GRØN OMSTILLING OG VÆKST SOM TEMA I PLANSTRATEGIER OG KOMMUNEPLANER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN OMSTILLING OG VÆKST SOM TEMA I PLANSTRATEGIER OG KOMMUNEPLANER"

Transkript

1 GRØN OMSTILLING OG VÆKST SOM TEMA I PLANSTRATEGIER OG KOMMUNEPLANER

2 INDHOLD FORORD 1. Introduktion 4 2. Visioner, mål og strategier for grøn omstilling og vækst 6 3. Trinmodel for arbejdet med vision, mål og strategier 8 4. Fra vision til planlægning Forslag til samskabende grøn omstillingsproces Indsatsområder og dimensioner for grøn omstilling og vækst 13 Gate 21 er et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og videninstitutioner, der arbejder for det fælles mål at accelerere den grønne omstilling. Som led heri har Gate 21 fået udarbejdet dette temaoplæg: GRØN OMSTILLING OG VÆKST SOM TEMA I PLANSTRATEGIER OG KOMMUNEPLANER. Temaoplægget er et tilbud med inspiration til kommunerne om, hvordan det strategiske arbejde med bæredygtighed kan inddrages i den videre planlægningsproces. Formålet er at bidrage til den kommunale diskussion om omstillingen til et bæredygtigt samfund og at medvirke til, at kommunerne kan se mulighederne for grøn omstilling og vækst i deres samlede virke. Region Hovedstaden og KTC, Kreds Hovedstaden har deltaget i arbejdet med temaoplægget, som uden videre kan anvendes af alle landets kommuner. OM GATE 21 OG KTC Gate 21 samler de stærkeste kræfter for at skabe nye innovative løsninger på klimaets udfordringer i Danmark. Løsninger til gavn for den grønne vækst og os alle sammen. Gate 21 s projekter tager udgangspunkt i kommunernes udfordringer på klima- og energiområdet. I projekterne udvikler vi nye teknologier eller kompetencer, som understøtter kommunens indsats for grøn omstilling og erhvervslivets muligheder for grøn vækst. Gate 21 arbejder hele tiden med at udvikle nye projekter i tæt samarbejde med vores partnerkreds. Vi opfordrer vores partnere og andre aktører til at byde ind med nye projektideer eller kontakte os for at høre, hvordan I kan komme med i vores nye projekter. Læs mere om vores projektudviklingsmodel på Gate 21 s hjemmeside: Ønsker din kommune, virksomhed eller videninstitution at engagere sig i bæredygtig byudvikling, grøn omstilling og vækst så er et partnerskab i Gate 21 måske noget for jer? Du kan læse mere om partner-/medlemsskab i Gate 21 på Udgiver: Gate 21 Redaktion: Marie Sisse Brown Udgivet: Marts 2015 Oplag: stk. Fotos: Rambøll Layout: gipsy graphics Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til ClimateCalc. Kompensation er købt hos: DONG Energy Cert. no. CC /DK KTC er en organisation af topchefer i den kommunaltekniske sektor i Danmark, herunder topchefer i fælleskommunale selskaber. KTC er talerør og udviklingsforum for denne sektor. Du kan læse mere om KTC på 3

3 1. INTRODUKTION FIGUR 1: SAMMENHÆNG MELLEM UDVIKLINGSBEHOV OG -ØNSKER Vækst Mobilitet & Transport Kommunal Service & Drift Smart City By & Byg Udviklingsbehov Udviklingsønsker Grøn omstilling og vækst Energi & Ressourcer Miljø & Natur Initiativer Rettet mod forskellige sektorer, statslige, regionale, kommunale såvel som partnerskaber og rammer. Behov og ønsker De enkelte initiativer sikrer, at kommunerne både imødegår behov og sikrer bæredygtig udvikling og vækst. Planstrategi og kommuneplan De enkelte initiativer samles i en strategisk retning og udformes i kommuneplanen. Dette temaoplæg beskriver, hvordan kommunerne strategisk og tematisk kan arbejde med og beskrive grøn omstilling og vækst i planstrategier og kommuneplaner. Grøn omstilling og vækst er et meget aktuelt emne, som er højt på den samfundsmæssige dagsorden, og på nationalt politisk niveau er der en forventning om, at regioner og kommuner arbejder aktivt med temaet. Planlovens formålsbestemmelser understreger forventningerne og kravene til, at kommunerne bidrager til, at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Formålet og ønsket er at biddrage med at løfte visioner om den grønne omstilling og vækst ind i planstrategierne og kommuneplanerne. Gate 21 tror på, at det i høj grad er i kommunerne, at den grønne omstilling og vækst finder sted. Kommunerne kan gøre en betydelig forskel i skiftet til et bæredygtigt samfund, både i byerne og landområderne. Temaoplægget tænkes at kunne anvendes i forbindelse med de enkelte kommuners udarbejdelse af planstrategi og kommuneplan. Der et tilbud til kommunerne, som selv vælger, hvordan det inddrages i den videre planlægningsproces. Temaoplægget forholder sig til og understøtter Den Regionale Vækst- og UdviklingsStrategi (ReVUS). Besvarelsen af nedenstående spørgsmål kan bidrage til den kommunale diskussion om, hvordan kommunerne bedst kan arbejde med grøn omstilling og vækst? 1. Hvordan kan der arbejdes med visioner, mål og strategier med inddragelse af andre aktører? 2. Hvordan sikrer kommunen sig en win-winsituation mellem nødvendige tilpasninger og ønsket om udvikling og vækst? I dette oplæg til et tema om grøn omstilling og vækst i planstrategier og kommuneplaner er der opstillet en række forslag. Intentionen med temaoplægget er at fungere som inspiration til det kommunale arbejde med grøn omstilling og vækst. Det er essentielt, at kommunerne fokuserer på at afdække deres behov og ønsker for udvikling. De enkelte indsatsområder og initiativer bør imødegå en behovsanalyse og være svar på ønsker fra kommunen og dens samarbejdspartnere. Således vil kommunen kunne gennemføre en effektiv og fokuseret indsats for grøn omstilling og vækst. Vi skal grundlæggende ændre måden, vi tænker vækst på. Vækst skal være baseret på en mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer og energi. Vi skal have en langsigtet vision om at gøre os uafhængige af fossile brændsler. Endelig skal vi beskatte det rigtige og dermed sørge for at fremme de teknologier og løsninger, vi ønsker at basere os på. Connie Hedegaard, Forhenværende EU-klimakommisær HVAD ER GRØN OMSTILLING OG VÆKST? I dette arbejde er der taget udgangspunkt i, at grøn omstilling og vækst i kommunerne handler om: Integration mellem kommunernes daglige virke og en ambition om at omstille til mere bæredygtige samfund. Sammenhæng mellem udviklingsbehov og -ønsker i kommunen og mellem sektorer, der understøtter bæredygtige og grønne initiativer. Sammentænkning i grønne omstillingsinitiativer, der sikrer en bedre udnyttelse af ressourcer, understøtter byliv og natur, udvikler virksomheder og skaber vækst. Rammevilkår for den kommunale service, virksomheder, infrastrukturen, samt uddannelse og kompetenceudvikling der fremmer bæredygtige og grønne løsninger. FIGUR 2: ANALYSEMETODEN FOR UDARBEJDELSEN AF DETTE OPLÆG. Dataindsamling og case interviews Analyse Temaoplæg Målet er, at kommunerne skal kunne se mulighederne for grøn omstilling og vækst i deres samlede virke. Temaoplægget ønsker at bidrage med inspiration til, hvordan man sikrer en omstilling til et bæredygtigt samfund gennem en win-win-situation i kommunerne ved at tænke de ovenstående punkter ind i arbejdet med grøn omstilling. Eller sagt på en anden måde: Vi skal grundlæggende ændre måden, vi tænker vækst på. Vækst skal være baseret på en mere effektiv udnyttelse af vores ressourcer og energi. Vi skal have en langsigtet vision om at gøre os uafhængige af fossile brændsler. Endelig skal vi beskatte det rigtige og dermed sørge for at fremme de teknologier og løsninger, vi ønsker at basere os på. Connie Hedegaard, Forhenværende EU-klimakommisær. PROJEKTFORLØBET FREMGANGSMÅDE OG METODE Projektforløbet har bestået af interviews med: To casekommuner: Gladsaxe Kommune og Hillerød Kommune. Interviewene har fokuseret på arbejdet med grøn omstilling samt kommunale behov og ønsker. Region Hovedstaden om Den Regionale Vækstog UdviklingsStrategi (ReVUS). Rambølls eksperter indenfor klima, vand, infrastruktur og byudvikling. Derudover er der udført desk research med henblik på at opnå en bedre forståelse for kommunernes behov og ønsker. Slutteligt er der udført en analyse af den indsamlede viden. 4 5

4 2. VISIONER, MÅL OG STRATEGIER FOR GRØN OMSTILLING OG VÆKST NATIONALE VISIONER, MÅL OG STRATEGIER De nationale mål fremgår eksempelvis i regeringens klimaplan, hvor målet er at reducere udslip af drivhusgasser i 2020 med 40 procent i forhold til Visionen er at omstille Danmark til et CO2-neutralt samfund i 2050 på linje med de langsigtede EU-mål. Derudover fremhæver regeringen, at den grønne omstilling skal forenes med vores nuværende vækst og velfærdssamfund, og at den grønne omstilling ikke er et kompromis i forhold til hverken vækst eller velfærd. I denne forbindelse har regeringen fokuseret på en række indsatsområder i den grønne omstilling, som også vil understøtte vores nuværende vækst og velfærdssamfund. Klimatilpasning, miljøforurening og en bæredygtig og vedvarende energiforsyning er nogle af de indsatsområder, som regeringen fremhæver som væsentlige for at opnå visionen om grøn omstilling og vækst. REGIONALE VISIONER, MÅL OG STRATEGIER På det regionale niveau er den kommende Regionale Vækst- og UdviklingsStrategi (ReVUS) med til at sætte rammerne for en fælles indsats i Region Hovedstaden, der blandt andet favner området grøn omstilling og vækst. ReVUS en skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem det nationale arbejde, det regionale arbejde og det kommunale arbejde med blandt andet grøn omstilling og vækst. Region Hovedstaden er for tiden i gang med at udvikle ReVUS en, som forventes offentliggjort i forsommeren samarbejdspartnere er dermed et understøttende element for det nationale og det regionale arbejde med grøn omstilling og vækst. For at kunne nå målene må arbejdet på de forskellige niveauer tænkes i sammenhæng, og der må arbejdes mod en fælles vision. Det er derfor vigtigt, at der bliver skabt rammer, som tager hensyn til, hvordan kommunerne arbejder med den grønne omstilling og vækst, samt hvordan dette kan hænge sammen med de kommunale interesser. Ligeledes er det væsentligt, at kommunerne identificerer relevante samarbejdspartnere og interessenter i forbindelse med deres strategiske arbejde. Eksempelvis kunne tværkommunale foreninger såsom KL, KKR-Hovedstaden, CLEAN, Energiklyngecenter Sjælland, Symbiosis Center, Gate 21 og andre netværk være med til at danne rammer for en tværfaglig og fokuseret tilgang til grøn omstilling og vækst. Arbejdet anbefales at begynde med, at hver kommune tænker grøn omstilling og vækst ind som en del af kommunens fremtidige udvikling og fastlægger en strategi for, hvordan arbejdet kan understøtte kommunens vision, målsætninger og strategier. En mulighed for at arbejdet kan realiseres er ved, at hver enkel kommune tænker den grønne omstilling og vækst ind i planstrategierne og kommuneplanen. Den enkelte kommunes arbejde er med til at understøtte en samlet koordineret indsats inden for området. FIGUR 3: KRAV, INDSATSOMRÅDER OG VISIONER ET EKSEMPEL NATIONALE KRAV OG INDSATSOMRÅDER Kommuneplanen skal afspejle nationale mål og beslutninger, eksempelvis: Reducering af drivhusgasser med 40 procent i 2020 i forhold til 1990 niveau, og en reducering på procent i Etablering af klimatilpasningsplaner og omstilling til en bæredygtig og vedvarende energiforsyning. Kommuneplanen skal være grundlag for lokalplanlægning, den skal sammenfatte det overordnede mål for planstrategien og vise, hvordan der skabes samspil mellem sektorer og den skal understøtte vores nuværende vækst og velfærdssamfund. Fastlæggelse af vision, eksempelvis: REGIONALE KRAV OG INDSATSOMRÅDER Kommunen vil målrettet arbejde med at omstille sig til et energi- og ressourceeffektivt samfund gennem systematisk grøn omstilling og vækst. Kommunens klimaindsats skal være en væsentlig driver i dette arbejde. Region Hovedstadens vision omhandler en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Visionen bygger på tre vækstdrivere: grøn og innovativ metropol, stærk infrastruktur og ekspansive vidensmiljøer. Den grønne og innovative metropol baseres på en effektiv og bæredygtig mobilitet samt en kompetent arbejdskraft og internationalisering. Dette tager form i fire strategiske temaer: Sund vækst Grøn vækst Kreativ vækst Smart vækst KOMMUNALE VISIONER, MÅL OG STRATEGIER GATE 21 S STRATEGISKE PLATFORM Gate 21 har en vision om at accelerere overgangen til et energi- og ressourceeffektivt samfund gennem kommunernes klimaindsats. Gate 21 s mission er at samle kommuner, virksomheder og videninstitutioner om at udvikle og udbrede energi- og ressourceeffektive løsninger, der understøtter en bæredygtig kommunal klimaindsats og fremmer grøn vækst. Gate 21 s strategi fokuserer på indsatsområderne: By & Byg Transport Energi & Ressourcer Grøn Vækst (tværgående) Smart City (tværgående) Fastlæggelse af mål og strategier, eksempelvis: Kortsigtet: Kommunen skal inden 2020 have energirenoveret samtlige kommunale bygninger. Kommunen skal gå forrest i udskiftning af bilflåden til el- og hybridbiler. Langsigtet: Kommunen vil inden 2040 etablere en netto energiproducerende kommunal bygningsmasse, som understøtter den kommunale målsætning om CO2-neutralitet. KOMMUNALE VISIONER, MÅL OG STRATEGIER På det kommunale niveau anbefales det at planstrategien og kommuneplanen danner rammen for indsatser inden for grøn omstilling internt i kommunen. Dette er med henblik på at opnå de strategisk prioriterede målsætninger i grøn omstilling og vækst. Kommunen og dens De nationale og regionale krav og indsatsområder er illustreret i den følgende figur ligesom, at Gate 21 s strategiske platform er fremhævet som et eksempel på en understøttende tværkommunal organisation. Figur 3 illustrerer samtidig et eksempel på, hvordan en kommune kan fastlægge vision, mål og strategier. 6 7

5 3. TRINMODEL FOR ARBEJDET MED VISION, MÅL OG STRATEGIER En vision skal understøtte initiativer igangsat på nationalt plan og regionalt plan. Visionen for kommunen bør dog først og fremmest være præget af kommunens egne behov og ønsker i forhold til grøn omstilling og vækst. Derfor skal kommunen fastlægge en række mål og strategier for at kunne opnå den kommunale vision for grøn omstilling og vækst. Omstillingen til det grønne vækstsamfund kræver en sammentænkning af kommunens daglige virke på tværs af serviceområder, partnere og interessenter. Den kommunale vision for grøn FIGUR 4: TRINMODEL FOR ARBEJDET MED VISION, MÅL OG STRATEGIER TRIN 4: SAMSKABENDE STRATEGISKE MÅL Indsatser som kun kan opnås ved samskabelse på tværs af serviceområder og strategiske prioriteter. TRIN 3: REELLE GRØNNE OMSTILLINGS- OG VÆKSTPRIORITETER Indsatser der forandrer og fremmer indenfor det strategiske indsatsområde. TRIN 2: LAVTHÆNGENDE FRUGTER Indsatser med lave omkostninger og hurtig effekt. omstilling og vækst berører hele palletten af kommunens arbejde fra visionært, målsættende og strategisk til den daglige drift med indkøb og performance management målinger. Den følgende model er et eksempel på, hvordan en opsætning af arbejdet kan se ud. TRIN 1: VISION FOR GRØN OMSTILLING OG VÆKST TRIN 1: FORMULERING AF EN VISION For effektivt at kunne arbejde med grøn omstilling og vækst er det væsentligt, at det kommunale arbejde starter med formuleringen af en vision om, hvordan kommunen skal se ud i et grønt vækstsamfund. På baggrund af denne vision kan kommunen fastlægge en række målsætninger, som opnås ved hjælp af strategiske indsatser, der understøtter hinanden. Det er væsentligt, at målsætningerne og de strategiske indsatser ikke kun understøtter én sektor, men fokuserer på at lave samskabende strategiske målsætninger på tværs af kommunen. For at bygge videre på vores eksempel fra kapitel 2, kunne kommunens vision fremstå således: Kommunen vil målrettet arbejde med at omstille sig til et energi- og ressourceeffektivt samfund gennem systematisk grøn omstilling og vækst. Kommunens klimaindsats skal være en væsentlig driver i dette arbejde. TRIN 2: PRIORITERING AF LAVTHÆNGENDE FRUGTER Den grønne omstilling kræver langsigtede investeringer, som kun kan opnås ved at skabe strategiske målsætninger, der udnytter synergieffekter på tværs af den kommunale virksomhed. Det bør bestræbes at anvende en strategi, som fuldender visionen ved først at prioritere lavthængende frugter. Derfor bør kommunen gøre sig overvejelser om, hvilke initiativer de med fordel kan starte med at sætte i gang - eksempelvis de initiativer som er de nemmeste at komme i gang med eller dem, som giver hurtigst afkast. De lavthængende frugter kan eksempelvis være: Energirenoveringer af nøglebygninger i kommunen, inklusiv opsætning af solceller og solfangere for at skabe (næsten) energineutrale bygninger i Formålet er at skabe og starte et budskab om CO2-neutralitet og ressourceoptimering inden for det enkelte område, samtidig med at der etableres broer til andre områder TRIN 3: REELLE GRØNNE OMSTIL- LINGS- OG VÆKSTPRIORITETER Dernæst, og på baggrund af de lavthængende frugter, igangsættes reelle grønne omstillings- og vækst prioriteter. Dette er indsatser, som forandrer og fremmer, og som i deres natur er mere omfattende og kræver en økonomisk større indsats. I takt med at kommunen bevæger sig op af prioriteringslisten og modnes i forhold til den grønne omstilling og vækst, kræver prioriteringerne markant bedre sammenskabelse på tværs af kommunens serviceområder. Områdeløft, udsatte borgergrupper, uddannelses- og erhvervsudvikling, med flere er alle områder, som vil have en samskabende synergieffekt på eksempelvis energiområdet. For at blive i energieksemplet kan eksempler på reelle grønne omstillings- og vækstprioriteter være: Investeringer i energirenovering i alle kommunens bygninger samt støtteordninger til private virksomheder og borgere. Formålet er at udnytte det momentum, som blev kickstartet af de lavthængende frugter og for at understøtte de langsigtede samskabende, strategiske målsætninger. TRIN 4: SAMMENSKABENDE STRATEGISKE MÅL Alle de reelle grønne omstillingsprioriteringer er delelementer i den generelle samskabende kommunale strategi samt den grønne omstilling og vækst. De langsigtede sammenskabende, overordnede mål kan kun opnås, hvis der allerede fra de lavthængende frugters niveau tænkes på tværs af alle kommunes servicefunktioner, partnerskaber og interessenter. Et samskabende, overordnet mål kunne eksempelvis være: Etableringen af et samarbejde omkring omstillingen af energisystemet til et fossilfrit system, hvor der integreres mere vedvarende energi. Dette kombineret med et mål om grøn transport, hvor eldreven transport udnytter den energinegative bygningsmasses energioverskud til at genoplade og bidrage til CO2- neutral transport. De understøttende bindeled er i koblingen mellem en strategi for bæredygtig transport og en strategi for energinegativ bygningsmasse. Kommunen oplever således en win-win-situation gennem den samskabende, overordnede målsætning. Det er ikke muligt for kommunen at igangsætte og gennemføre en vision om grøn omstilling og vækst alene. Det er derfor essentielt, at kommunen udnytter en samskabende proces for at identificere synergieffekter mellem kommunens serviceområder, partnere og interessenter. Jo mere konkret kommunen kan være i sin formulering af visionen, målene og strategierne, jo større er sandsynligheden for, at disse kan opnås. Konkretiseringen åbner også for muligheder for partnerskaber, hvor interessenter vil kunne se tydelige og klare sammenhænge. 8 9

6 4. FRA VISION TIL PLANLÆGNING FORSLAG TIL SAMSKABENDE GRØN OMSTILLINGSPROCES I forbindelse med udarbejdelsen af visionen for den grønne omstilling og vækst er kommunen en del af en større udvikling, som baserer sig på nationale målsætninger for grøn omstilling og vækst samt den regionale ReVUS. Den enkelte kommune behøver ikke at løfte alle udfordringer, der vedrører grøn omstilling og vækst, men bør derimod identificere de mål, strategier og indsatser, som vil bringe kommunen frem til visionen. Dette kræver en aktiv involvering af potentielle samarbejdspartnere og interessenter samt involvering i tværgående regionale samarbejder, som understøtter omstillingen. Derfor er der i dette temaoplæg skildret et eksempel på en proces for inddragelse af partnere og interessenter. Der lægges op til, at partnere og interessenter inddrages langt tidligere i processen således, at man opnår en samskabende proces for det strategiske planlægningsarbejde. Ved at invitere partnere og interessenter ind tidligt i arbejdet kan kommunen udnytte de lokale ressourcer til at afdække både, hvilke ønsker og hvilket behov der er i den enkelte kommune for udvikling af grøn omstilling og vækst. Figur 5 nedenfor er en illustration af den samskabende proces. Den samskabende proces skal resultere i flere partnerskaber på tværs af fag- og interessegrupper. Således vil konkrete mål, strategier og indsatser blive identificeret, og arbejdet bliver forankret hos kommunen, de lokale interessenter og i de lokale partnerskaber. Den samskabende proces bygger på principperne om lokalt ejerskab og forankring gennem en workshop-struktur. Partnere og interessenter inviteres ind til en proces, hvor de kan præge resultaterne. De store overordnede strategiske beslutninger er taget, men de konkrete behov og ønsker bliver prioriteret. Dette vil give kommunen en fokuseret og resultatorienteret kommunal vision for det videre arbejde. Kommunen er således med til at styrke den sociale forståelse for kommunens identitet og styrker. En samskabende proces omkring udviklingen kunne følge nedenstående procestrin: Udvikling af fælles forståelse af de politiske målsætninger og strategi. Omsætning af mål og politikker ud i yderste led og til alle interessenter. Effektiv brug af relationer og relationskvalitet som løftestang for værdiskabelse og omstilling. Den gensidige forpligtelse, herunder ansvar for resultatskabelse på tværs af fagområder og aktører. I forbindelse med udmøntningen af de kommunale visioner i konkrete initiativer, projekter og løsninger kan kommunerne med fordel indtænke strategiske partnere og finansieringsinstrumenter. I den forbindelse kan nævnes Gate 21, det regionale Vækstforum, de regionale udviklingsmidler, Horizon2020, strukturfondsmidler samt puljer fra styrelser. EKSEMPEL PÅ SAMSKABENDE PROCES MED DET PRIVATE ERHVERV Det er væsentligt, at den kommunale vision og det videre strategiske arbejde forankres hos kommunens samarbejdspartnere. Som eksempel illustrerer nedenstående figur, hvordan kommunale indsatser gennem inddragelse af private virksomheder skaber grøn omstilling og vækst. Virksomhederne skal ikke kun ses som en samlet gruppe, men inddeles baseret på størrelser og faggrupper. Denne inddeling muliggør, at kommunen, sammen med virksomhederne, fokuserer på indsatsområder, som understøtter alle virksomhederne og ikke kun store internationale virksomheder, som decideret arbejder med grønne omstillingsprocesser. Den grønne omstilling bør være understøttet af den økonomiske vækst i kommunen. De små og de mellemstore virksomheder er lige så væsentlige for kommunens vækstpotentiale som store internationale virksomheder. Tilgangen til den grønne omstilling er dog ikke ensrettet. Kommunen bør arbejde med grøn omstilling på alle virksomhedsniveauer. Det er væsentligt at sikre, at den grønne omstilling tænkes ind i de enkelte fagområders ekspertise og kompetencer. FIGUR 5: TRINGUIDE TIL ETABLERING AF SAMSKABENDE PROCESSER Indledende strategisk planlægningsarbejde Samskabende proces om udviklingsbehov og -ønsker Kommunal vision FIGUR 6: SAMSPIL MED VIRKSOMHEDER Kommunalt planlægningsarbejde Videns institutioner Andre kommuner Kommune Forsyning Borgere Erhverv Planstrategi og kommuneplan Indsatsområder og mål Virksomhedsindsatser Borgergruppeindsatser Foreningsindsatser Partnerskabsindsatser KOMMUNALE INDSATSER Uddannelse Byudvikling Energi Netværk Udbud og indkøb INTERNATIONALE VIRKSOMHEDER STORE VIRKSOMHEDER SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER GRØN VÆKST Jobs Økonomisk vækst Nye virksomheder Kompetencer Innovation 10 11

7 5. INDSATSOMRÅDER OG DIMENSIONER FOR GRØN OMSTILLING OG VÆKST Det kommunale arbejde med grøn omstilling og vækst berører alle serviceområder i kommunen og en lang række samarbejdspartnere og interessenter. I det kommende afsnit præsenteres en række identificerede indsatsområder. Indsatsområderne og dimensionerne er som det øvrige oplæg tænkt som en inspiration til at starte en debat i kommunen. Sammen med relevante samarbejdspartnere og interessenter kan kommunen identificere, hvilke fokusområder der er særligt relevante. FIGUR 7: INDSATSOMRÅDER OG DIMENSIONER INDSATSOMRÅDER By & Byg DIMENSIONER (EKSEMPELVIS) Brug af byens tilbud, Biodiversitet, Grønne områder, Cyklisme, Kultur og fritidsaktiviteter, Detailhandel, Energioptimering Mobilitet & Transport Mobility Management, Intelligente transportløsninger, Flowstyring, Eldreven transport GRØN OMSTILLING OG VÆKST Energi & Ressourcer Grøn Vækst Udenlandske, tværkommunale, regionale og kommunale investeringer i grønne projekter, Energiproduktion, C02 mål Research og Development, Samskabelse med vidensinstitutioner, Nye virksomheder, Patenter Smart City Intelligent styring, Data infrastruktur (4g/5g, Fiber, WI-FI), Infrastruktur og Transport Miljø & Natur Forurening, Grønne korridorer, Klimatilpasning, Biodiversitet, Vandkvalitet Kommunal Service & drift Samskabelse, Udbud og indkøb, Performance management, Logistik, Kompetenceudvikling, Økonomisk planlægning 12 13

8 BY & BYG ENERGI & RESSOURCER SMART CITY KOMMUNAL SERVICE & DRIFT Byudvikling er et vigtigt kommunalt område. I forbindelse med den store urbane udvikling som ses i disse år, er det endnu vigtigere end nogensinde at skabe bymiljøer af høj kvalitet. Dette vil sige bymiljøer og bygninger, som både lever op til de højeste standarder inden for energiog ressourceeffektivitet samt brug af byens tilbud, kulturliv og fritidsaktiviteter, herunder kreative miljøer såsom grønne områder, natur og øget biodiversitet i byplanlægningen og nærmiljøer, der skaber trygge kvarterer. Det langsigtede mål for energipolitikken er, at energiforbruget i Danmark fra 2050 skal dækkes af vedvarende energi. For at nå dette mål er det nødvendigt med store energibesparelser og omlægning af energiforsyningen til vedvarende energi. I dag udgør forbruget af energi til varmt vand og opvarmning af bygninger en stor del af det samlede energiforbrug. En målrettet indsats for at nedbringe forbruget af energi i bygninger er derfor en central brik i energipolitikken. Når energirenoveringen af bygninger udføres rigtigt, har det også andre fordele. Det giver sundere bygninger med bedre indeklima, herunder muligheder for mere dagslys. Samtidig kan det sikre bygninger i forhold til dyrere energipriser i fremtiden. Vores forbrug af energi og ressourcer fra forsyningssystemet trækker på rygraden af vores moderne samfund. I en verden med knappe ressourcer og klimaforandringer er det dog nødvendigt, og ofte økonomisk rentabelt, at omlægge forsyningen til vedvarende energi. Omlægningen til vedvarende energi styrker uafhængigheden af importerede brændsler og øger Danmarks andel af selvforsyning. Ligeledes er optimering af brugen af ressourcerne med til at skabe et mindre behov for energi og ressourcer, hvorfor omlægningsinvesteringerne kan minimeres og optimeres. Kommunerne arbejder ofte i partnerskaber med offentligt ejede forsyningsselskaber på tværs af kommunegrænser og den grønne omstilling kan tjene godt af at blive tænkt ind i tværkommunale projekter. Kommunerne skal tænke energi- og ressourceeffektivitet ind i alle aspekter, hvor forbruget af ressourcer kan minimeres eller optimeres: Strategisk tværgående energiplanlægning. Elforbrug og produktion. Varmeforsyning ved fjernvarme, varmepumper og solfangere. Optimering af vandforbruget. Vedvarende energiproduktion. Affaldshåndtering, herunder genanvendelse. Smart City italesættes forskelligt, men betegnes ofte af byer som bæredygtig, grøn og effektiv byudvikling, der integrerer nye teknologiske muligheder og løsninger Smart City-løsninger. For at byerne kan udnytte dette potentiale maksimalt, er det nødvendigt at udvikle nye metoder og måder at samarbejde med private virksomheder og vækstmiljøer. For optimal integration af Smart City-løsninger er det nødvendigt for byerne at: Arbejde med Smart City på politisk niveau i kommunerne. Arbejde med interne organisationsstrukturer, der kan understøtte identifikation af Smart City-projekter på tværs af siloer og sektorer. Arbejde med Living Labs og demonstrationsprojekter, der giver muligheder for at kunne udvikle og teste Smart Cityløsninger. Sikre samarbejde med inkubatorer, vækstmiljøer, med videre for understøttelse af innovation og iværksættere. Arbejde med Smart City i blandt andet OPI netværk for at sikre optimal vidensdeling på tværs af kommuner og internationalt. Den grønne omstilling og vækst kan ikke opnås fuldstændigt, hvis ikke den er tænkt helt ind i kommunes daglige service og drift. For at fremme et ressourceeffektivt forbrug bør kommunen gå forrest og som et fyrtårn igangsætte initiativer, som understøtter den grønne omstilling og vækst, og som fremviser innovation og iderighed. Kommunerne kan derfor internt arbejde med: Samskabelse på tværs af serviceområder Udbud og indkøb Performance management Logistik Kompetenceudvikling Økonomisk planlægning MOBILITET & TRANSPORT GRØN VÆKST MILJØ & NATUR Transport er årsag til en stor del af den samlede CO2-udledning. Udover drivhusgasser er transportsektoren også en stor udleder af lokale forureningspartikler, som har store sundhedsskadelige effekter. Transportsektoren er samtidig også en omkostningstung sektor at lave omstillingsinvesteringer i. Kommunerne har derfor en opgave foran sig i forhold til at arbejde fokuseret på at få skabt de rette indsatser inden for mobilitet og transport, som er med til at understøtte den grønne vækst, herunder: Forbedringer af kollektiv trafik, bedre cykelforhold og flere delebiler. Målrettet information der kan påvirke transportadfærden ved at bruge information og oplysning i supplement til fysiske tiltag. Mobility Management der kan sikre sammenhæng i transportformerne og samarbejde om lokale tilpassede løsninger. Yderligere kan Mobility Management udnytte de nyeste teknologier til at optimere multimodalitet og informationsstrømme. I kommunerne er det væsentligt at arbejde med vækst i forhold til både at tiltrække og holde på borgere og virksomheder. Det er væsentligt, at vækst forstås som bæredygtig vækst. Derfor er det et væsentligt fokusområde, hvor især virksomheder skal inddrages i planlægningsprocessen af strategisk udvikling og konkrete indsatser. Konkret er det muligt at fokusere på en lang række elementer i den grønne vækst, hvor følgende områder er identificeret som værende særligt relevante for kommunerne. Etablering af tværinstitutionelle vidensmiljøer, der involverer vidensinstitutioner, SMV er, Forskning og Udvikling, og iværksætteraktiviteter. Eventuelt udvikling af Living Labs og lignende, samt understøttelse af udviklingen af nye bæredygtige produkter og services gennem processer for intelligente udbud og indkøb. Fremme udenlandske, tværkommunale, regionale og kommunale investeringer i grønne projekter gennem målrettet kommunikation og netværksdannelse. Understøttelse af uddannelse og talentudvikling af lokale virksomheder til grøn omstilling og støtte til innovative og grønne studiemiljøer. Den grønne omstilling og vækst har en særlig prioritet i forhold til vores sameksistens med naturen, hvor det er vigtigt at arbejde med at forbedre vores økosystem og de services, vi kan få fra det. Ligeledes spiller miljøet og naturen en stor rolle i vores daglige liv og kan være med til at fremme indsatser på de andre fokusområder. Samtidig vil miljøet og naturen blive kraftigt påvirket af indsatser på de andre fokusområder, hvor for eksempel en indsats omkring forurening vil være med til at gøre vores miljø og natur sundere. Kommunerne bør derfor arbejde med miljøet og naturen i deres grønne omstillingsarbejde og sammentænke: Grønne korridorer Klimatilpasning Biodiversitet Vandkvalitet 14 15

9 GATE 21 Vognporten Albertslund Telefon:

GRØN OMSTILLING OG VÆKST SOM TEMA I PLANSTRATEGIER OG KOMMUNEPLANER

GRØN OMSTILLING OG VÆKST SOM TEMA I PLANSTRATEGIER OG KOMMUNEPLANER GRØN OMSTILLING OG VÆKST SOM TEMA I PLANSTRATEGIER OG KOMMUNEPLANER INDHOLD 1. Introduktion 4 2. Visioner, mål og strategier for grøn omstilling og vækst 6 3. Trinmodel for arbejdet med vision, mål og

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

GATE 21 STRATEGI 2015-2018

GATE 21 STRATEGI 2015-2018 GATE 21 STRATEGI 2015-2018 STRATEGISK AFSÆT Gate 21 s vision er at gøre Greater Copenhagen til den førende region i verden for grøn omstilling og vækst. Strategien tager udgangspunkt i at bruge regionernes

Læs mere

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015

Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi (REVUS) KKR-Nordjylland 24. april 2015 Udarbejdet pba af Forretningsudvalgets anbefaling til Regionsrådets møde 28/4-15 En ny regional vækst- og udviklingsstrategi

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Region Hovedstaden. ReVUS handlingsplan for

Region Hovedstaden. ReVUS handlingsplan for ReVUS handlingsplan for 2017-2018 1 ReVUS er blevet til i et tæt samarbejde Siden august 2014 har vi været i dialog med kommunerne om mål, ambitionsniveau og forslag til initiativer i ReVUS Politisk niveau:

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) Copenhagen hele Danmarks hovedstad Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) August 2014 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Hovedstaden har en særlig

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Region Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi s regionale vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad 1 ReVUS 2015-2018 En regional vækst- og udviklingsstrategi - hvorfor ReVUS? Lavere vækst end sammenlignelige metropoler Væksten

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,

Læs mere

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE

INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til

Læs mere

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.

Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening

Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Projektet "Energi på tværs",

Projektet Energi på tværs, Projektet "Energi på tværs", Energikortlægning for Ballerup Kommune www.ballerup.dk Energikortlægning 2 Energikortlægning 3 Energikortlægning 4 Energikortlægning 5 Energikortlægning 6 Energivision Energivisionen

Læs mere

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014

Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Gate 21 Poul Erik Lauridsen Direktør 29. april, 2014 Borgmesterforum 2014 Gate 21 porten til grøn omstilling og vækst Gate 21 er en non-profit partnerorganisation, som gennemfører tværkommunale projekter

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

UDVIKLINGSPOLITIK

UDVIKLINGSPOLITIK UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn

Læs mere

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

INTERNATIONALE KOMMUNER

INTERNATIONALE KOMMUNER INTERNATIONALE KOMMUNER 2017 DIN INDGANG TIL EU ALLE SYDDANSKE KOMMUNER HAR MULIGHED FOR AT ARBEJDE MED EU OGSÅ DEN, DU BOR ELLER ARBEJDER I. Hvad end det gælder projekter eller partnerskaber om energi,

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Energi & ressourcer SMART EGEDAL. Erhvervsliv

Energi & ressourcer SMART EGEDAL. Erhvervsliv Sundhed Borgere Energi & ressourcer SMART EGEDAL Erhvervsliv Mobilitet Kommune Den smarte kommune vokser frem! Den måde vi bor, lever, arbejder og driver virksomhed på i Egedal, ændres i takt med den øgede

Læs mere

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

ERHVERVSPOLITIKS RAMME ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST

POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI UDKAST POLITIK POLITIK FOR KLIMA OG ENERGI indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,

Læs mere

Notat. Vedr. SMARTE løsninger

Notat. Vedr. SMARTE løsninger Notat Dato: 08.05.2016 Center for Teknik Team Plan horsholm.dk Vedr. SMARTE løsninger Vedlagte notat beskriver mulige spørgsmål og tilgange, der kan inspirere til hvordan parallelopdragets visioner og

Læs mere

Københavns klimaplan 2015

Københavns klimaplan 2015 Københavns klimaplan 2015 Adm. direktør Hjalte Aaberg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Københavns klimaprojekter i 2009 Virksomheder Borgere Klimavenlig transport Virtuelt borgermøde

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh

ManagEnergy workshop. Kontorchef Morten Lemvigh ManagEnergy workshop Kontorchef Morten Lemvigh Region Nordjyllands rolle inden for regional udvikling Region Nordjyllands rolle og mission er at være dynamo for regional udvikling og skabe grundlag for

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland

Den regionale udviklingsplan - en vision for Tel regional udvikling i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Procesbeskrivelse for udarbejdelse af 1. generation af Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet

Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Hvordan kan de regionale vækstfora bidrage til vækst og job i de danske regioner? Sigmund Lubanski, Erhvervs- og Vækstministeriet Dagsorden 1. Danmarks vækstudfordringer 2. Danmarks Vækstråd 3. Rammerne

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan

Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 300200 Brevid. 2705424 Ref. TKS Dir. tlf. 46 31 36 18 trineks@roskilde.dk Udgangspunkt og proces for Strategisk Klima- og Energiplan 2019-22 23. januar 2018 Roskilde

Læs mere

Workshop: Smarte Kompetencer

Workshop: Smarte Kompetencer Workshop: Smarte Kompetencer Hvilke smarte kompetencer er der behov for i en kommune? Maja Yhde, Gate 21 Bjarke Kovshøj, CLEAN Program Intro Præsentation af for-analysen: Data hub og Kompetencecenter Workshop:

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011 Disposition for Vækstforums Handlingsplan 2012-13 Bilag 3b Juni 2011 Medlemmerne af Syddansk Vækstforum Forord Omstillingsdagsorden (produktivitet) Handlingsplanen som udmøntning af erhvervsudviklingsstrategien

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017 SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune

Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen. Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Kommunernes incitamenter til at fremme energibesparelser hvad får kommunen ud af indsatsen Jan Nielsen, Klimasekretariatet, Aarhus Kommune Klimaplan 2012-2015 Det energisamfund intelligente Klimasekretariatet

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD)

Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD) Punkt 6. Orientering om Fælles Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP NORD) 2019-004751 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til byrådet orientering om Strategisk Energiplan for Nordjylland (SEP

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000

Læs mere

Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017

Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017 Opsamling på spørgeskemaundersøgelse for FKDS 3.3 om Smart City oktober 2017 73 respondenter fordelt på 61 kommuner har helt eller delvist besvaret spørgeskemaet. Svarene kommer overvejende fra medarbejdere

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk - den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer

Læs mere

Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning

Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning Januar 2014 Kortlægning af kommunernes arbejde med strategisk energiplanlægning Energiforum Danmark, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup www.energiforumdanmark.dk ENERGIFORUM DANMARKS KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES

Læs mere

Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade Ringsted

Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade Ringsted Ringsted Kommune Rådhuset Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted Side 1 UDKAST Høringssvar til Ringsted Kommunes udkast til Strategi 2011 for Plan- og Agenda 21 Region Sjælland har modtaget Ringsted Kommunes

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål

Børne- og Skoleudvalget Langsigtede mål Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,

Læs mere

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas

Læs mere

Strategi for DBDH Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk

Strategi for DBDH Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk Strategi for DBDH 2016-2018 Fjernvarmebranchens samlede eksportorganisation og stærkeste netværk Marked og omverden Mere end halvdelen af verdens mennesker bor i byer. FN forventer, at byerne skal huse

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

Vækstaftaler

Vækstaftaler Vækstaftaler 2017-2019 Som et led i udmøntningen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) ønsker Vækstforum at indgå tre vækstaftaler, som skal være med til at løse komplekse vækstudfordringer

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning

Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning Side 1 af 8 Titel Udfordring Annoncering efter ansøgninger Indkaldelse af ansøgninger vedrørende projekt Vækst og innovation via klimatilpasning For at imødegå klimaforandringerne skal kommunerne over

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg

Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger

Læs mere

SMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY

SMART ALBERTSLUND STRATEGI FOR DEN SMARTE BY A DK U SMART ALBERTSLUND ST STRATEGI FOR DEN SMARTE BY STRATEGIENS RAMME FUNDAMENT UDVIKLINGSOMRÅDER REDSKABER MÅL ALBERTSLUNDS VISION & STRATEGI BORGERNE BÆREDYGTIGHED ERHVERVSLIVET SERVICE- OG VELFÆRD

Læs mere

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi Punkt 5. Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi 2016-2020 2016-000983 Forvaltningen indstiller til, At Forvaltningens forslag til bæredygtighedsmål og -indsatser

Læs mere