Økonomien for hjemmepleje og plejecentre i 2007.

Transkript

1 Til: Niels Milo Poulsen Kopi til: Annelia Jensen Fra: Budgetgruppen Økonomien for hjemmepleje og plejecentre i marts 2008 Furesø Kommune driver 4 plejecentre og 2 daghjem samt et aktivitetscenter med visitation og 2 aktivitetscentre uden visitation. Regnskab 2007 viser, at Furesø Kommunes 4 plejecentre har relativt store merforbrug. Regnskabet viser desuden, at et af dagcentrene har et relativt stort merforbrug. De resterende institutioner på ældreområdet har ikke problematiske regnskabsresultater. Regnskab 2007 viser desuden et merforbrug vedr. hjemmeplejen både for så vidt angår den kommunale hjemmepleje og private leverandører af personlig og praktisk hjælp/fritvalgsordningen. Resultaterne fremgår af Tabel 1. Tabel 1 Regnskab Ældreområdet i hovedtræk driftsrammer med overførselsadgang samt private leverandører/personlig og praktisk hjælp Område/institution Budget 07 Regnskab 07 Resultat 07 Plejecenter Lillevang Plejecenter Solbjerghaven Plejecenter Søndersø Plejecenter Ryetbo Daghjem og aflastning Solbjerghaven Daghjemmet Fristedet Aktivitetscenter Lillevang Aktivitetscenter Gedevasevang Skovgården Hjemmeplejen Hjemmesygeplejen Personlig og praktisk hjælp som brugeren selv antager Private leverandører af personlig og praktisk hjælp I alt

2 Generelt viser regnskab 2007, at de institutioner, hvor der er døgndækning, har haft store økonomiske problemer. Området er generelt præget af rekrutteringsproblemer og for hjemmeplejen og plejecentrene, hvor der skal være personale på vagt også i ydertimerne, er der ofte ikke andet valg end vikarbureaudækning, hvis en vagt ikke er besat med eget personale. Ydertimerne er desuden i udgangssituationen planlægt dækket med så lidt personale som muligt, hvilket gør vagtplanlægningen meget sårbar ved fravær.i dagtimerne og i dagforanstaltninger generelt er vagtdækningen i udgangssituationen bedre og der er bedre mulighed for at undvære en vikar. Budgetreguleringen oktober 2007 I forbindelse med budgetreguleringen i oktober 2007 blev der sat fokus på de institutioner på ældreområdet, der vurderes at have så store merforbrug, at Furesø Kommune er nødt til at drøfte, hvorvidt det er økonomisk set acceptabelt at overføre merforbrugene til Det blev besluttet, at afgørelsen af, hvorvidt merforbrugene skal overføres, afventer en redegørelse vedrørende økonomien på området. De institutioner, hvor en diskussion af en suspendering af overførslen er relevant er Plejecenter Lillevang, Plejecenter Solbjerghaven, Plejecenter Søndersø og Plejecenter Ryetbo, daghjem- og aflastningstilbuddet på Solbjerghaven og hjemmeplejen. De øvrige tilbud på ældreområdet indgår ikke i redegørelsen, da de har den hidtid vedtagne overførselsadgang fra 2007 til Redegørelsen i hovedtræk Generelt er merforbrugene blevet forklaret med at det har været nødvendigt at dække vagter med vikarbureau pga vakante stillinger. Tendensen på området er desuden, at der er mindreforbrug vedr. løn og merforbrug vedr. driften i øvrigt. Udgiften til vikarbureauer er ikke en lønudgift, og indregnes derfor i driften. Sammenlignes 2006 med 2007 ses samme tendens i Der er mindreforbrug vedr. løn til eget personale og merforbrug vedr. driften, som forklares med udgifter til vikarbureau. Generelt forværres regnskabsresultaterne fra 2006 til Merforbrugene stiger fra 2006 til Ud fra den betragtning, at regnskabsresultaterne forværres med den begrundelse, at der har været vakante stillinger, er redegørelsens udgangspunkt en undersøgelse af, hvor mange stillinger der er forbrugt i regnskab 2006 og regnskab Side 2 af 12

3 2007. Regnskabsresultaterne indikerer, at anvendelsen af private vikarbureauer er stigende fra 2006 til Hvis dette skal kunne forklares ud fra vakante stillinger, bør der være et fald i stillingsforbruget fra 2006 til For hjemmeplejen er det sådan, at det pga. sammenlægningen ikke er muligt at foretage sammenlignende analyser for 2006 og Hjemmeplejen gennemgås derfor for sig selv. Regnskabsresultater i 2006 og plejecentrene Det fremgår af Tabel 2, at merforbrugene stiger voldsomt fra 2006 til En del af merforbrugene er overført merforbrug fra F.eks vedr. Daghjemmet Solbjerghaven er der i 2007 et merforbrug på 1 mio. kr. Af dette merforbrug er kr. overført merforbrug fra Tabel 2 Resultat og overførsel fra 2006, forventet resultat pr og regnskab 2007 Institution Resultat Overførsel Regnskab fra 2006 til 2007 Daghjem /afl.solbjerghaven Solbjerghaven Lillevang Søndersø Ryetbo Generelt gælder, at udgiften til private vikarbureauer er stigende fra 2006 til Ændringen i udgiften til vikarbureau fremgår af Tabel 3. Ændringen sammenlignes i tabellen med ændringen i regnskabsresultatet ligeledes fra 2006 til Der er i budget 2007 en budgetfejl på Lillevang vedr. indtægter fra sygedagpengerefusioner. Denne indtægt er budgetlagt på Lillevang, hvilket reducerer netto-driftsrammen. Normal praksis er, at institutionerne selv råder over indtægten, men at indtægten ikke er budgetlagt på institutionen. Det er kun for Lillevang at indtægten er budgetlagt, hvilket stiller Lillevang dårligere end de øvrige plejecentre. Korrigeres for denne fejl, udgør merforbruget på Lillevang 4,2 mio. kr i Side 3 af 12

4 Tabel 3 Stigningen i udgiften til private vikarbureauer fra 2006 til 2007 og ændring i resultat i alt fra 2006 til Ændring fra 2006 til 2007 vikarbureau Ændring i resultat fra 06 til 07 stigning i merforbrug Vikarbureau vikarbu- plejecenter 06 reau 07 Solbjerghaven Daghjem Solbjerghaven Søndersø Ryetbo Lillevang Vedr. Solbjerghaven ses der en stigning i udgiften til vikarbureau på kr, hvilket er større end den samlede stigning i merforbruget på kr. For daghjemmet Solbjerghaven svarer forværringen i regnskabsresultatet ca. til stigningen i udgiften til vikarbureauer. For Søndersø stiger merforbruget mere end udgiften til vikarbureau. For Lillevang ses det, at stigningen i udgiften til vikarbureauer er større end forværringen af regnskabsresultatet. For Ryetbo ses en forværring af regnskabsresultatet med kr. Samtidig falder udgiften til vikarbureau med kr. Årsagen til faldet i vikarbureauforbruget er, at Ryebo i 2006 anvende ca. 0,5 mio. kr. til individuel vagtdækning vedr. en meget dårligt fungerende beboer. Der blev givet særskilt bevilling hertil, og vagtdækningen påvirker derfor ikke det samlede regnskab. Udgiften til vikarbureau i 2006 er dog så høj pga. denne vagtdækning. Ses bort fra denne vagtdækning, var udgiften til vikarbureau i ,7 mio. kr, hvilket svarer til udgiften i Merforbruget på Ryetbo stiger dog med fra 2006 til Ændring i stillingsforbrug for pleje- og omsorgspersonale fra 2006 til Stigningen i brugen af private vikarbureauer forklares af ledelsen på plejecentrne primært med vakante stillinger. Hvis dette er korrekt, skal der være et fald i stillingsforbruget på plejecentrene. Regnskabsresultaterne for 2006, hvor der generelt er mindreforbrug på løn sandsynliggør, at plejecentrene også havde problemer med vakante stillinger i 2006, hvilket også generelt angives som årsagen af plejecentrene i deres regnskabsforklaringer for Den forværring af regnskabsresultaterne der sker, kombineret med stigningen i brugen af private vikarbureauer gør dog, at der for at forklaringen om at vikar- Side 4 af 12

5 bureauerne er anvendt pga. vakancer, at der skal være et fald i stillingsforbruget fra 2006 til 2007, for at dette kan være rigtigt. Tabel 4 Stillingsforbrug, pleje- og omsorgspersonale 2006 og Institution Daghjemmet Solbjerghaven Stillingsforbrug 06 Der analyseres udelukkende på stillingsforbruget vedr. pleje- og omsorgspersonale. Dog anvendes der en meget bred definition af pleje- og omsorgspersonale. I forbindelse med analysen af plejecentrene kom det frem, at der er stor forskel i arbejdstilrettelæggelsen mellem plejefunktioner, køkken- og rengøringsfunktioner mv. Der anvendes her samme brede definition af pleje- og omsorgspersonale som i plejecenteranalysen. Øvrige personalekategorier (administration, fysionterapi mv) analyseres ikke, da det må forventes, at disse funktioner ikke vikardækkes. Stillingsforbrug 07 Korrigeret for ændringer 2007 Ændring fra 2006 til ,267 6,148-1,119 Solbjerghaven 17,807 17,847 0,04 Søndersø 1) 28,260 27,409 28,049-0,211 Lillevang i alt 2) 84,862 75,689 74,219-10,643 1: Stillingsforbruget på Søndersø kan ikke sammenlignes direkte pga. lukning af køkkenet. Det sammenlignelige stillingsforbrug i 2007, hvis køkkenet var videreført var på 27, ,5 stilling 2: Udvidelse med 2 pladser på Lillevang bevirker et øget stillingsforbrug på 1,47 stilling i 2007 som skal fratrækkes for at stillingsforbruget er sammenligneligt mellem 2006 og 2007 Det fremgår, at der er et fald i stillingsforbruget på Daghjemmet Solbjerghaven og Lillevang. På Plejecenter Solbjerghaven ses en stigning i stillingsforbruget. På plejecenter Søndersø er stillingsforbruget stort set uændret. For Ryetbo kendes stillingsforbruget ikke. Stigningen i brugen af private vikarbureauer kan med andre ord ikke forklares med flere vakante stillinger. Andre årsager til stigningen i brugen af private vikarbureauer. For daghjemmet Solbjerghaven, kan vikarbureauforbruget ca. forklares med vakante stillinger. For Lillevangs vedkommende kan stigningen i brugen af vikarbureauer delvist forklares med vakante stillinger. Der bør dog vedr. Lillevang også være andre forklaringer. 2 Stillingsforbruget er baseret på data i lønsystemet pr Såfremt rettelser af fejlkontoen har påvirket lønforbruget på plejecentrene er påvirkningen ikke med i stillingsforbruget, da rettelserne er kørt uden om lønsystemet. Side 5 af 12

6 Søndersø og Plejecenter Solbjerghaven har haft en del langtidssygemeldinger. Der foreligger p.t. ikke sygefraværsstatistikker, der muliggør sammenligning af sygefraværet i 2006 og Solbjerghaven oplyser, at der samlet set har været langtidssygdom svarende til ca. 1 fuldtidsstilling. Søndersø har haft langtidssygdom svarende til ca. 2 fuldtidsstillinger. Når en medarbejder har været syg ud over 2 uger kan plejecenteret hjemtage sygedagpengerefusion. Tommelfingerreglen er at refusionen svarer til 50% af lønudgiften. Når en medarbejder er syg har plejecenteret den fulde lønudgift + udgiften til evt. vikardækning de første 4 uger. Herefter har plejecenteret en nettoudgift til løn svarende til ca. 50% af lønudgiften samt udgifter til vikardækning. Prisen på vikarbureau sammenlignet med udgiften til fast personale En sammenligning/beregning af lønudgift pr. time til det fastansatte personale contra udgiften pr. time til private vikarbureauer vil være en meget omfattende opgave. Dels varierer timeprisen fra vikarbureau til vikarbureau for de samme vagter, og dels opererer vikarbureauerne med mange forskellige timesatser afhængig af stillingskategori, ugedag og tidspunkt. Der forefindes ikke p.t. tilstrækkelige data et at belyse prisen pr. vikarbureau-time for hele området. For plejecenter Ryetbo og delvist for Plejecenter Søndersø foreligger der dog data, som viser, hvad en vikarbureautime ca. har kostet i 2007, afhængig af vagttidspunkt og hvilken stillingskategori, der er tale om. Ud fra disse opgørelser og den gennemsnitlige lønudgift til det faste personale, kan der laves en sammenligning af udgifterne pr. time. Forskellen i pris mellem vikarbureau og eget personale fremgår af Tabel 5. Det fremgår, at private vikarbureauer generelt er en del dyrere end eget personale. Prisforskellen afhænger af vagttypen. Tabel 5 prisforskel mellem eget personale og vikarbureau, skønnet i pct. Vagt Skønnet prisforskel i % Dagvagt, hverdage 59,94 Aftenvagt hverdage 48,20 Nattevagt hverdage 30,68 Dagvagt, weekender 84,08 Aftenvagt, weekender 76,70 Nattevagt, weekender 31,63 Hvis en vagt skal dækkes, og der ikke er mulighed for at dække den med egne vikarer eller fast personale, er eneste mulighed at indkalde et privat vikarbureau. Det fremgår af Tabel 5, at udgiften til vikarbureau vil overstige den sparede Side 6 af 12

7 lønudgift vedr. eget personale med ca. 50% afhængig af hvilken vagt, der er tale om. Der er ingen tvivl om at brugen af de private vikarbureauer genererer et merforbrug. Brugen af dem bør derfor begrænses mest muligt. Konklusion vedr. plejecentrene. Regnskab 2007 viser generelt stigende merforbrug i forhold til Der ses generelt store stigninger i udgiften til vikarbureauer. Stigningen i udgiften til vikarbureauer modsvares ikke af et fald i brugen af eget personale målt ud fra antal stillinger. Stigningen i udgiften til vikarbureauer kan derfor ikke udelukkende forklares med vakante stillinger. Ud over vakante stillinger har der desuden været en del langtidssygemeldinger. Der er dog ikke en voldsom stigning i disse i forhold til Hovedkonklusionen er, at merforbrugene er steget pga. en sammenblanding af forhold mellem vankante stillinger og langtidssygdom samt manglende opfølgning og økonomisstyring. Der er ingen tvivl om, at det i visse situationer er tvingende nødvendigt at anvende vikarbureau for at sikre den fornødne vagtdækning. De merudgifter dette medfører har dog ikke ført til en reduktion i vikarbureaudækningen de steder hvor det er muligt, ud fra en vurdering af den samlede økonomi. En del af problemerne må vurderes at skyldes manglende overblik og styring. Hjemmeplejen Der knytter sig nogle særlige problemstillinger til hjemmeplejen i forhold til denne redegørelse. Dels er det ikke muligt at lave en meningsfyldt sammenligning mellem 2006 og 2007 uden at kende præcise aktivitetstal/leverede timer i begge år. Disse oplysninger foreligger ikke. Desuden er en sammenligning mellem 2006 og 2007 mere problematisk for hjemmeplejen end for plejecentrene. Plejecentrene er videreført stort set uændret fra de oprindelige kommuner til Furesø hjemmeplejen derimod er sammenlagt af hjemmeplejen i de 2 oprindelige kommuner, og der er desuden ændret i refusioner mv. vedr. elever. Der er på driftsrammen for hjemmeplejen en sammenblanding af udgifter, som vedrører det centrale niveau/administrationen. Det drejer sig bl.a. om kursusmidler mv. Driftsrammen udviser mindreforbrug, men nogle af midlerne vedrører det centrale niveau. Side 7 af 12

8 Hjemmeplejen har desuden budget og udgifter vedr. Sosu-elever. Der er desuden budgetlagt en del refusionsindtægter vedrørende eleverne. En del af merforbruget på hjemmeplejen vedrører eleverne. I denne redegørelse deles budget og regnskab for hjemmeplejen, så eleverne opgøres særskilt. Det er økonomiafdelingens vurdering, at hjemmeplejen ikke skal have overført den del af merforbruget, der vedrører eleverne, og at udgifter og indtægter vedr. elever bør opgøres særskilt. Regnskab 2007 Regnskab 2007 for hjemmeplejen fremgår af Tabel 6. Der ses et samlet merforbrug vedr. hjemmeplejen på 4,6 mio. kr. Der fås dog et mere reelt billede af regnskabet, hvis dette opdeles mellem hjemmeplejen og sosu/sosu-assistent elever. Tabel 6 regnskab 2007 hjemmeplejen og elever afdeling gruppering til oversigt Sum af Korr. vedt. Budget 2007 Sum af forbrug Sum af resultat pr Resultat korrigeret vedr. refusion/forventet resultat hjemmeplejen drift løn vikarbureau I alt vedr. hjemmepleje Elever i alt drift løn I alt vedr. elever I alt hjemmeplejen incl. elever Problematikken vedr. elever Furesø Kommune har i 2007 haft svært ved at rekruttere det antal elever, der var forventet. Der ansættes både sosu-hjælperelever og sosu-assistentelever. Kommunen modtager 2 slagsrefusion vedrørende eleverne. For begge typer af elever modtages aer-refusion, mens eleverne er på skole. Denne refusion konteres under hjemmeplejen på vikarkontoen. Vedr. sosu-assistenteleverne er Furesø Kommune berettiget til en refusion fra regionerne vedr. de perioder, hvor eleverne er i praktik på hospitalerne. Denne refusion er endnu ikke tilgået kommunen. Korrigeres regnskabet for refusioner betyder det, at refusionen vedr. aer-bidrag under skoleophold skal flyttes fra hjemmeplejen til elevlønningerne. Furesø Kommune har modtaget 1,264 mio. kr. vedr. refusion af aer-bidrag på eleverne. Flyttes denne indtægt, stiger netto-lønforbruget på hjemmeplejen, og merfor- Side 8 af 12

9 bruget på hjemmeplejen kommer til at udgøre 3,8 mio. kr. Tilsvarende vil merforbruget vedr. elevlønningerne ændres fra kr. til et mindreforbrug på kr. Korrigeret for forventet refusion, er der et merforbrug vedr. elever i 2007 på 0,7 mio. kr. Forklaring af merforbrug, hjemmeplejen Korrigeret for refusioner fra regionerne er det samlede merforbrug på hjemmeplejen 3 mio. Umiddelbart udviser regnskabet et mindreforbrug vedr. eget personale, og et merforbrug vedr. vikarbureauer. Budgettet til vikarbureauer blev beskåret med 0,5 mio. kr i forbindelse med budgetvedtagelsen for Begrundelsen var, at der var en mulighed for at opnå en besparelse ved etablering af et internt vikarkorps. Furesøs interne vikarkorps er først oprettet og drift fra december Dvs.at det ikke har været muligt at realisere besparelsen. Der er desuden ikke nogen sikkerhed for, at budgetterne er fordelt realistisk på løn og vikarbureau. Det betyder, at mindreforbruget vedr. lønnen til eget personale ikke kan fortolkes som et udtryk for antallet af vakante stillinger, da en del af budgettet muligvis burde have ligget på vikarkontoen. Det er med andre ord vanskeligt at forklare merforbruget på hjemmeplejen. Vedr. langtidssygdom, så har hjemmeplejen modtaget 0,6 mio. kr i refusioner vedr. langtidssygdom. Der er modtaget refusioner vedr. 36 personer, men vedr. en stor del af disse er refusionsbeløbet meget lille, hvilket betyder, at de kun har været sygemeldt i en kort periode ud over de 2 uger som er minimum for at modtage refusion. Da grænsen for at modtage refusion som nævnt er 2 ugers sygdom er der dog i hvertfald 36 personer, der har været syge ud over 2 uger, hvoraf et antal i flere måneder. Der har med andre ord været en del langtidssygdom i hjemmeplejen i Private leverandører af personlig og praktisk hjælp Budget og regnskab for betaling af private leverandører af personlig og praktisk hjælp fremgår nedenfor. Det fremgår at der er et merforbrug på 2,7mio. kr. Tabel 7: resultat 2007, private leverandører af personlig og praktisk hjælp Private leverandører af personlig og praktisk hjælp Budget forbrug pr merforbrug I forbindelse med regnskabsafslutningen vil der ske en korrektion af den pris pr. time, der er blevet meldt ud til de private leverandører. Korrektionen skyldes 2 Side 9 af 12

10 faktorer: dels er udgiften til hjemmeplejen højere end forventet, jf. merforbruget i regnskabet og dels er der i forbindelse med beregningen af prisen for 2007 blevet regnet med for mange leverede timer. Det må forventes at timeprisen for private leverandører skal korrigeres og at der som konsekvens heraf skal ske en efterbetaling af de private leverandører. Det skønnes at komme til at betyde en yderligere udgift i størrelsesorden 2 mio. kr. hvorfor merforbruget vil stige til 4,7 mio. kr. Tilskud til personlig og praktisk hjælp som brugeren selv antager Under ældreområdet findes budget og forbrug vedr. hjælp i hjemmet, som brugeren selv antager. Dette område udviser et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. Tabel 8: Regnskab tilskud til personlig og praktisk hjælp Forbrug pr. Budget mindreforbrug Tilskud til personlig og praktisk hjælp ældreområdet Tilskud til personlig og praktisk hjælp er budgetmæssigt nært knyttet til budget til personlig og praktisk hjælp, som brugeren selv antager, som hører under handicapområdet. På handicapområdet er der desuden budget til aflastning i hjemmet. Det er p.t. uklart, om budgetterne vedr. de 2 områder vedr. hjælp i hjemmet, der hører under voksenhandicap, og ovenstående budget, som hører under ældreområdet, er delt helt præcist. Delingen og den præcise budgetlægning af områderne er et hængeparti som resterer efter den gennemgang af voksen handicapområdet, som blev foretaget i efteråret Der er dog i den aktuelle situation ikke tegn på nævneværdige merforbrug i 2007 vedr. de 2 områder under voksen handicap. Der er derfor ikke umiddelbart nogen grund til at antage, at mindreforbruget vedr. tilskud til personlig og praktisk hjælp skyldes, at en del af budgettet burde høre til voksen handicap. Handicapanalysen afsluttes i foråret 2007, og vil bringe endelig afklaring heraf. Fremadrettede initiativer I de første måneder af 2008 er der iværksat en række initiativer for at imødegå en gentagelse af de store budgetoverskridelser. Side 10 af 12

11 Alle lederne har i februar måned været på 2 kurser i lønstyringsværktøjet decentral lønstyring. I samarbejde med lederne er der udviklet et opfølgningsskema som kombinerer lønudgifter og øvrige udgifter, da det er nødvendig at sikre en tæt opfølgning vedr. vikarbureauerne også. Furesø Vikarkorps I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2007 blev det besluttet, at der skulle oprettes et internt vikarkorps. Dette vikarkorps er p.t. stadig i opstartsfasen. Det fremgår, at vikarkorpset primært giver en besparelse i forhold til private vikarbureauer i weekenderne, bortset fra nattevagter. Det må forventes at vikarkorpset vil afhjælpe nogle af de økonomiske problemer, men ikke alle. Tabel 9 Prisforskel, Furesø Vikarkorps og private vikarbureauer Furesø Vikarkorps Skønnet prisprivate vikarbureuer Forskel v. 8 timers vagt Dagvagt, hverdage Aftenvagt, hverdage Nattevagt, hverdage Dagvagt, lørdage Aftenvagt lørdage Nattevagt lørdage/søndage Dagvagt søndage Aftenvagt søndage Konklusion Generelt viser analysen, at merforbruget vedr. ældreområdet skyldes en blanding af udgifter til private vikarbureauer pga. vakancer og langtidssygdom samt kritisabel økonomistyring og planlægning. Situationen er dog i udgangspunktet vanskelig pga. rekrutteringssituationen generelt. Der er iværksat initiativer fra starten af 2008, som skal forbedre økonomistyringen. Det er økonomiforvaltningens vurdering, at merforbrugene er af en sådan størrelse, at de ikke kan overføres, hvis der skal sikres en rimelig kvalitet på området kombineret med, at plejcentre og hjemmepleje er blevet pålagt at justere deres vagtdækning, i bestræbelserne på at overholde budget Vedr. private leverandører så kan Furesø Kommune ikke påvirke udgiften. Dog er der tale om en ond cirkel fordi timepriserne påvirkes af udgifterne til Side 11 af 12

12 kommunens egen hjemmepleje. En timepris, som er rimelig for kommunen kræver, at hjemmeplejen overholder sit budget. Vedr. personlig og praktisk hjælp, som brugeren selv antager, så vil afslutningen af handicapanalysen i foråret 2008 tydeliggøre, om ældreområdet har fået en del af det budget, der burde være på handicapområdet. Såfremt dette ikke er tilfældet, bør budgettet tilgå hjemmeplejen, da der er tale om en funktion, der erstatter den kommunale hjemmepleje. Side 12 af 12