Notat: Måling af kulturens effekter i Helsingør Kommune

Transkript

1 Notat: Måling af kulturens effekter i Helsingør Kommune Fokusgruppeinterview med Helsingør Kommunes erhvervsliv Onsdag den 3/ på Skibsklarergården, Helsingør Tilstedeværende: Jesper Munch Nielsen, moderator (Politisk Redaktør, Helsingør Dagblad) Jørgen Sprogøe Petersen, Kulturchef (Helsingør Kommune) Eva Hjelms, Kulturkoordinator (Helsingør Kommune) Kristoffer Bækkel Thygesen, referent (Helsingør Kommune) Deltagere: Claus Ljungdahl, Varehuschef for Kvickly Prøvestenen Kim Backe, Backe Vin, Medlem af Cityforeningen Tino Jønsson, Netværksleder i Vi Samler Helsingør Mikkel Søby, Formand for Udvikling Nord, Home Erhverv Kirsten Toxværd, Formand for Detailhandelsforeningen Annette Sørensen, Direktør for VisitNordsjælland Formål: Formålet med at invitere til fokusgruppeinterview var, at høre repræsentanter fra det lokale erhvervsliv om deres holdning og meninger til Helsingør Kommunes kulturindsats og dets potentialer. Herunder også hvordan kultur og erhverv kunne arbejde bedre sammen. 1

2 Ledespørgsmål/interviewguide: 1. I forhold til den målsætning kommunen har om at kulturen skal være et af de bærende elementer i kommunens udvikling, hvordan synes I så det går for kulturen? 2. Hvilken betydning har kultursatsningen for kommunens brand/image? 3. Føler I at kultursatsningen i Helsingør betyder noget for erhvervslivet bredt forstået og konkret for jeres branche? 4. Er det interessant for en virksomhed at ligge i en kommune med et driftigt kulturliv? 5. Har I konkrete erfaringer med at samarbejde med kulturlivet hvad fungerede godt, hvad fungerede mindre godt. 6. Udover sponsorater, hvilke typer samarbejde kunne der ellers være mellem kulturlivet og erhvervslivet? 7. Hvilke potentialer ser I i at samarbejde i forhold til kulturaktiviteter/events. 8. Er der særlige typer af kulturelle begivenheder, der er relevante for erhvervslivet? 9. Hvis jeres virksommed skulle have mere gavn af kulturlivet i Helsingør, hvad skulle så være kendetegnende ved kulturlivet om 5 år? 10. Er der noget kulturlivet kunne blive bedre til i forhold til samarbejdet med erhvervslivet og vice versa? 11. Har I kommentarer/forslag i øvrigt Fokusgruppemedlemmerne sagde: 2

3 Fra provinsby til Helsingør nævnes oftere og er kommet ind på nethinden rundt omkring. Vi skal vedblive at tale den gode (nye) historie. Der sker mange større spændene ting i byen, hvor mange mennesker deltager; Gran Fondo, Click Festival, Ironman. Der er et helt sindssygt aktivitetsniveau i Helsingør!. Helsingør hæver sig op over andre provinsbyer på samme niveau. Helsingør tør og Helsingør søger at matche København på en charmerende måde. Svenskerne kommer også til kulturelle arrangementer og events, men det er særligt M/S Museet for Søfart, (Ølløbet) og Kronborg Slot, der trækker dem til byen. Vi hører positive tilkendegivelser fra folk i mod København, som kommer hertil. Helsingør formår ikke på samme måde at trække folk fra retningen Hillerød og Gilleleje. Store virksomheder begynder, at søge mod Helsingør de tror alligel, at Helsingør er København (forestillingen om Greater Copenhagen ). Kulturen er i Helsingør bygninger og historie, men også i høj grad identitet. Kulturen og satsningen på den er bygget op over mange år og væltes derfor ikke bare lige igen. Mål og retning Meget kultur i Helsingør er spontan-kultur. Der mangler en synlig strategi. Vi har haft kulturpolitikken i høring, men vi mangler at se en reel strategi og handlingsplan. Én stor begivenhed som årligt fokus, hvor man skaber et 3 ugers trækplaster og får folk til at sige vi skal altid til Helsingør i uge 32. Blot lade Hamlet 2016-fejringen være starten. Større fokus på markedsføring af kulturen og mere synlighed. Målgruppeorienteret markedsføring. Kulturen er pengene værd Da deltagerne bliver spurgt om, hvorvidt kultursatsningen i Helsingør Kommune er pengene værd, var svaret entydigt ja. Uden tøven. Hillerød Kommune er misundelige. Pengene sættes indirekte i erhverv ved at investere i kulturen.. Kulturen er med til at skabe et bedre omdømme, der resulterer i flere erhverv i kommunen og dermed flere tilflyttere. Kultur skaber liv og omsætning. Kultursatsningen må meget gerne 3 eller 4-dobles, da den skaber mere omsætning både for detailhandel og antallet af overnatninger i kommunen. Så generelt set er kulturen godt for erhvervslivet. 3

4 Deltagerne ved fokusgruppeinterviewet mener, at kulturen i høj grad skal være lokomotivet, der trækker de andre områder med. Indenfor de sidste 5-6 år er vi begyndt at blive bevidste om, hvor vigtigt det er for kommunen. I forholdet til andre kommuner af samme størrelse som Helsingørs er det et unikt kultur-niveau. Både i forholdet til ferie- og mødeturisme er det en stor gevinst, at man i Helsingør kan tilbyde mange gode kulturtilbud. Samarbejde! Erhverv og kultur i tættere samarbejde Kulturen arbejder ofte meget alene. Der var stor opbakning til at indgå et tættere samarbejde mellem erhverv og kulturinstitutioner. En bedre organisering vil betyde et større udbytte og ensretning så mange interesser ikke stikke i alle retninger. Kulturen skal invitere ind eller invitere sig ind hos erhvervslivet. Kulturen må gerne opsøge erhvervslivet endnu mere. Kulturen skaber oplevelserne, detailhandlen skaber dem ikke rigtigt, men kan støtte op. Erhvervslivet kunne blive bedre til at bruge kulturen. Eksempelvis til personale arrangementer, invitere forretningsforbindelser, eller som medarbejdergode med årskort eller fribilletter til koncerter på Kulturværftet. Udfordringer Kulturens store udfordring er kulturen selv. Der er mange interessenter og institutionerne taler ikke sammen. Mere information om, hvad der sker, mere synlighed. Det er svært at skabe sig et overblik. Den gammeldags flyer om begivenheder, der ligger ved kassen i detailhandelen virker ikke. Folk finder information digitalt i stedet og Helsingør mangler en god central hjemmeside til dette. Hvordan gør man kulturudbuddet mere synligt? Kunne man tænke i intelligente skærme, der viser arrangement-kalenderen de hvor folk kommer? Det ville være godt med en tydelig markedsføringsstrategi og måske en nicheorientering, hvor man rammer målgruppen bedre. Det kunne være en idé, at forsøge at få kulturarrangement-programmet på skærme ved Kongevejen og på uddannelsesinstitutionerne. Samtidig kunne det være positivt, hvis man kunne få de lokale til at være med til at tale om begivenhederne og sprede budskabet. 4

5 Generelt ser deltagerne gerne, at man forsøger at få flere uddannelsesinstitutioner til kommunen. Det kan være med til at fastholde dem i byen. Samtidig skal man også søge at ramme dem i højere grad som målgruppe i kulturtilbuddene, hvor der mangler noget mere for de unge. Hvad med perioden januar, februar og marts? Der sker ikke meget i disse måneder. Kunne man sprede aktiviteterne mere ud over hele året? Man skal få de lokale borgere til i højere grad at støtte den lokale kultur. Det kan være man skal stille sig det spørgsmål; hvordan bliver vi som kulturinstitution bedre i stedet for altid større?. Det hænger sammen med at, hvis budgettet til kulturområdet ikke øges, så må man tænke i hvordan ressourcerne kan udnyttes bedre. Altså mere kultur for de samme penge. Potentialer Der må kunne opnås en god synergieffekt i et tættere samarbejde med erhvervslivet i kommunen. Samtidig er mange aktører under konstant tidspres, så det kan være svært at afse tid i kalenderen til et tættere samarbejde. At der er én kontaktperson/tovholder/projektkoordinator på tværs af alle kulturinstitutioner, interessenter og samarbejdspartnere til at koordinere en bedre indsats, ville hjælpe meget. Det vil med andre ord være et stort potentiale og en god effekt i, at der var én person som man skulle gå til og som havde overblikket og kunne koordinere PR og en eventuel indsats på tværs af alle tænkelige aktører. One-Stop Kulturservice. Dermed undgår man at skulle sendes rundt i systemet og løbe ind i døde ender. Man kunne også tænke i at mødes på tværs af erhverv og kultur til en temadag om, hvordan man kan gøre det bedre, arbejde tættere sammen og udnytte potentialerne. Men det skal gå begge veje, så både kulturen, borgere og erhverv. Kulturen skal i højere grad komme til bestyrelsesmøder i de andre bestyrelser i kommunen. Der er mange virksomhedsledere, der bor i kommunen, men som ikke nødvendigvis har deres virksomhed i Helsingør. Man bør tænke mere i, hvordan vi favner dem bedst og skaber nye relationer og samarbejder til fælles gavn. Det er dog ofte de store og internationale begivenheder, der er interessante for dem. De traditionelle sponsorater fungerer ikke længere, det der batter er et tættere samarbejde. Det kunne være fint, at skabe oplevelser begge veje rundt. Få gang i mere oplevelsesøkonomi. Hvis man kan tænke de kulturelle aktiviteter ind i nye rammer, hvor der eksempelvis åbnes op for en fast lørdags-aktivitet i en større detailhandelskæde, så møder kulturen borgerene der hvor de er. Og det åbner samtidig op for at detailhandlen får en helt ny og mere direkte værdi ud af kulturen og kunne blive mere villige til at give sponsorater igen den anden vej. 5

6 Satsningen på Hornbæk i uge 31 har et stort potentiale, hvor også Ilse Jacobsen kan spille med som en vigtig ambassadør, der senest har lavet en satsning på markedsføring i Norge gennem blandt andet et samarbejde med VisitNordsjælland. Man kunne skabe en pakkering af begivenheder, men ikke blot for turisterne, men også borgere og andre gæster, der kan få mulighed for at tilrette lægge sin egen dagspakke/program og få eksempelvis 10 % på overnatningen eller indkøb i Helsingør City. Vi skal alle sammen løfte Helsingør og vise at Helsingør er en rigtig by og ikke kun Kronborg Slot og Kulturhavnen. Samtidig kan man gøre meget ved indtrykket ved at arbejde med værtsskab. Helsingør skal manifestere sig som Hamlets by ud i alle led. Det er et stort potentiale, der kan foldes helt ud og gå hånd i hånd med en Shakespeareåret i Kunst i byrummet er en gave gerne mere af det. Det skaber liv og fortæller en historie. Kulturelite og arrangementer skaber også bredde og effekter drypper nedad i systemet. Konklusioner/opsummerende: Der var et klart ønske om bedre overblik og tilgang til information vedrørende hvad der sker og hvornår i Helsingør Kommune. Der er ikke i dag et overbliv over alle (kulturelle) aktiviteter og events. Erhvervslivet ser gerne at man formår at stable den store internationale begivenhed på benene i byen. Eksempelvis en koncert. Der skal kunne kapitaliseres på det. Der er brug for en direkte samarbejdspartner, der har kontakterne og kan tænke kreativt. En sparringspartner for kulturen og en som kan koordinere et større samarbejde på tværs af mange aktører. Stor opbakning for at arrangere en dag med et temamøde med en professionel ordstyrer, hvor alle parter er repræsenteret med det formål at skabe et større samarbejde på tværs af aktører indenfor kultursatsningen og større events i Helsingør. 6

7 Kultursatsningen er pengene værd og skaber en meromsætning for detailhandel og en stigning i antallet af overnatninger. Så generelt set er kulturen god for erhvervslivet i Helsingør Kommune. Der savnes en større grad af mål og retning for kultursatsningen. Ser frem til kulturpolitisk handlingsplan. 7