Derudad! Rrrrrnnn, Rrrrrnnn. Den frie vilje. Piller mod sorg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Derudad! Rrrrrnnn, Rrrrrnnn. Den frie vilje. Piller mod sorg"

Transkript

1 24. februar årgang Dansk Psykolog Forening 4 Derudad! Fart og psykologi? På går hurtigt ude på landevejen, og ikke alle er modtagelige for kampagner om at tage den med ro Side 4 Rrrrrnnn, Rrrrrnnn To artikler med speederen i bund og tanken på, hvad der sker ude på landevejen. SIDE Piller mod sorg Lidelsesfrit liv: Hvis der blev opfundet en pille mod sorg, ville vi så tage den? SIDE 11 Den frie vilje Var Breiviks sindssygdom blevet bemærket i tide, kunne 77 liv være blevet sparet. SIDE 14

2 24. februar årgang Dansk Psykolog Forening To artikler med speederen i bund og tanken på, hvad der sker ude på landevejen. SIDE Lidelsesfrit liv: Hvis der blev opfundet en pille mod sorg, ville vi så tage den? SIDE 11 Fart og psykologi? På går hurtigt ude på landevejen, og ikke alle er modtagelige for kampagner om at tage den med ro SIDE 4 4 Var Breiviks sindssygdom blevet bemærket i tide, kunne 77 liv være blevet sparet. SIDE 14 LEDER Virksomhederne skal hjælpes til at indse, at psykologer ikke kun er uddannet til terapi, men også har stærke kompetencer til at drive udviklingsprocesser Rrrrrnnn, Rrrrrnnn Derudad! Piller mod sorg Den frie vilje Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Det private jobmarked F or at sikre beskæftigelse til alle psykologer i fremtiden er det nødvendigt, at foreningen accelererer kraftigt på beskæftigelsesindsatsen og aktivt opdyrke nye arbejdsområder. Tallene taler nemlig deres tydelige sprog: om ti år vil der være flere erhvervsaktive psykologer, en stigning på hele 40 procent. Der har været en fin jobvækst gennem de sidste ti år, frem for alt i den offentlige sektor og på det liberale område. Men de offentlige arbejdspladser er som bekendt ramt af trængte budgetter, og derfor er det urealistisk at tro, at en fortsat vækst her er sikret. Tallene dokumenterer også, at flere og flere psykologer er ramt af en ledighed, som ikke mindst rammer de helt nyuddannede psykologer. Det er ikke holdbart. For at øge jobskabelsen skal foreningen derfor kaste et skarpt blik på det private arbejdsmarked og arbejde målrettet med at skabe stillinger til psykologer inden for HR, arbejdsmiljø-, ledelses-, strategi-, produkt- og organisationsudvikling. Sådan et nyt og målrettet fokus vil kræve en særlig indsats. For virksomhederne skal hjælpes til at indse, at psykologer ikke kun er uddannet til terapi, men også har stærke kompetencer til at drive udviklingsprocesser og kan skabe positive bundlinjer. På generalforsamlingen 24. marts 2012 har vi inviteret to kompetente erhvervspsykologer, Bolette Christensen og Vibe Strøier, til at spidde de udfordringer, der i deres optik eksisterer. For hvilke behov har arbejdsgiverne og hvad er det for styrker, psykologerne skal fremhæve i deres jobjagt? Mød op, bliv inspireret, og deltag i debatten! Hvordan vil det bedst lykkes os at få skabt nye og gode alliancer mellem det private arbejdsmarked og psykologerne? Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Layout og Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Colourbox Jobannoncer 2012 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CMYK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2012: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 6 5/3 23/3 7 19/3 13/4 8 16/4 Tordag 3/5 Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening

3 I KORT FORM NY LOV SKÅNER BØRN Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige støtter en ny aftale om store lovændringer i forældreansvarsloven. Ændringerne medfører, at forældre fremover ikke længere pr. automatik får fælles forældremyndighed. Mangel på AC-job - Samarbejdsvanskeligheder mellem forældre har ikke været vægtet tilstrækkeligt tungt i forældreansvarsloven fra Det førte til, at mange børn blev fanget i et meget vanskeligt krydsfelt mellem deres forældre, siger formand for Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige, cand.psych. Michael Kaster. Michael Kaster imødeser lovændringens forslag om, at samtaler med børn altid skal afholdes af en børnesagkyndig, samt at man ikke længere skal kunne rejse en forældremyndighedssag, uden at der er nye oplysninger i sagen. Samtlige partier i Folketinget står i følge Ritzau bag den ny aftale. nl Private virksomheder skal oprette mindst nye akademikerjob hvert år de næste ti år, hvis ikke tusindvis af højtuddannede skal stå uden relevant job, viser en jobanalyse fra AC. Med den nuværende kandidatproduktion tredobles antallet af akademikere i løbet af de næste årtier, hvad den offentlige sektor ikke kan opsuge. - Mange akademikere har fundet job i staten og kommuner, men det offentlige udsigt til smalhans, så langt øjet rækker. Derfor skal de unge indstille sig på en karriere i små virksomheder, siger AC-formand Erik Jylling. Antallet af akademikere er mere end fordoblet i de seneste tyve år. I dag er hver tiende medarbejder i den danske arbejdsstyrke akademiker. jc Pres på psykiatrien Hvor ofte er psykiaterne nødt til at udskrive patienter, der ikke er færdigbehandlede? Det har DR Nyheder og Dansk Psykiatrisk Selskab i fællesskab undersøgt ved at spørge 400 psykiatere. 30 procent svarer, at det sker cirka en gang om ugen eller oftere. Patienterne udskrives på grund af mangel på sengepladser, fremgår det. 43 procent af de adspurgte oplever, at de cirka en gang om ugen eller oftere ser patienter, der bliver genindlagt, fordi de ikke var færdigbehandlet. Det massive pres medfører, at patienterne fx udskrives, inden deres medicinering er korrekt justeret, og i de tilfælde er den hjælp, patienterne kan hente i kommunen eller distriktspsykiatrien, ikke nok. Dansk Psykiatrisk Selskab har i en ny hvidbog argumenteret for, at der mangler procent flere senge i psykiatrien. I Danske Regioner vil man dog hellere bruge penge på ambulant hjælp i fx distriktspsykiatrien, så man forebygger indlæggelser. meh Ansæt praksiskandidater! Dansk Psykolog Forening har besluttet at anbefale at kommende praksiskandidater (føl) ansættes af ydernummerindehaveren. Der bedes ikke om, at man ændrer nuværende kontrakter om praksiskandidatforløb. Baggrunden for beslutningen er en større analyse af praksiskandidatordningen, som har vist, at det vil sikre praksiskandidaterne og ydernummerindehaverne klare ansættelsesmæssige rammer. Samtidig anbefaler foreningen en vejledende minimumsløn for praksiskandidater tilsvarende den månedlige bruttoløn for regionalt ansatte psykologer på basisløntrin 4. Man kan læse mere om baggrunden for beslutning og om de anbefalede vilkår for praksiskandidater på amm PSYKOLOG NYT NR SIDE 3

4 TRAFIKPSYKOLOGI Bilister har forskellige grunde til at køre for stærkt, og de skal nås med forskellige virkemidler. De fleste fartovertrædere kan nås med argumenter. Mange skal desuden lære, hvordan de tolker vejen og vejens omgivelser korrekt. FARTDJÆVLE Hvorfor kører de for stærkt? Bilisterne angav flere grunde til at køre for stærkt. For godt halvdelen var den høje hastighed forbundet med oplevelsen af, at bilipå landevejen O pstår der kritiske situationer i trafikken, går det ofte galt, når der er høj hastighed involveret. Høj hastighed har betydning i mange trafikulykker, og går det galt, gør høj hastighed skaderne alvorligere. Mange tror, det er fartbøller og vanvidsbilister, der kører for stærkt. Men billedet af en ung lømmel, der måske i påvirket tilstand drøner rundt og gør vejen til et farligt sted, er for ensidigt med hensyn til bilisternes alder, uddannelse og levestil. Det gælder ikke mindst, hvis man ser på, hvem der kører for hurtigt om dagen. I dagtimerne er fartovertrædere ofte midaldrende bilister på arbejde, fx håndværkere i varevogne og ledere i dyre biler. Eller forældre i familiebiler på vej til og fra jobbet. Det er tit mænd, men af og til også kvinder. Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, HVU, har i rapporten Grove hastighedsovertrædelser (2011) set nærmere på, hvem det er, der kører meget for stærkt i dagtimerne. Rapporten bygger på interview med fartovertrædere, oplysninger fra politiet om bilister, der er standset for at køre over grænsen for klip i kørekortet, og en analyse af trafikulykker, hvor høj hastighed har medvirket til, at ulykken skete. Artiklen beskriver de fartovertrædere, der blev standset af politiet, og deres begrundelser for at køre for stærkt. Alle blev standset i Den typiske fartovertræder Politiet gennemførte hastighedskontrol på tre landeveje i Jylland og på Sjælland. Der blev standset 99 bilister, der kørte mere end 30 % over det tilladte, dvs. grænsen for et klip i kørekortet. Det svarer til, at bilisterne kørte 105 km/t eller mere på en landevej, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t. Alle bilister blev spurgt af politiet, hvorfor de kørte så stærkt, og om HVU måtte ringe og høre om deres syn på hastighed og kørsel i almindelighed. 38 bilister sagde ja til et interview. 14 bilister blev interviewet i fokusgrupper (i Jylland og på Sjælland), og 24 bilister blev interviewet telefonisk. Den typiske fartovertræder i undersøgelsen er en mand på knap 40 år. Han kører alene i en personbil om formiddagen på en hverdag, og han bliver standset på landevejen med cirka 110 km/t. Han har muligvis fået fartbøder før, men det er hans første klip i kørekortet. Der blev standset fartovertrædere med over 125 km/t, men ingen af disse sagde ja til et interview. Den fartovertræder, som kørte hurtigst, kørte 169 km/t. SIDE 4 PSYKOLOG NYT NR

