1. Indledning Formål og opbygning Målgruppe og organisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning. 1.1. Formål og opbygning. 1.2. Målgruppe og organisering"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og opbygning Målgruppe og organisering Baggrund Demens i tal Tidlig opsporing af demens Lovgrundlag Fastlæggelse af Målgruppe, definitioner og diagnoser Målgruppen Pårørende Definition af demens Definition af Mild Cognitive Impairment (MCI) Diagnosekoder og registrering Almen praksis Speciallægepraksis Sekundærsektor Stratificering samt organisering af indsatsen Stratificering af patienter med demens Vurdering af sygdomskompleksitet Vurdering af egenomsorgsevne og sociale ressourcer Stratificeringsmodel Organisering Almen Praksis Kommunerne Den regionale demensindsats Øvrig organisering Overgange og kommunikation mellem sektorer Referencerammer for den proaktive indsats ved demens Almen praksis Primær demensudredning i almen praksis Henvisning til demensudredning - og behandling i sekundær sektor Kontrol og opfølgning Opfølgning efter demensudredning i regional demens-udredningsenhed Opfølgning ved demens og problemskabende adfærd Opfølgning efter indlæggelse pga. somatisk eller psykiatrisk lidelse Lægeerklæring ved værgemål og risikovurdering Praktiserende speciallæge Den kommunale indsats Organisering i kommunerne Demenskonsulentens rolle generelt Opsporing af demens tidlig indsats Kommunens opfølgning efter demensudredning Vurdering og visitation Opfølgning ved problemskabende adfærd Kommunens opfølgning ved indlæggelse og udskrivning Kommunale indsatser til borgere med demens

3 5.8.2 Sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende tiltag Sundhedsfaglig indsats i kommunen Hjemmepleje og social indsats i kommunen Indsatser målrettet pårørende Kommunernes samarbejde med frivillige Kommunale handleplaner Omsorgspligt, varetagelse af interesser og værgemål Magtanvendelse Den sundhedsfaglige indsats i Regionen Fællesvisitation Demenspostkassen Opgavefordeling mellem neurologi, geriatri og ældrepsykiatri Indkaldelse af patienten Udredning, diagnose og behandling Anamnese Objektiv undersøgelse Parakliniske undersøgelser Udredning for arvelig demenssygdom Diagnostiske kriterier Generelt Informationssamtale, ved udredningens afslutning Specifik medicinsk behandling af demens Opfølgning efter diagnose Vurdering af effekt for patienter, som får medicin mod demens Kommunikation med tværsektorielle samarbejdspartnere: Regionsfunktion for udredning og behandling af kompliceret demens Visitationsretningslinjer til Regionsfunktion Geriatriens rolle ved udredning og behandling af kompliceret demens Patient og pårørende undervisning Indlæggelse og udskrivning af patienter med demens Patientgrupper med særlige behov Patienter med svær demens og udadreagerende adfærd Patienter med alkoholrelateret demens Yngre patienter med demens sygdom Patienter med udviklingsforstyrrelser Patienter med kognitiv svækkelse udover primær diagnose Demens og anden etnisk herkomst Palliativ indsats ved svær demens Implementering og revision af forløbsprogrammet Implementering Evaluering og revision af forløbsprogrammet Monitorering og kvalitet Diagnose- og kontaktregistrering Monitorering af kvalitet Monitorering af data fra Regionen Organisatorisk ansvar for monitorering af kvalitet Bilag 1 Arbejdsgruppe og styregruppe Bilag 2 Forkortelser og fagudtryk

4 12. Bilag 3 Vejledende beskrivelse af demenskonsulent-funktion og demenskoordinatorfunktion Bilag 4 Observationsguide Bilag 5 Guide til kommunens opfølgning efter demensudredning Bilag 6 - Vejledning for lægekontakt ved problem-skabende adfærdsændringer Bilag 7 Oversigt Kommunal indsats Bilag 8 Uddybning og evidens vedr. sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Bilag 9. Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. brug af psykofarmaka ved demens Bilag 10 Faglig vejledning Ældrepsykiatri...93 Læsevejledning: Forløbsprogrammets kapitel 1-3 og 7-9 er fælles afsnit, som alle tværsektorielle samarbejdspartnere bør have kendskab til. Forløbsprogrammets kapitel 4 og bilag 9 omhandler indsatsen i almen praksis. Forløbsprogrammets kapitel 5 og tilhørende bilag 3 8 omhandler indsatsen i de 17 kommuner. Forløbsprogrammets kapitel 6 og bilag 10 omhandler den regionale indsats. Ordliste med forklaring af fremmedord, fagudtryk og forkortelser ses i bilag 2 Den

5 1. Indledning 1.1. Formål og opbygning Nærværende forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for borgere 1 med demens i praksissektor, sygehuse og i kommuner i Region Sjælland. Programmet skal sikre anvendelse af evidensbaserede 2 anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, inddragelse af patientens og pårørendes egne ressourcer, en fælles forståelse for opgavefordelingen, samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. Formålet er endvidere at sikre en fælles standard for behandling, kontrol og rehabilitering, herunder patientrettet forebyggelse, for borgere med demens i Region Sjælland. Programmet er desuden dynamisk, idet det årligt vil blive tilpasset ændringer i de kliniske retningslinjer, best practice og udvikling på området generelt. Anbefalingerne er udarbejdet med udgangspunkt i gældende lovgivning, nationale 3 og regionale 4 retningslinjer, relevante kliniske retningslinjer samt kronikermodellen og dennes centrale principper. Udgangspunktet for programmet er Sundhedsstyrelsens(SST) anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. Sundhedsstyrelsens Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generisk model 5 har fungeret som den grundlæggende ramme. Forløbsprogrammet består af en række baggrundsafsnit, der er fælles for alle tre sektorer. Dertil kommer tre sektorspecifikke kapitler (kapitel 4-6). Disse tre kapitler kan tages ud af det samlede forløbsprogram og kan benyttes i den enkelte sektor Målgruppe og organisering Den primære målgruppe er fagpersoner i praksissektor, på sygehuse og i kommuner, der omgås patienter med demens. Dertil kommer andre personer, der ønsker indsigt i behandling, kontrol og rehabilitering af patienter med demens, f.eks. planlæggere, politikere og patienter samt pårørende. 1 Kommunerne anvender ofte benævnelsen borger og sygehusene bruger benævnelsen patient. I dette program bruges de to benævnelser med samme mening. 2 Evidens betyder bevis, og kan ses som kendsgerninger, der kan bruges til at træffe beslutninger eller planlægge ud fra. 3 SST har i 2011 igangsat arbejdet med at udarbejde en fælles national klinisk retningslinje for demens. Arbejdet forventes afsluttet januar Dette forløbsprogram tager udgangspunkt i det kendte udkast til retningslinje. 4 Se Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhedsaftalen , Værktøjskassen s. 92, aftale om mennesker med demens. 5 Sundhedsstyrelsen Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model,

6 Forløbsprogrammet er udarbejdet af en styregruppe 6 og en arbejdsgruppe 7, begge bestående af repræsentanter fra henholdsvis praksissektor, sygehuse og kommuner. Gruppernes sammensætning fremgår af bilag Baggrund I Danmark er forekomsten af kroniske sygdomme steget i de senere år. Det skyldes blandt andet stigende levealder på baggrund af bedre levevilkår 8 og bedre muligheder for behandling af sygdomme, der tidligere var livstruende. rehabilitering Kronisk sygdom er en sygdom, der har et langvarigt forløb eller er konstant tilbagevendende. Mange mennesker, der lever med kroniske sygdomme har heldigvis en udmærket livskvalitet og funktionsevne i hverdagen. Kilde: Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model, SST 2012 Som en del af indsatsen for borgere med kroniske lidelser anvender Region Sjælland, kommunerne og praksissektoren i regionen forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. Et forløbsprogram for en kronisk sygdom 9 defineres som: Forløbsprogrammer er en standardiseret beskrivelse af den tværfaglige, tværsektorielle, koordinerede og evidensbaserede sundhedsfaglige indsats samt opgavefordeling, samarbejde og koordinering mellem involverede aktører med udgangspunkt i en given patientgruppe. Nogle programmer omfatter derudover indsatser på social-, beskæftigelses- og/eller undervisningsområdet, hvor disse er centrale for den sundhedsfaglige indsats og det samlede forløb. Forløbsprogrammer beskriver implementering og opfølgning på programmet. Inspirationskilden (figur 1) er en amerikansk model for behandling af borgere med kronisk sygdom, the Chronic Care Model 10, der i en større gennemgang er fundet at fremme kvaliteten af den samlede kliniske indsats Den tværsektorielle demensstyregruppe er nedsat under Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftalen. Gruppen har udarbejdet en handlingsplan for demensindsatsen i Region Sjælland. Heraf fremgår at der skal udarbejdes et forløbsprogram for demens. Se 7 Nedsat af den tværsektorielle demensstyregruppe. 8 Beskrivelse af befolkningens levevis dels i forhold til dækning af basale behov, dels i lyset af de historiske traditioner og skabte forventninger som følge af politiske målsætninger. 9 Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model, SST, 2012, s Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model, SST, 2012, s. 6 6

7 Figur 1 - kronikermodellen Særlige forhold gør sig dog gældende for patienter med demens. Demenssygdomme er kroniske og fremadskridende, og borgeren mister gradvis (ofte tidligt i forløbet) evnen til at tage vare på egne forhold og interesser. Det fører, foruden behov for lægefaglig og tværfaglig behandling og opfølgning, til et tiltagende behov for hjælp og støtte i hverdagen og en social indsats. For patienter med svær demens knytter der sig ofte særlige juridiske problemstillinger til indhentning af samtykke til undersøgelse, behandling og sociale tiltag. Inddragelse af pårørende er vigtig i alle kroniske patientforløb, men hos mennesker med demens er det afgørende for hele indsatsen. Særlige udfordringer knytter sig derfor til behandlingen af patienter, der ingen pårørende har. Pårørende risikerer at blive overbelastede og har højere risiko for at blive syge, og har derfor særlige behov, der skal tilgodeses. Mange mennesker ved stadig for lidt om baggrunden for demens. Demens er tabu-belagt, hvilket betyder, at der fortsat knytter sig stigmatisering 12 til en demensdiagnose. Dette kan forsinke både udredning, nødvendig behandling og omsorg og føre til social isolation og yderligere belastning af de pårørende. Det er en særlig udfordring for alle aktører i forløbsprogrammet at medvirke til afstigmatisering af sygdommen. Dette betyder samlet set et endnu større behov for en velorganiseret og koordineret tværsektoriel og tværfaglig indsats samt en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens og de pårørendes ressourcer. Forløbsprogrammet for borgere med demens omfatter derfor såvel en sundhedsfaglig som en social indsats. 12 Social afvigelse. Stigmatisering udspringer af social interaktion mennesker imellem og indebærer, at de, der opleves som afvigende, anses for moralsk mindreværdige. 7

8 1.4. Demens i tal I Danmark viser nøgletal på demensområdet at 13 : mennesker lever med en demenssygdom. Heraf lider af Alzheimers sygdom mennesker under 65 år er ramt af en demenssygdom nye tilfælde af demens konstateres hvert år danskere er i nærmeste familie med en person, der lider af en demenssygdom Op imod 65 % af de demente får en uspecifik demensdiagnose borgere indløste medicin mod demens i 2009 De totale omkostninger ved demens udgør 9,5-15 milliarder kr. om året Forekomsten af demens hos personer under 65 år er ifølge estimater mellem ca og personer 14. Prognosen for antallet af borgere med demens i Region Sjælland er: 2015: : Det danske sundhedsvæsen koster årligt ca. 100 milliarder kr. Det er kroner pr. dansker 15. Hvis der i Danmark er ca ældre med demens, kan de samlede årlige direkte omkostninger anslås til i omegnen af 9,5 milliarder kr. Hvis de indirekte omkostninger lægges til, når den samlede årlige udgift op på ca. 16 milliarder kr. Til sammenligning koster Diabetes ca. 13 mia. kr. hvis man tager følgesygdomme, tab af arbejdskraft osv. med. 16 KOL 17 koster ud over udgifterne til medicin op mod ca. 3 mia. kr. årligt i sygehus- og sygesikrings omkostninger, svarende til 10 % af de samlede udgifter til personer over 40 år 18. Som følge af væksten i ældrebefolkningen og dermed en forventet vækst i antallet af personer med demens, er der en risiko for, at udgifterne forbundet med demens vil stige eksplosivt i de kommende årtier, jævnfør figur nedenfor. 13 Alle tal i dette afsnit er fra oktober %C3%A6senet.aspx ashx 17 Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 18 8

9 1.5. Tidlig opsporing af demens Undersøgelser fra høj indkomst lande fra år 2000 og frem tyder på, at kun mellem en femtedel og halvdelen af ældre (65+ årige) med demens, rent faktisk får en demensdiagnose i primærsektoren 19. Godt 60 % forbliver udiagnosticerede. Det drejer sig hyppigst om ældre med let til middelsvær demens. En dansk registerundersøgelse fra 2003 viste, at der blev registreret ca. 2/3 af den forventede prævalens 20. Det skønnes, at der siden er sket en positiv udvikling, der betyder at flere får stillet en demensdiagnose tidligere i forløbet pga. de medicinske behandlingsmuligheder. Patienter, der henvender sig til sundhedsvæsnet med symptomer på begyndende kognitiv svækkelse, bør som udgangspunkt snarest gennemgå et basalt udredningsprogram for demens. Man bør ikke afvente eventuel yderligere symptomudvikling før udredning igangsættes. Hvis en pårørende henvender sig pga. mistanke om begyndende kognitiv svækkelse hos f.eks. en ægtefælle, bør der træffes aftale om, hvornår mistanken tages op med pågældende mhp. afklaring af, om udredning for demens er relevant. En tidlig 21 demensdiagnose vil i mange tilfælde kunne bidrage til et bedre patientforløb, bl.a. ved at medvirke til at fastholde eller forbedre patientens funktionsniveau og grad af selvhjulpethed og derved mindske plejetyngden og måske udskyde tidspunktet for indflytning i plejebolig. Tidlig diagnosticering kan desuden medvirke til at sætte fokus på sygdomstilstande og livsstilsforhold, der kan bidrage til at forværre den kognitive svækkelse som f.eks. vaskulære risikofaktorer, dårlig ernæring, mangel på motion, rygning, overforbrug af alkohol eller medicin og mangel på kognitiv stimulation. Det kan skærpe opmærksomheden på at undlade brug af medicin med antikolinerg 22 virkning, så en yderligere dæmpning af det kolinerge 19 Prince M, Bryce R, Ferri C. World Alzheimer Report The benefits of early diagnosis and intervention Phung TK, Waltoft BL, Kessing LV, Mortensen PB, Waldemar G. Time Trend in Diagnosing Dementia in Secondary Care. Dement Geriatr Cogn Disord /11;29(2): Tidlig diagnosticering af demens refererer til, at diagnosen stilles omtrent på det tidspunkt i sygdomsforløbet, hvor kriterierne for en demensdiagnose er opfyldt, eller kort efter. Det vil i de fleste tilfælde indebære, at der er tale om let demens. 22 Hæmmer eller blokerer acetylkolinets effekter på det perifere og centrale nervsystem, og hæmmer dermed det parasympatiske (kolinerge) nervsystem. 9

10 system undgås. Tidlig diagnosticering af demens giver mulighed for at tilpasse behandlingsplanerne for co - morbide 23 sygdomme, så der tages højde for den kommende demensudvikling Lovgrundlag Forløbsprogrammets indsatser er omfattet dels af Sundhedsloven 24, herunder reglerne om patientsamtykke til behandling 25, dels af Serviceloven(SEL), herunder bestemmelserne om omsorgspligt og varetagelse af interesser ( 82 og 82, stk. 2) 26, samt indgreb i selvbestemmelsesretten 27. Endelig kan indsatsen være omfattet af Værgemålsloven og af Psykiatriloven, herunder bestemmelser om tvangsbehandling. Informeret samtykke til behandling: Borgere med demens har ofte en manglende sygdomserkendelse og har derfor svært ved at se behovet for behandling og hjælp. Der er forskellig lovgivning i forhold til, hvor borgeren befinder sig i systemet, men ved behandling af en patient skal der foreligge informeret samtykke 28. Informationen skal gives på en sådan måde og i et sådant omfang, at patienten i den nødvendige udstrækning forstår indholdet og betydningen af informationen. Udfordringen er imidlertid, at det i nogle tilfælde kan være svært at vide, om den demente patient har forstået informationen og rækkevidden af beslutningen om behandling, ligesom det er patientens konkrete reaktion/samarbejde, der er gældende for, om en handling må gennemføres. For en patient med demens, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke (forholder sig passivt), kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling 29. I de sværeste tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. Værgemålsloven, 5, kan informeret samtykke dog gives af værgen. Pårørende og værge kan godkende en nødvendig behandling, men ikke nægte en behandling. Værgemålet i forhold til behandling kan være tidsbegrænset, hvis tilstanden er midlertidig, men værgemål tildeles ikke i akutte situationer. Det skal understreges, at hvis patienten i ord eller handling tilkendegiver, at vedkommende ikke vil behandles, er der, uanset samtykke fra værge eller pårørende, ikke hjemmel i Sundhedsloven til at gennemføre behandlingen med tvang. Der kan derfor eksempelvis ikke mod en dement patients vilje gives medicin eller gennemføres en behandling. Hvis patienten udsætter sig selv eller andre for fare eller det er uforsvarligt ikke at behandle patienten, kan lægen på den psykiatriske afdeling afgøre, om der skal iværksættes behandling eller lign. imod patientens vilje, jf. Psykiatriloven 30. Har patienten hverken pårørende eller personlig værge, kan en sundhedsperson iværksætte behandling med godkendelse af en anden sundhedsperson, der ikke er eller har været involveret i behandlingen Tilstedeværelse af en eller flere sygdomme i kombination med en primær sygdom. 24 Sundhedslovens LBK, 913 af 13/07/ Ibid, kap. 5, kap. 4.2 i Vejledning nr. 161 af SEL, LBK 810 af 19/07/2012 i kap Ibid, kap. 24 i https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#k6, 15 i Sundhedsloven, LBK nr. 913 af 13/07/ Sundhedslovens LBK, 913 af 13/07/2012 kap. 5, Psykiatriloven, LBK 1111 af om anvendelse af tvang i psykiatrien. 31 og 18 i Sundhedsloven. 10

11 Videregivelse af helbredsoplysninger: Iflg. Sundhedslovens 41 vedr. videregivelse af helbredsoplysninger med eller uden patientens samtykke, kan sundhedspersoner med patientens samtykke videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten 32. Videregivelse af de nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov 33. Patienten skal dog altid orienteres om videregivelsen og formålet med denne 34. Tildeling af kommunale ydelser: Den kommunale indsats omfatter både en sundhedsfaglig indsats, f.eks. hjemmesygepleje omfattet af Sundhedsloven og en forebyggende og social indsats, f.eks. vedligeholdende træning, praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje. Den sociale indsats er omfattet af Serviceloven og kommunens vedtagne serviceniveau. Borgere med demens eller deres pårørende skal ansøge om hjælp. Det er alene kommunens visitationsenhed, der ud fra en konkret individuel vurdering afgør, om borgeren tilhører målgruppen, og hvilken hjælp kommunen kan yde. Borgere med demens og deres pårørende kan ifølge Lov om Fremme af Frit Valg 35 vælge om det er kommunens udførerled eller en privat leverandør, der skal levere ydelserne 36. Omsorgspligt og magtanvendelse i kommunen: Kommunen har pligt til løbende at vurdere omsorgspligten, men kan aldrig udføre omsorgspligten ved hjælp af tvang. Ifølge Serviceloven kan magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kun iværksættes undtagelsesvis, når pleje, omsorg og en socialpædagogisk indsats i de konkrete tilfælde har vist sig utilstrækkelig, når magt er absolut nødvendig, og når borgeren er erklæret varig inhabil 37. Beslutning om magt skal vedtages af kommunalbestyrelsen og kan kun vedtages for en tidsbegrænset periode og kun i forhold til specifikke veldefinerede områder, der er fastlagt på forhånd. Målet er at begrænse anvendelsen af magt, og der skal hele tiden arbejdes på at undgå magtanvendelse. Flytning til plejebolig er, ved manglende evne til habilt samtykke, omfattet af SEL 129, og ved aktiv modstand træffes beslutning af Det Sociale Nævn. Bestemmelserne om anvendelse af sporingssystemer (GPS), sensorer mm. er lempet, således at udstyret kan anvendes hos borgere, der ikke aktivt modsætter sig. Anvendelse af hjælpemidlerne retter sig mod at sikre borger bevægelsesfrihed uden overvågning eller beskyttelse mod f.eks. gentagne fald ud af seng. Tvang i psykiatrien: Hvis en patient med demens bliver behandlet i psykiatrien er der her mulighed for anvendelse af tvang, så længe patienten stadig opfylder kriterierne for tvangstilbageholdelse. Anvendelse af tvang i psykiatrien er underlagt Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 38. Bestemmelserne skal tages i anvendelse på en psykiatrisk afdeling, men kun hvis patienten opfylder kriterierne for tvangsindlæggelse. 32 Sundhedsloven 41, stk Sundhedsloven 41, stk Sundhedsloven 41, stk Lov nr. 253 af 28/03/2006: Lov om Fremme af Frit Valg for Borgere ved levering af Serviceydelser i Kommunen. 36 Servicelovens LBK 810 af 19/07/2012 i kap. 16 i At en person ikke har ret til at træffe gyldige beslutninger eller medvirke ved behandlingen af en sag. 38 LBK nr af 2/12/2010 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. 11

12 En patient kan ikke tvangstilbageholdes alene pga. demenssygdom, da denne ikke kan behandles. Frihedsberøvelsen kan kun ske, hvis der er en behandlingsmulighed af psykiatrisk sygdom som f.eks. depression, psykose eller svært agiteret 39 eller udadreagerende adfærd. Hvis patienten alene pga. sin demenssygdom er til fare for sig selv, og der ikke er behandlingsmulighed, kan patienten ikke tvangstilbageholdes på psykiatrisk afdeling. Når kriterierne for tvang ikke længere er til stede, må patienten udskrives, og i stedet tilbydes ophold i en kommunal institution med vedvarende tilsyn iflg. reglerne om kommunens omsorgspligt. Hvis en patient med demenssygdom er indlagt på en somatisk afdeling og modsætter sig behandling, kan behandlingen kun gennemføres ved tvang, hvis patienten opfylder kriterierne for tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling. Der skal udfyldes gule eller røde papirer og såvel en psykiatrisk som en somatisk overlæge skal medvirke, for at behandlingen må gennemføres. Der er her tale om dobbeltindlæggelse. Bestemmelserne kan ikke bringes i anvendelse ved ambulant behandling eller under ophold i kommunale institutioner. Også ifølge psykiatrilovens bestemmelser skal anvendelse af tvang så vidt muligt forebygges og alt andet skal have været forsøgt, før tvang må tages i anvendelse. 2. Fastlæggelse af Målgruppe, definitioner og diagnoser 2.1. Målgruppen Dette program omhandler både opsporing og udredning af patienter, hvor der er mistanke om demens og de sociale og sundhedsfaglige indsatser for dem, der efter endt udredning viser sig at have en demenssygdom (eller et muligt forstadie hertil, Mild Cognitive Impairment (MCI)). Beskrivelsen af de sundhedsfaglige og sociale indsatser er opdelt i to grupper: 1. Borgere hvor der er rejst mistanke om demens: opsporing, udredning, diagnostik 2. Patienter med demensdiagnose eller MCI: behandling, opfølgning, social indsats, patient og pårørendeuddannelse. Førstnævnte gruppe indeholder personer, der ikke efterfølgende indgår i forløbsprogrammet for de sundhedsfaglige og sociale indsatser ved demens og MCI Pårørende 39 En hyperaktiv adfærd (eksplosiv og længerevarende) som inkluderer en kombination af truende adfærd, rastløshed, manglende hæmninger og/eller emotionel labilitet. 12

13 Pårørende er en meget vigtig samarbejdspart med mange ressourcer. De kan medvirke til at fastholde information og overholdelse af aftaler og behandlingsmål. Ved involvering af de pårørende får de professionelle adgang til vigtige oplysninger og pårørende kan være en vigtig støtte, der kan være af stor betydning i den forebyggende indsats. I praksis inddrages de pårørende, hvor det er muligt i det daglige arbejde. Pårørende er ikke direkte omfattet af forløbsprogrammet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at pårørende meget ofte selv er ældre, og alligevel varetager de pleje og omsorg af en kronisk syg pårørende. De kan derfor have behov for aflastning og vejledning. Pårørende til patienter/borgere med demens i middelsvær til svær fase har meget ofte et stort behov for information og støtte. Når patienten har givet samtykke indbydes eventuelle pårørende til at deltage i udredningsforløbet, lægelige informationssamtaler og i møder med den kommunale demenskonsulent og/eller visitation med henblik på at indgå i beslutningsprocessen. De professionelle møder af og til den situation at personen med demens nægter, at de pårørende får information af privat karakter fra de professionelle og af og til vil personen med demens med henvisning til tavshedspligten for de offentligt ansatte slet ikke tillade, at de pårørende på nogen måde har kontakt til eller modtager information eller rådgivning fra de professionelle. Her er det vigtigt, at de professionelle husker at det ikke er i strid med tavshedspligten at modtage oplysninger fra de pårørende eller give dem informationer af mere generel karakter, eller at rådgive og støtte de pårørende ud fra de pårørendes eget personlige behov. De professionelle kan gøre alt dette både uden patientens/borgerens vidende eller tilladelse, så længe de professionelle overholder deres tavshedspligt og dermed ikke udtaler sig om patientens personlige forhold. Den nærmere opgavevaretagelse er beskrevet under den enkelte sektors opgavebeskrivelse. Sundhedsstyrelsen har udgivet en Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt, dialog og samarbejde med patienters pårørende (nr af ) 40. Børn af yngre med demens og børn som pårørende Borgere med tidlig demensdiagnose har ofte helt andre behov og problemstillinger end ældre med demens, blandt andet fordi de kan have hjemmeboende børn. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Der skal altså kun være tale om en formodning, før den såkaldte skærpede underretningspligt er gældende 41. Når børn er pårørende er der evidens for, at børn har behov for hjælp og støtte til at forstå en forælders sygdom og adfærd og til at forstå hvad, der sker i relationen mellem personen med demens og barnet, f.eks. forebygge at mindreårige børn må overtage forældrerollen. Det skal derfor sikres, at der på barnets niveau bliver talt om demenssygdommen, og hvordan familien påvirkes samt at samvær mellem barn og forælder med demens kan foregå under betryggende rammer. 40 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= SEL LBK 810 af 19/7/12 kap om underretningspligt. 13

14 2.3. Definition af demens 42 Demens er afledt af det latinske ord de-mens og betyder oprindeligt af-sind (afsindig eller ude af sind). Betegnelsen er deskriptiv 43 og bruges nu som en betegnelse for et syndrom karakteriseret ved svækkelse af hjernens (intellektuelle) funktion i voksenlivet som følge af sygdom. Svækkelsen af hjernens funktioner fører til nedsat funktionsevne i dagligdagen og viser sig oftest i form af hukommelsesproblemer samt svigt i andre kognitive funktioner som f.eks. sprog, rumlig opfattelse, tænkning, overblik og dømmekraft. I mange tilfælde er de kognitive svigt ledsaget af forandringer i adfærd og personlighed samt psykiske symptomer som f.eks. angst, depression, vrangforestillinger og hallucinationer. Demens kan optræde hos voksne i alle aldre, men mange demenssygdomme optræder hyppigst hos ældre. Demens kan opstå som følge af en lang række forskellige hjernesygdomme og af andre sygdomme med hjernepåvirkning. I dette forløbsprogram beskæftiger vi os især med de hjernesygdomme, hvor demens er kardinalsymptomet 44, og betegner disse demenssygdomme. Demens defineres internationalt som et syndrom 45 karakteriseret ved udvikling af multiple kognitive deficit 46. De kognitive deficit skal være dokumenterede ved objektiv undersøgelse og skal repræsentere en reduktion i forhold til et tidligere funktionsniveau. De skal desuden have en tilstrækkelig sværhedsgrad til at forårsage nedsat arbejdsevne eller socialt funktionsniveau i dagligdagen. De kognitive deficit må ikke være til stede alene i en periode med bevidsthedssvækkelse eller delirium 47 og må ikke alene kunne være relateret til psykiatrisk sygdom. Endelig skal der ud fra anamnese 48, klinisk undersøgelse eller parakliniske undersøgelser være holdepunkter for hjernesygdom eller organisk hjernepåvirkning ved anden somatisk sygdom som årsag til de kognitive deficit. Herved afgrænses demens over for en række andre tilstande, der kan ledsages af kognitive symptomer eller ændringer i adfærd og personlighed. International Classification of Disorders (ICD-10) kriterier for demens fra Verdenssundhedsorganisationen(WHO): Svækkelse af hukommelsen, især for nye data Svækkelse af andre kognitive funktioner (abstraktion, tænkning, planlægning, dømmekraft) Bevaret bevidsthed i et omfang tilstrækkeligt til at bedømme den kognitive funktion Svækkelse af emotionel kontrol, motivation eller social adfærd med mere end et af de følgende symptomer: 1. emotionel labilitet irritabilitet 3. apati Kilde: Region Hovedstadens forløbsprogram for demens Beskrivende. 44 Symptom af særlig betydning for diagnosen af en sygdom. 45 Samling af symptomer. 46 Mangel eller funktionstab. 47 Tilstand med bevidsthedsuklarhed i form af nedsat opfattelse af omgivelserne og svækket opmærksomhed, nedsat umiddelbar genkaldelse og korttidshukommelse, desorientering, øget eller nedsat psykomotorisk aktivitet og udtalte søvnforstyrrelser. 48 Den del af en sygehistorie som skyldes oplysninger fra patienten eller dennes omgivelser om tidligere eller nuværende lidelse 49 uligevægtighed med letvakte, stærke og hurtigt skiftende følelsesudsving. 50 Sygelig ligegyldighed og utilgængelighed for indtryk. 14

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 Uddrag af Forløbsprogram for Demens Samarbejde på tværs Uddrag

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent

8. maj 2012. Lena Baungård, demenskonsulent Introduktion o til demens e Den socialfaglige li opfølgning 8. maj 2012 Lena Baungård, demenskonsulent Program Kommunernes opgaver er defineret i forløbsprogrammer sundhedsaftaler d mellem Regioner og

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014

Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Demenskonference Ikast-Brande Kommune den 29. september 2014 Hvordan kan man med en demenssygdom længst muligt have indflydelse og selvbestemmelse på eget liv? 2 hovedspørgsmål: Hvad kan man selv gøre

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik

Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012. Demenspolitik Januar 2008 Revideret Dec. 2011 Redaktionel ændring Nov. 2012 Demenspolitik Demenspolitik for Kerteminde Kommune Indholdsfortegnelse Fakta om demens...1 Demens - vi har alle et ansvar...1 Hvad er demens?...1

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS 2013 National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF DEMENS 2013 UDKAST TIL HØRING National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan

Læs mere

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret

Bo & Støtte. Rapport over tilsyn 2012. Socialcentret Bo & Støtte Rapport over tilsyn 2012 Socialcentret 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 3 Dato for tilsynet... 3 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

DEMENS, DEPRESSION OG

DEMENS, DEPRESSION OG DEMENS, DEPRESSION OG DELIR SYGEPLEJESKOLEN FEBRUAR 2011 Lone Vasegaard Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen, som skaber sanseindtrykkene.

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager. Beretning til Vejen Byråd vedr. foranstaltninger om og andre indgreb i selvbestemmelsesretten jf. Servicelovens 25-29 204 Social

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Familiebehandling i Oasis

Familiebehandling i Oasis ab Familiebehandling i Oasis Gratis, specialiseret og tværfaglig behandling Oasis hører under sundhedsloven, og en driftsoverenskomst med Region Hovedstaden sikrer, at vi kan tilbyde gratis behandling.

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning Notat 16 juni 2014 Sags id: Håntering af magt Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. Veldfærsstaben Kontaktperson: Elsebeth Gedde E-mail: elged@assens.dk Dir. tlf.: 64747133

Læs mere

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse. Det generelle lovgrundlag. Reglerne om magtanvendelse fremgår af Lov om Social Service kap. 24. Samt Bekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006.

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011

Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011 Implementering af forløbsprogrammer for kronisk sygdom Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011 Indledning Udviklingsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com

Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com DEMENSPOLITIK Demenspolitik Sundhed og Omsorg April 2015 Billeder: colourbox.dk, shutterstock.com Indhold 1. Indledning... 4 2. Målgruppen... 5 3. Vision... 6 4. Etik...7 5. Indsatsområder...8 5.1. Tidlig

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Myter og fakta om Alkohol og demens

Myter og fakta om Alkohol og demens Myter og fakta om Alkohol og demens Seminar DKDK Birgitte Bo Andersen Nationalt Videnscenter for Demens Alkohol og demens 10. september 2015 Hvor stort er problemet i DK? Danmark: 860.000 er alkoholstorforbrugere

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013

Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Status på handlekatalog til realisering af Seniorpolitikken 2010-2013 Demensområdet Handling hvilken indsats iværksættes? Tidlig opsporing og indsats. Materiale udarbejdes til rådgivning og vejledning:

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING

PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING PATIENTRETTIGHEDER I STOFMISBRUGSBEHANDLING Anne Mette Dons Speciallæge I samfundsmedicin Patientsikkerhed, sundhedsvæsnet og regler PATIENTENS RET OG LÆGENS PLIGT Hvordan er patientens ret til selvbestemmelse

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne Lov om social service 124-129 Juli 2014 Sagsnr. 12-7795 Dok.nr. 952226-12 1/20 Indholdsfortegnelse INDLEDNING: MAGTANVENDELSE SIDSTE LØSNING....

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole.

Rådgivning, vejledning og behandling af børn og unge under 18 år sker i samarbejde med forvaltningen Børn & Skole. Kvalitetsstandard for tilbud i Rådgivningscenter Tønder Misbrug. Social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling efter serviceloven 101 og sundhedslovens 141 og 142 Beskrivelsen indeholder kvalitetsstandarden

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS 124-129 VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OVERORDNET FORMÅL MED SERVICELOVENS MAGTANVENDELSESREGLER.3 2. FORMÅL MED INDBERETNINGSSYSTEMET...3

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere