RAPPORT SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHEDSFREMME TIL UDSATTE BORGERE I ROSKILDE KOMMUNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHEDSFREMME TIL UDSATTE BORGERE I ROSKILDE KOMMUNE 2009-2013"

Transkript

1 RAPPORT SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHEDSFREMME TIL UDSATTE BORGERE I ROSKILDE KOMMUNE

2 RAPPORT PROJEKT SUNDHED OG TRIVSEL TIL SÅRBARE BORGERE Sundhedsfremmende indsats til sårbare borgere i Roskilde Kommune Udarbejdet af Tine Gomard Sundhedscentret I Roskilde Kommune Juli 2013 UDGIVET AF: Sundhedscentret i Roskilde Kommune Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde De indsamlede data, resultater og konklusioner fra rapporten kan anvendes af enhver med reference til kilden. PROJEKT UNDER PULJEN: Aktivitetstilbud på væresteder m.v. Socialministeriet FORSIDEFOTO: Andreas Brandrup Elkjær INSP! Media FORSIDE: Filtenplus TRYK: Roskilde Kommune

3 Sundhed og trivsel FINAL RAPPORT 1

4 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ INDLEDNING FORMÅL MÅLGRUPPE METODEUDVIKLING OG TEORETISK TILGANG SOCIAL- OG SUNDHEDSINDSATSER PÅ BORGERNIVEAU SUNDHEDSTILBUD I MÅLGRUPPENS ARENA Sundhedsindsatser i Job- og Ydelsescentret Sundhedsindsatser på bo- og væresteder under Socialpsykiatrien Forebyggelses- og rådgivningstilbud i socialt belastet boligområde UDSATTE BORGERE I ALMINDELIGE TILBUD OPNÅEDE SUNDHEDSRESULTATER ORGANISATORISKE INDSATSER ETABLERING AF TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Styrket samarbejde med værestederne Boligområde - arena for kommunal sundhedsfremme Videndeling og kapacitetsopbygning i Job- og ydelsescentret Samarbejde skaber mere sammenhængende indsatser OPKVALIFICERING AF FRONTMEDARBEJDERE OG FRIVILLIGE Sidemandsoplæring Jobrotation Uddannelse og kurser ANBEFALINGER TIL ETABLERING AF SUNDHEDSINDSATSER TIL UDSATTE BORGERE.. 26 BILAG 1. PROJEKTETS ORGANISERING OG EVALUERINGSDESIGN PROJEKTETS ORGANISERING EVALUERINGSDESIGN BILAG 2. REKRUTTERING BILAG 3. IMPLEMENTERING I ORGANISATION/AFSMITNING PÅ ORGANISATORISKE FORHOLD INPUT TIL STRATEGISK NIVEAU I ORGANISATIONEN ØVRIGE UDGIVELSER VÆRKTØJSSAMLING Metodebeskrivelser og eksempler på værktøjer findes i en selvstændig udgivelse SUNDHED FOR ALLE - SUNDHEDSCENTRET 2013 Film om projektets indsats i socialt boligområde 2

5 Resumé Sundhedscentret i Roskilde Kommune har dannet rammen om projekt Sundhed og Trivsel for sårbare borgere. Projektperioden løb fra ultimo 2009 til medio Projektet var finansieret af fra puljen Aktiviteter på væresteder mv. under Socialstyrelsen. Projektet har givet medarbejderne i Roskilde Kommune mulighed for at afprøve nye metoder til at opsøge og støtte udsatte borgere til at få et bedre helbred og livskvalitet, samt guide borgere til relevante sundhedstilbud. Parallelt hermed har projektet arbejdet med kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere i Sundhedscentret, Socialpsykiatrien og Jobcentret, således at de er blevet bedre til at samarbejde om gruppen af socialt udsatte borgere. På borgerniveau har projektet lavet indsatser i tre forskellige arenaer på Job- og Ydelsescentret, på to socialpsykiatriske væresteder samt i et udsat boligområde. I alt har 418 borgere fået en sundhedsfremme indsats, heraf er der registret aktivitetsdata på 178 borgere, men 230 har ønsket at være anonyme. Af de registrerede borgere har 68 % ændret deres sundhedsadfærd i en sundere retning. De er fx blevet mere fysisk aktive, har ændret madvarer i retning af en sundere kost eller sundere måltidsvaner, er stoppet med at ryge/har trappet ned i forbrug, har fået overblik over deres økonomi, eller de har fået det psykisk bedre efter samtaler med sundhedskonsulenten. De anonyme borgere er hovedsagelig rekrutteret i et socialt boligområde, hvor projektet lavede en proaktiv sundhedsfremmeindsats. Gennem etablering af tillid er det lykkes at vække borgeres interesse for egen sundhed og trivsel. Projektet etablerede en åben sundhedscafé i lokalområdet, og projektmedarbejdere gik på gaden og opsøgte sårbare borgere. I caféen er der blevet tilbudt samtale om kost, ryge- og motionsvaner, sund økonomi samt holdaktiviteter som Zumba og rygestopkurser. Lignede aktiviteter udviklede projektmedarbejderne i et samarbejde med medarbejdere på væresteder og i beskæftigelsesprojekter. Samarbejdet har bevirket, at der på disse steder er blevet skabt nye rammer for at snakke om sundhed med de udsatte borgere, og flere sundhedsfremmende aktiviteter er blevet videreført af egne medarbejdere, som også henviser til tilbud i fx Sundhedscentret. Gennem sidemandsoplæring, kompetenceudvikling og jobrotation er det i projektet lykkedes at præsentere kolleger i andre forvaltninger for sundhedsfremme for sårbare borgere som en indsats, der på en gang fremmer borgerens sundhed og trivsel og understøtter forvaltningens kerneopgave. I projektet er der blevet videreudviklet en række metoder, som udfolder, hvordan der er arbejdet med sundhedsfremme for sårbare borgere. Metodebeskrivelsen Sund økonomi er et svar på, hvordan borgere som er låst fast på grund af manglende overblik over egen økonomi, kan støttes i at komme videre. Metoder og værktøjer er udgivet i publikationen Værktøjssamling. Projektets indsats i boligområdet er endvidere beskrevet i en kort film Sundhed for alle. 3

6 1. Indledning Sundheden og sygeligheden blandt socialt udsatte borgere som fx misbrugere, psykisk syge, kronisk syge, langtidsledige og kontanthjælpsmodtagere er langt dårligere end blandt andre befolkningsgrupper. Dette er senest dokumenteret i SUSY UDSAT 2012, som viser, at de socialt udsatte borgere har en væsentlig større sygelighed, både hvad angår fysiske og psykiske sygdomme, end den øvrige befolkning. Det fører ofte til en øget sårbarhed og marginalisering fra det øvrige samfund. Mange socialt udsatte borgere oplever ligeledes, at det kan være svært at benytte sig af det etablerede sundhedssystem, enten fordi de ikke kan overskue systemet, eller fordi systemet har vanskeligt ved at imødekomme de socialt udsattes særlige behov. Endvidere mangler medarbejderne viden om målgruppen. I Roskilde Kommune, såvel som i andre kommuner, oplever medarbejderne i Sundhedscentret, at det er vanskeligt at få de mest udsatte borgere til at gøre brug af Sundhedscentrets mange tilbud. I 2009 valgte Roskilde Kommune derfor at søge midler fra Socialstyrelsens pulje Aktivitetstilbud på væresteder mv. Roskilde Kommune fik 5,4 millioner kroner fra puljen til at iværksætte sundhedsfremmede indsatser til udsatte borgere over en fireårig projektperiode fra ultimo 2009 til medio Projektet har givet medarbejderne i Roskilde Kommune mulighed for at afprøve nye metoder til at opsøge og derved støtte udsatte borgere til at få et bedre helbred og livskvalitet samt indgå i netværk med andre socialt udsatte. Projektet har givet mulighed for at kompetenceudvikle og styrke fagligheden blandt ledere og medarbejdere i Sundhedscentret, Socialpsykiatrien og på Jobcentret, således at de er blevet bedre i stand til at håndtere samarbejdet om gruppen af socialt udsatte borgere. Projektets resultater præsenteres i form af to udgivelser: Rapport og Værktøjssamling samt en film med titlen Sundhed for alle. Rapporten er nærværende evalueringsrapport, Værktøjssamlingen 1 er en samling af de metoder med tilhørende bilag og det spørgeskema, som projektet har udviklet og anvendt. Filmen 2 er på 3,5 minutter, den beskriver projektets opsøgende sundhedsfremme indsats i et socialt boligområde. I denne evalueringsrapport beskrives projektets indsatser og de opnåede resultater. Projektets organisering og evalueringsdesign er udfoldet i bilag 1. Evalueringsrapporten er opbygget i to niveauer: et borgerniveau og et organisatorisk niveau. I borgerniveauet beskrives de borgerrettede indsatser samt de opnåede sundhedsresultater. I det organisatoriske niveau beskrives det tværfaglige arbejde samt indsatsen med at kompetenceudvikle medarbejderne. 1 Værktøjssamling, Sundhed og Trivsel, sundhedsfremme til udsatte borgere i Roskilde Kommune , 2 Sundhed for alle Sundhedscentret 2013, 4

7 1.1 Formål Formålet med projekt Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere i Roskilde Kommune, har været at etablere nogle indsatser så den enkelte borger opbygger personlige, sociale og faglige kompetencer, der kan skabe et bedre fundament for forandring i hverdagen. Dette er sket med udgangspunkt i borgernes egne ressourcer. Gennem tilpassede sundhedsindsatser, økonomisk rådgivning og opsøgende arbejde, har projektets medarbejdere forsøgt at indlede og fastholde borgerne i forløb med henblik på at skabe nogle bedre forudsætninger for et sundere og mere stabilt liv. I projektet har medarbejderne i Roskilde Kommune afprøvet en række opsøgende og fastholdende tilgange i forhold til at fremme sundheden for socialt udsatte borgere på de to socialpsykiatriske væresteder Peoples Corner i Roskilde by og Pusterummet i Jyllinge samt i to af Boligselskab Sjællands afdelinger Æblehaven og Rønnebærparken. I alle arenaer, har projektmedarbejderne lagt stor vægt på at tænke den sundhedsfaglige indsats ind i det sociale arbejde. Formålet har været at tage hånd om borgerens helbredsproblemer i sammenhæng med deres massive, sociale problemer. 1.2 Målgruppe Puljens målgruppe er socialt udsatte borgere, som har sammensatte og komplekse problemstillinger fx misbrug, sindslidelse, isolation, prostitution, hjemløshed. Det kan være frihedsberøvede borgere, borgere uden forsørgelse, borgere på offentlig forsørgelse i matchgruppe 4 og 5 3 eller førtidspension. Målgruppen for Roskilde Kommunes projekt Sundhed og Trivsel er udsatte eller sårbare borgere med sammensatte og komplekse sociale og sundhedsmæssige problemstillinger, herunder blandt andet borgere med: misbrugsproblemer, psykiske problemer, en eller flere kroniske sygdomme samt langtidsledige. I bilag 2 er det beskrevet hvordan projekt i praksis har rekrutteret blandt målgrupperne. 3 Ledige borgere med problemer ud over ledighed 5

8 2. Metodeudvikling og teoretisk tilgang Projektets indsatser bygger på kendte metoder inden for sundhedsfremme og forebyggelse samt på metoder og værktøjer udviklet i andre kommuner. Den motiverende samtale 4 ligger til grund for hele projektets indsats. Denne pædagogiske metode kan hjælpe andre til at formulere egne ønsker og behov. Ligeledes kan den støtte andre til at finde styrken til at arbejde hen i mod disse ønsker ved at blive bevidst om egne evner og ressourcer 5. Målet er at sætte en forandringsproces i gang, så den enkelte borger får et bedre forhold til egen sundhed. Ansvaret for forandringen ligger hos borgeren, mens hovedansvaret for at skabe og understøtte motivation ligger hos sundhedskonsulenten, som skal være i besiddelse af tålmodighed, tolerance, empati, humor og et positivt menneskesyn. Det vil ofte være vanskeligt for den fagprofessionelle at skabe et egentligt fællesskab med borgeren. Der er dog afgørende for at skabe en god dialog og et godt samarbejde, at den professionelle først og fremmest møder den udsatte borger som menneske, og derefter som fagperson. Drivkraften er et menneskeligt møde, hvor borgeren oplever, at blive set af den professionelle, hvilket giver tryghed og tro på den gode vilje 6. Udsatte borgere har ofte en latent motivation. Det kommer til udtryk ved at borgeren på den ene side gerne vil have hjælp men på den anden side har svært ved at samle mod til at opsøge hjælp og indsatser, fordi de derved bliver nødt til at opleve den smerte, de ikke regner med at kunne bære alene. Det kan vise sig ved et adfærdsmønster og en tænkning, der gør, at de løser problemer negativt og destruktivt 7. I projektet er der gennem Den motiverende samtale arbejdet ud fra en tilgang, hvor sundhedskonsulenten har fået borgerne til at reflektere over deres adfærdsmønstre. De har lært at tænke i løsningsstrategier frem for destruktive strategier og har derved fået en oplevelse af, at deres situation kunne være anderledes. Borgeren støttes til at udvikle kompetencer, så de på en konstruktiv måde kan mestre egen sundhed og trivsel samt opnå højere grad af mestring. I projektet er der blevet arbejdet med at videreudvikle og tilpasse kendte metoder til målgruppe og arena. Der er bl.a. arbejdet med metoder i forhold til at gøre den udsatte borger parat til en sundhedsfremme indsats, tidlig opsporing, opsøgende sundhedsfremme, etablering af en sundhedscafé i et udsat boligområde, sund økonomi, tobaksafvænning samt uddannelse og brug af frivillige i indsatsen. Indsatsområderne er valgt ud fra en kombination af målgruppernes sundhedsudfordringer og projektets ønske om at afprøve nye veje. Rygning er den risikofaktor, der særligt er udbredt 4 Metoden har vist sig særlig virksom ved samtaler om ændring af adfærd: f.eks. med diabetikere, rygere, alkoholikere, stofmisbrugere og inaktive. Metoden har derudover også vist sig, at være særlig virksom ved behandlingen af psykologiske problemstillinger som fx angst, depression, tvangstanker, selvmord og skizofreni. 5 Per Revstedt, Motivationsarbejde, Hans Reitzels Forlag Peter Højlund og Søren Juul, Anerkendelse og dømmekraft i socialt arbejde, Hans Reitzels forlag, Per Revstedt, Motivationsarbejde, Hans Reitzels Forlag 2004, s. 59 6

9 blandt udsatte borgere. Af udsatte borgere ryger 78 % dagligt, hvor 23 % af befolkningen er dagligrygere 8. Det er baggrunden for, at tobaksforebyggelse har haft høj prioritet i projektet. Indsatsen Sund økonomi er valgt på baggrund af et ønske fra Jobcentret. Her oplever sagsbehandlere ofte, at dårlig økonomi var en væsentlig barriere for at leve et anstændigt liv og for at deltage i beskæftigelses- og sundhedsaktiviteter. Borgere, der konstant oplever massive økonomisk problemer, har vanskeligt ved at få hverdagen til at hænge sammen, og det er medvirkende til at borgeren ikke lever op til forpligtelser og ej heller kan motiveres til at deltage i offentlige tilbud eller påtage sig et arbejde. Projektet har valgt at udfolde fem metoder og har udarbejdet følgende metodebeskrivelser: Trivselsambassadører, Opsøgende sundhedsindsats i et socialt boligområde, Parat til ny sundhedsadfærd, Tobaksforebyggelse i socialpsykiatrien og Sund økonomi. Metoder og værktøjer er beskrevet i projektets værktøjssamling. 8 Knud Juel m.fl., SOSY UDSAT 2012, Rådet for Socialt Udsatte og Statens Institut for Folkesundhed,

10 3. Social- og sundhedsindsatser på borgerniveau I dette kapitel beskrives de igangsatte indsatser i tre forskellige arenaer på Job- og Ydelsescentret, på to væresteder samt i et boligområde. Yderligere præsenteres borgernes deltagelse i projektets indsatser samt opnåede sundhedsresultater. Rekruttering af borgere i de tre arenaer er beskrevet i bilag Sundhedstilbud i målgruppens arena I projektet er der igangsat en lang række aktiviteter for at nå de udsatte borgere bedst muligt. Flere af indsatserne er blevet justeret eller ændret undervejs i projektet, hvis de har vist sig at fungere uhensigtsmæssigt. Neden for beskrives de forskellige aktiviteter og indsatser understøttet af observationer og citater med borgernes oplevelser af at deltage i de enkelte aktiviteter Sundhedsindsatser i Job- og Ydelsescentret Som led i at skabe øget koordination og samspil mellem social og sundhedsområdet, indledte projektets sundhedskonsulenter i 2011 et samarbejde med Jobpoint, som er et beskæftigelsestilbud under Jobcentret. Der blev igangsat en indsats til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 9, som omfattede undervisning og rådgivning ved projektets medarbejdere i sundhed og sund økonomi. I projektet er der opnået en meget positiv virkning af indsatsen, borgerne udtrykker stor tilfredshed med at få viden om reglerne i offentlige ydelser og støtte til håndtering af deres økonomiske problemer. Samarbejdet med Job- og Ydelsescentret har vist, at mange af borgerne ikke er bekendt med sundhedscentrets tilbud, og de er positivt overraskede over, at der findes sundhedstilbud, som også er for dem. Det har vist sig værdifuldt at tilbyde borgere, der kommer i Jobpoint et sundhedstjek, da det har skabt en god dialog med både de borgere, som har problemer inden for sundhed, og dem som ikke har. De borgere, som ikke har haft fysiske sundhedsproblemer. har med sundhedstjekket fået en positiv oplevelse, at "så er der da noget, som er i orden", når borgerens liv i øvrigt opleves af borgeren som vanskeligt. Projektets økonomiske medarbejder har endvidere undervist unge med en psykisk lidelse (18-25-årige) på Daruplund i sund økonomi. Undervisningen var særligt tilrettelagt for denne gruppe og blev foretaget af projektets medarbejder i samarbejde med en medarbejder fra en lokal bank. 9 Indsatsklare borgere, der ikke er parate til at tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af beskæftigelsessystemet inden for de næste tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. 8

11 3.1.2 Sundhedsindsatser på bo- og væresteder under Socialpsykiatrien Projektet blev introduceret til to socialpsykiatriske væresteder: Peoples Corner i Roskilde by og Pusterummet i Jyllinge i På de to væresteder har projektets sundhedskonsulenter samarbejdet med medarbejderne om at iværksætte sundhedsfremmende aktiviteter for de borgere, der er tilknyttet værestederne. Samarbejdet mellem medarbejderne på værestederne og projektets sundhedskonsulenter har bevirket, at der er blevet skabt nogle nye rammer for at snakke sundhed med de udsatte borgere. For eksempel har medarbejderne i projektet erfaret, at når en sundhedskonsulent træder ind ad døren på et værested, opstår der en gensidig interesse. Ved at projektets sundhedskonsulenter åbent og interesseret fornemmer, hvilken borgergruppe konsulenten står overfor, samt ved aktivt at lytte til borgernes sundhedshistorier, opstår der en nysgerrighed, som sundhedskonsulenten bruger som afsæt for dialog og sundhedssamtaler med interesserede borgere. En af deltagerne fortæller om mødet med sundhedskonsulenten: Det er rart, at der er en, som spørger interesseret ind til, hvad jeg skal med mit liv. Jeg føler mig taget alvorligt. Det er godt med en tovholder (på det sundhedsfaglige område) det gør, at jeg lettere kan fokusere og holde planen og ved at nogen forventer noget af mig.. For at skabe en alternativ ramme om sundhedssamtalerne, er der også blevet iværksat walk and talk, hvilket har skabt gode relationer og motivation hos borgerne. Flere af borgerne er glade for at gå ture, og de oplevede, at de fik det bedre, hvorfor medarbejderne på værestedet har videreført metoden. En borger fortæller om walk and talk, at fordi gåturen var et befriende rum at være i, gav det lyst til nye og også svære samtaler. Desuden var det at være ude en mulighed for at gå sig fra de svære følelser, hvilket blev oplevet som befriende og afstressende. Også medarbejderne fra værestedet deltog, og de har siden selvstændigt videreført konceptet. Efter ønske fra medarbejderne på værestedet blev der arrangeret en række caféaftner på værestedet, hvor projektets sundhedskonsulenter skabte et rum, hvor borgerne efter eget ønske kunne møde op og få viden om sundhed og snakke om egne ønsker og erfaringer med ændring af sundhedsvaner. Der deltog mellem 3 og 9 borgere i de enkelte arrangementer. 24 ud af 35 deltagere besvarede et spørgeskema, og 21 skrev, hvad de ville gøre for at ændre sundhedsadfærd. Her følger 3 borgeres idéer til hvad de ville gøre anderledes: "Bruge krammestjerne (anti-stress-boldt) til at udsætte næste rygning" "Sætte fokus på det (motion) i min hverdag" "Ikke spise bananer og chokolade om natten, men drikke et glas vand. Evt. lade være med at bruge smør." På Udsigten, et bosted for unge borgere i Socialpsykiatrien, er der blevet afholdt tre caféarrangementer om rygestop. Der deltog henholdsvis 2, 3 og 5 unge. 5 ønskede at komme på rygestopkursus. 9

12 3.1.3 Forebyggelses- og rådgivningstilbud i socialt belastet boligområde For at nå de udsatte borgere blev der fra projektets start etableret et samarbejde med Boligselskab Sjælland om at lave en række fremskudte sundhedsindsatser i de udsatte boligområder. I 2010 kørte projektets sundhedskonsulenter med Sundhedscentrets Sundhedsbus ud til en række sociale boligområder i Roskilde Kommune og tilbød beboerne sundhedssamtaler og - tjek. Efterfølgende blev det i samarbejde med Boligselskabet Sjælland besluttet at koncentrere indsatsen i boligselskabets afdelinger Æblehaven og Rønnebærparken. De to afdelinger rummer i alt 900 lejemål. Afdelingerne kom på regeringens ghettoliste 10 i efteråret 2012 på grund af den voksende arbejdsløshed. I de to afdelinger var der iværksat boligsocial rådgivning, etableret en beboercafé og en klub i området. I efteråret 2011 forberedte projektet en opsøgende sundhedsfremmeindsats i området og etablerede i 2012 en åben sundhedscafé. Sundhedscaféens lyse, venlige lokaler har været med til at skabe rum for, at den enkelte borger kan føle sig hjemme, fx udtaler en af de borgere, som kommer i sundhedscaféen: I er altid så venlige og imødekommende, jeg føler mig velkommen. Her er en god stemning, og så er det rart, at I tager mig alvorligt. I caféen er der blevet tilbudt samtale om kost, ryge- og motionsvaner, og evt. en snak om sund økonomi. Det har også været mulighed for at få et sundhedstjek med måling af blodtryk, kulilte, lungefunktion og Body Mass Index (BMI). De borgere, som fik målt unormale tal blev opfordret til at opsøge egen læge eller komme i caféen en dag, hvor lægekonsulenten var til stede. Den tilknyttede lægekonsulent har også tilbudt influenzavaccine og helbredssamtale i caféen og på steder, de udsatte opholder sig, hvilket der har været efterspørgsel på. I sundhedscaféen har der også været aktiviteter som Zumba-Gold et koncept, som er henvendt til ældre, folk som ikke er vant til at være fysisk aktive eller folk med helbredsproblemer, som undervisningen derfor tilpasses. En borger fortalte, at hun havde hørt om tilbuddet, og at det var lige ud for egen gadedør. Ja, jeg kom sammen med min kontaktperson. Jeg har altid haft lyst til at gå til zumba. Først var der zumba en gang om ugen, men efter ønske fra deltagerne blev zumba udvidet til to gange om ugen. Jeg fandt ud af, at én gang ikke var nok. Nu kan jeg mærke det, og jeg kan bedre følge med. 10 Består af boligområder hvor mindst beboere skal opfylde to ud af tre punkter: andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 %, andelen af årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40%, antal dømte for lovovertrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr beboere over 18 år og derover overstiger 270 (gennemsnit for de seneste 4 år) 10

13 Nogle borgere har også ønsket at få mulighed for at træne i det lokale træningsafsnit, der er tilknyttet hjemmeplejen, eller at lave mad og spise sammen. En borger udtrykker at fælles madlavning ville give deltagerne mulighed for at lære noget af hinanden, hun fortsætter: Det kunne være godt at tale med andre overvægtige om maden. Dette er et eksempel på hvordan den åbne dør og den imødekommende modtagelse af borgerne har givet anledning til, at borgerne kommer med ønsker til nye sundhedsfremmende aktiviteter. Sundhedscaféen har i en periode på 9 måneder kørt rygestopkonceptet Kom og Kvit. Kurset har kørt fast en gang om ugen i sundhedscaféens lokaler, og der har været løbende optag. Kurset var åbent for alle borgere i lokalområdet. I alt har 13 udsatte borgere deltaget. De har profiteret af, at møde andre mennesker fra lokalområdet, at kurserne blev afholdt lokalt samt at holdene var små. Cases om rygestop En borger, der fik individuel vejledning, stoppede med at ryge, men ville alligevel gerne støttes yderligere og blev derfor meldt til rygestopkursus i Sundhedscentret, hvor han var en stor kapacitet for gruppen. Borgeren startede så igen med at ryge og blev tilmeldt Kom og Kvit, men han fik problemer med sin datter og kunne ikke holde sit rygestop. En anden borger har også fået hjælp i Kom og Kvit, og kan stadig referere til samtalerne med rygestoprådgiveren. Borgeren overgik til individuelt forløb, da psykiske problemer gjorde det vanskeligt at deltage. Borgeren er ikke stoppet med at ryge, men kommer i sundhedscaféen for at snakke rygestop på den uformelle måde i gruppen. Borgeren siger, at hun syntes rygestoprådgiveren er meget positiv og skarp, hvilket hun syntes er godt. Hun har også brugt rådgiveren, når hun var psykotisk, dvs. rådgiveren indgik som anden støtteperson udover den konkrete indsats. En tredje historie handler om en borger, som deltog i Kom og Kvit en gang. På grund af mange komplekse problemer fik han i stedet rådgivning over telefonen. Borgeren overgik senere til et rygestopkursus i Sundhedscentret og er nu stoppet med at ryge. Det er hårdt arbejde at holde op med at ryge, og det kan kun gøres af rygeren selv. Enkelte er holdt op, for måske at starte igen, og for flere har det krævet flere forsøg, før det lykkes at stoppe med at ryge. I Æblehaven og Rønnebærparken har projektets sundhedskonsulenter også lavet opsøgende arbejde. Sundhedskonsulenter har opsøgt udsatte borgere på gaden. I det opsøgende møde viser erfaringerne fra projektet, at det er vigtigt, at sundhedskonsulenten etablerer tillid og vækker borgerens interesse for egen sundhed og trivsel. Den direkte kontakt kan i første omgang føre til afvisning men senere føre til accept og et besøg i sundhedscaféen. Borgeren har fået udleveret et postkort med sundhedscaféens åbningstider og tilbud samt blevet opfordret til at komme i sundhedscaféen. 11

14 De opsøgende medarbejdere er også kommet regelmæssigt i boligområdets drikkeskur, hvor nogle af de udsatte borgere mødtes. Projektets sundhedskonsulenter har efter aftale gennemført to korte rygestopseancer i drikkeskuret. Borgerne blev efter undervisningen spurgt, om de vil gøre noget nyt. Her et udpluk af svarene: "Vil gerne ryge og drikke mindre." "Hvis det skal lykkes - skal jeg have hjælp fra andre." "Lytte noget mere til andre." "Vil komme over i sundhedscaféen til samtale." "Syntes kuliltemåling var lærerig." En borger siger om sundhedskonsulenternes opsøgende arbejde: Syntes det er et godt tiltag at prøve i nærmiljøet at fange folk. Cases om sundhedstilbud i nærmiljø Casen beskriver et eksempel på en borger, som dukkede op i sundhedscaféen og fik konstateret højt blodtryk, og hans tanker omkring dette: Jeg er begyndt at tænke mere på blodtrykket, og jeg vil gå til min læge, for at få piller. Jeg vidste ikke, det var for højt. En anden borger gav udtryk for, at han kun ville komme i caféen, når lægekonsulenten var der: Jeg vil gerne tale med lægen om mit blodtryk, hvis han altså kommer igen, og så vil jeg gerne have den vaccine, hvis han kommer til næste vinter. 3.2 Udsatte borgere i almindelige tilbud Projektets medarbejdere har arbejdet med at gøre de udsatte borgere parat til en sundhedsfremmende indsats (se indsatsbeskrivelse ovenfor). Den sundhedsfremmende indsats har fundet sted på såvel individniveau som gruppeniveau i Jobcentret, Sundhedscentret, Socialpsykiatrien og boligområdet. I de forløb, hvor det har været muligt og meningsfuldt er borgerne efterfølgende blevet guidet videre til andre sundhedsfremmende tilbud. Det kunne være at opsøge egen læge for udredning eller samtale, opsøge misbrugscenter for at hjælp til afvænning, opsøge sygehuset for at genoptage behandling, opsøge sagsbehandler for hjælp til at komme i virksomhedspraktik eller job eller hjælp til at finde bolig, deltage i øvrige tilbud i Sundhedscentret eller tilmelde sig kirkekor. 3.3 Opnåede sundhedsresultater Projektet har haft som formål at afdække hvilke indsatser og metoder, der virker motiverende for socialt udsatte til at gøre noget for deres sundhed. Projektet har tilbudt individuelle forløb, åbne cafétilbud, undervisning og anonyme samtaler mv. Erfaringerne fra projektet viser, at udsatte borgere på lige fod med andre borgergrupper i samfundet interesserer sig for deres sundhed, og at de ofte ønsker at ændre sundhedsadfærd. Projektmedarbejderne har været i kontakt med 418 udsatte borgere. 90 % er mødt op frivilligt, 12

15 eller har accepteret at få besøg af projektets sundhedskonsulenter i deres eget miljø. De resterende 10% er borgere i aktivering, som har deltaget i obligatorisk sundhedsundervisning. 178 ud af de 418 deltagende borgere har indvilliget i at få deres sundhedsaktiviteter registreret, mens 240 borgere har ønsket at være anonyme. De 240 anonyme borgeres udbytte af indsatserne og opnåede helbredsstatus er ikke opgjort kvantitativt. Observationer i projektperioden sandsynliggør dog, at indsatserne også har haft effekt for denne gruppe, idet borgerne er kommet flere gange, og borgerne har inviteret familie, venner og naboer med til aktiviteterne. Borgeren har fået en kop kaffe og socialt samvær, deltaget i samtaler om rygestop, været med til Zumba eller fået mål blodtryk og BMI. Borgerne har generelt accepteret, at projektets medarbejdere er mødt op i deres submiljøer en gang om ugen for at høre, hvordan det er gået og snakket om sundhed. Fordelingen af de registrerede borgere er ligelig på køn, og de har en gennemsnitlig alder på 43 år. De 178 registrerede borgere har i alt modtaget 243 indsatser, heraf har 59 borgere fået to eller flere indsatser. Af nedenstående figur fremgår det, hvordan indsatserne fordeler sig på typer. Fordelt på indsats Ved ikke; 14 Andet; 20 K(R)AM; 79 Økonomi; 76 Rygning; 54 Fig. 1. Registrerede borgere fordelt på indsats Ud af de 178 registrerede sårbare borgere, som har fået et sundhedstilbud, har de 155 fået udarbejdet en handleplan med opstillede mål. Projektet viser, at det gennem de afprøvede metoder er lykkes at gøre borgerne motiverede og engagerede i deres egen sundhed og trivsel. Af nedenstående graf fremgår det. at 68 % af de 155 borgere, der har fået udarbejdet en handleplan og opstillet mål, har formået at ændre deres 13

16 sundhedsadfærd i en positiv retning, og mange af borgerne fortæller, at projektet har givet dem en opblomstring. Ændret sundhedsadfærd Ved ikke 22% Nej 10% Ja 68% Fig. 2 Ændret sundhedsadfærd hos registrerede borgere med en Mål Handleplan i perioden I alt 155 borgere. De 68 %, der har ændret deres sundhedsadfærd, er for eksempel: blevet mere fysisk aktive, har ændret madvaner i retning mod en sundere kost eller sundere måltidsmønstre, er stoppet med at ryge/har trappet ned i forbrug, har fået overblik over deres økonomi og forbrugsvaner eller de har fået det psykisk bedre efter samtaler med sundhedskonsulent. Borgerens ønske om ændring af sundhedsvaner har været styrende for udarbejdelse af individuelle handleplaner og valg af sundhedsaktiviteter. Borgerens ønsker og behov har omfattet en række forhold inden for fysisk, mental og social sundhed. Gennem samtaler og sundhedsfremmede forløb med udsatte borgere har det vist sig, at sundhed for borgeren omfatter: - kontakt til det etablerede sundhedssystem - kontakt til det sociale system og beskæftigelsessystemet - økonomisk rådgivning og budgetlægning - rygevaner/alkoholvaner og afhængighed - mad og måltidsvaner - kost og blodsukkerbalance - almen viden om kroppens funktion - motion og brug af kroppen - automatiske tanker og automatisk adfærd 14

17 I forhold til den økonomiske indsats sund økonomi har en stor del af borgerne fået bedre overblik over og indblik i deres egen økonomi. Borgerne har fået en række redskaber til nemmere at kunne styre deres økonomi, og de forsøger at følge det budget, der er blevet lagt. Case om effekt af økonomisk rådgivning Det kan ske for alle, fortæller en borger, som i forbindelse med sygdom og skilsmisse mistede overblikket. (Navn på projektmedarbejder) kom i mit hjem, tømte min postkasse og ordnede papirerne sammen med mig. Hun var en medspiller, som ville hjælpe mig. Hun er god til at støtte. Hun kunne guide mig, og forklare mig brevene. Den støtte, som hun har givet mig, har smittet af på mig, og dermed har børnenes velvære også ændret sig. Borgeren har mange overvejelser i forbindelse med forbrugsvaner. På et tidspunkt købte jeg nye jakker til børnene, selvom jeg ikke havde råd men det var et godt tilbud. (Navn på projektmedarbejder) har sagt, at hun godt kan forstå, at jeg gjorde, som jeg gjorde. Hun har sagt, at jeg har gjort mange ting til den rette tid og til den rette pris. Hun hjælper mig med at vende tingene til noget konstruktivt. Jeg er blevet mere bevidst om konsekvenserne af mine handlinger og tænker om det, er det rigtige. Det, at gøre det rigtige, betyder meget for mit selvværd. Erfaringer fra projektet viser at arbejdet med økonomisk rådgivning er tungt og tidskrævende, og at det er helt afgørende, at borgeren er inddraget for at forløbet også bliver en styrkelse af borgerens egen handlekompetence. Det kan være vanskeligt for en borger at håndtere kreditorer samt at omverden betragter en som en dårlig borger, der ikke er i stand til at overskue og klare sine forpligtelser. Det kan blokere for løsninger. Dertil kommer, at borgerens mentale, fysiske eller sociale tilstand kan gøre det vanskeligt for vedkomne at deltage i den økonomiske udredning. Projektet viser dog også, at mange af de udsatte borgere, har det så dårligt, at det er for dem vanskeligt at holde fast i en ændret livsstil eller fast holde de lagte budgetter. Projektmedarbejdernes pædagogiske tilgang bygger på inddragelse af borgerne, således at borgernes ønsker og holdning indgår i de aftaler, der er indgået, og den handleplan der opstilles. Det viser sig i en del tilfælde at de strategier, som udsatte borgere har brugt tidligere i deres liv, ønsker de at fortsætte med. Konkret viser det sig fx ved at borgeren på netbank spærrer for en betaling af en regning. Det frigiver her og nu nogle penge, som de har brug for, for at få hverdagen til at hænge økonomisk sammen. Case om borger strategi Der er eksempler på, at borgere pludselig er kommet til penge fx i form af arv. Det betyder, at kontanthjælpen stoppes. En borger fortalte, at hun havde det rigtig sjovt for pengene. Hun købte ting hun manglede eller ønskede sig: cykel, TV, PC-er, hun spiste fastfood, og at hun ønsker at kunne fortsætte det liv. At hun har oparbejdet en stor gæld (modtager nu kontanthjælp mod tilbagebetaling) gør ikke noget. Det var det hele værd. 15

18 Et stort frafald blandt borgerne, har bevirket, at det har været vanskeligt at foretage før- og eftermålinger på de igangsatte indsatser. For eksempel har det været udfordrende at måle om borgernes motivation til at gøre noget ved deres økonomiske situation har ændret sig efter deltagelse i indsatsen sund økonomi. I bilag 1 om projektets organisering og evalueringsdesign, kan der læses mere om udfordringerne ved indsamling og anvendelse af data. 16

19 4. Organisatoriske indsatser For at skabe målrettede sundhedsindsatser til udsatte borgere, der kan videreføres, efter at projekt Sundhed og trivsel er afsluttet, er det afgørende, at der foruden de borgerrettede indsatser er fokus på den organisatoriske forankring. Et hovedfokus i projektet har været at udvikle et godt sammenspil og sammenhæng mellem den sociale og sundhedsmæssige indsats for udsatte borgere. Som led i at sikre dette har der i projektet været fokus på kompetenceudvikling af frontmedarbejdere og etablering af faglige netværk for medarbejdere, der arbejder med sundhed for udsatte. I dette kapitel bliver projektets erfaringer inden for det organisatoriske felt foldet ud. Det første afsnit omhandler tværfagligt samarbejde og videndeling, det andet afsnit evaluerer projektets opkvalificering af frontmedarbejdere og frivillige. 4.1 Etablering af tværfagligt samarbejde Når det er væsentligt at sætte fokus på samarbejdet på tværs af forvaltningsområder, er det fordi borgernes sundhed i vid udstrækning påvirkes af de rammer og betingelser, som skabes af kommunens øvrige forvaltningsområder end sundhedsområdet. Det drejer sig fx om beskæftigelsesindsatsen og sociale forhold. Tilsvarende agerer de fleste øvrige forvaltningsområder inden for de rammer, som borgernes sundhedstilstand sætter. 11 For at lykkes med sundhedsindsatserne er det vigtigt at integrere indsatserne i de eksisterende indsatser. Denne forankring kræver samarbejde og vidensdeling på tværs. I projektet er der blevet arbejdet målrettet på at etablere tværfagligt samarbejde med aktører i andre forvaltninger. Projektets medarbejdere tog de første måneder kontakt til en række kommunale og eksterne aktører for at etablere samarbejde og fortælle om projekt Sundhed og Trivsel. Nedenfor er refereret, hvilke aktører projektmedarbejderne har været i kontakt med. 11 Sundhed på tværs, Sundhedsstyrelsen

20 Kommunale aktører Værestederne Peoples Corner og Pusterummet Bostederne Haraldsborg, Lindelunden, Udsigten, Huset, Baldersbo og Rønnebærparken 36 Idrætskoordinator Det opsøgende team i Socialpsykiatrien Hjemmevejledere i team vest og team midt i Socialpsykiatrien Centerchef og afdelingsleder i Socialpsykiatrien Ydelsescentret Jobpoint, beskæftigelsestilbud Spor 5, beskæftigelsestilbud Job-støttecentret Pensionsafdeling Voksenservice Sundhedsplejen Center for alkohol og stoffer Roskilde Kommunes praksislæge Eksterne aktører Kirkens Korshær/Café Claus Baptistkirken Jacobskirken Sindslidendes Idrætsklub i Roskilde (SIR) Opus distriktspsykiatrien Psykiatrisk afdeling på Fjorden SIND Roskildehjemmet Værestedet Ildstedet Vesterbro Settlementet Lænken Boligselskabet Sjælland Boligsociale medarbejdere Viceværterne i boligområde Frivilligcentret Roskilde Juristerne Ældremotion Bekymringsgruppe Integrationsrådet Forbrugerrådet Praktiserende læger Kontakten til de oplistede kommunale aktører har resulteret i, at der er kommet en øget vidensdeling, og en øget viden om Sundhedscentrets tilbud blandt aktørerne. For syv af de kommunale aktører har der været et øget samarbejde i en periode, og for fire aktører er der blevet etableret en stærkt samarbejde omkring sundhedsfaglige indsatser til udsatte borger og gennemført kompetenceudvikling af medarbejderne. Det drejer sig om de socialpsykiatriske væresteder Peoples Corner og Pusterummet, Job- og Ydelsescentret og Jobpoint. Kontakten med de eksterne samarbejdspartnere har for tolvs vedkomne omfattet gensidig orientering om indsatser, samt information om Sundhedscentrets tilbud, for fem har kontakten medført et konkret samarbejde om sundhedsfaglige indsatser til udsatte borgere. Det drejer sig om Baptistkirken, SIR, OPUS/distriktspsykiatrien, Frivilligcentret og Boligselskabet Sjælland. Der har været et særligt tæt samarbejde med Boligselskabet Sjælland, hvor det opsøgende arbejde har fundet sted, og hvor sundhedscaféen er opstartet i lokalafdelingerne Æblehaven og Rønnebærparken. Neden for er det beskrevet, hvordan der i projektet konkret er arbejdet med at styrke det tværfaglige samarbejde, skabe kulturændringer samt hvordan sundhedsindsatserne flere steder er blevet integreret i de eksisterende tilbud Styrket samarbejde med værestederne På værestederne Peoples Corner og Pusterummet er der blevet tilbudt rygestoprådgivning til borgerne. For at forankre rygestopindsatsen på værestederne blev fire medarbejdere fra være- 18

21 stederne og hjemmevejledergruppen uddannet som rygestopinstruktører. Når projektets medarbejdere kom på værestederne for at tilbyde rygestoprådgivning, var de samtidig i dialog med medarbejderne på værestedet om at gøre brug af deres nye viden og tage den korte snak om tobak med rygende borgere samt afholde rygestopkurser. I begyndelsen var det vanskeligt at få medarbejderne til at tage ejerskab af den forebyggende tobaksindsats. De nyuddannede instruktører var ikke udadvendte, og de fik ikke anvendt deres viden i praksis. For at understøtte den tobaksforebyggende indsats valgte projektets sundhedskonsulenter at tilbyde medarbejdere i Socialpsykiatrien og Misbrugscentret, som var rygere, et rygestopkursus, i stedet for kun borgerne. 14 medarbejdere tilmeldte sig, og ni gennemførte kurset. Otte var røgfri ved kursets afslutning. Kombinationen af de forskellige rygestopaktiviteter og implementering af rygeloven påvirkede holdningen til rygning på væresteder. Det bevirkede et øget fokus på, hvor der blev røget, og hvem der røg sammen. Der er udarbejdet nye rygepolitikker, hvor nogle væresteder fx har besluttet at der ikke længere må ryges ved de opstillede borde på udendørsarealet, men at rygningen skal foregå i et skur. Eksemplet viser, at det er afgørende, at medarbejderne og ledelsen har ejerskab til indsatsen, for at den kan blive en succes. En leder for et værested fortæller, hvad projektets indsats har betydet for værestedets arbejde med borgerne: Med projektets indsats er der skabt en ny platform for at bringe sundhedstemaer i spil på værestedet, og der er skabt en kontakt til sundhedscentret." Boligområde - arena for kommunal sundhedsfremme For at lykkes med sundhedsfremmende initiativer er det afgørende at etablere tilbuddene i borgernes nærmiljø. I samarbejde med Boligselskabet Sjælland har projektets sundhedskonsulenter prøvet at gøre Æblehaven og Rønnebærparken til en arena for sundhedsfremme. Gennem projektet er de første skridt taget i forhold til at integrere sundheden i den herskende kultur og hverdagslivet, som har betydning fra borgerne. Arenaen udgør derved den organisatoriske ramme for sundhedsfremme og empowerment. 12 Dette tætte samarbejde mellemprojektets medarbejdere, de boligsociale medarbejdere og afdelingsbestyrelserne har gjort det muligt at skabe gode rammer for sundhedsfremme i lokalområdet. Fx hat samarbejdet bevirket, at boligselskabet har stillet lokaler til rådighed, som er velegnede til sundhedscaféen. Caféen skabte en platform for at bringe sundhedsfremme ind i lokalområdet. Der er lavet en kort film om projektets indsats i boligområdet. 13 Den boligsociale medarbejder i området fortæller, at samarbejdet med projekt Sundhed og Trivsel har afstedkommet et øget fokus på samarbejde og aktiviteter omkring sundhed i den boligsociale helhedsplan. Case om rygepolitik i Beboercafé 12 Dybbroe, Betina m.fl., Strategier for integreret sundhedsfremme, et review, Roskilde Universitetsforlag Filmen Sundhed for alle Sundhedscenter 2013 kan hentes ned fra 19

22 Der er beslutttet en ny rygepolitik i Beboercaféen. Roskilde Kommune og boligselskabet driver en beboercafé i nogle lokaler, boligselskabet har stillet til rådighed. Det har været tilladt at ryge i disse lokaler. På spørgsmålet om, hvordan det kom på tale at ændre rygereglerne, svarede den boligsociale rådgiver: Vi blev påvirket af sundhedscentret til at lave en rygepolitik. Vi ønskede ikke et totalt forbud og tænkte derfor, at det var bedst at komme med et tiltag selv. Der blev lavet en dør ind til rummet ved siden af, hvor der må ryges. Om sommeren ryger de fleste udenfor. Efter projektet afslutningen fortsætter samarbejdet mellem boligselskabet og sundhedscafé. Fx er det aftalt, at der skal afholdes 3-4 møder årligt for at sikre et fortsat godt og konstruktivt samarbejde. Herigennem kan der ske en erfaringsudveksling og koordinering af de sociale og sundhedsfremmede indsatser. Boligselskabet og Roskilde Kommune samarbejder også omkring udvikling af den boligsociale helhedsplan for området Videndeling og kapacitetsopbygning i Job- og ydelsescentret Projektet har i perioden haft et tæt samarbejde med beskæftigelsestilbuddet Jobpoint, hvor projektmedarbejderne bl.a. har undervist i sundhed og sund økonomi samt tilbudt kursisterne sundhedstjek på sundhedscentret og informeret om sundhedscentrets øvrige tilbud. Sundhedskonsulenternes indsatser og tilstedeværelse på Jobpoint har bidraget til en øget vidensdeling på tværs af Jobpoint og Sundhedscenter. Lederen fortæller: Det har betydet, at Jobpoint har fået kendskab til, hvordan udsatte borgere kan bruge Sundhedscentret, og hvordan frontmedarbejdere kan benytte Sundhedscentret, når de er i tvivl i forhold til et sundhedsspørgsmål. I dag er sundhedstjek i Sundhedscenteret blevet en del af vores fitnesstilbud til borgerne. Vi benytter sundhedstjek i Sundhedscenter som en del af undervisning, hvor man kommer i hold til tjek i sundhedscentret eller som et individuelt tilbud efter behov. Det er vores erfaring, at borgerne får meget ud af det, foruden at frontmedarbejderne, som er med, får en indsigt i hvordan, man skal arbejde videre med den enkelte borgers sundhed. Samarbejdet har også bevirket, at den økonomiske rådgivning er blevet integreret i den eksisterende indsats. Der har på aktiveringsstedet været så stor tilfredshed med, at borgerne har fået undervisning i kontanthjælp og et tilbud om individuel økonomisk rådgivning, at medarbejderne ønskede at videreføre indsatsen. Lederen fortæller: økonomi er en fast del af undervisningen, og vi har en fast aftale om, at der kommer personale fra Ydelsescenteret og underviser. Borgerne får også præsenteret tilbud om individuel økonomirådgivning fra Ydelsescentrets personale. Undervisning i økonomi og økonomisk rådgivning startede som en del af sundhedsprojektet, og er nu forankret i et samarbejde med Ydelsescentret. 20

23 Medarbejderne på Jobpoint er blevet inspireret af samarbejdet med projektets sundhedskonsulenter til at arbejde endnu mere med sundhedsindsatser og vil fortsat arbejde med bevægelse, hvor fitness er et fast tilbud, og med psykoedukation samt sociale og psykiske mestringsstrategier. I bilag 3 er opstillet en række organisatoriske tiltag, som er blevet implementeret som resultat af projektet Samarbejde skaber mere sammenhængende indsatser Projektets stærke fokus på vidensdeling og samarbejde på tværs af organisationen har skabt mere synergi i indsatserne på tværs af forvaltningsområderne. En sagsbehandler i beskæftigelsesafsnittet udtaler: Det er min oplevelse at borgere, som har haft kontakt med (navne på projektets medarbejdere) har følt, at de har fået hjælp og støtte af kommunen, og det har haft en positiv afsmittende virkning på samarbejdet mellem borgeren og Jobcentret. En anden sagsbehandler udtaler: Tilbagemeldingen fra borgere er, at de er glade for at komme hos jer, hvilket fastholder dem i at møde og derigennem bedrer deres fysiske og psykiske helbred. At borgeren får hjælp fra jer, gavner mit arbejde, og jeg sætter stor pris på, at vi kan henvise borgere til jer. Samtidig har samarbejdet og vidensdeling på tværs skabt mere viden og forståelse for hinandens indsatser. En medarbejder fra Jobcentret siger: Det fungerer fint, når man over for borgerne kan reklamere med, at man har hurtig og direkte adgang til informationer og rådgivning om de forskellige tilbud fra Sundhedscentret til borgerne. En sagsbehandler fra Pensionsservice har en anden vurdering af effekten af samarbejdet. Hun har haft et samarbejde med projektet om én borger. Hun peger på, at projektet leverer for høj service, en service, som ikke kan tilbydes andre borgere. dog vil jeg sige, at den enkelte borger fik en væsentlig bedre service end andre borgere i lignende sager. Servicen var langt ud over, hvad vi er forpligtet til i forhold til lovgivningen. Det er dette og andre projekters udfordring, at når man i en periode kan tilbyde flere ressourcer, kan det virke som om, man forskelsbehandler borgere. Det kan også virke som en kritik af kollegers arbejde, at de ikke tilbyder samme service. Projektet har haft mulighed for at tilbyde en ekstra service, der kan betragtes som en del af en langsigtet strategi. Det at komme til bunds i sagen sammen med borgeren kan betyde, at man undgår konfrontationer fremadrettet, og at sagsbehandlingen foregår lettere. Det kan spare økonomiske ressourcer i det lange løb. 21

24 Det ser ud til, at projektet i dette samarbejde ikke er lykkedes med at formidle, at der er tale om et ekstraordinært tilbud, som har til formålet at udvikle redskaber og metoder i forhold til sundhedsrådgivning af udsatte borgere. Samme sagsbehandler fortsætter: Det store arbejde står umiddelbart ikke mål med resultatet. Den administrative del hos os var tung og tidskrævende og skulle ofte ændres uden at borgeren lærte noget og ændrede sig. Resultatet i dag er, at vi faktisk er tilbage, hvor vi startede. Flere sagsbehandlere fortæller, at de nu kan oplyse borgerne om mulighederne for hjælp til bl.a. rygestop og kostvejledning. Der må fortsat informeres i den kommunale forvaltning om Sundhedscentrets tilbud, og hvem de er henvendt til. 4.2 Opkvalificering af frontmedarbejdere og frivillige Projektet har gennem hele projektperioden haft fokus på opkvalificering af medarbejdere og frivillige fx gennem betalt uddannelse, interne kurser, sidemandsoplæring, sparring og afholdelse af fællesmøder. Der er foregået kompetenceudvikling i Job- og Ydelsescentret, Socialpsykiatrien samt blandt frivillige og private aktører herunder uddannelse af trivselsambassadører og opkvalificering af boligsociale medarbejdere Sidemandsoplæring I projektet har sidemandsoplæring været et vigtigt element i at forankre sundhedsindsatserne i de etablerede tilbud, samt en god metode til vidensdeling og sparring mellem social og sundhedsområdet. Sidemandoplæringen har både været foretaget gennem dialog, når projektets sundhedskonsulenter har været ude, og som en mere praktisk oplæring, hvor medarbejderne på socialområdet og i Jobcentret er blevet oplært til at varetage nogle af sundhedsindsatserne. Sidemandsoplæring er en god og effektiv metode til at indføre medarbejdere i nye arbejdsopgaver. Erfaringer fra projektet viser, at det har styrket vidensdeling på tværs af forvaltningsområder. Sundhedscaféer, som blev afholdt på bo- og værestederne, var et tilbud til borgerne, men samtidig har det også fungeret som sidemandsoplæring af medarbejdere på værestedet. Lederen for det socialpsykiatriske aktivitets- og samværssted Peoples Corner fortæller om personalets rolle i sundhedsfremme på værestedet: Vi oplever at vores viden om sundhedstemaer er gået fra en generel viden, til at medarbejdere har opnået en større specialisering indenfor KRAM-områderne Det opleves som et kompetenceløft.. 22

Bilag 1. Socialudvalgets handleplan 2019 til implementering af Sundhedspolitik

Bilag 1. Socialudvalgets handleplan 2019 til implementering af Sundhedspolitik Bilag 1 Socialudvalgets handleplan 2019 til implementering af Sundhedspolitik 2019-2022 1 KEND DIN BY INFORMATIONSKAMPAGNE Sundt byliv Sundhed for alle Vi opnår vore mål ved at give målrettet information

Læs mere

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder 1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni. Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Minikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder

Minikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder Minikonference Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien Lucette Meillier, cand.comm. Ph.d., programleder Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder CFK folkesundhed og kvalitetsudvikling Koncern

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:

Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Sundhedsindsats i boligområder.

Sundhedsindsats i boligområder. Punkt 5. Sundhedsindsats i boligområder. 2014-14947. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at der etableres et team til en forstærket sundhedsindsats i

Læs mere

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte

Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Røgfrihed for alle tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte Temamøde om tidlig opsporing, Region Syddanmark 21-03-2012 Tine Curtis, marts 2012 Projekt Røgfrihed for alle Formål: At bidrage til fremadrettet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019 BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

Job og Aktiv Jobcenter Kolding

Job og Aktiv Jobcenter Kolding September 2015. Job og Aktiv Jobcenter Kolding Sundstyrelsen, Sundhedscenter Kolding og Job center Kolding Tilkendelser af førtidspensioner i Kolding kommune Baggrund 3-årigt projektsamarbejde mellem Jobcenter

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Sundhedsfremme målrettet mennesker med psykiske lidelser 1. 2. Projektets titel: Baggrund og vision for projektet: Sammen om nye vaner Baggrund: Det er veldokumenteret, at a) mennesker

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14

Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Hovedpointer fra erfaringsopsamling SUNDHED I NÆRMILJØET 2011-14 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Oktober 2014 Resume Der blev i budget 2011 afsat 4 mio. i 2011 og 5 mio. om året fra

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Forord af rådmanden skrives efter drøftelse af udkast til strategien i Beskæftigelses og Socialudvalget.

Læs mere

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser.

herefter kommer forslag til rygestopstrategien 2013 samt beskrivelse af forslag til indsatser. Notat om tobak som indsatsområde 2013 Forebyggelsesudvalget besluttede på mødet den 2. oktober (sag nr. 2) at tobak skal være et af udvalgets indsatsområder i 2013. Udvalget afsatte en økonomisk ramme

Læs mere

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen (anfy@aarhus.dk) Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring

Læs mere

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. Punkt 7. Status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014. 2010-41658. Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling fremsender til byrådets orientering status på Aalborg Kommunes Sundhedspolitik 2012-2014.

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE /2 Vi vil samarbejdet med de socialt udsatte Den første politik for socialt udsatte borgere udkom i 2009. Den politik var og er vi stadig stolte over.

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed

Læs mere

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Projektleder Jonna Winther, Sundhedsteamet Temagruppemøde Sund By Netværket 11. April 2013 Arbejde og Sundhed hånd i hånd Projektet

Læs mere

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Det glade budskab! Mennesker med psykisk sygdom kan genvinde arbejdsevnen Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre

Læs mere

Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi

Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi Værestedsstrategien i praksis hvordan gør vi Til brug for implementeringsprocessen vedr. at bringe projekt SIV til drift efter 1. januar 2017, uddybes værestedernes rolle i overensstemmelse med værestedsstrategien

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

EN TIDLIG, VEDVARENDE OG TVÆRFAGLIG INDSATS ALLE KAN BIDRAGE

EN TIDLIG, VEDVARENDE OG TVÆRFAGLIG INDSATS ALLE KAN BIDRAGE EN TIDLIG, VEDVARENDE OG TVÆRFAGLIG INDSATS Baggrund Politisk omstillingsgruppe (2014) Det hårde mål: beskæftigelse som middel til besparelse Det bløde mål: beskæftigelse som middel til øget trivsel Målgruppe:

Læs mere

1 Kultur- og Sundhedsudvalget

1 Kultur- og Sundhedsudvalget 1 Kultur- og Sundhedsudvalget Politikområde 6: Sundhedsfremme og forebyggelse 1.1 Strategi for sundhedsindsats for flygtninge og indvandrere Der skal udvikles en administrativ strategi for, hvordan en

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at

Læs mere

Recovery Ikast- Brande Kommune

Recovery Ikast- Brande Kommune Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien

Læs mere

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet

Læs mere

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune Strategi for Handicap & Psykiatri Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Jammerbugt Kommune Projektbeskrivelse. Lighed i sundhed Aktiv Sund Trivsel

Jammerbugt Kommune Projektbeskrivelse. Lighed i sundhed Aktiv Sund Trivsel Jammerbugt Kommune Projektbeskrivelse Lighed i sundhed Aktiv Sund Trivsel Bilag 1 Resumé af projektbeskrivelse Overordnet formål: At bidrage til at højne sundheden 1 blandt kontanthjælpsmodtagere i Jammerbugt

Læs mere

Handleplan for temaplan for psykisk sundhed

Handleplan for temaplan for psykisk sundhed 1 Handleplan for temaplan for psykisk sundhed Denne handleplan er udarbejdet for at sikre opnåelsen af de mål som Vejen Kommunes temaplan for psykisk sundhed fastsætter. Overordnet set gælder det, at Vejen

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST

STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST STRATEGI FOR DEN INKLUDERENDE BY OG HOUSING FIRST PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg arbejder vi for, at alle udsatte i Odense skal have et godt

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel : Mobilt sundhedstilbud til aktivander i Svendborg Kommune Projektperiode

Læs mere

Workshop A Sund By Netværksdage 2012. www.silkeborgkommune.dk

Workshop A Sund By Netværksdage 2012. www.silkeborgkommune.dk Workshop A Sund By Netværksdage 2012 1 Opdrag fra Sundhedsstyrelsen Projekt Nærmiljø er støttet med satspuljemidler - 7.1 million kr. over en 4-årig periode (2010-2014). Satspuljen er rettet mod at styrke

Læs mere

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante

Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe

Læs mere

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Handleplan Arbejdsmarkedsforvaltningen

Handleplan Arbejdsmarkedsforvaltningen Handleplan 2017 2018 Arbejdsmarkedsforvaltningen Indsats: Investering i udvidet arbejdsrettet rehabiliteringsindsats - videreførelse af handleplan for 2015-2016 Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor

Læs mere

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:

Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet: Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2014 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 014 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen. - Dagcentret Kærhøj - Værkstedet Elemegade - Vejen støttecenter - Nørregadehus 73 - Nørregadehus 75 Nr. Målsætning

Læs mere

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning

Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning 1 Forebyggende Hjemmebesøg Notat til Sundheds- og omsorgsudvalget vedrørende ny retning, mål og fremadrettet indsats. Ny retning Baggrund Forebyggende hjemmebesøg har været en del af MSO s indsats, siden

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Projektbeskrivelsesskema

Projektbeskrivelsesskema Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede* 2. Baggrund: Projektet baseres

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere