PROJEKT FRA AALESTRUP TIL HJARBÆK FJORD PLANLÆGNING FOR EN ÅDAL.

Transkript

1 NaturErhvervsstyrelsen Aars, den 20. juni 2015 PROJEKT FRA AALESTRUP TIL HJARBÆK FJORD PLANLÆGNING FOR EN ÅDAL. Afrapportering: Natur- og miljøprojekt; J. nr P Opsummering Formålet med Natur- og miljøprojektet er at pleje og sikre flere af de naturværdier, der findes i Simested Ådal ved gennem frivillighed, interesse, motivation og hjælp til lodsejerne med praktiske problemstillinger og til at lave fælleshegn, søge tilskud mv.. Dette er til fulde opnået. Med reference til projektets delmål er der således: - Givet hjælp til at finde egnede afgræsningsdyr Så vidt muligt er kontakten til naboer, eller nært beliggende bedrifter blevet etableret, hvis mangel på afgræsningsdyr, da det er mest rentabelt og der dermed er størst sandsynlighed for en varig løsning. Samarbejdsmuligheder mellem lodsejere og dyreholdere har indgået i besøgene, men er ikke endt med etablering af egentlige græsningsselskaber, da det har været muligt at lave aftaler med naboer eller nært beliggende bedrifter med dyrehold. - Belyst økonomiske konsekvenser (f.eks. støttemuligheder, afsætning og konsekvenser for gødningskvote) - Oplyst om risici og fordele ved samgræsning og større hegn (herunder sundhedsstatus og rentabilitet) - Givet information om formål, muligheder og trusler i forbindelse med drift og naturpleje Med bred information, om muligheder såvel som trusler, har mange landmænd i projektet ændret holdning til naturplejen som noget farligt og risikabelt til at være en seriøs overvejelse på bedriften. Det betyder, at vi med stor sandsynlighed vil se, at der bliver plejet natur, der ellers var under tilgroning og at den eksisterende naturpleje bliver fastholdt, eller forbedret. Tunge lod på vægtskålen har været nye regler fra NaturErhvervstyrelsen; ændrede tilbagebetalingsregler, KO-regler, plantedækkekrav for at nævne nogle eksempler. Denne rådgivning, kombineret med hjælp og rådgivning til tilskud til Pleje af græs og naturarealer, 3 afklaring med kommunen og hegns- og rydningsmidler har i flere tilfælde været direkte udslagsgivende for at naturplejen på store sammenhængende delarealer i projektområdet nu fremadrettet sikres. Side 1 af 14

2 Historik Projektet blev oprindeligt søgt af foreningen Afgræsning i Simested ådal, men blev søgt overdraget af økonomiske hensyn. Viborg Kommune accepterede at stå som tilsagnshaver, hvilket skete pr. 18/ Projektet blev endvidere søgt forlænget undervejs, hvilket blev accepteret, således, at projektperioden løber til 15/ På møder med Viborg og Vesthimmerlands Kommuner er fokusområder blevet udlagt og prioriteringer fastlagt. Konkrete delelementer Projektet klarlagde et stort behov blandt lodsejere med større og/eller svært tilgængelige arealer ift. at forbedre, udvide, eller ny etablere afgræsning, pga. stor arbejdsbyrde forbundet med at vedligeholde eksisterende, og etablere nye, hegn på disse, samt sikre stabil strøm -og vandforsyning. Da de gennem det opsøgende arbejde hørte om muligheden for at søge hegns og rydningsmidler fra NaturErhvervstyrelsen, førte det alene til at 10 lodsejere repræsenterende et areal på 132,44 ha., blevet motiveret til at søge Natura2000 ordningen om tilskud til hegnsfaciliteter og evt. rydning. Særligt skal fremhæves arealer billiggende nær Spanggårdvej/Fjelsøvej samt Svinget (Møldrup), der førte til store sammenhængende hegn med sikring af pleje og en del nyetableret afgræsning. Dermed vil målopfyldelse af N2000 planen på disse arealer være sikret mange år fremover. Med deres beliggenhed og tilkørselsmuligheder, kombineret med lodsejers velvillighed, vil arealerne Spanggårdvej repræsenterende 40 ha. forbedret og nyetableret plejeareal, kunne fungere som et flot demonstrationsområde. Her var den ene lodsejer interesseret i at etablere shelters i nærtliggende skov, hvis der kunne gives tilladelse hertil. Dette skulle i så fald ske i samarbejde med Viborg Kommune. Lodsejerne har fået støtte og hjælp undervejs til de udfordringer de stod med. De har fået besøg hjemme hos dem selv og arealerne er besigtiget, hvorfor det har været muligt at tage fat i de udfordringer, der var for lodsejer på dennes eget areal. Der er lavet aftaler om afgræsning mellem dyreholder og lodsejere uden dyr. Det har givet nogle større og mere attraktive afgræsningsarealer. Der har ikke været det store ønske om at etablere større fælles lodsejerlaug, da lodsejerne har foretrukket bilaterale aftaler. Der har også været besøg, som ikke har mundet ud i anderledes naturpleje end det der er tilfældet i dag. Ud over ovenstående lodsejere har yderligere en række landmænd fået information om støtte muligheder ved afgræsning af natur, enten ved lodsejermøder eller ved telefonisk rådgivning. Det primære værktøj har været det personlige møde med lodsejere og dyreholdere. Der har været afholdt lodsejermøder på bedriftsniveau eller et par bedrifter sammen. Én til én samtaler med lodsejeren hjemme på bedriften, har, kombineret med besigtigelse af lodsejers arealer og gennemgang af kortmater iale, regler mv., givet den fornødne tryghed og ro for lodsejer til at få belyst hvilke knaster, der måtte være for naturpleje på lodsejers jord. Kommunens prioritering udgjorde, sammen med besigtigelse og lodsejeres anbefalinger af hvor behovet var størst, en naturlig fremdriftsmotor for projektet. Ligeledes har der været en stor effekt af knopskydning, hvor viden om projektet har spredt sig som ringe i vandet. Som udløber af projektet er der lavet mundtlig aftale med Simested Side 2 af 14

3 /Låstrup lodsejerlaug, samt sportsfiskerforeningerne ved Simested å, om at afholde et informationsmøde om mulighederne i naturpleje et møde der altså vil henvende sig direkte til lodsejere, der besidder store dele af de resterende arealer i projektområdet. Dette møde vil blive holdt i efteråret De nye lempede regler gældende fra 2015 for Pleje af græs og naturarealer samt en højere støttesats, har været et godt afsæt ift., at formidle mulighederne i naturplejen. Mange lodsejere har været tilbageholdende med at søge ordningerne og dermed pleje deres naturarealer, pga. negativ omtale fra dårlige sager om store tilbagebetalingskrav fra våde arealer mv. NaturErhvervstyrelsens vejledning og fakta ark om grundbetaling og pleje-græsordningen har sammen med fakta ark udviklet af SEGES, i regi af Smag på Landskabet, været vigtigt materiale til omdeling. Konklusion Tilsagnsmodtager og de implicerede er yderst positive overfor de markante natur forbedringer det er lykkedes at få sat i gang med dette projekt. Der er som beskrevet direkte sikret pleje på 132 ha. af projektområdet, hvoraf flere arealer i mange år ikke har været afgræsset, eller der har været behov for rydning eller nye hegnsfaciliteter. Der for uden har et stort antal lodsejere fået rådgivning om de muligheder, der er for naturplejedrift, samt afklaring af evt. risici. Der er naturligvis fortsat arealer i ådalen, med behov for en styrket plejeindsats. Men, det er et ubestrideligt faktum, at nærværende projekt har gjort det muligt at hjælpe mange lodsejere og dyreholdere med afklaringer og at det udførte benarbejde har skabt og kommer til at skabe flere markante naturforbedringer. Projektet er således afsluttet og mål og indhold er realiseret i overensstemmelse med tilsagn og efterfølgende projektændringer. Vigtig læring Natura2000 ordningen kombineret med den opsøgende, afklarende og faciliterende indsats, der har været mulig gennem nærværende planlægningsprojekt, har været en endog rigtig god kombination. Det er en af de vigtigste erfaringer overordnet for projektet. Vi har oplevet villighed fra lodsejerne af den simple grund, at der kommer nogen og tager udgangspunkt i deres forhold og udfordringer og at der samtidig er penge, der kan søges til forbedringer af hegn og tilgroning. Samtidig har de nye lempede regler for plejetilsagn, været en vigtig løftestang ift. at sikre pleje på flere arealer, ikke mindst hvor afgræsningen foregår med større malkekvægs besætninger. Offentlighed Der er informeret om projektet på og endvidere på Græsning.dk. Side 3 af 14

4 FIGUR 1 11 VISER EKSEMPLER PÅ FOTOS FRA PROJEKTOMRÅDET: Figur 1 Areal beliggende Spanggårdvej, hvor der har været lidt afgræsning på noget, men store dele ikke har været afgræsset. Lodsejer vil i samarbejde med nabo fremadrettet afgræsse arealet. Side 4 af 14

5 Figur 2 Det ene areal på Spanggårdvej var tæt bevokset med ene (ca. 2 ha.). Det ellers flotte enekrat havde en udstrækning og tæthed, der ville kræve at lodsejer skulle hegne det fra for at ville afgræsse, da det ville gøre opsyn med særligt kalve på arealet, meget tidskrævende. Landmanden blev i dette tilfælde hjulpet med 3 afklaring med kommunen med henblik på en delrydning på %. Positivt udfald kombineret med nye lempede plantedække regler, medførte at lodsejer ville gå videre med ansøgning om hegns/rydningsmidler og fremadrettet vil få arealet afgræsset. Side 5 af 14

6 Figur 3 Se figurtekst til Figur 2. Side 6 af 14

7 Figur 4 Se figurtekst til Figur 2. Side 7 af 14

8 Figur 5 Det er med god grund at der er indført en pulje hvor lodsejere med N2000 arealer kan søge tilskud til hegn og fold-faciliteter. Arealerne er ofte svært tilgængelige og urentable at drifte på. Her et eksempel på en lappeløsning langs Simested å. Side 8 af 14

9 Figur 6 Tvivlsom drivgang, uden strøm. Side 9 af 14

10 Figur 7 Ét af talrige eksempler på knækkede pæle, lappeløsning med tentorpæle og i dette tilfælde, afledning af strøm. Side 10 af 14

11 Figur 8 I dette hegn blev dyrene holdt af en kombination af gl. pigtråd og gammel rusten strømførende tråd, hvorfra der flere steder skete afledning af strøm. Side 11 af 14

12 Figur 9 Et spørgsmål om kort tid inden pigtråden slipper pælen her og vil hænge i græsset. Side 12 af 14

13 Figur 10 Et eksempel på en drivgang og bro til et af lodsejers arealer på den modsatte side af Simested å. Drivgang og særligt bro, er blevet så slidt at lodsejer ikke længere vil drive kreaturer over. Lodsejer fik derfor hjælp til at søge om udbedring af drivgang og bro under N2000 ordningen selvom det ligger udenfor det normale for denne ordning, håber vi ansøgningen bliver tilgodeset, da det er en nødvendig facilitet for at kunne pleje arealerne. Side 13 af 14

14 Figur 11 Simested å er et af landets allerbedste havørredvande. Åen løber desuden som en af de få danske, næsten helt ureguleret med store naturskønne tilstødende arealer. Åen og ådalen er forståeligt nok, derfor et populært mål for lystfiskere og naturinteresserede. Flere lodsejere har desværre oplevet at hegnsled har været ladet åbne, eller at hegnstråden er blevet klippet, derfor har et par lodsejere fået hjælp til at søge til stenter, eller anden passagemulighed langs åen. Side 14 af 14