Samhandel eller markedsadgang?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samhandel eller markedsadgang?"

Transkript

1 Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og Udvikling 3 Policy Coherence for Development 3 Reformen af udviklingslandenes handelsfordele (GSP) 4 Aid for Trade 6 Skatteindtægter Mobilisering af egne ressourcer til finansiering af udvikling 7 Juni 2012

2 Indledning En lang række udviklingslande med BRIK-landene i front har igennem de sidste år gennemgået en voldsom økonomisk vækst og regnes i dag for de mest fremadstormende globale økonomier. I den anden ende af skalaen har størstedelen af de mindst udviklede lande (LDCs) ikke gennemgået noget der ligner. Vækstlandene har dog ikke formået at gøre deres høje nationaløkonomiske vækst hverken inklusiv eller bæredygtig, og vi står således med en situation i dag hvor 75 procent af verdens fattigste lever i mellemindkomstlande. Denne gruppe er isoleret i lande der har den økonomiske kapacitet til at inkludere dem i fremgangen og udviklingen, men som ofte ikke besidder hverken den politiske kapacitet eller vilje til at gennemføre indenrigspolitisk reformer rettet mod dem. Udviklingen har haft enorme konsekvenser for internationale handels og udviklingsforhold og har udfordret og trodset eksisterende politikker og aftaler på området. Jo større gensidig afhængighed mellem alle verdens økonomier og specielt mellem udviklingslandene og de industrialiserede, desto mere er der brug for at EU's handelspolitikker ikke underminerer udviklingssamarbejdet. For at bedst muligt adressere disse ændringer og derved leve op til sit ansvar som verdens største handelsmagt og bistandsyder, fremlagde EU Kommissionen den 27 januar sit nye forslag til en meddelelse om Handel, vækst og udvikling der opdaterer strategien fra Timingen til en reformering af EU's handelsstrategi mod verdens udviklingslande var fornuftig, men meddelelsen manglede konkret handling og nytænkning på mange områder og repræsenterede på mange måder en forbigået mulighed for at sikre at EU's handelspolitik støtter udviklingslandene så effektivt som muligt i deres bestræbelser på inklusiv og bæredygtig vækst og herigennem fattigdomsreducering. Handels, Vækst og Udviklingsmeddelelsen indeholder i korte træk følgende hovedpunkter: - Overordnet set er målet at flytte fokus til verdens fattigste lande (LDC) ud fra forståelsen af at netop disse har størst behov for en fokuseret indsats, og at det ikke længere kan forsvares at yde støtte til en stor del af de mellemindkomstlande der gennemgår en voldsom økonomisk vækst. - GSP forordningen om udviklingslandenes handelsfordele rettes også mod de fattigste lande og man skærer således i antallet af lande fra 176 til i omegnen af Aid for trade skal fokuseres i LDC erne der skal skabes øget incitament for udenlandske investeringer (FDI) og skabes et lokalt miljø der kan opfordre til entreprenørskab. - EU stræber fortsat efter at lukke de endnu åbne frihandels- (EPA) og økonomiske partnerskabsaftaler (FTA). - Samarbejdslandene skal gøres mere resiliente overfor kriser og katastrofer således at de ikke igen rammes så voldsomt som tilfældet har været med de sidste ti års fødevare og økonomiske kriser.

3 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og Udvikling Danmark bør bruge den mulighed for politisk indflydelse som det nuværende EU-formandskab tilbyder, og presse på for at EU's handelspolitik ikke underminerer de fattigste landes muligheder for udvikling og samtidigt ikke lader de eksplosivt voksende vækstlande isolere sig, men at EU i stedet fastholder sit engagement i dem således at man fortsat kan udøve politisk pres for indenlandske reformer målrettet mod at bekæmpe fattigdommen dér. Specifikt bør EU arbejde for fremadrettet at sikre en række forhold: - Alle handelspolitikker der har indflydelse på udviklingslandene bør styres af målet omkring udvikling, igennem forpligtelsen til Policy Coherence for Development (PCD), og EU's handels, vækst og udviklingsmeddelelse bør derfor også være et PCD instrument. - Som verdens største aktør indenfor både landbrugshandel og udviklingssamarbejde har EU en særlig pligt til at sikre langt bedre sammenhæng mellem de to politikområder. - EU skal fortsat anerkende at handelsliberalisering og integration af udviklingslandenes økonomier i verdensøkonomien ikke er nok til at opnå inklusiv og bæredygtig vækst og derfor fokusere yderligere på hvordan man bedst muligt får integreret disse lande, snarere end dybden i integration. Samtidigt skal det anerkendes at integration i verdensøkonomien først og fremmest kræver en sund regional økonomisk integration. - EU's investeringsaftaler bør gå langt udover enkeltstående krav om åbenhed fra modtagersiden og have inkluderende og bæredygtig udvikling som overordnede mål i stedet for blot handelsliberalisering og beskyttelsen af europæiske investorer. - EU skal sørge for at reformen af GSP forordningen bliver et reelt skridt imod at udviklingslandene kan høste øgede fordele ved global handel, udvikle deres økonomi og diversificere deres eksport, og ikke en protektionistisk undskyldning for at afskaffe markedsadgangen til EU for størstedelen af verdens mellemindkomstlande. - EU bør fortsat arbejde for en mere fokuseret og effektiv Aid for Trade, specielt imod verdens fattigste lande, der i højere grad baseres på, og indgår i, lokalt designede strategier for hvordan den bedst muligt kan være med til at opbygge kapacitet og gøre nytte i henhold til lokale behov og prioriteter. - EU skal sikre at de mindst udviklede lande får en markant større andel af den europæiske handelsrelaterede bistand, for at sikre at verdens fattigste får en større andel af gevinsterne fra global handel. - EU skal stoppe den massive skatteunddragelse der finder sted i dag i verdens fattigste lande ved at stille krav om gennemsigtighed i multinationale selskabers regnskaber for hvert land de befinder sig i, og sideløbende bekæmpe mulighederne for skattely i EU. Policy Coherence for Development Politikkohærens for udvikling eller Policy Coherence for Development (PCD) handler grundlæggende om, at EU's politikker på alle områder ikke må underminere og skal arbejde for udviklingspolitikkens målsætning om fattigdomsreducering. EU's institutioner har forpligtet sig til at sikre kohærens i både Lissabon-traktaten og Den Europæiske Konsensus om Udvikling.

4 Det giver ingen mening at føre politikker, der gensidigt modarbejder hinandens målsætninger. Det er ressourcespild, skader EU's troværdighed, og når politikker går imod udviklingssamarbejdet har det fatale konsekvenser for verdens fattigste. Det er altså ikke et spørgsmål om der skal være sammenhæng mellem EU's politikker, men snarere hvordan man i praksis skaber bedre kohærens mellem de EU-politikker som påvirker befolkningerne i udviklingslandene. På trods af at Lissabon-traktaten og Den Europæiske Konsensus om Udvikling indeholder klare forpligtelser på at sikre kohærens, er det stadig muligt for EU at både fastholde nuværende og indføre nye politikker der underminerer målene om udvikling og fattigdomsbekæmpelse. I de nuværende beslutningsprocedurer er der ingen krav om at screene eller gribe ind, hvis en beslutning uden for udviklingsområdet har negative konsekvenser for udviklingslandene. Ligeledes findes der heller ingen virkningsfulde juridiske mekanismer, der kan sikre at EUlandene holdes ansvarlige for de forpligtelser de har påtaget sig om kohærens. EU-kommissionens nye handel, vækst og udviklingsmeddelelse lægger op til at øge synergien mellem handels- og udviklingspolitikker, men formår ikke at konkretisere hverken måderne hvorpå dette skal gøres eller bare en overfladisk identificering af nuværende inkohærente forhold. Det er eksempelvis åbenlyst at EU's landbrugsstøtte på 430 milliarder kr. årligt udgør en strukturel barriere for landbrugsudviklingen i verdens fattigste lande, og virker handelsforvridende. Der er brug for at PCD-dimensionen mellem handel og udvikling bliver italesat meget tydeligere end tilfældet er i den nuværende meddelelse. I forlængelse heraf har Concord Danmark følgende kommentarer til forbindelsen mellem PCD og EU's handels, vækst og udviklingsmeddelelse: - Jo større gensidig afhængighed mellem alle verdens økonomier og specielt mellem udviklingslandene og de industrialiserede, desto mere er der brug for at EU's handelspolitikker ikke underminerer udviklingssamarbejdet. - Det er EU's ansvar at påvise at dets handelspolitikker og instrumenter ikke underminerer målene om udvikling og fattigdomsreducering, men i stedet understøtter disse og aktivt har en positiv indflydelse på verdens udviklingslande. - EU bør i forlængelse heraf forstærke de såkaldte Sustainability Impact Assessments (SIA), der analyserer alle større multilaterale, bilaterale og regionale handelsforhandlinger for deres effekter på bæredygtig udvikling samt deres sociale og økonomiske konsekvenser, således at disse klart analyserer konsekvenserne for indsatsen for fattigdomsreducering i alle handelsaftaler. EU bør desuden sørge for at disse analyser ligger klar i god tid før forhandlingerne, således at de ikke præsenteres ex post som tilfældet desværre ofte er i dag, og derved ikke har nogen indflydelse på forhandlingerne. Reformen af udviklingslandenes handelsfordele (GSP) GSP forordningen er en frivillig åbning af markeder fra de industrialiserede lande til verdens udviklingslande gennem reducering eller eliminering af importtariffer. Den nuværende ordning dækker 176 lande og indeholder tre ordninger under hvilke de forskellige lande placeres:

5 - Standard GSP: Den generelle GSP ordning omfatter alle 176 lande. - GSP+: Siden 2005 har sårbare (grundet deres størrelse eller dårligt diversificeret eksport) lande desuden kunne blive en del af den såkaldte GSP+ ordning, der giver dem toldfri eksport for en række produkter, så længe de underskriver og overholder en række internationale standarder for arbejdsforhold, god regeringsførelse, miljøbeskyttelse og menneskerettigheder. - EBA: Everything But Arms delen af GSP forordningen giver alle mindst udviklede lande (LDC) mulighed for toldfri og kvotefri adgang til EU's markeder for alt andet end våben. På trods af dens placering i EU som et centralt instrument til at skabe udvikling repræsenterede GSP forordningen mindre end 1.5 % af EU's marked i GSP forordningen skal reformeres og EU kommissionens forslag fra oktober 2011 lægger op til en større differentiering mellem udviklingslandene og en række mellemindkomstlande med udbredt fattigdom står derfor til at miste deres nuværende markedsadgang på GSP-vilkår. Som en konsekvens heraf reduceres ordningen fra 176 til i omegnen af 80. Alle lande vil i princippet have adgang til GSP forordningen (der ikke ordret begrænses til udviklingslandene som under den nuværende forordning), men hvis et land enten falder i Verdensbankens kategorisering af høj-indkomst lande eller øvre mellem-indkomst lande, eller hvis det allerede har forhandlet en frihandelsaftale (FTA) på plads med EU under hvilken de har en autonom præference, vil det være udelukket. Reformeringen af GSP forordningen begrundes fra EU's side af med et ønske om at koncentrere indsatsen på de lande som har mest brug for det, og at reduktionen af antallet af lande vil skabe rum til at de fattigste lande vil kunne drage nytte og øge deres eksport. Der er dog ingen garanti for at dette vil ske, og GSP reformen kan nemt komme til at fremstå som et negativt eksempel på hvordan udviklingsretorik kan bruges til at forsvare protektionisme og skære i adgangen for udviklingslande til EU's markeder. I forlængelse heraf har Concord Danmark følgende kommentarer til reformeringen af GSP forordningen: - EU bør fortsat arbejde ud fra anerkendelsen af at GSP forordningen er et udviklingsinstrument og at det derfor bør rettes mod verdens fattigste mennesker. I forslaget til reformering vurderes landene udelukkende ud fra deres nationaløkonomiske niveau eller eksportniveau indenfor en enkelt sektor, og man tager derfor ikke højde for at størstedelen af verdens fattigste lever i mellemindkomstlande, og rammes hårdt af disse ændringer. - EU skal sørge for at forordningen forbliver en ikke-gensidig handelsordning der ikke fungerer som et middel til at fremme EU's offensive handelsinteresser. - EU bør arbejde for at EBA ordningen omfatter flere lande end dem der falder indenfor LDC-kategorien, da en lang række ikke-ldc lande stadig kæmper med ekstrem fattigdom, men ikke har adgang til ordningen. - EU bør anerkende at reformen skaber enorm usikkerhed for de lande der befinder sig på grænsen imellem mellemindkomstlande og øvre mellemindkomstlande, og ikke tager højde for at nogle lande ofte vil bevæge sig frem og tilbage mellem disse to kategoriseringer over en årrække. - EU bør anerkende at der ingen garanti er for at de grupper der kommer til at få gavn af ændringerne nødvendigvis vil være fattigere end dem der mister sine præferencer.

6 Aid for Trade Aid for Trade (AfT) er udviklingsbistand der gives med det specifikke formål at opbygge den lokale kapacitet til bedst muligt at indgå i international handel, og gennem dette opnå økonomisk vækst der skal føre til fattigdomsbekæmpelse. Det bygger på forståelsen af at international handel er et kerneelement i bestræbelserne på at opnå økonomisk vækst, og at specielt de mindst udviklede lande står med en række barrierer der gør at de ikke gavner mest muligt fra denne handel. Disse strukturelle barrierer og svage kapaciteter er således med til at underminere deres evne til at producere, konkurrere og herigennem maksimere deres udbytte fra international handel. AfT var fra sin start af (hvor det kun blev gennemført i WTO-regi) hovedsageligt fokuseret på at opbygge kapaciteten til at håndtere udformningen og implementeringen af handelsrelaterede politikker hos modtagerlandene, men udvidede sig siden til at inkludere generel støtte til infrastruktur og de produktive sektorer. EU lancerede sin AfT strategi i 2007 med målet om at denne bistand skulle nå 14 milliarder kroner i Allerede i 2008 nåede man dog dette, og året efter, i 2009 voksede støtten til 75 milliarder kroner. EU er således i dag den største donor indenfor handelsrelateret bistand i verden. Den nye meddelelse indeholder en række positive aspekter til forbedring af instrumentets effektivitet, som bl.a. anerkendelsen af behovet for at fokusere AfT i de mindst udviklede lande (kun 22% af EU's AfT gik i 2009 til de mindst udviklede lande), tilskyndelsen til at udviklingslandene (med donorernes støtte) indarbejder handel i deres udviklingsstrategier og derved ikke laver bistandsstrategier afkoblet fra andre politikområder, samt anerkendelsen af at der skal gøres en ekstra indsats for at hjælpe de små erhvervsdrivende i udviklingslandene. Disse tiltag og forståelser af hvad der skal effektiviseres og omstruktureres er positive, men ser bort fra nogle væsentlige aspekter der bør adresseres: - EU skal arbejde for at AfT ikke blot fungerer som rapporteringskategori (der er i dag 6 kategorier det kan rapporteres under i OECDs system), under hvilke privatsektorbistand og andre eksisterende programmer kan falde naturligt uden at der er tale om additionel bistand. Det er desuden væsentligt at AfT indgår som en koordineret og integreret del af den resterende udviklingsindsats og ikke er koblet fra de andre initiativer der måtte foregå i beslægtede sektorer, både fra EU's side af, men måske væsentligst fra andre aktører der giver AfT sideløbende. - Kun 25 % af partnerlandene føler at de har ejerskab over formuleringen og implementeringen af AfT. EU bør derfor understrege at medbestemmelse og ejerskab er en essentiel del af at der ikke blot investeres AfT i sektorer som donorerne finder strategisk nyttige, men at beslutningerne om fokusering tages af modtagerlandet. - EU bør anerkende at manglende eller negativt udbytte fra international handel ikke altid kan kobles sammen med lav lokal kapacitet, og at der kan således være negative systemiske faktorer i det globale handelssystem der gør at udviklingslandene ikke får maksimalt udbytte. Det er væsentligt at AfT ikke bare bruges til at dække over disse (eller som kompensation for negative effekter af handelsreformer) men at man ligeledes anerkender og adresserer de systemiske faktorers negative effekt.

7 Skatteindtægter - Mobilisering af egne ressourcer til finansiering af udvikling Indkomst fra skat er en eksistentiel del af alle lande som det økonomiske fundament og primære instrument til indkomstomfordeling, og intet vestligt samfund ville kunne fungere uden den skatte- og momsindtægt de modtager fra borgere og firmaer, eksport etc. Udviklingslandene er i nøjagtig samme situation men har ekstremt vanskeligt ved at generere denne indkomst, internt fordi indtægterne fra indkomstskat ofte er exceptionelt lave, og eksternt fordi konditionaliteter på lån og frihandelsaftaler med eksempelvis EU ofte kræver grader af handelsliberalisering der kan være med til at underminere mulighederne for skatteindtægt. Handelsliberalisering og de praksisser der følger med i form af eliminering af tarifbarrierer, begrænsede muligheder for beskatning af eksport etc. Bliver ofte implementeret som del af EU's frihandelsaftaler (FTA) for at være med til at opildne til udenlandske investeringer ud fra forståelsen af at dette vil være med til at støtte den lokale økonomi gennem indstrømning af udenlandsk valuta og skabelsen af lokale jobs. Problemet opstår for modtagerlandet, når liberaliseringen af deres økonomi udføres til en sådan grad at deres muligheder for indkomst gennem skat undermineres. Concord Danmark byder det velkommen, at meddelelsen om Handel, Vækst og Udvikling understøtter EU-Kommissionens udkast til direktiver om offentliggørelse af oplysninger om betalinger til regeringer fra udvindings- og træ og papirindustri både for virksomheder på EU s fondsbørser og andre store EU-virksomheder. Et krav om offentliggørelse af virksomheders skattebetalinger til regeringer, især for virksomheder der udvinder naturressourcer, er et afgørende første skridt i retningen af at mindske illegal kapitalflugt gennem korruption og multinationale selskabers skatteunddragelse. Hvert år forsvinder mere end 6500 milliarder kroner fra udviklingslandene igennem illegal kapitalflugt, hvor langt størstedelen sker gennem multinationale selskabers skatteunddragelse, særligt indenfor de selskaber der udvinder naturressourcer. Hvis disse penge i stedet blev i udviklingslandene og blev beskattet ville de mobilisere milliarder af kroner hvert år, og væsentligt mere end den samlede internationale bistand. Den illegale kapitalflugt er mulig fordi EU's regnskabsstandarter ikke afkræver af multinationale selskaber at disse skal rapportere deres aktiviteter i de individuelle lande de befinder sig i, men i stedet blot oplyse en kollektiv årsrapportering for hele selskabet. Det åbner op for at disse kan benytte sig af såkaldt transfer mis-pricing hvor datterselskaber køber og sælger ydelser af hinanden til kunstigt høje priser og herigennem trækker overskuddet produceret i udviklingslande over i skattely, hvor der ikke skal betales skat. Handel af udvundede naturressourcer er en unik mulighed for mange udviklingslande til at mobilisere egne ressourcer til at finansiere deres udvikling, særligt gennem beskatning af udvindingsselskaberne. Det er helt centralt, at EU støtter en sådan mobilisering fremfor at give incitamenter til at fritage udvindingsselskaber fra skattebetalinger. Handels, Vækst og Udviklingsmeddelelsen repræsenterer overordnet en forbigået mulighed for at identificere og konkret adressere de handels- og udviklingsforvridende forhold der i dag er

8 med til at underminere udviklingslandenes muligheder for indkomst gennem skat og som hvert år snyder dem for beløb væsentligt større end den udviklingsbistand de modtager. I det fremtidige arbejde med koblingen mellem handels, vækst og udvikling bør EU holde følgende for øje: - EU's handelsaftaler skal sørge for ikke at underminere udviklingslandenes spinkle grundlag for indkomst gennem skat yderligere, ved eksempelvis at sørge for at formindskelse af tariffer ikke betyder formindskelse af toldindtægter som kan underminere offentlige udgifter og investeringer. - EU bør arbejde for at udviklingslandenes muligheder for mobilisering af egne ressourcer gennem skat ikke undermineres af multinationale selskabers skatteunddragelse, samt at EU-Kommissionens forslag til direktiver om offentliggørelse af udvindingsvirksomheders skattebetalinger ikke udvandes i forhandlingerne under det danske formandskab. - Den investeringsåbenhed som EU efterspørger og bestræber sig på at indføre gennem frihandelsaftaler er ikke nødvendigvis positiv for udviklingslandene, og EU's investeringsaftaler bør derfor give politisk råderum til at disse selv kan kontrollere og regulere investeringer ved eksempelvis at ekskludere specifikke sektorer fra handelsliberalisering eller støtte specifikke erhverv. - EU bør ikke blot åbne op for politisk råderum til at kontrollere udenlandske investeringer, men støtte udviklingslandene i at opbygge deres kapacitet til at håndtere dette. Det vil gøre det muligt for landene at tage ansvar og få større ejerskab over deres egen erhvervsudvikling, og kan medvirke til at modarbejde den stadigt eksisterende negative trend omkring at investeringer i udviklingslandene kontinuerligt er alt for koncentreret i eksportorienteret primær produktion med begrænsede forbedringsmuligheder for bl.a. beskæftigelse.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Kampen mod den Globale Ulighed

Kampen mod den Globale Ulighed Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 .. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL

Joe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

EU som udviklingsaktør

EU som udviklingsaktør EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).

Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S). Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan

P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Samlenotat EU/USA-frihandelsforhandlinger KOM-dokument foreligger ikke. Revideret notat 1. Resumé Kommissionen anbefaler åbning af forhandlinger

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016

Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 16. april 2013 om fremme af udviklingen via handel (2012/2224(INI))

Europa-Parlamentets beslutning af 16. april 2013 om fremme af udviklingen via handel (2012/2224(INI)) P7_TA-PROV(2013)0119 Fremme af udviklingen via handel Europa-Parlamentets beslutning af 16. april 2013 om fremme af udviklingen via handel (2012/2224(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE

DEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 28.8.2012 2012/0130(NLE) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen

Læs mere

IBIS Analyse December 2009

IBIS Analyse December 2009 IBIS Analyse IBIS Analyse December 2009 Gennemsigtige virksomhedsregnskaber giver penge til udvikling Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Resumé En ændring af virksomhedernes regnskabspraksis,

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON

EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON DA EUROPA-PARLAMENTET SVAR PÅ SPØRGSMÅL TIL KOMMISSÆR CATHERINE ASHTON Del B specifikke spørgsmål 1. Meddelelsen om det globale Europa betragtes som Kommissionens politiske erklæring om international handel

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 16.2.2005 B6-0116/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005 jf. forretningsordenens artikel

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.

[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg. Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov

Læs mere

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012

Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi. 26. marts 2002 PE 309.

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi. 26. marts 2002 PE 309. EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 26. marts 2002 PE 309.074/1-18 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 Udkast til udtalelse Caroline Lucas Kommissionens

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(2015)0304 Protokol om ændring af Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (aftale om handelslettelser)

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 31. maj 2013 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel)

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst

ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst ANALYSENOTAT Frihandelsaftale med Japan er en kolossal økonomisk gevinst AF CHEFKONSULENT MICHAEL BREMERSKOV JENSEN OG CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Største frihandelsaftale i mange år I sommers afsluttede

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Input til udkast til Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde fremlagt på Udviklingspolitisk Rådsmøde 15. marts 2013-03-20 Overordnet set er det nuværende udkast et rigtig godt

Læs mere

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 296 Offentligt 28. april 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 1. Økonomisk og finansiel situation - Udveksling af synspunkter 2. Kvalitet

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28

2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28 Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 17.12.2015 JOIN(2015) 35 final 2015/0303 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om

Læs mere

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5

Høringssvar fra NGO-forum Side 1 af 5 Høringssvar fra NGO-forum til regeringens udkast til Danmarks ny udviklingsstrategi: Frihed fra fattigdom Frihed til forandring: Udvikling 2.0 13. april 2010 Generelle kommentarer Vi er den første generation,

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1.

BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1. DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.7.2010 KOM(2010) 101 endelig /2 BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1.

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

Concord Danmarks position på EU s Flerårige Finansielle Ramme (FFR)

Concord Danmarks position på EU s Flerårige Finansielle Ramme (FFR) Concord Danmarks position på EU s Flerårige Finansielle Ramme (FFR) Esben Salling for Mellemfolkeligt Samvirke September 2011 Indhold Resumé... 2 1. Kort introduktion til EU s Flerårige Finansielle Ramme

Læs mere

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag

Dansk Initiativ for Etisk Handel. Forretningsgrundlag Dansk Initiativ for Etisk Handel Forretningsgrundlag Initiativets formål Forretningsgrundlag for Medlemsorganisationen Dansk Initiativ for Etisk Handel Dansk Initiativ for Etisk Handel er et ressourcecenter

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE

WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE 23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den

Læs mere

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008

92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008 Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 7.11.2007 B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Joseph Daul, Daniel

Læs mere

NGO-arbejdsprogram for det danske EU formandskab 2012

NGO-arbejdsprogram for det danske EU formandskab 2012 1.0 Koordination og organisering; NGO-arbejdsprogram for det danske EU formandskab 2012 Danmark overtager formandskabet for EU den 1. januar 2012 og Concord Danmark har fået mandat af NGOforum og 92-Gruppen

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Regeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt. Og det arbejder regeringen benhårdt for.

Regeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt. Og det arbejder regeringen benhårdt for. Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt 27. maj 2016 J.nr. 16-0661132 Selskab, Aktionær og Erhverv MAK Samrådsspørgsmål Y - Tale til besvarelse af spørgsmål Y den 2.

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

8485/15 nd/top/ipj 1 DGB 1

8485/15 nd/top/ipj 1 DGB 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. maj 2015 (OR. en) 8485/15 NOTE fra: til: Specialkomitéen for Landbrug Rådet Tidl. dok. nr.: 7524/2/15 REV 2 Vedr.: AGRI 242 AGRIORG 26 AGRILEG 100 AGRIFIN

Læs mere

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12.

Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk. 12. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr. email: ministerbetjening@ftnet.dk, cht@ftnet.dk 12. august 2013 Høring af udkast til lovforslag om ændring af lov om

Læs mere