ARBEJDSMARKEDSRAPPORT Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 2010. Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse"

Transkript

1 ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 21 Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse

2 Arbejdsmarkedsrapport 21 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA s formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh. red. Erik Simonsen Øvrige forfattere: Berit Toft Fihl, Christina Bjørnbak Hallstein, Lone Hougaard og Steffen Egebjerg Grafisk design: DA Forlag Produktion: DA Forlag Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s DA-varenr.: 5526 Udgivet: December 21 ISBN:

3 Arbejdsmarkedsrapport December 21

4

5 Forord Den måske største udfordring for Danmark de kommende år er at få vækst i dansk økonomi igen og samtidig sikre, at de offentlige finanser er i balance. Et af de mest effektive bidrag til at nå disse mål er at få reduceret antallet af danskere, der er offentligt forsørgede, og samtidig at få øget beskæftigelsen. På 25 år er antallet af personer, der hver dag modtager offentlig forsørgelse på grund af helbredsproblemer, steget fra ca. 28. til ca personer. De samlede udgifter til helbredsbetinget forsørgelse er 11 mia. kr. årligt, og beløbet stiger år for år. I samme periode er middellevetiden for mænd steget med mere end 4 år, og det er også gået fremad for kvinder. I de ekstra leveår er helbredet godt. Danskerne bliver altså både mere syge og mere raske på samme tid. Det er dette paradoks, som Arbejdsmarkedsrapport 21 analyserer. Danmark har verdens bedste arbejdspladser, og personer, der er i beskæftigelse, har det både fysisk og mentalt bedre end mennesker uden et arbejde. Alligevel stiger antallet af personer, der på grund af dårligt helbred er uden for arbejdsmarkedet. Rygning og fysisk inaktivitet er de væsentligste kilder til sundhedsproblemer og offentlig forsørgelse forbundet hermed. Arbejdsmarkedsrapport 21 sætter fokus på betydningen af livsstil og arbejdsskader, samt den måde arbejdsskadesystemet, fleksjob, førtidspension og sygefraværssystemet er indrettet på. Dansk Arbejdsgiverforening håber, at rapporten vil medvirke til mere debat og handling, som kan sikre, at antallet af personer, der er helt eller delvist uden for arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred, fra nu af bliver nedbragt. Torben Dalby Larsen Formand for Dansk Arbejdsgiverforening

6

7 Indhold Indledning og sammenfatning 7 1 Forebyggelse og livsstil 35 2 Hverdagen på danske arbejdspladser 67 3 Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger 89 4 Sygefravær Førtidspension og fleksjob Arbejdsmarkedet i tal 211 Litteraturliste 265

8

9 Indledning og sammenfatning Mere syge og mere raske på sammetid 9 Arbejdsparadokset 12 Offentlig forsørgelse nedarves 15 Bedre sundhed men stadig lang vej at gå 16 Danske arbejdspladser verdens bedste 19 Arbejdsskader og erstatninger 22 Stadig flere på førtidspension eller fleksjob 25 Førtidspensionisters helbred 29 Sygefravær 31

10

11 Mere syge og mere raske på samme tid Flere og flere danskere i den erhvervsaktive alder modtager en helbredsbetinget offentlig forsørgelse. På 25 år er antallet af personer, der hver dag modtager offentlig forsørgelse på grund af helbredsproblemer, steget fra ca. 28. til ca personer, jf. figur 1. Flere er helbredsbetinget forsørget Figur årige, 1. helårspersoner Revalidering Sygefravær Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension ANM.: Det samlede sygefravær er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks data om sygedagpengeudgifter og beregninger i kapitlet om sygefravær om fordelingen mellem arbejdsgiverperioden og den øvrige sygefraværsperiode. Der er korrigeret for, at den offentlige sektor fra 2 begyndte at modtage refusion gennem sygedagpengesystemet. KILDE: Danmarks Statistik, DA (1999), DA (25), Ankestyrelsen og DØR (25). Samtidig med at flere helt eller delvist er uden for arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred, er befolkningens helbredstilstand blevet bedre. 9

12 Fra 1985 til 29 er middellevetiden for mænd steget med mere end 4 år, jf. figur 2. Figur 2 Danskerne lever længere Forventet levetid for en -årig, år Kvinder Mænd KILDE: DREAM (29). Flere år med godt helbred Danskerne får ikke kun flere leveår, men også flere gode leveår, hvor helbredet er godt. Flere leveår udskyder det tidspunkt, hvor den dårligere sundhedstilstand indtræder, jf. De Økonomiske Råd (29). De flere gode leveår viser sig også, når ældre selv skal vurdere deres helbredstilstand. 55 pct. af over 65-årige vurderede i 1987, at de havde et godt eller virkeligt godt helbred. Det tal var i 25 steget til 67 pct., jf. Statens Institut for Folkesundhed (25). Udviklingen er et paradoks Flere uden for arbejdsmarkedet svækker væksten Det er således et paradoks, at flere og flere ikke arbejder på grund af dårligt helbred, men samtidig bliver levetiden længere og helbredskvaliteten også bedre. De flere leveår og det stigende antal offentligt forsørgede i de erhvervsaktive aldre har forøget de offentlige udgifter markant og begrænset udbuddet af arbejdskraft. Begge dele har bidraget til at Danmark i dag har en af de laveste økonomiske vækstrater i den vestlige verden. 1

13 Stigningen på 165. personer, der hver dag er helbredsbetinget offentligt forsørget, koster hvert år 33 mia. kr. i udgifter til forsørgelse og tab af skatteindtægter. Derudover kommer svækkelsen af danske virk somheders konkurrenceevne, som det markant lavere arbejdsudbud indebærer. Forværring af de offentlige finanser på 33 mia. kr. årligt De samlede offentlige sociale udgifter til helbredsbetingede ordninger udgør godt 7 mia. kr. årligt. Hertil kommer virksomhedernes betaling af sygeløn og sygedagpenge. Disse udgifter udgør ca. 4 mia. kr. De samlede udgifter er således 11 mia. kr. hvert år. 11

14 Arbejdsparadokset Arbejde optager ca. en tredjedel af vores levetid. Men arbejdet er en blandet fornøjelse: På den ene side giver det os nogle af livets mest intensive og tilfredsstillende øjeblikke, og det giver os det daglige brød, arbejdsglæde, stolthed og identitet. På den anden side vil vi også gerne være fri for det. Csikszentmihalyi (25). Psykologen Csikszentmihalyi har forsket i det moderne menneskes ambivalente forhold til arbejdet. Den mest intense oplevelse, mennesket kan have, er, når man oplever såkaldt flow. Flow er ensbetydende med positive situationer, hvor man er så engageret, at tidsfornemmelsen forsvinder, og al opmærksomhed bliver samlet om en bestemt aktivitet. Flow kan indfinde sig, når både færdigheder og udfordringer er på et højt niveau, jf. figur 3. Figur 3 Fra apati til flow Høj Angst/ stress Arousal Flow Udfo ordringe er Bekymring Kontrol Apati Afslapning Kedsomhed Lav Færdigheder Høj KILDE: Csikszentmihalyi (25). Flow forekommer oftere i arbejdslivet end i privatlivet. Årsagen hertil er, at arbejde har en række elementer til fælles med andre selvbelønnede og flowfremmende aktiviteter som leg, spil, sport og kunstnerisk udfoldelse i modsætning til meget af det, vi i øvrigt laver i hverdagen, jf. Csikszentmihalyi (25). 12

15 Når en stor del af befolkningen alligevel vil arbejde mindre, hvis de får muligheden herfor, så skyldes det blandt andet en historisk vurdering af fritid som noget meget dyrebart. Arbejderne i industrialiseringens første tid måtte arbejde hårdt og havde meget lidt fritid. Fagbevægelsen har derefter gennem generationer kæmpet for kortere arbejdstid, men det har vist sig, at det at lære at bruge sin fritid på en god måde har været vanskeligere end forventet. Megen fritid kan således have negative konsekvenser, jf. Csikszentmihalyi (25). Frekvensen af psykiske forstyrrelser er således størst om søndagen. Et fænomen, psykoanalytikeren Sandor Ferenzi allerede for 1 år siden gav navnet søndagsneuroser. Mennesket har det bedst, når de er i flow, når de er involverede i en eller anden udfordring. De fleste flowaktiviteter har klare mål, tydelige regler og umiddelbar feedback, det vil sige en ydre ramme, der fokuserer og fastholder vores opmærksomhed og sætter krav til vores evner og færdigheder. Det er præcis de vilkår, som man ofte savner i fritiden, medmindre man er i gang med idræt, hobby eller kreative aktiviteter. Ledige har ofte ondt i livet, også selv om de ikke lider materiel nød, jf. Csikszentmihalyi (25), ligesom en mindre andel af ledige end andel beskæftigede udtrykker tilfredshed med livet, jf. Inglehart (199). Den generelt forbedrede sundhedstilstand skyldes således ikke, at flere har fået adgang til offentlig forsørgelse tværtimod. Færre offentligt forsørgede og flere personer i beskæftigelse vil kunne løfte befolkningens sundhedstilstand. At miste arbejdet fører til en dårligere mental sundhed. Det gælder særlig signifikant for dem, der begynder at modtage helbredsbetinget offentlig forsørgelse, jf. OECD (21). Offentlig forsørgelse forringer den mentale sundhed 13

16 Personer, der starter på et job, oplever modsat et markant fald i omfanget af mental smerte. Det gælder i de fleste lande særligt for mænd, figur 4. Figur 4 Job giver bedre mental sundhed -,25 25 Ændring i omfanget af mental smerte ved at opnå beskæftigelse, udvikling i indikatorer fra de enkelte lande, -,5 -,75-1, -1,25 Mænd Kvinder, -, ,5 -,75-1, -1,25-1,5 Australien Schweiz Canada UK -1,5 ANM.: Ændringerne er ikke sammenlignelige på tværs af lande, da de enkelte lande anvender forskellige indikatorer. Undersøgelserne er gennemført i forskellige år fra 1994 til 21. KILDE: OECD (21) og OECD (28b). Selv om arbejdet har positiv effekt på menneskers velvære, så er der mange, der varigt ender uden for arbejdsmarkedet. Det har ikke kun betydning for nuværende generationer, men også for kommende generationer. 14

17 Offentlig forsørgelse nedarves De mange personer, som varigt er uden for arbejdsmarkedet, er ikke kun en omkostning for den enkelte og de offentlige finanser. Forældre fungerer som rollemodeller for unge. Det har f.eks. betydning for unges gennemførelse af uddannelse, at deres forældre ikke deltager på arbejdsmarkedet. Mange på førtidspension har betydning for fremtidens arbejdsudbud Godt 12. børn har forældre, hvor enten den ene eller begge er uden for arbejdsmarkedet. Det svarer til 12 pct. af alle børn under 16 år. Derudover er der 7 pct. af unge mellem 16 og 29 år, der selv hverken er på arbejdsmarkedet eller er under uddannelse, jf. tabel 1. Børn med forældre uden arbejde Tabel 1 Forældre eller årige ikke tilknyttet arbejdsmarkedet eller under uddannelse, 1. personer Andel af befolkningen, pct. Under 16 år år 57 7 I alt ANM: Tallet for under 16-årige dækker tilfælde, hvor den ene eller begge forældre er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse årige vedrører antallet i aldersgruppen uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (29). Lykkes det ikke at få brudt den stadig stigende tendens til helbredsbetinget offentlig forsørgelse, vil det ikke alene have betydning for de offentlige finanser og udbuddet af arbejdskraft i disse år, men også belaste det danske samfund i de kommende generationer. Fremtidens problemer bliver skabt nu 15

18 Bedre sundhed men stadig lang vej at gå Selv om den danske befolknings sundhedstilstand er forbedret de seneste årtier, er udviklingen i Danmark gået langsommere end i den øvrige vestlige verden. Den gennemsnitlige levetid er i de sidste 5 år steget langt mindre i Danmark end i den øvrige vestlige verden. Mens middellevetiden i Danmark er steget med 6 år fra 196 til 27, er den i gennemsnit i OECD steget med 1,8 år, jf. figur 5. Figur 5 Levealderen i Danmark er sakket bagud Stigning i middellevetid, år, Tyskland OECD Frankrig Sverige Norge Holland Danmark KILDE: OECD (Health Data 29) og egne beregninger. Fra en 5.-plads til 23.-pladsen i middellevetid Mindre fremgang siden 1995 Den gennemsnitlige levetid i Danmark er i dag,6 år kortere end i OECD. For knap 5 år siden var den forventede levetid for en nyfødt dansker knap fire år højere end OECD-gennemsnittet. Danmark er faldet fra at være nr. 5 i OECD i forhold til middellevetid til i dag at være på en 23.-plads. Siden 1995 er det lykkedes at indhente en mindre del af det tabte. Fremgangen siden 1995 viser sig ved, at lande som Sverige og Norge har haft en lavere stigning i middellevetiden end Danmark i denne periode. 16

19 På trods af fremgang i Danmark er den forventede levetid i Danmark 2-2½ år lavere end den forventede levetid i Norge og Sverige. Der er således muligheder for yderligere forbedring af sundhedstilstanden, som bør resultere i, at færre modtager offentlig forsørgelse på grund af helbredsproblemer. Livsstil stor betydning for helbred Den enkeltes sundhed er påvirket af mange forhold. Nogle er udefra kommende, som vi ikke har direkte indflydelse på, og andre er vi selv i højere grad herre over. Hvert enkelt menneske er fra fødslen udstyret med en biologisk arv, der er et grundvilkår. Alder er også af stor betydning for helbredet. I begge disse tilfælde har den enkeltes adfærd ingen betydning. Når det gælder faktorer som økonomiske, kulturelle og miljømæssige vilkår, har den enkeltes adfærd en vis betydning, men fortsat er væsentlige dele af disse faktorers påvirkning af helbred uden for den enkeltes kontrol. Her spiller virksomhedernes rammevilkår for at skabe værdi en stor betydning. Konkurrencedygtige virksomheder skaber velstand, der gør det muligt for den enkelte virksomhed at skabe gode arbejdspladser, men velstanden skaber også grundlag for beskatning, så det er muligt at gøre en indsats på politisk prioriterede områder. Derimod er det i overvejende grad den enkelte, der har ansvaret for sociale relationer og livsstil i forhold til kost, motion, alkohol, rygning, søvn osv. Disse faktorer har væsentlig indflydelse på sundhed og helbred. Den enkelte har stor indflydelse på KRAM-faktorerne 4 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald skyldes rygning, alkohol, usund kost og for lidt motion, jf. Forebyggelseskommissionen (29). 17

20 Rygning koster 1 års levetid Rygning spiller langt den største rolle. I gennemsnit dør personer, der ryger mindst 15 cigaretter dagligt, næsten 1 år tidligere end ikke-rygere, jf. figur 6. Figur 6 Rygning dræber Tab af middellevetid, år, Stor rrygere Fysisk naktive in Små årygere a fo Stort lkoholorbrug Sv vært overv ægtige Eks srygere Ps arb bela sykisk bejdsastning ANM.: Forhøjet blodtryk er et systolisk blodtryk på mere end 16 mmhg. Smårygere er personer, der dagligt ryger 1-14 cigaretter. KILDE: Statens Institut for Folkesundhed (26b). Personer, der ryger 1-14 cigaretter om dagen eller er fysisk inaktive, er også udsat for stor risiko for at dø tidligt. I gennemsnit dør disse personer 5 år tidligere end personer, der aldrig har røget eller er fysisk aktive. Psykisk arbejdsbelastning reducerer middellevetiden med ca. 1 år og er dermed en langt mindre faktor end rygning og fysisk inaktivitet. Selv om arbejdet i konkrete tilfælde kan være sundhedsmæssigt belastende, har arbejdet også en meget positiv indflydelse på vores sundhedstilstand. 18

21 Danske arbejdspladser verdens bedste Danske medarbejdere er i måling efter måling de mest tilfredse i verden med deres arbejdsplads. 49 pct. er meget tilfredse og 46 pct. tilfredse med deres arbejdsliv, jf. figur 7. Medarbejderne mest tilfredse i Danmark Figur 7 Jobtilfredshed blandt lønmodtagere, pct., 21 Meget tilfreds Tilfreds Danm mark Sto ornnien britan Hol lland N orge Ø strig Ir rland Fin nland Bel lgien Tysk kland Sve erige Spa anien Ita alien Fran nkrig KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (21). Danske medarbejderes meget store tilfredshed med arbejdslivet gør sig også gældende på en række andre punkter. Medarbejderne i de danske virksomheder oplever at have indflydelse på beslutninger, der er vigtige for deres job, at arbejdspladsen motiverer dem til at yde det bedste, og at der er få spændinger mellem ledelse og medarbejdere. Virksomhederne investerer i et meget bredt sortiment af tilbud for at skabe gode rammer om arbejdslivet. Det gælder i forhold til medarbejdernes individuelle beslutninger om at dyrke motion, ryge eller spise sundt, men det gælder naturligvis også i forhold til livet på arbejdspladsen i form af julegaver, personalefester, uddannelsestilbud m.m. Endelig investerer virksomhederne også løbende i at sikre gode fysiske og mentale rammer om arbejdslivet. Meget tilfredse medarbejdere i Danmark Virksomhederne investerer i at skabe gode arbejdspladser 19

22 Arbejdsulykker har ingen betydning for sundhed De danske arbejdspladser en nu så godt indrettet og medarbejdernes adfærd så hensigtsmæssig, at arbejdsulykker i store træk ikke længere påvirker danskernes sundhed. I gennemsnit har medarbejderne på virksomheder i DA-fællesskabet 14 minutters sygefravær om året på grund af en arbejdsulykke.,1 pct. af alle dødsfald sker på baggrund af en arbejdsulykke, jf. Statens Institut for Folkesundhed (26b). Meget lille offentlig besparelse ved færre arbejdsskader Offentlig forsørgelse, der er direkte koblet til en anerkendt arbejdsskade, udgør en lille del af de samlede forsørgelsesudgifter. Kun ca. 2 pct. af udgifterne til helbredsbetinget forsørgelse hænger direkte sammen med arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. figur 8. Figur 8 Få forsørgede efter arbejdsskade 5 Andel af forsørgelsesydelser, der skyldes en arbejdsskade, pct Syge dagpenge Revalidering Fleksjob ordningen Førtidspension I alt ANM.: Udgangspunktet er alle anerkendte arbejdsskader i 25. Perioder på offentlige ydelser er opgjort frem til udgangen af 29. KILDE: Specialkørsel fra Arbejdsskadestyrelsen og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Omfanget af offentlig forsørgelse, som er koblet til en arbejdsskade svarer til 8.1 helårspersoner eller 1,5 mia. kr. årligt. En større indsats for at begrænse antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme vil kun have en lille effekt på udgifterne til offentlig forsørgelse. 2

23 Sygedagpenge i forbindelse med en arbejdsskade udgør 4,2 pct. af de samlede udbetalinger af sygedagpenge, mens det er ca. 1 pct. af henholdsvis revalidering, fleksjobordningen og førtidspension. Er det blevet lettere eller sværere at arbejde? Det er ikke entydigt, om kravene på arbejdsmarkedet er blevet større. På den ene side er de fysiske krav blevet mindre. Færre og færre har fysisk anstrengende arbejde. Fra 1987 til 25 er andelen af erhvervsaktive danskere med fysisk anstrengende arbejde faldet fra 35 til 3 pct. Flere og flere får stillesiddende arbejde, jf. kapitel 2. På den anden side oplever et stigende antal medarbejdere, at tempoet i deres arbejdsfunktion er højt og at jobbet involverer korte tidsfrister, jf. OECD (21). Arbejdet er blevet mindre fysisk krævende og mere psykisk krævende Der sker således et løbende skifte fra mindre fysisk belastende arbejde til mere psykisk belastende arbejde. Et mønster, der går igen i forhold til tilkendelse af førtidspension. 21

24 Arbejdsskader og erstatninger Antallet af anerkendte arbejdsskader faldt fra 1994 til 24, hvorefter tallet er steget igen, jf. figur 9. Figur 9 Uændret antal anerkendte arbejdsskader 1 Antal anerkendte arbejdsskader pr. 1. i beskæftigelse Arbejdsulykker Erhvervssygdomme KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21, 24 og 21). Politisk ønske om flere anerkendelser I 24 blev 65 pct. af anmeldte arbejdsulykker anerkendt mod mellem 75 og 8 pct. fra 25 og frem. Den højere andel anerkendte ulykker skyldes arbejdsskadereformen, hvor politikerne havde et selvstændigt mål om, at Arbejdsskadestyrelsen skulle anerkende 85 pct. af de anmeldte ulykker mod omkring 7 pct. før reformen. Tilsvarende er andelen af anerkendte erhvervssygdomme steget fra ca. 2 pct. til 25 pct.. Stigningen skyldes bl.a., at der med arbejdsskadereformen i 24 blev indført et nyt erhvervssygdomsbegreb. Det indebar f.eks., at det blev lettere at få anerkendt en høresygdom som en erhvervssygdom. I 24 blev 2 pct. af høresygdomme anerkendt som erhvervssygdomme. I 29 var det 5 pct. Dobbelt så mange diagnoser kan administrativt anerkendes Som følge af det nye erhvervssygdomsbegreb er der sket knap en fordobling af antal diagnoser på erhvervssygdomslisten. Når en diagnose bliver optaget på erhvervssygdomslisten, bliver det lettere at få aner- 22

25 kendt en erhvervssygdom. I dag er 196 erhvervssygdomme optaget på listen mod 98 i 1997, jf. figur 1. Flere sygdomme kan nu anerkendes Figur 1 Antal erhvervssygdomme optaget på erhvervssygdomslisten KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (29) Fortegnelse over erhvervssygdomme, flere årgange. Den hyppigst anerkendte arbejdsulykke er forstrækning m.m. Hver anden anerkendte arbejdsulykke er en forstrækning. Andre typer arbejdsulykker, der relativt ofte forekommer, er knoglebrud samt sår og snit pct. af de anmeldte arbejdsulykker er alvorlige. 6 pct. af førstegangsafgørelser om anerkendte arbejdsskader udløser ikke en erstatning, og en stor del af de øvrige anerkendte skader giver mindre erstatninger. Det underbygger billedet af, at der relativt sjældent forekommer alvorlige ulykker på danske arbejdspladser. Relativt få alvorlige arbejdsskader De mest udbredte erhvervssygdomme er hudsygdomme, høresygdomme og sygdomme i bevægeapparatet. Samlet udgør disse sygdomme 7 pct. af alle erhvervssygdomme. 23

26 Erstatningssager fastholder medarbejdere i sygdom Patienter, der har været udsat for en arbejdsskade, og som søger erstatning, bliver ikke så ofte erklæret raske som patienter, der ikke søger erstatning også efter at der er korrigeret for sygdommes sværhedsgrad, jf. figur 11. Figur 11 Erstatningssag invaliderer 8 Andel der ingen helbredsmæssige fremskridt følte efter 1 år, pct., Ingen sag om erstatning Sag om erstatning Nakke-/armsmerter Bensmerter ANM.: I undersøgelsen er der kontrolleret for betydningen af alder, køn, socialgruppe, rygning, intensitet, varighed af lænde- eller nakkesmerter, ben- og armsmerter og endeligt forbruget af smertestillende medicin. KILDE: Rasmussen (28). Arbejdsskadesager danner skjold mod arbejdsmarkedet Hvis den tilskadekomne er involveret i en arbejdsskadeerstatningssag, stiger risikoen markant for, at rygproblemer får et invaliderende forløb. Patienterne skal bevise, at de vedvarende har en skade, som udløser erstatning. Det skaber et skjold mod arbejdsmarkedet, som risikerer at indebære langvarig offentlig forsørgelse. Måden at tilkende erstatninger i forbindelse med arbejdsskader bidrager således i sig selv til, at unødigt mange ender med at modtage offentlig forsørgelse. Tilsvarende gælder reglerne for og administrationen af tilkendelser af førtidspension og fleksjob. 24

27 Stadig flere på førtidspension eller fleksjob En stor del af væksten i antal personer i helbredsbetinget offentlig forsørgelse skyldes, at flere modtager førtidspension, ledighedsydelse eller arbejder i et offentligt støttet fleksjob. Der er i dag 116. personer flere i disse ordninger, end der var i De sidste 25 år er antallet på førtidspension og fleksjob steget med 116. Der har gennem flere årtier været en politisk erkendelse af, at udviklingen i antallet af førtidspensionister ikke var hensigtsmæssig. Før 1992 var den statslige refusion til kommunerne af udgifter til førtidspension 1 pct. Det vil sige, at det for hver enkelt kommune ikke kostede noget at tilkende førtidspension til en borger. I den periode hvor refusionen var 1 pct., var tilgangen til førtidspension på knap 3. personer årligt, jf. figur 12. Tilkendelser tilbage på højt niveau Figur 12 Antal tilkendelser af fleksjob og førtidspension, 1. Førtidspension og fleksjob Kun førtidspension 35 5 pct. kommunal finansiering, årige 3 Fleksjob bliver indført 25 pct. kommunal finansiering 2 Reform af FØP og fleksjob 15 5 pct. kommunal finansiering, alle pct. kommunal finansiering KILDE: Danmarks Statistik, Den sociale Ankestyrelse og DA (1999). Da refusionen i 1992 blev sat ned til 5 pct. for årige, faldt tilgangen til knap 25. personer årligt. I 1997 og 1999 skete der yderligere reduktioner i den kommunale refusion, som medførte, at tilkendelsen af førtidspension faldt til det nuværende niveau på ca. 15. personer årligt. Omlægninger af kommunernes incitamenter fik tilgang til at falde 25

28 men fleksjobordningen har fået tallet til at stige igen Førtidspensionsreformen har fejlet Det lykkes dog ikke at fastholde den årlige tilkendelse af varig helbredsbetinget offentlig forsørgelse på 15. personer, fordi fleksjobordningen bliver indført i Den har de efterfølgende år øget tilgangen til varig helbredsbetinget offentlig forsørgelse, så den nu er tilbage på ca. 25. personer årligt. Forudsætningerne bag førtidspensionsreformen i 23 er således skredet. I 29 var der næsten 5. flere i fleksjob, på førtidspension eller på ledighedsydelse end forudsat ved lovens tilblivelse. Hvert år koster det 8,6 mia. kr. mere end forudsat. En af årsagerne til, at antallet af førtidspensionister er højere end forudsat, er, at andelen af unge, der kommer på førtidspension, er mere end fordoblet. I 1999 kom der 1,2 på førtidspension for hver tusinde årige i befolkningen. I 29 var det tal 2,6. Der er meget store forskelle på tilkendelsen af førtidspension på tværs af kommuner. Det gælder både blandt unge og ældre. F.eks. tilkender Middelfart 14 gange så hyppigt en førtidspension til årige, som København gør. Det er tilfældet, selv om de såkaldte rammevilkår er bedre i Middelfart end i København. Mange fejl i kommunernes administration En af årsagerne til de store kommunale forskelle kan være, at nogle kommuner tilkender førtidspension i tilfælde, hvor der ikke er grundlag herfor. Kommunerne begår fejl i sagsbehandlingen af førtidspensionssager i 2-25 pct. af sagerne, og arbejdsevnemetoden, som er grundlaget for behandling af sager om førtidspension, fleksjob og revalidering, bliver ikke anvendt til at sætte fokus på borgerens ressourcer, men primært som et dokumentationsgrundlag for at tilkende ydelserne og sætte fokus på borgerens begrænsninger. 85 pct. af førtidspensionerne til unge bliver tilkendt på baggrund af psykiske lidelser. For øvrige aldersgrupper udgør psykiske lidelser også en stor og stigende baggrund for tilkendelse af førtidspension. I dag får mere end hver anden førtidspension på baggrund af 26

29 en psykisk lidelse. Det er næsten dobbelt så stor en andel som for ti år siden, jf. figur 13. Psykiske lidelser er største diagnosegruppe Figur 13 Førtidspensionstilkendelser fordelt på diagnosegrupper, årige, pct Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme Sygd. i nervesys. og sanseorg. Hjerte- og karsygdomme Kræftsygdomme Ulykkestilfælde, vold mv. Sygd. i åndedrætsorganerne Medfødte misdannelser Social indikation Øvrige diagnoser KILDE: Ankestyrelsen og egne beregninger. Danmark er det land, blandt de 8 vestlige lande, der geografisk ligger tættest på Danmark, der tilkender den klart største andel af førtidspensioner på baggrund af psykiske lidelser. Danmark er samtidig et af de lande, der har oplevet den største stigning i de sidste 1-15 år. F.eks. var andelen af tilkendelser af førtidspension i Finland på baggrund af en psykisk lidelse 3 pct. i gennemsnit i perioden var den stadig 3 pct. I Danmark steg andelen af psykisk betingede førtidspensioner i denne periode fra 28 pct. til 47 pct. De største enkeltdiagnoser bag tilgangen til førtidspension er stressrelaterede lidelser og periodisk depression. Disse diagnoser burde ikke føre til førtidspension i så stort omfang, som tilfældet er, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (28b). F.eks. kan 6-7 pct. af personer med periodisk depression behandles gennem psykoterapi og medicin, jf. Videbech (24). Størst stigning i Danmark af førtidspensioner på baggrund af psykiske diagnoser Stress udløser flest førtidspensioner Ventetider i det psykiatriske behandlingssystem kan have bidraget til, at nogle unødigt er kommet på førtidspension. Ventetiden i det offentlige psykiatriske 27

30 behandlingssystem er op til 1¾ år, men alle har fra 1. januar 21 haft en behandlingsgaranti, hvorefter patienter, der skal vente mere end 2 måneder, kan vælge et privat tilbud i stedet. Der er ingen eller kun kort ventetid på de private psykiatriske behandlingstilbud. At der er mulighed for at nedbringe antallet af førtidspensionister viser, de nuværende førtidspensionisters vurdering af eget helbred. 28

31 Førtidspensionisters helbred Mere end tre ud af ti førtidspensionister vurderer selv, at de har et meget godt eller godt helbred. Det er kun få pct.point færre end andelen, der vurderer, de har et dårligt eller meget dårligt helbred, jf. figur 14. Hver tredje førtidspensionist har godt helbred Hver 3. førtidspensionist har godt helbred Figur 14 Selvvurderet helbred, årige, pct., 25 1 Godt/meget godt Dårligt/meget dårligt Førtidspensionist Ledig Beskæftiget KILDE: Specialkørsel fra Statens Institut for folkesundhed SUSY De førtidspensionister, der vurderer deres helbred til godt eller meget godt, har enten haft et godt helbred allerede ved tilkendelsen af førtidspension eller fået et bedre helbred efter tilkendelsen af førtidspension. Der er altså enten nogle mennesker, der har fået en førtidspension uberettiget, fordi de ikke varigt har haft en væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, eller der kan være mulighed for, at et stort antal mennesker kan opnå hel eller delvis beskæftigelse og dermed komme helt eller delvist ud af førtidspensionen. Mange får førtidspension af individuelle årsager Et stort antal tilkendelser af førtidspension skyldes personernes livsstil. Mere end hver tredje tilkendelse af førtidspension til årige skyldes rygning. Andre livsstilsfaktorer som fysisk inaktivitet, overvægt og alkoholmisbrug er baggrund for yderligere 21 pct. Individuel adfærd bag mange førtidspensioner 29

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014

Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014 Arbejdsmarkedsrapport 214 December 214 Forord Det er godt at have et job især ét man er tilfreds med. Næsten alle beskæftigede i Danmark er tilfredse med deres arbejdsforhold. Mere end hver anden er meget

Læs mere

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4. Sygefravær 4.1 Sammenfatning 131 4.2 Det samlede sygefravær 132 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4.4 Livsstilsfaktorer har betydning for sygefraværet 142 4.5 Sygefraværet er størst for

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger

3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger 3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger 3.1 Sammenfatning 91 3.2 Virksomhederne betaler selv erstatningerne 93 3.3 Arbejdsskader udvikling og status 95 3.4 Anerkendelse af arbejdsskader 11 3.5 Erstatninger

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

1. Arbejde, sundhed og livsstil

1. Arbejde, sundhed og livsstil 1. Arbejde, sundhed og livsstil 1.1 Sammenfatning 31 1.2 Bedre helbred alligevel flere offentligt forsørgede 32 1.3 Negative helbredskonsekvenser af at stå uden arbejde 55 1.1 Sammenfatning Dansk helbred

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Reform af det danske arbejdsskadesystem. Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Reform af det danske arbejdsskadesystem Hovedtræk i arbejdsskadesystemet Det danske arbejdsskadesystem har fokus på, at personer, der rammes af en arbejdsskade, får dækket det økonomiske tab for mistet

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer

Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger

Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Sundhedsledelse i holdninger og handlinger Ledernes Hovedorganisation Juni 2008 1. Indledning For blot få år siden var den enkeltes sundhed overvejende en privat sag. I dag er det under opbrud. Flere og

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE

EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven

Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF SYGEDAGPENGE- SYSTEMET REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE JULI 2014 Forord Den 1. juli 2014 træder første del af sygedagpengereformen i kraft, og ved årsskiftet følger den

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET

ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Januar 212 ÆLDRE OG ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Januar 212 Indhold

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere