Marginale på Langeland - socialt udsattes opfattelser af eget liv og sundhed belyst i et sociologisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marginale på Langeland - socialt udsattes opfattelser af eget liv og sundhed belyst i et sociologisk perspektiv"

Transkript

1 Marginale på Langeland - socialt udsattes opfattelser af eget liv og sundhed belyst i et sociologisk perspektiv November 2009

2 Marginale på Langeland - socialt udsattes opfattelser af eget liv og sundhed belyst i et sociologisk perspektiv Forfatterne er Mette Ryssel Dahl og Kristian Larsen Foto: Birthe Helena Ottosen Langeland Kommune Fredensvej Rudkøbing November

3 Forord Denne rapport udgør et delprojekt i projekt Bænken og Hjørnet, som har socialt udsatte som målgruppe og gennemføres af Langeland Kommune. Sundhedsundersøgelsen i projekt Bænken og Hjørnet er et supplement til den større spørgeskemabaserede sundhedsundersøgelse i kommunen med titlen "Det gode liv på Langeland", som blev gennemført i kommunen i efteråret Sundhedsundersøgelsen i projekt Bænken og Hjørnet er udarbejdet af professor ved Høgskolen i Oslo, Kristian Larsen, og cand. pæd. soc. Mette Ryssel Dahl for Langeland Kommune. Herudover har Forebyggelsescenteret i kommunen, særlig Regitze Nyeland, været involveret i projektets idéudviklingsfase samt løbende fungeret som sparringspartner, herunder bidraget med feedback. Undervejs i projektperioden er der løbende blevet afrapporteret til Forebyggelsescenteret samt afholdt tema-møder, hvor blandt andet et begreb som socialt udsatte er blevet diskuteret. Sundhedsstyrelsen har bevilget penge til gennemførelse af undersøgelsen. Rapporten præsenterer resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse om sundhed og det gode liv blandt udvalgte borgere i Langeland Kommune, der på forskellig vis og i forskellig udstrækning kan betegnes som marginale. Således har undersøgelsen til formål at formidle de marginales egne livsopfattelser og at lade dette perspektiv gennemsyre rapporten. Herudover har et sociologisk perspektiv med fokus på relationer og dominansforhold udgjort rammen for hele rapporten. Resultaterne af nærværende undersøgelse skal primært bidrage til at styrke kommunens tilrettelæggelse af en sundhedsfremmende indsats over for marginale borgere. Således er det hensigten, at der på baggrund af den viden, som fremkommer gennem de sociologiske perspektiver, skal udarbejdes forslag til sundhedsfremmende tilbud og aktiviteter. Dette for at skabe mulighed for og motivering til en sundere livsstil blandt marginale borgere på Langeland, herunder brugere af bo- og værestedet Hjørnet. Herudover forventes det, at undersøgelsen også kan bidrage til en øget viden om ulighed inden for sundhed på et mere overordnet plan, herunder hvordan fænomenet socialt udsathed også kan studeres samt bidrage til generelle sociologiske analyser af marginalitet. Der viser sig at være en stor tilgængelig viden om social ulighed i sundhed, set ud fra substansperspektiv, som definerer og håndterer marginale eller socialt udsatte som enkeltpersoner med særlige kendetegn. Derimod er undersøgelser, som inddrager et relationelt og positionelt perspektiv, stort set fraværende. Samtidig er vidensgrundlaget om effektive indsatser begrænset, ligesom inddragelsen af de marginales egne opfattelser og synspunkter i forbindelse med nye tiltag er sjældne. En særlig tak skal rettes til undersøgelsens interviewpersoner som har vist os stor tillid ved at fortælle om, hvordan de oplever sundhed og livet generelt. Herudover takker vi ansatte i kommunen, som har åbnet døre for os og hjulpet os med kontakten til flere af interviewpersonerne. En stor tak skal også rettes til de ansatte, der har været behjælpelige med baggrundsviden om opholdssteder, kontaktpersoner mv. Uden dem havde gennemførelsen af undersøgelsen ikke været mulig. Rapportens første kapitler består af den metodiske ramme samt den sociologiske tænkning, som har fungeret som inspirationskilde for undersøgelsen. Herudover præsenteres den eksisterende viden og forskning på området. Er man som læser udelukkende interesseret i at læse om resultaterne fra interviewundersøgelsen og 3

4 anbefalinger til kommunen kan man gå direkte til kapitel 6 og 7. Kapitel 8 er overordnede politiske betragtninger omhandlende socialt udsathed og marginalitet. Oslo / Århus, november 2009 Kristian Larsen og Mette Ryssel Dahl 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Formål og målgruppe Metode og teoretisk tilgang Analyse og resultater Analysedel I Marginale grupper på Langeland og det sociale hierarki Sundhed KRAM-faktorerne Det gode liv Sammenhængen mellem det gode liv og sundhed Selvdestruktiv og farlig adfærd Et værdigt liv? Analysedel II Analysedel III Indledning Baggrund Formål Rapportens opbygning Analysens udformning Afgrænsning Præsentation af de interviewede Sociologiske teorier og antagelser Praktikteori, habitus og kapital Økonomisk kapital Kulturel kapital Boligkapital Social kapital Kapital og strategier til forbedring af samfundspositionen Marginale og socialt udsatte grupper Berettigelsen af de marginales livsmåder Intervention i forhold til marginale Typer af interventioner Sundhed, det gode liv og styring Sundhed som social konstruktion Sundhed - et individuelt anliggende Marginales resistens overfor sundhedsidealer De marginales begrænsede tidshorisont i forhold til sundhed Metodiske rammer og overvejelser Det kvalitative forskningsinterview Interviewrammer Interviewguiden Interviewpersoner Interviews med marginale Tillid i interviewsituationerne Relationen mellem forskere og de udforskede Forløsning af den enkeltes fortælling Variationer i livsfremstillingerne Bearbejdning af interviewene Observationer

6 4.9 Undersøgelsens repræsentativitet Eksisterende viden og forskning på området Udvælgelseskriterier for litteraturen Præsentation af forskningen Forskningsoversigtens bidrag til nærværende undersøgelse Delkonklusion Analysedel I - Formidling, fortolkning og analyse af empirien Marginale grupper i Rudkøbing Hjørnet Værtshus Sekskanten Hotel Rudkøbing Bænken Aldi Engdraget / Faktapladsen Netto De unge Ungdomsklubben Ungdomshuset Foran biografen Delkonklusion Sundhed KRAM-faktorerne Divergerende sundhedsopfattelser Prioritering af sundhed Sundhed udgørende dårlig samvittighed Sundhedsresistens Kost Rygning Alkohol Motion Søvn Sundhed og marginalitet Delkonklusion Det gode liv Frihed Sociale relationers betydning Kæledyr Udpræget omsorgs- og hjælper-gen Fred og ro / Naturen Religiøsitet Musik og festivaler Usundheder Besiddelse af det gode liv Delkonklusion Sammenhængen mellem det gode liv og sundhed Fastholdelse i usundheder Opsummering om det gode liv, sundhed og marginalitet De marginales livshorisont og erfaringsrum Besiddelse af det gode liv Selvdestruktiv og farlig adfærd

7 6.5.1 Voldelig adfærd Udsat for vold Selvdestruktiv adfærd Farlig adfærd Vold og afmagtsreaktioner i et sociologisk perspektiv Delkonklusion Et værdigt liv? Tilfredshed med kommunen Marginalitet og et værdigt liv Delkonklusion Analysedel II - At intervenere i forhold til marginalitet på Langeland Kommunens indsatser Støtte-Kontakt-Person (SKP) ordningen Team Ung Ungdomsklubben Motionstilbud Forslag til kommunen Busser Aktiviteter Aktiviteter på Hjørnet Steder Værested for personer som er for gamle til ungdomshuset Misbrugscenter Ungdomshus Genåbning af forsamlingshus Skateboardrampe Basketbane Multihal Park El-køretøj Sociale viceværter Styrket samarbejde Handlen i forhold til de marginale og deres position Opsummering af intervention og kommunens indsatser Mere af det gamle Ønsker og behov Værdsættelsen af eksisterende tilbud Ikke mangel på viden om sundhed Velvære frem for sundhed Ansattes initiativ for gennemførelse af aktiviteter Nye forslag Det visionære Det økonomiske Det boligmæssige Det kulturelle og sociale Analysedel III Analysen behandlet på metaniveau Makroperspektiver, politik og tid i forhold til marginalitet Globaliseringens betydning for marginalitet Velfærdsydelser Social ulighed i sundhed Det relationelle aspekt i den sociale ulighed

8 Det økonomiske aspekt i den sociale ulighed Normalitet og individualisering i forhold til sundhed Lokale samfundsforhold Konklusion Eksisterende viden og forskning på området Analysedel I Marginale grupper i Rudkøbing og det sociale hierarki Sundhed KRAM - faktorerne Det gode liv Sammenhængen mellem det gode liv og sundhed Selvdestruktiv og farlig adfærd Et værdigt liv? Analysedel II - At intervenere i forhold til marginalitet på Langeland Analysedel III Litteratur Bilag Bilag I: Interviewpersonernes livsbaner A s livsbane B s livsbane L s livsbane E s livsbane D s livsbane S s livsbane O s livsbane G s Livsbane K s livsbane C s livsbane H s livsbane N s livsbane M s livsbane R s livsbane J s livsbane U s livsbane Bilag II: Rudkøbing kortlagt Bilag III: Forskningsoversigt

9 1. Resumé 1.1 Formål og målgruppe Denne rapport udgør et delprojekt i projekt Bænken og Hjørnet, der har socialt udsatte som målgruppe og gennemføres af Langeland Kommune. Rapporten præsenterer resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse om sundhed og det gode liv blandt udvalgte borgere i kommunen, der på forskellig vis og i forskellig udstrækning kan betegnes som marginale 1. Således har undersøgelsen til formål at formidle de marginales egne livsopfattelser suppleret med et sociologisk perspektiv, hvor der fokuseres på relationer og dominansforhold i lokalsamfundet. Resultaterne af nærværende undersøgelse skal primært bidrage til at styrke kommunens tilrettelæggelse af en sundhedsfremmende indsats over for marginale borgere. Således skal den viden, som fremkommer gennem de sociologiske perspektiver, bidrage til udarbejdelsen af sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter. Dette for at skabe mulighed for og motivering til en sundere livsstil blandt marginale borgere på Langeland, herunder brugere af bo- og værestedet Hjørnet. Herudover forventes det, at undersøgelsen også kan bidrage til en øget viden om ulighed i sundhed på et mere overordnet plan - hvordan socialt udsathed også kan studeres samt bidrage til generelle sociologiske analyser af og interventioner i forhold til marginalitet. Dette fordi denne undersøgelse, i modsætning til størstedelen af den øvrige forskning på området, inddrager et relationelt og positionelt perspektiv samt tager afsæt i de marginales egne opfattelser. 1.2 Metode og teoretisk tilgang Et sociologisk perspektiv i en Bourdieusk forståelse udgør den teoretiske ramme for nærværende rapport. Derfor redegøres der i starten af rapporten herfor, ligesom begreberne sundhed og marginale vil blive forklaret og defineret ud fra den forståelse, som er gennemgående i rapporten. Sundhedsbegrebet betragtes i denne rapport ud fra en bred og positiv tilgang og inspireret af WHO s begrebsdefinition. Tilgangen til begrebet marginale vil være ikke-stigmatiserende og anskues som en position alle i princippet kan indtage på et tidspunkt i deres liv. Samtidig antages der, at de normale også udfordres og lærer af de marginale og deres anderledes livsførelse. Undersøgelsen består henholdsvis af et litteraturstudie (en forskningsoversigt), observationsstudier samt kvalitative interviewundersøgelser, hvoraf sidstnævnte tildeles hovedfokus. Interviewundersøgelsen er udarbejdet på baggrund af den tilgængelige viden, der allerede eksisterer om sundhed og sociale grupper i Danmark. Den empiriske del af undersøgelsen baserer sig på formelle forskningsinterviews med 16 personer, der dels er interviewet alene eller sammen med deres partner eller ven. Dobbeltinterviewene 1 Marginale er den betegnelse for undersøgelsesgruppen, som vil blive anvendt i nærværende rapport og kan betragtes som en forkortet betegnelse af marginalt positionerede borgere. Begrebet relaterer sig til begrebet socialt udsatte, som er den betegnelse, der generelt set anvendes i projekt Bænken og Hjørnet. Begrundelsen for at anvende marginale er, at det antages, at gruppen ikke blot er socialt, men også økonomisk, kulturelt og boligmæssigt udsat. Herudover er der mange eksempler på, at gruppen også sygdoms- og sundhedsmæssigt er udsatte. Perspektiver man mister ved at anvende begrebet socialt udsatte. Marginale spænder endvidere bredere rækkende fra socialt sårbare, socialt udsatte til socialt ekskluderede. 9

10 er anvendt i de tilfælde, hvor det viste sig hensigtsmæssigt og/eller nødvendigt for at få interviewpersonen til at deltage i undersøgelsen. Herudover er to ansatte i socialpsykiatrien interviewet for dels at supplere de marginales udsagn samt dels at inddrage et professionelt perspektiv på indsatsen over for de marginale. Interviewene er suppleret med observationer og uformelle interviews fra de forskellige tilholdssteder i Rudkøbing. 1.3 Analyse og resultater Analyseafsnittet er inddelt i tre dele. Analysedel I har en afdækkende karakter i forhold til de marginales liv og sundhed. Det næste analyseafsnit er mere normativt, fremadrettet og handlingsorienteret og omhandler forslag til kommunen i forhold til indsatser overfor de marginale og deres liv og sundhed. Det sidste analyseafsnit er af teoretisk karakter og består af en analyse af marginalitet på et mere generelt og makrosociologisk niveau Analysedel I I analysedel I formidles de marginales opfattelser af deres eget liv og sundhed. Denne analysedel er således afdækkende og har til formål at skabe en større forståelse for måden, hvorpå marginale lever deres liv samt de livsvilkår, det råderum og den virkelighed, som de oplever, der indrammer deres liv. Analysedelen er inddelt i temaer, der er gennemgående i interviewmaterialet: Marginale grupper på Langeland og det sociale hierarki I Rudkøbing er der forskellige tilholdssteder, hvor forskellige typer af marginale opholder sig og mødes. De forskellige grupperinger forholder og afgrænser sig fra hinanden. I den forbindelse anes der en hierarkisk inddeling både inden for de enkelte grupperinger men også de marginale grupper imellem. Inddelingen hænger sammen med alder, indfødt Langelænder eller tilflytter, misbrugsform, socialt netværk samt ens øvrige kapitalbesiddelse, hvorunder arbejde er centralt Sundhed KRAM-faktorerne De marginales sundhedsopfattelser er meget forskellige, både i forhold til, hvad der forbindes med sundhed, og i hvor høj grad det er et område, der optager dem. Generelt set har de marginale en negativ og snæver sundhedsopfattelse, som består af fravær af sygdom og relaterer sig til enkelte af KRAM-faktorerne. Den generelle og det psykiske velbefindende medtænkes sjældent i sundhedsopfattelserne, og deres sundhedsopfattelser er ofte præget af dårlig samvittighed over ikke at handle tilstrækkeligt sundhedsorienteret. Overordnet set er sundhed et område, som kun har begrænset fokus og prioritering i de marginales liv Det gode liv På interviewtidspunktet mente størstedelen af de marginale, at de havde et godt liv dog med undtagelse af enkelte, der kan karakteriseres som de mest marginale interviewpersoner. Den generelle livstilfredshed skal ses i forhold til, at de interviewede har nogle menneskelige erfaringer med store sociale eller sygdomsmæssige begivenheder, som sætter en ramme for oplevelsen af det gode liv. Overordnet set relaterer de marginale det gode liv til de nære ting og forhold, der omgiver dem udgjort af personer og begivenheder i nærmiljøet. Sammenlignet med den øvrige del af befolkningens opfattelse af det gode liv, er der ikke direkte referencer til et arbejds-, uddannelses- eller bredere 10

11 kulturmarked. Indholdsmæssigt er det ofte venner/familie, kæledyr, omsorg for andre, naturen, musik og usundheder set ud fra en konventionel betragtning (kaloriefyldte madvaner, rygning og alkohol), der bidrager til det gode liv Sammenhængen mellem det gode liv og sundhed Der er på det umiddelbare niveau ikke nogen sammenhæng mellem sundhed og det gode liv for de marginale. Flere af eksemplerne indikerer, at en forklaring på den manglende sammenhæng er, at der er mange andre ting som f.eks. misbrug, sygdom og familiekonflikter, der fylder i de marginales liv, og at de på den måde ikke har lyst eller måske nærmere mangler overskud til at forholde sig til sundhed. I stedet er det at have det godt her og nu styrende for størstedelen af de marginales ageren Selvdestruktiv og farlig adfærd Blandt interviewpersonerne er der en forholdsvis stor andel, der har en destruktiv eller selvdestruktiv adfærd eller har været udsat herfor af en nærtstående person i deres liv. Den selvdestruktive adfærd kommer til udtryk på forskellig vis, hvor eksempler er, at der skæres i sig selv, indtages store mængder rusmidler, eller at personen har forsøgt at tage sit eget liv. Den destruktive og farlige adfærd består af voldelighed, kørsel af bil inden det fyldte 18. leveår, knallertkørsel uden hjelm og kørsel i alkoholpåvirket tilstand Et værdigt liv? Den udsatte position involverer både en afstandstagen, et svigt og ydmygende oplevelser med kommunen bredt set. Samtidig er der også kommunale sammenhænge, institutioner og personer, som de marginale udtrykker stor taknemlighed for, og som bidrager med en stor og uundværlig hjælp samt til en følelse af værdighed. Afsnittet Et værdigt liv? tydeliggør, at arbejdet med socialt udsatte både kan være svært og konfliktfyldt, men at kommunalt ansatte har et stort medansvar for, at de marginale føler sig respekteret, og at de kan bevare deres værdighed Analysedel II Første del af analyseafsnit II indeholder de marginales erfaringer med de indsatser i kommunen, der allerede eksisterer. Anden del af afsnittet er forslag til nye indsatser og initiativer, som udtrykkes i interviewene. Samlet set er der mange indsatser i kommunen, som de marginale sætter stor pris på. Særligt udgør SKP 2 og Team ung en uundværlig hjælp for mange til både praktiske og følelsesmæssige problemer. Udgiftsniveauet forbundet med bustransport er det område, som de fleste interviewpersoner ønsker forbedret. Herudover er der et generelt ønske om, at der iværksættes flere aktiviteter. Der er dog stor variation i forslagene til og behovene for aktiviteter, men forskellige former for fysisk aktivitet går dog igen. Også Hjørnet værdsættes meget og der foreslås, at der iværksættes flere aktiviteter, og at det er personalet, der tager ansvaret for at få ført idéerne ud i livet. Generelt set ønskes der flere opholdssteder af forskellig art, som kan fungere som ramme for fysiske udfoldelser, socialt samvær mv. Mere konkret strækker forslagene sig overordnet set fra en multihal over el-køretøjer til sociale viceværter for blot at give en smagsprøve på de mange idéer. 2 Støtte-Kontakt-Person-ordningen 11

12 1.3.3 Analysedel III I analysedel III behandles marginalitet på et mere overordnet og makrosociologisk plan, hvor længeresigtede og mere vidtrækkende perspektiver inddrages. Disse perspektiver er væsentlige for at forstå og intervenere mere langsigtet og med en bred indsats i forhold til den sociale ulighed i sundhed i Danmark. De makrosociologiske perspektiver forholder sig til den individualisering, der samfundsmæssigt har fundet sted gennem årene, hvor den enkelte pålægges et stort ansvar i forhold til at opretholde en god sundhed. Dog er marginale ofte relativt resistente overfor de fremherskende sundhedstrends og lever ikke op til det forventede ansvar om at opretholde og efterstræbe en sund levevis. Således afkobles de fra et centralt delsystem i samfundet, som sundhed i dag udgør. Dette fører til en yderligere marginalisering, som de marginale tilmed selv bidrager til ved i stor udstrækning at acceptere de dominerende gruppers begreber, klassifikationer og logikker omhandlende sundhed. Det makrosociologiske perspektiv inddrager også samfundsstrukturelle ændringer, som har betydning for de marginales liv og sundhed. Dette er særligt udpræget på Langeland, hvor områdets strukturer og forandringer, herunder arbejdspladser, boliger, uddannelser, kulturinstitutioner, logistik, transportmuligheder med videre, spiller kraftigt ind i det levede liv blandt og omkring de lavt positionerede grupper. 2. Indledning 2.1 Baggrund I regeringens sundhedsprogram Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden (Regeringen, 2002) udtrykkes en reducering af den sociale ulighed i sundhed som et vigtigt mål. Den sociale fordeling af sundhed blandt befolkningsgrupper er illustreret i SUSY-undersøgelserne, hvoraf den nyeste er fra Undersøgelserne afslører, at det hovedsageligt er de lavtuddannede og de lavtlønnede, der har den dårligste sundhed. Dette blev yderligere bekræftet i SUSY UDSATundersøgelserne, som er en tre-delt undersøgelse, bestående af en registerundersøgelse, en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse. SUSY UDSAT- undersøgelserne viser entydigt, at socialt udsattes fysiske og psykiske helbred er markant dårligere end den øvrige befolknings. Helbredsproblemerne er omfattende og forskelligartede og bevirker, at de socialt udsatte trives dårligere end den øvrige danske befolkning. Tilmed viser undersøgelserne, at der er en tydelig sammenhæng mellem graden af social udsathed og helbredstilstanden. Udover ovennævnte sammenhæng er forklaringer og fortolkninger af disse sammenhænge stadig uklare, og ligeledes eksisterer der kun få beskrivende redegørelser af de udsattes liv og livsvilkår. Langeland er grundet dens geografiske beliggenhed en udkantskommune, hvilket afspejles demografisk i form af mange ikke-uddannede og lavtlønnede. Eftersom der ifølge SUSY-undersøgelserne er en sammenhæng mellem uddannelses- og indtægtsniveau og socialt udsathed i forhold til sundhed, er der således på Langeland en forholdsvis stor koncentration af borgere med dårlig sundhed. Sundhedsstyrelsen har derfor bevilget penge til udarbejdelse af nærværende sundhedsundersøgelse blandt socialt udsatte borgere i Langeland kommune for netop at belyse ovenstående sammenhæng. Udarbejdelsen af sundhedsundersøgelsen blev påbegyndt i marts 2009 og afsluttet i november Undersøgelsen er et supplement til den større 12

13 sundhedsundersøgelse i Langeland kommune med titlen "Det gode liv på Langeland", som blev gennemført i efteråret Formål Sundhedsundersøgelsens overordnede formål er at formidle nogle livsopfattelser fra en relativt marginal position i lokalsamfundet. Samtidig er det formålet at belyse de individuelle og samfundsmæssige forhold, som indvirker på gruppen af socialt udsatte på Langeland i forhold til sundhed og det gode liv. Der er således tale om et sociologisk blik på nogle oplevelser og erfaringer, som aldrig eller kun sjældent, formidles til en større offentlighed. De beskrivende fortællinger om liv og sundhed set fra neden vil udgøre omdrejningspunktet i rapporten. Der vil både blive fokuseret på de ligheder og forskelle der eksisterer indenfor de forskellige marginale grupperinger, men også de marginale grupper imellem samtidig med, at der vil blive draget paralleller til den øvrige befolkning. De marginale på Langeland er ikke blot forskellige mennesker med individuelle behov, de indgår også i forskellige grupper, færdes i forskellige miljøer og benytter sig af forskellige indsatser. De er mænd og kvinder, unge og gamle, fysisk og psykiske syge og raske, nogle er narkomaner og alkoholikere, mens andre intet misbrug har. Til trods for denne divergens er der mønstre i fortællingerne, som er afspejlet i analysetemaerne og vil blive skitseret i rapporten. Det sociologiske og beskrivende perspektiv på den udsatte eller eksponerede position i samfundet suppleres af et mere forvaltningsmæssigt og normativt perspektiv. Dette perspektiv består af redegørelser af, hvad der fra et statsligt og kommunalt perspektiv eventuelt kan iværksættes for at optimere de indsatser, der er rettet mod de marginalt positionerede grupper. Således er det formålet, at der på baggrund af den viden, som fremkommer gennem de sociologiske perspektiver i nærværende sundhedsundersøgelse, skal udarbejdes forslag til sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter, som skal skabe mulighed og motivering for en sundere livsstil blandt marginale borgere på Langeland, herunder beboere og brugere af bo- og værestedet Hjørnet. I den forbindelse vil der i analysedel II opstilles anbefalinger hertil. Formålet med rapporten er således at behandle konkret empirisk viden fra Langeland Kommune, men samtidig forventes det, at undersøgelsen kan bidrage til en øget viden om ulighed inden for sundhed på et mere overordnet plan - hvordan socialt udsathed også kan studeres samt bidrage til generelle sociologiske analyser af og interventioner i forhold til marginalitet. Dette fordi denne undersøgelse, i modsætning til størstedelen af den øvrige forskning på området, inddrager et relationelt og positionelt perspektiv samt tager afsæt i de marginales egne opfattelser. 2.3 Rapportens opbygning Et sociologisk perspektiv i en Bourdieusk forståelse udgør den teoretiske ramme for nærværende undersøgelse. I starten af rapporten redegøres der for de centrale sociologiske begreber, ligesom begreberne sundhed og marginale vil blive forklaret og defineret ud fra den forståelse, hvorpå de vil blive anvendt i rapporten. Begrebsafklaringen har til formål at skabe en fælles forståelsesramme, som fungerer gennemgående i rapporten. Efter teoripræsentationen og begrebsafklaringen præsenteres undersøgelsens metodiske rammer for at synliggøre betingelserne for empirikonstruktionen. 13

14 Undersøgelsen består henholdsvis af et litteraturstudie, observationsstudier samt kvalitative interviewundersøgelser, hvoraf sidstnævnte tildeles hovedfokus. Litteraturstudiet, bestående af en redegørelse for den eksisterende viden på området, vil blive præsenteret i form af en forskningsoversigt. Interviewundersøgelsen er både indholdsmæssigt og metodisk udarbejdet på baggrund af den tilgængelige viden, der eksisterer på området, og er derudover inspireret af sociologisk tænkning. Observationsstudierne samt de mere uformelt konstruerede interviews vil tildeles en supplerende funktion, og der vil løbende i rapporten refereres hertil. Disse to dele af undersøgelsen præsenteres i analyseafsnittet. Analyseafsnittet er tre-delt og består af en syntese af interviewpersonernes udtalelser og mulige fortolkninger heraf. Analysedel I har en afdækkende karakter og indeholder analysetemaer, der har fokus på de marginales liv og sundhed. Analysedel II er mere normativt, fremadrettet og løsningsorienteret i forhold til, hvad kommunen kan gøre for, at de marginale får et bedre og sundere liv. Det sidste analyseafsnit analyseafsnit III - er af teoretisk karakter og udgøres af en analyse og diskussion af marginalitet på et generelt og makrosociologisk plan. Afslutningsvis vil der i behandlingen af hvert analysetema være opstillet en delkonklusion, der samler og opsummerer afsnittet. Afslutningsvis vil der blive samlet op og konkluderet på de forskellige analyseafsnit i form af en konklusion. 2.4 Analysens udformning Analysen vil blive inddelt i forskellige temaer med udgangspunkt i temainddelingen i interviewguiden. Hertil er temaer tilføjet, som i transskriberingsfasen er blevet synlige og vurderet interessante. Hvert tema vil i rapporten blive beskrevet og behandlet med udgangspunkt i den teoretisk valgte ramme (se afsnittet: Sociologiske teorier og antagelser ). Analysen bygger på relativt uredigerede fortællinger, i forståelsen, at informanterne selv har bestemt, hvordan deres situation fremstilles. På den måde består interviewene af de marginales egne opfattelser af deres livssituation og sundhed. Der kan således, som i øvrige sociologiske studier, både findes intern sammenhæng og kontinuitet men også modsætninger og afbrud i den enkelte informants fortælling. Således har det ikke været analysens bestræbelse at fremstille sandheden med stort S, men snarere at rekonstruere en række uomgængelige små sandheder. Fremstillingerne skal således ikke betragtes som absolut og endegyldig viden, men mere som et øjebliksbillede af den oplevede livssituation. I analysen anlægges der ikke et substansperspektiv, hvor det er den enkelte person, der så at sige er marginal, men i stedet inddrages informanten til at formidle erfaringer for en bredere kreds om, hvordan den marginale position erfares. Derved er det i større udstrækning fortællingerne og oplevelserne, der er interessante frem for personerne, som formidler disse fortællinger. På den måde kunne personerne med al sandsynlighed udskiftes og erstattes af andre interviewpersoner, hvor et lignende billede ville tegne sig. I rapporten vil en række snapshots, øjebliksbilleder, således formidles fra en forholdsvis heterogen gruppe, men samtidig er der en vis homogenitet i deres fortællinger. Denne homogenitet kommer til udtryk ved, at tonen i fortællingerne er relativt ensartet. 14

15 2.5 Afgrænsning En større sociologisk analyse af marginale positioner i samfundet ville have involveret et samtidigt blik på socialt privilegerede grupper og deres levemåder og sundhed. Opgøret med substansperspektivet til fordel for et relationelt perspektiv i analysen, som nærværende rapport bestræber sig på, ville have været mere fuldstændigt, hvis det var suppleret med studier af, hvordan privilegier (kulturelle, økonomiske, boligmæssige og sociale kapitaler 3 ) fordeles mellem grupper i samfundet som helhed, herunder hvordan disse privilegier og mangel på privilegier - overdrages fra den ene generation til den næste. Sociologisk set er det kritisabelt kun at studere de marginaliserede (eller de privilegerede) uden at studere den proces, der kan betegnes som marginaliseringen af de marginaliserede eller privilegeringen af de privilegerede, som i virkeligheden er to sider af samme sag. Sagt med andre ord, kan man ikke kun se på de marginaliserede og deres marginale position i henhold til ressourcer og privilegier 4 generelt set samt deres misbrug 5 af rusmidler uden at sætte dette i forhold til andre og mere privilegerede gruppers ressourcer samt mis-brug af rusmidler. Disse relationer er ikke lette at dokumentere, men de kan gøres synlige, hvilket nærværende rapport har som ambition, i det omfang som rammerne muliggør. En historisk dimension, hvor den enkelte informants levede liv (livshistorie) relateres til et mere overordnet marginalitetshistorisk perspektiv, udgør i rapporten et perspektiv, som er behandlet i begrænset omfang. Dog kunne dette perspektiv med fordel have været udfoldet yderligere. Undersøgelsen er afgrænset til at koncentrere sig om Rudkøbing-området, hvilket betyder, at marginale i yderområderne af øen ikke er opsøgt, til trods for det interessante perspektiv dette sandsynligvis ville udgøre. 2.6 Præsentation af de interviewede Interviewpersonerne udgøres af personer, der på forskellig vis og i forskelligt omfang kan betegnes som marginalt positionerede. De marginale består dels af personer, der benytter sig af de kommunale indsatser og ordninger, og dels af marginale der overordnet set ikke gør brug af kommunens tilbud 6. I det følgende vil de konstruerede interviews blive skitseret i form af et skema. For et mere dybdegående billede af interviewpersonerne og deres livshistorier henvises til interviewpersonernes livsbaner (se bilag I). Sted Antal Køn Alder Form for Kontakt til 3 Begrebet kapitaler vil i rapporten blive anvendt i henhold til den teoretiske forståelsesramme. Kapitaler har visse ligheder med ressourcer, som er det begreb, der ofte anvendes af Langeland kommune om en persons energikilder 4 Kulturelle privilegier (uddannelse, sprog, kultur), økonomiske privilegier (penge, ejendomme, besiddelser), boligmæssige privilegier (boligstandard, faciliteter og indretning) eller sociale privilegier (sociale netværk, kontakter) 5 Bindestregen skal anskueliggøre, at der er tale om brug af rusmidler, men at dette i nogle situationer også kan betegnes og opfattes som fejlagtigt og forkert brug (misbrug). 6 Marginale, der ikke gør brug af kommunens tilbud, modtager dog alle økonomiske ydelser fra kommunen og benytter sig af offentlige tilbud som lægebistand, sygehuse mv. 15

16 Mænd 20- marginalitet kommunen M s lejlighed 3 (M, N og Alkoholmisbrug SKP og R) 7 30 erne madklub på Hjørnet Nummeret 2 (G og Kvinde 60 erne Alkoholmisbrug - (værtshus) / O) og, fysiske og sekskanten 8 mand psykiske problemer B s lejlighed 1 (B) Mand 40 erne Tidligere Beboer på på Hjørnet stofmisbruger Hjørnet og psykisk syg Hjørnet 1 (J) Kvinde 60 erne Psykisk syg Bruger af Hjørnet A s hus / 1 (A) Kvinde 60 erne Tidligere SKP og Hjørnet alkoholmisbrug er madklub på Hjørnet K s rækkehus 1 (K) Mand 40 erne Alkoholmisbrug SKP og, ensom hjemmeplej en E og L s 2 ( E og L) Kvinde 40- Alkoholmisbrug - lejlighed og mand 50 erne, (psykisk syg) Body og 1 (D) Dreng Teenager Alkohol, stoffer Team Ung motion (udenfor) Ungdomsklub 1 (C) Dreng Teenager Alkohol, stoffer Team Ung ben (udenfor) Ungdomsklub 1 (U) Dreng Teenager Alkohol, stoffer Team Ung ben (udenfor) S s lejllighed 1 (S) Mand 50 erne Hjerneskadet Hjemmeplej en H s hus 1 (H) Mand 50 erne Stof og SKP alkoholmisbrug Figur 1: Marginale interviewpersoner i den kvalitative sundhedsundersøgelse Figuren er et oversigtskema over de marginale personer, som er blevet interviewet i forbindelse med nærværende sundhedsundersøgelse. Kolonnerne i figuren indeholder oplysninger om, hvor interviewet har fundet sted, antallet af interviewpersoner samt det bogstav, som anvendes til benævnelse af personen i rapporten, personens køn, personens alder, forholdet som bevirker, at personen karakteriseres som marginal og slutteligt, hvilken kontakt og tilknytning personen har til kommunen. Ovenstående interviews vil blive suppleret med mere uformelle interviews med personer fra de forskellige tilholdssteder samt observationer af de forskellige interviewpersoner, interviewsteder samt tilholdssteder i byen 9. Udover ovennævnte interviewpersoner er også to ansatte i socialpsykiatrien, der dagligt arbejder med marginale i Langeland Kommune, blevet interviewet for at inddrage deres viden og erfaringer på området. Herudover kan de supplere de marginales vurderinger samtidig med, at ligheder og 7 Bogstavet i parentes henviser til det bogstav, som interviewpersonen er blevet benævnt som i interviewtransskriberingerne. 9 Et eksempel på denne form for empirisk materiale er uformelle samtaler om sundhed mv., med personer, der holder til ved havnekiosken Sekskanten, der rent fysisk har fundet sted på den udendørs bænk foran havnekiosken. 16

17 forskelle de to perspektiver imellem de marginales og systemets - kan synliggøres. De to ansatte benævnes i rapporten som T og V. 3. Sociologiske teorier og antagelser Rapportens teoretiske udgangspunkt er inspireret af grundtanker udviklet af den franske sociolog Pierre Bourdieu 10 (Bourdieu, 1977; Bourdieu, 1984; Bourdieu et al., 1999). Derfor vil der i det følgende blive redegjort for de teorier og begreber, som i nærværende sammenhæng er vurderet centrale. Det drejer sig således dels om centrale dele af Bourdieus teorier omhandlende praktikteori, habitus og kapitaler men også forståelsesbetydningen af begreberne marginale og sundhed. Dette for at skabe en fælles forståelsesramme i rapporten. Begrebsredegørelsen er dog ikke i alle tilfælde fremstillet i detaljeret form, men i stedet henvises til Larsen 2009 for introduktion af begreber som kapitaler, kroppe og sundhed. 3.1 Praktikteori, habitus og kapital Denne undersøgelse tager sit afsæt i en grundlæggende beskrivende (deskriptiv) bestræbelse, hvilket har implikationer for anskuelsen af de marginales handlinger. Bestræbelsen går hermed på at få øje på de marginales handlinger, herunder ikkehandlinger (f.eks. at de ikke følger instrukser om at gå på afvænning). Ligeledes synliggøres det der fra et majoritetsperspektiv kan opfattes som afvigende, unormale, mærkelige eller usunde handlinger og vil blive sat i relation med, hvad der er adækvat med den enkeltes livssituation som helhed. Således vil handlingerne blive beskrevet som en slags nødvendig og rimelig respons på de mulighedsbetingelser, der udgøres af den enkeltes livshistorie, og som virker retningsgivende og disponerende for vedkommendes ageren i nutiden (habitus). I lighed hermed har de, der kan karakteriseres som førende et mere normalt liv, deres gode grunde til at handle, som de gør. Således er der for alle mennesker, uanset livsførelsen, gode grunde og en praktisk logik i at handle, som de gør, hvilket også inkluderer de handlinger, som kan virke selvdestruktive. Eksempler på dette er, at vi blandt informanterne ser, at de er fysisk voldelige, lever, spiser, og indtager stoffer og alkohol på en måde, som kan være svær at forstå samt virke irrationel for udenforstående. Den sociologiske idé er, at vi ikke kan være i informanternes sted, men at vi i stedet gennem teoretiske greb (f.eks. habitusbegrebet), koblet med en vis indlevelse, på et tankeplan kan sætte os i informantens sted. Dermed siger man: sådan kan jeg forestille mig, at jeg selv, under lignende opvækstbetingelser og i et sådan miljø, ville have ageret fysisk og mentalt. Dette er den grundlæggende idé med praktikteorien en teori om genesen eller oprindelsen af praktik. Med begrebet habitus signaleres, at nogle grundlæggende principper er nedfældet i kroppen i den tidlige opvækst, og at disse (generative) principper virker prægende eller formende for individet gennem resten af livet. Principperne er ikke mekanisk virkende, eller determinerende for fremtidig handlen, men levner plads for kreativitet og improvisation samtidig med, at habitus sikrer, at hver dag ikke skal opfindes på ny. Ingen mennesker forbliver uændrede gennem et langt liv men formes og påvirkes gennem nye og ændrede strukturer, der udgør nye typer af omgivelser, men samtidig er gårdsdagens menneske også i os. Fortiden lever videre i nutiden, og som sådan er enhver improvisation og ændring af livet altid en improvisation indenfor grænser. Mulige forandringer sker således ikke blot gennem bevidsthed og intervention, hvor undervisning, vejledning, kurser indgår. Dette forklarer, hvorfor sundhedskampagner ikke altid bliver fulgt af eksempelvis socialt marginale personer. 10 Pierre Bourdieu ( ) var en fransk sociolog, der har kombineret en teoretisk begrebsudvikling med empiriske undersøgelser. 17

18 Ovenstående udtryk indenfor grænser udgør overvejende helt konkrete forhold, som de marginales ydre bestående af deres bolig, boligindretning, levn af flasker, piller, ødelagt køkken og interiør. Udtrykket de marginales indre udgøres af den mentale strukturering, hvilket blandt andet indbefatter den måde, de opfatter deres liv og livsmuligheder på. Privilegerede eller dis-privilegerede opvækstbetingelser determinerer ikke henholdsvis et privilegeret eller et elendigt liv. Men sådanne opvækstbetingelser sætter nogle aftryk i en krop, som vil være virksomme gennem livet og fungere som enten en støtte eller udfordring. Forskellige positioner, med ulige tildelinger af kulturelle, økonomiske, boligmæssige og sociale kapitaler, gør, at vi alle kan improvisere og opfinde vores liv, men at der er meget forskellige grundlag og rammer for denne opfindelsesproces Økonomisk kapital Med kapital menes anerkendte kreditter eller ressourcer - en slags kompetencer, som er socialt anerkendte. Hvad der anses som vigtigt og kreditfyldt er afhængigt af tid, sted og den sociale relation, der indgås i. Dette bliver tydeligt, hvis man rejser i andre lande, men det er også tydeligt inden for landets grænser både aktuelt og historisk set. Livet i et senmoderne samfund kræver besiddelse af nogle grundlæggende ressourcer for at kunne opretholde eller forbedre sit liv og sin livssituation. Den mest basale type kapital udgøres af økonomisk kapital, der er en pengeressource eller besiddelser, herunder ejendomme, der umiddelbart kan omsættes dvs. konverteres til penge. Den økonomiske kapital kan omsættes på et varemarked, hvor individet kan købe sig fornødenheder som mad, drikke og bolig men også forsikringer eller ferierejser. Den økonomiske kapital kan ses som en forholdsvis flygtig kapital, fordi den i princippet kan overdrages i form af arv eller vindes ved lottospil. For langt de fleste er den dog ret stabil igennem hele livsforløbet. Økonomisk kapital er overordnet set en kapitalform, som er relativt sparsom hos de marginale, eftersom de fleste af de interviewede modtager en form for pension. Ligeledes giver flere af interviewpersonerne udtryk for, at for så vidt de modtager større engangsbeløb som arv, ATP- eller feriepenge, så bliver de hurtigt brugt på stimulanser, elektronikudstyr eller koncerter frem for opsparing eller økonomiske investeringer. Denne kortsigtede prioritering er hensigtsmæssig set fra den marginales position Kulturel kapital Kulturel kapital er ressourcer, som f.eks. uddannelse eller titler, men det inddrager også en særlig finkulturel attitude, sprog og forholden sig til det ene og det andet. Ved et besøg på et socialkontor, i en skole eller i en bank er der nogle kropsattituder, et sprogbrug og nogle måder at klæde sig på, der anses som mere rigtige end andre. I andre sammenhænge, eksempelvis i det der kan betegnes som subkulturer, ses det, at andre modsatte eller afvigende attituder, møder anerkendelse. I den brede samfundsopfattelse er der dog en fremherskende kode, som ikke matcher de marginales. Den kulturelle kapital som sprog og attituder er sammenlignet med den økonomiske kapitalform meget stabil hos det enkelte individ. En million kroner kan vindes med ét, men en kropslig attitude, en væremåde, en dialekt eller et sprogbrug er nedfældet i kroppen. Det tager lang tid at erhverve sig kulturel kapital, og ligeledes ændres den heller ikke natten over. Kulturel kapital bæres i kroppen som en disposition, og den er tillært og virksom gennem mange år. Dette involverer også attituder i forhold til arbejdsmarkedet, skolegang, interesser, stimulanser eller fysisk afstraffelse. På baggrund af interviewene er det tydeligt, at langt de fleste af interviewpersonerne besidder en forholdsvis begrænset mængde kulturel kapital 18

19 vurderet ud fra de oplysninger, som vi har om deres skolegang (som oftest kort), opvækstmiljø 11 samt observationer af deres indretning 12 og sprogbrug Boligkapital Boligkapital er en kapitalform, der teoretisk set ikke er fuldt udviklet, men indebærer, at der er oparbejdet typer af ressourcer i fysiske genstande og materialitet. Nogle områder i landet, eksempelvis i bestemte byer eller boligområder, anses som attraktive og prestigefulde at leve i, mens andre lægges for had og anses som belastede og betegnes måske tilmed som ghettoområder. Det samme gør sig gældende for boligformer, som rækker fra godser, herregårde, villaer, rækkehuse til rister, hvor hjemløse bor. I Rudkøbing har vi forsøgt at indtegne nogle relationer mellem tilhørssteder for forskellige grupper af marginale herunder hierarkierne og tilholdsstederne de marginale grupper imellem (se bilag II og analyseafsnittet Marginale grupper i Rudkøbing og det sociale hierarki ). På tilsvarende vis er der forskel på den materielle værdi af nogle typer af interiør, møbler, lamper, udsmykning mv., hvor eksempelvis PH-lampen anses som finere end amagerhylden. De marginale besidder som oftest en relativt lav mængde af boligkapital med forholdsvis små boliger i ikke-attraktive områder og for nogles vedkommende med ødelagte og ildelugtende indbo. Dette blev tydeligt i forbindelse med undersøgelsen, hvor vi i flere af interviewsituationerne besøgte de marginale i deres egne hjem. Et eksempel herpå var en lejlighed, som et par af interviewpersonerne havde fået stillet til rådighed af kommunen. Boligen lå på en trafikeret og larmende gade i Rudkøbing, som umuliggjorde at føre en normal samtale, når vinduerne var åbne i lejlighederne på grund af det høje støjniveau. Her var indretningen præget af, at flere af rummene var ubeboelige på grund af skimmelsvamp og dårlig lugt Social kapital Når det sociologisk studeres, hvordan nogle mennesker lykkes med at opretholde eller forbedre deres samfundsmæssige position, er den sociale kapitalform også central. Der ligger, eller kan ligge, en slags ressource i venskaber og sociale netværk, klubber eller foreninger, som kan aktiveres, når et individ savner hjælp eller støtte. Det klassiske eksempel er, at en far kan få hjælp af sine forbindelser, når hans søn kommer lidt på afveje i forhold til uddannelsesinvesteringerne. Også marginale har som oftest et netværk, men dog er netværket langt fra altid indbringende, fordi det positions- og ressourcemæssigt er forholdsvist svagt. Således ses det ofte, at de marginale har et netværk, som ej heller besidder kapitaler, der er attraktive i resten af samfundet, og således ikke kan konverteres. Eksempelvis kan gode røverhistorier og en stor indtagelse af alkohol have en høj kapitalværdi i værtshusmiljøet, men dette er svært omsætteligt i andre samfundssfærer. Vi vil senere i rapporten redegøre for, hvorfor vi anvender begrebet marginale frem for socialt udsatte, men for at koble redegørelsen til den teoretiske begrebsforståelse om kapitaler, så er begrebet socialt udsatte fravalgt, fordi det signalerer, at gruppen kun er eksponeret eller udsat på et socialt niveau. Det er en pointe i den Bourdieuske inspiration, at de øvrige kapitalformer er mindst lige så vigtige som den sociale. De marginale er således ikke kun socialt udsatte men også økonomisk, kulturelt og boligmæssigt udsatte, og derfor er begrebet socialt udsatte misvisende. Samlet set er 11 Størstedelen af interviewpersonerne er opvokset i lavtpositionerede familier (se interviewpersonernes livsbaner, bilag I, for yderligere oplysninger herom) 12 I de tilfælde hvor vi besøgte interviewpersonerne i deres egne hjem, var der generelt set forholdsvis få malerier, bøger mv. 13 Mange af interviewpersonerne havde et meget groft og lidt varieret sprog med mange bandeord og få fremmedord. 19

20 fokus altså ikke bare på venner, netværk eller kontakter, men også status af disse, herunder hvad de giver adgang til og hvad de udelukker Kapital og strategier til forbedring af samfundspositionen Udover de fremhævede kapitalformer kan informationskapital, organisationskapital, subkulturkapital, sundhedskapital mv. nævnes som kapitalformer relevante i denne sammenhæng. Det karakteristiske ved kapitalbegreberne er dog, at de forskellige former for kapitaler står i relation til og forstærker hinanden. På den måde kan de, som er højt positionerede i det sociale rum (samfundet) aktivere en relativ høj mængde af både økonomisk, kulturel, boligmæssig og social kapital. Det modsatte gør sig gældende for marginalt positionerede i det sociale rum. Således kan kapitalbegreberne anvendes til at beskrive og forklare strategier, der overvejende på et ikke-bevidst plan, iværksættes af individer og grupper i samfundet med henblik på at oprette eller forbedre samfundspositionen. Dette kan både studeres intra-generationelt, i forståelsen en gruppe eller et individ og dets livsbane, men også inter-generationelt, som forklarer, hvordan privilegier overdrages og videreføres fra én generation til den næste (Hansen, 1995; Hansen, 2007). For at tydeliggøre dette perspektiv i nærværende undersøgelse er interviewpersonens livsbane forsøgt skitseret, hvor der også føres linjer tilbage til interviewpersonens forældre og bedsteforældre, i de tilfælde hvor det har været muligt. Begreberne - praktikteori, habitus og kapitaler - forklaret i dette afsnit er inddraget for at udtrykke det sprog, som danner grundlag for beskrivelsen og forklaringen af faktorer, der er virksomme i og omkring gruppen af marginale og deres livssituation. 3.2 Marginale og socialt udsatte grupper Denne rapport fokuserer på mennesker, der har relativt få ressourcer set i forhold til andre grupper i samfundet. I politisk administrativ terminologi kan man tale om mennesker, der har nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller mennesker med særlige sociale problemer, som er truet af social udstødelse. Her vil eksempler være sindslidende med særlige problemer, hjemløse, voldsramte, mennesker med senfølger efter overgreb og mennesker med stof- og/eller alkoholmisbrug (Thomsen m.fl., 2007). Ovenstående antyder, at mennesker kan være i en situation og leve under nogle vilkår, hvor livet kan karakteriseres som i yderkanten af det normale liv, hvilket i rapporten vil blive betegnet som det at være marginalt positioneret. Fænomenet, som berøres, er en tilstand, som alle, hypotetisk set, kan befinde sig i for en kortere eller længere periode. Et enkelt individs livsforløb er ikke statisk, men forandrer sig i den proces og transformation, som livet ofte udgør. For nogle gør denne karakteristik sig gældende gennem generationer af livsforløb, mens andre, mere privilegerede grupper, aldrig eller kun sjældent kommer i forbindelse med den marginale position. Dog udgør den marginale position en potentiel mulighed for alle. Livet i yderkanten romantiseres eller idylliseres ikke, og ej heller de voldsomme omkostninger et sådant liv har for krop og sjæl. I rapporten bliver det tydeligt, at den eksponerede position er langt mere sandsynlig og anmassende for nogle grupper i samfundet end for andre. 20

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Marginale: Udsatte, men ikke kun socialt - om konstruktionen socialt udsatte anvendt i politik, administration og videnskab

Marginale: Udsatte, men ikke kun socialt - om konstruktionen socialt udsatte anvendt i politik, administration og videnskab Marginale: Udsatte, men ikke kun socialt - om konstruktionen socialt udsatte anvendt i politik, administration og videnskab Kristian Larsen og Mette Ryssel Bystrup Marginale på Langeland - socialt udsattes

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer!

Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Lad SnapLog komme til orde i organisationens forandringer! Workshop nr. 518 - Arbejdsmiljøkonferencen 2012 Erhvervspsykolog Anne Lehnschau (ale@bst-nord.dk) & Cand.merc.(psyk.)stud. (cle@bst-nord.dk) Program

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse

Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse Den organisatoriske forankring af SKP-ordning for misbrugere og hjemløse - ifølge Metodehæftet udgivet af VFC Socialt Udsatte og med eksempler fra forskellige kommuner Indledning 3 Den organisatoriske

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende og afklarende

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21

WHODAS 2.0. 36-item version Interviewer-administreret. Introduktion. Page 1 of 21 WHODAS 2.0 36-item version Interviewer-administreret Introduktion Dette instrument er udviklet af WHOs enhed for Klassifikation, Terminologi og Standarder. Instrumentet er udviklet inden for de rammer

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne

Samværets betydning på højskolen. Oplæg til debat og udvikling på skolerne Samværets betydning på højskolen Oplæg til debat og udvikling på skolerne Introduktion På disse slides finder I ideer til, hvordan I på højskolen kan tage fat på drøftelser og udvikling vedrørende samværet

Læs mere

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet

Rådet for Socialt Udsattes. anbefalinger. til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådet for Socialt Udsattes anbefalinger til implementeringen af udvalgte initiativer i strategien Metoder der virker på narkoområdet Rådets anbefalinger til: Nationale retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere