PRÆOPERATIV FASTE NÅR INFORMATION SKABER PATIENT(U)SIKKERHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRÆOPERATIV FASTE NÅR INFORMATION SKABER PATIENT(U)SIKKERHED"

Transkript

1 OPGAVELØSERE: CHARLOTTE BLUMENSAAT STORM (143357), MERETE ROSANN POULSEN (151451), SABINA SKOV CHRISTENSEN (152081) HOLD/MODUL: F11/14 OPGAVETYPE: BACHELOR PROJEKT VEJLEDER: STEEN HUNDBORG MARTENSEN, LEKTOR ANTAL TEGN: AFLEVERINGSDATO: 10/6-14 PRÆOPERATIV FASTE NÅR INFORMATION SKABER PATIENT(U)SIKKERHED Et kvantitativt studie VIA UNIVERSITY COLLEGE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS JENS OTTO KRAGS PLADS 3, 8900 RANDERS C

2 Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget i fuld overensstemmelse i gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. Dato: 10/ Merete Rosann Poulsen Charlotte Blumensaat Storm Sabina Skov Christensen

3 Antal individuelle tegn Merete Rosann Poulsen Charlotte Blumensaat Storm Sabina Skov Christensen Fælles tegn (Problemformulering) 148 I alt

4 Resumé Baggrund Fasteregimet er med til at højne patientsikkerheden. Det kan have store konsekvenser ikke at være fastende under det operationelle indgreb. Ligeledes kan det have flere omkostninger, hvis operationen aflyses, fordi patienten ikke har fulgt fasteregimet. Formål At belyse, hvor mange dagkirurgiske patienter, der følger fasteregimet, og hvilke udfordringer sygeplejersken har i forhold til dette. Metode Projektet udarbejdes ud fra en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. I projektet deltog 120 dagkirurgiske patienter. Resultater Analysen viser, at 6,6 % af de 120 dagkirurgiske patienter ikke er fastende til operationen og 60,2 % ved ikke, hvorfor de skal være fastende. Kun 5 % af de 120 dagkirurgiske patienter ønsker mere information omkring fasteregimet. Konklusion På det udvalgte dagkirurgiske afsnit er der behov for nytænkning af den præoperative information til patienterne.

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Problembeskrivelse Fasteregimet Aflyste operationer i Danmark Patientperspektivet Præoperativ information Patientens compliance Afgrænsning Problemformulering Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Litteratursøgningsprocessen Litteratursøgning til problembeskrivelsen Litteratursøgning til diskussionen Undersøgelsens design Inklusion- og eksklusionskriterier Udarbejdelse af spørgeskema Udvælgelse af respondenter og tidsperiode Etiske overvejelser Fremgangsmetode i projektet Analyse Spørgsmål 1: Køn Spørgsmål 2: Alder Spørgsmål 3: Civilstand Spørgsmål 4: Det operationelle indgreb Spørgsmål 5: Kender du fastereglerne? Spørgsmål 6 & 7: Er fastereglerne efterfulgt?... 20

6 5.7 Spørgsmål 8: Viden om årsagen til præoperativ faste Spørgsmål 9: Information omkring præoperativ faste Diskussion Diskussion af analysens resultater Patientsikkerhed under det operationelle patientforløb Præoperativ ryge- og alkoholinterventioner Sundhedspædagogik under den præoperative samtale Diskussion af metode Repræsentativitet Bortfald Validitet Reliabilitet Konklusion Perspektivering Bilagsfortegnelse... 50

7 Merete 1.0 Problembeskrivelse The World Alliance for Patient Safety - som er en del af WHO, har i forbindelse med initiativet fra 2008 Safe surgery saves lives (Dansk selskab for patientsikkerhed, 2014), lanceret en tjekliste for det sundhedsfaglige personale, som sikrer patienternes sikkerhed. Deres ønske med tjeklisten er at reducere antallet af dødsfald og komplikationer i forbindelse med operationer verden over. Et omdiskuteret emne inden for kirurgien er retningslinjerne for præoperativ faste. Det kan forvolde store komplikationer og medføre dødsfald, hvis et kirurgisk indgreb foretages, når operationspatienten ikke er fastende (Wetterslev, 2005). Sabina 1.1 Fasteregimet Patienter som behandles i generel anæstesi, skal ifølge The American Society of Anesthesiologists præoperativt være fastende i 6 timer for fast føde og mælkeprodukter, og 2 i timer for klare væsker (Brady, et al., 2003, p. 3 & The American Society of Anesthesiologists commitee, 2011). Dansk selskab for anæstesiologi og intensiv medicin følger samme anbefalinger som The American Society of Anesthesiologists (DSAIM, 2013). I bogen Kirurgisk sygepleje anbefales det, at patienterne er fastende for bolsjer og tyggegummi, da bolsjer og tyggegummi stimulerer fordøjelsessekreterne. Bogen anbefaler ligeledes, at stoppe med at ryge, da rygning øger produktionen af mavesyre. Bogen nævner ikke i hvor lang en præoperativ periode patienten skal holde sig fra bolsjer, tyggegummi og rygning (Jakobsen & Kehlet, 2005, pp ). Møder en patient op til operation uden at være fastende efter retningslinjerne, bliver operationen oftest aflyst for at sikre patientens sikkerhed. Charlotte 1.2 Aflyste operationer i Danmark I Danmark blev der i 2. halvår af 2010 foretaget operationer på de 5 Regionshospitaler (med undtagelse af Amager Hospital). Heraf var der aflyste operationer (Statens Serum Institut, 2011). I 3 ud af 4 tilfælde, skyldes de aflyste operationer patienten selv (De Danske Regioner, 2011, pp ). 1

8 I Region Midtjylland blev der foretaget operationer, heraf blev operationer aflyst (Statens Serum Institut, 2011). Aflyste operationer har Region Midtjylland inddelt i 4 årsagsgrupper: afbud (patientens eget ønske om, ikke at blive opereret), udeblivelse (patienten møder ikke op på det aftalte tidspunkt), tilstand (patienten kommer i en uventet tilstand, der gør operation uansvarlig, f.eks. forhøjet blodtryk, forkølelse, psykiske problemer eller lign.) og sygehuset (tekniske problemer, akutte patienter, arbejdsnedlæggelse mm). Der er ikke specifikke indberetninger af, hvor mange operationer der aflyses på grund af at patienten ikke har fulgt fasteregimet. Det vurderes, at operationer aflyst på grund af dette indberettes under patientens tilstand (Statens Serum Institut, 2011 & Sundhedsstyrelsen, 2001, 10. ed.). På dagkirurgisk afsnit i Skejby har patienterne i 1 ud af operationer ikke overholdt de retningslinjer, der er op til en operation. En intern undersøgelse viser, at årsagen til halvdelen af de flyttede og aflyste operationer er for sent fremmøde, at de ikke har overholdt retningslinjerne, eller at operationspatienterne har glemt at pausere i sin medicin. (Århus Universitets Hospital & et.al., 2013). En aflyst operation på dagkirurgisk afsnit i Skejby koster gennemsnitlig kr. i materialer og personalelønninger samt evt. ventetid for andre operationspatienter (Århus Universitets Hospital & et.al., 2013). I dette projekt foretages undersøgelsen på et udvalgt regionshospital i en større provinsby. På regionshospitalet blev der i 2010 udført operationer, og der var 44 aflysninger (Statens Serum Institut, 2011). Aflysning af operationer bør forsøges holdt på et minimum, da det altid vil påvirke patienterne og medføre omkostninger. Merete 1.3 Patientperspektivet Aflyses en operation på grund af, at patienten ikke har fulgt fasteregimet, kan det have store omkostninger for patienten. Patienten må i en længere periode end forventet være nødt til at leve med de gener, der måtte være årsagen til selve operationen. Operationer med postoperativ sygemelding kan ved sen ændring/udsættelse påvirke både arbejdsplads og økonomi. Patienter kan opleve aflysning som stressende, eller det kan 2

9 medføre depressiv tilstand for patienten (Schofield & et. al., 2005 & Mehta & et.al., 2014). Når en operation aflyses, berører det derfor patientens liv på mange områder. Aflysning af en operation på operationsdagen vil også i en vis udstrækning påvirke pårørende. Ofte har den pårørende taget en fridag for at støtte patienten og hjælpe ved transport. (Haufler & Harrington, 2011 & Julskjær, 2012). Ifølge lægelovens bestemmelser om lægens pligter, tilsyn og ansvar samt kvaksalveri, står der i 6 En læge er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder også ved økonomisk ordination af lægemidler, benyttelse af medhjælp mv. (Lægeforeningen, 2001). Det er altså lægens pligt at handle samvittighedsfuldt og med omhu, når han tager beslutningen om at aflyse en operation. Patienten, som skal opereres, har krav på den bedst mulige information angående aflysningen. På et universitetshospital i Leicester, England viser en undersøgelse (Mehta & et.al., 2014), at ved aflyst operation får 54,7 % af patienterne besked af en sygeplejerske. 83 % finder dette utilfredsstillende og ville foretrække, at en læge gav dem informationen. Patienten finder behov for lægens tilstedeværelse, hvis en operation aflyses. En prioritering af dette i sundhedsvæsenet vil imødekomme patienten og forsøge at gøre aflysningen mindst muligt belastende (Mehta & et.al., 2014). Sabina Patienten påvirkes, hvis vedkommendes operation aflyses, men konsekvenserne kan være fatale, hvis operationen foretages, når patienten ikke er fastende efter retningslinjerne. Perioperativt er der en øget risiko for aspiration af maveindholdet over til lungerne, også kaldet Mendelsons syndrom (Holm & Kummeneje, 2009, pp & Wetterslev, 2005 & Steinmetz, et al., 2010 & Nykjær, 2013, pp ). Aspireres maveindholdet over til lungerne, øges risikoen for aspirationspneumoni (Nykjær, 2013, pp ). I værste fald kan det føre til oxygeneringssvigt, cyanose, arytmier, kredsløbssvigt og senere adult respiratory distress syndrome (ARDS). Dette kan medføre, at patienten dør, fordi vedkommende ikke har fulgt retningslinjerne for præoperativ faste. Mendelsons syndrom er anslået til at ske ved 1 ud af patienter (Wetterslev, 2005 & Steinmetz, et al., 2010). 3

10 Postoperativt findes der dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem rygning, alkoholforbrug og postoperative komplikationer, f.eks. en dårligere postoperativ sårheling. Interventioner i forhold til alkohol skal ske 4 uger præoperativt og rygestopinterventioner skal ske 6-8 uger præoperativt, hvis det skal have en påviselig effekt (Center for Kliniske Retningslinjer 2013 & Eliasen, et al., 2012). For at mindske aflysninger og sikre patientsikkerheden peri- og postoperativt, er det nødvendigt at informere patienten præoperativt. Charlotte 1.4 Præoperativ information Information omkring fasteregimet har til formål at give patienten kendskab til retningslinjerne samt gøre patienten rustet til selv at varetage den præoperative faste (IKAS, 2013). Præoperativ information fører til bedre resultater postoperativt, da det reducerer stress og angst og øger tilfredsheden hos patienten (Nykjær, 2013, pp ). Det er sundhedspersonalets pligt, at informere patienten om fasteregimet. Ifølge sundhedsloven 16, stk. 1-5 har patienten ret til information angående behandling samt risikoen for komplikationer. Patienten skal altså informeres om de komplikationer, der kan opstå, hvis de ikke følger retningslinjerne for præoperativ faste. Det sundhedsfaglige personale har ligeledes pligt til at give informationen på en forståelig måde, der tager hensyn til patientens forudsætninger (Ministeriet for Sundhed og Forbyggelse, 2010). I Danmark benyttes der oftest både skriftlig og mundtlig information (IKAS, 2013). Den skriftlige information udleveres til patienten i form af pjecer. En artikel fra Sygeplejersken viser, at pjecer kan være svære at læse for patienten og fører til misforståelser, fordi de ofte er præget af en struktur og en opbygning, som tager udgangspunkt i sygehusafdelingens perspektiv (Bjørn, 1998). Den mundtlige information gives oftest af en sygeplejerske eller en anden sundhedsfaglig person (Ministeriet for Sundhed og Forbyggelse, 2010). Merete I en undersøgelse (Baril & Portman, 2007) forklarer en sygeplejerske, at hun ikke mener, patienterne ved, hvorfor de skal faste præoperativt, eller at de får information nok omkring det. En anden sundhedsfaglig person siger (Baril & Portman, 2007), at det er 4

11 nemmere at anbefale patienten intet per os efter midnat. Samme undersøgelse påpeger, at en del af personalet ønsker at holde fast i intet per os efter midnat for at sikre patientens sikkerhed og for at være sikre på, at operationsprogrammet kører planmæssigt. Den anden del af personalet ønsker at efterleve de nyeste retningslinjer for præoperativ faste, da det giver patienten mindre ubehag præ- og postoperativt. I en anden undersøgelse (Kramer, 2000) fremgår det, at patienten oplever, at der gives forskellige informationer fra forskellige sundhedsfaglige personer. Det sundhedsfaglige personales forskellige holdninger til informationen i den førnævnte undersøgelse (Baril & Portman, 2007) er med til at bekræfte denne påstand. I Det Danske anæstesiologiske tidsskrift: Draaben, angiver en spørgeskemaundersøgelse foretaget på Rigshospitalet i 2009, at 20 % af patienterne ikke havde fået korrekt information omkring fasteregimet. I undersøgelsen modtog 44 % af patienterne informationen fra en sygeplejerske (Madsen, 2010). De forskellige holdninger og forskellig information fra flere personalegrupper gør det sværere for patienterne at følge fasteregimet. Undersøgelser (Kramer, 2000 & Baril & Portman, 2007 & Hsein, et al., 2014 & Walker, et al., 2006) viser desuden, at mange patienter ikke får den nødvendige information. Mange ved ikke, hvorfor de skal være fastende præoperativt. Nogle tror, at formålet med fasteregimet blot er at forhindre opkastning postoperativt. Desuden forstår nogle patienter ikke vigtigheden af, at de også holder sig fra klare væsker i den angivne tid præoperativt (Kramer, 2000). I en undersøgelse har 85 % af de adspurgte patienter ikke fået en forklaring på fasteregimet, 31 % kender ikke grunden til, at de skal faste præoperativt, 50 % tror, at det er for at undgå kvalme og opkastning og kun 18 % kender til risikoen for aspiration til lungerne (Baril & Portman, 2007). En anden undersøgelse (Hsein, et al., 2014) udarbejdet på et hospital i Singapore viser, at 46,9 % af de adspurgte patienter svarer, at de ikke ved, hvorfor de skal faste præoperativt. På trods af flere svarkategorier vælger de alligevel at sætte kryds i ved ikke feltet. 5

12 I en tredje undersøgelse (Walker, et al., 2006) påpeges det, at en stor del af patienterne ikke ved, at fasteregimet også gælder tyggegummi og slik. Undersøgelsen konkluderer, at patienternes viden om årsagen til, at de skal være fastende præoperativt, er utilstrækkelig. Der findes ingen danske undersøgelser med samme problemstilling som de ovennævnte. Det kan overvejes, om undersøgelser foretaget i udlandet omkring patienters viden om årsagen til præoperativ faste kan generaliseres til danske patienters viden om samme emne. Kulturelle forskelle kan bl.a. mindske generaliserbarheden. Sundhedsvæsenet og sygehussystemet er også meget forskelligt fra land til land. Undersøgelsen, som er foretaget på et hospital i Singapore, kan derfor have et anderledes resultat, hvis den blev foretaget på et hospital i Danmark. Charlotte I Danmark på Århus Universitetshospital ønskes der en bedre patientindkaldelse til f.eks. operationer samt en bedre formidling af information til patienten. Århus Universitetshospital har interventioner med henblik på bedre formidling af information til patienter. I 2013 blev patientinformationen, der gives på afdelingerne nytænkt. Patientindkaldelsen skulle indeholde mere forståelig og letlæselig kommunikation samt en ny form for digital formidling. Arbejdet skulle foregå i et tværfagligt samarbejde for at give et bredere perspektiv på problemstillingerne: Patientindkaldelse og formidling af information (Århus Universitets Hospital & et.al., 2013). Disse interventioner kan give anledning til at overveje, om der på landsplan også er patienter, som misforstår de retningslinjer og den information, de får fra sygehuset (Århus Universitets Hospital & et.al., 2013). Sabina 1.5 Patientens compliance Det daglige operationsprogram afhænger i høj grad af patienternes compliance (Brady, et al., 2003, p. 28). I en undersøgelse (Baril & Portman, 2007) fortæller sygeplejersker, at patienternes mangel på compliance kan ændre hele operationsprogrammet. Møder patienten op til operationen uden at være fastende, skal operationen skubbes til senere eller helt aflyses. Personalet frustreres, fordi det kan give ufrivillige og forskubbede pauser. De sterile instrumenter, som skulle have været benyttet, skal enten kasseres eller steriliseres igen uden at have været brugt (Haufler & Harrington, 2011). 6

13 En anden undersøgelse (Walker, et al., 2006) påpeger dog, at patienter, som skal opereres, har en god compliance i forhold til fasteregimet, og at de fleste har fulgt dem. Undersøgelsen (Hsein, et al., 2014) fra Singapore viser, at det kun er 1,5 % af de adspurgte patienter, som ikke er fastende til operationen. 93,8 % af patienterne i undersøgelsen ved, at det enten er vigtigt eller meget vigtigt, at de er fastende præoperativt. Til gengæld vil 16,9 % af de adspurgte patienter lyve over for det sundhedsfaglige personale, hvis de ikke er fastende præoperativt og godt ved, at det vil medføre, at operationen bliver aflyst eller udskudt. Det kan antages at resultaterne ville være anderledes hos danske patienter, hvis man foretager samme undersøgelse. En dansk undersøgelse (Iversen, 2010) berører et andet aspekt af patienters compliance i forhold til fasteregimet. Mange operationspatienter glemmer at drikke 2 timer før operationen, eller tror at desto længere de er fastende præoperativt desto bedre. Mange patienter holder sig stadig til de gamle retningslinjer for faste, som lød intet per os efter midnat. Den danske undersøgelse viser, at 55 % af patienterne har tørstet længere end de anbefalet 2 timer. De er alle blevet informeret om fasteregimet. Patienternes begrundelser for hvorfor de ikke har drukket væske 2 timer præoperativt er forskellige. F.eks. angiver nogle, at de vågnede for sent til at kunne nå at drikke to timer før operationen. Andre angiver, at retningslinjerne var anderledes tidligere, og at de tænkte jo længere præoperativ faste, jo bedre (Iversen, 2010). Det viser sig derfor, at selvom det sundhedsfaglige personale i en undersøgelse bekymrer sig om patienternes compliance, så følger de fleste patienter fasteregimet. Det er derimod deres viden om årsagen til, hvorfor de skal faste præoperativt, som er utilstrækkelig. Det kan derfor antages, at årsagen til, at nogle patienter har en dårlig compliance, og at nogen ligefrem vil lyve omkring at de ikke har fulgt fasteregimet er, at de ikke kender konsekvenserne af det. Charlotte 2.0 Afgrænsning Møder en patient op til sin operation uden at have fulgt fasteregimet, kan det have to store konsekvenser, aflysning af operationen eller komplikationer peri- og postoperativt, som i værste tilfælde kan være livsfarlige. 7

14 De angivne undersøgelser viser, at patienters compliance er god, men viden om årsagen er utilstrækkelig. Det vil være relevant at undersøge, hvor mange patienter der har fulgt fasteregimet, samt hvor megen viden de har om årsagen til præoperativ faste. En kvantitativ undersøgelse af fænomenet vil være relevant ud fra problemformuleringen, da det er forholdsvis enkle og objektive spørgsmål. Dagkirurgiske patienter vælges, da et af kravene til denne patientgruppe er, at de højst må være lettere ASA 3 (Christensen, 2011). Desuden afgrænses det fra at benytte dagkirurgiske patienter under 15 år i forhold til relevansen af undersøgelsen. Undersøgelsen foretages på det udvalgte dagkirurgiske afsnit blandt andet fordi personalet er interesseret i at samarbejde og er behjælpelige med undersøgelsen. Merete, Charlotte & Sabina 3.0 Problemformulering Følger dagkirurgiske patienter det præoperative fasteregime, og hvis ikke, hvilke udfordringer stiller det til sygeplejersken? Merete 4.0 Metode I metodeafsnittet gennemgås videnskabsteoretiske overvejelser, litteratursøgningsprocessen, dataindsamlingsmetode og etiske overvejelser (Lindahl & Juhl, 2010, pp ). 4.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Undersøgelsen vil blive udarbejdet ud fra den kvantitative videnskabsteori og dermed de naturvidenskabelige kriterier for forskning. Undersøgelsen gøres objektiv, generaliserbar og målbar. Den kvantitative metode er valgt, da det giver mulighed for et stort antal informanter og dermed dybere indsigt i patienternes forståelse af årsagerne til præoperativ faste samt at undersøge, hvor mange der reelt er fastende præoperativt (Thisted, 2011, pp ). Undersøgelsen udarbejdes systematisk ud fra en kvantitativ deskriptiv metode samt en kvantitativ forklarende metode. Den deskriptive metode benyttes til analysen af spørgeskemaundersøgelsens resultater. Sammenhænge identificeres ud fra uafhængige og afhængige variabler, og eventuelle årsager til resultaterne diskuteres med en 8

15 forklarende tilgang (Thisted, 2011, pp & Larsen & Vejleskov, 2006, p. 58 & Hansen & Andersen, 2009, pp ). Til dataindsamlingen benyttes en spørgeskemaundersøgelse. Der benyttes en spørgeskemaundersøgelse, fordi det giver et relativt stort antal informanter om et relativt begrænset antal variabler. Denne form for undersøgelse kan give et indblik i, hvor mange dagkirurgiske patienter, der overholder fasteregimet. Spørgeskemaundersøgelsen kan også give mulighed for indblik i, hvordan patienternes viden er om årsagen til, at de skal være fastende præoperativt (Boolsen, 2008, p. 14). En spørgeskemaundersøgelse har mange informanter og kan derfor give mulighed for at opstille statistiske tal over respondenters svar. Den sikrer ligeledes, at forskeren ikke influerer på respondenternes svar, og undersøgelsen bliver dermed objektiv (Boolsen, 2008, p. 38). Undersøgelsen er afgrænset til dagkirurgiske patienter på et Regionshospital i en større provinsby. Dagkirurgiske patienter vurderes til nemmere at kunne indgå i undersøgelsen. Dagkirurgiske patienter er i en stabil sygdomstilstand modsat patienter indlagt til operation, der ofte er meget syge eller skal have foretaget et meget avanceret indgreb. Desuden er dagkirurgiske patienter selv ansvarlige for at følge fasteregimet. De er derfor også afhængige af en god præoperativ information, som har givet dem en fyldestgørende viden angående retningslinjerne. Den dagkirurgiske patientgruppe vil kunne give fyldestgørende svar på problemformuleringen (Christensen, 2011). I afsnittet vil eksklusions- og inklusionskriterierne for spørgeskemaundersøgelsen blive diskuteret. Spørgeskemaets udarbejdelse vil blive gennemgået, samt udvælgelse af respondenter og tidsperioder. Charlotte 4.2 Litteratursøgningsprocessen I dette afsnit vil litteratursøgningen blive gennemgået. Der er søgt litteratur til problembeskrivelsen og diskussionen. I problembeskrivelsen søges der litteratur for at afdække, hvad der findes af forskning omkring emnet. I diskussionen søges der litteretur 9

16 som er relevant at diskutere analysens resultater med (Lindahl & Juhl, 2010, pp & Larsen & Vejleskov, 2006, pp & Hørdam, 2013) Litteratursøgning til problembeskrivelsen Først søges bredt på Google Scholar (www.scholar.google.dk) for at se hvad der findes af forskningsartikler om emnet. Det viser sig, at Scholar giver flere tusind resultater ved søgeord som day surgery og fasting. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at udvælge mere nuancerede databaser. Google Scholar vil i stedet blive brugt til kædesøgning. I søgningsprocessen er der benyttet en del kædesøgning. Flere forskningsartikler er fundet ved, at benytte søgeord fra referencer på andre artikler. På denne måde er det muligt, at finde relevant forskning som afviger fra de søgeord der er brugt til søgningsprocessen. Kan artiklerne ikke findes inde på de udvalgte sundhedsfaglige databaser, er det forsøgt at finde dem på Google Scholar. Eksempel på kædesøgning fra Google Scholar: Søgeord: surgery cancellation patient perspective og inklusion kriterierne var artikler fra 2014 > gav 488 hits Artikel nr. 1: Communication after cancellations in orthopaedics: The patient perspective Søgning efter empirisk materiale søges i udvalgte evidensbaserede databaser. Databaserne, som er udvalgt til søgningen, indeholder sundhedsfagligt og sygeplejefagligt forskning. De er udvalgt fordi deres indhold af evidensbaseret forskning findes relevant i forhold til dette emne. Cinahl som hovedsagelig indeholder forskningsartikler fra sygeplejefaglige tidsskrifter og andre sundhedsfaglige tidsskrifter. PubMed indeholder forskning, primært inden for det medicinske felt samt sygeplejefagligt forskning. På PubMed er alle tidsskrifterne peer-reviewed, hvilket betyder, at de er vurderet af ligeværdige. Det betyder, at tidsskrifterne har en høj kvalitetsstandard og et højt videnskabeligt niveau. Cochrane Library indeholder en systematisk opsummering af alle velgennemførte kliniske forsøg. De såkaldte Cochrane reviews. Databaserne er engelsksprogede, og engelske søgeord er benyttet. Søgeordene er udvalgt så de indeholder ord som er relevante i forhold til problemformuleringen. F.eks., søgeordene perioperative fasting, day surgery. 10

17 Eksempel på søgeprocessen i Cinahl: Søgeord: preoperative fasting AND compliance > gav 7 hits Artikel nr. 1: An audit of preoperitive fasting compliance at a major tertiary referral hospital in Singapore Artiklen kunne ikke vises i sin fuldtekst. Vi søgte derfor inde på Singapore medical fuldtekst. >Artikel nr. 2: Preoperative fasting: Knowledge and Perceptions Eksempel på søgeprocessen i PubMed: Søgeord: Understanding AND preoperative AND fasting > gav 2 hits Artikel nr. 2: Patients` understanding og pre-operative fasning Artiklen blev bestilt hos Statsbiblioteket som var indehaver af denne artikel. Ved at se på forskningsartiklernes referencer og konstatere, at flere af forskningsartiklerne som benyttes i dette projekt går igen på andre forskningsartiklers referenceliste, vurderes det at projektets emne udtømmes for relevant forskning. I udarbejdelsen af problembeskrivelsen fandtes det relevant at søge empirisk på danske hjemmesider som Danske Regioner(www.regioner.dk). Danske Regioner varetager regionernes interesser nationalt og internationalt. Da regionerne har fokus på, at både den faglige kvalitet og forskning skal være en del af det moderne sundhedsvæsen, er det relevant at søge her, om regionerne er påbegyndt eller har nogle tiltag omkring aflysninger af operationer. Desuden benyttedes Statens Serum Instituts (www.ssi.dk) hjemmeside, som er en statsvirksomhed under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Statens Serum Institut er en international forskningsproduktions- og serviceorganisation. Her fandtes statistik over, hvor mange operationer regionerne udfører, og hvor mange operationer der aflyses. På Sygeplejersken (www.dsr.dk) er et fagblad, som indholdsmæssigt befinder sig mellem journalistisk formidling og sundhedsvidenskabelige ambitioner. I den forbindelse fandtes 11

18 det relevant at søge i Sygeplejersken for at undersøge, om der har været udtalelser fra det sygeplejefaglige personale angående et reelt problem omkring patienternes viden om fasteregimet. Bl.a. artiklen: På talefod med teksten Derudover benyttedes en artikel angående patienters compliance i forhold til fasteregimet. Artiklen hedder: Patienterne vælger at tørste før operation. E-dok (e-dok.rm.dk) er et dokumentstyringssystem som er gældende og skal anvendes på alle hospitaler i region Midtjylland, indført i år E-dok indeholder tre kategorier af dokumenter: politikker, retningslinjer og instrukser. Dokumentsamlingen på E-dok er med til at øge patientsikkerhed og sikre en ensartet høj faglig kvalitet i behandling af patienterne. Ligeledes sikre det, at det sundhedsfaglige personale har den hurtigst mulige adgang til relevant og opdateret information inden for sundhedsfaglig forskning og instrukser. På E-dok findes blandt andet instruksen fasteregler og aspiration. Fastereglerne i denne instruks er gældende for det Regionshospital hvor dette projekt finder sted (Regionmidtjylland, 2013). Søgehistorik er vedlagt, se bilag A Sabina Litteratursøgning til diskussionen Der søges litteratur til diskussionsafsnittet. Litteraturen er udvalgt med udgangspunkt i de resultater som analysen af spørgeskemaerne finder frem til. Resultaterne diskuteres med denne litteratur (Lindahl & Juhl, 2010, pp & Larsen & Vejleskov, 2006, pp & Hørdam, 2013). Flere af de forskningsartikler som er benyttet i problembeskrivelsen, findes også relevante, at benytte i diskussionen, derfor går flere af referencerne igen igennem projektet. Søgning efter empiri til diskussion af analysens resultater fortages ved hjælp af kædesøgning fra referencelisterne på de forskningsartikler, som benyttes i problembeskrivelsen. Det fandtes mest relevant, at benytte denne metode da de mest relevante forskningsartikler omkring emnet er fundet og benyttet i problembeskrivelsen. Det lykkes ikke at finde andre forskningsartikler, som er relevante til diskussionen. Empirisk litteratur findes i stedet i bøger omkring sundhedspædagogik og patientundervisning. Der er valgt bøger omkring dette emne da sundhedspædagogisk 12

19 teori og patientundervisning findes relevant at inddrage i diskussionen af analysens resultater. Der søges efter litteratur om sundhedspædagogik og patientundervisning på VIA bibliotekerne. Her findes bl.a. bogen Pædagogik for sundhedsprofessionelle af Dorit Ibsen Vedtofte, som indeholder nye undersøgelser og ny viden der kan anvendes i forbindelse med patientundervisning. Et andet eksempel er bogen Vidensformer, Pædagogik, Sundhed af Britta Hørdam og Carsten Pedersen, hvor kapitlet om sundhedspædagogik er benyttet. Merete Sabina 4.3 Undersøgelsens design Dette projekts design er en spørgeskemaundersøgelse. Til udarbejdelsen af spørgeskemaet er benyttet flere relevante bøger omkring udarbejdelse og konstruktion af spørgeskemaer (Boolsen, 2008 & Poulsen, 2013 & Høyen, 2013 & Hansen & Andersen, 2009 & Kruuse, 2007 & Larsen & Vejleskov, 2006 & Lindahl & Juhl, 2010 & Thisted, 2011). Inden udarbejdelsen af spørgeskemaet fandtes inklusions- og eksklusionskriterier (Lindahl & Juhl, 2010, pp ). Ud fra den kvantitative videnskabstradition forsøges det, at gøre undersøgelsen så repræsentativ for totalpopulationen som muligt. Totalpopulationen for undersøgelsen i dette projekt er alle kirurgiske patienter, som skal i generel anæstesi og dermed skal være fastende præoperativt. Da dette ikke er muligt i forhold til projektets størrelse, afgrænses undersøgelsen til dagkirurgiske patienter over 15 år, som opereres på et Regionshospitalet i en større provinsby i perioden d. 7/4-14 til 25/4-14 (Boolsen, 2008, pp ) Inklusion- og eksklusionskriterier Inklusions- og eksklusionskriterierne er udarbejdet, så de passer med vores afgrænsning: alle dagkirurgiske patienter over 15 år som skal opereres på et udvalgt Regionshospital. (Lindahl & Juhl, 2010, pp ). Inklusionskriterier Patienter som møder ind på den Dagkirurgiske afsnit til planlagt operation Patienter der har dansk som sit første sprog Patienter som er over 15 år Patienter som er i ASA gruppe 1-3 Patienter som skal have foretaget et kirurgisk indgreb i generel anæstesi Eksklusionskriterier 13

20 Akutte operationer, da fasteregimet her ikke er blevet introduceret for patientenerne Patienter i ASA gruppe 4 og 5. Patienter i disse ASA grupper, er meget syge og vil have svært ved at deltage i undersøgelsen Patienter, som skal have foretaget et kirurgisk indgreb i lokal- eller spinal anæstesi, da de ikke skal være fastende præoperativt til indgrebet Patienter i aldersgruppen 0-15 år fordi: o Der vil være skrive- og læsevanskeligheder for en del af børnene o Forældrene skal give delvist eller fuldt svar på barnets vegne. Da der afgrænses fra forældres viden og compliance i forhold til fasteregimet, vil det ikke give mening for undersøgelsen (Lindahl & Juhl, 2010, pp ) Charlotte Udarbejdelse af spørgeskema Under udarbejdelsen af spørgeskemaet er udgangspunktet for spørgsmålene altid, at de skal være undersøgelsens formål og problemstilling (Boolsen, 2008, p. 45 & Kruuse, 2007, pp ). Spørgeskemaet er vedlagt som bilag, se bilag B Spørgsmålene stilles præcist med lukkede spørgsmål, da det vil være lettere for respondenten at svare på og stiller mindre krav til hukommelse og skriftlige formidling, end hvis svarene skulle formuleres frit. Endvidere er det sammenlignelige svar efterfølgende, og resultaterne kan bearbejdes statistisk. I alt 9 spørgsmål kræver enten ja/nej svar eller afmærkning med et kryds (Kruuse, 2007, p. 280 & Larsen & Vejleskov, 2006, pp ). Sidste spørgsmål er et filterspørgsmål: ved svaret ja, skal man besvare det uddybende spørgsmål nedenunder (Thisted, 2011, p. 117). Sabina For at kunne sammenligne svar samt lave statistik, er spørgsmålene sat ind i kategorier. De første 4 spørgsmål er faktuelle spørgsmål, som indeholder baggrundsvariabler. De omfatter køn, alder, civilstatus og beskrivelse af det kirurgiske indgreb og vil være med til, at undersøgelsens analyse vil kunne identificere sammenhænge på tværs af alder, køn mm. (Boolsen, 2008, p. 48 & Kruuse, 2007, p. 279). Herefter er spørgeskemaet opbygget med kognitive spørgsmål. De kognitive spørgsmål kan også defineres som videns spørgsmål. Denne type spørgsmål er valgt, fordi de vil 14

21 præcisere besvarelserne i forhold til problemformuleringen. F.eks. et spørgsmål som lyder: Har du indtaget væske inden for den/de sidste: a) ½ time b) 1 time c) 2 timer d) Mere end 2 timer Indeholdt væsken energi i form af sukker f.eks. juice, saft mm? (Boolsen, 2008, p. 49 & Kruuse, 2007, p. 279). Det sidste spørgsmål i undersøgelsen er et filterspørgsmål (Thisted, 2011, p. 117) samt et vurderingsspørgsmål. Her spørger vi respondenterne, om de gerne ville have haft mere information omkring fasteregimet. Baggrunden for spørgsmålet er, at informationen er en vigtig faktor for, om patienten forstår fasteregimet. Desuden vil spørgsmålet kunne lede videre til en diskussion angående patienternes egne ønsker om præoperativ information (Kruuse, 2007, pp ). Merete Et spørgeskema kan nemt misforstås, og misforståede spørgsmål vil kunne gøre opgaven mindre valid. Derfor undgås det at benytte fagtermer, professionelle vendinger, vage begreber mm. (Kruuse, 2007, p. 281). Spørgeskemaet er kort og præcist for ikke at trætte respondenten under besvarelsen og for at opnå et større antal respondenter, ved at spørgeskemaet er overskueligt (Kruuse, 2007, p. 283). Inden spørgeskemaet udleveres til patienterne på dagkirurgisk afsnit, foretages et mindre review (Glasdam & et.al., 2013, pp ). Dette review foretages for at højne spørgeskemaets validitet. Det bliver foretaget ved, at spørgeskemaet udleveres til personer uden sundhedsfaglig uddannelse for at rette evt. misforståelser inden undersøgelsen (Høyen, 2013). Charlotte Udvælgelse af respondenter og tidsperiode Undersøgelsesgruppen er bevidst udvalgt på dagkirurgisk afsnit på et Regionshospital i en større provinsby, da det vil have for store tidsmæssige-, transportmæssige- og økonomiske omkostninger i forhold til dette projekt, hvis spørgeskemaerne skulle udleveres på alle 15

22 dagkirurgiske afsnit i Danmark (Boolsen, 2008, p. 24 & Hansen & Andersen, 2009, pp ). Respondenterne udvælges ud fra begrebet Klyngeudvælgelse. Dvs. at der vælges en gruppe respondenter, i dette tilfælde en tilfældig gruppe patienter på den udvalgte dagskirurgiske afsnit (Boolsen, 2008, p. 122, Hansen & Andersen, 2009, pp ). Spørgeskemaundersøgelsen vil foregå over to perioder på henholdsvis 7 sammenhængende hverdage og 4 sammenhængende hverdage. Perioden er begrænset til i alt 11 hverdage af hensyn til projektets størrelse. For at undersøgelsen vil være et så tilnærmet miniaturebillede af totalpopulationen som muligt, foretages undersøgelsen i form af en stikprøve af de udvalgte respondenter. Totalpopulation er som beskrevet tidligere afgrænset til: Alle dagkirurgiske patienter over 15 år, som skal have foretaget et indgreb i generel anæstesi på den udvalgte dagkirurgiske afsnit (Hansen & Andersen, 2009, pp ). Merete Regionshospitalets dagkirurgiske afsnit opererer hver dag patienter i alderen 1-80 år, specialiseret inden for de fire forskellige kirurgiske områder: gynækologi, ortopædkirurgi, organkirurgi og børnekirurgi. Det giver en stor sandsynlighed for, at vores respondenter er meget forskellige med hensyn til alder, køn, social status, bopæl, familiære forhold osv. (Regionshospitalet Randers, 2012b & Regionshospitalet Randers, 2012a & Poulsen, 2013). Spørgeskemaerne udleveres til patienten på afsnittet, når de møder ind til operationen. Det udleveres af sekretæren, inden patienten kaldes ind i modtagelsen. Metoden er valgt i samarbejde med afsnittets personale for at gøre det nemt for patienten, og bortfaldet forventes minimeret herved. Desuden er der ikke givet informationer fra sygeplejersker eller læger endnu, som patienten skal forholde sig til (Boolsen, 2008, pp & Thisted, 2011, pp & Poulsen, 2013). Sabina 4.4 Etiske overvejelser De etiske aspekter i undersøgelsen er vigtige, således at respondenternes integritet og værdighed beskyttes. Respondenterne skal også betragtes som unikke mennesker med ret til selvbestemmelse (Kruuse, 2007, p. 274). De etiske retningslinjer for sygeplejersker i Norden (Sykepliernes samarbeid i Norden, 2003) overholdes i undersøgelsen, og spørgeskemaet indeholder ikke personfølsomme data. Det findes derfor ikke nødvendigt, at anmelde spørgeskemaundersøgelsen til datatilsynet (Glasdam, 2013). 16

23 Vores respondenter er fra start blevet introduceret for formålet med undersøgelsen, samt at deltagelse er frivillig. Undersøgelsen vil forsøge at bidrage med ny viden til personalet på afsnittet samt være med til at skabe en positiv udvikling (Boolsen, 2008, pp ). 4.5 Fremgangsmetode i projektet I projektet vil analysen af spørgeskemabesvarelserne blive gennemgået. Herefter diskuteres resultaterne med relevant teori og der konkluderes på analysens resultater med udgangspunkt i problemformuleringen. Til sidst perspektiveres projektet ud til praksis. Sabina 5.0 Analyse Analysen udarbejdes efter en systematisk fremgangsmåde. I analysen gøres spørgeskemabesvarelserne kvantificérbare og resultaterne opstilles i deskriptive statistikker (Kruuse, 2007, p. 37 & Boolsen, 2008, p. 117). Hvert spørgsmål i spørgeskemaet gennemgås objektivt og der opstilles et søjlediagram for de spørgsmål, hvor det findes relevant for analysen. Der anvendes deskriptivt statistik for at identificere evt. sammenhænge mellem uafhængige og afhængige variabler. Deskriptiv statistik vil ligeledes skabe et overblik over besvarelserne. Ifølge nominalskalaen skal søjlediagrammerne klassificeres efter køn og alder mm. (Poulsen, 2013 & Kruuse, 2007, pp ). Herefter tolkes på resultaterne, og det undersøges om der findes sammenhænge mellem de uafhængige variabler og de afhængige variabler, og disse resultater diskuteres i et senere afsnit (Boolsen, 2008, p. 120 & Poulsen, 2013). Diagrammerne er konstrueret i Microsoft Excel som søjlediagrammer. Søjlediagrammerne er benyttet af æstetiske årsager. De benyttes til at opstille resultaterne i statistikker udregnet i procent. Der er i alt 120 besvarelser, hvor af 24 respondenter ikke har svaret korrekt på et eller flere af spørgsmålene. Disse 24 er stadig medregnet i statistikkerne, fordi de andre spørgsmål i spørgeskemaet er besvaret korrekt, og dermed findes alle 120 besvarelser brugbare. 17

24 5.1 Spørgsmål 1: Køn Det første faktuelle spørgsmål omhandler respondenternes køn. Figur 1.0 På det udvalgte dagkirurgiske afsnit ses at ud af de 120 respondenter er der er 80 kvinder og 40 mænd. Søjlediagrammet viser, at der er dobbelt så mange kvinder som mænd, der har besvaret spørgeskemaet. 5.2 Spørgsmål 2: Alder Næste faktuelle spørgsmål omhandler respondenternes alder, som er inddelt i 5 aldersgrupper. Aldersgrupperne starter fra år på grund af, at dagkirurgiske patienter under 15 år er ekskluderet fra projektets undersøgelse. Figur 1.1 På det dagkirurgiske afsnit ses det, at de fleste respondenter er i aldersgruppen 50 + svarende til 37,5 %. Det fordeles således, at 25 % af kvinderne og 12,5 % af mændene er i 18

25 aldersgruppen Søjlediagrammet viser, at andelen af respondenter er færre desto yngre aldersgruppe respondenterne er i. 5.3 Spørgsmål 3: Civilstand Det tredje faktuelle spørgsmål omhandler respondenternes civilstand. Der er i spørgeskemaet ikke taget hensyn til om respondenterne er sammenboende med deres partner. Ligeledes indgår de respondenter som er enker i svarkategorien single. Figur 1.2 Det ses at i alt har 79,1 % af respondenterne enten har en kæreste eller er gift. Ud af de 79,1 % har 29,2 % en kæreste og næsten halvdelen af respondenterne (49,9 %) som opereres på det dagkirurgiske afsnit over perioden på 11 dage er gift. Der er i alt 20,9 % af respondenterne som er single, herunder som ikke har en partner eller er enke. 5.4 Spørgsmål 4: Det operationelle indgreb Respondenterne bliver i spørgeskemaet bedt om, at beskrive med egne ord hvad de skal opereres for. Svarene er derefter blevet inddelt under de 3 operationelle specialer som det dagkirurgiske afsnit foretager på patienter over 15 år: gynækologi, ortopædkirurgi og organkirurgi. 3 (2,5 %) af respondenterne har ikke besvaret spørgsmålet korrekt og disse besvarelser er derfor ugyldige. 19

26 Figur 1.3 Søjlediagrammet viser, at af de kvindelige respondenter har 31,7 % fået foretaget et gynækologisk indgreb, 25,8 % fået foretaget ortopædkirurgi og 6,7 % fået fortaget organkirurgi. Det viser, at næsten halvdelen af de 80 kvindelige respondenter har fået foretaget et gynækologisk indgreb. De 40 mandlige respondenter er forholdsvis ligeligt fordelt mellem ortopædkirurgi (17,5 %) og organkirurgi (15,8 %). Søjlediagrammet viser også, at det kun er meget få kvinder (6,7 %) i den 11 dages periode undersøgelsen foregik, som har fået foretaget et organkirurgisk indgreb. 5.5 Spørgsmål 5: Kender du fastereglerne? Respondenterne skulle i spørgeskemaet svare ja eller nej til om de kendte retningslinjerne for præoperativ faste. Ud af de 120 besvarelser, svarede 119 (99,2 %) af respondenterne ja til at de kendte fasteregimet. 1 besvarelse var blank og dermed ugyldig. Merete 5.6 Spørgsmål 6 & 7: Er fastereglerne efterfulgt? Spørgsmål 6 omhandler retningslinjerne for faste inden for de sidste 6 timer præoperativt. Respondenterne skal sætte kryds i ja eller nej for indtagelse af fødevarer eller lignende som ifølge retningslinjerne og pjecen på det dagkirurgiske afsnit ikke må indtages inden for de sidste 6 timer. (Se bilag C) Spørgsmål 7 omhandler tidspunktet for sidste indtag af væske. Sidste indtag af væske er ifølge retningslinjerne og pjecen på det dagkirurgiske afsnit 2 timer præoperativt. (Se bilag C) I alt var 18 (15 %) af besvarelserne ugyldige, da respondenterne ikke havde besvaret spørgsmålet korrekt. 20

27 Statistikken opstilles sådan, at de respondenter, som har sat ét kryds i ja under spørgsmål 6 er ikke fastende og de respondenter, som kun har sat kryds i nej under spørgsmål 6 er fastende. De respondenter, som har krydset af, at de har indtaget væske mindre end 1 time præoperativt er ikke fastende og de, som har krydset af, at de har indtaget væske 2 timer eller mere præoperativt er fastende. Svarene fra spørgsmål 6 og 7 samles i et søjlediagram. Figur 1.4 Søjlediagrammet viser, at ud af de 120 respondenter er 8 (6,6 %) ikke fastende efter retningslinjerne, da de mødte ind til deres operation. Der er lige mange mænd og kvinder, som ikke er fastende præoperativt, 4 mænd og 4 kvinder. Ud af de 8 ikke fastende respondenter har 1 indtaget mælk mindre end 6 timer præoperativt, 1 har indtaget tyggegummi mindre end 6 timer præoperativt, 3 har indtaget væske 1 time præoperativt og 3 har indtaget væske ½ time præoperativt. Regionshospitalet anvender den fælles retningslinje på Anæstesiologisk Afdeling for Fasteregler, E-doks instruks: fasteregler og aspiration (Bach, 2013). Det dagkirurgiske afsnit på regionshospitalet, anvender ligeledes denne instruks. Ud fra respondenternes svar i spørgsmål 5 og spørgsmål 6, kan det ses som en problematik, at 99,2 % (Jf. spørgsmål 5) af de 120 dagkirurgiske patienter svarer ja til at de kender fasteregimet, når der samtidig er 8 (6,6 %) af respondenterne som ikke er fastende præoperativt på operationsdagen. 21

28 Hernæst opstilles søjlediagrammer som viser hvilket køn, hvilken aldersgruppe, civiltilstand og kirurgisk gruppe de ikke fastende respondenter har. Disse diagrammer opstilles for at se om der kan identificeres evt. sammenhænge mellem de 3 faktuelle spørgsmål og hvem der ikke er fastende. De ugyldige besvarelser er ikke inkluderet i beregningerne. Første diagram identificerer sammenhænge hos den uafhængige variabel: køn og den afhængige variabel: de ikke fastende respondenter. Figur 1.5 Søjlediagrammet viser, at ud af de 80 kvindelige respondenter er 5 % ikke fastende præoperativt. Ud af de 40 mandlige respondenter er 10 % ikke fastende præoperativt. På trods af, at figur 1.4 viser, at der er lige mange mænd og kvinder, som ikke er fastende, er der dobbelt så mange kvinder som mænd som har besvaret spørgeskemaet (jf. figur 1.0). Dermed er der procentvis dobbelt så mange mænd, der ikke er fastende præoperativt som kvinder. 22

29 Andet diagram identificerer sammenhænge hos den uafhængige variabel: aldersgrupperne og den afhængige variabel: de ikke fastende respondenter. Figur 1.6 Søjlediagrammet viser, at ud af de 5 aldersgrupper er der respondenter, som ikke er fastende i 3 af aldersgrupperne. Hos de årige kan det ses, at der flest (20 %) som ikke er fastende på operationsdagen. Dernæst følger de årige med 13,3 % som ikke er fastende. Sidst følger de respondenter som er i aldersgruppen 50+ med 4,4 % som ikke er fastende på operationsdagen. Respondenterne i alderen år har alle fulgt fasteregimet. Ud fra søjlediagrammet ses, at de unge (15-20 år) og de midaldrende til ældre (41 + årige) dagkirurgiske patienter har sværest ved at efterleve den compliance fasteregimet stiller krav om. 23

30 Andet diagram identificerer sammenhænge hos den uafhængige variabel: civiltilstandene og den afhængige variabel: de ikke fastende respondenter. Figur 1.7 Søjlediagrammet viser, at ud af de respondenter, der er single, er 8 % ikke fastende. Ud af de respondenter, der har en kæreste, er 2,9 % ikke fastende. Hos de respondenter, der er gift, er 8,3 % ikke fastende. Statistikken viser dermed, at inden for undersøgelsens periode, er gift og single de civilstande, hvor der er flest, som ikke er fastende præoperativt. Tredje diagram identificerer sammenhænge hos den uafhængige variabel: den kirurgiske gruppe og den afhængige variabel: de ikke fastende respondenter. Figur 1.8 Søjlediagrammet viser, at ud af de gynækologiske respondenter (31,7 %) er 10,5 % ikke fastende, af de organkirurgiske respondenter (43,3 %) er 8 % ikke fastende og ud af de ortopædkirurgiske respondenter (22,5 %) er 3,8 % ikke fastende efter retningslinjerne. 24

31 Statistikken viser dermed, at der er flest gynækologiske patienter, som ikke har fulgt fasteregimet i undersøgelsens periode. Charlotte 5.7 Spørgsmål 8: Viden om årsagen til præoperativ faste I undersøgelsen ønskes det, at undersøge de dagkirurgiske patienters viden om årsagen til præoperativ faste. Spørgeskemaets spørgsmål 8 tager udgangspunkt i dette. I spørgsmålet er der opstillet 5 svar muligheder (a,b,c,d,e), hvoraf b er det korrekte svar. De forskellige svar muligheder er: a: For at undgå kvalme og opkast efter operation b: For at undgå at maveindholdet løber tilbage og over i lungerne c: For at undgå tarmbevægelser under operationen d: For at undgå udskillelse af afføring/urin under operationen e: Ved ikke 13 (10,8 %) af respondenterne har ikke besvaret spørgsmålet korrekt, og disse besvarelser er derfor ugyldige. Figur 1.9 Ud af de 120 respondenter er det kun 29 % som kender årsagen til, at de skal faste præoperativt. Af de 120 respondenter kender 20 % af de kvindelige respondenter den korrekte årsag og 9 % af de mandlige. Der er 33,6 % af respondenterne, som mener, de skal faste præoperativt på grund af kvalme og opkast, 1,6 % mener de skal faste præoperativt for at undgå tarmbevægelser under operationen og 25 % af respondenterne svarer, at de ikke ved hvorfor de skal faste præoperativt. Ud af de 120 respondenter kender 60,2 % ikke årsagen til præoperativ faste. Et resultat som i høj grad er signifikant. 25

32 Figur 1.9 viser ingen sammenhænge mellem mændene eller kvindernes svar. De er forholdsvis ligeligt fordelt, når der tages forbehold for at svarprocenten er dobbelt så høj for kvinder som for mænd. Der opstilles et søjlediagram over, hvad de forskellige aldersgrupper har svaret under de 5 svarmuligheder, for at se om der er sammenhæng mellem den uafhængige variabel: alder og den afhængige variable: viden omkring årsagen til præoperativ faste. Figur 1.10 Søjlediagrammet viser hvad de forskellige aldersgrupper anser som årsagen til hvorfor de skal faste præoperativt. Flest af respondenterne i aldersgruppen 50 + svarer, a (For at undgå kvalme og opkast efter operationen). Respondenterne besvarelser i aldersgrupperne år, år og år er forholdsvis ligeligt fordelt mellem svar a (For at undgå kvalme og opkast efter operationen), korrekt svar b (For at undgå at maveindholdet løber tilbage og over i lungerne) og e (Ved ikke). Der er flest af respondenter i aldersgruppen år som har svaret e (Ved ikke). Ud af 120 respondenter kender 29 % den rigtige årsag til de skal faste præoperativt (svar b ). Med udgangspunkt i det opstilles et søjlediagram over hvilken aldersgruppe og kirurgisk gruppe, der bedst kender årsagen til, hvorfor de skal faste præoperativt. De ugyldige besvarelser er ikke inkluderet i beregningerne. Første diagram viser sammenhænge mellem den uafhængige variabel: alder og den afhængige variabel: korrekt svar b. 26

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste

Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste Kom i gang med Sikker Kirurgi Tjekliste World Health Organization (WHO) Safe Surgery Saves Lives Starter Kit for Surgical Checklist Implementation Version 1.0 Dansk forkortet og bearbejdet version 1.0

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Afsnitsrapport for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Afsnitsrapport for Ambulante patienter på Gynækologisk Dagkirurgi Viborg Kvindeafdelingen Hospitalsenhed Midt Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Kommunikation med patienter og kolleger

Kommunikation med patienter og kolleger Kommunikation med patienter og kolleger FSOS Landskursus 20.-21. marts 2012 Birgitte Nørgaard, cand.cur., ph.d. Ortopædkirurgisk Afdeling, Kolding Sygehus, Enhed for Sundhedstjenesteforskning, Sygehus

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse

Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler I samarbejde med Lægeforeningen og

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Når opgaver skal flyttes

Når opgaver skal flyttes Når opgaver skal flyttes DSR, Kreds Midtjyllands anbefalinger til tillidsrepræsentanter, Kreds Midtjylland Indledning Denne pjece er en vejledning til dig som tillidsrepræsentant, således at du, på vegne

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Den Landsdækkende Undersøgelse

Den Landsdækkende Undersøgelse Fakta om LUP 2011 Fakta om patienter og spørgeskemaer for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2011 02420147206475601792017021720917209170917591705178170517065417059170645170561789172914

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker

Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Retningslinjer for medlemmer af Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker Indledning Overordnet skal medlemmerne af BPK drive forretning ud fra følgende værdisæt: Kvalitet og seriøsitet Troværdighed

Læs mere

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger

Døds kvalitet. - et spørgsmål om ressourcer og holdninger. Resultater, konklusioner og holdninger Døds kvalitet - et spørgsmål om ressourcer og holdninger Døden på plejehjem - en undersøgelse gennemført af Landsforeningen Liv&Død Resultater, konklusioner og holdninger November 2006 Metode og gennemførelse

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

kikkertundersøgelse af tyktarmen

kikkertundersøgelse af tyktarmen Patientinformation om kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi) Regionshospitalet Randers Kirurgisk afdeling Hvad er en koloskopi? Koloskopi er en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Ved undersøgelsen

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere