Bæredygtig vækst hvordan? Fra ord til handling: Borgere giver gode råd til politikerne om bæredygtig udvikling
|
|
- Marianne Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nr. 176 September 2002 Bæredygtig vækst hvordan? Fra ord til handling: Borgere giver gode råd til politikerne om bæredygtig udvikling Danske borgere bidrager til verdenstopmødet > Politikere begavet med forslag > Amter og kommuner kan tage over hvor stats- og regeringslederne slipper > Der er langt fra Danmark til Johannesburg, hvor alverdens stats- og regeringsledere er samlet for at gøre verden mere bæredygtig. Alligevel bliver topmødet sikkert fulgt med særlig interesse af mere end 200 borgere fra Herning, Odense og Glostrup. De står nemlig bag Borgernes Idékatalog til de danske politikere. Om forbrug, livsstil, miljø og teknologi formulerer borgerne ikke mindre end 82 udfordringer for en bæredygtig udvikling. Og 234 forskellige midler til at tackle udfordringerne med. Blandt topscorerne er producentansvar samt prisudligning mellem miljøvenlige og almindelige varer. Alle landets amter og kommuner skal have hver deres strategi færdig for en lokal bæredygtig udvikling næste år - en Agenda 21-strategi. 41 procent af dem er startet. Borgerne er her en vigtig aktør. Teknologirådet bidrager gerne ved denne proces. Dette nyhedsbrev rapporterer om Borgernes Idékatalog - resultaterne fra Teknologirådets tre borgerhøringer om Bæredygtig vækst - hvordan? afholdt i samarbejde med Herning, Odense og Glostrup kommuner. Et resumé fra Borgernes Idékatalog er vedlagt nyhedsbrevet. Borgerne er ikke i tvivl om, at vi i Danmark skal arbejde aktivt for at fremme bæredygtig udvikling. Både fordi de vurderer, at der er grund til at være bekymret på en række områder, hvor folkesundhed, ressourceforbrug, forurening, klimaforandringer, globale uligheder er blandt de vigtigste. Og fordi der er områder, hvor der helt indlysende må og kan gøres noget fx når det gælder affald, transport, fødevarer, kemikalier og energi. Den absolut største udfordring vurderer borgerne på de tre borgerhøringer, er, hvordan vi får flere til at tage et ansvar for en bæredygtig udvikling. Men der skal være plads til individuelle løsninger individet frem for systemet når der satses på bæredygtig udvikling. Udfordringer, der handler om at sikre det enkelte menneskes livskvalitet og sociale velfærd, fik en tredieplads, da borgerne prioriterede på høringerne. Fornuftig brug af ressourcerne og begrænsning af affaldsmængderne er ofte to sider af samme sag, og et vigtigt mål for bæredygtig udvikling, er borgerne på de tre høringer enige om. Hvorfor ikke udvikle produkterne, så mest muligt kan genbruges eller nedbrydes. Det sparer både affald og ressourcer. Ofte er argumenterne ren snusfornuft: Hvorfor lade være med at gøre noget, der er godt. Den rette kombination er forskning og udvikling af renere teknologier, belønning af miljøvenlig adfærd politikerne kan være med til at skabe rammerne for begge dele samt det enkelte menneskes omtanke. Hvis vi kan lære at slukke lyset og spare på vandet, så kunne vi måske også blive bedre til at bruge bilen mere fornuftigt og miljøvenligt. 1
2 Ja til ansvar, men på betingelser Borgerne der deltog i høringerne understreger, at vi som enkeltpersoner har et ansvar for at dreje udviklingen i den bæredygtige retning, vi ønsker. Vi har et ansvar hver gang vi fylder indkøbskurven med tilbudskaffe og sprøjtede grøntsager fra Spanien, kører korte ture i bilen, smider farligt affald i skraldebøtten eller frådser med elektricitet og vand. Men borgerne savner flere og bedre muligheder for at handle anderledes. Det skal være nemt at opføre sig bæredygtigt. Det er bare svært at købe miljørigtigt ind, når varedeklarationer er uforståelige eller helt mangler. Og svært at vælge økologiske fødevarer, når mange af dem er meget dyrere end de konventionelle. Hvorfor skal man i øvrigt ikke betale alle omkostninger ved en hormonforstyrret hårshampoo også for miljøet, for drikkevandet. Andre må tage et ansvar for at give forbrugerne flere valgmuligheder. Med opfordringen Giv politikerne nogle gode råd har et tilfældigt udsnit af byens borgere på borgerhøringer i tre landsdele formuleret deres bud på hvilke udfordringer, de ser for at sikre en bæredygtig udvikling. Og hvilke midler politikerne skal bruge. Samtlige svar fra borgerne har Teknologirådet samlet i Borgernes Idékatalog, som i maj blev overrakt til miljøministeren og Folketingets miljøpolitiske ordførere. Samtidig modtog Folketingets medlemmer og samtlige landets folkevalgte politikere i amter og kommuner kataloget med posten. Idékataloget er et bidrag til Danmarks deltagelse i verdenstopmødet og til den kommende udmøntning af Danmarks nationale strategi for en bæredygtig udvikling. Producentansvar Producenterne skal forpligtes til at tage de udtjente produkter retur, til at oplyse om produkternes indhold og tilblivelsesproces, i det hele taget forpligtes til at tage ansvaret for produkternes livscyklus. Borgerne håber, at det vil tilskynde producenterne til at udvikle produkter, som lettere kan nedbrydes eller genanvendes uden at skade miljøet, tære unødigt på ressourcerne og øge affaldsmængderne. Prisudligning Politikerne må til gengæld skabe de rammer, der gør det lettere for andre at fremme bæredygtig udvikling. Økonomiske incitamenter i form af belønning til de virksomheder, der fremstiller fuldstændigt nedbrydelige eller genanvendelige produkter, momsdifferentiering så miljørigtige varer bliver billigere, og målrette grønne afgifter direkte til miljøforbedringer fx udvikling af alternativ energi. Mange af borgernes forslag sigter på at gøre de miljørigtige valg billigere og udligne prisforskelle mellem de miljø- og sundhedsbelastende og de uskadelige produkter. I hver af de tre værtskommuner for borgerhøringerne arbejder man nu videre med resultaterne fra høringerne i forhold til kommunens Agenda 21 strategi for en lokal bæredygtig udvikling, en strategi som alle amter og kommuner skal have på plads inden udgangen af Borgernes Idékatalog overrakt til regering og Folketing En miljøminister og seks miljøpolitiske ordførere modtog på regeringens og Folketingets vegne i maj Idékataloget ved offentliggørelsen på Borup Højskole. I sin takketale roste miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) de 200 borgeres indsats i høje toner og fremhævede at Idékataloget viser hvor mange gode idéer, der er at hente ved at spørge befolkningen til råds. Miljøpolitikken har ikke mange chancer i fremtiden, hvis ikke det bærende element er inddragelse af befolkningen. Samtidig glædede Hans Chr. Schmidt sig over at der, som han så det, er store overensstemmelser mellem borgernes synspunkter i Idékataloget og den politik, regeringen lægger op til. Især virkemidlet prisudligning eller sande priser så ministeren falde fint i tråd med regeringens intentioner om at udvikle en grøn markedsøkonomi. Borgerhøringerne peger også på producentansvar som et vigtigt virkemiddel. Det er jeg meget enig i. Det er selvfølgelig en producents ansvar at en vare er i orden og fx ikke indeholder farlige stoffer sådan må det være, som han sagde. Også anbefalinger om flere produktoplysninger kunne ministeren tilslutte sig, - Det er naturligvis afgørende at forbrugerne kan træffe deres valg på basis af seriøse oplysninger om produkterne, herunder deres virkning på miljøet. Brugen af kemikalier i samfundet optog mange borgere og også her var der ministeriel opbakning: - Kemikalier er et af de konkrete områder, der peges på, og det er efter min mening et af de allervigtigste. En borger fra Odense spurgte ved overrækkelsen ministeren hvorfor politikerne ikke vil tillade differentieret moms, som tilgodeser miljøvenlige varer via lavere momssats? Hans Chr. Schmidt svarede at politikerne tidligere har talt om brug af differentieret moms, men han ville forsøge at tage spørgsmålet op igen. 2
3 Jørn Jespersen (SF) fandt at det vigtigste ved Idékatalogets mange råd og anbefalinger måske er den bagvedliggende proces borgerhøringerne - som det er væsentligt for os at studere nøjere og sige: Hvad er det egentlig, der er blevet lært ved at borgere i tre kommuner er gået sammen om at diskutere de her ret vanskelige og ret komplekse problemstillinger. Har det sat noget i gang, som kan tænkes at slå rod lokalt, og som man måske kunne tage erfaringerne og bygge videre på og måske bruge dem andre steder? At skabe sammenhæng mellem lokale, folkelige, engagerede debatter og så det politiske system, det er vigtigt, vurderede Jørn Jespersen og så gerne at politikerne gjorde brug af borgernes anbefalinger, jeg kunne godt have som personlig ambition at ikke bare ét, men flere af borgernes forslag kommer ind i den politiske proces. Formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Eyvind Vesselbo (V), stilte sig også op i køen af skulderklap til borgerne. - Det der er vigtigt for mig er at der overhovedet er taget initiativ til at lave sådan noget og at der er kommet det fine resultat ud af det. Den næste del er at politikerne kan lave de love og regler og vejledninger, der skal til så borgerne kan tage deres ansvar. Pernille Blach Hansen (S) fremhævede et konkret forslag fra borgerne, - at sige at varens pris skal afspejle miljøomkostningerne, det er en af de måder vi politikere kan bruge jeres anbefalinger på. Også hun var imponeret over borgernes engagement, og så samtidig en opgave for politikerne, nemlig at det er en politisk udfordring at få Agenda 21 til at fungere lokalt. At få de opgaver ud i kommunerne. At få kommunerne til at tage depechen, så man i den enkelte kommune også engagerer folk. En udskrift af talerne og debatten ved overrækkelsen af Borgernes Idékatalog kan ses på Om Teknologirådets Borgerhøringer: Høringerne fandt sted tre lørdage i tre landsdele i januar tilfældigt udvalgte borgere i alderen 20 til 65 år var inviteret til at være med i Herning Kongrescenter, Odense Rådhus og på Vestervangskolen i Glostrup. Mellem 60 og 80 borgere deltog på hver høring. Resultatet fra hver høring var et idékatalog med borgernes forslag og anbefalinger, som deltagerne og kommunalpolitikerne fik med hjem. I Borgernes Idékatalog har Teknologirådet samlet alle tre kataloger til ét. Læs mere om borgerhøringerne i idékataloget. Teknologirådet har gennemført borgerhøringerne i samarbejde med en arbejdsgruppe, som består af: Bo Feierskov, tekstforfatter, Valør & Tinge A/S Henrik Kærgaard, udviklingschef, civ.ing., Niras A/S Ia Brix Jensen, projektleder, Agenda 21, Danmarks Naturfredningsforening Jeppe Læssøe, projektleder, cand.psyk., phd, Danmarks Miljøundersøgelser Jørn Thulstrup, direktør, cand. polit., Institut for Konjunkturanalyse Per Paludan Hansen, sekretariatschef, Liberalt Oplysningsforbund Mette Seier Helms har været proceskonsulent på borgerhøringerne. Fra Teknologirådet har deltaget: Anne Funch Rohmann, projektleder, tlf. direkte , afr@tekno.dk Ida Leisner, projektleder, tlf. direkte , il@tekno.dk Morten Andreasen, projektmedarbejder Vivian Palm, projektsekretær Teknologirådet har som led i projektet udgivet følgende materiale: Bæredygtig vækst hvordan? Et debatoplæg om forbrug, livsstil, miljø og teknologi. Teknologirådet, Borgernes Idékatalog Resultater fra tre borgerhøringer om Bæredygtig vækst hvordan? Teknologirådet, Begge kan fås i Teknologirådet, telefon , tekno@tekno.dk eller hentes fra Teknologirådets hjemmeside Læs mere om Teknologirådets projekt, borgerhøringerne og bæredygtig udvikling på under Bæredygtig vækst hvordan. Fra rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Dette nummer er skrevet af projektleder Anne Funch Rohmann og projektleder Ida Leisner. De sidste fem numre Fra rådet til tinget er: 175: Hormonforstyrrelser 173: Virker alternativ behandling? 172: IT i skolen ikke et mål i sig selv 171: Fremtidens ældre 170: Digital ophavsret 3
4 Teknologirådets borgerhøringer: Bæredygtig vækst hvordan? Resumé fra Borgernes Idékatalog Rundt regnet 200 borgere deltog i januar 2002 i Teknologirådets tre høringer i Herning, Odense og Glostrup om Bæredygtig vækst hvordan?, hvor deres arbejde resulterede i udpegning af 82 udfordringer og 234 midler i alt. Borgerne er ikke i tvivl om, at vi i Danmark skal arbejde aktivt for at fremme bæredygtig udvikling. Både fordi de vurderer, at der er grund til at være bekymret på en række områder, hvor folkesundhed, ressourceforbrug, forurening, klimaforandringer, globale uligheder er blandt de vigtigste. Og fordi der er områder, hvor der helt indlysende må og kan gøres noget fx når det gælder affald, transport, fødevarer, kemikalier og energi. Det går igen, at ressourcerne skal bruges med omtanke. Hvorfor ikke udvikle produkterne, så mest muligt kan genbruges eller nedbrydes. Det sparer både affald og ressourcer. Også energi skal vi udnytte effektivt og ressourcebevidst, og potentialerne i de vedvarende energikilder skal udforskes. Gevinsten vil være mindre forurening, renere miljø, mere natur. Ofte er argumenterne ren snusfornuft: Hvorfor lade være med at gøre noget, der er godt. Den rette kombination er forskning og udvikling af renere teknologier, belønning af miljøvenlig adfærd politikerne kan være med til at skabe rammerne for begge dele samt det enkelte menneskes omtanke. Hvis vi kan lære at slukke lyset og spare på vandet, så kunne vi måske også blive bedre til at bruge bilen mere fornuftigt og miljøvenligt. Borgerne der deltog i høringerne understreger, at vi som enkeltpersoner har et ansvar for at dreje udviklingen i den bæredygtige retning, vi ønsker. Vi har et ansvar hver gang vi fylder indkøbskurven med tilbudskaffe og sprøjtede grøntsager, kører korte ture i bilen, smider farligt affald i skraldebøtten eller frådser med elektricitet og vand. Men borgerne savner flere og bedre muligheder for at handle anderledes. Det skal være nemt at opføre sig bæredygtigt. Det er bare svært at købe miljørigtigt ind, når varedeklarationer er uforståelige eller helt mangler. Og svært at vælge økologiske fødevarer, når mange af dem er meget dyrere end de konventionelle. Hvorfor skal man i øvrigt ikke betale alle omkostninger ved en hormonforstyrret hårshampoo også for miljøet, for drikkevandet. Andre må tage et ansvar for at give forbrugerne flere valgmuligheder. En sammentælling af hvilke midler borgerne foretrækker viser følgende prioritering: 1. Producentansvar (93 stemmer) 2. Prisudligning (50 stemmer) 3. Information om produkt eller ydelse (44 stemmer) 4. Dialog, oplysning, ansvar (42 stemmer) 5. Sande priser (34 stemmer) Producentansvar Producenterne skal forpligtes til at tage de udtjente produkter retur, til at oplyse om produkternes indhold og tilblivelsesproces, i det hele taget forpligtes til at tage ansvaret for produkternes livscyklus. Borgerne håber, at det vil tilskynde producenterne til at udvikle produkter, som lettere kan nedbrydes eller genanvendes uden at skade miljøet, tære unødigt på ressourcerne og øge affaldsmængderne. Prisudligning Politikerne må til gengæld skabe de rammer, der gør det lettere for andre at fremme bæredygtig udvikling. Økonomiske incitamenter i form af belønning til de virksomheder, der fremstiller fuldstændigt nedbrydelige eller genanvendelige produkter, momsdifferentiering så miljørigtige varer bliver billigere, og målrette grønne afgifter direkte til miljøforbedringer fx udvikling af alternativ energi. Mange af borgernes forslag sigter på at gøre de miljørigtige valg billigere og udligne prisforskelle mellem de miljø- og sundhedsbelastende og de uskadelige produkter. Sande priser Borgerne har ikke direkte taget stilling til, hvad deres forslag koster i kroner og ører. Men de er selvfølgelig opmærksomme på, at det er nødvendigt at foretage nogle samfundsmæssige prioriteringer. Og at det er lettere at gøre bæredygtig adfærd til en sport for mange flere mennesker, hvis det er nemt og ikke presser husholdningsbudgettet i familien Danmark alt for hårdt. Sande priser kunne være en idé til at fremme bæredygtige valg udfra pengepungen. En række forslag fra borgerne går på, at varerne prissættes efter de miljø- og ressourcemæssige omkostninger ved at producere, anvende og bortskaffe et produkt. 4
5 Information om produkt eller ydelse Prisen er imidlertid ikke det eneste borgerne foreslår når det gælder at fremme et fornuftigt forbrugervalg. Oplysninger om, hvad varerne indeholder af kemikalier og tilsætningsstoffer, hvordan de er fremstillet og hvilke effekter det har på mennesker og miljø skal fremgå på en enkel og forståelig måde. Det ansvar må hvile på producenterne, men der skal kontrol til, fra uvildige instanser, myndigheder. Borgerne foreslår både fuld varedeklaration og brug af miljømærker. Dialog, oplysning, ansvar Den største udfordring til bæredygtig udvikling er ifølge borgerne der deltog på de tre borgerhøringer at løfte vidensniveauet i befolkningen, så flere forstår sammenhængen mellem forbrug, adfærd og ressource- og miljøbelastning. Kun ved at kende konsekvenserne af sin adfærd, kan man ændre holdning og handle anderledes, vurderer borgerne. Oplysning og undervisning lige fra skolealderen, kampagner i medierne går igen som forslag til tackle ikke bare denne udfordring, men også mange af de andre. Men borgerne ønsker også mere dialog, mere borgerinddragelse. Både ved at blive hørt og inddraget i politiske beslutninger, og ved selv at gøre et stykke arbejde i sit nærmiljø. Borgerne der deltog i disse tre høringer er ikke tilfredse med blot at være forbrugere. Ti temaer Borgernes arbejde på høringerne er resulteret i et broget og mangfoldigt katalog over udfordringer og idéer, forslag, anbefalinger til politikerne. Men også en klar fokusering der er afgjort noget, der er vigtigere end andet. Det fremgår af de prioriteringer, som borgerne foretog efter at have lagt deres bud på udfordringer og midler frem. Viden og oplysning konsekvenser og ansvar (149 stemmer) Den absolut største udfordring, vurderer borgerne, er, hvordan får vi flere til at tage et ansvar for en bæredygtig udvikling. Et vigtigt mål er, at vidensniveauet bliver hævet og ansvarligheden øget. Både i befolkningen i al almindelighed og blandt politikere og virksomheder/ producenter. Mange flere mennesker må bliver bevidste om sammenhængen mellem forbrug, adfærd og ressource- og miljøbelastning. Affald og produkters livscyklus (106 stemmer) Fornuftig brug af ressourcerne og begrænsning af affaldsmængderne er ofte to sider af samme sag, og et vigtigt mål for bæredygtig udvikling, er borgerne på de tre høringer enige om. Udfordringer om affald og produkters livscyklus er den næststørste udfordring. Borgernes harme over, at overflødig emballage tærer på ressourcerne er ikke til at tage fejl af. Det samme gælder problemerne med at skaffe sig af med udtjente køleskabe, computere, biler osv. på en miljøvenlig måde. De skal tilbage til producenterne, som må have ansvaret for at bortskaffe disse produkter. Det kan måske tjene til at fremme en udvikling af materialer, som er fuldt nedbrydelige eller genanvendelige. Mennesket i centrum (99 stemmer) Bæredygtig udvikling på ressource- og miljøområdet skal gå hånd i hånd med social velfærd og livskvalitet for det enkelte individ. At sætte mennesket i centrum for bæredygtig udvikling ligger mange af borgerne stærkt på sinde. Der skal være plads til individuelle løsninger individet frem for systemet når der satses på bæredygtig udvikling. Udfordringer, der handler om at sikre det enkelte menneskes livskvalitet og sociale velfærd, fik en tredieplads, da borgerne prioriterede på høringerne. Det globale perspektiv (66 stemmer) Det menneskelige (mellem-) aspekt træder også frem i de udfordringer, der omhandler forskelle mellem den rige og den fattige del af verden. Miljøproblemer, befolkningstilvækst, folkevandringer, ressourcefordelingen mellem rige og fattige lande, fælles værdier og krav til produktionen, at sikre verdensfreden, skabe grobund for udvikling og give større indflydelse på egne vilkår er nogle af argumenterne for nødvendigheden af at inddrage det globale perspektiv. På høringerne i Odense og Herning fik de globale udfordringer en meget høj prioritet. Samlet bliver de globale udfordringer placeret på en femte plads. Transport i konflikt med miljø og ressourcer (71 stemmer) Den måde vi løser vores transportbehov er ligesom affaldsproblematikken en meget håndfast udfordring til ønsket om en bæredygtig udvikling. Udfordringen er mangesidig borgerne tager fat i både godstransport og persontransport, i den kollektive trafik og nødvendigheden af at udvikle brændstofteknologien. De foreslår en mere økonomisk og fornuftig omgang med transport fyld lastbilen op og drop småkørsel. De anbefaler politikerne at satse på mere, bedre og billigere kollektiv transport, på at fremme af den teknologisk udvikling indenfor transportmidler og brændsel mm. Udfordringer om transport indtager en fjerdeplads i borgernes prioritering. 5
6 Økologi og fødevarer (59 stemmer) Bedre kvalitet og sunde fødevarer uden unødvendige tilsætningsstoffer, sunde produktionsmetoder og bedre oplysning om varerne er mål for den udvikling, borgerne ønsker. De efterlyser politiske initiativer på området, ikke mindst at tilstræbe ens priser på økologiske og ikke økologiske varer. Varedeklarationer skal fortælle, hvilke tilsætningsstoffer maden indeholder. Og så må de økologiske fødevareproducenter gerne tænke mere på smag og kvalitet. Kemikaliefri produkter og valgmuligheder (53 stemmer) Det er et stort ønske at få begrænset brugen af kemikalier i fremstilling af fødevarer og andre produkter. Bekymringen over kemikalie-brugen gælder både folkesundheden (allergi med mere) og belastningen af miljøet (luft, vand, dyr). Borgerne ønsker mulighed for at vælge produkter uden kemi, produkter der er sundheds- og miljømæssigt forsvarlige, renere produkter og viden om, hvordan de er fremstillet. En idé er at udvikle redskaber til at belønne dem, der ikke sviner det skal kunne betale sig at gøre noget godt for mennesker og miljø. uholdbart. Konkret er der brug for at beskytte drikkevandsressourcerne både ved kilden og ved at økonomisere med forbruget af vand. By og bolig (32 stemmer) En gruppe af borgere i hver af de tre kommuner ønsker bedre byplanlægning, grønne områder og bæredygtigt boligbyggeri for at fremme bæredygtig udvikling. Tre udfordringer er ikke mange, men hver især fik de relativt mange point, så det er udfordringer, der ligger flere borgere stærkt på sinde. Udnyt energien bedre også de vedvarende energikilder (47 stemmer) Der skal satses mere på vedvarende energi i fremtiden. Energiforbruget og valget af energikilder er væsentligt at gøre noget ved for at begrænse forurening og CO2-udslip. Energien skal bruges med omtanke og der skal satses mere på vedvarende energi. Det ønsker borgerne på de tre høringer, som led i at udnytte naturens ressourcer på en mere bæredygtig måde og begrænse CO2-udslip. Klimaforandringerne vækker bekymring drivhuseffekt skal undgås. Der skal forskes i, hvordan man kan udnytte alternative energikilder sol, vand, vind og pengene kan fx komme fra de afgifter, man lægger på energikilder som kul, olie og benzin. Ved at udnytte alternative energikilder spares der på de ikke-fornyelige ressourcer hvorfor ikke gøre det, konsekvenserne ved at lade være kan blive store, som en gruppe borgere udtrykker det. Sikring af ressourcer grundvand, drikkevand (41 stemmer) Det er nødvendigt at ændre vores brug af ressourcer, hvis vi skal styrke en bæredygtig udvikling. Den vurdering kan borgerne mødes om, uanset hvilken landsdel de kommer fra. Ønsket om at undgå unødigt ressourcespild går igen i mange af de udfordringer til bæredygtig udvikling, som borgerne peger på, således også når det gælder energi, affald og produkternes livscyklus. Det nuværende ressourceforbrug opfattes som helt 6
Borgernes Idékatalog. Resultater fra tre borgerhøringer om Bæredygtig vækst hvordan
Borgernes Idékatalog Resultater fra tre borgerhøringer om Bæredygtig vækst hvordan teknologirådet, maj 2002 Indhold Forord 4 Hvordan blev kataloget til? 5 Resumé 7 Viden og oplysning konsekvenser og ansvar
Læs mereBæredygtig vækst hvordan?
Bæredygtig vækst hvordan? > Idékatalog fra borgerhøring Glostrup den 26. januar 2002 teknologirådet, januar 2002 Bæredygtig vækst hvordan? - baggrunden for borgerhøringerne i Herning, Odense og Glostrup
Læs mereVi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006
Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt
Læs mereVi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Læs mereUnges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Læs mereGrønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015
2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereDu kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece
Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens
Læs mereOverrækkelse af borgernes idékatalog, Borups Højskole, 3. maj 2002-06-11. Jeg er glad for Borgernes Idékatalog som jeg har smugkigget i men ikke nok!
Overrækkelse af borgernes idékatalog, Borups Højskole, 3. maj 2002-06-11 Hans Christian Schmidt, miljøminister Jeg er glad for Borgernes Idékatalog som jeg har smugkigget i men ikke nok! Det som jeg holder
Læs mereDen nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference
Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og
Læs mereHvem er Teknologirådet?
Hvem er Teknologirådet? Teknologirådet er en uafhængig institution, som blev oprettet ved lov af Folketinget i 1995 som en afløser for Teknologinævnet, oprettet i 1986. Rådet modtager årligt et tilskud
Læs mereBæredygtig vækst hvordan?
Bæredygtig vækst hvordan? > Idékatalog fra borgerhøring Odense den 19. januar 2002 teknologirådet, januar 2002 Bæredygtig vækst hvordan? - baggrunden for borgerhøringerne i Herning, Odense og Glostrup
Læs mereUdvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereVores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,
Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereHøringsnotat for høring af Agenda 21-strategi Bæredygtige sammenhænge
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2: Høringsnotat for høring af Agenda 21-strategi 2016-2019 Bæredygtige sammenhænge Indledning Agenda 21-strategien Bæredygtige sammenhænge har
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereDelux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn
Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereGodkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi
Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser
Læs mereMinisterens tale til brug ved samråd den 11. april 2007
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 236 Offentligt Ministerens tale til brug ved samråd den 11. april 2007 Jeg blev i januar bedt om at kommentere en artikel i
Læs mereUN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS
UN GLOBAL COMPACT COMMUNICATION ON PROGRESS 2017 MARTS TILKENDEGIVELSE AF FORTSAT STØTTE Vi er glade for, at vi igen i år kan forsætte vores støtte til, og medlemskab af, UN Global Compact. Cheval Blanc
Læs mereDet talte ord gælder
Det talte ord gælder Forespørgsel til ministeren for nordisk samarbejde, justitsministeren og social- og integrationsministeren. Af Bertel Haarder (V), Karin Gaardsted (S), Marie Krarup (DF), Jeppe Mikkelsen
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereWorkshop med sigtelinjer
Workshop med sigtelinjer På Repræsentantskabsmødet i Oksbøl den 22.-23. november arbejdede vi med sigtelinjerne af flere årsager. Et væsentligt element var at sørge for at repræsentantskabet stiftede bekendtskab
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden
2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen
Læs mere1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,
Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks
Læs mereIndorama Ventures Public Company Limited
Indorama Ventures Public Company Limited Miljøpolitik (Godkendt på bestyrelsesmøde 2/2013 dateret 22. februar 2013) 1. revision (Godkendt på bestyrelsesmøde 1/2017 dateret 17. februar 2013) Bemærkning
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 161 Offentligt Ministeren J.nr. Den 3. december 2008 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs mereUndersøgelse for Teknologisk Institut. Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området. April 2005
Undersøgelse for Teknologisk Institut Kendskab og holdning til vedvarende energi i HUR området April 2005 Indledning og metode I forbindelse med et EU projekt, ønsker Teknologisk Institut at afdække kendskabet
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mereHøringssvar til forslag til lov om et klimaråd, klimapolitisk redegørelse og fastsættelse af nationale klimamålsætninger.
SDE, Sammensluttede Danske Energiforbrugere Forbrugernes stemme i energidebatten! Energistyrelsen dwc@ens.dk, skn@ens.dk, klimasekr@ens.dk Herrestrup, den 27. februar 2014. Høringssvar til forslag til
Læs mereUdnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!
Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereKom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1
Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre
Læs mereVORES VALG. Mads Ogstrup
VORES VALG Mads Ogstrup VORES VELFÆRD I Danmark har vi en lang og stolt tradition omkring vores velfærd. En tradition der bygger på, at de bredeste skuldre skal bære mest, at alle skal have en chance i
Læs mereCradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi
CradleBar på DAC Fra en lineær til en cirkulær økonomi 31.08.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Lad os eliminere affald, og kigge på mulighederne i en grøn omstilling. Lad os bygge et samfund hvor
Læs mereProjekt Sluk efter brug. Proces
3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereTEKNOLOGI I HARMONI MED ØKOLOGI
TEKNOLOGI I HARMONI MED ØKOLOGI BEDRE PRODUKTER TIL EN BEDRE FREMTID Vi forstår, at når det drejer sig om at vælge teknologi, så placerer virksomheder pålidelighed og miljøpåvirkning øverst på deres liste.
Læs mereTest af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test
Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereResume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren
MILJØstyrelsen 14. december 2004 Jord & Affald CFM; MHY Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren Baggrunden for arbejdsgruppen gennemgås kort
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mere(SE International Association for Public Participation. "Test dig selv! Vurderinger og anbefalinger vedrørende medicinsk udstyr til selvtestning"
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 21 Offentligt Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Læs mereUndervisning i danske naturparker
Undervisning i danske naturparker Tirsdag den 19. maj 2015 Nyborg Strand Ved projektleder i Friluftsrådet: Jannik Tovgaard-Olsen Program for inspirationsdagen 10.00-10.15 Velkomst og præsentationsrunde
Læs mereOplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland
Oplæg til dialogmøde med strategigruppen, Økologisk Landsforening 27. november 2003/Thomas Roland For at lave en klar modsætning til det spændende oplæg, vi lige har hørt fra Tranberg, vil jeg lige sige
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereSpørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 191 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om overfladetemperaturkrav til
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereBæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.
Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...
Læs mereWONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK
WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De
Læs mereDig og de andre fordele
Indkøb med omtanke Skal vi passe på miljøet samm en? Dig, mig & miljøet Vi har alle et fælles ansvar for at passe på naturen, miljøet og ressourcerne, og derfor har vi udviklet konceptet Indkøb med omtanke.
Læs mereSlutdokument Aktiv hele livet
Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...
Læs mereMiljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015
Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program 2015-7. September 2015 - Mathilde Aagaard Sørensen, Naturstyrelsen Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrations Program (MUDP) Tilskud til fremme
Læs mereUNITED NATIONS FN HAR SKABT 17 VERDENSMÅL FORMÅLET ER AT LØSE JORDENS FREMTIDIGE UDFORDRINGER DET ER EN STOR OPGAVE VI SKAL LØSE SAMMEN
UNITED NATIONS FN HAR SKABT 17 VERDENSMÅL FORMÅLET ER AT LØSE JORDENS FREMTIDIGE UDFORDRINGER DET ER EN STOR OPGAVE VI SKAL LØSE SAMMEN 192 LANDE I VERDEN ER GÅET SAMMEN Global Citizen er en non-profit
Læs mereSamråd den 22.04.2009
Samråd den 22.04.2009 Skatteministeren og jeg besvarer de to samrådsspørgsmål som i kan stille spørgsmål til selvfølgelig Samrådsspørgsmålet er jo også formuleret på den måde, som også [ ] har fremstillet
Læs mereKonference. Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år
Konference Fremtiden for det miljøteknologiske udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) En ny samlet strategi og retning for de kommende fire år MUDPKONFERENCE 2015 Konference: Fremtiden for det miljøteknologiske
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mereBilag 3 Transskription af interview med Kenneth
Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereDokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter
Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene
Læs mereTeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi
Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber
Læs mereMennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.
1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest
Læs mereDANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer
DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består
Læs mereKlimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!
Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.
Læs mereGrønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Læs mereIntroduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016
Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt
Læs mereRegion Hovedstaden. Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling
Region Hovedstaden Det gode liv i hovedstadsregionen - sådan arbejder Region Hovedstaden for vækst og udvikling Det gode liv I Region Hovedstaden arbejder vi for at skabe vækst, for vækst og livskvalitet
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereBorgernes krav til håndtering af sundhedsdata. v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet
Borgernes krav til håndtering af sundhedsdata v/ Jacob Skjødt Nielsen Teknologirådet Teknologirådets opgave er at udbrede kendskabet til teknologi, dens muligheder og dens konsekvenser. Teknologirådet
Læs mereNy rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier
Ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier Indledning Fødevareøkonomisk Institut, ved Københavns Universitet har undersøgt forbrugernes
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mere1. Danskforløb om argumenterende tekster
1. Danskforløb om argumenterende tekster I det følgende beskrives et eksempel på, hvordan man kan arbejde med feedback i et konkret forløb om produktion af opinionstekster tekster i 8. klasse 6. Forløbet
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereDIT BÆREDYGTIGE VASKERI
DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne
Læs mereMILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND
MILJØKODEKS FOR DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Danmarks Idræts-Forbund Årsmøde 2008 INDLEDNING Danmarks Idræts-Forbund og en række specialforbund har siden 1997, hvor den første kodeks blev vedtaget af repræsentantskabet,
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mereHvad gør lastbiltransporten for klimaet og miljøet? - Læs det i vedlagte nye pjece fra ITD
Trafikudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget, Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 TRU alm. del Bilag 105, MPU alm. del Bilag 131Bilag 131, EPU alm. del Bilag 63Bilag 63 Offentligt International Transport
Læs mereJeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue.
1 Borgmester Peter Sørensen (S), tale ved Dyrskuet i Horsens 14. juni 2013 Jeg vil gerne indlede med at sige tak for invitationen til at tale her ved årets dyrskue. Det er en meget stor glæde for mig at
Læs mere1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål
1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag
Læs mereKLIMAAFTALE? Statsminister Stefan Löfven HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Statsminister Stefan Löfven Jeg er Sveriges statsminister. Sverige er på mange måder et foregangsland. Dette er vi også på miljøområdet. Vi er det land der har mest vedvarende energi og jeg ønsker, at
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om fordobling af satsen for pant på drikkevarer i dåser
2008/1 BSF 110 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2009 af Benny Engelbrecht (S), Torben Hansen (S), Ida Auken (SF), Pia Olsen Dyhr (SF),
Læs mereDet overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.
De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning
Læs mere