Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer

Transkript

1 januar 2014 Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper Foreløbig udgave til offentlig høring

2 cuneco.dk center for produktivitet i byggeriet Rapport Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper Redaktion Kristian Birch Pedersen, Exigo Søren Spile, cuneco Eigil Nybo cuneco en del af bips bips Lyskær Herlev Telefon Fax bips@bips.dk 2 Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

3 Indhold 1 Indledning Nye begreber Indhold i rapporten Klasser af information Formål Analyse og udvikling Resultater Evaluering Informationsniveauer Formål Anvendelse af informationsniveauer Udvikling og evaluering Resultater Egenskaber Formål Anvendelse af egenskaber i byggeprocessen Skitsering Projektering Udførelse Leverance og fremstilling Drift og vedligehold Analyse og evaluering Resultater Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

4 4.5 Dokumentation af egenskabsarbejde Opbygning af egenskabstabel i CCS-database Navngivning af egenskaber i CCS Vedligehold af egenskaber Koordinering med buildingsmart Egenskaber i klassifikationsstreng Formålsgrupper Formål Udvikling og evaluering Resultater Fremgangmåde Litteraturfortegnelse Bilagsoversigt Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

5 1 Indledning En af konklusionerne fra cunecos projekt Metode og struktur for egenskabsdata var, at cuneco skulle påbegynde udviklingen af en struktur for egenskaber. Efterfølgende er det i forbindelse med gennemførelsen af projekt Metode og struktur for informationsniveauer blevet tydeligt, at en sådan struktur er nødvendig for på en logisk måde at kunne gruppere de egenskaber og den information, der hører til objekter inden for domænerne resultater, ressourcer og processer. Der er endvidere blevet efterspurgt definitioner på informationsniveauerne som helhed og for en række alment gældende grupper af information. I cunecos projekter Klassifikation af bygværker og brugsrum og Klassifikation af bygningsdele, er der defineret klassifikationer af objekter på et overordnet niveau. Dette giver mening ud fra en betragtning om, at det vil være fordelagtigt for alle parter at kunne anvende den samme reference til et objekt igennem et helt projektforløb fra programmering til drift. Til gengæld har denne tilgang den ulempe, at informationen om objekter, som anvendes i forbindelse med f.eks. udførelsen af et bygværk, simuleringer og beregninger samt specifikationer for bygningsdele etc. ikke kan læses ved udelukkende at aflæse klassifikationskoden for et objekt. Det betyder, at der også er behov for at strukturere indholdet af egenskaber og information for objekterne for at kunne gennemføre ovenstående processer automatisk i it-systemer, eller blot mere standardiseret end praksis er i dag. Derfor er der behov for, at cuneco udvikler en metode til at håndtere egenskaber og information for objekter på struktureret vis, så de kan udveksles mellem branchens parter og it-systemer samt forstås af disse. 1.1 Nye begreber I forbindelse med udviklingsarbejdet i de her beskrevne projekter er indført to nye begreber, som anvendes i det følgende: Klasser af information Formålsgrupper I det tidligere arbejde, har disse to begreber samlet været betegnet views, men det blev klart i udviklingsarbejdet, at dette begreb var vanskeligt at kommunikere og ikke særligt sigende for indholdet, hvorfor det nu er udgået af cunecos terminologi. Klasser af information indføres som en generel overordnet struktur for al information i bygge- og anlægsprojekter. En formålsgruppe defineres som den information, der danner grundlag for eller er udbytte af en proces. Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

6 1.2 Indhold i rapporten Baggrunden for denne rapport er at give læseren et overblik over resultaterne af udviklingsarbejdet i de to projekter og I det følgende beskrives resultaterne af dette arbejde fordelt på de fire emner: Klasser af information Informationsniveauer Egenskaber Formålsgrupper 6 Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

7 2 Klasser af information 2.1 Formål I forbindelse med standardisering af byggeprocesser og udveksling af information om bygværker, rum og bygningsdele kan det være hensigtsmæssigt at introducere en overordnet klassifikation eller gruppering af informationen. I dag er information om bygværker, rum og bygningsdele spredt i mange forskellige typer dokumenter, tegninger og i nogle tilfælde som data på objekter i bygningsmodeller. Strukturering af information i bygge- og anlægsprojekter baseres i nogle tilfælde på standarder såsom bips B1000 beskrivelsesanvisning. I andre tilfælde har information meget forskellig eller ingen struktur, og den struktur, som anvendes, er typisk ikke ens fra fag til fag eller fra virksomhed til virksomhed. Tilsvarende struktureres information på tegninger, i beskrivelser, tilbudslister, arbejdsinstruktioner, produktionskort, planer for sikkerhed og sundhed med videre heller ikke ensartet. Dette medfører, at det er vanskeligt at skabe et samlet overblik over, hvad der f.eks. findes af f.eks. geometrisk information om en given bygningsdel, hvor dens materialeegenskaber findes, og hvilke funktionskrav den skal leve op til. Information bliver let gemt eller glemt forskellige steder i det samlede projektmateriale. CCS håndterer i dag struktureringen af bygværker, rum, og bygningsdele men ikke indholdet. Indholdet af information og egenskaber i disse objekter er fokusområdet for udviklingen af klasserne af information. Formålet med klasser af information er dermed at skabe en grundlæggende overordnet struktur, der kan anvendes generelt til: Strukturering og sortering af information og egenskaber i bygge- og anlægsbranchen. Grundlag for at kunne indgå aftaler om leverancer inden for et specifikt område af information At understøtte informationsniveaumetoden og de tilhørende leverancespecifikationer. Da det forventes, at overgangen fra en dokumentbaseret til en objektbaseret arbejdsmetode er en udvikling, der i princippet først lige er startet og må forventes at vare mange år, er det vigtigt, at den udviklede struktur bliver anvendelig i såvel en traditionel analog dokumentbaseret arbejdsmetode, såvel som en fuld digital og objektbaseret arbejdsmetode, hvor egenskaber for objekterne indeholder alle projektets informationer. Dette er illustreret på Figur 1. Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

8 Figur 1: Strukturering af information og egenskaber. 2.2 Analyse og udvikling Der er arbejdet med udviklingen af en klassifikationsstruktur, der kan anvendes generelt for information og egenskabsdata for bygningsobjekter. Klassifikationen skal være så generisk, at den kan være udgøre en overordnet struktur for alle typer bygningsdele, hvorfor en afgræsning i emner eller omfang ikke umiddelbart kan fastlægges. Der findes en række metoder og klassifikationsstrukturer for information, og de første kan dateres helt tilbage til Aristoteles. I dette arbejde har bl.a. følgende været i betragtning: cuneco informationsniveaumetoden (cuneco, 2012a) Egenskaper hos byggobjekt - klassifikation och krav på IFC (Ekholm, 2002) ISO/TR14177 (Ekholm, 2002) ISO Annex G Survey of main classes and categories of properties (ISO, 2010a) DS/EN Annex C Survey of non-quantative data element types (Dansk Standard, 2010) Egenskabsdataprojekt (cuneco, 2012b) OmniClass table 49 V (OmniClass, 2012) I ISO 704:1987 Principles and methods of terminology (ISO, 2007) CIB Masterlist (CIB, 1993) Aristoteles kategorisering (Borup, 2009) Masterliste for egenskaber (Borup, 2009) Der er nogen grad af overensstemmelse mellem de overordnede klassifikationsstrukturer, men også meget forskel. Ingen af ovenstående klassifikationsstrukturer er umiddelbart fundet tilstrækkelige eller anvendelige i sin helhed, og derfor er den i dette projekt udviklede klassifikationsstruktur baseret på en kombination af flere af ovenstående. 8 Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

9 2.3 Resultater Igennem et iterativt udviklingsarbejde er cuneco kommet frem til følgende forslag til klasser af information: A Basis B Aftale C Funktion D Ydeevne E Materiale og produkt F Form G Placering H Økonomi J Tid K Oplevelse L Sikkerhed og sundhed M Relation N Kvalitet P Produktion Q Vedligeholdelse Se endvidere bilag 7 for definition af klasserne og eksempler på deres indhold. 2.4 Evaluering Den foreslåede klassifikation af information er evalueret ved at afprøve om det er muligt og hensigtsmæssigt at fordele en række udvalgte sæt egenskabsdata i de 15 klasser. Hermed undersøges om der umiddelbart og entydigt kan fastlægges én relevant klasse for hver egenskab, om alle klasserne kommer i brug, samt om der er en hensigtsmæssig fordeling af egenskaber mellem klasserne. Denne evaluering er foretaget sideløbende med udviklingen af metode og struktur for egenskabsdata og yderligere beskrevet i kapitel 0. Desuden er det fundet muligt placere indholdet af typiske bygningsdelsbeskrivelser i klasserne af information. Der er ikke en 1-til-1 sammenhæng mellem klasserne af information og de nuværende bygningsdelsbeskrivelser. F.eks. omhandler 4 ud af 14 klasser i bips bygningsdelsbeskrivelsesstruktur krav til entreprenørens kvalitetsstyring, hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt at videreføre i en general klassifikation af information. Enkelte klasser i bips struktur såsom mål og tolerancer fordeles på to klasser i cuncecos klasser af information. Dette skyldes, at der er i CCS er givet mulighed for at adskille geometrisk information i form og placering. Desuden er der en række klasser af information i CCS, som ikke er indeholdt i bygningsdelsbeskrivelser, men fremgår andetsteds i projektmaterialet. Det skal bemærkes, at klasserne af information ikke er egnet til strukturering af dokumenter, men alene dokumenternes indhold. De fleste dokumenter vil indeholde information fra flere af klasserne. Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

10 3 Informationsniveauer 3.1 Formål cunecos definitioner af informationsniveauer har til formål at understøtte indgåelse af entydige aftaler om leverancer af information på bygge- og anlægsprojekter. I forbindelse med udviklingen af cunecos informationsniveaumetode og ved fastlæggelsen af informationsniveauer for objekter blev det klart, at der er et behov at kunne indgå aftaler om grupper af information, og at alt information ikke nødvendigvis har samme detaljering og omfang på et givent tidspunkt i byggeprocessen. Ved at anvende klasserne af information sammen med informationsniveauerne skabes mulighed for, at aftaler kan differentieres på tværs af typen af information. 3.2 Anvendelse af informationsniveauer Informationsniveaudefinitionerne kommer i praksis til at blive anvendt i leverancespecifikationer. Leverancespecifikationer anvendes ligesom formålsgrupper på tværs af klasser af information, egenskaber og informationsniveauer. Leverancespecifikationerne er et værktøj, som kan anvendes til entydigt at specificere, hvem der leverer hvilken information på hvilket tidspunkt og på hvilket informationsniveau, som illustreret på Figur 2. Figur 2: Eksempel på en leverancespecifikation baseret på informationsniveauer. Det forventes således, at blive et nyttigt bilag til byggesagers kontrakter og ydelsesbeskrivelser. Til dette kan leverancespecifikationerne udnytte klasserne af information og informationsniveaudefinitioner samt eventuelt en struktur over indholdet af bygningsdele i projektet. For mindre og enkle projekter vil leverancespecifikationer kunne defineres overordnet for hele bygværket ved projektstart. For større projekter eller mere komplekse projekter kan leverancespecifikationerne detaljeres efter behov til f.eks. fast- 10 Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

11 læggelse af informationsniveauer pr. bygningsdel eller teknisk system pr. fase i projektet. Leverancespecifikationerne vil desuden kunne udnytte klasserne af information til at differentiere leverancerne af information på tværs af klasser som ydeevne, placering, form, materiale, tid, økonomi etc. Dette er illustreret på Figur 3. Figur 3: Eksempel på en leverancespecifikation baseret på differentierede informationsniveauer for forskellige bygningsdele og klasser af information. På langt sigte er det målet med klasserne af information og informationsniveauer, at kunne bidrage til at undgå gentagelse af data på tværs af medier og aktører. På kortere sigte er målet skabe overblik, som kan mindske forvirring, undgå dobbeltarbejde samt gøre det mere entydigt at kommunikere og udarbejde aftaler om leverancer af information. 3.3 Udvikling og evaluering Dette projekt tog over, hvor det tidligere projekt Metode og struktur for informationsniveauer slap. Dvs. at den grundlæggende metode for anvendelse af informationsniveauer var fastlagt, men der manglede fyldestgørende definitioner af informationsniveauerne. I projektforløbet er der blevet afprøvet forskellige modeller for specifikation af informationsniveauer. Inspirationen har indledningsvist været hentet i de udenlandske metoder beskrevet i det tidligere projekt. I dette projekt har der været arbejdet med unikke definitioner af informationsniveauer for alle bygningsdele i stil med de amerikanske initiativer samt danske tilpasninger. Dette viste sig imidlertid ikke som en farbar vej, da informationsniveaudefinitioner i høj grad blev præget af meget gentagelse. Det vil sige, at informationsniveaudefinitionerne for f.eks. vægge, søjler og bjælker blev meget ens, men alligevel med små variationer, hvilket blev vurderet som uegnet til bred implementering. Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

12 Derfor valgtes en anden løsning. Informationsniveauerne er blevet defineret helt generelt, så de samme informationsniveauer er gældende for alle typer objekter. Det vil sige, at den samme definition er gældende såvel for et helt bygværk som for en enkelt skrue. Hvilke objekter, der så er repræsenteret i et givent projekt og på et givent tidspunkt fastlægges som også tidligere beskrevet i en leverancespecifikation. I forbindelse med definitionsprocessen blev det også valgt at opdele det tidligere informationsniveau 1 i to, så der i dag er fastlagt 7 informationsniveauer. 3.4 Resultater Udviklingsarbejdet har resulteret i følgende forslag til definitioner af informationsniveau 1-7, se endvidere bilag 8: 12 Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

13 Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

14 4 Egenskaber 4.1 Formål Egenskaber defineres som karakteristiske særpræg i henhold til DS/EN ISO 900:200 og kan være både generelle egenskaber, der forefindes på flere objekter, eller objektspecifikke egenskaber, der kun findes på et givent objekt. Dette projekt tager sigte på at udvikle en struktur for egenskaber i overensstemmelse med de principper, der er beskrevet i projektet vedr. metode og struktur for egenskabsdata. Projektet skal endvidere samle op på de klassifikationsemner, der knytter sig til bygningsdele, bygværker, brugsrum og ressourcer, og som ikke er en del af den egentlige klassifikation, men som er en klassifikation, der sker inden for rammerne af egenskaber. En del af disse data er opsamlet i projekterne Klassifikation af bygværker og brugsrum og Klassifikation af bygningsdele. Klassifikation af egenskabsdata og dermed informationer om egenskaber skal anvendes af alle byggeriets parter og skal kunne tilgås med udgangspunkt i og erkendelse af de forskellige parters forskellige ønsker og behov. Ikke blot i forbindelse med fagfordelingen, men også på forskellige stader af projektet. Formålet er dermed at: skabe orden i en kaotisk egenskabsverden bringe egenskaber ind i en struktur angive definitioner af begreber og attributter evaluere sammenhænge mellem CCS-bygningsdelsklassifikationen, egenskabsdata og klasser af information Dette er illustreret på Figur Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

15 Figur 4: Illustration af sammenhængen mellem CCS klassifikationen, egenskaber samt deres anvendelse hos forskellige aktører. 4.2 Anvendelse af egenskaber i byggeprocessen I det følgende beskrives hvordan egenskaber indgår i en række forskellige aktiviteter i byggeprocessen. Dette har til hensigt at illustrere de mange forskellige scenarier, hvori anvendelsen af egenskaber indgår Skitsering I de første skitser, hvor der arbejdes med form, rum og lys beskrives egenskaber for bygværket. Netop håndteringen af egenskaber i denne situation udfordrer den snævre objektforståelse, idet der i skitsering og projektering skal håndteres sæt af egenskaber, som ikke nødvendigvis er knyttet til enten bygningsdele eller rum, og som ofte bygger på eksplicitte antagelser. Skitsering og til dels projektering er en kaotisk proces, hvor der internt i projektorganisationen og i dialogen mellem bygherren og de projekterende, opstår tentative tankebaner med både personlige og faglige referencer samt henvisninger til en oplevelse, et glimt, eller en tanke. Dette omsættes i en kommunikativ kontekst i form af visualiseringer, referencer, fotos og beskrivelser. Processen er således en erkendelse af mangler og fordele ved en given vej at gå samt nye erkendelser og afprøvninger af alternative veje. Skitsering og projektering er en kreativ proces, og netop derfor må de værktøjer og egenskaber, som ubetinget er nødvendige i denne proces, ikke virke rigide og hæmmende, men skal tværtimod støtte og initiere en kreativ arbejdsmetode. Dette projekt skal medvirke til at gøre implicitte antagelser eksplicitte ved en belysning og vurdering af egenskabers centrale funktioner for dannelse, definition og identifikation af branchens begreber og skabe grundlag for en orden i projektet på dette stade. Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

16 4.2.2 Projektering Projektets detaljeringsgrad udvikles i et teamwork, hvor alle faggrupper bidrager, og hvor konkretiseringsgraden starter med at være en generel fastlæggelse af typer, fx. fastlæggelse af væggenes overordnede funktion, indervæg, glasvæg, tung væg, etc. Denne konkretisering af de overordnede bygningsdelstyper betyder ikke nødvendigvis en entydig og endelig fastlæggelse af specifikke materialeegenskaber, men vil i mange tilfælde alene opfylde et kommunikativt behov for angivelse af geometri. Egenskaberne udvikles herefter med fastlæggelse af specifikke typer som grundlag for faglige vurderinger og simuleringer, herunder installationsprincipper, energivurderinger, visualiseringer og konstruktive forhold Udførelse I forbindelse med udbud, tilbud og opførelse er det genanvendelsen af egenskaber, der giver de største gevinster, idet entreprenørerne i udførelsesfasen kan udnytte den viden og de informationer, som er genereret i de forudgående faser med et supplement af egne, specialiserede informationer. Mulighederne optimeres, i det omfang projektmaterialet fra projekteringsfasen er målrettet mod anvendelsen i udførelsesfasen. Dette er ofte langt fra tilfældet, fordi aktørerne i projekteringsfasen ikke altid besidder den nødvendige viden om produktionen og ikke nødvendigvis repræsenterer specialiseret viden om udførelse, bygbarhed, montage og logistik. Dette projekt skal derfor sikre, at det inden for klasser af egenskaber og information bliver muligt at tilføje supplerende egenskabsdata, der har betydning for udførelsen Leverance og fremstilling Informationsøgning kan være søgning af specifikke tekniske leverandørinformationer, men som den tentative projekteringsproces, kan søgningen også være styret af emotionelle oplevelser og en umiddelbar faglig reference, der bygger på ideer, inspiration, dialog med kollegaer og bygherre og personlige præferencer. Det er således ikke nødvendigvis en egentlig informationssøgning, men mere en kilde til inspiration og derefter grundlag for en senere informationssøgning på specifikke egenskaber. Egenskaber fra producenter og leverandører foreligger i dag ofte i form af ustrukturerede produktbeskrivelser, herunder angivelser af specifikke produktegenskaber, referencer, fotografier og anbefalinger fra brugere, rådgivere og bygherrer. Dette projekt skal derfor angive en metode og struktur for oprettelse af en produktdatabase med egenskaber, der er defineret og katalogiseret i standardiserende klasser Drift og vedligehold En af bygningsdriftens primære funktioner er løbende at sikre, at bygninger rent bygningsfysisk opretholder en tilstand, der gør, at brugernes brugskrav hele tiden modsvares af bygningens ydeevne. For byg- og driftsherren er det følgelig af stor betydning at få leveret opdateret bygningsinformation 16 Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

17 om det byggede. Det skal foreligge i en form, som kan benyttes i driftssystemer og med de relevante egenskabsdata tilknyttet. At skabe et overblik over informationernes livscyklus, er et vigtigt element i planlægningen af et bygværk. Dette arbejde bør begyndes i starten af et projekt ved at identificere den potentelle slutbrugers brugskrav, og dermed hvilke egenskaber der er behov for til støtte for den løbende driftsproces. Egenskaber til brug i drift og vedligehold må defineres og aftales mellem parterne og relevante objekter og egenskaber overføres til driftsherrens systemer. Det skal derfor i videst muligt omfang tilstræbes, at den systematik, som anvendes under projektering og udførelse, kan finde direkte anvendelse i bygværkets drift. Driftsherrens interesse i denne proces, er at sikre stamdata om husets bygningsfysiske ydeevne samt informationer om tidspunkt og metode for vedligehold. 4.3 Analyse og evaluering I forbindelse med afprøvning af metoder og ideer arbejdes der indledningsvist med objektet et vindue på Informationsniveau 5. Der tages udgangspunkt i scenariet udbud og tilbud, således at det undersøges hvilke egenskabsdata, der skal foreligge i en udbuds- og tilbudssituation, og endvidere tages der i metodeudviklingen udgangspunkt i kapitel 4, Bygningsdelsbeskrivelse, i Beskrivelsessystemet bips1000. Der er opbygget et skema i et regneark, hvor egenskabsdataene er sorteret i henhold til klasser af information, som illustreret på Figur 5. Figur 5: Illustration af sortering af egenskaber for klasser af information på informationsniveauer 1-7. Regnearket opbygges med én fane for hver klasse, og til metodeudviklingen arbejdes der med egenskaber på Informationsniveau 5, og når denne er på plads afprøves metoden på Informationsniveau 2, 3, 4 og 6. I denne metodeudvikling og evaluering er der ikke arbejdet med Informationsniveau 1, som er gældende for en repræsentation af en ide og Informationsniveau 7, der er gældende for en maskinel produktion. Som illustreret på Figur 6 er der udført en afprøvning af ideoplægget på vinduer, vægge, søjler, teglsten og installationer, hvor metoden afprøves på de specifikke objekter i 15 klasser. Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

18 Under dette arbejde er der indarbejdet egenskabsdata fra analysen af egenskabssæt fra IFC, herunder Property Sets, egenskabsdata for bæredygtighed fra Guide for DGNB, Evalueringsmatricen fra Passiv Haus i UK, med specifik fokus på vinduers betydning i denne kontekst, og egenskabsdata fra Rationel Windows and Doors UK, Ltd., der har beskæftiget sig indgående med energiberegning. Figur 6: Illustration af omfanget af evalueringen af metode og struktur for egenskaber. I arbejdet med indsamling af egenskaber og evaluering af klasserne af information har Maria Kaae Thygesen - MT Højgaard, Thomas Graabæk - BIM Equity og Mads Carlsen UCN assisteret cunecos arbejdsgruppe. 4.4 Resultater Resultatet af arbejdet med indsamling og sortering af egenskaber kan ses i bilag 4a og 4b. Resultatet skal ses som en evaluering af klasserne af information og ikke som et forslag til cuneco egenskaber for objekter. Evalueringen af de 15 klasser af information har vist, at det er muligt at fordele de mange egenskabsdata i klasserne. Som illustreret i Figur 7 er egenskaberne fordelt på alle klasserne, dog med overvægt af data i klasserne: Form, Materiale og produkt, Ydeevne og Basis. Det kan derfor overvejes at underinddele eller splitte disse 4 klasser og i yderligere 2-4 klasser. Når et enkelt objekt som et vindue betragtes, indeholder den største klasse Form ca. 45 egenskaber alene baseret på f.eks. egenskabsdataspecifikationen fra Velfac. Hvis disse egenskaber skulle deles i underklasser, vurderes det, at det ikke kunne gøres som en generel klassifikation af information, da disse 45 formegenskaber er meget objektspecifikke såsom glastykkelse, rammehøjde, sprossehøjde etc. I enkelte tilfælde har det været vanskeligt at vurdere, hvorvidt en egenskab hørte til i én klasse eller en anden. F.eks. kan vedligeholdelsesinterval både høre til under klassen Tid og Vedligehold. Tilsvarende kan rammetype for vinduet både betragtes som en Basisegenskab og samtidig bruges til at beskrive vinduets funktion. Det er derfor essentielt med nøjagtige og fyl- 18 Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

19 destgørende definitionerne af klasserne for, at sikre entydighed ved fremtidig sortering af egenskaber. Figur 7: Fordeling af antal egenskaber fra de udvalgte sæt af egenskabsdata i klasser af information. I projektet er der også blevet arbejdet med at undersøge mulighederne for at indføre klassificerende egenskaber. Dvs. egenskaber, som er af en særlig betydning for et objekt, så de kan kendetegne objektet. Dette viste sig ikke praktisk muligt, da alle egenskaber i princippet kan være klassificerende i forskellige brugsscenarier. I stedet er der indført begrebet klassificerede egenskaber, som omfatter egenskaber, hvortil der udarbejdes prædefinerede værdilister. Det kan f.eks. være for stålbjælker, hvor der findes en række standardprofiler eller brandklasse for vægge. Eksempler på sådanne klassificerede egenskaber kan ses i bilag Dokumentation af egenskabsarbejde I projektet er der udarbejdet en række notater, der har til formål at understøtte det fremadrettede arbejde med vedligehold og udvikling af egenskaber. Disse notater er både rettet mod det arbejde, som bips skal udføre, når egenskaberne skal udvikles og vedligeholdes, og mod det arbejde, der vil foregå hos it-leverandører og andre interessenter, der implementerer CCSegenskaber i deres systemer og arbejdsmetoder. Ovennævnte notater omfatter; En beskrivelse af opbygningen af egenskabsdatabasen i itimplementeringen af CCS-strukturen. En beskrivelse af, hvordan egenskaber navngives i CCS. Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

20 En beskrivelse af hvordan egenskaber vedligeholdes i CCS samt hvordan det sikres, at der stadig kan refereres til ældre versioner af egenskaber. En beskrivelse af sammenhængen mellem CCS og IFC egenskaber. En beskrivelse af, hvordan der kan refereres til CCS egenskaber i klassifikationsstrenge med henblik på yderligere klassifikation. I det følgende er indholdet af hvert af disse notater kort beskrevet Opbygning af egenskabstabel i CCS-database Dette notat er vedlagt som bilag 1 og indeholder en beskrivelse af de enkelte felter i tabellen med egenskaber i CCS-databasen. For hvert felt er det angivet, hvilket indhold man kan forvente at finde i feltet, samt hvad datatypen er. For felter, der anvendes til referencer til fx standarder eller IFC, er dette angivet. Notatet skal dels anvendes af it-leverandører, der ønsker at integrere egenskabstabellen i deres systemer samt af brugere, der ønsker dokumentation for, hvordan egenskabstabellen er bygget op Navngivning af egenskaber i CCS Dette notat er vedlagt som bilag 2 og skal danne grundlag for, at egenskaber navngives konsistent og entydigt i CCS. Notatet beskriver dels syntaksen for egenskabsnavne, men også hvordan navnene på egenskaberne forholder sig til bygningsdeles indbyrdes sammenhænge samt til egenskaber og Property Sets i IFC. Derudover beskriver dokument retningslinjer for navngivning af somudført-værdier af egenskaber i forhold til krav-værdier. Målgruppen for dokumentet er dels personer, der skal beskæftige sig med at vedligeholde og udvikle egenskaber i CCS og dels personer, der anvender egenskaber i deres daglige arbejde Vedligehold af egenskaber Et vigtigt element i CCS fremtidige forretningsmæssige succes med at udvikle og drive en database over egenskaber for objekter, er hvorledes disse vedligeholdes. Et forslag til dette er beskrevet i bilag 3. Dette notat beskriver procedurerne for vedligehold af egenskaber. Notatet er primært tænkt som en redegørelse for interne retningslinjer for, hvordan arbejdet skal udføres. Notatet skal dog også informere brugerne af egenskabsdatabasen om de principper, der ligger til grund for vedligeholdet, med henblik på at de kan 20 Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

21 sikre sig, at arbejdet opfylder deres krav til konsistens og stabilitet af egenskaberne Koordinering med buildingsmart Dette notat er vedlagt som bilag 6 og beskriver retningslinjer for koordinering mellem det egenskabsarbejde, der foregår i regi af CCS og det arbejde, som buildingsmart forestår, hvad angår udvikling og vedligehold af IFC egenskaber. Det er målsætningen, at CCS egenskaber i videst muligt omfang skal stilles til rådighed for og optages i IFC. Dette skal dog afvejes mod, at det er en grundlæggende forudsætning, at egenskaberne er anvendelige i forhold til praksis i den danske byggebranche, hvorfor der er valgt en to-trins model, hvor egenskaberne i første omgang defineres ud fra de behov, der er i forhold til dansk byggepraksis og efterfølgende søges integreret i IFC egenskaber Egenskaber i klassifikationsstreng Dette notat beskriver syntaksen, der skal anvendes for at referere til egenskaber og egenskabsværdier i forbindelse med klassifikationsstrenge i CCS. Metoden anvendes for at kunne beskrive typer af objekter, der indeholder yderligere specifikation i forhold til klasseinddelingen i CCS. Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

22 5 Formålsgrupper 5.1 Formål Ved udarbejdelse af klassifikationsstrukturer og definitioner af objekter samt informationsniveauer er information og egenskaber så vidt muligt opdelt i uafhængige og entydige klasser. Når information skal anvendes til at løse en specifik opgave eller bliver skabt ved en given proces defineres dette i formålsgrupper. Formålsgrupperne er dermed det redskab, som anvendes til at sortere og filtrere den information og de egenskaber, som skal anvendes til at gennemføre en given proces på et givent informationsniveau. Tilsvarende definerer de, hvilken information som bliver leveret som udbyttet af processen. Formålsgrupperne fastlægges på tværs af klasser af information, egenskabsdata og informationsniveaudefinitioner og binder disse sammen til en leverance. Ideen bag formålsgrupperne er, at de kan udvikles til at være et nyttigt værktøj i forbindelse med opbygning af fagspecifikke aftaler i stil med bips A113 Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton. cuneco forventer, at formålsgrupper kan defineres på en række områder såsom fordeling af ydelser om leverandørprojektering af tekniske installationer, projektering af facader, dokumentation af statiske beregninger, simulering af energiforbrug etc., som illustreret på Figur 8. Figur 8: Strukturering og anvendelse af information i formålsgrupper. 22 Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

23 5.2 Udvikling og evaluering I projektet har der været arbejdet med udvikling af klassifikationsstrukturer for formålsgrupper. Dette arbejde er ikke afsluttet, og der er ikke truffet beslutninger for, om der skal defineres en sådan klassifikationsstruktur. Tilsvarende er der eksperimenteret med udvikling og evaluering af formålsgrupper for forskellige processer. Dette er et udviklingsarbejde som stadig pågår. 5.3 Resultater Det indledende arbejde med udvikling af formålsgrupper har vist, at det er muligt at definere formålsgrupper for en række processer og leverancer. Der har f.eks. været arbejdet med statisk dokumentation samt udarbejdelse af formålsgrupper for tegninger. Desuden er der eksperimenteret med at omsætte bips Publikation A 113 (bips, 2005) til informationsniveaumetoden svarende til en formålsgruppe. Resultaterne af dette arbejde viser, at det er muligt og giver mening at udarbejde formålsgrupper til standardisering af informationsudveksling og leverancer. Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

24 6 Fremgangmåde Som ved udviklingen af cunecos metode for informationsniveauer (cuneco, 2012) blev der i de her beskrevne projekter taget udgangspunkt Noy & McGuinness s (2001) ontologiudviklingsmetode. Metoden udmærker sig ved at være systematisk, velafprøvet og forholdsvis enkel at gå til. På denne baggrund vurderes den som anvendelig til udviklingen af klasser af information samt egenskaber. Desuden er det ved udviklingen af klassifikationen forsøgt at efterleve regler og metoder i ISO (2010). Fremgangsmåden består overordnet af følgende steps, her tilpasset udviklingen af klasser af information og egenskabsdata for byggebranchen: 1. Fastlæg og beskriv gyldighedsområdet 2. Overvej at genbruge eksisterende klassifikationsstrukturer 3. Oplist vigtige termer, der skal indeholdes i definitionerne 4. Definer klasser og deres hierarki 5. Definer egenskaber for hver klasse 6. Definer restriktioner for egenskaber såsom informationsniveau, tilladelige værdier samt relationer og krav på tværs af fagområder 7. Evaluer med konkrete datasæt Der er anvendt en top-down specifikation af den overordnede klassifikation af information baseret på en analyse og syntese af relevante eksisterende klassifikationssystemer for information. Resultatet er valideret ved for den udviklede klassifikation at anvende den til at strukturere eksisterende sæt af egenskabsdata for bygningsobjekter samt bygningsdelsbeskrivelser. Sideløbende med udviklingen af klassifikationen af information og egenskaber er der defineret informationsniveauer samt retningslinjer for syntaks og kodning af egenskaber. Resultaterne af dette arbejde er beskrevet i denne rapport samt de tilhørende i bilag. 24 Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

25 7 Litteraturfortegnelse bips (2005): bips Publikation A113 / Fordeling af projekteringsydelser og ansvar ved leverance og montage af elementer af beton og letklinkerbeton, 3. udgave, 1. oplag, Byggecentrum. bips (2012): bips Publikation A104 - Dokumenthåndtering. Borup, L (2009): BIS Kodetabel P Materliste for egenskaber, Byggeteknikernes Index Service. CIB (1993): CIB Master List of Headings for the Arrangement and Presentation of Information in Technical Documents for Design and Construction, CIB Report 1993, Publication 18. cuneco (2012a): Metode og struktur for informationsniveauer, foreløbig udgave til offentlig høring. cuneco (2012b): Oplæg vedr. egenskabsdata, foreløbig udgave til offentlig høring. Dansk Standard (2010): DS/EN : Standarddataelementtyper med tilhørende klassifikationsskema til elektriske komponenter Del 1: Definitioner Principper og metoder. Annex C Survey of non-quantative data element types. Ekholm, A. (2002): Egenskaper hos byggobjekt - klassifikation och krav på IFC, IT Bygg Fastighet. ISO (2007): ISO 704:1987 Principles and methods of terminology. ISO (2010a): ISO (E). Industrial automation systems and integration Parts library Part 42: Description methodology: Methodology for structuring parts families. Annex G Survey of main classes and categories of properties. Noy, N. F., McGuinness, D.L. (2001). Ontology Development 101: A Guide to Creating Your First Ontology. Stanford University, 25 pp. OmniClass (2012): OmniClass - A Strategy for Classifying the Built Environment, Table 49 Properties. Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco

26 8 Bilagsoversigt Denne rapport er suppleret med en række bilag, der yderligere redegør for det faglige udbytte fra projekterne. Bilagene indeholder følgende: Bilag 1: Beskrivelse af feltnavne i CCS egenskabstabel Bilag 2: Navngivning af egenskaber Bilag 3: Vedligehold af egenskaber i CCS-databasen Bilag 4a & 4b: Evaluering af klasser af information med egenskaber for udvalgte bygningsdele. Bilag 5: Evaluering af muligheder for klassificerede egenskaber Bilag 6: Samspil mellem CCS og IFC egenskaber Bilag 7: Produktblad CCS Klasser af information Bilag 8: Produktblad CCS Informationsniveauer Bilag 9: Metode for egenskaber i kodestreng 26 Klassifikation af information, egenskaber, informationsniveauer og formålsgrupper cuneco