1. Indledning Formål og opbygning Målgruppe og organisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning. 1.1. Formål og opbygning. 1.2. Målgruppe og organisering"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og opbygning Målgruppe og organisering Baggrund Demens i tal Tidlig opsporing af demens Lovgrundlag Fastlæggelse af Målgruppe, definitioner og diagnoser Målgruppen Pårørende Definition af demens Definition af Mild Cognitive Impairment (MCI) Diagnosekoder og registrering Almen praksis Speciallægepraksis Sekundærsektor Stratificering samt organisering af indsatsen Stratificering af patienter med demens Vurdering af sygdomskompleksitet Vurdering af egenomsorgsevne og sociale ressourcer Stratificeringsmodel Organisering Almen Praksis Kommunerne Den regionale demensindsats Øvrig organisering Overgange og kommunikation mellem sektorer Referencerammer for den proaktive indsats ved demens Almen praksis Primær demensudredning i almen praksis Henvisning til demensudredning - og behandling i sekundær sektor Kontrol og opfølgning Opfølgning efter demensudredning i regional demens-udredningsenhed Opfølgning ved demens og problemskabende adfærd Opfølgning efter indlæggelse pga. somatisk eller psykiatrisk lidelse Lægeerklæring ved værgemål og risikovurdering Praktiserende speciallæge Den kommunale indsats Organisering i kommunerne Demenskonsulentens rolle generelt Opsporing af demens tidlig indsats Kommunens opfølgning efter demensudredning Vurdering og visitation Opfølgning ved problemskabende adfærd Kommunens opfølgning ved indlæggelse og udskrivning Kommunale indsatser til borgere med demens

3 5.8.2 Sundhedsfremmende, forebyggende og rehabiliterende tiltag Sundhedsfaglig indsats i kommunen Hjemmepleje og social indsats i kommunen Indsatser målrettet pårørende Kommunernes samarbejde med frivillige Kommunale handleplaner Omsorgspligt, varetagelse af interesser og værgemål Magtanvendelse Den sundhedsfaglige indsats i Regionen Fællesvisitation Demenspostkassen Opgavefordeling mellem neurologi, geriatri og ældrepsykiatri Indkaldelse af patienten Udredning, diagnose og behandling Anamnese Objektiv undersøgelse Parakliniske undersøgelser Udredning for arvelig demenssygdom Diagnostiske kriterier Generelt Informationssamtale, ved udredningens afslutning Specifik medicinsk behandling af demens Opfølgning efter diagnose Vurdering af effekt for patienter, som får medicin mod demens Kommunikation med tværsektorielle samarbejdspartnere: Regionsfunktion for udredning og behandling af kompliceret demens Visitationsretningslinjer til Regionsfunktion Geriatriens rolle ved udredning og behandling af kompliceret demens Patient og pårørende undervisning Indlæggelse og udskrivning af patienter med demens Patientgrupper med særlige behov Patienter med svær demens og udadreagerende adfærd Patienter med alkoholrelateret demens Yngre patienter med demens sygdom Patienter med udviklingsforstyrrelser Patienter med kognitiv svækkelse udover primær diagnose Demens og anden etnisk herkomst Palliativ indsats ved svær demens Implementering og revision af forløbsprogrammet Implementering Evaluering og revision af forløbsprogrammet Monitorering og kvalitet Diagnose- og kontaktregistrering Monitorering af kvalitet Monitorering af data fra Regionen Organisatorisk ansvar for monitorering af kvalitet Bilag 1 Arbejdsgruppe og styregruppe Bilag 2 Forkortelser og fagudtryk

4 12. Bilag 3 Vejledende beskrivelse af demenskonsulent-funktion og demenskoordinatorfunktion Bilag 4 Observationsguide Bilag 5 Guide til kommunens opfølgning efter demensudredning Bilag 6 - Vejledning for lægekontakt ved problem-skabende adfærdsændringer Bilag 7 Oversigt Kommunal indsats Bilag 8 Uddybning og evidens vedr. sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Bilag 9. Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. brug af psykofarmaka ved demens Bilag 10 Faglig vejledning Ældrepsykiatri...93 Læsevejledning: Forløbsprogrammets kapitel 1-3 og 7-9 er fælles afsnit, som alle tværsektorielle samarbejdspartnere bør have kendskab til. Forløbsprogrammets kapitel 4 og bilag 9 omhandler indsatsen i almen praksis. Forløbsprogrammets kapitel 5 og tilhørende bilag 3 8 omhandler indsatsen i de 17 kommuner. Forløbsprogrammets kapitel 6 og bilag 10 omhandler den regionale indsats. Ordliste med forklaring af fremmedord, fagudtryk og forkortelser ses i bilag 2 Den

5 1. Indledning 1.1. Formål og opbygning Nærværende forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for borgere 1 med demens i praksissektor, sygehuse og i kommuner i Region Sjælland. Programmet skal sikre anvendelse af evidensbaserede 2 anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, inddragelse af patientens og pårørendes egne ressourcer, en fælles forståelse for opgavefordelingen, samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter. Formålet er endvidere at sikre en fælles standard for behandling, kontrol og rehabilitering, herunder patientrettet forebyggelse, for borgere med demens i Region Sjælland. Programmet er desuden dynamisk, idet det årligt vil blive tilpasset ændringer i de kliniske retningslinjer, best practice og udvikling på området generelt. Anbefalingerne er udarbejdet med udgangspunkt i gældende lovgivning, nationale 3 og regionale 4 retningslinjer, relevante kliniske retningslinjer samt kronikermodellen og dennes centrale principper. Udgangspunktet for programmet er Sundhedsstyrelsens(SST) anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering. Sundhedsstyrelsens Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generisk model 5 har fungeret som den grundlæggende ramme. Forløbsprogrammet består af en række baggrundsafsnit, der er fælles for alle tre sektorer. Dertil kommer tre sektorspecifikke kapitler (kapitel 4-6). Disse tre kapitler kan tages ud af det samlede forløbsprogram og kan benyttes i den enkelte sektor Målgruppe og organisering Den primære målgruppe er fagpersoner i praksissektor, på sygehuse og i kommuner, der omgås patienter med demens. Dertil kommer andre personer, der ønsker indsigt i behandling, kontrol og rehabilitering af patienter med demens, f.eks. planlæggere, politikere og patienter samt pårørende. 1 Kommunerne anvender ofte benævnelsen borger og sygehusene bruger benævnelsen patient. I dette program bruges de to benævnelser med samme mening. 2 Evidens betyder bevis, og kan ses som kendsgerninger, der kan bruges til at træffe beslutninger eller planlægge ud fra. 3 SST har i 2011 igangsat arbejdet med at udarbejde en fælles national klinisk retningslinje for demens. Arbejdet forventes afsluttet januar Dette forløbsprogram tager udgangspunkt i det kendte udkast til retningslinje. 4 Se Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhedsaftalen , Værktøjskassen s. 92, aftale om mennesker med demens. 5 Sundhedsstyrelsen Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model,

6 Forløbsprogrammet er udarbejdet af en styregruppe 6 og en arbejdsgruppe 7, begge bestående af repræsentanter fra henholdsvis praksissektor, sygehuse og kommuner. Gruppernes sammensætning fremgår af bilag Baggrund I Danmark er forekomsten af kroniske sygdomme steget i de senere år. Det skyldes blandt andet stigende levealder på baggrund af bedre levevilkår 8 og bedre muligheder for behandling af sygdomme, der tidligere var livstruende. rehabilitering Kronisk sygdom er en sygdom, der har et langvarigt forløb eller er konstant tilbagevendende. Mange mennesker, der lever med kroniske sygdomme har heldigvis en udmærket livskvalitet og funktionsevne i hverdagen. Kilde: Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model, SST 2012 Som en del af indsatsen for borgere med kroniske lidelser anvender Region Sjælland, kommunerne og praksissektoren i regionen forløbsprogrammer for kroniske sygdomme. Et forløbsprogram for en kronisk sygdom 9 defineres som: Forløbsprogrammer er en standardiseret beskrivelse af den tværfaglige, tværsektorielle, koordinerede og evidensbaserede sundhedsfaglige indsats samt opgavefordeling, samarbejde og koordinering mellem involverede aktører med udgangspunkt i en given patientgruppe. Nogle programmer omfatter derudover indsatser på social-, beskæftigelses- og/eller undervisningsområdet, hvor disse er centrale for den sundhedsfaglige indsats og det samlede forløb. Forløbsprogrammer beskriver implementering og opfølgning på programmet. Inspirationskilden (figur 1) er en amerikansk model for behandling af borgere med kronisk sygdom, the Chronic Care Model 10, der i en større gennemgang er fundet at fremme kvaliteten af den samlede kliniske indsats Den tværsektorielle demensstyregruppe er nedsat under Den Administrative Styregruppe for Sundhedsaftalen. Gruppen har udarbejdet en handlingsplan for demensindsatsen i Region Sjælland. Heraf fremgår at der skal udarbejdes et forløbsprogram for demens. Se 7 Nedsat af den tværsektorielle demensstyregruppe. 8 Beskrivelse af befolkningens levevis dels i forhold til dækning af basale behov, dels i lyset af de historiske traditioner og skabte forventninger som følge af politiske målsætninger. 9 Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model, SST, 2012, s Forløbsprogrammer for kronisk sygdom den generiske model, SST, 2012, s. 6 6

7 Figur 1 - kronikermodellen Særlige forhold gør sig dog gældende for patienter med demens. Demenssygdomme er kroniske og fremadskridende, og borgeren mister gradvis (ofte tidligt i forløbet) evnen til at tage vare på egne forhold og interesser. Det fører, foruden behov for lægefaglig og tværfaglig behandling og opfølgning, til et tiltagende behov for hjælp og støtte i hverdagen og en social indsats. For patienter med svær demens knytter der sig ofte særlige juridiske problemstillinger til indhentning af samtykke til undersøgelse, behandling og sociale tiltag. Inddragelse af pårørende er vigtig i alle kroniske patientforløb, men hos mennesker med demens er det afgørende for hele indsatsen. Særlige udfordringer knytter sig derfor til behandlingen af patienter, der ingen pårørende har. Pårørende risikerer at blive overbelastede og har højere risiko for at blive syge, og har derfor særlige behov, der skal tilgodeses. Mange mennesker ved stadig for lidt om baggrunden for demens. Demens er tabu-belagt, hvilket betyder, at der fortsat knytter sig stigmatisering 12 til en demensdiagnose. Dette kan forsinke både udredning, nødvendig behandling og omsorg og føre til social isolation og yderligere belastning af de pårørende. Det er en særlig udfordring for alle aktører i forløbsprogrammet at medvirke til afstigmatisering af sygdommen. Dette betyder samlet set et endnu større behov for en velorganiseret og koordineret tværsektoriel og tværfaglig indsats samt en indsats, der tager udgangspunkt i borgerens og de pårørendes ressourcer. Forløbsprogrammet for borgere med demens omfatter derfor såvel en sundhedsfaglig som en social indsats. 12 Social afvigelse. Stigmatisering udspringer af social interaktion mennesker imellem og indebærer, at de, der opleves som afvigende, anses for moralsk mindreværdige. 7

8 1.4. Demens i tal I Danmark viser nøgletal på demensområdet at 13 : mennesker lever med en demenssygdom. Heraf lider af Alzheimers sygdom mennesker under 65 år er ramt af en demenssygdom nye tilfælde af demens konstateres hvert år danskere er i nærmeste familie med en person, der lider af en demenssygdom Op imod 65 % af de demente får en uspecifik demensdiagnose borgere indløste medicin mod demens i 2009 De totale omkostninger ved demens udgør 9,5-15 milliarder kr. om året Forekomsten af demens hos personer under 65 år er ifølge estimater mellem ca og personer 14. Prognosen for antallet af borgere med demens i Region Sjælland er: 2015: : Det danske sundhedsvæsen koster årligt ca. 100 milliarder kr. Det er kroner pr. dansker 15. Hvis der i Danmark er ca ældre med demens, kan de samlede årlige direkte omkostninger anslås til i omegnen af 9,5 milliarder kr. Hvis de indirekte omkostninger lægges til, når den samlede årlige udgift op på ca. 16 milliarder kr. Til sammenligning koster Diabetes ca. 13 mia. kr. hvis man tager følgesygdomme, tab af arbejdskraft osv. med. 16 KOL 17 koster ud over udgifterne til medicin op mod ca. 3 mia. kr. årligt i sygehus- og sygesikrings omkostninger, svarende til 10 % af de samlede udgifter til personer over 40 år 18. Som følge af væksten i ældrebefolkningen og dermed en forventet vækst i antallet af personer med demens, er der en risiko for, at udgifterne forbundet med demens vil stige eksplosivt i de kommende årtier, jævnfør figur nedenfor. 13 Alle tal i dette afsnit er fra oktober %C3%A6senet.aspx ashx 17 Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 18 8

9 1.5. Tidlig opsporing af demens Undersøgelser fra høj indkomst lande fra år 2000 og frem tyder på, at kun mellem en femtedel og halvdelen af ældre (65+ årige) med demens, rent faktisk får en demensdiagnose i primærsektoren 19. Godt 60 % forbliver udiagnosticerede. Det drejer sig hyppigst om ældre med let til middelsvær demens. En dansk registerundersøgelse fra 2003 viste, at der blev registreret ca. 2/3 af den forventede prævalens 20. Det skønnes, at der siden er sket en positiv udvikling, der betyder at flere får stillet en demensdiagnose tidligere i forløbet pga. de medicinske behandlingsmuligheder. Patienter, der henvender sig til sundhedsvæsnet med symptomer på begyndende kognitiv svækkelse, bør som udgangspunkt snarest gennemgå et basalt udredningsprogram for demens. Man bør ikke afvente eventuel yderligere symptomudvikling før udredning igangsættes. Hvis en pårørende henvender sig pga. mistanke om begyndende kognitiv svækkelse hos f.eks. en ægtefælle, bør der træffes aftale om, hvornår mistanken tages op med pågældende mhp. afklaring af, om udredning for demens er relevant. En tidlig 21 demensdiagnose vil i mange tilfælde kunne bidrage til et bedre patientforløb, bl.a. ved at medvirke til at fastholde eller forbedre patientens funktionsniveau og grad af selvhjulpethed og derved mindske plejetyngden og måske udskyde tidspunktet for indflytning i plejebolig. Tidlig diagnosticering kan desuden medvirke til at sætte fokus på sygdomstilstande og livsstilsforhold, der kan bidrage til at forværre den kognitive svækkelse som f.eks. vaskulære risikofaktorer, dårlig ernæring, mangel på motion, rygning, overforbrug af alkohol eller medicin og mangel på kognitiv stimulation. Det kan skærpe opmærksomheden på at undlade brug af medicin med antikolinerg 22 virkning, så en yderligere dæmpning af det kolinerge 19 Prince M, Bryce R, Ferri C. World Alzheimer Report The benefits of early diagnosis and intervention Phung TK, Waltoft BL, Kessing LV, Mortensen PB, Waldemar G. Time Trend in Diagnosing Dementia in Secondary Care. Dement Geriatr Cogn Disord /11;29(2): Tidlig diagnosticering af demens refererer til, at diagnosen stilles omtrent på det tidspunkt i sygdomsforløbet, hvor kriterierne for en demensdiagnose er opfyldt, eller kort efter. Det vil i de fleste tilfælde indebære, at der er tale om let demens. 22 Hæmmer eller blokerer acetylkolinets effekter på det perifere og centrale nervsystem, og hæmmer dermed det parasympatiske (kolinerge) nervsystem. 9

10 system undgås. Tidlig diagnosticering af demens giver mulighed for at tilpasse behandlingsplanerne for co - morbide 23 sygdomme, så der tages højde for den kommende demensudvikling Lovgrundlag Forløbsprogrammets indsatser er omfattet dels af Sundhedsloven 24, herunder reglerne om patientsamtykke til behandling 25, dels af Serviceloven(SEL), herunder bestemmelserne om omsorgspligt og varetagelse af interesser ( 82 og 82, stk. 2) 26, samt indgreb i selvbestemmelsesretten 27. Endelig kan indsatsen være omfattet af Værgemålsloven og af Psykiatriloven, herunder bestemmelser om tvangsbehandling. Informeret samtykke til behandling: Borgere med demens har ofte en manglende sygdomserkendelse og har derfor svært ved at se behovet for behandling og hjælp. Der er forskellig lovgivning i forhold til, hvor borgeren befinder sig i systemet, men ved behandling af en patient skal der foreligge informeret samtykke 28. Informationen skal gives på en sådan måde og i et sådant omfang, at patienten i den nødvendige udstrækning forstår indholdet og betydningen af informationen. Udfordringen er imidlertid, at det i nogle tilfælde kan være svært at vide, om den demente patient har forstået informationen og rækkevidden af beslutningen om behandling, ligesom det er patientens konkrete reaktion/samarbejde, der er gældende for, om en handling må gennemføres. For en patient med demens, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke (forholder sig passivt), kan de nærmeste pårørende give informeret samtykke til behandling 29. I de sværeste tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. Værgemålsloven, 5, kan informeret samtykke dog gives af værgen. Pårørende og værge kan godkende en nødvendig behandling, men ikke nægte en behandling. Værgemålet i forhold til behandling kan være tidsbegrænset, hvis tilstanden er midlertidig, men værgemål tildeles ikke i akutte situationer. Det skal understreges, at hvis patienten i ord eller handling tilkendegiver, at vedkommende ikke vil behandles, er der, uanset samtykke fra værge eller pårørende, ikke hjemmel i Sundhedsloven til at gennemføre behandlingen med tvang. Der kan derfor eksempelvis ikke mod en dement patients vilje gives medicin eller gennemføres en behandling. Hvis patienten udsætter sig selv eller andre for fare eller det er uforsvarligt ikke at behandle patienten, kan lægen på den psykiatriske afdeling afgøre, om der skal iværksættes behandling eller lign. imod patientens vilje, jf. Psykiatriloven 30. Har patienten hverken pårørende eller personlig værge, kan en sundhedsperson iværksætte behandling med godkendelse af en anden sundhedsperson, der ikke er eller har været involveret i behandlingen Tilstedeværelse af en eller flere sygdomme i kombination med en primær sygdom. 24 Sundhedslovens LBK, 913 af 13/07/ Ibid, kap. 5, kap. 4.2 i Vejledning nr. 161 af SEL, LBK 810 af 19/07/2012 i kap Ibid, kap. 24 i https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455#k6, 15 i Sundhedsloven, LBK nr. 913 af 13/07/ Sundhedslovens LBK, 913 af 13/07/2012 kap. 5, Psykiatriloven, LBK 1111 af om anvendelse af tvang i psykiatrien. 31 og 18 i Sundhedsloven. 10

11 Videregivelse af helbredsoplysninger: Iflg. Sundhedslovens 41 vedr. videregivelse af helbredsoplysninger med eller uden patientens samtykke, kan sundhedspersoner med patientens samtykke videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten 32. Videregivelse af de nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov 33. Patienten skal dog altid orienteres om videregivelsen og formålet med denne 34. Tildeling af kommunale ydelser: Den kommunale indsats omfatter både en sundhedsfaglig indsats, f.eks. hjemmesygepleje omfattet af Sundhedsloven og en forebyggende og social indsats, f.eks. vedligeholdende træning, praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje. Den sociale indsats er omfattet af Serviceloven og kommunens vedtagne serviceniveau. Borgere med demens eller deres pårørende skal ansøge om hjælp. Det er alene kommunens visitationsenhed, der ud fra en konkret individuel vurdering afgør, om borgeren tilhører målgruppen, og hvilken hjælp kommunen kan yde. Borgere med demens og deres pårørende kan ifølge Lov om Fremme af Frit Valg 35 vælge om det er kommunens udførerled eller en privat leverandør, der skal levere ydelserne 36. Omsorgspligt og magtanvendelse i kommunen: Kommunen har pligt til løbende at vurdere omsorgspligten, men kan aldrig udføre omsorgspligten ved hjælp af tvang. Ifølge Serviceloven kan magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten kun iværksættes undtagelsesvis, når pleje, omsorg og en socialpædagogisk indsats i de konkrete tilfælde har vist sig utilstrækkelig, når magt er absolut nødvendig, og når borgeren er erklæret varig inhabil 37. Beslutning om magt skal vedtages af kommunalbestyrelsen og kan kun vedtages for en tidsbegrænset periode og kun i forhold til specifikke veldefinerede områder, der er fastlagt på forhånd. Målet er at begrænse anvendelsen af magt, og der skal hele tiden arbejdes på at undgå magtanvendelse. Flytning til plejebolig er, ved manglende evne til habilt samtykke, omfattet af SEL 129, og ved aktiv modstand træffes beslutning af Det Sociale Nævn. Bestemmelserne om anvendelse af sporingssystemer (GPS), sensorer mm. er lempet, således at udstyret kan anvendes hos borgere, der ikke aktivt modsætter sig. Anvendelse af hjælpemidlerne retter sig mod at sikre borger bevægelsesfrihed uden overvågning eller beskyttelse mod f.eks. gentagne fald ud af seng. Tvang i psykiatrien: Hvis en patient med demens bliver behandlet i psykiatrien er der her mulighed for anvendelse af tvang, så længe patienten stadig opfylder kriterierne for tvangstilbageholdelse. Anvendelse af tvang i psykiatrien er underlagt Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 38. Bestemmelserne skal tages i anvendelse på en psykiatrisk afdeling, men kun hvis patienten opfylder kriterierne for tvangsindlæggelse. 32 Sundhedsloven 41, stk Sundhedsloven 41, stk Sundhedsloven 41, stk Lov nr. 253 af 28/03/2006: Lov om Fremme af Frit Valg for Borgere ved levering af Serviceydelser i Kommunen. 36 Servicelovens LBK 810 af 19/07/2012 i kap. 16 i At en person ikke har ret til at træffe gyldige beslutninger eller medvirke ved behandlingen af en sag. 38 LBK nr af 2/12/2010 af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. 11

12 En patient kan ikke tvangstilbageholdes alene pga. demenssygdom, da denne ikke kan behandles. Frihedsberøvelsen kan kun ske, hvis der er en behandlingsmulighed af psykiatrisk sygdom som f.eks. depression, psykose eller svært agiteret 39 eller udadreagerende adfærd. Hvis patienten alene pga. sin demenssygdom er til fare for sig selv, og der ikke er behandlingsmulighed, kan patienten ikke tvangstilbageholdes på psykiatrisk afdeling. Når kriterierne for tvang ikke længere er til stede, må patienten udskrives, og i stedet tilbydes ophold i en kommunal institution med vedvarende tilsyn iflg. reglerne om kommunens omsorgspligt. Hvis en patient med demenssygdom er indlagt på en somatisk afdeling og modsætter sig behandling, kan behandlingen kun gennemføres ved tvang, hvis patienten opfylder kriterierne for tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling. Der skal udfyldes gule eller røde papirer og såvel en psykiatrisk som en somatisk overlæge skal medvirke, for at behandlingen må gennemføres. Der er her tale om dobbeltindlæggelse. Bestemmelserne kan ikke bringes i anvendelse ved ambulant behandling eller under ophold i kommunale institutioner. Også ifølge psykiatrilovens bestemmelser skal anvendelse af tvang så vidt muligt forebygges og alt andet skal have været forsøgt, før tvang må tages i anvendelse. 2. Fastlæggelse af Målgruppe, definitioner og diagnoser 2.1. Målgruppen Dette program omhandler både opsporing og udredning af patienter, hvor der er mistanke om demens og de sociale og sundhedsfaglige indsatser for dem, der efter endt udredning viser sig at have en demenssygdom (eller et muligt forstadie hertil, Mild Cognitive Impairment (MCI)). Beskrivelsen af de sundhedsfaglige og sociale indsatser er opdelt i to grupper: 1. Borgere hvor der er rejst mistanke om demens: opsporing, udredning, diagnostik 2. Patienter med demensdiagnose eller MCI: behandling, opfølgning, social indsats, patient og pårørendeuddannelse. Førstnævnte gruppe indeholder personer, der ikke efterfølgende indgår i forløbsprogrammet for de sundhedsfaglige og sociale indsatser ved demens og MCI Pårørende 39 En hyperaktiv adfærd (eksplosiv og længerevarende) som inkluderer en kombination af truende adfærd, rastløshed, manglende hæmninger og/eller emotionel labilitet. 12

13 Pårørende er en meget vigtig samarbejdspart med mange ressourcer. De kan medvirke til at fastholde information og overholdelse af aftaler og behandlingsmål. Ved involvering af de pårørende får de professionelle adgang til vigtige oplysninger og pårørende kan være en vigtig støtte, der kan være af stor betydning i den forebyggende indsats. I praksis inddrages de pårørende, hvor det er muligt i det daglige arbejde. Pårørende er ikke direkte omfattet af forløbsprogrammet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at pårørende meget ofte selv er ældre, og alligevel varetager de pleje og omsorg af en kronisk syg pårørende. De kan derfor have behov for aflastning og vejledning. Pårørende til patienter/borgere med demens i middelsvær til svær fase har meget ofte et stort behov for information og støtte. Når patienten har givet samtykke indbydes eventuelle pårørende til at deltage i udredningsforløbet, lægelige informationssamtaler og i møder med den kommunale demenskonsulent og/eller visitation med henblik på at indgå i beslutningsprocessen. De professionelle møder af og til den situation at personen med demens nægter, at de pårørende får information af privat karakter fra de professionelle og af og til vil personen med demens med henvisning til tavshedspligten for de offentligt ansatte slet ikke tillade, at de pårørende på nogen måde har kontakt til eller modtager information eller rådgivning fra de professionelle. Her er det vigtigt, at de professionelle husker at det ikke er i strid med tavshedspligten at modtage oplysninger fra de pårørende eller give dem informationer af mere generel karakter, eller at rådgive og støtte de pårørende ud fra de pårørendes eget personlige behov. De professionelle kan gøre alt dette både uden patientens/borgerens vidende eller tilladelse, så længe de professionelle overholder deres tavshedspligt og dermed ikke udtaler sig om patientens personlige forhold. Den nærmere opgavevaretagelse er beskrevet under den enkelte sektors opgavebeskrivelse. Sundhedsstyrelsen har udgivet en Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt, dialog og samarbejde med patienters pårørende (nr af ) 40. Børn af yngre med demens og børn som pårørende Borgere med tidlig demensdiagnose har ofte helt andre behov og problemstillinger end ældre med demens, blandt andet fordi de kan have hjemmeboende børn. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Der skal altså kun være tale om en formodning, før den såkaldte skærpede underretningspligt er gældende 41. Når børn er pårørende er der evidens for, at børn har behov for hjælp og støtte til at forstå en forælders sygdom og adfærd og til at forstå hvad, der sker i relationen mellem personen med demens og barnet, f.eks. forebygge at mindreårige børn må overtage forældrerollen. Det skal derfor sikres, at der på barnets niveau bliver talt om demenssygdommen, og hvordan familien påvirkes samt at samvær mellem barn og forælder med demens kan foregå under betryggende rammer. 40 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= SEL LBK 810 af 19/7/12 kap om underretningspligt. 13

14 2.3. Definition af demens 42 Demens er afledt af det latinske ord de-mens og betyder oprindeligt af-sind (afsindig eller ude af sind). Betegnelsen er deskriptiv 43 og bruges nu som en betegnelse for et syndrom karakteriseret ved svækkelse af hjernens (intellektuelle) funktion i voksenlivet som følge af sygdom. Svækkelsen af hjernens funktioner fører til nedsat funktionsevne i dagligdagen og viser sig oftest i form af hukommelsesproblemer samt svigt i andre kognitive funktioner som f.eks. sprog, rumlig opfattelse, tænkning, overblik og dømmekraft. I mange tilfælde er de kognitive svigt ledsaget af forandringer i adfærd og personlighed samt psykiske symptomer som f.eks. angst, depression, vrangforestillinger og hallucinationer. Demens kan optræde hos voksne i alle aldre, men mange demenssygdomme optræder hyppigst hos ældre. Demens kan opstå som følge af en lang række forskellige hjernesygdomme og af andre sygdomme med hjernepåvirkning. I dette forløbsprogram beskæftiger vi os især med de hjernesygdomme, hvor demens er kardinalsymptomet 44, og betegner disse demenssygdomme. Demens defineres internationalt som et syndrom 45 karakteriseret ved udvikling af multiple kognitive deficit 46. De kognitive deficit skal være dokumenterede ved objektiv undersøgelse og skal repræsentere en reduktion i forhold til et tidligere funktionsniveau. De skal desuden have en tilstrækkelig sværhedsgrad til at forårsage nedsat arbejdsevne eller socialt funktionsniveau i dagligdagen. De kognitive deficit må ikke være til stede alene i en periode med bevidsthedssvækkelse eller delirium 47 og må ikke alene kunne være relateret til psykiatrisk sygdom. Endelig skal der ud fra anamnese 48, klinisk undersøgelse eller parakliniske undersøgelser være holdepunkter for hjernesygdom eller organisk hjernepåvirkning ved anden somatisk sygdom som årsag til de kognitive deficit. Herved afgrænses demens over for en række andre tilstande, der kan ledsages af kognitive symptomer eller ændringer i adfærd og personlighed. International Classification of Disorders (ICD-10) kriterier for demens fra Verdenssundhedsorganisationen(WHO): Svækkelse af hukommelsen, især for nye data Svækkelse af andre kognitive funktioner (abstraktion, tænkning, planlægning, dømmekraft) Bevaret bevidsthed i et omfang tilstrækkeligt til at bedømme den kognitive funktion Svækkelse af emotionel kontrol, motivation eller social adfærd med mere end et af de følgende symptomer: 1. emotionel labilitet irritabilitet 3. apati Kilde: Region Hovedstadens forløbsprogram for demens Beskrivende. 44 Symptom af særlig betydning for diagnosen af en sygdom. 45 Samling af symptomer. 46 Mangel eller funktionstab. 47 Tilstand med bevidsthedsuklarhed i form af nedsat opfattelse af omgivelserne og svækket opmærksomhed, nedsat umiddelbar genkaldelse og korttidshukommelse, desorientering, øget eller nedsat psykomotorisk aktivitet og udtalte søvnforstyrrelser. 48 Den del af en sygehistorie som skyldes oplysninger fra patienten eller dennes omgivelser om tidligere eller nuværende lidelse 49 uligevægtighed med letvakte, stærke og hurtigt skiftende følelsesudsving. 50 Sygelig ligegyldighed og utilgængelighed for indtryk. 14

8. Implementering og revision af forløbsprogrammet... 70 8.1. Implementering... 70 8.2. Evaluering og revision af forløbsprogrammet...

8. Implementering og revision af forløbsprogrammet... 70 8.1. Implementering... 70 8.2. Evaluering og revision af forløbsprogrammet... Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1. Formål og opbygning... 5 1.2. Målgruppe og organisering... 5 1.3. Baggrund... 6 1.4. Demens i tal... 9 1.5. Tidlig opsporing af demens... 10 1.6. Lovgrundlag...

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

4. Ledsagelse til udredning og behandling... 26

4. Ledsagelse til udredning og behandling... 26 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 6 1.1 Formål og grundlag... 6 1.1.1 Fælles om bedre sundhed Sundhedsaftalen 2015-18... 6 1.2 Programmets opbygning, målgruppe og organisering... 7 1.3 Hvad er demens?...

Læs mere

Udviklingen har betydet, at de fleste patienter kun er indlagt i kort tid på sygehuse, og det er vigtigt, at der også tages hånd om de pårørende.

Udviklingen har betydet, at de fleste patienter kun er indlagt i kort tid på sygehuse, og det er vigtigt, at der også tages hånd om de pårørende. 18. december 2009 Demens frivillig sundhedsaftale Baggrund I de tre tidligere amter blev udarbejdet tre forskellige samarbejdsmodeller om demens, der er videreført i henholdsvis region, kommuner og almen

Læs mere

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS

DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Forløbsprogram for patienter med Demens Samarbejde på tværs mellem hospitaler, almen praksis og kommuner i Region Hovedstaden. Januar 2011 Uddrag af Forløbsprogram for Demens Samarbejde på tværs Uddrag

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

2. Fastlæggelse af patientmålgruppe... 12 2.1. Samarbejde med pårørende... 12 2.2. Dobbeltdiagnosepatienter... 14

2. Fastlæggelse af patientmålgruppe... 12 2.1. Samarbejde med pårørende... 12 2.2. Dobbeltdiagnosepatienter... 14 Indhold 1. Indledning...4 1.1. Formål...4 1.2. Målgruppe for forløbsprogrammets anbefalinger...4 1.3. Organisering og medlemmer...5 1.4. Forløbsprogrammets opbygning...5 1.5. Baggrund...5 1.6. Skizofreni

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011

Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Forløbsprogrammer og samarbejdsmodeller DemensDagene 2. Maj, 2011 Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens Demens som kronisk sygdom Mangeårigt forløb med behov for både sundhedsfaglig og social

Læs mere

Demens vejledning på Langesvej.

Demens vejledning på Langesvej. Demens vejledning på Langesvej. (Lavet af Praktiserende læge Ben Geissler Okt. 2012 ud fra nedenstående link til forløbsbeskrivelsen For yderligere inspiration: http://www.e-pages.dk/dsam/985788129/ http://www.regionh.dk/nr/rdonlyres/30a19ae3-9aef-407a-85d4-8eb6f32a646d/0/forloebsprogram_demens.pdf

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

9. Opfølgning efter demensudredning

9. Opfølgning efter demensudredning 9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015 Demensudredning i RN Ålborg Kommune Forår 2015 Hvad skal vi tage med hjem? Derfor vil jeg bruge demensudredningsmodellen Deltag i det gode samarbejde Så meget nemmere bliver min hverdag! Hvordan går det

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Lovgivningsmæssige rammer og referencer

Lovgivningsmæssige rammer og referencer Lovgivningsmæssige rammer og referencer Indlæggelse og udskrivelse Følgende love og bekendtgørelser har betydning for udmøntningen af indsatsområde 1 generelt: Sundhedslovens 41, stk. 1, 2 og 3 vedr. videregivelse

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012 Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente

Læs mere

Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter

Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...................................................................................

Læs mere

DSR 17. marts Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

DSR 17. marts Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen DSR 17. marts 2016 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Alzheimerforeningen deler håbet om En fremtid

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom. VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Læs mere

Projektbeskrivelse og kommissorium

Projektbeskrivelse og kommissorium Projektbeskrivelse og kommissorium Begrebsafklaring: Demens er en alvorlig hjernesygdom, som ikke kan kureres, men med den rette støtte, hjælp og behandling kan borgere med en demenssygdom leve et aktivt

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d. 31.10. 2013. Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Demensrådets temadag d. 31.10. 2013 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS

KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD FOR KOMMUNALE TILBUD TIL BORGERE MED DEMENS Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsstandard.

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune

Kildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Kildebakken Plejecenter Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Demensindsatser i Haderslev Kommune Formål: Mellem 80 100.000 danskere rammes

Læs mere

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011. Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,

Læs mere

Indsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter

Indsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter Indsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 2 2. Tilbud til ældrepsykiatriske patienter... 2 3. Henvisningsmuligheder... 2 4. Aftale vedr. patienter med demens

Læs mere

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Konference om forebyggelse af magtanvendelse FOA Torsdag d. 05.02.2015 Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget andet Eller personen

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss

Omsorgspligt og magtanvendelse. Fredericia d. 30.11. 2011. Dorthe V. Buss Omsorgspligt og magtanvendelse Fredericia d. 30.11. 2011 Dorthe V. Buss Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Selvbestemmelse Økonomiske forhold Personlige forhold Medmindre en lov siger noget

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Der mangler viden gælder alle faggrupper og pårørende, incl. personale på sygehuse og i plejeboliger

Der mangler viden gælder alle faggrupper og pårørende, incl. personale på sygehuse og i plejeboliger Deltagernes refleksion fra Temadagene dec 2013/jan 2014 : Patientgrupper med særlige behov - Forløbsprogram for Demens. Konklusioner og forslag fra grupperne til styregruppen: Hovedkonklusioner vedr. Demens

Læs mere

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune Godkendt af Byrådet februar 2008 Indholdsfortegnelse Forord 3 Værdigrundlag 4 Målsætning 4 Demens 4 Udredning og diagnosticering 5 Personalets uddannelse 6 Socialpædagogisk

Læs mere

Forløbsprogram for Demens

Forløbsprogram for Demens Forløbsprogram for Demens Hospitaler, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget november 2010 DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS DEMENS Version 210111

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008

Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitik Godkendt af Byrådet 13. november 2008 Demenspolitikkens indhold Indledning Forekomst Vision Overordnet mål i Faxe Kommune Indsatsområder: Information Tidlig indsats / udredning Tilbud til

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard

Psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandard Psykisk pleje og omsorg Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for psykisk pleje og omsorg Denne pjece indeholder Kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om psykisk pleje og omsorg. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Ballerup Kommune har en række tilbud til demensramte borgere og deres pårørende. Her i pjecen kan

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialebeskrivelse Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende Vil du vide mere? Kommunens hjemmeside: www.ballerup.dk Demenslinien - telefonrådgivning: 5850 5850 Alzheimerforeningen: 3940 0488, www.alzheimer.dk www.videnscenterfordemens.dk Når hukommelsen svigter

Læs mere

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1

Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Demens Senior- og Socialforvaltningen April 2015 1 Dette er Kolding Kommunes informationspjece om demens. Pjecen er et supplement til pjecen Rehabilitering, hjælp og pleje i Kolding Kommune. Pjecen er

Læs mere

Danske Ældreråd 16. november 2015. Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen

Danske Ældreråd 16. november 2015. Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Danske Ældreråd Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt demente og pårørende med 100 kroner

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere