Marginale på Langeland - socialt udsattes opfattelser af eget liv og sundhed belyst i et sociologisk perspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Marginale på Langeland - socialt udsattes opfattelser af eget liv og sundhed belyst i et sociologisk perspektiv"

Transkript

1 Marginale på Langeland - socialt udsattes opfattelser af eget liv og sundhed belyst i et sociologisk perspektiv November 2009

2 Marginale på Langeland - socialt udsattes opfattelser af eget liv og sundhed belyst i et sociologisk perspektiv Forfatterne er Mette Ryssel Dahl og Kristian Larsen Foto: Birthe Helena Ottosen Langeland Kommune Fredensvej Rudkøbing November

3 Forord Denne rapport udgør et delprojekt i projekt Bænken og Hjørnet, som har socialt udsatte som målgruppe og gennemføres af Langeland Kommune. Sundhedsundersøgelsen i projekt Bænken og Hjørnet er et supplement til den større spørgeskemabaserede sundhedsundersøgelse i kommunen med titlen "Det gode liv på Langeland", som blev gennemført i kommunen i efteråret Sundhedsundersøgelsen i projekt Bænken og Hjørnet er udarbejdet af professor ved Høgskolen i Oslo, Kristian Larsen, og cand. pæd. soc. Mette Ryssel Dahl for Langeland Kommune. Herudover har Forebyggelsescenteret i kommunen, særlig Regitze Nyeland, været involveret i projektets idéudviklingsfase samt løbende fungeret som sparringspartner, herunder bidraget med feedback. Undervejs i projektperioden er der løbende blevet afrapporteret til Forebyggelsescenteret samt afholdt tema-møder, hvor blandt andet et begreb som socialt udsatte er blevet diskuteret. Sundhedsstyrelsen har bevilget penge til gennemførelse af undersøgelsen. Rapporten præsenterer resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse om sundhed og det gode liv blandt udvalgte borgere i Langeland Kommune, der på forskellig vis og i forskellig udstrækning kan betegnes som marginale. Således har undersøgelsen til formål at formidle de marginales egne livsopfattelser og at lade dette perspektiv gennemsyre rapporten. Herudover har et sociologisk perspektiv med fokus på relationer og dominansforhold udgjort rammen for hele rapporten. Resultaterne af nærværende undersøgelse skal primært bidrage til at styrke kommunens tilrettelæggelse af en sundhedsfremmende indsats over for marginale borgere. Således er det hensigten, at der på baggrund af den viden, som fremkommer gennem de sociologiske perspektiver, skal udarbejdes forslag til sundhedsfremmende tilbud og aktiviteter. Dette for at skabe mulighed for og motivering til en sundere livsstil blandt marginale borgere på Langeland, herunder brugere af bo- og værestedet Hjørnet. Herudover forventes det, at undersøgelsen også kan bidrage til en øget viden om ulighed inden for sundhed på et mere overordnet plan, herunder hvordan fænomenet socialt udsathed også kan studeres samt bidrage til generelle sociologiske analyser af marginalitet. Der viser sig at være en stor tilgængelig viden om social ulighed i sundhed, set ud fra substansperspektiv, som definerer og håndterer marginale eller socialt udsatte som enkeltpersoner med særlige kendetegn. Derimod er undersøgelser, som inddrager et relationelt og positionelt perspektiv, stort set fraværende. Samtidig er vidensgrundlaget om effektive indsatser begrænset, ligesom inddragelsen af de marginales egne opfattelser og synspunkter i forbindelse med nye tiltag er sjældne. En særlig tak skal rettes til undersøgelsens interviewpersoner som har vist os stor tillid ved at fortælle om, hvordan de oplever sundhed og livet generelt. Herudover takker vi ansatte i kommunen, som har åbnet døre for os og hjulpet os med kontakten til flere af interviewpersonerne. En stor tak skal også rettes til de ansatte, der har været behjælpelige med baggrundsviden om opholdssteder, kontaktpersoner mv. Uden dem havde gennemførelsen af undersøgelsen ikke været mulig. Rapportens første kapitler består af den metodiske ramme samt den sociologiske tænkning, som har fungeret som inspirationskilde for undersøgelsen. Herudover præsenteres den eksisterende viden og forskning på området. Er man som læser udelukkende interesseret i at læse om resultaterne fra interviewundersøgelsen og 3

4 anbefalinger til kommunen kan man gå direkte til kapitel 6 og 7. Kapitel 8 er overordnede politiske betragtninger omhandlende socialt udsathed og marginalitet. Oslo / Århus, november 2009 Kristian Larsen og Mette Ryssel Dahl 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Formål og målgruppe Metode og teoretisk tilgang Analyse og resultater Analysedel I Marginale grupper på Langeland og det sociale hierarki Sundhed KRAM-faktorerne Det gode liv Sammenhængen mellem det gode liv og sundhed Selvdestruktiv og farlig adfærd Et værdigt liv? Analysedel II Analysedel III Indledning Baggrund Formål Rapportens opbygning Analysens udformning Afgrænsning Præsentation af de interviewede Sociologiske teorier og antagelser Praktikteori, habitus og kapital Økonomisk kapital Kulturel kapital Boligkapital Social kapital Kapital og strategier til forbedring af samfundspositionen Marginale og socialt udsatte grupper Berettigelsen af de marginales livsmåder Intervention i forhold til marginale Typer af interventioner Sundhed, det gode liv og styring Sundhed som social konstruktion Sundhed - et individuelt anliggende Marginales resistens overfor sundhedsidealer De marginales begrænsede tidshorisont i forhold til sundhed Metodiske rammer og overvejelser Det kvalitative forskningsinterview Interviewrammer Interviewguiden Interviewpersoner Interviews med marginale Tillid i interviewsituationerne Relationen mellem forskere og de udforskede Forløsning af den enkeltes fortælling Variationer i livsfremstillingerne Bearbejdning af interviewene Observationer

6 4.9 Undersøgelsens repræsentativitet Eksisterende viden og forskning på området Udvælgelseskriterier for litteraturen Præsentation af forskningen Forskningsoversigtens bidrag til nærværende undersøgelse Delkonklusion Analysedel I - Formidling, fortolkning og analyse af empirien Marginale grupper i Rudkøbing Hjørnet Værtshus Sekskanten Hotel Rudkøbing Bænken Aldi Engdraget / Faktapladsen Netto De unge Ungdomsklubben Ungdomshuset Foran biografen Delkonklusion Sundhed KRAM-faktorerne Divergerende sundhedsopfattelser Prioritering af sundhed Sundhed udgørende dårlig samvittighed Sundhedsresistens Kost Rygning Alkohol Motion Søvn Sundhed og marginalitet Delkonklusion Det gode liv Frihed Sociale relationers betydning Kæledyr Udpræget omsorgs- og hjælper-gen Fred og ro / Naturen Religiøsitet Musik og festivaler Usundheder Besiddelse af det gode liv Delkonklusion Sammenhængen mellem det gode liv og sundhed Fastholdelse i usundheder Opsummering om det gode liv, sundhed og marginalitet De marginales livshorisont og erfaringsrum Besiddelse af det gode liv Selvdestruktiv og farlig adfærd

7 6.5.1 Voldelig adfærd Udsat for vold Selvdestruktiv adfærd Farlig adfærd Vold og afmagtsreaktioner i et sociologisk perspektiv Delkonklusion Et værdigt liv? Tilfredshed med kommunen Marginalitet og et værdigt liv Delkonklusion Analysedel II - At intervenere i forhold til marginalitet på Langeland Kommunens indsatser Støtte-Kontakt-Person (SKP) ordningen Team Ung Ungdomsklubben Motionstilbud Forslag til kommunen Busser Aktiviteter Aktiviteter på Hjørnet Steder Værested for personer som er for gamle til ungdomshuset Misbrugscenter Ungdomshus Genåbning af forsamlingshus Skateboardrampe Basketbane Multihal Park El-køretøj Sociale viceværter Styrket samarbejde Handlen i forhold til de marginale og deres position Opsummering af intervention og kommunens indsatser Mere af det gamle Ønsker og behov Værdsættelsen af eksisterende tilbud Ikke mangel på viden om sundhed Velvære frem for sundhed Ansattes initiativ for gennemførelse af aktiviteter Nye forslag Det visionære Det økonomiske Det boligmæssige Det kulturelle og sociale Analysedel III Analysen behandlet på metaniveau Makroperspektiver, politik og tid i forhold til marginalitet Globaliseringens betydning for marginalitet Velfærdsydelser Social ulighed i sundhed Det relationelle aspekt i den sociale ulighed

8 Det økonomiske aspekt i den sociale ulighed Normalitet og individualisering i forhold til sundhed Lokale samfundsforhold Konklusion Eksisterende viden og forskning på området Analysedel I Marginale grupper i Rudkøbing og det sociale hierarki Sundhed KRAM - faktorerne Det gode liv Sammenhængen mellem det gode liv og sundhed Selvdestruktiv og farlig adfærd Et værdigt liv? Analysedel II - At intervenere i forhold til marginalitet på Langeland Analysedel III Litteratur Bilag Bilag I: Interviewpersonernes livsbaner A s livsbane B s livsbane L s livsbane E s livsbane D s livsbane S s livsbane O s livsbane G s Livsbane K s livsbane C s livsbane H s livsbane N s livsbane M s livsbane R s livsbane J s livsbane U s livsbane Bilag II: Rudkøbing kortlagt Bilag III: Forskningsoversigt

9 1. Resumé 1.1 Formål og målgruppe Denne rapport udgør et delprojekt i projekt Bænken og Hjørnet, der har socialt udsatte som målgruppe og gennemføres af Langeland Kommune. Rapporten præsenterer resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse om sundhed og det gode liv blandt udvalgte borgere i kommunen, der på forskellig vis og i forskellig udstrækning kan betegnes som marginale 1. Således har undersøgelsen til formål at formidle de marginales egne livsopfattelser suppleret med et sociologisk perspektiv, hvor der fokuseres på relationer og dominansforhold i lokalsamfundet. Resultaterne af nærværende undersøgelse skal primært bidrage til at styrke kommunens tilrettelæggelse af en sundhedsfremmende indsats over for marginale borgere. Således skal den viden, som fremkommer gennem de sociologiske perspektiver, bidrage til udarbejdelsen af sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter. Dette for at skabe mulighed for og motivering til en sundere livsstil blandt marginale borgere på Langeland, herunder brugere af bo- og værestedet Hjørnet. Herudover forventes det, at undersøgelsen også kan bidrage til en øget viden om ulighed i sundhed på et mere overordnet plan - hvordan socialt udsathed også kan studeres samt bidrage til generelle sociologiske analyser af og interventioner i forhold til marginalitet. Dette fordi denne undersøgelse, i modsætning til størstedelen af den øvrige forskning på området, inddrager et relationelt og positionelt perspektiv samt tager afsæt i de marginales egne opfattelser. 1.2 Metode og teoretisk tilgang Et sociologisk perspektiv i en Bourdieusk forståelse udgør den teoretiske ramme for nærværende rapport. Derfor redegøres der i starten af rapporten herfor, ligesom begreberne sundhed og marginale vil blive forklaret og defineret ud fra den forståelse, som er gennemgående i rapporten. Sundhedsbegrebet betragtes i denne rapport ud fra en bred og positiv tilgang og inspireret af WHO s begrebsdefinition. Tilgangen til begrebet marginale vil være ikke-stigmatiserende og anskues som en position alle i princippet kan indtage på et tidspunkt i deres liv. Samtidig antages der, at de normale også udfordres og lærer af de marginale og deres anderledes livsførelse. Undersøgelsen består henholdsvis af et litteraturstudie (en forskningsoversigt), observationsstudier samt kvalitative interviewundersøgelser, hvoraf sidstnævnte tildeles hovedfokus. Interviewundersøgelsen er udarbejdet på baggrund af den tilgængelige viden, der allerede eksisterer om sundhed og sociale grupper i Danmark. Den empiriske del af undersøgelsen baserer sig på formelle forskningsinterviews med 16 personer, der dels er interviewet alene eller sammen med deres partner eller ven. Dobbeltinterviewene 1 Marginale er den betegnelse for undersøgelsesgruppen, som vil blive anvendt i nærværende rapport og kan betragtes som en forkortet betegnelse af marginalt positionerede borgere. Begrebet relaterer sig til begrebet socialt udsatte, som er den betegnelse, der generelt set anvendes i projekt Bænken og Hjørnet. Begrundelsen for at anvende marginale er, at det antages, at gruppen ikke blot er socialt, men også økonomisk, kulturelt og boligmæssigt udsat. Herudover er der mange eksempler på, at gruppen også sygdoms- og sundhedsmæssigt er udsatte. Perspektiver man mister ved at anvende begrebet socialt udsatte. Marginale spænder endvidere bredere rækkende fra socialt sårbare, socialt udsatte til socialt ekskluderede. 9

10 er anvendt i de tilfælde, hvor det viste sig hensigtsmæssigt og/eller nødvendigt for at få interviewpersonen til at deltage i undersøgelsen. Herudover er to ansatte i socialpsykiatrien interviewet for dels at supplere de marginales udsagn samt dels at inddrage et professionelt perspektiv på indsatsen over for de marginale. Interviewene er suppleret med observationer og uformelle interviews fra de forskellige tilholdssteder i Rudkøbing. 1.3 Analyse og resultater Analyseafsnittet er inddelt i tre dele. Analysedel I har en afdækkende karakter i forhold til de marginales liv og sundhed. Det næste analyseafsnit er mere normativt, fremadrettet og handlingsorienteret og omhandler forslag til kommunen i forhold til indsatser overfor de marginale og deres liv og sundhed. Det sidste analyseafsnit er af teoretisk karakter og består af en analyse af marginalitet på et mere generelt og makrosociologisk niveau Analysedel I I analysedel I formidles de marginales opfattelser af deres eget liv og sundhed. Denne analysedel er således afdækkende og har til formål at skabe en større forståelse for måden, hvorpå marginale lever deres liv samt de livsvilkår, det råderum og den virkelighed, som de oplever, der indrammer deres liv. Analysedelen er inddelt i temaer, der er gennemgående i interviewmaterialet: Marginale grupper på Langeland og det sociale hierarki I Rudkøbing er der forskellige tilholdssteder, hvor forskellige typer af marginale opholder sig og mødes. De forskellige grupperinger forholder og afgrænser sig fra hinanden. I den forbindelse anes der en hierarkisk inddeling både inden for de enkelte grupperinger men også de marginale grupper imellem. Inddelingen hænger sammen med alder, indfødt Langelænder eller tilflytter, misbrugsform, socialt netværk samt ens øvrige kapitalbesiddelse, hvorunder arbejde er centralt Sundhed KRAM-faktorerne De marginales sundhedsopfattelser er meget forskellige, både i forhold til, hvad der forbindes med sundhed, og i hvor høj grad det er et område, der optager dem. Generelt set har de marginale en negativ og snæver sundhedsopfattelse, som består af fravær af sygdom og relaterer sig til enkelte af KRAM-faktorerne. Den generelle og det psykiske velbefindende medtænkes sjældent i sundhedsopfattelserne, og deres sundhedsopfattelser er ofte præget af dårlig samvittighed over ikke at handle tilstrækkeligt sundhedsorienteret. Overordnet set er sundhed et område, som kun har begrænset fokus og prioritering i de marginales liv Det gode liv På interviewtidspunktet mente størstedelen af de marginale, at de havde et godt liv dog med undtagelse af enkelte, der kan karakteriseres som de mest marginale interviewpersoner. Den generelle livstilfredshed skal ses i forhold til, at de interviewede har nogle menneskelige erfaringer med store sociale eller sygdomsmæssige begivenheder, som sætter en ramme for oplevelsen af det gode liv. Overordnet set relaterer de marginale det gode liv til de nære ting og forhold, der omgiver dem udgjort af personer og begivenheder i nærmiljøet. Sammenlignet med den øvrige del af befolkningens opfattelse af det gode liv, er der ikke direkte referencer til et arbejds-, uddannelses- eller bredere 10

11 kulturmarked. Indholdsmæssigt er det ofte venner/familie, kæledyr, omsorg for andre, naturen, musik og usundheder set ud fra en konventionel betragtning (kaloriefyldte madvaner, rygning og alkohol), der bidrager til det gode liv Sammenhængen mellem det gode liv og sundhed Der er på det umiddelbare niveau ikke nogen sammenhæng mellem sundhed og det gode liv for de marginale. Flere af eksemplerne indikerer, at en forklaring på den manglende sammenhæng er, at der er mange andre ting som f.eks. misbrug, sygdom og familiekonflikter, der fylder i de marginales liv, og at de på den måde ikke har lyst eller måske nærmere mangler overskud til at forholde sig til sundhed. I stedet er det at have det godt her og nu styrende for størstedelen af de marginales ageren Selvdestruktiv og farlig adfærd Blandt interviewpersonerne er der en forholdsvis stor andel, der har en destruktiv eller selvdestruktiv adfærd eller har været udsat herfor af en nærtstående person i deres liv. Den selvdestruktive adfærd kommer til udtryk på forskellig vis, hvor eksempler er, at der skæres i sig selv, indtages store mængder rusmidler, eller at personen har forsøgt at tage sit eget liv. Den destruktive og farlige adfærd består af voldelighed, kørsel af bil inden det fyldte 18. leveår, knallertkørsel uden hjelm og kørsel i alkoholpåvirket tilstand Et værdigt liv? Den udsatte position involverer både en afstandstagen, et svigt og ydmygende oplevelser med kommunen bredt set. Samtidig er der også kommunale sammenhænge, institutioner og personer, som de marginale udtrykker stor taknemlighed for, og som bidrager med en stor og uundværlig hjælp samt til en følelse af værdighed. Afsnittet Et værdigt liv? tydeliggør, at arbejdet med socialt udsatte både kan være svært og konfliktfyldt, men at kommunalt ansatte har et stort medansvar for, at de marginale føler sig respekteret, og at de kan bevare deres værdighed Analysedel II Første del af analyseafsnit II indeholder de marginales erfaringer med de indsatser i kommunen, der allerede eksisterer. Anden del af afsnittet er forslag til nye indsatser og initiativer, som udtrykkes i interviewene. Samlet set er der mange indsatser i kommunen, som de marginale sætter stor pris på. Særligt udgør SKP 2 og Team ung en uundværlig hjælp for mange til både praktiske og følelsesmæssige problemer. Udgiftsniveauet forbundet med bustransport er det område, som de fleste interviewpersoner ønsker forbedret. Herudover er der et generelt ønske om, at der iværksættes flere aktiviteter. Der er dog stor variation i forslagene til og behovene for aktiviteter, men forskellige former for fysisk aktivitet går dog igen. Også Hjørnet værdsættes meget og der foreslås, at der iværksættes flere aktiviteter, og at det er personalet, der tager ansvaret for at få ført idéerne ud i livet. Generelt set ønskes der flere opholdssteder af forskellig art, som kan fungere som ramme for fysiske udfoldelser, socialt samvær mv. Mere konkret strækker forslagene sig overordnet set fra en multihal over el-køretøjer til sociale viceværter for blot at give en smagsprøve på de mange idéer. 2 Støtte-Kontakt-Person-ordningen 11

12 1.3.3 Analysedel III I analysedel III behandles marginalitet på et mere overordnet og makrosociologisk plan, hvor længeresigtede og mere vidtrækkende perspektiver inddrages. Disse perspektiver er væsentlige for at forstå og intervenere mere langsigtet og med en bred indsats i forhold til den sociale ulighed i sundhed i Danmark. De makrosociologiske perspektiver forholder sig til den individualisering, der samfundsmæssigt har fundet sted gennem årene, hvor den enkelte pålægges et stort ansvar i forhold til at opretholde en god sundhed. Dog er marginale ofte relativt resistente overfor de fremherskende sundhedstrends og lever ikke op til det forventede ansvar om at opretholde og efterstræbe en sund levevis. Således afkobles de fra et centralt delsystem i samfundet, som sundhed i dag udgør. Dette fører til en yderligere marginalisering, som de marginale tilmed selv bidrager til ved i stor udstrækning at acceptere de dominerende gruppers begreber, klassifikationer og logikker omhandlende sundhed. Det makrosociologiske perspektiv inddrager også samfundsstrukturelle ændringer, som har betydning for de marginales liv og sundhed. Dette er særligt udpræget på Langeland, hvor områdets strukturer og forandringer, herunder arbejdspladser, boliger, uddannelser, kulturinstitutioner, logistik, transportmuligheder med videre, spiller kraftigt ind i det levede liv blandt og omkring de lavt positionerede grupper. 2. Indledning 2.1 Baggrund I regeringens sundhedsprogram Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden (Regeringen, 2002) udtrykkes en reducering af den sociale ulighed i sundhed som et vigtigt mål. Den sociale fordeling af sundhed blandt befolkningsgrupper er illustreret i SUSY-undersøgelserne, hvoraf den nyeste er fra Undersøgelserne afslører, at det hovedsageligt er de lavtuddannede og de lavtlønnede, der har den dårligste sundhed. Dette blev yderligere bekræftet i SUSY UDSATundersøgelserne, som er en tre-delt undersøgelse, bestående af en registerundersøgelse, en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse. SUSY UDSAT- undersøgelserne viser entydigt, at socialt udsattes fysiske og psykiske helbred er markant dårligere end den øvrige befolknings. Helbredsproblemerne er omfattende og forskelligartede og bevirker, at de socialt udsatte trives dårligere end den øvrige danske befolkning. Tilmed viser undersøgelserne, at der er en tydelig sammenhæng mellem graden af social udsathed og helbredstilstanden. Udover ovennævnte sammenhæng er forklaringer og fortolkninger af disse sammenhænge stadig uklare, og ligeledes eksisterer der kun få beskrivende redegørelser af de udsattes liv og livsvilkår. Langeland er grundet dens geografiske beliggenhed en udkantskommune, hvilket afspejles demografisk i form af mange ikke-uddannede og lavtlønnede. Eftersom der ifølge SUSY-undersøgelserne er en sammenhæng mellem uddannelses- og indtægtsniveau og socialt udsathed i forhold til sundhed, er der således på Langeland en forholdsvis stor koncentration af borgere med dårlig sundhed. Sundhedsstyrelsen har derfor bevilget penge til udarbejdelse af nærværende sundhedsundersøgelse blandt socialt udsatte borgere i Langeland kommune for netop at belyse ovenstående sammenhæng. Udarbejdelsen af sundhedsundersøgelsen blev påbegyndt i marts 2009 og afsluttet i november Undersøgelsen er et supplement til den større 12

13 sundhedsundersøgelse i Langeland kommune med titlen "Det gode liv på Langeland", som blev gennemført i efteråret Formål Sundhedsundersøgelsens overordnede formål er at formidle nogle livsopfattelser fra en relativt marginal position i lokalsamfundet. Samtidig er det formålet at belyse de individuelle og samfundsmæssige forhold, som indvirker på gruppen af socialt udsatte på Langeland i forhold til sundhed og det gode liv. Der er således tale om et sociologisk blik på nogle oplevelser og erfaringer, som aldrig eller kun sjældent, formidles til en større offentlighed. De beskrivende fortællinger om liv og sundhed set fra neden vil udgøre omdrejningspunktet i rapporten. Der vil både blive fokuseret på de ligheder og forskelle der eksisterer indenfor de forskellige marginale grupperinger, men også de marginale grupper imellem samtidig med, at der vil blive draget paralleller til den øvrige befolkning. De marginale på Langeland er ikke blot forskellige mennesker med individuelle behov, de indgår også i forskellige grupper, færdes i forskellige miljøer og benytter sig af forskellige indsatser. De er mænd og kvinder, unge og gamle, fysisk og psykiske syge og raske, nogle er narkomaner og alkoholikere, mens andre intet misbrug har. Til trods for denne divergens er der mønstre i fortællingerne, som er afspejlet i analysetemaerne og vil blive skitseret i rapporten. Det sociologiske og beskrivende perspektiv på den udsatte eller eksponerede position i samfundet suppleres af et mere forvaltningsmæssigt og normativt perspektiv. Dette perspektiv består af redegørelser af, hvad der fra et statsligt og kommunalt perspektiv eventuelt kan iværksættes for at optimere de indsatser, der er rettet mod de marginalt positionerede grupper. Således er det formålet, at der på baggrund af den viden, som fremkommer gennem de sociologiske perspektiver i nærværende sundhedsundersøgelse, skal udarbejdes forslag til sundhedsfremmende indsatser og aktiviteter, som skal skabe mulighed og motivering for en sundere livsstil blandt marginale borgere på Langeland, herunder beboere og brugere af bo- og værestedet Hjørnet. I den forbindelse vil der i analysedel II opstilles anbefalinger hertil. Formålet med rapporten er således at behandle konkret empirisk viden fra Langeland Kommune, men samtidig forventes det, at undersøgelsen kan bidrage til en øget viden om ulighed inden for sundhed på et mere overordnet plan - hvordan socialt udsathed også kan studeres samt bidrage til generelle sociologiske analyser af og interventioner i forhold til marginalitet. Dette fordi denne undersøgelse, i modsætning til størstedelen af den øvrige forskning på området, inddrager et relationelt og positionelt perspektiv samt tager afsæt i de marginales egne opfattelser. 2.3 Rapportens opbygning Et sociologisk perspektiv i en Bourdieusk forståelse udgør den teoretiske ramme for nærværende undersøgelse. I starten af rapporten redegøres der for de centrale sociologiske begreber, ligesom begreberne sundhed og marginale vil blive forklaret og defineret ud fra den forståelse, hvorpå de vil blive anvendt i rapporten. Begrebsafklaringen har til formål at skabe en fælles forståelsesramme, som fungerer gennemgående i rapporten. Efter teoripræsentationen og begrebsafklaringen præsenteres undersøgelsens metodiske rammer for at synliggøre betingelserne for empirikonstruktionen. 13

14 Undersøgelsen består henholdsvis af et litteraturstudie, observationsstudier samt kvalitative interviewundersøgelser, hvoraf sidstnævnte tildeles hovedfokus. Litteraturstudiet, bestående af en redegørelse for den eksisterende viden på området, vil blive præsenteret i form af en forskningsoversigt. Interviewundersøgelsen er både indholdsmæssigt og metodisk udarbejdet på baggrund af den tilgængelige viden, der eksisterer på området, og er derudover inspireret af sociologisk tænkning. Observationsstudierne samt de mere uformelt konstruerede interviews vil tildeles en supplerende funktion, og der vil løbende i rapporten refereres hertil. Disse to dele af undersøgelsen præsenteres i analyseafsnittet. Analyseafsnittet er tre-delt og består af en syntese af interviewpersonernes udtalelser og mulige fortolkninger heraf. Analysedel I har en afdækkende karakter og indeholder analysetemaer, der har fokus på de marginales liv og sundhed. Analysedel II er mere normativt, fremadrettet og løsningsorienteret i forhold til, hvad kommunen kan gøre for, at de marginale får et bedre og sundere liv. Det sidste analyseafsnit analyseafsnit III - er af teoretisk karakter og udgøres af en analyse og diskussion af marginalitet på et generelt og makrosociologisk plan. Afslutningsvis vil der i behandlingen af hvert analysetema være opstillet en delkonklusion, der samler og opsummerer afsnittet. Afslutningsvis vil der blive samlet op og konkluderet på de forskellige analyseafsnit i form af en konklusion. 2.4 Analysens udformning Analysen vil blive inddelt i forskellige temaer med udgangspunkt i temainddelingen i interviewguiden. Hertil er temaer tilføjet, som i transskriberingsfasen er blevet synlige og vurderet interessante. Hvert tema vil i rapporten blive beskrevet og behandlet med udgangspunkt i den teoretisk valgte ramme (se afsnittet: Sociologiske teorier og antagelser ). Analysen bygger på relativt uredigerede fortællinger, i forståelsen, at informanterne selv har bestemt, hvordan deres situation fremstilles. På den måde består interviewene af de marginales egne opfattelser af deres livssituation og sundhed. Der kan således, som i øvrige sociologiske studier, både findes intern sammenhæng og kontinuitet men også modsætninger og afbrud i den enkelte informants fortælling. Således har det ikke været analysens bestræbelse at fremstille sandheden med stort S, men snarere at rekonstruere en række uomgængelige små sandheder. Fremstillingerne skal således ikke betragtes som absolut og endegyldig viden, men mere som et øjebliksbillede af den oplevede livssituation. I analysen anlægges der ikke et substansperspektiv, hvor det er den enkelte person, der så at sige er marginal, men i stedet inddrages informanten til at formidle erfaringer for en bredere kreds om, hvordan den marginale position erfares. Derved er det i større udstrækning fortællingerne og oplevelserne, der er interessante frem for personerne, som formidler disse fortællinger. På den måde kunne personerne med al sandsynlighed udskiftes og erstattes af andre interviewpersoner, hvor et lignende billede ville tegne sig. I rapporten vil en række snapshots, øjebliksbilleder, således formidles fra en forholdsvis heterogen gruppe, men samtidig er der en vis homogenitet i deres fortællinger. Denne homogenitet kommer til udtryk ved, at tonen i fortællingerne er relativt ensartet. 14

15 2.5 Afgrænsning En større sociologisk analyse af marginale positioner i samfundet ville have involveret et samtidigt blik på socialt privilegerede grupper og deres levemåder og sundhed. Opgøret med substansperspektivet til fordel for et relationelt perspektiv i analysen, som nærværende rapport bestræber sig på, ville have været mere fuldstændigt, hvis det var suppleret med studier af, hvordan privilegier (kulturelle, økonomiske, boligmæssige og sociale kapitaler 3 ) fordeles mellem grupper i samfundet som helhed, herunder hvordan disse privilegier og mangel på privilegier - overdrages fra den ene generation til den næste. Sociologisk set er det kritisabelt kun at studere de marginaliserede (eller de privilegerede) uden at studere den proces, der kan betegnes som marginaliseringen af de marginaliserede eller privilegeringen af de privilegerede, som i virkeligheden er to sider af samme sag. Sagt med andre ord, kan man ikke kun se på de marginaliserede og deres marginale position i henhold til ressourcer og privilegier 4 generelt set samt deres misbrug 5 af rusmidler uden at sætte dette i forhold til andre og mere privilegerede gruppers ressourcer samt mis-brug af rusmidler. Disse relationer er ikke lette at dokumentere, men de kan gøres synlige, hvilket nærværende rapport har som ambition, i det omfang som rammerne muliggør. En historisk dimension, hvor den enkelte informants levede liv (livshistorie) relateres til et mere overordnet marginalitetshistorisk perspektiv, udgør i rapporten et perspektiv, som er behandlet i begrænset omfang. Dog kunne dette perspektiv med fordel have været udfoldet yderligere. Undersøgelsen er afgrænset til at koncentrere sig om Rudkøbing-området, hvilket betyder, at marginale i yderområderne af øen ikke er opsøgt, til trods for det interessante perspektiv dette sandsynligvis ville udgøre. 2.6 Præsentation af de interviewede Interviewpersonerne udgøres af personer, der på forskellig vis og i forskelligt omfang kan betegnes som marginalt positionerede. De marginale består dels af personer, der benytter sig af de kommunale indsatser og ordninger, og dels af marginale der overordnet set ikke gør brug af kommunens tilbud 6. I det følgende vil de konstruerede interviews blive skitseret i form af et skema. For et mere dybdegående billede af interviewpersonerne og deres livshistorier henvises til interviewpersonernes livsbaner (se bilag I). Sted Antal Køn Alder Form for Kontakt til 3 Begrebet kapitaler vil i rapporten blive anvendt i henhold til den teoretiske forståelsesramme. Kapitaler har visse ligheder med ressourcer, som er det begreb, der ofte anvendes af Langeland kommune om en persons energikilder 4 Kulturelle privilegier (uddannelse, sprog, kultur), økonomiske privilegier (penge, ejendomme, besiddelser), boligmæssige privilegier (boligstandard, faciliteter og indretning) eller sociale privilegier (sociale netværk, kontakter) 5 Bindestregen skal anskueliggøre, at der er tale om brug af rusmidler, men at dette i nogle situationer også kan betegnes og opfattes som fejlagtigt og forkert brug (misbrug). 6 Marginale, der ikke gør brug af kommunens tilbud, modtager dog alle økonomiske ydelser fra kommunen og benytter sig af offentlige tilbud som lægebistand, sygehuse mv. 15

16 Mænd 20- marginalitet kommunen M s lejlighed 3 (M, N og Alkoholmisbrug SKP og R) 7 30 erne madklub på Hjørnet Nummeret 2 (G og Kvinde 60 erne Alkoholmisbrug - (værtshus) / O) og, fysiske og sekskanten 8 mand psykiske problemer B s lejlighed 1 (B) Mand 40 erne Tidligere Beboer på på Hjørnet stofmisbruger Hjørnet og psykisk syg Hjørnet 1 (J) Kvinde 60 erne Psykisk syg Bruger af Hjørnet A s hus / 1 (A) Kvinde 60 erne Tidligere SKP og Hjørnet alkoholmisbrug er madklub på Hjørnet K s rækkehus 1 (K) Mand 40 erne Alkoholmisbrug SKP og, ensom hjemmeplej en E og L s 2 ( E og L) Kvinde 40- Alkoholmisbrug - lejlighed og mand 50 erne, (psykisk syg) Body og 1 (D) Dreng Teenager Alkohol, stoffer Team Ung motion (udenfor) Ungdomsklub 1 (C) Dreng Teenager Alkohol, stoffer Team Ung ben (udenfor) Ungdomsklub 1 (U) Dreng Teenager Alkohol, stoffer Team Ung ben (udenfor) S s lejllighed 1 (S) Mand 50 erne Hjerneskadet Hjemmeplej en H s hus 1 (H) Mand 50 erne Stof og SKP alkoholmisbrug Figur 1: Marginale interviewpersoner i den kvalitative sundhedsundersøgelse Figuren er et oversigtskema over de marginale personer, som er blevet interviewet i forbindelse med nærværende sundhedsundersøgelse. Kolonnerne i figuren indeholder oplysninger om, hvor interviewet har fundet sted, antallet af interviewpersoner samt det bogstav, som anvendes til benævnelse af personen i rapporten, personens køn, personens alder, forholdet som bevirker, at personen karakteriseres som marginal og slutteligt, hvilken kontakt og tilknytning personen har til kommunen. Ovenstående interviews vil blive suppleret med mere uformelle interviews med personer fra de forskellige tilholdssteder samt observationer af de forskellige interviewpersoner, interviewsteder samt tilholdssteder i byen 9. Udover ovennævnte interviewpersoner er også to ansatte i socialpsykiatrien, der dagligt arbejder med marginale i Langeland Kommune, blevet interviewet for at inddrage deres viden og erfaringer på området. Herudover kan de supplere de marginales vurderinger samtidig med, at ligheder og 7 Bogstavet i parentes henviser til det bogstav, som interviewpersonen er blevet benævnt som i interviewtransskriberingerne. 9 Et eksempel på denne form for empirisk materiale er uformelle samtaler om sundhed mv., med personer, der holder til ved havnekiosken Sekskanten, der rent fysisk har fundet sted på den udendørs bænk foran havnekiosken. 16

17 forskelle de to perspektiver imellem de marginales og systemets - kan synliggøres. De to ansatte benævnes i rapporten som T og V. 3. Sociologiske teorier og antagelser Rapportens teoretiske udgangspunkt er inspireret af grundtanker udviklet af den franske sociolog Pierre Bourdieu 10 (Bourdieu, 1977; Bourdieu, 1984; Bourdieu et al., 1999). Derfor vil der i det følgende blive redegjort for de teorier og begreber, som i nærværende sammenhæng er vurderet centrale. Det drejer sig således dels om centrale dele af Bourdieus teorier omhandlende praktikteori, habitus og kapitaler men også forståelsesbetydningen af begreberne marginale og sundhed. Dette for at skabe en fælles forståelsesramme i rapporten. Begrebsredegørelsen er dog ikke i alle tilfælde fremstillet i detaljeret form, men i stedet henvises til Larsen 2009 for introduktion af begreber som kapitaler, kroppe og sundhed. 3.1 Praktikteori, habitus og kapital Denne undersøgelse tager sit afsæt i en grundlæggende beskrivende (deskriptiv) bestræbelse, hvilket har implikationer for anskuelsen af de marginales handlinger. Bestræbelsen går hermed på at få øje på de marginales handlinger, herunder ikkehandlinger (f.eks. at de ikke følger instrukser om at gå på afvænning). Ligeledes synliggøres det der fra et majoritetsperspektiv kan opfattes som afvigende, unormale, mærkelige eller usunde handlinger og vil blive sat i relation med, hvad der er adækvat med den enkeltes livssituation som helhed. Således vil handlingerne blive beskrevet som en slags nødvendig og rimelig respons på de mulighedsbetingelser, der udgøres af den enkeltes livshistorie, og som virker retningsgivende og disponerende for vedkommendes ageren i nutiden (habitus). I lighed hermed har de, der kan karakteriseres som førende et mere normalt liv, deres gode grunde til at handle, som de gør. Således er der for alle mennesker, uanset livsførelsen, gode grunde og en praktisk logik i at handle, som de gør, hvilket også inkluderer de handlinger, som kan virke selvdestruktive. Eksempler på dette er, at vi blandt informanterne ser, at de er fysisk voldelige, lever, spiser, og indtager stoffer og alkohol på en måde, som kan være svær at forstå samt virke irrationel for udenforstående. Den sociologiske idé er, at vi ikke kan være i informanternes sted, men at vi i stedet gennem teoretiske greb (f.eks. habitusbegrebet), koblet med en vis indlevelse, på et tankeplan kan sætte os i informantens sted. Dermed siger man: sådan kan jeg forestille mig, at jeg selv, under lignende opvækstbetingelser og i et sådan miljø, ville have ageret fysisk og mentalt. Dette er den grundlæggende idé med praktikteorien en teori om genesen eller oprindelsen af praktik. Med begrebet habitus signaleres, at nogle grundlæggende principper er nedfældet i kroppen i den tidlige opvækst, og at disse (generative) principper virker prægende eller formende for individet gennem resten af livet. Principperne er ikke mekanisk virkende, eller determinerende for fremtidig handlen, men levner plads for kreativitet og improvisation samtidig med, at habitus sikrer, at hver dag ikke skal opfindes på ny. Ingen mennesker forbliver uændrede gennem et langt liv men formes og påvirkes gennem nye og ændrede strukturer, der udgør nye typer af omgivelser, men samtidig er gårdsdagens menneske også i os. Fortiden lever videre i nutiden, og som sådan er enhver improvisation og ændring af livet altid en improvisation indenfor grænser. Mulige forandringer sker således ikke blot gennem bevidsthed og intervention, hvor undervisning, vejledning, kurser indgår. Dette forklarer, hvorfor sundhedskampagner ikke altid bliver fulgt af eksempelvis socialt marginale personer. 10 Pierre Bourdieu ( ) var en fransk sociolog, der har kombineret en teoretisk begrebsudvikling med empiriske undersøgelser. 17

18 Ovenstående udtryk indenfor grænser udgør overvejende helt konkrete forhold, som de marginales ydre bestående af deres bolig, boligindretning, levn af flasker, piller, ødelagt køkken og interiør. Udtrykket de marginales indre udgøres af den mentale strukturering, hvilket blandt andet indbefatter den måde, de opfatter deres liv og livsmuligheder på. Privilegerede eller dis-privilegerede opvækstbetingelser determinerer ikke henholdsvis et privilegeret eller et elendigt liv. Men sådanne opvækstbetingelser sætter nogle aftryk i en krop, som vil være virksomme gennem livet og fungere som enten en støtte eller udfordring. Forskellige positioner, med ulige tildelinger af kulturelle, økonomiske, boligmæssige og sociale kapitaler, gør, at vi alle kan improvisere og opfinde vores liv, men at der er meget forskellige grundlag og rammer for denne opfindelsesproces Økonomisk kapital Med kapital menes anerkendte kreditter eller ressourcer - en slags kompetencer, som er socialt anerkendte. Hvad der anses som vigtigt og kreditfyldt er afhængigt af tid, sted og den sociale relation, der indgås i. Dette bliver tydeligt, hvis man rejser i andre lande, men det er også tydeligt inden for landets grænser både aktuelt og historisk set. Livet i et senmoderne samfund kræver besiddelse af nogle grundlæggende ressourcer for at kunne opretholde eller forbedre sit liv og sin livssituation. Den mest basale type kapital udgøres af økonomisk kapital, der er en pengeressource eller besiddelser, herunder ejendomme, der umiddelbart kan omsættes dvs. konverteres til penge. Den økonomiske kapital kan omsættes på et varemarked, hvor individet kan købe sig fornødenheder som mad, drikke og bolig men også forsikringer eller ferierejser. Den økonomiske kapital kan ses som en forholdsvis flygtig kapital, fordi den i princippet kan overdrages i form af arv eller vindes ved lottospil. For langt de fleste er den dog ret stabil igennem hele livsforløbet. Økonomisk kapital er overordnet set en kapitalform, som er relativt sparsom hos de marginale, eftersom de fleste af de interviewede modtager en form for pension. Ligeledes giver flere af interviewpersonerne udtryk for, at for så vidt de modtager større engangsbeløb som arv, ATP- eller feriepenge, så bliver de hurtigt brugt på stimulanser, elektronikudstyr eller koncerter frem for opsparing eller økonomiske investeringer. Denne kortsigtede prioritering er hensigtsmæssig set fra den marginales position Kulturel kapital Kulturel kapital er ressourcer, som f.eks. uddannelse eller titler, men det inddrager også en særlig finkulturel attitude, sprog og forholden sig til det ene og det andet. Ved et besøg på et socialkontor, i en skole eller i en bank er der nogle kropsattituder, et sprogbrug og nogle måder at klæde sig på, der anses som mere rigtige end andre. I andre sammenhænge, eksempelvis i det der kan betegnes som subkulturer, ses det, at andre modsatte eller afvigende attituder, møder anerkendelse. I den brede samfundsopfattelse er der dog en fremherskende kode, som ikke matcher de marginales. Den kulturelle kapital som sprog og attituder er sammenlignet med den økonomiske kapitalform meget stabil hos det enkelte individ. En million kroner kan vindes med ét, men en kropslig attitude, en væremåde, en dialekt eller et sprogbrug er nedfældet i kroppen. Det tager lang tid at erhverve sig kulturel kapital, og ligeledes ændres den heller ikke natten over. Kulturel kapital bæres i kroppen som en disposition, og den er tillært og virksom gennem mange år. Dette involverer også attituder i forhold til arbejdsmarkedet, skolegang, interesser, stimulanser eller fysisk afstraffelse. På baggrund af interviewene er det tydeligt, at langt de fleste af interviewpersonerne besidder en forholdsvis begrænset mængde kulturel kapital 18

19 vurderet ud fra de oplysninger, som vi har om deres skolegang (som oftest kort), opvækstmiljø 11 samt observationer af deres indretning 12 og sprogbrug Boligkapital Boligkapital er en kapitalform, der teoretisk set ikke er fuldt udviklet, men indebærer, at der er oparbejdet typer af ressourcer i fysiske genstande og materialitet. Nogle områder i landet, eksempelvis i bestemte byer eller boligområder, anses som attraktive og prestigefulde at leve i, mens andre lægges for had og anses som belastede og betegnes måske tilmed som ghettoområder. Det samme gør sig gældende for boligformer, som rækker fra godser, herregårde, villaer, rækkehuse til rister, hvor hjemløse bor. I Rudkøbing har vi forsøgt at indtegne nogle relationer mellem tilhørssteder for forskellige grupper af marginale herunder hierarkierne og tilholdsstederne de marginale grupper imellem (se bilag II og analyseafsnittet Marginale grupper i Rudkøbing og det sociale hierarki ). På tilsvarende vis er der forskel på den materielle værdi af nogle typer af interiør, møbler, lamper, udsmykning mv., hvor eksempelvis PH-lampen anses som finere end amagerhylden. De marginale besidder som oftest en relativt lav mængde af boligkapital med forholdsvis små boliger i ikke-attraktive områder og for nogles vedkommende med ødelagte og ildelugtende indbo. Dette blev tydeligt i forbindelse med undersøgelsen, hvor vi i flere af interviewsituationerne besøgte de marginale i deres egne hjem. Et eksempel herpå var en lejlighed, som et par af interviewpersonerne havde fået stillet til rådighed af kommunen. Boligen lå på en trafikeret og larmende gade i Rudkøbing, som umuliggjorde at føre en normal samtale, når vinduerne var åbne i lejlighederne på grund af det høje støjniveau. Her var indretningen præget af, at flere af rummene var ubeboelige på grund af skimmelsvamp og dårlig lugt Social kapital Når det sociologisk studeres, hvordan nogle mennesker lykkes med at opretholde eller forbedre deres samfundsmæssige position, er den sociale kapitalform også central. Der ligger, eller kan ligge, en slags ressource i venskaber og sociale netværk, klubber eller foreninger, som kan aktiveres, når et individ savner hjælp eller støtte. Det klassiske eksempel er, at en far kan få hjælp af sine forbindelser, når hans søn kommer lidt på afveje i forhold til uddannelsesinvesteringerne. Også marginale har som oftest et netværk, men dog er netværket langt fra altid indbringende, fordi det positions- og ressourcemæssigt er forholdsvist svagt. Således ses det ofte, at de marginale har et netværk, som ej heller besidder kapitaler, der er attraktive i resten af samfundet, og således ikke kan konverteres. Eksempelvis kan gode røverhistorier og en stor indtagelse af alkohol have en høj kapitalværdi i værtshusmiljøet, men dette er svært omsætteligt i andre samfundssfærer. Vi vil senere i rapporten redegøre for, hvorfor vi anvender begrebet marginale frem for socialt udsatte, men for at koble redegørelsen til den teoretiske begrebsforståelse om kapitaler, så er begrebet socialt udsatte fravalgt, fordi det signalerer, at gruppen kun er eksponeret eller udsat på et socialt niveau. Det er en pointe i den Bourdieuske inspiration, at de øvrige kapitalformer er mindst lige så vigtige som den sociale. De marginale er således ikke kun socialt udsatte men også økonomisk, kulturelt og boligmæssigt udsatte, og derfor er begrebet socialt udsatte misvisende. Samlet set er 11 Størstedelen af interviewpersonerne er opvokset i lavtpositionerede familier (se interviewpersonernes livsbaner, bilag I, for yderligere oplysninger herom) 12 I de tilfælde hvor vi besøgte interviewpersonerne i deres egne hjem, var der generelt set forholdsvis få malerier, bøger mv. 13 Mange af interviewpersonerne havde et meget groft og lidt varieret sprog med mange bandeord og få fremmedord. 19

20 fokus altså ikke bare på venner, netværk eller kontakter, men også status af disse, herunder hvad de giver adgang til og hvad de udelukker Kapital og strategier til forbedring af samfundspositionen Udover de fremhævede kapitalformer kan informationskapital, organisationskapital, subkulturkapital, sundhedskapital mv. nævnes som kapitalformer relevante i denne sammenhæng. Det karakteristiske ved kapitalbegreberne er dog, at de forskellige former for kapitaler står i relation til og forstærker hinanden. På den måde kan de, som er højt positionerede i det sociale rum (samfundet) aktivere en relativ høj mængde af både økonomisk, kulturel, boligmæssig og social kapital. Det modsatte gør sig gældende for marginalt positionerede i det sociale rum. Således kan kapitalbegreberne anvendes til at beskrive og forklare strategier, der overvejende på et ikke-bevidst plan, iværksættes af individer og grupper i samfundet med henblik på at oprette eller forbedre samfundspositionen. Dette kan både studeres intra-generationelt, i forståelsen en gruppe eller et individ og dets livsbane, men også inter-generationelt, som forklarer, hvordan privilegier overdrages og videreføres fra én generation til den næste (Hansen, 1995; Hansen, 2007). For at tydeliggøre dette perspektiv i nærværende undersøgelse er interviewpersonens livsbane forsøgt skitseret, hvor der også føres linjer tilbage til interviewpersonens forældre og bedsteforældre, i de tilfælde hvor det har været muligt. Begreberne - praktikteori, habitus og kapitaler - forklaret i dette afsnit er inddraget for at udtrykke det sprog, som danner grundlag for beskrivelsen og forklaringen af faktorer, der er virksomme i og omkring gruppen af marginale og deres livssituation. 3.2 Marginale og socialt udsatte grupper Denne rapport fokuserer på mennesker, der har relativt få ressourcer set i forhold til andre grupper i samfundet. I politisk administrativ terminologi kan man tale om mennesker, der har nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller mennesker med særlige sociale problemer, som er truet af social udstødelse. Her vil eksempler være sindslidende med særlige problemer, hjemløse, voldsramte, mennesker med senfølger efter overgreb og mennesker med stof- og/eller alkoholmisbrug (Thomsen m.fl., 2007). Ovenstående antyder, at mennesker kan være i en situation og leve under nogle vilkår, hvor livet kan karakteriseres som i yderkanten af det normale liv, hvilket i rapporten vil blive betegnet som det at være marginalt positioneret. Fænomenet, som berøres, er en tilstand, som alle, hypotetisk set, kan befinde sig i for en kortere eller længere periode. Et enkelt individs livsforløb er ikke statisk, men forandrer sig i den proces og transformation, som livet ofte udgør. For nogle gør denne karakteristik sig gældende gennem generationer af livsforløb, mens andre, mere privilegerede grupper, aldrig eller kun sjældent kommer i forbindelse med den marginale position. Dog udgør den marginale position en potentiel mulighed for alle. Livet i yderkanten romantiseres eller idylliseres ikke, og ej heller de voldsomme omkostninger et sådant liv har for krop og sjæl. I rapporten bliver det tydeligt, at den eksponerede position er langt mere sandsynlig og anmassende for nogle grupper i samfundet end for andre. 20

Marginale på Langeland

Marginale på Langeland Marginale på Langeland - socialt udsattes opfattelser af eget liv og sundhed belyst i et sociologisk perspektiv November 2009 Fotograf: Birthe Helena Ottosen Af Mette Ryssel Dahl og Kristian Larsen 1 Forord

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Marginale: Udsatte, men ikke kun socialt - om konstruktionen socialt udsatte anvendt i politik, administration og videnskab

Marginale: Udsatte, men ikke kun socialt - om konstruktionen socialt udsatte anvendt i politik, administration og videnskab Marginale: Udsatte, men ikke kun socialt - om konstruktionen socialt udsatte anvendt i politik, administration og videnskab Kristian Larsen og Mette Ryssel Bystrup Marginale på Langeland - socialt udsattes

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune

Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune

Politik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term

inklusion social inklusion inklusion (formidlingsterm) Foretrukken term eksklusion social eksklusion eksklusion (formidlingsterm) Foretrukken term 1 af 5 16-12-2013 09:12 Artikler 15 artikler. inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng social inklusion inklusion (formidlingsterm) inklusion, hvor en person

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK

ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK ARBEJDET MED SOCIALT UDSATTE GRØNLÆNDERE I DANMARK til handling fra fratanke tanke til handling I DANMARK BOR 10-12.000 GRØNLÆNDERE. Ud af dem er der 7-900 mennesker, som befinder sig på samfundets bund.

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Side 1 af 5 15 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv inklusion tilstand, hvor et objekt er inddraget i et fællesskab eller en sammenhæng eksklusion tilstand,

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte

Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af de socialt mest udsatte Til de kommunale sundheds- og socialforvaltninger samt kommunale og kommunalt støttede væresteder Udmøntning af satspuljemidler - til sundhedsfremmende og forebyggende modelprojekter omkring gruppen af

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson ordning efter Servicelovens 99 Servicelovens 99 paragraffens ordlyd Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Lovgivningsmæssige rammer og referencer

Lovgivningsmæssige rammer og referencer Lovgivningsmæssige rammer og referencer Indlæggelse og udskrivelse Følgende love og bekendtgørelser har betydning for udmøntningen af indsatsområde 1 generelt: Sundhedslovens 41, stk. 1, 2 og 3 vedr. videregivelse

Læs mere

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe.

De 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe. Værestedsstrategi Indhold Indledning...3 Væresteder i Haderslev Kommune...3 Sociale væresteder...3 Borgercafeen, Haderslev...3 Regnbuen, Vojens...4 Socialt ansvar...4 Væresteder for sindslidende...4 Brugerhuset,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014

Journalnr. A 19 d. 10-2-2011. Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail. Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Journalnr. A 19 d. 10-2-2011 Sundhed og Omsorgsforvaltningen Susanne Juul Rohmann via mail Høringssvar vedr. Københavns sundhedspolitik 2011-2014 Københavns Madhus tilslutter sig til fulde, at der i en

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring

Sundhedsfremme og empowerment. John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Sundhedsfremme og empowerment John Andersen Professor, ph.d. & mag.scient.soc. Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring Biologisk, psykologisk og/eller sociologisk tilgang? Sundhedstilstand: den

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Råd for socialt udsatte

Råd for socialt udsatte Råd for socialt udsatte Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse. Kommissorium for rådet Formål med rådet... 3 Definition af udsatte... 3 Rådets sammensætning... 4 Rådets Arbejdsområder... 5 Tidsplan og mål...

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde.

Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt arbejde. Lovgrundlag: Ydelser inden for opsøgende socialt 99 i Lov om Social Service (LSS). Ved opsøgende socialt arbejde forstås ydelser i relation til: Opsøgende

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fedme i et antropologisk perspektiv

Fedme i et antropologisk perspektiv Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere