De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

Transkript

1 De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne. I hjemløsemiljøet taler man om et stort mørketal af unge hjemløse. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk I Århus kom gadeplansmedarbejdere ved det nyetablerede Projekt Gadersover i løbet af efteråret i kontakt med 31 unge hjemløse. De fleste var drenge i starten af tyverne, og ingen havde vidst at de fandtes. - Det havde vi ikke drømt om. Vi har arbejdet med hjemløse i mange år og havde aldrig set dem før, siger Dag Lehmann Andersen, leder af Projekt Gadesover. Han fortæller, at de unge drenge lignede almindelige unge og derfor var svære at spotte. De brugte ikke de etablerede hjemløsetilbud, men hang ud i klynger og sov sammen, f.eks. i en lejlighed en af dem havde i en periode. - De har lidt misbrug, men ikke noget voldsomt i forhold til hvad vi er vant til. Vi har nogle af dem mistænkt for at have ADHD. En del fik ingen kontanthjælp og levede af at samle flasker og bomme den, fortæller Dag Lehmann Andersen. Flere unge hjemløse Århus er ikke det eneste sted, hvor der er dukket flere unge hjemløse op. Hos de hjemløses landorganisation SAND fortæller man, at herberger og botilbud i de sidste 3-4 år er blevet kontaktet af et stigende antal unge. Hus Forbi har talt med botilbud og gadeplansmedarbejdere i Århus, København og Esbjerg, der arbejder med hjemløse unge. Alle steder er man er i kontakt med flere unge nu, end tidligere. - Vi får mange flere henvendelser i dag end for tre-fire år siden, siger Birger Mosholt, afdelingsleder for Kofoed Skoles fire bofællesskaber i København, hvor der i alt bor 35 unge. - Tidligere havde vi ofte ledige værelser og måtte være opsøgende for at få fyldt op. Men nu får vi hele tiden henvendelser på akut-sager, hvor vi ikke har plads. Birger Mosholt fortæller, at man for nyligt er begyndt at registrere antallet af henvendelser, så man kan dokumentere stigningen. I Århus og Esbjerg er man mere usikker på om der er tale om en reel stigning i antallet af unge hjemløse, eller om den opsøgende indsats er blevet bedre.

2 - Jeg ved ikke, om det er en gruppe i vækst. For os er det en massiv vækst, men det er fordi vi ikke har kendt til dem før, siger Dag Lehmann Andersen fra Projekt Gadesover. - Fra 2009 til 2010 er vi kommet i kontakt med 32 nye unge, så vi kommer i kontakt med langt flere end før. Men vi har også udvidet vores arbejdsområde og har kontakt til flere unge, som vi ikke tilbyder plads på Skjoldbo, men hjælper med deres økonomi og med at finde en bolig, siger Dieter Sebelin, der er forstander for Skjoldbo, en boform for 25 unge i Esbjerg. Et stort mørketal SFI s seneste hjemløseoptælling fra 2009, der primært baserer sig på tal fra det offentlige og fra sociale tilbud som herberger og væresteder, viser, at 13 % af de hjemløse er mellem 18 og 24 år. I alt over 600 unge hjemløse, et tal der er stort set uændret fra optællingen i Det er mange, men de kilder Hus Forbi har talt med mener, at der er et mørketal. Det reelle antal unge hjemløse er meget højere. - Der er helt klart et stort mørketal, siger Hans Jørgen Jørgensen, leder af Ungeindsatsen i Århus Kommune. - De 31 unge som Projekt Gadesover fik kontakt med har ikke figureret i nogen tællinger. Det er et klart billede på, at der er flere end optællingerne viser. Det er en hidtil uopdaget gruppe, som måske hutler sig igennem på familie og venners velvilje, siger Hans Jørgen Jørgensen. - Vi tror, at tallet er toppen af isbjerget, for de unge er ikke så synlige, siger Birger Mosholt fra Kofods Skoles ungdomsboliger. - De adskiller sig fra den hjemløse på bænken ved, at de gør alt for at skjule deres situation. Det er svært for dem at bede om hjælp. At være år og ikke have nogen mennesker at støtte sig til, er meget pinligt og smertefyldt. - Der kan sagtens være et stort mørketal. Mange unge undviger systemet. Hvis de slet ikke er i kontakt med de etablerede tilbud, optræder de heller ikke i statistikken, forklarer sociolog Lars Benjaminsen, der har stået for SFI s hjemløseoptællinger. Forprogrammeret til hjemløshed De unge hjemløse drenge mellem 18 og 25 er anderledes end de ældre hjemløse. De ligner almindelige unge og kommer ikke på herberger og forsorgshjem. I stedet sover de på sofaer hos familie og venner, eller i bor i grupper i kondemnerede lejligheder. De passer på profilen for den voksende gruppe af unge mænd uden anden uddannelse end folkeskolen, som klarer sig dårligt på arbejdsmarkedet. De kommer tit fra dårlige sociale kår, mange af dem har gået i specialklasser og en del har ADHD-diagnoser. I pressen har gruppen fået den lidet flatterende etiket taberdrenge.

3 Dieter Sebelin, forstander på Skjoldbo i Esbjerg, oplever at de unge hjemløse i dag er anderledes end tidligere. - De har aldrig haft et hjem og et skolesystem der har fungeret for dem, og har derfor svært ved at indgå i sociale relationer. Mange er meget spontane og har svært ved at overholde aftaler. De kan ikke begå sig i det offentlige med social- og jobcentre, og de kan ikke finde ud af bo for sig selv, styre deres økonomi og betale huslejen. De er så at sige forprogrammerede til hjemløshed. Dag Lehman Andersen fra Gadesoverne siger: - De har meget svært ved at begå sig i kontanthjælpssystemet, og oveni siger de, at det de skal lave, skal give mening, for at de skal gide det. Men de har stadig mål og drømme, og er lette at motivere. Så de er til at hjælpe på vej til et bedre liv. Det er positivt. Der mangler tilbud Skal de unge hjælpes videre, skal der sættes tidligt ind med målrettede og specialiserede tilbud. De kilder Hus Forbi har talt med, er enige om at de eksisterende herberger og botilbud ikke duer, og at der mangler alternativer. - Der er ikke tilbud nok til gruppen. Vi vil godt hjælpe så mange så muligt, og henvise dem til relevante tilbud, men der er ikke ret mange, siger Hans Jørgen Jørgensen, fra Ungeindsatsen i Århus. - Det er specialiserede tilbud der skal til. Jeg snakker ikke om herberger og botilbud. De skal have en håndholdt individuel indsats, der er ambulant og tværfaglig. Meget tyder på at jo tidligere man kommer ind med specialiserede løsninger, jo bedre, siger Lars Benjaminsen fra SFI. - De er mere desillusionerede, jo mere de nærmer sig de 30 år. Jo mere får de identitet som misbrugere og hjemløse. Det gør deres situation sværere at ændre, siger Hans Jørgen Jørgensen.