GRAFISK MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE. Ignorer de syge. medarbejdere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRAFISK MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE. Ignorer de syge. medarbejdere"

Transkript

1 GRAFISK MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE Ignorer de syge medarbejdere og fokuser på de raske. det nedsætter sygefraværet! Det er en ledelsesopgave at udrydde stressproblemerne, siger stresskonsulenten. Fem nye arbejdsmiljøledelses værktøjer til små og mellemstore virksomheder Kan det overhovedet betale sig, at gøre noget ved arbejdsmiljøet?

2 INDHOLD BAR arbejdsmiljø Grafisk BARometer er magasinet om arbejdsmiljø i den grafiske branche. Det udgives af Grafisk BAR (Det Grafiske Branchearbejdsmiljøråd). Ordet Barometer kommer af det græske baros som betyder tyngde, vægt. Nogle lægger vægt på arbejdsmiljø, andre føler, det er en byrde. Vi mener, at arbejdsmiljø skal have samme vægt, som andre vigtige forhold i virksomheden. Et barometer er også et instrument, som udmåler trykket i atmosfæren. Overført til arbejdsmiljø giver barometret et billede af, hvordan det står til. Er trykket lavt på barometret, er det tegn på dårlig trivsel på arbejdspladsen og sygefravær. Svinger trykket lidt op på arbejdsmiljøet, så medarbejderne holder op med at brokke sig og Arbejdstilsynet kun kommer med et enkelt eller to påbud, svarer det til, at barometret står på ustadigt og foranderligt. Men det er først, når der gøres en systematisk indsats for arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøledelse, at trykket ryger helt i top og barometret står på smukt. 4 Syg igen! Mens en stor del af virksomhedernes ressourcer for at nedbringe sygefraværet bruges på de syge medarbejdere, burde man i højere grad satse på at forbedre ledernes kompetencer. For god ledelse giver glade og raske medarbejdere, mener direktør Allan Ahrensberg fra DIEU. På den sikre side Fem nye værktøjer skal gøre det lettere at indføre arbejdsmiljøledelse i virksomheden. Vi kigger på det nye system, som er udviklet i et samarbejde mellem fem Branchearbejdsmiljøråd og målrettet små og mellemstore virksomheders behov Kan det betale sig? Alt imens de fysiske arbejdsmiljøproblemer er faldet, har der været en stigning i anmeldelserne af de psykiske arbejdsskader. Bør virksomheder og medarbejdere ikke bare acceptere, at verden ikke er perfekt og leve med de problemer som måtte være. Nytter det noget, at tænke så meget over det gode arbejdsmiljø? Samarbejde eller konkurrence Nogle mener, at mennesker er født til at konkurrere om magt og ære. Andre tror, at vi grundlæggende er udstyret med evnen til at tage hånd om hinanden og støtte. Tina Monberg hører til den sidste gruppe og hun lever af at gøre os bedre til at tackle og løse konflikter på arbejdspladsen. Stress for virksomheder Når medarbejderne går ned med stress, kan virksomheden tilbyde behandling af den enkelte person, men endnu vigtigere er det, at agere forebyggende i alle dele af virksomheden. For stress behøver ikke være personligt, men noget som hænger sammen med virksomhedens måde at tilrettelægge arbejdet på. Udvikling for hvis skyld? Efterhånden som nyreligiøse ideologier om selvrealisering og selvudvikling bevæger sig ind på direktionsgangene, forventes det også at medarbejderne deltager i flere og flere optimeringskurser, hvor det handler om udvikling af personlige egenskaber frem for faglige kompetencer.

3 SYNSPUNKT Holisme Nej ikke alkoholisme. Holisme betyder helhed, og her er det det hele menneske, det drejer sig om. Der tales og skrives meget om det grænseløse arbejde den ny teknologi, der muliggøre arbejde alle steder fra med alle slags opgaver og til alle tider. Arbejdet er for længst kravlet over hegnet til privatlivet. Det stresser, siger nogle; det er praktisk, siger andre. Kun ét er sikkert det grænseløse arbejde er kommet for at blive og det skal vi lære at leve med. På mange måder er også privatlivet blevet grænseløst. I hvert fald er virksomhederne i stigende grad optaget af medarbejdernes helbred, og der tages mere hensyn til medarbejdernes private behov i arbejdstiden. Det er fx løn under sygdom et allerede gammelt eksempel på. Brækker man benet på skituren, betaler arbejdsgiveren løn, mens man er ukampdygtig. Hvis man bliver syg af stress, uanset om årsagerne skal søges på arbejdspladsen eller i privatlivet, er der stadigt flere arbejdsgivere, der sørger for tilbud om psykologhjælp. Men når det gælder den enkeltes sikkerhed og sundhed gælder der ét sæt regler i privatlivet og et andet på arbejdspladsen. I privatlivet behøver man dårligt nok at være forsikret. På arbejdspladsen gælder arbejdsmiljøloven og arbejdsskadeloven, men arbejdsmiljøarbejdet behøver ikke at have ret meget med resten af livet i virksomheden at gøre. Alt for mange steder er arbejdsmiljøarbejdet ikke integreret ordentligt i ledelsen og samarbejdet. Selv om de fleste og værste ulykker sker i privatlivet, fokuseres der mest på arbejdspladsernes ulyksaligheder. Når det drejer sig om stress, vil man gerne have rettet alle fejlene på arbejdspladsen, men når private problemer giver stress, er det ens egen skyld eller samfundets. Det er også meget nemmere at fokusere på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøloven har nemlig bestemt, at der kun er én syndebuk nemlig arbejdsgiveren, som insisterer på sin gudgivne ledelsesret. Hvad med at droppe disse sondringer. Det drejer sig om at undgå ulykker, sikre sig mod sygdom og økonomiske problemer af den grund, samt at hver enkelt trives hele døgnet, hele året, hele livet. Arbejdsskadeforsikringen burde være en heltidsskadeforsikring og tilsvarende for sygdom. Det kunne der lovgives om. Trivsel er straks sværere. Det kan nok så mange påbud fra Arbejdstilsynet og indgreb fra diverse sociale myndigheder ikke skabe. Det må man gøre selv på arbejdet og hjemme. Det er noget stadig flere arbejdsgivere bereder sig på at se under ét, og jeg synes, at der så småt er tegn på at medarbejderne, deres tillidsmænd og fagforeninger også er på vej til at se menneskets liv som en helhed. Af Peter Andersen, Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Udgiver: Grafisk BAR - Studiestræde 3, 2 sal København K - Telefon: Redaktion: Carsten Bøg (Ansvarshavende) - Redaktør: Jeanette Stenild - Design: Michael Svendsen - Illustrationer: Gitte Skov Fotos: Thomas Busk - Tryk: Svendborg Tryk - Oplag: Udgivelse: Nr. 4, 2006, 1. årgang - Udgives 4 gange årligt ISSN: Papir - ISSN: Online Kontakt til redaktionen: eller tlf.: Magasinet er Svanemærket 3

4 Syg igen! Når medarbejderne lægger sig syge, skyldes det ofte dårlig ledelse. Alligevel prioriteres de fleste ressourcer på nedbringelse af sygefraværet på medarbejderne. Tåbeligt, mener Allan Ahrensberg, direktør i DIEU. 4

5 I 2003 udsendte Arbejdsmiljøinstituttet en redegørelse over sygefraværet i Norden. Konklusionen var klar; der har været en stigning i fraværet i de senere år og over halvdelen af al sygefravær skyldes psykiske lidelser og bevægeapparatlidelser. Det vurderes, at omkring hver tredje sygemelding relaterer til faktorer i arbejdsmiljøet. Samme år lavede regeringen en handlingsplan for nedbringelse af sygefraværet på de danske arbejdspladser. En plan som primært har til hensigt, at skabe bedre opfølgning på sygdom, forebyggelse og statistik af problemerne i de enkelte virksomheder. Arbejdspladsvurderingen (APV) skal som led i dette vise, om der er forhold i arbejdsmiljøet, som medvirker til sygefravær. Tre år efter disse tiltag viser statistikken, at mennesker dagligt melder sig syge. Givet at hver tredje fraværsmelding relaterer til arbejdsmiljøet svarer det til mere end sygemeldinger. I kursus- og udviklingsvirksomheden DIEU mener man, at indsatsen mod sygefravær alt for ofte fokuserer de forkerte steder. I mange år har man koncentreret sig om dem, som er syge og brugt ressourcerne på at få dem i orden igen. Det viser sig sjældent at hjælpe. I virkeligheden skyldes meget sygefravær dårlig ledelse, og derfor bør det være dér, man sætter ind. siger Allan Ahrensberg, direktør i DIEU. Allan Ahrensberg forklarer, at i stedet for at fokusere på dem som jævnligt har kortere sygefravær, bør virksomhederne i stedet tage udgangspunkt i, hvad det er, som gør medarbejdere glade og motiverede i dagligdagen og lade det inspirere ledelsen til, at bruge det overfor dem, som har et højt fravær. DIEU s metode bygger på den tyske erhvervspsykolog Bertolt Steins forskning af sygefravær og psykisk arbejdsmiljø og hans metoder til nedbringelse af disse ting. Gode eksempler viser vejen Sunde virksomheder karakteriseres ved, at medarbejderne ser en sammenhæng mellem deres bidrag og det store hele. Disse ting lader sig gøre via inddragelse og kommunikationsprocesser. Det anslås, at det naturlige fravær er omkring 3-5%. Er sygdomsprocenten højere er det en indikator for, at noget ikke fungerer ordentligt. I stedet for at mistænkeliggøre de syge, bør man rette lyset mod de medarbejdere, som trives og finde forklaringen på deres arbejdsglæde. Det svarer til, at man i stedet for symptombehandling prøver at fjerne ondets rod ved at se på, hvad der karakteriserer den sunde person, siger Allan Ahrensberg. Når DIEU involveres i arbejdet med at nedbringe sygefraværet i virksomheder, er ledelsen altid det første sted, man slår ned. Vi har en undersøgelsesmetode som vi altid starter med at lave. Den består af 160 spørgsmål, som kæder lederskab og præstation sammen. Der spørges ind til emner som motivation, konflikter, kommunikation, forandringsledelse, planlægning, tilbagemelding, ledelsesstil og resultat orientering. Ud fra besvarelserne beregner vi tilfredsheden helt statistisk og derudover kan vi se hvilke områder, lederen skal forbedre sig på. Grundtænkningen er, at ledelsen er den væsentligste influent på afdelingen eller virksomheden. Opgaven er derfor at klæde lederne på til jobbet med at skabe en god trivsel og deraf lavt sygefravær, siger Allan Ahrensberg. Han forklarer, at selvom lederen er i fokus i arbejdet mod sygefravær, må man aldrig glemme medarbejderen. Den enkelte ansatte skal altid føle sig værdsat og se jobbet som meningsfuldt. Det er dog via den gode ledelse, at der skabes sammenhæng og mening. Indsats mod sygefravær En typisk arbejdsproces mod for højt sygefravær varer mellem et og halvandet år. Opdelingen varierer fra virksomhed til virksomhed, men ofte kan processen deles i tre faser. Kortlægning af problemer 1. i arbejdsmiljøet Prioritering af problemer og løsninger Gennemførelse af indsatser over 1-1 ½ år, herunder udvikling af ledelseskompetencer, medarbejderinddragelse og opfølgning. Inspiration: DIEU og AMI

6 Man ser tit i større virksomheder, at nogle afdelinger fungerer rigtigt godt, mens andre har problemer med fravær, utilfredse medarbejdere og hurtig udskiftning. De gode eksempler skal inspirere andre. Det betyder, at man kigger på, hvad der fungerer godt og skaber motiverede medarbejdere i den ene afdeling og lader lederne i andre afdelinger lære af det. Fordelen ved denne metode er, at ledere indbyrdes kan støtte og inspirere hinanden på de områder, hvor de har brug for at udvikle sig. Ind imellem støder vi på ledere, som er meget forelskede i deres egen ledelsesstil og ikke tror på det, de hører. Det er i mine øjne bare bortforklaringer og ukonstruktivt for virksomheden. siger Allan Ahrensberg. Fravær giver dårlig konkurrenceevne Det er jo ikke alt fravær som skyldes dårlig ledelse og arbejdsmiljøproblemer, men tal viser, at en stor del af sygefraværet kunne undgås, hvis arbejdsmiljøet var bedre. I følge Arbejdsmiljøinstituttet er der nemlig en tendens til højt fravær, når der er risiko for skader forvoldt af fysisk anstrengende og ensidigt gentaget arbejde, hvis der stilles for høje krav til den enkelte, når den enkelte har for lav indflydelse på eget arbejde, føler tidspres og usikkerhed i ansættelsen. At gøre noget ved fraværet er til glæde både for medarbejdere og ledelse. De krav som stilles til danske virksomheder i en globaliseret verden gør, at man bliver nødt til at geare sig bedst muligt til konkurrencen. Lavt fravær er et vigtigt element i den henseende, for det handler om sundhed og økonomi på arbejdspladsen. Forudsætningen for at lykkes er, at man ved, hvad som skaber medarbejdertrivsel i hverdagen og bruger dette aktivt i ledelsen. siger Allan Ahrensberg. JP/Politikens formel mod sygefravær I JP/Politikens hus er sygdom ikke noget, man bruger mange ressourcer på. Med et gennemsnitligt sygefravær på 3,3% er tallet så lavt, at det må regnes for naturlig sygdom. Halvdelen af medarbejderne er ikke syge i løbet af et år og af dem som lægger sig syge, er to ud af tre raske i løbet af et par dage. Det drejer sig i mine øjne om forebyggelse ved at have gode personaleforhold og ordninger, som sikrer trivslen. Hvis en afdeling pludselig viser større sygefravær er det oftest udtryk for, at arbejdsmiljøet er dårligt. Så går vi ind og prøver at finde årsagen til problemet. Er det et udtryk for manglende lederkompetence, tilbyder vi uddannelse og sparring. Men vi må også erkende, at ikke alle er egnede som ledere, siger Peter Borup, personalechef for JP/Politiken. Forebyggelse handler om, at sikre medarbejderne har det godt i dagligdagen. I Politikens hus er rygestopkurser, alkoholafvænning, idrætsforening, afspændingsmassage og årligt sundhedstjek nogle af metoderne til at sikre dette. Et andet og måske mere interessant tilbud er NMC (Nordic Mental Corporation), som alle medarbejdere til enhver tid kan gøre brug af. Alle medarbejdere kan anonymt gøre brug af NMC ordningen, som tilbyder alt lige fra psykolog-, speciallæge-, socialrådgiverhjælp til økonomisk rådgivning. Dette giver alle mulighed for at tale med og få orden på eventuelle problemer. Tidligere brugte vi sygefraværssamtaler, hvis folk var meget syge. Det hjalp dog sjældent på fraværsfrekvensen. I stedet har vi valgt, at være mere fokuseret på, at skabe en hverdag, hvor folk har det godt på arbejdet. Vi sætter ind mere forebyggende, for på den måde at bevare et lavt sygefravær, siger Peter Borup. Han påpeger, at en aktiv indsats for at nedbringe ulykkesfrekvensen også har medvirket til et markant fald i fraværsprocenten. Mens man for 10 år siden havde 34 ulykker og med 1100 sygedage som konsekvens, var der sidste år to arbejdsulykker som resulterede i 75 fraværsdage. Selvom vi helst var helt foruden ulykker, er det en statistik, som viser, at en aktiv indsats bærer frugt. Vi har haft et fald i ulykker på 10% om året gennem de sidste ti år. Det er vi stolte af. siger Peter Borup. 6

7 På den sikre side Arbejdsmiljøledelse er i vækst. Flere virksomheder får øjnene op for, at systematisering af arbejdsmiljøindsatsen hjælper til en bedre sikkerhed og trivsel for medarbejderne. Fem Branchearbejdsmiljøråd har i samarbejde udviklet en guide til ulykkesforebyggelse og arbejdsmiljøledelse. 7

8 I takt med en større opmærksomhed på maskinsikkerhed, støjafskærmning og nedsat brug af farlige kemikalier i trykkerierne, er skadesstatistikken i den grafiske branche faldet. Der sker dog stadig ulykker og nogle ender med at få varige mén, hvilket gør, at der fortsat bør gøres en indsats for et bedre fysisk arbejdsmiljø på de grafiske arbejdspladser. Med det for øje, har Grafisk BAR, BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR kontor og Industriens Branchearbejdsmiljøråd udgivet en guide til ulykkesforebyggelse og arbejdsmiljøledelse. Ofte er det nogle meget konkrete arbejdsmiljøproblemstillinger som de grafiske arbejdspladser har brug for at kunne håndtere, siger Heidi Lisette Hansen, som var Grafisk BAR s repræsentant i styregruppen bag det ny initiativ kaldet Den sikre side. Selvom arbejdsmiljø i disse år i høj grad drejer sig om de psykiske problemstillinger sætter materialet i Den sikre side fokus på de klassiske arbejdsmiljøområder, som ulykkesforebyggelse, maskinsikkerhed, støj og kemi. Overordnet set er hensigten, at få virksomheder til at skabe systematik i arbejdsmiljøarbejdet. Vi mærker en øget efterspørgsel på hjælp til arbejdsmiljøarbejdet på grund af Arbejdstilsynets screeningsbesøg i de grafiske virksomheder, siger Heidi Lisette Hansen. Virksomheder fra flere forskellige brancher herunder enkelte grafiske virksomheder har været involveret i afprøvning af værktøjerne under udviklingen af Den sikre side. En evaluering viser, at deltagerne fandt det positivt og oplevede et væsentligt løft af deres arbejdsmiljøarbejde. Nogle virksomheder fik fx en meget bedre APV, fordi arbejdsmiljøledelse blev integreret i virksomhedens systematik. I Grafisk Arbejdsgiverforening oplever man også, at virksomheder, der har et integreret arbejdsmiljøledelsessystem har stor glæde af det. I forbindelse med Arbejdstilsynets screeninger har en del grafiske virksomheder opbygget et eget arbejdsmiljøledelsessystem. Selv om begrebet arbejdsmiljøledelse for mange lyder bureaukratisk og administrativt tungt, behøver det ikke at være det. Det handler nemlig om, hvordan opgaven gribes an. Begrebet arbejdsmiljøledelsessystem bør i højere grad ses som en systematisk integration af det arbejde virksomheden allerede har på arbejdsmiljøområdet. Jeg opfordrer alle virksomheder til at gribe denne chance, til en gang for alle at få sat arbejdsmiljøarbejdet på skinner, siger Carsten Bøg, afdelingschef i Grafisk Arbejdsgiverforening og formand for Grafisk BAR. I Grafisk BAR er, man udover Den sikre side også på trapperne med et elektronisk kortlægningsværktøj, som virksomheder kan bruge til, at udpege og forbedre relevante arbejdsmiljøforhold. Udover de redskaber som tilbydes via branchen, er der en række andre værktøjer til arbejdsmiljøledelse på markedet. Der er rigtig mange konsulentfirmaer, som udbyder værktøjer. Det kan være en jungle at skille de gode fra de dårlige. Man bør se sig godt for og som tommelfingerregel gå efter de konsulenter og konsulentfirmaer med reel brancheerfaring, siger Carsten Bøg. Ikke en færdig løsning Den sikre side er udviklet primært som inspiration til virksomheder om de forskellige muligheder, der ligger indenfor arbejdsmiljøledelse. Materialet er udviklet med syn på de behov små og mellemstore virksomheder har til arbejdsmiljøarbejdet. Det er ikke hensigten, at den enkelte virksomhed kan smide cd en i computeren og bare starte med at systematisere arbejdsmiljøarbejdet, men de kan finde inspiration. Den sikre side kommer mest til sin ret for arbejdsmiljøkonsulenter, som rådgiver virksomheder, fordi Den sikre side indeholder undervisningsforløb på tværs af virksomhedstyper, siger Heidi Lisette Hansen. Værktøjerne på Den sikre side CD ROM en er en kombination af nye og gamle redskaber indenfor arbejdsmiljøledelse, tilpasset de mindre- og mellemstore virksomheders behov. Det giver mulighed for den enkelte virksomhed ikke bare skal ty til en færdigformet pakkeløsning, men kan kombinere og udvikle et arbejdsmiljøledelsessystem, som tilpasses egne behov. Heidi Lisettte Hansen fra styregruppen håber, at arbejdsmiljøledelse bliver implementeret i flere virksomheder, da det giver sikkerheden et løft. Vi så en stor forbedring i arbejdsmiljøarbejdet blandt de deltagende virksomheder. Især erfaringsudvekslingen gav et løft. Men for at det kan lykkes til fulde, kræver det en hjælpende hånd fra aktørerne på arbejdsmiljøområdet, siger Heidi Lisette Hansen. Hvis du vil vide mere På Grafisk Bar s hjemmeside er det muligt at klikke sig ind på Den sikre side. Interesserede kan også rekvirere materialet hos den lokale arbejdsmiljøbutik.

9 Det synes vi om Den sikre side Ninna Johnsen, Johnsen Miljø: Umiddelbart er det lidt svært at finde frem til værktøjer, som de grafiske virksomheder kan anvende i det daglige arbejdsmiljøarbejde, da guiden har flere målgrupper og indeholder flere typer af værktøjer. Men hvis man giver sig lidt tid, finder man dog praktiske og målrettede værktøjer til f.eks. vurdering af maskinsikkerhed og indkøb af maskiner, som giver god inspiration til de opgaver, der skal løses som en del af arbejdsmiljøarbejdet. Flemming Alfang, miljøchef hos Datagraf: Jeg er sikker på, at mange virksomheder kan bruge værktøjerne, om ikke til andet så som inspiration til, hvad arbejdsmiljøledelse går ud på. Et værktøj som FUGA kommer godt rundt om relevante ting for den grafiske branche og det har nogle gode vejledninger. Vi arbejder selv med almindelig regneark, i vores arbejdsmiljøledelse, med et ordentligt redskab som fx FUGA ville det lette på opdatering og give en mere ordentlig systematik for, hvad vi bør have med i vores arbejdsmiljøarbejde. Iben Kailow, miljøchef, Kailow Graphic: Det virker som et godt værktøj og inspiration for dem der gerne vil i gang eller videre med arbejdsmiljøarbejdet. Vi har her hos Kailow lavet vores egne systemer, fordi der på det tidspunkt, hvor vi begyndte at systematisere arbejdsmiljøarbejdet ikke var et værktøj, som Den sikre side ellers havde vi helt sikkert kigget mere på det. Første gang man bevæger sig rundt i værktøjerne, kan det være lidt svært at se, hvor man skal gå hen. Det kan måske tage motivationen fra nogle, og kræver man ved, hvad man leder efter. På den måde kan jeg godt se, at materialet er lavet for folk, som allerede kender til diverse begreber og værktøjer indenfor arbejdsmiljøledelse. Flemming Skovlund, teknisk chef, Schultz: Der er I mine øjne flere af værktøjerne som er relevante. Fx synes jeg, at det som hedder møder/registrering fungerer godt, som inspirationskilde for sikkerhedsudvalgsmøder. Og så er den måde APV en er opbygget rigtigt god, fordi den åbner op for tingene ved at stille nogle helt konkrete spørgsmål til arbejdsmiljøet, som alle kan forholde sig til. På den negative side mangler der en indholdsfortegnelse, som kunne gøre det lettere at navigere rundt imellem værktøjerne. Indholdet er godt, men der er risiko for at man mister orienteringen ind imellem. 9

10 Kan det betale sig? Det går jo meget godt, hvis man skal tro statistikken. Antallet af fysiske arbejdsulykker i den grafisk branche er faldet. Støj, røg og møg er populært sagt muget ud og det er blevet mindre skadeligt at gå på arbejde, hvis man vel og mærke et øjeblik glemmer det psykiske arbejdsmiljø. For i takt med, at tallene daler for de fysiske problemer, stiger sagerne om psykiske arbejdsmiljølidelser. Men er det psykiske arbejdsmiljø alligevel ikke bare noget diffust noget, som vi må acceptere på godt og ondt? Der er jo altid noget, man kan sætte fingeren på! Med andre ord kan det overhovedet betale sig, at gøre noget for arbejdsmiljøet? Vi spørger medlemmerne i Grafisk BAR. Lone Alstrup, Emballageindustrien Selvfølgelig kan det svare sig. Der er andet i arbejdsmiljø end arbejdsmiljø. Hvis man behandler virksomhedens ressourcer medarbejderne ordentligt får man noget ud i den anden ende, både økonomisk og menneskeligt. Man bliver nødt til at skelne mellem det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det første som drejer sig om udluftning, støj, kemi osv. Det er i orden de fleste steder. I de senere år har fokus i højere grad været på det psykiske arbejdsmiljø og det kan være svært, når mennesker arbejder sammen, fordi der kan opstå forskellige holdninger til arbejdet. Det er mit indtryk, at der i øjeblikket er en større opmærksomhed og vilje til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Folk har ofte svært ved at få taget hul på bylden. Hvor skal man starte og slutte. Man er dog nødt til at øve sig for at blive bedre til at håndtere tingene. Selvom det måske ikke er lige til at tage fat om de psykiske arbejdsmiljøproblemstillinger, er et forsøg på en indsats bedre end ingenting. Ebba Henker, Journalistforbundet. Arbejdsmiljø handler blandt andet om, at arbejdsliv og privatliv hænger sammen. Det er en udfordring, som bliver mere og mere aktuel efterhånden, som vores arbejdsformer ændrer sig. Hvis arbejdsmiljøet er godt, er medarbejderne glade og tilfredse. Hvad som skaber dette varierer, men der er nogle tendenser som viser, at mange går op i sundhedsordninger, syge/fraværs politikker, mobbepolitik, stresspolitik og velfærdsforanstaltninger. Det er ikke længere et spørgsmål om en god løn og korte arbejdsdage. Virkeligheden er da også, at folk bliver mere og mere stressede, efterhånden som de skal varetage flere forskelligartede opgaver. Virksomhederne bør være i stand til at håndtere og forebygge mod psykiske arbejdsmiljøbelastninger, ikke bare til glæde for medarbejderne, men også for egen vindings skyld. Alle undersøgelser og praksis viser, at det svarer sig, at investere i et godt arbejdsmiljø. 10

11 Palle Larsen, 3F Man bruger for lidt tid på arbejdsmiljøet i de danske virksomheder. Det burde være meget mere naturligt, at have en systematik omkring alle arbejdsmiljøaspekter. Dermed ville man få udryddet flere af de problemer, som dukker op. Desværre tror jeg, at mange stadig styrer direkte efter bundlinien ud fra et meget produktionsorienteret perspektiv. Bevidstheden om et godt arbejdsmiljøs betydning for virksomheden er ikke kravlet ind under huden på alle arbejdsgivere endnu. Måske ser mange stadig arbejdsmiljøarbejde og forebyggelse som langhåret og besværligt. Men hvis man ser mere håndgribelige resultater i kraft af høj trivsel, lavt sygefravær, glade medarbejdere og gode resultater, kan det muligvis være med til at flere ser en idé i sikre et godt arbejdsmiljø. Når man siger arbejdsmiljø, mangler der simpelthen mere inspiration og incitamenter til egenindsatsen på virksomhederne, frem for kontrol. Arbejdsmiljø forbindes alt for ofte med omkostninger, fx hvis man får et påbud og skal betale en konsulent. Jeg kunne godt tænke mig, at budskabet var mere forbundet med humor, glæde, høj status og blev præsenteret mere levende og personligt, fordi det ville gøre arbejdsmiljø mere sjovt at arbejde med. I virkeligheden kræver det ikke særlig meget at få et godt arbejdsmiljø. Der skal bare være en vilje til at gøre det. 11

12 Peter Andersen, Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Man kan diskutere om arbejdsmiljø kan betale sig, for det koster jo både tid og penge. Og det kan jo ikke faktureres. Arbejdstilsynet kommer så sjældent og de kan ikke give administrative bøder mere. Forsikringspræmierne bliver ikke lavere, hvis man gør noget ved arbejdsmiljøet, sådan som Arbejdstilsynet forlanger. Hverken pjecer, hjemmesider eller plakater hjælper - ingen læser dem eller husker dem. Så glem det med pengene! Det nemmeste er at lukke munden på medarbejderne med lidt nye møbler og sådan noget. Så længe arbejdsmiljø ses som en sidetallerken med noget, der ikke smager godt, bliver det ikke til noget. For at arbejdsmiljø skal nytte noget, skal det være integreret i dagligdagen. Det skal ligge i hovedet på ledelse og medarbejdere på samme måde som saltet i middagsmaden. Lykkes det, får man medarbejdere, der trives og som kan lide kreative spændinger i arbejdet og samarbejdet med kolleger og ledelse. Det giver høj produktivitet, lav sygdom og stor loyalitet. Det kræver et godt samarbejde i virksomheden i alle led og niveauer. Nogle få virksomheder har forstået det, men der er stadig langt igen mange steder. Nogle anerkender fx ikke, at stress ikke kun behøver at stamme fra privatlivet. Kan man anerkende, at forbedringer i arbejdsmiljøet ikke ses som et tal i regnskabet, men som en bedre stemning i dagligdagen, kan en indsats for arbejdsmiljøet måske betale sig. Mogens Nies, HK/privat Der er mange grunde til at bruge tid på arbejdsmiljøet. Hvis folk bliver nedslidte er det ikke blot en personlig tragedie, men også en samfundsmæssig belastning. Mange ser arbejdsmiljøet som en unødvendig udgift og Arbejdstilsynet som en belastning for virksomheden. Selvom der har været et fald i skaderne på nogle områder, er det ikke det samme som, at problemerne helt er forsvundet. I den grafiske branche kan man sige, at arbejdet med at fjerne de farlige kemiske stoffer har været en stor succes, men vi ser stadig folk, som er nedslidte og må ty til hjælpemidler for at få hverdagen til at hænge sammen. Det kan ikke være meningen. Det er vigtigt, at vi kontinuerligt sætter fokus på tingene og på den måde medvirker til at folk indser, at et godt arbejdsmiljø giver mening. En del af vores forpligtelse er, at styrke kompetencerne på området, så flere bliver kvalificeret til at arbejde med arbejdsmiljøet i virksomhederne. Carsten Bøg, Grafisk Arbejdsgiverforening Skader og uheld på arbejdspladsen er altid en belastning for en virksomhed. Det fører nemlig en masse både administrativt og praktisk arbejde med sig. Derfor kan det godt betale sig at være på forkant med tingene, tænke fremad og være forberedt på eventuelle ulykkesscenarier, fordi det betyder færre ærgrelser og fejl. Heldigvis er flere og flere begyndt at være opmærksomme på arbejdsmiljøets betydning for forretningen, og har prioriteret det ind som en del af hverdagen. Måske kommer forandringen lidt ad bagvejen, fordi det har været naturligt og flere kunder begynder at stille krav omkring arbejdsmiljøet. På nogle af de fysiske arbejdsmiljøområder er den grafiske branche nået langt og man bør fortsætte, selvom man allerede har haft succes for at fastholde udviklingen. Vi arbejder hele tiden på at udvikle værktøjer, som gør det administrativt lettere, at have med arbejdsmiljøledelse at gøre. Det er ærgerligt, at sådan noget som en arbejdspladsvurdering (APV) stadig opfattes som besværligt i nogle virksomheder, når det i virkeligheden er et genialt kommunikationsinstrument, der fortæller, hvordan det går og hvad man kunne gøre bedre. Det skyldes nok, at det for mange opfattes som administrativt tungt, fordi der blandt andet er skriftlighedskrav. Set ud fra et økonomisk perspektiv er det dog uhensigtsmæssigt ikke at have et godt arbejdsmiljø, også selvom det i første omgang måske kræver en indsats at få på plads. 12

13 Samarbejde frem for konkurrence Mediation eller mere jordnært konflikthåndtering gør folk bedre til at samarbejde frem for konkurrere. Er konkurrence nu dårligt? Og er mediation ikke bare en naiv tro på det gode i alle mennesker. Vi stiller skarpt på Tina Monberg, tidligere erhvervsadvokat og nuværende mediator. 13

14 Hvad er mediation? Det er en metode til at skabe samarbejde mellem to eller flere parter i en konflikt i hjemmet, på arbejdspladsen eller mellem nationer. I en konflikt arbejder folk i hver sin retning. Når man laver mediation, er der en tredjepart, som hjælper på vej til dialog. Kan man ikke bare tale sammen om problemerne i virksomheden? Det burde man, men i en tilspidset konflikt mellem kolleger eller ledelse og medarbejdere virker for meget kendskab til virksomheden dårligt for processen. En ekstern person har ikke et forhold til nogle af parterne. Det er en fordel, hvis man skal have gang i fx en strandet dialog. Hvorfor opstår der konflikter mellem kolleger? Jeg tror mange konflikter opstår, fordi vi arbejder under uhensigtsmæssige systemer. Arbejdspladsen kan være sat op som en konkurrence med salgstal, bonus og forfremmelse som incitamenter for den enkelte medarbejder. Det giver et modsætningsforhold mellem kolleger, hvor den enkelte stræber efter egne fordele. Det fremmer risikoen for konflikter. Hvad er din filosofi som mediator? Først og fremmest tror jeg ikke, menneskerne er problemet, men det system vi arbejder under. Der er en udpræget tab-vind-kultur i mange virksomheder. Det gør folk fokuseret på egne fordele, frem for helheden. I mine øjne er det langt bedre for virksomheder, når folk samarbejder, både set i et økonomisk og arbejdsmiljømæssigt perspektiv. Er det ikke naivt at tro, samarbejde fjerner konflikter? Nogle synes måske det lyder naivt, men de virksomheder, som reelt tror og agerer ud fra en partnering tilgang til arbejdet, oplever mange positive resultater, fordi konflikter mellem kolleger og afdelinger ikke eskalerer negativt, når man tænker i samarbejde frem for konkurrence. Først og fremmest ser man færre arbejdsskader, fordi den enkelte tænker ud over sig selv og tager hensyn. Arbejdet går også hurtigere, fordi alle er klar over deres andel af processen og ansvarsområde. I sidste ende betyder det bedre resultater på bundlinien. 14

15 Er mennesker fra naturens side ikke konkurrencebetonet? Det tror jeg ikke. Vi er snarere fra naturens side udstyret med evnen til at tage hånd om hinanden og støtte. Når konkurrence bliver det primære, er det en uhensigtsmæssig oplært adfærd, som fremmes i den måde vores arbejde organiseres på. Det er en ufordring at bryde systemerne og mit eneste håb er, at jeg kan overbevise folk om at samarbejde fremmer forretningen. Kan du løse alle konflikter? Det er ikke mig, som løser folks problemer. Det er dem selv. Jeg er kun med for at skabe rum for dialog og guide folk igennem processen. Det er meget vigtigt for succes, at det ikke er mig, som kommer med løsningsforslag og planer for det videre samarbejde. Hvis jeg gjorde det, ville der være alt for stor risiko for, at tingene ikke holdt på sigt. Min rolle er, at få parterne til at forstå den andens historie, også selvom man måske synes vedkommende er en idiot. Vil der ikke altid være konflikter? Jo, men så længe vi danskerne er konfliktsky og helst ikke ser konflikten i øjnene, risikerer man, at uenigheder ties ihjel, frem for løses. Skal man videre, kræver det dialog og ofte også en omlægning af arbejdssystemerne. Mange konflikter er meget gamle. Det ser man, når folk skal forklare, hvad konflikten går ud på og de har svært ved helt konkret at pege på problemerne. I den grafiske branche fx er der en del gamle konflikter mellem arbejdsområder, som man burde gøre op med, fordi de måske ikke er så reelle længere. Det kræver dog, at arbejdsgiver og arbejdstager gensidigt har tillid til hinanden og kan se tingene fra forskellige perspektiver. Kan man tale om succeskriterier for mediation? Ofte er kimen til konflikter båret af misforståelser, fordi folk ikke lytter til hinanden og er bange for at forlade deres egen version af historien. For de fleste mennesker er det vigtigste, at de bliver lyttet til, ikke at de nødvendigvis får ret. Det giver følelsen af respekt og anerkendelse, som er meget vigtig for folks trivsel på arbejdspladsen. Når jeg mærker folk lytter og forstår hinanden, er vi på vej til en succes. Kommer du aldrig i konfliktsituationer? Jo, og det er et noget, som jeg hele tiden arbejder med. Jeg er ikke ufejlbarlig og må ofte stoppe mig selv, inden jeg siger noget, jeg bagefter fortryder. Det er i virkeligheden en af mine største udfordringer. 15

16 16

17 Stress for virksomheder Holdningen til stress varierer lige så meget som det danske sommervejr. Stress er i stigende grad årsag til sygefravær. Hvis man skal stressen til livs, skal der forebygges på virksomhedsniveau og ansvaret er en ledelsesopgave, mener stresskonsulent Henrik Lemming. Det er både uetisk og upraktisk at lægge alt ansvar på den enkelte medarbejder. Ledelsen har til hver tid ansvar og mulighed for at yde en indsats mod problemerne. Undersøgelser viser, at det som alene gøres på individniveau i virksomheder har en forbigående virkning, derfor bør der sættes ind på ledelsesog organisationsniveau, siger Henrik Lemming. Han henviser til håndtering af stress på de danske arbejdspladser. Henrik Lemming er talsmand for en gruppe af konsulenter, som arbejder med forebyggelse af medarbejderstress. I hans øjne kommer man kun stressskader til livs, hvis der sættes ind på virksomhedsog ledelsesniveau. Alt andet giver ikke mening. Ledelsen har størst indflydelse på medarbejdernes forhold og derfor er det naturligt, at betragte stress som et ledelsesanliggende. Der er brancher, hvor stress opfattes som en del af erhvervet. Det er også helt fint, men den enkelte ansatte bør ikke stå alene med ansvaret for stresshåndtering og for at det ikke ender med at belaste helbredet, det er også ledernes ansvar, siger Henrik Lemming. Et lidt bredere syn på arbejdsrelateret stress og konsekvenserne heraf viser, at problemet ikke bare et for de få. I følge Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur angiver 40 mio. europæere, at de har arbejdsbetinget stress. I klingende mønt svarer det til 20 mia. euro i form af fravær og følgende sundhedsomkostninger. Dertil kommer virksomhedernes omkostninger, når medarbejdere går ned med stress og kræver behandling, samt tab i form af nedsat produktivitet og personaleudskiftning. Som Henrik Lemming ser det, er der mange virksomhedsledere der ikke har fokus på daglig personaleledelse og derfor ikke er opmærksomme på stresssymptomer hos medarbejderne, men hellere forholder sig til økonomistyring og planlægning. Jeg møder tit holdningen blandt ledere, at vi risikerer, at et lille problem eksploderer mellem hænderne på os, hvis vi begynder at beskæftige os med det. Og at stress er et individuelt problem, som ikke kun har med arbejdet at gøre. Det kan godt være, at stress ofte udspringer af mange forskellige både private og arbejdsmæssige belastninger. Det interessante er dog, at når vi begynder at arbejde os ind på problemerne, finder virksomhedslederne efterhånden ud af, de faktisk kan bruge forebyggelse mod stress til noget konstruktivt for organisationen. Den gode nyhed for nogle ledere er at nogle af de ledelsestiltag, der modvirker stressskader, også kan øge effektiviteten, siger Henrik Lemming. Kræver bevidsthed om symptomer Mens nogle virksomheder lever med stress som en del af arbejdslivet, på godt og ondt, har andre gjort en indsats for at komme problemerne til livs. Undersøgel- 17

18 ser viser, at de virksomheder, som gør noget ved den arbejdsrelaterede stress får større trivsel, lavere personaleomsætning, højere produktivitet og bedre kvalitet. Alt sammen parametre som kan læses direkte på økonomien. En af de virksomheder, der i øjeblikket arbejder aktivt med stressforebyggelse er BT. I forbindelse med den årlige medarbejderundersøgelse fandt vi ud af, at der var tegn på at folk følte sig stressede i hverdagen. Vi kortlagde de årsager, som kunne foranledige til stress og arbejder nu på, at alle skal være i stand til at håndtere stress både hos sig selv, men også tolke signalerne hos kolleger. Det skal være legitimt, at gøre opmærksom på, hvis man har brug for at blive aflastet fra nogle af ens arbejdsopgaver. Ofte skyldes stress ikke kun arbejdsmæssige belastninger, men virksomheden bør udvise empati, så arbejdet tilrettelægges på en måde, der tager hensyn til den enkeltes situation, siger Arne Ullum, ansvarshavende redaktør på BT. Iflg. Arne Ullum er det store problem for avisbranchen, at man traditionelt har en machokultur, hvor man ikke siger fra. Hos BT mærker man, at efter der er kommet flere kvindelige ledere, er det også blevet lettere at snakke om tingene. Folk skal forholde sig aktivt til problemet og gøre noget, når de første tendenser på stress viser sig. Det er vigtigt, at man skelner mellem den kortvarige stress, som de fleste overkommer og den langvarige belastning, hvor stressen er en del af hverdagen. Er der samtidig en mangel på bevidsthed fra lederes side om, hvad man ikke blot fysisk, men også psykologisk kan byde medarbejderne, skal der sættes ind. Udfordringen er altid, at nogle i ledelsen skal anerkende, at der er et stressproblem i virksomheden, siger Henrik Lemming. Stigende interesse Virksomheder, der ønsker at gøre noget ved problemerne, skal regne med, at tingene ikke falder på plads over en eftermiddag. For en større virksomhed tager det omkring et års tid at være i stand til at håndtere stress, fordi praksis skal ændres og implementeres. Blandt andet skal både medarbejdere og ledelse forsynes med en værktøjskasse som anvendes til stresshåndtering i hverdagen. Det er redskaber som er orienteret mod løsninger både på et personligt og kollektivt plan. Skal indsatsen mod stress på arbejdspladsen have en varig effekt, kræver det, at lederne lærer mere om god personaleledelse i praksis og topledelsen prioritere og giver mulighed for det. Her hjælper et foredrag ikke meget. Det kræver tid og ærlighed om situationen, siger Henrik Lemming. Stressniveauet synes ikke at hænge sammen med virksomhedens størrelse. Det drejer sig ifølge Henrik Lemming i højere grad om holdningen til, hvordan man driver en god virksomhed. Nogle små virksomheder er enormt dygtige til personaleledelse, og deraf kommer også en evne til at forebygge mod stress. I de virksomheder, hvor vi arbejder med stresshåndtering, plejer vi at bede både medarbejdere og ledere om at skitsere konkrete årsager til stress. Det plejer at åbne op for dialog og giver basis for det videre arbejde mod en løsning. Her arbejder man på, hvordan tingene kan gøres anderledes, siger Henrik Lemming. I Danske Mediers Arbejdsgiverforening er stress også et emne, som medlemmerne i de senere år er begyndt at interessere sig for, selvom det primært handler om behandling via arbejdsgiverbetalt psykologhjælp frem for egentlig forebyggelse. Peter Andersen, afdelingschef er enig med Henrik Lemming, og mener der yderligere er en dimension af stress, virksomhederne bliver nødt til at forholde sig til. Vi taler om det hele menneske og derfor bliver virksomheder nødt til at forholde sig til, hvis medarbejderne bliver syge af stress, depressioner mv. af en kombination af private og arbejdsmæssige årsager. Der er en stigende tendens til, at man sikrer medarbejdere med psykiske problemer får adgang til en psykolog. Jeg tror dog tiden taler for, at man går fra en problemsynsvinkel til en mere konstruktiv trivselssynsvinkel, som går ud på forebyggelse mod stressrelaterede faktorer. I den forbindelse er Arbejdsmiljøinstituttets 6 Guldkorn gode at være opmærksom på, siger Peter Andersen. Hvis du vil vide mere Der er meget mere om stress på og 18

19 Personlig udvikling - for hvis skyld? Opnå succes, nå dine mål, personlig vækst, udnyt dit fulde potentiale, skab fremgang tilbuddene om medarbejderudvikling vælter ind af brevsprækkerne på de danske virksomheder. Medarbejderkurser er ikke længere bare et spørgsmål om opbygning af tekniske og faglige kompetencer. Oftere og oftere handler det om optimering af medarbejdernes personlige ressourcer og sind. Da Kirsten Marie Bovbjerg gik i gang med sin Ph.d. afhandling vidste hun ikke særlig meget om virksomhedsledelse og organisationskultur. Som etnolog var hendes primære interesse mennesker og kultur. Tre år senere satte hun sidste punktum i sin afhandling Følsomhedens etik om tendensen til nyreligiøse bevægelser i moderne virksomhedskultur. Hendes konklusion var klar. Man støder ofte på en form for nyreligøsitet hos virksomhedsledere, hvor det i høj grad handler om selvrealisering og selvudvikling. Dette understøttes også af den moderne management tankegang, hvor man mener, at der er mere at hente hos medarbejderne, hvis de udvikles. Selvom medarbejdere bliver ansat på nogle konkrete kvalifikationer, skal de videreudvikles ikke kun fagligt, men også personligt, siger Kirsten Marie Bovbjerg, adjunkt ved Danmark Pædagogiske Universitet. Et er dog virksomhedernes tro på, at alle medarbejdere er interesserede i udvikling, noget andet er medarbejdernes holdning til arbejdet og prioritering af karrieren. Dem som ikke betragter arbejdet som en form for selvrealisering, ser man skævt til, mener Kirsten Marie Bovbjerg. Privatsfæren overskrides Om det er godt eller skidt at udviklingen går i retning af mere personlig coaching af medarbejderne, tager Kirsten Marie Bovbjerg ikke stilling til. Hun påpeger dog flere risici forbundet med nogle af de udviklingskurser medarbejdere indimellem tilbydes. Markedet for kursusudbydere er ureguleret og åbent for alle med en idé. Folk som har en bestemt religiøs overbevisning, kan blive stødt, hvis de skal deltage i et selvudviklingsforløb udviklet af shamaner, hvis det går imod deres livsindstilling. Ligeledes kan det virke grænseoverskridende, hvis folk føler sig presset til at fortælle om deres privatliv, siger Kirsten Marie Bovbjerg. Hun anbefaler, at man i virksomhederne husker at diskutere hvad mål og hensigter er, frem for bare at falde for interessante tilbud, som måske overskrider folk privatsfære. Min bekymring ved tendensen er, at det kræver ressourcer til at sige fra og det kan være svært at sætte grænsen, når skellet mellem arbejde og privatliv hele tiden bliver mindre og mindre. Samtidig er man oppe imod stress, når det forventes, at folk hele tiden kan blive ved med at fylde ovenpå. Udviklingskurser kan helt sikkert medvirke til, at folk 19

20 føler sig stressede, hvis de både skal klare mere arbejde og have overskud til arbejde med sig selv. siger Kirsten Marie Bovbjerg. En succes for kursusbranchen At der er penge i coaching, personlig udvikling, stresshåndtering, teambuilding mv. ses af et stadigt voksende kursusmarked. I Tack, kursusudbyder i over 55 lande, er kalenderen også booket med tilbud til de hungrende virksomheder om udvikling af medarbejderne. I de senere år er efterspørgslen steget for de mere personlige udviklingstilbud. Coaching var ikke noget, man talte om for få år siden. Nu udgør det over 15% af vores forretningsaktiviteter og det stiger hvert år. Problemet på kursusmarkedet er, at det ikke altid er kvalificerede folk, som kører udviklingsforløbene. En god coach er en person, som besidder den mellemmenneskelige respekt, der sikrer, at balancen og grænserne ikke overskrides i den gode viljes tjeneste, siger Jens Dalgaard, direktør i Tack. Han oplever, at alt for mange virksomheder og folk tilbyder udviklingskurser, hvor balancen mellem privatliv og arbejdsliv ikke accepteres. Når nu tendensen til at grænserne mellem arbejdsliv og privatliv nedbrydes mere og mere, kræver det en endnu bedre forståelse for egne og andres grænser. Det er en af de ting, vil altid har fokus på i vores optimeringskurser. I mine øjne er den bedste løsning, hvis virksomhedsledere i samspil med den 20

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Udgiver: Grafisk BAR 2 Redaktion: Hanne Mølgaard, Alectia, Tine Vorting, MAX Kommunikation, Grafisk BAR Fotos: Sonja Iskov og Grafisk BAR Layout: Michael Svendsen,

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder

Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Samarbejde om arbejdsmiljø i små virksomheder Alle værdsætter det gode arbejdsmiljø. Mange vil gerne gøre en indsats for arbejdsmiljøet men hvor skal der tages fat, og hvem skal egentlig gøre noget ved

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre!

Arbejdsmiljøarbejdet er et fælles projekt der er under løbende udvikling. Norddjurs Kommunes arbejdsmiljøindsats er altid på vej fra god til bedre! Arbejdsmiljøpolitik Vision Gennem høj prioritering af arbejdsmiljøet i dagligdagen, systematisk forebyggelse og sundhedsfremmende indsats ønsker Norddjurs Kommune at skabe arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladsen.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Hvordan forebygger vi ulykkerne?

Hvordan forebygger vi ulykkerne? EJENDOMSSERVICE OG FORSYNING Hvordan håndterer vi kemikalier på arbejdspladsen? Hvordan forebygger vi ulykkerne? Hvordan laver vi APV? Hvordan bliver vi bedre til at håndtere konflikter? Find løsninger

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ

VELKOMMEN. til temadag om ARBEJDSMILJØ VELKOMMEN til temadag om ARBEJDSMILJØ Dagens program Formiddag Velkommen, præsentation og aftaler Rammen om arbejdsmiljø Fysisk APV Eftermiddag Psykisk arbejdsmiljø Redskaber i hverdagen Trivsels APV Spørgehjørnet

Læs mere

Arbejdstilsynets screening

Arbejdstilsynets screening Gode råd om Arbejdstilsynets screening Har I styr på arbejdsmiljøet i jeres virksomhed? Udgivet af Dansk Handel & Service Arbejdstilsynets screening 2005 Ny arbejdsmiljøreform den 1. januar 2005 Den 1.

Læs mere

WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse

WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse April 2013 - side 1 WorkLife - Kursusliste Supplerende Arbejdsmiljøuddannelse Den årlige arbejdsmiljøstrategi Arbejdsmiljøloven indeholder krav om, at arbejdsmiljøorganisationen årligt drøfter og tilrettelægger

Læs mere

Strategisk arbejdsmiljøledelse

Strategisk arbejdsmiljøledelse Jan Lorentzen Chefkonsulent, DI Cand.merc. strategi, organisation og ledelse 2 3 Krav-ressource modellen S A L U T O G E N E RESSOURCER Kontrol Autonomi Mening Belønning Social støtte og samarbejde Ergonomiske

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel Tal om Trivsel genvej Til Trivsel og motivation er i g de hvad sk ber Til at opdage mistrivsel? mistrivsel? Mistrivsel kan være svær at få øje på, når medarbejderne ikke selv henvender sig og fortæller

Læs mere

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3F byder dig velkommen som arbejdsmiljørepræsentant og ønsker dig held og lykke med tillidshvervet. At blive valgt til

Læs mere

publikationer grafisk bar Støj i den grafiske branche Grafisk Bar - Grafisk BranchearBejdsmiljøråd Tema kemi! substitution i grafiske virksomheder

publikationer grafisk bar Støj i den grafiske branche Grafisk Bar - Grafisk BranchearBejdsmiljøråd Tema kemi! substitution i grafiske virksomheder 11. nummer september 2008 substitution i grafiske virksomheder bryd va nerne og vær kreativ! klapjagt EllEr gode intentioner ny HanDlingsPlan for MinDrE sygefravær kurser og kompetencemålinger giver tilfredse

Læs mere

Fra APV til handling

Fra APV til handling Fra APV til handling Ny arbejdsopgave Problemformulering Sikkerhedsgruppen i nøgleposition Det gode arbejde: vurdering af gode og dårlige sider i arbejdet. Fysisk og psykisk arbejdsmiljø Sygefravær 1 APV

Læs mere

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik Skabelon til en stress og trivselshåndteringspolitik Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er det vigtigt at have nogle gennemarbejdede

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Arbejdsmiljøledelse hvad er det?

Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse hvad er det? Arbejdsmiljøledelse beskriver de aftaler, I har indgået for at sikre et godt arbejdsmiljø. På samme måde som I aftaler at spille efter de samme regler på en fodboldbane.

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes!

Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Er arbejdsulykken anmeldt? Alle arbejdsulykker, der medfører fravær på 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen, skal anmeldes! Fra ulykke til anmeldelse 1. ulykken sker 2. Er virksomheden tilmeldt

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til:

Tips & Tricks til mødeleder. Spørgekort om trivsel i virksomheden. Introduktion til: Introduktion til: Dette er et redskab til at tage en dialog om, hvordan I trives i jeres virksomhed. Redskabet består af: Denne Introduktion En liste med Tips & Tricks til den, der leder mødet 13 kort

Læs mere

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel

Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Tips til bedre arbejdsmiljø og trivsel Indledning Der er store forventninger til både medarbejdere og ledelse om at præstere. Forandringer, udvikling og vækst er på dagsordenen og det udfordrer balancen

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED

TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Tjekliste til TRYKKERIER OG UDGIVERVIRKSOMHED Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002

Branchevejledningen er udgivet af: 1. udgave 2002 Virksomhedens og sikkerhedsorganisationens arbejdsmiljøopgaver Denne branchevejledning henvender sig til kontor- og administrative virksomheder, der har oprettet en sikkerhedsorganisation, og ønsker uddybende

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel

Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012. Kvalitet i SKP. Instruktørtrivsel Kvalitet i Skolepraktik Projektlederværksted Indlæg om Instruktørtrivsel Den 14. juni 2012 Kvalitet i SKP Instruktørtrivsel Erhvervspsykologer med mere end 20 års erfaring indenfor: Organisations udvikling

Læs mere

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde?

Hvordan skaber vi bedre trivsel og arbejdsglæde? RENGØRING, VASKERIER OG RENSERIER Hvordan forebygger vi nedslidning på jobbet? Hvordan skal vi forholde os til kemikalier? Hvordan sikrer vi god instruktion og oplæring? Hvordan laver vi APV? Hvordan skaber

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere