelse af magt Indledning Politiets magtmidler Gældende regulering Det retlige grundlag Administrative forskrifter Kapitel 5. Udviklingen i Norge, Sverige og Finland Norge Indledning Politiets formål og opgaver Politiets indgreb Politiets anvendelse af magt Sverige Indledning Politiets formål og opgaver Politiets indgreb Politiets anvendelse af magt Finland Indledning Politiets formål og opgaver Politiets indgreb Politiets anvendelse af magt Kapitel 6. Politikommissionens overvejelser og forslag Hovedsynspunkter bag Politikommissionens forslag Bestemmelse om formålet med politiets virksomhed Bestemmelse om politiets opgaver Bestemmelser om politiets indgreb Generelt om orden og sikkerhed Forsamlinger Opløb Særligt om børn, berusede samt syge og hjælpeløse Bestemmelser om politiets anvendelse af magt Andre spørgsmål Sanktioner Erstatning i anledning af politiets indgreb

7 Kapitel 7. Udkast til lov om politiets virksomhed (politiloven) Kapitel 8. Bemærkninger til lovudkastet Bilag 1. Rigspolitichefens Kundgørelse II, nr. 55, af 27. juni 2001 om detentionsanbringelse af berusede personer. 2. Responsum udarbejdet af professor, dr.jur. Henning Koch om forholdet mellem Den europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5 og udvalgte landes politilovgivninger særligt med henblik på frihedsberøvelse for krænkelse af den offentlige orden. 3. Rigspolitichefens Kundgørelse II, nr. 38, af 18. februar 1998 om politiets brug af skydevåben. 4. Rigspolitichefens Kundgørelse II, nr. 37, af 30. september 1998 om politiets brug af stav. 5. Rigspolitichefens Kundgørelse II, nr. 40, af 6. maj 1998 om politiets brug af politihund til magtanvendelse. 6. Norsk politilov. 7. Svensk politilov. 8. Finsk politilov

8 - 8 -

9 KAPITEL 1. POLITIKOMMISSIONENS NEDSÆTTELSE OG KOM- MISSORIUM Justitsministeren nedsatte den 8. juli 1998 en kommission vedrørende politiets forhold. Kommissionen skulle som sin ene hovedopgave overveje og fremsætte forslag om politiets fremtidige organisation, herunder inddelingen af landet i politikredse og politiets ledelsesstruktur (strukturdelen). Som sin anden hovedopgave skulle kommissionen overveje behovet for og i givet fald udarbejde forslag til et nyt samlet lovgrundlag for politiets virksomhed, herunder for politiets magtbeføjelser (politilovsdelen). Denne betænkning angår politilovsdelen. I det følgende gengives de dele af Politikommissionens kommissorium, der vedrører dette område. I. Baggrund ( ) 8. Lovgrundlaget for politiets virksomhed. Det lovmæssige grundlag for politiets virksomhed findes i dag i en lang række love, der i øvrigt dækker vidt forskellige områder af samfundslivet. De mere generelle lovbestemmelser om politiet er af meget gammel dato. De to gamle politilove - henholdsvis 1863-loven om Københavns politi og 1871-loven om politiet udenfor København - er således på flere punkter stadig grundlaget for politiets arbejde. Det gælder ikke alene på politivedtægtsområdet, men bl.a. også i forhold til dele af den ordenspolitimæssige indsats over for demonstrationer. Bestemmelser i navnlig retsplejeloven (oprindelig fra 1916) og straffeloven (oprindelig fra 1930) har dog i vidt omfang både suppleret og fortrængt de gamle politilove. I de seneste årtier er der gennemført en trinvis revision og modernisering af retsplejelovens regler om de straffeprocessuelle tvangsindgreb. Inden for strafferetsplejen er politiets adfærd over for borgerne således undergivet en detaljeret lovmæssig regulering af nyere dato

10 I modsætning hertil er der kun få og meget generelle lovregler om politiets magtanvendelse som led i den almindelige ordenshåndhævelse. De centrale bestemmelser er de almindelige regler om nødværge og nødret i straffelovens 13 og 14, herunder 13, stk. 3, om lovlig retshåndhævelse samt bestemmelsen om politiets såkaldte generalfuldmagt i retsplejelovens 108, stk. 1, der fastslår, at Politiets opgave er at opretholde sikkerhed, fred og orden, at påse overholdelsen af love og vedtægter samt at foretage det fornødne til forhindring af forbrydelser og til efterforskning og forfølgning af sådanne. Fra en praktisk synsvinkel har disse bestemmelser formentlig i det væsentlige dannet en velfungerende og accepteret ramme for politiets magtanvendelse, der på en række områder er nærmere reguleret ved mere detaljerede administrativt fastsatte forskrifter, bl.a. om magtmidler som skydevåben, politistav og politihunde. Samtidig må det konstateres, at en så sparsom og generelt holdt lovregulering af et så centralt område som politiets magtanvendelse, herunder f.eks. i form af detentionsanbringelser, næppe i dag kan forekomme tilfredsstillende. Der kan i den forbindelse også henvises til den lovgivningstradition, der har udviklet sig her i landet inden for andre områder, og til at der i flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, inden for de senere år er gennemført ny lovgivning om politiets virksomhed. På denne baggrund finder Justitsministeriet, at det nu bør tages op til overvejelse at tilvejebringe en mere samlet og tidssvarende lovregulering af politiets virksomhed, herunder navnlig en lovmæssig fastlæggelse af de grundlæggende principper for politiets magtanvendelse som led i den almindelige ordenshåndhævelse. II. Kommissionens opgaver. ( ) 2. Lovgrundlaget for politiets virksomhed. Ved siden af de ovennævnte strukturspørgsmål skal kommissionen som sin anden hovedopgave gennemgå og vurdere regelgrundlaget for politiets virksomhed. I den forbindelse skal kommissionen overveje, om der - også i lyset af erfaringer fra beslægtede nabolande - bør udformes en mere samlet politilovgivning, navnlig med henblik på en lovmæssig fastlæggelse af de grundlæggende principper for politiets magtanvendelse som led i den almindelige ordenshåndhævelse. III. Arbejdets tilrettelæggelse. Kommissionen skal udarbejde udkast til nye regler på de områder, hvor den måtte foreslå ændringer. ( )

11 Kommissionen har ( ) adgang til at nedsætte underudvalg eller arbejdsgrupper til forberedende behandling af delopgaver, inden de behandles i den samlede kommission. I det omfang, det findes hensigtsmæssigt, kan kommissionen inddrage særligt sagkyndige i sådanne underudvalg eller arbejdsgrupper, selv om den pågældende ikke er medlem af kommissionen. Der kan i den forbindelse peges på, at det formentlig vil være hensigtsmæssigt, at spørgsmålet om en lovregulering af politiets virksomhed og magtanvendelse undergives en forberedende behandling i et mindre, sagkyndigt underudvalg. Kommissionen bør i fornødent omfang indhente oplysninger om lovgivningen og om politiets organisering i andre lande, herunder navnlig i Norge og Sverige. Politikommissionen har ved afgivelsen af denne betænkning følgende sammensætning: Højesteretspræsident Jacques Hermann (formand) Kontorchef Hans Otto Jørgensen (efter indstilling fra Kommunernes Landsforening) Fuldmægtig Vivian G. Petersen (efter fælles indstilling fra Københavns og Frederiksberg kommuner) Juridisk konsulent Birgitte Sørensen (efter indstilling fra Amtsrådsforeningen) Advokat Michael Rekling (efter indstilling fra Advokatrådet) Advokat Karen Marie Dyekjær (efter indstilling fra Landsforeningen af Beskikkede Advokater) Professor, dr.jur. Eva Smith (udpeget af Justitsministeriet) Professor, dr.jur. Henning Koch (udpeget af Justitsministeriet) Dommer Hans Ulrik Bruhn (efter indstilling fra Den Danske Dommerforening) Rigsadvokat Henning Fode (efter indstilling fra Rigsadvokaten) Statsadvokat Birgitte Vestberg (efter indstilling fra Statsadvokatforeningen) Rigspolitichef Torsten Hesselbjerg (efter indstilling fra Rigspolitichefen) Politidirektør Hanne Bech Hansen (efter indstilling fra Politidirektøren i København) Vicepolitikommissær Peter Ibsen (efter indstilling fra Politiforbundet i Danmark) Kontorfuldmægtig Dorthe Suldrup (efter indstilling fra Politiforbundet i Danmark) Kriminalassistent Peer Falkegaard Withagen (efter indstilling fra Dansk Kriminalpolitiforening) Kontorfuldmægtig Marina Gunst (efter indstilling fra HK Landsklubben Politiet) Politimester Tage Bækgaard (efter indstilling fra Foreningen af Politimestre i Danmark) Politimester Jørgen Ilum (efter indstilling fra Foreningen af Politimestre i Danmark) Politimester Poul Løhde (efter indstilling fra Foreningen af Politimestre i Danmark) Vicepolitimester Henrik Andersen (efter indstilling fra Politifuldmægtigforeningen) Afdelingschef Lise-Lotte Nilas (Justitsministeriet) En repræsentant for Finansministeriet har deltaget i kommissionens møder som observatør

12 Kriminalkommissær Henning Glintborg deltog som medlem af kommissionen indtil den 5. maj 1999, hvor han blev afløst af kriminalassistent Peer Falkegaard Withagen. Forhenværende politimester Arne Baun deltog som medlem af kommissionen indtil den 5. august 1999, hvor han blev afløst af politimester Poul Løhde. Overassistent Pia Nielsen deltog som medlem af kommissionen indtil den 26. november 1999, hvor hun blev afløst af overassistent Marina Gunst. Forhenværende rigspolitichef Ivar Boye deltog som medlem af kommissionen indtil den 1. januar 2000, hvor han blev afløst af rigspolitichef Torsten Hesselbjerg. Afdelingschef i Justitsministeriet Lars Bay Larsen deltog som medlem af kommissionen indtil den 1. januar 2000, hvor han blev afløst af afdelingschef i Justitsministeriet Lise-Lotte Nilas. Professor, lic.jur., Gorm Toftegård Nielsen, deltog som medlem af kommissionen indtil den 27. juni 2000, hvor han efter eget ønske udtrådte. Politikommissionens sekretariat har bestået af kontorchef Mogens Hendriksen, Justitsministeriet, vicepolitimester Ib Henricson, Politimesteren i Odder, fuldmægtig Mette Lyster Knudsen, Justitsministeriet, fuldmægtig Michael Gasbjerg Thuesen, Justitsministeriet (indtil 1. juni 1999) og konsulent Oluf Engberg, Justitsministeriet (fra 1. august 1999)

13 KAPITEL 2. POLITIKOMMISSIONENS ARBEJDE 2.1. Politikommissionens arbejde Politikommissionen nedsatte i februar 1999 et underudvalg vedrørende politilovgivning, der fik til opgave at udarbejde oplæg til brug for kommissionens overvejelser af behovet for en mere samlet og tidssvarende lovregulering af politiets virksomhed (Politilovsudvalget). Politilovsudvalget skulle i den forbindelse tilvejebringe grundlaget for en vurdering af behovet for en lovmæssig fastsættelse af de grundlæggende principper for politiets magtanvendelse samt udarbejde beslutnings- og diskussionsoplæg til brug for kommissionens drøftelser. Det var endvidere forudsat, at Politilovsudvalget undervejs forelagde principielle eller afgørende spørgsmål for den samlede kommission til afgørelse. Om udvalgets sammensætning og arbejde kan henvises til det anførte nedenfor i afsnit 2.2. Politikommissionen har på 5 møder drøftet spørgsmålet om fastsættelse af en ny lov om politiets virksomhed. På et møde den 2. maj 2000 blev kommissionen præsenteret for Politilovsudvalgets overvejelser om behovet for kommende regulering i en politilov samt præsenteret for en skitse til en eventuelt kommende regulering og eksempler på affattelse af enkelte bestemmelser med bemærkninger hertil. På et møde den 5. april 2001 principgodkendte kommissionen på baggrund af oplæg fra Politilovsudvalget et lovudkast og begrundelsen for de enkelte elementer i udkastet. På kommissionen møde den 16. august 2001 drøftede kommissionen Politilovsudvalgets udkast til affattelse af denne betænknings kapitel 4-8 og på møder den 23. oktober og 21. november 2001 et udkast til betænkningens kapitel 1-8. På et møde den 13. december 2001 godkendte kommissionen den endelige affattelse af denne betænkning

14 2.2. Politilovsudvalgets sammensætning og arbejde Som nævnt ovenfor nedsatte Politikommissionen i februar 1999 et underudvalg, Politilovsudvalget, der fik til opgave at udarbejde oplæg til brug for kommissionens overvejelser af behovet for en mere samlet og tidssvarende lovregulering af politiets virksomhed. Politilovsudvalget fik følgende sammensætning: Højesteretspræsident Jacques Hermann (formand) Professor, dr.jur. Henning Koch Professor, lic.jur. Gorm Toftegaard Nielsen Advokat Karen Marie Dyekjær Politimester Tage Bækgaard Vicepolitikommissær Peter Ibsen Kriminalinspektør Kristian Skovhus Vicerigspolitichef Erik Justesen Statsadvokat Hanne Schmidt Politiadvokat Carsten Egeberg Christensen Som sekretærer for underudvalget har fungeret kontorchef Mogens Hendriksen, vicepolitimester Ib Henricson, fuldmægtig Michael Gasbjerg Thuesen (indtil 1. juni 1999) og konsulent Oluf Engberg (fra 1. august 1999). Underudvalget har afholdt 25 møder. Underudvalget har til brug for dets overvejelser indhentet oplysninger fra Norge, Sverige og Finland om retstilstanden i disse lande og fra Rigspolitichefens døgnrapportsystem statistiske oplysninger om politiets virksomhed. Endvidere har sekretariatet afholdt møde med repræsentanter for Politiskolen om retningslinjerne for politiets magtanvendelse m.v. og møde med repræsentanter for Beredskabsstyrelsen om politiets opgaver efter beredskabsloven

15 KAPITEL 3. SAMMENFATNING Politikommissionen har haft til opgave at overveje, om der bør udformes en mere samlet og tidssvarende lovgivning om politiets virksomhed. Betænkningens kapitel 4 indeholder en redegørelse for politiets virksomhed og den gældende regulering af området. Som det bl.a. fremgår heraf, bygger den gældende regulering af politiets virksomhed - bortset fra politiets straffeprocessuelle indgreb, der er detaljeret reguleret i retsplejeloven - i vidt omfang på de generelt udformede lovregler i retsplejelovens 108 og straffelovens nødretsbestemmelser (der stammer fra henholdsvis 1916 og 1930) samt sædvane. Betænkningens kapitel 5 indeholder en redegørelse for udviklingen i Norge, Sverige og Finland. Der er i disse lande inden for de senere år gennemført ny lovgivning om politiets virksomhed Betænkningens kapitel 6 indeholder en redegørelse for Politikommissionens overvejelser og forslag. Som det fremgår heraf, er Politikommissionen efter en gennemgang af den gældende regulering af politiets virksomhed af den opfattelse, at der bør gennemføres en særlig lovgivning på området. Området er i dag i lovmæssig henseende reguleret af få generelt udformede bestemmelser, og det er vanskeligt ud fra disse lovregler umiddelbart at udlede sikre og præcise retningslinjer for politiets indgreb uden for strafferetsplejen og for politiets magtanvendelse. Politikommissionen anser det for at være i bedre overensstemmelse med nutidens krav til legalitetsgrundlaget for myndighedsudøvelse, at politiets virksomhed reguleres direkte af lovgivningsmagten. Udtrykkelige og klare lovregler på området vil endvidere bl.a. styrke borgernes retssikkerhed samtidig med, at politiet får et klarere lovgrundlag at arbejde på. Der kan i øvrigt nærmere henvises til kapitel 6.1 om hovedsynspunkter bag Politikommissionens forslag. Politikommissionens lovudkast består af følgende delelementer: - Kommissionen finder, at en lov om politiets virksomhed indledningsvist bør indeholde en særlig bestemmelse om politiets formål og virke. En formålsbestemmelse vil bl.a. give lov

16 givningsmagten mulighed for overordnet at tage stilling til, i hvilken retning politiets udvikling skal styres, ligesom en formålsbestemmelse indebærer, at den overordnede planlægning og tilrettelæggelse af politiets virksomhed - inden for de bevillingsmæssige rammer skal foretages under hensyntagen til de i bestemmelsen nævnte formål og under anvendelse af de nævnte midler. Der kan i øvrigt nærmere henvises til det anførte i kapitel Kommissionen foreslår, at der fastsættes en dækkende og ajourført bestemmelse om politiets opgaver. Den gældende opgavebeskrivelse i retsplejelovens 108 er ikke fuldt ud dækkende for politiets virksomhed. F.eks. omfatter beskrivelsen ikke en lang række serviceopgaver samt en række tilfælde, hvor politiet yder bistand til borgere eller andre myndigheder. Der kan i øvrigt nærmere henvises til kapitel Kommissionen finder, at en kommende politilov bør indeholde udtrykkelige bestemmelser om politiets indgreb uden for strafferetsplejen. Det er i dag almindelig antaget, at en hjemmel til sådanne indgreb skal søges i retsplejelovens 108, stk. 1, hvorefter politiet bl.a. har til opgave at opretholde sikkerhed, fred og orden. Det må anses for at være i bedst overensstemmelse med legalitetsprincippet, at politiets indgreb over for borgerne uden for strafferetsplejen som det er tilfældet for indgreb inden for strafferetsplejen er reguleret af udtrykkelige lovregler herom. Nye lovregler på området giver samtidig mulighed for at fastsætte uddybende og mere præcise regler om politiets indgreb uden for strafferetsplejen. Kommissionen foreslår i den forbindelse, at der fastsættes generelle bestemmelser om politiets forebyggende og fareafværgende indgreb samt en række specialbestemmelser møntet på politiets indsats i relation til forsamlinger og opløb samt børn, berusede, syge og hjælpeløse. Der kan i øvrigt henvises til kapitel 6.4. Med kommissionens forslag til bestemmelser på området er det tilsigtet at videreføre og præcisere gældende ret på de områder, hvor retsplejelovens 108 allerede i dag danner grundlag for indgreb over for borgerne. Det er således ikke hensigten hverken at begrænse eller udvide de eksisterende indgrebsmuligheder

17 - Politikommissionen finder endelig, at der er behov for at fastsætte særlige regler om politiets magtanvendelse. Området er i dag i retlig henseende først og fremmest reguleret af straffelovens 13 og bestemmelser i retsplejeloven om straffeprocessuelle indgreb. Der findes således ikke i dag lovregler, der særligt tager sigte på at regulere politiets magtanvendelse, og det kan give anledning til tvivl, på hvilket retligt grundlag politiets magtanvendelse i konkrete situationer skal vurderes. Kommissionen finder i den forbindelse bl.a., at allerede det forhold, at magtanvendelse efter omstændigheder kan indebære vidtgående indgreb i borgernes integritet, med betydelig vægt taler for, at de væsentlige og grundlæggende principper for politiets magtanvendelse reguleres direkte af lovgivningsmagten. Kommissionens foreslår, at der for det første fastsættes generelle principper, der omfatter enhver magtanvendelse, og for det andet fastsættes supplerende mere detaljerede regler for anvendelse af de mest indgribende magtmidler - dvs. skydevåben, stav, hund og tåregas. De foreslåede bestemmelser er i vidt omfang en videreførelse af den gældende retlige og administrative regulering på området. I forhold til den gældende administrative regulering af anvendelse af skydevåben, stav og hund foreslås dog gennemført visse indholdsmæssige ændringer. Det skal her fremhæves, at kommissionen har fundet, at betingelserne for, hvornår politiet kan benytte stav og hund i situationer, hvor politiet mødes med passiv modstand, bør skærpes og præciseres. Der kan i øvrigt henvises til kapitel 6.5. Kapitel 7 og kapitel 8 indeholder Politikommissionens udkast til en lov om politiets virksomhed og bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Der er i Politikommissionen enighed om behovet for den foreslåede regulering samt enighed om indholdet af de foreslåede bestemmelser. Medlem af kommissionen professor, dr. jur. Eva Smith, og medlem af politilovsudvalget professor, lic. Jur. Gorm Toftegaard Nielsen, finder, at der herudover bør fastsættes særlige regler om adgangen til domstolsprøvelse af krav om erstatning rejst af borgerne i anledning af politiets indgreb uden for strafferetsplejen. Der kan nærmere herom henvises til kapitel

18 København, den 13. december 2001 Jacques Hermann (formand) Hans Otto Jørgensen Vivian G. Petersen Birgitte Sørensen Michael Rekling Karen Marie Dyekjær Eva Smith Henning Koch Hans Ulrik Bruhn Henning Fode Birgitte Vestberg Torsten Hesselbjerg Hanne Bech Hansen Peter Ibsen Dorthe Suldrup Peer Falkegaard Withagen Marina Gunst Tage Bækgaard Jørgen Ilum Poul Løhde Henrik Andersen Lise-Lotte Nilas Mogens Hendriksen Ib Henricson Oluf Engberg

19 KAPITEL 4. POLITIETS VIRKSOMHED OG DEN GÆLDENDE REGULERING KAPITEL 4.1. POLITIETS FORMÅL OG VIRKE Den historiske udvikling Fra enevældens begyndelse og til i dag har målet for politiets virke været knyttet til de tre politiretlige beskyttelsesinteresser sikkerhed, fred og orden, se nærmere under og Med visse terminologiske variationer har disse begreber været fælles for den kontinentalretlige udvikling. Det nærmere indhold af begreberne og den konkrete varetagelse af de bagvedliggende samfundsmæssige interesser har selvsagt skiftet med overgangen fra autokrati til demokrati. Siden slutningen af det 15. århundrede betød ordet politie en tilstand frembragt som følge af den statslige myndigheds forskellige funktioner. Det var synonymt med en tilstand af god Skik og Orden. På et tidspunkt udskiltes finans-, militær- og udenrigsvæsenet af begrebet, hvorefter datidens politibegreb over hele Vest- og Centraleuropa fra begyndelsen af 1600-tallet omfattede alle øvrige myndighedsfunktioner udøvet af forvaltningen og i et vist omfang tillige af den dømmende myndighed. Opretholdelsen af god Politie var med andre ord ikke forbeholdt et bestemt myndighedsorgan, men var hele den indre forvaltnings formål. Ifølge historikeren Edvard Holm, Danmark-Norges indre Historie under Enevælden fra 1660 til 1720 I (1885), havde den enevældige stat to målsætninger: at fremme borgernes og statsmagtens velfærd og at beskytte borgernes og statsmagtens sikkerhed mod krænkelser ved hjælp af en styreform, hvorunder kongerne... ved idelig at lade Tvangen følge Beskyttelsen i Hælene og ved sine Regulativer om stort og smaat indtil Yderlighed ordnede al Virksomhed fra Undersaatternes Side. Denne reguleringsånd tjente naturligvis Selvherskerinteressen. Men efter Holms opfattelse er det ubestrideligt, at kongen og hans mænd... ved sin Omsorg for Ro, Orden og gode Sæder har troet at løse en ethisk Opgave og at fremme Humanitet. J.L.A. Kolderup Rosenvinge, der var juridisk professor ved Københavns Universitet, udgav den første danske lærebog i politiret i 1825 (Grundrids af den danske Politiret, 2. udgave 1828). Han

20 beskriver bl.a. perioden omkring slutningen af det 17. århundrede, som er det tidspunkt, hvor specielle myndighedspersoner bliver beskikket til at overvåge politiforordningernes efterlevelse, d.v.s. at begrebet politi bevæger sig fra at være betegnelse for en samfundsmæssig tilstand til at være navnet på et håndhævelsesorgan. Dette politi definerer han således: Politiet er den Deel af Statsmagten, som ikke alene i Almindelighed ved umiddelbare Foranstaltninger, Opsyn og physisk Tvang sørger for at afvende almenskadelige Onder i Statens Indre, men ogsaa søger at befordre Almeenvellet i alle de Tilfælde, hvor de øvrige Grene af Statsmagten ikke, ifølge deres ejendommelige Bestemmelse, ere virksomme (s. 7-8). Den af Kolderup Rosenvinge fremhævede tvangsmæssige håndhævelse af almenvellet, der fandt sted på grundlag af en abstrakt fare (med Kolderup Rosenvinges ord: af hensyn til Statens sandselige Formaal ), stod på det politiretlige område i centrum for de franske og tyske revolutioner mod absolutismen fra 1789 at regne. Selvom det konstitutionelle monarki blev indført i Danmark med grundloven af 5. juni 1849, blev den demokratiske stats politiideologi, som begrænsede politimyndighedens funktion til at afværge konkrete farer mod sikkerheden, freden og ordenen, først kodificeret med politilovene af 1863 om politiet i København og af 1871 om politiet uden for København. En opfattelse af politiets arbejde som fareafværgende var et opgør med opfattelsen af politiet som en instans, der skulle befordre almenvellet, dvs. at velfærdsfremmende formål kunne legitimere politiets indgreb i individets frihed. Fra at fremme sikkerhed, fred og orden blev politiets opgave reduceret til at afværge farer, der truede sikkerheden, freden og ordenen. I motiverne til politiloven af 1863 anvendes i den forbindelse bl.a. udtrykkene håndhævelse, opretholdelse og betryggelse af den offentlig orden m.v. Politilovene af 1863 og 1871 udgjorde det primære retlige grundlag for politiets virksomhed frem til vedtagelsen af den første danske retsplejelov i

21 Politiets formål og virke i dag Retsplejeloven af 1916 indeholdt i 108 en beskrivelse af politiets virksomhed, der i det væsentligste siden er uforandret og i dag lyder således: 108. Politiets opgave er at opretholde sikkerhed, fred og orden, at påse overholdelsen af love og vedtægter samt at foretage det fornødne til forhindring af forbrydelser og til efterforskning og forfølgning af sådanne. Stk. 2. Med justitsministerens samtykke kan der pålægges politiet andre opgaver. Bestemmelsen i stk. 1 beskriver kerneområderne i politiets virksomhed og giver derfor et billede af politiets formål og virke i dag. Man skal imidlertid samtidig være opmærksom på, at kompleksiteten i politiets opgavevaretagelse - ikke mindst de senere år - er øget. I takt hermed er kravene til politiet tiltaget, og et moderne og tidssvarende politi kan således bl.a. ikke begrænse sig til at reagere på lovbrud m.v. i det omfang, det kommer til politiets kendskab, men må i højere grad prioritere det forebyggende og problemorienterede arbejde. Et fremtrædende element i denne udvikling er, at der i stigende grad opstilles målsætninger for politiets ressourcestyring og dermed for varetagelse af konkrete opgaver. Det gælder navnlig i forbindelse med fastlæggelse af politiets bevillingsmæssige forhold, hvor der gennem de senere år er stillet en række konkrete resultatmål til politiets virksomhed. For årene blev der bl.a. stillet krav om en øget synlighed og tryghedsskabende indsats samt en styrkelse af indsatsen over for økonomisk kriminalitet. For årene er der bl.a. afsat særlige beløb til styrkelse af politiindsatsen i nærområdet og styrkelse af indsatsen mod volds- og bandekriminalitet samt IT-kriminalitet. Endvidere kan lovgivningsinitiativer på særlige områder have betydning for politiets prioritering af dets opgaver. Som eksempel herpå kan nævnes regeringens voldspakke fra 1994, der bl.a. indebar, at sager om vold skal tilstræbes indbragt for retten inden 30 dage efter anmeldelse

22 Også mere generelle strømninger i samfundet har betydning for politiets virksomhed. Bl.a. indebærer stigende fokus på borgernes krav til service fra offentlige myndigheder, at politiet i stigende grad må se det som dets opgave at være i stand til at informere og indgå i dialog med borgerne om dets virksomhed. En beskrivelse af de overordnede mål for politiets arbejde findes i dag i publikationen Idégrundlag og overordnede mål for dansk politi, Rigspolitichefen, januar Politiet idégrundlag beskrives heri s. 13 således: Politiet skal være et ansvarligt, professionelt og serviceorienteret politi i overensstemmelse med et moderne demokratisk samfunds krav og forventninger. Om de overordnede mål for politiets arbejde anføres s. 17 følgende: Politiet skal være trygheds- og sikkerhedsskabende og synligt. Politiet skal ved en aktiv forebyggende indsats i samarbejde med lokalsamfundet forhindre, at konflikter, uro og kriminalitet opstår. Politiet skal effektivt efterforske og forfølge begået kriminalitet. Politiet skal ved tilsyns- og kontrolvirksomhed sikre overholdelse af gældende regler og forhindre, at ulykker sker. Politiets administrations- og forvaltningsvirksomhed skal være effektiv og af høj kvalitet. Grundlaget for politiets arbejde er respekten for borgernes retssikkerhed. Som det fremgår heraf, er beskrivelsen af politiets virksomhed i retsplejelovens 108 uddybet bl.a. ved at fremhæve politiets forebyggende indsats og moderne fokusområder som f.eks. tryghed og synlighed. Samlet kan det anføres, at politiet efter retsplejelovens 108 er tillagt en række opgaver, men at den nærmere prioritering af disse opgaver i dag i et vist omfang styres af - til dels politisk fastlagte - målsætninger. Endvidere har udviklingen medført, at andre opgaver end de i 108 nævnte traditionelle politiopgaver spiller en stadigt mere fremtrædende rolle i politiets virksomhed