HOLSTEBRO KOMMUNE BØRNEHUSET LÆGÅRDVEJ PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL. Hjernen&Hjertet

Transkript

1 HOLSTEBRO KOMMUNE BØRNEHUSET LÆGÅRDVEJ PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Indledning Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Læringsmål for børn med særlige behov Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Sprogindsatsen Arbejde med overgange og sammenhæng Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng 11 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering Refleksion 12 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER Læringsmål for alsidig personlig udvikling Læringsmål for sociale kompetencer Læringsmål for sproglig udvikling Læringsmål for krop og bevægelse Læringsmål for natur og naturfænomener Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 18 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Refleksion 21 6 AFSLUTNING 22 2

3 1 Indledning 1.1 Indledning Kommunens fastsatte indledning Du sidder nu med Holstebro kommunes pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan er der hvor dagtilbuddene sammen med forældrebestyrelsen beskriver mål og indsatser for den kommende periode. Byrådet i Holstebro kommune har fastlagt rammerne for den pædagogiske læreplan. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Holstebro kommunes Dagtilbudspolitik. Dagtilbudspolitikken bygger på: - Dagtilbudsloven - Byrådets vision - Holstebro kommunes Børne- og Ungepolitik For fortsat at udvikle det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene i Holstebro kommune, har byrådet valgt at sætte fokus på fire temaer i de kommende år ( ): - Inkluderende lege- og læringsfællesskaber - Trivsel og sundhed - Helhed og sammenhænge - Engagerede og kompetente medarbejdere Den pædagogiske læreplan er fundamentet for det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene. Et vigtigt arbejdsredskab for det pædagogiske personale, der omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet, samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i praksis. Børne- og Ungepolitikken samt Dagtilbudspolitikken omfatter alle børn og unge i Holstebro kommune samt deres forældre og familier. Politikkerne vil herigennem sikre sammenhængen mellem det almene og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med særlige behov. Vidensbaserede indsatser. 3

4 Holstebro kommune ønsker at arbejde med indsatser med dokumenteret virkning, herunder evidensbaserede (forsknings- og vidensbaserede) metoder. En del af Holstebro kommunes daginstitutioner har eller er i gang med at implementere De Utrolige År (DUÅ) Dagtilbud. Et evidensbaseret program der har fokus på den positive adfærd og relationer, samt fokus på at inkludere børn i de almene udviklings- og læringsfællesskaber. I dagplejen er Holstebro kommune ved at udvikle DUÅ-Dagpleje. Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats Holstebro kommunes samlede inklusionsindsats udgør er en indsats på tværs af hele Børn og Unge området. Formålet med den samlede indsats er, at flere børn og unge skal inkluderes i såvel sociale som faglige fællesskaber med henblik på øget trivsel. Dagtilbuddene har udarbejdet en handleplan for inklusionsindsatsen. Der er udbudt forskellige tilbud om kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere. Som tidligere nævnt er et af fokusområderne i Dagtilbudspolitikken Inkluderende lege- og læringsfællesskaber. Dagtilbuddene skal når de beskriver Tiltag i den pædagogiske læreplan indarbejde de mål de har beskrevet i handleplanen for inklusionsindsatsen sådan at der skabes en sammenhæng mellem fokusområde, læringsmål og handleplan. God læselyst! Dagtilbuddets indledning Børnehuset Lægårdvej er en daginstitution med plads til 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Der er 11 medarbejdere og 1 leder ansat i huset. Børnehuset ligger centralt lige udenfor Ringvejen i østlig retning, hvilket gør det let at komme til og fra institutionen. Vi har bussen lige udenfor døren når vi skal længere væk på tur, og vi har stisystem bagtil, der går direkte til skov og naturlegepladser. Vi har i dagligdagen stor fokus på trivsel. Vi gør os umage for at os give børnene en god og stabil hverdag i tæt samarbejde med forældrene, så børnene oplever en tryg og sammenhængende barndom, hvor de har de bedste betingelser for at blive livsglade, livsduelige og positive mennesker med appetit på livet. Vi vægter faglighed højt og arbejder i hverdagen struktureret med læreplanerne. Inklusion er en del af dagligdagen og hele Børnehusets personale er næsten uddannet i De utrolige år, som udover inklusion har meget fokus på det relationelle og den positive tilgang til børn. Samtidig gør vi meget ud af at dokumentere hverdagen og prioriterer at afsætte tid til en daglige snak med forældrene, så der skabes den røde tråd i børnenes liv, hvor barnet oplever hverdagen som en helhed. Børnehuset er en integreret institution, hvilket betyder børnehave og vuggestue arbejder tæt sammen i hverdagen. Om morgenen og sidst på eftermiddagen er huset samlet i børnehaven. Alle børn og voksne kender hinanden, hvilket har den fordel for forældrene, at alle voksne altid ved hvad netop deres barn har lavet den dag. Hele huset samles i efterår og vinterperioden til "Stjernestunder" i vores alrum. Børnehaven er funktionsopdelt dvs. at hver rum har en funktion og børnene vælger rum efter interesse. Det giver mere ro for børnene og mulighed for fordybelse. Vi har 9 indendørs funktioner. Udenfor har 4

5 børnehaven en stor legeplads som vi bruger hver dag. Her har vi både "skov" og græsplæne, samt bålsted og træværksted. Der er plads til fysisk udfoldelse og stille leg både inde og ude. Børnehaven er en stor gruppe, der kun deles op når vi spiser. Det gør vi for at skabe ro og tid til samtale. Vuggestuen er helt bevidst delt op i to stuer med 12 børn på hver. Det har vi gjort, fordi vi mener børn i den alder har brug for den ro og tryghed, som en lille gruppe med få faste voksne kan give. Stuerne er store og der er god plads til leg og kroge til stille aktiviteter. Vuggestuegrupperne deles om en stor legeplads. Her mødes vi hver formiddag til sjov og ballade. Her er masser af udfordringer og sanseoplevelser. 1.2 Dagtilbuddets værdier Kommunens fastsatte værdier Hjørnestenen i Holstebro kommunes Børne- og Unge politik er en anerkendende tilgang, som bygger på positive fællesskaber, medborgerskab og de ressourcer enhver besidder. Vores fælles anerkendende børnesyn: I dagtilbuddene ser vi børn som unikke og selvstændige personer, som udvikler sig i et samspil med andre mennesker. Børns udvikling forstås som en helhed, hvor de intellektuelle, følelsesmæssige, sociale og kropslige sider i barnets udvikling ses som tæt forbundne. Derfor tager den pædagogiske praksis afsæt i børnenes trivsel, interesser og potentialer. Værdier i arbejdet med børn og unge: - At skabe muligheder for sunde liv i udfordrende og udviklende miljøer - At børn og unge bekræftes i at have betydning for andre - At børn og unges bidrag gør en forskel for fællesskabet og vækker andres respekt og tillid - At der er dråber af kultur i alt Troværdighed og gensidig respekt ser vi som helt grundlæggende for, at vi kan lykkes som pædagogisk personale i samværet med børnene, i samarbejdet med forældrene og i personalegruppen. Engagement ser vi som den drivkraft, der sikrer, at vi hver dag kan møde barnet, forældrene og hinanden med empati og faglig nysgerrighed. Vi mener, at disse værdier vil være at finde som en rød tråd gennem denne pædagogiske læreplan. Dagtilbuddets værdier 5

6 Vi har fokus på helhed og sammenhæng gennem et tæt samarbejde mellem vuggestue og børnehave. I vores hus skal børn, forældre og personale være trygge ved hinanden og føle sig velkommen. Den positive stemning er vigtig for os. Derfor er det også en værdi for os at personalegruppen består af engagerede og kompetente medarbejdere, der er med til at sprede den gode ånd i huset. Her har alle medarbejdere indflydelse og medansvar for hverdagen. Vi udnytter hinandens evner så vi står stærkest, og vi prioriterer at alle på skift tilbydes videre- og efteruddannelser, så vi sikrer at den høje faglighed fastholdes. Trivsel og nærvær er en meget vigtig værdi for os. Trivsel er omdrejningspunktet for os og er noget vi altid arbejder med blandt andet gennem fokus på relationer og kommunikation. Vi arbejder med inkluderende lege- og læringsfællesskaber gennem DUÅ, inklusion og den anerkendende tilgang. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og ser forskellighed som en styrke. Alle børn bidrager til fællesskabet med noget unikt. Fællesskabet tilpasses og justeres hver gang et nyt barn starter. Vi har plads til alle. Sundhed er ligeledes en stor del af hverdagen. Vi har fokus på maden og der tilbydes frugtordning om formiddagen både i vuggestue og børnehave. I vuggestuen tilbydes der også eftermiddagsmad, som er et varierende og sundt måltid. Motion er altid en del af hverdagen, ligesom der også hver uge er planlagte aktive aktiviteter. 1.3 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip (Kommune): Dagtilbuddene vil arbejde med at skabe en klar struktur der på den ene side giver mulighed for tryghed gennem ro og forudsigelighed, og på den anden side rummer kompleksitet og foranderlighed 1. Princip (Dagtilbud): Vi udfordrer barnet til at kunne navigere i de forskellige sammenhænge kommer i løbet af dagen. 2. Princip (Kommune): Barnet oplever sig selv som betydningsfuld og medskabende i fællesskaber 2. Princip (Dagtilbud): Barnet hjælper den voksne med praktiske opgaver i hverdagen og føler medansvar og ved at følge barnets spor. 3. Princip (Kommune): Barnet indgår i forpligtende fællesskaber, hvor indlevelse, tolerence, respekt og anerkendelse er fundamentet 3. Princip (Dagtilbud): Ved at lære barnet konfllikthåndtering og lære at aflæse og forstå andres følelser og behov. 4. Princip (Kommune): Barnet tilegner sig og udvikler et alsidigt sprog 4. Princip (Dagtilbud): Vi bruger et anerkendende sprog og har fokus på de positive relationer og inklusion. 5. Princip (Kommune): Styrke barnets udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelse 5. Princip (Dagtilbud): Skabe gode, udfordrende rammer ude og inde der giver børnene lyst til at bevæge sig. 6. Princip (Kommune): Der skal være mulighed for at deltage i aktiviteter der styrker sundhed, trivsel og livskvalitet 6. Princip (Dagtilbud): Trivsel og nærvær er fundamentet i hverdagens aktiviteter og har via Viden til vaner fokus på sundhed. 7. Princip (Kommune): Barnet får kendskab til egen og andres kulturelle baggrund 7. Princip (Dagtilbud): Vi afholder aktiviteter og læringsforløb der målretter sig kulturelle traditioner. 8. Princip (Kommune): Barnet udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen 6

7 8. Princip (Dagtilbud): Gode fysiske udendørs faciliteter og gåture med større og mindre grupper børn og giver tid til fordybelse i naturen. 1.4 Dagtilbuddets læringsforståelse Kommunens fastsatte læringsforståelse I dagtilbuddet sker børns læring gennem en vekselvirkning mellem tilrettelagte aktiviteter og egne spontane oplevelser og leg. Børnene indgår i fællesskaber der understøtter udvikling, læring og trivsel. De voksne er rollemodeller for børn og voksne, og børn er rollemodeller for hinanden. De voksne bruger deres faglige viden og erfaring til at målsætte, planlægge og igangsætte målrettede aktiviteter samtidig med at de følger og inddrager børnenes kreativitet og læringslyst. På denne måde er der samspil mellem voksen- og børneperspektivet. Dagtilbuddets læringsforståelse Børnehusets motto er: Et godt sted at være - et godt sted at lære. Trivsel er vigtig for at børn kan modtage læring og er derfor et nøgleord i vores hus. Her sker læring både gennem tilrettelagte aktiviteter, spontane oplevelser og fri leg. Vi vægter dem alle højt. Vi er rollemodeller og vi ved at vores entusiasme smitter af og er vigtig. Her er der fokus på den individuelle læring og læring i fællesskaber. Vi sørger altid for at have et alsidig og varierende aktivitetstilbud, så der er noget for alle aldre og udviklingstrin. Vi gør os umage med at skabe både udfordringer og forundring i hverdagen til alle. Her i huset er der tre slags læringsfællesskaber. Et stort fællesskab, hvor hele huset er samlet om en aktivitet. Det gør vi ofte. Vi har stjernestunder hver uge, hvor vi er sammen om forskellige aktiviteter. Vi samles også om forskellige traditioner og temaer i løbet af året f.eks. Sankt Hans, julehygge og Rumleugen. Vi samles ligeledes ofte omkring bålet i børnehaven. Et andet fællesskab er hvor stuerne hver især laver aktiviteter mere målrettet alder og udviklingstrin eller gåture og oplevelser i mindre grupper. Et sidste fællesskab er hvor vi sammensætter mindre legegrupper som vi mener kan tilføre børnene noget positivt og givende. Illustration 1 7

8 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål Kommunens fastsatte overordnede læringsmål 1. Arbejde med inkluderende lege- og læringsfællesskaber for at skabe trivsel, læring og udvikling for det enkelte barn 2. Målrette det pædagogiske arbejde så alle børn har mulighed for at deltage ud fra forskellige læringsstile, vilkår og baggrund. 3. Gennem en anerkendende tilgang vil vi skabe det bedste grundlag for børnenes udvikling. 4. De fysiske, psykiske og æstetiske rammer skal give mulighed for børns leg i små og store fællesskaber. 5. Iværksætte aktiviteter der er udfordrende, varierende og giver børnene succesoplevelser. 6. Give børnene medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati gennem vore aktiviteter og den pædagogiske praksis 7. Arbejde på at integrere fysisk aktivitet som en del af børnenes hverdag, og at børnene udfordres motorisk. 8. At forældre deltager og tager medansvar i udviklingen af inkluderende lege- og læringsfællesskaber, samt understøtter en anerkendende omgangstone Dagtilbuddets overordnede læringsmål Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns stærke og positive ressourcer og giver det udfordringer derefter. Vi vægter højt at give børnene nærvær, omsorg og tryghed. Arbejder på at skabe forståelse for børnene forskelligheder for her i gennem at styrke fællesskabet og venskaber blandt børnene (inkluderende fællesskaber). Vi skaber de mest optimale rammer for børnenes mugligheder for bevægelse og motoriske udvikling både inde og ude. Vi følger barnets sport og medinddrager barnets i hverdagens gøremål. Vi er i gang med at implementere principperne for DUÅ - det positive samvær. Personalet arbejder ud fra det anerkendende menneskesyn. De voksne er bevidste om at de er rollemodeller og kulturbærer i forhold til børnene. De voksne er tydelige i deres forventninger til børnene. Børnehusets vision: Et godt sted at være - Et godt sted at lære betyder overordnet for os: Trivsel og nærvær, leg og læring, relationer og inklusion. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov Kommunens fastsatte læringsmål for børn med særlige behov Vi vil arbejde på at skabe lege- og læringsfællesskaber, hvor alle børn oplever sig selv som anerkendte 8

9 og aktive deltagere. Som udgangspunkt tilrettelægger vi vore aktiviteter så der dels ydes en sundhedsfremmende og forebyggende indsats og dels en individuel indsats for de børn, der har et særligt behov. Personalet skal sætte fokus på, hvilke metoder og aktiviteter med videre der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov. Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov Alle børn har i perioder af deres barndom særlige behov. Vi arbejder meget med forebyggende indsats og støtter barnet og familien når de er udfordret. Vi arbejder altid tæt sammen med forældrene, så indsatsen bliver en helhed og giver mening for barnet. Vi har meget fokus på, at alle børn er aktive deltagere i hverdagen. Børn med særlige behov hjælpes og guides individuelt der hvor de har brug for det. Da vi er en DUÅ-institution arbejder vi altid med den positive og anerkendende tilgang til børn. Det betyder, at vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer og opbygger på den måde deres selvværd og selvtillid, så de, med voksen opbakning og støtte, med tiden tør begive sig ud i de ting der er svære. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov I Børnehuset arbejder vi med IT-systemet Hjernen og Hjertet, som er et nyt system hvor det er muligt og samtidig hurtigt at inddrage forældrene. Systemet er nemt at bruge og er en effektiv og overskuelig måde for os at skabe overblik over hvilke udfordringer vi står overfor og om forældrene oplever tilsvarende udfordringer i hjemmet. Vi arbejder samtidig internt med DUÅ udviklingsplanerne. Disse bruges både på enkelte børn, små grupper eller den samlede gruppe alt efter behov og udfordringer. Vi tilpasser vores daglige aktiviteter til det vi mener er vigtigt at have fokus på med netop denne børnegruppe. Vi tilrettelægger ud fra alder, udvikling og behov. Vi tilpasser og varierer det hele tiden. Vi arbejder meget med kommunikation, som også er en del af DUÅ. Vi har meget fokus på ros og klare beskeder. Vi siger hvad vi ønsker børnene skal gøre i fremfor hvad vi ikke vil have børnene gør. Vi er opmærksomme og lytter til hinanden. Hele huset har fælles nonverbale tegn, som alle børn og voksne kender og bruger også de mindre børn i vuggestuen. 2.4 Sprogindsatsen Kommunens fastsatte sprogindsats Målet med sprogstimuleringen af de 3-6 årige er, at de gennem leg og samvær med andre - både børn og voksne - udvikler et sprog, der fungerer godt og svarer til deres alder. Desuden skal børnene tidligt stimuleres til at eksperimentere med at læse og skrive. Den sprogstimulerende indsats: 9

10 - Støtter barnets lyst til og glæde ved at bruge sproget i dagligdagen. - Giver en intensiv og fokuseret støtte til børn med særlige behov. - Skaber sammenhæng for den sproglige udvikling ved overgange mellem institutionerne, fx mellem dagtilbud og skole. Indenfor 0-3 års området har Holstebro kommune udviklet en "Minisprogpakke" som dagplejere og vuggestuer arbejder med. Der er ansat to sprogvejledere i Holstebro kommune, som udarbejder sprogvurderinger og giver vejledning i forbindelse med tosprogede børn. Holstebro kommune har i de sidste par år deltaget i nogle forskellige sprogprojekter bla. SPELL projektet, som er et systematisk målrettet program der understøtter børns sprog og læseforudsætninger (3-6 år). I 2015 deltager en del af institutionerne i projektet "Sprog i samspil". Dagtilbuddets sprogindsats Vi arbejder med "Minisprogpakken" som inspirations- og støttemateriale. Sprogvurdering af treårige: - tilbagemelding til forældre - rådgivning om sprogunderstøttende strategier til forældre - udtale test ved tvivl/ønske fra personale/forældre - børnene er opdelt i faste læsegrupper med ca. 5 børn hvor vi laver dialogisk læsning. - oplæsning og snak om teksten for de større grupper. - Sange og Spil - øve børnene i at tale/bruge sproget i forbindelse med rollelege og konfliktløsning og voksen/barn om, hvad barnet har af interesser/problemer. - Skrive historier ned som børnene selv digter. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng Kommunens fastsatte arbejde med overgange og sæmmenhæng - Overgange tilrettelægges, så der hos det modtagende tilbud er et kendskab til barnet og dets ressourcer. - Der samarbejde tværgående for at sikre gode overgange. - Overgange tilrettelægges, så forældre informeres og inddrages. - Samarbejdet mellem forældre og fagpersoner er gensidigt forpligtende. Dagtilbuddets arbejde med overgange og sæmmenhæng 10

11 Børnehuset er en integreret institution med optimale muligheder for at gøre overgangen til børnehaven til en god oplevelse. Alle børn og voksne kender hinanden ligesom forældrene også kender alle voksne i huset. Overgangen fra vuggestue til børnehave tilpasses altid efter det enkelte barns behov. Nogle har brug for en lang indkøringsperiode, mens andre straks falder til. Vi vurderer sammen med forældrene hvordan hvert forløb skal være. Vi gør os umage for at gøre overgangen god og tryg både for barnet og forældrene. Overgangen fra dagpleje til børnehave er oftest lidt svære for børnene, da de helt skifter rammer og kammerater. Det er vi meget bevidste om og vi prioriterer derfor altid at barnets kontaktperson er særlig opmærksomhed og skaber den tryghed der er brug for både for barnet og for forældrene. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Dagtilbuddets metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhæng Overgangen fra vuggestue til børnehave planlægges individuelt alt efter barnets behov. Oftest begynder indkøringen en måneds tid før barnet starter i børnehaven. Barnet kommer op og leger i børnehaven i løbet af dagen. Vi har en voksen der arbejder både i vuggestue og børnehave, hvilket gør det trygt og hyggeligt for barnet. Når barnet er klar spisers madpakken også i børnehaven. Barnets nye kontaktpædagog kommer mere og mere ind over. Forældrene tilbydes en snak om dagligdagen i børnehaven sammen med barnets nye kontaktperson. Er der særlige behov, hensyn eller udfordringer tager man en dybere snak om det og laver sammen en fælles plan over hvordan man bedst mulig hjælper og støtter barnet i det. Når barnet så er startet i børnehaven er det stadig ok at komme ned i vuggestuen og lege hvis barnet har brug for det. Det er en blød og glidende overgang, der må tage den tid barnet har brug for. Kommer barnet fra dagpleje og skal starte i børnehaven foregår det ofte lidt anderledes, da der ikke er de samme muligheder for at gå frem og tilbage mellem vuggestue og børnehave, som vi har her i huset. Barnet må komme på besøg alle de gange det har brug for og de har mulighed for. Forældrene får rundvisning og snak om dagligdagen med kontaktpædagogen. Er der brug for særlig snak gør man naturligvis det. Illustration 2 11

12 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen I Børnehuset har vi plads til 24 vuggestuebørn (fra 7 måneder og pt. mange små børn) på 2 stuer hvor pladserne næsten altid besat og plads til 40 børnehavebørn. Vi skal løbende sikre at der altid er plads til vore egne vuggestuebørn i børnehaven og derfor skal have ledige pladser ved overgang. Vi har i gennemsnit 33 børn set over et år i børnehaven (der stopper ca der skal i skole til den 1. maj). Vores børnegruppe som heldhed er rimelig homogen og vi modtager børn med gode forudsætninger, kommer fra familier med gode sociale og materielle vilkår. Personalet er sammensat således: 3 pædagogmedhjælpere, 3 pædagogiske assistenter, 6 pædagoger heraf en souschef og en leder. Aldersfordelingen i personalegruppen ligger i gennemsnit i den modne ende af skalaen. Vores vision for Børnehuset hedder: Et godt sted at være - Et godt sted at lære med vægt på trivsel, relationer og nærvær, tryghed, læring og omsorg. 3.2 Beskrivelse Periode Prioritering Vi kører med særligt fokus på et læreplanstema 3 måneder af gangen i hele institutionen. Hver stue/gruppe afleverer et skema hvori de beskriver hvordan de vil arbejde med læreplanstemaet i perioden. En medarbejder skriver materialet som er kommet tilbage fra grupperne sammen og lægger ind på Børneintra. Desuden har vi et tavle i indgangen med Årshjul og en SMITTE model. SMITTEN svarer til det læreplanstema vi har fokus på i perioden eller en aktuel begivenhed så alle der kommer i huset kan se hvad vi arbejder med. Hvert tema bliver evalueret på førstkommende P-møde efter perioden. Vi bruger SMITTEN som evalueringsværktøj og montren i gangen bruges til at visualisere aktiviteterne (produkter). 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne Andet, Foto, Iagttagelser/observationer, Læringshistorier, Praksisfortællinger, Video SMITTE modellen Opslag med plancher og udstillinger Dagligdags information på tavlerne Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne Andet, Brugertilfredshedsundersøgelser, SMTTE Udviklingsplan fra DUÅ 12

13 3.4 Refleksion Som dokumentations redskab bruger vi billeder, Børneintra, synlige SMITTE modeller, plancher, beskrivelser, årshjul m.m. Vi bruger SMITTEN som evaluerings, -og dokumentationsredskab på vores personalemøder, stue, og afdelingsmøder. Desuden er vi begyndt at bruge DUÅ udviklingsplanen på barnet som et evalueringsredskab. Det er med til at højne det faglige og professionelle niveau i hverdagen til gaven for børn, personale og forældre. Redskaberne bruger vi til fælles refleksion, diskussioner og er med til at skabe et fælles fodslaw (sprog og referenceramme). Illustration 3 13

14 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 Læringsmål for alsidig personlig udvikling Sammenhæng Vi har fokus på at der skal være plads til barnets egne initiativer. Barnet skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Barnet skal opleve sig selv som betydningsfuld og medskabende i fællesskaber Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At have indlevelse i andre gentager lyde, bevægelser og ansigtsudtryk efter andre smiler og siger lyde til eget spejlbillede bevæger sig mod eller rækker ud efter andre At tage initiativ tager øjenkontakt reagerer på kontakt rækker ud med hænderne At være psykisk robust kigger, rækker ud, skubber væk ved nye stimuli forsøger sig frem gentagne gange kravler eller 'rumper sig' ud i nye omgivelser Barnet op til 3 år At have indlevelse i andre smiler, når andre smiler trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade kalder på andre for, at de kan se, høre eller være med At handle selvstændigt uopfordret spørger til andre uopfordret udtrykker, hvad det vil og kan uopfordret hjælper og støtter andre At være psykisk robust bevæger sig fra noget kendt til noget ukendt viser med krop og sprog, hvad det vil kan trøstes og falde til ro Tiltag 1. Tiltag: Vi skal lære barnet at beabejde medgang og modgang og møde konkurrence 2. Tiltag: Vi skal motivere barnet til at afprøve sig selv i forskellige sammenhænge 3. Tiltag: Vi skal bidrage til at barnet udvikler selvværd og selvtillid 4. Tiltag: Vi skal bidrage til at barnet udvikler fantasi og kreativitet 5. Tiltag: Vi skal anerkende at barnet reagerer på egne følelser 6. Tiltag: Vi skal hjælpe barnet med at identificere og reagere hensigtsmæssigt på andres følelser 14

15 7. Tiltag: Vi skal sikre os at barnet føler sig passet på, holdt af og værdsat 8. Tiltag: Vi skal arbejde frem mod at barnet bliver selvhjulpen 9. Tiltag: Vi skal planlægge det pædagogiske arbejde med afsæt i det, der optager barnet og børnegruppen 4.2 Læringsmål for sociale kompetencer Sammenhæng Vi har fokus på at barnet indgår i forpligtende fællesskaber, hvor indlevelse, tolerance, respekt og anerkendelse er fundamentet. Vi har fokus på at alle børn indgår både i formelle og uformelle fællesskaber Mål og tegn Barnet 9-14 måneder Tilknytning og adskillelse vinker, smiler eller græder når forældrene kommer og går vil sidde på skødet, trøstes eller putte sig ind forlader og vender tilbage til de kendte voksne med jævne mellemrum At indgå i fællesskaber kigger på det, som andre kigger på, og det de gør efterligner andres handlinger tager initiativ til kontakt med andre At kommunikere med følelser giver respons med forskellige ansigtsudtryk giver respons med forskellige kropsholdninger og bevægelser giver respons med lyde, latter eller gråd over for andre Barnet op til 3 år At etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil deltage hjælper, opsøger, roser, efterligner, trøster og taler om bestemte børn gentagne gange At indgå i fællesskabets sociale spilleregler udtrykker ønske om at være med i fællesskabet på trods af uenigheder overholder aftaler og regler i adfærd, leg og spil fortæller andre, hvad de må og ikke må At kommunikere med følelser fortæller, morer sig og udtrykker sin ked-af-det-hed, vrede eller angst med tale- og kropssprog giver respons på ængstelse og glæde viser insisterende, hvad det har lyst til Tiltag 1. Tiltag: Vi skal lære barnet at håndtere konflikter 15

16 2. Tiltag: Vi skal skabe et miljø, hvor barnet tør give udtryk for egne følelser og behov 3. Tiltag: Vi skal lære barnet at aflæse og forstå andres følelser og behov 4. Tiltag: Vi skal lære barnet om sociale spilleregler målrettet den enkelte og børnegruppen 5. Tiltag: Vi skal lære barnet at være åben overfor forskellighed 6. Tiltag: Vi skal skabe mulighed for udvikling af venskaber og fællesskabsfølelse 7. Tiltag: Vi skal inddrage børnene i demokratiske processer 4.3 Læringsmål for sproglig udvikling Sammenhæng Vi har fokus på at børn tilegner sig og udvikler et alsidigt sprog gennem dagligdagens leg og pædagogiske tilrettelagte læringsforløb Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At etablere sproglig kontakt peger, rækker ud og skubber hen til ler, klapper, siger lyde og enkelte ord giver og tager genstande At kommunikere med kendte andre er i dialog med andre med lyde og ord bevæger hovedet ved et 'ja' eller 'nej' giver respons på kropsudtryk og stemmens betoning At håndtere sprogets form siger korte, ens, sammenhængende lyde og enkelte ord efterligner sprogmelodien i det, barnet hører giver respons på typiske ord og udtryk fra hverdagsrutiner Barnet op til 3 år At etablere sproglig kontakt søger øjenkontakt og siger noget tager initiativ til at snakke med andre snakker til andre for at få dem til at se eller høre noget bestemt At kommunikere med sin omverden anvender og leger med lyde, ord og remser i samvær med andre giver respons på det, som andre siger og gør fortæller om sine oplevelser At forstå sprogets regler siger sætninger med mindst 3-4 ord skriver sit 'navn' - leger, at det skriver bruger sproglig korrekte endelser Tiltag 1. Tiltag: Vi skal arbejde systematisk med sprogstimulering 16

17 2. Tiltag: Vi skal støtte børns nysgerrighed overfor symboler, tal og bogstaver 3. Tiltag: Vi skal arbejde med sprogets etik 4. Tiltag: Vi skal arbejde med dialog og aktiv lytning 5. Tiltag: Vi skal udfordre og opfordre børnene til sproglig kreativitet 6. Tiltag: Vi skal være bevidste om eget sprog og personlige udtryksformer 7. Tiltag: Vi skal være opmærksomme på, at tosprogede børn tilegner sig det danske sprog 4.4 Læringsmål for krop og bevægelse Sammenhæng Vi har fokus på at børnene lærer deres krop at kende, at de oplever glæden ved fysisk aktivitet og at de får en bevisthed om sunde levevaner Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At deltage i hverdagsrutiner bevæger kroppen i overensstemmelse med det, som finder sted smiler eller græder ved kendte lyde, dufte og kropssprog kluk-ler ved overraskelser. Udtrykker protestlyde ved afvisning At anvende sanserne ler, når kroppen bevæges giver respons på syns-, høre-, lugte-, føle- og smagsindtryk med lyde og mimik griner ved kropslig kontakt. Græder ved kropslig belastning At koordinere kroppens bevægelser står på begge ben og bærer sin egen vægt går med støtte, skubber sig afsted eller kravler sidder uden støtte og tager fra med hænderne, når det vælter til siden Barnet op til 3 år At være selvhjulpen i hverdagen klarer af-og påklædning vasker hænder og hjælper til med at børste tænder tager initiativ til at gå på toilet At være kropsbevidst bevæger kroppen i overensstemmelse med konkrete udfordringer er stille for at koncentrere sig om at benytte sanserne efterligner andres bevægelser med kroppen At være rutineret med sine grundbevægelser går, løber, hopper, kravler, slår kolbøtter, kaster, griber sikkert balancerer på ét ben og skifter mellem højre og venstre ben cykler, løber eller går over en længere distance uden af give op Tiltag 1. Tiltag: Vi skal arbejde på at styrke barnets fin- og grovmotorik 17

18 2. Tiltag: Vi skal arbejde med formidling af sunde levevaner, kost, hygiejne, motion og bevægelse 3. Tiltag: Vi skal skabe udfordrende rammer for fysisk udfoldelse og give barnet mulighed for motoriske udfoldelser både ude og inde. 4.5 Læringsmål for natur og naturfænomener Sammenhæng Vi har fokus på, at børn udvikler respekt og forståelse for naturen, samtidig med at de oplever glæden ved at være i naturen. Vi har fokus på at børnene lærer naturen at kende med alle sanser og oplever den som kilde til leg, oplevelse, udforskning og viden. Vi ligger vægt på at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At modtage naturoplevelser retter sine øjne og vender sin krop mod lyde og fænomener i naturen smiler og rækker armene frem. Græder og tager hænder op foran ansigtet ser, lytter, dufter, smager og rører Barnet op til 3 år At have glæde ved oplevelser i naturen løber, hopper, ler og snakker i og om naturen udtrykker begejstring ved at se dyrespor og bosteder for dyr bygger og leger med naturmaterialer At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen kigger i bøger om dyr og planter og snakker om, hvad det ser viser med sin adfærd respekt for dyr og planter sætter navne eller begreber på nogle dyr, planter og naturfænomener At være nysgerrig over for naturen og dens fænomener flytter ting i naturen og iagttager dyr og deres adfærd spørger til regn, sne ild, sol, måne og stjerner spørger til dyrenes boliger og til, hvad de spiser Tiltag 1. Tiltag: Vi skal sikre at børnene har tid til fordybelse 2. Tiltag: Vi skal give børnene mulighed for at være sammen med vidende og engagerede voksne 3. Tiltag: Vi skal give børnene redskaber til håndtering af matamatiske og logiske sammenhænge 4. Tiltag: Vi skal give børnene forståelse for sammenhænge i naturen 5. Tiltag: Vi skal styrke børnenes nysgerrighed og opmærksomhed 6. Tiltag: Vi skal lære børnene respekt og forståelse for dyr og planter 4.6 Læringsmål for kulturelle udtryksformer og værdier 18

19 4.6.1 Sammenhæng Vi har fokus på, at børnene får kendskab til egen og andres kulturelle baggrund og er opmærksomme på at børn er medskabere af kultur. Vi mener det er vigtigt at børnene får mulighed for at eksperimentere og afprøve sig selv i forskellige kulturelle udtryksformer Mål og tegn Barnet 9-14 måneder At deltage i kulturelle aktiviteter griber ud, kigger og peger ved højtlæsning bevæger kroppen til musik og sange ser efter og efterligner andre børns lyde og bevægelser Barnet op til 3 år At være kreativ eksperimenterer med materialer finder på nye og anderledes måder at lege, danse, synge og tegne på undersøger det, som er anderledes At være opmærksom på egen kultur leger med oplevelser fra de nære omgivelser klæder sig ud og leger at være en anden kigger fokuseret på andres påklædning, sprog og adfærd At deltage i kulturelle fællesskaber er aktiv med krop og sprog i dramalege udvikler og fastholder regler sammen med andre i leg og spil deltager i sanglege og sange med mimik og fagter Tiltag 1. Tiltag: Vi skal være kulturformidlere i bred betydning 2. Tiltag: Vi skal lære børnene om dansk kultur og traditioner 3. Tiltag: Vi skal give børn af forældre med anden kulturel baggrund end dansk, kendskab til det danske kulturgrundlag 4. Tiltag: Vi skal lære børnene om fremmede kulturer og traditioner 5. Tiltag: Vi skal skabe egne kulturelle traditioner 6. Tiltag: Vi skal inddrage børnene i forskellige kulturelle udtryksformer 7. Tiltag: Vi skal styrke børns kreative og musiske udvikling 8. Tiltag: Vi skal inspirere til at børnene eksperimenterer og udfolder sig på egne betingelser Illustration 4 19

20 20

21 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 5.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Vi arbejder overordnet med børnemiljøet gennem 3 fokuspunkter: det fysiske, det psykiske og det æstetiske. Det fysiske betyder, at vi er særlig opmærksomme på, at rammerne er optimale for det miljø vi ønsker at skabe og den læring vi ønsker at opnå. Gennem fokus på det psykiske udvikler vi børnenes selvværd og styrker fællesskabet og venskaberne. Her er både de horisontale og de vertikale relationer i fokus. Det æstetiske betyder, at vi har kreative materialer, bøger, spil og musikinstrumenter stående i børnehøjde. Vi støtter op om og opfordrer til kreative processer. Vi har altid børnenes værker stående fremme i udstilling til snak og beundring. Hvordan vi præcist arbejde med de tre fokuspunkter afhænger af børnegruppen og varieres og tilpasses efter børnenes alder og behov. 5.2 Refleksion Afventer brugerundersøgelse. 21

22 6 AFSLUTNING Læreplanen for Børnehuset Lægårdvej revideret og færdiggjort pr. den Der vil løbende ske ændringer i læreplanen i takt med den udvikling og forandring er sker i Børnehuset. Læreplanen vil blive revideret overordnet igen i efteråret 2016 i Børnehusets forældrebestyrelse. Vi henviser til Børnehusets hjemmeside direkte link: eller hvor man kan finde Børnehusets pædagogiske læreplan. Henvendelser og spørgsmål bedes rettet til leder i Børnehuset Per Lausten. 22

23 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1