Erik Kirchheiner EFFEKTIV NATURHELBREDELSE. med nutrienter og andre. orthomolekylære substanser. Bind sund & rask

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erik Kirchheiner EFFEKTIV NATURHELBREDELSE. med nutrienter og andre. orthomolekylære substanser. Bind 2. 2001 sund & rask"

Transkript

1 Erik Kirchheiner NY EFFEKTIV NATURHELBREDELSE med nutrienter og andre orthomolekylære substanser Bind sund & rask

2 BIND 2 Enkelte sygdomsområder Hjerte- og karlidelser 4 Gigt og rheumatisme 31 Cancer 58 Blodsukkerlidelser Hypoglykæmi 88 - og diabetes 98 PSYG? - kemi eller sind? - sind eller fysi 13 Pseudo-mentale problemer 122 Hyperaktivitet hos børn 122 Anoreksi/bulimi - en zinkmangelsygdom 128 PMS - præmenstruelt syndrom 137 CFS = Kronisk Udmattelsessyndrom og FM = Fibromyalgi 174 Skjoldbruskkirtelsvigt 182 SAD - Vinterdepression 186 Acne og fedme - i Hong Kong 191 Stendannelser - nyrer og blære 196 Urinvejsbetændelse 206 Prostataforsnævring og vandladningsbesvær 220 Allergi 233 Candidiasis 237 Psoriasis 239 2

3 Enkelte artikler Bly, børn og forbrydelser 241 Alkoholisme, arv og ernæring 255 NutraSweet 277 Alzheimers sygdom - den kommende svøbe? 292 Alternativt til Alzheimer 305 Nyt håb for herpes angående kaffe, fru Jensen! 321 Litteraturhenvisninger 327 ADT, ODT - og terapeutiske doseringer 378 Det periodiske system 380 Stikordsregister 380 3

4 ENKELTE SYGDOMS OMRÅDER Hjerte- og karlidelser ÅRSAGER: tobak, kaffe, harsk og forurenet fedt, transfedt, alkohol, sukker; tungmetalforgiftning - især kadmiumforgiftning; arvelige faktorer, diabetes, manglende motion, fejlernæring, mangel på selén, magnnesium, kobber, kalium, krom og andre grundstoffer. SYMPTOMER: Atherosklerose (arteriosklerose) kendetegnes ved højt blodtryk og svag puls; afhængig af hvilken del af kredsløbet er mest belastet vil der ofte være kraftesløshed og svimmelhed, benkramper, angina pectoris, gradvis mental degeneration (A-type); tværfold på øreflippen; evt. slet ingen symptomer; - uregelmæssig og hurtig puls skyldes ofte mangel på magnesium. Hjerte- og karlidelser udspringer i næsten samtlige tilfælde af åreforkalkning. Blodpropper, vindueskiggersyge, angina pectoris, koronartrombose og så videre - altsammen fortrinsvis åreforkalkning. Hvordan forkalker ens årer? I vore dage har vi fået det hele forklaret - sådan da. Først og fremmest spiser vi for meget fedt. Og især cholesterol. For det er det, der sidder indvendigt på årene og stopper blodet. Vi kan ændre det ved at spise mindre fedt, og hvis vi ikke kan klare det, så må vi tage cholesterolsænkende medicin. Det var discountversionen. Er der så andet og mere at sige? Yes! Meget mere! For det første taler vi ikke om årer, men om 4

5 arterier. Det er dem, der propper. Normalt ikke venerne; faktisk ikke venerne. For det andet er det ikke givet, at de populære kostændringer nødvendigvis sænker vort blodcholesterol. En vis procentdel af befolkningen - størrelse ukendt! - lider af et medfødt højt blodcholesterol. De udgør i alle helsemæssige henseender en distinkt og afgrænset gruppe. Bortset fra denne gruppe er det et stort spørgsmål, hvilken betydning cholesterolindtagelse har for den enkeltes risiko for hjertelidelser og eventuel -død. I lyset af den seneste forskning næppe nogen større betydning, især ikke sammenlignet med mange andre faktorer, der disponerer stærkere end cholesterolet. På den informerede liste over risikofaktorer kommer cholesterolet stadig længere ned. Problemet i dag - det er fra dengang For at forstå vore dages behandlingssituation, når det gælder hjerte/kar-lidelser, den debat og tvivl, der omgiver dem, og den store kløft mellem lægekonventionel og alternativ opfattelse og behandling, er det nødvendigt at anlægge et historisk perspektiv og få overblik over det seneste halve århundredes udvikling indenfor de videnskaber, som beskæftiger sig med denne gruppe af lidelser, der er blandt vore største dræbersygdomme. Den lægekonventionelle opfattelse af sygdom, der i almindelig prægede samfundet i min barndom, var den, at de store sygdomme - kræft, hjertelidelser, gigt, sukkersyge - var noget nogle mennesker af uransagelige grunde pådrog sig. De var en følge af livet selv og deres egentlige årsager var ukendte. Tanken, at man selv kunne gøre fra eller til, var fremmed for befolkningen i almindelighed, og når den kom til udtryk, blev den betragtet som 5

6 sort snak og en opfattelse, som lægen da også ved næste besøg hastigt korrigerede. Det er svært for selv en blot noget yngre generation at fatte, at tale om sund livsførelse dengang almindeligvis begrænsede sig til stavgymnastik, frisk luft og kolde afvaskninger, og emner som helsefremmende og sygdomsbeskyttende ernæring var lige så ukendt og virkelighedsfjerne som fjernsyn, plastic. AIDS og komputere. Et utal at ting, begraber og holdninger, der idag betragtes som selvfølgeligheder, eksisterede simpelthen ikke i verden af igår. At der kunne være alternativer til den eksisterende lægebehandling opfattedes som en slags blasfemi, og hvis de eksisterede var det da kun som latterlige afsporede aktiviteter blande vilde sorte mennessker i de varme lande, hvor man gik uden tøj og ikke troede på Vorherre. Den mest ekstreme form for individuel helsefremmende initiativ var indtagelsen af levertran. Hinsides dette var der blot et stort tomt sort rum. Det var derfor dengang en enestående begivenhed, når videnskaben officielt fremkom med den observation, at et af de store sygdomskomplekser kunne skyldes en kostfaktor - for eksempel at fedtimdtagelse kunne være årsag til hjerte/karlidelser. Mange betragtede det som en erkendelse på linie med opdagelsen af Amerika eller tilsvarende. Ligesom i begyndelsen af 1900-tallet Pasteurs og Kochs erkendelse af mikrobernes betydning for infektionssygdommenes opkomst blev betragtet som en åbenbaring, blev fedtforbindelsen nu kernen i hjetesagen, blev til en kult omgærdet af trossætninger. Man havde ganske enkelt fundet sandheden - den ægte eneste og eviggyldige. Alle andre opfattelser ville få svært ved at tilkæmpe sig det mindste fodfæste. 6

7 Fedtforbindelsen selv havde til at begynde med - som alle nye opfattelser - svært ved at blive accepteret. Men da den omsider slog igennem, var dens sejr praktisk talt total. Den er den dag i dag - cirka et halvt århundrede efter dens oprindelige lancering - stadig den mest dominerende faktor i den almindelig opfattelse af årsagsforholdene omkring hjerte/kar-sygdomme. Den står stærkt, men ikke helt uantastet, i det lægekonventionelle miljø. Den står tilmed også stærkt i det alternative miljø. Men her er den oftere udsat for modererende påvirkninger eller direkte angreb. Det er den situation, vi her skal forsøge at danne os et overblik over samt vurdere og fortolke. Framingham og Fedt, Keys og cholesterol. I 1948 startede man i den amerikanske by Framingham en fortløbende befolkningshelseundersøgelse med henblik på at finde frem til årsagerne bag den tiltagende tendens til hjertedød i USA. The Framingham Study skulle komme til at løbe årtusindet ud og på grund af sit omfang og prominens komme til at præge holdninger og debat. Opinionsskabende blev også lanceringen af cholesterolteorien 5 år inde i Framinghamprojektet, der i årene derefter leverede talrige undersøgelser til støtte for cholesterolteorien. Et andet større, samtidigt og i mange henseender paralleltløbende projekt var MrFit. Det var i 1953 at den amerikanske ernæringsfysiolog Ancel Keys offentliggjorde den artikel, hvori han fremhævede, at i 6 lande med høj indtagelse af dyrisk fedt var koronartrombose - altså blodprop i hjertekransårene - ifølge nationalstatistikkerne en fremtrædende dødsårsag. Han postulerede så, at dette var et vidnesbyrd om den tætte årsagssammenhæng mellem indtagelsen af dyrisk fedt og hjerte/- kredsløbslidelser, idet det dyriske fedt i organismen i form af 7

8 cholesterolbelægning i arterierne blev til den belastning, der udløste sygdommen (1). Snart røg cholesterolet med på anklagebænken sammen med alt mættet fedt fra både planter og dyr. Gode fødevarer - æg, rejer, kokos - røg ud i mørket, og mere møgmad hobede sig op på tallerkenen. På daværende tidspunkt for cirka 50 år siden var det kun de allerfærreste, der blot så meget som drømte om en sammenhæng mellem for eksempel rygning eller alkohol eller miljøforurening - et dengang ukendt ord - og hjertedød. Fedtårsagen stod stor og monumental som årsagen per se. Og selv om talrige andre årsagssammenhænge i de følgende år kom for dagens lys, blev den stående sådan, overvældende og dominerende. Alligevel undgik den ikke omfortolkninger og modifikationer. Oprindeligt var al dyrisk fedt og cholesterol skadevolderen. Men så var der jo eskimoerne, som levede af spæk og sjældent havde hjerteproblemer (2). OK! Man så på sagenb og opdagede fiskeoliernes gavnlige virkninger og måtte så foretage en omredigering af den oprindelige kategoriske påstand. Hen ad vejen måtte man jo så også indrømme, at ikke al cholesterol var lige skadelig, ja, at noget af det faktisk var gavnligt. HDL-cholesterol er karbeskyttende; men LDL-cholesterol er farligt (3). Dette var en kende pinligt og er det sine steder fortsat, fordi de gængse cholesteroltests kun afslører totalcholesterolet. Den altafgørende balance mellem HDL og LDL afslører sig ikke. Men det snakker ingen om på helsemessens markedsplads. Forskellen mellem HDL og LDL kan nemlig kun afsløres af en langt mere sofistikeret og - derfor - dyrere teknik. Så - tys tys! Prøven kan i de allerfleste tilfælde faktisk ikke bruges til noget, andet måske end til at hive penge op af lommen på folk og så gøre dem vanvittige af 8

9 rædsel, når de bliver fortalt, at de har alt for meget cholesterol, sådan i al almindelighed. Men tilbage til historien. Tilmed kokosolie blev bandlyst, officielt fordi det var mættet og derfor farligr, reelt fordi det udgjorde en konkurrence overfor det amerikanske jordnøddemarked. Ingen stillede det spørgsmål, hvorfor de fleste befolkninger, der dagligt spiser kokos og kokosolie, faktisk har lav hjertedødelighed. Ingen vidste dengang - og kun få vidste det senere, at kokos er et af de levnedsmidler, der har det højeste indhold af selén. Og alle ved, hvad der skete med æg og rejer, så det behøver vi ikke spilde tid på. Fedt med modifikationer Alt imens var der heller ingen, der spurgte hvorfor hjertedøden i Vesten tiltog gennem årene; mens befolkningerne notorisk spiste stadig mindre dyrisk fedt og stadig mere plantefedt - især i form af margarine. Den var blevet opfundet ved 1900-tallets begyndelse, tidligt erkendt som en helsefare; men nu efter mere end et halvt århundrede på markedet var den ved at få officiel helsestatus, på trods af at det allerede længe havde været klarlagt, at margarinen fremmede kroppens produktion af cholesterol på grund af sit høje indhold af transfedtsyrer. Med eskimofedtet havde man imidlertid fået øjnene op for helsevirkningen af de første flerumættede fedtsyrer. Men det tog tid og undren, inden man nølende accepterede, at folk omkring Middelhavet oprindeligt havde langt mindre risiko for hjertedød end deres nordligere naboer. Olivenolien fik en særplads, som man aldrig helt fandt nogen skråsikker biokemisk begrundelse for. Samtidig overså man en passant, at nogle af de hjertestærke 9

10 middelhavsmennesker faktisk spiste store mængder gåsefedt, andefedt og oksetalg! Mere herom senere. Så alt i alt - selv om fedtteorien stadig holder dominansen, den dag i dag, så er den ikke længere den samme enkle intakte teori. Det er nu blevet en fedtteori med talrige modifikationer. Det siger noget væsentligt i denne og mange andre sammenhæng. Dagens videnskabeligt skråsikre standpunkt kan tiden, vil tiden ændre på. Det vil ske igen, det vil altid ske; ja, det er faktisk ved at ske lige nu. Det var imidlertid ikke sådan, at cholesterolteorien stod uanfægtet igennem alle disse på. Jo, på markedspladsen, måske, og i lægens konsultationsværelse. Men i egentlige videnskabelige kredse krigedes man ofte heftigt. Det kunne i det lange løb ikke skjules, at Ancel Keys havde fusket med det oprindelige materiale, som han havde brugt til at søsætte cholesterolsagen med. Ud af de 22 nationer, hvis statistiske data indenfor dette emne allerede dengang var tilgængelige, havde Ancel Keys til sin artikel med omhu udvalgt alene de 6 lande, hvis statistik passede til og understøttede hans teori. Dermed havde han altså også udeladt 16 nationer, hvis data i flere henseender direkte modsagde hans konklusioner. Hans påstand vakte da også intens kritik i videnskabelige kredse. Men medierne, visse storindustrier og politikerne havde han med sig. Og hans cholesterolteori blev snart en global trosbekendelse hos de fleste landes sundhedsforvaltninger og sygdomsforebyggende myndigheder (4). Skønt ledende forskere påpegede, at de af Ancel Keys citerede statistiske data med langt større ret kunne sandsynliggøre en 10

11 årsagssammenhæng mellem overforbrug af sukker og hjertedød, fik denne synsvinkel aldrig lov til effektivt at komme til orde (5)(6). Amerikansk industri ville selvfølgelig gerne sælge både sukker og de planteolier, der på markedet snart i stor udstrækning skulle komme til at erstatte smør og andet dyrisk fedt, og pengene, ikke videnskaben, blev tungen på vægtskålen. Under fire øjne og i dæmpet belysning er der faktisk en del tænksomme læger, der i vore dage indrømmer, at de ikke hygger sig med cholesterolsagen; men de medgiver også, at de ikke tør sige fra eller udtrykke tvivl, fordi konklusionerne i utallige videnskabelige undersøgelser underbygger, ja, ligefrem beviser cholesterolteoriens rigtighed. Det er også korrekt, at det fremstår på denne måde. Men samtidig er det også korrekt, at en nøje gennemgang af talrige af disse undersøgelser viser, at de ofte er meget mangelfulde med hensyn til materialevalg, forsøgsmodeller, fremgangsmåde, rapportering, statisk analyse og meget andet. Men først og fremmest er de for størstedeln totalt enøjede i deres fokusering på fedt og cholesterol. Det er som om disse forskere ikke erkender, at folk, selv de mest rabiate kannibaler, altid spiser deres bøf sammen med noget andet! Nuvel! Disse mennesker spiste fedt og cholesterol. Sammen med hvor meget sukker og margarine? Hvor meget kaffe drak de bagefter, og hvor meget øl drak de før? Hvor meget sovs og hvor mange kartofler, hvor meget budding og chokolade, cola og chips og gøgemøg røg med ned, og hvor mange cigaretter blev der fyret af i pauserne? Hvis man ikke holder øje med de samvirkende faktorer i føden, kan man ikke drive ægte forskning. 11

12 Trosbekendelsen om at indtagelsen af dyrisk fedt og æg er hovedårsagen til åreforkalkning med mere er blevet kaldt "cholesterolmyten" af en ikke-cholesterolmesmeriseret dansk læge (4). Men dette credo har domineret både den officielle videnskab og den almene opfattelse i et halvt århundrede og dominerer stadig de allerfleste steder på trods af, at nogle af verdens mest fremstående forskere har sat spørgsmålstegn ved sagen lige fra begyndelsen. Undsigelsen kom ikke blot fra Linus Pauling (7), men også fra andre koryfæer som dr. Michael DeBakey, dr. A. Ochsner, J. Yudkin og Derreick Lonsdale. Mange vil huske den berømte hjertespecialist Michael DeBakey, da han dukkede op på alverdens TV-skærme, fordi amerikanerne anstrengte sig for at redde deres gode ven Boris Jeltsin ved at sende formodentlig klodens bedste hjertekirurg til Rusland. DeBakey klarede opgaven og verden fik et glimt af det 83-årige geni, hovedmanden bag udviklingen af de nu så overpopulære bypass operationer, men også kritikeren af deres uhæmmede anvendelse, også fortaleren for alternative metoder - herunder tilmed anvendelsen af vitamin E, blandt andet netop for at undgå nødvendigheden af bypass. DeBakey, altid en kritiker af cholesterolmyten, har forlængst udtalt, at i en undersøgelse af 1700 patienter med åreforkalkning fandt han aldrig nogen klar sammenhæng med mængden af serumcholesterol og sygdommens karakter og udbredelse (4),(7). Som kritiker er han i godt selskab sammen med flere af verdens ledende forskere (4). Og her kommer - som foreløbig stopper - cholesterolgyseren. 12

13 På grund af flere fødeintoleranser blev 7 patienter med for højt blodcholesterol sat på en kost, hvor mere end 90% af kalorieindholdet kom fra oksefedt - altså talg - sammen med kosttilskud. Sukker, mælk eller kornprodukter var udelukket. Det samlede cholesterol faldt fra gennemsnitlig 263 mg/dl til 189 mg/dl. (Den ønskede værdi er ikke over 200 mg/dl). Men HDL cholesterol steg fra 21% af totalcholesteroltallet til 34%, og triglyceride faldt fra 113 mg/dl til 74 mg/dl. Kun 2 patienter tabte mere end 5 kg. Resultaterne antyder - blandt andet - at forhøjet serumcholesterol kan være forårsaget af substanser i korn, sukker eller mælk, der forstyrrer normalt cholesterolstofskifte (8)(9). Mens vi foreløbig lige lader denne gådefulde observation stå vibrerende i vor hukommelse, så lad os lige rekapitulere nogle ofte oversete kendsgerninger. Først og fremmest, at cholesterol er en meget væsentlig, ja, uundværlig substans for vor organisme, uden hvilken vi slet ikke kunne fungere, og dernæst - logisk nok! - at når vi mangler den - måske på grund af cholesterolnedsættende mediciner - ja, så havner vi i et nyt sæt livstruende problemer. Lad os derfor lige forsøge at få et fugleperspektiv på hele cholesterolsagen. Mange har sikkert en vag og grumset fornemmelse af, at det vi taler om nærmest er et giftstof. Faktisk er det altså en livsvigtig substans, som vi i første række selv producerer. Uden cholesterol var vi ilde stedt. Det indgår i vor hormonproduktion, er råvare for dannelsen af vitamin D og har talrige andre vigtige biokemiske funktioner. Men det har også været iagttaget i over en menneskealder, at der er visse sammenhæng mellem højt blodcholesterol, åreforkalkning og beslægtede lidelser. Skyldes dette i første række 13

14 den cholesterol og det fedt, vi spiser, eller det vi selv producerer? De allerfleste af vore celler producerer nemlig cholesterol, og leveren fremstiller store mængder. Ialt bliver det 2 til 3 gram i døgnet! Den mængde, vi får gennem føden, er relativt mindre, end den vi selv producerer. Vegetarer fremstiller også cholesterol. Overskydende cholesterol udskiller vi via vort fedtstofskifte, nemlig som galdesalte. Men vi genoptager også galdesalte fra tarmen og gendanner dem til cholesterol, undertiden i ganske betydelige mængder. Alle disse processer styres af vor individuelle biokemi, vor ernæring og talrige andre faktorer. Om man spiser et eller to æg om dagen er altså ikke altafgørende. Det er faktisk slet ikke særligt væsentligt. Genbrugscholesterolet, derimod, kan være en betydelig belastning. Binding af galdesalte i tarmen med cholestyramin, en harpikslignende substans, hindrer dette genbrug og har vist sig langt mere effektiv til nedsættelse af blodcholesterol end forvisningen af æg og flæskesvær fra menuen. Så det er ikke cholesterol som sådan, der er en belastning for vor organisme. Det er i langt højere grad vore medfødte eller erhvervede funktionssvigt, der er afgørende, når det gælder om at udnytte og styre denne livsvigtige substans. Og erhvervede funktionssvigt vil i denne sammenhæng ofte vise sig at bero på simple nutrientmangler. Det meste cholesterol i blodbanerne er ikke i fri form. Det knytter sig til visse serumproteiner, der har særlige fedttilkoblingsmekanismer - de såkaldte lipoproteiner. Vi skelner i første række mellem low density lipoprotein - på dansk: lipoprotein med ringe tæthed - forkortet til LDL -og high density lipoprotein - på dansk: lipoprotein med stor tæthed - forkortet til HDL. HDLcholesterol og LDL-cholesterol omtales også ofte populært som 14

15 "det gode cholesterol" og "det dårlige cholesterol", idet forskningen hen ad vejen afslørede, at ikke alt cholesterol er "farligt". Der er faktisk - som allerede nævnt - noget cholesterol, der er karbeskyttende og altså "gavnligt" - nemlig HDL-cholesterolet. Det andet cholesterol har også vist sig, såmænd, ikke at være helt så farligt i sig selv. Men LDL-cholesterolet bliver farligt, når det bliver beskudt af frie radikaler og derved bliver forharsket. Eller med andre ord: Faren opstår, når det ikke er tilstrækeligt beskyttet af anti-oxidanter. Det iltede LDL-cholesterol bliver nemlig af vort eget immunforsvar betragtet som en fremmed og farlig substans og derfor spist af de specielle "grovæderceller", makrofagerne, der derpå omdannes til såkaldte "skumceller" og danner den plaque - eller belægning - som opbygger åreforkalkningen. Når HDL i modsætning til LDL har karbeskyttende virkning skyldes det, at de to substanser har diamentralt forskellige opgaver. LDL skal transportere cholesterol ind i karsystemet, hvor de frie radikaler altså så, desværre, ofte ligger i baghold. HDL skal transportere cholesterol ud af systemet, hen til fabrikken for galdesalte og ud i tarmen. HDL reducerer derfor forkalkningsrisikoen (10). Så det interessante spørgsmål er altså ikke, hvor meget cholesterol man har i blodet, men hvor meget LDL i forhold til HDL, og hvor store mængder anti-oxidanter man har til at styre hele denne afdeling af biokemien. Får vi dette spørgsmål afklaret, når vi hos lægen, på laboratoriet eller på helsemessen får taget en cholesteroltest? Som sagt: Nej! 15

16 Men når nu den stakkels besøgende på helsemessen har fået udleveret sit cholesteroltal og er blevet rædselsslagen, så har markedet snart en ny patient. Med testen i hånden går han til sin læge, der sender ham til laboratoriet, der foretager en måske bedre test; men ikke en, der får en bedre fortolkning - for lægen tror nemlig også på totalcholesterolets diagnostiske værdi. Nu er personen altså blevet til en patient ved hjælp af en fremgangsmåde, der hedder taktisk sygeliggørelse - en metode, der er ekstrem lukrativ for visse kredse. Nu kan man nemlig sætte denne patient på cholesterolsænkende medicin med flere sikre og alvorlige bivirkninger. Måske er det godt, at han - og det er som regel en han - ikke er for velinformeret, for så kunne han måske finde på at stille det uartige spørgsmål, om det nu er LDL-cholesterolet medicinen sænker eller også HDL-formen. Og så kunne man jo blive nødsaget til at røbe, at medicinen faktisk ikke kan skelne mellem HDL og LDL. Så den sænker begge to. Der er nemlig ingen mediciner, der kan skelne mellem HDL og LDL. Det kan kun naturmidler, for eksempel antioxidanter som vitamin E og C, selén og vitamin B-3 i form af nikotinsyre. Men naturmidler vil lægen selvfølgelig ikke give ham. Til gengæld kan han få for eksempel lovastatin eller gemfibrozil - det sidste også kaldet mevacor. Slår den nyudnævnte patient nu op i de gængse tilgængelige danske håndbøger, for at finde ud af lidt mere om sin medicin, så er denne litteratur stort set beroligende. Den kendte lille grønne rummer ikke en stavelse om bivirkninger (11). Det populære medicinskab er lidt mere informativ, og opregner under bivirkninger at: 16

17 "Lovastatin og andre statiner kan i sjældne tilfælde givwe hududslæt, fordøjelsesgener, søvnløshed og hovedpine. Yderst sjældent optræder muskelømhed eller muskelsmerter." Nåh ja; - hvad gør man ikke for at forebygge hjertedød? Gemfibrozil får følgende skudsmål med på vejen: "I sjældne tilfælde ses forbigående of lette fordøjelsesgener i form af kvalme, opkastning og diarré. Ligeledes ses sjældent galdestensanfald, muskelstivhed og muskelsmerter. I enkelte tilfælde kan der optræde hovedpine, hårtab, nedsat potens og nedsat kønsdrift." Det kan blive til en hel del, og her vil nogle nok begynde at overveje, om de ikke foretrækker et hjerteanfald. Men så kommer slutsætningen: "Risiko for kræftfremkaldende virkning er påpeget" (12) "Påpeget" er en delikat glose for den bandbule det ellers normalt ret konservative og urbane amerikanske lægeforeningstidsskrift udsendte angående denne skandale (13). Husk nu på, at disse mediciner skal være forebyggende. Patienten er endnu ikke syg; men kan ifølge medicinsk statistik forvente at blive det, hvis han ikke tager sin forebyggende medicin. Beklageligvis er der endnu ikke nogen undersøgelser, der sandsynliggør - endsige beviser - at disse forebyggende mediciner er livsforlængende. Beklageligvis er der allerede en hel del observationer, der tyder på, at de rent faktisk er livsforkortende! 17

18 Beklageligvis har det også vist sig, at disse mediciner angriber leveren og kan forårsage cancer. Disse observationer skyldes dyreforsøg af den type, man normalt bruger ved afprøvning af medicin. Her blev de ignoreret. Da man i det amerikanske sundhedsvæsen behandlede frigivelsen af Gemfibrozil stemte kun 3 ud af 9 af styrelsens medlemmer for. Men myndighederne ignorerede denne tilkendegivelse fra deres egne eksperter og frigav medicinen. Der skrives i USA årligt omkring 30 millioner recepter på disse mediciner. Men tilbage til de hellige cholesteroltal og deres magiske verden. De officielt anbefalelseværdige cholesteroltal i det gængse regi er: * LDL-cholesterol bør være lavere end 130 mg/dl HDL-cholesterol bør være højere end 35 mg/dl Triglycerider bør være lavere end 150 mg/dl Total-cholesterol bør være lavere end 200 mg/dl Men så er der en substans, en choleserolbeslægtet faktor, der er langt farligere end LDL-cholesterolet, fordi den er det egentlige "klister", som danner åreforkalkningen indvendigt på arterierne. Denne substans er lipoprotein(a) (14)(15). Den regnes konventionelt for 10 gange farligere end LDL-cholesterol. Fordi den er farligere er den her placeret højere oppe på risikolisten; men ligesom LDLcholesterolet og triglyceriderne kan lipoprotein(a) kontrolleres ved hjælp af anti-oxidanter og livsstilssanering. 18

19 Det er den amerikanske forsker Mathhias Rath (16), der specielt har belyst forholdene omkring lipoprotein(a) og dermed ikke blot givet os løsningen på problemet, men også placeret det i et udviklingsmæssigt meget interessant sammenhæng. Subklinisk skørbug kalder forskerne under ét de mange lidelser, der skyldes varierende grader af C-vitaminmangel i denne nedadgående skala, der til sidst ender med dødelig flagrant skørbug. Og dermed altså ikke sagt, at den subkliniske tilstand ikke kan være dødelig. Det kan den sagtens - og det er den ofte. Indre blødninger var som bekendt et af de symptomer, som allerede fortidens læger kunne iagttage under sygdommens forløb. Afhængig af deres placering og udbredelse kunne disse blødninger medføre døden og gjorde det sikkert ofte. Blodkarrenes degeneration må i C- vitaminfattige tider have udgjort en konstant trussel, ikke blot mod det enkelte individ, men mod mennesket som art. De værste perioder af C-vitaminmangel for menneskeslægten i almindelighed var ikke opdagelsesrejsernes tid. Den er en del af vor historie, og derfor kender vi den og dens beskrivelser. Men de forhistoriske perioder har vi af gode grunde ingen rapporter om. Blot kan vi, udrustet med den viden vi idag besidder, undre os over, hvordan den muterede genetisk sårbare C-vitaminafhængige menneskeslægt overhovedet kunne overleve istiderne, disse katastrofalt C-vitaminfattige årtusinder. Vi kan blot konstatere, at det er en kendsgerning, at den faktisk overlevede. Vi må også konstatere, at der må have eksisteret individer, hvis særegne arvemasse under disse forhold gav dem en bedre overlevelsesmulighed end størstedelen af deres samtidige. Disse individer overlevede og forplantede sig på de andres bekostning. Med andre ord: Vore egne forfædre er i første række disse overlevere, og det er deres istidsarvemasse vi på godt og 19

20 ondt lever med. Men overleve og overleve betyder flere ting. Taler vi om en art, drejer overlevelse sig om at nå den forplantningsdygtige alder. Forplantningen sikrer arten. Individets senere skæbne er i denne sammenhæng underordnet. Måske bliver vedkommende 90, måske 50, måske kun 25; men hvis baby klarer sig godt, vil baby vokse op og bringe slægten - og dermed arvemassen - videre. Under istiderne må millioner være døde af skørbug og subskørbug længe inden de blev forplantningsdygtige. Men nogle at dem, der nåede at forplante sig, gjorde det i kraft af deres individuelle kapacitet til at overleve blødningstendensen ved hjælp af organismens egne karreparerende mekanismer. Når deres blodkar blev svækkede og begyndte at briste fremstillede deres krop en slags VVS-kit, en klistermasse, som blev afsat indvendigt på det svækkede blodkar på det svækkede sted. Rent biokemisk brugte organismen en substans, lipoprotein(a), der tilhører samme gruppe af fedtproteiner som HDL- og LDLforbindelserne. Reparationen var en henholdende og opsættende nødløsning, som så mange af naturens løsninger i en presset situation. Den var langtfra ideel og absolut ikke optimal; men den var tilstrækkelig god til at holde individet fungerende til skelsår og alder, til vedkommende havde sat afkom i verden og sikret sine gener for fremtiden. At så istidsmanden nogle år senere selv segnede under sit samlede antal blodpropper belastede ikke slægten per se, kun hans efterkommere individuelt. Til dem videregav han jo - på godt og ondt - sine specielle gener og dermed evnen til åreforkalkning. For kommende generationer under bedre vilkår ville dette blive et problem. Som allerede nævnt er det Mathhias Rath (16), der har belyst disse forhold og påpeget deres betydning for vor tids slægt. Mens den 20

21 genetiske tendens til åreforkalkning kan have været en velsignelse for menneskeslægten under istiderne, så er den afgjort i det længere forløb en forbandelse for nutidens mennesker. En forbandelse, vi midlertid nu kan lære at hæve. Hele problemet nu som før drejer sig jo om C-vitamin, om for lidt eller tilstrækkeligt! Kliniske undersøgelser viser entydigt, at vitamin C i tilstrækkelig mængde ikke blot beskytter mod åreforklakning og de deraf følgende hjerte/karlidelser, men kan medvirke direkte til opløsning af åreforkalkningen og til regeneration af blodkarrene. Vitamin C i samvirke med aminosyrerne lysin og prolin opløser det aflejrede lipoprotein(a). C-vitaminets relation til hjerte/karproblematikken er her fremhævet som eksempel; men mange andre eksempler kunne fremføres. For gennem dette århundrede har forskerne gradvis måttet erkende, at C-vitaminet har utallige beskyttende og regenererende funktioner. Det er først og fremmest anti-oxidanten par excellence og beskytter mod iltning af fedtstoffer. Dette er i sig selv en aldersforlængende dunktion. Dernæst styrker C-vitaminet alle bindevævsfunktioner og dermed bruskdannelse, kollagen, tandvæv, karvægge, den intercellulære substans og benhinderne. Vitamin C øger antallet og aktiviteten af de hvide blodlegemer, både B- og T-celler samt makrofager. Det reducerer også belastende cholesterol og hæmmer dannelsen af åreforkalkning. Samtidig fremmer vitaminet optagelsen af jern og kobber, øger udskillensen af giftige tungmetaller som for ekasempel bly og støtter bloddannelsen, det fremmer produktionen af binyrebarkhormoner, fremmer sårheling, afgifter leveren og neutraliserer mediciner og andre giftstoffer samt modvirker stress. Når man betragter hele dette vide spektrum af aktiviteter, følger 21

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Fiskeolie: Er dine penge spildt?

Fiskeolie: Er dine penge spildt? Fiskeolie: Er dine penge spildt? Omega3-tilskud siges at hjælpe på alt muligt - fra hjerte til hjerne. Men ny forskning rejser tvivl om effekten på hjertet. Se her hvilke. Af Torben Bagge og Trine Steengaard

Læs mere

DIABETES OG HJERTESYGDOM

DIABETES OG HJERTESYGDOM DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl..

Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Du har bestilt tid til en konsultation d., kl.. Vedlagt spørgeskema samt 7 dages maddagbog bedes udfyldt og returneres til nedenstående adr. inden vi mødes første gang. Returneres ca. 3 dage inden aftalen.

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk

Jerk W. Langer. Videnskabs-journalist Læge Forfatter. Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer. www.jerk.dk www.jerk.dk jerk@langer.dk Jerk W. Langer Slides fra foredraget KOST OG MOTION FOR UNGE Af Jerk W. Langer OBS! - Omfattet af lov om ophavsrettigheder. - Må ikke kopieres. Videnskabs-journalist Læge Forfatter

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Maden der sænker dit blodtryk. sider. Simple kostråd. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Maden der sænker dit blodtryk Simple kostråd Sænk dit farlige blodtryk INDHOLD: Mad kan sænke dit farlige blodtryk...

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14

Tid %l sundhed sundhed %l %den. Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 02/09/14 Senium, Thisted Tirsdag den 26.august 2014 Tid %l sundhed sundhed %l %den Kostvejleder og zoneterapeut Bente Brudsgård, Jelling www.brudsgaard.dk Tlf. 4098 3882 1 Vand Drik rigeligt med vand 2-3 liter

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske

Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske Anette Opstrup, Naturlig Sundhedsplejerske www.æblebørn.dk ved Anette Opstrup, sundhedsplejerske og behandler Side 1 Med denne guide vil jeg give dig et bud på, hvilke kosttilskud, som du kan styrke dig

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Ansigtet viser kroppens tilstand

Ansigtet viser kroppens tilstand Ansigtet viser kroppens tilstand Dit ansigt er en åben bog, der afslører, hvordan din krop har det. Problemer med fordøjelsen, lungerne, hjertet og fertiliteten kan alt sammen aflæses i det lille område

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Høje kolesteroltal og andre sekundære risikofaktorer for hjertekarsygdomme

Høje kolesteroltal og andre sekundære risikofaktorer for hjertekarsygdomme 3 Høje kolesteroltal og andre sekundære risikofaktorer for hjertekarsygdomme Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Kolesterol er kun en sekundær risikofaktor

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Stærkere, gladere, raskere med mad

Stærkere, gladere, raskere med mad Stærkere, gladere, raskere med mad Mia Damhus Cand. pharm., ernæringsterapeut DET Center for Ernæring og Terapi SBCet i 2004 3 hovedakbviteter klinik med 8 behandlere undervisning og kursusvirksomhed forlag

Læs mere

Vitaminer og mineraler

Vitaminer og mineraler Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af

Læs mere

Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften

Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften Tak for sidst. Hermed et sammendrag af de ting jeg talte om i netcafeen forleden. Tak for jeres søde modtagelse en fredag aften Fedtstofferne: Stege i kokos olie og rigtig smør. Olivenolie gerne stege

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis

Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Kroniske smerter og terapeutiske fordele ved medicinsk cannabis Link til artiklen: http://www.medicaljane.com/2014/06/13/chronic-pain-and-the-theraputic-benefitsof-medical-cannabis/ Hvad er kroniske smerter?..

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave Halsbrand og sur mave HALSBRAND, SUR MAVE OG MAVESÅR Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller store måltider. Andre kender til mavesmerter,

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur

Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Body Mind Academys 10 dages udrensningskur Tillykke med din beslutning om at rense din krop ud samt at øge bevidstheden om hvad din krop har brug for af brændstof, og ikke mindst hvad den IKKE skal have.

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler

8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler 8 basisvarer en genvej til vitaminer og mineraler Af Fitnews.dk - fredag 28. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/8-basisvarer-en-genvej-til-vitaminer-og-mineraler-2/ Kodeordet i en sund kost

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Fakta om voksendiabetes

Fakta om voksendiabetes 7 Diabetes Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om voksendiabetes: Videnskabelig baggrundsinformation Dr. Raths anbefalinger vedrørende cellesundhed -

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere