Sundhed og trivsel blandt årige i Slagelse Kommune 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Slagelse Kommune 2012"

Transkript

1 Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed 2012 Sundhed og trivsel blandt årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein I samarbejde med: Charlotte Meilstrup, Malene Kubstrup Nelausen, Line Nielsen, Trine Pagh Pedersen og Chalida Svastisalee

2 Sundhed og trivsel blandt årige i Slagelse Kommune 2012 Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Katrine Rich Madsen og Bjørn E. Holstein i samarbejde med: Charlotte Meilstrup, Malene Kubstrup Nelausen, Line Nielsen, Trine Pagh Pedersen og Chalida Svastisalee Copyright Slagelse Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet 2012 Fra Slagelse Kommune har Sara Månsson og Pernille Vibe Hansen fra Center for Sundhed og Omsorg samt skoleleder Rene Nielsen bidraget til planlægning af undersøgelsen Rapporten kan anvendes og citeres med tydelig og fuldstændig kildehenvisning til: Kjærulff TM, Madsen KR, Holstein BE. Sundhed og Trivsel blandt årige i Slagelse Slagelse Kommune og Statens Institut for Folkesundhed Elektronisk ISBN:

3 Forord Undersøgelsen er den første sundhedsprofil af årige i Slagelse Kommune. Den supplerer sundhedsprofilen for aldersgruppen over 15 år, som blev gennemført i Slagelse i 2010, og den dækker de samme emner: livskvalitet og helbred, sundhedsadfærd og langvarige sygdomme, samt oplysninger om social baggrund. Undersøgelsen er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet. Med dette samarbejde har vi opfyldt to behov på én gang, dels at levere en sundhedsprofil til Slagelse Kommune og dels give forskerne på Statens Institut for Folkesundhed mulighed for et videnskabeligt udviklingsarbejde: Afprøvning af internetbaseret dataindsamling, indsamling af data blandt elever i specialklasser og fjerde klasser, og udvikling af målinger af en række væsentlige temaer: langvarig sygdom, funktionsevne, mental sundhed, måltidsvaner og familiens materielle velstand. Lokalt i Slagelse Kommune er undersøgelsen et vigtigt skridt i retning af at få øget viden om børn og unges sundhed. Med sundhedsprofilen har Slagelse Kommune nu fået et værktøj, der kan bidrage til prioritering og planlægning af sundhedsfremme og forebyggelsesindsatser på tværs af fagområder. Det er håbet, at de mange forskellige data fremadrettet vil blive anvendt bredt i kommunen til at understøtte indsatser på børne- og ungeområdet. Undersøgelsen er gennemført ved at elever fra femte til niende klasse på skoler med nulte til niende årgang i Slagelse Kommune har udfyldt et spørgeskema i foråret Der har været stor opbakning til undersøgelsen fra skoler og elever, og vi takker alle de involverede for deres medvirken. Slagelse Kommune, Sundheds og Omsorgsudvalget har finansieret dataindsamling og udarbejdelse af denne rapport, mens den anvendte forskertid er finansieret af Nordea-fonden. Lis Tribler Borgmester 3

4 Indhold 1. Baggrund og formål Undersøgelsens gennemførelse Studiepopulation og dens almene levekår Studiepopulation Socioøkonomiske forhold Familie og sociale relationer Skoleforskelle Selvvurderet helbred Elevernes selvvurderede helbred Skoleforskelle Overvægt og kropsopfattelse Overvægt og fedme Kropsopfattelse Skoleforskelle Sygdom og handicap Selvrapporteret sygdom og handicap Konsekvenser af langvarig sygdom eller handicap Skoleforskelle Symptomer Daglige og ugentlige symptomer Skoleforskelle Mental sundhed Almen livstilfredshed, ensomhed og selvværd Psykisk og social funktionsevne og self efficacy Skoleforskelle Sundhedsadfærd Drikke- og rygevaner Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd Kost og måltidsvaner Seksualundervisning og seksuelle erfaringer

5 9.5 Skoleforskelle Skoletrivsel Almen skoletrivsel Mobning Skoleforskelle Social ulighed i sundhed Diskussion og anbefalinger Undersøgelsens hovedresultater Metodiske overvejelser Implikationer for praksis Referencer

6 0. Resumé Baggrund og formål: Rapporten supplerer den sundhedsprofil for aldersgrupperne over 15 år, som blev gennemført i Slagelse Kommune i Formålet er at præsentere en sundhedsprofil for de årige i kommunen med fokus på helbred, symptomer, langvarig sygdom, mental sundhed og trivsel, overvægt, sundheds- og risikoadfærd, sociale relationer til forældre, venner og skole, herunder mobning. Desuden er formålet at beskrive variationer i disse emner i forhold til køn, alder, skole og socioøkonomisk baggrund. Metode: Undersøgelsen omfatter eleverne på femte til niende klassetrin i de 14 største folkeskoler i kommunen, i alt 158 klasser hvoraf 143 har deltaget. Eleverne har i en skoletime udfyldt et gennemtestet spørgeskema om sundhed og trivsel. I de deltagende klasser var der 3548 indskrevne elever, og heraf har 2769 deltaget, svarende til en deltagelsesprocent på 78,0. Social og demografisk baggrund: Sammenlignet med landsgennemsnittet har færre i Slagelse Kommune en far og en mor i arbejde, og færre tilhører den velstillede del af befolkningen. I alt 61,3 % af eleverne lever i en traditionel familie sammen med mor og far, et tal der ligner landsgennemsnittet. Flertallet af eleverne har gode relationer til forældre og venner, men der er lidt flere elever i Slagelse end i landet som helhed som ikke kan tale fortroligt med deres mor eller bedste ven/veninde om noget, der virkelig plager dem. Helbred: En hovedkonklusion er, at de fleste elever har et godt helbred. Alligevel retter vi spotlyset mod de mindretal, som har helbreds- og trivselsproblemer, for det er her, man kan sætte ind med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Hver femte elev (18,8 %) synes selv, at deres helbred er dårligt eller nogenlunde. Godt hver tiende elev er overvægtig. Mere end en tredjedel af eleverne rapporterer at have mindst én langvarig sygdom, hyppigst astma (11 %) samt allergi og overfølsomhed (23 %). Mange har almindelige symptomer mindst en gang om ugen, fx. svært ved at falde i søvn (22,0 %), dårligt humør (16,5 %), ondt i ryggen (14,3 %) og hovedpine (12,8 %). Hver fjerde elev i Slagelse Kommune oplever at have mindst ét symptom dagligt. Resultaterne fra Slagelse Kommune er i god overensstemmelse med landsgennemsnittet. Trivsel og mental sundhed: Igen er hovedkonklusionen positiv: De fleste elever trives og er glade for deres liv. Og igen retter vi opmærksomheden mod det mindretal, der ikke trives, fordi det er her man kan skabe forbedring. Der er små mindretal af eleverne, som lider under ensomhed (ca. 6 %), lavt selvværd (ca. 13 %) og nedsat funktionsevne. De hyppigste problemer er at have svært ved at koncentrere sig i dagligdagen (33,7 %) og at have svært ved at sidde stille (31,0 %), fx. i skoletimer, eller når man læser lektier. Sundheds- og risikoadfærd: De fleste af deltagerne lever sundt og fornuftigt. Der er meget få rygere i de små klasser, men i niende klasse er der 8,2 % dagligrygere. Der er kun få i de små klasser, som har prøvet at drikke eller drikker jævnligt, men i niende klasse er der ca. 20 % som drikker mindst en gang om ugen, og 61,1 % har prøvet at drikke sig fulde. Tallene for ryge- og drikkevaner er lavere end i landet som helbred. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge er fysisk aktive mindst en time om dagen, men mindre end halvdelen af de årige lever op til dette. Kun 45,2 % af eleverne dyrker mindst fire timers hård motion i en almindelig uge, dvs. motion som gør én forpustet eller svedig. Det er flere end i landet som helhed. 6

7 Omkring to tredjedele (65,2 %) af eleverne i Slagelse Kommune fysisk aktive på deres skolevej, dvs. cykler eller går til skole. Det svarer til landsgennemsnittet. I alt 63,1 % er medlem af en idrætsforening. Der er mange elever, der sidder for meget foran skærmen, flere end i landet som helhed: 22,2 % ser TV, video eller DVD mindst fire timer på hverdage, 28,8 % spiller på computer, spillekonsol eller telefon mindst fire timer på hverdage, og 22,6 % bruger computer til andre formål mindst fire timer på hverdage. Ifølge kostanbefalingerne skal man spise frugt og grøntsager hver dag. Kun 38,0 % af eleverne spiser frugt hver dag og kun 35,2 % grøntsager hver dag. Det er lavere end landsgennemsnittet. De fleste elever har regelmæssige måltidsvaner, fx spiser 65,0 % morgenmad alle hverdage og 85,2 % spiser aftensmad med forældre alle hverdage. Specielt blandt de ældste piger er der mange, der springer morgenmaden over. Omkring en tredjedel af eleverne i niende klasse i Slagelse Kommune (33,8 %) har haft samleje, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Langt de fleste af disse elever beskyttede sig mod graviditet ved sidste samleje. I alt 51,9 % af eleverne oplyser at de har haft seksualundervisning det seneste år; 66,4 % synes, de ved nok om sex, 52,1 % at de ved nok om kønssygdomme og 51,4 % at de ved nok om prævention. Skoletrivsel: De fleste elever er glade eller nogenlunde glade for deres skole, mens 17,3 % ikke rigtig eller slet ikke kan lide skolen. Forekomsten af mobning er lav: kun 7,6 % udsættes jævnligt for mobning. Social ulighed: Når man opdeler eleverne efter familiens materielle levestandard ses en tydelig tendens til ophobning af helbredsproblemer og risikoadfærd blandt elever fra de mindst velstillede hjem. Det gælder fx for selvvurderet helbred, overvægt, symptombelastning, livstilfredshed og mental sundhed, fysisk inaktivitet, samt indtag af frugt og grønt. Disse mønstre genfindes også på landsplan. Praktisk brug af undersøgelsens resultater: Der er store variationer mellem skolerne. Alle skolerne har områder, hvor deres elever har særlige sundhedsressourcer, og alle skoler har sine påtrængende sundhedsproblemer. Det betyder, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i høj grad skal skræddersys til hver enkelt skole. Der er dog områder, hvor en mere almen indsats kan anbefales: 1) Fremme af den mentale sundhed; 2) større opmærksomhed over for de mange elever med langvarige sygdomme; 3) indsats for at begrænse ryge- og drikkevaner, stillesidning og søvnmangel; 4) større indsats for at understøtte de sundhedsfremmende adfærdsformer, især fysisk aktivitet, regelmæssige måltidsvaner og indtag af frugt og grønt; 5) understøtte skolen som sundhedsfremmende miljø; 6) indsats over for social ulighed i sundhed ved at sikre, at al forebyggende og sundhedsfremmende indsats har adresse til børn og unge fra trængte og ressourcesvage familier. 7

8 1. Baggrund og formål Når man skal prioritere og planlægge den sundhedsmæssige indsats for børn og unge, er det vigtigt at have relevante og nye data. Det er baggrunden for, at Slagelse Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet i foråret 2012 indgik et samarbejde om en sundhedsprofil for de årige skoleelever i kommunen. Rapporten supplerer den sundhedsprofil for aldersgrupperne over 15 år, som blev gennemført i Slagelse Kommune i Sundhedsprofilen for voksne dækker temaerne livskvalitet og helbred, sundhedsadfærd og langvarige sygdomme, samt sociale baggrundsoplysninger. Den nye sundhedsprofil for årige dækker de samme temaer. Der er generelt ikke megen viden om sundhedsforholdene for denne aldersgruppe, men der er dog enkelte landsdækkende undersøgelser om emnet fra de seneste år fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (Ottesen et al. 2010) og Statens Institut for Folkesundhed (Due & Rasmussen 2011, Holstein et al. 2011, Helweg-Larsen & Bøving Larsen 2010, Helweg-Larsen et al. 2008). Der kan være meget store lokale variationer i børn og unges sundhed. Derfor kan en lokal sundhedsprofil give oplysninger, som man ikke kan hente ud af landsdækkende opgørelser. De omtalte landsdækkende undersøgelser viser, at de fleste børn og unge er sunde og glade, men at ganske store mindretal blandt børn og unge har problemer med almen trivsel, mange symptomer, megen risikoadfærd og betydelige sociale skævheder. Disse emner dækkes også af denne rapport. Der er andre områder, hvor man har meget begrænset viden, fx. om forekomsten af langvarig sygdom og om børn og unges fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Derfor har vi valgt også at inddrage disse emner i denne rapport. Aldersintervallet 11 til 15 år er en tid med meget store forandringer. I gennemsnit bliver børnene 20 kg. tungere og 20 cm. højere, og de gennemgår meget store fysiske, psykiske og sociale udviklinger fra før til efter puberteten. Det er et aldersinterval, hvor mentale sundhedsproblemer er almindeligt udbredte problemer, som kan fortsætte langt ind i voksenlivet. Og det er det aldersinterval, hvor de unge former den sundheds- og risikoadfærd, som på langt sigt kan få afgørende indflydelse på deres helbred. Derfor er det også et aldersinterval, hvor en alment forebyggende og sundhedsfremmende indsats er påtrængende nødvendig. Formålet med undersøgelsen er for det første at præsentere en samlet sundhedsprofil for de årige i Slagelse Kommune med fokus på følgende emner: Alment helbred, symptomer, langvarig sygdom, mental sundhed og trivsel, højde og vægt, sundhedsadfærd (ryge-, drikke-, spise- og måltidsvaner, fysisk aktivitet, slankekur, stillesiddende adfærd, seksuel adfærd), sociale relationer til forældre, venner og skole, herunder mobning. For det andet er formålet at beskrive, om de nævnte sundhedsforhold varierer mellem drenge og piger, mellem aldersgrupper, mellem skoler og mellem forskellige socioøkonomiske grupper. 8

9 2. Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen er gennemført af den forskergruppe, som står for Skolebørnsundersøgelsen (www.hbsc.dk), som er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in School-aged Children (HBSC) - a WHO collaborative cross-national study (www.hbsc.org; Currie et al. 2012). Undersøgelsen Slagelse 2012 følger samme metodik med en række nyskabelser i form af nye målgrupper og nye emner. Undersøgelsen er gennemført blandt eleverne på femte til niende klassetrin i folkeskoler i Slagelse Kommune, dog undtaget skoler der ikke forløber til og med niende klassetrin. På de 14 deltagende skoler var der i alt 158 klasser på femte til niende klassetrin og heraf har 143 klasser deltaget. I de deltagende klasser var der 3548 indskrevne elever, og heraf har 2769 deltaget, svarende til en deltagelsesprocent på 78,0. Eleverne har i en skoletime udfyldt en særlig internetbaseret Slagelse-version af det internationalt standardiserede HBSC spørgeskema. Undersøgelsen er anonym, dvs. vi ikke indhenter oplysninger om elevernes navn eller cpr-nummer. I en delundersøgelse på to af skolerne spurgte vi også forældrene til eleverne om elevernes helbredsforhold og forskellige sociale oplysninger, og i denne delundersøgelse havde vi oplysninger om elevernes navne for at kunne koble oplysninger fra elever og forældre. Disse navne er efterfølgende blevet slettet. Forud for dataindsamlingen bad vi elever på Nymarkskolen om at hjælpe os med at vurdere spørgeskemaet, herunder afprøve en række nye spørgsmål, som vi ikke har benyttet før, fx. spørgsmål om mental sundhed, måltidsvaner og skolens sociale kapital. Da eleverne havde udfyldt det foreløbige spørgeskema samlede vi dem i fokusgrupper med diskussion af spørgsmålenes indhold, sprogbrug, om det var svært eller ubehageligt at svare på, og om eleverne mente at vi manglede væsentlige perspektiver. Vi gennemførte i alt 18 fokusgruppediskussioner med over 100 elever. Disse fokusgruppediskussioner bekræfter vores observationer fra tidligere metodeundersøgelser: Eleverne forstår spørgsmålene, svarer gerne på dem, og leverer dermed gode og valide data. Vi kan ikke udelukke, at enkelte elever har svaret usandt eller useriøst, men det er vores indtryk, at langt den største del af eleverne har besvaret spørgeskemaerne seriøst. Rapporten er deskriptiv, det vil sige den fremlægger resultaterne fra undersøgelsen i procentfordelinger med sammenligning på tværs af køn og alder. Der er ingen avancerede statistiske analyser i rapporten, og vi lægger ikke op til at forklare de mange tal, men blot præsentere dem. Læsevejledning - de fem principper Der er uoverskueligt mange tal og data i denne undersøgelse, så det er en udfordring at gøre rapporten læselig og brugervenlig. Vi benytter fem principper i formidling af tallene. Princip 1: Vi viser kun nøgletal, ikke detaljer. Et eksempel er beskrivelsen af deltagernes indtag af frugt. Vi vælger her at fortælle, hvor mange procent der spiser frugt hver dag. Det drejer sig om i alt 38,0 procent. Undersøgelsen rummer mange flere detaljer. Vi kunne også have fokuseret på at 8,5 procent spiser frugt mindre end en gang om ugen, at 9,0 procent spiser frugt en gang om ugen, 27,1 procent 2-4 dage om ugen, 9

10 og at 18,0 procent spiser frugt 5-6 dage om ugen. Men hvis vi skulle formidle det hele ville rapporten drukne i tal. Der er udarbejdet et særligt tabelbilag, som viser alle detaljerne. Princip 2: Vi regner procent af dem, der har deltaget. I alle spørgsmål er der en lille gruppe, som ikke svarer. Der er flere måder, hvorpå procenterne kan udregnes, som man kan se af eksemplet her: Der er 2721 elever, der har svaret på spørgsmålet om, hvor tit de spiser frugt og 49 har ikke svaret. Blandt de 2721, som har svaret, er der 1052 der svarer, at de spiser frugt hver dag. Det udgør 38,7 procent af de 2721 som har svaret og 38,0 procent af alle 2769 elever. Vi rapporterer procentandelen af de 2769 elever, der har deltaget i undersøgelsen. Princip 3: Vi nævner kun forskelle, der er statistisk betydningsfulde. Der er næsten altid forskel på svarene fra piger og drenge. Nogle gange er forskellene store, andre gange er de små. Vi omtaler kun forskelle i teksten, hvis de er statistisk signifikante (betydningsfulde) bedømt ved en chi 2 -test med 95 % sikkerhedsniveau. Når vi sammenligner resultaterne fra undersøgelsen i Slagelse Kommune med landsundersøgelsen, foretager vi en faglig vurdering af om forskellene er relevante at nævne. Princip 4: Vi gennemgår resultaterne efter en bestemt metodik. De næste otte afsnit gennemgår undersøgelsens resultater. Disse otte afsnit er opbygget på samme måde: Først omtaler vi, hvorfor emnet er vigtigt, dernæst hvordan vi har målt det. For det tredje viser vi nøgletallene for piger og drenge i de fem klassetrin. For det fjerde hæfter vi os ved forskellene mellem piger og drenge, og forskellene mellem de fem klassetrin, men kun hvis de er statistisk betydningsfulde. For det femte sammenligner vi, hvor det er muligt med tilsvarende tal fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 (landsundersøgelsen), som er landsdækkende og repræsentativ for alle 11-, 13- og 15-årige. For det sjette hæfter vi os ved forskellen mellem skoler, men igen kun hvis de er statistisk betydningsfulde. Denne skematiske gennemgang medfører, at rapporten bliver lidt stiv og stereotyp, men til gengæld let at orientere sig i trods de mange tal. Kapitel 11 er lidt anderledes. Det omhandler socioøkonomiske forskelle i sundhed og trivsel blandt eleverne i Slagelse Kommune. I dette kapitel fremhæves sammenhængen mellem elevernes socioøkonomiske baggrund og en række af nøglevariablene fra de foregående otte kapitler. Princip 5: Vi formidler tallene men fortolker dem ikke. Det kan være vanskeligt at fortolke tal i en sådan rapport. Hvordan kan det være, at jo ældre eleverne bliver, desto flere har svært ved at falde i søvn? Og hvorfor har piger flere problemer med depressive symptomer end drenge? Det er videnskabeligt vanskeligt at fremlægge holdbare fortolkninger, og ofte er det sådan, at forskellige faggrupper og personer vil fortolke en og samme tabel på hver sin måde. Vi overlader trygt til fagfolk i Slagelse Kommune, som kender skolerne og eleverne, at tilføje en passende fortolkning. Til sidst i rapporten vover vi alligevel en slags fortolkning, idet vi fremhæver, hvad rapporten peger på af påtrængende indsatser for at fremme elevernes sundhed. 10

11 3. Studiepopulation og dens almene levekår 3.1 Studiepopulation Tabel 3.1 viser studiepopulationen efter køn og klassetrin. Undersøgelsen i Slagelse Kommune omfatter eleverne på femte til niende klassetrin fra 14 af kommunens skoler, i alt 2769 elever. Der er en nogenlunde lige fordeling af eleverne i forhold til køn og klassetrin. Herudover har vi gennemført undersøgelsen i enkelte fjerdeklasser og specialklasser for at vurdere, hvor gode eleverne i disse klasser er til at besvare spørgeskemaet. Der er tale om en lille testpopulation, og resultaterne fra fjerde klasserne og specialklasserne er ikke dækkende for hele kommunen. Resultaterne fra disse testpopulationer indgår ikke i denne rapport. Tabel 3.1. Studiepopulationen efter køn og klassetrin. Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger Antal deltagere (%) (9,6) (8,7) (10,2) (10,7) (11,2) (11,7) (11,0) (10,0) (8,0) (9,0) (100,0) Vi spurgte eleverne, i hvilket land de selv og deres forældre er født og hvor længe indvandrerne har været i landet. Slagelse Kommune har elever fra over 30 forskellige lande. Et meget enkelt tal for omfanget af ikkedanske elever er procent af eleverne, som er født i udlandet. Det drejer sig om 4,4 procent i Slagelse Kommune sammenlignet med 4,8 procent i landsundersøgelsen. 3.2 Socioøkonomiske forhold Sundhed og sundhedsadfærd er ikke kun et udtryk for personlige valg men er også formet af omgivelserne. De socioøkonomiske forhold i elevernes familier viser klar sammenhæng med sundhed, et tema vi belyser i rapportens kapitel 11. Der findes flere forskellige mål for børn og unges socioøkonomiske status, hvor anvendelsen af information om forældrenes arbejdssituation, uddannelse og økonomiske forhold er centrale. I denne undersøgelse anvender vi to enkle mål for elevernes socioøkonomiske baggrund, dels om forældrene har arbejde og dels om familiens materielle levekår, målt ved Family Affluence Scale (FAS). Eleverne bliver inddelt i tre grupper efter deres families materielle levekår. Figur 3.1 og 3.2 nedenfor viser forældrenes arbejdsstatus for både eleverne i Slagelse Kommune og eleverne i landsundersøgelsen. 11

12 Figur 3.1 Har din far et arbejde? % 90 84, , Ja Nej Ved ikke Har ikke/ser ikke min far ,8 8,2 2,5 4,6 1,7 3,4 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Figur 3.1 viser, at 77,1 procent af eleverne i Slagelse Kommune angiver, at deres far har et arbejde sammenlignet med 84,8 procent af eleverne i landsundersøgelsen. Omkring hver tiende elev angiver, at deres far ikke har et arbejde, mens et fåtal af eleverne enten ikke ved, om deres far har et arbejde, eller ikke har/ikke ser deres far. Figur 3.2 Har din mor et arbejde? % ,4 81,1 60 Ja 50 Nej ,7 15,4 Ved ikke Har ikke/ser ikke min mor 10 0 Slagelse Kommune 2,6 1,0 1,1 0,5 Landsundersøgelsen 12

13 Figur 3.2 viser, at 71,4 procent af eleverne i Slagelse Kommune rapporterer, at deres mor har et arbejde. Denne andel er relativt mindre end i landsundersøgelsen (81,1 %). Knap hver femte elev i Slagelse Kommune angiver, at deres mor ikke har et arbejdet sammenlignet med 15,4 procent af eleverne i landsundersøgelsen. Et fåtal af eleverne i både Slagelse Kommune og i landsundersøgelsen angiver, at de ikke ved, om deres mor har et arbejde, eller at de ikke har/ikke ser deres mor. Spørgeskemaet indeholder også spørgsmål vedrørende økonomiske ressourcer i hjemmet, hvorudfra vi konstruerer et indeks for familiens materielle levekår (FAS = Family Affluence Scale). Spørgsmålene lyder som følgende: Har dine forældre en bil?, Har du dit eget værelse helt for dig selv?, hvor mange computere har din familie? og Hvor mange gange har du været på ferie med din familie de seneste 12 måneder? Efterfølgende har vi inddelt familierne i tre socioøkonomiske grupper: Høj betyder, at familierne har næsten alt det, vi spørger om (biler, eget værelse, computere, ferierejser), Middel at de har det meste og Lav at de kun har op til to af disse goder. Figur 3.3 viser elevernes socioøkonomiske position, vist ved inddeling af høj, middel og lav placering på FAS. Figur 3.3 Fordelingen af elever efter familiens placering på Family Affluence Scale 70 % 60 57, , ,9 34,8 Høj Middel Lav ,9 5,0 0 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Figur 3.3 viser, at omkring halvdelen af eleverne i Slagelse Kommune ligger i den høje ende af FAS, mens 36,9 procent placerede sig i mellemkategorien og et fåtal (5,9 %) tilhører, den laveste ende af FAS. Andelen af elever med høj FAS er mindre i Slagelse Kommune end i landsundersøgelsen. Lidt flere af eleverne på femte end på sjette til niende klassetrin i Slagelse Kommune ligger i den lave ende af FAS. 13

14 3.3 Familie og sociale relationer I undersøgelsen spurgte vi eleverne til, hvilken type familie de bor i, ved at spørge til, om de har et eller to hjem og hvem de bor sammen med. Vi har valgt at inddele familieformerne i fire kategorier: Den traditionelle familie, hvor eleverne bor sammen med begge forældre; den enlige forælder/enlige forældre, hvor eleverne kommer fra enten et eller to hjem med kun en voksen; den rekonstruerede familie, hvor eleverne har to hjem og hvor mor og/eller far bor sammen med en ny partner; og en kategori med alle andre familieformer (plejefamilier, børnehjem, bor hos bedsteforældre osv.). Figur 3.4 viser elevernes fordeling efter familieform. Figur 3.4 Procentvise fordeling af eleverne efter familieform % 61,3 64, ,0 18,2 11,7 9,8 8,1 7,6 Traditionel familie Enlig forælder Rekonstrueret familie Anden type familie 0 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen Figur 3.4 viser, at 61,3 procent af eleverne i Slagelse Kommune lever i en traditionel familie, det vil sige sammen med både deres mor og far. Omkring hver femte elev bor sammen med en enlig forælder eller med to enlige forældre på skift. Omkring hver tiende bor i to hjem, hvor deres mor og/eller far bor sammen med en ny partner. Der er ingen væsentlig forskel i, hvilke familietyper eleverne kommer fra, når vi sammenligner Slagelse Kommune med landsundersøgelsen. Ud over gode socioøkonomiske forhold har også gode sociale relationer betydning for sundhed og sundhedsadfærd. Som hovedregel har mennesker med mange og fortrolige kontakter et bedre helbred og en mere fornuftig sundhedsadfærd. Vi spurgte derfor eleverne om deres sociale relationer med familie og venner. Eleverne svarer blandt andet på spørgsmål om, hvor nemt de har ved at tale med deres far, mor, bedste ven/veninde, venner af samme køn og venner af modsatte køn om noget, der plager dem. Disse spørgsmål siger noget om de sociale relationers kvalitet. Figur 3.5 viser andelen af elever, der har nemt ved at tale med hhv. deres far, mor, bedste ven/veninde, venner af eget køn og venner af modsatte køn om noget, der virkelig plager dem. 14

15 Figur 3.5 Andel af drenge og piger, der har nemt ved at tale om noget der plager dem med hhv. far, mor, bedste ven/veninde, venner af eget køn samt venner af modsatte køn % 66,2 70,6 70,3 67,8 76,0 66,0 74,0 Drenge Piger ,3 56,2 49, Far Mor Bedste ven/veninde Venner af eget køn Venner af modsatte køn Figur 3.5 viser, at 66,2 procent af drengene og 55,3 procent af pigerne i Slagelse Kommune angiver, at de har nemt ved at tale med deres far om noget, der plager dem. Knap tre fjerdedele af både drenge og piger har nemt ved at tale med deres mor. Omtrent tre fjerdedele af pigerne har nemt ved at tale med deres bedste ven/veninde eller med venner af eget køn om noget, der plager dem, mens det gælder for relativt færre drenge svarende til hhv. 67,8 og 66,0 procent. Godt halvdelen af drengene har nemt ved at tale med venner af modsatte køn om noget, der plager dem, mens det gælder for knap halvdelen af pigerne. Resultaterne viser desuden, at andelen af elever, der har nemt ved at tale med venner af modsatte køn om det, der plager dem, er større for de ældste sammenlignet med yngste klassetrin. Der er generelt relativt færre elever i Slagelse Kommune end i landsundersøgelsen, der har nemt ved at tale med deres mor (70,5 % versus 77,9 %) og deres bedste ven eller veninde (71,9 % versus 76,9 %) om noget, der virkelig plager dem. Eleverne bliver endvidere stillet overfor otte udsagn, som omhandler oplevet social støtte fra omgivelser af typen: Jeg kommer godt ud af det med mine forældre, Jeg føler mig som en vigtig del af familien og Mine venner snakker med mig om ting, jeg interesserer mig for. Tabel 3.2 viser, hvor mange procent af eleverne, som oplever disse former for social støtte. Ud fra disse spørgsmål konstruerer vi et samlet mål for oplevet social støtte fra omgivelserne. Vi definerer høj grad af social støtte som at have svaret "helt enig" eller "enig" til alle otte udsagn om social støtte. 15

16 Tabel 3.2 Oplevet social støtte efter køn Drenge Piger Antal deltagere Antal (%) der har svaret enige eller helt enige til følgende udsagn Mine forældre snakker med mig om de ting, jeg interesserer mig for 1012 (73,2) 1049 (75,7) Andre voksne end mine forældre snakker med mig om ting, jeg interesserer mig for 750 (54,2) 751 (54,2) Mine venner snakker med mig om de ting, jeg interesserer mig for 947 (68,5) 995 (71,8) Mine forældre er interesserede i, hvad der sker med mig i skolen 1045 (75,6) 1096 (79,1) Jeg kommer godt ud af det med mine forældre 1103 (79,8) 1088 (78,5) Mine forældre hjælper og støtter mig, når jeg har brug for det 1123 (81,2) 1121 (80,9) Mine forældre viser, at de holder af mig 1122 (81,1) 1128 (81,4) Jeg føler mig som en vigtig del af min familie 1061 (76,7) 1030 (74,3) Oplever høj grad af social støtte 569 (41,1) 541 (39,0) Tabel 3.2 viser, at langt størsteparten af både pigerne og drengene i Slagelse Kommune svarer enig eller helt enig til hovedparten af de otte udsagn, med undtagelse af udsagnet andre voksne end mine forældre snakker med mig om ting, jeg interesserer mig for, hvor det gælder godt halvdelen. Nederste linje i tabel 3.2 viser, hvor mange som oplever høj grad af social støtte. Det gør 41,1 procent af drengene og 39,0 procent af pigerne. Der er en tendens til, at flere af de yngste elever end de ældste erklærer sig enige eller helt enige i de fire sidste udsagn i tabellen, samt udsagnet Mine venner snakker med mig om de ting, jeg interesserer mig for. Vi spurgte ikke blot til kvaliteten af de sociale relationer men også kvantiteten. Tabel 3.3 viser, andelen af elever i Slagelse Kommune, der har hhv. mindst to nære drengevenner, mindst to nære pigevenner samt andelen, der ingen nære venner har. Tabel 3.3 Nære venner efter køn og klassetrin Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger Antal deltagere Antal (%) der har mindst to nære drengevenner (83,4) (70,1) (87,3) (67,7) (84,8) (65,6) (86,5) (71,7) (82,0) (65,9) (76,5) Antal (%) der har mindst to nære pigevenner (61,9) (84,6) (67,8) (87,2) (68,3) (85,8) (73,0) (90,6) (67,1) (86,3) (77,4) Tabel 3.3 viser, at flere drenge end piger har to eller flere nære drengevenner, mens der omvendt er flere piger end drenge, der har mindst to nære pigevenner. Langt størsteparten af eleverne i Slagelse Kommune har to eller flere nære venner, mens et fåtal (1,2 %) angiver, at de ingen nær ven har. 16

17 Eleverne besvarer også spørgsmål om, hvor mange eftermiddage om ugen, de er sammen med venner efter skole og hvor mange aftener om ugen, de er sammen med vennerne. Tabel 3.4 nedenfor viser andelen af elever i Slagelse Kommune, der er hhv. sammen med venner mindst tre gange om ugen efter skole eller som er sammen med venner mindst tre aftener om ugen efter køn og klassetrin. Tabel 3.4 Samvær med venner i fritiden efter køn og klassetrin Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger Antal deltagere Antal (%) der er sammen med venner (51,7) (50,6) (54,1) (51,2) (49,8) (45,4) (48,0) (44,2) (44,1) (43,8) (48,4) mindst 3 eftermiddage efter skole Antal (%) der er sammen med venner (17,4) (18,3) (24,7) (18,9) (26,5) (20,1) (30,9) (26,4) (29,3) (30,1) (24,2) mindst 3 aftener om ugen Tabel 3.4 viser, at knap halvdelen af eleverne i Slagelse Kommune er sammen med venner efter skole mindst tre dage om ugen og at knap en fjerdedel er sammen med venner om aftenen mindst tre aftener om ugen. Andelen af elever, der er sammen med venner mindst tre eftermiddage om ugen efter skole, er størst på de yngste sammenlignet med de ældste klassetrin. Samtidig er flere drenge end piger sammen med vennerne efter skole tre eftermiddage om ugen eller mere. Andelen af elever, der er sammen med vennerne mindst tre aftener om ugen, er større blandt eleverne på de ældste end de yngste klassetrin. Der er en tendens til, at flere drenge end piger har hyppigt samvær med vennerne om aftenen på sjette til ottende klassetrin, mens der er relativt flere piger sammenlignet med drenge på niende klassetrin, som er sammen med venner mindst tre aftener om ugen. Andelen af elever, der er sammen med deres venner mindst tre eftermiddage efter skolen om ugen, og andelen af elever, der er sammen med deres venner mindst tre aftener om ugen, er tilnærmelsesvis den samme blandt eleverne i Slagelse Kommune som blandt eleverne i landsundersøgelsen (hhv. 48,4 % versus 49,7 % og 24,2 % versus 23,6 %). Anvendelse af online kommunikation er steget eksplosivt de seneste år især blandt den unge del af befolkningen. Vi spurgte derfor eleverne, hvor ofte de kommunikerer online. Figur 3.6 nedenfor viser, hvor ofte eleverne i hhv. Slagelse Kommune og i landsundersøgelsen taler med deres venner i telefonen, sender dem sms-beskeder eller har kontakt med dem over nettet. Tabel 3.5 viser kommunikationsfrekvensen blandt eleverne i Slagelse Kommune efter køn og klassetrin. 17

18 Figur 3.6 Eleverne fordelt efter hvor hyppigt de har online kommunikation med deres venner* 60 % 55, ,6 40 Sjældent/Aldrig 1-2 dage/uge dage/uge 5-6 dage/uge ,7 14,3 10,6 10,1 5,5 6,4 12,7 12,7 Hver dag 0 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen * Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i figuren Figur 3.6 viser, at knap halvdelen af eleverne i Slagelse Kommune kommunikerer med deres venner dagligt via telefon, sms-beskeder eller over nettet sammenlignet med en andel på 55,1 procent af eleverne i landsundersøgelsen. Omkring én ud af tyve elever i Slagelse Kommune kommunikerer aldrig eller sjældent med venner via telefon, sms-beskeder eller over nettet, hvilket omtrent svarer til resultatet fra landsundersøgelsen (6,4 %). Tabel 3.5 Kommunikation med venner efter køn og klassetrin Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger Antal deltagere Antal (%) der sjældent eller aldrig (14,0) (4,1) (9,5) (2,7) (7,1) (5,0) (3,0) (2,9) (5,0) (2,0) (5,5) kommunikerer med deres venner Antal (%) der kommunikerer med (26,4) (36,9) (40,6) (50,2) (42,4) (53,6) (49,0) (59,4) (47,7) (57,8) (46,6) deres venner hver dag 18

19 Tabel 3.5 viser, at andelen af elever, der sjældent eller aldrig kommunikerer med deres venner via telefon, sms-beskeder, eller over nettet, er større blandt drengene end pigerne. Endvidere er der en tendens til, at færre drenge på de ældste klassetrin sammenlignet med de yngste klassetrin sjældent eller aldrig kommunikerer med vennerne over elektroniske medier. Andelen af elever, der kommunikerer med venner via telefon, sms-beskeder eller over nettet hver dag, er større blandt pigerne end drengene og andelen er ligeledes større blandt eleverne på de ældste sammenlignet med på de yngste klassetrin. 3.4 Skoleforskelle Skoler er forskellige og befolkningsgrundlaget i de forskellige skoledistrikter er forskelligt. Det ved vi alle sammen. Men det er vigtigt at få sat nogle tal på dette forhold, så man får en mere præcis fornemmelse for forskellenes størrelse og karakter. De skoler, der lukkede i forbindelse med skolestrukturen i 2012 er medtaget i undersøgelsen, for ikke at udelukke en stor gruppe af elever. De lokale skolerapporter vil blive sendt til de skoler, som primært modtager eleverne. Forskellene i befolkningsgrundlag er endog meget store inden for grænserne af Slagelse Kommune. Et eksempel er andelen af elever, der ikke er født i Danmark. Tallet varierer fra 9,1 %, på den skole hvor den er størst, til 2,1 % hvor den er mindst. Et andet eksempel er forskellene i materielle levekår: På én skole placeres 59,2 procent af eleverne i den høje kategori af Family Affluence Scale, mens det gælder for 31,3 procent af eleverne den skole, hvor det er mindst. Andelen af elever, der angiver, at deres far har et arbejde, varierer mellem 96,7 % og 59,4 % og andelen, hvor mor har arbejde, varierer mellem 93,4 % og 42,2 %. Et tredje eksempel er de store forskelle i familieformer: På én skole kommer 82,4 % af eleverne fra en traditionel familieform, hvor de bor sammen med både mor og far, mens det blot gælder for 48,1 % på en anden skole. Andelen af elever, som bor sammen med en enlig forælder eller på skift hos to enlige forældre varierer mellem 27,3 % hvor den er størst til 8,8 % hvor den er mindst. Spørgsmålet er så, om også elevernes sociale relationer varierer lige så meget som de demografiske faktorer. Det gør de. Et godt eksempel er andelen af elever, som har nemt ved at tale med deres far om noget, der plager dem. Andelen varierer mellem 67,4 % og 48,4 %. Andelen af elever, der har nemt ved at tale med deres mor om noget, der plager dem, viser samme store variation, fra 77,5 % på den skole, hvor den er størst, til 55,3 % hvor den er mindst. Godt tre fjerdele af eleverne på én skole (79,1 %) angiver, at de har nemt ved at tale med deres bedste ven eller veninde om noget, der plager dem, mens det gælder for godt halvdelen på den skole med det laveste tal (55,3 %). Vi ser altså, at selv med hensyn til sociale relationer er der typisk 20 procentpoint forskel mellem skoler med heldigt og mindre heldigt stillede elever. Der er tilsvarende store forskelle mht. kontakt med kammerater: Andelen af elever, der er sammen med deres venner mindst tre eftermiddage efter skolen, varierer mellem 62,5 % og 29,1 %. Godt en tredjedel af eleverne på én af skolerne er sammen med deres venner mindst tre aftener om ugen, mens det gælder for 12,1 procent af eleverne på en anden skole. Men der er også områder, hvor skolerne er meget ens, fx. andelen af eleverne der har nemt ved at tale med venner af samme køn eller venner af modsatte køn, andelen af elever der oplever god social støtte fra omgivelserne, og andelen der har hyppig kontakt med venner via telefon, sms-beskeder eller over nettet. 19

20 4. Selvvurderet helbred Selvvurderet helbred er ikke et medicinsk begreb. Det er et begreb, der benyttes i studier af folkesundheden, og det har vist sig at være en meget relevant oplysning, dels fordi det er vigtigt for det enkelte menneske, dels fordi det har betydning for, hvor meget man bruger sundhedsvæsenet, og dels fordi det blandt voksne afspejler prognosen: Voksne med dårligt selvvurderet helbred har betydeligt større risiko for at blive syge og dø for tidligt, dvs. selvvurderet har en prognostisk betydning. 4.1 Elevernes selvvurderede helbred Undersøgelsen rummer forskellige mål for selvvurderet helbred. Vi spurgte eleverne, om de synes deres helbred er virkeligt godt, godt, nogenlunde eller dårligt. Figur 4.1 viser, hvorledes hhv. eleverne i Slagelse Kommune og eleverne i landsundersøgelsen vurderer deres helbred. Figur 4.1 Selvvurderet helbred 60 % 50 48,3 49, ,6 31,7 Virkeligt godt Godt Nogenlunde 20 17,2 15,2 Dårligt 10 0 Slagelse Kommune 1,6 1,7 Landsundersøgelsen Figur 4.1 viser, at størstedelen af eleverne i Slagelse Kommune og i landsundersøgelsen vurderer deres helbred til at være virkeligt godt eller godt. Omkring hver sjette elev angiver, at deres helbred er nogenlunde, mens under to procent vurderer deres helbred som dårligt. I undersøgelsen i Slagelse Kommune spurgte vi også, hvorvidt eleverne har følt sig sunde og raske, og om de har følt sig fulde af energi den sidste uge. Tabel 4.1 nedenfor viser forekomsten af elever, der angiver, at 20

21 de den seneste uge har følt sig sunde og raske eller fulde af energi en hel del eller meget af tiden samt de elever, der rapporterer deres helbred som godt eller virkeligt godt efter køn og klassetrin. Tabel 4.1 Andelen af elever der har følt sig en hel del eller meget sunde og raske, fulde af energi, og som vurderer deres helbred som godt eller virkeligt godt. Efter køn og klassetrin Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger drenge piger Antal deltagere Antal (%) der har følt sig en hel del eller meget (77,4) (59,3) (68,6) (55,6) (68,0) (54,8) (68,1) (51,8) (62,2) (48,6) (61,5) sunde og raske den sidste uge Antal (%) der det meste af tiden eller hele tiden (72,1) (61,4) (70,7) (57,2) (63,8) (52,0) (55,6) (51,4) (51,8) (39,0) (57,7) har følt sig fulde af energi den sidste uge Antal (%) der vurderer deres helbred som godt (90,2) (76,8) (86,6) (80,1) (85,4) (74,9) (83,9) (75,4) (84,2) (71,9) (81,0) eller virkeligt godt Tabel 4.1 viser, at størsteparten af eleverne i Slagelse Kommune har følt sig en hel del eller meget sunde og raske den sidste uge. Der er flere drenge end piger, der har følt sig en hel del eller meget sunde og raske, og andelen viser sig at falde med jo ældre eleverne bliver. Gennemsnitligt har godt halvdelen af eleverne følt sig en hel del eller meget fulde af energi den sidste uge. Forekomsten af elever med et højt energiniveau er højere blandt drenge end piger og højere i de yngste end de ældste klasser. Når vi ser på andelen af elever, der vurderer deres helbred som godt eller virkeligt godt, kan størstedelen af eleverne i Slagelse Kommune placere sig selv i disse to kategorier. Flere elever i de yngste end de ældste klasser og flere drenge end piger angiver, at deres helbred er godt eller virkeligt godt. 4.2 Skoleforskelle I afsnit 3.4 gav vi nogle eksempler på de store skoleforskelle mht. elevernes sociale forhold. Forskellene er lige så store når det gælder helbred. Et godt eksempel er, at andelen af elever med godt eller virkelig godt helbred varierer mellem 86,0 % af eleverne hvor den er højest til 70,6 % hvor den er lavest. Med hensyn til at have følt sig sunde og raske den sidste uge varierer tallet mellem 49,5 % og 30,9 %. På én skole angiver 48,3 % af eleverne, at de den sidste uge har følt sig en hel del eller meget fulde af energi, på en anden skole er det kun 32,1 procent. Disse tal antyder, at opgaven med sundhedsundervisning og sundhedsfremme kan vise sig at være meget forskellig fra den ene skole til den andet. 21

22 5. Overvægt og kropsopfattelse 5.1 Overvægt og fedme Undersøgelsen indeholder spørgsmål om elevernes vægt og højde. Ud fra disse selvvurderede mål for vægt og højde konstruerer vi elevernes Body Mass Index (BMI) og beregner andelen af overvægtige. Blandt voksne definerer man overvægt som BMI-værdier over 25 og fedme som BMI-værdier over 30. Disse grænser gælder ikke for børn og unge, og vi har derfor beregnet forekomsten af overvægt og fedme efter de internationale kriterier (Cole kriterierne) for anvendelsen af BMI til måling af overvægt og fedme blandt børn og unge. Elevernes svar på spørgsmålene om højde og vægt er ikke nødvendigvis helt retvisende. En del elever kender ikke deres vægt og højde, og der er en tendens til, at piger underrapporterer deres vægt og drenge overrapporterer deres højde. Erfaringsmæssigt betyder det en gennemsnitlig undervurdering af BMI med ca. et halvt BMI-point. Det betyder igen, at en undersøgelse, der baseres på selvrapporteret højde og vægt, giver en undervurdering af forekomsten af overvægt. I alt 2347 elever i Slagelse Kommune har angivet deres højde og vægt, hvilket betyder, at der er flere manglende besvarelser for vægt og højde end ved de resterende spørgsmål i undersøgelsen. Figur 5.1 viser andelen af overvægtige og svært overvægtige i hhv. Slagelse Kommune og i landsundersøgelsen. Figur 5.1 Andelen af overvægtige og svært overvægtige elever % 12 10, ,0 6 Overvægtige Svært overvægtige 4 2 1,6 1,5 0 Slagelse Kommune Landsundersøgelsen 22

23 Figur 5.1 viser, at godt hver tiende elev i Slagelse Kommune vurderes at være overvægtig sammenlignet med 8,0 procent af eleverne i landsundersøgelsen. Et lille mindretal af eleverne i Slagelse Kommune (1,6 %) og i landsundersøgelsen (1,5 %) vurderes at være svært overvægtige. Tabel 5.1 viser andelen af overvægtige elever i Slagelse Kommune efter køn og klassetrin. Tabel 5.1 Andelen af elever der er overvægtige eller svært overvægtige efter køn og klassetrin Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Køn drenge piger drenge piger drenge piger drenge Piger drenge piger Antal deltagere Antal (%) der er overvægtige 28 (10,6) 23 (9,5) 26 (9,2) 24 (8,1) 31 (10,0) 37 (11,5) 43 (14,1) 13 (4,7) 45 (20,3) 32 (12,9) 302 (10,9) Tabel 5.1 viser, at flere drenge end piger i ottende og niende klasse vurderes at være overvægtige. Flere af de ældste end de yngste drenge er overvægtige. På femte klassetrin er 10,6 procent af drengene og 9,5 procent af pigerne overvægtige, mens det gælder 20,3 procent af drengene og 12,9 procent af pigerne på niende klassetrin. En relativt lille andel af pigerne i ottende klasse (4,7 %) sammenlignet med pigerne på de øvrige klassetrin er overvægtige. Vi har valgt ikke at vise andelen af svært overvægtige efter køn og klassetrin, da det gælder forholdsvis få elever, 44 elever i alt, der er fordelt nogenlunde ligeligt efter køn og klassetrin. 5.2 Kropsopfattelse I undersøgelsen spurgte vi eleverne, hvorvidt de er på slankekur eller gør noget andet for at tabe sig for tiden. Omkring halvdelen af eleverne i Slagelse Kommune angiver, at de er tilfredse med deres vægt, mens 12,2 procent mener, de bør tabe sig. Omkring hver tiende elev mener, at de skal tage på i vægt og 26,0 procent rapporterer, at de prøver at tabe sig. Resultaterne fra undersøgelsen i Slagelse Kommune er i god overensstemmelse med landsundersøgelsen, hvor 52,3 procent angiver at være tilfreds med deres vægt og 24,8 procent angiver, at de prøver at tabe sig. Figur 5.2 viser svarene fra eleverne i Slagelse Kommune på spørgsmålet om slankekur opdelt efter køn. 23

24 Figur 5.2 Er du på slankekur, eller gør du noget andet for at tabe dig for tiden? % 59, , ,8 Drenge Piger ,4 10,0 11,2 6,8 17,3 0 Nej, vægt er fin Nej, men bør tabe mig Nej, jeg skal tage på Ja, prøver at tabe mig Figur 5.2 viser en markant kønsforskel i tilfredshed med egen vægt. Flere drenge end piger angiver, at deres vægt er fin eller at de skal tage på. Omvendt er der flere piger end drenge, der mener, de bør tabe sig eller som prøver at tabe sig. En tredjedel af pigerne rapporterer, at de prøver at tabe sig, mens det gælder for hver sjette dreng. Tabel 5.2 viser, hvorledes svarene på spørgsmålet om slankekur fordeler sig efter klassetrin. Tabel 5.2 Elevernes angivelse af om de er på slankekur efter klassetrin* Klassetrin 5. klassetrin 6. klassetrin 7. klassetrin 8. klassetrin 9. klassetrin Total Antal deltagere Antal (%) der angiver at deres vægt er fin (58,7) (54,3) (50,3) (48,4) (45,9) (51,5) Antal (%) der angiver at de bør tabe sig (6,9) (11,7) (14,7) (12,8) (14,4) (12,2) Antal (%) der angiver at de skal tage på (6,7) (7,9) (8,7) (10,9) (10,8) (9,0) Antal (%) der angiver at de prøver at tabe sig (27,1) (24,1) (25,3) (27,2) (26,8) * Procentfordelingerne summer ikke op til 100 procent, da vi ikke viser andelen af manglende besvarelser i tabellen 721 (26,0) 24

25 Tabel 5.2 viser, at færre elever i de ældste end de yngste klasser mener, at deres vægt er fin, mens flere elever i de ældste end de yngste klasser angiver, at de bør tabe sig. Omkring en fjerdedel af eleverne på alle klassetrin angiver, at de prøver at tabe sig for tiden og omkring hver tiende elev rapporterer, at han/hun skal tage på i vægt. Tabel 5.3 viser relationen mellem vægtstatus og kropsopfattelse. Blandt de normalvægtige drenge mener 69,4 %, at deres vægt er passende mens kun små grupper mener de bør tabe sig eller tage på. Blandt de overvægtige drenge mener kun 24,0 %, at deres vægt er fin mens 48,5 % prøver at tabe sig. Blandt de normalvægtige piger mener mindre end halvdelen (48,7 %) at deres vægt er fin mens 29,7 % prøver at tabe sig. Blandt de overvægtige piger svarer kun 10,0 %, at deres vægt er fin mens ikke mindre end 69,8 %, at de prøver at tabe sig. Samlet kan man sige, at flere drenge end piger - uanset om de er normalvægtige eller overvægtige - er tilfredse med deres vægt. Og at flere piger end drenge prøver at tabe sig - uanset om de er normalvægtige eller overvægtige. Tabel 5.3 Elevernes angivelse af om de er på slankekur efter klassetrin, særskilt for normalvægtige og overvægtige (tabellen omfatter de 2329 elever med fuldstændige data) Gruppe af elever Normalvægtige Overvægtige Normalvægtige Overvægtige Total drenge drenge piger piger Antal deltagere Antal (%) der angiver at deres vægt er fin (69,4) (24,0) (48,7) (10,0) (53,6) Antal (%) der angiver at de bør tabe sig (6,6) (24,0) (13,4) (19,4) (11,6) Antal (%) der angiver at de skal tage på (12,6) (3,5) (8,2) (0,8) (9,3) Antal (%) der angiver at de prøver at tabe sig (11,4) (48,5) (29,7) (69,8) (25,5) 5.3 Skoleforskelle I den generelle befolkning varierer overvægt væsentligt på tværs af geografisk område såvel som socioøkonomiske grupper. Andelen af overvægtige børn og unge i Slagelse Kommune varierer betydeligt fra skole til skole, fra 22,8 % hvor den er højest til 6,4 % hvor den er lavest. Ligesom i de forudgående afsnit om skoleforskelle ser vi igen forskelle på omkring 20 procentpoint. Der er ingen væsentlig variation mellem skolerne mht. elever på slankekur. 25

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine Syddansk Universitet Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kirsebærhavens skole Kjærulff, Thora; Pagh Pedersen, Trine Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også

Læs mere

Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 2014. Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse

Skælskør Skole. Skolebørnsundersøgelsen Slagelse 2014. Statens Institut for Folkesundhed. Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse Gitte Mie Christensen Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Skælskør Skole Skolebørnsundersøgelsen Slagelse Sundhed og trivsel blandt elever i femte til niende klasse Skælskør Skole, Skolebørnsundersøgelsen

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen

Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 2014. Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Sundhed og trivsel blandt 11-16-årige i Slagelse Kommune 214 Bjørn E. Holstein Mette Rasmussen Copyright 214 Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Fra Slagelse Kommune har Birgitte Rubæk

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Udvalget for Familie og Børn Beslutningsreferat

Udvalget for Familie og Børn Beslutningsreferat Udvalget for Familie og Børn Beslutningsreferat af møde den 20. september 2012 kl. 18.00 i Udvalgsværelset Medlemmer Trine S. Torp (F) formand Kirsten A. Lauritsen (A) næstformand Bertil Nyenstad (A) Verner

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Vibeskolen Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine

Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Vibeskolen Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine Syddansk Universitet Sundhed og trivsel blandt 5., 6., 7. og 9. klasses elever på Kjærulff, Thora Majlund; Pagh Pedersen, Trine Publication date: 2012 Document Version Indsendt manuskript Link to publication

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Ellemarkskolen. Skolebørnsundersøgelsen 2014. Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Ellemarkskolen. Skolebørnsundersøgelsen 2014. Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse Skolebørnsundersøgelsen 2014 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse Sommeren 2014 Gitte Mie Christensen og Bjørn Holstein Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2.

Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen 15 år - og hvad så?, København, 2. Børn og unges sundhed: de vigtigste udfordringer Præsentation ved SFI-konferencen "15 år - og hvad så?", København, 2. oktober 2012 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2014

Skolebørnsundersøgelsen 2014 Skolebørnsundersøgelsen 2014 Sundhed og trivsel blandt elever i femte klasse Sundhed og trivsel blandt elever i femte og syvende klasse Sommeren 2014 Julie Kamstrup Dam og Bjørn Holstein Forskningsprogrammet

Læs mere

Copyright Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet 2012

Copyright Halsnæs Kommune og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet 2012 Skolebørnsundersøgelsen 2012 - sundhed og trivsel blandt 11-15-årige i Halsnæs Forfattere: Thora Majlund Kjærulff, Trine Pagh Pedersen og Bjørn E. Holstein i samarbejde med: Katrine Rich Madsen, Charlotte

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd

Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sociale faktorers betydning for børn og unges helbred og sundhedsadfærd Sundhedsprofilkonferencen i Region Nordjylland 17. marts 2014 Bjørn Holstein Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

Undersøgelsen er blevet døbt ETOS Svendborg, og dette navn vil blive brugt i resten af rapporten. ETOS betyder:

Undersøgelsen er blevet døbt ETOS Svendborg, og dette navn vil blive brugt i resten af rapporten. ETOS betyder: Forord Ifølge Sundhedsloven skal kommunen bidrage til at sikre, at børn og unge får en sund opvækst samt skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. De kommunale tilbud skal tilrettelægges,

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009

Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009 1 Fredericia Kommune Børneprofil 4.- 6. klasse December 2009 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel... 11 Relationen til forældrene... 13 Relationen

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 14 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 14 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 10-10-2013 Kl. 16:00 Gæstekantinen, Svinget 14

Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 10-10-2013 Kl. 16:00 Gæstekantinen, Svinget 14 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den 10-10-2013 Kl. 16:00 Gæstekantinen, Svinget 14 Deltagere: Masoum Moradi, Ulrik Sand Larsen, Bo Hansen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Bemærkninger:

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) 2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune 19-08-2009 2 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofil

Børn- og Ungesundhedsprofil Børn- og Ungesundhedsprofil 2017 En undersøgelse af børn og unges sundhed, trivsel og risikoadfærd i Svendborg Kommune Børn- og ungesundhedsprofil 2017 Svendborg Kommune Sundhedssekretariatet Svinget 14

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22.

At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22. At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22. april 2015 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

Hvorfor er skolen som arena så vigtig Hvorfor er skolen som arena så vigtig Pernille Due, Professor, dr.med. Center for Interventionsforskning & Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2010

Skolebørnsundersøgelsen 2010 Skolebørnsundersøgelsen 1 Redigeret af Mette Rasmussen og Pernille Due Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet København 11 Skolebørnsundersøgelsen

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen 2002

Skolebørnsundersøgelsen 2002 Pernille Due og Bjørn E. Holstein, red. Skolebørnsundersøgelsen 2 2. reviderede udgave www.hbsc.dk Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab 3 Skolebørnsundersøgelsen 2 2. reviderede udgave,

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen

Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen. Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson & Mathilde Vinther-Larsen Unges Hverdag Ungeshverdag.dk undersøgelsen Liv Nanna Hansson og Mathilde Vinther-Larsen Copyright Statens Institut

Læs mere