5 foto: scanpix Baggrund Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, HVU, blev nedsat af Trafikministeren i HVU undersøger nogle af de alvorligste ulykker på vejene i Danmark i et samarbejde mellem politiet, bilinspektører, vejmyndigheder, sygehuse/skadestuer og retsmedicinske institutter. I HVU s undersøgelsesteam indgår politifolk, bilinspektører, vejingeniører og psykologer. HVU-rapporten Grove hastighedsovertrædelser udkom i december Rapporten kan downloades gratis fra PSYKOLOG NYT NR SIDE 5

6 MODELfoto: Colourbox sterne havde travlt. For en del var travlheden kombineret med, at de ifølge deres eget udsagn var uopmærksomme. HVU-rapporten gengiver deres begrundelser således: Jeg skal nå på arbejde/uddannelse i tide: Skal møde til tiden for enhver pris. Får en travl dag på jobbet, tænker på arbejdsopgaverne, der venter. Skal nå et møde på jobbet eller et andet sted (fx kundemøde, vejledning af projektopgave på skolen). Jeg er på arbejde og har travlt på jobbet: Skal levere varer til tiden, er bagud med leverancen. Arbejdsgiveren presser på og siger, jeg skal skynde mig Jeg skal hjem fra arbejde/uddannelse og nå en aftale: Skal nå at hente børn i daginstitutionen. Skal nå en aftale, der har været aflyst før. Har smerter og skal nå en behandlingstid. Skal nå på apoteket og hente vigtig medicin inden lukketid. Skal nå frem til lægekonsultationen, før de lukker. Anden travlhed: Jeg vil skynde mig hjem til børnene, jeg arbejder ofte længe. Skal nå hjem og lukke heste ind i folden, der er sluppet ud på vejen. Sociologen Anette Jerup Jørgensen beskrev i 2009, hvordan oplevelsen af travlhed gennemsyrer alle aktiviteter i senmoderne samfund, også trafikken, der om noget repræsenterer et samfund i overhalingsbanen. Oplevelsen af travlhed legitimerer, hvorfor vi handler forhastet og uden måske i tilstrækkelig grad at være opmærksomme på, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Ifølge Jørgensen er travlhed i trafikken ofte forbundet med en hypermobilitet, hvor bevægelsen på tværs af geografisk tid og rumafstande opleves som automatiseret og kropsliggjort, så opmærksomheden kan flyttes andre steder hen. Bilister er fx mentalt fraværende, når de kører, men opmærksomme i det virtuelle rum, der kan være en telefonsamtale. Vant til fart Hvordan tør bilisterne køre meget for stærkt, mens de laver noget andet (fx taler de i mobiltelefon, synger i bilen, skælder børnene ud og taler med passagerer) og har tankerne et andet sted? Flere bilister sagde, at de måske nok var uopmærksomme, da de blev standset af politiet, men de kører i det hele taget altid for stærkt. Flertallet kører ifølge eget udsagn ofte 5-10 km/t for stærkt, og somme tider kører de over grænsen for klip i kørekortet, fordi de skal nå noget, og fordi det smutter. Nogle bilister sagde, at netop den dag var det smuttet for dem, fx fordi de glemte at kigge på speedometret. Det lyder måske usandsynligt, at man kan køre over 105 km/t på en almindelig landevej uden at være klar over, man kører meget for stærkt. Nogle bilister begrundede det med, at de ikke mærker farten i deres nye biler. En bilist sagde, at i den gamle bil rystede køretøjet, når man kom op i fart, men i den nye bil er der ingen forskel, så man kommer let til at køre meget hurtigere, end man tror. Bilisterne kender hastighedsgrænsen på 80 km/t, men de tolker landevejen og vurderer, at de kan køre stærkt. Ofte overvurderer de vejens sikkerhed. To af de landeveje, hvor fartovertræderne blev standset, er firesporede veje med midterrabat, brede kørespor og hel eller delvis cykelsti. Det er forhold ved vejen, der støtter bilisterne i deres valg af en høj hastighed, fordi de opfatter vejen som sikker. Adspurgt i interviewene mente mange bilister, at en sikker hastighedsgrænse på stedet ville være 90 km/t. Kun enkelte bilister sagde 100 km/t. Det, bilisterne ikke ser, er fx farlige kryds, smalle rabatter og stejle skråninger. Det er forhold ved vejen, der kan føre til ulykker og forværre skaderne i tilfælde af en trafikulykke. Der er også forhold, bilisterne nævner, men tolker forkert. Fx mente flertallet, at man skal tilpasse hastigheden til dårligt vejr og ved mange sving, bakker og sideveje. Alligevel kørte bilisterne meget for stærkt gennem sving, på bakker og ved sideveje, og nogle blev standset med over 105 km/t i snevejr. Rapporten peger på, at flere mangler viden om forhold ved vejen, der er farlige, og hvorfor de er farlige. Men vejene skal også signalere den hastighed, bilister skal vælge. Vejene kan indrettes og udformes, så bilister oplever en overensstemmelse mellem vejens udtryk og den tilladte hastighed. Flere slags fartovertrædere Et vigtigt fund er, at der er flere slags fartovertrædere, og de skal nås på forskellig måde. De lejlighedsvise er fartovertrædere, der kan nås med en kampagne. De kører af og til for stærkt, men overholder generelt hastighedsgrænserne og er lovlydige sådan at forstå, at de har respekt loven, for vejmyndighederne og for politiet. De er også demokratiske i betydningen, at de mener, vejene skal være for alle. De føler et kollektivt ansvar i retning af, at man skal passe på hinanden i trafikken, og de støtter, at der er sank tionsmuligheder (fx klip i kørekortet og bøder) som redskab til at regulere brud på de fælles regler. De beregnende er strategiske fartovertrædere, der ofte kører for stærkt, men de holder sig almindeligvis under grænsen for klip i kørekortet. De finder hastighedsgrænserne latterligt lave og ir- SIDE 6 PSYKOLOG NYT NR

7 riteres over lovlydige bilister, der kører efter reglerne. De har respekt for klip i kørekortet, men anser politiets hastighedskontrol for en kalkuleret risiko, hvor man af og til må regne med at skulle betale bøder. Generelt giver de intet for fartbøder, som de synes er lave, og risikoen for at blive taget i at køre for stærkt er lille. De giver heller intet for trafikkampagner, for de synes, de kender budskaberne i forvejen. De lovløse er en lille gruppe fartovertrædere, der elsker fart og mener, hastighedsgrænserne burde afskaffes. De har hverken respekt for loven, vejmyndighederne eller politiet. De kan ikke nås med kampagner og giver intet for fartbøder. Mister de kørekortet, vil de fortsat køre, for ingen skal sætte begrænsninger for dem. De er egocentriske bilister, der synes, de har ret til at køre for stærkt. Andre må indordne sig, så de kan komme frem. De opfatter sig som rutinerede bilister, der kender trafikken ud og ind, og derfor er de hævet over loven. HVU anbefaler, at kampagner målrettes til lejlighedsvise og beregnende fartovertrædere. De såkaldt lovløse kan ikke nås med almindelige midler, men fx med teknikkens hjælp kan gentagne fartovertrædelser begrænses ved, at der installeres udstyr i bilen, så bilisten ikke kan køre over det tilladte. Fællesskabet på vejen Gør vi os selv til herre over, hvornår vi synes, det er farligt i trafikken? Nogle gør, men ikke alle. Der er forskel på egoisme og individualisme, og hvad angår fartovertrædere, er der et spring fra minoritetens egocentrisme til flertallets individualistiske egeninteresse. Kunsten er at forklare flertallet, at der ikke gælder særlige regler for den enkelte, der legitimerer, at personen selv kan nå sit mål så hurtigt som muligt. Travlhed eller ej i trafikken afhænger alles sikkerhed af det trafikale fællesskab, og ingen kommer nogen vegne, hvis den enkeltes idioti fører til en ulykke for de mange. litteratur Lotte Kragh, socialpsykolog, Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (2011). Grove hastighedsovertrædelser. Jørgensen, Annette Jerup (2009). Bilisters handlinger mellem retsnorm og praksis. Ph.d.-afhandling. Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet. Forskning Forskningsprojekt fra Syddansk Universitet viser, at kugledynen normaliserer ADHD-børns søvnmønster og forbedrer deres evne til at koncentrere sig. Publiceret i Nordic Journal of Psychiatry april 2011 Nyt forskningsprojekt med kugledynen er på vej. Børnepsykiater Allan Hvolby undersøger bl.a. om brugen af Protac Kugledynen kan mindske ADHD-symptomer hos børn og dermed minimere behovet for medicin. Publiceres i Protac MyFit en sansestimulerende vest beroliger, afgrænser og giver en bedre kropsfornemmelse øger koncentration og indlæring Protac SenSit en specialdesignet sansestimulerende kuglestol nakke/sidevinger der omslutter og afgrænser mindsker fysisk og psykisk uro skaber rum for timeout Protac Kuglepuden giver en dynamisk siddestilling mindsker motorisk uro øger koncentration og indlæring Protac Kugledynen dæmper angst og uro forkorter indsovningstiden giver en rolig og dyb søvn kontakt vores terapeuter for demonstration, undervisning ved personalemøder, gruppemøder m.m. Protac har i mange år udviklet produkter, som går ind og påvirker sansesystemet gennem berøringssansen og muskel- og ledsansen. Vores produkters hovedbestanddel er kugler i forskellig størrelse og vægt. Kuglernes tyngde, bevægelse og punktvise tryk øger kropsfornemmelsen, afspænder, stressreducerer og skaber derved ro og tryghed. Kystvejen 17, 1. DK Århus C Tel PSYKOLOG NYT NR SIDE 7

8 TRAFIKPSYKOLOGI Unge mænd i TRAFIKKEN modelfoto: colourbox Man siger, at de har benzin i blodet, men udviklingen går heldigvis i retning af, at der år for år dræbes færre unge mænd i trafikken. Hvordan kan man skubbe på den positive udvikling? SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR

9 A ntallet af trafikdræbte er på vej ned. Gennem adskillige år har tallet ligget på omkring 400 trafikdræbte om året, men i 2009 var det faldet til omkring 300 og den udvikling blev fastholdt i 2010, hvor der blev dræbt 272. I 2011 ser udviklingen endda ud til at være fortsat med et fald til omkring 200 trafikdræbte. Der er sikkert mange forklaringer på denne udvikling. Blandt trafikforskere nævnes bedre og mere sikker teknologi i bilerne, sikrere veje, generelt langsommere kørsel og lange vintre med sne på vejene. Uanset hvordan det kan forklares, så deler vi den positive udvikling med en række lande der endda for nogle vedkommende har haft en mere positiv udvikling end Danmark. Derfor er vi ikke, som det ellers er udtrykt, kommet op i 1. division, hvad angår trafiksikkerhed, vi befinder os stadig væk i 2. divi sion. Men hvad er forklaringerne så på det? Igen sikkert flere men en af dem handler om unge i trafikken. Unge i trafikken Også blandt unge ser vi den positive udvikling med hensyn til et fald, i både hvor mange der bliver dræbt, og i antallet af alvorligt tilskadekomne. Men unge står for en tredjedel af samtlige ulykker og unge bilister mellem 18 og 19 år har syv gange større risiko for at blive involveret i en ulykke end deres forældre. Tager vi de endnu yngre med, er det for de årige især knallertulykker, der tynger statistikken. Går vi nærmere ind i tallene, viser det sig, at det især er de unge mænd, hver fjerde af de trafikdræbte er unge mænd. Blandt unge i årsalderen er trafikdrab den hyppigste dødsårsag. Og ofte er høj fart og alkohol medvirkende faktorer. Historierne er de velkendte: En 18-årig bilist og hans jævnaldrende passager blev kvæstet, da deres bil i aftes røg af vejen og rullede rundt på en mark ved Øster Brønderslev. To unge mænd fra henholdsvis Varde og Esbjerg er indlagt på sygehuset efter en voldsom trafikulykke i morges ved Bramming. Føreren af bilen er blevet overført til Odense Universitetshospital, og hans tilstand er efter politiets oplysninger kritisk. Passageren er indlagt på intensivafdelingen på sygehuset i Esbjerg og skulle være uden for livsfare. Politiet mener, at der måske var en tredje mand med i bilen, som er stukket af fra ulykkesstedet. Den tredje mand står som ejer af bilen. Unges risiko i trafikken stiger væsentligt, fra de er omkring 16 år, her kommer som nævnt knallertulykkerne. Fra 18-årsalderen er det så bilulykkerne, der præger billedet. Disse forhold er i det store og hele velkendte. Unges generelle udsathed, unge mænds store andel i ulykkerne samt alkohol og mangel på almindelig trafikkultur. Det er viden, vi har. Men hvad kan vi gøre for at ændre ved forholdene? Hvad kan vi gøre? En styrkelse af træning og undervisning i forbindelse med kørekort har en vis effekt, men den er næppe særlig stor i forhold til de unge, der befinder sig i højrisikogruppen. Og svenske erfaringer tyder på, at træningstimerne skal forøges kraftigt, hvis det skal batte noget (OECD, 2006). At udstede midlertidigt forbud til de unge, der kører aldeles uansvarligt, er det en vej frem? Det blev indført i 2002 i en aktion mod unge trafiksyndere, og alene i 2003 fik 1000 unge, der lige havde fået kørekort, besked på at tage prøven om. Efter ny undervisning. Men det har ikke ændret statistikken. Derefter et nyt forslag i samme retning fra justitsministeren: unge knallertkørere, der groft overtræder færdselsloven skal kunne idømmes den straf, at de ikke kan få kørekort til bil fra 18-årsalderen, men først fra det fyldte 20. år. Vil det ændre noget? Måske og alt skal naturligvis forsøges. Andre initiativer har været kampagner, rigtig mange i årenes løb og gode og fornuftige, ikke mindst rettet mod unge trafikanter. Og TrygFonden har med en stor donation på 160 millioner kroner taget initiativ til at opruste den eksisterende trafikundervisning af børn sammen med Rådet for Større Færdselssikkerhed. Fornemt! Men når vi nu ved, at det især er unge mænd, der er de store syndere i trafikken de har dødstallene, de overtræder fartgrænserne, de kører hasarderet, de slår andre ihjel hvordan kan denne viden omsættes i en indsats for bedre og mere sikker trafik? Selvfølgelig kan vi sætte strafferammerne op, men med tvivlsom værdi. Derfor skal vi måske stille spørgsmålet anderledes: kan unge mænds trafikadfærd påvirkes positivt, så de ændrer adfærd? Og ikke kun dem, der er involveret i mere eller mindre fatale ulykker, men også alle dem, der kører råddent, som det hedder? Et udviklingsprojekt fra Aalborg Universitet (Nielsen & Lahrmann, 2003) forsøger at påvirke den unges adfærd i trafikken gennem en kobling mellem GPS-udstyr i den unges bil og et økonomisk incitament i lavere forsikringspræmie. Det kan være en mulig vej. En variant af denne tilgang er en black box installeret i den unges bil, der så kan vise og afsløre standarden for trafikadfærden. Hvis denne kørselsinformation indgår i en styrkelse af den unges trafikkompetence i en lidt dybere forstand, er vi ovre i en in- PSYKOLOG NYT NR SIDE 9

10 spiration fra socialpsykologien. Måske hvad der er kaldt en styrkelse af personens self-assessment (OECD, 2006) som chauffør og det kan være her, vi skal søge en fornyelse af tilgangen til hele spørgsmålet. I en højrisikogruppe Vi ved det godt: det maskuline køn er en højrisikogruppe på adskillige områder. Nævnt i flæng kriminalitet, vold, overgreb, negativ skolekarriere, ADHD og altså dårlig trafikadfærd. Det er en fastslået internationalt dokumenteret viden. Hvorfor? Et af svarene er testosteron: det mandlige kønshormon. Det betyder en asymmetrisk hjerneudvikling, hvor venstre hjernehalvdel hæmmes til fordel for højre. Derfor er drenge mindre digitale med hæmmede sproglige evner til gengæld flere rumlige evner. Altså: de reagerer, de handler, de bruger fysikken, mere end de kognitive evner, der kunne styre, koordinere og vurdere. Hvis det er denne viden, vi bruger som afsæt til forståelse af unge mænds trafikadfærd, er udfordringen større end blot at møde de mandlige trafiksyndere med strengere straffe. Eller med mere (digital) undervisning. I stedet skal de udsættes for en følelsesmæssig (analog) påvirkning. Men: hvis det handler om så grundlæggende mekanismer, kan vi da forvente at kunne påvirke unge mænds trafikadfærd i en mere socialt positiv retning, fx gennem holdningsbearbejdelse og selfassessment? sitive resultater én endda, at en GDL-køreuddannelse blandt 16-årige trafikanter førte til en reduktion på knap 40 procent i de alvorlige trafikulykker. Veje til holdningsbearbejdelse Vi kan selvfølgelig ikke overtage andres erfaringer hvad angår opnåelse af kørekort, specielt ikke fra angelsaksiske lande. Vi må gøre dem selv. Men hvad ville det indebære, hvis vi byggede videre på tanken? Det kunne fx være at gøre opnåelsen af kørekort til en proces, der forløb over fx 3 år, og hvor retten til at køre bil (eller andet motorkøretøj) blev erhvervet i fx tre trin. I denne periode skulle der følges almindelig køreundervisning med alt, hvad det indebærer, men også deltagelse i en gruppeproces med diskussioner, erfaringsopsamling, personlige tilbagemeldinger, test og forskellige typer af kørselsrelaterede opgaver. Man er medlem af en gruppe (et træningsteam) over hele perioden, deltagerne følger hinandens trafikadfærd og ved tilfredsstillende adfærd opnås for hvert trin flere og flere kørerettigheder. Den vigtige pointe er, at trafikholdningerne skal gøres personlige, de skal indarbejdes og igen gøres eksterne ved at blive brugt i adfærd og derefter vurderes og indgå i en social proces. Den type af holdningsændring sker i en gruppe, det er der mere end 50 års forskningsresultater, der viser. Socialpsykologien taler om træningsgrupper, og erfaringerne er tydelige inden for alkoholafvænning, kriminalforsorg, militærtræning, socialpædagogik og selvhjælpsgrupper: gruppetilknytning styrker ens sociale identitet og dermed motivationsfaktoren. Men skal alle nye kørere i trafikken være omfattet af en sådan holdningsbearbejdelse? Det er en mulighed. En anden er at indarbejde dele af et trinvist kørekort i den nuværende uddannelse både kørelærer- og kørekortuddannelse. En tredje mulighed er at vurdere aspiranter til et kørekort gennem en såkaldt screening (test) for at finde frem til risikogrupperne og her kræve en trinvis uddannelse. En fjerde mulighed er at gå i gang med forsøg med trinvist kørekort, og herunder vurdere effekten, fx ved at installere it-udstyr i bilen og tjekke kørselen. Der er adskillige ting, vi kan gøre for at fokusere direkte på problemet Unge mænd i trafikken. Og tænke fremadrettet og utraditionelt! Gør vi det, handler det om holdninger og realistiske selvvurderinger. Socialpsykologisk tænkning kan være med til at udvikle en sådan fokuseret proces. International forskning Internationalt er der gennemført masser af forskning, der viser, at unge mænds negative trafikadfærd ikke hænger sammen med manglende dygtighed rent teknisk. Det er langt snarere noget med selvovervurdering: De tror, de er bedre, end de er. Og så tager de chancer. Samt: De skal demonstrere derfor flere ulykker, når der er jævnaldrende passager i bilen. Konklusionen et langt stykke ad vejen er, at det handler om holdninger i trafikken. Som en forskningsoversigt (Senserrick & Haworth, 2004) udtrykker det: Det er ikke spørgsmålet om køredygtighed, men om denne dygtighed er indarbejdet i personen som en motivationsfaktor. Her har vi, siger rapporten, en nøglefaktor i god trafikadfærd, selv om det generelt er overset. Noget af det, man har arbejdet med internationalt, er at få denne faktor ind i selve erhvervelsen af kørekort. Altså en indarbejdelse af holdninger til trafik og egen adfærd i trafikken. Holdningsbearbejdelse som led i selve det at få et kørekort. Internationalt kaldes det GDL: Graduated Driver License (gradvis kørekortopnåelse), hvor pointen er, at der ved siden af det køretekniske og vidensmæssige (færdselsregler) arbejdes med holdninger. Der er erfaringer fra ikke mindst angelsaksiske lande, hvor man kan begynde at køre bil fra 16 års alderen under visse betingelser og gradvist opnå fuldt kørekort. Men også et svensk-finsk forslag fra 2003 viser interesse for at overtage ideen. Men virker det? Mange amerikanske rapporter fremlægger politteratur Per Schultz Jørgensen, professor, dr.phil. Nielsen, B.S. & Lahrmann, H. (2003). Safe Young Drivers. Experiments with Intelligent Speed adaptation. vbn.aau.dk/files/221773/safe_young_drivers.pdf OECD (2006). Young Drives: The Road to Safety. Policy Brief. October 2006 Senserrick. T. & Haworth, N. (2004). Young Driver Research: Where are we now? What do we still need to know? Monash University Accident Research Centre SIDE 10 PSYKOLOG NYT NR

11 KLUMME Den meningsfulde lidelse? M åske er det sandt, at mennesket er det eneste dyr, der kan blive syg af mangel på mening i livet. Og måske er det også sandt, som Nietzsche skulle have sagt, at den, der besidder sit livs hvorfor, kan bære ethvert hvordan. Når man kan svare på, hvorfor man lever, kender man meningen, og man kan bedre acceptere vanskeligheder og modgang i livet. Der er givetvis noget om, at nutidens menneske er blevet eminent dygtig til at opnå dets mål. Vi har ofte styr på, hvordan vi skal gøre det ene eller det andet i vores liv, men ikke altid på, hvorfor vi skal det. Hvis vi mangler midler eller redskaber, som det ofte kaldes kan vi konsultere psykologer, coaches eller psykoterapeuter, der kan hjælpe os med at besvare vores hvordan-spørgsmål. I en terapeutisk kultur som vores findes talrige eksperter med hensyn til midler og hvordan-spørgsmål, men vi er til gengæld mere mundlamme, når det gælder spørgsmål om mening, mål og livets hvorfor. Selvfølgelig er religionerne stadig leveringsdygtige i svar på dette spørgsmål, men mange af os er, med Habermas ord, for religiøst umusikalske til at finde svarene her. Hvordan begriber man almindeligvis i en sekulær kultur det eksistentielle ubehag, der kan være forbundet med mangel på mening? I dag er det blevet almindeligt at sygeliggøre ubehaget ved at begrebsliggøre det som symptomer på en psykisk forstyrrelse. Den antidepressive medicin, som godt otte procent af os tager i Danmark, er dog næppe et adækvat middel for den, der mangler mening. Dette middel gør ikke, at personen kan nærme sig sit livs hvorfor. En pille mod sorg Et stort problem ved ukritisk at anvende dagens psykiatriske diagnoser består i, at diagnosesystemet i sig selv ikke kan tage højde for, at selve ubehaget og lidelsen kan have mening. Man ser på et afgrænset symptombillede og ignorerer de kommunikative og meningsbærende aspekter, som psykisk lidelse kan indeholde. Endnu værre bliver det, når psykisk lidelse reduceres til neurokemiske dysfunktioner, for her sættes de oplevede problemer fuldstændig uden for en meningsgivende fortolkningshorisont. Et mere frugtbart sted at begynde for den lidende kan netop være at spørge, om lidelsen har en mening om den fortæller noget? Og hvis den gør, så skal den måske lyttes til snarere end elimineres hurtigst muligt med medicin. Man skal selvfølgelig aldrig romantisere menneskers lidelse, men vi ved faktisk godt, hvis vi tænker os om, at vores lidelse kan være meningsfuld. Jeg kan give et eksempel: Hvis vi forestiller os, at der i nær fremtid er opfundet en pille mod sorg, som i løbet af en uge fuldstændig kan fjerne smerten ved tabet hos de efterladte, hvor mange af os ville i så fald tage en sådan pille? Mit bud vil være, at meget få ville tage den. Hvorfor mon? Når nu den kan fjerne smerten? Fordi det netop er sorgen, som vitterligt er lidelsesfuld, der opretholder en forbindelse til den døde. Sorgen er meningsfuld som et eksistentielt fænomen, ligesom angsten for døden er det, eller på samme måde som skyldfølelsen kan være det, når man har handlet umoralsk. Hvis sorg, dødsangst og skyldfølelse alene anskues gennem en diagnostisk optik forsvinder de eksistentielle dimensioner ved vores liv, som disse lidelsesformer peger på for os. Meningen med lidelsen forsvinder, hvilket kan bringe mennesker endnu længere væk fra at tematisere spørgsmål om livets hvorfor. Det er selvfølgelig ikke al psykisk lidelse, der har en sådan meningsdimension, men min påstand er dels, at meget af vores oplevede ubehag faktisk har det, og dels at vores diagnoser og sygdomsforståelser i dag uretmæssigt homogeniserer meget forskellige lidelsesformer, så vi bliver ude af stand til at forstå forskellen på den meningsfulde og den meningsløse lidelse. Svend Brinkmann, cand.psych. professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet KLUMMEN (lat. columna) Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder og opgaven lyder ikke på at skrive om psykologi. PSYKOLOG NYT NR SIDE 11

12 MEDLEMSDEBAT Livlig debat om tavshedspligt Psykologer tager fortroligheden seriøst: Der var stort fremmøde og livlig debat ved to temamøder, et i Aarhus og et i København, om rækkevidden af psykologers tavshedspligt T avshedspligt over for klienten fratager ikke psykologer deres pligt til at vidne i retssager, hvis en dommer i en konkret sag vurderer, at forklaringen er af afgørende betydning for sagens udfald og sagen har en sådan beskaffenhed for samfundet, at det er nødvendigt. Det var en af de vigtige pointer, der blev slået fast på de to medlemsmøder om psykologers tavshedspligt. Ifølge dansk lov har psykologer som udgangspunkt nemlig vidnepligt, men kan blive fritaget for at vidne som følge af tavshedspligten over for klienten. Lige omvendt forholder det sig for læger og advokater, der som udgangspunkt er fritaget for at vidne. Og det er netop denne forskel, som Dansk Psykolog Forening vil have politikerne til at ændre, så psykologer ligestilles med læger og advokater. På medlemsmødet i København, som Psykolog Nyt overværede, deltog også Merete Lindholm, der er hovedperson i den meget omtalte sag, hvor hun har nægtet at afgive vidneforklaring til retten om forhold som hendes klient en militær tolk i Afghanistan angivelig har betroet hende. Opbakning til Lindholm Et bærende tema for aftenens diskussion var den vanskelige gråzone, hvor psykologers etik og lovens ord havner i indbyrdes konflikt. SIDE 12 PSYKOLOG NYT NR

13 Fotos: Henrik Bo Andersen Flere deltagere benyttede lejligheden til at udtrykke deres opbakning til Merete Lindholms beslutning om ikke at vidne trods påbuddet fra Østre Landsret. En deltager fremførte således, at psykologers indsats med at få unge soldater på ret fod igen efter deres oplevelser i krigsområder er blevet vanskeliggjort. En sådan bekymring havde Dansk Psykolog Forening selv, men efter et møde med Hærens Konstabel- og Korporalforening står det klart, at de hjemvendte soldater, som i vid udstrækning benytter sig af psykologtilbuddene, ikke har fundet grund til utryghed med hensyn til fortroligheden i terapien. Nogle formulerede desuden en kritik af Dansk Psykolog Forening, der efter Procesbevillingsnævnets afslag på at lade Landsrettens afgørelse blive afprøvet ved Højesteret har anbefalet Merete Lindholm til at vidne for retten. Opbakning til foreningens linje Fra foreningens side fremførte både formand Roal Ulrichsen og næstformand Rie Rasmussen argumenterne for, at Dansk Psykolog Forening i den konkrete sag har støttet Merete Lindholms ønske om at håndhæve tavshedspligten, så langt som det er muligt i det danske retssystem. De gjorde opmærksom på, at foreningen er nødt til at efterleve landets domstole for at opretholde sin troværdighed i samarbejdet med landets lovgivere, og anførte, at foreningen ikke kan opfordre til civil ulydighed. Også dette synspunkt fandt opbakning fra flere af de tilstedeværende, der ønsker, at foreningen efterlever landets love. En deltager udtrykte således sin tilfredshed med at være medlem af en forening, der ikke føler sig hævet over Gud. Bestyrelsen i Dansk Psykolog Forening har, som det tidligere har været fremme, besluttet at indbringe den omtalte sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kim Østrøm, pressekonsulent, Dansk Psykolog Forening Stor interesse for emnet At tavshedspligt generelt og den aktuelle sag specielt har psykologernes bevågenhed, vidner også stoffets vægt i Psykolog Nyt om. Siden begyndelsen af 2011 har hele 12 tekster taget emnet under behandling: artikler, ledere og debat. Du kan finde dem alle på > Psykolog Nyt > Artikelarkiv. Skriv tavshedspligt i søgefeltet. Også dagbladene har fulgt sagen tæt. Eksempler på den eksterne pressedækning ses på > Aktuelt > Presseklip. PSYKOLOG NYT NR SIDE 13

14 FIKTION & VIRKELIGHED Den frie viljes ufrihed Viljens frihed er altid relativ, og man kan godt planlægge og handle rationelt, selv om man lider af alvorlig psykisk sygdom. Det fremgår af denne kommentar til mediedebatten om massemorderen Anders Breiviks diagnose. foto: scanpix SIDE 14 PSYKOLOG NYT NR

15 I Stanley Kubricks film Dr. Strangelove har den paranoide flyvergeneral Jack D. Ripper lagt to og to sammen: Forklaringen på den helt unaturlige udmattelse, han engang oplevede efter et samleje, er, at regeringen siden 1946 har tilsat drikkevandet fluor. Et stof, der forurener dyrebare kropsvæsker, og som gradvist vil svække sunde amerikanske mænd og forhindre dem i at forplante sig. Indlysende, at denne beslutning er resultat af kommunistisk infiltration. Ripper kan ikke finde nogen fejl i dette ræsonnement. Han har overvejet andre forklaringer. Men de forekommer helt usandsynlige. Nu er der planer om også at putte fluor i vaniljeis. Den is, uskyldige amerikanske børn spiser. Fjenden er ved at underminere hans folk og fædreland. Men han selv er ene om at have opdaget hvordan. Og regeringen er i moralsk forfald. Der er ikke længere nogen ansvarlige myndigheder, han kan stole på. Ripper føler sig forpligtet til at gribe til nødværge. Alene, eftersom ingen andre længere vil eller kan. Anvende det mest effektive af de midler, han har til rådighed. Beføjelsen til at igangsætte et all out attack på USSR har han ikke. Men han kan kaste den første atombombe. Det vil udløse et modangreb og derved tvinge Washingtons liberale til at vælge side. Han må gøre dette nu. For det er kun et spørgsmål om tid, før de nyttige idioter i CIA og Det Hvide Hus finder ud af, at han har gennemskuet dem. Så vil de hævde, at han er gal, og isolere eller eliminere ham. Ripper er klar over, at hans beslutning sandsynligvis vil koste ham livet, og at Systemet vil dæmonisere ham som manden, der startede Tredje Verdenskrig. Men han er parat til at betale prisen. Og historien vil sikkert frikende ham. Ripper planlægger og iværksætter sit overraskelsesangreb på Sovjetunionen på samme måde, som enhver anden dygtig militærmand ville have gjort. Han er ikke i affekt, da han sætter det i gang. Den frie vilje De processer i Rippers hjerne, der indsamler informationer om verden og vurderer dem, er psykotiske. De leverer et billede af virkeligheden, som er bizart og helt ude af proportion. Men de processer hos ham, der planlægger og handler, er normale. Ripper er rationel, og hans vilje fungerer. Det er denne rationalitet, som kombineret med omgivelsernes uvidenhed og naivitet forhindrer, at han bliver opdaget i tide. Rationalitet er et spørgsmål om midler, om kalkulation og efficiens. Man kan træffe rationelle valg, fordi man ønsker at hjælpe flest muligt og sikre, at hjælpen når frem. Man kan handle rationelt, fordi man er hensynsløs og besat af at rage til sig. Og man kan også gå rationelt til værks, selv om man er skingrende paranoid. Rationalitet er kun viljens rådgiver eller tjener. Dens opdrager og lærer hedder fornuft og moral (Elster 2009). Når vi siger, at viljen er fri, kan dette udsagn have mindst to helt forskellige betydninger. Den første vedrører spørgsmålet om hvad, viljen selv er lavet af? Den anden dens forhold til de øvrige kræfter i menneskets sind: (1) Nogle hævder, at de handlinger, vi vælger at udføre, hverken er forudbestemte (som bevægelsen i et ur) eller tilfældige (som vi kender det fra kvantefysikken), og heller ikke resultater af et kompliceret samspil mellem tilfældighed og nødvendighed. Men derimod noget helt tredje og anderledes, der kun kan forstås og analyseres ud fra sig selv. (2) Men uanset om viljen er tilfældig, nødvendig eller noget helt tredje, så er den i al fald forskellig fra fx følelser eller drifter. Dem har den tværtimod hyppigt alvorlige konflikter med: Vi giver ikke altid efter for de sidste, fordi vi kan bruge den første til at yde sådanne tilskyndelser det modspil, som de har fortjent. Nogle vil mene, at viljen kun kan være rigtig fri i den sidste forstand, hvis den også er fri i den første. Men den første påstand vedrører et spørgsmål, der er kontroversielt og uhyre vanskeligt at besvare. Det er svært (måske umuligt) at udtænke kontrollerede forsøg eller gøre sikre observationer, der kan afgøre, hvor meget der er forudbestemt, tilfældigt eller noget helt tredje, når mennesker træffer beslutninger. Den anden konstatering er derimod helt u-mystisk og dagligdags. Og samtidig den, der har afgørende praktisk betydning psykologisk, juridisk og moralsk. Tre banale eksempler Går jeg til en vens begravelse, beslutter jeg mig ikke for at blive ked af det. Jeg bliver det bare. Og prøver først derpå at finde ud af, hvordan jeg ad frivillighedens vej bør håndtere denne følelse: Tilbageholde og kontrollere? Eller give gråden frit løb? Viljen er ikke en følelse. Vil jeg undgå utroskab, gør jeg opgaven lettere for mig selv, dersom jeg allerede takker nej til den første dans med fristelsen frem for at vente, til jeg ligger nøgen i hendes seng. Vi er alle friere i nogle situationer end i andre. Når myggestikket klør, falder nogle for fristelsen til at klø igen vel vidende, at det kun gør sagen værre. Mens andre blot lader være (Ainslie 2001.) Viljens styrke er meget forskellig fra person til person. (Hvilket i sig selv paradoksalt nok er et næsten helt ufrivilligt fænomen!) PSYKOLOG NYT NR SIDE 15

16 Viljen er altså fri i betydningen: forskellig fra impulser som sorg, begær eller kløe, der alle er ufrivillige. Og den besidder en vis relativ autonomi. Men denne frihed er altid gradbøjet, både situationelt og interpersonelt. Undertiden fungerer menneskets sind som et hierarki, hvor viljen sidder øverst og leder samarbejdet mellem dets øvrige kræfter. Men før eller siden forvandles hierarkiet til et marked, hvor skiftende alliancer afgør, hvem der sejrer i konkurrencen. (I Freuds såkaldte strukturelle model er over-jeg et et hierarki, men det et et marked.) Andre kan gøre som os Hvad der derimod ikke er så banalt, er, at dersom viljen ikke bare skal kunne agere rationelt, men også fornuftigt og moralsk, så skal alle disse ufrivillige fornemmelser og følelser have en vis bonitet. At de ikke optræder med samme hyppighed og styrke hos normale mennesker, giver blot vores daglige samvær kulør. Men når nogle af disse ufrivillige mekanismer enten helt mangler eller proportionelt er aldeles forandret, så er den frie vilje ganske vist stadig fri men har kun et upålideligt (undertiden psykotisk) grundlag at agere på. Og så bliver resultatet derefter. Undertiden fungerer menneskets sind som et hierarki, hvor viljen sidder øverst og leder samarbejdet mellem dets øvrige kræfter. De etiske konsekvenser af denne kendsgerning er ubehagelige og vanskelige at administrere og Fagre nye verden lurer lige om hjørnet. Derfor foretrækker mange psykiatere, psykologer, jurister og filosoffer at ignorere problemet og fastholde en abstrakt illusion om den frie viljes omfang: At alle andre bare kan gøre som os. Fraværet ser man ved psykopati, disproportionaliteten ved paranoia: Det, der afholder de fleste mennesker fra at udøve ondskab, er ikke rationel kalkulation, men et automatisk ubehag ved den blotte tanke om bestemte gerninger. Hvor denne hæmning mangler, får både charme, løgnagtighed, bedrageriskhed og hensynsløshed frit løb. I det lange løb kan psykopaten derfor ikke handle anderledes, end han gør. Er man låst fast i en sygelig mistænksomhed, glider denne gradvist over i en uafviselig, selvopfyldende profeti: I går aftes standsede en bil på parkeringspladsen foran ejendommen. Den slukkede lygterne, men tændte og slukkede dem så endnu en gang. Et umisforståeligt advarselssignal til mig. (Sådan fortalte en paranoid mand mig engang. Han havde længe mærket, at de andre i kvarteret var imod ham. Også han planlagde at sætte sig til modværge.) Fiktion og virkelighed Jack D. Ripper er general. Anders Breivik er kun dette i sin fantasi. Men Ripper var fiktion. Anders Breivik er fortvivlende virkelighed. Ikke desto mindre: Breivik og Ripper er to alen ud af et stykke. Psykotisk input, rationelt output. Prøv selv at gå deres historier og ræsonnementer igennem, punkt for punkt. Begge er eksponenter for en magtfuld ideologi i deres samtid. Og begge giver denne ideologi en egen psykotisk drejning. Skal vi forlange af dem, at deres viljer bør kunne fungere uafhængigt af den systematiske misinformation om verden, som de modtager fra andre dele af deres sind? Ville vi stille et sådant krav til os selv? Breivik er vanskelig, men ikke mere end mange andre psykotiske patienter. I hans tilfælde gik det ikke galt, fordi det lykkedes ham at hypnotisere en stor skare tilhængere og rive dem med sig, men fordi han var alene og afskåret fra kontakt med nogen, der kunne have hjulpet ham med at kompensere for virkningerne af hans indre misinformationssystem. Var hans sindssygdom blevet bemærket i tide, og havde en dygtig psykiater eller psykolog haft en stabil behandlings-alliance med ham, kunne 77 uskyldige menneskeliv have været sparet. Et lignende voldsforebyggende arbejde pågår dagligt på alle psykiatriske afdelinger. I al ubemærkethed. Vi ved, at ufrivillige egenskaber som tillid, samvittighed, medfølelse og en vis altruisme er en del af menneskets medfødte udrustning på en måde, som vi fx ikke finder hos chimpanserne (Tomasello 2009). Men vi ved også, at disse egenskaber hos et mindretal af os er fraværende eller fordrejet i en grad, der gør det vanskeligt at kalde de pågældende for normale. Mange føler uvilje ved tanken om, at samspillet mellem en stærkt afvigende personlighed og en begejstret tilhængerskare skulle have været en afgørende drivkraft bag historiens store politiske massemordere. Fordi vi øjner to ubehagelige konsekvenser, som vi glemmer at gradbøje: Den første er, at vi gør dem ansvarsfri. Den anden er, at vi gør os selv ansvarlige (for ikke at have standset dem i tide). Men er det virkelig mere plausibelt, at disse individer var sunde og raske? At den afgørende årsag til deres ondskab alene var en helt fri viljes frie beslutninger, og at de bare kunne have valgt at handle menneskekærligt i stedet? litteratur Nikolaj Lunøe, erhvervspsykolog George Ainslie (2001), Breakdown of Will. Cambridge: CUP. Jon Elster (2009), Reason and Rationality. Princeton: Princeton University Press. Michael Tomasello (2009), Why We Cooperate. Cambridge, MA: MIT Press. Margaret U. Walker (2006), Moral Repair: Reconstructing Moral Relations after Wrongdoing. Cambridge: CUP. SIDE 16 PSYKOLOG NYT NR

17 ANMELDELSE Om traumatiserede børn Hvad vi kan lære af traumatiserede børn om tilknytning, tab og heling. Det får vi fine bud på i Bruce Perrys aktuelle bog. J eg er absolut forudindtaget, når det gælder Bruce Perrys bog om traumatiserede børn. For en del år siden hørte jeg Perry ved en kongres i New Zealand. En karismatisk, charmerende person med en vis afvæbnende selvironi. Men vigtigere: Hans forskning og praksis rummede indsigter og metoder, som forekom mig næsten revolutionerende, omtrent som starten på et nyt paradigme! Det blev overbevisende påvist, at traumer kan have alvorlige konsekvenser for de hjernemæssige funktioner og herved påvirke alle sider af barnets udvikling. Perry er amerikansk børnepsykiater og stifter af The Child Trauma Academy, en tværfaglig gruppe af personer, der arbejder med udsatte børn. Han har arbejdet som forsker, kliniker og rådgiver for forskellige myndigheder og bidraget med talrige artikler til tidsskrifter og antologier. I kraft af hans og andres arbejde øjner man muligheden for en kombination af neurologi og psykologi, som Freud kun kunne drømme om. Hos Perry vægtes de basale biologiske betingelser, men samtidig understreger han det helt afgørende i de oplevelser, der møder dette udgangspunkt. Faktisk påvirker mødet med den sociale virkelighed selve den neurale biologi. Det er grumme historier Ved udarbejdelsen af denne bog har Perry allieret sig med en videnskabsjournalist, Maia Szalavitz. Sammen har de skabt en spændende og let tilgængelig fremstilling af Perrys arbejde. Historier om svigtede eller traumatiserede børn udgør bogens ramme. Disse casehistorier belyser samtidig forskellige videnskabelige problemstillinger og indsigter. Desuden får man indblik i den faglige og personlige udvikling hos Perry fra studiet af hjernens stressresponssystemer (bl.a. på rotter), gennem arbejdet med traumatiserede børn og frem til et kritisk engagement i børns vilkår generelt. Det er grumme historier, vi bliver præsenteret for (og bogens titel skal i øvrigt forstås ret bogstaveligt). Karakteren og graden af børnenes reaktioner giver anledning til at beskrive hjernens sekventielle udvikling, de sociale erfaringers formende betydning og den neurale plasticitet, som gør små børn særligt modtagelige for både positive og negative oplevelser. Undervejs bliver man præsenteret for ideen om neurosekventiel behandling, dvs. behandling, der matcher det udviklingstrin, hvor den oprindelige skade er sket. Plads til samfundskritik Bogen belyser blandt meget andet, hvordan opvækstvilkår kan fremkalde impulsiv, voldelig og sociopatisk adfærd. Det understreges, at aggressive tilbøjeligheder ikke udryddes gennem tvang og straf, der blot reaktiverer traumerne. Dette gælder og så teenagere: Bare fordi man er større, er en tilgang, der bygger på straf, ikke pludselig mere hensigtsmæssig eller effektiv. Perrys bog er en guldgrube af videnskabelig, klinisk og menneskelig erfaring og indsigt. Enhver, der arbejder med børn og unge, vil kunne få udbytte af den. Også politikere burde læse den i disse tider, hvor stadig flere omsorgsmæssige funktioner ser ud til at skulle udføres af robotter og elektronik. I et afsluttende kapitel kommer Perrys samfundskritik til udtryk. Det gælder opløsningen af traditionelle fællesskaber og et skolesystem, der ensidigt vægter kognitiv udvikling, konkurrence og vindermentalitet. Vi er sociale pattedyr og fundamentalt afhængige af menneskelige relationer. Bogen er fint oversat af Dorte Herholdt Silver. Forordet er skrevet af psykolog Susan Hart, som herhjemme har lanceret betegnelsen neuroaffektiv udviklingspsykologi. Ove Staal Larsen BOGDATA Bruce D. Perry og Maia Szalavitz: Drengen der voksede op som hund. Hvad vi kan lære af traumatiserede børn om tilknytning, tab og heling. Hans Reitzels Forlag, sider. 298 kr. PSYKOLOG NYT NR SIDE 17

18 DEBAT Når krybben er tom For otte år siden var Psykolog Nyt fyldt af indlæg fra psykologer, som sagde ydernumrene fra sig på grund af for dårlig indtjening i forhold til anden privatpraksis. Med de trangere tider hævdes det nu, at ydernummerpsykologer stjæler brødet fra andre. Jeg tænker, at problemstillingen er langt mere nuanceret og flerdimensionel og vil især pege på følgende faktorer: 1) Kommunerne bruger færre penge til psykologtjenester. 2) Formidlingscentre for psykologtjenester har barberet omkring 20 % af psykologers timeløn. 3) Der er kommet mange flere privatpraktiserende psykologer, visse steder flere, end der er behov for. 4) Større konkurrencen på terapimarkedet, bl.a. fra psykoterapeuter med billigere timepris. 5) Finanskrise og den medfølgende påholdenhed. Der er selvfølgelig også kommet flere grupper af klienter under sygesikringen, hvilket presser en del psykologer uden ydernummer. Med til billedet hører dog også, at der er psykologer med ydernummer, som også mangler klienter. Jeg synes, at debatten om ydernumre er og har været meget uheldig i sin form, som mest har været præget af at slås om høet i krybben: Jeg finder det bekymrende, når vi som forening slås for at forhindre nye grupper under Sygesikringen: Selv om vi ikke er en brancheorganisation for klienter, er det for mig ikke foreneligt med god etik, at vi som psykologer forhindrer klienter, som har brug for os, i at få adgang til billig psykologhjælp. I forhold til vore egne interesser finder jeg det også uklogt, at vi blokerer for nye klienter: Der er andre, som gerne vil have de klienttimer; bl.a. læger, psykiatere og psykoterapeuter. Vi risikerer, at andre faggrupper løber med klienterne, medens vi sidder og slås indbyrdes om fordelingen af dem. Sygesikringen har som centralt princip, at både økonomi og tilgængelighed styres antallet af ydernumre. Videre går udviklingen her i udkantsdanmark mod flere sundhedscentre, hvilket igen vil stimulere udvikling af psykologer, som satser deres praksis på Sygesikringen. Set med mine øjne vil det være langt mere fordelagtigt, hvis vi holder op med at modarbejde og i stedet kæmper for at få flere tjenester under Sygesikringen; bl.a. fjerne aldersgrænsen for angst og depression også for dem under 18 år, få flere grupper under Sygesikringen, afskaffe følordningen og få flere ydernumre. Desuden bør vi kæmpe for, at patienter fra sygesikringsgruppe 2 frit kan gå til psykolog og få refunderet en del af betalingen (ligesom til speciallæge). Dette ville komme alle til gavn, både klienter og psykologer, såvel dem med som uden ydernummer. Specialisering bør være et krav for at få ydernummer. Samarbejdspartnere som praktiserende læger og psykiatere er specialister. Hvis vi skal tages alvorligt må vi stå på ligeværdigt grundlag. Hvad angår forslaget om at sætte loft over indtjeningen i et ydernummer, kan jeg ikke se, at nogen skulle have glæde af det: - Det vil det give et administrativt helvede: Skal klienterne afvises og psykologen sidde med hænderne i skødet, hvis kvoten er ved at være opbrugt? - Jeg kan ikke se, at psykologer uden ydernummer skulle have gavn af et sådant loft. Alene forslaget om et sådant loft kan kun anspore psykologer med ydernummer til at sikre sig klienter uden for Sygesikringen; private, kommunale eller forsikringsopgaver. Dette kan visse steder i landet skade sygesikringsklienter, som kommer på venteliste og det vil selvfølgelig tage opgaverne fra de psykologer, som ikke er under Sygesikringen. Vi har krisetider og det kan ikke undgå, at vi mærker det nogle hårdere end andre. Kampen om høet i krybben, som vi har haft i flere år nu, har kun ført til en splittelse, som kan ende med at sprænge Selvstændige Psykologers Sektion. Jeg tænker, at vi vil komme længere og hjælpe flere, hvis vi står sammen og kæmper for at skaffe lettere og billigere adgang til psykologhjælp. Merete Gudmand-Høyer Dagen i morgen En replik til Vibeke Møller m.fl. og Roal Ulrichsen, jf. debatten i Psykolog Nyt 2/2012: For første gang i mange år afholdt Selvstændige Psykologers Sektion en generalforsamling, hvor stemningen var positiv, og hvor der ikke opstod skænderier imellem fløjene i sektionen. Der blev talt og diskuteret, og deltagerne lyttede rent faktisk til hinandens synspunkter. Der blev med stor applaus valgt en ny styrelse, efter at forsamlingen havde brugt laaaaang tid på at finde et minimum af deltagere, som kunne overtales til at stille op. Alle, der stillede op blev således valgt, simpelt hen fordi der ikke var nok til et kampvalg. Da Handlingsprogram- SIDE 18 PSYKOLOG NYT NR

19 met for Sek tionen og dermed den nye Styrelses arbejdsgrundlag blev vedtaget, skete der to ting, som i den grad er værd at bemærke. For det første vedtog generalforsamlingen med et stort flertal, at styrelsen skal arbejde på at undersøge de økonomiske konsekvenser af en eventuel liberalisering af ydernumre, inden arbejdet med liberaliseringsprocessen eventuelt skal fortsættes. Det centrale i denne demokratisk forankrede beslutning er, at sektionsstyrelsen ikke mere er bundet af en automatik, som byder, at liberaliseringen pine død skal gennemføres, uanset konsekvenser. Man har med andre ord givet styrelsen mandat til at tænke sig om og frihed til at undersøge alle mulige scenarier, inden man kommer med et bud på, hvordan vi bedst muligt løser interessemodsætningerne imellem medlemmer med og uden ydernumre. Lige så interessant er det, at handlingsprogrammet eksplicit byder styrelsen at medtænke den fremtidige økonomiske situation for medlemmer uden ydernumre. For første gang i diskussionen om denne kontrovers har forsamlingen med stort flertal således besluttet, at det ikke skal være en kamp mellem fløjene, men at en løsning skal imødekommer begge interesser. Derfor er det forstemmende, at Vibeke Møller m.fl. i Psykolog Nyt 2/2012 foretager sig to ting, som vanskeligt kan udlægges som andet end et angreb på demokratiet: For det første insinueres det, at de som frivilligt meldte sig, og som blev demokratisk valgt til at løse opgaven, skulle være illoyale over for ovenstående handlingsprogram, fordi de tilfældigvis har et ydernummer. Der etableres således igen en ukonstruktiv dem og os -tankegang, som generalforsamlingen med held styrede uden om! Så budskabet til Vibeke Møller m.fl. er: Hvis I er 19 selvstændige psykologer og I i øvrigt alle havde været til stede på generalforsamlingen, kunne I ikke blot have besat samtlige pladser i Styrelsen, I kunne også med stor sandsynlighed have præget hele handlingsprogrammet. Så hvad er jeres problem? Demokratiet har talt! Der er truffet en, synes jeg, forfriskende neutral og fremadrettet beslutning, som alle kan have positive forventninger til. Giv dog den nye styrelse en fair chance for at komme i gang, inden I tilskriver dem alle mulige intentioner, de reelt ikke har. Den anden udemokratiske ting er, at Vibeke Møller m.fl. forsøger at gå uden om sektionen ved at appellere til bestyrelsen om at tage affære i ydernummersituationen. Henvendelsen til formandskabet afspejler i betænkelig grad mangel på respekt for generalforsamlingen i sektionen og for den organisatoriske struktur i foreningen. Dette er i sig selv meget beklageligt, men det er faktisk også uheldigt, at formanden, Roal Ulrichsen, i sit svar på Vibeke Møllers indlæg direkte tilkendegiver, at løsningen på problemstillingen: ikke skal overlades til sektionen alene. Det ville have været yderst klædeligt af formandskabet at anerkende sektionens generalforsamling og fra sin formandsposition understrege, at bestyrelsen først og fremmest vil lytte til, hvad sektionsstyrelsen selv kommer frem til af løsninger. Når jeg her tager fat i dette forhold, er det primært for at imødegå en strategi, jeg fornemmer er ved at tage form, nemlig at en gruppe psykologer, som ikke vil anerkende generalforsamlingens beslutning i styrelsen, nu vil forsøge at få deres holdninger stemt igennem på den store generalforsamling, i håbet om at man på den måde kan få en flertalsbeslutning, der overtrumfer den beslutning, som er taget i sektionen. Kære Roal, er du venlig her ved afslutningen af din formandstid at træde i karakter og fortælle alle udemokratiske kræfter, at et sådant spil ikke accepteres, og at løsninger på interessemodsætninger kun kan udvikles inden for en ramme, som alle parter anerkender. Torben H. Nielsen Kommentar: Sammen med resten af bestyrelsen glæder jeg mig over, at sektionens generalforsamling var vellykket, og at man fik vedtaget nogle arbejdsopgaver i et handlingsprogram, der kan samle frem for at splitte sektionen og som tilmed peger fremad. Ellers har jeg ikke meget at tilføje til mit svar. Når jeg i Psykolog Nyt 2/2012 skrev, at ansvaret ikke er sektionens alene, er det for at understrege en allerede eksisterende struktur. Foreningens formand er således også formand for Liberalt Forhandlingsudvalg, LFU, som forhandler den liberale overenskomst, så bestyrelsen er med ved alle de møder, der omhandler praksisoverenskomsten. Foreningsstrukturen tager ikke stilling til, hvornår der skal trædes mere eller mindre i karakter for bestyrelsen er i forvejen en del af beslutningsprocessen. Samtidig vil jeg understrege, at bestyrelsen naturligvis altid lægger fuld og afgørende vægt på de beslutninger, der træffes i sektionerne. At sektionen har besluttet at gennemføre flere analyser af liberaliseringsprojektet, falder fint i tråd med det moderniseringsarbejde, som netop er gået i gang i samarbejde mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner, og som jeg også omtalte i mit svar. Moderniseringsarbejdet vil foregå inden for det næste halvandet år, og formålet er at få lavet en stribe analyser for, hvordan praksisoverenskomsten kan udvikles fremover. Bagefter vil analyserne skulle danne grundlag for de kommende overenskomstforhandlinger både i 2014 og formentlig også senere hen. Der bliver altså ikke tale om en meget hurtig reformproces, men til gengæld skulle der blive mulighed for at få lave solide analyser og få taget grundige politiske diskussioner internt i foreningen. Roal Ulrichsen PSYKOLOG NYT NR SIDE 19

20 Mere om stavnsbinding Kommentar Roal Ulrichsens svar til debatindlægget Er man stavnsbundet?, Psykolog Nyt 2/2012: Roal Ulrichsen argumenterer i sit svar til Sune Bjørn Larsen for, at alle, der er uddannet psykologer, skal organiseres i psykologernes fagforening. Citat: Vi ønsker med andre ord at være psykologernes organisation en fagforening og faglig forening for standen. Ingen andre faggrupper skal ind, og heller ingen ud. Vi er den organisation, som kender faget og professionen bedst. Det er os, som taler fagets og psykologernes sag, og vi har det største kendskab til psykologernes arbejdsmarked. Af samme grund skal faggruppens løn- og ansættelsesvilkår varetages af os. Hvordan kan det så være, at cand. pæd.psych.-uddannede psykologer ansat i PPR stadig skal acceptere, at det er Danmarks Lærerforening, der skal varetage vores interesser? En forening, der som navnet siger, organiserer lærere, og som varetager læreres interesser. Der foregår intet af interesse for PPR-medarbejdere. Og lønforhandlinger? Tja, det er overladt til DLF-lokalafdelinger at varetage psykologernes interesser. Ikke uventet er dette et overset område, da de fleste PPR-kontorer har færre end fem medlemmer og dermed ikke er berettiget til at vælge en tillidsrepræsentant. Så vi må ikke selv forhandle og ej heller gøre opmærksom på vores eksistens, når der skal fordeles lokallønsmidler, og lokalforeningen har travlt med at varetage læreres interesser. Og når der i DLF jubles over gode lønaftaler til lærere, som ved sidste overenskomst, så er det ikke aftaler, der gælder psykologer. Og når Psykologforeningen har held til at få lavet et på vej til specialistuddannelsestillæg, ja så gælder det heller ikke cand. pæd.psych. i PPR. Lige nu er vi derfor dobbeltorganiserede og dobbeltoversete. Resultat: Vi betaler bare kontingent og er solidariske, men indflydelse eller nogen, der kæmper for vores løn- og ansættelsesvilkår, det har vi ikke. Så, Roal Ulrichsen, set i lyset af ovenstående falder dit svar til Sune Bjørn Larsen helt fra hinanden og kommer til at lyde meget hult i mine ører. Eller skal dit svar læses sådan, at vi ikke er rigtige psykologer og dermed ikke hører hjemme i Psykologforeningen? Elsebet Lehrmann Sørensen Kommentar: Cand.pæd.psych.-uddannede psykologer på PPR er netop både medlem af Dansk Psykolog Forening og Danmarks Lærerforening. Vi indgik i midten af 1990 erne denne aftale med Lærerforeningen, fordi der dengang var to konkurrerende overenskomster og organisationer hvad der var skidt for medlemmerne. Danmarks Lærerforening har gennem mange år organiseret lærere, der videreuddannede sig til psykologer. Derfor var der i Lærerforeningen både tradition for og et ønske om fortsat at organisere og repræsentere cand.pæd.psych. med ansættelse på skoleområdet. Da cand.psych.- uddannede psykologer i stigende grad også blev ansat i stillinger på skoleområdet, blev løsningen, at Dansk Psykolog Forening gav adgang til alle de faglige ydelser: fx uddannelsestilbud, specialistuddannelser, fagblad, mens Lærerforeningen varetog løn og ansættelsesvilkår for cand.pæd.psych. erne som hidtil. Vi har gennem alle årene haft et forbilledligt forhold til Danmarks Lærerforening, med hvem vi samarbejder politisk og praktisk-administrativt om mange forhold, der tjener psykologernes samlede interesse. I mange år har den overenskomstmæssigt fastsatte løn til cand.pæd.psych. ligget over den overenskomstmæssigt fastsatte løn til cand.psych. ansat på PPR. Dette forhold har vi arbejdet benhårdt på at udligne ved at få forhandlet PPR-tillæg ind i AC-overenskomsten, så de to grupper af psykologer i højere grad er blevet ligestillet. Hvis Elsebet Lehrmann Sørensen finder, at den lokale kreds i Lærerforeningen eller hele foreningen for den sags skyld ikke varetager hendes interesser godt nok, vil jeg foreslå at rette henvendelse til dem og til Pædagogiske Psykologers Forening, PPF, der i praksis fungerer som en sektion i Dansk Psykolog Forening. Psykologforeningen har kun én interesse, nemlig at begge grupper af psykologer har ordentlige lønvilkår. De arbejder på samme felt og har fortjent samme vilkår og grupperne kan bruge hinanden indbyrdes som løftestænger. DEBATINDLÆG Roal Ulrichsen må højst fylde en A4-side med enkelt linjeafstand. Indlæg, der forholder sig til navngivne personer eller grupper, vil blive forelagt den/de pågældende til eventuel kommentar. Sådanne indlæg kan altså ikke altid optages i det førstkommende nummer. SIDE 20 PSYKOLOG NYT NR

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Grove hastighedsovertrædelser

Grove hastighedsovertrædelser H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Grove hastighedsovertrædelser Rapport nr. 8, 2011 H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Grove

Læs mere

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN

360 TRIN FOR TRIN. Til hver gruppe skal du bruge: Oversigt over forløbet. Før du går i gang TIL LÆREREN 360 TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet Inddel klassen i grupper Eleverne ser materialet

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015

Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Trafiksikkerhedspolitik i Falck 2014-2015 Indholdsfortegnelse. Indledning. 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik. 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik. 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Trafiksikkerhedspolitik i Falck

Trafiksikkerhedspolitik i Falck Trafiksikkerhedspolitik i Falck Indholdsfortegnelse Indledning 1.0 Hvem er omfattet af Falcks trafiksikkerhedspolitik 1.1 - Falcks mål med trafiksikkerhedspolitik 1.2 - Direkte mål for trafiksikkerhedspolitikken

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Når specialister GØR en forskel

Når specialister GØR en forskel TEAMARBEJDE Når specialister GØR en forskel Lene Baungaard Gode erfaringer med et forsøgsprojekt får Aalborg Kommune til at videreføre et børnepsykologisk team med tre psykologer. Specialistkompetencer,

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att. Reklamejura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att. Reklamejura RADIO- OG TV-NÆVNET Mediesekretariatet 28. januar 2009 Sagsnr: 2008-0233 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Børn og brud i hjemmet

Børn og brud i hjemmet Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012

Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Mangler børn grænser eller mangler de voksne? -OPDRAGELSE, HVAD ER DET- OG HVEM SKAL GØRE DET? Foredrag, Kerteminde d.29.02.2012 Så hvad kan man som forælder gøre i forhold til ekspertudsagn? Lyt til eksperterne

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER ISPS-DK NYHEDSBREV Fra redaktionen August 2014 Så er sommeren ved at blive sen, og vi håber I har nydt den. Et forhåbentligt smukt efterår går os i møde, og i hvert fald kan vi glæde os over al den nye

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere