BAT Nr. 4 juli Den danske model har igen vist sin robusthed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed"

Transkript

1 BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse med, a Folkeinge nu forlanger, a udenlandsk arbejdskraf skal have kvalifikaionerne i orden, inden de udfører farlig arbejde i Danmark Side 3 Overvågning af arbejdspladser bliver mere og mere udbred. BAT opfordrer il, a spørgsmåle om overvågning behandles i virksomhedens SU Side 10 Den danske model har igen vis sin robushed Løsningsmodellen for Lavalsagen, som Beskæfigelsesminiseren har præsenere, er e robus forsvar for den danske model i EU. Efer EF-Domsolens kendelse i Lavalsagen den 18. december 2007 var opgaven i Danmark a sikre e konflikgrundlag overfor ikke organiserede udsaionerende udenlandske virksomheder, som ligger på samme niveau som de konflikgrundlag, der eksiserer overfor ikke organiserede danske virksomheder. Denne opgave må siges a være løs. Løsningsmodellen indeholder også e forsvar for den danske arbejdsres auonomi og e forsvar for hele de arbejdsrelige sysems opreholdelse. Med hensyn il den løn, der skal udbeales il de udsaionerende arbejdsagere, er de ikke alene en mindsesas der er udgangspunke. Ifølge løsningsmodellen kan akkord, prisliser, personlige illæg og saisik indgå i beregningsgrundlage, når lønkrave beregnes for en ilrædelsesoverenskoms. Der vener nu e sor arbejde på alle overenskomsområder, hvor de respekive overenskomsparer nu skal forsøge a udfylde løsningsmodellens rammer. De lægger i løsningsmodellens forudsæninger, a de vil være særdeles ønskelig, om de grundlag som de ilpassede ilrædelsesoverenskomser overfor udsaionerende virksomheder udarbejdes på, sker i fællesskab og under fælles godkendelse mellem overenskomsparerne. Hvis ikke overenskomsparerne kan opnå denne enighed, må lønmodagerorganisaionerne bære dee ansvar alene. Evenuelle uenigheder om konkree konflikers lovlighed vil blive afgjor af arbejdsreen, på samme måde som de sker i dag. Indhold Sop for voksenlærlinge - igen Byggefagene akker Folkeinge for bedre sikkerhed Byggeries lønudvikling flader ud på høj niveau - men udhules nu af inflaion Byggeskadefondens årsrappor 2007 viser, a kvalieen i de almene byggerier fasholdes rods sor ravlhed BvB berening 2007: Procenen for væsenlige svig og skader er for førse gang 0! Videoovervågning er e ilagende fænomen Vismænd: Byggebeskæfigelse falder med personer frem mod 2010 Fagforeningernes rolle i de ausralske samfund Sore udfordringer med udenlandsk arbejdskraf i Ausralien Hez mod de ausralske fagforeninger

2 Sop for voksenlærlinge - igen Af Sidse Buch Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer De er en kaasrofe for en række byggefag, a voksenlærlingepuljen nu for 2. gang i år er brug op. Ordningen har ind il nu være en bragende succes voksne ufaglære får en kompeencegivende uddannelse, ubesae lærepladser bliver besa og der bliver uddanne folk il fag, som har mangel på arbejdskraf. E sop for ordningen giver e signal il branchen om, a der ikke er behov for flere lærlinge, og i sidse ende risikerer vi, a der skabes en negaiv spiral, som vil smie af også på de ordinære lærlingeområde. I en id, hvor der er brug for så mange faglære hænder i byggerie, som kan opdrives, er de åbelig a afskaffe en succesordning som denne. Danmark skal overleve globaliseringen på kompeenceudvikling og uddannelse; kor sag, en velkvalificere arbejdssyrke. De er alle, såvel regering som arbejdsgivere og lønmodagere, enige om. Derfor er de også uforsåelig, a en arbejdsmarkedspoliisk succes som voksenlærlingeordningen ikke for længs er bleve gjor permanen. Som fagforbund må vi konsaere, a hvis man fraager virksomhederne ilskudde, kommer der ikke voksne i lære. Fra dag é, hvor voksenlærlingepuljen var brug op, var de slu med nyansæelser. De fremgår med al ønskelig ydelighed af allene. A soppe ilgangen il voksenlærlingeordningen hænger ikke sammen med de fine meldinger om livslang læring og behov for kompeenceløf bland ufaglære, som regeringen ved flere lejligheder, fremhæver som en forudsæning for bevarelse af velfærdssamfunde. Soppe for flere voksenlærlinge får de hele il a ligne floskler og omme ord. På papire kan man næsen ikke ønske sig en mere velvillig regering, men når de kommer il realieerne, viser den sig a være anderledes negaiv sem. En række undersøgelser og prognoser peger på, a der i fremiden vil blive mangel på faglære i Danmark og være overskud af ufaglære. Derfor er de en oplag mulighed a uddanne ufaglære voksne, som ønsker a få en faglær uddannelse. Neop voksenlærlingeordningen er e konkre værkøj il a få gang i kompeenceudvikling for de kores uddannede, som ellers er en mege sor udfordring a få sa i gang. Når de oven i købe særlig sker il områder med mangel på arbejdskraf, giver de særdeles god mening a opkvalificere arbejdskrafen. Særlig inden for insallaionsfagene sår der voksne på spring il a blive blikkenslagere og elekrikere, og neop disse fag har problemer med a skaffe nok unge lærlinge il pladserne. Samidig har der indenfor blik-, rør- og elfagene i mange år være mangel på arbejdskraf en siuaion, som ikke bliver bedre med dee sop for voksenlærlingeilskud. BAT opfordrer il, a miniseren og Folkeinge med de samme finder penge il a genåbne ordningen og i samme åndedrag gør ordningen permanen, så virksomheder og medarbejdere ved, hvad de har a holde sig il. Den hididige sop-and-go poliik er uholdbar for de mennesker, som gerne vil uddanne sig, og for de virksomheder, som sår klar il a uddanne. Voksenlærlingepuljen er en invesering i fremiden, og a fjerne ilskudde er en særdeles korsige løsning. 2

3 Byggefagene akker Folkeinge for bedre sikkerhed Af Ulrik Spannow Byggefagene i BAT er mege ilfredse med, a Folkeinge nu forlanger, a udenlandsk arbejdskraf skal have kvalifikaionerne i orden, inden de udfører farlig arbejde i Danmark Folkeinge vedog den 12. juni en vigig ændring af arbejdsmiljøloven. Ændringen gør, a udenlandsk arbejdskraf, der arbejder midleridig i Danmark, skal leve op il de samme krav, som silles il dansk arbejdskraf. De er e opgør med de hididige regler, hvor der er bleve sille lempeligere krav il udenlandsk, midleridig arbejdskraf. Lovændringen gør den danske implemenering af EU s anerkendelsesdirekiv mere spiselig for byggefagene. I BAT er vi glade for, a Folkeinge nu bringer direkives undagelser i spil. Undagelser fra direkives sive regler kan ske, når arbejde har beydning for den offenlige sundhed og sikkerhed og de er neop ilfælde ved bl.a. silladsarbejde, arbejde med kraner og fjernelse af asbes i bygninger. Danske krav på 9 områder Ændringen af arbejdsmiljøloven beyder, a Arbejdsilsyne skal anerkende den udenlandske arbejdskrafs kvalifikaioner på følgende 9 områder: Elevaormonør Gaffelruckfører Kedelpasser Kranfører (dog kun mobilkraner og årnkraner) Kølemonør Silladsopsiller (dog ikke rullesilladser) Arbejde med eleskoplæsser Arbejde med asbes Svejsning Fra 1. juli 2008 må midleridig udenlandsk arbejdskraf kun udføre arbejde på disse 9 områder, hvis de kan fremvise e anerkendelsesbrev fra Arbejdsilsyne. I BAT havde vi gerne se, a flere end de 9 uddannelser var omfae af de nye regler, men heldigvis er der ale om en dynamisk lise, som senere kan blive udvide il a omfae flere områder med krav om uddannelse, fx arbejde med epoxy og opsæning af rullesilladser, lyder meldingen fra BAT. BAT er mege ilfreds med, a Arbejdsilsyne nu i deres screening vil konrollere, om udenlandske arbejdsagere er i besiddelse af gyldig dokumenaion, når de udfører arbejde, hvor der er krav om særlig uddannelse i Danmark. Før og efer Før anerkendelsesdirekive skulle al udenlandsk arbejdskraf have forhåndsgodkend deres kvalifikaioner i Arbejdsilsyne, hvis der var krav om uddannelse i DK. Efer 1. implemenering blev arbejdskraf, der er midleridig eller lejlighedsvis beskæfige i DK, undage for forhåndsgodkendelsen. Den nye lovændring genindfører e krav om forhåndskonrol for 9 uddannelser. 3

4 Byggeries lønudvikling flader ud på høj niveau - men udhules nu af inflaion Af Bo Sandberg For fjerde kvaral i ræk fik en håndværker i gennemsni mere end 5% eksra i lønposen sammenligne med ilsvarende periode åre før. Men siden årsskife er reallønnen bleve noge udhule af den sigende inflaion Siden overenskomsfornyelsen på de privae arbejdsmarked i foråre 2007 har lønudviklingen for byggebranchens arbejdere være hhv. 5,2 % (2. kv. 07); 5,0 % (3. kv. 07); 5,6 % (4. kv. 07) og senes 5,7 % (1. kv. 08). De fremgår af DA s kvaralsvise lønsaisik, som blev offenliggjor i maj. Man skal ilbage il 2000 for a finde lige så høje nominelle lønsigninger. De er ypisk mod sluningen af en højkonjunkur, man ser de krafigse lønsigninger. De skyldes, a ilpasninger på arbejdsmarkede i modsæning il fx akie- og valuamarkede - sker gradvis og over en længere årrække. Med de o senese kvaralsal er oppunke dog nok nåe i denne omgang. Byggeries lønudvikling vil herefer sandsynligvis flade ud på de høje niveau omkring 5½ pc. e par kvaraler endnu - for så a falde il mellem 4 og 5 % mod sluningen af åre. De senese 7 års udvikling i hhv. byggeløn og inflaion fremgår af figuren nedenfor. OK07 gav beydelig løf i byggeløn pensionsforbedringer up fron OK07 gav e pæn løf i byggeries lønudvikling fra e niveau i underkanen af 4 % il over 5 %. Ved OK07 fik man i byggerie placere den afale pensionsudbygning på 2 x 0,6 % up fron dvs. pr. 1. juli 2007 og 1. juli I de flese andre brancher - bl.a. indusrien - er pensionsforbedringen placere hhv. i 2008 og og de er en væsenlig årsag il, a byggeries lønudvikling p.. ligger over de samlede gennemsni på 4,6 % for de privae arbejdsmarked. For hele DA-område blev den gennemsnilige årlige lønsigning 4,6 % i 1. kv. 08. Lønsigningsaken er dermed uændre. Så rods den krafig sigende inflaion, er der ikke ale om en accelererende lønudvikling, som ellers er en af forudsæningerne for, a man kan ale om en egenlig såkald løn-pris-spiral. 4

5 Byggeskadefondens årsberening 2007 viser, a kvalieen i de almene byggerier fasholdes rods sor ravlhed Af Camilla Vakgaard Den senese opgørelse fra Byggeskadefonden viser, a man kan bygge fejlfri og uden svig og mangler Ved 1-års efersyn i 2007 var der i kun 2 % af byggerierne så alvorlige svig, a de normal anerkendes som dækningsbereigede, hvis de anmeldes som skader. De er de hidil lavese anal i fondens over 20-årige hisorie, og de er bemærkelsesværdig i en id, hvor byggeprodukionen ligger på e hisorisk høj niveau, og hvor der er sor ravlhed hos alle byggeries parer. De alvorlige svig drejer sig ofes om projekeringsfejl, og forklaringen på de lave anal i en id med sor ravlhed er formenlig, a de almene bygherrer og de projekerende har formåe a fasholde fokus på a forebygge fejl i de væsenligse og mes risikofylde forhold, således som de kræves i bekendgørelsen om kvaliessikring. Analle af øvrige svig blev ikke reducere i 2007 de lå på samme niveau som åre før og må anses som ilfredssillende. På rods af den sigende ravlhed er kvaliessikringen ikke forringe. Her er imidlerid sadig e sor poeniale for forbedring og besparelser for alle parer, da der forsa er svig i ca. 20 % af de ca bygningsdele, der hver år regisreres ved 1-års efersynene. De sabile, lave al for svig i almene byggerier må i øvrig beegnes som overordenlig ilfredssillende ved sammenligning med analle af fejl og mangler ved afleveringsforreningerne i ikke-almene byggerier. De drejer sig ofes om sjusk og fejl fra de udførendes side, og her yder målinger og skøn på, a analle af fejl og mangler har være krafig sigende i forhold il åre før. Usædvanlig lav skadedækning og høje ersaninger Der blev i 2007 kun udbeal skadedækninger på 37 mio. kr., hvilke er de hidil lavese siden Skadedækningerne oppede i med omkring 120 mio. kr. om åre. Herefer er de falde, således a der gennemsnilig er udbeal knap 100 mio. kr. om åre i den mellemliggende periode. Samidig blev der indvunde knap 12 mio. kr. i ersaninger fra ansvarlige projekerende og enreprenører. De er de højese ersaningsbeløb, fonden hidil har indvunde på é år. Faka om Byggeskadefonden Byggeskadefonden blev opree ved lov i 1986 og er en selvejende insiuion med re overordnede formål: 1. A foreså og afholde udgifer il efersyn af søe boligbyggeri 2. A yde søe il dækning af byggeskader 3. A bidrage il erfaringer om byggeprocessen og byggerie il byggeries parer med henblik på a forebygge byggeskader og fremme kvalie og effekivie i byggerie. Herudover kan fonden med socialminiserens godkendelse delage i øvrige akivieer, der har il formål a fremme byggeries kvalie og effekivie. Der foreages både e 1-års efersyn (svig) og e 5-års efersyn (konrol). Ved efersynene vurderes bygningernes ilsand og evenuelle skader regisreres. Fonden kan yde dækning af indil 95% af bygningsejerens udgifer il udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggerie. Fonden yder dækning il skader, der anmeldes senes 20 år efer byggeries afleverings- eller skæringsdao. Ny byggeskadeforsikring for priva boligbyggeri Folkeinge vedog i 2007, a der med virkning fra 1. april 2008 skal egnes en priva byggeskadeforsikring for hovedparen af de privae nybyggeri af boliger. Ordningen er obligaorisk og har o formål: A indføre en forbrugerbeskyelse og a hæve kvalieen i de privae boligbyggerier. Den privae ordning besår af de samme elemener som Byggeskadefonden: 1-års og 5-års efersyn, skadeforsikring og forebyggende erfaringsformidling. De er målsæningen, a ordningen kan give de samme kvaliesforbedringer som Byggeskadefonden har medfør. Mege afhænger dog af, hvordan efersynene udføres, og især af hvordan resulaerne formidles e forhold, der ikke er re høj prioriere i den privae ordning. De er ikke afklare, om fonden skal medvirke i den nye ordning. Skadedækning og anal anmeldelser holder samme niveau Der blev anmeld byggeskader i 166 byggerier i 2007, hvilke var lid færre end i 2006, hvor der blev anmeld 5

6 185 sager. De svarer il niveaue i de sidse 10 år, hvor fonden har modage i underkanen af 200 anmeldelser om åre. Der blev afslue 160 skadesager i Endelig byggeregnskab blev godkend i 81 sager, hvor skaderne er udbedre, og 75 sager blev afvis fra dækning. Heril kommer endelig afsluning af e anal langvarige ansvarssager, hvor byggeregnskabe var bleve afslue i idligere år. Den gennemsnilige skadedækning i de 81 afsluede byggeregnskaber i 2007 var ca kr. De svarer il 2006-niveaue og er lavere end i , hvor den gennemsnilige skadedækning var ca kr. Den faldende skadedækning skyldes, a de gennemsnilige udbedringsomkosninger er falde væsenlig i de afsluede sager siden 2002, og a bygningsejernes gennemsnilige egenbealinger er sege fra 15 % il 41 % af udbedringsomkosningerne. 40 % af anmeldelserne afvis Af de 189 afgørelser, der blev ruffe i 2007, blev 114 anerkend som dækningsbereigede og 75 blev afvis fra dækning. I mange af de anerkende sager er der også forhold, som er bleve afvis. De 75 afvisninger svarer il 40 % af afgørelserne i 2007, og afvisningerne skyldes, a bekendgørelsens beingelser for skadedækning ikke var opfyld. I de senese år har andelen af afvisninger ligge på e ilsvarende niveau. Hvor er skaderne? Der blev anmeld forholdsmæssig færres byggeskader vedrørende ældreboliger. Kun 22 % af anmeldelserne vedrøre disse byggerier, der ilsammen udgør 28 % af alle de byggerier, der høre under fonden ved saren af Der blev anmeld forholdsmæssig fles skader i byggerier med privae andelsboliger, da 33 % af alle anmeldelser vedrøre disse byggerier, som udgjorde 22 % af alle byggerierne. 4/5 eller 133 anmeldelser vedrøre skader i byggerier, der blev aflevere i Den reserende 1/5 eller 33 anmeldelser i 2007 vedrøre byggerier aflevere Analle af anmeldelser af konsrukive forhold er falde markan i de senere år. De samme gælder for anmeldelse af nedbrude age med eglsen. Sidsnævne fald skyldes anagelig milde vinre. 1-års efersyn Fonden afsluede i 2007 sagsbehandlingen af 244 bebyggelser med boliger. I 6 bebyggelser svarende il god 2 % blev der regisrere i al 6 svig i gruppe 4 1, der skal udbedres i umiddelbar forlængelse af 1-års efersyne, og som normal omfaes af fondens dækning. De er de hidil lavese omfang. Analle var knap 30 % i de byggerier, der blev aflevere i saren af 1990 erne. De 6 svig i gruppe 4 fordeler sig med 3 svig i bærende og sabiliserende konsrukioner. De drejede sig primær om udførelsesfejl, men der var også projekeringsfejl. De øvrige 3 svig fordeler sig med 1 svig i hhv. age, vådrum og fundamener. Tabel 1: Svig i gruppe 4 og 5 2 ved 1-års efersyn Svig i gruppe 4 og % % % % % Kilde: Byggeskadefondens Årsberening 2007 s. 9 De almene bygherrer og de parer, der opfører almene byggerier, fasholder dermed de mege markane kvaliesforbedringer, der blev påbegynd i saren af 1990 erne. Den byggeekniske kvalie i privae nybyggerier regisreres ikke på samme måde som i Byggeskadefonden, men byggeries parer og vidensinsiuioner vurderer, a der er væsenlig færre svig og fejl i almene end i privae nybyggerier. Bl.a. derfor er der nu indfør en byggeskadeforsikringsordning for priva boligbyggeri. 5-års efersyn Fonden afsluede i 2007 sagsbehandlingen af 376 bebyggelser med boliger. Der har idligere være foreage 1-års efersyn af disse bebyggelser. I 13 af bebyggelserne svarende il god 3% blev der regisrere 13 svig i gruppe 4, der skal udbedres i umiddelbar forlængelse af 5-års efersyne. Ved 1-års efersynene blev de 13 svig i 1 Gruppe 4: Bygningsemne har byggeekniske svig eller byggeskade af sor omfang. Der er sor sandsynlighed for, a der udvikles en byggeskade, eller a en byggeskade udvikles yderligere. Der skal foreages udbedring i forlængelse af efersyne. 2 Gruppe 5: Bygningsemne har byggeekniske svig eller byggeskade, der er alvorlige og af beydning for personsikkerheden. Der skal omgående gribes ind med forebyggende foransalninger. 6

7 Tabel 2: Sagsbehandlede 1-års efersyn 2007 Almene familieboliger Privae andelsboliger Ældreboliger Ungdomsboliger I al Anal sagsbehandlede bebyggelser Anal sagsbehandlede boliger Byggerier med svig i gruppe Boliger med svig i gruppe Byggerier med svig i gruppe 4 i forhold il bebyggelser i al Boliger med svig i gruppe 4 i forhold il boliger i al Kilde: Byggeskadefondens Årsberening 2007 s % 0 % 2 % 0 % 2 % 8 % 0 % 1 % 0 % 3 % gruppe 4 regisrere således: I 3 bebyggelser var svigene også vurdere il gruppe 4, i 9 bebyggelser blev svigene vurdere il gruppe 2 eller 3 og i 1 bebyggelse blev svigene ikke regisrere. De 13 svig er alså forværre i løbe af den 4-årige periode og de ansvarlige har enen ikke foreage udbedringer eller har foreage delvise, men ikke ilsrækkelige udbedringer. Fonden indføre derfor en ny praksis i 2004, således a fonden nu 1½ år efer, a e byggeri med gruppe 4-svig er bleve aflevere og age i brug, konrollerer, om bygningsejeren har fåe foreage udbedring af svigene. Ved 1-års efersynene var der svig i gruppe 4 i 11 svarende il 3 % af de 376 bebyggelser. Heraf var der i 3 af bebyggelserne forsa svig i gruppe 4 ved 5-års efersynene, fordi svigene fra 1-års efersynene kun var bleve udbedre mege mangelfuld eller sle ikke. De beyder, a der i de øvrige 8 bebyggelser ved 5-års efersynene ikke længere var svig i gruppe 4. De vise sig dog ved 5-års efersynene, a svigene i disse 8 bebyggelser kun var delvis udbedre, men så mege, a de reserende svig ved 5-års efersynene ikke længere blev vurdere il gruppe 4. Der blev regisrere 13 svig i gruppe 4 fordel Tabel 3: Svig i gruppe 4 og 5 i 5-års efersyn Svig i gruppe 4 og % % % % % Kilde: Byggeskadefondens Årsberening 2007 s. 12 på 13 bebyggelser. I 6 ilfælde drejede de sig om projekerings- og udførelsessvig ved de bærende og sabiliserende konsrukioner, herunder speciel agkonsrukionernes sivhed og fasgørelse il yder- og indervægge. I 5 ilfælde drejede de sig om svig vedrørende ydervægge herunder især, a erræne omkring bygningerne ligger for høj, og a ydervæggene og soklerne ikke er vandæe, hvorved der med iden kan opså fug-, skimmel- og rådskader i gulve og vægge. I 1 ilfælde drejede de sig om svig i en uvenilere agkonsrukion, hvor der allerede ved 1-års efersyne var egn på bl.a. fugskader og sidse svig vedrører VVS arbejde. Tabel 4: Sagsbehandlede 5-års efersyn 2007 Almene familieboliger Privae andelsboliger Ældreboliger Ungdomsboliger I al Anal sagsbehandlede bebyggelser Anal sagsbehandlede boliger Byggerier med svig i gruppe Boliger med svig i gruppe Byggerier med svig i gruppe 4 i forhold il bebyggelser i al 4 % 9 % 2 % 0 % 3 % Boliger med svig i gruppe 4 i forhold il boliger i al 5 % 9 % 4 % 0 % 4 % Kilde: Byggeskadefondens Årsberening 2007 s. 13 7

8 BvB berening 2007: Procenen for væsenlige svig og skader er for førse gang 0! Af Camilla Vakgaard Formåle med BvB s efersyn er a regisrere svig og skader, så der hurigs mulig kan rejses krav om udbedring overfor de ansvarlige parer. For ejendomme, hvor ejeren har fåe ilsagn om offenlig søe inden 1. januar 1998 (gammel ordning), skal BvB kun gennemføre e 5-års efersyn. For ejendomme med ilsagn efer 1. januar 1998 (ny ordning) kan BvB gennemføre o efersyn, nemlig 1- og 5-års efersyn. BvB har siden 1995 gennemfør 5-års efersyn af ombygninger efer gammel ordning, og 1-års efersyn af 705 ombygninger efer ny ordning. Af sidsnævne er der endvidere gennemfør 5-års efersyn af 369 ejendomme. Gammel ordning 5-års efersyn I 2007 er der gennemfør 24 efersyn og é særlig byggeeknisk efersyn. Der er regisrere svig og skader i 70 ud af 373 bygningsdele. Dee svarer il e gennemsni på 19 %. Der er ikke regisrere væsenlige svig og skader. Ny ordning 1-års efersyn I 2007 er der gennemfør 55 efersyn. Der er regisrere svig og skader i 93 ud af 569 bygningsdele. Dee svarer il e gennemsni på 16 %. Der er ikke regisrere væsenlige svig og skader. Ny ordning 5-års efersyn BvB har i 2007 gennemfør 5-års efersyn i 83 sager, hvor der idligere er gennemfør 1-års efersyn, og é særlig byggeeknisk efersyn. Der er regisrere svig og skader i 267 ud af bygningsdele. Dee svarer il e gennemsni på 26 %. Der er ikke regisrere væsenlige svig og skader. Udviklingen i svig og skader BvB har siden 1995 gennemgåe ca bygningsdele. Niveaue for alle yper svig og skader er næsen halvere, siden de førse efersyn blev gennemfør i Hovedparen af disse konsaerede svig og skader er af mindre omfang eller væsenlighed. Procenen for ejendomme med væsenlige svig og skader har være mege lav de senese år. I 2005 og 2006 har andelen udgjor 1 % og i 2007 er procenen for førse gang falde il 0. Der er ingen vivl om, a muligheden for a gennemføre e efersyn inden 8 måneder efer byggeries aflevering har haf en væsenlig effek på denne udvikling. Siden de førse 1-års efersyn blev gennemfør i 1999 har de være klar for rådgivere og enreprenører, a arbejde bliver eferse kor id efer byggeries aflevering, og dee har haf en posiiv indflydelse på de færdige resula. En medvirkende årsag il den posiive udvikling er også erfaringsopsamlingen og den ilhørende formidling, som er en af BvB s vigige opgaver. BvB har gennem årene bl.a. fremhæve brugen af robuse og gennemprøvede løsninger f.eks. inden for age og vådrum. Svig er, når maerialer, konsrukioner eller bygningsdele ikke har de egenskaber, som de bør have i henhold il indgåede afaler, offenlige forskrifer eller almindelig god byggeskik. Skade er, når svig giver sig udslag i brud, lækage, deformering, ødelæggelse eller svækkelse. En væsenlig skade, ud fra en byggeeknisk og økonomisk vurdering, kan være dækningsbereige. BvB yder økonomisk søe il udbedring af væsenlige byggeskader, der hidrører fra gennemførelsen af byggeri eller ombygninger søe efer byfornyelsesloven. Den forsikringsmæssige side af BvB s virke er bl.a. knye sammen med krave om kvaliessikring af såvel projek som arbejdes udførelse, så analle af byggeskader minimeres. Fra de idspunk, hvor byggerie er aflevere, har enreprenører og rådgivere e 5-årig ansvar. 8

9 I den periode har de både re og plig il a udbedre svig eller skader, som de er ansvarlige for. I samme periode dækker BvB derfor kun væsenlige byggeskader i de ilfælde, hvor enreprenøren eller rådgiveren er gåe konkurs eller på anden måde ikke er i sand il a opfylde deres forpligelser. I praksis volder de imidlerid en del bygherrer problemer a få enreprenører og rådgivere il a udføre den udbedring, de er ansvarlige for. I de ilfælde, hvor de drejer sig om væsenlige byggeskader, hjælper BvB bygherren med a få sagerne løs ved forligsforhandlinger, syn og skøn eller voldgif. Fra de 5. il de 20. år dækker BvB indil 95 % af udgifen il udbedring af væsenlige byggeskader efer fradrag for opbrug leveid og evenuelle forbedringer i den byggeekniske kvalie. Den reserende del afholdes af ejeren som en slags selvrisiko. Byggeskader skal anmeldes inden 20 år efer afleveringen. Anmelde skader BvB har i 2007 modage 18 skadeanmeldelser mod 22 anmeldelser åre før. Analle ligger lid under gennemsnie for de 5 forudgående år. Erfaringerne viser imidlerid, a analle af skadeanmeldelser kan variere mege fra år il år. De akkumulerede anal anmelde skader har siden 2001 udgjor ca. 5 6 % af de akkumulerede anal efersyn. I al har BvB siden sin opreelse modage 222 skadeanmeldelser. Heraf er god en redjedel anerkend som dækningsbereigede. BvB har idligere modage lid over halvdelen af anmeldelserne i ilknyning il sine efersyn og resen efer udløbe af den 5-årige ansvarsperiode. De senese år har der imidlerid være en signing i analle af anmeldelser, hvor den 5-årige ansvarsperiode er udløbe. Disse sager udgør nu ca. 72 % af nye skadeanmeldelser. BvB får alså således fles anmeldelser i de ældse ombygninger. Tage er forsa de sørse problem Skader på ag udgør forsa den sørse andel af de skader, der anmeldes il og anerkendes som dækningsbereigede af BvB. Anmelde skader på ag udgør 41 % af alle anmelde skader. Anerkende skader på ag udgør 51 % af de anerkende skader. Tagskader skyldes ofe e samspil af flere forskellige fakorer, men fælles for dem er, a de regisrerede problemer knyer sig il fejl både ved projekeringen og udførelsen. Tagskader er forholdsmæssig dyre a udbedre bland ande på grund af de ofe sore udgifer il sillads. Skader på ag udgør således 59 % af de anslåede udbedringsudgifer. 9

10 Videoovervågning er e ilagende fænomen Af Ulrik Spannow Overvågning af arbejdspladser bliver mere og mere udbred. BAT opfordrer il, a spørgsmåle om overvågning behandles i virksomhedens SU Flere og flere virksomheder indfører videoovervågning for a bekæmpe svind og yveri på arbejdspladserne. Men samidig med a videoovervågning kan bekæmpe kriminalie, gør overvågningen de mulig a konrollere, om med - arbejderne er effekive og de kan selvsag være e sor pres. I BAT hører vi jævnlig om medarbejdere, der oplever, a videoovervågning er ubehagelig og medfører dårlig semning og rivsel på arbejdspladsen. En sag for SU Samarbejdsudvalge (SU) er sede, hvor ledelse og medarbejdere kan være i dialog om spørgsmål, der har beydning for medarbejdernes rivsel og virksomhedens konkurrenceevne. Selvom Samarbejdsafalen mellem DA og LO ikke aler direke om videoovervågning, vil de være naurlig, a SU inddrages i spørgsmåle om videoovervågning på arbejdspladsen. Videoovervågning er e anliggende for SU, fordi videoovervågning er e spørgsmål, der kan have beydning for medarbejdernes rivsel der er ale om forhold på de personalepoliiske område der er ale om de lokale arbejds- og velfærdsforhold, og der er ale om indsamling og opbevaring af persondaa Dee er al sammen områder, som hører il i SU. Afale om konrolforansalninger Videoovervågning kaldes også for en konrolforansalning, og de er neop emae for en afale, som DA og LO har indgåe. De fremgår bl.a. af afalen, a konrolforansalninger skal være saglig begrunde i drifsmæssige årsager og have e fornufig formål ikke må være krænkende over for lønmodagerne ikke må forvolde lønmodagerne ab eller nævneværdige ulemper skal være indree således, a der er e rimelig forhold mellem mål og midler. Arbejdsgiveren skal underree lønmodagerne om nye konrolforansalninger senes 6 uger inden, de iværksæes. Afalen om konrolforansalninger gælder ikke, hvis der i den relevane overenskoms er fassa egne regler om konrolforansalninger. Derfor må man som SU-medlem huske a se efer i overenskomsen, om der sår noge om videoovervågning. Hvad kan der gøres i SU? Opgaven i SU kan siges a være a faslægge principper for videoovervågning i virksomheden. Sådanne principper kan bl.a. omfae de forhold, der følger af afalen om konrolforansalninger. Men i SU kan de også være relevan a afklare hvorfor de er nødvendig med videoovervågning? hvordan overvågningen skal ske? hvor overvågningen skal ske? er de nødvendig i de påænke omfang? hvad de indsamlede daa skal bruges il? hvem der har adgang il disse daa og under hvilke omsændigheder? hvor og hvor længe opagelserne opbevares? Der er flere love, der har indflydelse på videoovervågning, bl.a. lov om v-overvågning. Her fremgår de, a der alid skal oplyses om, a der foregår overvågning ved skilning eller på anden ydelig måde. Hvis du har spørgsmål il arbejde i SU, er du alid velkommen il a ree henvendelse il BAT s samarbejdskonsulen, Ulrik Spannow; elefon eller 10

11 Vismænd: Byggebeskæfigelse falder med personer frem mod 2010 Af Bo Sandberg De Økonomiske Råds formandskab (vismændene) forudser i den nye vismandsrappor e samle fald på beskæfigede i byggebranchen i de re prognoseår 2008, 2009 og 2010 ilsammen. BAT har i de hele age gennemlæs vismandsrapporen med byggebriller. De er der komme denne arikel ud af misede byggejob på re år er en markan ilbagegang, der svarer il e gennemsnilig årlig fald i byggeakivieen på 2 % - men er ikke en dommedagsprofei, som man ellers nogen gange søder på i mediebillede i denne id. Trods beydelig usikkerhed i den nuværende siuaion er BAT ilbøjelig il a være enig i DØR s konjunkurvurdering og de akuelle fald i byggebeskæfigelsen skal ses på baggrund af ca nye årsværk i byggebranchen (neo) fra 2004 il BAT mere pessimisisk i 2008 I forhold il isolere se - er BAT dog noge mere pessimisisk end vismændene. DØR regner kun med e fald i byggebeskæfigelsen på personer i BAT forvener e fald i beskæfigelsen på minds 4.000, men måske mere pga. de åbelige, unødvendige og konjunkurmedløbende lof over kommunernes anlægs- og vedligeholdelsesakivieer i Finansloven for Mege sor usikkerhed i 2009 og 2010 De er alid særlig vanskelig a komme med økonomiske spådomme i iden omkring en konjunkurvending. Usikkerheden på boligmarkede og de inernaionale markeder gør de ikke leere. Derfor er der en vis risiko for, a konjunkurudviklingen herhjemme og dermed også byggeakivieen ager e krafigere dyk end DØR forudser. Fakisk er de lang sværere a forudse byggebranchens akiviesmæssige udvikling i 2009 og 2010 end i årene fra 2012 og frem - for il den id vil Femernbro, Mero Ciyring og energirenovering af den eksiserende boligmasse igen sikre beskæfigelse i byggerie. Krafig nedjusering i DØR-skøn over boliginveseringer Den accelererende nedadgående udvikling i boligmarked og byggeakivie har før il en krafig nedjusering af DØR s skøn over boligbyggeri & -vedligeholdelse: På blo e halv år har DØR ændre si skøn for boliginveseringer fra e samle fald på 4,7 % (november 2007) il nu e fald på 11,0 % for den samlede periode Høj inflaion speeder ilpasningen på boligmarkede op: Øge risiko for kold yrker Vismændene forudser re moderae gennemsnilige fald i boligpriserne: -0,9 %, -1,0 % og -1,6 % i de re år 2008, 2009 og 2010 respekive. Heril skal dog lægges, a den nuværende inflaion på over 3 % for den enkele familie indebærer e sørre real prisfald på boligen. Dermed fører de høje forbrugerpriser reel il en hurigere ilpasning i nedadgående rening på hele boligmarkede. Konsekvensen er en forøge risiko for en kold yrker. Endnu en runde om de afdragsfrie lån Siden inrodukionen af afdragsfrie lån i 2003 har DØR være nød il a ændre syne på disse flere gange. Til a begynde med blev de vurdere il ikke a have realøkonomisk effek overhovede. De synspunk er undervejs gennem boligprisernes himmelflug bleve moderere og i 2008 er DØR s vurdering (s. 52): Boligprissigningerne har være dreve af den gode konjunkursiuaion, lave rener, skaesoppe, og sandsynligvis har der også være en vis effek af de afdragsfrie lån. DØR kan dog ligeså god droppe orde sandsynligvis. Der er nemlig ingen vivl om, a de 11

12 afdragsfrie lån har bidrage markan il en krafigere signing i boligpriserne end ellers og dermed også en overvurdering i markede, som den nuværende nedgang i boligpriserne forsøger a korrigere for. De er de, som i økonomisk eori hedder overshooing, Poliik-anbefalinger en pose blandede bolsjer DØR vurderer, a den srukurelle ledighed befinder sig på ca fuldidsledige. Dermed har man reel ikke ændre de skøn nedad siden eferårsrapporen (men kun foreage en mekanisk ændring som følge af Danmarks Saisiks ændrede opgørelsesmeode). De skøn er dog overvurdere. Hvis man i nuidens økonomi overhovede eferhånden kan ale om en srukurel ledighed, så er den snarere mellem og end på Der er så megen ineri og ilpasnings-ræghed på arbejdsmarkede, a selv korvarig nedbringelse af ledigheden har langsigede (i den nuværende konjunkursiuaion) posiive effeker på den såkalde srukurelle ledighed. Gammel hes rækkes af salden DØR foreslår en forkorelse af dagpengeperioden fra 4 il 2½ år. De er selvfølgelig ingen naurlov, a dagpengeperioden skal være på 4 år men de er svær a se nogen presserende grund il en selvpinerisk nedskæringsøvelse, som DØR foreslår. Hvis dagpengeperioden forkores il fx 3½ eller 3 år, skal de som minimum kompenseres provenuneural med ilsvarende højere dagpengeydelser i saren af ledighedsperioden (dvs. en forhøjelse af dagpengemaksimum på 703 kr. pr. dag). DØR redegør for, a dagpengemax i flexicuriyhøjborgen Danmark i øjeblikke blo svarer il ca. 60 % af gennemsnislønnen i den privae sekor. I Norge er de ilsvarende al 70 %. Fokus på skævheder i pensionsilværelsen DØR sæer il gengæld en spændende dagsorden med forslage om e lof over pensionsindbealinger på kr. pr. år en øvelse, der vil indbringe e provenu på 3 mia. kr., der kan bruges il a hæve opskaegrænsen med kr. Derved kan næsen lønmodagere undgå a skulle beale opska. Også idéen om en obligaorisk pensionsordning for overførselsmodagere er en sympaisk idé og en nødvendig deba a sæe i gang. I dag opsår der jo groeske forskelle i de økonomiske vilkår for fremidens pensioniser bl.a. beinge af forskelle i deres ledighedsrisiko, mens de var på arbejdsmarkede. 12

13 Indryk fra Ausralien Af Gunde Odgaard BAT-karelles medarbejder Sidse Buch modog i 2005 Den gule Mursen fra Boligfonden Kuben, som er e rejselega på kr. Legae bruge hun il en sudieur il Ausralien i re måneder i vineren 2008, og her følger re arikler med indryk fra rejsen. Fagforeningernes rolle i de ausralske samfund Af Sidse Buch Den generelle modvilje mod fagforeninger i Ausralien har nødvendiggjor, a der benyes en række forskellige alernaiver il a organisere arbejdskrafen og skaffe sig opmærksomhed i medierne Der er en generel modvilje mod fagforeninger i Ausralien: De flese vil gerne have de fordele, som fagforeningerne kan forhandle sig frem il med virksomhederne, men de er kun de få, som også er indsille på a bidrage il fællesskabe ved a være medlem. Fællesskabsfølelse og solidarie er ikke ord, som klinger sød i ørene på sore dele af befolkningen, og i de hele age har fagbevægelsen hårde odds, når de gælder organisering af bygningsarbejdere i Ausralien. Kun 20 % organisaionsgrad I CFMEU, Consrucion, Foresry, Mining and Elecrical Union, som er den sørse ausralske fagforening i bygge- og anlægsindusrien, er organisaionsgraden lav ca. 20 %. Desuden har man ingen generel dækkende brancheafaler, men forhandler afaler hjem med enkele virksomheder, hvoraf de flese som regel endda kun gælder for enkele byggepladser. En CFMEU-afale giver ypisk bygningsarbejderne sore forbedringer i form af bedre pensionsforhold, højere løn, færre arbejdsimer, forsikring i forbindelse med uheld mv. Sikkerhed er omdrejningspunk for foreningens arbejde Fagforeningen er mege opage af a øge sikkerheden i byggerie og ager i den forbindelse en række iniiaiver. På dee område gør man i høj grad brug af medierne og den offenlige mening. Der dør ca. 50 mænd som følge af ulykker i den ausralske byggeindusri om åre ud af en samle byggebeskæfigelse på ca personer. Deril kommer dem, som dør af følgesygdomme som asbes og hjereanfald sam de uallige skader og sygedage. Man bruger konkree sager il a sæe fokus på og skabe mediebevågenhed omkring de sore problemer vedrørende sikkerhed i byggesekoren. Som eksempel blev en mand af Maoriafsamning (de oprindelige folk i New Zealand) dræb på en byggeplads i november Arbejdsgiveren havde ikke indbeal den lovpligige forsikring, så der var ingen ersaning il de eferlade. Enken var knap 40 år, uuddanne og har 5 børn i alderen 5 16 år, og familien var hel afhængig af mandens indkoms. Efer mandens død så familiens siuaion forvivlende ud, og bl.a. var den ældse pige nød il a opgive sin skolegang for a age job i en fas food-resauran for a delage i forsørgelsen af familien. Manden var ikke medlem af fagforeningen; men alligevel hjalp CFMEU enken med a skabe opmærksomhed om sagen, og efer re måneders inens kamp med blokade og proes gik bygherren i 13

14 mars 2008 ind på a beale ausralske dollars i ersaning ca kr. il enken. Sagen vake mediernes opmærksomhed, og enken sod frem og ale varm for værdien af a være medlem af en fagforening. På den måde fik begge parer noge ud af a arbejde sammen. Hjælp il alkoholafvænning Udover organisering og sikring af ordenlige løn- og arbejdsforhold i byggerie ilbyder fagforeningen i vid omfang hjælp og bisand il medlemmerne på de personlige plan. F.eks. ilbydes programmer il alkohol- eller narkoafvænning, hjælp il eferlade i forbindelse med dødsfald, eablering af seder, hvor folk kan prakisere deres ro, og der afholdes arrangemener, hvor medlemmer har mulighed for a være sammen i feslig lag. I de hele age gør fagforeningen en del for a få rollen som samlingspunk i e lokalområde, hvor de er naurlig a mødes på værs. F.eks. lægger CFMEU lokaler il afholdelse af en buddisisk gudsjenese for nogle af de kinesiske medlemmer hver lørdag, indil de igangværende byggeri af e empel bliver færdiggjor. Miljø- og kulurforkæmpere CFMEU har være foregangsmand for a indføre Green Bans, hvilke især var brug i 1970 erne. De gik ud på a udsede e forbud mod nedrivning og udførelse af bygningsarbejde il søe for bevarelse af hisoriske bygninger eller miljø. F.eks. skulle de gamle bygninger i The Rocks i Sydney - de sed, hvor de hele begynde, og hvor alle sraffefanger sae førse fod på ausralsk jord - have være jævne med jorden og ersae af moderne højhuse i sål, glas og beon, ligesom sørsedelen af bygningerne i Sydneys cenrum. Men så iværksae byggefagforeningen e Green Ban, og bygningerne blev bevare. Lignende akioner har være iværksa i andre sammenhænge og har før il bevarelse af en række hisoriske bygninger, havneområder og bevaringsværdige grønne områder. I de hele age ager byggefagforeningen en række iniiaiver, som er basere på solidarie, medfølelse og refærdighed. En mege vigig sidegevins i denne sammenhæng er e bevids fokus på posiiv omale i medierne med de formål a få flere medlemmer og dermed blive sørre, særkere og mere indflydelsesrig. Sore udfordringer med udenlandsk arbejdskraf i Ausralien Af Sidse Buch Den ausralske byggesekor er oversvømme af udlændinge og illegale arbejdere med sore konsekvenser for uddannelsessyseme og løn- og arbejdsforholdene Sammenligne med ausralske forhold er de danske udfordringer i forbindelse med udenlandsk arbejdskraf små. Den sørse udfordring for Danmark ligger i a finde en ruinemæssig måde a ackle problemerne på, fordi udenlandsk arbejdskraf førs er komme på dagsordenen inden for de senere år. For Ausralien er udenlandsk arbejdskraf ikke e ny fænomen. Den ausralske befolkning på god 21 millioner mennesker er en smeledigel af mange forskellige naionalieer, som løbende igennem landes god 200-årige hisorie er bleve mere og mere mulienisk. Særlig i iden efer 2. verdenskrig og frem il i dag er der løbende ske udvidelser af befolkningen med personer fra mange forskellige folkeslag. Af den grund er de ausralske samfund også på mange måder lang mere oleran end de danske. På rods heraf er lande præge af en række sociale spændinger, som særlig blev skærpe i perioden , hvor lande var underlag e ulraliberal syre. De konservaive paris le- 14

15 der, John Howard, ledede lande inspirere af Reagans og Thachers minimalsaspoliik med krafig redukion af saen og svækkelse af fagforeningerne il følge. Ved parlamensvalge i november 2007 overog Labourparie imidlerid magen ved en jordskredssejr, og med Kevin Rudd ved rore håber mange, a såvel indenrigssom udenrigspoliikken nu får e mere human udryk. Nemmere fodfæse for udenlandsk arbejdskraf I årene under liberal syre blev der slække krafig på reglerne for ansæelse af udenlandske arbejdere. Tidligere var de nødvendig med en permanen opholdsilladelse for a kunne age arbejde, mens de nu er illad a ansæe midleridige gæsearbejdere i mellem 3 måneder og 4 år. I løbe af en 10 års periode er analle af udsede midleridige visas sege med 225% fra knap i il ca i Regeringens raionale for a løsne op for reglerne har være a råde bod på manglen på faglige kvalifikaioner, som angivelig har såe i vejen for væksen i ausralsk økonomi. Udviklingen har imidlerid vis, a der imporeres arbejdskraf il områder, hvor der er ledige ausralske arbejdere, og samidig er der kræfer, som arbejder for også a åbne op for impor af ufaglær arbejdskraf. Fagforeningerne er selvklar bange for, a dee yderligere vil underminere arbejdsmarkedes løn- og arbejdsforhold. I forvejen arbejder de flese gæsearbejdere på minimallønsasen, som ikke svarer il arbejdsmarkedes gængse niveau. Desuden er der bland de svag sillede og ubeskyede gæsearbejdere lang flere arbejdsulykker end bland ausraliere. Deril kommer, a den lee adgang il faglær udenlandsk arbejdskraf har medfør, a arbejdsgiverne i vid udsrækning undlader a uddanne lærlinge og eferuddanne svendene. De ellers velfungerende uddannelsessysem er således i fuld gang med a blive underminere, og manglen på arbejdskraf får på den måde en selvforsærkende effek, fordi der på lang sig vil blive endnu sørre mangel på faglære. Udover de legale gæsearbejdere på midleridig opholdsilladelse esimeres analle af illegale arbejdere i Ausralien il a være ca personer (2007). Herudover ager mange veslige uriser og backpackere hver år midleridig arbejde i byggerie på e såkald arbejdsferievisa. Analle er også her eksplodere: i blev der udsed ca visas, mens alle i var visas svarende il en signing op 320 %. Derudover er analle af sudenervisas næsen firedoble i perioden, il nu a omfae næsen Sudener har i de flese ilfælde mulighed for a arbejde 20 imer om ugen. I al er beskæfigelsen i Ausralien ca personer, mens arbejdsløsheden er på 4,2 % (april 2008). Legale og illegale arbejder især i byggeog anlægsindusrien Sørseparen af såvel legale som illegale gæsearbejdere arbejder i bygge- og anlægsindusrien, alernaiv på de grønne område eller i rengøringsbranchen, fordi de her er lees for udenlandsk arbejdskraf a få fodfæse på de ausralske arbejdsmarked. For de førse er de ikke sreng nødvendig a kunne ale engelsk for a udføre opgaverne i disse brancher, og for de ande er der mangel på arbejdskraf, hvilke i særlig grad gælder i byggesekoren. De beyder, a naionalieerne i byggerie spænder bred, fra sudanesere, kinesere, indere, vienamesere, burmesere, koreanere, filippinere, haier og maorier il ialienere, porugisere, grækere, øseuropæere og iranere. Lang fra alle aler engelsk, og fagforeningen har være nød il a indree sig efer a kunne håndere denne siuaion. Der ales f.eks. 10 forskellige sprog på Sydney-konore af den sørse fagforening i bygge- og anlægsindusrien, CF- MEU, Consrucion, Foresry, Mining and Elecrical Union. Man har desuden ansa fremmedsprogede konsulener, som ikke laver ande end a opsøge udenlandske arbejdere på byggepladserne. Udviklingen i den danske byggesekor går i rening af flere udlændinge Sammenligne med Ausralien er Danmark lang fra a have problemer med udenlandsk arbejdskraf. Men hvis ikke der konsan er fokus på område risikerer vi a ende i samme liga om nogle år. De vil være en kaasrofe for den danske byggesekor, hvis mesrene undlader a age lærlinge, fordi de er nemmere a ansæe billig udenlandsk arbejdskraf. Desuden vil alle ilag i rening af a forbedre kvalieen og produkivieen i sekoren blive endnu svære a gennemføre, fordi mange ilag kræver, a folkene på pladsen kan ale og forså dansk. 15

16 Hez mod de ausralske fagforeninger Af Sidse Buch De ausralske fagforeninger har være under hård pres i de sidse 12 års liberale syre og har mise hård ilkæmpede reigheder. Tegn i de danske samfund går i samme rening, og vi skal lære af de ausralske erfaringer Udgive af BAT-karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon Fax adresse: Hjemmeside: hp://www.bakarelle.dk Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) produkion fagblade 3F ryk: Schulz Grafisk redakionen slue 25/ De ausralske fagforeninger er daglig oppe i mod en række udfordringer, som ikke kan sammenlignes med de danske. Udfordringerne er af en hel anden kaliber, men alligevel er der egn på, a holdnin9gerne og udviklingen i de danske samfund bevæger sig i rening af mere liberalisme, mere ulighed og accep af sækkede fagforeninger ligesom i Ausralien. Derfor skal vi lære af, hvad der sker andre seder, også selvom de foregår på den anden side af jordkloden. Fagforeningerne hård ram af den liberale regeringsperiode Medarbejderne i den sørse ausralske fagforening i bygge- og anlægsindusrien, CFMEU, Consrucion, Foresry, Mining and Elecrical Union, er i de daglige oppe imod en række udfordringer. Organisaionsprocenen er lav, der er mange illegale arbejdere i branchen, overenskomsforhandlinger foregår på virksomhedsniveau og er mege idskrævende; bare for a nævne nogle sykker. Heril kommer, a den liberale regering, som syrede lande i perioden , indføre en række begrænsninger i fagforeningernes arbejde. Nogle af disse begrænsninger var skræddersye il særlig a ramme byggefage, fordi CFMEU idligere var en mege særk fagforening. Byggepladspolii I dag eksiserer der således e særlig byggepladspolii, he Ausralian Building and Consrucion Commissioner, som har re il uanmeld a dukke op på byggepladserne og bl.a. udspørge bygningsarbejderne om indholde af fagforeningsmøder. Der er skrappe resrikioner for, hvad der må ales om på møderne, og hvilke maeriale, der må uddeles. Byggepladspoliie har re il a vinge arbejdere il a svare på spørgsmål uden a blive sille foran en dommer. Der er eksempler på, a fagforeningsfolk er komme i fængsel, fordi e møde har vare i længere id end frokospausens længde, eller fordi man har næge a udale sig. Fagforeningsfolkene må desuden kun besøge byggepladser, hvor der i forvejen arbejder organiserede folk, og besøgene må kun foregå i den halve ime, som er afsa il frokospause. Tidligere havde man også en pause om formiddagen, men den er, ligesom flere andre reigheder, bleve inddrage. F.eks. har den idligere regering inddrage fagforeningens skoler og indfør love imod undervisning i arbejdsiden. Derfor har fagforeningerne i dag svær ved a få uddanne illidsfolk. Ikke længere yringsfrihed Hezen mod fagforeningerne under de liberale syre gik så lang som il a blande sig i sprogbrugen i de kollekive afaler og beklædningen på byggepladsen. F.eks. er orde union bleve bandlys i de kollekive afaler må man ikke længere skrive union agreemen. De hedder nu employee agreemen, ligesom union represenaive nu hedder employee represenaive. På byggepladsen må bygningsarbejderne ikke have fagforeningsbadges på eller sæe klisermærker på hjelmene, som har relaion il fagforeningen. De vil sige, a man fakisk har indskrænke yringsfriheden for bygningsarbejderne i de ellers demokraiske land. Alle disse regler gælder endnu i 2008, og fagforeningerne har ikke mege ilro il, a de vil blive ophæve foreløbig. Vurderingen lyder, a den nyilråde Labourregering ikke ør røre al for mege ved arbejdsmarkedslovgivningen i embedsperioden, for man vil hels ikke nøjes med kun a sidde en enkel valgperiode på abureerne! 16 B a - n y n r 4 /

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet B A T k a r e l l e BAT N r. 4 j u n i 2 0 0 7 Ifølge generaladvoka ved EF-Domsolen må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e

Læs mere

Billige boliger er vejen frem

Billige boliger er vejen frem B A T BAT Side 4 Eksrem signing i byggebeskæfigelsen på 30.700 personer i løbe af blo e enkel kvaral. Side 6 Siden nyår er EU s nye forskningsbudge bleve åben for ansøgninger. Byggeforskning kan også ilgodeses

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri,

Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri, B A T k a r e l l e Nr. 7 november 2006 Når Regeringen god søe af De Radikale og diverse arbejdsgiverorganisaioner ønsker a udfase Øsafalen gør de regning uden vær. Side 2 De var en veloplag, ærlig og

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk)

Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode

Læs mere

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til!

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til! B A T k a r e l l e BAT N r. 6 december 2008 Forligsparierne bag Øsafalen er nu bleve enige om, a Øsafalen udfases fra den 1. maj 2009. Side 2 Europa-Parlamenes kamp for a sikre ligeløn for lige arbejde

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4% Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole 410 De andre frie grundskoler: Andreasskolen i Holbæk - en krisen friskole Proesskoler De krisne friskoler er ikke blo friskoler, der bygger på e krisen grundlag. De gør kaolske skoler og mange grundvigske

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast FJERNVARME 2 Muffer og fiings af plas INDHOLDSFORTEGNELSE Muffer Lige muffer Side 4 Krympemuffer Side 5 Svejsemuffer Side 6 Skydemuffer Side 7 Redukionsmuffer Side 9 Ballonmuffer Side 4 Slumuffer Side

Læs mere

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten

BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN. Sådan foregår eftersynet. Deres opgaver som ejer. Sådan bruger De eftersynsrapporten BvB BvB INFORMATION 2004 5-ÅRS EFTERSYN Sådan foregår eftersynet Deres opgaver som ejer Sådan bruger De eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminaionssed (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter

Bilag 7 - Industriel overfladebehandling Bilag til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter Bilag 7 - Indusriel ovfladebehandling Bilag il Arbejdsilsynes bekendgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde kodenume produk 7.1. Bilages område a. Påføring af maling og lak på emn på fase arbejdsplads

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd?

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd? Hvorfor en pjece il lønmodagere gif med landmænd? Fordi 60 pc. af alle landbokvinder er lønmodagere og mange yngre landbokvinder ikke er opvokse på e landbrug, og mange heller ikke på lande. Fordi de kan

Læs mere

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN Fra idé il projek NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN f r a i d é i l p r o j e k I n d l e d n i n g Da Chresen Jensen i 1852 grundlagde Nymølle eglværk, var områdes syrkeposiioner mege anderledes end i dag. Dog er

Læs mere

yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato.

yder dækning til skader, der anmeldes senest 20 år efter byggeriets afleverings- eller skæringsdato. årsberetning 2008 Byggeskadefonden Byggeskadefonden er en selvejende institution med tre overordnede formål: at forestå og afholde udgifter til eftersyn af støttet boligbyggeri at yde støtte til dækning

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006. forberedelse af. 5-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 forberedelse af 5-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer?

Hvor bliver pick-up et af på realkreditobligationer? Hvor bliver pick-up e af på realkrediobligaioner? Kvanmøde 2, Finansanalyikerforeningen 20. April 2004 Jesper Lund Quaniaive Research Plan for dee indlæg Realkredi OAS som mål for relaiv værdi Herunder:

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

Orienteringsmøder 2006

Orienteringsmøder 2006 Orienteringsmøder 2006 Byggeskadeforsikring for privat boligbyggeri v/ole Bønnelycke Mere præcise eftersyn! v/jørgen Wegener Pause Eksempler på svigt og skader fra det virkelige liv v/jens Dons og Gorm

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2009. Marianne Frank Hansen og Mathilde Louise Barington Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 29 Marianne Frank Hansen og Mahilde Louise Baringon Augus 29 Indholdsforegnelse Danmarks fremidige befolkning... 1 Befolkningsfremskrivning 29...

Læs mere

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem

En model til fremskrivning af det danske uddannelsessystem En model il fremskrivning af de danske uddannelsessysem Peer Sephensen og Jonas Zangenberg Hansen December 27 Side 2 af 22 1. Indledning De er regeringens mål a øge befolkningens uddannelsesniveau. Befolkningens

Læs mere

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015 ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015 Udbud 1 Februar 2015 Besemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) 1 Særlige Beingelser (SB) 2 Særlig Arbejdsbeskrivelse for Syring og Samarbejde (SAB-SOS) 3 Særlig Arbejdsbeskrivelse

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2013. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 213 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Juli 213 Side 2 af 132 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014 ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014 Udbud 1 Februar 2014 Besemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) 1 Særlige Beingelser (SB) 2 Særlig Arbejdsbeskrivelse for Syring og Samarbejde (SABSOS) 3 Særlig Arbejdsbeskrivelse

Læs mere

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri

Den erhvervspolitiske værdi af støtten til den danske vindmølleindustri N N N '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Den erhvervspoliiske værdi af søen il den danske vindmølleindusri Svend Jespersen Arbejdspapir 2002:3 Sekreariae udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ 53 S æ r l i g e h u s d y r o p d r æ Hvad spiser de? Mange pelsdyr er kødædere, men de er ikke mulig a give dem levende bye a spise. Derfor har forskerne udvikle en særlig slags foder, der er ilpasse

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 5-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

Data og metode til bytteforholdsberegninger

Data og metode til bytteforholdsberegninger d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Hvor mange er der?

Hvor mange er der? A Familien Tal 9 0 Hvor mange er der? Tæl ing Læs hisorien om Familien Tal høj. Se lærervejledningen..-. Tæl analle af de vise ing og skriv, hvor mange der er. Tæl ing fra asken 0 Tæl ing fra klassen 9

Læs mere

FitzHugh Nagumo modellen

FitzHugh Nagumo modellen FizHugh Nagumo modellen maemaisk modellering af signaler i nerve- og muskelceller Torsen Tranum Rømer, Frederikserg Gymnasium Fagene maemaik og idræ supplerer hinanden god inden for en lang række emner.

Læs mere

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten

Sådan foregår eftersynet. Dine opgaver som ejer. Sådan bruger du eftersynsrapporten BvB information 2011 1-års eftersyn Sådan foregår eftersynet Dine opgaver som ejer Sådan bruger du eftersynsrapporten Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse Ny Kongensgade 15, 1472 København K Telefon

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok.

Læs mere

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed

Sundhedsudgifter og finanspolitisk holdbarhed 1 Sundhedsudgifer og finanspoliisk holdbarhed Marianne Frank Hansen, Danish Raional Economic Agens Model, DREAM Lars Haagen Pedersen, De Økonomiske Råds Sekrearia, DØRS Working Paper 2010:2 Sekreariae

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn

V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 HISTORISK. opfølgning af. 1-års eftersyn V e j l e d n i n g f o r b y g n i n g s e j e r e August 2006 opfølgning af 1-års eftersyn Bygningsejer Byggeskadefonden Planlægning og projektering Opførelse af byggeri Forberedelse af 1-års eftersyn

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-8512 Dok. nr.:

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2011. Marianne Frank Hansen & Peter Stephensen Danmarks fremidige beflkning Beflkningsfremskrivning 2011 Marianne Frank Hansen & Peer Sephensen Side 2 af 116 Indhldsfregnelse 1 Indledning... 6 1.1 Opbygningen af beflkningsmdellen... 8 1.2 Viale begivenheder...

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR oa. augus Sagsnr. Dok. nr. Udarbejde af: va-lil Tilføjelse i adminisraionsgrundlage for LR Erhvervsfirmaer i Svendborg kommune sam Svendborg kommune har forespurg, om de vil kunne lade sig gøre for erhverv

Læs mere

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk

2 Separation af de variable. 4 Eksistens- og entydighed af løsninger. 5 Ligevægt og stabilitet. 6 En model for forrentning af kapital med udtræk Oversig Mes repeiion med fokus på de sværese emner Modul 3: Differenialligninger af. orden Maemaik og modeller 29 Thomas Vils Pedersen Insiu for Grundvidenskab og Miljø vils@life.ku.dk 3 simple yper differenialligninger

Læs mere

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark Inviaion il udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Triniy - for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 23.5.2008 Praksisdag Syd 23. maj 2008 Målgruppen for Praksisdag Syd

Læs mere

Byggeskadefonden orienterer 2007

Byggeskadefonden orienterer 2007 Byggeskadefonden orienterer 2007 Nye tiltag til at forbedre byggeriets kvalitet og effektivitet v/ole Bønnelycke Typiske svigt ved eftersynene bl.a. rumventilation v/jørgen Wegener Pause Væsentlige skadesager

Læs mere

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri CS Klimaeknik ApS Tlf.: +45 38 88 7 7 DATA OG FAKTA Lufbehandlingsenhed MuliMAXX New Generaion... God luf il erhverv og indusri Enhedsbeskrivelse MuliMAXX Om dee kaalog Til vore kunder Med dee kaalog ønsker

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation

Bilag 1 Kravspecifikation Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav

Læs mere

Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet

Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet Nye veje il a moivere og akivere de unge på arbejdsmarkede Disposiion -Særlig ilreelag forløb for unge nyledige for Jobcener Næsved - Hvad skal der være fokus på se med vores øjne? - Nogle forslag.. Særlig

Læs mere

Overføring af ultrafi e partikler og gasser mellem to lejligheder

Overføring af ultrafi e partikler og gasser mellem to lejligheder n IDEKLIMA Overføring af ulrafi e og gasser mellem o Overføring af gasser, og røglug mellem er ofe e problem for beboere i ældre eageejendomme. Derfor har Saens Byggeforskningsinsiu undersøg en ny æningsmeode,

Læs mere

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014

Pensions- og hensættelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Pensions- og hensæelsesgrundlag for ATP gældende pr. 30. juni 2014 Indhold 1 Indledning 6 1.1 Lovgrundlag.............................. 6 1.2 Ordningerne.............................. 6 2 Risikofakorer

Læs mere

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen

Appendisk 1. Formel beskrivelse af modellen Appendisk. Formel beskrivelse af modellen I dee appendiks foreages en mere formel opsilning af den model, der er beskreve i ariklen. Generel: Renen og alle produenpriser - eksklusiv lønnen - er give fra

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2016

tegnsprog Kursuskatalog 2016 egnsprg Kursuskaalg 201 4 Hvrdan finder du di niveau? 4 Hvr hldes kurserne? 4 Hvrdan ilmelder du dig? 5 Hvad kser e kursus? Tegnsprg fr begyndere Tegnsprg på mellemniveau 10 Tegnsprg fr øvede 12 Sikker

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Afmærkning af vejarbejder på statsveje. Tegningsbilag - motorveje

Afmærkning af vejarbejder på statsveje. Tegningsbilag - motorveje Afmærkning af vejarbejder på sasveje Tegningsbilag - moorveje Drifsområde - maj 2008 Indholdsforegnelse DRI nr. Kor beegnelse overskrifer på egningerne 00 Generel il egningsbilage Arbejder i eller fra

Læs mere

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt Landboforhold i 1700-alle Dueholm - Ørum - Veservig Am ORLA POULSEN, THISTED Den førse forordning om dyrkningsfællesskabes ophævelse kom så idlig som den 29. decemb er 1758, og var bland de førse af de

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040

Teknisk baggrundsnotat om de finanspolitiske udfordringer frem mod 2040 Grønlands Økonomiske Råd, okober 21 Teknisk baggrundsnoa om de finanspoliiske udfordringer frem mod 24 Indhold Del I: Model og meode...3 1. Finansindikaoren...3 1.1. Den offenlige ineremporale budgeresrikion

Læs mere

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004

DiploMat Løsninger til 4-timersprøven 4/6 2004 DiploMa Løsninger il -imersprøven / Preben Alsholm / Opgave Polynomie p er give ved p (z) = z 8 z + z + z 8z + De oplyses, a polynomie også kan skrives således p (z) = z + z z + Vi skal nde polynomies

Læs mere