SOMALISKE INDSATTE I DANSKE FÆNGSLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOMALISKE INDSATTE I DANSKE FÆNGSLER"

Transkript

1 Als Research APS november 2011 SOMALISKE INDSATTE I DANSKE FÆNGSLER Uddannelsesbaggrund, -behov og -ønsker

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Introduktion til undersøgelsen og baggrunden herfor Hvad bygger undersøgelsen på? Baggrund Somaliere i Danmark Uddannelsessystemet i Somalia Indsatte i danske fængsler med somalisk statsborgerskab Metode Udfordringer i forbindelse med dataindsamlingen Metodiske overvejelser i forbindelse med interview Fund Informanternes baggrund opvækst, uddannelse og arbejde Tale- og skriftsprog Forståelse og anvendelse af det danske sprog i konkrete situationer IT-kompetencer Behov og ønsker i forhold til uddannelse Arbejdsliv Uddannelse under opholdet i fængslet Fremtidige ønsker i relation til uddannelse og arbejde Diskussion med en kort konklusion Litteratur

3 1. Indledning 1.1 Introduktion til undersøgelsen og baggrunden herfor Undersøgelsens overordnede formål er at undersøge uddannelsesbaggrund, -ønsker og -behov blandt indsatte med somalisk baggrund i danske fængsler. Undersøgelsen har fokus på indsatte med ikke-nordisk statsborgerskab og har udgangspunkt i et ønske om at kortlægge forudsætningerne for, at de nordiske lande lever op til de rettigheder, indsatte i nordiske fængsler har til uddannelse som følge af internationale konventioner på området. Rapporten er en del af et nordisk samarbejde, der har til formål at styrke fængselsundervisningen. For at have et oplyst grundlag at arbejde ud fra, blev der i 2008 gennemført en undersøgelse af undervisningen i nordiske fængsler: Innsatte i nordiske fengsler. Utdanning, utdanningsønske og -motivasjon (Eikeland et al. 2008). Kortlægningen byggede på kvantitative data, og herværende undersøgelse har til formål at bidrage med viden af en mere kvalitativ karakter og med fokus på indsatte med udenlandsk statsborgerskab, bl.a. fordi antallet af disse i de nordiske fængsler er steget betydeligt over en årrække. Undersøgelsen har særligt fokus på at kortlægge, hvordan tale- og skriftsprog hindrer eller fremmer skole og uddannelse under opholdet i fængslet. Den danske del af undersøgelsen undersøger uddannelsesbaggrund, ønsker og motiver for uddannelse blandt indsatte med somalisk oprindelse. I de andre nordiske lande vil andre grupper af udenlandske statsborgeres behov og ønsker blive undersøgt. I Finland fokuserer undersøgelsen på russiske indsatte, i Island på polske indsatte, i Norge på irakiske indsatte og i Sverige på serbiske indsatte. 1.2 Hvad bygger undersøgelsen på? Undersøgelsen bygger på 16 interview med indsatte i henholdsvis Søbysøgård Statsfængsel i Årslev, Statsfængslet i Nyborg og Vestre Fængsel i København. Interviewene er gennemført i perioden maj-september Direktoratet for Kriminalforsorgen har forestået rekrutteringen af informanter til undersøgelsen og Als Research har gennemført interviewene. Interviewene er udført med udgangspunkt i den interviewguide, der er udarbejdet i forbindelse med det fælles nordiske forskningsprojekt. Første del af spørgeguiden indeholder 2

4 19 åbne spørgsmål om informantens skolegang, uddannelsesønsker i fængslet og på længere sigt, erfaringer og ønsker i forhold til arbejde samt spørgsmål til informantens ønsker for fremtiden. Dernæst følger 10 åbne spørgsmål om den indsattes tale- og skriftsprog. Anden del af interviewguiden indeholder i alt 53 strukturerede spørgsmål, omhandlende brugen af det danske sprog i forskellige situationer, IT-færdigheder og afslutningsvis igen om baggrund, behov og muligheder for fremadrettet at tage en uddannelse eller komme i beskæftigelse. Alle spørgsmål er stillet mundtligt til den indsatte, og svarene registreret af intervieweren fra Als Research. Svarene gennemgås i rapportens afsnit 3 Fund, som indledningsvis gennemgår svarene på de strukturerede spørgsmål, og derefter går mere i dybden med svarene på de åbne spørgsmål. 1.3 Baggrund Somaliere i Danmark Formålet med dette afsnit er at beskrive en række væsentlige karakteristika og vilkår for somaliere i Danmark, og dermed begrunde valget af indsatte med netop somalisk statsborgerskab som målgruppe for nærværende undersøgelse. Til formålet anvendes primært statistisk data til at skabe overblik over forhold som migrationshistorie, uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, familieforhold, kriminalitet, religion, hjemløshed og misbrug i relation til gruppen af personer med somalisk baggrund i Danmark. Dansk-somaliere udgør den tiende største etniske minoritetsgruppe i Danmark og der lever somaliere i Danmark, hvoraf knap to tredjedele er flygtninge eller familiesammenførte og lidt mere end en tredjedel er efterkommere. Langt størstedelen af efterkommere er under 15 år. Dansk-somalierne er en af de senest ankomne minoritetsgrupper i Danmark. I 1989 udbrød der borgerkrig i Somalia, og antallet af somaliere der flygtede til Danmark begyndte at stige og kulminerede i 1996, hvorefter indvandringen fra Somalia til Danmark faldt drastisk. Somaliere i Danmark stammer hovedsageligt fra Mogadishu eller andre storbyer (Bjørn et al. 2003). 1 Tallet er opgjort pr. 1. januar (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2010) 3

5 Dansk-somaliere bor i København og de større provinsbyer Dansk-somaliere bor i dag fortrinsvis i de større byer, og København, Århus, Odense, Aalborg og Kolding huser således over 70 pct. af alle herboende somaliere. Blandt indvandrere fra Somalia boede flere end fire ud af fem i 2010 i etagebolig, mens det kun gælder hver fjerde med etnisk dansk oprindelse. 2 Somalierne er den gruppe blandt de største flygtninge- og indvandrergrupper i Danmark, der har den svageste arbejdsmarkedstilknytning I 2009 er beskæftigelsesfrekvensen 3 for dansk-somaliske mænd 43 pct. sammenlignet med den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i øvrige flygtninge- og indvandrergrupper på 60 pct. for mænd. For somaliske kvinder er beskæftigelsesfrekvensen 33 pct. sammenlignet med den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i øvrige minoritetsgrupper, der er 49 pct. (Danmarks statistik 2010) Arbejdsløshedsprocenten for dansk-somaliske mænd og kvinder er i 2006 samlet set 28 pct. og er omkring dobbelt så høj som i de øvrige minoritetsgrupper, hvor arbejdsløshedsprocenten ligger mellem 9 pct.-18 pct. (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007) Arbejdsløsheden blandt dansk-somaliske mænd var i 2004 syv gange så høj som blandt etnisk danske mænd, mens den for kvindernes vedkommende var seks gange så høj som blandt etniske danske kvinder (Jagd 2007) Generelt er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steget betydeligt fra 2001 til 2008, hvor de største stigninger er sket blandt mænd fra Somalia og Afghanistan (Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2007). Beskæftigede somaliere er primært lønmodtagere og mange har arbejde inden for rengøringsbranchen og inden for forretningsservice, industrivirksomhed, slagterier mm. Somaliske kvinder er typisk beskæftiget inden for sociale institutioner og omsorgsarbejde (Jagd 2007). 2 Etageboliger er typisk billigere lejeboliger, som er centreret i boligområder med høj koncentration af etniske minoriteter (Danmarks statistik 2010) 3 Beskæftigelsesfrekvensen defineres som antallet af beskæftigede i pct. af hele populationen. Beskæftigelsesfrekvensen er således den andel af en given befolkningsgruppe, som er i beskæftigelse. 4

6 Uddannelse Mange dansk-somaliere har taget en uddannelse før de ankom til Danmark. Ifølge nøgletal fra Danmarks Statistik fra 2004 har 4073 ud af 8732 (47 pct.) af dansk-somaliere i alderen år en medbragt uddannelse (Jagd 2007). Af disse har 43 pct. medbragt en grundskoleuddannelse. Tallet for medbragt uddannelse er usikkert, eftersom mange somaliske flygtninge kom til Danmark uden uddannelsespapirer. Forskere vurderer, at det er de bedst uddannede somaliere, der har haft mulighed for at flygte til Vesteuropa herunder Danmark, og at der er flere i gruppen af dansk-somaliere, der har medbragt uddannelse, end flygtninge og indvandrere fra Tyrkiet og Libanon (Larsen 2000) dansk-somaliere har gennemført en dansk uddannelse, og af disse har 83 pct. gennemført grundskolen og 8 pct. har gennemført erhvervsfaglig praktik og hovedforløb. 4,5 pct. har gennemført en gymnasial uddannelse, og i alt 4 pct. har gennemført en kort, mellemlang, bachelor eller lang videregående uddannelse. Det skal nævnes, at tallene kun kan give en indikation af uddannelsesniveauet, idet uddannelsesbaggrunden for 26 pct. af den dansk-somaliske gruppe er ukendt. I forhold til igangværende uddannelser viser nøgletal, at dansk-somaliske kvinder er bedre repræsenteret i grundskolen og på de forberedende uddannelser og almengymnasiale uddannelser end dansksomaliske mænd, mens mændene i højere grad er repræsenteret på de erhvervsgymnasiale uddannelser og på alle videregående uddannelser (Jagd 2007). Højere kriminalitetsindeks blandt mænd med oprindelse i Somalia Blandt minoritetsgrupper i Danmark har mænd med oprindelse i Somalia det næsthøjeste kriminalitetsindeks, som er på 240. Det højeste kriminalitetsindeks findes blandt mænd med oprindelse i Libanon (278) og lignende høje indeks findes blandt mænd med oprindelse i Pakistan (201), Tyrkiet (219) og Jugoslavien (225), Marokko (227). Mænd med etnisk dansk baggrund har et indeks på 93 (Danmarks Statistik 2010). Både når det gælder voldsforbrydelser og andre straffelovsovertrædelser har mænd med oprindelse i Somalia, Marokko og Libanon de højeste kriminalitetsindeks for straffelovsovertrædelser. Deres indeks for voldskriminalitet ligger 3,5-4 gange så højt som gennemsnittet for alle mænd. 5

7 Højere skilsmissehyppighed blandt dansk-somaliere end blandt alle viede par fra ikke-vestlige lande Over halvdelen af de dansk-somaliske par, viet i perioden 1988 og 1990, var blevet skilt efter 18 år og skilsmissehyppigheden blandt dansk-somaliere er betydeligt højere end i øvrige minoritetsgrupper (Danmarks Statistik 2010). Baggrunden for skilsmisser kan være flere, men en forklaring er, at det typisk er somaliske kvinder, der søger skilsmisse fra deres mand, fordi han ikke deltager i praktiske opgaver med hjem og børn, men færdes uden for hjemmet og i mange tilfælde har khat-misbrug (Danmarks Statistik 2010). Religion og kultur I etnografiske studier beskrives den somaliske befolkning officielt som sunni-muslimer. Blandt dansk-somaliere er der imidlertid store forskelle i, hvorvidt og hvordan religionen praktiseres og om begivenheder tolkes ud fra religiøse eller mere verdsligt funderede overbevisninger. Blandt somaliske kvinder er der en tendens til en større pragmatik i forhold til at fortolke islam i hverdags- og arbejdslivet og f.eks. er der en større accept af skilsmisse end i øvrige muslimske minoritetsgrupper (Jagd 2007). Hjemløshed blandt somaliske mænd I starten af 2004 blev det anslået, at 25 pct. af alle hjemløse på Københavns herberger var dansk-somaliske mænd. Øvrige undersøgelser vurderer, at dansk-somaliere udgør den største etniske minoritetsgruppe på Københavns herberger (Pedersen et al. 2006). Hjemløshed vurderes at lægge hindringer i vejen for både den enkeltes jobsøgning og sprogundervisning og kan danne grobund for yderligere sociale problemer. Misbrug dansk-somaliere er overrepræsenteret i misbrug af khat Somaliere har en lang tradition for at tygge euforiserende khat-blade og det er den mest udbredte misbrugsform. En større kortlægning af forbruget af khat blandt dansk-somaliere viser, at blandt undersøgelsens respondenter angiver 16 pct. af kvinderne og 48 pct. af mændene at have tygget khat inden for den seneste måned. Heraf er nogle storbrugere, hvilket vil sige at de tygger khat 2-3 eller 4 gange eller flere om ugen. Blandt alle de dansk-somaliske kvinder udgør storbrugere 6 pct. og blandt dansk-somaliske mænd udgør de 29 pct. Det er altså en større gruppe mænd og en mindre gruppe kvinder, der er aktive brugere af khat. Khat 6

8 er langt mere udbredt blandt dansk-somaliere, der ikke er under uddannelse. Generelt blandt dansk-somalierne er det kun få procent, der har prøvet andre rusmidler som alkohol, hash og andre euforiserende stoffer (Als Research 2009). Undersøgelsen viser også, at mere end halvdelen af somaliere ikke tygger khat og aldrig har prøvet det. Diskrimination mediehetz mod dansk-somaliere i 1990 erne I midten af 1990 erne fik dansk-somalierne en dårlig omtale i de danske medier, der medførte et image af somalierne som en særlig besværlig og vanskelig gruppe at integrere. Denne stigmatisering er delvist under forandring, særligt i form af et øget fokus på succeshistorier blandt dansk-somaliske kvinder, der i nyere undersøgelser beskrives som selvstændige og handlekraftige, under uddannelse og på vej ind på arbejdsmarkedet mm. (Jagd 2007). En undersøgelse fra 1999 om oplevet diskrimination viser, at somaliere i 1990 erne oplevede forholdsvis meget diskrimination sammenlignet med andre etniske minoriteter (Møller Og Togeby 1999). 1.4 Uddannelsessystemet i Somalia Inden borgerkrigens udbrud i Somalia, blev der i 1970 erne satset massivt på uddannelse og alfabetisering, og der blev indført en gratis og obligatorisk grundskole. Med borgerkrigens udbrud i slutningen af 1980 erne også skolesystemet dog alvorligt svækket. I 1990 blev det vurderet, at under 10 pct. af befolkningen kom i skole, og tre fjerdedele af befolkningen var analfabeter et tal, der vurderes efterfølgende at være steget. Landet mangler et egentligt uddannelsessystem. 4 4 Kilde: Den store danske. Gyldendals åbne encyklopædi: Opslagsord: Somalia og Uddannelse i Somalia. November

9 1.5 Indsatte i danske fængsler med somalisk statsborgerskab I danske fængsler sidder pr. 9. november 2011 i alt 70 mænd og 2 kvinder med somalisk statsborgerskab. Af disse er 37 personer i alderen år, og 35 personer over 25 år. 28 er varetægtsfængslet, mens hovedkriminaliteten for de øvrige fremgår af tabel 1. De hyppigst forekommende kriminalitetstyper er røveri, vold og narkotikakriminalitet. Tabel 1: Indsatte i danske fængsler med somalisk statsborgerskab fordelt på hovedkriminalitet Antal HOVEDKRIMINALITET personer Varetægtsfængslede 28 Drab (forsætligt) 1 Vold i øvrigt (forsætlig) 9 Voldtægt, voldtægtsforsøg 2 Anden sædelighedskriminalitet samt incest 1 Grov narkotikakriminalitet 3 Lov om euforiserende stoffer 4 Røveri 16 Tyveri og hittegods, hæleri samt brugstyveri 4 Færdselslovovertrædelser 1 Straffeloven i øvrigt 2 Særlovgivningen i øvrigt 1 I alt 72 For 25 pct. af de 44 personer med somalisk statsborgerskab, der afsoner en dom i danske fængsler, medfører dommen udvisning af Danmark. Således er der pr. november 2011 i alt 11 udvisningsdømte med somalisk statsborgerskab i danske fængsler og arresthuse ud af de i alt 201 udvisningsdømte i danske fængsler 5. Undersøgelsens informanter kan ikke siges at være repræsentative i forhold til den samlede gruppe af indsatte med somalisk statsborgerskab i danske fængsler. Blandt undersøgelsens informanter er 15 mænd og 1 kvinde i alderen år. Aldersmæssigt er der 5 De statistiske oplysninger i foregående afsnit er baseret på et særudtræk foretaget af Direktoratet for Kriminalforsorgen pr. 9. november

10 blandt informanterne en overvægt af unge personer, idet blot 5 informanter er ældre end 23 år. Informanternes alder fordeler sig således: Tabel 2: Informanternes alder Alder (år) Antal personer Derudover er der en overvægt af varetægtsfængslede blandt informanterne. Således er 9 ud af 16 informanter varetægtsfængslet, mens det kun gælder for godt 1/3 af hele gruppen af indsatte med somalisk baggrund. Den store andel af varetægtsfængslede blandt informanterne har betydning for undersøgelsen af uddannelsesbaggrund, ønsker og -behov. I danske fængsler er der beskæftigelsespligt, hvilket betyder, at indsatte under afsoning enten skal arbejde, deltage i undervisning/uddannelse eller deltage i programvirksomhed (f.eks. adfærdsregulerende programmer, stof- eller alkoholafvænning) (Eikeland 2008). Beskæftigelsespligten gælder ikke varetægtsfængslede, og for dem er uddannelse derfor et tilbud baseret på frivillighed. Samtidig er undervisningstilbuddene til henholdsvis dømte og varetægtsfængslede forskellige. Undervisningstilbuddet til varetægtsfængslede består primært i dansk og matematik på et basalt niveau, mens der for dømte med beskæftigelsespligt findes en bredere vifte af undervisningstilbud efter samme retningslinjer som ordinære voksenuddannelsescentre (VUC), ligesom der nogle steder tilbydes undervisning på HF-niveau. For indsatte i åbne fængsler kan der endvidere bevilges frigang, det vil sige deltagelse i undervisning udenfor fængslet (Eikeland 2008). Dette betyder altså, at mulighederne for uddannelse under varetægtsfængsling er mere begrænsede end under afsoning efter domsafsigelsen. 2. Metode 2.1 Udfordringer i forbindelse med dataindsamlingen Stort set alle informanter i undersøgelsen har været i Danmark siden de var børn. Spørgsmålene angående deres erfaringer fra uddannelse og arbejdsmarked i Somalia har derfor ikke været relevante for de allerfleste informanter. 9

11 Det har ikke været muligt for kriminalforsorgen at foretage en decideret selektion af informanter ud fra videnskabelige kriterier, og dermed eksempelvis sikre en fordeling på alder, som kunne have været hensigtsmæssig i forhold til undersøgelsen. Således vurderes det, at en større aldersspredning, f.eks. med flere repræsentanter fra ældre grupper, ville have resulteret i et anderledes udkomme af undersøgelsen. Sandsynligheden taler for, at indsatte over 25 år i højere grad har erfaring med uddannelse og arbejde i Somalia inden borgerkrigens udbrud i 1989, og deres sociokulturelle situation og behov kunne derfor tænkes at være forskellig fra situationen blandt indsatte, som er opvokset og har gået i skole i Danmark. En decideret selektion af informanter er bl.a. besværliggjort af, at indsatte i fængslerne ofte flyttes rundt. Samtidig har en del af informanterne i utilstrækkelig grad været oplyst om undersøgelsens formål inden interviewet, og i et enkelt tilfælde har interviewet måttet opgives, fordi den pågældende informant alligevel ikke ønskede eller følte sig i stand til at deltage, da han blev informeret om undersøgelsens formål og indhold. 2.2 Metodiske overvejelser i forbindelse med interview Interviewene er generelt forløbet uden problemer, og i langt de fleste tilfælde uden brug af tolk. Præsentationen af undersøgelsen er blevet rettet til, således at den blev kortere og mere enkel på baggrund af en vurdering af, at den oprindelige indledning var unødigt lang og akademisk. Desuden er der undervejs tilføjet spørgsmål om informanternes ankomsttidspunkt til Danmark, hvorvidt de var varetægtsfængslede eller havde modtaget en dom, samt om længden på deres dom og hvorvidt de er dømt til udvisning. Endvidere har det været en metodisk overvejelse, at informanter ofte svarer mere positivt på spørgsmål om deres kompetencer f.eks. indenfor IT eller sprog end hvad der egentlig er tilfældet. En sådan problemstilling er forsøgt undgået ved at stille spørgsmålene åbent og uden værdiladning. 10

12 3. Fund 3.1 Informanternes baggrund opvækst, uddannelse og arbejde I dette afsnit gennemgås informanternes baggrund, idet denne er afgørende for at forstå gruppen af somaliske indsattes behov og ønsker i forhold til uddannelse og arbejde. Ingen af informanterne er født i Danmark. 15 er født i Somalia, mens 1 er født i Egypten, og næsten alle har forældre med somalisk oprindelse (dog har 3 informanter en mor eller far, som er fra henholdsvis Libyen, Etiopien og Kenya). Stort set alle informanter kom til Danmark som børn. Ved ankomsten til Danmark var tre informanter yngre end 5 år, og de kom altså i førskolealderen. Syv informanter var 5-8 år og fire var mellem 10 og 14 år. To informanter oplyser ikke deres alder på ankomsttidspunktet. Således har 15 informanter enten gennemført hele deres skolegang i Danmark, eller de har gået i skole i kort tid i hjemlandet, og er så flyttet til Danmark og begyndt i dansk skole herefter. Ti informanter har gået år i skole, to har gået 9 år i skole, mens tre har 6-8 års skolegang bag sig. Der er dog enkelte informanter, der på grund af borgerkrigen i Somalia ikke har påbegyndt deres skolegang som børn. Det er altså snarere borgerkrigstilstanden, og de migrationsrelaterede problematikker der præger indsatte med flygtningebaggrund, der har betydning for indsatte med somalisk baggrund, end det nødvendigvis er specifikke karakteristika ved det somaliske uddannelsessystem. Det skal dog nævnes, at flere informanter har gået i koranskole i Somalia inden ankomsten til Danmark. Én fortæller om korporlig afstraffelse i koranskolen, og at dette blev afgørende for, at han var fraværende under en stor del af sin skolegang. Uddannelse og beskæftigelse Ca. 2/3 af informanterne har grundskolen som deres højst fuldførte uddannelse, og har altså gennemført den danske grundskoles 9. eller 10. klasse. En enkelt har gennemført en uddannelse på Teknisk Skole, og én har gennemført en etårig HG og læser nu HF. For de øvrige har skoleforløbene været præget af migrationshistorien på den måde, at de har påbegyndt uddannelse i Somalia, og derefter har fortsat skolegangen i Danmark. Flere af 11

13 Procent informanterne har påbegyndt uddannelser i Danmark, men uden at fuldføre dem. Det gælder for nogles vedkommende grundskoleforløbet, mens tre informanter eksempelvis har påbegyndt en uddannelse på Teknisk Skole, men uden at fuldføre, hvilket to begrunder med at de ikke fik en praktikplads. 11 informanter har haft lønnet arbejde før de kom i fængsel. De fleste i ufaglærte jobs i supermarkeder, som avisbude, eller indenfor fag som murer/tømrer, mekaniker, flyttemand el.lign. For de flestes vedkommende har der været tale om kortere ansættelser på ½-1 år, mens en enkelt har arbejdet som pædagogmedhjælper i ti år. 3.2 Tale- og skriftsprog I dette afsnit analyseres informanternes sproglige kompetencer, både i forhold til hvad de definerer som deres modersmål, og i hvilke situationer, de primært benytter forskellige sprog. Som det fremgår af figur 1 betragter otte informanter dansk som deres modersmål, og yderligere to betragter sig selv som tosprogede i den forstand, at dansk og somali for dem rangerer som hovedsprog på lige fod. 5 informanter betragter somali som deres modersmål. Fire ud af de fem informanter, der betragter somali som deres modersmål, taler også dansk, og fortæller, at det er dansk, de bruger i deres hverdag, jf. Figur 1. Figur 1: Hvilke sprog regner du for at være dit modersmål? Hvilket sprog regner du for at være dit modersmål? Somali Dansk Dansk og somali Andet 12

14 Procent Fire ud af de fem informanter, der betragter somali som deres modersmål, taler også dansk, og fortæller at det er dansk, de bruger i deres hverdag. Således viser figur 2, at 15 ud af 16 informanter taler dansk til hverdag. Tre svarer derudover, at de bruger somali i deres hverdag, og én bruger engelsk i sin hverdag. Figur 2. Hvilket eller hvilke sprog bruger du i din hverdag? Hvilket eller hvilke sprog bruger du i din hverdag? Dansk Somali Engelsk Af de syv informanter, der betegner somali som deres modersmål (herunder de to, der betegner både dansk og somali som modersmål) kan fire læse og skrive på somali, mens tre ikke kan. 12 informanter brugte dansk under deres skolegang eller uddannelse (figur 3) og blot én informant ville foretrække at bruge somali, hvis vedkommende skulle gå i gang med en uddannelse nu. Snarere ville 8 foretrække at påbegynde en uddannelse på dansk mens 4 svarer, at de ville foretrække at påbegynde en uddannelse på dansk eller engelsk, hvis de skulle gå i gang med en uddannelse nu. 11 foretrækker at læse og skrive på dansk frem for på andre sprog. 13

15 Procent Procent Figur 3: Hvilket sprog brugte du, da du gik i skole/tog en uddannelse? Hvilket sprog brugte du, da du gik i skole/tog en uddannelse? Dansk Somali Mgl svar Udover modersmålet taler 14 informanter engelsk, 5 taler arabisk og en enkelt taler tysk. 6 af de informanter, der betegner dansk som deres modersmål, kan også somalisk (figur 4). Figur 4: Hvilke andre sprog kan du? Hvilke andre sprog kan du? Engelsk Dansk Somali Arabisk Tysk Således viser undersøgelsen, at langt de fleste af informanterne betragter dansk som deres primære sprog. Det vil sige, at de betragter dansk som deres modersmål, men selv af dem, der betragter somali som deres modersmål, bruger flertallet dansk i deres hverdag, ligesom dansk er det foretrukne sprog i forbindelse med uddannelse. 14

16 3.3 Forståelse og anvendelse af det danske sprog i konkrete situationer Informanterne er blevet stillet en række spørgsmål angående deres forståelse af det danske sprog i forskellige situationer. Langt de fleste informanter har ingen problemer (antallet varierer mellem 11 og 13) med at bruge det danske sprog i de forskellige situationer. I samtalesituationer oplever 13 informanter ingen problemer med at bruge det danske sprog og dette hvad enten det angår venner, butikspersonale, buschauffører, lærere eller personer på offentlige kontorer. I det omfang der er problemer, handler det snarere om skriftsprog. I forhold til at skrive breve eller postkort eller udfylde skemaer til det offentlige, angiver to informanter at have store problemer, ligesom to angiver at have nogle få problemer med at læse breve fra offentlige kontorer. Det punkt hvor flest men stadig få informanter har problemer, er avislæsning. Tre informanter svarer her, at de har nogle få problemer med at forstå eller bruge det danske sprog. En enkelt informant svarer, at han har store problemer med at forstå eller bruge det danske sprog i stort set samtlige de nævnte situationer. Denne informant har været i Danmark siden han var omkring 10 år og betegner dansk som sit modersmål. Tabel 3: Jeg forstår eller bruger det danske sprog når jeg Spørgsmål: Ingen problemer Nogle få problemer Store problemer Ved ikke Mangler svar snakker med venner snakker med butikspersonale, buschauffører og lignende snakker med lærere eller personer på offentlige kontorer ser TV og film hører radio læser breve fra offentlige kontorer læser beskeder på mobiltelefonen læser på Facebook, MSN og lignende læser skilte, opslag og lignende læser aviser læser bøger

17 skriver breve eller postkort skriver beskeder på mobiltelefonen skriver på Facebook, MSN og lignende skriver udfylder skemaer til offentlige kontorer skriver noget, som har med skole eller arbejde at gøre Langt de fleste informanter oplever altså ikke at have problemer med at forstå eller bruge dansk i de forskellige situationer, og det sproglige niveau i gruppen må siges at være relativt højt. I forhold til somaliske indsattes uddannelsesbehov i danske fængsler, kan man således konkludere, at der ikke umiddelbart kan siges at være en markant sproglig barriere, og at taleog skriftsprog ikke burde hindre skole og uddannelse under opholdet i fængslet. Igen skal der her tages forbehold for, at informantgruppen er relativt homogen i den forstand, at de fleste er relativt unge (2/3 er undr 23 år) og at mange har gennemført hele eller dele af det danske grundskoleforløb. 3.4 IT-kompetencer Det er en del af formålet med undersøgelsen at blive klogere på somaliske indsattes ITkompetencer, fordi sådanne kompetencer ses som forudsætninger for at gennemføre et uddannelsesforløb. Undersøgelsen viser, at stort set alle informanter (14 ud af 16) kan alt hvad angår basale IT-kompetencer som at bruge tastaturet på en computer, bruge musemarkøren, bruge internettet til at søge information eller oplysninger og bruge internetbaserede søgemaskiner som f.eks. Google eller Kvasir. De fleste kan alt eller næsten alt i forhold til at skrive, sende og læse s, bruge computeren til at skrive breve, downloade og installere programmer på computeren samt sende billeder eller andre vedhæftede dokumenter med s. Således er informanterne kompetente i forhold til basal kommunikation via . Hvad angår andre former for internetbaseret kommunikation er der lidt større variation i informanternes kompetencer. Ca. to tredjedele kan alt i forhold til at bruge internetbaserede chat-programmer som MSN, og at lægge informationer ud på internettet. 16

18 Flest vanskeligheder har informanterne i forhold til at oprette en personlig hjemmeside. Her svarer syv ud af 16 at de kan ikke noget mens 5 kan lidt. Kun en enkelt informant mener at kunne alt, hvad angår oprettelsen af en egen, personlig hjemmeside. Også anvendelsen af regneark som f.eks. Excel er ubekendt for mange her svarer seks at de kan ikke noget eller lidt. Tabel 4: Hvor meget kan du indenfor følgende områder? Kan ikke noget Kan lidt Kan ret meget Kan næsten alt Ved ikke Kan alt Bruge tastaturet på en computer Bruge musemarkøren Bruge internettet til at søge efter informationer eller oplysninger Lægge informationer ud på internettet Skrive, sende og læse s Sende billeder eller andre dokumenter med (som vedhæftninger) Lave en egen, personlig hjemmeside Bruge chat -programmer (fx MSN) Sende billeder, dokumenter eller musik på MSN Bruge computeren til at skrive brev Bruge grafik- eller tegneprogrammer Bruge hukommelsesnøgle eller cd i computeren Bruge regneark (fx Excel) Bruge søgemaskine (fx Kvasir eller Google) Downloade og installere programmer på en computer Bruge elektronisk ordbog / retteprogram Mgl svar 17

19 3.5 Behov og ønsker i forhold til uddannelse Undersøgelsens primære formål er at undersøge uddannelsesbaggrund, -ønsker og behov blandt indsatte med somalisk baggrund i danske fængsler. Denne del af rapporten omhandler informanternes behov og ønsker i forhold til uddannelse og arbejde. Som tidligere nævnt er de fleste af informanterne kommet til Danmark som børn, og det påvirker også deres svar i denne del af undersøgelsen. En del af spørgsmålene omhandler informantens oplevelser og erfaring fra skolegang og uddannelse i hjemlandet. Svarene i denne del af undersøgelsen viser, at informanternes erfaring med og også viden om uddannelsessystemet i Somalia er begrænset. Eksempelvis svarer to tredjedele af informanterne ikke på spørgsmålet om, hvorvidt uddannelse er anderledes i hjemlandet end i Danmark. Ligeledes svarer halvdelen af informanterne ikke på spørgsmålet om, hvorvidt de havde vanskeligheder ved at få job i hjemlandet, og om de havde mange tilfældige og korte jobs i hjemlandet. At alle informanter er født i Somalia og har tilbragt en del af deres barndom der, viser sig dog ved, at ni informanter svarer, at de var ven med deres skolekammerater i hjemlandet. To tredjedele af informanterne svarer, at det passer i meget høj grad, at de har brug for mere uddannelse for at klare sig, hvilket altså peger i retning af et markant behov for uddannelsesindsatser i fængslerne. Informanternes arbejdsmarkedserfaring har primært været præget af ufaglærte jobs, hvilket viser sig ved, at knap halvdelen svarer, at det passer i meget stor grad, at det ikke har været nødvendigt at have uddannelse i de jobs de hidtil har haft. Samtidig har kun en enkelt informant megen arbejdserfaring, mens 6 informanter svarer, at det slet ikke passer at de har megen arbejdserfaring, og 4, at det passer en lille smule. Informanternes erfaring fra arbejdsmarkedet er altså begrænset, og i det omfang, de har erfaring, er det med ufaglærte jobs. Informanterne er endvidere blevet spurgt til, hvorvidt de har fundet skolefag vanskelige. Svarene på dette spørgsmål er meget spredte. På spørgsmålet om hvorvidt skolefag har været vanskelige, svarer 5 at det passer i stor grad eller meget stor grad, mens syv svarer at det passer en lille smule eller slet ikke. Et spørgsmål handler om informanternes behov for støtteundervisning for at klare deres skolefag. Her svarer blot tre informanter, at de slet ikke har behov for støtteundervisning, mens 11 i større eller mindre grad mener at have et behov. 18

20 Tabel 5: Lidt om min baggrund og mine behov Lidt om min baggrund og mine behov: Passer slet ikke Passer en lille smule Passer i rimelig grad Passer i stor grad Passer i meget stor grad Ved ikke Har ikke svaret Jeg har brug for mere uddannelse for at klare mig Uddannelse her er anderledes end i mit hjemland Jeg har brug for støtteundervisning for at klare mig i skolefag Skolefag har aldrig været vanskelige for mig Jeg var ven med mine skolekammerater i landet, jeg kommer fra Jeg havde vanskeligheder med at få arbejde i mit hjemland Jeg havde mange tilfældige og korte jobs i mit hjemland Jeg har megen arbejdserfaring Det har ikke vært nødvendig å ha uddannelse i de jobbene jeg har haft til nå Arbejdsliv På trods af at mange informanter ikke har stor erfaring med arbejdslivet, mener to tredjedele, at de i meget stor grad kender til arbejdslivet og de krav, der hører til på det danske arbejdsmarked. Informanterne er dog ikke så optimistiske i forhold til at få arbejde efter løsladelse ti mener i større eller mindre grad, at det er umuligt for dem at få arbejde, når de bliver løsladt. Heroverfor mener tre, at det slet ikke passer, at det skulle være umuligt for dem at få arbejde efter endt afsoning, og de er altså positive i forhold til at få arbejde, når de kommer ud af fængslet. På spørgsmålet om, hvorvidt de har skaffet sig de kundskaber, der skal til for at få arbejde, mener syv slet ikke at være i besiddelse af disse, mens seks mener at de i større eller mindre grad besidder sådanne kundskaber. Der må altså siges at være et behov for uddannelse og opkvalificering blandt en stor del af informanterne. 19

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer

I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. Der har deltaget 848 personer i undersøgelsen.

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet

Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet Tal og fakta udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet November 2006 Tal og fakta

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark

Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Oktober 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, oktober 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016

Analyse. Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? 20. september 2016 Analyse 20. september 2016 Børn fra muslimske friskoler hvordan klarer de sig? Af Kristine Vasiljeva, Nicolai Kaarsen, Laurids Leo Münier og Kathrine Bonde I marts 2016 har Regeringen, DF, LA og K indgået

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208 Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815

Læs mere

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb

Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Vejledning af unge med anden etnisk baggrund på grundforløb Denne pixibog er et af produkterne af Equal-projektet Sammenhængende vejledning af

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007

Tal og fakta. - udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. November 2007 Tal og fakta - udlændinges tilknytning November 2007 Tal og Fakta - udlændinges tilknytning Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Den sociale afstand bliver den mindre?

Den sociale afstand bliver den mindre? Den sociale afstand bliver den mindre? Bekæmpelse af negativ social arv er et erklæret mål for alle danske regeringer, uanset partifarve. Alle uanset familiemæssig og social baggrund skal have lige chancer

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Indsatte i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Marts 2014 1 Indhold Brugerundersøgelsen 2013... Læsevejledning...

Læs mere

INTEGRATION AF NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET HVAD VIRKER?

INTEGRATION AF NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET HVAD VIRKER? NOTAT 2008/3-8 Jnr. 03.004-077 /UV J.nr. 218-006 15. maj 2008 Projektbeskrivelse INTEGRATION AF NYDANSKERE PÅ ARBEJDSMARKEDET HVAD VIRKER? Arbejdsløsheden blandt nydanskere 1 er væsentlig højere end blandt

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Statsfængslet i Ringe

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Indvandrerne og arbejdsmarkedet

Indvandrerne og arbejdsmarkedet Indvandrerne og arbejdsmarkedet Annemette Lindhardt Amy Frølander Indvandrerne og arbejdsmarkedet Udgivet af Danmarks Statistik December 2004 Oplag: 600 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00

Læs mere

Brugerundersøgelsen 2013

Brugerundersøgelsen 2013 Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Februar 2014 Delrapport: Brugerundersøgelsen 2013 Københavns Fængsler

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016

Danmarks Biblioteksforening. Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 Danmarks Biblioteksforening Medborgerskab og mønsterbrydning - opinionsmåling 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning. 3 2. Biblioteksbrug, socialt udsatte og mønsterbrydere. 5 3. Indvandrere og efterkommeres

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Om dig. Dit hjem og din familie

Om dig. Dit hjem og din familie Om dig 1. Hvor gammel er du? Vælg på listen: (1) 6 år (2) 7 år (3) 8 år (4) 9 år (5) 10 år (6) 11 år (7) 12 år (8) 13 år (9) 14 år (10) 15 år (11) 16 år (12) 17 år 2. Er du en pige eller en dreng? (1)

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset

Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

AMID Working Paper Series 10/2002

AMID Working Paper Series 10/2002 AMID Working Paper Series 10/2002 Uddannelse og danskkundskaber. Om uddannelse og danskkundskabers betydning for etniske minoriteters integration i det danske samfund 1 Vibeke Jakobsen Socialforskningsinstituttet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 259/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T2 (advokat Martin Cumberland, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere