Overfølsomhedssygdomme i almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overfølsomhedssygdomme i almen praksis"

Transkript

1 Overfølsomhedssygdomme i almen praksis 2005/2006 Dorte Gilså Hansen, Niels Kristian Rasmussen, Flemming Bro og Anders Munck Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed

2 Titel: Overfølsomhedssygdomme i almen praksis, 2005 Forfattere: Udgivet af: Dorte Gilså Hansen, Niels Kristian Rasmussen, Flemming Bro og Anders Munck Audit Projekt Odense, Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Syddansk Universitet Udgivelsesdato: 2007 Oplag Trykkested: 50 stk. Audit Projekt Odense 2

3 Forord Mere end hver fjerde voksne dansker oplever hvert år en overfølsomhedsreaktion, og op mod hver femte voksne dansker har enten astma eller høfeber. Forekomsten af overfølsomhedssygdomme har været stigende, men sundhedsvæsenets tilbud til patienterne er ikke særligt velbeskrevet, og det formodes, at mange patienter får suboptimale tilbud, både hvad angår udredning, forebyggelse og behandling. Regeringen har i sit sundhedsprogram Sund hele livet fremhævet otte folkesygdomme, som har stor betydning for folkesundheden, og som derfor kræver en særlig indsats. Overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske sygdomme) er en af disse. Sundhedsloven rummer samstemmende hermed muligheder for en generel styrkelse af forebyggelse og sundhedsfremme. Som en del af grundlaget for en mere systematisk og målrettet indsats på overfølsomhedsområdet har Sundhedsstyrelsen nu ønsket at få en større viden om den aktuelle indsats i almen praksis over for disse sygdomme. Ud fra en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse blandt praktiserende læger samt specifikke resultater fra undersøgelsen Audit om forebyggelse i almen praksis, 2004, beskriver denne rapport almen praksis udrednings- og behandlingstilbud til voksne patienter med astma- og allergisygdomme. Endvidere søges den aktuelle opgavefordeling samt strukturelle og organisatoriske forhold af betydning for forebyggelsesindsatsens form og indhold belyst. Undersøgelsen er støttet af Sundhedsstyrelsen, og undersøgelser og analyser er foretaget af forfatterne. Vi håber, at undersøgelsen kan medvirke til at tydeliggøre potentialet i almen praksis indsats for astma- og allergipatienter og dermed kan anvendes til at understøtte dette - også som en del af grundlaget for udarbejdelse af anbefalinger for området Dorte Gilså Hansen Projektleder, læge, ph.d. Anders Munck Praktiserende læge, leder af APO Audit Projekt Odense Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Syddansk Universitet 3

4 Indhold Forord...3 Resume Hvad vidste vi i forvejen?...5 Undersøgelserne viste...5 Baggrund...7 Formål...10 Design Delstudie 1 - Audit om forebyggelse i almen praksis, Delstudie 2 - en spørgeskemaundersøgelse...12 Delstudie 3 - en interviewundersøgelse...13 Resultater Delstudie 1 - Audit om forebyggelse i almen praksis, Delstudie 2 - en spørgeskemaundersøgelse...19 Delstudie 3 - en interviewundersøgelse...28 Diskussion Resume af resultaterne...34 Kan vi stole på undersøgelsen?...34 Undersøgelsens resultater i relation til andre studier...36 Forekomst i almen praksis...36 Risikofaktorer blandt voksne astma- og allergipatienter...36 Udrednings- og behandlingstilbud i almen praksis...37 Efteruddannelse af læger og personale...39 Eksterne samarbejdspartnere...39 Videre undersøgelser...40 Afsluttende bemærkninger...40 Konklusion Hvad vidste vi i forvejen?...41 Undersøgelserne viste...41 Referencer...43 Links...46 Bilag 1 Registreringsskema delstudie Bilag 2 Registreringsvejledning delstudie Bilag 3 Spørgeskema delstudie Bilag 4 Spørgeskema delstudie Bilag 5 Sundhedsstyrelsens vejledning om akutberedskab ved allergenspecifik immunterapi...55 Bilag 6 Eksempel på lokale tilbud i patientskoleregi

5 Resume Hvad vidste vi i forvejen? Forebyggelige risikofaktorer har stor betydning for forekomsten af overfølsomhedssygdomme blandt børn og voksne hjemme, i fritiden såvel som i arbejdslivet. Almen praksis har en central rolle for udredning og behandling af patienter med overfølsomhedssygdomme. Mange lægepraksis yder en stor indsats af høj kvalitet, men underdiagnostik, undermedicinering, dårlig compliance og risikoadfærd er også beskrevet. Mange forskellige metoder bør tages i anvendelse, hvis man har til mål at styrke udredning og behandling af patienter med overfølsomhedssygdomme. Der kan ikke peges på en enkelt implementeringsstrategi, men projekterne bør have som specifikke delmål at imødegå strukturelle, organisatoriske og personlige barrierer. Undersøgelserne viste Astma og allergi tegner sig for få procent af konsultationerne med voksne patienter i almen lægepraksis. Der er stor forskel på de diagnostiske og behandlingsmæssige tilbud i almen praksis. Både økonomiske, strukturelle og organisatoriske forhold er af betydning for, om den enkelte ydelse tilbydes, og hvem der udfører den. Der er stor forskel mellem amterne, mellem solo- og flerlægepraksis og mellem praksis, der har personale/en sygeplejerske ansat henholdsvis ikke har. Endvidere skønnes lokale aftaler om honorering af hudpriktest ligeledes at have betydning for, om denne test tilbydes i den enkelte praksis. Holdningsmæssige forskelle har endvidere betydning for aktivitetsniveauet: Nogle læger introducerer kun forebyggelsestiltag, når og hvis patienten har specifikke symptomer eller sygdomme, mens andre er mere proaktive og fx snakker rygestop med patienten, uanset henvendelsesårsag og kliniske billede. Patienters og forældres ønsker om allergiudredning følges i varierende grad, afhængig af lægens holdning og en afvejning af risici og mulige konsekvenser. Der synes at være potentiale for en styrkelse af brugen af blandt andet løbetest, rådgivning om allergisanering, instruktion i smøreteknik og medicintagning. Personalet deltager i mange forebyggelses-, udrednings- og behandlingsopgaver i relation til overfølsomhedssygdomme. Næsten hver fjerde læge bruger imidlertid ikke personale til at varetage sådanne opgaver (priktest, peakflow, spirometri, rygestop, demonstration af smøreteknik, inhalationsudstyr etc.) enten fordi de mangler lokaler, ikke har personale ansat, fordi personalet mangler kvalifikationer, eller fordelingen af arbejdsopgaver og ansvar er valgt anderledes. Der er dog generelt ønske om at inddrage personalet til flere opgaver, men der er fortsat 10-20% af praksis, der ikke har lokaler, hvor personalet kan gennemføre selvstændige konsultationer. Problemet er særligt hyppigt i solopraksis. 5

6 En meget stor del af både læger og personale har for nylig deltaget i efteruddannelse inden for astma- og allergisygdomme eller planlægger at gøre det. Blandt andet har 44% af lægerne deltaget i efteruddannelse om allergivaccination. Allergivaccination gennemføres også hos mange læger, men en sikring af akutberedskabet synes nødvendig. Der synes således at være potentiale for en styrkelse af, hvilke tilbud der findes i almen praksis, og i hvilket omfang de udnyttes i den daglige kontakt med patienter med overfølsomhedssygdomme. Den store variation, der ikke uventet findes i praksis tilbud, taler for, at styrkelsen af almen praksis indsats sker i tæt samarbejde med andre speciallæger og sygehusvæsenet. Tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsformer er afgørende for at opnå sammenhængende patientforløb og udredning og behandling på højt niveau. De allergicentre, der findes allerede nu, drives ud fra sådanne shared care modeller. Almen praksis har kontakt med en stor del af befolkningen hvert år, og her ligger et stort potentiale for tidlig opsporing og forebyggelse af overfølsomhedssygdomme. Med kommunalreformens gennemførelse får kommunerne et væsentligt ansvar for sundhedsfremme og forebyggelse. Samarbejdet mellem region (almen praksis og sygehusene) og kommune bliver centralt for ønsket om at skabe mere sammenhæng i forløbet for den enkelte patient. Denne rapport bidrager med talmateriale og anden information til brug for planlægning og strukturering af den samlede sundhedsmæssige indsats på overfølsomhedsområdet. 6

7 Baggrund I regeringens sundhedsprogram Sund hele livet fra september 2002 lægges der op til et strategiarbejde for otte store folkesygdomme, blandt andet overfølsomhedssygdomme 1. Som led i gennemførelsen af regeringens nationale mål og strategier for folkesundhed Sund hele livet igangsatte Sundhedsstyrelsen i 2003 et Folkesygdomsprojekt. Projektet havde som mål at udvikle og styrke den systematiske forebyggelse af de otte folkesygdomme samt at medvirke til, at forebyggelse systematisk integreres i sundhedsvæsenets behandlingsindsats 2. Overfølsomhedssygdomme er et af de udpegede områder, hvor en øget indsats er nødvendig. Overfølsomhedssygdomme er et samlebegreb for en række tilstande, som er karakteriseret ved en særlig tilbøjelighed til at reagere hurtigt og kraftigt i slimhinder, hud eller indre organer på påvirkninger, som ikke medfører symptomer hos raske. På baggrund af reaktionsmekanismen inddeles overfølsomhed i allergisk overfølsomhed og ikkeallergisk overfølsomhed. Området omfatter både lette, moderate såvel som livstruende tilstande (Box 1). Box 1 Sygdomsbilleder ved overfølsomhed Luftvejssygdomme: Hud: Fordøjelse: Systemisk: Astma, høfeber (rhinitis og rhinokonjunktivitis) Urticaria (nældefeber), atopisk eksem og kontakteksem Fødevareoverfølsomhed Anafylaktisk chok (allergisk chok) Hver fjerde voksen oplever overfølsomhedssygdomme i løbet af et år. Hyppigst er høfeber, kontakteksem og astma 3. Ikke alle patienter med overfølsomhedssygdomme henvender sig regelmæssigt til almen praksis, og den enkelte læge oplever en vis sæsonvariation i henvendelserne. Vi mangler imidlertid tal for, hvor hyppigt overfølsomhedssygdomme er årsag til henvendelse i almen praksis. Overfølsomhedssygdomme er som nævnt meget hyppigt forekommende og påvirker mange menneskers hverdag. De samfundsøkonomiske konsekvenser er store i form af fravær fra skole og arbejde, nedsat livskvalitet samt udgifter til medicin og andre sundhedsydelser 3. Målet med forebyggelse af overfølsomhedssygdomme er dels at undgå, at sygdom opstår (primær forebyggelse i ), at opspore sygdom tidligt (sekundær forebyggelse) samt at fastholde eller forbedre livskvalitet og funktionsevne hos dem, der er syge (tertiær forebyggelse ii ). Vi ved, at tidlig diagnostik, livsstilsændring og medicinsk behandling kan have stor betydning for den enkeltes sundheds- og sygdomstilstand 3-5. Almen praksis har jævnligt kontakt med en stor del af befolkningen og har derfor en vigtig rolle i forebyggelsen og udviklingen på dette område. Almen praksis har en central rolle i udredning og behandling af patienter med overfølsomhedsreaktioner. Afhængig af mulighederne i den enkelte praksis og de lokale muligheder og traditioner for henvisning håndterer den enkelte praktiserende læge sine patienter på baggrund af egen viden, erfaring og holdning. Mange patienter udredes og behandles udei Primær forebyggelse benævnes også borgerrettet forebyggelse ii Sekundær og tertiær forebyggelse omtales også som patientrettet forebyggelse 7

8 lukkende i almen praksis, men visse diagnostiske undersøgelser og behandlingsmæssige procedurer udføres ikke i alle lægepraksis. Der er formentlig både historiske, organisatoriske og faglige grunde hertil, ligesom forskelle i amternes honorering af visse ydelser skønnes at have betydning. Flere opgaver kan uddelegeres til personalet, som allerede er inddraget i det forebyggelsesmæssige arbejde på flere områder 6. Med stigende lægemangel og generelt øget pres på almen praksis kan uddelegering af udvalgte opgaver synes oplagt. Almen praksis skal rustes til at kunne imødekomme kravet om tidlig opsporing, diagnostik og forebyggelse hos patienter med overfølsomhedssygdomme, og flere undersøgelser har peget på, at praksispersonalet bør inddrages i det forebyggende arbejde i øget omfang 7;8. Konsultationer og visse tillægsydelser kan uddelegeres til praksispersonalet, og de overenskomstmæssige aftaler skønnes at have betydning for ydelsesmønstret i den enkelte lægepraksis. Vi har imidlertid kun sparsom viden om, hvilke konkrete opgaver i forbindelse med tidlig opsporing, diagnostik og forebyggelse, der aktuelt udføres i almen praksis, og hvilke strukturelle og organisatoriske forhold der har betydning for, i hvilken udstrækning personalet medvirker. Almen praksis fungerer som gate-keeper i forbindelse med henvisning til andre speciallæger og sygehusafdelinger. Udredning og behandling af patienter med overfølsomhedssygdomme foregår således i samarbejde med børnelæger, lungemedicinere, dermatologer, arbejdsmedicinere, øre-næse-halslæger, allergologer m.fl. afhængigt af de lokale tilbud. I nogle amter er der endvidere etableret forskellige målrettede patientskoler, fx astmaskoler. Med nedlæggelse af specialet medicinsk allergologi blev behovet for samarbejde på tværs af specialerne, mellem sektorerne og med andre faggrupper accentueret, og flere nye initiativer ser nu dagens lys: Der oprettes allergicentre (det første var i Odense), hvor forskellige specialer arbejder sammen, og samarbejdet mellem almen praksis, andre speciallæger og sygehusvæsen oprustes bl.a. via et tæt samarbejde mellem Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Selskab for Allergologi 9. Selv på udvalgte områder er tværsektorielle retningslinjer for håndteringen af disse patienter imidlertid på det nærmeste ikkeeksisterende. På baggrund af almen medicinske kvalitetsudviklingsprojekter (Audit om allergi i almen praksis 1993 og 1996) udarbejdedes kliniske vejledninger på området til brug i almen praksis 10, 5. En revideret udgave af denne vejledning udkom i maj (i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Audit Projekt Odense). Lokale muligheder og traditioner har visse steder betydning for, hvilke patienter der henvises, og hvortil de henvises, men vores viden herom er dog ganske sparsom. 8

9 Hvis det skal lykkes at udvikle og styrke almen praksis indsats i forbindelse med forebyggelse og sundhedsfremme i relation til overfølsomhedssygdomme, er det nødvendigt, at planlægning og dimensionering tager udgangspunkt i en kortlægning af de nuværende aktiviteter og organisatoriske rammer samt en lægelig vurdering af potentialet for en øget indsats. Med dette mål for øje blev nærværende undersøgelser gennemført i regi af Audit Projekt Odense. De risikofaktorer, som beskrives i delstudie 1, er ikke udvalgt specifikt for overfølsomhedssygdomme, men er generelle livsstilsfaktorer. Det skyldes, at den undersøgelse, hvorfra resultaterne er udtrukket, havde til formål at beskrive forebyggelsespotentialet i almen praksis generelt og med henblik på alle otte folkesygdomme. I denne rapport anvendes forebyggelsesbegrebet bredt, og undersøgelser og diskussion omhandler både den borger- og patientrettede forebyggelse 12. 9

10 Formål De overordnede formål var 1. at kortlægge almen praksis nuværende aktiviteter i forbindelse med udredning og forebyggelse af astma- og allergisygdomme 2. at eksemplificere og illustrere de organisatoriske rammer, deres muligheder og barrierer for udredning af overfølsomhedssygdomme i almen praksis På baggrund af Audit om forebyggelse i almen praksis, 2004, spørgeskemaundersøgelsen Forebyggelse af astma og allergi i almen praksis, 2005 samt en interviewundersøgelse blandt praktiserende læger søges følgende spørgsmål besvaret: Hvor hyppigt er overfølsomhedssygdomme årsag til voksne patienters henvendelse i almen praksis? Hvilke udrednings- og behandlingstilbud varetages af praktiserende læger og deres personale? I hvilket omfang er der potentiale for forebyggelse blandt disse patienter? o forekomst af udvalgte generelle risikofaktorer o patienternes interesse Hvordan er behovet for rådgivning om forebyggelse i og uden for almen praksis? I hvilket omfang deltager læger og personale i efteruddannelse inden for området? Er der potentiale for større inddragelse af personalet i fremtiden? Hvilke henvisnings- og samarbejdsmuligheder eksisterer, og hvilke udnyttes? Hvordan vurderes kapaciteten af de eksisterende forebyggelsestilbud uden for almen praksis? 10

11 Design Delstudie 1- Audit om forebyggelse i almen praksis, 2004 Denne audit var initieret af Sundhedsministeriet, og den refererede dataindsamling udgør en del af et større kvalitetsudviklingsprojekt med lokal forankring i hvert amt. Dataindsamlingen foregik som i) en aktivitetsregistrering ved hjælp af APO-metoden (Bilag 1-2) og ii) et spørgeskema til hver læge der deltog (Bilag 3). Forebyggelsesbegrebet anvendes bredt, og der skelnes ikke mellem primær, sekundær og tertiær forebyggelse eller mellem borgerrettet og patientrettet forebyggelse 12. Undersøgelsen var designet til at kortlægge alle otte folkesygdomme og deres fælles risikofaktorer og således ikke designet specifikt til at kortlægge allergispecifikke risikofaktorer (husdyr, støvmider etc.) I alt 394 praktiserende læger i 10 amter deltog i november-december 2004 i aktivitetsregistreringen. I løbet af 5 dage registrerede hver deltager 60 konsultationer med voksne patienter uanset henvendelsesårsag. Henvendelsesårsag, generelle risikofaktorer, hvorvidt patienten ønskede forebyggelse og blev rådgivet i forbindelse med aktuelle konsultation, samt om der var et henvisningsbehov, blev registreret i forbindelse med i alt konsultationer. Endvidere udfyldte hver læge et spørgeskema med oplysninger om praksis, praksispersonalets uddannelse og arbejdsopgaver inden for forebyggelse, ønsker om at inddrage praksispersonalet i fremtidens indsats på forebyggelsesområdet samt egen vurdering af kapaciteten af de eksisterende eksterne tilbud på forebyggelsesområdet. Undersøgelsen beskriver blandt andet hyppigheden af astma- og allergisygdomme som henvendelsesårsag blandt voksne i almen praksis, forekomsten af udvalgte risikofaktorer iii blandt disse patienter, kapacitetsproblemer med henblik på ekstern udredning, samt i hvor stor udstrækning praksispersonalet udfører forskellige forebyggelsesopgaver heriblandt lungefunktionsundersøgelse og priktest i forbindelse med udredning for astma og IgEmedieret allergi. Endvidere er lægernes ønsker til yderligere involvering af personalet i fremtiden belyst. Resultaterne i denne rapport omfatter dels data, der er præsenteret tidligere, dels detailanalyser for de konsultationer, der var relateret til astma- og allergisygdomme. Alle 16 amter og amtskommuner i Danmark blev af Audit Projekt Odense primo oktober 2004 inviteret til at deltage i denne audit. Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing, Ribe, Vejle, Fyns, Vestsjællands, Roskilde, Københavns Amter og Københavns Kommune valgte at udbyde projektet til amtets praktiserende læger. I alt 16,2% af 2438 læger, der modtog en skriftlig invitation fra amtets kvalitetsudviklingsudvalg, deltog i undersøgelsen. Endvidere deltog 4 læger fra andre amter og 9 fra Færøerne - i alt deltog 394. De 10 deltagende amter var repræsentative for hele landet med hensyn til andel af sololæger (68% mod 66% i hele landet) og kvindelige læger (28% mod 29% i hele landet) 13. De 381 deltagere fra disse amter var repræsentative for såvel de respektive amter som den samlede gruppe af danske læger med hensyn til andel af sololæger, hvorimod kvindelige læger var overrepræsenteret (42,8%). iii Ikke udvalgt specifikt for overfølsomhedssygdomme 11

12 Figur 1: Figuren viser et udsnit af det registreringsskema, som lægerne anvendte til dataindsamlingen. Lægen udfyldte ét skema per dag med én linje for hver af 12 konsekutive konsultationer. Skemaet findes i fuld størrelse bagerst i rapporten (Bilag 1). Delstudie 2 En spørgeskemaundersøgelse Denne undersøgelse var initieret af Sundhedsstyrelsen. I alt 1391 tilfældigt udvalgte praktiserende læger i Danmark blev i november-december 2005 inviteret til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen Forebyggelse af astma og allergi i almen praksis. Det 4-siders spørgeskema var udarbejdet af Audit Projekt Odense (APO) (Bilag 4). Som supplement til den viden, der var indhentet i forbindelse med delstudie 1, var formålet at beskrive almen praksis nuværende aktiviteter på astma- og allergiområdet. Audit Projekt Odense gennemførte undersøgelsen, som var anbefalet af Multipraksisudvalget (nr. MPU ). Der blev udsendt én skriftlig rykker til 704 læger. Med 895 udfyldte spørgeskemaer opnåede vi en besvarelsesprocent på 64,3%. Undersøgelsen belyser lokaleforhold, kompetence og efteruddannelsesniveau blandt læger og personale, samarbejdspartnere, henvisningsmuligheder samt hvilke undersøgelses- og behandlingstilbud, der tilbydes i praksis, og hvem der udfører dem. De indkomne oplysninger blev blandt andet analyseret med henblik på amtslige forskelle. Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing, Ribe, Sønderjyllands, Vestsjællands og Storstrøms Amter blev betragtet som yderamter præget af lokal lægemangel. I fem amter (Københavns Amt, Københavns Kommune, Vestsjællands, Århus og Nordjyllands Amter) havde lægerne ikke mulighed for særlig honorering af priktest i forbindelse med allergiudredning. 12

13 Delstudie 3 En interviewundersøgelse Det primære formål med denne kvalitative delundersøgelse var at illustrere og eksemplificere de organisatoriske rammer, muligheder og barrierer for udredning og behandling af mulige overfølsomhedssygdomme. I alt 6 semistrukturerede interview med praktiserende læger blev gennemført af Niels Kristian Rasmussen. Ud fra princippet om maksimal variation i forhold til beliggenhed, praksisstørrelse og antal ansatte blev et antal blandt de 394 deltagere fra Audit om forebyggelse i almen praksis skriftligt inviteret til at deltage i et opfølgende interview. Udvælgelsen foregik primært mellem de læger, der havde inkluderet flere patienter med diagnosen astma/allergi. Interviewene blev gennemført i lægens praksis og varede ca. 1 time. Deltagerne blev tilbudt et honorar på 750 kr. Undersøgelsesfeltet var afgrænset af de indsatser og opgaver, der varetages i almen praksis i relation til tidlig opsporing, opfølgning og forebyggende behandling af overfølsomhedssygdomme. For at gøre interviewsituationen konkret med reference til konkrete beslutninger tog interviewet udgangspunkt i 3-7 konkrete patienter, som lægen have inkluderet med diagnosen astma/allergi i forbindelse med Audit om forebyggelse i almen praksis. Lægen havde på forhånd fået tilsendt et registreringsskema, hvor de pågældende patienters oplysninger var markeret. På baggrund af tidligere erfaringer med interview af læger udarbejdede Dorte Gilså Hansen og Flemming Bro, Audit Projekt Odense, og Niels Kristian Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed, en interviewguide (Figur 2), som løbende blev revideret. Alle interview blev foretaget inden for en time. De blev optaget elektronisk og efterfølgende transskriberet. Der er foretaget analyser i tre trin for at nå frem til typiske illustrerende udsagn. Figur 2: Interviewguide anvendt i forbindelse med semistrukturerede interview. De fleste temaer blev belyst for hver patient, medens nogle af temaerne var af mere generel karakter og kunne belyses uden relation til konkrete patienter. Udgangspunkt i konkrete patienter: Er patienten udredt for allergi? (hvornår?, hvordan?, hvad kom der ud af det? Hvis patienten er blevet udredt: Hvilken rolle har udredningen spillet i forløbet?) Hvilken rolle spiller allergiudredning mere generelt i denne patientgruppe? Hvis én af patienterne har astma tages udgangspunkt i den konkrete patient ellers bliver det et generelt spørgsmål: Hvordan kontrolleres denne patient med astma? (alternativt: Hvordan kontrolleres patienter med astma/kol sædvanligvis?) Hvordan foregår receptfornyelser for denne patient med astma? Alternativt: Hvordan foregår receptfornyelse sædvanligvis hos patienter med astma/kol Når de konkrete patienter er gennemgået spørges mere generelt: Hvilke allergiudredningsmetoder bruger du i din egen praksis? Hvem henviser du til, hvis der skal allergiudredes? Er det tilfredsstillende, som det er (barrierer)? I hvilke situationer eller for hvilke tilstande overvejer du, om der skal iværksættes allergiudredning? Hvad synes du, at der kommer ud af allergiudredninger? 13

14 Hvilken rolle spiller patienternes eller for børns vedkommende deres forældres ønske om allergiudredning? Check om alle relevante områder er dækket ind: Allergiudreder du patienter med astma? I hvilke tilfælde og hvordan gør du? Allergiudreder du patienter med børneeksem? I hvilke tilfælde og hvordan gør du? Allergiudreder du patienter med børneastma? I hvilke tilfælde og hvordan gør du? Allergiudreder du patienter med håndeksem? I hvilke tilfælde og hvordan gør du? Allergiudreder du patienter med høfeber? I hvilke tilfælde og hvordan gør du? Allergiudreder du patienter med nældefeber? I hvilke tilfælde og hvordan gør du? Allergiudreder du patienter: -der selv har mistanke om fødevareallergi? I hvilke tilfælde og hvordan gør du? - hvor du mistænker penicillinallergi? I hvilke tilfælde og hvordan gør du? 14

15 Resultater Delstudie 1- Audit om forebyggelse i almen praksis, 2004 I løbet af 5 arbejdsdage i november/december 2004 var i alt 400 konsultationer med voksne patienter relateret til astma/allergi (1,9%, n=21.464). Henvendelser vedrørende astma og allergi varierer i løbet af året. Undersøgelsen blev gennemført i november/december, og astma/allergi må på årsplan forventes at udgøre mere end konsultationer med voksne patienter, hvilket svarer til 1,9% af det samlede antal konsultationer (14,8 millioner konsultationer med voksne i 2004). Hertil kommer konsultationer med børn. Blandt voksne var astma og allergi hyppigst årsag til henvendelsen i de yngre aldersgrupper og særligt blandt yngre mandlige patienter (Tabel 1). Tabel 1: I hvilket omfang er astma og allergi årsag til voksnes konsultationer i almen praksis? Det totale antal konsultationer fordelt på alder og køn, samt angivelse af den andel, der vedrørte astma og allergi i november/december. Kvinder Mænd Alder (år) Total Astma og allergi Astma og allergi Total n % n % Alle ,9% ,8% ,2% ,9% ,0% ,9% ,0% ,0% ,9% ,2% ,6% ,5% ,5% ,6% ,8% ,5% ,0% ,0% ,9% ,4% ,1% ,3% ,6% ,9% ,5% ,5% ,5% ,5% 15

16 Forekomst af generelle risikofaktorer hos voksne der henvender sig i almen praksis med et problem relateret til astma- og allergisygdomme iv Mere end halvdelen (58,6%) af alle konsultationer blandt patienter med astma/allergi omhandlede en person med potentielt sundhedsskadelig livsstil og dermed potentielt behov for forebyggelsesrådgivning og livsstilsændringer, men ikke nødvendigvis relateret til allergi (Tabel 2). Alle forhold var dog ikke direkte relateret til allergi, og det må understreges, at der ikke blev registreret specifikke risikofaktorer (allergener og irritanter). I alt 17,9% af patienterne var rygere, hvilket svarer til gennemsnittet i undersøgelsen, der omfattede alle voksne i praksis. Lægen vurderede, om patienten var interesseret i forebyggelse, og interessen var generelt stor. I alt 63% af patienterne med astma/allergi var interesserede i forebyggelse. Hver anden blev rådgivet i forbindelse med konsultationen uanset patientens alder. Interessen for forebyggelse var større blandt patienter med risikofaktorer end blandt patienter uden. Der var tendens til lidt lavere interesse blandt gruppen af årige mænd. Lægen vurderede, at der var behov for henvisning i forbindelse med 9,5% af de 400 konsultationer relateret til overfølsomhedssygdomme. Tabel 2: Hvilke generelle risikofaktorer har patienter, der henvender sig på grund af astma/allergi? Procentvis forekomst af forskellige risikofaktorer blandt voksne patienter med astma- og allergisygdom grupperet efter køn og alder. I nogle grupper er usikkerheden ganske stor på grund af lave n-værdier. N Rygning Stort alkoholforbrug Uhensigtsmæssig kost Lav fysisk aktivitet Overvægt Skadeligt arbejdsmiljø Belastet familiesituation Andet, fx husdyr Ingen risikofaktorer Alle ,9 2,3 4,8 12,9 14,9 8,1 7,3 18,9 41,4 Mænd ,0 4,3 5,7 7,9 10,7 10,7 5,0 17,9 49, årige 81 12,3 2,5 4,9 3,7 8,6 11,1 1,2 18,5 54, årige 46 23,9 8,7 8,7 15,2 10,9 13,0 10,9 15,2 43,5 65+-årige ,7 23,1 0 7,7 23,1 38,5 Kvinder ,8 1,2 4,3 15,8 17,4 6,3 8,7 19,0 37, årige ,0 0 6,1 14,8 16,5 4,3 6,1 20,0 44, årige ,9 2,6 2,6 16,7 17,5 7,9 12,3 20,2 28,1 65+-årige 24 8,3 0 4,2 16,7 20,8 8,3 4,2 8,3 45,8 iv I rapporten Audit om forebyggelse i almen praksis, 2004 anvendes risikofaktorer om de velkendte sundhedsskadelige livsstilsfaktorer rygning, for meget alkohol, uhensigtsmæssig kost, fysisk inaktivitet etc. De benævnes i denne rapport generelle risikofaktorer, mens allergener og irritanter omtales specifikke risikofaktorer. 16

17 Kapaciteten af de eksisterende forebyggelsestilbud uden for almen praksis Knap en femtedel af lægerne skønnede, at kapaciteten af de eksisterende tilbud uden for almen praksis med hensyn til udredning og forebyggelse af astma og allergi til voksne patienter var utilstrækkelig. Kun ganske få skønnede, at den eksisterende kapacitet på området var for stor, mens flertallet syntes, den var tilstrækkelig. Astma- og allergiområdet var klart det område, hvor flest læger vurderede, at kapaciteten på voksenområdet var tilstrækkelig. På områder som diætvejledning (som inkluderer vejledning ved fødevareallergi), genoptræning, motion og misbrugsrådgivning mente mere end halvdelen, at kapaciteten var utilstrækkelig. Andelen af læger, der vurderede, at kapaciteten var utilstrækkelig, varierede fra amt til amt. Utilstrækkeligheden var mest udpræget i Vejle, Ringkøbing, Roskilde og Nordjyllands Amter og mindst udpræget i Fyns Amt samt Københavns Amt og Kommune (Tabel 3). Tabel 3: Blev kapaciteten af de eksisterende forebyggelsestilbud uden for praksis vurderet forskelligt i de enkelt amter? Tabellen angiver den procentvise andel af deltagere i de enkelte amter, der vurderede kapaciteten af de eksterne forebyggelsestilbud som utilstrækkelig (muligheder: utilstrækkelig, tilstrækkelig og for stor). Tre amter var repræsenteret ved så få deltagere, at sammenligning ikke har nogen mening. Alle deltagere Københavns Amt Fyns Amt Nordjyllands Amt Vejle Amt Københavns K Roskilde Amt Ringkøbing Amt Antal besvarelser n=74 N=61 N=50 n=46 n=45 N=27 n=21 Udredning og forebyggelse af astma og allergi Rygeophør Rådgivning vedrørende arbejdsmiljø Diætvejledning Praksispersonalets varetagelse af udvalgte opgaver i forbindelse med forebyggelse De fleste praksis har personale ansat, og mange har flere ansatte. Mere end halvdelen af deltagerne har en sygeplejerske (57%), væsentligt flere en sekretær- eller lægesekretær (78%), 15% en laborant/bioanalytiker. Endvidere findes sygehjælpere, social- og sundhedsassistenter, apoteksassistenter og en enkelt socialrådgiver. Overordnet set varetog personalet i stort omfang opgaver i forbindelse med forebyggelse hos hver tredje deltagende læge. Figur 3 viser, i hvilken udstrækning forskellige opgaver varetages af personalet i praksis. Vægtkontrol er medtaget for at illustrere niveauet på forskellige områder. Hver 8. deltager angav, at det nuværende praksispersonale ikke varetager opgaver i forbindelse med forebyggelse. 17

18 Figur 3: På hvilke områder varetager personalet opgaver i forbindelse med forebyggelse? De grønne søjler viser andelen af læger, der angav, at personalet aktuelt varetager denne type opgaver, n= Priktest Rygeafvænning Lungefunktionsundersøgelse Vægtkontrol Lægernes ønsker til personalets deltagelse i forebyggelse i fremtiden I alt 72% af lægerne ønskede en øget involvering af praksispersonalet inden for et eller flere områder, særlig kostvejledning og rygeafvænning (n=351) (Figur 4). I alt 28% angav, at de ikke ønsker en øget involvering af praksispersonalet. Der blev nævnt flere årsager: 25 mente, at forebyggelse er en lægelig opgave, og 28 fandt, at det ikke var nødvendigt - at de selv har tid og lyst. Kun 6 angav manglende motivation hos personalet som medvirkende årsag, og 7 at de ikke har personale ansat. Figur 4: Er lægerne interesseret i, at personalet tager større del i almen praksis forebyggelsesopgaver i fremtiden? Figuren viser den procentvise andel af læger, der ønskede en øget involvering på forskellige områder, n= Priktest Rygeafvænning Lungefunktionsundersøgelse 18

19 Delstudie 2 En spørgeskemaundersøgelse I alt 1391 praktiserende læger tilfældigt udtrukket blandt alle 3616 medlemmer af Den Almindelige Danske Lægeforening blev inviteret til at deltage v. Den umiddelbare svarprocent var 49%, men efter én skriftlig rykker kunne vi inkludere i alt 895 læger (64,2%). Kvindelige læger udgjorde 36,6% (mod 34% på landsplan), og gennemsnitsalderen var 52,2 år. I alt 30% havde en solopraksis (mod ca. 40% i hele landet, ). I alt 89% af deltagerne har lokaler, hvor personalet kan gennemføre undersøgelser/konsultationer alene (n=888). Blandt solopraktiserende læger er der imidlertid 19%, der ikke har tilstrækkelige lokaler, mens det kun er tilfældet for 8% af deltagerne i flerlægepraksis. I alt 44 (5%) af de 895 deltagere havde ikke noget personale. Undersøgelses- og behandlingstilbud i almen praksis Tabel 4 viser hvilke udrednings- og behandlingsopgaver, der udføres i regi af almen lægepraksis, hvor mange af deltagerne der selv udfører opgaverne, hvor mange der har praksispersonalet til hjælp og endelig for de københavnske lægers vedkommende, hvor mange der henviser patienten til lægernes fælles laboratorier, KPLL: Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium. De undersøgelses- og behandlingstilbud, der indgik i undersøgelsen, udføres hos 42-99% af deltagerne. Ingen af tilbudene var så udprægede lægeopgaver, at de aldrig eller sjældent blev udført af personalet. Vi undersøgte, om lægens køn og alder, praksistype (solo/flerlægepraksis), tilstedeværelse af personale, og regional grad af lægemangel havde betydning for, om praksis tilbød udvalgte opgaver i praksis regi, inkl. KPLL. Priktest udføres hos 42% af deltagerne. Priktest blev hyppigst tilbudt, hvis lægen havde mulighed for honorering via 2 aftale, hvis der ikke var lægemangel i amtet, og hvis der var personale i praksis. Spirometri udføres hos 91% af deltagerne, spirometri med β 2 -stimulation hos 85%. Undersøgelserne var hyppigere hos yngre læger, i flerlægepraksis og praksis med personale. Allergivaccination udføres hos 68% af lægerne. Allergivacination var hyppigere i amter med lægemangel og flerlægepraksis. Tilbud om allergiblodprøver var uafhængig af praksistype og mere udbredt blandt læger, der ikke arbejdede i amter præget af lægemangel. Samlet er der således tendens til større udbud i praksis hos yngre og hos læger i flerlægepraksis. En stor del af lægerne (77,7%, n=895) angav, at deres personale udfører en eller flere af de i Tabel 4 nævnte undersøgelses- og behandlingstilbud. Omvendt havde næsten hver fjerde læge ikke personale til at varetage en eneste af de nævnte opgaver. Blandt de 851 læger med personale ansat var involvering af personalet generelt hyppigere blandt yngre læger, i praksis med en sygeplejerske blandt personalet, i praksis med flere læger, og hvor amtet var præget af lægemangel. Med henblik på udvælgelse af amtslige/regionale indsatsområder angives i Tabel 5a-h amtslige forskelle i tilbud om priktest, allergiblodprøver, peakflow, spirometri, spirometri med β 2 -stimulation, demonstration af smøreteknik og allergivaccination. Priktest udføres kun hos ganske få læger, der ikke har mulighed for henvisning til KPLL eller honorering via amtslig 2-aftale. Involvering af personale er generelt lavere i Københavns Amt og Kommune end i de øvrige amter. Der er stor amtslig variation i udbredelsen af allergivaccination, mens demonstration af smøreteknik hverken er meget udbredt eller meget sjælden i nogle amter. v Alle praktiserende læger, der har et ydernummer, skal være medlem af Den Almindelige Danske Lægeforening. 19

20 Tabel 4: Hvilke undersøgelses- og behandlingstilbud varetages i almen praksis, og hvem udfører dem? Den procentvise andel af læger der selv udfører de enkelte undersøgelses- og behandlingstilbud og/eller får dem udført af andre: en af de øvrige læger, praksispersonalet eller for læger i Københavns Amt af KPLL (Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium). Da undersøgelserne vil kunne udføres af flere i praksis, kan summen af de 4 kolonner yderst til højre være mere end 100%. Udføres ikke i praksis En eller flere inkl. KPLL* Lægen selv Udføres i praksis af En af de øvrige læger Personalet n % % % % % % Priktest ,6 42,4 10,4 5,0 24,7 12,0 Allergi-blodprøver (specifikt IgE) 873 9,5 90,5 48,5 17,3 59,1 11,8 Peakflow 889 0,8 99,2 93,8 31,3 50,8 0,1 Peakflow-monitorering 853 7,5 92,5 85,5 27,6 36,5 0,5 Spirometri 889 8,8 91,2 60,5 21,5 60,2 4,2 Spirometri med β 2 -stimulation ,6 85,4 51,1 18,6 54,1 3,8 Anstrengelsestest (løbetest) ,3 59,7 36,8 12,9 32,3 2,7 Steroid-reversibilitetstest ,1 76,9 57,9 19,0 34,3 2,2 Motiverende samtale 887 2,7 97,3 93,4 28,9 34,3 0 Allergisanering ,6 73,4 67,6 18,1 20,1 1,0 Rygestop 888 7,7 92,3 74,9 22,3 45,5 0 Kost-/diætvejledning til allergikere ,9 64,1 49,1 14,2 28,2 0 Demonstration af inhalationsteknik og devicere 890 4,2 95,8 80,6 24,0 44,7 0 Demonstration af smøreteknik ,7 44,3 32,9 10,0 19,3 0 Allergivaccination ,8 68,2 59,6 21,1 18,8 0 KPLL* *KPLL: Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium med afdelinger i Pilestræde, Amager, Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Hvidovre, Lyngby, Rødovre og Tåstrup. 20

Overfølsomhedssygdomme i almen praksis Gilså Hansen, Dorte ; K. Rasmussen, Niels; Bro, Flemming; Munck, Anders

Overfølsomhedssygdomme i almen praksis Gilså Hansen, Dorte ; K. Rasmussen, Niels; Bro, Flemming; Munck, Anders Syddansk Universitet Overfølsomhedssygdomme i almen praksis Gilså Hansen, Dorte ; K. Rasmussen, Niels; Bro, Flemming; Munck, Anders Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Samlet resultat for 394 praktiserende læger Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense

Læs mere

Praksispersonalets kliniske arbejde

Praksispersonalets kliniske arbejde Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport 265 deltagere 6 Audit om Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Folkesygdomme i almen praksis

Folkesygdomme i almen praksis Folkesygdomme i almen praksis Forekomst og forebyggelsesperspektiver vurderet i forbindelse med en auditregistrering 24 Dorte Gilså Hansen, Niels Kristian Rasmussen, Anders Munck Audit Projekt Odense,

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn

AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn Svarrapport 13 praksis Pilot 26 Hovedbudskaber Bedre anamnese i almen praksis synes at medføre at: 1. 21% af de, der angiver mistanke om CAVE PENICILLIN

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Svarrapport 12 Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Indledning

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010

Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb

Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Bilag 1: Begrundelse for ansøgning samt beløb Ansøgning om 2-honorering af praktiserende læger i Region Midtjylland. Overvægt hos børn er et tiltagende problem med alvorlige konsekvenser for det enkelte

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige?

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige? Svarrapport audit om Laver vi det rigtige? 1 Laver vi det rigtige? Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A 5 Odense C Forfattere: Tomas

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser

Læge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Forebyggelsesaudit Grønland 2005

Forebyggelsesaudit Grønland 2005 Forebyggelsesaudit Grønland 25 Svarrapport Samlet resultat for 13 distrikter Forebyggelsesaudit, Grønland 25 Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge Baggrund og formål Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave)

Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Center Sundhed 27.02.14 Opsummering af praksisplanen (pixi-udgave) Baggrund Ifølge lov nr. 904 af 4. juli 2013 om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,

Læs mere

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015

Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Audit i Region hovedstadens Psykiatri 2014-2015 Henvisninger og epikriser er essentielle i almen praksis. De er centrale for sammenhængende patientforløb. I den tidligere PKO ordning i Region Hovedstaden

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM

LUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,

Læs mere

Almen praksis analyser - kort fortalt

Almen praksis analyser - kort fortalt Almen praksis analyser - kort fortalt Hvor stor er praksissektoren? Almen praksis består af ca. 3. fuldtidslæger fordelt på knap. praksisser. Der er i gennemsnit 1. tilmeldte patienter pr. fuldtidslæge.

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention

Tidlig opsporing og intervention Tidlig opsporing og intervention ved borgere med let og moderat KOL Et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Horsens Kommune, Kolding Kommune og Regionshospitalet i Horsens samt repræsentanter fra

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag,

Læs mere

Audit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger

Audit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger Audit om Gynækologi i almen praksis 29 Svarskrivelse 39 læger Gynækologi i almen praksis - 29 Denne rapport beskriver resultaterne fra APOs audit om gynækologi i almen praksis, hvor 39 praktiserede læger

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009

Specialeansøgning. Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin. Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning Region udbyder: Region Syddanmark Vedr. speciale: Arbejds- og miljømedicin Dato: 18. maj 2009 Specialeansøgning for Region Syddanmark vedr. Arbejds- og miljømedicin 1 1 Generelle overvejelser

Læs mere

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

R o s k i l d e. "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen

R o s k i l d e. Bedst og billigst Medicinindsatsen i Roskilde Amt. Sundhedsforvaltningen R o s k i l d e A m t "Bedst og billigst" Medicinindsatsen i Roskilde Amt Sundhedsforvaltningen Forord Der er gjort mange forsøg fra politisk side på at styre de hastigt stigende medicinudgifter. Trods

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere