Det danske sprogs status i 1990'erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det danske sprogs status i 1990'erne"

Transkript

1 Pia Jarvad Det danske sprogs status i 1990'erne med særligt henblik på domænetab

2 Dansk Sprognævns skrifter 32 Dansk Sprognævn 2001

3 Det danske sprogs status i 1990'erne med særligt henblik på domænetab af Pia Jarvad Dansk Sprognævns skrifter 32

4 Dansk Sprognævn 2001

5 Det danske sprogs status i 1990'erne med særligt henblik på domænetab by Pia Jarvad og Dansk Sprognævn, Copenhagen Sats og grafisk tilrettelæggelse: Pia Jarvad Trykt hos KopiService, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Printed in Denmark 2001 Oplag: 400 ISSN ISBN Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på institutioner der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de rammer der er nævnt i aftalen.

6 Ja, længer der er til Amerika, end til tante Lise på landet, men for at komme didhen herfra, man sejle må over vandet. Men hvis man så farten overstår, fortryder man aldrig løbet, man får til foræring en herregård og penge oven i købet. Christian Winther: Flugten til Amerika

7

8 Indhold Forord Sammendrag Indledning Det globale engelske sprog Om ordet domænetab Om ordet sprogpolitik Den sproglige status Dansk sprog Dansk sprog historisk Danske ordbøger og sprogbeskrivelser Sprognormering De dansktalende Dansk som andetsprog Tale-, læse og skrivefærdigheder i dansk Tale-, læse- og skrivefærdigheder i engelsk Sproglove og -regler Retssproget, lovsproget Ratificeringer af konventioner mv. med sproglige implikationer At blive dansker Arbejdsmiljøbestemmelser Farligt gods mv Forsvaret 52 8

9 4.6. Varia Det sproglige klima Blandt fagfolk om standarddansk og varianter af dansk Blandt fagfolk om dansk og andre nationalsprog Den offentlige debat Sprogpolitiske initiativer i det sidste tiår Initiativer fra politisk hold Regeringens sprogpolitik Nordisk Sprogpolitik Den Europæiske Unions sprogpolitik og det europæiske sprogår Kulturministeriet Justitsministeriet It- og forskningsministeriet Undervisningsministeriet Dansk Sprognævn 'ernes første møde om engelskpåvirkningen; 'ernes andet møde om engelskpåvirkningen; Sprogpolitiske initiativer fra andre offentlige organer Statens Information DanTermCentret Dansk Standard Sundhedspolitisk sprogråd Kemisk nomenklaturgruppe Danmarks Radio Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Faglige initiativer af mere privat karakter Foreningen Adla 79 9

10 Erhvervssprogligt Forbund Modersmål-Selskabet Domænetab for dansk sprog Skole og uddannelse Love og bekendtgørelser Grundskolen Frie grundskoler Efterskoler Almengymnasial uddannelse Teknisk og erhvervsmæssig gymnasial uddannelse Videregående uddannelse Rektorkollegiet om internationalisering og dansk sprog Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Studier på engelsk Studievalg Private uddannelser E-læring Efteruddannelser for allerede ansatte Cirius Fritidsundervisning Videnskabens sprog Undersøgelser af domænetab if. med videnskabens sprog Statistisk materiale fra Risøs Forskningsdatabase Sundhedsvidenskaben og kontaktsituationer Næringslivet Undersøgelser af sprogstrategi inden for næringslivet

11 Dansk erhvervslivs sammensætning Koncernsprog Besvarelser på interviewet Bestyrelsens sprog Virksomheders hjemmesider Virksomheders intranet Tænk globalt - handl lokalt Administration og politik i EU Nordiske nationalsprogs stilling På overgang til domænetab i EU Domænetab i EU Udvidelse af EU Kultur Tv Tv-tekster Internettet Hjemmesider Hjemmesider udadtil Film Kodeskift i tidlige film Museumskataloget Musik Subkulturer Forbrugs- og privatlivet Lovgivning om forbruger- og borgerbeskyttelse Det offentlige rum Navne

12 8. Litteratur Bilag: Spørgeskema til telefoninterviewet

13 Forord Data-maskinen og beatmusik ta'r livet af vores sprog Snart kan vi måske kun bruge dansk, når vi snakker om hakkebøffer og vejr. I dagbladet Aktuelt kunne man i 1969 læse en artikel af Lars Hejberg om det danske sprogs status i slutningen af 1960'erne. Journalisten fortsatte: ".. Det nye ligger i, at dansk får sin prioritet som det hyggelige omgangssprog, når talen falder på hakkebøffer, vejret og den befriende sladder. Journalisten havde interviewet den tids toneangivende sprogpolitikere og sprogdebattører, og Dansk Sprognævns daværende formand, professor, dr. phil. Poul Lindegård Hjorth udtalte: Det danske sprog har altid været hårdt trængt, men det er rigtigt, at der med de større internationale relationer i dag er en langt større fare for vort sprog end nogen sinde tidligere... Vi udsættes for tiden - og har været det gennem hele det 20. århundrede - for en kolossal påvirkning fra det engelske. Og det er en realistisk tanke, at al administration, undervisning og forretning om år vil foregå på engelsk - simpelthen på grund af de større 13

14 europæiske markedsdannelser. Og på den baggrund kan det ikke udelukkes, at det danske sprog udelukkende bliver et nationalt særpræg for de mennesker, som i dag bor i det område, som kaldes Danmark. Professor i tysk, dr. phil. H. Bach bliver også interviewet og udtaler: For et lille folks sprog - det danske - er det altid en fare, hvis der hovedsageligt er et sprog, som dominerer. Og det sprog, som dominerer vor sprogudvikling, er engelsk! I artiklen peges der på at det ved stillingsopslag kræver betydeligt kendskab til engelsk, at tilegnelse af viden kræver engelskkundskab, at musik og sang for unge er på engelsk. Her spørges så beatmusikanmelderen Steffen Larsen, som udtaler: Man kan i dag opleve unge, som taler engelsk indbyrdes, fordi de gennem musikken er så vant til at lytte på engelsk, at de også bruger dette sprog, når de skal fortælle andre om, hvordan de har opfattet de forskellige sange. At læse dette er en ahaoplevelse, en oplevelse af at verden dog ikke forandrer sig, og læsningen kan give glæden ved at det danske sprog trods den dystre spådom alligevel stadig bruges i administration, undervisning og forretning, og at hverken datamaskinen eller beatmusikken har aflivet det danske sprog i løbet af de 30 år som er gået. Diskussionen om det danske sprogs status og stilling har været ført siden 1960, hvor de første eksempler på engelskpåvirkninger af så massiv karakter dukker op og giver anledning til 14

15 holdningstilkendegivelser om påvirkningen som en trussel eller berigelse. Nordisk Ministerråds Sprogpolitiske referencegruppe har blandt andet til opgave at skaffe grundlag for nordiske landes politikere så de kan tage langsigtede og godt underbyggede beslutninger på det sprogpolitiske område. Referencegruppen valgte i anledning af Det Europæiske Sprogår i 2001 at arbejdet med de nordiske sprog skulle resultere i en kortlægning af de sprogpolitiske initiativer i årtiet og en kortlægning af forekomsten og udbredelsen af det sproglige fænomen som kaldes domænetab. Den sprogpolitiske referencegruppe har beskrevet opgaven og i hvert land udset en person til at udføre opgaven. I Danmark blev det mig. I den forbindelse vil jeg takke den sprogpolitiske referencegruppe for bevillingen til at løskøbe mig fra mit daglige arbejde i Dansk Sprognævn, og jeg takker Sprognævnet for at lade mig modtage dette frikøb. En stor del af arbejdet med verifikation og dokumentation har været lettet af Sprognævnets store arkiver med udklip om sprogpolitik siden det blev oprettet i 1955, og det har været til stor hjælp. Desuden har jeg modtaget et meget stort materiale om især lovgivning på det sproglige område af konsulent i Erhvervssprogligt Forbund, Jørgen Chr. Nielsen. Det har lettet arbejdet, og det skal han have tak for. Jeg takker også hjerteligt Ivar Gjørup for at få lov til (endnu en gang) at benytte udvalgte striber af Egoland som jeg holder så meget af og som så godt illustrerer den sproglige debat. 15

16 Min kollega Ole Ravnholts notat om universiteternes undervisningstilbud på henholdvis dansk og engelsk har jeg fået lov til at benytte: tak for det. En hjertelig tak til bibliotekar Susanne Munck, Forskningscenter Risø, for udarbejdelsen af de tal for videnskabelige publikationer som er udtrukket af Forskningsdatabasen. I projektets slutfase har jeg haft god brug for (og udnyttet) min altid beredvillige datter Anne Riber Petersen til detailundersøgelser mv., hvor er du dog altid sød og hjælpsom! I forbindelse med afdækning af hvad koncernsprog indbefatter, har jeg talt med mange virksomheder som både har været velvillige og oplysende. Tak for den store hjælp. At få hold på og beskrive sådan nærmest det hele udstrakte samfunds sprogbrug med henblik på engelsk eller dansk er ikke muligt at nå på et halvt års tid på en fyldestgørende måde. Jeg håber dog at rapporten vil være til nytte med de mangler den måtte have. Efter disse måneders beskæftigelse med emnet må jeg konkludere at hele spørgsmålet om domænetab og dettes beskrivelse er langt mere kompliceret end som så fordi forhold uden for sproget trækker i en del forskellige retninger, og den teoretiske ramme for domænetab i visse sammenhænge er for simpel. Pia Jarvad Espergærde i december

17 1. Sammendrag Globalt set er der to tendenser der gør sig gældende: internationalisering og lokalisering, og de gælder ligefuldt for det danske samfund. Den amerikanske sociolog Benjamin R. Barber 1 beskriver disse tendenser og betegner eksistensen af de to retninger som et spændingsfelt mellem på den ene side globalisering af massekulturen af de multinationale selskaber og på den anden en ny stammebevidsthed med nationalisme, regionalisme og fundamentalisme. Han skildrer begge retninger i dystre toner som trusler mod vores demokrati. Begge retninger eksisterer også i et lille samfund som det danske. Med den øgede internationalisering er kravet til os i det danske samfund en større evne til at udfolde os inden for andre kulturer, i andre samfund og på andre sprog. Og kravet opfyldes: aldrig har der været rejst så meget af så mange, aldrig har handel ud over grænserne været så stor, og aldrig har vi haft så tæt en kontakt med omverdenen som vi har fået via internettet. Samtidig vender vi os i højere grad mod de nationale og lokale værdier, og man søger mod det nære samfund. I denne sammenhæng er der et internationalt krav om at vi som danskere behersker andre sprog eller i det mindste det internationale hjælpesprog, engelsk, og samtidig er der behov for at styrke vores lokale særpræg, at dykke ned i det nære samfund, i vores region eller 1 I bogen Jihad versus McWorld,

18 nation med at styrke nationalsproget, som opleves at være en af de vigtige fællesnævnere for kulturen. I rapporten beskrives det danske sprog stilling her og nu under disse vilkår. I kapitel 2 beskrives det hvordan det engelske sprog er blevet det internationale hjælpesprog, og hvordan flere varianter af engelsk tales over hele verden, og andre varianter opstår. Kapitlet efterfølges af beskrivelser af de to vigtige begreber i rapporten, nemlig domænetab: det at et sprog "mister" områder fordi der fortrinsvis anvendes et fremmedsprog i sammenhænge hvor man ellers har kunnet klare sig med det hjemlige sprog; og sprogpolitik: dels en samling af love, regler og forskrifter som fastlægger et sprogs status, og som fastlægger det rigtige eller korrekte sprog, dels de forskellige former for tiltag som aktivt søger at fremme, styrke og værne et sprog. Kapitel 3 beskriver status for dansk, et sprog som har eksisteret længe, og som har en lang tradition for skriftsprog og litteratur. Det er i øvrigt velbeskrevet i ordbøger og grammatikker, og det er udsat for offentlig normering, kort sagt et kultursprog. Det tales primært af danskere, men dansk som andetsprog er i fremmarch, og dansk sprog, danske samfundsforhold og litteratur er genstand for dyrkelse og udforskning rundt omkring i hele verden. Men danskerne har stigende problemer med at læse (og dermed også at skrive): antallet af danskere med læseproblemer er fordoblet siden 1991, og det er stadigt voksende. En OECD-undersøgelse viser at omkring 1 mio. danskere har svært ved at læse. Det skyldes at kravene til læsefærdighed nærmest er eksploderet samtidig med at læseundervisning og dermed læsefærdigheden ikke er øget tilsvarende. De fleste uddannelser og efteruddannelser kræver 18

19 læsefærdigheder på et højt niveau, lige fra de traditionelle akademiske uddannelser til håndværksmæssige uddannelser som elektriker, murer, social- og sundhedsassistent osv. EU s undersøgelser af færdigheder i andre sprog end ens modersmål giver gode scorer til danskerne, men tager man læsefærdighedsundersøgelserne med i betragtning, kan EU s undersøgelse næppe holde - og det bekræftes i andre undersøgelser. Danskerne er ikke slet så gode til engelsk, eller for den sags skyld andre fremmedsprog, og et stadig mere dominerende engelsk kan give reelle problemer for den store gruppe af engelsksvage. Alle undersøgelser peger på at høj kompetence i modersmålet giver muligheder for høj kompetence på andre sprog end modersmålet. Med det taget i betragtning er det allervigtigste at styrke modersmålsundervisningen på alle niveauer i skole og videreuddannelse. Når man kan sit modersmål, både mundtligt og skriftligt, er der mulighed for at gå i gang med at lære andre sprog. Her må også intensiveres så fremtidens dansker både er god til modersmålet, til dansk når modersmålet er et andet end dansk og til andre sprog. I det 4. kapitel gennemgås de love og regler der er for dansk sprog. En vigtig rettighed er at dansk er fuldt anerkendt i EU, og det ser ikke ud til med de politiske signaler der er for øjeblikket, at der vil blive ændret ved det. Der er love og regler for brugen af dansk i Danmark, men billedet der tegner sig, er tilfældigt og usystematisk. Det er dog ikke mærkeligt at det ikke er lovfæstet at fx undervisningssproget eller administrationssproget er dansk i Danmark. Det har været en uudtalt selvfølgelighed at det var tilfældet, men nye vilkår gør at det ikke længere er en selvfølge. Det kan diskuteres om hvor og i hvilket omfang dansk skal lovfæstes som sproget i Danmark. Kapitlet rummer også omtaler af en række 19

20 arbejdsmiljøbestemmelser som alle har deres oprindelse i EUforordninger. Men selv om der er krav om nationalsprog for brugsanvisninger mv. til tekniske hjælpemidler og maskiner, så er der ikke krav om et forståeligt sprog, eller om det har konsekvenser for producenten hvis den sproglige udformning giver fejlbetjening. Og det påvises at regler for fx transport af farligt gods kan træde i kraft på et fremmed sprog flere år før de bliver oversat. I kapitel 5 gennemgås det sproglige klima og den sprogpolitiske debat som har givet anledning til en rodet debat med synspunkter på både stort og småt i slutningen af 1990'erne. En række sprogfolk markerede sig med et rigt billedsprog til at illustrere deres holdninger, fx at styrke, men ikke værne; sætte diger op, men ikke for høje, ikke udøve grænsekontrol og mange flere. Samtidig med at dansk er under pres, er dansk en trussel mod indvandrersprog. Den offentlige debat kunne man fange ind på et chatsted, og samlet var der i indlæggene en overvægt af holdninger der udtrykte en vis bekymring over det danske sprogs fremtid og gerne så en - pragmatisk - aktiv sprogpolitik. Mest overraskende er det i kapitel 6 at der er så mange initiativer på det sprogpolitiske område, det være sig offentlige som private initiativer. Der er det Europæiske sprogår, regeringens sprogpolitik, de enkelte fagministeriers sproglige fokusområder og bevillinger til målrettede sprogprojekter, oprettelse af et Sundhedspolitisk Sprogudvalg, Dansk Sprognævns mange interne drøftelser, og der er fx fagforbundet Erhvervssprogligt Forbunds fine retningslinjer for hvordan man udfører en sprogpolitik i en virksomhed. Skal man tage varsel af de sprogpolitiske initiativer, så er der fremtid i dansk sprog. I det store kapitel 7, som fylder halvdelen af rapporten, gennemgås dansk sprog med hensyn til domænetab. Hovedområderne er skole og uddannelse, videnskabens sprog, 20

21 næringslivets sprog, administrationssprog og EU, kulturens sprog og forbrugs- og privatlivets sprog. Dansk i skolen er defineret som et færdighedsfag, som et dannelsesfag, som kulturbærende fag og som et fag der er forudsætning for deltagelse i den demokratiske proces. Alle disse funktioner som tillægges faget, gør at sproget dansk er en nødvendig forudsætning for at fungere i det danske samfund. I 1993 blev engelskundervisningen fremrykket til 4. klassetrin med 2 ugentlige timer, og det diskuteres nu om den skal fremrykkes til 3. klassetrin, men undersøgelser viser at tidlig engelskstart ikke nødvendigvis betyder øgede færdigheder ved afgangen fra skolen, og at elever i 3. klasse endnu ikke har tilstrækkelige færdigheder i dansk til at kunne kapere et andet sprog. En fremrykning af engelskstarten udtrykker også at engelsk dominerer på bekostning af andre fremmedsprog. Fransk, tysk, spansk og russisk som de andre store fremmedsprog svækkes mærkbart når engelsk tager over. Denne tendens til udelukkende at beskæftige sig med engelsk fortsætter på de gymnasiale og videregående uddannelse, og det er sagt at Danmark kun vil få en andenhåndskontakt til rige kulturtraditioner som den tyske, franske, spanske og russiske og derfor kun vil få andenhåndsføling med store og væsentlige europæiske og latinamerikanske markeder. Kommunikation med disse markeder gennem engelsk som et internationalt hjælpesprog vil kun være den næstbedste løsning. For at danske uddannelsesinstitutioner skal kunne gøre sig gældende på et internationalt uddannelsesmarked og tiltrække såvel udenlandske studerende som udenlandske lærere, er det nødvendigt at der udbydes undervisning både i form af enkeltkurser og hele uddannelser på fremmedsprog, primært engelsk. For at gøre de studerende veluddannede til fremtidigt virke og til en eventuel 21

22 forskerkarriere er det også nødvendigt at udvikle deres engelskkundskaber fordi videnskabens sprog er engelsk. Der udbydes således fx kurser i medical english på medicinstudiet. Videnskabens sprog er i dag engelsk, og det understøttes af et øget pres for at især naturvidenskabelige forskere publicerer deres arbejder i internationale grundvidenskabelige tidsskrifter, og en formidling på dansk spiller en stadig mindre rolle. Hele 86 % af det samlede antal artikler er engelsksproget ved Forskningscenter Risø, lidt mindre grelt er det ved det naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Her kan man virkelig tale om at domænet videnskab inden for de naturvidenskabelige-tekniske fag er tabt, og aktiviteten på dansk er så lille at det danske videnskabssprog stagnerer og dør ud. På det samfundsvidenskabelige fakultet er dansk i højere grad et levende videnskabssprog, men stadig er mellem 1/3 og halvdelen af de publicerede værker på engelsk. Det er nok muligt at det videnskabelige sprog kan udvikle sig på basis af en aktivitet som denne. På det humanistiske og det teologiske fakultet er billedet nogenlunde det samme som ved det samfundsvidenskabelige, dog må man tage i betragtning at på disse to fakulteter er videnskabens genstandsområde i særlig grad dansk, fx dansk sprog og kultur, som altså både afhandles på dansk og engelsk. Formidling af videnskab er ikke kun for folket, men videnskaben er i dag så specialiseret og kompliceret at der er behov for formidling og fortolkning af den - også for andre forskere. I erhvervslivet har brugen af computere medført lukning af skrivestuer og det at den enkelte medarbejder har overtaget funktionen som typograf eller sætter, har medført at den enkelte medarbejder har fået et ekstra arbejde tilført samtidig med at kompetencen som før var i skrivestuernes personale og i trykkeri og 22

23 sætteri, nu ikke længere er til stede. I visse virksomheder som arbejder med en bevidst intern sprogpolitik, peger man på at sprogpolitik for et firma bør indeholde en procedure for en korrektur eller en kvalitetssikring af sprogmedarbejdernes arbejde. Her er det primært den sproglige kvalitet på modersmålsområdet som er i fokus, og som er en forudsætning for en sprogpolitik i brugen af andre sprog hvad enten det er som arbejdssprog eller koncernsprog. Den noget ureflekterede overgang til den enkeltes brug af computerens tekstbehandling med tab af sproglig kompetence til følge bør i dag få os til at overveje om det samme er ved at ske igen. Med kravet om at bruge engelsk som koncernsprog i danske virksomheder risikerer man en gang til at gøre hvermand til husmandsoversættere med tab af sprogligt niveau til følge. Og ligesom skrivestuepersonale og typografer i 1980'erne så sig distanceret af computeren, kan korrespondenter og cand.ling.merc. er i 1990'erne se sig distanceret af hobbyoversætteren som direkte kommunikerer på et reduceret og fejlagtigt engelsk. Proklamationer som vi-har-engelsk-som-koncernsprog kan se ud til at være en distanceblænder. Rent faktisk er det relativt få, meget store virksomheder som vitterlig benytter engelsk i den daglige kommunikation. Normalt taler man dansk indbyrdes, og i øvrigt også til norske og svenske samarbejdspartnere. Derimod udgør engelsk en stor andel af det skriftlige kommunikationssprog, og engelsk læses via manualer, brugsanvisninger mv. At benytte mere engelsk i virksomhederne er utvivlsomt en fremtid, men det ser også ud til at det at udarbejde en sprogpolitik bliver mere almindeligt. Desuden er engelsk det internationale hjælpesprog i danske virksomheder, og et højt niveau i engelskkundskaber er derfor påkrævet - og det høje niveau signaleres ved at benytte ordet koncernsprog. Man bruger engelsk til kommunikation med 23

24 hollændere, japanere, tyskere osv., men det bliver også nævnt at tysk er vigtigt og bruges. Yderligere er engelsk en meriterende parameter når virksomheders økonomiske potentiale og fremtid vurderes, og det vil understøtte det engelske sprogs fremmarch på bekostning af det danske. Det kan konstateres at danske politikere og embedsmænd i deres arbejde i EU benytter både dansk og andre sprog, fortrinsvis engelsk, men at dansk i praksis er vigende, og at dette er et sprogbrugsdomæne som er ved at gå tabt til engelsk. Det er et demokratisk princip at folkevalgte vælges på grundlag af deres politik, ikke deres specielle forkundskaber, men det ser ud til at der her på dette område er et sprogkrav, nemlig at kunne engelsk for at kunne få gehør for sine politiske synspunkter. På det kulturelle område er det uomtvisteligt at vi udsætter os selv for stadig mere global massekultur via tv-serier, tv-kanaler som MTV, udenlandske film osv., og den globale massekultur formidles på det internationale hjælpesprog, engelsk. Samtidig er der dog initiativer til at eksportere dansk film, kunst, musik og litteratur worldwide og oversat til engelsk og andre sprog. Kvotering mellem de udenlandske og hjemlige kulturtilbud bliver mere almindelig, simpelthen for at sikre dansk kultur et råderum. Top-ti-undersøgelser viser hvad danskerne rent faktisk ser, og de danske programmer har en ganske stor attraktion for danskerne. De engelsksprogede tilbud i tv er forsynet med undertekster som mange gange ikke er for godt gennemarbejdede, og da den mest læste genre i dag er underteksterne, bør disse tekster i særlig grad være affattede i et godt dansk sprog. Nettet er i sit væsen internationalt og grænseoverskridende, og det fælles internetsprog er engelsk. Omkring halvdelen af danskerne har adgang til internettet hjemmefra. Nettet bruges, og danskerne 24

25 foretrækker nettet på dansk, således angiver surfere at det vigtigste argument når de vælger søgemaskine, er at den er på dansk. Det er almindeligt at et websted er oprettet på flere sprog, i almindelighed på dansk modersmålet - og nettets sprog, engelsk. Men også andre sprog ses når modtageren anses for væsentlig at nå. Et websted kan indrettes ved at man kan klikke på et nationalflag og dermed vælge sprog. Men mange større virksomheder vælger at lokalisere deres websted og laver dansk websted for danskere, fransk for franskmænd. Langt de fleste hjemmesider fra offentlige myndigheder åbner på dansk og har klik til den engelske version, kun få åbner på engelsk, med klik til den danske. Når det drejer sig om virksomheders hjemmesider, er fordelingen af dansk og engelsk nogenlunde lige, men hvis der derimod ses på om hjemmesiderne har links til udgaver på det modsatte sprog af hvad der åbnes i, viser det sig alligevel at engelsk er det dominerende sprog. De to globale tendenser, internationalisering og lokalisering, er således meget tydelige på nettet, og dobbeltheden dansk/engelsk vil være den realistiske og ønskværdige udvikling. Inden for forbruger- og borgerbeskyttelse er der en række sprogkrav som hovedsageligt peger på dansk som det sprog der skal benyttes i kontakten med borgeren. Nogle sprogkrav stammer fra EU-lovgivning, de er især møntet på forbrugsvarer og har som baggrundsideologi harmonisering, og de resulterer ikke sjældent i et for forbrugeren uforståeligt dansk, mens de sprogkrav som er af hjemlig oprindelse, gerne stiller borgeren i en gunstigere situation. Disse tekster, som henvender sig til borgeren, og som skal deklarere eller oplyse om varen, henvender sig til den brede kreds og bør i særlig grad være affattede i et godt dansk sprog. I privatlivet er dansk det foretrukne sprog, og børn døbes efter samme navngivningsprincipper som før med bedsteforældrenavne 25

26 med et islæt af navne som er populære engelske navne. I fritiden dygtiggør man sig i sprog, og fordelingen af sprogene afspejler danskernes foretrukne feriemål sydpå, og man ser at engelsk slet ikke er så dominerende som sproget ellers er i den undervisning som peger mod erhvervskompetence. I ungdomskulturen står det engelske sprog dog stærkt. Brugen af engelsk blandt unge i subkulturer som computer, dødsmetalmusik, hiphopdans er identitetsskabende, og engelsk repræsenterer de unges kulturelle værdier. 26

27 2. Indledning 2.1. Det globale engelske sprog Engelsk har i de sidste 50 år befæstet sin stilling som verdenssprog2. Det er internationalt hjælpesprog (lingva franca) for hele verdens samhandel, og det er modersmål i nogle af verdens rigeste og mest magtfulde stater, andetsprog inden for administration, undervisning og i massemedierne i lande som Indien, Pakistan, Malaysia, Kenya og Tanzania. Fig. 1. Fra en baggård i St. Petersborg Foto: Pia Jarvad 2 Kilder til dette afsnit er: Crystal, David (1997); Yano, Yasukata (2001); Kachru, Braj (1985) 27

28 Der er flere årsager til engelsk som globalt sprog. Først og fremmest er den engelske kolonisation af store dele af verden forudsætningen, men dernæst er det USAs økonomiske og politiske magtstilling som befæster sproget. Sprogligt set har engelsk som forudsætning for at slå igennem at det har karakter af at være et hybridsprog, og at det dermed har høj grad af gennemskuelighed (Yano 2001). Ordforrådet afspejler således det engelske sprogs nære kontakt med andre sprog som det har lånt af, fra keltisk og latin, nordisk, fransk og de oprindelige sprog i de tidligere kolonier. I Kachru 1985 beskrives engelsk som talt i tre cirkler: Den indre cirkel hvor engelsk tales som førstesprog (fx i England, New Zealand, USA); den midterste cirkel hvor engelsk tales som andetsprog (fx Indien, Singapore); og den stadig voksende ydre cirkel, hvor sproget tales som fremmedsprog (fx Norden). Yano 2001 tilføjer til dette at andetsproget engelsk i den midterste cirkel har udviklet sig til et indfødt sprog som sprogbrugerne oplever det. Der kan således skelnes mellem en genetisk indfødt engelsk variant og en funktionel indfødt engelsk variant med hver deres udviklinger i forskellige retninger. Her ser Yano brugen af engelsk som fremmedsprog som et fremvoksende internationalt hjælpesprog (lingva franca). Crystal drøfter i sin bog (English as a global language fra1997, som er blevet den centrale bog om verdenssproget) årsagerne til behovet for et verdenssprog og beskriver det engelske sprogs udbredelse og baggrunden for denne succes. Om det engelske sprogs fremtid nævner han at der kan være trusler mod engelsk som verdenssprog pga. fjendskab mod de gamle imperialister, en efterkolonialistisk modvilje som bygger på at sprog og valg af sprog er identitet og identitetsskabende. Det diskuteres endvidere at der udvikler sig et nyt engelsk (et World Standard Spoken English, WSSP) eftersom der er stadig flere som taler engelsk som ikke har det som modersmål. 28

29 Der spørges om engelsk vil udvikle sig i forskellige dialekter som vil ende med at divergere så meget at varianterne indbyrdes bliver uforståelige. 29

30 I EU er tysk 3 det mest udbredte modersmål (23,3%) med fransk og italiensk på andenpladsen (16 %) og engelsk lige efter med 15,9 %. Men engelsk er i høj grad det sprog der kendes bedst af ikke-indfødte da 41 % af europæerne taler det som fremmedsprog. 19 % taler fransk som fremmedsprog og 10 % tysk Om ordet domænetab Ordet domænetab begynder først at blive brugt i dansk i slutningen af 1980'erne. Det bruges om det at hele områder eller situationer hvor man taler eller skriver et bestemt sprog, bliver færre. Når der sker domænetab, kan det til sidst gå sådan at sproget kun eksisterer mellem ældre mennesker, og kun når de befinder sig i deres egne omgivelser 4. Det er amerikaneren J. Fishman der i 1971 introducerer domænebegrebet og definerer det som en aktivitetssfære som bestemmes af tid, sted, emne og rollerelationer. Han opdeler domænerne i 5, nemlig familie, venskab, religion, arbejde og uddannelse. Han mener at tosprogedes sprogvalg (også kaldet kodeskift) yderligere kan afhænge af situationen som fx formel eller uformel. Det betyder fx at en person i et domæne taler et sprog, men skifter til et andet i et andet domæne. Senere forskere 5 tilføjer til dette at alder, køn, uddannelse og erhverv har større indflydelse på valget 3 If. EU-undersøgelsen offentliggjort på 4 Lund, Jørn (1989) s Gal, S. (1979); Jones, M. (1989) 30

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?...

Forord... 2. Kapitel 1: Sammenfatning... 3. Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5. Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... INDHOLD Forord... 2 Kapitel 1: Sammenfatning... 3 Kapitel 2: De internationale virksomheder... 5 Kapitel 3: Hvad taler vi på det globale marked?... 6 Kapitel 4: Sprogkompetencer i virksomhederne... 9 Fremmedsproglige

Læs mere

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15

POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 POLITIKENKroniker 21. maj 2003 kl. 11:15 På godt dansk Er dansk et truet sprog? Nej, siger to sprogforskere, der begge taler dansk med accent. Af Peter Bakker og Hein van Der VoortSend artikelprint artikel

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner

Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Danske Erhvervsskoler. Code of Conduct. for. danske videregående uddannelsinstitutioner Code of Conduct for danske videregående uddannelsinstitutioner i Undervisningsministeriets regi Dansk udgave 31.05.10 Code of Conduct Page 1 Indholdsfortegnelse 1. Definitioner... 3 2. Baggrund... 3 3.

Læs mere

VALGFAG i Ungdomsskolen

VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2015/16 i Ungdomsskolen Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2015/16

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.

Sproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku. Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler DEBATTEN om undervisningsmidler 9. oktober 2006 no. 3 TEMA: dansk eller engelsk Dårligere resultater på engelsk Danske lærebøger til danske studerende Engelsk som Danmarks officielle andetsprog Vil vi

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Spild af sprogundervisning

Spild af sprogundervisning Spild af sprogundervisning De sidste mange års sprogpolitik har satset på de forkerte sprog og svigtet de virkeligt nødvendige, viser en analyse fra en professor i kulturøkonomi Chr. Hjorth-Andersen fra

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 76 Offentligt > Universiteternes sprogstrategier Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets-

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament Musik er idræt for hjernen. Grundlaget for al faglig udvikling er to fag, og det er musik og idræt. Det kan dokumenteres, så det brager", sagde

Læs mere

Bilag 1. Interviewguide

Bilag 1. Interviewguide Bilag 1 Interviewguide Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak, Ina Borstrøm og Anna Gellert Undervisningsministeriet 2004 Interviewguide til FVU Afdækning af deltagernes baggrund, motivation og undervisningsbehov

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet. Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen. AKF Forlaget August 2001

Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet. Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen. AKF Forlaget August 2001 Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet af Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen AKF Forlaget August 1 2 Forord I udgav AKF en rapport med resultater fra den danske deltagelse

Læs mere

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen

Ta dine VALGFAG i Ungdomsskolen Tilmelding til Valgfag 2014/15 Dit navn Din skoles navn Dit klassetrin 1. valgfag 2. valgfag Husk: Din tilmelding skal afleveres på skolens kontor, eller tilmeld dig på www.fusweb.dk 2014 UNGDOMSSKOLEN

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

GØR EN GOD FORRETNING

GØR EN GOD FORRETNING GØR EN GOD FORRETNING -Biblioteket hjælper dig på vej ONLINE LIGE HER Forsidebillede: colourbox Brug bibliotekets baser kvit og frit! Biblioteket er meget mere end bøger. Vi har fx en række online baser,

Læs mere