ARBEJDSMARKEDSRAPPORT Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 2010. Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse"

Transkript

1 ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 21 Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse

2 Arbejdsmarkedsrapport 21 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA s formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh. red. Erik Simonsen Øvrige forfattere: Berit Toft Fihl, Christina Bjørnbak Hallstein, Lone Hougaard og Steffen Egebjerg Grafisk design: DA Forlag Produktion: DA Forlag Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s DA-varenr.: 5526 Udgivet: December 21 ISBN:

3 Arbejdsmarkedsrapport December 21

4

5 Forord Den måske største udfordring for Danmark de kommende år er at få vækst i dansk økonomi igen og samtidig sikre, at de offentlige finanser er i balance. Et af de mest effektive bidrag til at nå disse mål er at få reduceret antallet af danskere, der er offentligt forsørgede, og samtidig at få øget beskæftigelsen. På 25 år er antallet af personer, der hver dag modtager offentlig forsørgelse på grund af helbredsproblemer, steget fra ca. 28. til ca personer. De samlede udgifter til helbredsbetinget forsørgelse er 11 mia. kr. årligt, og beløbet stiger år for år. I samme periode er middellevetiden for mænd steget med mere end 4 år, og det er også gået fremad for kvinder. I de ekstra leveår er helbredet godt. Danskerne bliver altså både mere syge og mere raske på samme tid. Det er dette paradoks, som Arbejdsmarkedsrapport 21 analyserer. Danmark har verdens bedste arbejdspladser, og personer, der er i beskæftigelse, har det både fysisk og mentalt bedre end mennesker uden et arbejde. Alligevel stiger antallet af personer, der på grund af dårligt helbred er uden for arbejdsmarkedet. Rygning og fysisk inaktivitet er de væsentligste kilder til sundhedsproblemer og offentlig forsørgelse forbundet hermed. Arbejdsmarkedsrapport 21 sætter fokus på betydningen af livsstil og arbejdsskader, samt den måde arbejdsskadesystemet, fleksjob, førtidspension og sygefraværssystemet er indrettet på. Dansk Arbejdsgiverforening håber, at rapporten vil medvirke til mere debat og handling, som kan sikre, at antallet af personer, der er helt eller delvist uden for arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred, fra nu af bliver nedbragt. Torben Dalby Larsen Formand for Dansk Arbejdsgiverforening

6

7 Indhold Indledning og sammenfatning 7 1 Forebyggelse og livsstil 35 2 Hverdagen på danske arbejdspladser 67 3 Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger 89 4 Sygefravær Førtidspension og fleksjob Arbejdsmarkedet i tal 211 Litteraturliste 265

8

9 Indledning og sammenfatning Mere syge og mere raske på sammetid 9 Arbejdsparadokset 12 Offentlig forsørgelse nedarves 15 Bedre sundhed men stadig lang vej at gå 16 Danske arbejdspladser verdens bedste 19 Arbejdsskader og erstatninger 22 Stadig flere på førtidspension eller fleksjob 25 Førtidspensionisters helbred 29 Sygefravær 31

10

11 Mere syge og mere raske på samme tid Flere og flere danskere i den erhvervsaktive alder modtager en helbredsbetinget offentlig forsørgelse. På 25 år er antallet af personer, der hver dag modtager offentlig forsørgelse på grund af helbredsproblemer, steget fra ca. 28. til ca personer, jf. figur 1. Flere er helbredsbetinget forsørget Figur årige, 1. helårspersoner Revalidering Sygefravær Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension ANM.: Det samlede sygefravær er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks data om sygedagpengeudgifter og beregninger i kapitlet om sygefravær om fordelingen mellem arbejdsgiverperioden og den øvrige sygefraværsperiode. Der er korrigeret for, at den offentlige sektor fra 2 begyndte at modtage refusion gennem sygedagpengesystemet. KILDE: Danmarks Statistik, DA (1999), DA (25), Ankestyrelsen og DØR (25). Samtidig med at flere helt eller delvist er uden for arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred, er befolkningens helbredstilstand blevet bedre. 9

12 Fra 1985 til 29 er middellevetiden for mænd steget med mere end 4 år, jf. figur 2. Figur 2 Danskerne lever længere Forventet levetid for en -årig, år Kvinder Mænd KILDE: DREAM (29). Flere år med godt helbred Danskerne får ikke kun flere leveår, men også flere gode leveår, hvor helbredet er godt. Flere leveår udskyder det tidspunkt, hvor den dårligere sundhedstilstand indtræder, jf. De Økonomiske Råd (29). De flere gode leveår viser sig også, når ældre selv skal vurdere deres helbredstilstand. 55 pct. af over 65-årige vurderede i 1987, at de havde et godt eller virkeligt godt helbred. Det tal var i 25 steget til 67 pct., jf. Statens Institut for Folkesundhed (25). Udviklingen er et paradoks Flere uden for arbejdsmarkedet svækker væksten Det er således et paradoks, at flere og flere ikke arbejder på grund af dårligt helbred, men samtidig bliver levetiden længere og helbredskvaliteten også bedre. De flere leveår og det stigende antal offentligt forsørgede i de erhvervsaktive aldre har forøget de offentlige udgifter markant og begrænset udbuddet af arbejdskraft. Begge dele har bidraget til at Danmark i dag har en af de laveste økonomiske vækstrater i den vestlige verden. 1

13 Stigningen på 165. personer, der hver dag er helbredsbetinget offentligt forsørget, koster hvert år 33 mia. kr. i udgifter til forsørgelse og tab af skatteindtægter. Derudover kommer svækkelsen af danske virk somheders konkurrenceevne, som det markant lavere arbejdsudbud indebærer. Forværring af de offentlige finanser på 33 mia. kr. årligt De samlede offentlige sociale udgifter til helbredsbetingede ordninger udgør godt 7 mia. kr. årligt. Hertil kommer virksomhedernes betaling af sygeløn og sygedagpenge. Disse udgifter udgør ca. 4 mia. kr. De samlede udgifter er således 11 mia. kr. hvert år. 11

14 Arbejdsparadokset Arbejde optager ca. en tredjedel af vores levetid. Men arbejdet er en blandet fornøjelse: På den ene side giver det os nogle af livets mest intensive og tilfredsstillende øjeblikke, og det giver os det daglige brød, arbejdsglæde, stolthed og identitet. På den anden side vil vi også gerne være fri for det. Csikszentmihalyi (25). Psykologen Csikszentmihalyi har forsket i det moderne menneskes ambivalente forhold til arbejdet. Den mest intense oplevelse, mennesket kan have, er, når man oplever såkaldt flow. Flow er ensbetydende med positive situationer, hvor man er så engageret, at tidsfornemmelsen forsvinder, og al opmærksomhed bliver samlet om en bestemt aktivitet. Flow kan indfinde sig, når både færdigheder og udfordringer er på et højt niveau, jf. figur 3. Figur 3 Fra apati til flow Høj Angst/ stress Arousal Flow Udfo ordringe er Bekymring Kontrol Apati Afslapning Kedsomhed Lav Færdigheder Høj KILDE: Csikszentmihalyi (25). Flow forekommer oftere i arbejdslivet end i privatlivet. Årsagen hertil er, at arbejde har en række elementer til fælles med andre selvbelønnede og flowfremmende aktiviteter som leg, spil, sport og kunstnerisk udfoldelse i modsætning til meget af det, vi i øvrigt laver i hverdagen, jf. Csikszentmihalyi (25). 12

15 Når en stor del af befolkningen alligevel vil arbejde mindre, hvis de får muligheden herfor, så skyldes det blandt andet en historisk vurdering af fritid som noget meget dyrebart. Arbejderne i industrialiseringens første tid måtte arbejde hårdt og havde meget lidt fritid. Fagbevægelsen har derefter gennem generationer kæmpet for kortere arbejdstid, men det har vist sig, at det at lære at bruge sin fritid på en god måde har været vanskeligere end forventet. Megen fritid kan således have negative konsekvenser, jf. Csikszentmihalyi (25). Frekvensen af psykiske forstyrrelser er således størst om søndagen. Et fænomen, psykoanalytikeren Sandor Ferenzi allerede for 1 år siden gav navnet søndagsneuroser. Mennesket har det bedst, når de er i flow, når de er involverede i en eller anden udfordring. De fleste flowaktiviteter har klare mål, tydelige regler og umiddelbar feedback, det vil sige en ydre ramme, der fokuserer og fastholder vores opmærksomhed og sætter krav til vores evner og færdigheder. Det er præcis de vilkår, som man ofte savner i fritiden, medmindre man er i gang med idræt, hobby eller kreative aktiviteter. Ledige har ofte ondt i livet, også selv om de ikke lider materiel nød, jf. Csikszentmihalyi (25), ligesom en mindre andel af ledige end andel beskæftigede udtrykker tilfredshed med livet, jf. Inglehart (199). Den generelt forbedrede sundhedstilstand skyldes således ikke, at flere har fået adgang til offentlig forsørgelse tværtimod. Færre offentligt forsørgede og flere personer i beskæftigelse vil kunne løfte befolkningens sundhedstilstand. At miste arbejdet fører til en dårligere mental sundhed. Det gælder særlig signifikant for dem, der begynder at modtage helbredsbetinget offentlig forsørgelse, jf. OECD (21). Offentlig forsørgelse forringer den mentale sundhed 13

16 Personer, der starter på et job, oplever modsat et markant fald i omfanget af mental smerte. Det gælder i de fleste lande særligt for mænd, figur 4. Figur 4 Job giver bedre mental sundhed -,25 25 Ændring i omfanget af mental smerte ved at opnå beskæftigelse, udvikling i indikatorer fra de enkelte lande, -,5 -,75-1, -1,25 Mænd Kvinder, -, ,5 -,75-1, -1,25-1,5 Australien Schweiz Canada UK -1,5 ANM.: Ændringerne er ikke sammenlignelige på tværs af lande, da de enkelte lande anvender forskellige indikatorer. Undersøgelserne er gennemført i forskellige år fra 1994 til 21. KILDE: OECD (21) og OECD (28b). Selv om arbejdet har positiv effekt på menneskers velvære, så er der mange, der varigt ender uden for arbejdsmarkedet. Det har ikke kun betydning for nuværende generationer, men også for kommende generationer. 14

17 Offentlig forsørgelse nedarves De mange personer, som varigt er uden for arbejdsmarkedet, er ikke kun en omkostning for den enkelte og de offentlige finanser. Forældre fungerer som rollemodeller for unge. Det har f.eks. betydning for unges gennemførelse af uddannelse, at deres forældre ikke deltager på arbejdsmarkedet. Mange på førtidspension har betydning for fremtidens arbejdsudbud Godt 12. børn har forældre, hvor enten den ene eller begge er uden for arbejdsmarkedet. Det svarer til 12 pct. af alle børn under 16 år. Derudover er der 7 pct. af unge mellem 16 og 29 år, der selv hverken er på arbejdsmarkedet eller er under uddannelse, jf. tabel 1. Børn med forældre uden arbejde Tabel 1 Forældre eller årige ikke tilknyttet arbejdsmarkedet eller under uddannelse, 1. personer Andel af befolkningen, pct. Under 16 år år 57 7 I alt ANM: Tallet for under 16-årige dækker tilfælde, hvor den ene eller begge forældre er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse årige vedrører antallet i aldersgruppen uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (29). Lykkes det ikke at få brudt den stadig stigende tendens til helbredsbetinget offentlig forsørgelse, vil det ikke alene have betydning for de offentlige finanser og udbuddet af arbejdskraft i disse år, men også belaste det danske samfund i de kommende generationer. Fremtidens problemer bliver skabt nu 15

18 Bedre sundhed men stadig lang vej at gå Selv om den danske befolknings sundhedstilstand er forbedret de seneste årtier, er udviklingen i Danmark gået langsommere end i den øvrige vestlige verden. Den gennemsnitlige levetid er i de sidste 5 år steget langt mindre i Danmark end i den øvrige vestlige verden. Mens middellevetiden i Danmark er steget med 6 år fra 196 til 27, er den i gennemsnit i OECD steget med 1,8 år, jf. figur 5. Figur 5 Levealderen i Danmark er sakket bagud Stigning i middellevetid, år, Tyskland OECD Frankrig Sverige Norge Holland Danmark KILDE: OECD (Health Data 29) og egne beregninger. Fra en 5.-plads til 23.-pladsen i middellevetid Mindre fremgang siden 1995 Den gennemsnitlige levetid i Danmark er i dag,6 år kortere end i OECD. For knap 5 år siden var den forventede levetid for en nyfødt dansker knap fire år højere end OECD-gennemsnittet. Danmark er faldet fra at være nr. 5 i OECD i forhold til middellevetid til i dag at være på en 23.-plads. Siden 1995 er det lykkedes at indhente en mindre del af det tabte. Fremgangen siden 1995 viser sig ved, at lande som Sverige og Norge har haft en lavere stigning i middellevetiden end Danmark i denne periode. 16

19 På trods af fremgang i Danmark er den forventede levetid i Danmark 2-2½ år lavere end den forventede levetid i Norge og Sverige. Der er således muligheder for yderligere forbedring af sundhedstilstanden, som bør resultere i, at færre modtager offentlig forsørgelse på grund af helbredsproblemer. Livsstil stor betydning for helbred Den enkeltes sundhed er påvirket af mange forhold. Nogle er udefra kommende, som vi ikke har direkte indflydelse på, og andre er vi selv i højere grad herre over. Hvert enkelt menneske er fra fødslen udstyret med en biologisk arv, der er et grundvilkår. Alder er også af stor betydning for helbredet. I begge disse tilfælde har den enkeltes adfærd ingen betydning. Når det gælder faktorer som økonomiske, kulturelle og miljømæssige vilkår, har den enkeltes adfærd en vis betydning, men fortsat er væsentlige dele af disse faktorers påvirkning af helbred uden for den enkeltes kontrol. Her spiller virksomhedernes rammevilkår for at skabe værdi en stor betydning. Konkurrencedygtige virksomheder skaber velstand, der gør det muligt for den enkelte virksomhed at skabe gode arbejdspladser, men velstanden skaber også grundlag for beskatning, så det er muligt at gøre en indsats på politisk prioriterede områder. Derimod er det i overvejende grad den enkelte, der har ansvaret for sociale relationer og livsstil i forhold til kost, motion, alkohol, rygning, søvn osv. Disse faktorer har væsentlig indflydelse på sundhed og helbred. Den enkelte har stor indflydelse på KRAM-faktorerne 4 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald skyldes rygning, alkohol, usund kost og for lidt motion, jf. Forebyggelseskommissionen (29). 17

20 Rygning koster 1 års levetid Rygning spiller langt den største rolle. I gennemsnit dør personer, der ryger mindst 15 cigaretter dagligt, næsten 1 år tidligere end ikke-rygere, jf. figur 6. Figur 6 Rygning dræber Tab af middellevetid, år, Stor rrygere Fysisk naktive in Små årygere a fo Stort lkoholorbrug Sv vært overv ægtige Eks srygere Ps arb bela sykisk bejdsastning ANM.: Forhøjet blodtryk er et systolisk blodtryk på mere end 16 mmhg. Smårygere er personer, der dagligt ryger 1-14 cigaretter. KILDE: Statens Institut for Folkesundhed (26b). Personer, der ryger 1-14 cigaretter om dagen eller er fysisk inaktive, er også udsat for stor risiko for at dø tidligt. I gennemsnit dør disse personer 5 år tidligere end personer, der aldrig har røget eller er fysisk aktive. Psykisk arbejdsbelastning reducerer middellevetiden med ca. 1 år og er dermed en langt mindre faktor end rygning og fysisk inaktivitet. Selv om arbejdet i konkrete tilfælde kan være sundhedsmæssigt belastende, har arbejdet også en meget positiv indflydelse på vores sundhedstilstand. 18

21 Danske arbejdspladser verdens bedste Danske medarbejdere er i måling efter måling de mest tilfredse i verden med deres arbejdsplads. 49 pct. er meget tilfredse og 46 pct. tilfredse med deres arbejdsliv, jf. figur 7. Medarbejderne mest tilfredse i Danmark Figur 7 Jobtilfredshed blandt lønmodtagere, pct., 21 Meget tilfreds Tilfreds Danm mark Sto ornnien britan Hol lland N orge Ø strig Ir rland Fin nland Bel lgien Tysk kland Sve erige Spa anien Ita alien Fran nkrig KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (21). Danske medarbejderes meget store tilfredshed med arbejdslivet gør sig også gældende på en række andre punkter. Medarbejderne i de danske virksomheder oplever at have indflydelse på beslutninger, der er vigtige for deres job, at arbejdspladsen motiverer dem til at yde det bedste, og at der er få spændinger mellem ledelse og medarbejdere. Virksomhederne investerer i et meget bredt sortiment af tilbud for at skabe gode rammer om arbejdslivet. Det gælder i forhold til medarbejdernes individuelle beslutninger om at dyrke motion, ryge eller spise sundt, men det gælder naturligvis også i forhold til livet på arbejdspladsen i form af julegaver, personalefester, uddannelsestilbud m.m. Endelig investerer virksomhederne også løbende i at sikre gode fysiske og mentale rammer om arbejdslivet. Meget tilfredse medarbejdere i Danmark Virksomhederne investerer i at skabe gode arbejdspladser 19

22 Arbejdsulykker har ingen betydning for sundhed De danske arbejdspladser en nu så godt indrettet og medarbejdernes adfærd så hensigtsmæssig, at arbejdsulykker i store træk ikke længere påvirker danskernes sundhed. I gennemsnit har medarbejderne på virksomheder i DA-fællesskabet 14 minutters sygefravær om året på grund af en arbejdsulykke.,1 pct. af alle dødsfald sker på baggrund af en arbejdsulykke, jf. Statens Institut for Folkesundhed (26b). Meget lille offentlig besparelse ved færre arbejdsskader Offentlig forsørgelse, der er direkte koblet til en anerkendt arbejdsskade, udgør en lille del af de samlede forsørgelsesudgifter. Kun ca. 2 pct. af udgifterne til helbredsbetinget forsørgelse hænger direkte sammen med arbejdsulykker og erhvervssygdomme, jf. figur 8. Figur 8 Få forsørgede efter arbejdsskade 5 Andel af forsørgelsesydelser, der skyldes en arbejdsskade, pct Syge dagpenge Revalidering Fleksjob ordningen Førtidspension I alt ANM.: Udgangspunktet er alle anerkendte arbejdsskader i 25. Perioder på offentlige ydelser er opgjort frem til udgangen af 29. KILDE: Specialkørsel fra Arbejdsskadestyrelsen og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Omfanget af offentlig forsørgelse, som er koblet til en arbejdsskade svarer til 8.1 helårspersoner eller 1,5 mia. kr. årligt. En større indsats for at begrænse antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme vil kun have en lille effekt på udgifterne til offentlig forsørgelse. 2

23 Sygedagpenge i forbindelse med en arbejdsskade udgør 4,2 pct. af de samlede udbetalinger af sygedagpenge, mens det er ca. 1 pct. af henholdsvis revalidering, fleksjobordningen og førtidspension. Er det blevet lettere eller sværere at arbejde? Det er ikke entydigt, om kravene på arbejdsmarkedet er blevet større. På den ene side er de fysiske krav blevet mindre. Færre og færre har fysisk anstrengende arbejde. Fra 1987 til 25 er andelen af erhvervsaktive danskere med fysisk anstrengende arbejde faldet fra 35 til 3 pct. Flere og flere får stillesiddende arbejde, jf. kapitel 2. På den anden side oplever et stigende antal medarbejdere, at tempoet i deres arbejdsfunktion er højt og at jobbet involverer korte tidsfrister, jf. OECD (21). Arbejdet er blevet mindre fysisk krævende og mere psykisk krævende Der sker således et løbende skifte fra mindre fysisk belastende arbejde til mere psykisk belastende arbejde. Et mønster, der går igen i forhold til tilkendelse af førtidspension. 21

24 Arbejdsskader og erstatninger Antallet af anerkendte arbejdsskader faldt fra 1994 til 24, hvorefter tallet er steget igen, jf. figur 9. Figur 9 Uændret antal anerkendte arbejdsskader 1 Antal anerkendte arbejdsskader pr. 1. i beskæftigelse Arbejdsulykker Erhvervssygdomme KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (21, 24 og 21). Politisk ønske om flere anerkendelser I 24 blev 65 pct. af anmeldte arbejdsulykker anerkendt mod mellem 75 og 8 pct. fra 25 og frem. Den højere andel anerkendte ulykker skyldes arbejdsskadereformen, hvor politikerne havde et selvstændigt mål om, at Arbejdsskadestyrelsen skulle anerkende 85 pct. af de anmeldte ulykker mod omkring 7 pct. før reformen. Tilsvarende er andelen af anerkendte erhvervssygdomme steget fra ca. 2 pct. til 25 pct.. Stigningen skyldes bl.a., at der med arbejdsskadereformen i 24 blev indført et nyt erhvervssygdomsbegreb. Det indebar f.eks., at det blev lettere at få anerkendt en høresygdom som en erhvervssygdom. I 24 blev 2 pct. af høresygdomme anerkendt som erhvervssygdomme. I 29 var det 5 pct. Dobbelt så mange diagnoser kan administrativt anerkendes Som følge af det nye erhvervssygdomsbegreb er der sket knap en fordobling af antal diagnoser på erhvervssygdomslisten. Når en diagnose bliver optaget på erhvervssygdomslisten, bliver det lettere at få aner- 22

25 kendt en erhvervssygdom. I dag er 196 erhvervssygdomme optaget på listen mod 98 i 1997, jf. figur 1. Flere sygdomme kan nu anerkendes Figur 1 Antal erhvervssygdomme optaget på erhvervssygdomslisten KILDE: Arbejdsskadestyrelsen (29) Fortegnelse over erhvervssygdomme, flere årgange. Den hyppigst anerkendte arbejdsulykke er forstrækning m.m. Hver anden anerkendte arbejdsulykke er en forstrækning. Andre typer arbejdsulykker, der relativt ofte forekommer, er knoglebrud samt sår og snit pct. af de anmeldte arbejdsulykker er alvorlige. 6 pct. af førstegangsafgørelser om anerkendte arbejdsskader udløser ikke en erstatning, og en stor del af de øvrige anerkendte skader giver mindre erstatninger. Det underbygger billedet af, at der relativt sjældent forekommer alvorlige ulykker på danske arbejdspladser. Relativt få alvorlige arbejdsskader De mest udbredte erhvervssygdomme er hudsygdomme, høresygdomme og sygdomme i bevægeapparatet. Samlet udgør disse sygdomme 7 pct. af alle erhvervssygdomme. 23

26 Erstatningssager fastholder medarbejdere i sygdom Patienter, der har været udsat for en arbejdsskade, og som søger erstatning, bliver ikke så ofte erklæret raske som patienter, der ikke søger erstatning også efter at der er korrigeret for sygdommes sværhedsgrad, jf. figur 11. Figur 11 Erstatningssag invaliderer 8 Andel der ingen helbredsmæssige fremskridt følte efter 1 år, pct., Ingen sag om erstatning Sag om erstatning Nakke-/armsmerter Bensmerter ANM.: I undersøgelsen er der kontrolleret for betydningen af alder, køn, socialgruppe, rygning, intensitet, varighed af lænde- eller nakkesmerter, ben- og armsmerter og endeligt forbruget af smertestillende medicin. KILDE: Rasmussen (28). Arbejdsskadesager danner skjold mod arbejdsmarkedet Hvis den tilskadekomne er involveret i en arbejdsskadeerstatningssag, stiger risikoen markant for, at rygproblemer får et invaliderende forløb. Patienterne skal bevise, at de vedvarende har en skade, som udløser erstatning. Det skaber et skjold mod arbejdsmarkedet, som risikerer at indebære langvarig offentlig forsørgelse. Måden at tilkende erstatninger i forbindelse med arbejdsskader bidrager således i sig selv til, at unødigt mange ender med at modtage offentlig forsørgelse. Tilsvarende gælder reglerne for og administrationen af tilkendelser af førtidspension og fleksjob. 24

27 Stadig flere på førtidspension eller fleksjob En stor del af væksten i antal personer i helbredsbetinget offentlig forsørgelse skyldes, at flere modtager førtidspension, ledighedsydelse eller arbejder i et offentligt støttet fleksjob. Der er i dag 116. personer flere i disse ordninger, end der var i De sidste 25 år er antallet på førtidspension og fleksjob steget med 116. Der har gennem flere årtier været en politisk erkendelse af, at udviklingen i antallet af førtidspensionister ikke var hensigtsmæssig. Før 1992 var den statslige refusion til kommunerne af udgifter til førtidspension 1 pct. Det vil sige, at det for hver enkelt kommune ikke kostede noget at tilkende førtidspension til en borger. I den periode hvor refusionen var 1 pct., var tilgangen til førtidspension på knap 3. personer årligt, jf. figur 12. Tilkendelser tilbage på højt niveau Figur 12 Antal tilkendelser af fleksjob og førtidspension, 1. Førtidspension og fleksjob Kun førtidspension 35 5 pct. kommunal finansiering, årige 3 Fleksjob bliver indført 25 pct. kommunal finansiering 2 Reform af FØP og fleksjob 15 5 pct. kommunal finansiering, alle pct. kommunal finansiering KILDE: Danmarks Statistik, Den sociale Ankestyrelse og DA (1999). Da refusionen i 1992 blev sat ned til 5 pct. for årige, faldt tilgangen til knap 25. personer årligt. I 1997 og 1999 skete der yderligere reduktioner i den kommunale refusion, som medførte, at tilkendelsen af førtidspension faldt til det nuværende niveau på ca. 15. personer årligt. Omlægninger af kommunernes incitamenter fik tilgang til at falde 25

28 men fleksjobordningen har fået tallet til at stige igen Førtidspensionsreformen har fejlet Det lykkes dog ikke at fastholde den årlige tilkendelse af varig helbredsbetinget offentlig forsørgelse på 15. personer, fordi fleksjobordningen bliver indført i Den har de efterfølgende år øget tilgangen til varig helbredsbetinget offentlig forsørgelse, så den nu er tilbage på ca. 25. personer årligt. Forudsætningerne bag førtidspensionsreformen i 23 er således skredet. I 29 var der næsten 5. flere i fleksjob, på førtidspension eller på ledighedsydelse end forudsat ved lovens tilblivelse. Hvert år koster det 8,6 mia. kr. mere end forudsat. En af årsagerne til, at antallet af førtidspensionister er højere end forudsat, er, at andelen af unge, der kommer på førtidspension, er mere end fordoblet. I 1999 kom der 1,2 på førtidspension for hver tusinde årige i befolkningen. I 29 var det tal 2,6. Der er meget store forskelle på tilkendelsen af førtidspension på tværs af kommuner. Det gælder både blandt unge og ældre. F.eks. tilkender Middelfart 14 gange så hyppigt en førtidspension til årige, som København gør. Det er tilfældet, selv om de såkaldte rammevilkår er bedre i Middelfart end i København. Mange fejl i kommunernes administration En af årsagerne til de store kommunale forskelle kan være, at nogle kommuner tilkender førtidspension i tilfælde, hvor der ikke er grundlag herfor. Kommunerne begår fejl i sagsbehandlingen af førtidspensionssager i 2-25 pct. af sagerne, og arbejdsevnemetoden, som er grundlaget for behandling af sager om førtidspension, fleksjob og revalidering, bliver ikke anvendt til at sætte fokus på borgerens ressourcer, men primært som et dokumentationsgrundlag for at tilkende ydelserne og sætte fokus på borgerens begrænsninger. 85 pct. af førtidspensionerne til unge bliver tilkendt på baggrund af psykiske lidelser. For øvrige aldersgrupper udgør psykiske lidelser også en stor og stigende baggrund for tilkendelse af førtidspension. I dag får mere end hver anden førtidspension på baggrund af 26

29 en psykisk lidelse. Det er næsten dobbelt så stor en andel som for ti år siden, jf. figur 13. Psykiske lidelser er største diagnosegruppe Figur 13 Førtidspensionstilkendelser fordelt på diagnosegrupper, årige, pct Psykiske lidelser Bevægeapparatsygdomme Sygd. i nervesys. og sanseorg. Hjerte- og karsygdomme Kræftsygdomme Ulykkestilfælde, vold mv. Sygd. i åndedrætsorganerne Medfødte misdannelser Social indikation Øvrige diagnoser KILDE: Ankestyrelsen og egne beregninger. Danmark er det land, blandt de 8 vestlige lande, der geografisk ligger tættest på Danmark, der tilkender den klart største andel af førtidspensioner på baggrund af psykiske lidelser. Danmark er samtidig et af de lande, der har oplevet den største stigning i de sidste 1-15 år. F.eks. var andelen af tilkendelser af førtidspension i Finland på baggrund af en psykisk lidelse 3 pct. i gennemsnit i perioden var den stadig 3 pct. I Danmark steg andelen af psykisk betingede førtidspensioner i denne periode fra 28 pct. til 47 pct. De største enkeltdiagnoser bag tilgangen til førtidspension er stressrelaterede lidelser og periodisk depression. Disse diagnoser burde ikke føre til førtidspension i så stort omfang, som tilfældet er, jf. Dansk Arbejdsgiverforening (28b). F.eks. kan 6-7 pct. af personer med periodisk depression behandles gennem psykoterapi og medicin, jf. Videbech (24). Størst stigning i Danmark af førtidspensioner på baggrund af psykiske diagnoser Stress udløser flest førtidspensioner Ventetider i det psykiatriske behandlingssystem kan have bidraget til, at nogle unødigt er kommet på førtidspension. Ventetiden i det offentlige psykiatriske 27

30 behandlingssystem er op til 1¾ år, men alle har fra 1. januar 21 haft en behandlingsgaranti, hvorefter patienter, der skal vente mere end 2 måneder, kan vælge et privat tilbud i stedet. Der er ingen eller kun kort ventetid på de private psykiatriske behandlingstilbud. At der er mulighed for at nedbringe antallet af førtidspensionister viser, de nuværende førtidspensionisters vurdering af eget helbred. 28

31 Førtidspensionisters helbred Mere end tre ud af ti førtidspensionister vurderer selv, at de har et meget godt eller godt helbred. Det er kun få pct.point færre end andelen, der vurderer, de har et dårligt eller meget dårligt helbred, jf. figur 14. Hver tredje førtidspensionist har godt helbred Hver 3. førtidspensionist har godt helbred Figur 14 Selvvurderet helbred, årige, pct., 25 1 Godt/meget godt Dårligt/meget dårligt Førtidspensionist Ledig Beskæftiget KILDE: Specialkørsel fra Statens Institut for folkesundhed SUSY De førtidspensionister, der vurderer deres helbred til godt eller meget godt, har enten haft et godt helbred allerede ved tilkendelsen af førtidspension eller fået et bedre helbred efter tilkendelsen af førtidspension. Der er altså enten nogle mennesker, der har fået en førtidspension uberettiget, fordi de ikke varigt har haft en væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, eller der kan være mulighed for, at et stort antal mennesker kan opnå hel eller delvis beskæftigelse og dermed komme helt eller delvist ud af førtidspensionen. Mange får førtidspension af individuelle årsager Et stort antal tilkendelser af førtidspension skyldes personernes livsstil. Mere end hver tredje tilkendelse af førtidspension til årige skyldes rygning. Andre livsstilsfaktorer som fysisk inaktivitet, overvægt og alkoholmisbrug er baggrund for yderligere 21 pct. Individuel adfærd bag mange førtidspensioner 29

Indledning og sammenfatning

Indledning og sammenfatning Indledning og sammenfatning Mere syge og mere raske på sammetid 9 Arbejdsparadokset 12 Offentlig forsørgelse nedarves 15 Bedre sundhed men stadig lang vej at gå 16 Danske arbejdspladser verdens bedste

Læs mere

1. Forebyggelse og livsstil

1. Forebyggelse og livsstil 1. Forebyggelse og livsstil 1.1 Sammenfatning 37 1.2 Danskernes helbred og sundhed 39 1.3 Indsatsen for at forebygge og helbrede 47 1.4 Sundhed og livsstil varierer i befolkningen 6 1.1 Sammenfatning Danskerne

Læs mere

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB

FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Februar 212 FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Dansk Arbejdsgiverforening Redaktør: Erik Simonsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: Dansk Arbejdsgiverforening Udgivet: Februar 212

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014

Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014 Arbejdsmarkedsrapport 214 December 214 Forord Det er godt at have et job især ét man er tilfreds med. Næsten alle beskæftigede i Danmark er tilfredse med deres arbejdsforhold. Mere end hver anden er meget

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11

Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Sammenfatning Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9 Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Eget ansvar for helbred og arbejdskapacitet 12 Både

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Lille og faldende andel på førtidspension med revision

Lille og faldende andel på førtidspension med revision 09-0504 - 13.05.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lille og faldende andel på førtidspension med revision Tilkendelse af førtidspension med revision udgør i dag kun 3,3 pct.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Tema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning

Tema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning ARBEJDS 2 2 MARKEDS Tema: Sygefravær RAPPORT Sammenfatning Arbejdsmarkedsrapport 22, Sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 15 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

1. Arbejde, sundhed og livsstil

1. Arbejde, sundhed og livsstil 1. Arbejde, sundhed og livsstil 1.1 Sammenfatning 31 1.2 Bedre helbred alligevel flere offentligt forsørgede 32 1.3 Negative helbredskonsekvenser af at stå uden arbejde 55 1.1 Sammenfatning Dansk helbred

Læs mere

5. Førtidspension og fleksjob

5. Førtidspension og fleksjob 5. Førtidspension og fleksjob 5.1 Sammenfatning 165 5.2 Over 3. i fleksjob eller på førtidspension 167 5.3 Førtidspensionister bliver stadig yngre 174 5.4 Flere tilkendelser som følge af psykiske lidelser

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger

3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger 3. Arbejdsskader og arbejdsskadeerstatninger 3.1 Sammenfatning 91 3.2 Virksomhederne betaler selv erstatningerne 93 3.3 Arbejdsskader udvikling og status 95 3.4 Anerkendelse af arbejdsskader 11 3.5 Erstatninger

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138

4.1 Sammenfatning 131. 4.2 Det samlede sygefravær 132. 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4. Sygefravær 4.1 Sammenfatning 131 4.2 Det samlede sygefravær 132 4.3 Sygefravær er dyrt for virksomhederne 138 4.4 Livsstilsfaktorer har betydning for sygefraværet 142 4.5 Sygefraværet er størst for

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader

NNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

PenSam's førtidspensioner

PenSam's førtidspensioner 2012 PenSam's førtidspensioner PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen for sygehjælpere, beskæftigelsesvejledere, plejere og plejehjemsassistenter

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere