Søndag den 31. maj søsatte Esbjerg Amatør Sejlklubs nystiftede juniorafdeling sin øvelsesbåd. Lars Jensen Schou døbte den Gry. Juniorafdelingen havde

Transkript

1 1959 Søndag den 31. maj søsatte Esbjerg Amatør Sejlklubs nystiftede juniorafdeling sin øvelsesbåd. Lars Jensen Schou døbte den Gry. Juniorafdelingen havde allerede fået stor tilslutning og var tirsdag den 2. juni om aftenen på træningssejllads med den nye båd. B

2 1959 Et nyt boligkvarter var skudt op ved Skrænten, og der blev stadig bygget i området ved udgangen af 1950 erne. SPANGSBJERGSKOLEN SKYDER OP JANUAR Til at dække det nye kvarters skolebehov opførte Esbjerg Kommune Spangsbjergskolen, som her ses fotograferet med nogle af de otte højhuse i baggrunden. den 2. januar 1959 Spangsbjergskolen med højhusene i baggrunden set fra Stormgade. Der bygges stadig på højhusene. B Dele af byggepladsen for Spangsbjergskolen ses til venstre i billedet. Til højre i billedet rækkehusene på Bakkevej. B

3 FEBRUAR Den 12. februar blev Esbjerg Seminariums nye bygninger i tilknytning til Jerne Skole indviet. Det skete i overværelse af bl.a. socialminister Julius Bomholt, de lokale folketingsmænd og repræsentanter fra Undervisningsministeriet og undervisningsverdenen. NY SEMINARIEBYGNING 1959 Første taler efter velkomsten var Hans Clausen, der var formand for skoleudvalget. Han nævnte, at selv om ønsket fra begyndelsen havde været et seminarium i egen bygning, havde få forestillet sig, at det skulle blive resultatet kun ti år efter aftenseminariets åbning. At skole og seminarium i Jerne var bygget sammen, var en naturlig tanke, som kun kunne føres ud i livet, fordi gensidig enighed og forståelse var til stede, og dertil udstrakt velvilje fra ministeriet og ikke mindst Esbjerg Byråd. Målet var et seminarium, der med hensyn til indretning kunne leve op til de krav, der blev stillet til det. Dernæst talte borgmester Hans Nissen, som bl.a. kaldte den nye seminariebygnings indvielse for en mærkedag. Han kunne ikke lade være med at lade tankerne gå 60 år tilbage i tiden, da Esbjerg var end del af Jerne Sogn. Dengang var der kun spredt bebyggelse, hvor seminariet nu lå, men ved Esbjergs udskillelse som købstad og Jernes indlemmelse i Esbjerg i 1945, var de to atter blevet en enhed. En gammel kones spådom, at Jerne Kirke en dag kom til at ligge midt i en stor by, syntes at gå i opfyldelse. Regeringens festtale blev holdt af socialminister Julius Bomholt, og ud over at overbringe en hilsen fra undervisningsminister Jørgen Jørgensen talte han om den nye skolelov, som efter hans mening kun var en station på Talerne ved seminariets indvielsesfest. Fra venstre socialminister Julius Bomholt, fiskeeksportør Hans Clausen, formand for socialudvalget, borgmester Hans Nissen, skoleinspektør Magne Astrup, seminariets formand, og seminarieforstander Palle Schmidt. B vejen. Man skulle helt frem til et 8. obligatorisk skoleår og måske et 9. under de kommunale ungdomsskoler. Sidste taler var seminarieforstander Palle Schmidt, der bl.a. talte om sin taknemmelighed for seminariets nye fysiske rammer. Til sidst fremførte seminariets kor og orkester forfatteren Richard Gandrups smukke kantate skrevet til lejligheden, og sat i musik af lektor Thomas Alvad, Ribe. Kor og orkester blev ledet af seminarielærerne Håkon Juul Jensen og H. C. Larsen. den 13. februar Skoleudvalgets formand, Hans Clausen, taler og overdrager bygningen til Esbjerg by. B

4 1959 CENTRALHOTELLET LUKKER MARTS Centralhotellets mangeårige bartender, Eggert Skøtt, hilser af med nogle af gæsterne ved afskedsfesten. Han havde fået nyt job på Hotel Richmond i København. B Lørdag den 14. marts skete det Centralhotellet, Esbjergs gamle hotel - lukkede og slukkede. Det var blevet solgt til FDB, der ville rive bygningen ned og opføre et stormagasin på grunden. Egentlig var anledningen sørgelig, og det kunne være svært at finde ord for arrangementet, men det blev en festlig aften. Der var tale om en spontan fest, hvor hotellets trofaste gæster fulgte til dørs. Da festen var på sit højeste, var der samlet ca. 250 mennesker, og de sidste gik først søndag morgen kl. 6. Menuen bestod af hummersalat, andesteg, ost og is, vinen var billig og god, der var pres på køkkenet, og tjenerne havde så travlt, at direktør Yngve Olafsson selv måtte gribe 128 til fadene og servere, hvor det kneb mest. Foruden maden, vinen og lysene og alt det andet, der dannede rammen om festen, bidrog naturligvis også Hestbecks Orkester til at skabe stemning. Carl E. Hestbech havde spillet på Centralhotellet i 12 år i træk. Musikerne i orkestret havde været næsten lige så trofaste. Bassisten Ole Dalby havde været med i 12 år, og violinisten Sven Stub i otte år. Hotellets hyggepianist siden 1. marts, Edith Gregersen fra København, kunne genkende stemning fra sidste gang, hun var med til at lukke en restauration, som for øvrigt også var købt af brugsforeningerne. Hun spillede nemlig i National Scala, da den måtte lukke for at blive erstattet af Magasin Anva. Den dygtige pianist hyggede om gæsterne i baren ved afslutningsfesten og underholdt i restaurationen, når orkesteret holdt pause. Dagen efter festen meldte fremtiden sig. Man omdannede Centralhotellet til et kæmpe auktionshus, hvorfra der i løbet af de kommende dage blev solgt for over kr. inventar. Derpå begyndte nedrivningen af bygningen. den 16. og 19. marts 1959.

5 MARTS CENTRALHOTELLET LUKKER 1959 På grund af den uforudsete travlhed måtte hoteldirektør Yngve Olafsson springe hjælpende til. Her serverer han for borgmester Hans Nissen og familie. B Sauceskåle, kartoffelskåle og fade i rustfrit stål er gjort klar til at blive solgt på auktion. Direktør Yngve Olafsson ses midt i billedet. B Fra auktionen over Centralhotellets inventar. B

6 1959 Det var nogle usædvanlige passagerer, m/s Kronprinsesse Ingrid havde med i lasten ved ankomsten til Esbjerg lørdag, den 4. april. Det drejede sig om fem indiske pygmæ-elefanter, som Cirkus Schumann i København havde lejet af det store engelske cirkus Billy Smart. I sommerens løb skulle de optræde i København, Gøteborg og Stockholm. Tilsammen repræsenterede de en værdi på ca kr. INVASION AF PYGMÆ-ELEFANTER APRIL Elefanterne tog ankomsten til Esbjerg ganske rolig. De gik selv fra borde som de øvrige passagerer, som de i øvrigt stjal al opmærksomhed fra. De blev modtaget af Verner Knipschildt, Cirkus Schumanns sprechstallmeister, som de skulle arbejde for i sommeren Nederst på kajen gik de nysgerrige rundt og stak fredsommeligt snablerne i folks lommer for at se, om de rent tilfældigvis skulle rumme et stykke sukker. En havnearbejder, der havde en hel dåse bolsjer på sig, måtte pænt finde sig i at lade sig plyndre. den 4. april 1959 Cirkus Schumanns sprechstallmeister Verner Knipschildt tager imod en af pygmæelefanterne. De blev straks gode venner. B De fem indiske pygmæ-elefanter er linet op foran Englandsbåden Kronprinsesse Ingrid. B

7 MAJ Fredag den 8. maj fik Esbjerg besøg af et depotskib, to ubåde og en tender fra den engelske marine under kommando af kaptajnløjtnant Phillip Wadmann. Sammen med besætningen på ca. 100 mand skulle han besøge Esbjerg den kommende uge. Marinefartøjerne blev modtaget af den danske forbindelsesofficer, løjtnant K. Rasmussen, Nordsøens Marinekommando i Frederikshavn, ved Grådyb Barre, og ved ankomsten til Esbjerg gik den engelske konsul Sten Christensen om bord for at byde de engelske gæster velkommen. ENGELSK FLÅDEBESØG 1959 Dernæst skulle kaptajnløjtnant Phillip Wadmann og Sten Christensen på officielle besøg hos borgmester Hans Nissen, havneingeniør O. Bache, havnemester Metz Hansen og politimester Ahlbjerg Nielsen. De var så til gengæld blevet inviteret til cocktail-party på de engelske marinefartøjer om aftenen sammen med andre af byens honoratiores. De to engelske ubåde Excalibur og Spiteful sammen med depotskibet Miner I. Ved kajen bag ubådene ses tenderen Spabeck, der forsynede de tre marinefartøjer med brændstof. Excalibur var den engelske flådes stolthed og med sin topfart på 24 knob indtil for nylig verdens hurtigst ubåd. Spiteful var så snæver, at mandskabet ikke kunne overnatte i den, men måtte bo på depotskibet Miner I. B Der var i øvrigt lagt et omfattede program for de engelske gæster. Ud over åbent hus for besøgende tre dage fra kl skulle de spille fodbold mod et kombineret seriehold fra EfB, til selskab på den danske minestryger Vornæs, spille kricketkamp, på udflugt til Ribe og Fanø samt på besøg hos en række Esbjerg-virksomheder. den 8. maj 1959 De engelske marinefartøjers chef, Philip Wadmann, fotograferet sammen med den engelske konsul, skibsmægler Sten Christensen. De var på vej til besøg hos borgmester Hans Nissen. B

8 1959 Lørdag den 27. juni tog EfBs 1. divisionshold i fodbold på en velfortjent sommertur til»sydhavsøerne«. Gruppen bestod af ledere, reserver, koner, kærester m.m. og foregik med tog. EFBS SOMMERFERIETUR Undervejs ventede der»arbejde«- eller måske snarere træningsopgaver. De spillede kampe både i Svendborg og i Nykøbing Falster. Endvidere skulle de spille i Nakskov i forbindelse med indvielsen af den ny stadiontribune. Kampen i Svendborg lørdag aften faldt dog ikke ud til EfBs fordel. Med fire reserver kunne EfBs 1. divisionshold ikke klare 4. divisionsmandskabet fra Svendborg, som var den første modstander på sommerturneen. Fynboerne vandt 5-4 i en meget JUNI livlig og velspillet match. Stillingen ved pausen var 3-2 til Esbjerg. Under hele sommerturen boede hele selskabet på Hotel Marienlyst ved Nykøbing Falster. den 29. juni EfBs divisionshold fotograferet før afgangen fra Esbjerg Banegård. B

9 JULI»Det nye vandrerhjem i Esbjerg er det skønneste, vi endnu har set«, sagde skandinaviske gæster i snesevis, når de gæstede det nye Esbjerg Vandrerhjem, Kirkegade 51. Det var blevet indrettet i det tidligere KFUM og i nabohuset. I alt var der investeret kr. på den gennemgribende restaurering. GÆSTER FRA HELE VERDEN PÅ VANDRERHJEMMET Familien Christiansen fra København er ved at indrette sig på det nye vandrerhjem, Kirkegade 51. B Spisestuen var vandrerhjemmets samlingssted og fællesrum. Ud over at spise sine måltider eller nyde den mad, kaffe og te, man selv frembragte i vandrerkøkkenet, var det her, man spillede kort, sludrede med de andre, læste rejsebøger, lagde planer for den næste dag o.s.v. Nogle af gæsterne i juli var familien Christiansen fra København. De var på en tre-uger lang Jyllandstur i bil med deres 16-årige søn og 13-årige datter. Hele vinteren havde de forberedt sig på turen uden at lægge noget fast, men nu vidste de, at Mors, Tinbækminerne ved Skørping samt Skagen skulle indgå i turen. Under sommerferieturen til Norge og Sverige året før havde familien stiftet bekendtskab med begrebet familieværelser, og det var også et sådant værelse, de havde på Esbjerg Vandrerhjem. Esbjergs nye vandrerhjem var egentlig kun indrettet til at give fire familier eget værelse, men herbergsvært NielsTolsgård havde været ude for at skulle skaffe plads til 18 familier. Det lykkedes, selv om det sidstankomne par måtte tage til takke med et oplagsrum. De unge og enlige samlede man på nogle få, såkaldte slyngelstuer. Vandrerhjemmet rådede over 87 senge og 30 madrasser, men havde flere nætter haft over 100 gæster plus personer, der måtte anbringes i nødherberget i Bygningen i Norgesgade. Trods pladsproblemerne mente Niels Tolsgård, at man nok skulle løse pladsproblemerne. Det nye vandrerhjem var en succes fra begyndelsen, og der kom besøgende fra alle verdenshjørner: Skandinavien, Europa, Canada, USA, Australien og en enkelt gæst fra New Zealand. den 15. juli Der spises aftensmad i spisestuen i vandrerhjemmet. Billedet er taget før det store rykind. Det smukke tapet, de dejlige røde gardiner og blomster på alle bordene var med til at gøre spisestuen hyggeligere end på de fleste andre vandrerhjem. B

10 1959 LAND OG BY MØDES AUGUST En landmand pløjer sin mark med hestetrukken plov ud for Jerne Skole. B Nok var Esbjerg vokset og havde fået nye kvarterer, men der var stadigvæk ikke langt ud til landet. I midten af august tog Knud Rasmussen dette billede af en landmand, der med sine to heste var ved at pløje sin mark. Eleverne på Jerne Skole i baggrunden kunne følge med i sceneriet fra deres klasselokaler. Vejen er Strandby Kirkevej, og marken, hvor der pløjes, er der, hvor Skoleparken senere blev opført. den 18. august

11 SEPTEMBER I september 1959 bragte dagbladet Vestkysten en artikelserie om Engageret ungdom. I artikel nr. to besøgte avisen Jazzens Tempel på Ambassadeur, Hotel Spangsberg, Havnegade 75. For journalisten var det som at besøge en anden planet. En em af cigaretrøg og uanet larm slog imod én, når man gik gennem svingdøren ind i jazzens tempel. I et alt for lille lokale med det lille dansegulv var dansende, hoppende, springende og svedende unge mennesker forsamlet. Rundt ved bordene sad man mere eller mindre sløvt og pustede ud efter den sidste kraftanstrengelse. Det var ikke til at forestille sig, hvordan der skulle blive en stol til alle, når musikken holdt pause, men det lykkedes. To drenge flyttede gladeligt sammen på hjørnet af en tredjes stol, så en af de udholdende dansere kunne få en hel stol at sidde på. Der blev forunderligt stille - den eneste lyd, der brød tavsheden var, når en af gæsterne hældte en sodavand op i et glas. Bemærkelsesværdigt nok blev der kun drukket sodavand her - ellers kunne man ikke danse de vilde jitterbug-danse. Og danse - det var, hvad man var kommet for. Det eneste tidspunkt, der var optræk til ballade var, da en letberuset mand - en halv snes år ældre end de øvrige - havde forvildet sig ind i lokalet og forsøgte at provokere musikken til at spille noget»ordentligt«. Da klubbens leder blev nikket en skalle, måtte kontrolløren til at for få det urolige element ud. DEN»SORGLØSE«JAZZGLADE UNGDOM Særlige meddelsomme var de unge ikke. De syntes ikke det krævede en særlig forklaring at gå i jazzklub for at danse jitterbug. Tidens store problemer som frygten for atombomben svarede 90% af dem undvigende på. De vidste ikke, hvad de skulle mene - og så skulle de ud at danse. På spørgsmålet, om de troede der fandtes en Gud, blev de positives tal endnu mindre. Moral? Den personlige frihed gjaldt i alle spørgsmål. Alle måtte gøre, hvad de fandt for godt, inden for lovens grænsen. Det blev en meget lærerig aften i klubben. Selv en aldersforskel på kun nogle ganske få år fik én til at føle sig ældgammel og trist til mode, for hvor var den ungdom, der blev skrevet så meget om, den farlige, amoralske? De dansede alt for pænt i jazzklubben, der var hele tiden luft imellem dem, ingen gik i clinch, ingen drak øl. Avisens udsendte gik nærmest desillusioneret ud, da klubben lukkede kl den 17. september Unge mennesker danser jitterbug i Jazzens Tempel på Ambassadeur, Hotel Spangsberg, Havnegade 75. Når et særlig dygtigt par var på gulvet, trak de øvrige sig ærbødigt tilbage. For dette par var der ingen grænser for opfindsomheden: Høje hop, spring og»livsfarlige«kast med pigen var et ekstra krydderi. B

12 1959 IKKE LEGE MED TÆNDSTIKKER OKTOBER Brandmændene i gang med efterslukningen i den raserede stue. B Straks ved ankomsten til brandstedet rejste brandmændene motordrejestigen og bekæmpede branden i taglejligheden gennem vinduet. B »Ikke lege med tændstikker«er formaningen, alle danske børn har fået, og alligevel går det galt. Lørdag, den 17. oktober blev brandvæsenet kaldt til en voldsom tagbrand i ejendommen Kronprinsensgade 38. Branden blev opdaget fra gaden omkring kl Den brandhærgede to-værelses kvistlejlighed var beboet af hr. og fru Poulsen samt parrets tre børn. Forældrene var taget på arbejde, men inden fru Poulsen gik kl. 9.00, havde hun sendt børnene - to drenge på henholdsvis tre og otte år - hen at lege på en nærliggende legeplads. Den ældste af børnene - en pige - var i skole. Branden blev opdaget ved, at der sivede røg op gennem taget i 136 den toetagers ejendom, og der var ingen børn i lejligheden, da de første brandmænd trængte ind. Over for politiet forklarede den ældste dreng dog, at han var gået hjem i lejligheden, fordi broderen frøs. Hjemme fandt de på at ville varme sig, og selv om moderen havde gemt tændstikkerne væk, fandt de dem i et skab efter nogen tids søgen. De fandt også et stearinlys, som de tændte i et slags skab inde under taget. Flammen greb imidlertid fat i noget tøj, der straks blussede op. Den ældste dreng forsøgte at slukke ilden med en kop vand, men da det ikke lykkedes, tog han broderen ved hånden og skyndte sig ud af lejligheden. Da brandvæsenet nåede frem, tog det ikke mange minutter at få ilden slukket. Lejlighedens opholdsstue blev fuldstændig raseret, og der måtte hugges hul i taget. I det tilstødende værelse tog møbler og tøj skade af den kolossale strålevarme, men selve branden nåede ikke derind. Branden samlede mange tilskuere, som på et tidspunkt næsten befandt sig i et vinterlandskab, idet dun fra iturevne dyner spredtes fra vinduet. den 17. oktober 1959.

13 NOVEMBER Esbjergs - og Danmarks - første kunstfrosne skøjtebane blev åbnet uofficielt søndag den 1. november. Allerede kl. 9 om formiddagen slog Esbjerg Idrætspark portene op for skøjteeventyret, og der gik ikke lang tid, før banen var fyldt med skøjteglade mennesker i alle aldre. Om eftermiddagen, hvor billedet blev taget, var der også mange mennesker på isen, hvilket gav et indtryk af den interesse, der var for banen. Den havde i øvrigt åben hver dag til kl. 22. KUNSTFROSSEN SKØJTEBANE Den officielle åbning fandt sted søndag, den 8. november. At man med anlægget af skøjtebanen i bunden af Esbjerg Cyklebane havde taget en betydningsfuld og idrætshistorisk beslutning her i Esbjerg, var man ikke i tvivl om. Da dagbladet Vestkysten skulle gøre status over i- drætsåret 1959, lød overskriften:»skøjtebanen i Esbjerg startede nyt kapitel i idrætshistorien«. Og man fortsatte:»vil ishockey udvikle sig til vinterens store publikumssport?«det var man ikke i tvivl om, ligesom man også havde store forventninger til udviklingen inden for Esbjerg Skøjteklub. At den nye skøjtebane var populær, beviste besøgstallet. I løbet af den første måned havde den ikke mindre end besøgende. den 2. november og 31. december Den kunstfrosne skøjtebane blev allerede på førstedagen vel modtaget af esbjergenserne. B

14 1959 Onsdag, den 16. december afholdt dagbladet Vestkysten sin julekoncert i Badmintonhallen. Man havde frygtet, at føret ville holde folk hjemme, men det viste sig ikke at blive tilfælde. Som altid var salen tætpakket. Redaktionssekretær Palle Brandt bød velkommen, og derefter læste unge Mette Thuesen afdøde lektor P. Gregersens smukke prolog, der i alle år havde indledt julekoncerterne. Inden underholdningen begyndte holdt redaktør Knud Rée juletalen. Han nævnte bl.a., at julen var kommet lidt for tidligt i Den begyndte allerede i slutningen af november, da den første julebelysning blev tændt. Det er egentlig ufatteligt, VESTKYSTENS JULEKONCERT fortsatte han, at der således kan slides på julen fra slutningen af november til den 24. december - juleaften. Efter Rées tale begyndte underholdningen, hvor programmet vekslede mellem sang, musik og barok humor. Første optrådte KFUMs jazzband, De 7M'er, som var et lille, men godt sammenspillet band. De blev efterfulgt af operasangerindeanne-marie Sehested, der kun seks uger tidligere havde debuteret i Cosi fan tutte på Odense Teater og nylig var sprunget ind i sygemeldte Edith Oldrups rolle i samme opera på Det Kgl. Teater. Hendes optræden mere end opfyldte forventningerne. DECEMBER Aftenens anden gæst var skuespilleren Preben Neergaard, der bl.a. gav nogle af sine numre fra sidste års Cirkusrevy, bl.a. Det kilder, det kilder. Den veloplagte Preben Neergård foldede sig ud i en så barak humor, at hele salen overgav sig. Det blev endnu en vellykket julekoncert, og overskuddet fra koncerten betød et bidrag til den julevelgørenhed, der trods alle sociale foranstaltninger stadig var brug for. den 17. december Badmintonhallen var smukt pyntet til koncerten. Med Dannebrog som baggrund havde stadsgartner Klougart og installatør Krogh-Nielsen og deres medarbejdere bygget en lysende granbaldakin over scenen. B

15 REGISTRE Navneregister Registeret henviser til alle person- og stednavne, bortset fra Knud Rasmussen, Esbjerg og, når det sidstnævnte optræder som kildehenvisning. * henviser til billeder og billedtekster. A A. P. Bernstorff, Englandsbåd, 26 Abdulla, artist, 70 Agerbæk, 117 Agger, C. P., præst, Holsted, 117* Agricold, 26 Ahlbjerg Nielsen, politimester, 131 Aktuelt, nyhedsprogram, 10, 92 Aldershvile, aldersrentebolig i Jerne, 57, 57* Alexandra, Englandsbåd, 26 Alvad, Thomas, lektor, 127 Amagervej, 104, 104* Ambasadeur, Havnegade 75, 135, 135* Ammentorp, A. A., stationsleder, 49 Amtshingsteskuet, 68, 68*, 69 Amtstyreskuet, 68, 68*, 69 Andelssildeoliefabrikken, 34, 35 Anden Verdenskrig, 92 Andersen, H. C. Se: H. C. Andersen-filmen. Andersen, N. P., skoledirektør, 42 Andersen, Per Mose, Hermod-gymnast, 60*, Regiments Orkester, 55 Andrup, 74, 74* Anneksskolen, 39 Anne-Marie, prinsesse 17, 17*, 138 Ansager, 117 Arbejderforeningen, 45 Arbejdernes Oplysningsforbund, 40 Arresthuset, 95 Artillerilejren, 50, 52 Arvedsen, Frederik L., dyrlæge, 7 Astrup, Magne, skoleinspektør, 127* Aulum, 67 Australien, 133 Axelgård, Hans, mejerist, lærer, 67 B Bache, O., havneingeniør, 131 Baden-Powell, lord, 96, 96* Badmintonhallen, 33, 33*, 55, 82, 82*, 138, 138* Baggesens Allé, 100*, 101 Bakkevej, 108, 126, 126* Bakkevej 6, 108, 108* Banegårdspladsen, 11, 120, 123 Bangs Hotel, 45 Bartholdy, C., præst, formand for Indre Mission 117, 117* Batman, 6 Beck, Johs., havneingeniør, 17, 78 Befrielsen, 66 Belgien, 27 Benedikte, prinsesse, 17, 17* Berntzen, Aksel, 31* Bertelsen, Børge, motorcross-kører, Horsens, 116 Bethania. Se: Misionshuset Bethania. Billy Smart, cirkus, 130 Binger, Birthe, skolepsykolog, 39 Birch, Viggo, lærer, 42 Bjerregård, Carl, snedkermester, byrådsmedlem 95* Blichfeldt, 120, 120*, 121, 121* Blichfeldt, H., købmand, 121 Blå Kors, Esbjerg, 122, 122* Blåvand Radio, 76 Boldesager, 18-19, 42, 67, 104, 104* Boldesager Friluftsbad, 18, 18*, 19, 19* Boldesager Skole, 19, 19*, 42*, 67 Bomholt, Julius, minister, 59*, 127, 127* Borchorst, E. O, stadsdirektør, musiker, 99 Borge, Victor, entertainer, 88 Borgergade, 27, 27*, 36, 37, 50, 90, 90* Bramming, 24, 27, 33, 46 Brandt, Palle, redaktionssekretær, 138 Brasilien, 28, 97 Brask, K., præst, 74, 110, 117, 122 Brinch Fischer, boghandlermedhjælper,7 Brinch, P., direktør, 51 Brinch, Sejer, overfiskeriassistent, 97 Bro, V., murermester, 33 Broegaard, Jørgen, direktør, 62 Broegaard, M. A., direktør, 62 Bronbjerg, K. F., seminarieforstander, Haslev, 117 Brugsforeningen Frem, 73, 73* Bruun, fru, Skads, 46 Bruun, Karl, viceinspektør, 7 Bruun, lærer i Skads, 46 Bryndum, 66 Brynhild, DFDS-båd, 47, 47* Budapest, 90 Buxtehude, Diederich, 54 Bygningen, Norgesgade 55, 133 Byparken, 66 Bødker, Ais, kunstmaler, 105, 105* Bøhme, Kaj, fiskerikontrollør, 97 Børkop, 117 C Canada, 133 Carel, 88 Centralbiblioteket for Ribe Amt. Se: Esbjerg Centralbibliotek Centralhotellet, 31, 99, 128, 128*, 129* Chaplin, Charles, skuespiller, filminstruktør, 40*, 41 Chipmunk, 82 Chr. IX, 45 Christensen, Chr. P., kontorchef, 17 Christensen, Duval, lærer, 72, 72* Christensen, P., 17 Christensen, Sten, skibsmægler, engelsk konsul, 131, 131* Cimbria, kulskib, 78 Cirkus Schumann, 130, 130* Cirkusrevyen, 138 Civilforsvaret, 18 Claus Sørensen, 115 Clausen, Hans, fiskeeksportør, byrådsmedlem, 95*, 127, 127* Clupea, norsk sildeoliefabrik, 34, 34*, 35, 35* Clupeasminde, 34 Cosi fan Tutte, 138 D, Banegårdspladsen, 120, 123, Kongensgade 33, 120, 123, 123* Dalby, Ole, bassist, 128 Damm, Kaj, kunstmaler, 105, 105* Damm, P., kunstmaler, 105, 105* Dampcentralen, 26 Dana Rescuer II, 98 Danelund, 68 Danmarks Radio, 28 Danmarksgade, 16* Danmarksgades Skole, 25*, 38* Dansk Arbejdes Esbjerg-afdeling, 68 Dansk Vandrelaugs Århus-afdeling, 9 Darumvej, 24, 44, 82, 82*, 100, 101, 101* De Forende Kulimportører, 78 De Samvirkende Danske Husholdningsforeninger, 46 De Samvirkende Fagforbund, 75* De Studerendes Hus, 44 De 7 M er, orkester, 138 Den Almindelige Danske Lægeforening, 65 Den Borgerlige Sangforening, 33 Den Røde Hær, 90 Det Danske Pigespejderkorps, 17 Det Kongelige Teater, 138 Det Ny Missionshotel, 24 DFDS, 17, 21, 21*, 35*, 47, 48, 49, 106, 107, 107*, 124 Djurhus, Kr., lagmand, 64 Dokhavnen, 26, 50, 77* Dronning Ingrid, 17 DSB, 78, 91 DUI, 54 Dyekjær, J. C. C., fiskeeksportør, 27, 81 Dyrskuepladsen, 69, 69* E E&Cs Hønsefoderfabrik, 50, 50*, 51 Edel Guldberg E 179, 94 Edelsvej, 18 EfB, 131, 132, 132* Ellehammer, J. C., 82 Elliot Equipment, 92 Engageret Ungdom, artikelserie, 135 England, 17, 27, 35, 49, 51, 96, , 107* Englandskajen,17, 17*, 26, 48, 48*, 64, 76, 78, 96, 96*, 106, 107, 107*, 124, 124*, 130* Engparken, 34 Enkegård, Th., kontorchef, 106, 124 EOB. Se: Esbjerg og Omegns Brugsforening. Eriksen, Erik, statsminister, 38 Ermelunden, 96 ESA-Bio, 40, 40*, 41, 41* Esbjerg Aftenseminarium, 67, 67* Esbjerg Amatør Sejlklub, 125* Esbjerg Andels Svine Slagteri, 44, 44*, 55, 82, 82* Esbjerg Banegård, 132 Esbjerg Bladet, 12 Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 45, 45* Esbjerg Byråd, 127 Esbjerg Bys Idrætspris 1954, 61 Esbjerg Børnefilmklub, 39, 39* Esbjerg Børnehjem, Bakkevej 6, 108, 108* Esbjerg Centralbibliotek, 7, 67, 45, 45*, 67*, 103 Esbjerg Centralsygehus, 116 Esbjerg Cyklebane, 70, 70*, 137, 137* Esbjerg Erhvervskontor, 15, 15*, 70 Esbjerg Fiskeeksportørforening, 106 Esbjerg Flyveplads, 82 Esbjerg Handelsskole, 69* 139

16 REGISTRE Vornæs, minestryger, 131 Vrøgum, 24 Vyl Fyrskib, 94 W Wadmann, Philiph, engelsk kaptajnløjtnant, 131, 131* Wang Jensen, Jens, 113 Warszawa-pagten, 90 Winther, C., boghandler, 7 Winther, Poul, direktør, 121 Wulff, Hans, overassistent, 7, 45* Z Zions Kirke, 94, 94*, 110, 110* Zonen, 116 Æ Ægir, 77* Ø Ølufvad Hede, 82 Østerbyen, 101 Østergade, 13*, 44 Østre Skole, 87, 87* Østre Tværkaj, 78 Å Aagard, Johs, pens. overlærer, 24 Aalborg, 96 Ålholm, DFDS-kaptajn, 76 Århus, 9, 34, 58, 78 Århus Havn, 78 Aarhus Oliemølle, Esbjerg, 34, 97, 97* Emneregister * henviser til billeder og billedillustrationer. A Affald, 20*, 100 Afholdsbevillinger 102 Aftenskoler, 40 Aftenskoleundervisning 8*, 46, Aldersrenteboliger, 57 Alkoholafvænning, 122 Antabus, 122 Arbejderforeninger, 45 Arbejdsmarkedsforhold, 75* Arvefølge, 25* Atombomber, 136 Auktioner, 128, 129* Aviser, 90, 90*, 91, 91*, 120, 120* B Bacon, 21 Badning, 86, 86* Bagere, 88, 88* Barer, 128* Barnevogne, 43* Basarer, 122, 122* Beboelsesvogne, 31*, 58, 58* Bedding, 22, 22*, 30* Befrielsesjubilæum, 66, 66* Bibelundervisning, 113 Biblioteker, 7 Biler, 45 Biografer, 15, 39, 39*, 40, 40*, 41, 41* Børn, 13*, 36* Boligbyggeri36, 37, 37*, 104, 104*, 126, 126* Bolignød, 36, 36*, 37, 37*, 89 Borgmestervalg, 114, 14* Brande, 48, 50, 50*, 51, 51*, 136, 136* Brandvæsen, 80*, 136, 136* Broer, 71, 71* Brugsforeninger, 73, 73*, 128 Budgetforhandlinger, 95, 95* Byfester 70, 70* Byggeri, 120, 120*, 121, 121* Byjubilæer, 45 Børn, 13*, 36* Børnefilm, 39, 39* Børneværelser, 89, 89* C Camping, 102 Cigarproduktion 103 Cirkus, 44, 130* Cocktailparty, 131 Containere, 21 D Danmarksmesterskaber, 60 Dans, 98*, 99, 135, 135* Decemberfester, 42, 42* Demonstrationer, 90 Detail-handel, 68 Drama-kreds, 112*, 113 Dyrskuer, 68, 68*, 69* E Elefanter, 130* Englandsbåde, 17, 21, 21*, 26, 48, 49, 64, 65, 65*, 76, 130 Erhvervsudstillinger, 68, 103 Erstatningsvarer, 62 F Fedtsmelterier, 100*, 101 Feriebørn, 52, 52* Ferier, 52, 52*, 132, 132*, 133, 133* Fester, 128, 128*, 129* Filetfabrikker, 81, 81* Film, 39, 41, 70, 13 Fiskebiler, 27 Fiskeeksport, 106, 106*, 107, 107* Fiskeindustri, 81, 81*, 98 Fiskekuttere, 22, 22* Fiskemel, 34 Fiskeolie, 34, 34*, 35, 35* Fiskeri, 28, 34, 35, 98 Fiskerimesse, 81 Fjernsyn, 28, 28*, 29, 29*, 41, 92, 98, 98* Flygtningen, 90 Flyveklubber 82, 82* Flyvesport, 82, 82*, 83* Flådebesøg, 131, 131* Fodbold, 43*, 56, 131, 132 Folkedans, 68 Folketingsvalg, 38, 38* Folkeundersøgelser 14*, 15* Forlis, 92, 94, Forsøgsfiskeri, 118, 118* Forsøgskutter, 118, 118* Forår, 15, 16*, 30, 30*, 31 Fotoklub, 113 Frihedskampen, 66, 66* Frilager, 51* Friluftsbade, 18 Friluftsstævner, 117, 117* Frisurer, 24*, 80* Fyrskibe, 94 Fyrværkeri, 68, 70 Færdselskundskab, 72, 72* 1. maj, 12 G Gadebelysning, 20, 20*, 98 Gaslygter, 20, 20* Genbrug, 20* Gendarmer, 45 Godstog, 79 Grundlov, 38 Grundlovsafstemning, 25* Grøntsager, 119, 119* Gudstjenester, 94, 94*, 110*, 111* Guirlander, 23, 23* Gymnastik, 60, 60*, 61, 61*, 68 H Haller, 33, 33*, 55, 138 Hampe-dyrkning, 62 Havnearbejdere 21, 21* Heste, 52, 52*, 53, 53*, 68, 69* Hestevæddeløb, 68 Hjemmeværn, 66 Hoteller, 31, 33, 42, 45, 70, 80, 80*, 82*, 98*, 103, 128, 128*, 129* Humanitær bistand, 27, 27* Husholdningsforeninger, 46, 46* Husleje, 37 Husmoderforeninger, 80 Husvildeboliger, 119, 119* Hygiejne, 18, 19, Højhuse, 104*, 126, 126* Højskoler, 40, 59* Hønsefoderfabrikker, 50, 50* Høst, 53, 53* Håndværk, 103 Hårpomade, 24* I Idrætspriser, 61 Ildregatta, 103 Indre Mission, 93*, 117, 117* Indsamlinger, 36, 91, 138, 138* Industri, 34, 34*, 35, 35*, 62, 62*, 100, 100*, 103 Industrifiskeri, 34 Ishockey, 28, 29*, 137 Isvintre, 78, 78*, 79, 79* J Jazz, 135, 135* Jernbaner, 91 Jetjagere, 82, 82*, 83* Jubilæer, 60, 60*, 61, 61*, 66, 66*, 103, 103* Jul, 24, 42, 42*, 74, 74*, 108, 108*, 123, 124*, 138, 138* Juleafslutninger, 74, 74* Julebelysning, 23* Julefester, 42, 42* Julegaver, 24 Julehandel, 121 Julehilsner, 24* Julekalendre, 108, 108* Julekoncerter, 138, 138* Juleskibe, 124, 124* Juletræer, 124, 124* Juleudsmykning, 23, 23*, 138* K KFUM, 112, 112*, 113, 113* Kiosker, 123, 123* Kirkemusik, 54, 54* Kirker, 54, 54*, 127 Kollegier, 112 Kommuneafstemninger, 102 Kommunisme, 90, 90*, 91* 143