Samhandel eller markedsadgang?
|
|
- Anton Hansen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og Udvikling 3 Policy Coherence for Development 3 Reformen af udviklingslandenes handelsfordele (GSP) 4 Aid for Trade 6 Skatteindtægter Mobilisering af egne ressourcer til finansiering af udvikling 7 Juni 2012
2 Indledning En lang række udviklingslande med BRIK-landene i front har igennem de sidste år gennemgået en voldsom økonomisk vækst og regnes i dag for de mest fremadstormende globale økonomier. I den anden ende af skalaen har størstedelen af de mindst udviklede lande (LDCs) ikke gennemgået noget der ligner. Vækstlandene har dog ikke formået at gøre deres høje nationaløkonomiske vækst hverken inklusiv eller bæredygtig, og vi står således med en situation i dag hvor 75 procent af verdens fattigste lever i mellemindkomstlande. Denne gruppe er isoleret i lande der har den økonomiske kapacitet til at inkludere dem i fremgangen og udviklingen, men som ofte ikke besidder hverken den politiske kapacitet eller vilje til at gennemføre indenrigspolitisk reformer rettet mod dem. Udviklingen har haft enorme konsekvenser for internationale handels og udviklingsforhold og har udfordret og trodset eksisterende politikker og aftaler på området. Jo større gensidig afhængighed mellem alle verdens økonomier og specielt mellem udviklingslandene og de industrialiserede, desto mere er der brug for at EU's handelspolitikker ikke underminerer udviklingssamarbejdet. For at bedst muligt adressere disse ændringer og derved leve op til sit ansvar som verdens største handelsmagt og bistandsyder, fremlagde EU Kommissionen den 27 januar sit nye forslag til en meddelelse om Handel, vækst og udvikling der opdaterer strategien fra Timingen til en reformering af EU's handelsstrategi mod verdens udviklingslande var fornuftig, men meddelelsen manglede konkret handling og nytænkning på mange områder og repræsenterede på mange måder en forbigået mulighed for at sikre at EU's handelspolitik støtter udviklingslandene så effektivt som muligt i deres bestræbelser på inklusiv og bæredygtig vækst og herigennem fattigdomsreducering. Handels, Vækst og Udviklingsmeddelelsen indeholder i korte træk følgende hovedpunkter: - Overordnet set er målet at flytte fokus til verdens fattigste lande (LDC) ud fra forståelsen af at netop disse har størst behov for en fokuseret indsats, og at det ikke længere kan forsvares at yde støtte til en stor del af de mellemindkomstlande der gennemgår en voldsom økonomisk vækst. - GSP forordningen om udviklingslandenes handelsfordele rettes også mod de fattigste lande og man skærer således i antallet af lande fra 176 til i omegnen af Aid for trade skal fokuseres i LDC erne der skal skabes øget incitament for udenlandske investeringer (FDI) og skabes et lokalt miljø der kan opfordre til entreprenørskab. - EU stræber fortsat efter at lukke de endnu åbne frihandels- (EPA) og økonomiske partnerskabsaftaler (FTA). - Samarbejdslandene skal gøres mere resiliente overfor kriser og katastrofer således at de ikke igen rammes så voldsomt som tilfældet har været med de sidste ti års fødevare og økonomiske kriser.
3 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og Udvikling Danmark bør bruge den mulighed for politisk indflydelse som det nuværende EU-formandskab tilbyder, og presse på for at EU's handelspolitik ikke underminerer de fattigste landes muligheder for udvikling og samtidigt ikke lader de eksplosivt voksende vækstlande isolere sig, men at EU i stedet fastholder sit engagement i dem således at man fortsat kan udøve politisk pres for indenlandske reformer målrettet mod at bekæmpe fattigdommen dér. Specifikt bør EU arbejde for fremadrettet at sikre en række forhold: - Alle handelspolitikker der har indflydelse på udviklingslandene bør styres af målet omkring udvikling, igennem forpligtelsen til Policy Coherence for Development (PCD), og EU's handels, vækst og udviklingsmeddelelse bør derfor også være et PCD instrument. - Som verdens største aktør indenfor både landbrugshandel og udviklingssamarbejde har EU en særlig pligt til at sikre langt bedre sammenhæng mellem de to politikområder. - EU skal fortsat anerkende at handelsliberalisering og integration af udviklingslandenes økonomier i verdensøkonomien ikke er nok til at opnå inklusiv og bæredygtig vækst og derfor fokusere yderligere på hvordan man bedst muligt får integreret disse lande, snarere end dybden i integration. Samtidigt skal det anerkendes at integration i verdensøkonomien først og fremmest kræver en sund regional økonomisk integration. - EU's investeringsaftaler bør gå langt udover enkeltstående krav om åbenhed fra modtagersiden og have inkluderende og bæredygtig udvikling som overordnede mål i stedet for blot handelsliberalisering og beskyttelsen af europæiske investorer. - EU skal sørge for at reformen af GSP forordningen bliver et reelt skridt imod at udviklingslandene kan høste øgede fordele ved global handel, udvikle deres økonomi og diversificere deres eksport, og ikke en protektionistisk undskyldning for at afskaffe markedsadgangen til EU for størstedelen af verdens mellemindkomstlande. - EU bør fortsat arbejde for en mere fokuseret og effektiv Aid for Trade, specielt imod verdens fattigste lande, der i højere grad baseres på, og indgår i, lokalt designede strategier for hvordan den bedst muligt kan være med til at opbygge kapacitet og gøre nytte i henhold til lokale behov og prioriteter. - EU skal sikre at de mindst udviklede lande får en markant større andel af den europæiske handelsrelaterede bistand, for at sikre at verdens fattigste får en større andel af gevinsterne fra global handel. - EU skal stoppe den massive skatteunddragelse der finder sted i dag i verdens fattigste lande ved at stille krav om gennemsigtighed i multinationale selskabers regnskaber for hvert land de befinder sig i, og sideløbende bekæmpe mulighederne for skattely i EU. Policy Coherence for Development Politikkohærens for udvikling eller Policy Coherence for Development (PCD) handler grundlæggende om, at EU's politikker på alle områder ikke må underminere og skal arbejde for udviklingspolitikkens målsætning om fattigdomsreducering. EU's institutioner har forpligtet sig til at sikre kohærens i både Lissabon-traktaten og Den Europæiske Konsensus om Udvikling.
4 Det giver ingen mening at føre politikker, der gensidigt modarbejder hinandens målsætninger. Det er ressourcespild, skader EU's troværdighed, og når politikker går imod udviklingssamarbejdet har det fatale konsekvenser for verdens fattigste. Det er altså ikke et spørgsmål om der skal være sammenhæng mellem EU's politikker, men snarere hvordan man i praksis skaber bedre kohærens mellem de EU-politikker som påvirker befolkningerne i udviklingslandene. På trods af at Lissabon-traktaten og Den Europæiske Konsensus om Udvikling indeholder klare forpligtelser på at sikre kohærens, er det stadig muligt for EU at både fastholde nuværende og indføre nye politikker der underminerer målene om udvikling og fattigdomsbekæmpelse. I de nuværende beslutningsprocedurer er der ingen krav om at screene eller gribe ind, hvis en beslutning uden for udviklingsområdet har negative konsekvenser for udviklingslandene. Ligeledes findes der heller ingen virkningsfulde juridiske mekanismer, der kan sikre at EUlandene holdes ansvarlige for de forpligtelser de har påtaget sig om kohærens. EU-kommissionens nye handel, vækst og udviklingsmeddelelse lægger op til at øge synergien mellem handels- og udviklingspolitikker, men formår ikke at konkretisere hverken måderne hvorpå dette skal gøres eller bare en overfladisk identificering af nuværende inkohærente forhold. Det er eksempelvis åbenlyst at EU's landbrugsstøtte på 430 milliarder kr. årligt udgør en strukturel barriere for landbrugsudviklingen i verdens fattigste lande, og virker handelsforvridende. Der er brug for at PCD-dimensionen mellem handel og udvikling bliver italesat meget tydeligere end tilfældet er i den nuværende meddelelse. I forlængelse heraf har Concord Danmark følgende kommentarer til forbindelsen mellem PCD og EU's handels, vækst og udviklingsmeddelelse: - Jo større gensidig afhængighed mellem alle verdens økonomier og specielt mellem udviklingslandene og de industrialiserede, desto mere er der brug for at EU's handelspolitikker ikke underminerer udviklingssamarbejdet. - Det er EU's ansvar at påvise at dets handelspolitikker og instrumenter ikke underminerer målene om udvikling og fattigdomsreducering, men i stedet understøtter disse og aktivt har en positiv indflydelse på verdens udviklingslande. - EU bør i forlængelse heraf forstærke de såkaldte Sustainability Impact Assessments (SIA), der analyserer alle større multilaterale, bilaterale og regionale handelsforhandlinger for deres effekter på bæredygtig udvikling samt deres sociale og økonomiske konsekvenser, således at disse klart analyserer konsekvenserne for indsatsen for fattigdomsreducering i alle handelsaftaler. EU bør desuden sørge for at disse analyser ligger klar i god tid før forhandlingerne, således at de ikke præsenteres ex post som tilfældet desværre ofte er i dag, og derved ikke har nogen indflydelse på forhandlingerne. Reformen af udviklingslandenes handelsfordele (GSP) GSP forordningen er en frivillig åbning af markeder fra de industrialiserede lande til verdens udviklingslande gennem reducering eller eliminering af importtariffer. Den nuværende ordning dækker 176 lande og indeholder tre ordninger under hvilke de forskellige lande placeres:
5 - Standard GSP: Den generelle GSP ordning omfatter alle 176 lande. - GSP+: Siden 2005 har sårbare (grundet deres størrelse eller dårligt diversificeret eksport) lande desuden kunne blive en del af den såkaldte GSP+ ordning, der giver dem toldfri eksport for en række produkter, så længe de underskriver og overholder en række internationale standarder for arbejdsforhold, god regeringsførelse, miljøbeskyttelse og menneskerettigheder. - EBA: Everything But Arms delen af GSP forordningen giver alle mindst udviklede lande (LDC) mulighed for toldfri og kvotefri adgang til EU's markeder for alt andet end våben. På trods af dens placering i EU som et centralt instrument til at skabe udvikling repræsenterede GSP forordningen mindre end 1.5 % af EU's marked i GSP forordningen skal reformeres og EU kommissionens forslag fra oktober 2011 lægger op til en større differentiering mellem udviklingslandene og en række mellemindkomstlande med udbredt fattigdom står derfor til at miste deres nuværende markedsadgang på GSP-vilkår. Som en konsekvens heraf reduceres ordningen fra 176 til i omegnen af 80. Alle lande vil i princippet have adgang til GSP forordningen (der ikke ordret begrænses til udviklingslandene som under den nuværende forordning), men hvis et land enten falder i Verdensbankens kategorisering af høj-indkomst lande eller øvre mellem-indkomst lande, eller hvis det allerede har forhandlet en frihandelsaftale (FTA) på plads med EU under hvilken de har en autonom præference, vil det være udelukket. Reformeringen af GSP forordningen begrundes fra EU's side af med et ønske om at koncentrere indsatsen på de lande som har mest brug for det, og at reduktionen af antallet af lande vil skabe rum til at de fattigste lande vil kunne drage nytte og øge deres eksport. Der er dog ingen garanti for at dette vil ske, og GSP reformen kan nemt komme til at fremstå som et negativt eksempel på hvordan udviklingsretorik kan bruges til at forsvare protektionisme og skære i adgangen for udviklingslande til EU's markeder. I forlængelse heraf har Concord Danmark følgende kommentarer til reformeringen af GSP forordningen: - EU bør fortsat arbejde ud fra anerkendelsen af at GSP forordningen er et udviklingsinstrument og at det derfor bør rettes mod verdens fattigste mennesker. I forslaget til reformering vurderes landene udelukkende ud fra deres nationaløkonomiske niveau eller eksportniveau indenfor en enkelt sektor, og man tager derfor ikke højde for at størstedelen af verdens fattigste lever i mellemindkomstlande, og rammes hårdt af disse ændringer. - EU skal sørge for at forordningen forbliver en ikke-gensidig handelsordning der ikke fungerer som et middel til at fremme EU's offensive handelsinteresser. - EU bør arbejde for at EBA ordningen omfatter flere lande end dem der falder indenfor LDC-kategorien, da en lang række ikke-ldc lande stadig kæmper med ekstrem fattigdom, men ikke har adgang til ordningen. - EU bør anerkende at reformen skaber enorm usikkerhed for de lande der befinder sig på grænsen imellem mellemindkomstlande og øvre mellemindkomstlande, og ikke tager højde for at nogle lande ofte vil bevæge sig frem og tilbage mellem disse to kategoriseringer over en årrække. - EU bør anerkende at der ingen garanti er for at de grupper der kommer til at få gavn af ændringerne nødvendigvis vil være fattigere end dem der mister sine præferencer.
6 Aid for Trade Aid for Trade (AfT) er udviklingsbistand der gives med det specifikke formål at opbygge den lokale kapacitet til bedst muligt at indgå i international handel, og gennem dette opnå økonomisk vækst der skal føre til fattigdomsbekæmpelse. Det bygger på forståelsen af at international handel er et kerneelement i bestræbelserne på at opnå økonomisk vækst, og at specielt de mindst udviklede lande står med en række barrierer der gør at de ikke gavner mest muligt fra denne handel. Disse strukturelle barrierer og svage kapaciteter er således med til at underminere deres evne til at producere, konkurrere og herigennem maksimere deres udbytte fra international handel. AfT var fra sin start af (hvor det kun blev gennemført i WTO-regi) hovedsageligt fokuseret på at opbygge kapaciteten til at håndtere udformningen og implementeringen af handelsrelaterede politikker hos modtagerlandene, men udvidede sig siden til at inkludere generel støtte til infrastruktur og de produktive sektorer. EU lancerede sin AfT strategi i 2007 med målet om at denne bistand skulle nå 14 milliarder kroner i Allerede i 2008 nåede man dog dette, og året efter, i 2009 voksede støtten til 75 milliarder kroner. EU er således i dag den største donor indenfor handelsrelateret bistand i verden. Den nye meddelelse indeholder en række positive aspekter til forbedring af instrumentets effektivitet, som bl.a. anerkendelsen af behovet for at fokusere AfT i de mindst udviklede lande (kun 22% af EU's AfT gik i 2009 til de mindst udviklede lande), tilskyndelsen til at udviklingslandene (med donorernes støtte) indarbejder handel i deres udviklingsstrategier og derved ikke laver bistandsstrategier afkoblet fra andre politikområder, samt anerkendelsen af at der skal gøres en ekstra indsats for at hjælpe de små erhvervsdrivende i udviklingslandene. Disse tiltag og forståelser af hvad der skal effektiviseres og omstruktureres er positive, men ser bort fra nogle væsentlige aspekter der bør adresseres: - EU skal arbejde for at AfT ikke blot fungerer som rapporteringskategori (der er i dag 6 kategorier det kan rapporteres under i OECDs system), under hvilke privatsektorbistand og andre eksisterende programmer kan falde naturligt uden at der er tale om additionel bistand. Det er desuden væsentligt at AfT indgår som en koordineret og integreret del af den resterende udviklingsindsats og ikke er koblet fra de andre initiativer der måtte foregå i beslægtede sektorer, både fra EU's side af, men måske væsentligst fra andre aktører der giver AfT sideløbende. - Kun 25 % af partnerlandene føler at de har ejerskab over formuleringen og implementeringen af AfT. EU bør derfor understrege at medbestemmelse og ejerskab er en essentiel del af at der ikke blot investeres AfT i sektorer som donorerne finder strategisk nyttige, men at beslutningerne om fokusering tages af modtagerlandet. - EU bør anerkende at manglende eller negativt udbytte fra international handel ikke altid kan kobles sammen med lav lokal kapacitet, og at der kan således være negative systemiske faktorer i det globale handelssystem der gør at udviklingslandene ikke får maksimalt udbytte. Det er væsentligt at AfT ikke bare bruges til at dække over disse (eller som kompensation for negative effekter af handelsreformer) men at man ligeledes anerkender og adresserer de systemiske faktorers negative effekt.
7 Skatteindtægter - Mobilisering af egne ressourcer til finansiering af udvikling Indkomst fra skat er en eksistentiel del af alle lande som det økonomiske fundament og primære instrument til indkomstomfordeling, og intet vestligt samfund ville kunne fungere uden den skatte- og momsindtægt de modtager fra borgere og firmaer, eksport etc. Udviklingslandene er i nøjagtig samme situation men har ekstremt vanskeligt ved at generere denne indkomst, internt fordi indtægterne fra indkomstskat ofte er exceptionelt lave, og eksternt fordi konditionaliteter på lån og frihandelsaftaler med eksempelvis EU ofte kræver grader af handelsliberalisering der kan være med til at underminere mulighederne for skatteindtægt. Handelsliberalisering og de praksisser der følger med i form af eliminering af tarifbarrierer, begrænsede muligheder for beskatning af eksport etc. Bliver ofte implementeret som del af EU's frihandelsaftaler (FTA) for at være med til at opildne til udenlandske investeringer ud fra forståelsen af at dette vil være med til at støtte den lokale økonomi gennem indstrømning af udenlandsk valuta og skabelsen af lokale jobs. Problemet opstår for modtagerlandet, når liberaliseringen af deres økonomi udføres til en sådan grad at deres muligheder for indkomst gennem skat undermineres. Concord Danmark byder det velkommen, at meddelelsen om Handel, Vækst og Udvikling understøtter EU-Kommissionens udkast til direktiver om offentliggørelse af oplysninger om betalinger til regeringer fra udvindings- og træ og papirindustri både for virksomheder på EU s fondsbørser og andre store EU-virksomheder. Et krav om offentliggørelse af virksomheders skattebetalinger til regeringer, især for virksomheder der udvinder naturressourcer, er et afgørende første skridt i retningen af at mindske illegal kapitalflugt gennem korruption og multinationale selskabers skatteunddragelse. Hvert år forsvinder mere end 6500 milliarder kroner fra udviklingslandene igennem illegal kapitalflugt, hvor langt størstedelen sker gennem multinationale selskabers skatteunddragelse, særligt indenfor de selskaber der udvinder naturressourcer. Hvis disse penge i stedet blev i udviklingslandene og blev beskattet ville de mobilisere milliarder af kroner hvert år, og væsentligt mere end den samlede internationale bistand. Den illegale kapitalflugt er mulig fordi EU's regnskabsstandarter ikke afkræver af multinationale selskaber at disse skal rapportere deres aktiviteter i de individuelle lande de befinder sig i, men i stedet blot oplyse en kollektiv årsrapportering for hele selskabet. Det åbner op for at disse kan benytte sig af såkaldt transfer mis-pricing hvor datterselskaber køber og sælger ydelser af hinanden til kunstigt høje priser og herigennem trækker overskuddet produceret i udviklingslande over i skattely, hvor der ikke skal betales skat. Handel af udvundede naturressourcer er en unik mulighed for mange udviklingslande til at mobilisere egne ressourcer til at finansiere deres udvikling, særligt gennem beskatning af udvindingsselskaberne. Det er helt centralt, at EU støtter en sådan mobilisering fremfor at give incitamenter til at fritage udvindingsselskaber fra skattebetalinger. Handels, Vækst og Udviklingsmeddelelsen repræsenterer overordnet en forbigået mulighed for at identificere og konkret adressere de handels- og udviklingsforvridende forhold der i dag er
8 med til at underminere udviklingslandenes muligheder for indkomst gennem skat og som hvert år snyder dem for beløb væsentligt større end den udviklingsbistand de modtager. I det fremtidige arbejde med koblingen mellem handels, vækst og udvikling bør EU holde følgende for øje: - EU's handelsaftaler skal sørge for ikke at underminere udviklingslandenes spinkle grundlag for indkomst gennem skat yderligere, ved eksempelvis at sørge for at formindskelse af tariffer ikke betyder formindskelse af toldindtægter som kan underminere offentlige udgifter og investeringer. - EU bør arbejde for at udviklingslandenes muligheder for mobilisering af egne ressourcer gennem skat ikke undermineres af multinationale selskabers skatteunddragelse, samt at EU-Kommissionens forslag til direktiver om offentliggørelse af udvindingsvirksomheders skattebetalinger ikke udvandes i forhandlingerne under det danske formandskab. - Den investeringsåbenhed som EU efterspørger og bestræber sig på at indføre gennem frihandelsaftaler er ikke nødvendigvis positiv for udviklingslandene, og EU's investeringsaftaler bør derfor give politisk råderum til at disse selv kan kontrollere og regulere investeringer ved eksempelvis at ekskludere specifikke sektorer fra handelsliberalisering eller støtte specifikke erhverv. - EU bør ikke blot åbne op for politisk råderum til at kontrollere udenlandske investeringer, men støtte udviklingslandene i at opbygge deres kapacitet til at håndtere dette. Det vil gøre det muligt for landene at tage ansvar og få større ejerskab over deres egen erhvervsudvikling, og kan medvirke til at modarbejde den stadigt eksisterende negative trend omkring at investeringer i udviklingslandene kontinuerligt er alt for koncentreret i eksportorienteret primær produktion med begrænsede forbedringsmuligheder for bl.a. beskæftigelse.
15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereIBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand
IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-24
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og
Læs mereKampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/10. Ændringsforslag
2.9.2015 A8-0238/10 10 Helmut Scholz, Eleonora Forenza, Kateřina Konečná, Curzio Maltese, Martina Michels, Kostadinka Kuneva, Marisa Matias, Barbara Spinelli, Miloslav Ransdorf Punkt E E. der henviser
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-18
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-26
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/1. Ændringsforslag. Klaus Buchner for Verts/ALE-Gruppen
2.9.2015 A8-0238/1 1 Punkt 1 1. glæder sig over resultaterne af den 9. WTO-ministerkonference i december 2013, hvor forhandlingerne om aftalen om handelslettelser blev afsluttet af de 160 WTO-medlemmer;
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-16
.. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereJoe BORG A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL SPØRGSMÅL TIL
SPØRGSMÅL TIL Joe BORG Indstillet kommissær, tilknyttet Poul Nielson, kommissær med ansvar for udviklingssamarbejde og humanitær bistand A. GENERELLE SPØRGSMÅL B. SPECIFIKKE SPØRGSMÅL A. GENERELLE SPØRGSMÅL
Læs mereTak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april
Læs mereEuropaudvalget 2017 (Omtryk Revideret version) Rådsmøde Udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 (Omtryk - 28-04-2017 - Revideret version) Rådsmøde 3534 - Udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-31 Center for Europa og Nordamerika Den 25. april 2017
Læs mereEU som udviklingsaktør
EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren
Læs mereStøtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))
3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825
Læs mereEvalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer
Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de
Læs mereDemokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan
Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Rådgivende ordfører: Francesco Fiori
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2003/0009(CNS) 31. marts 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industripolitik,
Læs mereBUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mere12950/17 ht/cos/hsm 1 DG B 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. oktober 2017 (OR. en) 12950/17 AGRI 530 FAO 41 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 9. oktober 2017 til: delegationerne Tidl.
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.2.2016 COM(2016) 63 final 2016/0037 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse og midlertidig anvendelse af den økonomiske partnerskabsaftale mellem partnerlandene
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 31.8.2011 B7-0000/2011 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2011 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5 om 2011-rapporten
Læs mereHøring om ny udviklingspolitik
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0271 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0271 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.5.2011 KOM(2011) 271 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Statusrapport om ratificeringen
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.2.2016 COM(2016) 64 final 2016/0038 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse af den økonomiske partnerskabsaftale mellem partnerlandene i Det Østafrikanske
Læs mereSamråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 28.8.2015 C(2015) 5950 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 28.8.2015 om ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 5.12.2016 C(2016) 7809 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 5.12.2016 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012
Læs mereNotat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde
Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU
Læs mereP7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan
P7_TA-PROV(2012)0398 Handelsforhandlingerne mellem EU og Japan Europa-Parlamentets beslutning af 25. oktober 2012 om handelsforhandlingerne mellem EU og Japan (2012/2711(RSP)) Europa-Parlamentet, - der
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.9.2017 C(2017) 6339 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 27.9.2017 om ændring af bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
Læs mereBistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES
Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den KOM(2011) 685 endelig
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.10.2011 KOM(2011) 685 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2010 KOM(2010)118 endelig 2010/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken
Læs mereHermed følger til delegationerne Rådets konklusioner om EU's handels- og investeringspolitik som vedtaget af Rådet den 27. november 2015.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. november 2015 (OR. en) 14708/15 WTO 257 SERVICES 45 FDI 21 COMER 151 DEVGEN 247 RELEX 977 COMPET 549 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet
Læs mereOrientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 237 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7034-0122 Ref. momwe/ae Den 24. januar 2006 Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den 4.
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De
Læs mere14182/16 jn/pj/ikn/hm 1 DGG 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14182/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne ECOFIN 1017 BUDGET 37 SAN 379 SOC
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 1.2.2017 2016/0275(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed til Budgetudvalget
Læs mereProtektionismen pakkes ind som krisehjælp
Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen
Læs mere8792/16 gng/top/ipj 1 DG G 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. maj 2016 (OR. en) 8792/16 FISC 73 ECOFIN 383 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling)/rådet
Læs mere9452/16 ef/bmc/ef 1 DG G 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. maj 2016 (OR. en) 9452/16 FISC 85 ECOFIN 502 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 25. maj 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl.
Læs mereKOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2017 C(2017) 8351 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 14.12.2017 om ændring af bilag V og IX til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
Læs mereARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om handel og investering som drivkraft for vækst i udviklingslande
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 24.9.2012 ARBEJDSDOKUMENT om handel og investering som drivkraft for vækst i udviklingslande Udvalget om International Handel Ordfører: Tokia
Læs merePotentielle udviklingspolitiske udfordringer ved indgåelse af DBOer med lav-og mellemindkomstlande
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 155 Offentligt Potentielle udviklingspolitiske udfordringer ved indgåelse af DBOer med lav-og mellemindkomstlande Hannah Brejnholt Tranberg Politisk rådgiver, Mellemfolkeligt
Læs mereRådets konklusioner - Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Luxembourg, den 15. oktober 2012 (OR. en) 14535/12 DEVGEN 264 RELEX 890 ACP 188 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Rådets konklusioner -
Læs mereEuropaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 356 Offentligt Samlenotat EU/USA-frihandelsforhandlinger KOM-dokument foreligger ikke. Revideret notat 1. Resumé Kommissionen anbefaler åbning af forhandlinger
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget
Læs mereINDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3
Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG
Læs mereTalepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen
18.5.2015 B8-0455/3 3 Punkt 23 23. er af den opfattelse, at der i tråd med EU's engagement i retsstatsprincippet og grundlæggende værdier er presserende behov for reformer i Tyrkiet inden for hhv. retsvæsenet
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. juni 2019 (OR. en) 9892/19 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet ENV 525 CLIMA 152 AGRI 283 PECHE 269 ECOFIN
Læs mereEuropa-Parlamentets beslutning af 16. april 2013 om fremme af udviklingen via handel (2012/2224(INI))
P7_TA-PROV(2013)0119 Fremme af udviklingen via handel Europa-Parlamentets beslutning af 16. april 2013 om fremme af udviklingen via handel (2012/2224(INI)) Europa-Parlamentet, - der henviser til Kommissionens
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 27.6.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0308/2012 af F. M., italiensk statsborger, om den skovbrugspolitik, den peruvianske regering fører
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2015/0009(COD) 6.3.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Budgetudvalget
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 16.2.2005 B6-0116/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005 jf. forretningsordenens artikel
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 28.8.2012 2012/0130(NLE) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen
Læs mereBruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 10435/09
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2009 (03.06) (OR. EN) 10435/09 I/A-PUNKTS-NOTE fra: generalsekretariatet til: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet Vedr.: Klimaændringer Mod en overordnet
Læs mereHøringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.
Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE
Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen
Læs mereSamfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN
19. november 2012 Samfundsansvar (CSR) og sammenhæng til arbejdsmiljøarbejdet. VELKOMMEN Hvad indeholder samfundsansvar (CSR)? Dagsorden: UN Global Compact ISO 26000/DS 49000 * Regeringens handlingsplan
Læs mere[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov
Læs mereDen Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side (i det følgende benævnt "siderne")
DA Fælles erklæring fra den Europæiske Union på den ene side og den grønlandske regering og den danske regering på den anden side, angående forbindelserne mellem den Europæiske Union og Grønland Den Europæiske
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mere8822/16 pj/pj/hm 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8822/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 12. maj 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 8530/16 Vedr.:
Læs mereJeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9266/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 8969/17 Vedr.:
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig
Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(208)049 Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentets
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07
RIGSREVISIONEN København, den 1. februar 2007 RN A102/07 Notat (nr. 2) til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Udenrigsministeriets styring af den bilaterale udviklingsbistand (beretning
Læs mereInvesteringsforeningen Sparinvest. Politik for samfundsansvar i investeringer
Investeringsforeningen Sparinvest Sidst opdateret den 20. marts 2019 Indhold 1. Formål... 3 2. Samfundsansvar i investeringsprocessen... 3 2.1. Samfundsansvar og ansvarlighed... 4 3. Aktivt ejerskab...
Læs mereWTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne
IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen
Læs mere2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet 28
Indhold Oversigt over figurer Oversigt over tabeller Anvendte forkortelser Forord 10 11 12 16 1. Indledning Strukturen i fremstillingen Gennemgående temaer 20 20 23 2. Motiver og interesser i bistandssamarbejdet
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Investeringsbeskyttelsesaftale mellem EU og Singapore (beslutning)
Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(2019)0091 Investeringsbeskyttelsesaftale mellem EU og Singapore (beslutning) Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereEuropaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 31. maj 2013 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel)
Læs mereFORSLAG TIL BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 29.8.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Kommissionens redegørelse jf. forretningsordenens artikel 110, stk. 2 om status for Dohaudviklingsdagsordenen
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne
Læs mereVækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012
Bilag B Vækst og Beskæftigelse Positionspapir Udkast den 14-06-2012 1 Introduktion Dette positionspapir beskriver NGO FORUMs medlemsorganisationers erfaringer og visioner for området Vækst og Beskæftigelse,
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 24.9.2013 2013/2116(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis 2005/29/EF (2013/2116(INI))
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. juli 2019 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. juli 2019 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2019/0156(NLE) 11435/19 FORSLAG fra: modtaget: 22. juli 2019 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: ACP 92 WTO 214 COAFR
Læs mereDEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU
DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2015/XXXX(BUD) 23.6.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Budgetudvalget om Den Europæiske Unions almindelige budget
Læs mereUDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande
UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige
Læs mereIBIS Analyse December 2009
IBIS Analyse IBIS Analyse December 2009 Gennemsigtige virksomhedsregnskaber giver penge til udvikling Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Resumé En ændring af virksomhedernes regnskabspraksis,
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) 9381/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 19. maj 2017 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 9002/17 Vedr.:
Læs mere