Den flerdimensionelle strategi et studie af, hvordan ledere i praksis anvender strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den flerdimensionelle strategi et studie af, hvordan ledere i praksis anvender strategi"

Transkript

1 Den flerdimensionelle strategi et studie af, hvordan ledere i praksis anvender strategi Søren Obed Madsen, cand. scient. pol./ Ph.d. Stipendiat, som.om@cbs.dk Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS Paper til Det Danske Ledelsesakademis 2011 konference Copenhagen Business School5.-6. december 2011 Resumé Selvom strategien i teorien burde sikre, at organisationen går i samme retning ved at vise den fælles vej for organisationen, medvirker strategien i praksis til at øge antallet af mulige veje, da lederne oversætter strategien ud fra deres egen kontekst. Derved øges antallet af strategier i organisationen, og et samlet overblik over sammenspillet og relationerne mellem strategierne vanskeliggøres. Ledere skelner mellem de forskellige dele af strategien som fx det abstrakte som ordlyden eller intentionen, og det konkrete som måltal og projekter. Lederne anvender de forskellige dele af strategien i forskellige sammenhænge, men taler stadigvæk om strategien selv om de har skiftet dimension som fx mellem ordlyd og KPI er. En anden dimension er, at lederne også kan opfatte strategien som rigtig, men irrelevant, hvilket hænger sammen med deres skelnen mellem det abstrakte og det konkrete i strategien. Den abstrakte dimension opfattes som værende rigtigt, mens strategien rent konkret kan være irrelevant for visse ledere. Strategien anvendes også som dokumentation for den øverste ledelses intentioner. Derved kan andre aktører få indblik i topledelsens tankegang, foretage modtræk, øve sig på at yde modstand på en elegant måde eller blot forberede sig på at argumentere for sin sag inden for den logik som strategien repræsenterer. Indledning Normalt kan en strategi opfattes som en plan der fortæller modtageren, hvad han eller hun skal gøre for at opnå eller arbejde hen imod et mål. Dermed er der en risiko for, at strategien behandles som en monolitisk enhed, der læses på samme måde af alle. Dette paper beskriver derimod, hvordan ledere i tre danske ministerier skelner mellem forskellige dimensioner af en given strategi, og hvordan disse dimensioner oversættes til deres lokale kontekst på fire forskellige måder. Det sker ud fra et oversættelsesteoretisk perspektiv, der har følgende pointer For det første tilbyder en tekst, via sine mange dele, mange forskellige måder, hvorpå teksten kan forstås. For det andet må en tekst som en strategi oversættes for at være forståelig og anvendelig i en anden kontekst end i den, hvor strategien var skrevet. Det betyder, at en strategi ikke oversættes i sin helhed, men at teksten deles op i sine enkeltheder og hver enkelt ord, sætning og reference må analyseres for at afgøre, hvorledes den eller de bedst oversættes. Dette gør sig også gældende i strategisk arbejde, hvor ledere læser strategierne på forskellige måder, og anvender denne viden på en måde der passer ind i deres egen hverdag. Om undersøgelsen Analysen er baseret på tekstanalyser, observationsstudier og interview med 35 ledere fra tre danske ministerier. Ministeriets strategier studeres fra et oversættelsesteoretisk perspektiv 1

2 der tilbyder en anden følsomhed overfor konteksten og et andet blik for strategi end de eksisterende perspektiver som for eksempel er beskrevet af Mintzberg et al, Om tilgange til strategi En del af strategilitteraturen beskriver strategien som et styringsværktøj der sætter ledelsen i stand til at styre resten af organisationen ved at lave en plan der udstikker en retning, eller skabe en ramme der fortæller lederne og medarbejdere, hvordan de skal agere, træffe beslutninger og prioritere (Chandler, 1962; Ansoff 1965, Martin, 2010). I dette perspektiv er det strategien der bestemmer over de menneskelige aktører. Der er også en del af strategilitteraturen der beskriver processen omkring det strategiske arbejde. Her er fokus på tilblivelsesprocessen eller hvordan menneskerne anvender strategien i praksis (Pettigrew, 1977, Mintzberg, 1994, Whittington, 2001, Jarzabkowski et al, 2005). I dette perspektiv er det de menneskelige aktører der bestemmer over den ikke humane aktør. Ingen af disse perspektiver beskæftiger sig med, hvilke dele af strategien de menneskelige aktører anvender, når strategien er blevet vedtaget, hvilket er det som oversættelsesteori kan hjælpe os med at beskrive og forstå. Kort om oversættelsesteori. Oversættelsesteori beskæftigede sig oprindeligt sig med, hvordan oversættere ændrer en tekst fra et sprog til et andet, og er siden hen blevet brugt inden for organisationsforskningen (Røvik, 2007; Callon, 1986, 1991, 2004; MacLennan, 2011; Kaplan & Norton, 1996, Mouritsen & Hansen, Forthcoming ). I korte træk definerer oversættelsesteori fire forskellige fremgangsmåder, også kaldt for oversættelsesmodeller (Pym, 2010), som en oversætter kan anvende, når en tekst skal oversættes. Den første er en ren sproglig oversættelse. Her oversættes kun ordene og dens sproglige betydninger. Denne form for oversættelse kendes fra maskinoversættelser. Den anden er en kulturel oversættelse, hvor der tages højde for kulturelle faktorer i teksten. (Lefevere, 1992, Bassnett & Lefevere, 1990) Den tredje er en funktionel oversættelse, hvor oversætteren lægger vægt på tekstens funktion frem for ord (Nord, 1997; Reiss, 2000, Vermeer, 1989). Den fjerde er en ideologisk oversættelse, hvor oversætteren koncentrerer sig om at videreføre eller ændre tekstens ideologi i en oversættelse (Niranjana, 1992, Venuti, 1995, Maier, 2007). Dette paper giver eksempler på, at alle fire typer af oversættelser foregår i strategisk arbejde i tre offentlige organisationer. Der er en stigende frihed for oversætteren til at ændre teksten som man bevæger sig fra den sproglige oversættelse henover en kulturel og en funktionel oversættelse til en ideologisk oversættelse. Fire måder, hvorpå lederne forholder sig til strategien Studiet viser, at lederne udvælger forskellige elementer af organisationens strategi og benævner disse elementer for strategien. Lederne deler strategien op i to kategorier. Det abstrakte, der fortæller, hvad målet er og det konkrete, der fortæller, hvordan de skal opnå målet. Det abstrakte er typisk intentionen eller ordlyden som fx Vores arbejde skal have en positiv effekt på samfundet. De fleste er enige i de abstrakte dele af strategien, men kan blive uenige, når de skal beskrive midlerne til at opnå målet, da disse midler er kontekstafhængige af, hvilken afdeling der bidrager og hvilke arbejdsopgaver denne afdeling normalt løser. Det er ikke alle der er bevidste om, hvilken del af strategien de taler om. Derfor kan diskussionen ved et ledermøder blive ret kompleks, når de diskuterer strategien. 2

3 Det kan skyldes, at de ikke er enige om, hvilken del af strategien de diskuterer. I praksis betyder det, at nogle af lederne stiller spørgsmål om det abstrakte, og andre svarer ud fra det konkrete. Når strategien er delt op i disse to kategorier, forholder lederne sig til strategien på fire måder. Den første er, at de oversætter de dele af strategien de anser for at være rigtige og relevante i forhold til deres arbejdsopgaver. Lederne oversætter strategien ved at producere en ny tekst der passer til deres kontekst. Denne nye tekst kalder de for deres strategi. Her tager de forskellige hensyn der påvirker oversættelsen. Hensynene kan være til faglighed, daglige arbejdsopgaver, karriere og andre styringsværktøjer som fx resultatkontrakter, lokale driftsmål og budget. Den primære hensyn er, hvad lederne anser for at være en hjælp til at løse deres daglige arbejdsopgaver. Den anden tilgang er, at de forholder sig passivt, fordi de anser strategien for at være rigtig, men ikke relevant for deres arbejde. Det kan skyldes enten, at de har andre styringsværktøjer der opfylder deres behov, eller at deres arbejdsopgaver ikke omtales i strategien. Denne tilgang er særlig interessant, fordi der er eksempler på ledere der ikke fortæller deres medarbejdere om strategien, fordi lederen vurderer, at medarbejdere arbejder allerede efter strategien, og derfor vil lederen ikke bruge ressourcer på at fortælle medarbejderne om strategien. Den tredje tilgang er, at de anser strategien for at være forkert, men ikke kan ignorere den, fordi de oplever, at strategien påvirker deres arbejdsopgaver i en forkert retning. Derfor forsøger de at modarbejde strategiens konkrete tiltag. Den fjerde tilgang adskiller sig fra de andre tilgange ved, at lederen ikke er i stand til at læse og oversætte strategien. Derfor forholder de sig passive, da de ikke ved, hvad de skal stille op med strategien. Det kan skyldes, at den pågældende ikke forstår, hvad strategien handler om eller ikke ved, hvordan de skal fortælle det videre til deres medarbejdere, da den er skrevet i det forkerte sprog og anvender forkerte ord. Det bemærkelsesværdige ved denne tilgang er, at strategien kan være relevant for medarbejderne, men lederen ved ikke, hvordan strategien kan oversættes. Derfor får medarbejderne ikke kendskab til strategien uanset om de allerede arbejder efter den eller ej. Et eksempel på dette er en leder der har haft en ulæst mail med strategien liggende i 8 måneder: Og jeg læste også først min chefs mail for første gang i forgårs, hvor der stod, at det er vigtigt jeg kunne videregive den til mine medarbejdere. Og det har jeg ikke gjort. Og nu når jeg har læst strategien, tænker jeg, at det ikke giver mening at viderekommunikere den til mine medarbejdere, ikke i den form den har nu. Altså, den er simpelt hen for kedelig. Og der er for meget plidder-pladder som ikke vil interessere mine medarbejdere, og de fem indsatsområder og tegningerne som jeg synes er svære at forstå. Så det har jeg ikke. Det tankevækkende i dette eksempel er, at den pågældende leder mener, at strategiens tema er meget vigtigt for afdelingen, da de bruger mange ressourcer på dette tema. Lederen forklarer videre: Så vi er rigtigt langt fremme her med strategiens emne, men jeg må nok beklage og sige, at jeg tror ikke, der er en eneste medarbejder her der føler, de er en del af en overordnet strategi. Det er en vurderingssag om medarbejderne skal føle sig som en del af den overordnet strategi. Det er dog tankevækkende, at medarbejderne ikke kender til strategien, når emnet er så present i deres daglige arbejde. Dette skyldes, at lederen ikke oversætter strategien på nogle af de måder som der beskrives nedenfor. Den pågældende leder har en forventning til 3

4 at strategien kan videregives i sin originale form, og når denne form ikke passer til medarbejderne, forbliver strategien i en ulæst mail. I de tre ministerier bliver ledere og medarbejdere inddraget i produktion af strategien, hvilket gør, at deltagerne læser flere versioner af den samme strategi. Undersøgelsen tyder på, at lederne hurtigt bestemmer sig for, hvordan de vil oversætte strategien, men de færreste har læst den endelige version af strategien, da de mener at have fået et godt indblik i strategien i de forrige versioner. Et spørgsmål som empirien rejser er, hvilken version oversætteren forholder sig til, fordi de forskellige versioner lader til at være smeltet sammen til én i ledernes hukommelse. Sproglig oversættelse Strategierne er produceret centralt med input fra resten af organisationen. Det betyder, at sproget i strategierne bærer præg af forfatternes faglighed. Sproget er akademisk og/eller fagspecifikt som for eksempel skrevet i IT eller styringsterminologi. En sproglig oversætter fortæller her om, hvordan han har grebet oversættelsesopgaven an Så strategien er ikke en sådan en kioskbasker i forhold til medarbejderne, fordi man bruger mange ord, der er af engelsk terminologi, og oven i købet mange forkortelser, hvor jeg selv i starten lige skulle se... Og der må jeg indrømme, at jeg er meget til at bruge danske ord, og i vores kommunikation med vores medarbejdere har vi hele vejen igennem brugt danske ord, hvor vi kunne slippe afsted med det. Konsekvenserne er, at visse personer i organisationen har svært ved at forstå ordene i strategien, hvis de ikke oversættes. Strategierne er skrevet på dansk, men er skrevet i fagsprog eller i akademiske termer. Det betyder, at indholdet kan være lettere eller vanskeligere at læse og forstå. I en af interviewene fortæller en leder mig, hvad den pågældende person gør, hvis der er ord der er vanskelige at forstå: Interviewer Hvad gør du, hvis du er i tvivl om nogle af de der ord eller formuleringer? Leder: Så spørger jeg min direktør. Interviewer: Okay. Har du oplevet, at I er enige om, at nogle af de der ord er lidt akademiske, eller...? Leder: Nej, nu er hun jurist, så det tror jeg ikke. Ellers så googler vi det. Det er jo altid godt at google noget. Personer kan altså google de ord som de ikke forstår, men det er jo ikke ensbetydende med, at de kommer til at forstå strategien. Andre oversætter ordene sprogligt som fx ordet interaktion der i en oversættelse bliver til samarbejde. Kulturel oversættelse Den kulturelle oversættelse giver sig udtryk i, at ordene i strategien ændres, så det passer til lederens eller afdelingens opgaver. Dette sker ved at producere en ny strategi der tager udgangspunkt i de abstrakte formuleringer i organisationens strategi, men formuleres mere konkret med udgangspunkt i afdelingens opgaver. En leder med en kulturel oversættelsesmodel forklarer. Strategien giver mening, hvis det er noget der er foreneligt med vores arbejde. Det må også godt være en udfordring på den måde, det behøver ikke bare at passe ind i krammet. Det må godt være noget hvor vi virkelig skal arbejde for at gøre det her. Men hvis det er meningsfyldt, så gør vi det også gerne. Den kulturelle oversætter tager en større grad af frihed i oversættelsen end en sproglig oversætter. Dermed er det ikke altid let for udefrakommende at gennemskue, at der er en 4

5 sammenhæng mellem den centrale strategi og så den pågældendes kulturelle oversættelse af strategien. Funktionel oversættelse Denne type oversættelse tilføjer en funktionel drejning, hvor lederen spørger sig selv, hvad han eller hun kan bruge strategien til. Der er to muligheder for funktionel oversættelse. Den første er, at lederen kondenserer strategien og udtrækker det som han eller hun anser for at være strategiens intention. Her produceres ikke en ny strategi, hvis strategiens intention i forvejen er tilstede i enten deres arbejdsopgaver eller i andet et styringsværktøj. Hvis der produceres en ny strategi er det ikke ordene der oversættes, men intentionen. Som det er tilfældet med en kulturel oversættelse, kan den oversætte strategi se radikal anderledes ud for udenforstående, men for de involverede er der en helt klar forbindelse mellem de to strategier. Et eksempel her på er en leder der læser strategien, og mener, at den handler om retssikkerhed: Det er det ikke alle [punkter i strategien] der er lige relevante for mig. Men der har jeg så valgt ud, at en af de ting som er vigtige for os, det er retssikkerheden. Den har vi gjort meget ud af. Og den bruger vi også, og snakker meget om, når der kommer nye regler: Hvordan ser retssikkerheden ud. Så på den måde arbejder vi. Uden at tænke over det faktisk, er det en vision eller strategi vi arbejder ud fra. Så siger man at det er vigtigt, eksempelvis, at retssikkerheden er i orden, og så er det et gennemgående tema for det arbejde vi laver. Så vi plukker nogle af tingene ud og siger, at det er relevant for os direkte, der har vi en særlig forpligtelse og der er nogle særlige forventninger til os på det område. Så derfor tænker vi det ekstra ind i vores arbejde. Denne identifikation af, at retssikkerhed er strategiens intention har den pågældende leder ikke talt med andre end sine medarbejdere om. Det kan naturligvis sætte nogle spekulationer i gang om, hvor mange af denne type funktionelle oversættelser der eksisterer i organisationer, og hvor store variationer der eksisterer i oversættelserne. Den anden mulighed er, at ledere ignorerer strategien, fordi strategiens funktion bliver opfyldt af en anden ledelsesteknologi som fx lovgivningen, resultatkontrakt eller ministerens udmeldinger. Ideologisk oversættelse Strategien anvendes også som dokumentation for den øverste ledelses ideologi. Derved kan andre aktører få indblik i topledelsens tankegang. Hvis de ikke er enige, kan de foretage modtræk, øve sig på at yde modstand på en elegant måde eller blot forberede sig på at argumentere for sin sag inden for den logik som strategien repræsenterer. Et eksempel på dette er, da en leder fik tilsendt en række PowerPoint slides om strategien, der skulle præsenteres overfor medarbejderne. Den pågældende leder fortæller, at hun kommenterede på præsentationen: Interviewer: Kan du give et eksempel på sådan en kommentar? Leder: Ja, det kunne for eksempel være det her med [navn på af indsatsområde]. Får det konsekvenser for os? Hvad kan vi forvente at det vil have af indflydelse på det arbejde vi laver? Er der nogle af jer der kan risikere at skulle flyttes? Og det er der jo, og hvordan kan vi så komme ud af den. Kan vi måske ved at lave noget sideforskydning blive fri for det der. Og der fik jeg noget accept af mine medarbejdere, jeg tog nogle andre opgaver ind, og gjorde så vi var fri for at levere ressourcer til [specifik afdeling]. Hvor vi sagde, hvis vi nu optimerer vores hjælp til dem der ikke er så dygtige til [specifik opgave], og så i stedet leverede noget der, så kunne vi være fri for at levere til [specifik afdeling]. Så vi prøver at se, hvordan kan vi 5

6 hjælpe organisationen, sådan at vi ikke bliver flyttet over, men leverer et produkt som de ikke kan sige nej tak til at modtage. Ved at kende strategien kan lederen foretage sig modtræk, der uskadeliggøre de dele af strategien, der kunne true hendes afdeling. Konklusion På den ene side er det overraskende, at så mange ledere anser det for nødvendigt at producere nye strategier for at arbejde hen imod at realisere organisationens strategi. På den anden side er organisationens strategi skrevet i abstrakt sprog for, at så mange som muligt fra organisationen kan anse den for at være rigtigt, hvilket de fleste også gør. Der er langt færre der opfatter den som relevant, hvis de ikke oversætter den, så strategien passer til deres arbejdsopgaver. Det giver indtrykket af, at det styringsredskab der, populært sagt, skulle sørge for at organisationen går i sammen retning i stedet for får menneskerne til at producere nye strategidokumenter, hvilket øger antallet af strategier der risikerer at konkurrere med hinanden. Perspektivering Konklusionen problematiserer, hvad der kan betegnes som strategiplanen i en organisation og hvilken funktion denne strategi har. Er antagelsen om, at strategien kan fortælle om retningen i organisationen korrekt, når den tilsyneladende skal oversættes for, at kunne være relevant i løsningen af de daglige arbejdsopgaver? Et andet relevant spørgsmål man kan stille er, om det er muligt at lave et styringshierarki, hvor strategien er i toppen, eller om strategien i virkeligheden blot er et ud af flere ligeværdige styringsredskaber som fx budgetter, kontrakter, lovgivningen eller blot andre strategier? Hvis det sidste er tilfældet, hvilken rolle skal en strategi så spille i en organisation, hvis strategiens funktion opfyldes af andre ledelsesteknologier? 6

7 Referencer Ansoff, H. I. (1965). Corporate strategy an analytic approach to business policy for growth and expansion. New York Bassnett, S., & Lefevere, A. (1990). Translation, history and culture. London: Pinter. Chandler, A. D. (1962). Strategy and structure chapters in the history of the industrial enterprise. Cambridge, Mass.: M.I.T. Press. Callon, M. (1986). Some elements of a sociology of translation domestication of the scallops and the fishermen of st. brieuc bay. in john law (ed.), power, action and belief: A new sociology of knowledge. london: Routledge & kegan paul. Callon, M. (1991). Techno-economic networks and irreversibility. Sociological Review Monograph, 38, Callon, M. (2004). The sociology of an actor-network: The case of the electric vehicle. In G. Grabher, & W. W. Powell (Eds.), Networks. volume 2 (pp ) Elgar Reference Collection. Critical Studies in Economic Institutions, vol. 6; Cheltenham, U.K. and Northampton, Mass.:; Elgar. Jarzabkowski, P. (2005). Strategy as practice: An activity-based approach. London: Sage. Kaplan, R. S., & Norton, D. P. (1996). The balanced scorecard translating strategy into action. Boston, Mass.: Harvard Business School Press. Lefevere, A. (1992). Translation, rewriting and the manipulation of literary fame. London: Routledge MacLennan, A. (2011). Strategy execution translating strategy into action in complex organizations. London: Routledge. Maier, C. 2007: The Translator s Visibility: the Rights and Responsibilities Thereof. In Salama-Carr, M. (ed.), Translating and Interpreting Conflict. Amsterdam/New York: Rodopi, Martin, R. (2010). The execution trap. Harvard Business Review, 88(7/8), 64. Mintzberg, H. (1994). The rise and fall of strategic planning. New York: Prentice Hall. Mintzberg, H., Ahlstrand, B., & Lampel, J. (2009). Strategy safari the complete guide through the wilds of strategic management (2nd ed.). Harlow: Pearson Prentice Hall. Mouritsen, J., Hansen, A. & Hansen, C.Ø., Short and Long Translations: Management Accounting Calculations and Innovation Management, Accounting, Organizations and Society (forthcoming) Niranjana, T. (1992). Siting translation. history, post-structuralism, and the colonial context. Berkeley, CA: University of California Press. Nord, C. (1997). Translating as a purposeful activity. Manchester, UK.: St. Jerome Pub. Pettigrew, A. (1977). STRATEGY FORMULATION AS A POLITICAL PROCESS. International Studies of Management Organization, 7(2), 78. 7

8 Pym, A. (2010). Exploring translation theories. London: Routledge. Reiss, K. (2000). Translation criticism, the potentials and limitations: Categories and criteria for translation quality assessment. Manchester, U.K. :American Bible Society,: St. Jerome Pub. Røvik, K. A. (2007). Trender og translasjoner ideer som former det 21. århundrets organisasjon. Oslo: Universitetsforlaget. Vermeer, Hans J. (1989): Skopos and commission in translational action. In: A. Chesterman (ed.) Readings in Translation Theory. Helsinki: Oy Finn Lectura Ab, Whittington, R. (2001). What is strategy and does it matter? (2nd ed.). London: Thomson Learning. Venuti, L. (1995). The translator's invisibility a history of translation. London: Routledge. 8

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel

Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel Oversættelse og styringsværktøjer - Med strategier som eksempel 23. Maj 2014 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Oversættelsesteori Hvordan læses strategier? Hvordan oversættes strategier? Hvad er

Læs mere

What you see is what you get et bud på et oversættelsesteoretisk ordforråd i strategisk arbejde

What you see is what you get et bud på et oversættelsesteoretisk ordforråd i strategisk arbejde 4. Strategisk planlægning og langtidstyring What you see is what you get et bud på et oversættelsesteoretisk ordforråd i strategisk arbejde Af Søren Obed Madsen * Denne artikel har to formål. Det første

Læs mere

Lederen som strategioversætter

Lederen som strategioversætter Lederen som strategioversætter Økonomidirektørforeningens Årsmøde 9. november 2016 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Hvorfor er det interessant at tale om oversættelse af strategier Forskellige

Læs mere

Der er da ingen, der implementerer strategier Om at oversætte strategier

Der er da ingen, der implementerer strategier Om at oversætte strategier Der er da ingen, der implementerer strategier Om at oversætte strategier 9. november2015 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Konteksten for det strategiske arbejde Hvad vil det sige at arbejde med

Læs mere

Lederen som oversætter. Lederkonference 20. April 2018 Søren Obed Madsen

Lederen som oversætter. Lederkonference 20. April 2018 Søren Obed Madsen Lederen som oversætter Lederkonference 20. April 2018 Søren Obed Madsen som.mpp@cbs.dk Dagsorden Implementering og oversættelse: Nuværende praksis og konsekvenser Hvad er implementering? Den organisatoriske

Læs mere

Lederen som oversætter.

Lederen som oversætter. Lederen som oversætter. FADDs årsmøde 9. November 2017 Søren Obed Madsen som.mpp@cbs.dk Dagsorden Hvorfor er det interessant at tale om oversædelse af strategier? Nuværende praksis og konsekvenserne Hvad

Læs mere

En historie om strategi som en virus

En historie om strategi som en virus En historie om strategi som en virus»an idea is like a virus, resilient, highly contagious. The smallest seed of an idea can grow. It can grow to define or destroy you.«fra filmen Inception Af Søren Obed

Læs mere

Fra papir til praksis i omlægningen til en tidligere forebyggende indsats

Fra papir til praksis i omlægningen til en tidligere forebyggende indsats Fra papir til praksis i omlægningen til en tidligere forebyggende indsats Socialstyrelsen Odense 15. Januar 2018 Søren Obed Madsen som.mpp@cbs.dk Dagsorden Hvad er implementering? Hvad gør det nemmere?:

Læs mere

Kerneopgaven giver aldrig sig selv

Kerneopgaven giver aldrig sig selv Kerneopgaven giver aldrig sig selv Af Søren Obed Madsen, adjunkt, Copenhagen Business School Kommuner og regioner er et netværk af mindre organisationer, der ofte rummer forskellige idealer, kulturer og

Læs mere

Når de poli+ske resultatkrav vokser - at oversæ4e teksterne. KL Ledertræf, 23. september 2015 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk

Når de poli+ske resultatkrav vokser - at oversæ4e teksterne. KL Ledertræf, 23. september 2015 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Når de poli+ske resultatkrav vokser - at oversæ4e teksterne KL Ledertræf, 23. september 2015 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Konteksten for det strategiske arbejde Hvad vil det sige at arbejde

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Time- og eksamensplaner, efterår 2014

Time- og eksamensplaner, efterår 2014 Time- og eksamensplaner, efterår 2014 For at undgå sammenfald af timer og eksaminer er planlægningen af undervisning og eksamen på cand.merc. gennem flere år sket med udgangspunkt i nedenstående fagklynger.

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Åbenhed i online uddannelser

Åbenhed i online uddannelser Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser

31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sl. No. Title Volume

Sl. No. Title Volume GLOBAL LIBRARY Updated List of Print Journals & Law Reports Back Volume Sl. No. Title Volume 1 AALL Spectrum V15-V17 2 Academy of Management Journal V54-V56 3 ACTS: Indiana 1973, 1987-2000 4 Administrative

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

Masteruddannelse i læreprocesser

Masteruddannelse i læreprocesser Masteruddannelse i læreprocesser Pernille Staal Thiesen & Britta Pape Ortopædkirurgisk afdeling Universitetsklinik for hånd- hofte og knækirurgi Hospitalsenheden Vest Baggrund Strategi for systematisk

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Konflikter med kunder Dias 1/16? Konflikter med kunder Formålet med denne lektion er at lære hvad vi kan gøre i en konfliktsituation med en kunde at øve håndtering af konflikter med kunder KonfliktHåndtering

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Store forandringer en anledning til at få identificeret nye talenter og arbejde med dem.. Eva Zeuthen Bentsen Partner Odgers Berndtson September 2015

Store forandringer en anledning til at få identificeret nye talenter og arbejde med dem.. Eva Zeuthen Bentsen Partner Odgers Berndtson September 2015 Store forandringer en anledning til at få identificeret nye talenter og arbejde med dem.. Eva Zeuthen Bentsen Partner Odgers Berndtson September 2015 1 Traditionel talent og karriereudvikling Det løber

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Innovasjon og profesjon

Innovasjon og profesjon Innovasjon og profesjon INNOS 29. november 2016 Charlotte Wegener, PhD, Aalborg Universitet, Danmark Fotos: Lisbeth Barfoed Hvis acceleration er problemet, så er resonans måske løsningen. Vi skal undgå

Læs mere

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker?

På spørgsmålet; Hvordan har du oplevet dit personlige forhold til din gåmakker? Bilag 6 I: Interviewer IPA: IPP: Interviewperson Interviewperson Den personlige relation Udskrift af Interviewsekvens I: Synes du, du kan tale om personlige ting med din gåmakker? IPA: Ikke så meget. Jo

Læs mere

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013

IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener. Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 IT og hygiejneadfærd i et ledelsesperspektiv Storkøkkener Christian Coff cco@ucsj.dk UCSJ og VIFFOS Ankerhus, 30. Maj 2013 Hvordan leder man egenkontrol? Michel Foucault Conduct of conduct Ledelse af selv-ledelse

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår.

Før I starter, skal det være klart, hvem der gør hvad og hvornår. FASE 1: FOKUS Når innovationsforløbet er forankret, er I klar til at gå i gang. Det første vigtige skridt er at beslutte, hvad I konkret vil arbejde med i innovationsforløbet. I fokuseringen undersøger

Læs mere

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra

Bilag 15. Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra Bilag 15 Gitte: Transskriberet og kodet interview - ekstra (Interviewer) (Informant) 0.05: Det var bare lige noget opfølgende omkring noget du har sagt osv. Du sagde sidst Lige fra startener medarbejderne

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Ledere og medarbejdere som oversæ/ere. Konference om rammeforsøg, 28. august 2015 Søren Obed Madsen

Ledere og medarbejdere som oversæ/ere. Konference om rammeforsøg, 28. august 2015 Søren Obed Madsen Ledere og medarbejdere som oversæ/ere Konference om rammeforsøg, 28. august 2015 Søren Obed Madsen som.om@cbs.dk Dagsorden Hvad vil det sige at arbejde med strategi? Konteksten for det strategiske arbejde

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

( ) ( ) /11/3 : 1388/2/26 :

( ) ( ) /11/3 : 1388/2/26 : ( ) dboostani@mail.uk.ac.ir ( ) a_mohammadpur@basu.ac.ir........ 53-99 388 388//3 : 388/2/26 : 54.. :.. 3 2... 5 4.. Michel Foucault (Genealgy) -2... (Archeology) -3 ). (.. 4. Subject 5. Object 55.......

Læs mere

ADFÆRD OG HJERNESKUB

ADFÆRD OG HJERNESKUB ADFÆRD OG HJERNESKUB FSOS KONFERENCE NUDGING & INCLUSION NUDGES - teknikker til højt engagement og innovative løsninger i en presset hverdag Tinna C. Nielsen Founder & Anthropologist Global Head of Inclusion,

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse. Optag 2015: Optag 2016:

Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse. Optag 2015: Optag 2016: Oversigt over ønskede ændringer på cand.merc.-linjer. Innovation Management udbudt af Institut for Virksomhedsledelse Optag 201: Management Research Method (+ SOL + IB) FAG 2013 Entrepreneurship: Shaping

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER

LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER ATTRACTORKURSER ER RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTINGS AFDELING FOR KURSER OG UDDANNELSER. HER SKABER VI BÆREDYGTIGE LÆRINGSFORLØB

Læs mere

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983

Education: Dr. Merc. Copenhagen Business School 1996; PhD (Sociology): Copenhagen University 1983 Torben Bager Professor, Head of Centre, Professor IDEA Entrepreneurship Centre Department of Entrepreneurship and Relationship Management Postal address: Universitetsparken 1 6000 Kolding Denmark Postal

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

BIKVA-Modellen. I det følgende præsenteres BIKVA-modellen kort

BIKVA-Modellen. I det følgende præsenteres BIKVA-modellen kort BIKVA-Modellen Uddrag fra bogen: Krogstrup, H.K. & Brix, J. (2019) Brugerinvolvering i Kvalitetsudvikling Co-produktion i den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag BIKVA var oprindeligt et akronym for

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre

Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Spontane hermeneutikere Hvs I kan læe dnne sæntig uedn prbelemr, så er I måke sponane hmenetuikre Eksempler på spørgsmålstyper - 1 - Åbne lukkede spørgsmål Åbne spørgsmål bringer personen på banen, giver

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010

Randers Kommune. Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Randers Kommune Kan du høre mig! Ledelseskonference 2. november 2010 Fra åbenmundede bureaukrater til primadonnaer. Årets lederkonference har temaet Kommunikation og ledelse. Temaet er valgt, fordi vi

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook Sådan laver du gode opdateringer på Facebook Indhold Indhold 2 Indledning 3 Hold linjen 4 Vær på linje med virksomhedens overordnede identitet 4 Unik stemme 5 Brug virksomhedens unikke stemme 5 Skab historier

Læs mere

Hvad gør den døve tegnsprogstolk anderledes? - en sammenlignende analyse af en døv og en hørende tegnsprogstolk

Hvad gør den døve tegnsprogstolk anderledes? - en sammenlignende analyse af en døv og en hørende tegnsprogstolk Hvad gør den døve tegnsprogstolk anderledes? - en sammenlignende analyse af en døv og en hørende tegnsprogstolk Af Bo Hårdell, BA i lingvistik, MA i tegnsprogstolkning fra EUMASLI. Indledning Danske Døves

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8

ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8 ENTERPRISE MANAGEMENT PLANNING CYCLE 8 Et bud på en lukket sløjfe model fra Mission, Vision og strategi til daglig opfølgning Summering: Følgende note er nogle tanker omkring, og et forslag til, at styre

Læs mere

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university. Interviewer: I Respondent: MJ

Læs mere

Sundhedsstyrelsens nationale indsats

Sundhedsstyrelsens nationale indsats Sundhedsstyrelsens nationale indsats MELD HÆNDELSER MED HJÆLPEMIDLER Vejledning til undervisning i hændelser med hjælpemidler Januar 2015 1. Formålet med undervisningen Du sidder nu med vejledningen til

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Afrapportering af test 2. Test af borgerkommunikation Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Afrapportering af test 2. Test af borgerkommunikation Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Afrapportering af test 2 Test af borgerkommunikation Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Processen BIF optimerer brevene Breve optimeres på baggrund af analysen, anbefalingerne samt inputtet til

Læs mere

Læring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Læring i fællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Læring i fællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Med afsæt i formål Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 71 Svarprocent: 76% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Det er nogen

Læs mere