Boliger, erhverv og butikker, syd for Vægten, City Syd. Tylstrup. Sulsted. Vadum. NØRRESUNDBY Rørdal. Egholm. Hasseris AALBORG. Sønder Tranders.

Transkript

1 September 2014 LOKALPLAN Boliger, erhverv og butikker, syd for Vægten, City Syd Skalborg Jammerbugten Pandrup Dronninglund Storskov Tylstrup Aabybro Sulsted Grindsted Hammer Bakker Uggerhalne Vestbjerg Hjallerup Dronninglund Vadum Vodskov Langholt Brovst Stae Ulsted Kølby Farstrup Stavn Barmer Valsted Sebbersund Store Ajstrup Limfjorden Bislev Nibe Klitgård Nørholm Sønderholm Frejlev Godthåb Egholm Svenstrup Hasseris AALBORG Skalborg Dall Villaby NØRRESUNDBY Rørdal Ellidshøj Ferslev Gug Visse Nørre Tranders Sønder Tranders Gistrup Nøvling Øster Uttrup Klarup Storvorde Sejlflod Lillevorde Gudum Vaarst Vester Hassing Gandrup Gudumholm Gudumlund Skelby Skellet Mou Egense Hou Koldkær Bisnap Hals Aalborg Bugt Volsted Fjellerad Nørre Kongerslev Dokkedal Støvring Kongerslev Skørping Lille Vildmose Aars Rold Skov Terndrup Øster Hurup

2 Indhold og kontaktoplysninger Oversigtskort...3 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål...4 Lokalplanområdet...4 Lokalplanområdets omgivelser...7 Lokalplanens indhold...7 Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning Tilladelser eller dispensa tio ner i medfør af anden lovgivning Øvrige krav i medfør af anden lovgivning Servitutter Planbestemmelser Indledning Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens omfang og placering Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje, stier og parkering Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Lokalplan og byplanvedtægt Servitutter Retsvirkninger Vedtagelse Vejledning Hvad er en lokalplan? Bilag Matrikelkort... Bilag 1 Arealanvendelse... Bilag 2 Illustrationsskitse... Bilag 3 Beplantningsprincip... Bilag 4 Nærmere oplysninger Aalborg Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5, Postboks Nørresundby Tlf Mail: plan.byg@aalborg.dk September 2014 Side 2

3 Oversigtskort Nibevej r Ty m an de n en Va nd gf er Bj Va nd Aalborg Storcenter m yr j ve an d BILKA en SHOPPEN en s 3. Li mfjord Ho b ro ve j Depotvej Lø v BAU HAUS METRO fr ue gt e n Hj o n rt e ve n kk e j ro ve Plantorama Ho b a g t) St en bu an l n (p l Fi sk e je lm li n ne Egho K re bs en, de ls e fo rbin Jo m Væ Biltema se n ne eb je rn ba Kr IKEA 200 m Mål 1:7.000 Lokalplanområdets afgrænsning. Luftfoto optaget 2012 September 2014 Side 3 j

4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål Den aktuelle lokalplan skal udgøre sidste del af det samlede og reviderede plangrundlag for hele aflastningscentret i City Syd. Dette plangrundlag har som det overordnede mål at regulere detailhandlen i City Syd, så administrationsgrundlaget er opdateret i forhold til henholdsvis Planloven og kommuneplanen. Her ud over arbejdes der i det samlede plangrundlag for City Syd med en række overordnede fokuspunkter. Formålet er at fastlægge nogle gennemgående strukturer, som fremadrettet kan medvirke til at sikre en sammenhæng og ensartethed gennem hele City Syd. Det drejer sig eksempelvis om ensartede grønne strukturer langs vejene og på parkeringsarealerne, krav til håndtering og etablering af udendørs oplag, håndtering af overfladevand samt indarbejdelse af bæredygtige principper. Indenfor lokalplanområdet som helhed kan der etableres en bred vifte af erhverv og butikker, samt et mindre antal boliger. Lokalplanområdet er inddelt i 8 delområder, som har forskellige anvendelsesmuligheder. Der er ingen aktuelle byggeprojekter indenfor lokalplanområdet. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er beliggende som en del af det sammenhængende, regionale aflastningsområde i City Syd. Området udgør den sydvestlige del af City Syd. n til gt nla (p la g nlæ veja njen olmli - Egh rvatio 100 m rese 3. Limfjordsfor b indelse ) 200 m 1: Arealreservation og placering af 3. limfjordsforbindelse. September 2014 Side 4

5 Redegørelse Lokalplanområdet strækker sig fra Nibevej i nord til Hobrovej mod syd, og afgrænses mod øst af Vægten. Mod vest grænser området op til det åbne land. Afgrænsningen mod vest defineres af et nyt beplantningsbælte, som vist på Bilag 4, og afgrænsningen tager bl.a. højde for en arealreservation til en fremtidig 3. limfjordsforbindelse, som vist på illustrationen side 4. Området er beliggende i byzone og udgør et areal på ca. 43,2 ha. Området anvendes idag til hhv. erhverv og centerformål samt enkelte boliger. Ca. en fjerdedel af området er ubebygget. Området ligger op ad det overordnede vejnet og der er kollektiv transport til området. Der løber flere stier og veje gennem området, bl.a. Leerestien og vejene Vandmanden, Krebsen, Jomfruen og Fiskene. Drastrup Vandværk 3. Lim fjordsforbindelse - Egholmlinjen (planlagt) Privat vandværk Kildepladszone Indvindingsoplande Vandværksboring Dyrkningsdeklaration 100 meter Indvindingsopland samt område omfattet af tinglyst dyrkningsdeklaration. Dyrkningsdeklarationen pålægger regler og betingelser for udnyttelse af arealet. September 2014 Side 5

6 Redegørelse 3. Lim fjordsfo lin holm e - Eg rbindels Lokalplan t) nlag (pla jen Område med særlige drikkevandsinteresser Område med drikkevandsinteresser Område med drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresser i og omkring lokalplanområdet. Ca. en fjerdedel af lokalplanområdet er ubebygget og henligger som græsareal uden egentlig naturværdi. I den vestlige del af lokalplanområdet findes flere læhegn, som løber i nord-sydlig retning. Langs Stenbukken og dele af Krebsen og Vandmanden er der plantet vejtræer i en ensartet struktur. Området er omfattet af både drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser. Størstedelen af det areal, som er omfattet af særlige drikkevandsinteresser, er endnu ubebygget, og udgør den vestligste del af lokalplanområdet. Dele af området er desuden beliggende i indvindingsoplandet til Aalborg Forsyning, Vand A/S kildeplads ved Drastrup samt kildepladszonen til Drastrup Vandværk. Se illustrationerne s September 2014 Side 6

7 Redegørelse Lokalplanområdets omgivelser På området markeret med Dyrkningsdeklaration på illustrationen på side 5, er der tinglyst en deklaration for at beskytte grundvandet. Se yderligere information på side 18. Aflastningsområdet City Syd ligger ved Hobrovej, som er en overordnet trafikåre. Nordøst og syd for lokalplanområdet ligger den øvrige del af aflastningsområdet City Syd, hvoraf størstedelen er bebygget. Nibevej Indenfor lokalplanområdet findes en bevaringsværdig bygning på adressen Drastrup Skovvej 33A. Bygningen er et tofløjet, pudset hus med sadeltag fra 1910, som har en bevaringsværdi på 5. Bygningen anvendes i dag til bolig og erhverv. I lokalplanområdets nærmeste omgivelser ligger desuden flere bygninger med lav eller middel bevaringsværdi. Drastrup Skovvej Vandmanden Bevaringsværdig bygning 5 middel bevaringsværdi 45 Krebsen I City Syd er størstedelen af arealerne, især i den nordlige del, bebyggede eller befæstede. Området indeholder dog også større, ubebyggede arealer, som idag fremstår som græsarealer med levende hegn. Terrænets form og de eksisterende bygninger og flader inden for området betyder, at der findes både forhøjninger og lavninger. Der er plantet træer langs flere af de overordnede veje, og i den nordlige del af lokalplanområdet findes et beplantningsbælte, der skærmer af mod boligområdet vest for. Langs Leerestien løber et offentligt vandløb, Leeregrøften. Lokalplanens indhold Formålet med lokalplanen er at sikre, at området kan anvendes til hhv. centerformål, let erhverv, boligformål og rekreative formål, at der etableres de fornødne parkeringspladser, fælles friarealer og vejanlæg, at fastlægge principper for udendørs oplag og skiltning, at fastlægge principper for beplantning langs veje og på parkeringsarealer, at fastlægge principper for håndtering af overfladevand samt at skabe et opdateret grundlag for administrationen af planlovens og kommuneplanens detailhandelsbestemmelser. Den gældende bebyggelsesprocent, som er fastsat i kommuneplanen til maks. 50%, fastholdes. I delområde A, som bl.a. kan rumme boliger, er bebyggelsesprocenten dog 30. Der fastsættes konkrete krav til antallet af P-pladser med udgangspunkt i Aalborg Kommunes P-norm. Overfladevand skal forsinkes, da de omkringliggende vandløb og grøfter er overbelastede. Mindst 10% af alle nybyggede tage og facader skal begrønnes. Som nævnt er lokalplanen én ud af flere lokalplaner, der samlet set udgør et opdateret administrationsgrundlag for detailhandelsplanlægningen i hele City Syd. Det vil sige en regulering af butikstyper og -størrelser samt mulighederne for at etablere detailhandel indenfor området. Endvidere er der i alle lokalplanerne en række fælles bestemmelser, som fremadrettet skal medvirke til at sikre et mere sammen- September 2014 Side 7

8 Redegørelse Udsnit af delområde A (øverst) og F (nederst). hængende City Syd med gennemgående elementer, der skal skabe en vis ensartethed i de overordnede rammer. Eksempelvis arbejdes der for hele City Syd med overordnede principper for beplantning (udformning og beplantningstyper) langs veje og på parkeringsarealer. Der er således udarbejdet en samlet plan for de overordnede beplantningsprincipper i City Syd. Hensigten med dem er at skabe sammenhæng, helhed og forskønne området ved eksisterende og nye træer langs vejene. Bebyggelserne i City Syd er ofte store massive bygningsvolumener, som i en visuel sammenhæng er meget varierede. Sammen med de øvrige elementer i byrummet som parkeringsarealer, skilte, belysning m.m. fremstår det visuelle indtryk rodet og fragmenteret. En markant beplantning mellem veje og bebyggelse kan medføre, at bebyggelserne visuelt virker knap så fragmenterede set fra vejen. Der skabes med andre ord en "smuk og grøn" facade. Beplantning i City Syd vil endvidere skabe sammenhæng, give området en grøn karakter og forskønne området. I lokalplanen er der bestemmelser om brede græsarealer med opstammede træer langs veje, plantegrupper bestående af større træer på parkeringsarealerne samt bestemmelser der sikrer, at beplantninger opnår og efterfølgende bevarer den tiltænkte fremtræden og karakter. September 2014 Side 8

9 Redegørelse Lokalplanen arbejder også med en problematik, der er gældende for den fremtidige udvikling i hele City Syd - afledning af overfladevand. Kapaciteten af de vandløb, der skal lede overfladevandet væk fra City Syd er udnyttet maksimalt, hvilket betyder, at der skal arbejdes med at forsinke vandet lokalt - det vil sige i lokalplanområdet. Der er mange muligheder for at løse dette - eksempelvis grønne tage og regnvandsbassiner. På sigt kunne et større bassin for hele City Syd-området være en løsningsmulighed, men som det er i dag, skal den enkelte bygherre løse problematikken på egen grund. De krav, der stilles til nybyggeri er, at der maksimalt må udledes 1 liter/sekund pr. ha. For eksisterende byggeri er udgangspunktet, at de eksisterende udledningstilladelser gælder. I forbindelse med konkrete byggeprojekter skal det gennem lokalplanen sikres, at der etableres tilstrækkelig parkering. I City Syd arbejdes der med at fastsætte minimumskrav til etablering af parkeringspladser. Dette krav er fastsat med udgangspunkt i P-normens krav og parkeringsmønsteret på de eksisterende pladser i City Syd. De grønne principper, der arbejdes med i hele City Syd, vil blive indarbejdet i området, ligesom der ved anlæg af stiforbindelser er stor fokus på at forbedre og sikre de bløde trafikanters færden. Lokalplanen præciserer de bebyggelsesregulerende bestemmelser med hensyn til byggeriets omfang, placering, udseende mv. Der er stor fokus på at arbejde med bæredygtighed i lokalplanlægningen. Som en konsekvens heraf stilles der krav om, at mindst 10 % af nybyggede tag- og facadearealer skal begrønnes. Begrønningen kan placeres på taget og/eller facaden. Dette betyder dels noget rent visuelt som et element i byrummet og dels i forhold til arbejdet med lokal afledning af regnvand - LAR. I kommuneplanen er det fastsat, at der generelt for City Syd er en maksimal bebyggelsesprocent på 50 for området som helhed. Denne maksimale bebyggelsesprocent fastholdes i lokalplanerne i City Syd, og der gives således ikke mulighed for mere byggeri end hidtil. Det gælder også i denne lokalplan, hvor det indenfor de enkelte delområder præciseres nærmere, hvilken byggeret der er. Dette er udmøntet i lokalplanens bestemmelser omkring byggeriets placering og omfang. Området, som er omfattet af nærværende lokalplan, har været lokalplanlagt i en årrække, Det forventes derfor, at den nuværende struktur af det interne vejnet samt tilslutninger til det overordnede vejnet kan afvikle trafikken fra lokalplanområdet på hensigtsmæssig vis. Lokalplanen skal desuden varetage hensynet til drikkevandsinteresserne. Det sker bl.a. ved at sikre, at arealerne i områderne med særlige drikkevandsinteresser anvendes til ikke-grundvandstruende formål, samt ved at der i det delområde, hvor der er tinglyst en dyrkningsdeklaration, er givet begrænsede muligheder for befæstelse af arealerne, for at sikre maksimal nedsivning og dermed dannelse af nyt grundvand. Se desuden s. 18 vedrørende dyrkningsdeklaration. September 2014 Side 9

10 Redegørelse Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning MV - Miljøvurdering af planer og programmer Loven opstiller kriterier for, hvilke planer og programmer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Planen er screenet, og samlet set vurderes det, at påvirkningerne af planen ikke er væsentlige og at planen således ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering. VVM - Vurdering af visse offentlige og private anlægs Virkning på Miljøet Der findes ingen aktuelle projekter eller anlæg indenfor lokalplanområdet. Ud fra lokalplanens anvendelsesbestemmelser vurderes det, at den vil give mulighed for anlæg/projekter, der er omfattet af bekendtgørelsen. Sådanne anlæg og projekter vil derfor skulle vurderes i henhold til bekendtgørelsen. EF-habitatdirektivet Natura 2000-områder Det nærmeste Natura 2000-område, Natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, ligger ca. 6 km sydøst for lokalplanområdet. Lokalplanområdet ligger i direkte forlængelse af Aalborg by. Lokalplanens planlægning af bolig, erhverv og butikker vurderes derfor ikke at kunne medføre nye former for forstyrrelser ind i Natura 2000-området nr. 15, og i kraft af den betydelige afstand til det nærmeste Natura 2000-område, vurderes lokalplanen hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter at kunne medføre væsentlige påvirkninger ind i Natura 2000-området. Resultatet af screeningen medfører, at der ikke skal foretages en egentlig Natura 2000-konsekvensvurdering. Bilag IV-arter Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at sikre en streng beskyttelsesordning for en række dyr og planter overalt i landet. De arter, der er omfattet af beskyttelsesordningen fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Det aktuelle areal ligger indenfor udbredelsesområdet for en lille række landlevende arter opført på EU-habitatdirektivets bilag IV. For disse arter vurderes det, at arealet potentielt opfylder levestedsbetingelserne som yngle- og rasteområde for flagermus, især Vandflagermus, Dværgflagermus, og Sydflagermus. I lokalplanområdets østlige hjørne, åbner lokalplanen mulighed for at bebygge et ca. 10 ha stort areal, som i dag er dækket af smalle marker adskilt af enkeltrækkede levende hegn. Samtidig sikrer lokalplanen et der etableres et 6-15 meter bredt beplantningsbælte med træer og buske i lokalplanområdets sydøstlige afgrænsning. September 2014 Side 10

11 Redegørelse Bæredygtighed i lokalplanen Det er sandsynligt at de eksisterende levende hegn spiller en rolle som ledelinjer for flagermus, når de færdes imellem skov og naturområder i byens udkant. Samtidig vurderes det, at det planlagte beplantningsbælte fuldt ud erstatter de eksisterende ledelinjers funktion flagermus. Samlet set vurderes lokalplanen således ikke at medføre forringelser for bilag IV-arter Bæredygtighed er et begreb, hvor hensynet til miljø, økonomi, natur, sociale forhold og lokale værdier afvejes ud fra en helhedsvurdering. Social Lokale værdier Aalborg Kommune har illustreret problematikken i Bæredygtighedsblomsten, der har forskellige mål og virkemidler, afhængig af, om emnet er kommuneplan, lokalplan eller byggesag. Natur Økonomi Miljø I denne lokalplan har der været fokus på følgende temaer og emner: Natur - Der stilles krav om, at mindst 10% af det samlede tag- og facadeareal ved nybyggeri og tilbygninger skal begrønnes - Der sikres stiforbindelse til det åbne land vest for lokalplanområdet. - Der etableres beplantning langs veje og på parkeringsarealer. Sociale forhold - Der kan overalt etableres handicapvenlig adgangsmulighed til butikker og erhverv. Lokale værdier - Lokalplanen sikrer en overordnet struktur for beplantninger og veje. Miljø - Lokalplanen stiller krav om at regnvand skal håndteres lokalt ved anvendelse af LAR-principper og fastsætter bestemmelser om etablering af regnvandsbassiner. - Ny bebyggelse skal opføres som lavenergibyggeri. - Der stilles krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. - Der stilles krav om, at støjbelastningen fra virksomhederne i delområde C og D ikke må påvirke de tilstødende boligområder således, at grænseværdierne for åben-lav boligbebyggelse overskrides. - Der stilles krav om at hensynet til grundvandsbeskyttelse sikres. Kommuneplanens retningslinjer Økonomi - Udstykningsplanen er udarbejdet, så der kan ske en rationel udnyttelse af området. - Der stilles krav om grundejerforening, som sikrer drift og vedligeholdelse af fællesanlæg. Kommuneplanens retningslinjer udlægger en del af området til aflastningsområde City Syd, og en del til særlig pladskrævende varegrupper. Aflastningscentret skal specielt anvendes til store udvalgsvarebutikker, der ikke kan være i Aalborg midtby. Lokalplanen indeholder bestem- September 2014 Side 11

12 Redegørelse Detailhandel - overordnet planlægning melser om administrationen af detailhandel, således at den er i overensstemmelse med Planlovens og kommuneplanens bestemmelser. Byrådet har jf. Planlovens 5q, stk. 2 mulighed for i forbindelse med planstrategiarbejdet at beslutte, at der i den forestående kommuneplanrevision, kan indarbejdes mulighed for op til 3 nye udvalgsvarebutikker på over m 2. Byrådet har i forbindelse med Planstrategi 2011 og Kommuneplanrevision 2013 vedtaget at give mulighed for etablering af tre store udvalgsvarebutikker på over m 2. En af disse er Bauhaus, som fremadrettet er defineret som en udvalgsvarebutik på op til m 2. Vest for lokalplanområdet er der planlagt en ny vej - den 3. limfjordsforbindelse. En fremtidig etablering af vejen kan medføre støjgener i lokalplanområdet. I forbindelse med anlæg af vejen skal dette undersøges nærmere, og eventuelle støjpåvirkninger skal afhjælpes ved afskærmning eller lignende. Et af hovedformålene med at udarbejde et revideret plangrundlag omfattende hele City Syd er at opdatere detailhandelsadministrationen, så den er i overensstemmelse med dels de reviderede bestemmelser i Planloven i 2007 og dels den opdaterede kommuneplan. Aflastningscentre Områder med særligt pladskrævende varegrupper September 2014 Side 12

13 Redegørelse Delområder i forhold til butikstyper og -størrelse City Syd er et regionalt aflastningsområde, som i kraft af sin størrelse og butiksudbud har et opland, der udgør en stor del af Nordjylland. Hele aflastningscentret som helhed har således regional betydning, selv om de enkelte udvidelser i centret ikke nødvendigvis i sig selv har regional betydning. Dette vurderes i forbindelse med de enkelte udvidelser. Som det fremgår af kortet på side 12, er City Syd delt i to forskellige områder - opdelt i forhold til butikstyperne. Den del, der er vist med lyserød, er det egentlige aflastningsområde, hvor der kun må etableres daglig- og udvalgsvarebutikker. For placeringen af dagligvarebutikker gælder særlige regler, hvilket fremgår af kommuneplanen. Den del, der er vist med blå, er forbeholdt butikker med særlig pladskrævende varegrupper. Denne del er ikke en del af aflastningscentret, men i praksis opleves det hele som et sammenhængende område. Miljøministeriet har - fra amternes tid - fastsat en maksimal grænse for hvor mange kvadratmeter detailhandel, der kan etableres indenfor aflastningscentrets område - en grænse der ikke står til forhandling. For City Syd er det således fastsat, at der maksimalt kan etableres m2 daglig- og udvalgsvarebutikker. Hertil kommer butikker med særlig pladskrævende varegrupper samt store udvalgsvarebutikker jf. Planlovens 5q, stk. 2. Inklusiv IKEA, Shoppen og denne lokalplans ændring af Bauhaus til en stor udvalgsvarebutik, samt en ny butik på Nibevej 1c (i alt m2), er der således mulighed for at etablere m2 med daglig- og udvalgsvarebutikker, hvilket er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan. September 2014 Side 13

14 Redegørelse Detailhandel - rammerne i City Syd Detailhandel - rammerne i lokalplan I modsætning til daglig- og udvalgsvarebutikker er der ikke fastsat en generel maksimal ramme for hvor mange m 2 butikker med særlig pladskrævende varegrupper, der kan etableres - hverken i City Syd eller de øvrige udpegede områder til denne type butikker. Der er udelukkende fastsat en ramme for butikkernes størrelse, vurderet i de enkelte rammeområder. Engrosbutikker (Metro) er ikke reguleret af detailhandelsbestemmelserne, og indgår derfor ikke i regnskabet. Denne lokalplan - og de øvrige lokalplaner i City Syd - giver således mulighed for at realisere kommuneplanens intentioner på detailhandelsområdet, både hvad angår de overordnede forhold i hovedstruktur og retningslinjer og de mere detaljerede forhold i rammebestemmelserne. Hele området omkring City Syd - bestående af rammeområderne 3.6.C1, 3.6.H1 og 3.6.H2 - inddeles i fire delområder alt efter butikstyper og -størrelser, hvilket fremgår af kortet ovenfor. Område 1 er det egentlige aflastningsområde - defineret i regionplanen - hvor der kan etableres daglig- og udvalgsvarebutikker. Der må maksimalt etableres m 2 detailhandel indenfor området plus eventuelle store udvalgsvarebutikker jf. Planlovens 5q, stk. 2. Inklusiv IKEA på m 2, Shoppen på 6000 m 2, Bauhaus på m 2, samt en ny butik på Nibevej 1c på m 2, er den maksimale grænse således m 2 til detailhandel. Den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker er 250 m 2 og der kan ikke etableres dagligvarebutikker udenfor storcentret. De eksisterende lovligt etablerede dagligvarebutikker - Bilka og Fakta - kan bibeholdes. Den maksimale butiksstørrelse for udvalgsvarebutikker er m 2. Eksisterende lovligt etablerede udvalgsvarebutikker over m 2 kan bibeholdes. Område 2 udgør området, hvor der er mulighed for at etablere butikker med særlig pladskrævende varegrupper med en maksimal butiksstørrelse på m 2. Der er ikke fastsat en grænse for, hvor mange m 2 detailhandel der kan etableres i området. Område 3 udgør området, hvor der er mulighed for at etablere butikker med særlig pladskrævende varegrupper med en maksimal butiksstørrelse på m 2. Der er ikke fastsat en grænse for, hvor mange m 2 med særlig pladskrævende varegrupper der kan etableres i området. Område 4 udgør et område, hvor der hverken kan etableres daglig- og udvalgsvarer eller særlig pladskrævende varegrupper. Der kan for lokalplanområdet som helhed etableres m 2 til butiksformål. Den samlede bebyggelsesprocent i lokalplanområdet fastholdes til maksimalt 50. September 2014 Side 14

15 Redegørelse Indenfor lokalplanområdet kan der etableres detailhandel i delområderne D-H se Bilag 2. Reguleringen af detailhandel i de enkelte delområder er: I delområde D kan der etableres butikker med særlig pladskrævende varegrupper med en maksimal butiksstørrelse på m 2. I delområde E og F kan der etableres butikker med særlig pladskrævende varegrupper med en maksimal butiksstørrelse på m 2. De eksisterende lovligt etablerede udvalgsvarebutikker Stenbukken 22 på m 2, Stenbukken 24 på 739 m 2, Krebsen 1 på m 2 og Krebsen 11 på 801 m 2 kan bibeholdes. I delområde G kan der etableres udvalgsvarebutikker med en maksimal størrelse på m 2. Den eksisterende lovligt etablerede udvalgsvarebutik Stenbukken 21 på m 2 kan bibeholdes. Kommuneplanrammer Kommuneplantillæg Lokalplaner I delområde H kan der etableres én stor udvalgsvarebutik jf. planlovens 5q, stk. 2 på op til m 2. Størstedelen af lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanens rammeområde 3.6.C1 City Syd, 3.6.H1 Krebsen m.m., 3.6.H2 Vægten m.m. samt 3.6.B1 Drastrup. En meget begrænset del af lokalplanen er omfattet af 3.6.N3 Hobrovej og 3.6.B2 Hjortevej m.m. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer, kommuneplanens detailhandelsbestemmelser samt rammebestemmelserne. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer, at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen. Kommuneplantillæg offentliggøres samtidig med lokalplanen i et særskilt dokument. Lokalplanområdet har hidtil været omfattet af lokalplanerne , , , og Lokalplanerne indeholder bestemmelser om bl.a. bebyggelsens placering og omfang, samt - i lokalplanerne , og bestemmelser om grundejerforeninger. 3. Limfjordsforbindelse, Egholmlinjen (planlagt) 200 m bred korridor Med den endelige godkendelse og offentlige bekendtgørelse af nærværende lokalplan, vil lokalplan samt blive ophævet i sin helhed og lokalplanerne , og vil blive ophævet på alle punkter med undtagelse af punkt 11 om grundejerforeninger. Lokalplan ophæves indenfor det skraverede område, og arealet tilbageføres til landzone. Der er reserveret en 200 m bred korridor til vejanlægget til den 3. limfjordsforbindelse. Den del af lokalplan , der ikke ophæves af nærværende lokalplan , giver ikke længere et retvisende billede af den fysiske planlægning for området, da arealet indgår som en del af vejreservationen til den 3. limfjordsforbindelse. Området indenfor reservationen kan således ikke udnyttes til erhverv, og kommuneplanrammen (3.6.H1) ændres, så den ikke længere omfatter det areal, September 2014 Side 15

16 Redegørelse der ligger indenfor vejreservationen. Den del af lokalplan , der ikke ophæves af lokalplan , ophæves derfor i sin helhed med hjemmel i Planlovens 33. Samtidig sker der en tilbageførsel fra byzone til landzone for arealet. Se illustrationen på s. 15. Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning Trafikregulering Vejbyggelinje Skovbyggelinje Der kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Langs Nibevej og Hobrovej kræver opsætning af skilte inden for byggelinjerne (jf. lokalplanens pkt. 5.1) godkendelse fra vejmyndig heden. Byggelinjerne omfatter et areal i hhv. 15 meters bredde fra Nibevej og 25 meters bredde fra Hobrovej, målt fra vejmidten. Desuden findes en tinglyst vejbyggelinje på 17,5 meter fra Hobrovej. Omkring skoven i Drastrup er der en 300 m skovbyggelinje. Realisering af lokalplanen forudsætter, at Aalborg Kommune, Plan & Byg, dispenserer fra skovbyggelinjen. Se illustration nederst på siden. Øvrige krav i medfør af anden lovgivning Grundvandsbeskyttelse Vestforbindelsen - Egholmlinjen B Bjergfyrvej C Depotvej A Drastrup Skovvej F Leerestien Fiskene D Krebsen Jomfruen Skovbyggelinje Lokalplangrænse Delområdegrænse G Lokalplanområdet ligger delvist inden for indvindingsoplandet til Aalborg Forsyning, Vand A/S kildeplads ved Drastrup, samt kildepladszonen til Drastrup Vandværk og bliver derved omfattet af indsatsplan for Aalborg Sydvest, OSD 1432, se illustration s. 5. Derfor kan der, ud over bestemmelserne i lokalplanen, blive stillet en række krav i medfør af anden lovgivning, såfremt nedsivningen af regnvand udgør en uacceptabel risiko for grundvandet. Det kan dreje sig om: - Fra vej- og parkeringsarealer skal overfladevandet opsamles i kloak og afvandes ud af området. Kravet stilles i forbindelse med godkendelse af vejprojektet, i forbindelse med byggesagsbehandlingen og iht. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. - Regnvands- og spildevandsledninger skal til enhver tid opfylde den bedst tilgængelige teknologi med hensyn til tæthed, samlinger, tæthedsprøvning, tv-inspektion med videre. - Der må ikke anvendes slagger, flyveaske, knuste genbrugsmaterialer eller forurenet jord i forbindelse med byggeriet. Opfyldning må kun ske med garanteret forureningsfrie sand- og grusmaterialer. Kravet meddeles i forbindelse med byggesagsbehandlingen. - Andre betænkelige aktiviteter set i relation til grundvandsbeskyttelsen skal samles, og der skal evt. laves en risikovurdering for at afgøre, om der skal laves foranstaltninger til hindring af nedsivning til grundvandet. Vurderingen vil foregå i forbindelse med byggesagsbehandlingen og iht. Miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Miljøbeskyttelse September 2014 Side 16

17 Redegørelse Tilslutnings- og aftagepligt til kollektiv varmeforsyning Jævnfør Miljøbeskyttelsesloven vil der blive stillet særlige krav til den erhvervsbebyggelse, der grænser op til et boligområde. Således kan ny bebyggelse ikke tages i brug, før det ved måling eller beregning er godtgjort, at gældende grænseværdier for åben/lav boligbebyggelse er overholdt i boligområderne jf. vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984 om "Ekstern støj fra virksomheder". I henhold til varmeforsyningslovgivningen, må der ikke etableres solvarme-paneler, jordvarmepumper og varmeproducerende VE anlæg på bygninger udlagt til kollektiv varmeforsyning, såfremt disse er omfattet af blokvarmebestemmelserne, der gælder for varmeinstallationer med en installeret effekt større end 250 kw. Blokvarmebestemmelserne og fortolkningen af disse indebærer, at byggeriet, selvom det er opført efter lavenergistandard, ikke kan fritages fra kravet om tilslutning til kollektiv varmeforsyning, og at der ikke må etableres supplerende varmeinstallationer til den kollektive forsyning i området. Arkæologiske interesser Jævnfør Museumsloven er Aalborg Historiske Museum kommet med følgende udtalelse om lokalplanområdet: Aalborg Historiske Museum har væsentlige arkæologiske interesser i lokalplanområdet, dvs. i de ubebyggede arealer nord og øst for Krebsen. Syd for disse arealer har Aalborg Historiske Museum gennemført omfattende arkæologiske undersøgelser og bl.a. undersøgt bopladsspor fra jernalder og bronzealder. Vest for lokalplansområdet findes desuden en serie af gravhøje, som er erkendt på gamle kort, men aldrig undersøgt. Grave er ofte gode indikatorer på, at der også findes bebyggelse i området. På ovenstående kulturhistoriske baggrund er det Aalborg Historiske Museums vurdering, at der er en stor sandsynlighed for at påtræffe fortidsminder under terræn ved anlægsarbejder og byggeri. Museet skal derfor opfordre Aalborg Kommune/bygherre til, såfremt byggemodning i de pågældende områder bliver aktuelt, at lade museet gennemføre en større, arkæologisk forundersøgelse for at få af- eller bekræftet tilstedeværelsen af fortidsminder. På baggrund af de resultater, der måtte fremkomme ved en sådan forundersøgelse, tager museet stilling til, om der er behov for en egentlig arkæologisk udgravning på området. Såfremt der ved forundersøgelsen ikke påvises nogen væsentlige fortidsminder, foretager museet sig ikke yderligere. Skulle man efterfølgende ved byggemodning/byggeri alligevel påtræffe fortidsminder, vil udgiften til en arkæologisk udgravning påhvile Kulturstyrelsen. Affald Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er plads til en rationel affaldssortering og opbevaring. Ved detailhandelsbutikker, bør der, afhængig af butikstypen, September 2014 Side 17

18 Redegørelse tages højde for og afsættes plads til, at kunderne kan aflevere tom emballage som eksempelvis flasker, malingrester og lignende. Opsamlingen kan ske i kuber/containere, eller, hvor det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt, i underjordiske containere. Ved underjordiske løsninger opnås mindre synlige affaldsløsninger, ligesom støjgenerne mindskes. Hvor der er behov for, at opsamlingen af affald sker i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne komme helt hen til containeren. Regulativerne samt yderligere oplysninger findes på eller på tlf Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsynings selskaber, der dækker det pågældende område. På en del af arealet er der d. 28. december 1999 tinglyst en dyrkningsdeklaration, der til en hver tid skal overholdes. Der gøres i den forbindelse opmærksom på, at der IKKE må benyttes pesticider eller gødes på arealet. Se det område, der er omfattet af dyrkningsdeklarationen på illustrationen på s. 5. En del af lokalplanområdet er omfattet af Deklaration om kabelanlæg og transformerstationer, tinglyst d. 2. oktober Deklarationen pålægger bl.a. arealet begrænsninger ved f.eks. dræning, grubning, boringer, plantning af træer, opførelse af bygninger og de dermed forbundne jordarbejder. September 2014 Side 18

19 Planbestemmelser Indledning 1. Formål 2. Område og zonestatus 3. Arealanvendelse Lokalplanens bestemmelser er bindende for de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Lokalplanens formål er at sikre 1.1 at området kan anvendes til hhv. centerformål, rekreative formål, boliger og erhverv. 1.2 at der etableres de fornødne parkeringspladser, fælles friarealer og vejanlæg i lokalplanområdet 1.3 at fastlægge principper for udendørs oplag og skiltning 1.4 at fastlægge principper for beplantning langs veje og på parkeringsarealer 1.5 at overfladevand håndteres efter LAR principper (Lokal Afledning af Regnvand) 1.6 at skabe et opdateret grundlag for administrationen af planlovens og kommuneplanens detailhandelsbestemmelser Bemærk, at der ud over lokalplanens bestemmelser også stilles en række krav for at sikre grundvandsbeskyttelsen, se redegørelsens afsnit 'Øvrige krav i medfør af anden lovgivning' side Lokalplanens område Lokalplanens område er vist på Bilag 1, Matrikelkort. Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejendomme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, umatrikulerede arealer og vejarealer inden for lokalplanens afgrænsning. 2.2 Zoneforhold Området ligger i byzone og skal forblive i byzone. 3.1 Anvendelse, delområde A Boliger (åben-lav boliger) Kulturelle formål (medborgerhus) Fritidsanlæg (forlystelse, underholdning, klub, forening, sport) Institutioner (børneinstitution, døgncenter, forsorg, kollegier, ungdomsbolig, ældrebolig, ældreinstitution) Rekreative formål (grønne områder) September 2014 Side 19

20 Tekniske anlæg* (små antenneanlæg, P-pladser, pumpestation o.l., små transformere, vejanlæg) Grundvandsbeskyttelse * Tekniske anlæg primært til områdets lokale forsyning. 3.2 Anvendelse, delområde B Klinikker (kiropraktor, læge, tandlæge o.l., sygehus o.l., terapi) Kontorer (administration, advokat, revisor o.l., arkitekt, ingeniør o.l., datarådgivning) Service (bedemand o.l., ejendomsmægler o.l., forsikring, frisør o.l., marketing, medievirksomhed, pengeinstitut, postkontor, postordrevirksomhed, rejse-, turist-, billetbureau o.l., reklamevirksomhed, solcenter) Fritidsanlæg (forlystelse, underholdning, klub, forening, sport) Engroshandel o.l. (catering, e-handel o.l., postordrevirksomhed) Rekreative formål (grønne områder, parker, torve, pladser o.l.) Grundvandsbeskyttelse Støjbelastningen fra virksomhederne i delområde B må ikke påvirke de tilstødende boligområder således, at grænseværdierne for åben/lav boligbebyggelse overskrides. 3.3 Anvendelse, delområde C Klinikker (kiropraktor, læge, tandlæge o.l., sygehus o.l., terapi) Kontorer (administration, advokat, revisor o.l., arkitekt, ingeniør o.l., datarådgivning) Service (bedemand o.l., ejendomsmægler o.l., forsikring, frisør o.l., marketing, medievirksomhed, pengeinstitut, postkontor, postordrevirksomhed, rejse-, turist-, billetbureau o.l., reklamevirksomhed, solcenter) Fritidsanlæg (forlystelse, underholdning, klub, forening, sport) Tekniske anlæg (antenneanlæg (små), beskyttelsesrum, parkeringshus, P-pladser, pumpestation o.l., transformere (små), vejanlæg) Engroshandel o.l. (aftapning, pakning, oplag, catering, e-handel o.l., engroshandel, lagervirksomhed, postordrevirksomhed) Rekreative formål (grønne områder, parker, torve, pladser o.l.) Grundvandsbeskyttelse Støjbelastningen fra virksomhederne i delområde C må ikke påvirke de tilstødende boligområder således, at grænseværdierne for åben/lav boligbebyggelse overskrides. 3.4 Anvendelse, delområde D Butikker til særlig pladskrævende varegrupper* (biler, campingvogne, lystbåde, planter, havebrugsvarer, grus, sten- og betonvarer, tømmer, byggematerialer samt evt. møbler) Klinikker (kiropraktor, læge, tandlæge o.l., sygehus o.l., terapi) Kontorer (administration, advokat, revisor o.l., arkitekt, ingeniør o.l., datarådgivning) Service (bedemand o.l., ejendomsmægler o.l., forsikring, frisør o.l., marketing, medievirksomhed, pengeinstitut, postkontor, postordrevirksomhed, rejse-, turist-, billetbureau o.l., reklamevirksomhed, små vaskerier, renserier o.l., solcenter) Fritidsanlæg (forlystelse, underholdning, klub, forening, sport) September 2014 Side 20

21 Planbestemmelser Tekniske anlæg (antenneanlæg (små), beskyttelsesrum, parkeringshus, P-pladser, pumpestation o.l., transformere (små), vejanlæg) Engroshandel o.l. (aftapning, pakning, oplag, catering, e-handel o.l., engroshandel, lagervirksomhed, postordrevirksomhed) Oplagsvirksomhed o.l. (entreprenør o.l., garageanlæg, omlastestation, oplag, plads til kørende materiel, trælast (uden byggemarked o.l.)) Værksteder o.l. ( cd- og dvd-produktion, e-handel o.l., elinstallatør, elektroteknik, fødevarefremstilling, glarmester, maskinværksted, postordrevirksomhed, smedje, vvs, snedker, softwareproduktion, stenhugger, tekstil- og tøjproduktion) Mindre industri (betonblanding, betonstøbning, bygningselementer, catering, cd- og dvd-produktion, drikkevarefremstilling, e-handel o.l., elektroteknik, fødevarefremstilling, glas-, porcelæn- og lervareproduktion, kartoffelmelsfabrik o.l., maskinfabrik, møbelfabrikation o.l., postordrevirksomhed, protein- og enzymfremstilling, rengørings- og hygiejnemidler, softwareproduktion, tekniske installationer, tekstil- og tøjproduktion) Grundvandsbeskyttelse * Bruttoetageareal: Maks m² pr. butik. Møbler o.l. kun i særlige tilfælde. Støjbelastningen fra virksomhederne i delområde D må ikke påvirke de tilstødende boligområder således, at grænseværdierne for åben/lav boligbebyggelse overskrides. 3.5 Anvendelse, delområde E Butikker til særlig pladskrævende varegrupper* (biler, campingvogne, lystbåde, planter, havebrugsvarer, grus, sten- og betonvarer, tømmer, byggematerialer samt evt. møbler) Hotel og restaurant (hotel, vandrerhjem o.l., bar, diskotek, fastfood o.l., restaurant o.l.) Klinikker (kiropraktor, læge, tandlæge o.l., sygehus o.l., terapi) Dyreklinikker mv. (dyreklinik, hundepension mv.) Kontorer (administration, advokat, revisor o.l., arkitekt, ingeniør o.l., datarådgivning) Service (bedemand o.l., ejendomsmægler o.l., forsikring, frisør o.l., marketing, medievirksomhed, pengeinstitut, postkontor, postordrevirksomhed, rejse-, turist-, billetbureau o.l., reklamevirksomhed, solcenter) Fritidsanlæg (forlystelse, underholdning, klub, forening, sport) Undervisning (forskning, udvikling, gymnasium, højere uddannelse, kursus, konference, skole) Rekreative formål (grønne områder, parker, torve, pladser o.l.) Tekniske anlæg (antenneanlæg (små), beskyttelsesrum, parkeringshus, P-pladser, pumpestation o.l., transformere (små), vejanlæg) Engroshandel o.l. (aftapning, pakning, oplag, catering, e-handel o.l., engroshandel, lagervirksomhed, postordrevirksomhed) Værksteder o.l. ( cd- og dvd-produktion, e-handel o.l., elinstallatør, elektroteknik, fødevarefremstilling, glarmester, maskinværksted, postordrevirksomhed, smedje, vvs, snedker, softwareproduktion, stenhugger, tekstil- og tøjproduktion) Grundvandsbeskyttelse September 2014 Side 21

22 * Bruttoetageareal: Maks m² pr. butik. Møbler o.l. kun i særlige tilfælde. Støjbelastningen fra virksomhederne i delområde E må ikke påvirke de tilstødende boligområder således, at grænseværdierne for åben/lav boligbebyggelse overskrides. 3.6 Anvendelse, delområde F Butikker til særlig pladskrævende varegrupper* (biler, campingvogne, lystbåde, planter, havebrugsvarer, grus, sten- og betonvarer, tømmer, byggematerialer samt evt. møbler) Hotel og restaurant (hotel, vandrerhjem o.l., bar, diskotek, fastfood o.l., restaurant o.l.) Klinikker (kiropraktor, læge, tandlæge o.l., sygehus o.l., terapi) Kontorer (administration, advokat, revisor o.l., arkitekt, ingeniør o.l., datarådgivning) Service (bedemand o.l., ejendomsmægler o.l., forsikring, frisør o.l., marketing, medievirksomhed, pengeinstitut, postkontor, postordrevirksomhed, rejse-, turist-, billetbureau o.l., reklamevirksomhed, små vaskerier, renserier o.l., solcenter) Fritidsanlæg (forlystelse, underholdning, klub, forening, sport) Undervisning (forskning, udvikling, gymnasium, højere uddannelse, kursus, konference, skole) Rekreative formål (grønne områder, parker, torve, pladser o.l.) Tekniske anlæg (antenneanlæg (små), beskyttelsesrum, parkeringshus, P-pladser, pumpestation o.l., transformere (små), vejanlæg) Engroshandel o.l. (aftapning, pakning, oplag, catering, e-handel o.l., engroshandel, lagervirksomhed, postordrevirksomhed) Værksteder o.l. ( cd- og dvd-produktion, e-handel o.l., elinstallatør, elektroteknik, fødevarefremstilling, glarmester, maskinværksted, postordrevirksomhed, smedje, vvs, snedker, softwareproduktion, stenhugger, tekstil- og tøjproduktion) Grundvandsbeskyttelse * Bruttoetageareal: Maks m² pr. butik. Møbler o.l. kun i særlige tilfælde. 3.7 Anvendelse, delområde G Butikker* (udvalgsvarebutik) Hotel og restaurant (hotel, vandrerhjem o.l., bar, diskotek, fastfood o.l., restaurant o.l.) Klinikker (kiropraktor, læge, tandlæge o.l., sygehus o.l., terapi) Kontorer (administration, advokat, revisor o.l., arkitekt, ingeniør o.l., datarådgivning) Service (bedemand o.l., ejendomsmægler o.l., forsikring, frisør o.l., marketing, medievirksomhed, pengeinstitut, postkontor, postordrevirksomhed, rejse-, turist-, billetbureau o.l., reklamevirksomhed, små vaskerier, renserier o.l., solcenter) Trykkeri o.l. (bogbinderi, fotografisk virksomhed) Fritidsanlæg (forlystelse, underholdning, klub, forening, sport) Undervisning (forskning, udvikling, gymnasium, højere uddannelse, kursus, konference, skole) Rekreative formål (grønne områder, parker, torve, pladser o.l.) Tekniske anlæg (antenneanlæg (små), beskyttelsesrum, parkeringshus, P-pladser, pumpestation o.l., transformere (små), vejanlæg) September 2014 Side 22

23 Planbestemmelser Engroshandel o.l. (aftapning, pakning, oplag, catering, e-handel o.l., engroshandel, lagervirksomhed, postordrevirksomhed) Værksteder** (Autoværksted, cd- og dvd-produktion, e-handel o.l., elinstallatør, elektroteknik, glarmester, postordrevirksomhed, snedker, softwareproduktion) Grundvandsbeskyttelse * Bruttoetageareal: Maks m² pr. udvalgsvarebutik. ** Værksteder skal etableres i tilknytning til en butik - eksempelvis i form af montageværksted, elinstallatør. 3.8 Anvendelse, delområde H Butikker* (udvalgsvarebutik) Hotel og restaurant (hotel, vandrerhjem o.l., bar, diskotek, fastfood o.l., restaurant o.l.) Klinikker (kiropraktor, læge, tandlæge o.l., sygehus o.l., terapi) Kontorer (administration, advokat, revisor o.l., arkitekt, ingeniør o.l., datarådgivning) Service (bedemand o.l., ejendomsmægler o.l., forsikring, frisør o.l., marketing, medievirksomhed, pengeinstitut, postkontor, postordrevirksomhed, rejse-, turist-, billetbureau o.l., reklamevirksomhed, små vaskerier, renserier o.l., solcenter) Fritidsanlæg (forlystelse, underholdning, klub, forening, sport) Undervisning (forskning, udvikling, gymnasium, højere uddannelse, kursus, konference, skole) Rekreative formål (grønne områder, parker, torve, pladser o.l.) Tekniske anlæg (antenneanlæg (små), beskyttelsesrum, parkeringshus, P-pladser, pumpestation o.l., transformere (små), vejanlæg) Engroshandel o.l. (aftapning, pakning, oplag, catering, e-handel o.l., engroshandel, lagervirksomhed, postordrevirksomhed) Værksteder** (Autoværksted, cd- og dvd-produktion, e-handel o.l., elinstallatør, elektroteknik, glarmester, postordrevirksomhed, snedker, softwareproduktion) Grundvandsbeskyttelse * Bruttoetageareal: Maks m² pr. udvalgsvarebutik. Det maksimale bruttoetageareal til butikker indenfor delområdet er m 2. ** Værksteder skal etableres i tilknytning til en butik - eksempelvis i form af montageværksted, elinstallatør. 3.9 Detailhandel i lokalplanområdet Det samlede bruttoetageareal til butikker indenfor lokalplanområdet må maksimalt være m2. Det maksimale bruttoetageareal til butiksformål (butiksareal) i City Syd er angivet i kommuneplanen, retningslinje Aalborg Kommune fører løbende regnskab med den resterende rummelighed til butiksformål i de udpegede centerområder Maksimale butiksstørrelser Den maksimale butiksstørrelse i lokalplanområdet for udvalgsvarebutikker er m 2, dog maks m 2 indenfor delområde H. September 2014 Side 23

24 Butikker kan sammenbindes med arkade. Arealer til overdækkede gange og arkader indgår ikke i beregningen af butiksareal. Følgende lovligt etablerede butikker kan dog genopføres uanset at butiksstørrelserne overstiger de maksimale butiksstørrelser: Udvalgsvarebutik Stenbukken 21: m 2 Udvalgsvarebutik Stenbukken 22: m² Udvalgsvarebutik Stenbukken 24: 739 m² Udvalgsvarebutik Krebsen 1: m² Udvalgsvarebutik Krebsen 11: 801 m² 3.11 Butikker med særlig pladskrævende varer I butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, kan der etableres et særligt afsnit med udvalgsvarer, der ikke er særlig pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. Dette afsnit må jf. Planlovens 5q stk. 5 maksimalt udgøre m 2, og skal udformes i overensstemmelse med Vejledning om detailhandelsplanlægning. 4. Udstykning Ingen bestemmelser. 5. Bebyggelsens omfang og placering Bilag 3 er en illustrationsplan, som viser en mulig udstykningsplan for delområde A. 5.1 Bebyggelsens placering og omfang, delområde A Bebyggelsesprocent maks. 30 for den enkelte ejendom*. Bygninger må maks. opføres i 2 etager. Højde maks. 8,5 m, målt fra et niveauplan fastsat i henhold til et bygningsreglement. Skorstene og antenner er ikke omfattet af højdebegrænsningen. Ny bebyggelse må ikke placeres nærmere end 2,5 m fra skel. Langs delområdets nordlige afgrænsning er der tinglyst et 2 m bredt deklarationsbælte som vist på Bilag 2. Deklarationsbæltet er pålagt begrænsninger, som det fremgår af deklarationen. Se også s. 18 i lokalplanens redegørelse. Det rekreative område, som er vist på Bilag 2, skal friholdes for bebyggelse. * Bebyggelsesprocenten beregnes ud fra den enkelte parcels areal uden tillæg i andel af fællesarealer. 5.2 Bebyggelsens placering, delområde B-H Bebyggelse i lokalplanområdet skal placeres min. 7,5 m fra interne veje, jf. pkt. 7.3 September 2014 Side 24

25 Planbestemmelser Ved interne veje forstås de veje, hvor det på Bilag 4 er angivet, at der skal etableres beplantning langs vejene. Ligeledes uddybet i pkt Ny bebyggelse må ikke placeres nærmere Nibevej end 15 m fra vejmidten, som angivet på Bilag 2, jf. pkt Ny bebyggelse må ikke placeres nærmere Hobrovej end 25 m fra vejmidten, som angivet på Bilag 2, jf. pkt Byggeri kan placeres på tværs af ejendomsskel. For delområde D gælder, at ny bebyggelse skal placeres mindst 10 m fra skel til Krebsen og Vægten og fra skel til stien mod sydvest. Ny bebyggelse skal ligeledes placeres mindst 5 m fra del af matr. nr. 7 o, Drastrup by, Frejlev mod nord og fra boligerne mod vest. Se Bilag 2. Bestemmelserne gælder også for udstilling af hytter mv. 5.3 Bebyggelsens omfang, delområde B, C, D, E, F og G Bebyggelsesprocent maks. 50 for den enkelte ejendom*. For matrikel 2xb, Sofiendal By, Skalborg, beliggende på Vandmanden 10 A, er fastsat en byggeret på 1734 m 2. * Bebyggelsesprocenten beregnes ud fra den enkelte parcels areal uden tillæg i andel af fællesarealer. 5.4 Bebyggelsens omfang, delområde H Der må maksimalt etableres m 2 bebyggelse indenfor delområdet. 5.5 Etager og højde, delområde B, C og D Bygninger må maksimalt opføres i 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter. 5.6 Etager og højde, delområde E og F Bygninger må maksimalt opføres i 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 10,5 meter. 5.7 Etager og højde, delområde G og H Bygninger må maksimalt opføres i 2 etager med en maksimal bygningshøjde på 10,5 meter. Enkelte bygningsdele (indgangspartier, ventilation og lign.) må dog opføres i op til 4 etager med en maksimal højde på 14 meter. 5.8 Mindre, sekundære bygninger, delområde B, C, D, E, F, G og H Skure til indkøbsvogne, cykler og andre mindre bygninger må ikke placeres nærmere vejskel end 2,5 meter. Den enkelte bygning må maksimalt være 40 m Højde - mindre, sekundære bygninger, delområde B, C, D, E, F, G og H Skure til indkøbsvogne, cykler og andre mindre bygninger må opføres med en maksimal bygningshøjde på 3,5 meter. September 2014 Side 25