SOMALISKE INDSATTE I DANSKE FÆNGSLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOMALISKE INDSATTE I DANSKE FÆNGSLER"

Transkript

1 Als Research APS november 2011 SOMALISKE INDSATTE I DANSKE FÆNGSLER Uddannelsesbaggrund, -behov og -ønsker

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Introduktion til undersøgelsen og baggrunden herfor Hvad bygger undersøgelsen på? Baggrund Somaliere i Danmark Uddannelsessystemet i Somalia Indsatte i danske fængsler med somalisk statsborgerskab Metode Udfordringer i forbindelse med dataindsamlingen Metodiske overvejelser i forbindelse med interview Fund Informanternes baggrund opvækst, uddannelse og arbejde Tale- og skriftsprog Forståelse og anvendelse af det danske sprog i konkrete situationer IT-kompetencer Behov og ønsker i forhold til uddannelse Arbejdsliv Uddannelse under opholdet i fængslet Fremtidige ønsker i relation til uddannelse og arbejde Diskussion med en kort konklusion Litteratur

3 1. Indledning 1.1 Introduktion til undersøgelsen og baggrunden herfor Undersøgelsens overordnede formål er at undersøge uddannelsesbaggrund, -ønsker og -behov blandt indsatte med somalisk baggrund i danske fængsler. Undersøgelsen har fokus på indsatte med ikke-nordisk statsborgerskab og har udgangspunkt i et ønske om at kortlægge forudsætningerne for, at de nordiske lande lever op til de rettigheder, indsatte i nordiske fængsler har til uddannelse som følge af internationale konventioner på området. Rapporten er en del af et nordisk samarbejde, der har til formål at styrke fængselsundervisningen. For at have et oplyst grundlag at arbejde ud fra, blev der i 2008 gennemført en undersøgelse af undervisningen i nordiske fængsler: Innsatte i nordiske fengsler. Utdanning, utdanningsønske og -motivasjon (Eikeland et al. 2008). Kortlægningen byggede på kvantitative data, og herværende undersøgelse har til formål at bidrage med viden af en mere kvalitativ karakter og med fokus på indsatte med udenlandsk statsborgerskab, bl.a. fordi antallet af disse i de nordiske fængsler er steget betydeligt over en årrække. Undersøgelsen har særligt fokus på at kortlægge, hvordan tale- og skriftsprog hindrer eller fremmer skole og uddannelse under opholdet i fængslet. Den danske del af undersøgelsen undersøger uddannelsesbaggrund, ønsker og motiver for uddannelse blandt indsatte med somalisk oprindelse. I de andre nordiske lande vil andre grupper af udenlandske statsborgeres behov og ønsker blive undersøgt. I Finland fokuserer undersøgelsen på russiske indsatte, i Island på polske indsatte, i Norge på irakiske indsatte og i Sverige på serbiske indsatte. 1.2 Hvad bygger undersøgelsen på? Undersøgelsen bygger på 16 interview med indsatte i henholdsvis Søbysøgård Statsfængsel i Årslev, Statsfængslet i Nyborg og Vestre Fængsel i København. Interviewene er gennemført i perioden maj-september Direktoratet for Kriminalforsorgen har forestået rekrutteringen af informanter til undersøgelsen og Als Research har gennemført interviewene. Interviewene er udført med udgangspunkt i den interviewguide, der er udarbejdet i forbindelse med det fælles nordiske forskningsprojekt. Første del af spørgeguiden indeholder 2

4 19 åbne spørgsmål om informantens skolegang, uddannelsesønsker i fængslet og på længere sigt, erfaringer og ønsker i forhold til arbejde samt spørgsmål til informantens ønsker for fremtiden. Dernæst følger 10 åbne spørgsmål om den indsattes tale- og skriftsprog. Anden del af interviewguiden indeholder i alt 53 strukturerede spørgsmål, omhandlende brugen af det danske sprog i forskellige situationer, IT-færdigheder og afslutningsvis igen om baggrund, behov og muligheder for fremadrettet at tage en uddannelse eller komme i beskæftigelse. Alle spørgsmål er stillet mundtligt til den indsatte, og svarene registreret af intervieweren fra Als Research. Svarene gennemgås i rapportens afsnit 3 Fund, som indledningsvis gennemgår svarene på de strukturerede spørgsmål, og derefter går mere i dybden med svarene på de åbne spørgsmål. 1.3 Baggrund Somaliere i Danmark Formålet med dette afsnit er at beskrive en række væsentlige karakteristika og vilkår for somaliere i Danmark, og dermed begrunde valget af indsatte med netop somalisk statsborgerskab som målgruppe for nærværende undersøgelse. Til formålet anvendes primært statistisk data til at skabe overblik over forhold som migrationshistorie, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, familieforhold, kriminalitet, religion, hjemløshed og misbrug i relation til gruppen af personer med somalisk baggrund i Danmark. Dansk-somaliere udgør den tiende største etniske minoritetsgruppe i Danmark og der lever somaliere i Danmark, hvoraf knap to tredjedele er flygtninge eller familiesammenførte og lidt mere end en tredjedel er efterkommere. Langt størstedelen af efterkommere er under 15 år. Dansk-somalierne er en af de senest ankomne minoritetsgrupper i Danmark. I 1989 udbrød der borgerkrig i Somalia, og antallet af somaliere der flygtede til Danmark begyndte at stige og kulminerede i 1996, hvorefter indvandringen fra Somalia til Danmark faldt drastisk. Somaliere i Danmark stammer hovedsageligt fra Mogadishu eller andre storbyer (Bjørn et al. 2003). 1 Tallet er opgjort pr. 1. januar (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2010) 3

5 Dansk-somaliere bor i København og de større provinsbyer Dansk-somaliere bor i dag fortrinsvis i de større byer, og København, Århus, Odense, Aalborg og Kolding huser således over 70 pct. af alle herboende somaliere. Blandt indvandrere fra Somalia boede flere end fire ud af fem i 2010 i etagebolig, mens det kun gælder hver fjerde med etnisk dansk oprindelse. 2 Somalierne er den gruppe blandt de største flygtninge- og indvandrergrupper i Danmark, der har den svageste arbejdsmarkedstilknytning I 2009 er beskæftigelsesfrekvensen 3 for dansk-somaliske mænd 43 pct. sammenlignet med den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i øvrige flygtninge- og indvandrergrupper på 60 pct. for mænd. For somaliske kvinder er beskæftigelsesfrekvensen 33 pct. sammenlignet med den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i øvrige minoritetsgrupper, der er 49 pct. (Danmarks statistik 2010) Arbejdsløshedsprocenten for dansk-somaliske mænd og kvinder er i 2006 samlet set 28 pct. og er omkring dobbelt så høj som i de øvrige minoritetsgrupper, hvor arbejdsløshedsprocenten ligger mellem 9 pct.-18 pct. (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007) Arbejdsløsheden blandt dansk-somaliske mænd var i 2004 syv gange så høj som blandt etnisk danske mænd, mens den for kvindernes vedkommende var seks gange så høj som blandt etniske danske kvinder (Jagd 2007) Generelt er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steget betydeligt fra 2001 til 2008, hvor de største stigninger er sket blandt mænd fra Somalia og Afghanistan (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007). Beskæftigede somaliere er primært lønmodtagere og mange har arbejde inden for rengøringsbranchen og inden for forretningsservice, industrivirksomhed, slagterier mm. Somaliske kvinder er typisk beskæftiget inden for sociale institutioner og omsorgsarbejde (Jagd 2007). 2 Etageboliger er typisk billigere lejeboliger, som er centreret i boligområder med høj koncentration af etniske minoriteter (Danmarks statistik 2010) 3 Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen. Beskæftigelsesfrekvensen er således den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. 4

6 Uddannelse Mange dansk-somaliere har taget en uddannelse før de ankom til Danmark. Ifølge nøgletal fra Danmarks Statistik fra 2004 har 4073 ud af 8732 (47 pct.) af dansk-somaliere i alderen år en medbragt uddannelse (Jagd 2007). Af disse har 43 pct. medbragt en grundskoleuddannelse. Tallet for medbragt uddannelse er usikkert, eftersom mange somaliske flygtninge kom til Danmark uden uddannelsespapirer. Forskere vurderer, at det er de bedst uddannede somaliere, der har haft mulighed for at flygte til Vesteuropa herunder Danmark, og at der er flere i gruppen af dansk-somaliere, der har medbragt uddannelse, end flygtninge og indvandrere fra Tyrkiet og Libanon (Larsen 2000) dansk-somaliere har gennemført en dansk uddannelse, og af disse har 83 pct. gennemført grundskolen og 8 pct. har gennemført erhvervsfaglig praktik og hovedforløb. 4,5 pct. har gennemført en gymnasial uddannelse, og i alt 4 pct. har gennemført en kort, mellemlang, bachelor eller lang videregående uddannelse. Det skal nævnes, at tallene kun kan give en indikation af uddannelsesniveauet, idet uddannelsesbaggrunden for 26 pct. af den dansk-somaliske gruppe er ukendt. I forhold til igangværende uddannelser viser nøgletal, at dansk-somaliske kvinder er bedre repræsenteret i grundskolen og på de forberedende uddannelser og almengymnasiale uddannelser end dansksomaliske mænd, mens mændene i højere grad er repræsenteret på de erhvervsgymnasiale uddannelser og på alle videregående uddannelser (Jagd 2007). Højere kriminalitetsindeks blandt mænd med oprindelse i Somalia Blandt minoritetsgrupper i Danmark har mænd med oprindelse i Somalia det næsthøjeste kriminalitetsindeks, som er på 240. Det højeste kriminalitetsindeks findes blandt mænd med oprindelse i Libanon (278) og lignende høje indeks findes blandt mænd med oprindelse i Pakistan (201), Tyrkiet (219) og Jugoslavien (225), Marokko (227). Mænd med etnisk dansk baggrund har et indeks på 93 (Danmarks Statistik 2010). Både når det gælder voldsforbrydelser og andre straffelovsovertrædelser har mænd med oprindelse i Somalia, Marokko og Libanon de højeste kriminalitetsindeks for straffelovsovertrædelser. Deres indeks for voldskriminalitet ligger 3,5-4 gange så højt som gennemsnittet for alle mænd. 5

