Oplæg til en styrket rehabiliteringsindsats for borgere med kræft i Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til en styrket rehabiliteringsindsats for borgere med kræft i Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner."

Transkript

1 Oplæg til en styrket rehabiliteringsindsats for borgere med kræft i Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner. December

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Formål....4 Organisering... 4 Samarbejdspartnere...4 Kræftens Bekæmpelse...5 Andre samarbejdspartnere...5 Lokalemæssig placering...5 Frivillige indsats... 5 Formidling... 5 Økonomi... 5 Kræftrehabilitering - aktivitets tilbud... 6 Fysisk træning...6 Kost intervention...7 Rygeafvænning...7 Psykosocial støtte og omsorg...7 Evaluering... 7 Vidensdeling/forskning... 7 Bilag Bilag Bilag 3 Økonomi Bilag 4 Baggrund, indhold og muligheder for samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Bilag 5 Tidsplan for projektet

3 Baggrund Mange borgere, som rammes af kræft, bliver i dag helbredt eller lever længe med deres kræftsygdom. Hvert år rammes ca borgere i Region Hovedstaden af kræft heraf samlet ca borgere i Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner 1. Det forventes, at 2/3 af disse i varierende grad vil have behov for kræftrehabilitering. Rehabilitering kan være en forudsætning for, at borgere med kræft eller kræftoverlevere får et bedre liv og kan vende tilbage til et aktivt hverdagsliv med familie og arbejde. I Kræftplan III fra 2010 og Region Hovedstadens kræftplan fra marts 2011 sættes der særligt fokus på rehabiliteringsindsatsen og på en fokuseret palliativ indsats. Rehabilitering defineres som Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Hvidbogen, 2006, Marselisborgcentret) I Region Hovedstadens kræftplan er en af anbefalingerne, at alle kræftpatienter med et rehabiliteringsbehov skal modtage et målrettet individuelt rehabiliteringstilbud. I forhold til den palliative indsats, retter indsatsen sig mod de fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser, der for den syge og for de nærmeste kan være forbundet med livstruende sygdom og død. Palliativ indsats er tværfaglig og varetages i et samarbejde mellem relevante fagpersoner, den syge og de nærmeste pårørende 2. Vi ser en flydende grænse mellem rehabilitering og palliation i forhold til de ydelser der tilbydes i dette oplæg omkring kræftrehabilitering i 3K-regi. Fra sundhedsstyrelsen side udarbejdes der i øjeblikket et generisk forløbsprogram for kræft som skal sikre en overordnet struktur for de i alt 34 pakkeforløb der i dag eksisterer på kræftområdet. Forløbsprogrammet skal løfte områder som tidlig opsporing, rehabilitering og palliation og ikke kun udredning og behandling som i dag er beskrevet i pakkeforløbene. Sundhedsstyrelsen ønsker en helhedstænkning som imødekommer borgere med kræft i alle faser af forløbet og som fordrer et samarbejde mellem regioner og kommuner. Der findes ikke en samlet lovgivning om rehabilitering, men området er reguleret inden for både sundhedsloven, serviceloven og beskæftigelsesloven. Derfor er rehabiliteringsforpligtigelsen fordelt mellem kommuner og regioner. Med baggrund i et fælles tilsagn fra Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommune om at indgå i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og onkologisk afd. på Herlev Hospital har det været arbejdsgruppens opgave, at udarbejde et forslag til kommunal kræftrehabilitering i tre kommunalt regi i forhold til organisering, aktiviteter og økonomi. 1 Tal fra Kræftens Bekæmpelse (2011) se bilag 4 s

4 På genoptræningsområdet er der i forvejen et veletableret samarbejde de tre kommuner imellem. Erfaringer fra dette samarbejde samt faglig sparring fra Kræftens Bekæmpelse og praksis erfaring fra kræftrehabilitering i København og Gladsaxe kommune har dannet udgangspunktet for arbejdsgruppens oplæg. Formål Formålet med dette oplæg er, at beskrive hvorledes at kommunal kræftrehabilitering kan implementeres som et samarbejde i 3K-regi mellem Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommune. De tre kommuner ønsker at opkvalificere rehabiliteringsindsatsen til borgere med kræft således at borgere med kræft oplever størst mulig tilpasning til et aktivt hverdagsliv med eller efter kræftsygdom og behandling. Det kommunale rehabiliteringsforløb tænkes iværksat i samarbejde med behandlende hospitaler, når kræftdiagnosen er stillet og fortsætte sideløbende med behandlings- og/eller kontrolfasen. Rehabiliteringsindsatsen baseres på et individuelt, helhedsorienteret, målrettet og evidensbaseret grundlag med det formål, at borgere med kræft opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabiliteringsindsatsen skal tilbydes til borgere med kræft som er bosiddende i Gentofte, Rudersdal, og Lyngby-Taarbæk kommune fra 18 år og opefter, uafhængigt af kræftdiagnose, køn, social status og etnicitet. Organisering Samarbejdspartnere Det foreslås at den kommunale kræftrehabilitering etableres i det nuværende 3K- samarbejde. Fordelen ved at samarbejde på tværs af kommunerne er, at patientvolumen vil være større og dermed vil der være økonomiske stordriftsfordele. Forslag til organisering af kræftrehabiliteringsindsatsen ses i bilag 1. Da rehabilitering er en helhedsorienteret indsats baseret på borgerens individuelle behov vil der i forhold til varetagelse af rehabiliteringsindsatsen være behov for, at der er flere fag professionelle aktører med i forhold opgavevaretagelse (se bilag 1). Herunder anbefales det, at man indgår et tæt samarbejde med jobcentrene. For den enkelte borger er det meget betydningsfuldt at få støtte til at kunne fastholde en kontakt til arbejdspladsen under sygdomsforløbet og få støtte til at komme godt tilbage på arbejdsmarked efter endt sygdomsforløb. Ligeledes anbefales det, at man i hver af de tre kommuner benytter sig af de eksisterende tilbud som gives til borgerne via sundhedscentrene. Det kan være tilbud som rygestop, alkoholafvænning mm. I forhold til den psykosociale intervention anbefales det, at man indgår i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse som kan byde ind med patientundervisning. En generel forløbsbeskrivelse for rehabilitering af borgere med kræft i 3K-regi ses i bilag 2. 4

5 Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse er meget interesseret i, at indgå i et samarbejde med kommunerne omkring udvikling og drift af rehabiliteringsindsatsen for borgere med kræft. Formålet med samarbejdet er, at kvalificere kommunernes rehabiliteringsindsatser i forhold til organisering og faglig kvalitet. Kræftens Bekæmpelse tilbyder at delfinansiere opstart af patientuddannelse af psykosocial karakter, at koordinere frivillige indsats både med egne frivillige og med kommunernes frivillige centre samt at supervisere frivillige og tilbyde kommunalt ansatte aktører fag relevante kurser.(bilag 4) Andre samarbejdspartnere Der er basis for et tæt samarbejde med de behandlende hospitaler. Samarbejdet skal sikre, at borgere med kræft oplever forløbet som en sammenhængende, målrettet og videns- baseret indsats. Det anbefales ligeledes, at de praktiserende læger indgår i et samarbejde og at der gøres en indsats for, at de praktiserende læger er bekendt med og aktivt henviser til 3Kkræftrehabiliteringsindsatsen. Lokalemæssig placering Det foreslås, at lokaler på Træningscenter Møllebo i Lyngby-Taarbæk kommune anvendes til de undervisnings baseret tilbud, da det er centralt placeret i 3K-regi og at Kræftens Bekæmpelses rådgivning er placeret i Lyngby. De øvrige aktivitetstilbud som fysisk træning, bassin træning og natur aktiviteter kan spredes ud på de enkelte kommuner afhængig af patientvolumen. Frivillige indsats Kræftens Bekæmpelse har en stor gruppe af frivillige. De frivillige er borgere som kan byde ind med faglig professionalisme i form af deres uddannelse og borgere der gerne vil yde en frivillig praktisk hjælp. Kræftens Bekæmpelse tilbyder at indgå i et samarbejde med de kommunale frivillige centre omkring aktiviteter for borgere med kræft og deres pårørende i aftentimer og evt. weekender. Det anbefales, at det er Kræftens Bekæmpelse som står for koordinering og kvalificering af frivillige indsatsen i forhold til 3K- kræftrehabiliterings indsatsen. Formidling Erfaringer fra andre kommuner viser, at når et nyt tilbud iværksættes er det vigtigt at der gøres en aktiv indsats for at kræftrehabiliteringstilbuddet bliver synligt for de henvisende parter som hospitaler og almen praksis. Det skal sikre, at tilbuddet bliver tilgængeligt for borgerne og at der opnås en koordineret, vidensbaseret og en sundhedsøkonomisk effektiv indsats på tværs af sektorer. Økonomi Hvert år rammes ca borgere i Region Hovedstaden af kræft, heraf samlet ca borgere i 3K-regi. Det kan ikke på baggrund af den specifikke kræftsygdom alene forudsiges, hvilke borgere med kræft der har et rehabiliteringsbehov. Behovet afhænger også af borgerens egne ressourcer, familienetværk, arbejdssituation mm. Kræftens Bekæmpelse har opstillet en beregningsmodel for 3K-samarbejdet på baggrund af tal fra Københavns kommune som startede op med 5

6 kræftrehabilitering for 5 år siden. Deres erfaring er, at ca. halvdelen af borgere med kræft har behov for rehabilitering. Overført til 3K regi svarer det til ca. 500 borgere. En del af disse borgere er kendt i forvejen da der eksisterer tilbud til kvinder med brystkræft i kommunalt regi. Det opstillede budget i bilag 3 er baseret på ovenstående tal. Den samlede drift af en 3-kommunalt kræftrehabiliteringsindsats vil lyde på gennemsnitligt 3,4 mio. kr. pr. år svarende til ca. 1,1 mio. kr. årligt pr. kommmune. Som det ses i bilag 3 og 4 tilbyder Kræftens Bekæmpelse at indgå i en samarbejdssamtale over tre år hvor de tilbyder at medfinansiere en del af indsatsen. Det er hensigten at bidraget fra Kræftens Bekæmpelse over tre år reduceres med 50% i 2013 og derefter til 0% i 2014 i det at formålet med medfinansieringen er, at opbygge kommunal ekspertise og ressourcer, således at kommunen på sigt selv kan løfte opgaven. I forbindelse med Kræftplan III, vil de tre kommuner tilsammen modtage bloktilskud til rehabilitering og palliation på kr. i 2012, kr. i 2013 samt fremadrettet. Derudover vil der være mulighed for at søge forebyggelsesfonden om midler til gennemførsel af den beskrevne indsats, som er i fin tråd med de krav der ligger i forhold til samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse og sekundære sektor. Kræftrehabilitering - aktivitets tilbud Nedenstående aktivitetstilbud bygger på erfaringer fra andre kommuner samt fra træningstilbuddet Krop og Kræft på Rigshospitalet som har vist sig, at have en gavnlig effekt på borgerens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne under og efter et kræftforløb. Fysisk træning Fysisk træning til borgere med kræft er i flere oversigtsartikler fremlagt med begyndende beviser for at fysisk aktivitet kan forbedre fysisk kapacitet, kondition, muskelstyrke og livskvalitet hos borgere med kræft. Symptomer som træthed, kvalme, angst og depression, der er velkendte i forbindelse med kræftsygdom og behandling, kan påvirkes i positiv retning med fysisk aktivitet Det anbefales, at der i 3K regi oprettes holdbaseret fysisk træning med udgangspunkt i Krop og Kræft - tilbuddet som kører på Rigshospitalet 6. Ligeledes skal der fortsat tilbydes individuel fysioterapeutisk behandling til de borgere som har behov for dette. Bassintræning og naturaktiviteter anbefales ligeledes at indgå i rehabiliteringstilbuddene, gerne med hjælp af frivillige aktører. 3 Conn, Vicky S(2006): A meta-analysis of exercise interventions among people treated for cancer.support care Cancer(2006) 14: Dimeo, Fernando m.fl. (2003): Effects og endurance training om the physical performance og patients with hematological malignancies during chemotherapy.support Care Cancer (2003) 11: Humpel, Nancy; Iverson, Donald C.(2005): Review and critique of the quality of exercise recommendations for cancer patients and survivors. Support Care Cancer (2005) 13:

7 Kost intervention Kræftsygdom og behandlingstiltag med deraf følgende bivirkninger og senfølger kan medføre appetitløshed, vægttab og underernæring med øget risiko for infektioner, nedsat muskelkraft og forlænget rekonvalescens 7. Ligeledes kan der forekomme vægtøgning grundet bivirkninger fra medicin. Det er dokumenteret, at det er betydningsfuldt at intervenere overfor livsstilsfaktorer i forbindelse med kræftbehandling 8 herunder kost. Det anbefales, at diætisten som arbejder med forløbsprogrammer kan indgå i undervisningssammenhæng og have vejledende individuelle samtaler. Rygeafvænning Sundhedscentrene i de enkelte kommuner har etableret rygeafvænnings kurser. Det vil være oplagt at borgere med kræft med sådanne behov, kan indgå i disse tilbud. Psykosocial støtte og omsorg Borgere med en livstruende sygdom som kræft kan have brug for en psykosocial indsats med støtte og rådgivning indenfor psykologiske, sociale og eksistentielle områder 9 Kræftens Bekæmpelse har med deres nye tiltag Dit liv et undervisningstilbud hvor målet er, at hjælpe borgerne til at få bedre kontrol over eget liv og at lære at leve med de forandringer, en kræftdiagnose giver. Målgruppen er voksne borgere med kræft og deres pårørende. Dit liv bygger på et fagligt grundlag der er baseret på veldokumenteret forskning. (Bilag 3) Evaluering 3K-rehabiliteringsindsatsen skal evalueres efter 1 år. Der skal evalueres på antal forløb (patientforløb). Derudover anbefales det, at der evalueres på tre niveauer herunder på borgerniveau, fag professionelt niveau og organisatorisk niveau. Evalueringen skal omfatte en velafgrænset datamængde, hvor enkelte parametre fra de forskellige rehabiliteringstilbud indgår. Vidensdeling/forskning Muligheden for at deltage i og samarbejde med forskningsinstitutter som CIRE (Center for integreret rehabilitering af kræftpatienter) undersøges. Ligeledes vil det være oplagt at videns dele med de samarbejdende hospitaler, herunder optimering af sammenhængende patientforløb og muligheden for at anvende de samme screeningsredskaber og resultater til vurdering af borgerens rehabiliteringsbehov 7 Kondrup J. Den malnuterede patient. Ugeskr. Læger 2006; 168/49: Doyle C, Kushi L H et al. Nutrition and Physical Activity During and After Cancer Treatment: An american Cancer society Guide for informed Choices. Car J Clin 2006; 56: eje%20og%20symptomlindring%20rehabilitering%20og%20palliation%20%2021%2004%2008%20final.ashx :Notat om generelle indsatser vedrørende psykosocial omsorg, pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation i relation til sundhedsfaglige elementer i pakkeforløb for kræft 7

8 Organisationsdiagram 3K-kræftrehabilitering for Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner Bilag 1 Kontaktgruppen Faglig gruppe Tværkommunal arbejdsgruppe (Bestående af fag professionelle som varetager rehabiliteringsaktiviteter for borgere med kræft i de tre kommuner) Henvisning Tværfagligt team Aktiviteter Afslutning Tilbage til livet/hverdagen Hospital Praktiserende læge Kommunal visitator Et team i hver kommune bestående af rep. fra social-, sundheds- og arbejdsmarkeds området samt sundhedsaktører som er i daglig kontakt med borgere med kræft. Dette team mødes fysisk med faste interval. I daglig praksis er det tænkt, at man kommunikerer pr. mail og tlf. I hvert team udvælges en kontaktperson som ud fra en faglig vurdering skønnes at være mest relevant for borgeren som kontaktperson Fysisk aktivitet: Fysisk træning, bassin, naturaktiviteter, brystkræfthold. Individuel fysioterapeutisk og ergoterapeutisk behandling Kost intervention: Individuel vejledning via diætist, Ergoterapeutisk intervention ved behov for FOTTbehandling Psykosocial intervention: Rådgivning i jobcenter, KB`s rådgivning, KB`s Patient undervisning Dit liv Forebyggelseskurser i sundhedscentrene i de enkelte kommuner. Udslusningssamtale v. kontaktperson Fokus på nedtrapning af aktiviteter i den kommunale kræftrehabilitering frem til afslutningen af forløbet Afslutningssamtale v. kontaktperson Fokus på fastholdelse af livsstilsændringer Samarbejdspartnere: Hospital Diætist Hj. Pleje Palliationssygeplej. Kommunale terapeuter Arb. marked / job-center Praktiserende læge Kræftens Bekæmpelse / Frivillige Kommunalt forebyggelsescente r 8 Palliativt team

9 Generel forløbsbeskrivelse for 3K-kræftrehabiliterings indsats for Rudersdal, Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner inspireret af Sundhed og Kræft i København Bilag 2 Henvisning og første kontakt Forventningssamtale Individuelt tilrettelagt rehabiliteringsforløb Opfølgningssamtaler herunder udslusningssamatler og afslutningssamtaler Henvisning fra behandlende afdeling, praktiserende læge, egen kommune Opringning/kontakt til borger fra kommunalt regi indenfor 10 hverdage Udføres med kontaktpersonen Handleplan: -Individuelt tilrettelagt forløb -Konkrete forslag til interventioner -Behovsvurdering som indeholder: Problemer/behov Mål Plan for intervention Opfølgning Testskemaer Vejledning/samtaler med kontaktperson Fysioterapeutisk intervention: Fysisk aktivitet herunder bassin, fysisk træning, naturaktiviteter, brystkræfthold Kostundervisning/vejledning: Vægtreduktion/vægtøgning samt ved behov ergoterapeutisk intervention med FOTT-behandling. Patientundervisning: KB`s Dit liv Socialrådgiver/jobcenter: Social/Økonomisk/arbejdsmæssig støtte Rådgivning om ryge/alkoholafvænning: Gennem kommunale forebyggelsescentre Samtalegrupper: Erfaringsudveksling blandt borgere med kræft via frivillige Pårørendegrupper: Ægtefæller/børn/ øvrige pårørende via frivillige Netværksgrupper: Diagnosespecifikke netværk Tilbud i Kræftens Bekæmpelses rådgivningsenhed Opfølgnings/udslusnings samtaler foregår sammen med kontaktpersonen og tager udgangspunkt i handleplanen og en justering af denne, herunder -Opnåelse af mål -Behov for yderligere intervention -Udslusning Tilbage til livet/hverdagen Afslutningssamtale -Handleplan for fremtiden -Tilfredshed med forløbet -Udfyldelse af testskemaer 9

10 Bilag 3 Økonomi Beregning af ressourceforbrug til etablering og drift af rehabiliteringstilbud til kræftpatienter under Samarbejdsaftalen mellem Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommune (3K) Nedenstående beregninger fremkommer på baggrund af holdtilbud og individuelle tilbud for tilsammen ca. 500 borgere i det 3-kommunale samarbejde og præsenteres ud fra: Ressourceforbrug i forhold til de forskellige aktiviteter Samlet drift af en 3 kommunal kræftrehabiliteringsindsats Baggrunds tal som udgangspunkt for de økonomiske beregninger Ressourceforbrug Holdtilbud Fysioterapi Holdtilbud GK LTK RUD Fysioterapi 1 årsværk 1 årsværk 1 årsværk ca. 1 årsværk pr. kommuner (36-44 timer pr. uge pr. kommune afhængig af fordeling mellem kommunerne). Individuelt tilrettelagte aktiviteter (indledende samtale + behandling + vejledning) GK LTK RUD Fysioterapi individuel 1 årsværk 1 årsværk 1 årsværk Ergoterapi individuel ¼ årsværk ¼ årsværk ¼ årsværk Individuel motionsvejledning 1/8 årsværk 1/8 årsværk 1/8 årsværk Diætist individual 1/8 årsværk 1/8 årsværk 1/8 årsværk Psykosocial støtte 2012/ halvdelen af 2013 Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Psykosocial støtte 2013 Kommunale sundhedsaktører Kommunale sundhedsaktører Kommunal sundhedsaktører Jobcenter ikke beregnet 10

11 Psykosociale tilbud Kræftens Bekæmpelse bidrager med kr. til indsatsen i det første år, dette tilskud halveres i det andet år. Det er hensigten, at kommunen i det tredje år og fremover varetager og finansierer denne indsats for borgere med kræft og deres pårørende i de 3 kommuner. År Indhold Kræftens Bekæmpelse 2012 Patientuddannelse x 2 Kursus til 6 kommunale medarbejdere Supervision/kurser til frivillige 2013 Patientuddannelse x 2 Kursus til 6 kommunale medarbejdere Supervision/kurser til frivillige kr kr kr kr kr kr. 11

12 Samlet drift af 3-kommunal kræftrehabiliteringsindsats Samlet for 3K-regi 2012 Kræftens Bekæmpelses medfinansiering 2012 Samlet for 3K-regi 2013 Kræftens Bekæmpelses medfinansiering 2013 Samlet for 3K-regi 2014 Kræftens Bekæmpelses medfinansiering 2014 Samlet for 3Kregi 2015 Kræftens Bekæmpelses medfinansiering 2015 Lønudgift Beregningsgrundlag ( årsværk kr.) Lokaler, rengøring, forplejning, el i Lokaler i LTK Psykosociale tilbud m.m * * Øvrige (overhead, kørsel) 10% DUT- midler * * * * I alt Forventet tilførte midler der ikke er indregnet i det årlige drift budget for 3K-regi Drift af 3-kommunalt kræftrehabiliteringsindsats fordelt på de enkelte kommuner pr. år Fordelt på hver kommune kr kr kr. 12

13 Baggrunds tal som udgangspunkt for de økonomiske beregninger Som baggrundstal for beregningerne er anvendt Kræftens Bekæmpelse`s befolkningsgrundlagstal (www.cancer.dk/nordican) se bilag 4 s. 19. Notatet oplister følgende nøgletal for de 3 kommuner (2009 tal): Det gennemsnitlige antal nye kræfttilfælde (over 5 år) i de 3 kommuner : Gentofte 443 Lyngby-Tårbæk 375 Rudersdal 344 Samlet antal borgere 1162 Heraf skønnes det at ca. halvdelen vil have brug for et rehabiliteringstilbud svarende til ca. 500 borgere Forudsætninger for beregning af ressourceforbrug til holdtilbud fysisk aktivitet. På baggrund af kræftpatienters særlige vilkår i form af svækkelse af alvorlig sygdom og indgribende behandlinger som kemoterapi og stråleterapi anses det for nødvendigt, at holdtilbud har kontinuerligt flow. Det kan forventes, at kræftpatienter vil have behov for længerevarende tilbud (erfaring fra Københavns kommune er 6 9 måneder) end de normale pakketilbud, og at de vil have behov for at kunne hoppe af og på holdene afhængigt af deres behandlingsforløb på hospitalet. 13

14 Bilag 4 Baggrund, indhold og muligheder for samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i Gentofte, Rudersdal og Lyngby Baggrund, indhold og muligheder for samarbejde med Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering Baggrund Hvert år får flere end danskere konstateret kræft, heraf 1162 i Gentofte, Rudersdal og Lyngby kommuner danskere lever i dag med en kræftsygdom eller har haft kræft. Flere og flere overlever eller lever længere med sygdommen. Men behandlingen er belastende og for nogle kræftpatienter meget omfattende. Derfor har rigtig mange brug for rehabilitering hjælp til at komme videre med livet. Kræftens Bekæmpelse arbejder intenst på at få mere politisk fokus på området. Siden kommunalreformen i 2007 har ansvaret for den almindelige genoptræning ligget i landets kommuner. Omkring halvdelen af disse har etableret et egentlig tilbud målrettet direkte til kræftpatienter, for eksempel fysisk træning. En stor del af kræftpatienterne har brug for mere omfattende genoptræning, og mange har senfølger af behandlingen, som kun kan behandles med inddragelse af mange forskellige faglige kompetencer. Det kan for eksempel være hoved-halskræftpatienter, som har svært ved at spise eller tale på grund af stråleskader eller svært ramte kræftpatienter, der også fejler andre ting. Kræftens Bekæmpelses mål På baggrund af ovenstående arbejder Kræftens Bekæmpelses for, at kræftpatienter med behov for kræftrehabilitering får et relevant rehabiliteringstilbud. Det kræver, at der er et samarbejde med regionen og at de enkelte kommuner har nedskrevne retningslinjer for tilrettelæggelsen og henvisning til kræftrehabilitering. Der er desuden behov for, at rehabiliteringstilbuddene er målrettet kræftpatienter, og at der er faglig ekspertise i regioner og kommuner med henblik på at løfte opgaven. 14

15 Der er også behov for koordinering mellem specialiserede tilbud, som varetages af regionerne og generelle tilbud, som varetages af kommunerne i samarbejde med almen praksis. Formål rehabilitering Kræftrehabilitering har til formål at understøtte, at kræftpatienter opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv ved at begrænsninger i fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevner forebygges eller reduceres så meget som muligt. Rehabilitering baseres på borgerens samlede livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Rehabilitering er både aktuel i den tidlige behandlingsfase og på vejen til at blive rask igen. Den kan være aktuel i månederne og årene efter afsluttet behandling, hvor både svære fysiske følger efter behandlingen samt svære angst- og depressionsproblemer kan forekomme. Nogle oplever problemer med at fungere i forhold til familie, arbejde, fritidsinteresser, og venner. En rehabiliteringsindsats skal omfatte alle behov. Behov for rehabilitering I undersøgelsen 'Kræftpatientens Verden' oplevede 74 pct. af danske kræftpatienter mindst et symptom eller problem som følge af kræftsygdommen og dens behandling. På RehabiliteringsCenter Dallund oplever mindst 96 pct. af kursisterne et symptom eller problem, hvoraf 62 pct. oplever, at det er alvorligt. Hyppigst er en generende og betydende træthed (fatique) og seksuelle problemer. Andre hyppige problemer er angst, nedtrykthed, tørhed i munden og vægtændringer. Det kan ikke på baggrund af den specifikke kræftsygdom alene forudsiges, hvilke kræftpatienter der har et rehabiliteringsbehov. Behovet afhænger også af patientens egne ressourcer, familie, arbejde med videre. Generelt har alle kræftpatienter behov for hjælp til at komme videre, men indsatsen kan gradueres som vist i trekanten nedenfor. Derfor skal der være tilbud, der møder alle de behov, der følger af sygdommen. Særligt komplekse Behovfor rehabilitering 5% Rehabilitering og senfølger der kræver specialiseret indsats 25% Begrænsede rehabiliteringsbehov Støttet egenomsorg 70% Kræftpatienter med afgrænsede rehabiliteringsbehov, eller behov for professionelt støttet egenomsorg, hvor behovsvurderingen på sygehus ikke indikerer komplekse behov eller behov for specialiseret 15

16 rehabilitering og behandling af senfølger kan rehabiliteres i kommunalt regi i tæt samarbejde med almen praksis. Indhold rehabilitering Rehabilitering i kommunen kan for eksempel bestå af følgende delelementer: Fysisk træning/aktivitet (individuel eller holdtræning) Patientundervisning (om kræft og behandling, styrke handlekompetence og egenomsorg) Kost (individuel kostvejledning eller holdundervisning) Sundhedssamtale Seksual vejledning Patientuddannelse Rygeafvænning Psykosocial støtte og omsorg med særlig fokus på risiko for depression (samtale med psykolog, socialrådgiver, selvhjælpsgruppe mv.). Erhverv og økonomi (arbejdsfastholdelse, beskæftigelse på særlige vilkår, krav til aktivering) Indsats familier, hvor en person er ramt af kræft Rådgivning om kræft Netværk med andre kræftpatienter Det er endvidere vigtigt, at personalet får supervision, at de har viden om senfølger og palliation samt sundhedsfaglige kompetencer. Har kræftrehabilitering effekt? Undersøgelser viser, at kræftrehabilitering har positiv effekt på blandt andet livskvalitet og depression. Litteraturen viser også, at fysisk aktivitet blandt kræftpatienter har gavnlig effekt på livskvalitet, fysisk funktion og psykisk velbefindende. Endvidere har undersøgelser vist, at fysisk aktivitet kan mindske betydende træthed (fatique), angst og depression. I Sundhedsstyrelsens medicinske teknologivurdering (MTV) om kræftrehabilitering konkluderes derfor, at et rehabiliteringsprogram skal bestå af fysisk træning flere gange om ugen og et psykosocialt støtteprogram - gerne af mindst otte ugers varighed. Kommunens opgave Kræftens Bekæmpelse finder, at kommunerne har en vigtig opgave i forhold til at sikre kræftpatienter en målrettet og kompetent rehabilitering, når der efter en faglig vurdering er tale om begrænsede rehabiliteringsbehov eller behov for støttet egenomsorg. Den kommunale indsats skal omfatte rehabiliteringsprogrammer, patientuddannelse, psykosocial støtte og andre relevante indsatser tilpasset den enkeltes behov. Der bør i kommunerne være fokus på faglig udvikling af rehabiliteringsindsatsen, og der bør være personale, som har specialiseret viden om kræftrehabilitering. Rehabilitering af kræftpatienter forudsætter et samarbejde mellem den enkelte kommune og regionen, og at der er nedskrevne retningslinjer for tilrettelæggelsen og henvisning til kræftrehabilitering. Der er desuden behov for, at rehabiliteringstilbuddene er målrettet kræftpatienter, og at der er faglig ekspertise i kommuner med henblik på at løfte opgaven. Der er også behov for koordinering mellem specialiserede tilbud, som 16

17 varetages af regionerne og generelle tilbud, som varetages af kommunerne i samarbejde med almen praksis. Kommunens organisering Opsporing Det er en stor udfordring at opspore alle kræftpatienter, og få dem henvist til kommunal rehabilitering. Det forudsætter, at tilbuddet er kendt hos samarbejdspartnere og blandt patienterne. Patienter visiteres til kommunal rehabilitering på følgende måder: Selvhenvendelse Henvisning fra sygehuse Henvisning fra praksissektoren Henvisning fra sygedagpengeafdelingen Erfaringer fra andre kommunale rehabiliteringsprojekter viser, at patienter kan opspores på følgende måder: - Forløbskoordinator, som tidligt i forløbet tager kontakt til borgeren - Pjecer om tilbuddet som uddeles af sundhedsbus, praktiserende læge, sygehus, Kræftens Bekæmpelse, kommunale sagsbehandlere i jobcenter/sygedagpenge mv., avisannoncer Det er ofte sværere at opspore følgende målgrupper: socialt udsatte, mænd, personer med fremmed herkomst samt personer uden for arbejdsmarkedet. Visitation Dernæst er det vigtigt, at: - Afholde indledende samtale, eventuelt anvende spørgeguide (ICF) til at afdække funktionsevne - Kategorisere borgerne i forhold til deres behov for rehabilitering - Udarbejde handlingsplan - Sikre borgerne indflydelse på rehabiliteringsforløbet - Individuelt sammensatte forløb, der tager udgangspunkt i borgerens livssituation - Afholde opfølgningssamtale samt afsluttende samtale. De hyppigst identificerede behov, som knytter sig til deltagernes funktionsevne, er: Fysiske/kropslige behov Psykosociale behov, såsom følelsesmæssige og relationelle (familie- og netværksproblematikker) Behov i forhold til tilknytning og tilbagevenden til arbejdsmarkedet Behov, der knytter sig til aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 17

18 Samarbejde med eksterne aktører Den store udfordring er, at sikre en koordineret indsats på tværs af sygehuse, praksissektor og kommune, så borgeren oplever et sammenhængende forløb. Metoder til at skabe dialog med samarbejdspartnere: - Pjecer, informationsmøder til fagfolk - Løbende dialog med samarbejdspartnere gennem personlig kontakt, møder mv. Erfaringer viser, at der med fordel kan fokuseres på følgende udbygning af samarbejdet: Det eksisterende samarbejde mellem sygehus og kommunal visitation skal Udbygges Udskrivelsesløsninger mellem region og kommune ønskes styrket via sundhedsaftaler Sygehusenens koordinatorfunktion skal sammentænkes med de tilsvarende funktioner i kommunerne Ved indgåelse af aftaler om koordinering skal der sondres mellem systemniveau og individniveau Brug for etablering af samme rehabiliteringsforståelse mellem region og kommune dvs. udvikling af fælles sprog Samarbejde og vidensudveksling med brugerorganisationer Samarbejde internt i kommunen Vigtigt at koordinere mellem alle instanser der har berøring med kræftpatienter. Det kan dreje sig om genoptræning, hjælpemidler, sundhed, sygedagpenge mv. Koordinationen kan ske gennem: - Forløbskoordinator - Rehabiliteringsteam - Kombination Fordelen ved et team er, at: - De faglige kompetencer samles (sundhed og arbejdsmarked) - Kvaliteten af sagsbehandlingen øges - Tilrettelæggelse af de mest hensigtsmæssige tilbud. Erfaringen viser, at der er fordele ved at placere kræfthabilitering i et sundhedscenter, da det givere et bredere rehabiliteringsfokus, der rækker ud over tilknytning til arbejdsmarkedet. 18

19 Mulighed for tværkommunalt samarbejde omkring rehabilitering i Gentofte, Rudersdal og Lyngby- Taarbæk kommuner (3K) Baggrund Gentofte, Rudersdal og Lyngby kommuner (3K) samarbejder i dag omkring genoptræning. Der er mulighed for at udvide dette samarbejde til at omfatte rehabiliteringsområdet. Det kan både dreje sig om et generelt rehabiliteringstilbud til kronikere, eller om et specifikt rehabiliteringstilbud til for eksempel kræftramte borgere. Fordelen ved et tværkommunalt samarbejde er, at: Der kan opnås et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag Der kan etableres nødvendige holdstørrelser på indsatser Der kan ansættes tilstrækkelig med kvalificeret personale og opnås læring, specielle kompetencer Deling af viden med øvrige kommunale indsatser Ovenstående medfører økonomiske stordriftsfordele Befolkningsgrundlag Data Lyngby Rudersdal Gentofte I alt 3K København Indbyggertal Indbyggertal i den erhvervsaktive alder Så mange borgere forventes at få konstateret kræft hvert år Så mange borgere i den erhvervsaktive alder forventes af få konstateret kræft hvert år Så mange borgere forventes ved udgangen af året at leve med kræft Så mange borgere i den erhvervsaktive alder forventes ved årets udgang at leve med kræft Så mange borgere med kræft forventes hvert år at få brug for et rehabiliteringstilbud Så mange borgere med kræft i den erhvervsaktive alder forventes hvert år at få brug for et rehabiliteringstilbud Så mange borgere forventes det hvert år dør af kræft Så mange borgere i den erhvervsaktive alder forventes det hvert år dør af kræft Så mange borgere forventes det hvert år får hudkræft (incl modermærkekræft)

20 Så mange borgere i den erhvervsaktive alder forventes det hvert år får hudkræft (incl modermærkekræft) Det ses af ovenstående, at der blandt befolkningen i 3K hvert år forventes at være 2575 borgere der har brug for et rehabiliteringstilbud. Det svarer til ½ af de borgere i Københavns Kommune der har behov for et rehabiliteringstilbud. Økonomi Beregnet som gennemsnit pr. borger, vil de 3 kommuner Kommune modtage bloktilskud til kræftrehabilitering på kr. i 2012 og kr. i 2013 og frem. Disse midler kan eventuelt anvendes til at ansætte en kræftkoordinator eller iværksætte patientuddannelse, motionstilbud mv. Indsatsen kan eventuelt finansieres med puljemidler. Der er bedre chancer for at få en bevilling, hvis der er tale om et samarbejde mellem kommuner, sygehuse og Kræftens Bekæmpelse/patientforeninger og frivillige indsatser. Der kan eventuelt ansøges om midler til at Kræftens Bekæmpelse indgår i projektet ved at tilrettelægge og afholde patientundervisning. Der kan søges puljemidler i Forebyggelsesfonden og Kræftens Bekæmpelses pulje til rehabilitering. 20

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft

Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune. - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Erfaren kommunes kompetenceudvikling af mindre erfaren kommune - en succes ved rehabilitering af borgere med kræft Sygeplejerske Karin Birtø 1, sygeplejerske Anne Friis 2 og centerchef Jette Vibe-Petersen

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte 1 INDHOLD SIDE 1. Indledning 3 2. Projekt "Kom til Kræfter" - et led i rehabilitering af kræftramte 4 3. Målgruppe 4 4. Formidling af aktiviteten 5 5.

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft

Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Patientstøtte og Lokal indsats Kræftens Bekæmpelse Fra viden til handling i rehabiliteringsindsatsen i forbindelse med kræft Rapport fra en national arbejdsgruppe Sammenfatning Kræftens Bekæmpelse Februar

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

SAMMENFATNING SAMMENFATNING

SAMMENFATNING SAMMENFATNING SAMMENFATNING SAMMENFATNING Evaluering af rehabili tering i Sundhedscenter for Kræftramte Kommunal indsats 2007 2009 1 Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte Evaluering af rehabilitering

Læs mere

REHABILITERING I PRAKSIS

REHABILITERING I PRAKSIS Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om rehabiliteringsforløb, 2009 REHABILITERING I PRAKSIS Rehabiliteringssygeplejerske Karin Birtø Kommunikationsmedarbejder Line Wadum Centerchef Jette

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (MBH, TSN) Styregruppen/13.04.2015

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe

Kræft i gang med hverdagen. Sådan kan kommunen hjælpe Kræft i gang med hverdagen Sådan kan kommunen hjælpe Indledning Tekst og redaktion: Social- og Sundhedsafdelingen Køge Kommune Foto: Leah Kristensen Layout/opsætning: Andersson og Jantzen / aogj.dk 12890

Læs mere

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter erfaringer fra 2006 2011 Ingelise Bøggild Gentofte Kommune Baggrund 2005 Kommunalt ønske om at kvalificere den palliative indsats Mål at tilbyde

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse

Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud

Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentret Det Intensive Tilbud Hjerneskadecentrets Intensive Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge

Læs mere

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015

Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune. Forår 2015 Tilbud til kræftramte og tidligere kræftramte i Hjørring Kommune Forår 2015 Hjørring Kommunes tilbud om kræftrehabilitering Har du fået kræft indenfor det sidste år eller for nylig fået tilbagefald, vil

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet til kræftramte borgere i Fredensborg Kommune Mange oplever, at de mister kontrol og handlemulighed i hverdagen, når de får kræft.

Læs mere

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende

Her kan du få hjælp. Tilbud til patienter og pårørende Rådgivning Kræftens Bekæmpelse Her kan du få hjælp Tilbud til patienter og pårørende Sundhedscenter for Kræftramte Rådgivningsenheden Ryesgade 27 2200 København N Tlf. 35 27 18 00 Mødestedet på Frederiksberg

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft

Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Tværkommunalt og tværsektorielt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Status rapport Juli 2014 Udarbejdet af: Projektleder Anne Ganner Bech 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold

Læs mere

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft

Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft - del af samlet forløbsprogram for kræft Bilag TF-147 Version: 9. december 2011. Der kan efter nævnte dato indarbejdes få justeringer i forløbsprogrammet - wordformatering rettet fra 8. dec. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft

FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT. del af samlet forløbsprogram for kræft FORLØBSPROGRAM FOR REHABILITERING OG PALLIATION I FORBINDELSE MED KRÆFT del af samlet forløbsprogram for kræft 2012 Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del afsamlet

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Center for rusmiddel og forebyggelse

Center for rusmiddel og forebyggelse Center for rusmiddel og forebyggelse. Et fælles kommunalt driftstilbud.....i en tid med nærhed og selvforsyning som væsentlige principper for den kommunale tilbudsvifte. Grundforudsætninger i kunde leverandører

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere