1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Niels bød velkommen, hvorefter der fulgte en kort præsentationsrunde. Dagsordenen blev godkendt.

Transkript

1 Fagligt planlægningsmøde mellem Naturstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) Den 22. november 2013, kl hos Skov & Landskab REFERAT Deltagere Fra Naturstyrelsen: Kontorchef Holger Bisgaard, Tværgående planlægning Kontorchef Gertrud Knudsen, Naturplanlægning, naturprojekter og skov Kontorchef Mikkel Friberg, Det åbne land Kontorchef Mads Jensen, Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber Kontorchef Kåre Jakobsen, Klimatilpasning, vandsektor og grundvand Specialkonsulent Lars Bendix Poulsen, Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber Sekretariatsleder Bent Sørensen, Økonomi, drift og arealforvaltning Fra Skov & Landskab: Direktør Niels Elers Koch Forskningschef Vivian Kvist Johannsen Forskningschef Bo Jellesmark Thorsen Forskningschef Gertrud Jørgensen Seniorforsker Frank Søndergaard Jensen Studieleder Susanne Ogstrup Professor Jette Bredahl Jakobsen Direktionssekretær Dorthe Gartmann (referent) Forslag til dagsorden 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden 2. Gensidig drøftelse og planlægning af det videre arbejde inden fremsendelse af bilag til godkendelse i Bestyrelsen for Skov & Landskab 3. Skov & Landskabs arbejde i 2014 i relation til Naturstyrelsen. 4. Eventuelt

2 2 Bilag 1.3 Faglige emneområder for myndighedsbetjeningen Udviklingsmål 2014 for Skov & Landskab 3.3 Arbejdsprogram 2014 for Skov & Landskab 4. Referat fra planlægningsmødet den 28. nov Velkomst og godkendelse af dagsorden Niels bød velkommen, hvorefter der fulgte en kort præsentationsrunde. Dagsordenen blev godkendt. 2. Gensidig drøftelse og planlægning af det videre arbejde inden fremsendelse af bilag til godkendelse i Bestyrelsen for Skov & Landskab Niels indledte med en kort gennemgang af baggrunden for dette møde, der afholdes i henhold til resultatkontrakten om forskningsbaseret myndighedsbetjening mellem Skov & Landskab og Miljøministeriet I henhold til kontrakten afholdes der årlige faglige planlægningsmøder mellem centret og de faglige styrelser i Miljøministeriet for at koordinere arbejdsplanlægningen og prioriteringen inden for de fælles arbejdsområder. De udsendte bilag til mødet lægges til grund for diskussionen på møderne. Niels oplyste, at der er afholdt et lignende møde med Miljøstyrelsen den 13/11, hvor fokusområdet omhandlede nedbringelse af pesticidforbruget i grønne områder og på befæstede arealer, idet Miljøstyrelsen anerkender, at Skov & Landskabs kompetenceområder og myndighedsberedskab først og fremmest retter sig mod Naturstyrelsen. Mødet med Geodatastyrelsen er udskudt til den 5. februar på grund af ledelsesmæssig omstrukturering i styrelsen. Centerbestyrelsen for Skov & Landskab, hvor Leo Bjørnskov er formand, Helle Pilsgaard næstformand og Mikkel Friberg bestyrelsesmedlem, vil på mødet den 12. december få forelagt referaterne fra de to første møder samt de reviderede bilag. Evt. ændringer i forbindelse med det senere afholdte møde med Geodatastyrelsen vil blive forelagt Skov & Landskabs bestyrelse efterfølgende. Gertrud Knudsen savnede den økonomiske vægtning af de faglige emner og en vurdering af, i hvilken grad de øvrige to styrelser bruger deres trækningsret i henhold til kontrakten og i forhold til Naturstyrelsen. Niels oplyste hertil, at Miljøstyrelsen trækker, hvad der svarer til 1-1½ person, mens samarbejdet med Geodatastyrelsen omhandler GIS og geoinformatik, hvilke opgaver ikke belaster kontrakten. Niels oplyste videre, at budgettal vil blive tilføjet til den faglige emneoversigt, hvilket Helle Pilsgaard lægger meget vægt på.

3 3 Niels medgav, at der fejlagtigt i indledningen til bilag 2.3 står 2013 i stedet for Målene er imidlertid ikke genbrug, men afspejler de overordnede prioriterede indsatser i forhold til opfølgning på resultatkontakten med Miljøministeriet for Gertrud Knudsen ønskede en viderebearbejdning af udviklingsmålene i forhold til styrelsens behov i det kommende år set i forhold til Det Nationale Skovprogram, Naturplan Danmark og opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionen. Hun havde nogle konkrete forslag til milepæle i udviklingsmålene, hvilke særligt Vivian Kvist Johannsen og Bo Jellesmark Thorsen sørger for medtages i det endelige udkast. 3. Skov & Landskabs arbejde i 2014 i relation til Naturstyrelsen Vivian Kvist Johannsen, Bo Jellesmark Thorsen, Gertrud Jørgensen, Frank Søndergaard Jensen og Susanne Ogstrup præsenterede hver især de større indsatser i 2014, der ligger under deres forskningsområder, med særlig vægt på de indsatser, der er mest relevante for Naturstyrelsen. Præsentationerne gav anledning til en række input fra Naturstyrelsens deltagere med ønsker og behov for faglige prioriteringer i 2014, hvilke de faglige ledere sørger for medtages i den næste udgave af den faglige emneoversigt, udviklingsmålene og arbejdsprogrammet. Der blev fra Naturstyrelsen givet udtryk for følgende ønsker og behov: Mere fokus på skovrejsning og dens betydning for biodiversitet i Danmark Mere forskning med vægt på at bruge skovene strategisk til at holde på vand, herunder hvor vil vi have skovene henne Afdækning af synergieffekterne, f.eks. i forhold til skybrud, særligt hvordan man planlægger afledning af regnvand ved at udnytte både skovene og grønne områder i byerne. Brug af skovrejsning til bynære skov og de grønne linjer ind i byerne i sammenhæng med biodiversitet. Skovrejsning kan bruges til mange forskellige formål og den drøftelse skal kvalificeres i forbindelse med udarbejdelsen af Det Nationale Skovprogram i 2014 Driftsplaner og lavpraktisk anvendelse af relevante forskningsresultater. Den naturnære skovdrift udvikler sig hurtigt, og der er behov for viden om opgørelsesmodeller, arealdrift, foryngelsesproblematikken, afvikling af den eksisterende skov og status herfor, og hvorledes det kan implementeres i praksis. Afklaring af behov for udvikling af foryngelsestaksering, Vækstproblematikken nulparceller i specialeprojekter.

4 4 Biomassepolitik en samlet politik omkring salg af skovens produkter og vurdering af niveauet for biomasseudtag. Redskaber til at forvalte risikotræer svært i praksis, det skal gøres mere operationelt. Vigtigt, at man kan dokumentere hvad man har gjort, ligesom det skal være nemt for praktikerne at gå til. Viden om samspil mellem biodiversitet og forvaltning, evidensbaseret forvaltning. Vigtigt at kunne dække dette i arealforvaltning, naturtyper og arter. Analyser af hvilke arter der skal laves en indsats for, hvor er de, og hvor skal vi tage fat. Skal kunne bidrag til en del af en videnbase i form af et bruttokatalog for tiltag i fx hotspots, arbejde med naturplan og naturnetværk. EU-kriterier i forbindelse med bæredygtig skovdrift f.eks. hvor meget træ bliver der fældet i de forskellige lande konkret og dokumenterbart. Tømmerlovgivning i forhold til tilsyn med virksomheder Kulturetablering er fortsat meget vigtigt Fokus på praktiske konkrete værktøjer og formidling heraf også i forhold til den enkelte skovejer, f.eks. i forhold til skovsundhed. Bred formidling og ikke kun til erhvervet, men oplysende og praktisk anvendeligt. Formidling bør generelt opprioriteres, f.eks. bidrag til en tværstatslig portal omkring klimatilpasning med samling af formidling fra ministerier og forskningsresultater forskningsverdenen. Herunder også delelementer fra projekter, der ikke er direkte klimatilpasningsprojekter, og som derfor ikke registreres automatisk. Udpegning af rekreative områder i forhold til den kommende vækstplan fra regeringen, der forventes at sige noget om, at naturen skal bruges til at skabe turisme og dermed skabe flere arbejdsplaner indenfor området rekreation, turisme og natur. Design i byrummet Sammenhængen mellem byudvikling, ny infrastruktur, etablering af bynære skove og grønne områder og effekter på huspriser, som dynamiske følgeeffekter af byudvikling. Fokus på kommunernes risikokortlægning i forhold til klimatilpasning Behov for data til at understøtte lovgivning omkring forsikring i forbindelse med vandskadeforsikring Viden om turismen og større anlæg, herunder kystturisme på bl.a. Vestkysten og ved Østersøen. Viden om hvad det betyder i forhold til beskyttelseshensyn til kysterne, kystzonen og strandbeskyttelseslinjen, hvorfor det er vigtigt og behovet og grundlaget for de restriktive regelsæt på området,

5 5 herunder om det er muligt at graduere i reglerne. Indenfor planlægning og økonomi om masseforbrug af naturen i følsomme områder, hvor der ikke allerede er restriktive regler. Cykelturisme og sammenhæng til skabelse af arbejdspladser. Hvordan arbejder man med midlertidighed i strandbeskyttelseszonen og/eller beskyttede områder i et midlertidigt ophør af beskyttelsen i forhold til det økonomiske krav og vækst afdækning af området. Biodiversitet i forhold til græsning i skovene. En undersøgelse af et acceptabelt niveau i vildtbestanden og for biodiversiteten, bl.a. som bidrag til vidensbaseret forvaltning for biodiversitet. Håndtering af konflikter i forbindelse med udførelsen af de gode intentioner og betydningen heraf i forhold til de mennesker, der kommer i klemme som følge af konkrete regler og tiltag. Niels takkede for de mange gode drøftelser og input. De konkrete opfølgninger på Naturstyrelsens udtrykte ønsker og behov for 2014 vil blive skrevet ind med track changes i de bilag, der sendes ud med referatet til godkendelse. De manglende budgettal vil blive tilføjet i den faglige emneoversigt (bilag 1.3) på grundlag af foreløbige opgørelser, således at det afspejles, hvordan bevillingen fra ministeriet forbruges og geares til at løfte de af styrelsen ønskede faglige indsatsområder. I den årlige Centerberetning vil det herefter blive opgjort, hvor meget der konkret er brugt. 4. Eventuelt Der var intet til punktet.