Kanondag på Skovvangsskolen i Hammel Germand Gladensvend Opgave og kontekst

Transkript

1 Kanondag på Skovvangsskolen i Hammel Germand Gladensvend Opgave og kontekst Som studerende på lærerseminariet i Århus har vi i løbet af 2. år været på besøg på en skole i Hammel med det formål, at bedrive litteraturpædagogik i praksis. Inden turen var der på forhånd opstillet kriterier om, at vi skulle undervise i kanonlitteratur, og at vores undervisning skulle tilrettelægges på en måde, der skulle give eleverne en ny forståelse af ældre litteratur og af hvordan man kan arbejde med den på mere kreativ vis. Vi valgte at arbejde med tryllevisen Germand Gladensvend, en af de ældste deltagere i kulturkanonen. Vi valgte denne tekst fordi vi selv stoppede op ved den og tænkte: Hvorfor er netop denne tekst vigtig at bevare og genlæse i folkeskolen?, og da udviklede der sig en spændende diskussion, som vi fik lyst til at dele med eleverne. Vi gik ud fra, at eleverne alle kendte til fantasy-genren, at de alle spillede computerspil eller i det mindste kendte den mytiske verden der ofte udspiller sig i den verden, og til fantastiske fortællinger som Harry Potter og Tempelridderne, og at de derfor også ville have interesse i at læse den tidligste start på denne spændende del af litteraturen. G.Gladensvend ender nemlig ikke med at leve lykkeligt til deres dages ende, selvom man godt kan have denne fornemmelse når man læser noget ældgammelt volapyk-dansk, som de kaldte det. Vi lever i et marginaliseret samfund, hvor vi har enormt travlt med at arrangere alting i kasser som ikke roder. Vi har ikke plads til det fantastiske, så alt der kræver yderligere fordybning og indlevelse bliver arrangeret i ferie- eller søndags-kassen, så vi kan ordne det når vi har tid. Desværre er vi så udkørte om søndagen, at det højst bliver til en hurtig Läckberg-in-medias-res-krimi vi lader os forsvinde i. Det går ud over børnene, og det synes vi og åbenlyst også litteraturkanonens initiativ-tagere er en mindre katastrofe. Frøperspektivet i denne beretning, børnenes side af sagen, er afgørende: Vores teori er, at lysten til eventyr ikke er blevet mindre, se bare på børnenes multitasken overfor medier og hvordan de suger enhver fortælling til sig, gerne flere på samme tid. Vi ville med introduktionen af Germand Gladensvend gerne understrege det helt basalt menneskelige der lader sig røre i fortællingen, understrege hvorfor man nedskriver og

2 gemmer en tryllevise som denne. Tusindvis af historier, digte, sange og film er skrevet på samme skema som dette, og vores opgave i Hammel var, at sende budskabet videre. Overordnet mål for kanondagen på Skovvangsskolen i Hammel At eleverne møder tre kanontekster. At de får en mulighed for at opleve tekstens verden, sprog og stemme, gerne gennem en eller anden form for æstetisk bearbejdning og at de får et indtryk af, hvor teksten kommer fra Vores mål for kanondagen på Skovvangsskolen i Hammel Vi vil lade eleverne opleve og opdage folkevisens egen værdi ved at indføre dem i folkevisens univers, og forsøge at skabe vilkårene for at teksten kan åbne sig for dem. Vi vil forsøge både at arbejde på det indholdsmæssige plan, samt den originale teksts sproglige plan. Kort sammenskrivning af iagttagelser med konkrete illustrative eksempler eksempelfortællinger Workshop 1: Den første gruppe af elever i vores workshop, er meget stille og virker lidt afventende i forhold til workshoppens indhold. Karina lægger ud med at præsentere eleverne for begrebet kanon, og bruger betegnelserne skattekiste og Germand Gladenssvend som en skat, vi har fundet frem til i kisten, og som vi gerne vil præsentere dem for. Originalteksten læses højt for eleverne, og de lytter interesserede på Karinas oplæsning og indlevelse i fortællingen. Herefter deler vi eleverne op i tre grupper, med hver deres underviser. I første omgang fokuseres observationen på Karinas gruppe, der består af tre meget stille og tilbageholdende drenge. Det er tydeligt i iagttagelserne, at Karina skal bruge meget tid, energi og taletid på at få drengene i gang med at tale. Hun forsøger at

3 møde drengene på deres forståelsesniveau, og inddrager deres kendskab til fantasy, computerspil og film, og perspektiverer til German Gladensvend som en ældgammel fantastisk fortælling. Drengene omtaler folkevisen som volapykdansk og er meget modvillige mod både at læse, oversætte og forsøge at forstå folkevisen. Karina forsøger at gå ned på det rent semantiske niveau, og spørger ind til enkelte ord i teksten. Stille og roligt får hun inddraget drengene mere og mere i folkevisens univers, og selvom deres attitude ikke skifter synderligt, åbner de lidt mere op, og ender alligevel med at kunne løse den sidste opgave, hvor teksten skal sættes sammen Workshop 2: Med erfaringerne fra workshop 1 starter Karina workshoppen ud på samme måde, hvorefter vi inddrager oplevelsesaspektet og beder eleverne illustrere det billede, der tydeligst kom til dem under oplæsningen. Det var tydeligt i iagttagelserne, at denne

4 opgave var en vigtig tilføjelse for eleverne, da den hjalp dem med at nå at tænke over fortællingerne, sætte billeder på, diskutere og perspektivere, før de kom ud i grupper og dykkede ned på fortællingens sproglige niveau. Kort uddrag af elevernes udtalelser under illustrationsopgaven: Den er så lang, at man ikke kan se hovedet, det var altså ærgerligt Min gam, det er en dinosaurus Jeg har tegnet, hvor hun klipper fuglene.. og hun græder Min gam er en skråler Det er den lede gam. Han har en kappe på Min gam skal være cool, han skal have kæmpe muskler Jeg tegner hende pigen. Hun er en gudinde, og hun græder Fuck det er cool det her Så skal hun lige have en vorte I denne workshop fokuseres observationerne på Nanas gruppe, der består af to piger og en dreng, der alle sammen forholder sig meget afvisende overfor arbejdet med teksten, og laver grin med alle Nanas forsøg og latterliggør tekstens udsagn. Kort uddrag af elevernes udtalelser: Det er sgu da fedt, at han er blevet slagtet. Hun var sikkert grim Hun kan sgu da ikke se, at der var drukket blod af hans hjerte Nej, men Lea man ser klam ud, man har ingen blod Jeg hader den. Jeg kan ikke klare fremmedsprog Jeg synes det er mega sygt at hun bare slår alle fuglene ihjel

5 Hvad fuck er en gam så Man ved jo ikke om gammen den er klam, det kan være den er mega klam. ( ) Jeg vil da gerne se at de nakker en masse fugle Det er da ikke fedt man Den er dårlig mand, der skal da være flere mennesker, der dør Nana: Er det et eventyr/historier, der minder om den? Åhr ja jeg tænker på den grimme ælling. Den er god I eventyr lever de sgu da altid lykkeligt til deres dages ende, det gør de jo ikke her Nej, det er jo ikke et eventyr Det er tydeligt, at Nana må kæmpe sig igennem oversættelsen af teksten, og at mange af hendes forsøg på at inddrage eleverne i universet, forpurres af deres modvilje mod at åbne for mulighederne i undervisningen. De sidste udtalelser viser dog, at eleverne alligevel har fanget noget i teksten, da de er i stand til at tage deres genrekendskab i brug i forhold til teksten. I modsætning til denne gruppe, var observationerne af Mortens gruppe fyldt med positive udsagn fra eleverne, der viste hvordan det lykkedes at introducere dem til folkevisen, således at den lige så stille åbnede sig op for dem. Under Mortens evaluering med eleverne i slutningen af workshoppen, observeredes bl.a.: Hvorfor skal vi bruge tid på den her? Det er fordi den er gammel Det er fordi du sagde, at alle historier kommer fra den her Ja, det er noget med sproget

6 Det er ligesom et eventyr Ja som tornerose og HC.Andersen Er det en god historie? Ja, det skal ske noget med problemer. Der skal være en skurk De udvikler sig De er altid noget med de gode og det onde Der er problemer med Det er sådan vi er vant til at forstå historier. Det kommer helt fra folkeviserne. Vi kan slet ikke forestille os det uden Ja sådan er det også i counterstrike Workshop 3 Med en god bunke erfaringer fra de første to workshops, tog vi hul på den tredje workshop med en meget klar ide om, hvad der virkede og ikke virkede. Iagttagelserne under den sidste workshop var i høj grad præget af en følelse af at være imponeret over elevernes evne til at arbejde med og forstå så gammel en tekst. Under oplæsningen i starten af workshoppen udbryder en af eleverne Oh my god!, men allerede fra illustrationsopgaven og frem, er det tydeligt at både denne gruppe elevers motivationsniveau, samt vores erfaringer med forløbene, går op i en højere enhed, og hele workshoppen fungerer efter hensigten, og langt de fleste elever virker til at gå klogere derfra med en ny skat i litteratur-skattekisten. Den eneste tilpasning i denne workshop er den sidste opgave, hvor vi vælger at inddrage konkurrenceelementet. Uddrag af observationer fra Karinas gruppe: Karina beder eleverne fortælle om deres første tanker Det er lidt forvirrende Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge det til Det var sjovt i kælderen, for der skulle vi bruge vores kreative side, ligesom nu

7 når vi tegner Eleverne får lov til at sidde og tegne samtidig med at de snakker om teksten Karina starter med en levende fortælling om vores tidlige historier, myterne, gyserne og vigtigheden af vores litterære skat for at imødegå elevernes skepsis. Eleverne lytter interesserede og det er tydeligt at deres øjne bliver mere åbne og interesserede herefter. En af eleverne oversætter virkelig flot og præcist. De prøver at forstå sproget og der går lidt sport i at række hånden op, eller kunne oversætte rigtigt Uddrag af observationer fra Nanas gruppe: Eleverne virker interesseret, engagerede og prøver sig frem med sproget. Alle fire elever er meget optaget af teksten og kæmper næsten for hvem der hurtigst kan oversætte. Det virker rigtig godt, når Nana roser dem før læsning og ved oversættelse. Deres selvtillid forstærkes tydeligt, de retter ryggen, øjnene bliver mere klar, og de får meget mere mod på at arbejde med teksten på det rent semantiske niveau. Uddrag af observationer fra Mortens gruppe: Brug af humoren hjælper drengene til at finde teksten interessant De får lov at lave lidt gas med historien. Især pigen prøver at være seriøs og vil meget gerne forstå og vise at hun forstår teksten. Det virker rigtig godt at Morten associerer til tatoveringer som mærke, når Gammen mærker Germand Gammelsvend, samt billedliggør skrækscenariet (og billedliggør i det hele taget). Analyse og fortolkning af praksis - Hvilke mønstre og sammenhænge fik I øje på? Hvad kan I konkludere ud fra det I så? og med hvilken begrundelse? Torben Weinreich opstiller fem tekst- og læserkompetencer, som han mener der tages hensyn til når der adapteres til børn. Udgangspunktet for opstillingen af tekst- og læserkompetencerne er det Umberto Eco kalder for ideallæseren. Eco mener at i og med, der indskrives en læser i værket, lægges der op til forskellige mulige læsninger af teksten, men ikke enhver form for læsning. Her mener vi, den komplekse børnelitteratur viser nogle styrkesider, vi ikke finder andre steder i børnelitteraturen. Den intenderede læser

8 undervurderes i disse værker ikke, men kastes ud i en kompleksitet, der stemmer overens med den virkelighed den faktiske læser ofte befinder sig i. De fem kompetencer er: Læsekompetence, konventionskompetence, encyclopædisk kompetence, intertextuel kompetence og retorisk kompetence. 1 Disse kompetencer bliver relevante når den intenderede læser i dette tilfælde hverken har været barn eller været læser. Det drejer sig om at udvikle elevernes kompetencer, og at hjælpe dem på de områder, hvor de endnu ikke selv er kompetente nok til at gå i en meningsfuld dialog med teksten, eksempelvis ved manglende encyklopædisk indsigt, som også mange voksne er i underuskud af, når det kommer til denne type tekst. Vi må overveje, at eleverne i de syvendeklasser vi arbejder med i dette tilfælde ikke har haft mulighed for at danne sig en referenceramme. Det bliver utrolig svært for dem, at stille spørgsmål til teksten, især hvis de er ordblinde, dårligt læsende eller først og fremmest sms-læsende. Germand Gladensvend er svær læsning og det må vi ikke undervurdere når vi præsenterer den for elever vi ikke har et personligt forhold til. Der sker netop det, at eleverne kommer på tynd is, og føler sig usikre. Derfor oplevede vi gang på gang, at elevernes første indtryk enten var at trække sig fra teksten, at reagere ind, eller at blive fysisk udadreagerende det er kedeligt, sagde nogen, og andre sparkede rent faktisk ud efter os. Voldsomme reaktioner. I en tid hvor man taler om dobbeltsocialisation, og børn der lever i konstant skiftende arenaer bliver denne komplekse litteratur en ekstra spændende væg at spille bold op ad, i det den rummer dele af samme tilværelseskompleksitet. En sådan litteratur kan på flere måder hjælpe eleverne i deres liv. Den kan ifølge Ziehes tænkning om den gode anderledeshed være med til at gøre eleverne omstillingsparate og fjerne noget af den utryghed, de kan opleve i mødet med noget nyt og ukendt hvis ellers mødet med teksten er godt! I det senmoderne har mennesket ikke mange faste holdepunkter at gribe ud efter, nogen vil mene, at der ingen er overhovedet. Kendskab til folkeviser er kendskab til nordeuropæisk kultur og dermed også dansk kultur. Således får eleverne ikke kun i den 1 Weinreich (1999) s

9 valgte folkevise en historie om Germand Gladensvend, de får også historien om dem selv i et historisk perspektiv. I denne litteratur skabes mulighed for at opnå forholdemåder til livet i den fragmenterede senmodernitet. Herunder følger undervisningsplanen for dagen. Den blev udsat for løbende revidering dagen igennem, ændringerne er markeret med kursiv. Undervisning Eleverne får udleveret originalteksten Teksten læses op, mens eleverne følger med i teksten Eleverne får udleveret et stykke blankt papir, og bliver bedt om at illustrere deres umiddelbare tanker og billeder, efter oplæsningen af teksten. Eleverne deles op i tre grupper med hver sin underviser Underviseren gennemgår den umiddelbare læseoplevelse med eleverne Hvordan har I det lige nu? Hvad handlede historien om? Hvad forstår I/Hvad forstår I ikke? o Vi forsøger at bygge videre på elevernes ord, og møde dem der hvor de har oplevet historien o Underviseren gennemgår tekstens strofer med eleverne, og forsøger at hjælpe eleverne med at åbne teksten op vha. små clues og oversættelser Eleverne får udleveret den revurderede udgave af teksten De bliver siddende i grupperne, men læser historien individuelt Samtale om hovedpersoner, tematik, genre, hvad er Mål Eleverne skal have lov at opleve folkevisen læst flydende op fokus på læseoplevelsen, samt oplevelsen af et gammelt sprog udtalt og historiens værdi i sin oprindelige udlægning Vi indsatte denne aktivitet, for at forsøge at fastholde elevernes subjektive første møde med teksten, samt lade de efterfølgende øvelser tage udgangspunkt i dette møde.* Fokus på elevernes oplevelse af historien Anerkende elevernes egen oplevelse af teksten, og ikke fratage dem retten til deres egen forståelse og møde med teksten. Fokus er på at forsøge at møde eleverne i deres oplevelse, og bygge videre på deres ord og forståelse At skabe større forståelse for hovedtrækkene i teksten eleverne skal forstå historien, hvilke elementer den indeholder. Vi

10 det teksten kan, hvorfor er den vigtig og hvorfor holder vi fast i den? Har eleverne svært ved at komme i gang med at tale, så inddrag evt. folkeviserne betydning for kendt litteratur Hvor kender vi fabeldyr fra? Prøv at sammenligne med den fantastiske litteratur, hvor kommer den fra? Tal om intertekstuelle referencer i nyere litteratur til folkeviserne. Eleverne får udleveret originalteksten men klippet i stykker. Eleverne skal nu forsøge at sammensætte stroferne i den rækkefølge, de mener historien hænger sammen Eleverne får udleveret den originale tekst og kan sammenligne med den tekst, de har sat sammen Hvis der er afvigelse, hvorfor er der så det Hvorfor har I valgt, at sætte stroferne sammen på denne måde? Eleverne kan vælge mellem to opgaver Meddigtning En moderne slutning på historien: Kunne man forestille sig en nydigtning af historien? Hvordan ville den så ende? Visualisering eller beskrivelse af fx gammen stikord, tegning, referencer (intertekstualitet - hvad kan vi sammenligne den med, hvilke billeder får vi?) forsøger at skabe en samtale om teksten på nogle vilkår, hvor eleverne kan være med, og hvor de kan være med til at diskutere indholdet af historien. Overvejelserne i forhold til den strukturerede samtale er ladt i baggrunden til fordel for at lade eleverne have autoritet i deres oplevelse, forståelse og fortolkning. Vi vil gerne skabe muligheden for, at teksten åbner sig for eleverne, så de kan dykke ned og arbejde med teksten på et sprogligt plan. Målet er at få eleverne til at visualisere det univers, folkeviserne tager sit udgangspunkt i samtidig er den løse snak mens eleverne tegner og arbejder en rigtig god bearbejdning af teksten, hvor universet drøftes, referencer til nutiden identificeres og fantasien udfordres af fx deres genrekendskab * Som beskrevet ovenfor, oplevede vi at mødet med teksten var langt voldsommere end forventet, derfor måtte vi alterere undervisningsplanen. Vi oplevede følgende: Er man som elev forhindret på den ene eller anden måde rent fagligt, eksempelvis hvis man er ordblind, kan man i forvejen opleve social usikkerhed i skolen og forholde sig negativt til det der foregår, man oplever så er jeg da bare ligeglad-syndromet. Sættes samme elev i et mindre gruppearbejde med op til fire helt fremmede undervisere sker der to ting: 1) de nye underviseres forventninger til eleven er blanke og kan derfor både være højere, men også mere tålmodige. Det kan både være godt og skidt. 2) Eleven mærker den højere forventning, dog mest i forhold til deltagelsesaktivitet og føler sig derfor usikker. Eleven, som vel at mærke kan være ordblind eller dårligt læsende, præsenteres for en tekst

11 han/hun ikke kan læse og bliver bedt om at ytre sig om indholdet. Vi besluttede os for at ændre et par ting (det som er skrevet med kursiv): Efter oplæsningen af teksten fik eleverne lov til at tegne. En fredelig aktivitet der er velkendt at fastholde noget konkret fra workshoppen, og det skaber tryghed at have noget at byde ind med. Det næste vi lavede om, var vores indgang til samtalen. Vi oplevede, at eleverne turde bevæge sig længere ud på isen hvis vi gav et par ledetråde på forhånd og slog fast at denne tekst ER svær, og at det ER i orden at være usikker. Da vi gjorde teksten mere generel, og perspektiverede til moderne litteratur og spændingsgenrer fik eleverne nemmere ved at møde teksten og lade den åbne sig for dem.

12 Vores fremtidige mål som lærer, er bl.a. at kende elevernes reaktionsmønstre og sætte sig ind i hvem de egentlig er, hvordan deres sociale mønstre er og hvilken indgangsvinkel de har til faget. Dette mener vi er så væsentligt, da man skal få sat sig ind i dette for at kunne højne eleverne faglige og sociale niveau, samt vinde deres tillid. Man kan ikke vide på forhånd, hvilken klasse man får, når man er færdiguddannet lærer. Hvilke ting, eleverne har med sig, fagligt såvel som socialt. Dog har vi erfaret, at følgende handlingsperspektiv, gør sig gælden for enhver god undervisning hvor eleverne føler sig mødt: Gøre undervisningen så spænende som muligt Så hvidt muligt fokusere på elevernes positive resultater og anerkende dette overfor eleven.

13 Være bevidst om at man skal udvikle sin faglige kompetence og forståelse i arbejdet med eleverne. Ydermere mener vi, at der i det fagligt arbejde, specielt arbejdet med ældre tekster som fx Germand Gladensvend skal være fokus på følgende områder: Få eleven til at forstå hvilken betydning en sådan tekst har haft og stadig har. Fokus på den enkeltes elevs læseoplevelse. Forsøge at få eleven til at sætte sine egne ord på handlingen i teksten. Få eleven til at forstå tekstens handling.