7 Højere skilsmissehyppighed blandt dansk-somaliere end blandt alle viede par fra ikke-vestlige lande Over halvdelen af de dansk-somaliske par, viet i perioden 1988 og 1990, var blevet skilt efter 18 år og skilsmissehyppigheden blandt dansk-somaliere er betydeligt højere end i øvrige minoritetsgrupper (Danmarks Statistik 2010). Baggrunden for skilsmisser kan være flere, men en forklaring er, at det typisk er somaliske kvinder, der søger skilsmisse fra deres mand, fordi han ikke deltager i praktiske opgaver med hjem og børn, men færdes uden for hjemmet og i mange tilfælde har khat-misbrug (Danmarks Statistik 2010). Religion og kultur I etnografiske studier beskrives den somaliske befolkning officielt som sunni-muslimer. Blandt dansk-somaliere er der imidlertid store forskelle i, hvorvidt og hvordan religionen praktiseres og om begivenheder tolkes ud fra religiøse eller mere verdsligt funderede overbevisninger. Blandt somaliske kvinder er der en tendens til en større pragmatik i forhold til at fortolke islam i hverdags- og arbejdslivet og f.eks. er der en større accept af skilsmisse end i øvrige muslimske minoritetsgrupper (Jagd 2007). Hjemløshed blandt somaliske mænd I starten af 2004 blev det anslået, at 25 pct. af alle hjemløse på Københavns herberger var dansk-somaliske mænd. Øvrige undersøgelser vurderer, at dansk-somaliere udgør den største etniske minoritetsgruppe på Københavns herberger (Pedersen et al. 2006). Hjemløshed vurderes at lægge hindringer i vejen for både den enkeltes jobsøgning og sprogundervisning og kan danne grobund for yderligere sociale problemer. Misbrug dansk-somaliere er overrepræsenteret i misbrug af khat Somaliere har en lang tradition for at tygge euforiserende khat-blade og det er den mest udbredte misbrugsform. En større kortlægning af forbruget af khat blandt dansk-somaliere viser, at blandt undersøgelsens respondenter angiver 16 pct. af kvinderne og 48 pct. af mændene at have tygget khat inden for den seneste måned. Heraf er nogle storbrugere, hvilket vil sige at de tygger khat 2-3 eller 4 gange eller flere om ugen. Blandt alle de dansk-somaliske kvinder udgør storbrugere 6 pct. og blandt dansk-somaliske mænd udgør de 29 pct. Det er altså en større gruppe mænd og en mindre gruppe kvinder, der er aktive brugere af khat. Khat 6

8 er langt mere udbredt blandt dansk-somaliere, der ikke er under uddannelse. Generelt blandt dansk-somalierne er det kun få procent, der har prøvet andre rusmidler som alkohol, hash og andre euforiserende stoffer (Als Research 2009). Undersøgelsen viser også, at mere end halvdelen af somaliere ikke tygger khat og aldrig har prøvet det. Diskrimination mediehetz mod dansk-somaliere i 1990 erne I midten af 1990 erne fik dansk-somalierne en dårlig omtale i de danske medier, der medførte et image af somalierne som en særlig besværlig og vanskelig gruppe at integrere. Denne stigmatisering er delvist under forandring, særligt i form af et øget fokus på succeshistorier blandt dansk-somaliske kvinder, der i nyere undersøgelser beskrives som selvstændige og handlekraftige, under uddannelse og på vej ind på arbejdsmarkedet mm. (Jagd 2007). En undersøgelse fra 1999 om oplevet diskrimination viser, at somaliere i 1990 erne oplevede forholdsvis meget diskrimination sammenlignet med andre etniske minoriteter (Møller Og Togeby 1999). 1.4 Uddannelsessystemet i Somalia Inden borgerkrigens udbrud i Somalia, blev der i 1970 erne satset massivt på uddannelse og alfabetisering, og der blev indført en gratis og obligatorisk grundskole. Med borgerkrigens udbrud i slutningen af 1980 erne også skolesystemet dog alvorligt svækket. I 1990 blev det vurderet, at under 10 pct. af befolkningen kom i skole, og tre fjerdedele af befolkningen var analfabeter et tal, der vurderes efterfølgende at være steget. Landet mangler et egentligt uddannelsessystem. 4 4 Kilde: Den store danske. Gyldendals åbne encyklopædi: Opslagsord: Somalia og Uddannelse i Somalia. November

9 1.5 Indsatte i danske fængsler med somalisk statsborgerskab I danske fængsler sidder pr. 9. november 2011 i alt 70 mænd og 2 kvinder med somalisk statsborgerskab. Af disse er 37 personer i alderen år, og 35 personer over 25 år. 28 er varetægtsfængslet, mens hovedkriminaliteten for de øvrige fremgår af tabel 1. De hyppigst forekommende kriminalitetstyper er røveri, vold og narkotikakriminalitet. Tabel 1: Indsatte i danske fængsler med somalisk statsborgerskab fordelt på hovedkriminalitet Antal HOVEDKRIMINALITET personer Varetægtsfængslede 28 Drab (forsætligt) 1 Vold i øvrigt (forsætlig) 9 Voldtægt, voldtægtsforsøg 2 Anden sædelighedskriminalitet samt incest 1 Grov narkotikakriminalitet 3 Lov om euforiserende stoffer 4 Røveri 16 Tyveri og hittegods, hæleri samt brugstyveri 4 Færdselslovovertrædelser 1 Straffeloven i øvrigt 2 Særlovgivningen i øvrigt 1 I alt 72 For 25 pct. af de 44 personer med somalisk statsborgerskab, der afsoner en dom i danske fængsler, medfører dommen udvisning af Danmark. Således er der pr. november 2011 i alt 11 udvisningsdømte med somalisk statsborgerskab i danske fængsler og arresthuse ud af de i alt 201 udvisningsdømte i danske fængsler 5. Undersøgelsens informanter kan ikke siges at være repræsentative i forhold til den samlede gruppe af indsatte med somalisk statsborgerskab i danske fængsler. Blandt undersøgelsens informanter er 15 mænd og 1 kvinde i alderen år. Aldersmæssigt er der 5 De statistiske oplysninger i foregående afsnit er baseret på et særudtræk foretaget af Direktoratet for Kriminalforsorgen pr. 9. november

10 blandt informanterne en overvægt af unge personer, idet blot 5 informanter er ældre end 23 år. Informanternes alder fordeler sig således: Tabel 2: Informanternes alder Alder (år) Antal personer Derudover er der en overvægt af varetægtsfængslede blandt informanterne. Således er 9 ud af 16 informanter varetægtsfængslet, mens det kun gælder for godt 1/3 af hele gruppen af indsatte med somalisk baggrund. Den store andel af varetægtsfængslede blandt informanterne har betydning for undersøgelsen af uddannelsesbaggrund, ønsker og -behov. I danske fængsler er der beskæftigelsespligt, hvilket betyder, at indsatte under afsoning enten skal arbejde, deltage i undervisning/uddannelse eller deltage i programvirksomhed (f.eks. adfærdsregulerende programmer, stof- eller alkoholafvænning) (Eikeland 2008). Beskæftigelsespligten gælder ikke varetægtsfængslede, og for dem er uddannelse derfor et tilbud baseret på frivillighed. Samtidig er undervisningstilbuddene til henholdsvis dømte og varetægtsfængslede forskellige. Undervisningstilbuddet til varetægtsfængslede består primært i dansk og matematik på et basalt niveau, mens der for dømte med beskæftigelsespligt findes en bredere vifte af undervisningstilbud efter samme retningslinjer som ordinære voksenuddannelsescentre (VUC), ligesom der nogle steder tilbydes undervisning på HF-niveau. For indsatte i åbne fængsler kan der endvidere bevilges frigang, det vil sige deltagelse i undervisning udenfor fængslet (Eikeland 2008). Dette betyder altså, at mulighederne for uddannelse under varetægtsfængsling er mere begrænsede end under afsoning efter domsafsigelsen. 2. Metode 2.1 Udfordringer i forbindelse med dataindsamlingen Stort set alle informanter i undersøgelsen har været i Danmark siden de var børn. Spørgsmålene angående deres erfaringer fra uddannelse og arbejdsmarked i Somalia har derfor ikke været relevante for de allerfleste informanter. 9

11 Det har ikke været muligt for kriminalforsorgen at foretage en decideret selektion af informanter ud fra videnskabelige kriterier, og dermed eksempelvis sikre en fordeling på alder, som kunne have været hensigtsmæssig i forhold til undersøgelsen. Således vurderes det, at en større aldersspredning, f.eks. med flere repræsentanter fra ældre grupper, ville have resulteret i et anderledes udkomme af undersøgelsen. Sandsynligheden taler for, at indsatte over 25 år i højere grad har erfaring med uddannelse og arbejde i Somalia inden borgerkrigens udbrud i 1989, og deres sociokulturelle situation og behov kunne derfor tænkes at være forskellig fra situationen blandt indsatte, som er opvokset og har gået i skole i Danmark. En decideret selektion af informanter er bl.a. besværliggjort af, at indsatte i fængslerne ofte flyttes rundt. Samtidig har en del af informanterne i utilstrækkelig grad været oplyst om undersøgelsens formål inden interviewet, og i et enkelt tilfælde har interviewet måttet opgives, fordi den pågældende informant alligevel ikke ønskede eller følte sig i stand til at deltage, da han blev informeret om undersøgelsens formål og indhold. 2.2 Metodiske overvejelser i forbindelse med interview Interviewene er generelt forløbet uden problemer, og i langt de fleste tilfælde uden brug af tolk. Præsentationen af undersøgelsen er blevet rettet til, således at den blev kortere og mere enkel på baggrund af en vurdering af, at den oprindelige indledning var unødigt lang og akademisk. Desuden er der undervejs tilføjet spørgsmål om informanternes ankomsttidspunkt til Danmark, hvorvidt de var varetægtsfængslede eller havde modtaget en dom, samt om længden på deres dom og hvorvidt de er dømt til udvisning. Endvidere har det været en metodisk overvejelse, at informanter ofte svarer mere positivt på spørgsmål om deres kompetencer f.eks. indenfor IT eller sprog end hvad der egentlig er tilfældet. En sådan problemstilling er forsøgt undgået ved at stille spørgsmålene åbent og uden værdiladning. 10

12 3. Fund 3.1 Informanternes baggrund opvækst, uddannelse og arbejde I dette afsnit gennemgås informanternes baggrund, idet denne er afgørende for at forstå gruppen af somaliske indsattes behov og ønsker i forhold til uddannelse og arbejde. Ingen af informanterne er født i Danmark. 15 er født i Somalia, mens 1 er født i Egypten, og næsten alle har forældre med somalisk oprindelse (dog har 3 informanter en mor eller far, som er fra henholdsvis Libyen, Etiopien og Kenya). Stort set alle informanter kom til Danmark som børn. Ved ankomsten til Danmark var tre informanter yngre end 5 år, og de kom altså i førskolealderen. Syv informanter var 5-8 år og fire var mellem 10 og 14 år. To informanter oplyser ikke deres alder på ankomsttidspunktet. Således har 15 informanter enten gennemført hele deres skolegang i Danmark, eller de har gået i skole i kort tid i hjemlandet, og er så flyttet til Danmark og begyndt i dansk skole herefter. Ti informanter har gået år i skole, to har gået 9 år i skole, mens tre har 6-8 års skolegang bag sig. Der er dog enkelte informanter, der på grund af borgerkrigen i Somalia ikke har påbegyndt deres skolegang som børn. Det er altså snarere borgerkrigstilstanden, og de migrationsrelaterede problematikker der præger indsatte med flygtningebaggrund, der har betydning for indsatte med somalisk baggrund, end det nødvendigvis er specifikke karakteristika ved det somaliske uddannelsessystem. Det skal dog nævnes, at flere informanter har gået i koranskole i Somalia inden ankomsten til Danmark. Én fortæller om korporlig afstraffelse i koranskolen, og at dette blev afgørende for, at han var fraværende under en stor del af sin skolegang. Uddannelse og beskæftigelse Ca. 2/3 af informanterne har grundskolen som deres højst fuldførte uddannelse, og har altså gennemført den danske grundskoles 9. eller 10. klasse. En enkelt har gennemført en uddannelse på Teknisk Skole, og én har gennemført en etårig HG og læser nu HF. For de øvrige har skoleforløbene været præget af migrationshistorien på den måde, at de har påbegyndt uddannelse i Somalia, og derefter har fortsat skolegangen i Danmark. Flere af 11

13 Procent informanterne har påbegyndt uddannelser i Danmark, men uden at fuldføre dem. Det gælder for nogles vedkommende grundskoleforløbet, mens tre informanter eksempelvis har påbegyndt en uddannelse på Teknisk Skole, men uden at fuldføre, hvilket to begrunder med at de ikke fik en praktikplads. 11 informanter har haft lønnet arbejde før de kom i fængsel. De fleste i ufaglærte jobs i supermarkeder, som avisbude, eller indenfor fag som murer/tømrer, mekaniker, flyttemand el.lign. For de flestes vedkommende har der været tale om kortere ansættelser på ½-1 år, mens en enkelt har arbejdet som pædagogmedhjælper i ti år. 3.2 Tale- og skriftsprog I dette afsnit analyseres informanternes sproglige kompetencer, både i forhold til hvad de definerer som deres modersmål, og i hvilke situationer, de primært benytter forskellige sprog. Som det fremgår af figur 1 betragter otte informanter dansk som deres modersmål, og yderligere to betragter sig selv som tosprogede i den forstand, at dansk og somali for dem rangerer som hovedsprog på lige fod. 5 informanter betragter somali som deres modersmål. Fire ud af de fem informanter, der betragter somali som deres modersmål, taler også dansk, og fortæller, at det er dansk, de bruger i deres hverdag, jf. Figur 1. Figur 1: Hvilke sprog regner du for at være dit modersmål? Hvilket sprog regner du for at være dit modersmål? Somali Dansk Dansk og somali Andet 12

14 Procent Fire ud af de fem informanter, der betragter somali som deres modersmål, taler også dansk, og fortæller at det er dansk, de bruger i deres hverdag. Således viser figur 2, at 15 ud af 16 informanter taler dansk til hverdag. Tre svarer derudover, at de bruger somali i deres hverdag, og én bruger engelsk i sin hverdag. Figur 2. Hvilket eller hvilke sprog bruger du i din hverdag? Hvilket eller hvilke sprog bruger du i din hverdag? Dansk Somali Engelsk Af de syv informanter, der betegner somali som deres modersmål (herunder de to, der betegner både dansk og somali som modersmål) kan fire læse og skrive på somali, mens tre ikke kan. 12 informanter brugte dansk under deres skolegang eller uddannelse (figur 3) og blot én informant ville foretrække at bruge somali, hvis vedkommende skulle gå i gang med en uddannelse nu. Snarere ville 8 foretrække at påbegynde en uddannelse på dansk mens 4 svarer, at de ville foretrække at påbegynde en uddannelse på dansk eller engelsk, hvis de skulle gå i gang med en uddannelse nu. 11 foretrækker at læse og skrive på dansk frem for på andre sprog. 13

15 Procent Procent Figur 3: Hvilket sprog brugte du, da du gik i skole/tog en uddannelse? Hvilket sprog brugte du, da du gik i skole/tog en uddannelse? Dansk Somali Mgl svar Udover modersmålet taler 14 informanter engelsk, 5 taler arabisk og en enkelt taler tysk. 6 af de informanter, der betegner dansk som deres modersmål, kan også somalisk (figur 4). Figur 4: Hvilke andre sprog kan du? Hvilke andre sprog kan du? Engelsk Dansk Somali Arabisk Tysk Således viser undersøgelsen, at langt de fleste af informanterne betragter dansk som deres primære sprog. Det vil sige, at de betragter dansk som deres modersmål, men selv af dem, der betragter somali som deres modersmål, bruger flertallet dansk i deres hverdag, ligesom dansk er det foretrukne sprog i forbindelse med uddannelse. 14

16 3.3 Forståelse og anvendelse af det danske sprog i konkrete situationer Informanterne er blevet stillet en række spørgsmål angående deres forståelse af det danske sprog i forskellige situationer. Langt de fleste informanter har ingen problemer (antallet varierer mellem 11 og 13) med at bruge det danske sprog i de forskellige situationer. I samtalesituationer oplever 13 informanter ingen problemer med at bruge det danske sprog og dette hvad enten det angår venner, butikspersonale, buschauffører, lærere eller personer på offentlige kontorer. I det omfang der er problemer, handler det snarere om skriftsprog. I forhold til at skrive breve eller postkort eller udfylde skemaer til det offentlige, angiver to informanter at have store problemer, ligesom to angiver at have nogle få problemer med at læse breve fra offentlige kontorer. Det punkt hvor flest men stadig få informanter har problemer, er avislæsning. Tre informanter svarer her, at de har nogle få problemer med at forstå eller bruge det danske sprog. En enkelt informant svarer, at han har store problemer med at forstå eller bruge det danske sprog i stort set samtlige de nævnte situationer. Denne informant har været i Danmark siden han var omkring 10 år og betegner dansk som sit modersmål. Tabel 3: Jeg forstår eller bruger det danske sprog når jeg Spørgsmål: Ingen problemer Nogle få problemer Store problemer Ved ikke Mangler svar snakker med venner snakker med butikspersonale, buschauffører og lignende snakker med lærere eller personer på offentlige kontorer ser TV og film hører radio læser breve fra offentlige kontorer læser beskeder på mobiltelefonen læser på Facebook, MSN og lignende læser skilte, opslag og lignende læser aviser læser bøger

17 skriver breve eller postkort skriver beskeder på mobiltelefonen skriver på Facebook, MSN og lignende skriver udfylder skemaer til offentlige kontorer skriver noget, som har med skole eller arbejde at gøre Langt de fleste informanter oplever altså ikke at have problemer med at forstå eller bruge dansk i de forskellige situationer, og det sproglige niveau i gruppen må siges at være relativt højt. I forhold til somaliske indsattes uddannelsesbehov i danske fængsler, kan man således konkludere, at der ikke umiddelbart kan siges at være en markant sproglig barriere, og at taleog skriftsprog ikke burde hindre skole og uddannelse under opholdet i fængslet. Igen skal der her tages forbehold for, at informantgruppen er relativt homogen i den forstand, at de fleste er relativt unge (2/3 er undr 23 år) og at mange har gennemført hele eller dele af det danske grundskoleforløb. 3.4 IT-kompetencer Det er en del af formålet med undersøgelsen at blive klogere på somaliske indsattes ITkompetencer, fordi sådanne kompetencer ses som forudsætninger for at gennemføre et uddannelsesforløb. Undersøgelsen viser, at stort set alle informanter (14 ud af 16) kan alt hvad angår basale IT-kompetencer som at bruge tastaturet på en computer, bruge musemarkøren, bruge internettet til at søge information eller oplysninger og bruge internetbaserede søgemaskiner som f.eks. Google eller Kvasir. De fleste kan alt eller næsten alt i forhold til at skrive, sende og læse s, bruge computeren til at skrive breve, downloade og installere programmer på computeren samt sende billeder eller andre vedhæftede dokumenter med s. Således er informanterne kompetente i forhold til basal kommunikation via . Hvad angår andre former for internetbaseret kommunikation er der lidt større variation i informanternes kompetencer. Ca. to tredjedele kan alt i forhold til at bruge internetbaserede chat-programmer som MSN, og at lægge informationer ud på internettet. 16

18 Flest vanskeligheder har informanterne i forhold til at oprette en personlig hjemmeside. Her svarer syv ud af 16 at de kan ikke noget mens 5 kan lidt. Kun en enkelt informant mener at kunne alt, hvad angår oprettelsen af en egen, personlig hjemmeside. Også anvendelsen af regneark som f.eks. Excel er ubekendt for mange her svarer seks at de kan ikke noget eller lidt. Tabel 4: Hvor meget kan du indenfor følgende områder? Kan ikke noget Kan lidt Kan ret meget Kan næsten alt Ved ikke Kan alt Bruge tastaturet på en computer Bruge musemarkøren Bruge internettet til at søge efter informationer eller oplysninger Lægge informationer ud på internettet Skrive, sende og læse s Sende billeder eller andre dokumenter med (som vedhæftninger) Lave en egen, personlig hjemmeside Bruge chat -programmer (fx MSN) Sende billeder, dokumenter eller musik på MSN Bruge computeren til at skrive brev Bruge grafik- eller tegneprogrammer Bruge hukommelsesnøgle eller cd i computeren Bruge regneark (fx Excel) Bruge søgemaskine (fx Kvasir eller Google) Downloade og installere programmer på en computer Bruge elektronisk ordbog / retteprogram Mgl svar 17

19 3.5 Behov og ønsker i forhold til uddannelse Undersøgelsens primære formål er at undersøge uddannelsesbaggrund, -ønsker og behov blandt indsatte med somalisk baggrund i danske fængsler. Denne del af rapporten omhandler informanternes behov og ønsker i forhold til uddannelse og arbejde. Som tidligere nævnt er de fleste af informanterne kommet til Danmark som børn, og det påvirker også deres svar i denne del af undersøgelsen. En del af spørgsmålene omhandler informantens oplevelser og erfaring fra skolegang og uddannelse i hjemlandet. Svarene i denne del af undersøgelsen viser, at informanternes erfaring med og også viden om uddannelsessystemet i Somalia er begrænset. Eksempelvis svarer to tredjedele af informanterne ikke på spørgsmålet om, hvorvidt uddannelse er anderledes i hjemlandet end i Danmark. Ligeledes svarer halvdelen af informanterne ikke på spørgsmålet om, hvorvidt de havde vanskeligheder ved at få job i hjemlandet, og om de havde mange tilfældige og korte jobs i hjemlandet. At alle informanter er født i Somalia og har tilbragt en del af deres barndom der, viser sig dog ved, at ni informanter svarer, at de var ven med deres skolekammerater i hjemlandet. To tredjedele af informanterne svarer, at det passer i meget høj grad, at de har brug for mere uddannelse for at klare sig, hvilket altså peger i retning af et markant behov for uddannelsesindsatser i fængslerne. Informanternes arbejdsmarkedserfaring har primært været præget af ufaglærte jobs, hvilket viser sig ved, at knap halvdelen svarer, at det passer i meget stor grad, at det ikke har været nødvendigt at have uddannelse i de jobs de hidtil har haft. Samtidig har kun en enkelt informant megen arbejdserfaring, mens 6 informanter svarer, at det slet ikke passer at de har megen arbejdserfaring, og 4, at det passer en lille smule. Informanternes erfaring fra arbejdsmarkedet er altså begrænset, og i det omfang, de har erfaring, er det med ufaglærte jobs. Informanterne er endvidere blevet spurgt til, hvorvidt de har fundet skolefag vanskelige. Svarene på dette spørgsmål er meget spredte. På spørgsmålet om hvorvidt skolefag har været vanskelige, svarer 5 at det passer i stor grad eller meget stor grad, mens syv svarer at det passer en lille smule eller slet ikke. Et spørgsmål handler om informanternes behov for støtteundervisning for at klare deres skolefag. Her svarer blot tre informanter, at de slet ikke har behov for støtteundervisning, mens 11 i større eller mindre grad mener at have et behov. 18

20 Tabel 5: Lidt om min baggrund og mine behov Lidt om min baggrund og mine behov: Passer slet ikke Passer en lille smule Passer i rimelig grad Passer i stor grad Passer i meget stor grad Ved ikke Har ikke svaret Jeg har brug for mere uddannelse for at klare mig Uddannelse her er anderledes end i mit hjemland Jeg har brug for støtteundervisning for at klare mig i skolefag Skolefag har aldrig været vanskelige for mig Jeg var ven med mine skolekammerater i landet, jeg kommer fra Jeg havde vanskeligheder med at få arbejde i mit hjemland Jeg havde mange tilfældige og korte jobs i mit hjemland Jeg har megen arbejdserfaring Det har ikke vært nødvendig å ha uddannelse i de jobbene jeg har haft til nå Arbejdsliv På trods af at mange informanter ikke har stor erfaring med arbejdslivet, mener to tredjedele, at de i meget stor grad kender til arbejdslivet og de krav, der hører til på det danske arbejdsmarked. Informanterne er dog ikke så optimistiske i forhold til at få arbejde efter løsladelse ti mener i større eller mindre grad, at det er umuligt for dem at få arbejde, når de bliver løsladt. Heroverfor mener tre, at det slet ikke passer, at det skulle være umuligt for dem at få arbejde efter endt afsoning, og de er altså positive i forhold til at få arbejde, når de kommer ud af fængslet. På spørgsmålet om, hvorvidt de har skaffet sig de kundskaber, der skal til for at få arbejde, mener syv slet ikke at være i besiddelse af disse, mens seks mener at de i større eller mindre grad besidder sådanne kundskaber. Der må altså siges at være et behov for uddannelse og opkvalificering blandt en stor del af informanterne. 19

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om kvinder Af Nadja Lund-Sørensen & Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret september 2014 Indhold Klientundersøgelsen 2011...

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn

Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn A NALYSE Analyse af skolegang og udvikling i voksenlivet blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som barn Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge udviklingen

Læs mere

Forældre og vejledning

Forældre og vejledning Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn Maj 2005 Undervisningsministeriet Integrationsministeriet Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 12. oktober 2011 Sag 167/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Henrik Stagetorn, beskikket), T2 (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) og T3 (advokat Michael

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

ETNISKE MINORITETER I TAL

ETNISKE MINORITETER I TAL ETNISKE MINORITETER I TAL Karen Margrethe Dahl Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 3:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research 2005 Karen

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført

Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Svar på Spørgsmål 57 Offentligt Forlængelse af opholdstilladelse til familiesammenført Reglerne, der er beskrevet nedenfor, gælder for

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Minianalyse: De ufokuserede studenter

Minianalyse: De ufokuserede studenter Minianalyse: De ufokuserede studenter En regional analyse af unge uden job og viste sidste år, at der i regionen er 4.100 unge mellem 22 og 30 år, der ikke har fået sig en erhvervskompetencegivende efter

Læs mere

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland

Målgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg

Uddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...

Læs mere

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune

En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden 1. januar 3. juni 214 18. august 214 1 Indledning: Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

integration vs. inklusion

integration vs. inklusion integration vs. inklusion Produktionsskolernes mange formål Produktionsskolen skal forberede til uddannelse. Produktionsskolen som en arbejdspraktisk oplæringsvirksomhed. Produktionsskolen som socialpædagogisk

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere