Flere og bedre job. Årsrapport 2011 MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark

Transkript

1 Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Årsrapport 2011 Afsnit markeret med * er at finde i både årsrapporten for regionalfonds- og socialfondsprogrammet

2 Indholdsfortegnelse 1. Identifikation Økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark Socialfondsprogrammet Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Resultater og analyse af forløbet Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater Finansielle oplysninger vedrørende de prioriterede opgaver Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne Oplysninger om målgrupper i henhold til bilag XXIII Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Kvalitativ analyse Oplysninger om overensstemmelse med EU-retten * Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende og hvordan de er blevet løst* Forenkling* Administrative regler og procedurer* Gennemførsel og projektgenerering* Ændringer i konteksten omkring det operationelle programs gennemførelse* Ændringer af nationale regler i 2011* Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark* Eventuel væsentlig ændring som omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006* Komplementaritet med andre instrumenter* Administrativ koordination med anden EU-støtte* Koordination med indsatsen under Globaliseringsfonden Tilsynsforanstaltninger* Artikel 62, revisionsmyndigheden Styrelsens sagsbehandling* Ordninger vedr. dataindsamling* Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Opfyldelse af mål og analyser af resultaterne og forløb Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken Opfyldelse af mål og analyse af resultater og forløb... 94

3 4. ESF-programmer: Sammenhæng og koncentration Væsentlig udvikling i de nationale og regionale politikker Beskæftigelse Klima/Energi Forskning/udvikling Uddannelse Social inklusion Bidraget fra ESF til at gennemføre retningslinjer og anbefalinger i den europæiske beskæftigelsesstrategi Teknisk bistand Information til offentligheden* Kommunikationshandlingsplanen* Opfølgning på indikatorer og succeskriterier* De regionale sekretariaters tilfredshed med information, vejledning og rådgivning* Antal presseomtaler Antal besøgende på regionalt.dk Befolkningens kendskab til EU s Strukturfonde Årlige events DR2 serie om vækst i Danmark og Europa Grøn konference Kommunikationsdage for projekter Undervisning af unge sammen med Europabevægelsen Vækstforums information til potentielle ansøgere Informationsgruppe

4 Kapitel 1 Identifikation 1. Identifikation Operationelt program Mål: Målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse Støtteberettiget område: Danmark Programmeringsperiode: Programmets nr.: CCI 2007DK052PO001 Programmets titel: Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job Årlig gennemførelsesrapport Rapporteringsår: 2011 Dato for overvågningsudvalgets godkendelse af rapporten: 13. Juni 2012 Det danske socialfondsprogram Flere og bedre job under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse blev godkendt af Kommissionen den 16. april I overensstemmelse med artikel 67 i rådets generelle forordning 1083/2006 af 11. juli 2006 skal forvaltningsmyndigheden for EU s strukturfondsprogrammer hvert år fremsende en årsrapport for hvert program til Kommissionen. Årsrapporten blev godkendt af Overvågningsudvalget (OU) 13. Juni I forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten til Kommissionen har forvaltningsmyndigheden indarbejdet bidrag fra de regionale vækstforumsekretariater om blandt andet informationstiltag, sammenhæng mellem regional erhvervsudviklingsstrategi og strukturfondsprogrammer, programgennemførsel og den konkrete prioritering af indsatsområder. 1.1 Økonomisk ramme for strukturfondsindsatsen i Danmark For hele programperioden er Danmark tildelt 509,6 mio. EUR, ligeligt fordelt mellem socialfonds- og regionalfondsprogrammet, svarende til 1.898,2 mio. kr. for hvert program, jf. figur 1.1. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 1

5 Kapitel 1 Identifikation Figur 1.1. Strukturfondsmidlerne i Danmark (mio. kr., løbende priser). Tildelingen til Danmark pr. prioritet under regionalfonds- og socialfondsprogrammet. Strukturfondsindsatsen i Danmark Socialfondsprogrammet Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Ramme: 1.137,7 mio. kr. Socialfondsprogrammet Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Ramme: 688,2 mio. kr. Regionalfondsprogrammet Prioritet 1 Innovation og viden Ramme: 1.825,9 mio. kr. Anm.: På hvert program er der en prioritet på teknisk bistand på 72,3 mio. kr. Anm.: Fordelingen af rammen på socialfondsprogrammets prioritet 1 og prioritet 2 er ændret i forhold til årsrapporten 2010, jf. afsnit Ved udgangen af 2011 var der givet tilsagn til 426 projekter fordelt med 174 projekter på socialfondsprogrammet og 252 projekter på regionalfondsprogrammet. Der var i alt forpligtet 2,7 mia. kr. i tilsagn fordelt med 1,2 mia. kroner til socialfondsindsatsen og 1,4 mia. kroner til regionalfondsindsatsen. I Danmarks Strategiske Referenceramme (NSRF) er der ikke sat mål for strukturfondsindsatsen. Strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskeden (ca. 0,03 pct. årligt), og selv en meget vellykket strukturfondsindsats vil derfor kun have en forholdsvis lille effekt på BNP pr. indbygger. Strukturfondsindsatsen kan dog sammen med den øvrige indsats på nationalt, regionalt og lokalt plan bidrage til at opfylde de overordnede mål (NSRF s. 69) Socialfondsprogrammet Socialfondsprogrammets formål er inden for Lissabon-aftalernes målsætninger og nu Europa strategiens prioriteter og målsætning samt Danmarks strategiske tilgang at styrke den regionale konkurrenceevne og beskæftigelse ved at forbedre vækstvilkårene i regionerne inden for de fire vækstkilder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling, videnopbygning, Anvendelse af ny teknologi, og Etablering og udvikling af nye virksomheder. Socialfondsprogrammet består af to programprioriteter prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke og prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken, jf. figur 1.2. Dertil kommer en prioritet om teknisk bistand. 1 Der er redegjort for strukturfondsindsatsens mål og indikatorer i hhv. regionalfondsprogrammets og socialfondsprogrammets bilag 1, og i årsrapporten 2007 og 2008 er der en detaljeret gennemgang af programmets mål og indikatorer og gennemførelsen i forhold hertil. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 2

6 Kapitel 1 Identifikation Figur 1.2. Strukturen i socialfondsprogrammet Flere og bedre job Den Europæiske Socialfond, Mål 2, Flere og bedre job Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke (Bedre job) Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken (Flere job) Prioritet 3 Teknisk bistand Vækstkilde: Udvikling af menneskelige ressourcer Vækstkilde: Innovation, videndeling og videnopbygning Vækstkilde: Anvendelse af ny teknologi Vækstkilde: Udvikling af menneskelige ressourcer Vækstkilde: Etablering og udvikling af nye virksomheder Vækstkilde: Anvendelse af ny teknologi Kilde: Socialfondsprogrammet s. 54 Prioritet 1 drejer sig om at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for at kvalificere og anvende kompetencerne i arbejdsstyrken og hos personer, der har et arbejdskraftpotentiale, så produktivt som muligt. Prioritet 2 handler om at lave initiativer der kan medvirke til udvidelse af arbejdsstyrken. Herunder initiativer med henblik på at inddrage ressourcer og kompetencer, som ikke udnyttes fuldt ud nu. Det kan f.eks. være initiativer der arbejder med at nedbryde barrierer i forhold til udvidelse af arbejdsstyrken. Derudover indeholder Prioritet 2 muligheder for at igangsætte aktiviteter med henblik på at styrke iværksætteriindsatsen samt inden for anvendelsen af ny teknologi. De fire vækstkilder er indsatsområder under de to programprioriteter. Inden for disse indsatsområder skal der efter rådsforordningerne og programmerne desuden tages en række tværgående hensyn, herunder ligestillings-, miljø-, beskæftigelses- og territorielle hensyn. I årsrapporten behandler kapitel 2 den overordnede udvikling på programniveau i forbindelse med implementeringen af programmet. Udviklingen uddybes i forhold til indsatsområderne og de enkelte regionale vækstforumsekretariaters indstillinger i kapitel 3, som omhandler gennemførelsen af den prioriterede indsats. Kapitel 4 omhandler sammenhæng i den danske strukturfondsindsats, kapitel 5 Teknisk Bistand og kapitel 6 er en gennemgang af informationstiltag i Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 3

7 2. Oversigt over gennemførelsen af det operationelle program Kapitel 2 ser overordnet på programgennemførelsen kvantitativt og kvalitativt. Det er en gennemgang af udviklingen på de to overordnede prioriteter En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) og Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job). Kapitlet indeholder en kvalitativ analyse og status på de fysiske mål og indikatorer til og med Programmets gennemførelse er relateret til Lissabonstrategiens øremærkningskategorier og til udmøntningen af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner samt de tværgående hensyn. Kapitlet indeholder også en gennemgang af nuværende projekters bidrag til EU 2020-strategien. Derudover indeholder kapitlet en gennemgang af de globale mål, en opfølgning på artikel 10 i socialfondsforordningen, de væsentlige socioøkonomiske ændringer og den finansielle gennemførelse herunder programmets n+2 målopfyldelse. Kapitlet sluttes af med de væsentligste udfordringer i 2011, ændringer i konteksten omkring programmet, komplementaritet med andre instrumenter og en redegørelse for tilsynsforanstaltninger i Resultater og analyse af forløbet Afsnit er rene tabeloplysninger og kan findes i bilag 1. Af bilag 1 fremgår også den kumulative fordeling af data for gennemførelsen på de enkelte år samt årsrapportens samlede obligatoriske tabeloplysninger: Oplysninger om det operationelle programs fysiske resultater En totaloversigt over oplysninger om programmets mål og indikatorer, som er indtastet i Kommissionens SFC database Finansielle oplysninger vedrørende de prioriterede opgaver Udgifter betalt af støttemodtagere og medtaget i betalingsanmodninger, som er indgivet til forvaltningsmyndigheden. Tilsvarende offentlige bidrag. Udgifter betalt af det organ, der foretager betalingerne til støttemodtagerne og betalinger i alt modtaget fra Kommissionen Detaljerede oplysninger om anvendelsen af strukturfondsmidlerne Oplysninger i henhold til del C bilag II i Kommissionens forordning nr. 846/2009 jf. tilsagn Oplysninger om målgrupper i henhold til bilag XXIII Disse oplysninger er behandlet i årsrapportens kapitel 2 og Tilbagebetalt eller genanvendt støtte Der er tilbagebetalt ,08 kr. i udbetalt EU-støtte i forbindelse med revisionskontrol. Der er ikke genanvendt støtte. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 4

8 2.1.6 Kvalitativ analyse Tabel 2.1: Opgørelse af de foreløbige resultater for indsats igangsat under socialfondsprogrammet. Kumulerede data pr. ultimo Tabeller for hver kvantificerbar indikator, se bilag 1. Faktiske 1) Forventede 2) Type Resultater Endeligt mål for Resultat af igangsatte aktiviteter %-opfyldelse af resultatmål Antal i- gangsatte projekter Resultat af igangsatte aktiviteter %-opfyldelse af resultatmål Tilsagnsbeløb i mio. kr. og i pct. af prioritetens ramme 1A - Personer der som følge af deres projektdeltagelse har 1A forøget deres (f) 18 % ) 87 % kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job 787,8 1B - Antal virksomheder / insti- mio. kr. tutioner / organisationer der 69 % af som følge af deres prioritetsramme 1B projektdeltagelse har udviklet / implementeret nye (a) 13 % ) 224 % n disponeret organisatoriske modeller / samarbejdsformer / processer / produkter 2A - Antal personer, der som et resultat af deres 2A projektdeltagelse er kommet i beskæftigelse / kommet tættere herpå / har hævet (f) 23 % ) 117 % 431,2 mio. kr. deres kompetenceniveau 63 % af 2B Antal virksomheder / institutioner / organisationer, prioritetsramme n disponeret 2B der indgår i samarbejde og netværk om udvidelse af (a) 54 % ) 237 % arbejdsstyrken og styrkelse af iværksætterkultur Note: De faktiske resultater er opgjort for afsluttede projekter og for igangværende type A projekter (deltagerrettede kompetenceudviklingsprojekter). For type B projekter (virksomheder/institutione/organisationer) opgøres de faktiske resultater først ved projektafslutning, hvor der var afsluttet 20 projekter ultimo ) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater opgjort på antal personer. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 20 afsluttede projekter. 2) Opgjort på baggrund af de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater målt på antal kompetencegivende aktiviteter. For at styrke de regionale vækstvilkår og udbuddet af kvalificeret arbejdskraft både i bredden og i dybden var der på socialfondsprogrammets to prioriteter i perioden igangsat 174 projekter med Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 5

9 tilsagn om støtte på mio. kr. Langt de fleste socialfondsprojekter er flerårige, derfor har andelen af afsluttede projekter hidtil været begrænset. I 2011 er der dog afsluttet yderligere 39 projekter, hvilket betyder, at der ultimo 2011 i alt er afsluttet 59 projekter på prioritet 1 og prioritet 2. De afsluttede projekter har samlet modtaget et EU-tilskud på knap 99 mio. kr. svarende til 8 pct. af det totale bevilligede tilsagnsbeløb. Der er nedlagt mange private job i alle danske regioner de seneste år, især inden for industri, handel og transport samt bygge og anlægsbranchen. Ledigheden er steget ikke mindst blandt de yngre aldersgrupper. Særligt bekymrende er det, at langtidsledigheden er steget betydeligt i alle regioner. Der er behov for at sikre en fleksibel arbejdskraft, som har de kvalifikationer, virksomhederne efterspørger. Generelt er arbejdskraften i Danmark meget mobil sammenlignet med udlandet. Det viser sig blandt andet ved, at en stor del af arbejdskraften hyppigt skifter arbejdsplads. Efter og videreuddannelsesaktiviteten i de danske regioner ligger også højt i internationalt perspektiv. Det bidrager til en løbende opkvalificering af arbejdsstyrken og er et vigtigt element i at sikre et fleksibelt arbejdsmarked. (Regional Konkurrenceevneredegørelse 2011; s. 17) Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) har til formål at styrke de regionale vækstvilkår i dybden ved at fjerne vækstbarrierer i virksomhederne mv. og understøtte udbuddet af relevante kompetencer i regionerne. Der var ved udgangen af 2011 igangsat 101 projekter under prioritet 1 med tilsagn på i alt 788 mio. kr. EU-støtte, hvilket svarer til, at der er givet tilsagn for 69 pct. af den samlede ramme for prioritet 1. Ultimo 2011 var der afsluttet 32 projekter med en samlet opnået EU-støtte på 61 mio. kr. Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) har til formål at styrke de regionale vækstvilkår i bredden ved at udvide virksomhedernes rekrutteringsgrundlag og udvide arbejdsstyrken. Ved udgangen af 2011 var der igangsat 73 projekter med tilsagn om 431 mio. kr. i EU-støtte, hvilket svarer til, at der er givet tilsagn for 63 pct. af den samlede ramme for prioritet 2. Der var afsluttet 27 projekter med en samlet EU-støtte på 38 mio. kr. I strukturfondsprogrammerne er der opstillet en række mål og indikatorer under de enkelte indsatsområder på programindikatorer. Input: Måling af forventet antal deltagende personer og virksomheder/institutioner/organisationer. Oplysningerne registreres i forbindelse med ansøgning. Output: Løbende måling af aktivitetsgennemførelsen inkl. Antal deltagende personer og virksomheder/institutioner/organisationer. Resultat: Løbende måling af afsluttede deltagende personers resultater. Måling ved projektafslutning for deltagende virksomheder/institutioner/organisationers resultater. Under de to prioriteter arbejdes der i projekterne med to grundlæggende projekttyper. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 6

10 Projekttype A: Aktiviteten i projekterne er rettet mod den enkelte deltager og sigter på at opkvalificere personens kompetencer. Deltagernes resultater måles løbende i de igangværende projekter. Deltagerresultater baserer sig på deltagersurvey til alle personer i forbindelse med påbegyndelse og afslutning af et deltagerrettet projekt. Projekttype B: Aktiviteten er rettet mod virksomheder / institutioner / organisationer og sigter på at styrke virksomhedernes konkurrenceevne og rekrutteringsgrundlag. Resultaterne af denne indsats måles ved afslutningen af det enkelte projekt. Resultaterne opgøres på baggrund af et effektvurderingsskema til projekterne. Målt på tilsagnsbeløb var 56 pct. af projektaktiviteten på prioritet 1 registreret som projekttype A. På prioritet 2 var ca. 72 pct. af projektaktiviteten registreret som projekttype A Resultater og analyse af de foreløbige resultater Oversigt over resultatmål for den samlede socialfondsindsats Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke - bedre job. Projekttype A (personer): personer har som følge af deres projektdeltagelse forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job. Projekttype B (virksomheder / institutioner / organisationer): 600 virksomheder / institutioner / organisationer har som følge af deres projektdeltagelse udviklet / implementeret nye organisatoriske modeller / samarbejdsformer / processer / produkter. Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken - flere job. Projekttype A (personer): personer er som følge af deres projektdeltagelse kommet i beskæftigelse / kommet tættere herpå / har hævet deres kompetenceniveau. Projekttype B (virksomheder / institutioner / organisationer): 200 virksomheder / institutioner / organisationer indgår i samarbejde og netværk om udvidelse af arbejdsstyrken og styrkelse af iværksætterkultur. Strukturfondsmidlernes andel af Danmarks BNP er yderst beskedne (ca. 0,03 % årligt), og selv med en meget vellykket strukturfondsindsats vil det derfor kun have en forholdsvis lille effekt på BNP pr. indbygger. Strukturfondsindsatsen kan dog sammen med den øvrige nationale indsats bidrage til at opfylde de overordnede nationale mål samt de overordnede EU 2020 mål. Et af målene i EU 2020-strategien er, at 75 pct. af befolkningen mellem år skal være i beskæftigelse. Tilsvarende er der i det danske nationale reformprogram for 2012 et dansk mål om, at den strukturelle beskæftigelsesfrekvens skal være på 80 pct. i år Samtidigt er et andet mål i EU 2020-strategien at andelen af unge, der forlader skolen tidligt reduceres til under 10 pct., og mindst 40 pct. af den unge generation skal have en uddannelse på tertiært niveau. Dette mål er også indeholdt i det danske nationale reformprogram fra 2012 jævnfør afsnit Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 7

11 Indsatsen via det danske socialfondsprogram understøtter blandt andet de ovennævnte mål. Indsatsen er fokuseret på de fire vækstkilder Udvikling af de menneskelige ressourcer, Etablering og udvikling af nye virksomheder, Innovation, videndeling og viden opbygning og Anvendelsen af ny teknologi. Vækstkilderne udmøntes i indsatsen inden for programmets to prioriteter. Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) og Prioritet 2 udvidelse af arbejdsstyrken flere job. Nærmere bestemt kan det siges, at de nævnte mål fra EU 2020-strategien vedrørende beskæftigelse og uddannelse understøttes af de globale mål for socialfondsprogrammets fire vækstkilder jf. afsnit om de globale mål. Som beskrevet i afsnit indsamler forvaltningsmyndigheden hvert halve år elektroniske oplysninger om, præcist hvilke virksomheder og personer hvert enkelt strukturfondsprojekt har effekt på ved hjælp af projektrapporteringsværktøjet. Med værktøjet var det for 2011 muligt at se, at strukturfondsindsatsen spredte sig ud i hele landet og har haft en effekt i Danmark på ca virksomheder. Der synes at være en relativ styrke samlet omkring byer med universiteter. Oplysningerne stammer fra 370 projekter (både regionalfondsprojekter og socialfondsprojekter). Virksomhederne er vist på kortet, jf. figur 2.1. Det skal samtidigt bemærkes, at en given virksomhed kun er medtalt én gang, uanset hvor mange projekter der mener at have effekt på virksomheden. Figur 2.1. Antal arbejdssteder som strukturfondsindsatsen har effekt på. Socialfondsprogrammet dækker hele landet. Udmøntningen af 90 pct. af socialfondsmidlerne sker gennem de regionale vækstfora, som indstiller projekter til gennemførelse på baggrund af de regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Udmøntningen af de sidste 10 pct. sker gennem den konkurrenceudsatte pulje (KUP). Figur 2.1 viser at strukturfondsindsatsen konkret har haft effekt på virksomheder i hele landet. Gennemførelsen på indsatsområdeniveau er udførligt behandlet i årsrapportens kapitel 3. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 8

12 Tabel 2.1 beskriver målopfyldelsen baseret på de igangsatte projekters faktiske og forventede projektresultater, som udviklingen så ud fra programperiodens start i 2007 til udgangen af Hovedparten af de faktiske resultater, der på nuværende tidspunkt kan vises, er baseret på de løbende deltagersurvey fra de deltagerrettede igangværende projekter (projekttype A). De igangværende type A projekters faktiske resultater er medtalt for de i alt ca deltagere, der har afsluttet et forløb på et socialfondsprojekt flertallet af de igangværende projekter vil fortsætte med at få nye deltagere, og disse og nye projekter vil fortsætte med at levere flere resultater i de kommende år, i takt med at de bliver færdige. 39 type A projekter var ved udgangen af 2011 endeligt afsluttet. Ultimo 2011 var der i alt afsluttet 20 type B projekter. De faktiske resultater opgøres ved projektafslutning på baggrund af projekternes selvangivne resultater. Der vil derfor løbende blive tilskrevet yderligere faktiske effekter i takt med at flere projekter afsluttes. Målopfyldelsen for de direkte virksomhedsrettede aktiviteter (projekttype B) er dog allerede på nuværende tidspunkt høj i betragtning af antallet af afsluttede projekter, hvilket bekræftes af den høje forventede effekt på resultatindikatoren. Reprogrammering af socialfondsprogrammet På mødet i overvågningsudvalget for strukturfondsprogrammerne under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse den 22. november 2010 besluttede udvalget at bemyndige forvaltningsmyndigheden til at fremsende en anmodning om programjustering i størrelsesforholdet mellem prioritet 1 og 2 i intervallet 70:30 og 60:40. Fordelingen mellem disse to prioriter var i det daværende godkendte program på 73:27. Overvågningsudvalgets beslutning var foranlediget af et ønske blandt vækstfora om med baggrund i den socioøkonomiske situation at ændre i fordelingen mellem prioritet 1 og prioritet 2. På den baggrund gennemførte forvaltningsmyndigheden i samarbejde med Danske Regioner en analytisk stafet for at afdække regionernes behov for ændring i fordelingen mellem prioritet 1 og 2 i socialfondsprogrammet. Fire ud af seks vækstfora udtrykte behov for en ændret fordeling mellem prioritet 1 og prioritet 2 tillige med den konkurrenceudsatte pulje. Anmodningen om programjustering blev godkendt af EU-Kommissionen den 14. juli , hvorefter fordelingen i finansieringsplanen mellem prioritet 1 og prioritet 2 nu er på 62,3 : 37,7. Oversigt over programjusteringen i relation til finansieringstabellen fremgår af tabel 2.2. I herværende rapport er det følgelig den godkendte og gældende finansieringsplan af 14. juli 2011, der ligger til grund for gennemførselsoversigterne. 2 Kommissionens afgørelse af om ændring af afgørelse K(2007)1777 om vedtagelse af det operationelle program for Fællesskabets interventioner fra Den Europæiske Socialfond under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse i Danmark. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 9

13 Tabel 2.2. Samlet fællesskabsbidrag for hver prioritet for socialfondsprogrammet ( ) Prioritet Oprindeligt godkendt finansieringsplan Anmodet ændring Godkendt og gældende finansieringsplan af 14. juli En kvalificeret arbejdsstyrke 2. Udvidelse af arbejdsstyrken 3. Teknisk bistand I alt Foruden rettelser i programmet afstedkommet af anmodning om ændring af finansieringsplanen, blev der samtidig foretaget nogle mindre justeringer af socialfondsprogrammet, herunder blandt andet indsættelse af tekst vedrørende Østersøstrategien og konsekvensrettelse af programmet i forhold til nye bestemmelser for den konkurrenceudsatte pulje. Det samlede resultat prioritet 1 og prioritet 2 Resultatet af den hidtidige indsatss for både prioritet 1 og prioritet 2, hvor godt deltagere har afsluttet et kompetenceudviklingsforløb på et socialfondsprojekt, er, at 72 pct. af de beskæftigede og ledige deltagere i de forskellige aktiviteter har opnået et fagligt eller beskæftigelsesmæssigt udbytte af socialfondsindsatsen. Der til kommer, at de uddannelsessøgende, som deltager i projekterne ser ud til i projektperioden at være fastholdt i uddannelse. En effekt, som ikke for nuværende fanges af resultatindikatoren, og som dermed ikke direkte bidrager positivt til den samlede succesrate for både beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken. I en periode med høj ungdomsarbejdsløshed kan det vise sig at være en god investering i fremtiden. Figur 2.2. Deltagersammensætningen på de afsluttede deltageres arbejdsmarkeds status ved projektstart 4% 4% 2% Uden for arbejdsstyrken af andre årsager 1% 58% 32% Uden for arbejdsstyrken grundet uddannelse 31% Lønmodtagere Selvstændige Kortvarigt ledige Længerevarende ledige For de deltagere, der indgår i resultatindikatorerne på prioritet 1 og 2, kan det oplyses, at: Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 10

14 personer har oplyst, at de har forbedret deres kompetencer i forhold til deres nuværende eller seneste job eller forbedret deres kompetenceniveau i forhold til nye jobfunktioner. 160 personer har startet egen virksomhed personer har fået nye jobfunktioner som led i eller som følge af projektet. 105 personer, der var uden for arbejdsstyrken, er kommet i arbejdsstyrken. 537 ledige eller personer uden for arbejdsstyrken er kommet i beskæftigelse. Hver femte, der var ledig ved projektstart, kom i arbejde. Siden 2010 er den faktiske målopfyldelse for de deltagerrettede aktiviteter steget med henholdsvis syv procentpoint på prioritet 1 og ni procentpoint på prioritet 2. For de virksomhedsrettede aktiviteter er der sket en stigning på 13 procentpoint på prioritet 1 og på 49 procentpoint på prioritet 2. Der har således i 2011 været pæne stigninger for opfyldelsen af de to prioriteters resultatmål. Ses dette i sammenhæng med oplysningerne om de forventede effekter, så er der potentiale for, at de endelige mål indfries. Bag oplysningerne om angivelsen af de forventede resultater, som tilsagnsmodtagerne har oplyst på ansøgningstidspunktet, ligger der også mere konkrete oplysninger om indholdet af aktiviteterne og deres resultater. Det fremgår af disse oplysninger at: kompetencegivende aktiviteter forventes at resultere i forbedret kompetenceniveau inden for deltagernes nuværende jobfunktioner (horisontalt) eller i forhold til varetagelse af nye jobfunktioner (vertikalt) ledige forventes at komme i beskæftigelse personer forventes at starte egen virksomhed virksomheder / institutioner / organisationer forventes at indføre nye samarbejdsformer / organisationsformer / modeller og produkter, målrettet en kvalificeret og udvidet arbejdsstyrke. De forventede effekter er baseret på projektforventninger ved projektstart med de forbehold dette giver. For de deltagerrettede aktiviteter (Type A projekterne) og målt på antallet af kompetencer forventer de igangsatte projekter et resultat om opkvalificering af godt kompetencer inden for de to programprioriteter. Dette svarer til en forventet målopfyldelse på 85 pct. De projekttyper, der er direkte virksomhedsrettede (type B projekterne), har forventede resultater, der allerede i de givne tilsagn opfylder hele programperiodens mål. Der er således grund til at antage, at de opstillede mål vedrørende kompetenceopbygning og udvidelse af arbejdsstyrken vil blive indfriet særligt set i lyset af, at der ultimo 2011 stadig er midler til rådighed til igangsættelse af yderligere aktiviteter. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 11

15 Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke bedre job Tabel A: Oplysninger om socialfondsprogrammets fysiske resultatindikatorer Tabel 2.3. Opgørelse af de foreløbige resultater for indsats igangsat under socialfondsprogrammets prioritet 1. Kumulerede data pr. ultimo Tabeller for hver kvantificerbar indikator, se bilag 1. Faktiske 1) Forventede 2) Type Resultater prioritet 1 Endeligt mål for Resultat af igangsatte aktiviteter %-opfyldelse af resultatmål Antal i- gangsatte projekter Resultat af igangsatte aktiviteter %-opfyldelse af resultatmål Tilsagnsbeløb i mio. kr. og i pct. af prioritetens ramme 1A - Personer der som følge af deres projektdeltagelse har 1A forøget deres (f) 18 % ) 87 % kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job 787,8 1B - Antal virksomheder / insti- mio. kr. tutioner / organisationer der 69 % af som følge af deres prioritetsramme 1B projektdeltagelse har udviklet / implementeret nye (a) 13 % ) 224 % n disponeret organisatoriske modeller / samarbejdsformer / processer / produkter Note: De faktiske resultater er opgjort for afsluttede projekter og for igangværende type A projekter (deltagerrettede kompetenceudviklingsprojekter). For type B projekter (virksomheder / institutioner / organisationer) opgøres de faktiske resultater først ved projektafslutning, hvor der var afsluttet 11 projekter ultimo ) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater opgjort på antal personer. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 11 afsluttede projekter. 2) Opgjort på baggrund af de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater målt på antal kompetencegivende aktiviteter.. Prioritet 1 Ved udgangen af 2011 var der givet tilsagn for ca. 69 pct. (ca. 788 mio. kr.) af prioritets 1 s ramme, jf. tabel 2.3. Prioritet 1 - målopfyldelse Målopfyldelsen for de deltagerrettede aktiviteter (projekttype A) I alt har ca deltagere påbegyndt en aktivitet på prioriteten i perioden De godt uafsluttede deltagere samt nye deltagere på projekterne vil fortsætte med at levere resultater til en kvalificeret arbejdsstyrke og til styrkelse af udbuddet af relevante kompetencer i regionerne. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 12

16 Målt på tilsagnsbeløb er 62 pct. af aktiviteterne under prioritet 1 projekter, der udelukkende er deltagerrettede. Den faktiske målopfyldelse for disse aktiviteter er steget fra 11 pct. i 2010 til 18 pct. og omfatter, at lige knap deltagere havde afsluttet deres socialfondsaktiviteter. Figur 2.3. Deltagersammensætningen projektstart fordelt på de afsluttede deltageres arbejdsmarkedsstatus ved deltagerens 85% 5% 3% 1% 6% Uden for arbejdsstyrken af andre årsager 0% Uden for arbejdsstyrken grundet uddannelse 6% Lønmodtagere Selvstændige Kortvarigt ledige Længerevarende ledige Indsatsen på prioritet 1 er navnlig rettet mod udbud og efterspørgsel af relevante kompetencer i regionerne, og det fremgår af figur 2.3, at i tråd med programmets formål, så var ca. 90 pct. af deltagerne i beskæftigelse ved projektstart. Det fremgår også, at 5 pct. af deltagerne var selvstændige, 4 pct. af deltagerne var ledige (heraf havde 1 % længerevarende ledighed bag sig). Blandt de, der stod uden for arbejdsstyrken - var der i helt overvejende grad tale om uddannelsessøgende. Figur 2.4 Kønsfordelingen blandt de afsluttede deltagere Alle Uden for arbejdsstyrken Ledige Beskæftigede % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kvinder Mænd Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 13

17 Det fremgår af kønsfordelingen for alle de afsluttede deltagere, at der var en nogenlunde ligelig fordeling mellem mænd og kvinder (49 pct. kvinder), jf. figur 2.4. Af de ca deltagere under prioritet 1, der havde afsluttet deres socialfondsaktivitet ved udgangen af 2011, havde af deltagerne forbedret deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job m.v. Dermed har knap 70 % af de afsluttede deltagere tilkendegivet et beskæftigelsesmæssigt positivt udbytte af indsatsen under prioritet 1. Mere detaljeret fordeler de personer med positivt udbytte sig som følger: personer har oplyst, at de har forbedret deres kompetencer i forhold til deres nuværende kompetenceområde eller forbedret deres kompetenceniveau i forhold til nye kompetenceområder personer har fået nye jobfunktioner som et led i eller som følge af deltagelse i et projekt. 163 ledige eller personer uden for arbejdsstyrken er kommet i beskæftigelse. Knap hver femte, der var ledig ved projektstart, kom i arbejde. 35 personer uden for arbejdsstyrken er kommet i arbejdsstyrken. 45 personer har i løbet af deres projektdeltagelse etableret egen virksomhed. Den faktiske målopfyldelse for resultatindikatoren 1A er steget med 7 procentpoint fra 11 pct. i 2010 til 18 pct. i Der er således et stykke vej igen før det endelige mål om, at personer som følge af deres projektdeltagelse får forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job. Ud fra projekternes oplyste forventede effekter, ser det dog ud til, at det er muligt at nå det endelige mål. De igangsatte projekter forventer, at der sker en opkvalificering af kompetencer inden for indsatsområderne Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation og Anvendelsen af ny teknologi. Det svarer til en forventet målopfyldelse på 87 pct. dermed er den forventede målopfyldelse steget med 34 procentpoint siden ultimo Sammenholdes dette med, at der er igangsat aktiviteter for 69 pct. af prioritetsrammen, hvoraf over halvdelen af dispositionerne er målrettet direkte deltagerrettede aktiviteter, så er der god grund til at tro, at de opstillede mål vedr. kompetenceopbygning vil blive indfriet. Målopfyldelsen for de direkte virksomhedsrettede aktiviteter (projekttype B) For den anden halvdel af den igangsatte aktivitet under prioritet 1 i type B projekterne med mål for virksomheder, institutioner og organisationer er den faktiske målopfyldelse på 13 pct. Ved udgangen af 2011 var der afsluttet 11 projekter. Resultaterne opgøres, som nævnt, først ved projektafslutning og sammenholdt med sidste år er den faktiske målopfyldelse steget med 12,8 procentpoint. Det forventes af den igangsatte aktivitet, at virksomheder og institutioner vil udvikle eller implementere nye organisatoriske modeller / samarbejdsformer / processer / produkter blandt andet inden for rekruttering, personaleledelse, livslang læring i virksomheder og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Det forventede resultat svarer til en forventet målopfyldelse på 224 pct. I aktivitetsgennemgangen i kapitel 3 ses, at der er flere virksomheder, institutioner og organisationer involveret i projekterne end forventet fra programperiodens start. I det følgende afsnit redegøres for, hvordan projektaktiviteterne i de afsluttede projekter under prioritet 1 fordeler sig. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 14

18 Tematiseret gennemgang af de 32 afsluttede projekter under Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke: I tabel 2.4 fremgår de udgiftskategorier, som anvendes under socialfondsprogrammet i Danmark Tabel 2.4. Udgiftskategorier inden for Lissabon-strategien i relation til socialfondsprogrammet i Danmark Kode Prioriteret tema Forbedring af arbejdstageres, virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne 62 Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og tjenester for de ansatte til fremme af deres evne til at tilpasse sig forandringer, fremme af iværksætterånd og innovation. 63 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet. Forbedring af den menneskelige kapital 72 Udarbejdelse og gennemførelse af reformer i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene uddannelser og erhvervsuddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og en videnbaseret økonomi. I nedenstående redegøres for, hvordan de 32 afsluttede projekter under prioritet 1 indholdsmæssigt fordeler sig i henhold til udgiftskategorierne inden for Lissabon-strategien. Samtidigt redegøres for hvordan de enkelte afsluttede projekter har bidraget i forhold til at nå de overordnede resultatmål for indsatsen under prioritet 1. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 15

19 Tabel 2.5. Fordeling af tilsagn på afsluttede projekter under Prioritet 1 pr. 31. december 2011 på udgiftskategori (mio.kr). Prioriteret tema 62 Økonomisk aktivitet 06 Anden fremstillings- 17 Offentlig 18 Uddannelse 22 Anden servicevirksomhed Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum KUP Udbetalt EUstøtte i alt 1,3 2,2 2,4 5,9 0,5 0,5 6,3 3,3 2,0 11,6 7,8 2,8 10,6 00 Ikke relevant 2,2 2,2 62 i alt 15,4 0,0 4,4 5,7 2,8 0,5 2,0 30,8 03 Fremstiling af næringsmidler 0,4 0,4 og drikkevarer Anden fremstillingsvirksomhed 1,2 1,1 2,3 18 Uddannelse 0,9 0,9 00 Ikke relevant 3,1 3,1 63 i alt 5,1 0,0 0,0 1,5 0,0 0,0 0,0 6,7 13 Engros- og detailhandel 2,1 2, Uddannelse 1,0 1,0 19 Sundhedsvæsen 2,7 2,7 66 i alt 1,0 0,0 0,0 2,7 2,1 0,0 0,0 5,8 11 Transport 1,2 1,2 13 Engros- og 1,5 1,5 detailhandel 18 Uddannelse 5,0 4,3 2,3 11, Anden servicevirksomhed 3,3 3,3 72 i alt 6,6 0,0 5,5 0,0 0,0 3,3 2,3 17,7 I alt afsluttede projekte 28,2 0,0 9,9 9,9 4,8 3,9 4,3 61,0 Udgiftskategori 62: 14 projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 30,8 mio. kr., svarende til 51 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter under Prioritet 1. Projektaktiviteten under denne kategori har typisk udviklingsmål inden for virksomhedstilpasning generelt i regionen og tilpasning af udbud og efterspørgsel efter relevante kompetencer. Projekterne omhandler for eksempel kompetenceudvikling blandt en klynge af virksomheders ansatte eller kan være relateret et specifikt teknologisk eller innovativt område. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 16

20 Kompetenceudviklingen kan både være i forhold til deltagerens eksisterende jobfunktioner eller i forhold til, at den ansatte kvalificeres til at kunne varetage nye jobfunktioner. Udgiftskategori 63: Seks projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 6,7 mio. kr., svarende til 11 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter under Prioritet 1. Tilskuddet er givet til aktiviteter, som typisk omfatter centrale udviklingsmål om samarbejde og netværk mellem virksomheder eller klynger, tilpasning af produktionsprocesser til ændrede markedskrav, metodeudvikling f.eks. nye markedsføringsmetoder og formidling af ny viden gennem samarbejde og netværk mellem videninstitutioner og private virksomheder. Samtidigt kan der også være tilknyttet kompetenceudvikling af ansatte, vidensmedarbejdere og for eksempel ledere. Samarbejdet kan have meget forskellig karakter og omfang. Udgiftskategori 66: Tre projekter har modtaget en samlet EU-støtte på 5,8 mio. kr., svarende til 9 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter under Prioritet 1. Tilskuddet er givet til aktiviteter, som omhandler projektaktiviteter inden for gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være tilbud til ledige borgere i et område om kompetenceudvikling i virksomheder, nedbringelse af sygefravær samt metodeudvikling omkring forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet og udvidelse af arbejdsstyrken. Udgiftskategori 72: Ni projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 17,7 mio. kr., svarende til 29 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter under Prioritet 1. Typisk vil projekterne under denne kategori have aktører fra universiteter og erhvervsskoler i centrum. Projekterne kan for eksempel indeholde metodeudvikling på et universitet eller en erhvervsskole, som afprøves i praksis med deltagelse af lærere og studerende fra de pågældende universiteter eller erhvervsskoler og med deltagelse af virksomhederne og deres ansatte. De 32 afsluttede projekter under Prioritet 1 har bidraget til at nå de overordnede resultatmål for indsatsen under Prioritet 1 med følgende resultater: personer har deltaget i afsluttede projekter under Prioritet 1, heraf har personer, som følge af deres projektdeltagelse, forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job. Nærmere bestemt er det udtryk for, at personer har forbedret deres kompetencer i forhold til deres nuværende kompetenceområde eller forbedret deres kompetenceniveau i forhold til nye kompetenceområder. 492 har fået nye jobfunktioner som et led i eller som følge af deltagelse i et projekt. 67 ledige eller personer uden for arbejdsstyrken er kommet i beskæftigelse. 3 personer uden for arbejdsstyrken er kommet i arbejdsstyrken. Endeligt har 22 personer i løbet af deres projekt deltagelse etableret egen virksomhed. 79 virksomheder / institutioner / organisationer har, som følge af deres projektdeltagelse, udviklet / implementeret nye organisatoriske modeller / samarbejdsformer / processer / produkter. Sammenfatning prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Samlet set er der tegn på, at de at de strategiske formål med prioritet 1 indsatsen under socialfondsprogrammet udmøntes i praksis og med positive resultater. I tråd med prioritetens sigt om at skabe bedre jobs er der blandt de beskæftigede sket en direkte opkvalificering og udvikling af arbejdskraften. Samtidig har prioriteten medført, at der også blandt ledige og personer uden for arbejdsstyrken er sket opkvalificering. De afsluttede projekter har primært haft aktiviteter inden for virksomhedstilpasning generelt i regionen og tilpasning af udbud og efterspørgsel efter relevante kompetencer. Udbuddet af relevante kompetencer er, som følge af socialfondsaktiviteten, øget, og der er gennem projektaktiviteten tilvejebragt mere innovative og produktive måder at tilrettelægge arbejdet på. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 17

21 Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken flere job Tabel 2.6 Opgørelse af de foreløbige resultater for indsats igangsat under prioritet 2 Faktiske 1) Forventede 2) Type Resultater prioritet 2 Endeligt mål for Resultat af igansatte aktiviteter %- opfyldelse af resultatm ål Antal igangsatte projekter Forventet resultat af igangsatte aktiviteter %- opfyldelse af resultatmål Tilsagnsbeløb i mio. kr. og i pct. af prioritetens ramme 2A - Antal personer, der som et resultat af deres projektdeltagelse er 2A kommet i beskæftigelse / kommet tættere herpå / har hævet deres (f) 23 % ) 117 % 431,2 mio. kr. kompetenceniveau 63 % af 2B 2B Antal virksomheder / institutioner / organisationer, der indgår i samarbejde og netværk om udvidelse (a) 54 % ) 237 % prioritetsram men disponeret af arbejdsstyrken og styrkelse af iværksætterkultur Note: De faktiske resultater er opgjort for afsluttede projekter og for igangværende type A projekter (deltagerrettede kompetenceudviklingsprojekter). For type B projekter (virksomheder / institutioner / organisationer) opgøres de faktiske resultater først ved projektafslutning, hvor der var afsluttet 9 projekter ultimo ) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater opgjort på antal personer. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 9 afsluttede projekter. 2) Opgjort på baggrund af de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater målt på antal kompetencegivende aktiviteter. Prioritet 2 Ved udgangen af 2011 var der givet tilsagn for ca. 63 pct. (ca. 431 mio. kr.) af prioritets 2 s ramme, jf. tabel 2.6. Prioritet 2 - målopfyldelse Målopfyldelsen - de deltagerrettede aktiviteter (type A projekter): Mange af projekterne har, som nævnt, et løbende optag og afslutning af kursister, som fortsætter i 2011 og videre frem til programperiodens afslutning. I alt har ca deltagere påbegyndt en aktivitet på prioriteten i perioden De godt uafsluttede deltagere samt nye deltagere på projekterne vil fortsætte med at levere resultater til resultatindikatoren for prioriteten. Målt på tilsagnsbeløb er 72 pct. af aktiviteterne under prioritet 2 projekter, der udelukkende er deltagerrettede. Den faktiske målopfyldelse for disse aktiviteter er steget fra 14 pct. i 2010 til 23 pct. i Samlet har omtrent deltagere under prioritet 2 afsluttet aktiviteten. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 18

22 Figur 2.5. Deltagersammensætningen projektstart fordelt på de afsluttede deltageres arbejdsmarkedsstatus ved deltagerens 3% 5% 3% Uden for arbejdsstyrken af andre årsager 3% 22% 67% Uden for arbejdsstyrken grundet uddannelse 64% Lønmodtagere Selvstændige Kortvarigt ledige Længerevarende ledige Det fremgår af figur 2.5, at 22 pct. af deltagerne ved projektstart var lønmodtagere. Gruppen af selvstændige udgjorde 3 pct., og 8 pct. af deltagerne var ledige. Den store gruppe af de afsluttede deltagere (64 pct.), der var under uddannelsee ved projektstart, er bemærkelsesværdig for udviklingen på prioriteten. Der er i høj grad tale om aktiviteter, hvor projekterne arbejder med mere arbejdsmarkedsrelevans i ungdomsuddannelserne og/eller med at mindske frafaldet på ungdomsuddannelserne. Dette er nærmere, jf. afsnit om artikel 10 i 1081/2006) Figur 2.6. Kønsfordelingen blandt de afsluttede deltagere Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 19

23 Alle Uden for arbejdsstyrken Ledige Beskæftigede % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kvinder Mænd Af tallene for de afsluttende deltageres kønsfordeling og arbejdsmarkedsstatus fremgår, at andelen af kvinder samlet set udgør 51 pct., jf. figur 2.6. Procentvis er der afsluttet flest kvindelige deltagere i gruppen uden for arbejdsstyrken. Dette hænger sammen med, at der er flest kvinder på ungdomsuddannelserne. Resultatet er opgjort til, at i alt af godt afsluttede deltagere, som et resultat af deres projektdeltagelse, er kommet i beskæftigelse / kommet tættere herpå / har hævet deres kompetenceniveau i forhold til behovet for arbejdskraft - eller de har startet egen virksomhed. Samtidigt kan det bemærkes, at deltagere på prioritet 2 ved projektstart var uden for arbejdsstyrken. Langt hovedparten (7.818) af disse er under uddannelse. Ved projektophør var 97 pct. af disse deltagere stadig under uddannelse De personer, der har tilkendegivet et positivt udbytte, fordeler sig som følger: personer har oplyst, at de har forbedret deres kompetencer i forhold til deres nuværende eller seneste job eller forbedret deres kompetenceniveau i forhold til nye jobfunktioner. 115 personer har startet egen virksomhed. 574 personer har fået nye jobfunktioner som led i eller som følge af projektet. 374 ledige eller personer uden for arbejdsstyrken er kommet i beskæftigelse. Godt hver femte, der var ledig ved projektstart, kom i arbejde. 70 personer, der var uden for arbejdsstyrken, er kommet i arbejdsstyrken. For de afsluttede deltagere, som er beskæftigede eller ledige er der tilkendegivet et beskæftigelsesmæssigt udbytte for 74 pct. af deltagerne. 59 af deltagerne var kommet i beskæftigelse. Det tyder på, at projekterne har haft en positiv effekt med hensyn til at fastholde de unge i uddannelsessystemet. Det skal som tidligere nævnt bemærkes, at de mange deltagere under uddannelse kun i begrænset omfang optræder i resultatindikatorerne. Indikatorspørgsmålene med hensyn til for eksempel nye jobfunktioner synes i mindre grad at kunne indfange resultaterne af denne indsats. Derfor udestår en opgørelse over den Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 20

24 endelige effekt af, at f.eks. deltagende unge fortsat er i uddannelsessystemet (lidt klogere på for eksempel innovationsprocesser og med flere arbejdsmarkedsrelevante kompetencer). Effekten kan først forventes at vise sig på længere sigt i form af styrket udbud af relevante kompetencer i regionerne, og for den enkelte unge en forhåbentlig mere solid livslang tilknytning til arbejdsmarkedet. Samtidigt kan det, i en periode med relativ høj arbejdsløshed blandt de unge, være endnu vigtigere, at de fastholdes i uddannelsessystemet, jf. særligt afsnit om unge og ungdomsarbejdsløshed. De igangsatte projekter forventer, at der sker en opkvalificering af kompetencer inden for indsatsområderne Udvikling af menneskelige ressourcer, Etablering og udvikling af nye virksomheder og Anvendelsen af ny teknologi. Det svarer til en forventet målopfyldelse på 117 pct. dermed er den forventede målopfyldelse steget med 29 procentpoint siden ultimo Sammenholdes dette med, at der er igangsat aktiviteter for 63 pct. af prioritetsrammen, og at der således er plads til at igangsætte yderligere aktivitet, så er der god grund til at tro, at de opstillede mål vedr. kompetenceopbygning vil blive indfriet. Målopfyldelsen - de direkte virksomhedsrettede aktiviteter (type B projekter): En fjerdedel af den igangsatte aktivitet under prioritet 2 er type B projekter, og der var ved udgangen af 2011 afsluttet 9 projekter ud af de i alt 22 type B projekter, som ultimo 2011 var igangsat. Ligesom på prioritet 1 måles type B projekterne først ved projektafslutningen. Den faktiske målopfyldelse ligger på 54 pct. og er steget væsentligt siden sidste år, hvor den faktiske målopfyldelse lå på 5 pct. De igangsatte projekter forventer, at ca. 473 virksomheder og institutioner vil indgå i samarbejde og netværk om udvidelse af arbejdsstyrken og styrkelse af iværksætterkulturen. Det forventede resultat svarer til en forventet målopfyldelse på 237 pct., og altså noget over hele programperiodens mål. I aktivitetsgennemgangen i kapitel 3 ses det også for prioritet 2, at der er flere virksomheder, institutioner og organisationer involveret i projekterne end forventet, da målene for aktivitetsgennemførelsen blev opstillet ved tilrettelæggelsen af programmet. I det følgende afsnit redegøres for, hvordan projektaktiviteterne i de afsluttede projekter under prioritet 1 fordeler sig. Tematiseret gennemgang af de 27 afsluttede projekter under Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken: I nedenstående redegøres for, hvordan de 27 afsluttede projekter under Prioritet 2 indholdsmæssigt fordeler sig i henhold til udgiftskategorierne inden for Lissabon-strategien. Tabel 2.7 Fordeling af tilsagn på afsluttede projekter under Prioritet 1 pr. 31. december 2011 på udgiftskategori. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 21

25 Prioriteret tema 62 Økonomisk aktivitet 06 Anden fremstillingsvirksomhed 12 Byggeri og anlæg 18 Uddannelse 22 Anden servicevirksomhed 00 Ikke relevant Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum KUP Udbetalt EUstøtte i alt 0,6 0,6 0,5 0,5 2,3 2,3 2,6 2,6 4,2 1,5 5,8 62 i alt 0,0 4,2 0,6 2,6 3,9 0,0 0,5 11,8 22 Anden servicevirksomhed 0,5 0, Ikke relevant 0,5 0,5 63 i alt 0,5 0,0 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 1,0 18 Uddannelse 4,5 4, Anden servicevirksomhed 3,6 2,0 5,6 00 Ikke relevant 3,6 1,4 1,0 6,0 66 i alt 0,0 3,6 3,6 4,5 3,4 0,0 1,0 16, Uddannelse 1,6 7,2 8,8 72 i alt 0,0 0,0 1,6 0,0 7,2 0,0 0,0 8,8 I alt afsluttede projekter 0,5 7,9 6,2 7,1 14,4 0,0 1,4 37,6 Udgiftskategori 62: 10 projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 11,8 mio. kr., svarende til 31 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter under Prioritet 2. Projektaktiviteten under denne kategori har typisk udviklingsmål inden for virksomhedstilpasning generelt i regionen og tilpasning af udbud og efterspørgsel efter relevante kompetencer. Projekterne omhandler for eksempel kompetenceudvikling blandt en klynge af virksomheders ansatte eller kan være relateret et specifikt teknologisk eller innovativt område. Kompetenceudviklingen kan både være i forhold til deltagerens eksisterende jobfunktioner eller i forhold til, at den ansatte kvalificeres til at kunne varetage nye jobfunktioner. Udgiftskategori 66: 12 projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 16 mio. kr., svarende til 43 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter under Prioritet 2. Tilskuddet er til aktiviteter, som omhandler projektaktiviteter inden for gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være tilbud til ledige borgere i et område om kompetenceudvikling i virksomheder, nedbringelse af sygefravær samt metodeudvikling omkring forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet og udvidelse af arbejdsstyrken. Udgiftskategori 72: Tre projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 8,8 mio. kr., svarende til 23 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter under Prioritet 2. Tilskuddet er givet til aktiviteter, som typisk omhandler projektaktiviteter med centrale aktører fra uddannelsessektoren i centrum. Der kan eksempelvis være tale om metodeudvikling på en erhvervsskole eller et universitet, som afprøves i praksis med deltagelse af lærere og studerende fra de pågældende universiteter eller erhvervsskoler og med deltagelse af virksomheder og deres ansatte. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 22

26 Udgiftskategori 63: To projekter har modtaget et samlet EU-tilskud på 1 mio. kr., svarende til 3 pct. af det samlede tilsagnsbeløb til de afsluttede projekter under Prioritet 2. Tilskuddet er givet til, hvor projektaktiviteten typisk omfatter centrale udviklingsmål om samarbejde og netværk mellem virksomheder eller klynger, tilpasning af produktionsprocesser til ændrede markedskrav, metodeudvikling for eksempel nye markedsføringsmetoder og formidling af ny viden gennem samarbejde og netværk mellem videninstitutioner og private virksomheder. Samtidigt kan der også være tilknyttet kompetenceudvikling af ansatte, vidensmedarbejdere og for eksempel ledere. Samarbejdet kan have meget forskellig karakter og omfang. De 27 endeligt afsluttede projekter under Prioritet 2 har bidraget til at nå de overordnede resultatmål for indsatsen under Prioritet 2 med følgende resultater: personer har deltaget i endeligt afsluttede projekter under Prioritet 2, heraf har 962 personer, som følge af deres projektdeltagelse, forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job. Nærmere bestemt er det udtryk for, at 561 personer har forbedret deres kompetencer i forhold til deres nuværende kompetenceområde eller forbedret deres kompetenceniveau i forhold til nye kompetenceområder. 212 har fået nye jobfunktioner som et led i eller som følge af deltagelse i et projekt. 118 ledige eller personer uden for arbejdsstyrken er kommet i beskæftigelse. 13 personer uden for arbejdsstyrken er kommet i arbejdsstyrken. Endeligt har 58 personer i løbet af deres projekt deltagelse etableret egen virksomhed. 107 virksomheder / institutioner / organisationer har indgået i samarbejde og netværk om udvidelse af arbejdsstyrken og styrkelse af iværksætterkultur. Sammenfatning prioritet 2 udvidelse af arbejdsstyrken Det kan samlet konstateres, at projektaktiviteterne og deltagergennemførelsens resultater i høj grad afspejler, at de strategiske formål med prioritet 2 udmøntes i praksis og med pæne resultater for den igangsatte aktivitet. Understøttelsen af målet om at styrke ungdomsuddannelserne, og at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er slået tydeligt igennem i de igangsatte projektaktiviteter. En del af resultatet vil dog først vise sig på lidt længere sigt og fremgår således ikke umiddelbart af resultatindikatoren. Derudover hovedparten af de afsluttede projekter virkning på aktiviteter inden for gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet, som f.eks. tilbud til ledige borgere i et område om kompetenceudvikling i virksomheder, metodeudvikling omkring forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet og udvidelse af arbejdsstyrken. Prioritet 1 og 2 - Indsatsområdernes bidrag til resultatopfyldelsen Der er ikke i den nationale strategiske referenceramme (NRSF) sat mål på indsatsområdeniveau, men der blev i forbindelse med programmeringen sat en række delmål under de enkelte indsatsområder til brug for vurdering af målopfyldelsen og gennemførelsen på indsatsområderne under de to prioriteter. Gennemførelsen på indsatsområdeniveau er udførligt behandlet i årsrapportens kapitel 3. Nedenstående tabeller viser de faktiske og forventede resultater set i forhold til de fysiske mål/endelige mål på indsatsområdeniveauet. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 23

27 Prioritet 1 Tabel 2.8. Målopfyldelse på indsatsområderne samt den forventede målopfyldelse jf. ansøgninger, prioritet 1, Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Endeligt mål Resultatet af igangsatte aktiviteter Faktiske 1) Forventede 2) Antal igangsatte projekter Forventet resultat af igangsatte aktiviteter %-opfyldelse af resultatmål %-opfyldelse af igangsatte aktiviteter Udvikling af menneskelige ressourcer 78 Personer, der som en følge af deres projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau i forhold til deres nuværende eller nyt job (f) 41 % % Virksomheder / institutioner / organisationer, der som en følge af deres projektdeltagelse har udviklet / implementeret nye organisatoriske (a) 22 % % modeller / samarbejdsformer / processer / produkter Innovation, vidensdeling og vidensopbygning 17 Personer, der som en følge af deres projektdeltagelse har forøget deres innovationskompetencer i forhold til deres nuværende eller et nyt job (f) 2 % % Virksomheder / institutioner / organisationer, der som en følge af deres projektdeltagelse har udviklet / implementeret nye organisatoriske 200 (a) % modeller / samarbejdsformer / processer / produkter Anvendelse af ny teknologi 6 Personer, der som en følge af deres projektdeltagelse har forøget deres kompetenceniveau i forhold til nuværende eller nyt job inden for anvendelse af ny teknologi (f) 1 % % Virksomheder / institutioner / organisationer, der som en følge af deres projektdeltagelse har introduceret nye (a) 18 % % samarbejdsformer / processer / produkter vedrørende ny teknologi Prioritet 1 i alt Resultatmål, personer % % Resultatmål, virksomheder / institutioner / organisationer (a) 13 % % Tilsagnsbeløb mio. kr. og i pct. af prioritetens tilsagnsbeløb) 643,9 mio. kr. (82 %) 129,8 mio. kr. (16 %) 14,1 mio. kr. (2 %) 787,8 mio. kr. Note: De faktiske resultater er opgjort for afsluttede projekter og for igangværende type A projekter (deltagerrettede kompetenceudviklingsprojekter). For type B projekter (virksomheder / institutioner / organisationer) opgøres de faktiske resultater først ved projektafslutning, hvor der var afsluttet 11 projekter ultimo ) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater opgjort på antal personer. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 11 afsluttede projekter. 2) Opgjort på baggrund af de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater målt på antal kompetencegivende aktiviteter. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 24

28 Prioritet 2 Tabel 2.9. Målopfyldelse på indsatsområder samt den forventede målopfyldelse jf. ansøgninger, prioritet 2, Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Endeligt mål Resultat af igangsatte aktiviteter Faktiske 1) Forventede 2) %-opfyldelse af resultatmål Antal igangsatte projekter Forventet resultat af igangsatte aktiviteter %- opfyldelse af igangsatte aktiviteter Udvikling af menneskelige ressourcer 52 Personer, der som et resultat af deres projektdeltagelse er kommet i beskæftigelse / kommet tættere herpå / har hævet deres kompetenceniveau (f) 45 % % Virksomheder / institutioner / organisationer, der indgår i samarbejde og netværk og udvikling af organisationer og (a) 37 % % strategier vedr. udvidelse af arbejdsstyrken. Etablering og udvikling af nye virksomheder 20 Personer, der som en følge af deres projektdeltagelse er kommet i beskæftigelse / blevet selvstændige / har forbedret deres iværksætterkompetencer (f) 19 % % og er kommet tættere på arbejdsmarkedet. Virksomheder / institutioner / organisationer, der er indgået i samarbejde og netværk om rådgivning og (a) 70 % % styrkelse af iværksætterkultur. Anvendelse af ny teknologi 1 Personer, der som et resultat af deres projektdeltagelse er kommet i beskæftigelse, kommet tættere på arbejdsmarkedet / har forbedret deres kompetenceniveau vedr. ny teknologi (f) % Prioritet 2 i alt 73 Resultatmål, personer (f) 23 % % Resultatmål, virksomheder / institutioner / organisationer (a) 54 % % Tilsagnsbeløb mio. kr og i pct. af prioritetens tilsagnsbeløb 220,7 mio. kr. (51 %) 159,5 mio. kr. (37 % ) 51 mio. kr. (12 % ) 431,2 mio. kr. Note: De faktiske resultater er opgjort for afsluttede projekter og for igangværende type A projekter (deltagerrettede kompetenceudviklingsprojekter). For type B projekter (virksomheder / institutioner / organisationer) opgøres de faktiske resultater først ved projektafslutning, hvor der var afsluttet 9 projekter ultimo ) Tal efterfulgt af (f) er opgjort på baggrund af igangværende projekters foreløbige resultater opgjort på antal personer. Tal efterfulgt af (a) er opgjort på baggrund af resultaterne for 9 afsluttede projekter. 2) Opgjort på baggrund af de igangsatte projekters selvangivne forventede resultater målt på antal kompetencegivende aktiviteter. Sammenfatning af målopfyldelse på indsatsområder Sammenfattende kan nedenstående tendenser aflæses af resultaterne, resultatforventningerne og i tallene for aktivitetsgennemførelsen. Om udviklingen på de enkelte indsatsområder under de to prioriteter kan der generelt siges, at: Udvikling af menneskelige ressourcer: Har i perioden været det højeste prioriterede indsatsområde på begge prioriteter. Henholdsvis 82 pct. og 51 pct. af tilsagnsbeløbene på henholdsvis prioritet 1 og 2 er placeret her. Ved udgangen af 2011 var henholdsvis 41 pct. og 45 pct. af programperiodens mål for denne indsats nået for de deltagerrettede aktiviteter. For de Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 25

29 virksomhedsrettede aktiviteter ligger den faktiske målopfyldelse på henholdsvis 22 pct. og 37 pct. Tages de forventede effekter med i betragtning, er der udsigt til at både de deltager- og de virksomhedsrettede mål for denne indsats nås. Innovation, videndeling og videnopbygning: Indsatsområdet findes alene på prioritet 1 og tilsagnsbeløbene udgjorde godt 16 pct. af disponeringerne på prioriteten. Dette er dog en væsentlig stigning i forhold til Der er således i 2011 givet tilsagn for 96,3 mio. kr. på indsatsområdet samlet set er der i perioden givet tilsagn for 129,8 mio. kr. Den øgede disponering på indsatsområdet fremgår også af de forventede resultater af den igangsatte aktivitet. Her er der sket en stigning fra en forventet målopfyldelse i 2010 på 21 pct. til 59 pct. for de deltagerrettede aktiviteter. Det samme gør sig gældende for de virksomhedsrettede aktiviteter, hvor den forventede målopfyldelse sidste år var på 27 pct., er den forventede målopfyldelse ultimo 2011 på 269 pct. Etablering og udvikling af nye virksomheder: Indsatsområdet findes alene på prioritet 2 og udgjorde 37 pct. af prioritet 2 s indsats, og var målt på tilsagnsbeløb det næststørste indsatsområde under socialfondsindsatsen. Det var samtidig det indsatsområde under prioritet 2, hvor der målt på tilsagnsbeløb blev disponeret mest i Dette har resulteret i, at den forventede målopfyldelse nu ligger på 110 pct. for de deltagerrettede aktiviteter og på 325 pct. for de virksomhedsrettede aktiviteter. Der tegner sig dermed gode muligheder for at de endelige mål for området indfries. Anvendelsen af ny teknologi: Indsatsområdet, som findes på begge prioriteter, bidrog til prioritet 1 med 3 pct. Der kom ikke flere tilsagn til under indsatsområdet på prioritet 1 i På prioritet 2 blev der givet tilsagn til en velfærdsteknologifond med et samlet tilsagnsbeløb på 51 mio. kr. projektet er bevilliget under Syddansk Vækstforum. Med den begrænsede disponering på indsatsområdet er de forventede effekter tilsvarende relativt lave set i forhold til de endelige mål. Selv om der disponeres yderligere på indsatsområdet, vil det være vanskeligt at nå de endelige mål særligt for de deltagerrettede aktiviteter. I den praktiske gennemførelse af programmet har de to indsatsområder for innovation og ny teknologi vist sig at være vanskelige indholdsmæssigt at adskille fra hinanden, og den registreringsmæssige opdeling af projekterne på indsatsområderne afspejler ikke det fulde billede af programmets faktiske teknologiindsats. De tværgående hensyn miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder Miljø, ligestilling, beskæftigelse og yderområder er eksplicit nævnt i ansøgningsskemaet til strukturfondsmidlerne som områder, ansøger skal forholde sig til. Derudover gælder det generelt, at der ved udvælgelsen af projekter skal lægges vægt på de tværgående hensyn (miljø, ligestilling, beskæftigelse samt yderområder, landdistrikter og byer). Tankegangen er, at det regionale vækstforum ved valg mellem to projekter, som i øvrigt har samme kvalitet, vælger det projekt, som samtidig har størst positiv effekt i forhold til de tværgående hensyn. I nedenstående tabeller ses en opgørelse af de igangsatte projekters tværgående hensyn for henholdsvis miljø, ligestilling og beskæftigelse. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 26

30 Tabel Opgørelse af de tværgåendee hensyn: miljø, ligestilling og beskæftigelse, jf. tilsagn Tværgående hensyn tilsagn Miljø Ligestilling Beskæftigelse Positiv Ingen Negativ Anm.: Der indgår i alt oplysninger fra 174 projektbevillinger. Jf. tabel 2.10 forventede ingen af projekterne, der var givet tilsagn til, at der vil være negative konsekvenser for nogle af de tværgående hensyn. Med hensyn til ligestilling så forventede 79 af projekterne en positiv effekt i forhold til ligestillingen. 156 af projekterne forventede positiv effekt på beskæftigelsesområdet, mens 36 af projekterne forventede en positiv effekt i forhold til miljøet. I nedenstående afsnit følger en opgørelse over projekternes yderområde hensyn. Yderområder* I forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, blev der indgået en national politisk aftale om, at yderområderne 3 skal have mindst samme andel af strukturfondsmidlerne som i forrige strukturfondsperiode. Det vil konkret sige, at mindst 35 pct. af de samlede midler i strukturfondsperioden , under målet for regional konkurrenceevne og beskæftigelse, skal anvendes til gavn for yderområderne. Yderområdeandelen behøver således ikke at være 35 pct. i hvert program. Der er opstillet forskellige krav til regionernes yderområdeandel jf. figur 2.7. Figur 2.7. Opfyldelse af yderområdeforpligtigelse, jf. tilsagnsbeløb for regionalfonds- og socialfondsprogrammet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Yderområdeforpligtelse i % Opfyldelse af yderområdeforpligtelse Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden 63% 20% 41% 42% 3% 59% 21% 42% 52% 4% Bornholms Vækstforum Hele landet 100% 35% 100% 35% Anm.: Vækstforum Hovedstaden har som udgangspunkt ingen yderområdeforpligtigelse. Men i forbindelse med at en tværgående indsats mellem Sjælland og Hovedstaden gennemføres i regi af Vækstforum Hovedstaden, medgår det pågældende tilsagns yderområdeandel i opgørelsen for Vækstforum Hovedstaden (3 pct.). Figur 2.7 viser yderområdeandelenn af afgivne tilsagn ultimo Samlet for både Regionalfonden og Socialfonden var yderområdeandelen på 35 pct., jf. de regionale vækstforumsekretariaters oplysninger om 3 Yderområderne er nærmere afgrænset og defineret i NSRF s. 32 ff. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 27

31 den andel af det afgivne tilsagn både for Regional- og Socialfonden, der anvendes til gavn for regionens yderområder. Forvaltningsmyndigheden følger løbende opfyldelsen af yderområdeforpligtelsen. Sammendrag af gennemførelsen jf. artikel 10 i 1081/2006 Artikel 10 i socialfondsforordningen omhandler, at de årlige og endelige rapporter om gennemførelsen skal indeholde et sammendrag om gennemførelsen af: Integrering af kønsaspektet og eventuelle kønsspecifikke foranstaltninger Foranstaltninger til forøgelse af indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet og derved til styrkelse af deres sociale integration Foranstaltninger til styrkelse af minoriteters integration på arbejdsmarkedet og derved til forbedring af deres sociale integration. Foranstaltninger til styrkelse af andre dårligt stillede gruppers, herunder handicappedes, integration på arbejdsmarkedet samt deres sociale integration Innovative aktiviteter, herunder en beskrivelse af temaerne, disses resultater, udbredelse og integration. Tværnationale og/eller interregionale foranstaltninger Socialfondsprogrammet opererer ikke med forhåndsangivne målgrupper. Fokus er på vækst og erhvervsudvikling. Derfor har målgrupper en ikke konkret form i det danske operationelle program. Socialfondsprogrammet kan håndtere forskellige projekters målgrupper. Det betyder, at der regionalt strategisk kan prioriteres forskellige målgrupper, og projekter kan definere sig i forhold til forskellige målgrupper det kan være sig for eksempel deltagere med en bestemt uddannelsesmæssig baggrund, svag arbejdsmarkedstilknytning eller deltagere/virksomheder inden for bestemte brancher etc. Forvaltningsmyndigheden kan registrere og følge op på deltagelsen i forhold hertil. Jf. artikel 10a: Integrering af kønsaspektet og eventuelle kønsspecifikke foranstaltninger: I relation til artikel 16 i den generelle forordning er ligestillingshensynet mainstreamet (integreret) på alle politikområder helt svarende til, hvordan hensynet indgår i Fællesskabets strategiske retningslinjer og som et tværgående hensyn i socialfondsprogrammet. Hensynet indgår overalt i forberedelse, gennemførelse, overvågning og evaluering, jf. forordningen. Der sker en konsekvent registrering af alle projektdeltageres køn i forbindelse med projektdeltagelsen og overvågningen af programgennemførelsen, og der er under socialfondsprogrammets forskellige indsatsområder udpeget særlige indsatsområder sigtende på en kønsmæssig skævhed. Ifølge årsrapportens deltageroplysninger var der ultimo 2011 i alt afsluttede deltagere og kvindeandelen var på 50 pct. På prioritet 1 var kvindeandelen på 49 pct. På prioritet 2 var kvindeandelen på 51 pct. Her kan projektet Kvinder på vej fremhæves. Projektet styrker Region Hovedstadens økonomiske udvikling ved at bidrage til at bringe familieforsørgede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i beskæftigelse. Det sker gennem fleksible kombinationsforløb med fokus på danskundervisning, praktik og udvikling af faglige og personlige kompetencer. Endeligt kan det nævnes, at jævnfør afsnittet om de tværgående hensyn, da forventede 45 pct. af de igangsatte socialfondsprojekter at have positiv effekt på ligestillingen, resten forventede en neutral effekt. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 28

32 Jf. artikel 10 b, c og d: Foranstaltninger til forøgelse af indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet og derved til styrkelse af deres sociale integration Foranstaltninger til styrkelse af minoriteters integration på arbejdsmarkedet og derved til forbedring af deres sociale integration. Foranstaltninger til styrkelse af andre dårligt stillede gruppers, herunder handicappedes, integration på arbejdsmarkedet samt deres sociale integration Socialfondens indsatsområde 2.1 Udvikling af menneskelige ressourcer omhandler mere specifikke initiativer til en forstærket indsats for at skabe bedre rammebetingelser for anvendelse af arbejdskraftpotentialet som bidrag til at skabe mere vækst og udvikling. Der peges i programmet på barrierer i forhold til udvidelse af arbejdsstyrken i forhold til: Aldersbarrierer Etniske barrierer Handicapbarrierer Andre barrierer Der er jf. gennemgangen af indsatsområdet i årsrapportens kapitel 3 givet tilsagn til projekter for 220,7 mio. kr. Antallet af unge deltagere registreres. Jævnfør det særlige afsnit om unge og ungdomsarbejdsløshed. Derudover registreres antallet af deltagere, som er ældre arbejdstagere. I alt er der jf. tabel 2.11 udgør de afsluttede deltagere i aldersgruppen fra 55 år til 64 år 12 pct. af det samlede antal afsluttede deltagere. I Danmark registreres minoritetsgrupper og deltagere med handicap ikke. Derfor er der ikke en deltageropgørelse herfor. Der er dog flere eksempler på, at der er givet tilsagn til projekter med fokus på netop disse områder blandt andet kan nævnes et beskæftigelsesprojekt for ADHD-ramte og et jobskabelses projekt for særligt udsatte grupper. Deltagerne registreres i forhold til, om deltageren er migrant. Deltageren registreres på grundlag af egen eller forældres indvandring. I alt er der jf. tabel 2.11 registreret migrant deltagere, hvilket svarer til en andel på 9 pct. af det samlede antal registrerede afsluttede deltagere. Som konkret eksempel kan projektet: Etnisk erhvervsfremme nævnes. Projektet har modtaget et EU tilskud på 24 mio. kr. til arbejdet med at fremme etablering, overlevelse og vækst for nydanske iværksættere og mindre virksomheder med nydanske ejere. Jf. artikel 10 e Der identificeres i socialfondsprogrammet, s. 65, en række rammebetingelser, som har betydning for virksomhedernes mulighed for innovation i en globaliseret økonomi, hvor virksomhedernes innovationspotentiale hænger sammen med virksomhedernes adgang til viden, kvaliteten af denne viden og samspillet med forsknings-, viden og uddannelsesinstitutioner. Rammebetingelserne for innovation er for eksempel: Regional innovationskapacitet Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 29

33 Samspil om innovation Klyngerelationer Virksomhedernes evne til at udnytte ny viden. Socialfondens indsatsområde 1.2 omhandler netop innovation og videndeling. Der er, jf. gennemgangen af indsatsområdet i årsrapportens kapitel 3, afgivet tilsagn for 129,8 mio. kr. til området. Støtte efter målgruppe I nedenstående tabel ses den samlede deltagersammensætning for hele socialfondsindsatsen. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 30

34 Tabel 2.11 Deltagergennemførelsen Oplysninger, jf. implementeringsforordningen, Annex 23 Det danske socialfondsprogram har ikke overordnet set målgrupper, men det enkelte projekt kan være målrettet for eksempel et behov for ledelsesudvikling og kompetenceudvikling for ledere. Det kan være målrettet specifikke brancher eller målrettet en deltagerkreds med en bestemt arbejdsmarkedsstatus, køn, aldersgruppe eller uddannelsesniveau. I kapitel 3 er deltagersammensætningen behandlet og analyseret for de enkelte prioriteter. UNGE OG UNGDOMSARBEJDSLØSHED Startende Afsluttende Fortsættende Total Kvinder Total Kvinder Total Kvinder Totalt deltagertal I bes kæftigels e heraf selvstændige Ledige heraf langtids ledige > Erhvervs inaktive heraf under uddannels e Unge (15-24 år) Ældre arbejdstagere Migranter Folkes kolen eller tils varende Ungdomsuddannelse heraf gymnas ium heraf erhvervs uddannelse Mellemlang videregående Lang videregående Uden afsluttet uddannels e Den økonomiske krise og den deraf følgende stigende ledighed har særligt ramt de unge. Blandt de årige er ledigheden steget fra 4,6 pct. i 2. kvartal af 2008 til 12,7 pct. af arbejdsstyrken i 2. kvartal af 2011, når studerende ikke medregnes. Ledigheden blandt de unge er højest for de unge, som ikke har anden uddannelse end grundskolen. 4 Jævnfør afsnit 4.1.4, så er de danske nationale mål, at i 2015 skal 95 pct. af en ungdomsårgang have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, 60 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lang videregående uddannelse. Socialfondsindsatsen understøtter disse mål nedenfor nævnes en række eksempler på projekter som har projektaktiviteter inden for uddannelsesområdet. Flere Socialfondsprojekter arbejder med at fastholde de unge i deres uddannelse. 4 Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2011) på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 31

35 Det skal, som tidligere nævnt, bemærkes, at en stor gruppe af (unge) uddannelsessøgende, på prioritet 2 ikke måles på resultatindikatoren, og som dermed ikke direkte bidrager positivt til den samlede succesrate for både beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken, da for eksempel spørgsmålene om nye jobfunktioner kun i mindre grad synes at kunne indfange resultaterne af denne indsats. Det kan dog bemærkes, at ved projektophør var 97 pct. af disse deltagere stadig under uddannelse. Indsatsen støtter således op om de nationale mål på uddannelsesområdet. Følgende projekter kan nævnes som eksempler på projekter, der arbejder med at fastholde unge i uddannelsessystemet: Fastholdelseskaravanen og Hold fast. I en periode med høj arbejdsløshed blandt de unge kan netop denne indsats vise sig at være en god investering i fremtiden. Antallet af unge deltagere i aldersgruppen fra år som deltager i socialfondsaktiviteter, registreres. I alt er der, jf. tabel 2.11 registreret afsluttede deltagere i aldersgruppen fra år. Dette svarer til en andel på 40 pct. af det samlede antal afsluttede deltagere. Ungeindsatsen slår særligt igennem på prioritet 2, hvor næsten 64 pct. af de afsluttede deltagere er unge i aldersgruppen 15 til 24 år. Der er altså klare tegn på, at socialfondsindsatsen på prioritet 2 har haft styrket fokus på ungeindsatsen. Projekteksempler vedrørende ESF og ungeindsatsen: Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 32

36 Støtte og kontakt holder de unge fast Alt for mange unge falder fra den ungdomsuddannelse, de er begyndt på. Under projekt Hold fast følges de mest sårbare elever tæt - fra de forlader folkeskolen, og til de har gennemført en ungdomsuddannelse. Udfordringen er ikke at få de unge til at begynde på en ungdomsuddannelse - men at fastholde dem. Med udgangspunkt i denne problematik har Region Syddanmark og Region Midtjylland iværksat et omfattende projekt, der skal bidrage til at vende den kedelige udvikling. Mere end 100 ungdomsuddannelsesinstitutioner er med i projektet, som har kørt sit første forløb i Region Syddanmark i skoleåret 2009/2010, mens frafaldstruede unge fra begge regioner får gavn af indsatsen i skoleårene 2010/2011 og 2011/2012. I forbindelse med Hold fast etableres et unikt samarbejde, som dels går på tværs af institutionstyper dels på tværs af regionerne. Derudover lægges der vægt på at kunne tilbyde "håndholdte aktiviteter", der kommer eleverne direkte til gode - for eksempel i form af mentorer og andre voksne, som er tæt på de unge og kan gribe ind, før de dropper ud. En fordomsfri ambassadør for de unge. På Social- og Sundhedsskolen i Fredericia har man via projektet ansat en unge-medarbejder for at forebygge det relativt høje frafald på skolens grundforløb. Fastholdelseskonsulent Vicky Asmussen har daglig kontakt med de unge og oplever, at de er glade for at kunne tale med en, som ikke skal vurdere dem fagligt. - Jeg snakker med de unge i frikvartererne og har fået opbygget en tillid, der gør, at de kommer til mig, hvis de har det svært fagligt eller personligt, fortæller Vicky Asmussen. En af Vicky Asmussens primære opgaver er at følge op på de elever, som har et højt fravær. Her er brugen af de unges egne medier et effektivt middel til at holde kontakt med og støtte op om de unge. - Jeg skriver sms'er, hvis en elev ikke dukker op. Og jeg har mange samtaler med eleverne via Facebook om både praktiske og personlige ting, siger Vicky Asmussen. Selvom Social- og Sundhedsskolen i Fredericia endnu ikke har evalueret og indsamlet konkrete tal på indsatsens virkning, er det skolens klare opfattelse, at den tætte kontakt med eleverne har stor præventiv effekt på frafaldet. Fakta Om projektet: Hold fast skal forebygge frafald fraungdomsuddannelserne i overgangen fra grundskole til uddannelse, bl.a. ved hjælp af mentorordninger, indslusningsaktiviteter og praktikpladser. Start: Slut: Økonomi: Projektets samlede budget er på 46 mio. kr. Heraf har EU's Socialfond støttet med 22,5 mio. kr. og Erhvervs- og Byggestyrelsen med 11, 5 mio. kr., mens regionerne selv har finansieret resten. Projektet løber fra august 2009 til juni Medvirkende: Projektet er et samarbejde mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland og regionernes ungdomsuddannelser. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 33

37 Relationer der forpligter I projektet Relationer der forpligter bliver de unge studerende set som ressourcer i undervisningen. Målet er, at flere unge skal gennemføre deres erhvervsuddannelse, og et af redskaberne er en mentorordning, der fokuserer på det nære arbejde med eleverne. Frafaldsprocenter på mellem 40 og 60 % vidner om, at alt for mange unge ikke gennemfører deres erhvervsuddannelse. Projektet Relationer der forpligter ændrer på dette ved at skabe et nært samarbejde mellem undervisere og elever. Tre skoler i Region Hovedstaden medvirker i projektet, hvor undervisere og stærke elever bliver mentorer for de elever, der har brug for ekstra vejledning. På en af de tre medvirkende skoler har man også ansat en fuldtidsmentor. Vi begynder at se de unge som ressourcer, der har noget at byde ind med direkte i undervisningen. De unge mentorer er helt konkret opmærksomme på at støtte op omkring deres mentees i timerne. Undervisningen går altså fra at være noget, skolen gør ved den unge, til at være en fælles indsats for bedre læring til alle. Det har på nogle uddannelser betydet et markant fald i omgængere til eksamen, siger projektleder Charlotte Gjermandsen. Man kan også se, at mange af de unge mentorer desuden har en positiv påvirkning på det sociale klima i klassen til gavn for den elevgruppe, der har det svært i sociale sammenhænge. Der er desuden skabt en række netværk på tværs af skoler og uddannelsesretninger, hvor mentorerne deler erfaringer. Stiller krav Flemming Thyge er en af de undervisere, der nu også er mentor. Han arbejder hos elafdelingen hos CPH West, hvor han bl.a. hjælper eleverne ved at stille krav til dem. Jeg spørger ind til, hvilke problemer eleven har. Ud fra det konstruerer vi en løsningsplan, som eleven så skal følge. Typisk har vi én samtale om ugen, hvor jeg forsøger at følge op på vores seneste møde. Vi sætter nogle mål, som eleven skal arbejde hen imod til næste gang, fortæller Flemming Thyge. Han er overbevist om, at mentorordningen er med til at sikre, at flere elever gennemfører deres uddannelser i stedet for at droppe ud og dermed risikere aldrig at gennemføre en uddannelse. Fakta Om projektet: Projektets formål er at sikre, at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Dette skal ske gennem udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer. Projektet består af et samarbejde mellem tre af Region Hovedstadens erhvervsskoler, som dækker størstedelen af erhvervsuddannelserne i regionen. Start: Slut: Økonomi: EU s Socialfond har støttet projektet med 7,2 mio. kr. Samlet budget: Knap 19 mio. kr. Medvirkende: TEC, CPH West, SOSU C. Der samarbejdes med Center for Ungdomsforskning (CEFU) og Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE). PROJEKTERNES BIDRAG TIL EU 2020-STRATEGIEN Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 34

38 Nærværende program blev defineret i regi af Lissabon-strategien. Til trods for, at EU 2020-strategien først blev indført midtvejs i programperioden, så er den allerede på nuværende tidspunkt afspejlet i de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier, og der er derfor også socialfondsprojekter, som både direkte og indirekte har støttet op om de fem EU 2020-mål. Intelligent vækst De enkelte regioner har sat gang i en række projekter, som indtil nu har været med til at forbedre de danske resultater inden for uddannelse, forskning, innovation og det digitale samfund. I Vækstforum Nordjyllands erhvervsudviklingsstrategi imødekommes EU 2020-strategien blandt andet gennem en indsats for at kompetenceudvikle den nordjyske arbejdsstyrke, så den imødekommer virksomheders efterspørgsel på arbejdskraft. På Bornholm støttes Uddannelse til Alle (UTA), hvor målet er at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse og dermed være med til at sikre, at de også senere får et job. UTA arbejder også med at løse udfordringen med praktikpladsmangel, som er medvirkende årsag til, at nogle unge ikke får en uddannelse og derfor ryger ud af arbejdsmarkedet. Uddannelse til alle Der bliver færre børn på Bornholm i fremtiden. Derfor er det meget vigtigt for øens fremtid at sørge for relevante uddannelser til alle unge og at sikre arbejdspladser til dem efterfølgende. På Bornholm er fremtidens udfordring at få uddannet de unge og sikre dem beskæftigelse på øen. Projektet Uddannelse til alle arbejder på tværs af uddannelser, erhverv og kommune for at komme frem til helt nye måder at løse udfordringen på. Vi kan se, at der i fremtiden bliver færre børn på Bornholm. Derfor er der endnu mere brug for at uddanne fremtidens bornholmere. En væsentlig måde at gøre det på, er at skabe tværgående samarbejder, og vi kan allerede nu se, at kommunikationen mellem arbejdsgivere, ungdomsuddannelsesvejlederne og skolerne er blevet markant anderledes end for tre år siden. Vi skal vise de unge, hvilke muligheder Bornholm byder på både for dem, der ikke så let tager en uddannelse, og for dem, der har ressourcer og ellers ville rejse fra øen, forklarer Allan Westh fra Jobcenter Bornholm, hvor projektet er forankret. På baggrund af projektet er der bl.a. skaffet flere praktikpladser hos øens virksomheder, men det er endnu for tidligt at måle på de overordnede resultater. Oplevelser i undervisningen Et af delprojekterne er erhvervsklassen, hvor skoletrætte elever bliver samlet i en ny 9. klasse. Her er undervisningen anderledes og målrettet de unge, der ikke har brug for specialundervisning, men som har behov for at lære på en anden måde end den traditionelt boglige. Eleverne får bl.a. praktisk erfaring gennem virksomhedsbesøg og brobygningsforløb sammen med ungdomsuddannelserne. Og så starter dagen altid med idræt. I foråret 2011 gik Ricki Schou i erhvervsklassen. Det var en mere praktisk måde at lære tingene på i stedet for at sidde og glo i en bog. Vi var for eksempel ude hos virksomheder og se på tingene i stedet for bare at læse om dem. Så kunne man bagefter lave opgaver om de ting, vi havde set. Det bedste var, at vi lavede alle mulige forskellige ting, så vi havde lyst til at tage i skole. Det var det vigtigste, fortæller Ricki Schou. Han er nu i gang med at uddanne sig til tømrer og er ikke sikker på, at han havde gennemført en traditionel 9. klasse. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 35

39 Fakta Om projektet: Målet er at sikre en veluddannet arbejdsstyrke på Bornholm nu og i fremtiden. Dette skal ske gennem samarbejder på tværs af kommune, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Økonomi: 19 mio. kr. Medvirkende: Bornholm Regionskommune herunder bl.a. jobcenter, skoler, socialområdet og ungdomsuddannelsesvejledning. Campus Bornholm gymnasier, erhvervsuddannelser, Social og Sundhedsskolen, Bornholms Akademi samt arbejdsmarkedets parter. Vækstforum Sjælland støtter projekter som Mobil-læsning, Iværksætter parat til Vækstfabrik, Fra indsatsklar til jobklar via uddannelsespraktik, Uddannelse, ungdomsliv, kultur i udkantsområder, Innovationskompetencer i Sygehusvæsenet samt Nye veje nye job. I Syddansk Vækstforum er det blandt andet besluttet at støtte en regional lånefond for iværksættere i yderområder, Viden og innovationspartnerskaber samt International Brainstormers Elite Knowledge Performers in Southern Denmark. I Vækstforum Hovedstaden er der givet støtte til I arbejde igen, hvor projektet repræsenterer en ny og anderledes beskæftigelsesstrategi. Projektet har et klart sigte på meget hurtigt at bringe målgruppen i beskæftigelse inden for brancher med mangel på arbejdskraft. Derudover støttes projektet Start igen, som har som hovedformål at styrke udsatte ledige etniske minoriteters tilknytning til arbejdsmarkedet og Job og uddannelse for borgere på Vestegnen med AKT, som skal hjælpe borgere med AKT-vanskeligheder (adfærd, kontakt og trivsel) med at få uddannelse og faglært arbejde inden for blandt andet håndværks- og servicefagene. Vækstforum Midtjylland har støttet projekterne KompetenceMidt 2.0, Flexseniorty, Modtagelse og fastholdes af Udenlandsk arbejdskraft, Midtjysk Iværksætterfond og Det entrepreniurelle universitet. Bæredygtig vækst I regionerne arbejdes der på at finde løsninger, der kan skabe en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi, udvikle nye grønne teknologier og produktionsmetoder samt forbedre erhvervsklimaet. Indsatsen for at leve op til 20/20/20 målene sker fortrinsvis gennem projekter støttet af Regionalfonden, men der er også projekter støttet af Socialfonden. Bornholms Vækstforum indstillede i 2011 projektet Udvikling af grønt byggeri og uddannelse til tilskud fra Socialfonden. Projektet skal blandt andet uddanne håndværkere til at tænke mere på energibesparelser og til at rådgive kunderne bedre i retning af at indtænke energibesparelse i ombygninger fra start. En del af de kommunalt ansatte, der står for den daglige drift af kommunens bygninger vil også bliver uddannet, så de bliver bedre til at tænke energibesparelser og afværgeforanstaltninger ind i de kommunale bygge- og renoveringsprojekter. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 36

40 Syddansk Vækstforum har blandt andet valgt at støtte projektet Energi- og innovationsuddannelser i Region Syddanmark. Millionstøtte fra EU til bæredygtig uddannelse på SDU Syddansk Universitet og Green Network er gået sammen om at udvikle en ny energiinnovationsuddannelse. Projektet har efter indstilling fra Syddansk Vækstforum modtaget 1,4 mio. kr. fra EU s Socialfond til at udvikle og afprøve den ny uddannelse. EU s Socialfond har bevilliget 1,4 mio. kr. til en ny energiinnovationsuddannelse på Syddansk Universitet. Ud over universitet Green Network er en lang række af virksomheder og Ingeniørforeningen tilknyttet udviklingsprojektet. Formålet med projektet er at styrke kompetencerne inden for energi og energiinnovation i de syddanske virksomheder. Projektet når ud til de syddanske virksomheder gennem lokalt forankrede miljønetværk. Indsatsen er et led i en sammenhængende indsats for at styrke syddanske virksomheders tilbøjelighed til at vælge nye, innovative, energirigtige løsninger i produktionen. Projektleder hos Green Network, Dorthe Bramsen Clausen - For virksomhederne er der kun sund fornuft i at spare på energien samtidig med, at det kan føre til nye løsninger på energiområdet og få flere virksomheder til at efterspørge lavenergiløsninger i Danmark. Med uddannelsen skal virksomhedernes nøglemedarbejder blandt andet lære at trimme virksomhedernes produktionsapparat i forhold til energi-forbrug, få idéer til nye lavenergiprodukter og skabe øget efterspørgsel efter lavenergiløsninger hos danske virksomheder. Regionsformand og formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst - Det kan være en rigtig god forretning for de syddanske virksomheder at sende medarbejdere på uddannelse i energiinnovation. Netop miljøansvarlighed er godt for den tredobbelte bundlinje, og hvis det samtidig kan føre til nye idérige lavenergiprodukter, er det en dobbeltgevinst. Efter at uddannelsen er testet af de første 20 kursusdeltagere, vil endnu 50 blive tilbudt 9-dages kurset, så det er et gennemtestet uddannelsesforløb, som på sigt skal indgå som en del af uddannelsesudbuddet på SDU På Sjælland fik projektet Opkvalificering af regionen til bæredygtigt byggeri tilsagn. Inklusiv vækst I regionerne arbejdes der hen mod at skabe flere og bedre job samtidig med, at der investeres i befolkningens færdigheder. Vækstforum Sjælland vil med projektet IMODUS sikre, at flere unge gennemfører en uddannelse, hvilket vil bidrage til en større mulighed for beskæftigelse. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 37

41 Fra udsat til ansat Det er nødvendigt at finde arbejde til de sindslidende, som både kan og vil arbejde. På den måde får de mening i hverdagen og udvikler sig personligt. Samtidig sparer samfundet millioner af kroner. Det ved de hos Jobbanken.nu, der i 2012 udvider med en afdeling i Aarhus. Det er en fordel for alle parter at få flere sindslidende ud af den passive hverdag med førtidspension og ind på arbejdsmarkedet. Job-banken.nu i Herning har fået støtte fra EU s Socialfond til projektet Fra udsat til ansat, der arbejder på at genintegrere sindslidende på arbejdsmarkedet. Projektet er så stor en succes, at Job-banken.nu i 2012 åbner en afdeling i Aarhus samt en forskningsafdeling med ph.d.-stipendiat. Lige nu er der en venteliste på mellem 50 og 70 personer i Herning-området, der gerne vil have vores hjælp til at komme i arbejde. I 2011 fandt vi job til cirka 60 personer i private virksomheder, enten som helt ordinært ansatte eller i job med løntilskud, forklarer direktør i Job-banken.nu, Birgit Jeppesen. For hende er der både store personlige gevinster for den enkelte borger og store samfundsmæssige besparelser ved at få de sindslidende ind på arbejdsmarkedet. Vi har f.eks. fået udarbejdet en uafhængig analyse, der viser, hvordan det offentlige har sparet omkring en mio. kroner på, at vi fik tre personer i arbejde. Nu betaler de skat af deres løn og er ikke på offentlig forsørgelse. Og de har samtidig fået en hverdag, der giver meget mere mening, fortæller Birgit Jeppesen. Effektiv hjælp Finn Christiansen er den af dem, der er kommet i arbejde gennem Job-banken.nu. Han har de seneste syv måneder arbejdet som murer og havemand. Jeg har rigtig god erfaring med Job-banken. Man får simpelthen sådan en god hjælp og service. Hvis man har nogle ønsker, så bliver der taget action, og man bliver taget seriøst, fortæller Finn Christiansen. Han betegner sig selv som altmuligmand på jobbet og er ganske tilfreds med de forskellige arbejdsopgaver. Derfor er det heller ikke noget problem for ham at cykle de 46 km på arbejde hver dag. Han nyder turen og kan køre den på en time og ti minutter. Fakta: Om projektet: Job-banken arbejder for varig beskæftigelse. Målgruppen er førtidspensionister med et følsomt sind og arbejdsmæssige ressourcer. Gennem en kombination af vejledning, opkvalificering og praktikforløb hjælper projektet mennesker til ansættelse i job med løntilskud eller deltidsjob på ordinære vilkår. Økonomisk støtte: EU s Socialfond har støttet projektet med kr. Projektstart: 1. november 2007 Projektslut: 28. februar 2009 Medvirkende: Job-Banken.nu er en selvejende institution med egen projektleder og bestyrelse. I Vækstforum hovedstaden støttes projektet Erhvervsrettede uddannelser som eksperimentarium, hvor flere uddannelsesinstitutioner i samarbejde skal bidrage til, at uddannelsessystemet tilbyder mere fleksible overgange mellem uddannelser. Her forventes flere at tage uddannelser på et højere niveau end ellers herunder også flere bachelorer. Derudover støttes projektet Udvikling med udsigt, hvor projektet skal løfte uddannelsesniveauet hos den lavest uddannede del af befolkningen i Region Hovedstadens nordlige randområde. Det skal ske ved lokal etablering, udvikling og udbud af tekniske erhvervsuddannelser. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 38

42 Vækstforum Hovedstaden støtter også projektet CIEL Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Lab, hvor der lægges vægt på at skabe en direkte dialog mellem de studerende, undervisere og erhvervslivet, så forskningsbaseret viden nyttiggøres direkte som vækstdriver. DE GLOBALE MÅL De globale mål frem mod 2013 i socialfondsprogrammet er, jf. figur 2.8, opstillet i forhold til de to programprioriteter og fire vækstkilder, som udgør programmets indsatsområder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning, Anvendelsen af ny teknologi samt Etablering og udvikling af nye virksomheder. Nedenfor følges op på de globale mål i socialfondsprogrammet. Den foreløbige målopfyldelse skal ses i sammenhæng med den generelle socioøkonomiske udvikling i de danske regioner, som beskrives i årsrapportens afsnit Generelt har den økonomiske afmatning, som har kendetegnet perioden siden midten af 2008, gjort det vanskeligere at indfri de globale målsætninger. Udviklingen i hovedparten af de indikatorer, som anvendes nedenfor, kan følges gennem den regionale benchmark af regionerne, som Erhvervsstyrelsen foretager på og i den årlige regionale konkurrenceevneredegørelse. Tabel Oversigt over mål og indikatorer for socialfondsindsatsen Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation, videndeling og videnopbygning Anvendelse af ny teknologi Etablering og udvikling af nye virksomheder Prioritet 1: I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3 % (udgangspunkt 76,3 % i 2005) Prioritet 2: I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen 72,7 % (udgangspunkt: 72,6 % i 2005) I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative (baseline: 40 pct. i CIS3, ) I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU (baseline: nr. 10 i CIS3, ) I 2013 er den gennemsnitlige IKTanvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 pct. (baseline: 56 pct. i 2005) I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag (baseline: 8,5 pct. i 2003) I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 pct. (udgangspunkt: ca. 5 pct. i 2003) I 2013 deltager 30 % af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: 28 % i 2004) I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003) Kilde: Socialfondsprogrammet s På impactniveau måles indsatsen ved sit (relativt begrænsede) bidrag til opnåelsen af nogle mere overordnede mål som f.eks. erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser. Udvikling af menneskelige ressourcer Globale mål i programmet: I 2013 er Danmarks høje erhvervsfrekvens fastholdt på 76,3 % (udgangspunkt: 76,3 % i 2005) I 2013 deltager 30 % af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: ca. 27 % i 2005) Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 39

43 I 2013 deltager 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen år i en uddannelse inden for det seneste år (udgangspunkt: ca. 41 % i 2003) I 2013 er beskæftigelsesfrekvensen 72,7 % (udgangspunkt: 72,6 % i 2005) I 2013 deltager 30 % af de årige i en uddannelse inden for de seneste fire uger på opgørelsestidspunktet (udgangspunkt: 28 % i 2004) Erhvervsfrekvens Den oprindelige målsætning i socialfondsprogrammet er baseret på en arbejdsstyrke omfattende de årige. Som følge af reformer i Danmark er definitionen imidlertid ændret til år. Det globale mål i socialfondsprogrammet er fortsat at fastholde erhvervsfrekvensen på 2005-niveauet, hvilket med den nye definition vil sige mindst 78,0 %. Som følge af den økonomiske krise er erhvervsfrekvensen faldet betydeligt siden Danmark havde i 2010 en erhvervsfrekvens på 74,5 % for aldersgruppen år og opfyldte dermed ikke Socialfondsprogrammets målsætning. Samtlige danske regioner havde i 2009 en erhvervsfrekvens under det fastsatte mål 5. Uddannelse De oprindelige målindikatorer i socialfondsprogrammet om en uddannelsesdeltagelse på 30 % af de årige og uddannelsesdeltagelse på 45 % af de ufaglærte i aldersgruppen år er ligesom i Konkurrenceevneredegørelsen ændret til at omfatte de årige med henblik på at give et mere retvisende billede af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse. Ved at ændre afgrænsningen til årige undgås den forholdsvis store andel af de årige, der deltager i det ordinære uddannelsessystem. 6 Med den nye definition var udgangspunktet i 2005, at 25 % af alle de årige inden for de seneste fire uger deltog i uddannelse (mod 27 % med den gamle definition). Den oprindelige målsætning om en 3 % point stigning svarer således til, at Danmark med den nye definition skal op på 28 % i Dette mål var opfyldt i 2010, hvor andelen af de år, der havde deltaget i uddannelse inden for de seneste fire uger, var 30,5 % For uddannelsesaktiviteten blandt de ufaglærte i aldersgruppen år er målsætningen, at 15,5 % skal have deltaget i uddannelsesaktivitet inden for de seneste fire uger i Dette mål var opfyldt i 2010, hvor 22,3 % af de ufaglærte havde deltaget i uddannelse inden for de seneste fire uger. Beskæftigelsesfrekvens Definitionen af beskæftigelsesfrekvensen er i lighed med erhvervsfrekvensen ændret til at omfatte årige i stedet for årige. Med den nye definition er målsætningen, at beskæftigelsesfrekvensen i 2013 skal være 74,3 % (mod 74,2 % i 2005). Det svarer til den oprindelige målsætning om en stigning på 0,1 pct. point. Lige som erhvervsfrekvensen er beskæftigelsesfrekvensen faldet i perioden efter Der er databrud mellem 2008 og 2009 på grund af ændret opgørelsesmetode. Arbejdsstyrken faldt med ca personer alene på grund af metodeændring. Hvis der ses bort fra nedgangen i arbejdsstyrken, foranlediget af metodeændringen, ville erhvervsfrekvensen i hele landet være på ca. 76 pct. 6 Konkurrenceevneredegørelsen 2010 (regeringen) Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 40

44 Beskæftigelsesfrekvensen for hele landet var i 2010 på 71,8 % og målet var dermed ikke opfyldt 7. Siden 2008 er beskæftigelsen i Danmark reduceret kraftigt som følge af den økonomiske afmatning. På landsplan faldt den samlede beskæftigelse med ca personer fra 4. kvartal 2008 til 3. kvartal 2011, jf. figur 2.8. Faldet i beskæftigelsen var især markant i 2009, mens beskæftigelsesnedgangen i den sidste del af perioden har været mindre udpræget. Udviklingen dækker over et fald i beskæftigelsen på i den private sektor og en stigning på i den offentlige sektor. Arbejdspladserne er især forsvundet i industrierhvervene, samt bygge- og anlægssektoren. Figur 2.8. Den samlede beskæftigelse i Danmark, 1. kv kv (1000 personer) (sæsonkorrigeret) personer Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Innovation Globale mål i programmet: I 2013 er mindst halvdelen af de danske virksomheder innovative I 2013 er Danmark blandt de 5 mest innovative lande i EU De nyeste internationale sammenligninger for perioden i Konkurrenceevneredegørelse 2011 viser, at Danmark kun indtager en niende plads målt på andel innovative virksomheder. De nyeste danske tal er fra og viser, at andelen af innovative virksomheder i regionerne i perioden er stort set uændret sammenlignet med og , jf. figur Region Sjælland har dog 7 Der er databrud mellem 2008 og 2009 på grund af ændret opgørelsesmetode. Beskæftigelsesniveauet faldt med ca personer alene på grund af metodeændring. Hvis der ses bort fra beskæftigelsesnedgangen foranlediget af metodeændringen ville beskæftigelsesfrekvensen i hele landet have været på ca. 73,8 pct. 8 De regionale data for innovation, forskning og udvikling skal generelt tolkes med forbehold for, at oplysninger for Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 41

45 oplevet en betydelig stigning. I Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Midtjylland er ca. 45 % af virksomhederne innovative, mens det i Region Syddanmark og Region Nordjylland er 41 %. Andelen af innovative virksomheder i hele landet i var 44 %. Dermed opfylder Danmark endnu ikke det globale mål i socialfondsprogrammet om 50 % innovative virksomheder. Figur 2.9. Andel innovative virksomheder i regionerne, , , og (pct.) pct Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Antal virksomheder, som har gennemført mindst en af fire innovationstyper (nyt produkt, ny proces, ny organisation eller ny markedsføring), i % af samtlige virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik. Anvendelse af ny teknologi I 2013 er den gennemsnitlige IKT-anvendelse i dansk erhvervsliv mindst 75 %. Siden målet blev opstillet, har Danmarks Statistik ændret de spørgsmål, som virksomhederne stilles vedr. deres anvendelse af IKT. Fremover vil virksomhedernes IKT-anvendelse derfor blive målt med de nye indikatorer, som fremgår af figur 2..X: Automatiseret dataudveksling; Elektronisk salg: Modtaget ordrer via internet eller andre netværk; Elektronisk køb: Afgivet ordrer via internet eller andre netværk. Der var i 2011 mindre regionale niveauforskelle på IKT-anvendelsen, jf. figur Der var lidt flere af virksomhederne i Region Sjælland, der anvendte automatiseret dataudveksling end i de øvrige regioner, mens andelen i Region Midtjylland var lidt under landsgennemsnittet. Andelenn af virksomheder, der anvendte internetkøb, var noget højere i Region Hovedstaden i forhold til resten af landet, mens Region Midtjylland havde den højeste andel af virksomheder, der gjorde brug af internetsalg. virksomheder, der er del af en koncern, er opgjort på hovedsædet, mens aktiviteterne kan have fundet sted på arbejdssteder i andre regioner. Virksomheder med under 2 ansatte indgår ikke i stikprøvematerialet og i enkelte brancher indgår heller ikke virksomheder med under 5 eller under 50 ansatte. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 42

46 Figur Indikator for IKT-anvendelsen 2011 (pct.) Pct Hele landet Region Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hovedstaden Virksomheder der anvender automatiseret dataudveksling Internetkøb: Afgivet ordrer via internet Internetsalg: Modtaget ordrer via internet Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af IT, 2011 Anm: Databrud fra 2010 til 2011, idet den finansielle sektor ikke længere indgår i undersøgelsen. Iværksætteri Globale mål i programmet: I 2013 er etableringsraten i Danmark fastholdt på mindst samme niveau som i dag. Udgangspunkt 8,5 % 2003 I 2013 er andelen af iværksættere, som udvikler sig til vækstiværksættere, forøget til 13 % Etableringsraten Etableringsraten har siden udgangspunktet i 2003 og frem til 2007 været stigende i samtlige regioner, dog med tendens til stagnation i slutningen af perioden, jf. figur Fra 2007 til 2008 faldt etableringsraten betydeligt i samtlige regioner som følge af den økonomiske afmatning. Danmark er i international sammenhæng kendetegnet ved en høj etableringsrate, dvs., at nye virksomheder udgør en forholdsvis stor andel af de danske virksomheder 9. På landsplan var etableringsraten i ,4 pct. og Danmark opfylder dermed Socialfondsprogrammets målsætning om en etableringsrate på 8,5 pct. Samtlige regioner, med undtagelse af Region Nordjylland (8,4 pct.) bidrager til at opfylde målsætningen. 9 Konkurrenceevneredegørelsen 2011 (Regeringen) Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 43

47 Figur Etableringsrater, (pct.) Pct Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm: Nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv i % af samtlige virksomheder Kilde: Danmarks Statistik De nyeste tal for etableringsraten er fra 2008, men CVR-registreringerne kan følges frem til efteråret CVR-registreringerne faldt i som følge af den økonomiske afmatning, men antallet af nyregistreringer har siden starten af 2010 været stabil, jf. figur Nedgangen i antallet af nye virksomheder betyder dog ikke nødvendigvis, at Danmarks pæne internationale placering vil forringes, idet alle lande må forventes at opleve færre virksomhedsopstarter. Figur Tilgangen af nye virksomheder, 4. kvartal kvartal 2011 (4-kvartalers løbende gennemsnit) (indeks 2001K4=100) 200 Indeks 2001K4= K4 2002K1 2002K2 2002K3 2002K4 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K4 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Anm: Figuren er baseret på løbende gennemsnit beregnet på de fire seneste kvartaler. Data er ikke sæsonkorrigeret. Vækstiværksættere Siden det oprindelige mål blev opstillet, har OECD og Eurostat ændret metoden for opgørelse af vækstiværksættere med henblik på bedre international sammenlignelighed. Med den nye definition betegnes virksomheder som store vækstiværksættere, hvis de to år efter etableringen har mindst 10 ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af ansatte på mindst 20 % Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 44

48 Baseret på den nye definition af ækstiværksættere vil målsætningen fremadrettett være, at Danmark skal ligge blandt de fem bedste lande i internationale sammenligninger. Danmark var i den seneste internationale opgørelse af store vækstiværksættere (2007) placeret som nummer syv ud af de tolv lande, der indgik i målingen. 10 Der var i 2006 kun 108 iværksættere med mindst 10 ansatte i Danmark, hvorfor regionale målinger bliver meget usikre. Ved regionale opgørelser betegnes virksomheder derfor som vækstiværksættere, hvis de to år efter etablering har 5 eller fleree ansatte, samt i de efterfølgende tre år oplever en gennemsnitlig årlig vækstrate på mindst 20 % i antal ansatte. Andelen af nye virksomheder, der har udviklet sig til vækstiværksættere, er faldet fra 2007 til Der er dog mindre regionale forskelle, jf. figur Andelen af vækstiværksættere er vokset i region Nordjylland, mens andelen er uændret eller faldet i de øvrige regioner. Nedgangen kan formodentlig tilskrives den økonomiske afmatning og må derfor forventes at være gældende i alle lande og Danmarks internationale placering vil derfor ikke nødvendigvis forringes. I 2008 havde Region Hovedstaden den største andel vækstiværksættere (ca. 14 pct.), mens andelen var mindst i region Sjælland (9 pct.). På landsplan var andelen af vækstiværksættere 12 pct. Figur Andel regionale vækstiværksættere (5+), (Pct.) Pct Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Vækstiværksættere defineres som virksomheder, der højst er 5 år gamle og som i løbet af de første fem leveår har mindst 5 ansatte. I de efterfølgendee tre år skal virksomheden have en gennemsnitlig årlig vækst i omsætning eller antal ansatte på mindst 20 pct. Kilde: Danmarks Statistik De finansielle resultater og målopfyldelse I afsnittet gennemgås den finansielle gennemførelse på socialfondsprogrammet. Programgennemførelsen forløber planmæssigt og n+2-forpligtelsen for 2011 var opfyldt ved udgangen af året. 10 Konkurrenceevneredegørelse 2011 (Regeringen) Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 45

49 Projektporteføljen voksede i 2011 til 174 projekter, heraf er 59 projekter afsluttet. Beløbsmæssigt svarer projektporteføljen til mio. kr. ud af en samlet ramme for Socialfonden i perioden på mio. kr. Der er 344 mio. kr. disponibelt til at igangsætte nye projekter resten af programperioden. Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget har løbende fokus på programmets fremdrift for at sikre momentum i den resterende del af programperioden. Opfyldelse af n+2-forpligtelsen på Socialfonden N+2-forpligtelsen angiver det refusionsbeløb fra EU på 50 pct. af de samlede støtteberettigede udgifter, som betalingsmyndigheden senest ultimo året skal have fremsendt anmodning for. Såfremt målet ikke opfyldes bortfalder restrammen automatisk. Ultimo 2011 var den danske n+2-forpligtelse for Socialfonden på 468,8 mio. kr. Med den seneste betalingsanmodning sendt fra betalingsmyndigheden til Kommissionen har Danmark samlet set anmodet om refusion på 506,3 mio. kr. N+2-forpligtelsen for socialfondsprogrammet i er dermed opfyldt, jf. figur Figur Socialfondsprogrammets opfyldelse af n+2-forpligtelsen (mio. kr.) n+2-mål ultimo Opfyldelse af n+2- forpligten ultimo 2011 n+2-mål ultimo n+2-mål ultimo 2012 n+2-mål 2012 n+2-mål ultimo 2011 Yderligere målopfyldelse i 2011 Opfyldelse af n+2-mål jf. betalingsanmodning nr. 5 Socialfondsprogrammet "Flere og bedre job" 782,3 313,5 468,8 5,6 506,3 I perioden fra betalingsanmodningen var afsendt til udgangen af 2011, blev der godkendt yderligere støtteberettigede udgifter, såledess at der blev realiseret yderligere målopfyldelse for 5,6 mio. kr. De samlede støtteberettigede udgifter på socialfondsprogrammet ultimo 2011 var på mio. kr., hvilket giver en n+2-opfyldelse på 512 mio. kr. ultimo Ultimo 2012 andrager n+2-forpligtelsen 782,3 mio. kr. Ved indgangen til 2012 er 65 pct. af n+2-forpligtelsen for socialfondsprogrammet i 2012 således nået. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 46

50 En detaljeret oversigt over de finansielle oplysninger findes i bilag N+2-forpligtelsen opgøres på programniveau. I Danmark har overvågningsudvalget imidlertid valgt at følge n+2-udviklingen på mere detaljerett niveau, dvs. for de enkelte vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje samt for teknisk bistand. Disse enheder tildeles en n+2-forpligtelse proportionalt med enhedernes andel af de samlede midler i programmet. I tilfælde af n+2-reduktion vil udelukkende de vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og teknisk bistand, der ikke kan opfylde eget n+2-måltal blive reduceret. N+2- situationen fordelt på de enkelte enheder er illustreret i figur Vækstforum Midtjylland, Syddansk Vækstforum og den konkurrenceudsatte pulje opfyldte ikke eget n+2-måltal ultimo 2011, men eftersom n+2-forpligtelsen var opfyldt på programniveau, blev der ikke foretaget en reduktion. Figur Den regionale n+2-opfyldelse for 2011 og 2012 (mio. kr.) Samlede opfyldelse af n+2-forpligtelsen pr. ultimo 2011 n+2-mål pr. ultimo 2012 n+2-mål pr. ultimo n+2-mål ultimo 2012 n+2-mål 2012 n+2-mål ultimo 2011 Yderligere målopfyldelse i 2011 Opfyldelse af n+2-mål jf. betalingsanmodning nr. 5 Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum 171,7 109,7 156,6 110,5 107,5 22,7 73,9 29,8 68,8 44,2 62,6 44,2 43,0 9,,2 29,6 11,9 103,0 65,5 93,9 66,3 64,6 13,5 44,3 17,9 1,4 0,0 0,0 0,0 3,5 0,,0 0,0 0,7 157,0 54,5 50,7 71,8 73,7 35,6 35,6 27,5 KUP Teknisk bistand Forvaltningsmyndigheden og overvågningsudvalget har løbende fokus socialfondsprogrammet for at sikre, at n+2-forpligtelsen opfyldes fremadrettet. på fremdriften i Udvikling i projekttilsagn Den samlede portefølje af socialfondsprojekter voksede fra 135 projekter i 2010 til 174 projekter ultimo Af disse er 59 afsluttede, hvilket vil sige, at der ultimo 2011 var 115 igangsatte projekter. Den samlede nettoværditilvækst i tilsagnsporteføljen, omfattende nye tilsagn og annulleringer, i 2011 var på 507,3 mio. kr. Beløbet dækker blandt andet over en række store enkelttilsagnn på prioritet 1 samt tre tilsagn til finansielle instrumenter på samlet 121 mio. kr. på prioritet 2. Den samlede ramme for Socialfonden i perioden er på mio. kr. Pr. ultimo 2011 var der givet tilsagn for 788 mio. kr. på prioritet 1 og 431 mio. kr. på prioritet 2. Samlet er der således givet tilsagn for mio. kr. svarende til 67 pct. af den samlede ramme. 262 mio. kr. var på opgørelsesdatoen under Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 47

51 indstilling til tilsagn, og den samlede disponering af midler er således på mio. kr. svarende til 81 pct. af programmets samlede midler. Ved udgangen af 2010 var dette tal på 51 pct. af socialfondsmidlerne, mens det i 2009 var på 37 pct. Der var ved udgangen af mio. kr. disponibel til at igangsætte nye projekter resten af programperioden. Disse midler fordeler sig med 201 mio. kr. på prioritet 1 og 143 mio. kr. på prioritet 2. Programgennemførelsen er illustreret i figur Figur Samlet programgennemførelse på finansielle mål ultimo 2011, ekskl. teknisk bistand (DKK) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Socialfondsprogrammet i alt Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Disponibelt 344,1 201,1 Indstillinger til tilsagn 262,7 148,8 Tilsagn fremadrettet 770,7 463,2 Udbetalt EU-bidrag 448,3 324,6 Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken 143,0 113,9 307,5 123,7 Der kan iagttages forholdsvis stor spredning i disponeringen af de syvårige programmidler på tværs af vækstfora og den konkurrenceudsatte pulje, jf. figur Mens vækstforum Midtjylland har disponeret hele sin ramme, og vækstforaene på Sjælland og Bornholm har disponeret over 80 pct. af rammerne, havde vækstforaene i Syddanmark og Nordjylland kun disponeret henholdsvis 53 pct. og 61 pct. af programmidlerne. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 48

52 Figur Oversigt over de regionale vækstforas og den konkurrenceudsatte puljes samledee disponering af rammerne (pct. og mio. kr.) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -10% Vækstforum Nordjylland Udisponeret 85,7 Indstillinger 76,4 Tilsagn 252,2 Disponeret i % af rammen 79% Tilsagn i % af rammen 61% Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum -32,2 139,4 20,2 75,6 1,8 105,3 36,1 21,0 15,0 8,9 202,5 199,7 224,4 165,6 49,1 112% 63% 92% 70% 97% 73% 53% 84% 65% 82% KUP Hele landet 53,6 344,1 0,0 262,7 125,6 1219,1 70% 81% 70% 67% Anm.: Vækstforum Midtjylland har på opgørelsestidspunktet overdisponeret deres midler. Der tildeles ikke tilsagn, der ligger ud over det enkelte vækstforas ramme. De efterfølgende tabeller og figurerr viser tilsagn og indstillinger nedbrudt på de to prioriteter. Det erindres, at som følge af reprogrammering i 2011 tildeles 62,3 pct. af rammen prioritet 1 og 37,7 pct. af rammen prioritet 2. Tabel Tilsagn og indstillinger i 2011 fordelt på prioriteter. Tilsagn ,6 Indstillinger ultimo 2011 Prioritet 1, mio. kr. I procent rammen Prioritet 2, mio. kr. I procent rammen 148,8 I alt disponeret i ,4 27 pct. 205,7 13 pct. 113,9 40 pct. 319,6 30 pct. 17 pct. 46 pct. Den faktiske fordeling af tilsagn følger det overordnede programfastsatte fordeling, jf. figur Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 49

53 Figur Fordeling af tilsagn på prioritet (mio. kr. og pct.) Prioritet 2 431,2 35% Prioritet 1 787,8 65% Disponering af midler på tværs af vækstfora viser, at der generelt synes at være lidt mere fremdrift i prioritet 1 end prioritet 2. Dette dækker dog over regionale forskelle, jf. figur Figur De regionale vækstfora og den konkurrenceudsatte puljes disponeringer af rammerne på prioritet 1 og % 80% 60% 40% 20% 0% -20% Pr. 1 Pr. 2 VF Nordjylland Udisponeret 9,7 76,0 Indstillinger 76,4 0,0 Tilsagn 202,8 49,4 Disponeret i % af rammen 97% 39% Tilsagn i % af rammen 70% 39% Pr. 1 Pr. 2 Pr. 1 Pr. 2 Pr. 1 Pr. 2 Pr. 1 Pr. 2 Pr. 1 Pr. 2 Pr. 1 Pr. 2 Pr. 1 Pr. 2 VF Midtjylland Syddansk VF VF Sjælland VF Hovedstaden Bornholms VF -18,3-13,9 125,0 14,4 12,3 7,9 32,6 43,1 1,8 0,00 38,0 15,6 201,1 143,0 50,3 55,1 13,7 22,3 2,9 18,1 0,0 15,0 5,5 3,4 0,0 0,0 148,8 113,9 86,4 116,1 92,3 107,4 180,2 44,2 120,9 44,6 37,5 11,6 67,8 57,8 787,8 431,2 115% 109% 46% 90% 94% 89% 79% 58% 96% 100% 64% 79% 82% 79% 73% 74% 40% 75% 92% 63% 79% 43% 84% 77% 64% 79% 69% 63% KUP Hele landet Anm.: Vækstforum Midtjylland har på opgørelsestidspunktet overdisponeret deres midler. Der tildeles ikke tilsagn, der ligger ud over det enkelte vækstforas ramme. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 50

54 Eksempelvis har Vækstforum Nordjylland disponeret 97 pct. af sin ramme på prioritet 1 men kun 39 pct. af rammen på prioritet 2. Omvendt forholder det sig for Syddansk Vækstforum, der har disponeret 46 pct. af rammen på prioritet 1 og 90 pct. af rammen på prioritet 2. Udmøntningsgrad Ultimo 2011 var knap trefjerdedelee af programperioden forløbet. I denne periode er 37 pct. af de afgivne projekttilsagn udbetalt, jf. figur Figur Udmøntningsgrad ultimo 2011 Udbetalt andel af tilsagn 448,3 37% Resttilsagn 770,7 63% Nedbrydes udmøntningsgraden på regioner og den konkurrenceudsatte pulje ses en forholdsvis stor spredning, jf. figur Figur Udmøntningsgrad ultimo 2011 fordelt på regioner (mio. kr. og procent) Hele landet 448,3 770,7 KUP Bornholms Vækstforum Vækstforum Hoved- Vækstforum Sjælland Syddansk Vækstforum Vækstforum Midtjylland Vækstforum Nordjylland 34,1 69,0 47,5 51,2 71,3 28,4 146,8 91,5 155,4 152,1 151,3 94,3 20,6 105,4 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Udbetalt andel af tilsagn Resttilsagn Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 51

55 Bornholms Vækstforum og Vækstforum Hovedstaden skiller sig ud ved allerede at have udbetalt knap 60 pct. af deres afgivne tilsagn. De øvrige vækstfora samt den konkurrenceudsatte pulje har udbetalt mellem 24 pct. og 43 pct. af afgivne tilsagn. Ultimo 2011 havde vækstforaene i Midtjylland, Bornholm og Sjælland disponeret over 80 pct. af deres ramme. Bornholms Vækstforum har allerede ved udgangen af 2011 opfyldt sin n+2-forpligtelse for 2012, Vækstforum Nordjylland er ligeledes godt på vej Programanvendelse på udgiftskategorier, jf. Lissabon-strategien I afsnittet gennemgås fordelingen på udgiftskategorier, jf. Lissabon-strategien 11, mål i fællesskabets strategiske retningslinjer og programmets indsatsområder. Under socialfondsprogrammet er hele indsatsen rettet mod Lissabon-strategiens øremærkningskategorier. Valget af øremærkningskategorier under Socialfonden og det vejledende skøn over udgiftsfordeling fremgår af afsnittet, sammen med oplysninger om den faktiske fordeling. For at vise sammenhængen mellem Lissabon-strategiens øremærkningskategorier og programanvendelsen behandles sidst i afsnittet tilsagn pr. 31. december 2011 og deres fordeling på hhv. Lissabon-strategiens øremærkningskategorier, øvrige kategorier og indsatsområderne. Bilag 1 tabel giver en samlet oversigt over detaljerede oplysninger om anvendelsen af fondsmidlerne i henhold til del C, bilag II, i Kommissionens forordning nr. 846/2009, jævnfør tilsagn. Programanvendelsen jf. udgiftskategorier Udgiftskategorierne 12 viser programmets bidrag til Lissabon-strategien. Den enkelte kategori definerer indholdet af projektaktiviteterne, og på den måde er aktiviteterne relateret til Lissabon-strategien. Udgiftskategorierne findes under de strategiske overskrifter, som fremgår af nedenstående tabel Heraf fremgår også den vejledende fordeling fra programmet, samt fordelingen jævnfør tilsagn pr. 31. december Tabel Programanvendelsen, jf. Lissabon-strategien (pct.) Strategisk overskrift: Lissabon-strategien Udgiftskategori (kategoriseringskoder) Vejledende fordeling jf. programmet Fordeling jf. tilsagnsbeløb Forbedring af arbejdstageres, 62, % 60 % virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne Bedre adgang til beskæftigelse % 12 % og selvforsørgelse Forbedring af den menneskelige % 24 % kapital Teknisk bistand 85,86 4 % 3 % I alt 100 % 100 % Under socialfondsprogrammet er hele indsatsen rettet mod Lissabon-strategiens øremærkningskategorier pct. af projektaktiviteten er kategoriseret under Forbedring af arbejdstagers, 11 Målene i fællesskabets integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse, jf. udgiftskategorierne i den generelle forordning, art. 9 stk. 3, og bilag IV 12 Jf. Kommissionens forordning (EF) Nr. 1828/2006 af 8. december 2006, bilag II Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 52

56 virksomheders og iværksætteres tilpasningsevne. I programmet er den vejledende fordeling 48 pct. For projektaktiviteter under overskriften Bedre adgang til beskæftigelse og selvforsørgelse er den nuværende anvendelse 12 pct., mens den vejledende fordeling, jf. programmet er på 29 pct. For forbedring af den menneskelige kapital er der nogenlunde overensstemmelse mellem den vejledende fordeling og den faktiske anvendelse. Det samme gør sig gældende for Teknisk bistand, hvor den vejledende fordeling er på 4 pct., og den faktiske fordeling er på 3 pct. Mere detaljeret viser nedenstående figur fordelingen af tilsagn på prioritet 1 på hver enkelt udgiftskategori pr. 31. december Figur Fordeling af tilsagn pr. 31. december 2011 på udgiftskategori, Prioritet 1, (mio. kr. og pct.) Kategori ,4 25% Kategori 66 35,6 5% Kategori ,7 54% Kategori ,2 16% Anm.: Udgiftskategorierne fremgår af tabel 2.4. Af figuren fremgår det, at særligt kategorierne 62 Udvikling af systemer og strategier for livslang læring i firmaer, uddannelse og tjenester for de ansatte til fremme af deres evne til at tilpasse sig forandringer, fremme er iværksætterånd og innovation og 72 Udvikling og udbredelse af innovative og mere produktive måder at tilrettelægge arbejdet på er prioriteret i programindsatsen, eftersom to tredjedele af de afgivne tilsagn er kategoriseret under disse kategorier. På prioritet 2 er fordelingen mellemm de fire kategorier mere lige, jf. figur Der er dog en lille overvægt af projekter kategoriseret under kategorien 66 Gennemførelse af aktive og forebyggende foranstaltninger på arbejdsmarkedet. 13 Danmarks strategiske referenceramme, s. 68. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 53

57 Figur Fordeling af tilsagn pr. 31. december 2011 på udgiftskategori, Prioritet 2, (mio. kr. og pct.) Kategori ,9 25% Kategori ,9 26% Kategori ,5 28% Kategori 63 90,0 21% Anm.: Udgiftskategorierne fremgår af tabel Det operationelle programs gennemførsel Programgennemførelsen forløber planmæssigt, men der er skærpet fokus på både momentum i indstillingsog tilsagnsvolumen for de enkeltee vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og teknisk bistand. Også projekters gennemførelsesrate i forhold til budgettet overvåges. PROJEKTGENERERING I perioden 2007 til ultimo 2011 har forvaltningsmyndigheden modtaget 231 indstillinger til Regionalfonden fra de regionale vækstfora til behandling. Heraf indstillede de regionale vækstfora 62 projekter til afslag, hvilket svarer til 27 pct. af ansøgningerne, jf. tabel Tabel Antal ansøgninger, indstillinger og afslag i perioden for socialfondsprogrammet Afgørelser - alle indstillinger Tilsagn Afslag Afslag i pct. af afgørelser Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum % 2 6 % % 6 14 % % 0 0 % I alt Anm.: Projekter under den konkurrenceudsatte pulje indgår ikke i opgørelsen % Antal af afslag varierer fra vækstforum til vækstforum og afspejler de af udvælgelseskriterier. vækstforum besluttede Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 54

58 I Syddansk Vækstforum og Vækstforum Hovedstaden blev der ikke arbejdet med tematiserede ansøgningsrunder, og det førte til et højere antal afslag. I Vækstforum Midtjylland er der valgt en procedure, hvor temaerne er tæt defineret i ansøgningsperioden, og man får dermed en proces, hvor udvælgelsen sker på et tidligere tidspunkt end i andre regioner. I Vækstforum Nordjylland har man de seneste år valgt at benytte en prækvalifikationproducedure, som har haft den samme effekt som i Vækstforum Midtjylland. Proceduren i Nordjylland er nu mere åben. Bornholms vækstforum har fem årlige ansøgningsrunder, som ikke er tematiserede. Befolkningsmæssigt er Bornholms vækstforum det mindste, og forvaltningsmyndigheden vurderer, at det giver en tættere kontakt mellem sekretariat og ansøger, som indebærer, at ansøgere bliver grundigt vejledt om tilskudsmuligheder. Ansøgere, hvis projekter ikke er støtteberettigede, vil derfor typisk trække deres ansøgning tilbage inden forelæggelse for vækstforum, hvilket er årsagen til det lave antal afslag. Hvis dette sker, bekræfter vækstforumsekretariatet det skriftligt over for ansøger med angivelse af baggrunden for tilbagetrækningen. I Vækstforum Sjælland er der tematiserede ansøgningsrunder, hvor vækstforum sætter retningen for, hvilke aktiviteter der ønskes udført, herunder hvilken type aktører der potentielt kunne udføre opgaven. Uagtet den valgte ansøgnings- og udvælgelsesprocedure, så gælder de bærende principper for strukturfondene for alle regioner. Strukturfondsreglerne giver pligt til at formidle og informere aktivt og bredt i offentligheden. Samtidig skal reglerne om god forvaltningsskik følges i forhold til en åben forvaltning, og alle afgørelser skal kunne gøres til genstand for en efterfølgende kontrol. Alle regioner har i løbet af 2010 og 2011 revideret deres erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Det betyder, at ansøgningerne i 2011 blev behandlet både i forhold til tidligere strategier og nuværende, jf. tabel Tabel Ansøgningsrunder i 2011 Antal ansøgningsrunder på baggrund af tidligere strategi Antal ansøgningsrunder på baggrund af nuværende strategi Var ansøgningsrunderne tematiseret? Nordjylland 0 4 Nej Midtjylland 0 4 Ja Syddanmark 4/0* 0/4** Nej Sjælland 4 4 Ja Hovedstaden 0 4 Nej Bornholm 1 4 Nej *Fire ansøgningsrunder på baggrund af erhvervsudviklingsstrategi for , ingen ansøgningsrunder på baggrund af handlingsplan for ** Ingen ansøgningsrunder på baggrund af ny erhvervsudviklingsstrategi, da denne gælder for , fire ansøgningsrunder på baggrund af handlingsplan for ARBEJDET MED DE REGIONALE UDVÆLGELSESKRITERIER* Forvaltningsmyndigheden har i 2011 forelagt reviderede udvælgelseskriterier for overvågningsudvalget én gang. På udvalgets møde i juni 2011 godkendte udvalget kriterierne, efter at reviderede kriterier fra Bornholm, Hovedstaden og Midtjylland var blevet indarbejdet i det samlede notat. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 55

59 Forvaltningsmyndigheden indhenter årligt bidrag fra de regionale vækstfora vedrørende deres regionale udvælgelseskriterier og beder dem beskrive, hvordan disse har indvirket på gennemførelsen af de to operationelle programmer. Bidragene fra 2011 præsenteres til sidst i dette afsnit. Ud over kommunikationen i forbindelse med årsrapporterne er forvaltningsmyndigheden i løbende dialog med vækstforumsekretariaterne om eventuelle revisioner af de regionale udvælgelseskriterier. Der er to aspekter af de revisioner, som vækstfora har foretaget af deres regionale udvælgelseskriterier: a) kriteriernes skarphed og b) kriterierne som strategisk værktøj. Vedr. a) kriteriernes skarphed, har forvaltningsmyndigheden og de regionale sekretariater siden programperiodens begyndelse samarbejdet om at finde det rette niveau for opstilling af regionale udvælgelseskriterier. Dette er f.eks. sket i arbejdsgrupper om emnet og i regi af specialistnetværket, som er et forum for erfaringsudveksling på højt fagligt niveau. Resultatet har været, at hvor de regionale kriterier i programperiodens første år havde meget forskellig karakter og omfang de varierede fra et enkelt kriterium til gengivelse af store dele af den regionale handlingsplan fremstår det samlede sæt af udvælgelseskriterier nu langt mere ensartede og fokuserede. Vedr. b) kriterierne som strategisk værktøj, har vækstfora i de senere år høstet fordelene af den på forhånd planlagte revision af deres regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. Vækstfora har således haft mulighed for nogenlunde midtvejs i programperioden at revidere deres udvælgelseskriterier i forbindelse med revisionen af strategi og handlingsplan. De har derved kunnet tage bestik af den samfundsøkonomiske situation, særligt den økonomiske krise, samtidig med at de på baggrund af deres erfaringer med kriterierne har kunnet styrke selektionsprocessen og skærpe deres styring frem mod programmernes mål. Eksempelvis har Hovedstaden som opfølgning på en anbefaling fra OECD øget fokus på innovation, jf. programmets mål om at gøre en større andel af virksomhederne innovative, og foranlediget af den økonomiske krise er fokus i Hovedstaden drejet over på tiltag, som kan inkludere ledige og udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Et andet eksempel er Midtjylland, der i sin nye strategi har øget fokus på digitalisering og velfærdsinnovation. De fleste vækstfora angav i forbindelse med deres revisioner af strategier og handlingsplaner og dermed udvælgelseskriterierne, at de havde fokuseret indsatsen. Ved udgangen af 2011 var alle vækstfora færdige med at revidere deres udvælgelseskriterier. Nordjylland og Sjælland fik interim-godkendt reviderede kriterier i november 2010, Bornholm, Hovedstaden og Midtjylland i begyndelsen af Syddanmarks kriterier blev først forelagt forvaltningsmyndigheden og interim-godkendt ultimo Nedenfor fremgår vækstforumsekretariaternes egne vurderinger af, hvordan udvælgelseskriterierne fungerer. På grund af timingen af Syddanmarks revision vedrører den syddanske vurdering nedenfor de hidtidige kriterier. Bornholm: Indtil revisionen i slutningen af 2010 vedrørte Bornholms særlige udvælgelseskriterier alene Bornholms særlige mulighed for at yde tilskud til enkeltvirksomheder under Regionalfondsprogrammet. Efter revisionen har vækstforum i stedet fokuseret på færre, men større og synlige projekter, og at der sker en prioritering af de projekter, der skaber vækst og arbejdspladser på øen. Det skal sandsynliggøres, at projektets aktiviteter også vil have en positiv økonomisk effekt for det omkringliggende samfund, den såkaldte "multiplikatoreffekt". Dette har bl.a. medført, at man ved indstilling af tilskud til enkeltvirksomheder vurderer, om projektet har en afledt økonomisk Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 56

60 effekt i andre virksomheder eller i det bornholmske samfund som sådan. Hovedstaden: Vækstforum vurderer, at udvælgelseskriterierne har bidraget til at fokusere indsatsen, således at mange af de udvalgte initiativer har været markante i omfang og indhold og iværksat af brede partnerskaber. Midtjylland: Vækstforum for Region Midtjylland har i sin erhvervsudviklingsstrategi En globalt konkurrencedygtig region valgt at fokusere på fire indsatsområder og på de generelle rammebetingelser for erhvervsudvikling. Vækstforum har ligeledes fastsat mål for effekten af sin samlede indsats. Udvælgelseskriterierne og dermed prioriteringsgrundlaget for anvendelse af både de regionale midler til erhvervsfremme og strukturfondsmidlerne, har dermed bidraget til at skabe en sammenhængende og fokuseret indsats i forhold til gennemførelsen af programmerne Innovation og viden og Flere og bedre job. De konkrete mål for Vækstforums indsats bidrager ligeledes til, at den samlede effekt for indsatsen vil være synlig og mere målbar. Nordjylland: Vækstforum Nordjylland foretager en samlet vurdering af støtteberettigede projekters bidrag til at opfylde ét eller flere af de særlige, regionale kriterier. Kriterierne understøtter de to operationelle programmers vækstdrivere: Etablering og udvikling af nye virksomheder, Anvendelse af ny teknologi, Udvikling af menneskelige ressourcer samt Innovation, videndeling og videnopbygning, og Vækstforum vurderer, at de på denne måde gennem støttede projekter inden for alle fire områder har medvirket til at understøtte gennemførelsen af programmerne. Sjælland: Vækstforum vurderer, at de regionale udvælgelseskriterier har givet en særlig understøttende fokus i forhold til de programæssige aktivitetsmuligheder og indsatser. Syddanmark: Et øget fokus på, hvilken effekt projekterne har på de samlede mål for vækst, betyder ifølge vækstforum, at projekterne prioriteres i forhold til den forventede vækst og kravene i programmerne. Derudover lægges der særlig vægt på projekter, der fremmer offentlig-privat partnerskab og vækst i yderområderne, som har været særlige fokusområder i FINANSIELLE INSTRUMENTER I Danmark er der ikke en lang tradition for anvendelse af strukturfondsfinansierede finansielle instrumenter. Det har været muligt at gøre brug af finansielle instrumenter siden programperioden , men Danmark indførte sit første instrument i perioden Siden er nye kommet til i indeværende programperiode. I Danmark har man valgt at etablere de finansielle instrumenter uden for de fælles EU-initiativer, Jeremie og Jessica. I stedet etableres de i regionalt regi og som kapitalfonde, der foretager investeringer eller tilbyder lån til virksomheder. Der er således på nuværende tidspunkt ingen nationale finansielle instrumenter støttet af strukturfondene. Samlet set eksisterer der i dag seks regionale kapitalfonde i Danmark fordelt med tre på Regionalfonden og tre på Socialfonden, jf. tabel Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 57

61 Tabel Oversigt over regionale kapitalfonde i Danmark ERDF ESF Navn Vækstforum Tilsagn fra strukturfonde Samlet budget Medfinansiering Målgruppe Nordjysk Lånefond Iværksættere og Nordjylland 30 mio. kr. 61 mio. kr. Regionale udviklingsmidler yngre SMV er Acceleracefonden Hovedstaden 20 mio. kr. 65,5 mio. kr. Vækstfonden IT-virksomheder Regionale udviklingsmidler Fonden Cat Invest Nye og mindre Sjælland 30 mio. kr. 67,5 mio. kr. Statslig Regional Zealand virksomheder Udviklingsbevilling Velfærdsteknologifond Syddanmark 51 mio. kr. 102 mio. kr. opstarts- Iværksætter- og Regionale udviklingsmidler og private investorer virksomheder Lånefond til Iværksættere og Syddanmark 20 mio. kr. 40 mio. kr. Private investorer yderområderne yngre SMV er Midtjysk Iværksætterfond Midtjylland 50 mio. kr. 100 mio. kr. Private investorer Iværksættere Når forvaltningsmyndigheden giver tilskud til oprettelse af et finansielt instrument følger en række krav med. Blandt andet skal der foreligge en forretningsplan for fonden, og der skal udarbejdes investeringsaftaler med de deltagende virksomheder efter de gældende regler for strukturfondene. Samtidigt gælder, at tilskuddet fra strukturfondene skal være sat i omløb mindst én gang inden projektperiodens ophør, og at eventuelle uforbrugte midler kun kan anvendes med tilladelse fra forvaltningsmyndigheden. I det omfang det finansielle instrument råder over tilbagebetalte midler, skal formålet opretholdes til udgangen af De danske kapitalfonde medfinansieres både med offentlige såvel som private midler. Investeringerne sker som både lånekapital, egenkapitalinvesteringer eller en kombination heraf. Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke strukturfondsfinansierede garantiordninger, men sådanne eksisterer dog i nationalt regi. I det efterfølgende uddybes de tre kapitalfonde, der er etableret under Socialfonden. 14 Velfærdsteknologifond i Region Syddanmark Velfærdsteknologifonden fik tilsagn om strukturfondsstøtte i 2011, og fonden er en del af Fonden for Syddansk Vækstfremme, som består af Velfærdteknologifond i Region Syddanmark og Syddansk Lånefond til yderområderne (se nedenfor). Velfærdsteknologifondens formål er at foretage låne- og venturekapitalinvesteringer i iværksætter- og opstartsvirksomheder inden for velfærdsteknologi- og services. Velfærdsteknologifonden er fortsat under etablering, og der er endnu ikke foretaget udlån i fonden. Syddansk Lånefond til yderområderne Syddansk Lånefond fik tilsagn om strukturfondsstøtte i 2011, og fonden er en del af Fonden for Syddansk Vækstfremme, som består af Velfærdteknologifond i Region Syddanmark (se ovenfor) og Syddansk Lånefond til yderområderne. Formålet for Syddansk Lånefond er at tilbyde lån til iværksættere og yngre 14 De tre finansielle instrumenter etableret under Regionalfonden er beskrevet i Årsrapport for Regionalfonden Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 58

62 små og mellemstore virksomheder i yderområderne i region Syddanmark. Syddansk Lånefond er fortsat under etablering, og der er endnu ikke foretaget udlån i fonden. Midtjysk Iværksætterfond Midtjysk Iværksætterfond fik tilsagn om strukturfondsstøtte i Fondens formål er at investere i nye videnstunge og innovative virksomheder, der har potentiale til at blive nye vækstvirksomheder. Størsteparten af investeringerne forventes at ligge inden for cleantech, IKT, bioteknologi og medicoteknik samt energi og miljø. Midtjysk Iværksætterfond er fortsat under etablering, og der er endnu ikke foretaget udlån i fonden. OVERVÅGNINGSUDVALGETS ARBEJDE 2011* I overensstemmelse med forordningsgrundlaget er der for strukturfondsperioden nedsat et fælles overvågningsudvalg for de to operationelle programmer. I 2011 blev der afholdt møder i overvågningsudvalget 16. juni og 15. november. Overvågningsudvalgets emner 2011 til orientering og drøftelse Den økonomiske gennemførelse På begge møder blev overvågningsudvalget præsenteret for en økonomisk status på programgennemførelsen herunder: Samlet fremdrift i tilsagn og indstillinger Gennemførelse på socialfondsprogrammets to prioriteter Gennemførelse på regionalfondsprogrammets indsatsområder Gennemførelse yderområdeandel N+2-opfyldelse Hovedemnet for drøftelserne var forbruget under Socialfonden. Vækstforaene redegjorde for de foranstaltninger, de havde truffet for at øge indstillingsvolumen, og forvaltningsmyndigheden satte drøftelser i gang om eventuel omfordeling af midler mellem vækstfora. På mødet i november godkendte udvalget et notat om modeller for ændring af rammer, som beskrev forskellige scenarier for, hvordan overflytning af midler mellem vækstfora kan ske. Udvælgelseskriterierne På mødet den 16. juni godkendte udvalget et notat om udvælgelseskriterier, hvori forvaltningsmyndigheden havde indarbejdet reviderede udvælgelseskriterier for Hovedstaden, Bornholm og Midtjylland. Kriterierne var forud for mødet interim-godkendt af forvaltningsmyndigheden, jf. bemyndigelsen hertil fra overvågningsudvalget. Notatet blev også opdateret med det seneste tema for den konkurrenceudsatte pulje (kvalitetsløft i kystturismen). På novembermødet var kriterierne ikke på dagsordenen, da der ikke var sket ændringer i de regionale erhvervsudviklingsstrategier siden junimødet. Temaevalueringer På mødet den 16. juni besluttede udvalget at sætte evalueringer i gang inden for temaerne Kompetenceudvikling, Typologisering af projekter og Videndeling med særlig fokus på resultater. På Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 59

63 mødet 15. november orienterede forvaltningsmyndigheden om, at evalueringen om kompetenceudvikling var annonceret med frist for aflevering af tilbud 7. december 2011, og at forberedelserne til en evaluering, indeholdende de to sidstnævnte temaer ville starte primo Østersøstrategien På begge møder orienterede forvaltningsmyndigheden om den løbende registrering af projekter under Østersø-strategien. Der var i 2011 registreret i alt 4 projekter, alle i Region Sjælland. Orientering om TA-finansierede aktiviteter På møderne 14. juni og 15. november orienterede forvaltningsmyndigheden om de TA-finansierede aktiviteter, herunder forbruget på TA, som fra statslig side går til bl.a. legalitetskontrol, sagsbehandling, kontrol, revision, IT, information og kommunikation, evaluering, netværk mv. Der blev orienteret nærmere om udviklingen af IT (TAS-systemet og projektrapporteringsværktøjet), herunder opmærksomheden på e-cohesion Policy, og om informationsaktiviteter i 2011, herunder samarbejdet med Danmarks Radio om programserien Vækst i Danmark og Europa, kommunikationsdage for tilsagnsmodtagere, seminar om Entrepreneurship og grønne løsninger, visualisering af ansøgningsprocessen på YouTube og besøg på uddannelsesinstitutioner. Årsmøde På mødet 16. juni orienterede forvaltningsmyndigheden om årsmødet mellem Kommissionen og forvaltningsmyndigheden 3. marts 2011, hvor følgende emner blev drøftet: Programgennemførelsen og n+2, indikatorer, programændringer (status), årsrapport 2009, kontrol, revision, IT, evaluering, den samfundsøkonomiske situation, regelforenkling (standardsats for indirekte omkostninger), Østersøstrategien, samhørighedspolitik efter 2013, lukning af programmer fra og udeståender i programmer fra Årsrapporter 2010 Udvalget godkendte på mødet den 16. juni årsrapporterne for Det blev drøftet, hvordan dele af rapporternes indhold eventuelt kunne nå ud til en bredere kreds, idet udvalget fandt rapporterne gode og informative. Den konkurrenceudsatte pulje, Fornyelsesfonden og Globaliseringsfonden. På begge møder orienterede forvaltningsmyndigheden om status på den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler, på de danske tilskudsordninger under Fornyelsesfonden, herunder særligt tilskud til omstilling i hårdt ramte områder og på EU s Globaliseringsfond. Kommissionens orientering På mødet 16. juni orienterede Kommissionen om sin opfølgning på de nationale reformprogrammer. Vedrørende særlige begivenheder blev der orienteret om Open Days oktober, og udvalget blev generelt opfordret til at orientere sig på arrangementslisten på Kommissionens hjemmeside ec.europa.eu. På mødet 15. november orienterede DG Employment om Det Europæiske År 2012 for Aktiv Aldring og Solidaritet mellem Generationer og om den årlige analyse af arbejdsmarkedssituationen og sociale forhold i Europa. DG Regio orienterede på samme møde om Regio Stars 2013, om Kommissions notat om evaluering og indikatorer for perioden , om en konference om finansieringsinstrumenter, hvorom der ligger materiale på DG Regios hjemmeside, og om bogen Building Bridges between People, som kan bestilles Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 60

64 hos Kommissionen. Mødedeltagerne fik desuden tilbudt en plakat om samhørighedspolitikken i Danmark samt brochuren Errors in Cohesion Policy om uregelmæssigheder. Samhørighedspolitikken Forvaltningsmyndigheden orienterede på begge møder om det indledende arbejde med regelgrundlaget for , på novembermødet i form af en gennemgang af Kommissionens udkast til nye forordninger. Resultatorientering og effektmåling På mødet 15. november orienterede forvaltningsmyndigheden om arbejdet med effektmåling, som både omfatter de programbestemte målinger og en generelt skærpet opmærksomhed på effektmåling, som forvaltningsmyndigheden har omsat til blandt andet en indsats over for ansøgere og sagsbehandlere og et samarbejde med Danmarks Statistik om datakørsler. TEMAEVALUERING* Overvågningsudvalget besluttede på deres møde i juni 2011, at igangsætte temaevaluering 2012 med temaet "Udvikling af menneskelige ressourcer". Udbuddet blev afviklet i efteråret 2011 og kontrakt med evaluator blev underskrevet. Overvågningsudvalget besluttede på samme møde, at den efterfølgende temaevaluering skal have temaet "Typeopdeling af projekter og videndeling om projektresultater. DANMARKS VÆKSTRÅD OG KONKURRENCEUDSAT PULJE* I 2011 modtog Erhvervsstyrelsen ansøgninger under temaer for den konkurrenceudsatte pulje (første runde): Flere spin-off virksomheder som kilde til nye vækstvirksomheder Partnerskaber som kilde til vækst og innovation I forlængelse af Danmarks Vækstråds arbejde med vækst- og iværksætterkultur udmeldte rådet endnu et tema for 2011: Styrkede vækstkompetencer i SMV'er Ansøgninger til dette tema blev også modtaget i Oplysninger om overensstemmelse med EU-retten * Der er ikke fundet oplysninger i forbindelse med programgennemførelsen, der ikke er i overensstemmelse med EU-retten. 2.3 Væsentlige problemer, der har gjort sig gældende og hvordan de er blevet løst* Forvaltningsmyndigheden fortsatte i 2011 arbejdet med at højne kvaliteten af strukturfondsadministrationen Forenkling* Arbejdet med at forenkle administrationsgrundlaget tog i 2011 afsæt i implementering af en standardsats for indirekte omkostninger. Medarbejdere i forvaltningsmyndigheden deltog i specifikke kompetenceudviklingsaktiviteter om reglen og dens praktiske implementering, ligesom der blev udsendt en grundig orientering til samtlige vækstforumsekretariater i forbindelse med implementeringen. Emnet var Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 61

65 endvidere til drøftelse i flere fora, hvor forvaltningsmyndigheden og de regionale vækstfora og/eller ansøgere og støttemodtagere deltog. Som et nyt tiltag afholdtes endvidere generelle orienteringsmøder for ansøgere og støttemodtagere, hvor emnerne var tilsagns- og dokumentationskrav. Formålet med disse møder var at nedbringe fejl og misforståelser i forbindelse med projekternes regnskabsaflæggelse og derved forenkle arbejdet for støttemodtagere og forvaltningsmyndighed i forbindelse med afrapportering og regnskabsaflæggelse. På møderne var der mulighed for at spørge ind til forståelsen af vilkår og begrundelsen herfor. Mundtlig feedback fra deltagerne var positiv, idet deltagerne gav udtryk for, at møderne gav dem en bedre forståelse af regelsættet. Erfaringerne fra møderne blev også brugt, da forvaltningsmyndigheden i 2011 supplerede sin skriftlige information på hjemmesiden med korte, forklarende film om emner, som erfaringsmæssigt kan være svært tilgængelige Administrative regler og procedurer* En række regler og procedurer blev ajourført og revideret: Standardbreve blev ajourført, blandt andet for tilsagn, udbetalinger og budgetændringer. IT-systemet TAS blev videreudviklet, og udviklingen af projektrapporteringsværktøjet fortsatte Der blev gennemført et miniudbud i henhold til SKI-aftalen vedrørende projektrevisionsarbejdet på sager, hvor ansøgning indsendes efter 1. januar Reglerne for projektrevision fortsættes uændret i forhold til perioden , og som for perioden vil revisionen blive udført af PWC Gennemførsel og projektgenerering* Forvaltningsmyndigheden har fulgt udviklingen i gennemførsel og projektgenerering tæt for at sikre, at der blev fulgt op på manglende forbrug. Dette er blandt andet sket via kontinuerte drøftelser af n+2- situationen på trimestermøder med vækstforumsekretariaterne. Overvågningsudvalget har ligeledes haft fokus på og har løbende overvåget n+2-situationen. På mødet i overvågningsudvalget i november 2011 forelagde forvaltningsmyndigheden et notat for udvalget, hvor der blev redegjort for principper for frivillig afgivelse af midler på de regionale rammer. Derudover førte forvaltningsmyndighedens dialog med udvalgte vækstforumsekretariater til, at et vækstforum overførte socialfondsmidler til et andet vækstforum af hensyn til den samlede programgennemførsel. Forvaltningsmyndighedens overvågning omfatter både momentum i indstillings- og tilsagnsvolumen for de enkelte vækstfora, den konkurrenceudsatte pulje og teknisk bistand. Også projekters gennemførelsesrate i forhold til budgettet overvåges, og der følges i forbindelse med statusrapporteringer og udbetalinger op over for enkeltprojekter, når dette vurderes at kunne påvirke afløbet positivt. 2.4 Ændringer i konteksten omkring det operationelle programs gennemførelse* Ændringer af nationale regler i 2011* Der blev i 2011 ikke foretaget ændringer af lovgrundlaget for administration af programmet. Derimod ændrede forvaltningsmyndigheden sine Retningslinjer for strukturfondsfinansierede projekter. Ændringerne, der trådte i kraft den 1. august 2011, blev gennemført som led i forvaltningsmyndighedens bestræbelser på at forenkle de nationale støtteberettigelsesregler. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 62

66 Den væsentligste ændring var introduktion af anvendelse af en standardsats på 18 pct. til dækning af bl.a. indirekte omkostninger. Endvidere dækker standardsatsen også en række andre omkostninger bl.a. omkostninger til rejser, kost og logi samt afskrivninger. Der blev også i forbindelse med ændringerne indført krav om, at regnskaber fra større partnere skal revideres særskilt. Forvaltningsmyndigheden benyttede samtidig lejligheden til at opdatere retningslinjerne med de seneste tærskelværdier for offentligt udbud og på flere områder nærmere at præcisere de allerede gældende regler Den regionaløkonomiske udvikling i Danmark* Den internationale økonomiske afmatning indebærer, at den regionaløkonomiske situation i Danmark ser væsentligt anderledes ud, end da strukturfondsprogrammerne blev til. Alle danske regioner har oplevet stigende ledighed og svag eller negativ økonomisk vækst siden medio På trods af at ledighedsudviklingen det seneste år har været gunstigere end forventet er ledigheden den største udfordring på kort sigt. På lidt længere sigt er den største udfordring at få styrket produktiviteten. Produktivitetsvæksten i Danmark har siden midten af halvfemserne været blandt de laveste i OECD-området. Den lave produktivitetsvækst gælder alle regioner. Danmark vil bl.a. satse på at styrke produktivitetsvæksten ved fortsat at forbedre rammerne for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation. Såvel den beskæftigelsesmæssige som den produktivitetsmæssige udfordring vurderes pt. at kunne rummes inden for rammerne af den strategiske tilgang i de danske strukturfondsprogrammer. Strukturfondsmidlerne og de regionale vækstfora kan fortsat bidrage til at styrke rammevilkår og præstationer inden for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation tre indsatsområder, som har stor betydning for både beskæftigelsen og for produktivitetsvæksten. Produktion De seneste års internationale økonomiske afmatning har skærpet vækstudfordringerne for dansk økonomi. Efter et betydeligt fald i bruttonationalproduktet på 5,2 pct. i 2009, voksede BNP med ca. 1,3 pct. i Forventningerne til væksten i 2011 og 2012 er nedjusteret i forhold til Årsrapporten 2010 og ventes at blive 1 pct., mens væksten i 2013 forventes at blive 1,4 pct., jf. Økonomisk Redegørelse 2011 (Økonomi- og Indenrigsministeriet, december 2011). Ledighed På landsplan er den sæsonkorrigerede bruttoledighed (som omfatter både aktiverede og ikke-aktiverede ledige personer) steget fra 2,5 pct. medio 2008 til 6,1 pct. i december 2011, svarende til personer. Niveauet er højt sammenlignet med midten af 2008, men forholdsvist lavt i et historisk perspektiv. Stigningen i ledigheden har været mindre end tidligere forventet og ledighedsniveauet har været stabilt igennem De regionale forskelle i ledigheden er beskedne; dog har Region Midtjylland en ledighed under landsgennemsnittet, jf. figur Ledighedsspændet mellem regionerne var i december 2011 på samme niveau, som da ledighedsniveauet var lavest i Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 63

67 Figur Bruttoledige i procent af arbejdsstyrken (sæsonkorrigeret), januar 2007-december 2011 (pct.) Pct Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik De seneste tal for beskæftigelsesudviklingen dækker indtil 3. kvartal 2010, men er ikke opgjort regionalt. På landsplan er den samlede beskæftigelse reduceret med personer fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2011, jf. figur Figur Den samlede beskæftigelse i Danmark, 1. kv kv (1000 personer) (sæsonkorrigeret) personer Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Udviklingen dækker over et fald i beskæftigelsen på personer i den private sektor og en stigning på personer i den offentlige sektor. Arbejdspladserne er især forsvundet i industrierhvervene, samt bygge- og anlægssektoren. Det seneste kvartal er den samlede beskæftigelse vokset med ca personer og beskæftigelsesnedgangen ser dermed ud til at være bremset. Stigningen i beskæftigelsen kan især tilskrives den private sektor, hvor beskæftigelsen er vokset med personer. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 64

68 Produktiviteten På kort sigt er den største udfordring i Danmark at understøtte beskæftigelsen, men på lidt længere sigt er det helt afgørende at få styrket produktivitetsvæksten. Danmark har siden midten af halvfemserne haft en meget lav vækst i produktiviteten, og forspringet i forhold til OECD-gennemsnittet er indsnævret fra ca. 30 pct. i 1995 til ca. 10 pct. i Samtidig er afstanden til de bedste lande forøget betydeligt. 15 Produktivitetsniveauet faldt betydeligt fra 1. kvartal 2008 til 2. kvartal Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2011 voksede produktiviteten betydeligt, jf. figur Det er dog endnu for tidligt at vurdere, om det blot skyldes den tiltagende vækst i dansk økonomi. Figur Bruttoværditilvækst pr. arbejdstime, 1. kv kv (sæsonkorrigeret), kr Kr Kilde: Nationalregnskabet, Danmarks Statistik Anm: Bruttoværditilvækst er opgjort i sæsonkorrigerede 2005-priser, kædede værdier. De seneste regionale tal for produktiviteten er fra Alle fem regioner oplevede en stigning i produktiviteten fra 2009 til Set over hele perioden har væksten i timeproduktiviteten været højest i Region Hovedstaden og Region Nordjylland, jf. figur Den økonomiske krise har påvirket produktivitetsudviklingen negativt i alle regioner. Nedgangen i produktiviteten var betydelig kraftigere i Region Sjælland end i de øvrige regioner, samtidig med at regionen oplevede en forholdsvis svag stigning i produktiviteten fra 2009 til Konkurrenceevneredegørelse 2011 (Regeringen). Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 65

69 Figur Udvikling i regional timeproduktivitet, (Indeks 1993=100) Indeks 1993= Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Anm.: Bruttoværditilvækst pr. præsteret time opgjort i 2005-priser, kædede værdier. Hele landet er inkl. kategorien uden for regioner. Kilde: Danmarks Statistik, Regionale regnskaber. Danmark vil bl.a. satse på at styrke produktivitetsvæksten ved fortsat at forbedre rammerne for uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation, jf. regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen. De seneste års udvikling inden for innovation og iværksætteri er omtalt ovenfor i forbindelse med de globale mål. Nedenfor beskrives udviklingen på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. 16 Ungdomsuddannelse På landsplan havde 82,2 pct. af de årige i 2011 gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Der er mindre regionale variationer, jf. figur Bortset fra Region Sjælland, hvor andelen med en ungdomsuddannelse er faldet lidt, har uddannelsesniveauet været svagt stigende i regionerne siden Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandreres uddannelsesniveau, idet den seneste undersøgelse af indvandreres medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 66

70 Figur Andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse (pct.), Pct Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik. Anm.: Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandreres uddannelsesniveau, idet den seneste undersøgelse af indvandreres medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med Højeste fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før, mens alder opgjort 1. januar i året. Andelen af kvinder med mindst en ungdomsuddannelse er i alle regioner noget højere end andelen af mænd, jf. figur Forskellen er mindst i Region Nordjylland (ca. 5 pct. point) og størst i Region Sjælland (ca. 7,5 pct. point). Andelen af kvinder med mindst en ungdomsuddannelse er steget i alle regioner i perioden 2006 til 2011, med undtagelse af Region Sjælland. Andelen af mænd med mindst en ungdomsuddannelse er faldet i Region Sjælland og i Region Hovedstaden, mens andelen i de øvrige regioner er uændret. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 67

71 Figur Andel af årige med mindst en ungdomsuddannelse fordelt på køn (pct.), Pct Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kvinder Mænd Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandreres uddannelsesniveau, idet den seneste undersøgelse af indvandreres medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med Højeste fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før, mens alder opgjort 1. januar i året. I alle regioner påbegynder ca. 95 pct. af en årgang en ungdomsuddannelse. Det er således primært frafaldet, der skal søges reduceret, når man skal have flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det gælder især på de erhvervsfaglige uddannelser, hvor frafaldet er tæt på 50 pct. Videregående uddannelse I perioden 2006 til 2011 er andelenn af årige med en videregående uddannelse steget fra godt 33 pct. til ca. 38 pct. på landsplan. I Region Hovedstaden har ca. 48 pct. af de årige en videregående uddannelse, mens Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Nordjylland ligger væsentlig under landsgennemsnittet. Andelen har været stigende i samtlige regioner i perioden 2006 til Den højere andel af årige med en videregående uddannelse i Region Hovedstaden kan i høj grad tilskrives at andelen med en lang videregående uddannelse har været højere end i de øvrige regioner. Den positive udvikling i andelen af de årige med en videregående uddannelse har været gældende for både mænd og kvinder. Der er dog betydelig forskel i niveauet; således var andelen af årige kvinder med en videregående uddannelse i 2011 på 45,8 pct., mens andelen af mænd med en videregående uddannelse var på 30,2 pct. Det er især andelen af kvinder med en mellemlang uddannelse, der er væsentlig større end andelen af mænd i samme uddannelseskategori, jf. figur For de øvrige uddannelseskategorier er forskellen mindre udtalt. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 68

72 Figur Andelen af årige med videregående uddannelse fordelt på køn og uddannelse, pct. (2011) Pct KVU Kvinder MVU Mænd LVU Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Beregningerne medtager ikke indvandrere, da det ikke er fuldt ud muligt at belyse indvandreres uddannelsesniveau, idet den seneste undersøgelse af indvandreres medbragte uddannelse kun dækker personer indvandret til og med Højeste fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før, mens alder opgjort 1. januar i året. KVU = Kort videregående uddannelse, MVU = Mellemlang videregående uddannelse, LVU = Lang videregående uddannelse. Andelen af de årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er i perioden 2006 til 2011 faldet i samtlige regioner, men er dog fortsat betydelig. Region Hovedstaden havde i 2011 den mindste andel uden erhvervskompetencegivende uddannelse (26,4 pct.), mens Region Nordjylland havde den højeste andel (29,9 pct.). Forskellen på andel mænd og kvinder uden erhvervskompetencegivende uddannelse er beskeden i alle regioner. 2.5 Eventuel væsentlig ændring som omhandlet i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1083/2006* Der var i 2011 ikke væsentlige ændringer i operationers varighed, som Kommissionen skal underrettes om. I 2011 har forvaltningsmyndighedenn undersøgt uregelmæssigheder og foretaget de nødvendige finansielle korrektioner. For programperioden var der i 2011 foretaget 3 indberetninger til OLAF i Komplementaritet med andre instrumenter* Koordinationen mellem de to danske strukturfondsprogrammer er tæt, da programmerne fra begyndelsen er udarbejdet inden for samme strategiske og organisatoriske ramme. Administrativt bidrager følgende tiltag til at sikre adskillelse og koordinering af støtte fra Regionalfonden og Socialfonden: Det fælles overvågningssystem, herunder et fælles overvågningsudvalg for Regionalfonden og Socialfonden Den fælles forvaltningsmyndighed Det fælles lovgrundlag og regelsæt under hensyntagen til variationer i støtteberettigelsen under de enkelte fonde Det fælles administrative set-up Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 69

73 Den fælles platform for information om fondene. Af hensyn til strukturfondsindsatsens samlede effekt er det afgørende, at indsatsen under de to programmer supplerer og komplementerer hinanden. Der kan ikke ydes tilskud fra begge fonde til samme projekt, men projekter kan samtænkes og supplere hinanden. Erhvervsstyrelsen er forvaltningsmyndighed for begge fonde, og projekterne bliver behandlet i samme IT-system (-er). En mulighed for at benytte begge fondes tilskudsmuligheder er i regelgrundlaget opstillet en regel om fleksibilitet mellem fondene 17. Reglen indebærer, at Regionalfonden i et vist omfang kan yde tilskud til aktiviteter, der normalt kun er støtteberettigede under Socialfonden og omvendt. Således kan der i regionalfondsprojekter opnås tilskud på op til 10 pct. af de afholdte udgifter til socialfondslignende aktiviteter, hvis disse aktiviteter er nødvendige for en hensigtsmæssig gennemførelse af projektet. Det tilsvarende gør sig gældende for socialfondsprojekter. Her opnår projektet kun tilskud fra den ene fond, men med inddragelse af reglerne om støtteberettigelse fra den anden fond. Pr. udgangen af 2011 er der jf. de igangsatte projekter budgetteret med i alt 13,2 mio. kr. i udgifter til socialfondslignende aktiviteter i regionalfondsprojekterne. Dette svarer til 0,4 pct. af de samlede budgetterede støtteberettigede udgifter. For igangsatte socialfondsprojekter er der budgetteret med 4,8 mio. kr. i udgifter til regionalfondslignende aktiviteter svarende til 0,2 pct. af de samlede budgetterede støtteberettigede udgifter. Det vurderes, at dette ikke er udtryk for et manglende behov for fleksibilitet mellem fondene. Det er vurderes snarere at være et udtryk for, at fleksibilitetssatsen på de 10 pct. er for lav, og derfor vælger ansøgere i relation hertil at opdele projekterne i henholdsvis en regionalfonds- og socialfondsrettet del med de aktiviteter, der hører under hvert program Administrativ koordination med anden EU-støtte* Koordinationen mellem strukturfondene, Landbrugsfonden og Hav- og Fiskerifonden sker dels via organiseringen af indsatsen, dels i administration af konkrete sager. For så vidt angår den overordnede, strategiske koordination har regionsrådet og vækstforum i hver region i forening udpeget et medlem til hver af de relevante lokale aktionsgruppers bestyrelser, og de regionale vækstfora har fået forelagt aktionsgruppernes lokale udviklingsstrategier med henblik på godkendelse af overensstemmelsen med vækstforas regionale erhvervsudviklingsstrategier. Den administrative koordination sikres i første omgang ved, at sekretariaterne for de regionale vækstfora på ansøgningstidspunktet undersøger, om et projekt er støttet eller eventuelt kan støttes med midler fra Landbrugs- eller Hav- og Fiskerifonden. Spørgsmål herom indgår i den obligatoriske tjekliste, som vækstforumsekretariaterne skal udfylde ved indstilling om tilsagn. Et tilsvarende spørgsmål indgår i forvaltningsmyndighedens tjekliste, som skal udfyldes inden udstedelse af tilsagn. Også på afregningstidspunktet oplyser ansøger om projektets finansiering. 17 Jf. Rådets forordning (EF) Nr. 1083/2006, artikel. 34, stk. 2 Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 70

74 Derudover udveksler forvaltningsmyndigheden lister over ansøgere, som har søgt om tilskud, med NaturErhvervstyrelsen (tidligere Direktoratet for FødevareErhverv), som administrerer tilskudsordningerne under Landbrugs- og Hav- og Fiskerifonden. I 2011 blev der identificeret fire projekter, hvor der ud fra sammenfald af CVR-numre blev vurderet at være risiko for dobbeltfinansiering. Kun i ét af de fire projekter havde forvaltningsmyndigheden på kontroltidspunktet givet tilsagn. Materiale om projekterne blev sendt til NaturErhvervstyrelsen med henblik på kontrol for dobbeltfinansiering Koordination med indsatsen under Globaliseringsfonden Der er fra dansk side indtil videre indsendt 8 ansøgninger til Globaliseringsfonden: Sønderborg 2 i alt (Danfoss og Linak), Odense/Kerteminde 2 i alt (Lindø og Lindø II), Frederikshavn (bl.a. MAN og Siemens), Ringkøbing-Skjern (Vestas), Kolding/Haderslev/Vejen (LM Glasfiber) og Skive (Flextronics). Der er samlet søgt om ca. 370 mio. kr. støtte fra Globaliseringsfonden i de otte ansøgninger. I 2011 fik tre danske ansøgninger tilsagn fra Kommissionen. Odense/Kerteminde (Lindø) 15. august 2011, Kolding/Haderslev/Vejen (LM Glasfiber) 15. august 2011 og Ringkøbing-Skjern (Vestas) 7. december Tidligere er givet tilsagn til Sønderborg og Frederikshavn. Der er givet tilsagn for i alt 308 mio. kr. på nuværende tidspunkt. For så vidt angår de to resterende ansøgninger, har Odense og Kerteminde kommuner søgt om ca. 45 mio. kr. og Skive Kommune har søgt om ca. 15 mio. kr. 2.7 Tilsynsforanstaltninger* I afsnittet redegøres for tilsyns- og evalueringsforanstaltninger truffet af forvaltningsmyndigheden eller Overvågningsudvalget Artikel 62, revisionsmyndigheden Revisionsmyndigheden har i henhold til artikel 62 gennemført en række revisioner 18, hvis resultater sammenfattes nedenfor. Systemrevisioner: De udførte systemrevisioner inklusive opfølgning på tidligere års revisioner er udført ifølge den godkendte revisionsstrategi med hensyntagen til beskrevne risikovurdering og ud fra observationer i forbindelse med overensstemmelsesvurderingen. Der er i perioden udført 1 systemrevision og opfølgning på 3, som alle er udført af Revisionsmyndigheden. Region Sjælland Forvaltningsmyndigheden TAS understøttelsen af sagsbehandlingen It-systemet TAS Attesteringsmyndigheden 18 Revisioner er beskrevet i rapporten pr. 22. december 2011 vedrørende perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011 (stikprøvekontroller var baseret på betalingsanmodning af 8. december 2010 til Kommissionen). Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 71

75 Systemrevisioner er alle endelige. Der er foretaget opfølgning på alle revisioner, hvor opfølgningen primært er sket i rapporteringsperioden 2010/2011. Reviderede har demonstreret ændringer i procedurer, ajourført eller etableret procedurer, jf. konklusioner og anbefalinger i rapporterne Systemerne kan samlet kategoriseres, jf. Kommissionens Guideline for vurdering af forvaltnings- og kontrolsystemer COCOF 08/0019/01-EN, som kategori 1: Fungerer godt, kun behov for mindre forbedringer. Stikprøve projektrevisioner Revisionsmyndigheden har i december 2010 udtrukket en stikprøve omfattende 13 projekter. Stikprøven har omfattet 37,2 % af de afholdte omkostninger, der er rapporteret til Kommissionen. Fejlraten samlet for gennemførte revisioner af operationer er beregnet til 0,58 %. Det er vores vurdering at der ikke er tale om systematiske fejl, men enkeltstående tilfælde, som ikke påvirker den overordnede revisionsstrategi og risikovurdering. På baggrund af de udførte stikprøverevisioner er det vores vurdering, at de implementerede forvaltningsog kontrolsystemer er effektive og fungerer tilfredsstillende. Uddrag fra den årlige udtalelse jf. artikel 62, stk. 1, litra d), nr. ii), i RFO 1083/2006 og artikel 18, stk. 2, i KFO 1828/2006 Undertegnede, der repræsenterer Revisionsmyndigheden i Danmark, har undersøgt hvordan forvaltnings og kontrolsystemerne for det operationelle program Flere og bedre job, CCI 2007DK052PO001, for perioden fungerer for at kunne afgive udtalelse om, hvorvidt systemerne har været effektive og dermed giver rimelig sikkerhed for, at de til Kommissionen fremsendte udgiftsoversigter er korrekte, og således også sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Undersøgelsen er gennemført i overensstemmelse med revisionsstrategien for dette program i tidsrummet 1. juli 2010 til 30. juni Dette er beskrevet i den vedlagte årlige kontrolrapport i henhold til artikel 62, stk. 1, litra d), nr. i), i RFO 1083/2006. Der forelå ingen begrænsninger for undersøgelsen UDTALELSE UDEN FORBEHOLD På grundlag af ovennævnte undersøgelse er det min opfattelse, at det forvaltnings- og kontrolsystem, der er etableret for programmet Flere og bedre job, CCI 2007DK052PO001, for perioden i den ovennævnte periode opfyldte de gældende krav i artikel i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 og afdeling 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 og fungerede effektivt og dermed gav rimelig sikkerhed for, at de udgiftsoversigter, der er fremsendt til Kommissionen, er korrekte, og således også sikkerhed for, at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 72

76 2.7.2 Styrelsens sagsbehandling* Forvaltningsmyndigheden havde i 2011 fortsat et mål om, at sagsbehandlingstiden fra sagen var fuldt oplyst, til afgørelsen blev truffet, skulle være mindre end 30 dage for mindst 85 pct. af sagerne. I 2011 var de 30 dage opfyldt for 92,2 pct. af sagerne, jf. figur Figur Oversigt over styrelsens målopfyldelse på sagsbehandlingstid 1. januar september 2011 (pct.) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Afgørelser i alt Sagsbehandlingstid under 30 dage 92,2% Målopfyldelse 100% 92,2% Sagsbehandling i 2011 De regionale vækstforumsekretariater angiver, at den samlede sagsbehandlingstid i 100* vækstforumsekretariatet og hos forvaltningsmyndigheden er acceptabel * Tilfredsheden er fremkommet ved at samle svarerne meget enig, enig og hverken/eller fra en række positive spørgsmål til sekretariaterne. Hvis man vælger at udelade kategorien hverken/eller bliver tilfredsheden 66,7 pct Ordninger vedr. dataindsamling* Tilfredshed * (pct.) Mål, indikatorsystem og ordninger vedrørende dataindsamling Resultatindikator for de faktiske resultater er en del af programmets overvågningssystem. De er retningsgivende og baserer sig på projektets egenoplysninger om projektets resultat for de deltagende virksomheder, deltagere, institutioner og organisationer. I resultatindikatoren afspejles både en intensiv indsats blandt få aktører og/eller en bredere indsats blandt mange aktører. Der er tale om høje forventede resultater. De forventede resultater er opgjort med programindikatorernes mål. Det forventede resultat findes for projekter, som har fået tilsagn, men er generelt behæftet med forholdsvis stor usikkerhed, da der er tale om forventet målopfyldelsee hos projekterne på tilsagnstidspunktet med de forbehold, det giver. I foråret 2012 vil forvaltningsmyndigheden indgå i dialog med Kommissionenn vedrørende over- og underopfyldelse af målene i programmerne. 19 Opgørelsen dækker perioden 1. januar 2011 til 30. september Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 73

77 Programindikatorerne er et udmærket overvågningsredskab og har den fordel, at de kan aggregeres på tværs af de mange forskellige projekter med forskellig projektaktivitet inden for samme indsatsområde. Men i mange tilfælde er programindikatorerne et forholdsvist svagt redskab til at effektmåle det enkelte projekt. Det afspejler, at indikatorerne blev opstillet, før programmerne gik i gang, og derfor skulle favne en potentiel meget bred vifte af projekter, jf. de forholdsvis store frihedsgrader i programmerne. Disse svagheder er baggrund for, at alle ansøgere om strukturfondsmidler i det nye ansøgningsskema kan opstille målbare succeskriterier for aktiviteter, output og effekter, som kommer tættere på at belyse, hvad der rent faktisk sker i det enkelte projekt, og hvad der kommer ud af projektet. Alle projekter, som indstilles til tilsagn, skal opstille sådanne projektspecifikke målbare succeskriterier for aktiviteter, output og effekter. Dette krav blev indført i januar 2011 i forbindelse med det nye ansøgningsskema. Det er fortsat et krav, at projekterne også skal forholde sig til programindikatorerne, idet disse som nævnt er aftalt med Kommissionen og er de eneste indikatorer, som kan lægges sammen på tværs af projekter. Forvaltningsmyndigheden og de regionale vækstforumsekretariater har de seneste par år sat intensiveret fokus på at øge viden om, hvad der kommer ud af de midler, som bliver brugt til regionaludvikling i Danmark. Forvaltningsmyndigheden indsamler løbende effektdata. Gennem et online værktøj indsamles deltageroplysninger (socialfondsprogrammet) og effektdata indhentes hos alle afsluttede projekter (regionalfonds- og socialfondsprogrammet) i forbindelse med endelig afregning. Projekternes gennemførsel følges løbende ved at opgøre tilsagn og udbetalt støtte samt løbende registrering og opgørelser i forhold til prioriterede temaer, jf. Lissabon-strategien. Forvaltningsmyndigheden offentliggør årligt en regional konkurrenceevneredegørelse, som på baggrund af en række makro -indikatorer måler de danske regioners præstationer og rammevilkår inden for vækstkilderne uddannelse, iværksætteri samt forskning, udvikling og innovation. De regionale indikatorer tager udgangspunkt i de nationale indikatorer fra regeringens årlige konkurrenceevneredegørelse, som måler Danmarks rammevilkår og præstationer over tid og sammenlignet med de øvrige OECD-lande. Elektronisk ansøgningsskema* Forvaltningsmyndigheden kræver med hjemmel i 15 i lov nr af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond (administrationsloven), at ansøgninger om tilskud og behandling heraf samt efterfølgende indsendelse af oplysninger fra projekter, der modtager tilskud fra fondene, sker gennem et IT-system, der stilles til rådighed af forvaltningsmyndigheden. Til brug herfor har forvaltningsmyndigheden udviklet et elektronisk ansøgningsskema med tilhørende vejledning til ansøgere. Der er i forbindelse med ansøgningsskemaet tilknyttet en teknisk hotline-support, som ansøger kan kontakte. En lang række oplysninger fra ansøgningsskemaet vedrørende økonomi, partnere, adresseoplysninger og forventede projekteffekt i forhold til mål og indikatorer overføres elektronisk til styrelsens tilskudsadministrationssystem (TAS). Ansøgningsskemaet blev ibrugtaget ved implementering af programmet. Efter ibrugtagning er funktionaliteten smidiggjort mht. udskriftsfunktioner, budgetoplysninger mv. Vejledningsteksten til Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 74

78 ansøgningsskemaet er løbende revideret og senest i 2010/11 i forbindelse med ibrugtagning af den seneste version. Som nævnt introducerede forvaltningsmyndigheden i januar 2011 et nyt ansøgningsskema til strukturfondene. Det nye ansøgningsskema sætter væsentligt større fokus på effekter end det tidligere skema. TAS tilskudsadministrationssystemet * Det elektroniske tilskudsadministrationssystem, TAS, har været under udvikling siden TAS er stillet til rådighed for, og taget i brug af, sagsbehandlere i de regionale sekretariater og den centrale revisor. Der har løbende været undervisning i brug af systemet, og der er udarbejdet skriftlige vejledninger om brug af systemet. Der findes således en manual specielt rettet mod vækstforas sagsbehandlere og en manual specielt for sagsbehandlerne i forvaltningsmyndigheden. Disse manualer justeres i takt med, at systemet udvikles. Også attesteringsmyndighedens arbejde bliver understøttet af TAS, idet der herfra kan trækkes de økonomiske oplysninger, som er nødvendige for udformning af betalingsanmodninger og attestering. Endvidere kan revisionsmyndigheden i systemerne trække de i Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 krævede oplysninger om de støttede projekter. Der er løbende idriftsat nye versioner af TAS. Disse versioner har dels indeholdt nye dele af systemet og dels fejlrettelser til allerede idriftsatte dele. Den daglige sagsbehandling foregår nu alene i TAS, og der har været anvendt mange ressourcer på undervisning af brugerne og vejledning i konkrete sager. I de senere år har der været fokus på konsolidering af de allerede udviklede dele af systemet og færdigudvikling af de sidste få dele, der mangler. Leverandøren har afsat flere ressourcer til at løse de konstaterede problemer og færdiggøre udviklingen. Herudover har udviklingen af rapportmodulet i TAS været i fokus, således at relevante rapporter kan trækkes fra systemet. Derudover vil den væsentligste opgave i 2012 være integrationen til det projektrapporteringsværktøj, der blev taget i brug i 2010, jf. i øvrigt afsnittet nedenfor. Forventningen er, at projekterne vil være i stand til at sende al væsentlig dokumentation gennem projektrapporteringsværktøjet til forvaltningsmyndigheden. Projektrapporteringsværktøj * Forvaltningsmyndigheden indsamler hvert halve år elektronisk oplysninger om, præcist hvilke virksomheder og personer hvert enkelt strukturfondsprojekt har effekt på. Det er første gang formentlig også i EUsammenhæng at der er skabt et sådant overblik over indsatsen. Oplysningerne er ikke meget interessante i sig selv, men det bliver de, når de kobles med Danmarks Statistiks registre. Forvaltningsmyndigheden indledte i 2010 et samarbejdsprojekt med Danmarks Statistik om udvikling af statistiske værktøjer til registerbaseret overvågning og effektmåling af strukturfondsindsatsen. I 2011 blev alle seks vækstforumsekretariater koblet på projektet. Ved at koble de indsamlede CVR- og CPR-numre med Danmarks Statistiks registre kan tegnes 1) et faktuelt billede af de virksomheder og personer, som strukturfondsindsatsen har effekt på (rammer indsatsen fx de rigtige målgrupper?) og 2) samtidig skabes et Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 75

79 grundlag for at effektmåle indsatsen med hårde data (alt sammen uden at belaste hverken virksomheder eller personer). Kategoriseringsoplysninger* Primo 2011 foretog forvaltningsmyndigheden i samarbejde med de regionale vækstforumsekretariater en omfattende kvalitetssikring af alle kategoriseringsoplysningerne. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 76

80 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver 3. Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Kapitel 3 er en detaljeret, teknisk gennemgang og uddybning af kapitel 2. Kapitlet belyser aktivitetsgennemførelsen af socialfondsindsatsen på programmets to prioriteter, Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke og Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken. Hvor kapitel 2 særligt belyser gennemførelsen af socialfondsindsatsens i forhold til programprioriteternes indsatsområder, går kapitel 3 spadestikket dybere og analyserer programgennemførelsen ud fra de vækstvilkår, som indsatsen forventes at påvirke. Den kvalitative analyse af resultaterne inddrager de finansielle oplysninger, de fysiske indikatorer samt øvrige oplysninger, hvor dette måtte være relevant. Endvidere analyseres socialfondsprojekternes deltagere ud fra de oplysninger om deltagerkarakteristika, der jf. Implementeringsforordningen annex 23 skal registreres. De regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner har en væsentlig betydning for udmøntningen af strukturfondsindsatsen. I analysen af programgennemførelsen vil der derfor indgå oplysninger om de regionale prioriteringer i erhvervsudviklingsstrategierne og handlingsplanerne. De kvalitative oplysninger i dette kapitel, som vedrører sammenhængen mellem strategierne og deres udmøntning via regionalfondsprogrammets tre indsatsområder, er indhentet fra de regionale vækstforumsekretariater. 3.1 Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Opfyldelse af mål og analyser af resultaterne og forløb Afsluttede projekter og deres resultater Ved udgangen af 2011 var der på prioritet 1 afsluttet 32 ud af de 101 igangsatte projekter. De 32 afsluttede projekter repræsenterer et EU-tilskud på 61 mio. kr., hvilket svarer til knap 8 pct. af den igangsatte aktivitet under prioritet af de afsluttede projekter var kompetenceudviklingsprojekter (Type A projekter). For en nærmere gennemgang af de afsluttede projekters resultater henvises til afsnit Gennemførelse på indsatsområder set i forhold til mål Nedenstående tabel 3.1 indeholder en opsummering af gennemførelsestallene for prioritet 1 (Output-mål) samt tilsagnsfordelingen fordelt på indsatsområderne under prioriteten. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 77

81 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.1 Prioritet 1: Oversigt over igangsatte aktiviteter, tilsagn på indsatsområder og opfyldelsesgrader på aktivitetsgennemførelsen. Beløb og tilsagnsfordeling er i mio. DKK. Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke Antal projekter Tilsagnsbeløb (mio. kr.) Mål for Registreret deltagelse % opfyldelse af mål for aktivitetsgennemfør-else Prioritet 1 i alt ,8 Samlet deltagerantal Samlet antal virksomheder Udvikling af menneskelige ressourcer ,9 Samlet aktivitet deltagere % 111A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse 112A antal deltagere registreret under rammebetingelsen udvikling af organisationer og strategier 112B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen udvikling af organisationer / strategier under udvikling af menneskelige ressourcer , % ,1 Innovation, videndeling og videnopbygning , % ) % Samlet aktivitet deltagere % 121A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse 122A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen samarbejde om innovation 122B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen samarbejde vedrørende innovation 9 78, % 8 51,1 Anvendelse af ny teknologi 6 14,1 Samlet aktivitet deltagere % ) 291 % % 131A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen uddannelse og efteruddannelse 4 11, % 132A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen samspil om ny teknologi 132B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen samspil om ny teknologi 2 2, % ) 47 % 1) Under antal nye organisationsformer oplyses antallet af deltagende virksomheder, institutioner og organisationer inden for de enkelte rammebetingelser. I 2010 og 2011 har forvaltningsmyndigheden indsamlet oplysninger om alle deltagende virksomheder / institutioner og organisationer i projekterne. De angivne tal er udtryk for projekternes selvangivne registreringer. Deltagertallene baserer sig på deltagersurvey for alle deltagere, der er startet på et socialfondsprojekt. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 78

82 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Kvalitativ analyse af gennemførelsen og mål Figur 3.1. Tilsagnsudviklingen på indsatsområderne under prioritet Innovation, videndeling og videnopbygning 129,8 16% 1.3. Anvendelse af ny teknologi 14,1 2% 1.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 643,9 82% Indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer er klart det største på prioritet 1. Hele 82 pct. af det samlede tilsagnsbeløb for prioriteten er anvendt til projekter inden for dette indsatsområde. Det næststørste er Innovation, videndeling og videnopbygning indsatsen under dette område svarer til 16 pct. af det samlede tilsagnsbeløb for prioriteten. Endeligt er de resterende 2 pct. anvendt til projekter inden for Anvendelse af ny teknologi. Set i forhold til sidste års fordeling kan det særligt bemærkes, at indsatsen inden for Innovation, videndeling og videnopbygning i år udgør en større andel af det samlede tilsagnsbeløb (7 pct. ultimo 2010). Figur 3.2. Tilsagnsfordelingen på projekttype A: Kompetenceudvikling og projekttype B: Organisations- og strategiudvikling. 100% 90% 2,9 80% 70% 290,1 51,1 344,1 60% 50% 40% 11,2 30% 20% 353,8 78,7 443,7 10% 0% 1.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 1.2. Innovation, videndeling og videnopbygning 1.3. Anvendelse af ny teknologi Prioritet 1 i alt Projekttype A Kompetenceudvikling Projekttype B Organisations- og strategiudvikling / samspil Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 79

83 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Fordelingen er samlet for prioritet 1 stort set ligelig fordelt mellem projekttype A (deltagerrettede aktiviteter) og projekttype B (virksomhedsrettede aktiviteter). Fordelingen varierer dog del fra indsatsområde til indsatsområde. Indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi har næsten 80 pct. type A projekter Gennemførelse for de deltagerrettede aktiviteter Tabel 3.2 Prioritet 1: Deltagergennemførelsen fordelt på køn, arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse i 2011 og akkumuleret for perioden Oplysninger i henhold til implementeringsforordning annex Startende Startende Afsluttende Total Kvinder Total Kvinder Total Kvinder Totalt deltagertal I beskæftigelse heraf selvstændige Ledige heraf langtidsledige > Erhvervsinaktive heraf under uddannelse Unge (15-24 år) Ældre arbejdstagere Migranter Folkeskolen eller tilsvarende Ungdomsuddannelse heraf gymnasium heraf erhvervsuddannelse Mellemlang videregående Lang videregående Uden afsluttet uddannelse Note: Oplysningerne viser det akkumulerede deltagerantal. Forvaltningsmyndigheden har data for antal startende, afsluttende og fortsættende deltagere fordelt på år. Oplysningerne er indhentet fra deltager-survey. Der var ultimo 2011 startet deltagere på projektaktiviteter under prioritet 1. Isoleret for 2011 var der startet deltagere, hvilket sammenlignet med de tidligere år var det næsthøjeste antal (i 2009 startede 6.785). Kønsfordelingen var næsten ligelig dog med en lille overvægt af mandlige deltagere. Indsatsen under prioritet 1 var primært rettet mod de beskæftigede. Dette viste sig også af deltagertallene, hvor godt deltagere var i beskæftigelse. Tabel 3.3 viser deltagernes branchetilhørsforhold. I tabellen er deltagerne, som er ansat i industrierhverv, markeret. Det bemærkes, at en væsentlig del af deltagerne netop kommer fra disse erhverv (7.410 deltagere), svarende til 37 pct. af de samlede deltagerantal på prioriteten. Af øvrige brancher som er højt repræsenterede kan nævnes: forretningsservice, hotel og restaurationsbranchen samt sundhedsområdet. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 80

84 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.3. Oversigt over deltagernes branchetilhørsforhold Type virksomhed / institution / organisation deltageren arbejder i Procent Antal Type virksomhed / institution / organisation deltageren arbejder i Procent Antal Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding 2 % 360 Detailhandel og reparationsvirksomhed 3 % 581 Føde-, drikke- og tobaksvare-industri 11 % 2071 Hoteller og restauranter 9 % 1803 Tekstil- beklædning og læder-industri 1 % 119 Transportvirksomhed 4 % 796 Træ-, papir- og grafisk industri 4 % 812 Post og tele 1 % 206 Kemisk industri og plastindustri 4 % 711 Finansiering og forsikring, pengeinstitut 0 % 41 Sten-, ler- og glasindustri 0 % 60 Udlejning og ejendomsformidling 1 % 150 Jern- og metalindustri 9 % 1796 Forretningsservice 11 % 2126 Møbelindustri 0 % 81 Offentlig administration 3 % 546 Elektronikindustri 2 % 374 Undervisning 6 % 1148 Anden industri/fremstilling 7 % 1386 Sundhedsvæsen 8 % 1514 Energi og vandforsyning 1 % 161 Sociale institutioner 2 % 392 Bygge- og anlægsvirksomhed 6 % 1097 Foreninger, kultur 4 % 772 Autohandel, service og tank-stationer 1 % 98 Engroshandel (undt. biler) 2 % 385 Antal respondenter Note: Tallene er opgjort på baggrund af deltagersurvey og svar på deltagerens nuværende eller seneste branchetilhørsforhold. Respondentantallet er Det er navnligt de unge uddannelsessøgende, der ikke har besvaret spørgsmålet. Ligeledes bliver deltagerne i forbindelse med deres deltagelse spurgt om deres jobfunktion ved projektforløbets start. Deltagernes fordeling på jobfunktioner fremgår af tabel 3.4 (defineret ud fra diskokoder). Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 81

85 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.4. Oversigt over deltagernes jobfunktion ved forløbets start Deltagerens jobfunktion ved forløbets start Mand Kvinde Procent Antal Ledelse i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 30 % % % 4763 Akademisk arbejde i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor. Undervisning på universiteter, gymnasier, erhvervsskoler og folkeskoler 10 % % % 2092 Teknikerarbejde ved produktion og transport, assistance ved handel og administration; undervisnings-, omsorgs- og assistentarbejde i sundhedssektoren samt assistentarbejde ved politi og toldarbejde 7 % % % 2335 Kontorarbejde, post og betjentarbejde, butiks- og salgsarbejde; omsorgs- og plejearbejde i den private sektor 10 % % % 3767 Arbejde indenfor landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 1 % % 57 1 % 183 Håndværkspræget arbejde 14 % % % 1813 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport og anlægsarbejde 15 % % % 2126 Andet arbejde 14 % % % 3379 Række total (Respondenter) 100 % % Note: Tallene er opgjort på baggrund af deltagersurvey og svar på deltagerens nuværende eller seneste jobfunktion. Respondentantallet er Det er navnligt de unge uddannelsessøgende der ikke har besvaret spørgsmålet. Den branche, hvor de fleste deltagere arbejder inden for, er ledelse. Det er særligt mændene, der arbejder med ledelse, mens kvinderne primært er beskæftiget med kontor, post og betjentarbejde, butiks- og salgsarbejde og omsorgs- og plejearbejde i den private sektor. Samlet kan det aflæses, at deltagerne fordeler sig på alle niveauer i virksomhederne, dog er der flest deltagere, som arbejder med ledelse, hvilket er i overensstemmelse med rammebetingelserne under Udvikling af menneskelige ressourcer om ledelsesog organisationsudvikling, herunder bedre grundlag for rekruttering af ledere Gennemførelse for de virksomhedsrettede aktiviteter Den overordnede virksomhedsdeltagelse på prioritet 1 ligger generelt højt med en målopfyldelsesprocent på mellem 47 pct. og pct., jf. tabel 3.1. Den høje målopfyldelsesgrad kan eventuelt forklares ud fra målemetoden. I opgørelsen af nye organisationsformer indgår blandt andet antallet af partnere og netværksdeltageree i projekter, som udvtryk for virksomhedernes, institutionernes og organisationernes samarbejde om konkrete aktiviteter i projekterne. Generelt kan der iagttages en pæn deltagelse af virksomheder / organisationer / institutioner. På den baggrund kan det konstateres, at antallet af aktører inden for de virksomheds- og organisationsrettede aktiviteter er på et tilfredsstillende højt niveau i de igangsatte projekter Aktivitet på indsatsområder Udvikling af menneskelige ressourcer Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 82

86 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Dette indsatsområde er, som tidligere nævnt, der, hvor langt det højeste EU-tilskud er tildelt. Gennemførelsestallene viser samlet, at 56 pct. af det samlede mål for hele strukturfondsperioden ( deltagere) er opnået. Særligt kan det bemærkes, at også for de virksomhedsrettede projekter, der har kompetenceudvikling tilknyttet, men som i øvrigt har mål inden for virksomheds- og organisationsudvikling, også har mange deltagere tilknyttet. På nuværende tidspunkt er der allerede en målopfyldelse på 90 pct., hvilket tyder på, at der foretages mere kompetenceudvikling på denne projekttype end forudsat ved programstart. Lige knap halvdelen af målet for projekttype A er opnået. Deltagerregistreringen sker som nævnt løbende, og det må forventes, at der kommer flere deltagere til. Sammenholdes dette med, at de igangværende projekter på ansøgningstidspunktet har angivet en forventning om ca deltagere, så der er potentiale for, at det samlede mål indfries. Der er en meget høj målopfyldelsesgrad for organisations- og virksomhedsrettede aktiviteter på i alt pct.. Det kan oplyses, at virksomheder ud af de virksomheder mv., som er registreret under Udvikling af menneskelige ressourcer stammer fra to projekter, der har oplyst af nå ud til rigtig mange virksomheder. Selvom der ses bør fra disse projekter er der stadig tale om en høj målopfyldelse. I de øvrige projekter under Udvikling af menneskelige ressourcer er der således registreret virksomheder / organisationer / institutioner, hvilket svarer til en målopfyldelsesgrad på 644 pct. Der er derfor generelt tale om en høj inddragelse af virksomheder / organisationer / institutioner på indsatsområdet. Innovation, videndeling og videnopbygning Innovation, videndeling og videnopbygning tegner sig for 17 projekter og 16 pct af de samlede tilsagn under prioritet 1. I 2011 er der givet tilsagn til 9 projekter på indsatsområdet og der er således alene i dette år igangsat flere projekter end i den samlede periode fra Gennemførelsestallene for de deltagerrettede aktiviteter er dog endnu forholdsvis beskedne. Set i lyset af de mange igangsatte projekter i 2011, så må det forventes, at målopfyldelsen vil stige i de kommende år i takt med, at de igangsatte projekter fra 2011 begynder at igangsætte flere aktiviteter. For de organisations- og virksomhedsrettede aktiviteter på type B projekterne er der dog registreret mange deltagende virksomheder / institutioner / organisationer. Der var ultimo 2011 i alt registreret 582 deltagende virksomheder / institutioner / organisationer. Dette svarer til en målopfyldelsesgrad på 291 pct. Anvendelse af ny teknologi Anvendelse af ny teknologi står for 2 pct. af prioritet 1 indsatsen med 6 projekter og et tilsagnsbeløb på 14,1 mio. kr. Der kom ikke nye projekter til i Det følger heraf, at målopfyldelsesgraden for de deltagerrettede aktiviteter er meget lav. Målopfyldelsen på de virksomhedsrettede aktiviteter afspejler en relativt høj virksomhedsinddragelse i forhold til tilsagnbeløbet på 14,1 mio. kr Sammenfatning af aktivitetsgennemførelsen på prioritet 1 I 2011 har der været en pæn vækst i aktivitetsgennemførelsen for deltagere fra ca deltagere sidste år til godt i år. Samlet set viser udviklingen på prioritet 1 s indsatsområder en kraftig vægtning af indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer. Størstedelen af deltagerne er knyttet til indsatsområdet. Det er samtidigt det indsatsområde som primært bidrager til den overordnede målopfyldelse for prioriteten. Aktivitetsgennemførelsen på Innovation, videndeling og videnopbygning samt på Anvendelsen af ny teknologi er fortsat lille. For Innovation, videndeling og videnopbygning er der Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 83

87 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver dog i 2011 givet tilsagn til ni projekter, hvilket må forventes at resultere i øget målopfyldelse i de kommende år. Deltagersammensætningen afspejler prioritetens strategiske sigte med udvikling af rammebetingelserne for virksomhedsudvikling og bedre job. Den forholdsvise pæne deltageraktivitet også på organisations- og strategiudviklingsprojekterne viser, at denne type projekter har flere deltagere end antaget ved programmeringen. Samtidigt viser den høje organisations- og virksomhedsdeltagelse, at der er flere aktører involveret i projekterne end forventet i de opsatte mål ved programstart under indsatsområderne Udvikling af menneskelige ressourcer og Innovation og videndeling. Vedrørende tilsagnsudviklingen, se afsnittet for den finansielle gennemførelse i kapitel 2. Projekteksempel Prioritet 1: Nu skal der undervises, så også unge mænd forstår det Fremover skal flere sjællandske unge mænd have en videregående uddannelse. Projektet IMODUS modtager efter indstilling fra Vækstforum Sjælland knap 11 mio. kr. fra EU s Socialfond til at få unge mænd i gang med en uddannelse og gennemføre den. Uddannelsesniveauet i Region Sjælland er generelt lavere end landsgennemsnittet, og det skyldes blandt andet, at det kan være svært at få unge mænd i gang med og fastholde dem i uddannelse. Nu vil forskere og undervisere med projektet IMODUS afprøve nye måder at få unge mænd ind på uddannelserne. University College Sjælland, videncenterleder Karsten Gynther: - Vi kan se af statistikkerne, at det ofte er unge mænd, vi har sværest ved at fastholde i uddannelse. Det bliver vi nødt til at gøre noget ved, så vi ikke i Region Sjælland ender med at have en stor gruppe af unge mænd, som ikke kan finde arbejde, fordi de ufaglærte jobs er forsvundet. Indledningsvist vil der blive lavet desk-research for at indhente den nyeste viden om unge mænd i uddannelse. Derefter vil der blandt andet blive udviklet nye måder at tilrettelægge uddannelserne på, som kan mindske frafaldet blandt unge mænd. Projektet vil arbejde på at få unge mænd til også at vælge fag, som traditionelt bliver anset som kvindefag. Det vil også blive afprøvet, om det er muligt at lave andre uddannelsesformer, der giver flere fleksible muligheder for blandt andet at tage en teknisk videregående uddannelse. IMODUS regner med at inddrage omkring 1000 unge mænd i projektet over en tre-årig periode. Afslutningsvis vil det være muligt at bruge resultaterne fra projektet i andre regioner. Projektet modtager knap 11 mio. kr. fra EU s Socialfond. Fakta om uddannelse Næsten 97 pct. af en ungdomsårgang påbegynder en ungdomsuddannelse inden for 25 år efter, at de har forladt folkeskolen. Men det er kun ca. 84 pct. af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse på landsplan og 83 pct. i Region Sjælland. 80 pct. af drengene fra en ungdomsårgang i Region Sjælland forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse mod 86 pct. af pigerne. På landsplan forventes 49,4 pct. at gennemføre en videregående uddannelse, mens det i Region Sjælland Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 84

88 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver er 46,6 pct., der forventes at gennemføre en videregående uddannelse. Knap 39 pct. af drengene fra en ungdomsårgang i Region Sjælland forventes at gennemføre mindst en videregående uddannelse mod godt 54 pct. af pigerne. Regeringen har et mål om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 og 60 pct. en videregående uddannelse. Fakta om IMODUS Målgruppen er unge mænd bosiddende i hele Region Sjælland. I projektet inddrages cirka 1000 mænd i projektperioden. Projektet organiseres i en række uddannelsespakker, som skal eksperimentere med nye tilrettelæggelsesformer på følgende uddannelser: el-installatør, autoteknolog, bygningskonstruktør, datamatiker, jordbrugsteknolog, VVS-installatør, tømrer, elektriker, evt. industrioperatør, lærer, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske, bioanalytiker, pædagog, ernæring og sundhed, ingeniøruddannelserne: stærkstrøm og bæredygtig energiteknik samt byggeri og infrastruktur, adgangsgivende kursus til ingeniøruddannelsen, kandidatuddannelserne i psykologi, pædagogik og uddannelsesstudier samt masteruddannelsen i uddannelse og læring. Endvidere inddrages STX og HHX i projektet. Partnere i projektet: University College Sjælland (lead partner), Roskilde Universitet, EUC Nordvestsjælland, Erhvervsakademi Sjælland, Roskilde Katedralskole, Roskilde Handelsskole og Næstved Gymnasium Sammenhæng mellem erhvervsudviklingsstrategier, handlingsplaner og socialfondsprogrammet DEN REGIONALE TILSAGNSUDVIKLING PRIORITET 1 Socialfondsprogrammets prioritet 1 handler grundlæggende om at skabe bedre job. Ved udgangen af 2011 var der givet tilsagn for 69 pct. af den samlede ramme på prioritet 1, jf. tabel 3.5. Dette er en væsentlig forbedring i forhold til 2010, og alene i 2011 er der givet tilsagn for 302 mio. kr., svarende til 27 pct. af rammen. Tabel 3.5. Udviklingen i tilsagn på Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke, Prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke Tilsagn 2011 I alt tilsagn Tilsagn i % af den samlede disponering på prioritet Tilsagn i % af prioritet 1 rammen mio. kr % Vækstforum Nordjylland 35,5 202,8 25,7% 70,2% Vækstforum Midtjylland 56,4 86,4 11,0% 73,0% Syddansk Vækstforum 32,6 92,3 11,7% 39,9% Vækstforum Sjælland 87,5 180,2 22,9% 92,2% Vækstforum Hovedstaden 42,1 120,9 15,3% 78,8% Bornholms Vækstforum 8,8 37,5 4,8% 83,8% Den konkurrenceudsatte pulje 38,7 67,8 8,6% 64,1% Hele landet 301,6 787,8 100,0% 69,2% Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 85

89 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Anm.: Opgørelsen indeholder tilsagn inkl. annullationer. Annullationer tilbageføres på rammen. Der er markante regionale forskelle i, hvor langt de enkelte vækstfora er i rammeudnyttelsen. I toppen ligger Vækstforum Sjælland, der ved udgangen af 2011 har givet tilsagn for over 90 pct. af sin samlede ramme på prioritet 1. I den anden ende ligger Vækstforum Midtjylland og den konkurrenceudsatte pulje, der har givet tilsagn for henholdsviss 40 pct. og 64 pct. af rammen. Den regionale tilsagnsudvikling på indsatsområder Socialfondsprogrammets prioritet 1 er opdelt på tre indsatsområder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Innovation, videndeling og videnopbygning samt Anvendelse af ny teknologi. I det efterfølgende gennemgås den regionale fordeling af tilsagn på de tre indsatsområder. Der er regionale forskelle i, hvordan de enkelte vækstfora har disponeret midlerne på indsatsområderne under prioritet 1, jf. figur 3.3. Der tegner sig dog et klart billede af, at alle vækstfora inkl. Den konkurrenceudsatte pulje har disponeret flest midler på Udvikling af menneskelige ressourcer. Vækstforum Nordjylland og Vækstforum Hovedstaden har disponeret mere end 90 pct. af deres midler på indsatsområdet, mens Syddansk Vækstforum og Vækstforum Midtjylland har en lidt mere balanceret fordeling, hvor der også var disponeret en del midler på indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning. Fælles for alle vækstfora var, at indsatsområdet Anvendelsee af ny teknologi kun anvendes i ringe grad. Figur 3.3. Regional fordeling af tilsagn på indsatsområder under prioritet 1, mio. kr. og pct. Hele landet 643,9 129,8 14,1 KUP 60,6 5,3 2,0 Bornholm s Vækstfo Vækstfor um Hoved- Vækstfor um Sjælland Syddansk Vækstfor um 53,0 27,8 147,4 115,4 35,4 9,6 30,4 2,8 2,8 2,4 3,8 Vækstfor um Midtjyll Vækstfor um Nordjyll 52,1 187,7 34,3 12,1 3,0 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 1.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 1.2. Innovation, videndeling og videnopbygning 1.3. Anvendelse af ny teknologi Gennemførsel af Udvikling af menneskelige ressourcer Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 86

90 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver I Socialfondsprogrammet (side 59) identificeres en række rammebetingelser, som har betydning for udvikling af menneskelige ressourcer, hvor der sammenfattende peges på: Udbud i regionerne af relevante kompetencer og muligheder for at tage en uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, videregående uddannelse og efteruddannelse. Rammer for ledelses- og organisationsudvikling, herunder bedre grundlag for rekruttering af ledere. Der var i alt givet tilsagn for 644 mio. kr., svarende til 57 pct. af den samlede ramme på prioritet 1, jf. tabel 3.6. Tabel 3.6. Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer, Udvikling af menneskelige ressourcer Tilsagn 2011 I alt tilsagn Tilsagn i % af den samlede disponering på indsatsområdet Tilsagn i % af prioritet 1 rammen mio. kr % Vækstforum Nordjylland 27,0 187,7 29,1% 65,0% Vækstforum Midtjylland 22,1 52,1 8,1% 44,0% Syddansk Vækstforum 7,7 53,0 8,2% 22,9% Vækstforum Sjælland 63,0 147,4 22,9% 75,4% Vækstforum Hovedstaden 42,1 115,4 17,9% 75,1% Bornholms Vækstforum 4,7 27,8 4,3% 62,3% Den konkurrenceudsatte pulje 38,7 60,6 9,4% 57,3% Hele landet 205,3 643,9 100,0% 56,6% Den regionale tilsagnsfordeling viser, at både Vækstforum Sjælland og Vækstforum Hovedstaden har givet tilsagn for mere end tre-fjerdedele af deres prioritet 1 ramme til indsatsområdet. Ifølge oplysninger fra de regionale vækstforumsekretariater var indsatsområdet prioriteret højt eller meget højt i alle regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, jf. tabel 3.7. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 87

91 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.7. Prioritering af indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer i de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Angiv hvor højt Udvikling af menneskelige ressourcer blev prioriteret i erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for 2011 Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. På spørgsmålet vedrørende sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategien og indsatsområdet Udvikling af nye ressourcer svarer de regionale vækstforumsekretariater (citat): Vækstforum Nordjylland: I erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområde "Virksomhedsrettet kompetenceudvikling" inden for fokusområdet "Efter- og videreuddannelse" har udvikling af menneskelige ressourcer højt fokus. Set ift socialfondprogrammets prioritet 1 gælder det særligt fokusområdets temaer: Fremme af virksomhedernes strategiske kompetenceudvikling med særligt henblik på løbende efter- og videreuddannelse af faglige, strategiske og personlige kompetencer. Styrke innovationsevne, omstillingsparathed og fleksibilitet for såvel virksomheder som medarbejdere, herunder evnen til at indgå i nye arbejdsorganiseringer som eksempelvis netværk og projektorganisationer i en national og international kontekst. Vækstforum Midtjylland: Vækstforum har med sin nye strategi fortsat fokus på udviklingen af de menneskelige ressourcer. Syddansk Vækstforum: Udviklingen af menneskelige ressourcer har en fremtrædende rolle i erhvervsudviklingsstrategien. Der blev i 2011 især fokuseret på at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft i regionen, samt at styrke uddannelserne ved at skabe et tættere samarbejde mellem universiterne og virksomhederne. Vækstforum Sjælland: Strategien har fokus på at skabe kvalificeret arbejdskraft til fremtidens arbejdsmarked og lægger op til en kompetenceudviklingsindsats på alle niveauer i sammenhæng med regionens flerårige satsning "Kompetenceparat 2020". Vækstforum Hovedstaden: Den ny erhvervsudviklingsstrategi har indsatsområdet: Talent og kompetencer i verdensklasse. Der er her fokus på at udvikle en kompetent og innovativ regional arbejdsstyrke og unikke talenter. Livslang læring og fortløbende opkvalificering i efter - og videreuddannelsessystemet rettet mod erhvervslivets behov er derfor afgørende. Bornholms Vækstforum: Socialfondsprogrammet virker på tværs af de 4 indsatsområder "Bornholm som erhvervs-ø", "Bornholm som uddannelses-ø", "Bornholm som grøn test-ø" og Bornholm som oplevelses-ø". Fælles for alle indsatsområder er, at der er fokus på kompetenceudvikling af arbejdsstyrken, innovation, klyngerelationer og Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 88

92 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver videnopbygning. Generelt er der i strategien fokus på skabelse af regionale rammebetingelser, som giver basis for flere, private arbejdspladser. På spørgsmålet, om hvorvidt den nye erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan adskiller sig fra den forrige i forhold til indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer, svarer de regionale vækstforumsekretariater (citat): Vækstforum Nordjylland: I den forrige erhvervsudviklingsstartegi havde indsatsområdet Komptenceudvikling et bredt fokus og var både et særskilt indsatsområde og et tværgående tema på tværs alle øvrige 7 indsatsområder. I den nye erhvervsudviklingsstratgi er indsatsområdet fokuseret ind til en mere målrettet "Virksomhedsrettet kompetenceudvikling" Der var endvidere et stort fokus på at fremme samarbejdet imellem aktører og institutioner med henblik på at styrke og videreudvikle institutionernes rolle som erhvervslivets uddannelses- og kompetencepartner. Den tidligere handlingsplan for kompetenceområdet var tæt knyttet til partnerskabsaftalen, hvor indsatsområderne i handlingsplanen direkte kunne relateres (ungeindsats, voksenindsats, videregående uddannelser, virksomhedsindsatsen), dette gør sig ikke gældende for den nye erhevrvsudviklingsstrategis handlingsplan. Vækstforum Midtjylland: Nej, det er videreførelse af Vækstforums overordnede erhvervsudviklingsstrategi. Syddansk Vækstforum: Nej. Vækstforum Sjælland: Strategien er yderligere målrettet. Vækstforum Hovedstaden: I den forrige strategi hed dette indsatsområde: "Øge og udvikle arbejdsstyrken på alle niveuaer". Bornholms Vækstforum: Generelt er der stadig stor fokus på indsatsområdet i den nye erhvervsudviklingsstrategi og i handlingsplanen. Dog har finanskrisen medført, et let øget fokus på indsatsområdet i forhold til tidligere. Der er øget fokus på at få de bornholmske virksomheder til at arbejde strategisk med kompetenceudvikling. Gennemførsel af Innovation, videndeling og videnopbygning I Socialfondsprogrammet (side 65) identificeres en række rammebetingelser, som har betydning for Innovation, videndeling og videnopbygning, hvor der sammenfattende peges på: Regional innovationskapacitet Samspil om innovation Klyngerelationer Virksomhedernes evne til at udnytte ny viden Der var i alt givet tilsagn for 130 mio. kr., svarende til 11 pct. af den samlede ramme på prioritet 1, jf. tabel 3.8. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 89

93 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.8. Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning, Innovation, videndeling og videnopbygnig Tilsagn 2011 I alt tilsagn Tilsagn i % af den samlede disponering på indsatsområdet Tilsagn i % af prioritet 1 rammen mio. kr % Vækstforum Nordjylland 8,5 12,1 9,3% 4,2% Vækstforum Midtjylland 34,3 34,3 26,4% 29,0% Syddansk Vækstforum 24,9 35,4 27,3% 15,3% Vækstforum Sjælland 24,5 30,4 23,4% 15,5% Vækstforum Hovedstaden 0,0 2,8 2,1% 1,8% Bornholms Vækstforum 4,1 9,6 7,4% 21,5% Den konkurrenceudsatte pulje 0,0 5,3 4,0% 5,0% Hele landet 96,3 129,8 100,0% 11,4% Som det ses af tabellen, så er 96 mio. kr. af de 130 mio. kr. tilsagn, der er givet i Den regionale tilsagnsfordeling viser, at Vækstforum Midtjylland er det vækstforum, der relativt anvender mest af sin prioritet 1 ramme til indsatsområdet. Ifølge oplysninger fra de regionale vækstforumsekretariater var indsatsområdet prioriteret højt eller meget højt i fem ud af seks regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, jf. tabel 3.9. Tabel 3.9. Prioritering af indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning i de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Angiv hvor højt Innovation, videndeling og videnopbygning blev prioriteret i erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for 2011 Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. På spørgsmålet vedrørende sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategien og indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning svarer de regionale vækstforumsekretariater (citat): Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 90

94 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Vækstforum Nordjylland: I erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområde "Virksomhedsrettet kompetenceudvikling har fokusområdet "Strategi og marked" god sammenhæng til indsatsområdet innovation i socialfondsprogrammet. Erhvervsudviklingststrategien. Der er bla. fokus på: Fortsat fremme innovation og innovationsprocesser i de nordjyske virksomheder via rammeprogrammer, bl.a. i Væksthuset, som sigter på nye produkter, services eller forretningsmodeller. Samt at samarbejde med brugere, kunder, videninstitutioner og virksomheder om innovationsprocesser, således at relevant viden om udviklingen i teknologi, marked og kundepræferencer indfanges. Vækstforum Midtjylland: Vækstforum har prioriteret at videreføre sin indsats på innovationsområdet i sin strategi- og handlingsplan. Vækstforum har i 2011 valgt at indstille KompetenceMidt 2.0 til en videreførelse i en ny udgave. Syddansk Vækstforum: Der blev i 2011 fastholdt et fokus på at styrke samarbejdet mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne for derigennem at skabe en mere kvalificeret arbejdsstyrke. Vækstforum Sjælland: I 2011 er projektet Global Vækst igangsat med støtte fra Socialfonden mhp. at opkvalificere en lang række virksomheder i forhold til internationalisering. Vækstforum Hovedstaden: I den ny erhvervsudviklingsstrategi Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor for er der øget fokus på innovation, og emnet indgår i stort set alle indsatsområder. Mest udpræget fremgår det af indsatsområde nr. 3 Innovation og forskning vidensregionens base. På indsatsområdet Talent og kompetencer i verdensklasse satses på at styrke innovation at arbejdsstyrken. På indsatsområdet Attraktiv metropol med gode forbindelser styrkes innovation i virksomhederne ved f.eks. at tiltrække udenlandske virksomheder til regionen. Den øgede fokus følger anbefaling fra et OECD studie af Hovedstaden fra 2009 som påpeger, at innovationskapaciteten bør øges. Bornholms Vækstforum: Socialfondsprogrammet virker på tværs af de 4 indsatsområder "Bornholm som erhvervs-ø", "Bornholm som uddannelses-ø", "Bornholm som grøn test-ø" og Bornholm som oplevelses-ø". Generelt var der forkus på, at klyngerelationer og -udvikling er en kilde til vækst, og at det bør understøttes, bl.a. via kompetenceudvikling. Generelt er der i strategien fokus på skabelse af regionale rammebetingelser, som giver basis for flere, private arbejdspladser. På spørgsmålet om hvorvidt den nye erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan adskiller sig fra den forrige i forhold til indsatsområdet Innovation, videndeling og videnopbygning, svarer de regionale vækstforumsekretariater (citat): Vækstforum Nordjylland: I den forrige erhvervsudviklingsstartegi havde indsatsområdet Komptenceudvikling et bredt fokus og var både et særskilt indsatsområde og et tværgående tema på tværs alle øvrige 7 indsatsområder. I den nye erhvervsudviklingsstratgi er indsatsområdet fokuseret ind til en mere målrettet "Virksomhedsrettet kompetenceudvikling" Der var endvidere et stort fokus på at fremme samarbejdet imellem aktører og institutioner med henblik på at styrke og videreudvikle institutionernes rolle som erhvervslivets uddannelses- og kompetencepartner. Den tidligere handlingsplan for kompetenceområdet var tæt knyttet til partnerskabsaftalen, hvor indsatsområderne i handlingsplanen direkte kunne relateres (ungeindsats, voksenindsats, videregående uddannelser, virksomhedsindsatsen), dette gør sig ikke gældende for den nye erhevrvsudviklingsstrategis handlingsplan. Vækstforum Midtjylland: Nej, det er videreførelse af Vækstforums overordnede erhvervsudviklingsstrategi. Syddansk Vækstforum: Nej. Vækstforum Sjælland: Nej, dog er indsatsen yderligere målrettet. Vækstforum Hovedstaden: Innovationsområdet var også højt prioriteret i den tidligere erhvervsudviklingsstrategi: Partnerskab for viden, vækst og velfærd, som var gældende i perioden Her indgik innovation f.eks. i indsatsområde nr. 2 Ny viden nye virksomheder og indsatsområde nr. 4 Forskning og innovation". Bornholms Vækstforum: Generelt er fokus på indsatsområdet i den nye erhvervsudviklingsstrategi og i handlingsplanen ikke ændret i forhold til den forrige. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 91

95 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Gennemførsel af Anvendelse af ny teknologi I Socialfondsprogrammet (side 68) identificeres en række rammebetingelser, som har betydning for Anvendelse af ny teknologi, hvor der sammenfattende peges på: Styrkelse af medarbejderkompetencer inden for udviklingen af nye produktionsprocesser Digitalisering, herunder digital forvaltning Bredere adgang til viden om ny teknologi Der var i alt givet tilsagn for 14 mio. kr., svarende til 1,2 pct. af den samlede ramme på prioritet 1, jf. tabel Tabel Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi, Anvendelse af ny teknologi Tilsagn 2011 I alt tilsagn Tilsagn i % af den samlede disponering på indsatsområdet Tilsagn i % af prioritet 1 rammen mio. kr % Vækstforum Nordjylland -0,1 3,0 21,5% 1,0% Vækstforum Midtjylland 0,0 0,0 0,0% 0,0% Syddansk Vækstforum 0,0 3,8 27,4% 1,7% Vækstforum Sjælland 0,0 2,4 17,2% 1,2% Vækstforum Hovedstaden 0,0 2,8 19,9% 1,8% Bornholms Vækstforum 0,0 0,0 0,0% 0,0% Den konkurrenceudsatte pulje 0,0 2,0 14,1% 1,9% Hele landet -0,1 14,1 100,0% 1,2% Anm.: En negativ tilsagnsudvikling skyldes, at en hel eller delvis annullering eller bortfald af projekttilsagn overstiger tilsagnsporteføljen for perioden Annullerede midler tilbageføres til rammen. Der blev ikke givet tilsagn til projekter under Anvendelse af ny teknologi i Vækstforum Midtjylland og Bornholms Vækstforum har ikke disponeret midler på indsatsområdet. De øvrige vækstfora har givet tilsagn for mellem 1 pct. og 2 pct. af deres prioritet 1 ramme på indsatsområdet. Ovenstående tendens stemmer også overens med oplysningerne fra de regionale vækstforumsekretariater, hvor indsatsområdet blev prioriteret højt i tre ud af seks regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, jf. tabel Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 92

96 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel Prioritering af indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi i de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Angiv hvor højt Anvendelse af ny teknologi blev prioriteret i erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for 2011 Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. På spørgsmålet vedrørende sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategien og indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi svarer de regionale vækstforumsekretariater (citat): Vækstforum Nordjylland: Anvendelse af ny teknologi har ikke et særskilt indsatsområde, der som sådan er adresseret i erhvervsudviklingstrategien. Dog er Anvendelse af ny teknolog ifb. med Virksomhedsrettet kompetenceudvikling for en række projekter et væsentligt middel til optimering og udbredelse af udannelses- og kompetenceudviklingstilbud i hele regionen. Det gælder fx i projeket FlexVid, hvor University College Nordjylland benytter anvendelse af forskellige IT-kommunikationsplatforme. Vækstforum Midtjylland: Vækstforum har med sin nye strategi øget sit fokus på bl.a. digitalisering og velfærdsinnovation. Syddansk Vækstforum: Der har i 2011 ikke været særlig fokus på Anvendelse af ny teknologi under socialfondsprogrammet. Vækstforum Sjælland: Strategiens fokus på vækst inden for regionens erhvervsmæssige styrkepositioner indebærer bl.a. fokus på teknologiudvikling. Det gælder bl.a. på cleantech/energiområdet. Vækstforum Hovedstaden: I den ny erhvervsudviklingsstrategi: Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor er der under indsatsområde nr. 1 Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god forretning lagt vægt på, at der i takt med befolkningens forskydning mod flere ældre og færre erhvervsaktive er et pres for at udvikle serviceforbedringer, nye velfærdsprodukter og produktivitetsforbedringer. Investeringer i nye supersygehuse tænkes anvendt som drivkraft for offentligt-privat samarbejde om innovation (OPI). Bornholms Vækstforum: Socialfondsprogrammet virker på tværs af de 4 indsatsområder "Bornholm som erhvervs-ø", "Bornholm som uddannelses-ø", "Bornholm som grøn test-ø" og Bornholm som oplevelses-ø". Strategien har fokus på bl.a. øget værdiskabelse og øget innovation, hvilket som oftest kræver ny teknologi. På spørgsmålet om, hvorvidt den nye erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan adskiller sig fra den forrige i forhold til indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi, svarer de regionale vækstforumsekretariater (citat): Vækstforum Nordjylland: I den forrige erhvervsudviklingsstrategi havde indsatsområdet Komptenceudvikling et bredt fokus og var både et særskilt indsatsområde og et tværgående tema på tværs alle øvrige 7 indsatsområder. I den Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 93

97 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver nye erhvervsudviklingsstratgi er indsatsområdet fokuseret ind til en mere målrettet "Virksomhedsrettet kompetenceudvikling" Der var endvidere et stort fokus på at fremme samarbejdet imellem aktører og institutioner med henblik på at styrke og videreudvikle institutionernes rolle som erhvervslivets uddannelses- og kompetencepartner. Den tidligere handlingsplan for kompetenceområdet var tæt knyttet til partnerskabsaftalen, hvor indsatsområderne i handlingsplanen direkte kunne relateres (ungeindsats, voksenindsats, videregående uddannelser, virksomhedsindsatsen), dette gør sig ikke gældende for den nye erhvervsudviklingsstrategis handlingsplan. Vækstforum Midtjylland: Nej. Syddansk Vækstforum: Nej. Vækstforum Sjælland: Nej. Vækstforum Hovedstaden: Anvendelse af ny teknologi havde ikke sit eget indsatsområde i den tidligere erhvervsudviklingsstrategi: Partnerskab for viden, vækst og velfærd. Men ny teknologi spiller en væsentlig rolle i sammenhæng med ny viden og innovation. Ny teknologi indgår derfor ofte som en mindre men vigtig del af projekter på innovationsområdet. Bornholms Vækstforum: Generelt har fokus på indsatsområdet i den nye erhvervsudviklingsstrategi og i handlingsplanen ikke ændret sig i forhold til den forrige Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken Opfyldelse af mål og analyse af resultater og forløb Afsluttede projekter og deres resultater Ved udgangen af 2011 var der på prioritet 2 afsluttet 27 ud af de 73 igangsatte projekter. De 27 afsluttede projekter repræsenterer et EU-tilskud på 38 mio. kr., hvilket svarer til knap 9 pct. af den igangsatte aktivitet under prioritet af de afsluttede projekter var kompetenceudviklingsprojekter (Type A projekter). For en nærmere gennemgang af de afsluttede projekters resultater henvises til afsnit Gennemførelsen på indsatsområder set i forhold til mål Nedenstående tabel 3.12 indeholder en opsummering af gennemførelsestallene for prioritet 2 (Outputmål) samt tilsagn fordelt på indsatsområderne under prioriteten. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 94

98 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.12 Prioritet 2: Oversigt over igangsatte aktiviteter tilsagn på indsatsområder og opfyldelsesgrader af aktivitetsgennemførelsen Beløb og tilsagnsfordeling er i mio. DKK. Prioritet 2 Udvidelse af arbejdsstyrken Prioritet 2 i alt Antal projekter Tilsagnsbeløb (mio. kr.) ,2 Mål for Registreret deltagelse Samlet deltagerantal Samlet antal deltagende virksomheder 227 Udvikling af menneskelige ressourcer ,7 % opfyldelse af mål for aktivitetsgenne m-førelse Samlet aktivitet deltagere % Samlet aktivitet virksomheder / organisationer / institutioner 211A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Uddannelse og efteruddannelse 212A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Samarbejde og netværk 212B Antal nye organisationsformer under rammebetingelsen Samarbejde og netværk 213A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Organisations og strategiudvikling 213B Antal nye organisationsformer (samarbejder / processer / produkter) under rammebetingelsen Organisations- og strategiudvikling % , % 12 48,9 3 11,7 Etablering og udvikling af nye virksomheder , % % % % Samlet aktivitet deltagere % Samlet aktivitet virksomheder / organisationer / institutioner 221A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Iværksætterkompetencer 222A Antal deltagere registreret under rammebetingelsen Rådgivning 222B Antal nye organisationsformer (samarbejder, / processer / produkter) under rammebetingelsen Rådgivning 223A: Antal deltagere under rammebetingelsen Iværksætterkultur 223B Antal nye organisationsformer (samarbejder, / processer / produkter under rammebetingelsen iværksætterkultur) % 13 99, % 2 12,5 5 47,1 Anvendelse af ny teknologi 1 51, % % % % 231A Antal deltagere registreret under 1 51, rammebetingelsen Uddannelse og efteruddannelse 1) Under antal nye organisationsformer oplyses antallet af deltagende virksomheder, institutioner og organisationer inden for de enkelte rammebetingelser. I 2010 og 2011 har forvaltningsmyndigheden indsamlet oplysninger om alle deltagende virksomheder / institutioner og organisationer i projekterne. De angivne tal er udtryk for projekternes selvangivne registreringer. Deltagertallene baserer sig på deltagersurvey for alle deltagere der er startet på et socialfondsprojekt.. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 95

99 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Kvalitativ analyse af aktivitetsgennemførelsen og mål Figur 3.4: Tilsagnsudviklingen på indsatsområderne under prioritet Anvendelse af ny teknologi 51,0 12% 2.2. Etablering og udvikling af nye virksomheder 159,5 37% 2.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 220,7 51% Som på prioritet 1 tegnede indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer sig for hovedparten af indsatsen (51 pct. af de samlede tilsagnsbeløb på prioriteten). Iværksætterindsatsen tegnede sig for 37 pct., mens tilsagn under Anvendelse af ny teknologi udgjorde 12 pct. af det samlede tilsagnsbeløb under prioritet 2. I 2011 var der for første gang i perioden igangsat et projekt under Anvendelse af ny teknologi. Projektet har modtaget et samlet EU-tilskud på 51 mio. kr. På iværksætterindsatsenn var der i 2011 igangsat yderligere fire projekter, hvilket har medført, at tilsagnsvolumen for indsatsområdet er steget fra 48,6 mio. kr. til 159,5 mio. kr., herunder var der blandt andet givet et EU-tilskud på 50 mio. kr. til en iværksætterfond i Midtjylland. Fig. 3.5: Tilsagnsfordelingen på projekttype A: Kompetenceudvikling og strategiudvikling type: Organisations- og 100% 90% 80% 60,6 59,6 120,2 70% 60% 50% 40% 30% 160,1 99,9 51,0 311,0 20% 10% 0% 2.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 2.2. Etablering og udvikling af nye virksomheder 2.3. Anvendelse af ny teknologi Prioritet 2 i alt Projekttype A Kompetenceudvikling Projekttype B Organisations- og strategiudvikling / samspil Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 96

100 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Målt på tilsagnsbeløb var 72 pct. givet til kompetenceudvikling, (type A projekter). Størrelsen af tilsagn til kompetenceudvikling er lidt større under Udvikling af menneskelige ressourcer end under etablering og udvikling af nye virksomheder jf. figur 3.5. Det ene projekt under Anvendelse af ny teknologi er et type A projekt Gennemførelse for de deltagerrettede aktiviteter Tabel 3.13 Prioritet 2 - Deltagergennemførelsen fordelt på køn, arbejdsmarkedsdeltagelse og uddannelse 2011 og akkumuleret for perioden Oplysninger i henhold til implementeringsforordning annex Startende Startende Afsluttende Total Kvinder Total Kvinder Total Kvinder Totalt deltagertal I beskæftigelse heraf selvstændige Ledige heraf langtidsledige > Erhvervsinaktive heraf under uddannelse Unge (15-24 år) Ældre arbejdstagere Migranter Folkeskolen eller tilsvarende Ungdomsuddannelse heraf gymnasium heraf erhvervsuddannelse Mellemlang videregående Lang videregående Uden afsluttet uddannelse Ved udgangen af 2011 havde deltagere påbegyndt et socialfondsprojekt på prioritet 2. Alene i 2011 kom der nye deltagere til. Hele 60 pct. af deltagerne var unge mellem 15 og 24 år, hvor langt hovedparten var unge uddannelsessøgende. Det strategiske sigte om at styrke ungdomsuddannelserne og at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i ungdomsuddannelserne samt regeringens mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, slår nu også for alvor igennem i deltagergennemførelsen og deltagersammensætningen. Jf Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 97

101 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel 3.14: Oversigt over deltagernes branchetilhørsforhold, Type virksomhed/institution/organisation deltageren arbejder i Procent Antal Type virksomhed/institution/organisation deltageren arbejder i Procent Antal Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri, råstofudvinding 1 % 27 Detailhandel og reparationsvirksomhed 2 % 55 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 1 % 50 Hoteller og restauranter 1 % 34 Tekstil- beklædning og læderindustri 1 % 22 Transportvirksomhed 28 % 969 Træ-, papir- og grafisk industri 1 % 28 Post og tele 0 % 11 Kemisk industri og plastindustrien 0 % 12 Finansiering og forsikring, pengeinstitut 1 % 26 Sten-, ler- og glasindustri 0 % 2 Udlejning og ejendomsformidling 0 % 4 Jern- og metalindustri 3 % 113 Forretningsservice 2 % 82 Møbelindustri 0 % 14 Offentlig administration 19 % 649 Elektronikindustri 1 % 44 Undervisning 16 % 556 Anden industri/fremstilling 2 % 74 Sundhedsvæsen 7 % 255 Energi og vandforsyning 0 % 10 Sociale institutioner 6 % 225 Bygge- og anlægsvirksomhed 2 % 62 Foreninger, kultur 3 % 105 Autohandel, service og tankstationer 0 % 6 Engroshandel (undt. Biler) 1 % 52 Antal respondenter Note: Tallene er opgjort på baggrund af deltagersurvey og svar på deltagerens nuværende eller seneste branchetilhørsforhold. Respondentantallet er Det er navnligt de unge uddannelsessøgende, der ikke har besvaret spørgsmålet. Tabel 3.14 viser deltagernes branchetilhørsforhold. Spørgsmål vedrørende dette er navnlig besvaret af beskæftigede og ledige i forhold til seneste ansættelse. Fordelingen har ikke ændret sig væsentligt i Navnlig transportvirksomhed, men også deltagertallene fra den offentlige sektor (offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen og sociale institutioner) slår igennem og vidner om det privat-offentlige samarbejde bag gennemførelsen af aktiviteterne. 28 pct. af deltagerne var fra transportsektoren, hvor netop denne sektor var udsat for markante flaskehalsproblemer i de første år af programperioden, og med stort behov for at kompetenceudvikle personer gennem socialfondsaktivitet til at varetage flere job / jobfunktioner inden for sektoren. For undervisningssektoren var der i høj grad tale om kompetenceudvikling blandt ansatte lærerkræfter på universiteter og navnlig på ungdomsuddannelserne med henblik på Lissabon-strategien og de danske mål om forbedring af den menneskelige kapital, blandt Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 98

102 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver andet ved at styrke de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer med henblik på at øge beskæftigelsesegnetheden gennem større arbejdsmarkedsrelevans i de grundlæggende almene uddannelser og erhvervsuddannelser og gennem ajourføring af undervisernes kvalifikationer med henblik på innovation og videnbaseret økonomi, samt globaliseringsmålsætningerne om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang, skal gennemføre en ungdomsuddannelse i Denne aktivitet slår også igennem i deltagersammensætningen opdelt på jobfunktioner i nedenstående tabel, hvor 23 pct. af deltagerne på prioritet 2 var beskæftiget med akademisk arbejde i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor, undervisning på universiteter, gymnasier, erhvervsskoler og folkeskoler. Af tabel 3.15 over deltagernes jobfunktioner fremgår det, at flest deltagere har jobfunktioner inden for: Akademisk arbejde i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor. Undervisning på universiteter, gymnasier, erhvervsskoler og folkeskoler. Derudover er andelen af deltagere med jobfunktioner inden for ledelse også over 20 pct., hvilket samtidigt gør sig gældende for deltagere med nuværende eller tidligere jobfunktioner inden for proces og maskinoperatørarbejde samt transport og anlægsarbejde. Det fremgår, at aktiviteterne omfatter deltagelse af medarbejdere på alle niveauerne i virksomhederne. Tabel 3.15 oversigt over deltagernes jobfunktion ved forløbets start Deltagerens jobfunktion ved forløbets start Mand Kvinde Procent Antal Ledelse i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor 21 % % % 520 Akademisk arbejde i virksomheder, organisationer og den offentlige sektor. Undervisning på universiteter, gymnasier, erhvervsskoler og folkeskoler. 14 % % % 551 Teknikerarbejde ved produktion og transport, assistance ved handel og administration; undervisnings- omsorgs og assistentarbejde i sundhedssektoren samt assistentarbejde ved politi og toldarbejde 8 % % % 227 Kontorarbejde, post- og betjentarbejde, butiks- og salgsarbejde; omsorgs- og plejearbejde i den private sektor 4 % % % 216 Arbejde indenfor landbrug, gartneri, skovbrug, jagt og fiskeri 0 % 2 1 % 6 0 % 8 Håndværkspræget arbejde 3 % 44 1 % 13 2 % 57 Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlægsarbejde 34 % % % 539 Andet arbejde 16 % % % 302 Række total (respondenter) 100 % % Note: Tallene er opgjort på baggrund af deltagersurvey og svar på deltagerens nuværende eller seneste jobfunktion. Respondentantallet er Det er navnligt de unge uddannelsessøgende, der ikke har besvaret spørgsmålet Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 99

103 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Gennemførelse for de virksomhedsrettede aktiviteter Den overordnede virksomhedsdeltagelse på prioritet 2 ligger generelt pænt med målopfyldelsesprocenter mellem 48 pct. og 364 pct. jf. tabel Dette er et positivt tegn på, at aktiviteterne når ud til mange virksomheder, institutioner samt og organisationer. Målopfyldelsen må alt i alt siges at være tilfredsstillende Aktivitet på indsatsområder I det hovedparten af de igangsatte projekter vil fortsætte med at igangsætte flere deltagerforløb, og de virksomhedsrettede aktiviteter forventes at nå flere virksomheder, kan det sammenfattende siges om indsatsområderne: Udvikling af menneskelige ressourcer Udvikling af menneskelige ressourcer står med 52 projekttilsagn og et tilsagnsbeløb på 220,7 mio. kr. fortsat for størstedelen af indsatsen under prioriteten. I 2011 var der samlet for indsatsområdet nye deltagere. Der konstateres pæne resultater af aktivitetsgennemførelsen i projekterne især for de deltagerrettede aktiviteter. Her er der på nuværende tidspunkt en målopfyldelse på 200 pct. De virksomhedsrettede projekter når endnu ikke deres mål vedrørende antal deltagere. Det samlede mål for deltagelse på indsatsområdet er dog overopfyldt med en målopfyldelse på 147 pct. Der er samtidig en pæn målopfyldelse for de virksomhedsrettede aktiviteter på type B projekterne på henholdsvis 364 og 76 pct. Etablering og udvikling af nye virksomheder Etablering og udvikling af nye virksomheder tegner sig for 37 pct. af tilsagnsbeløbet på prioritet 2, svarende til 159,5 mio. kr. Gennemførelsen er navnlig foretaget inden for iværksætterkompetencer og iværksætterkultur, hvor henholdsvis 31 pct. og 17 pct. af gennemførelsesmålet for hele strukturfondsperioden er nået. Samlet er målopfyldelsen på 17 pct. når det gælder antallet af deltagere på indsatsområdet. Målopfyldelsen for de virksomhedsrettede aktiviteter ligger på henholdsvis 48 og 66 pct. Anvendelse af ny teknologi I 2011 er der igangsat et projekt under prioritet 2 Anvendelse af ny teknologi. Der er endnu ikke registreret deltagere for dette projekt Sammenfatning af aktivitetsgennemførelsen på prioritet 2 Hovedparten af aktiviteten er tilknyttet indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer, som ultimo 2011 tegnede sig for 51 pct. af alle tilsagn på prioritet 2. Det samlede aktivitetsmål for deltagere er allerede overopfyldt med en samlet målopfyldelse på 147 pct. For Etablering og udvikling af nye virksomheder er målopfyldelsen af de deltagerettede aktiviteter steget med syv procentpoint fra sidste år, hvilket svarer til at 17 pct. af det samlede mål for deltagergennemførselen er opnået. Målopfyldelsen på de virksomhedsrettede aktiviteter vurderedes tilfredsstillende med en målopfyldelsesgrad på 220 % under indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer og 57 pct. under Etablering og udvikling af nye virksomheder. Der er i 2011 for første gang i perioden igangsat et projekt under Anvendelsen af ny teknologi projektet har endnu ikke registreret deltagere. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 100

104 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Målopfyldelsen for de igangværende projekter er overordnet set tilfredsstillende, og der har i 2011 været en pæn vækst i aktivitetsgennemførelsen både for deltagere og virksomheder. Der var igangsatte aktiviteter for ca deltagere og 277 virksomheder, i de igangværende projekter, og disse projekter vil fortsætte med at igangsætte flere deltagerforløb og nå ud til flere og flere virksomheder. Det er tilfredsstillende, at aktiviteterne afspejler en stor aktørkreds, og det forventningen, at denne kreds vil øges i takt med at flere projektaktiviteter iværksættes. Derudover kan det konstateres, at deltagersammensætningen i høj grad afspejler prioritetens strategiske sigte om udvidelse af arbejdsstyrken og styrkelse af arbejdskraftudbudet med relevante kompetencer i en videnbaseret økonomi, også på længere sigt. Projekteksempel Prioritet 2: Medarbejdere i verdensklasse Danske produktionsvirksomheder er pressede i den internationale konkurrence. Hvis vi skal beholde virksomhederne i landet, er kvalificerede medarbejdere en nødvendighed. I Region Sjælland arbejder seks virksomheder på sagen. Vi må tænke anderledes, udnytte potentialerne, og vi skal være i verdensklasse. Så kort kan projektleder Flemming Dan Andersen forklare tankerne bag projektet Medarbejdere i verdensklasse. Seks produktionsvirksomheder i Region Sjælland er gået sammen om at udvikle medarbejderne på tværs af virksomhederne for at stå stærkere i den internationale konkurrence. Det handler om at løfte den enkelte medarbejders kompetencer og finde nøglen, der åbner op for, hvordan virksomhederne benytter medarbejdernes fulde potentialer, og hvordan medarbejderne selv finder frem til den mest værdifulde kompetenceudvikling for sig selv. Vi har en unik mulighed for at lære af hinanden. Vi kan lave eller udvikle nogle ting i et samarbejde, som vi ikke ville kunne hver for sig. Når vi bringer virksomhederne sammen, udnytter vi al den fælles viden, forklarer Flemming Dan Andersen. Han peger på, at lige præcis Region Sjælland er et område med et gennemsnitligt lavt uddannelsesniveau, som kan virke negativt på konkurrenceevnen. Tæt på 1200 medarbejdere ud af virksomhedernes 1400 medarbejdere har indtil videre taget aktivt del i projektet. Mødested for medarbejdere Et af tiltagene i projektet er MIVnet en portal hvor medarbejderne kan oprette en profil, få informationer om efteruddannelse, deltage i diskussioner og dele erfaringer. Idéen til portalen er kommet fra medarbejderne, de har selv udviklet den og står nu også for driften. Det er en portal, hvor vi deler erfaringer og skaber netværk. For eksempel kan vi stille spørgsmål til medarbejdere i de andre virksomheder og få deres vurderinger og løsningsforslag. Det er en hurtig måde at skaffe informationer, hjælp og inspiration på, fortæller Henriette Skaadstrup Nielsen, der er markedskoordinator hos Bisca og med i webmastergruppen for MIVnet. Hun oplever, at medarbejderne lærer hinanden bedre at kende gennem MIVnet, og at informationer når bredere ud, end de gør gennem traditionelle kanaler. Indtil videre har 85 % af medarbejderne oprettet en profil på portalen. Fakta Om projektet: Gennem et samarbejde på tværs af virksomhederne vil de seks produktionsvirksomheder finde frem til et fælles koncept for udvikling af medarbejderkompetencer, ledelsesformer og organisationsudvikling. Virksomhederne har samlet omkring 1400 medarbejdere. Start: Slut: Økonomi: Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 101

105 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver EU s Socialfond har støttet med 33,5 mio. kr. ud af et samlet budget på 67 mio. kr. Medvirkende: Virksomhederne Bisca, Royal Unibrew, Kram Madservice, Sun Chemical, DNP og CP Kelco Sammenhæng mellem erhvervsudviklingsstrategier, handlingsplaner og socialfondsprogrammet DEN REGIONALE TILSAGNSUDVIKLING PRIORITET 2 Socialfondsprogrammets prioritet 2 handler grundlæggende om at skabe flere job. Ved udgangen af 2011 var der givet tilsagn for 63 pct. af den samlede ramme på prioritet 2, jf. tabel Alene i 2011 var der givet tilsagn for 302 mio. kr., svarende til 27 pct. af rammen. Tabel Udviklingen i tilsagn på Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrke, Prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken Tilsagn 2011 I alt tilsagn Tilsagn i % af den samlede disponering på prioritet Tilsagn i % af prioritet 2 rammen mio. kr % Vækstforum Nordjylland 5,3 49,4 11,5% 39,4% Vækstforum Midtjylland 81,4 116,1 26,9% 73,8% Syddansk Vækstforum 70,3 107,4 24,9% 74,5% Vækstforum Sjælland 24,5 44,2 10,3% 63,0% Vækstforum Hovedstaden 16,0 44,6 10,4% 43,5% Bornholms Vækstforum 8,2 11,6 2,7% 77,1% Den konkurrenceudsatte pulje -0,1 57,8 13,4% 78,8% Hele landet 205,7 431,2 100,0% 62,7% Anm.: Opgørelsen indeholder tilsagn inkl. annullationer. Annullationer tilbageføres på rammen. Der er regionale forskelle i, hvor langt de enkelte vækstfora er i rammeudnyttelsen. I toppen ligger Den konkurrenceudsatte pulje og Bornholms Vækstforum, der ved udgangen af 2011 har givet tilsagn for knap 80 pct. af deres samlede ramme på prioritet 1. I den anden ende ligger Vækstforum Nordjylland og Vækstforum Hovedstaden, der har givet tilsagn for henholdsvis 39 pct. og 43 pct. af rammen. Den regionale tilsagnsudvikling på indsatsområder Socialfondsprogrammets prioritet 2 er opdelt på tre indsatsområder: Udvikling af menneskelige ressourcer, Etablering og udvikling af nye virksomheder samt Anvendelse af ny teknologi. I det efterfølgende gennemgås den regionale fordeling af tilsagn på de tre indsatsområder. Der var markante regionale forskelle i, hvordan de enkelte vækstfora har disponeret midlerne på indsatsområderne under prioritet 2, jf. figur 3.6. Alle vækstfora inkl. Den konkurrenceudsatte pulje har disponeret midler på Udvikling af menneskelige ressourcer. Bornholms Vækstforum og Den konkurrenceudsatte pulje har udelukkende disponeret midler på dette indsatsområde. Syddansk Vækstforum har som det eneste vækstforum disponeret midler på alle tre indsatsområder. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 102

106 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Figur 3.6. Regional fordeling af tilsagn på indsatsområder under prioritet 2, mio. kr. og pct. Hele landet 220,,7 159,5 51,0 KUP 57,8 Bornholm s Vækstfo 11,6 Vækstfor um Hoved- 17,1 27,5 Vækstfor um Sjælland 41,6 2,6 Syddansk Vækstfor um 18,1 38,2 51,0 Vækstfor um Midtjyll 35,8 80,3 Vækstfor um Nordjyll 38,6 10,8 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 2.1. Udvikling af menneskelige ressourcer 2.2. Etablering og udvikling af nye virksomheder 2.3. Anvendelse af ny teknologi Gennemførsel af Udvikling af menneskelige ressourcer I Socialfondsprogrammet (side 72) identificeres en række rammebetingelser, som har betydning for udvikling af menneskelige ressourcer. Sammenfattende peges der på betydningen af at nedbringe barrierer, det være sig aldersbetingede, etniske, handicap eller lignende, så virksomhederne i højere grad kan udnytte det arbejdskraftpotentiale, som ikke-erhvervsaktive udgør. Der var i alt givet tilsagn for 221 mio. kr., svarende til 32 pct. af den samlede ramme på prioritet 2, jf. tabel Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 103

107 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer, Udvikling af menneskelige ressourcer Tilsagn 2011 I alt tilsagn Tilsagn i % af den samlede disponering på indsatsområdet Tilsagn i % af prioritet 2 rammen mio. kr % Vækstforum Nordjylland 6,5 38,6 17,5% 30,8% Vækstforum Midtjylland 5,8 35,8 16,2% 22,7% Syddansk Vækstforum -0,1 18,1 8,2% 12,6% Vækstforum Sjælland 24,5 41,6 18,9% 59,2% Vækstforum Hovedstaden -1,2 17,1 7,8% 16,7% Bornholms Vækstforum 8,2 11,6 5,3% 77,1% Den konkurrenceudsatte pulje -0,1 57,8 26,2% 78,8% Hele landet 43,7 220,7 100,0% 32,1% Anm.: En negativ tilsagnsudvikling skyldes, at en hel eller delvis annullering eller bortfald af projekttilsagn overstiger tilsagnsporteføljen for perioden Annullerede midler tilbageføres til rammen. Den regionale tilsagnsfordeling viser, at både Den konkurrenceudsatte pulje, Bornholms Vækstforum og Vækstforum Sjælland har givet tilsagn for mere end halvdelen af deres prioritet 2 ramme til indsatsområdet. Ifølge oplysninger fra de regionale vækstforumsekretariater var indsatsområdet prioriteret højt eller meget højt i fem ud af seks vækstforas regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, jf. tabel Tabel Prioritering af indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer i de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Angiv hvor højt Udvikling af menneskelige ressourcer blev prioriteret i erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for 2011 Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 104

108 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver På spørgsmålet vedrørende sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategien og indsatsområdet Udvikling af nye ressourcer svarer de regionale vækstforumsekretariater (citat): Vækstforum Nordjylland: I erhvervsudviklingsstrategiens indsatsområde "Virksomhedsrettet kompetenceudvikling" inden for fokusområdet "Efter- og videreuddannelse" har udvikling af menneskelige ressourcer højt fokus. Ift. prioritet 2 er særligt relevant fokusområdet "Efter- og videreuddannelse" med temaet, der er rette mod at: Udvide og fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke, herunder initiativer til udvidelse af den del af arbejdsstyrken, hvor der fremover tegner til at blive mangel på arbejdskraft, f.eks. højtuddannede. Vækstforum Midtjylland: Vækstforum har med sin nye strategi fortsat fokus på udviklingen af de menneskelige ressourcer. Syddansk Vækstforum: Vækstforum har gennem projekterne omkring talentsatsningen og tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft bidraget til en udvidelse af arbejdsstyrken i regionen. Vækstforum Sjælland: I den nye strategi er der i lys af den økonomiske situation yderligere fokus på etablering af nye arbejdspladser. Herunder indgår der naturligt aktiviteter til kompetenceudvikling af ledige. Vækstforum Hovedstaden: Den ny erhvervsudviklingsstrategi har indsatsområdet: Talent og kompetencer i verdensklasse. Der er her fokus på fuld beskæftigelse, og at det kræver en særlig indsats at opkvalificere og fastholde f.eks. ufaglærte på arbejdsmarkedet, hvor jobs forsvinder. Flere unge skal gennemføre ungdomsuddannelserne, og en større del skal gennemføre en videregående uddannelse. Samtidig vil det være nødvendigt at tiltrække særlige talenter fra andre dele af verdenen på områder, hvor disse særlige kvalifikationer mangler. Bornholms Vækstforum: Socialfondsprogrammet virker på tværs af de 4 indsatsområder "Bornholm som erhvervsø", "Bornholm som uddannelses-ø", "Bornholm som grøn test-ø" og Bornholm som oplevelses-ø". Der er fokus på, at en stor del af arbejdsstyrken om få år forsvinder fra det bornholmske arbejdsmarked, og at det derfor er vigtigt både at sikre, at de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, men også at ufaglærte bliver faglærte og dermed kan varetage nogle af de stillinger, der på sigt bliver ledige. Generelt er der i strategien fokus på skabelse af regionale rammebetingelser, som giver basis for flere, private arbejdspladser. På spørgsmålet om, hvorvidt den nye erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan adskiller sig fra den forrige i forhold til indsatsområdet Udvikling af menneskelige ressourcer, svarer de regionale vækstforumsekretariater (citat): Vækstforum Nordjylland: Den tidlige erhvervsudviklingsstrategi var udarbejdet under højkonjunkturen og havde derfor et stort fokus på, hvorledes den resterende del af arbejdsstyrken kunne aktiveres. Den nye erhvervsudviklingsstrategi har derimod fokus på at udvide og fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke,der hvor behovet er, eksempelvis i forhold til de højtuddannede. Med henblik på at få kortlagt, hvor det fremtidige kompetencebehov i Region Nordjylland er, har Vækstforum iværksat en analyse af fremtidens kompetencebehov kaldet FremKom. Resultaterne af denne analyse anvendes af uddannelsespolitiske, erhvervspolitiske og beskæftigelsespolitiske aktører i Region Nordjylland og kan findes på FremKom s hjemmeside Vækstforum Midtjylland: Nej, det er videreførelse af Vækstforums overordnede erhvervsudviklingsstrategi. Syddansk Vækstforum: Nej. Vækstforum Sjælland: Der er større vægt på skabelse af nye arbejdspladser og indsats overfor ledige. Vækstforum Hovedstaden: "Øge og udvikle arbejdsstyrken på alle niveauer" hed det tilsvarende indsatsområde i den forrige strategi. Bornholms Vækstforum: Generelt er der stadig stor fokus på indsatsområdet i den nye erhvervsudviklingsstrategi og i handlingsplanen. Finanskrisen har medført, at der er lidt mere fokus på indsatsområdet end tidligere, og der er kommet mere fokus på, at Bornholm på trods af finanskrisen og et faldende antal jobs, står over for mangel på kvalificeret arbejdskraft, når de store årgange trækker sig tilbage om få år. Erhvervsudviklingsstrategien fokuserer også på generationskifte i virksomhederne. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 105

109 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Gennemførsel af Etablering og udvikling af nye virksomheder I Socialfondsprogrammet (side 77) identificeres en række rammebetingelser, som har betydning for Iværksætterindsatsen, hvor der sammenfattende peges på: Udbud af offentlig og privat rådgivning Iværksætterkompetencer Iværksætterkultur Venturekapital Der var i alt givet tilsagn for 160 mio. kr., svarende til 23 pct. af den samlede ramme på prioritet 2, jf. tabel Tabel Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder, Etablering og udvikling af nye virksomheder Tilsagn 2011 I alt tilsagn Tilsagn i % af den samlede disponering på indsatsområdet Tilsagn i % af prioritet 2 rammen mio. kr % Vækstforum Nordjylland -1,2 10,8 6,8% 8,6% Vækstforum Midtjylland 75,6 80,3 50,3% 51,1% Syddansk Vækstforum 19,4 38,2 24,0% 26,5% Vækstforum Sjælland 0,0 2,6 1,7% 3,8% Vækstforum Hovedstaden 17,2 27,5 17,3% 26,8% Bornholms Vækstforum 0,0 0,0 0,0% 0,0% Den konkurrenceudsatte pulje 0,0 0,0 0,0% 0,0% Hele landet 111,0 159,5 100,0% 23,2% Som det ses af tabellen, så er 111 mio. kr. af de 160 mio. kr. tilsagn, der er givet i Dette dækker blandt andet over tilsagn til to kapitalfonde i henholdsvis region Midtjylland og region Syddanmark. Den regionale tilsagnsfordeling viser, at Vækstforum Midtjylland er det vækstforum, der relativt anvender mest af sin prioritet 2 ramme til indsatsområdet. Ifølge oplysninger fra de regionale vækstforumsekretariater var indsatsområdet prioriteret højt eller meget højt i fire ud af seks vækstforas regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, jf. tabel Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 106

110 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel Prioritering af indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder i de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Angiv hvor højt Etablering og udvikling af nye virksomheder blev prioriteret i erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for 2011 Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. På spørgsmålet vedrørende sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategien og indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder svarer de regionale vækstforumsekretariater (citat): Vækstforum Nordjylland: Der er god sammenhæng mellem prioritet 2's indsatsområde "En styrket iværksætterindsats" og Erhvervsudviklingsstrategien, som inden for indsatsområdet "Virksomhedsrettet kompetenceudvikling har et særligt fokusområde på "Iværksætteri". Specielt vækstiværkssættere er en helt afgørende faktor for regionens fremtidige erhvervsudvikling. Der er brug for nye virksomheder og vækst i de nyskabte virksomheder, der kan sikre arbejdspladser, omsætning og fornyelse i de nordjyske erhverv. Derfor fokuserer erhvervsudviklingsstrategien på en forstærket indsats for vækstiværksætteri, hvor regionen har en stor udfordring med at skabe vækst hos de nystartede virksomheder, når det gælder omsætning, ansatte, markedsandele og deltagelse på globale markeder. Vækstforum Midtjylland: Vækstforum har prioriteret at videreføre sin indsats på iværksætteriområdet, herunder etableringen af Midtjysk Iværksætterfond. Programmet Det entrepreneurielle Universitet og Programmet innovation i Innovation i Folkeskolen. Syddansk Vækstforum: Regionen har etableret Syddansk lånefond for iværksættere i yderområderne og velfærdsteknologifonden. Derigennem har regionen forsøgt at øge væksten og efterspørgslen efter arbejdskraft og dermed at skabe flere job. Vækstforum Sjælland: Indsatsen inden for de i strategien udpegede fire styrkepositioner vil indeholde etablering af nye virksomheder. Iværksætteri er ikke et selvstændigt tema, men indgår i indsatsområderne "Et stærkt erhvervsliv i den grønne region" samt "Inovation og internationalisering". Vækstforum Hovedstaden: I den ny erhvervsudviklingsstrategi Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor, er der øget fokus på især vækstiværksættere og internationalt iværksætteri. Det sker under indsatsområdet nr. 6 Vækstiværksættere med international tilgang. Iværksættere skaber en stor del af de nye jobs og udgør dermed en stor del af vækstgrundlaget. Adgang til god rådgivningsservice skal sikres. Ligesom undervisning i iværksætteri over en bred kam skal medvirke til at fremme "iværksætterånden". Bornholms Vækstforum: Socialfondsprogrammet virker på tværs af de 4 indsatsområder "Bornholm som erhvervs-ø", "Bornholm som uddannelses-ø", "Bornholm som grøn test-ø" og Bornholm som oplevelses-ø". Strategien har som Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 107

111 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver delmål, at et øget antal virksomheder skal overleve, hvilket fordrer kompetenceudvikling og rådgivning til iværksættere. På spørgsmålet om, hvorvidt den nye erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan adskiller sig fra den forrige i forhold til indsatsområdet Etablering og udvikling af nye virksomheder, svarer de regionale vækstforumsekretariater (citat): Vækstforum Nordjylland: Med den nye erhvervsudviklingsstartegi er der sat særligt fokus på væktsiværksættere, jf ovenstående. Vækstforum Midtjylland: Nej, det er videreførelse af Vækstforums overordnede erhvervsudviklingsstrategi. Syddansk Vækstforum: Nej. Vækstforum Sjælland: Den nye strategi har ikke et selvstændigt indsatsområde vedr. etablering af nye virksomheder, hvilket den forrige havde. I stedet integreres indsatsen i de øvrige indsatsområder. Vækstforum Hovedstaden: - Bornholms Vækstforum: Generelt har fokus på indsatsområdet i den nye erhvervsudviklingsstrategi og i handlingsplanen ikke ændret sig i forhold til den forrige. Gennemførsel af Anvendelse af ny teknologi I Socialfondsprogrammet (side 80) fremhæves betydningen af, at anvendelsen af ny teknologi indgår alle steder i undervisningsplaner og efteruddannelsestilbud, for at øge virksomhedernes muligheder for at rekruttere bredt. Der var i alt givet tilsagn for 51 mio. kr., svarende til 7,4 pct. af den samlede ramme på prioritet 2, jf. tabel Der er alene tale om ét tilsagn, der er givet i 2011, til en kapitalfond i region Syddanmark. De øvrige vækstfora har ikke disponeret midler på indsatsområdet. Tabel Tilsagnsudvikling på indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi, Anvendelse af ny teknologi Tilsagn 2011 I alt tilsagn Tilsagn i % af den samlede disponering på indsatsområdet Tilsagn i % af prioritet 2 rammen mio. kr % Vækstforum Nordjylland 0,0 0,0 0,0% 0,0% Vækstforum Midtjylland 0,0 0,0 0,0% 0,0% Syddansk Vækstforum 51,0 51,0 100,0% 35,4% Vækstforum Sjælland 0,0 0,0 0,0% 0,0% Vækstforum Hovedstaden 0,0 0,0 0,0% 0,0% Bornholms Vækstforum 0,0 0,0 0,0% 0,0% Den konkurrenceudsatte pulje 0,0 0,0 0,0% 0,0% Hele landet 51,0 51,0 100,0% 7,4% Ifølge oplysninger fra de regionale vækstforumsekretariater var indsatsområdet prioriteret højt i tre ud af seks vækstforas regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner, jf. tabel Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 108

112 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver Tabel Prioritering af indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi i de regionale erhvervsudviklingsstrategier. Angiv hvor højt Anvendelse af ny teknologi blev prioriteret i erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan for 2011 Meget højt Højt Hverken / eller Lavt Meget lavt Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum Anm.: Baseret på forvaltningsmyndighedens spørgeskema til de regionale vækstforumsekretariater. På spørgsmålet vedrørende sammenhængen mellem erhvervsudviklingsstrategien og indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi svarer de regionale vækstforumsekretariater (citat): Vækstforum Nordjylland: Anvendelse af ny teknologi har ikke et særskilt indsatsområde, der som sådan er adresseret i erhvervsudviklingstrategien. Dog er Anvendelse af ny teknolog ifb. med Virksomhedsrettet kompetenceudvikling for en række projekter et væsentligt middel til optimering og udbredelse af udannelses- og kompetenceudviklingstilbud i hele regionen. Det gælder fx i projeket FlexVid, hvor University College Nordjylland benytter anvendelse af forskellige IT-kommunikationsplatforme. Vækstforum Midtjylland: Vækstforum har med sin nye strategi øget sit fokus på bl.a. digitalisering og velfærdsinnovation. Syddansk Vækstforum: Der har i 2011 ikke været særlig fokus på Anvendelse af ny teknologi under socialfondsprogrammet. Vækstforum Sjælland: Strategiens fokus på vækst inden for regionens erhvervsmæssige styrkepositioner indebærer bl.a. fokus på teknologiudvikling. Det gælder bl.a. på cleantech/energiområdet. Vækstforum Hovedstaden: I den ny erhvervsudviklingsstrategi: Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækstmotor er der under indsatsområde nr. 1 Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god forretning lagt vægt på, at der i takt med befolkningens forskydning mod flere ældre og færre erhvervsaktive er et pres for at udvikles serviceforbedringer, nye velfærdsprodukter og produktivitetsforbedringer. Investeringer i nye supersygehuse tænkes anvendt som drivkraft for offentligt-privat samarbejde om innovation (OPI). Bornholms Vækstforum: Socialfondsprogrammet virker på tværs af de 4 indsatsområder "Bornholm som erhvervs-ø", "Bornholm som uddannelses-ø", "Bornholm som grøn test-ø" og Bornholm som oplevelses-ø". Der var ikke så stort fokus på dette indsatsområde i strategien, som der er på de øvrige. På spørgsmålet om hvorvidt den nye erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan adskiller sig fra den forrige i forhold til indsatsområdet Anvendelse af ny teknologi, svarer de regionale vækstforumsekretariater (citat): Vækstforum Nordjylland: Den tidligere erhvervsudviklingsstrategi var udarbejdet under højkonjunkturen og havde derfor et stort fokus på, hvorledes den resterende del af arbejdsstyrken kunne aktiveres. Den nye Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 109

113 Kapitel 3 Gennemførelsen af de enkelte prioriterede opgaver erhvervsudviklingsstrategi har derimod fokus på at udvide og fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke, der hvor behovet er, eksempelvis i forhold til de højtuddannede. Med henblik på at få kortlagt, hvor det fremtidige kompetencebehov i Region Nordjylland har Vækstforum iværksat en analyse af fremtidens kompetencebehov kaldet FremKom. Resultaterne af denne analyse anvendes af uddannelsespolitiske, erhvervspolitiske og beskæftigelsespolitiske aktører i Region Nordjylland og kan findes på FremKom s hjemmeside Vækstforum Midtjylland: Nej. Syddansk Vækstforum: Nej. Vækstforum Sjælland: Nej. Vækstforum Hovedstaden: Anvendelse af ny teknologi havde ikke sit eget indsatsområde i den tidligere erhvervsudviklingsstrategi: Partnerskab for viden, vækst og velfærd. Men ny teknologi spiller en væsentlig rolle i sammenhæng med ny viden og innovation. Ny teknologi indgår derfor ofte som en mindre men vigtig del af projekter på innovationsområdet. Bornholms Vækstforum: Generelt har fokus på indsatsområdet i den nye erhvervsudviklingsstrategi og i handlingsplanen ikke ændret sig i forhold til den forrige. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 110

114 Kapitel 4 ESF-programmer: sammenhæng og koncentration 4. ESF-programmer: Sammenhæng og koncentration Den danske strukturfondsindsats i perioden skal medvirke til at udmønte EU's samhørighedspolitik og dermed bidrage til opfylde Lissabon-målsætningerne om bæredygtig vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Til trods for, at EU 2020-strategien først blev indført midtvejs i programperioden, så er den allerede på nuværende tidspunkt afspejlet i de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier, og der er derfor også socialfondsprojekter, som både direkte og indirekte har støttet op om de fem EU 2020-mål. Gennemgangen viser, at der i 2011 er skabt sammenhæng mellem Lissabon-strategien, EU 2020-strategien og den danske udmøntning af strukturfondsindsatsen. 4.1 Væsentlig udvikling i de nationale og regionale politikker I oktober 2011 fik Danmark en ny regering, der samtidig fremlagde sit regeringsgrundlag Et Danmark, der står sammen. Danmarks Nationale Reformprogram 2012 blev offentliggjort i maj. I reformprogrammet præsenterer regeringen de overordnede rammer for dansk økonomi, herunder de økonomiske udsigter, økonomiske mål samt identificerer de eksisterende makroøkonomiske ubalancer. I de følgende afsnit beskrives de danske initiativer, som de er beskrevet i det nationale reformprogram for Beskæftigelse Regeringen har i Det nationale Reformprogram for 2012 fokus på initiativer, der har som formål at øge udbuddet af arbejdskraft og øge beskæftigelsen. Det nationale mål for beskæftigelsen om en strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct. blandt de årige i Eksempler på initiativer med henblik på at højne arbejdsudbuddet og beskæftigelsen, som nævnt i det nationale reformprogram: Aftale om tilbagetrækningsreform, der indebærer, at efterløns- og pensionsalderen sættes op fem år tidligere end i Velfærdsforliget fra 2006; efterlønsperioden nedsættes gradvist til tre år fra Samtidig forhøjes efterlønnen, og modregningen i efterlønnen fra pensionsopsparinger bliver skærpet: fra 2014 indføres der en seniorførtidspension, dvs. hurtigere og enklere adgang til førtidspension, for de personer, der er nedslidte og har mindre end fem år til folkepensionsalderen Aftale om indsats for unges ledighed. Aftalen er under udmøntning og indeholder fire initiativer, som der er afsat 60 mio. kr. til i 2012 og 2013: Flere ledige unge skal blive faglærte via voksenlæringeordningen; jobrotation skal hjælpe flere ledige unge ind på arbejdsmarkedet; job- og opkvalificeringspakke til bogligt svage unge; trainee-forløb skal give ledige dimittender adgang til arbejdsmarkedet Aftale om en styrket indsats for unge. Aftalen indeholder en række initiativer målrettet forskellige ledighedsgrupper og sektorer til i alt 100 millioner kr., og initiativerne er blandt andet: Mulighed for opkvalificeringsjob til alle unge uanset uddannelse; målrettet uddannelse til unge ledighed, herunder særskilt aktiv indsats for unge ledige inden for bygge- og anlægsområdet; styrket indsats over for ledige akademikere; jobrotation til ledige med videregående uddannelser; læse- skrive- og regnekurser til flere unge; kampagne for flere praktikpladser og flere trainee-forløb Aftale om bedre vilkår for ledige. Initiativerne, der er under udmøntning, er blandt andet: Ledige ufaglærte, faglærte og ledige med forældet uddannelse har mulighed for 6 ugers selvvalgt uddannelse til og med Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 111

115 Kapitel 4 ESF-programmer: sammenhæng og koncentration erhvervsuddannelsesniveauet; 1-årig forlængelse af forsøgordning med opkvalificeringsjob til ledighed ufaglærte og faglærte; flere midler til jobrotationsordningen; styrket indsat i forhold til ledige, der mangler basale kvalifikationer og for eksempel har behov for forbedring af grundlæggende læse- og skrivefærdigheder; mere fleksible rammer for gentagen aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate personer på kontanthjælp. Regeringen har desuden afsat midler til en indsats over for personer, der bliver varslet afskediget som led i afskedigelser af større omfang. Genopretningsaftalen fra Aftalen indeholder en reform af dagpengesystemet. (Danmarks nationale Reformprogram 2012; p. 6) Danmark har gennemført en række arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesreformer de seneste mange år. Elementerne i den danske flexicurity-model har således løbende undergået justeringer, der har bidraget til en i international sammenhæng høj beskæftigelse og lav ledighed, og som bidrager til at fremme udviklingen af kvalifikationer og skabe incitamenter til at arbejde. (Danmark nationale Reformprgram 2012; p. 7) Regeringen vil fremsætte forslag til en række reformer for at nå målet om et øget arbejdsudbud i Reformerne forventes både at styrke tilskyndelsen til at arbejde og at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for blandt andet unge, seniorer, etniske minoriteter og personer med nedsat arbejdsevne. Reform af førtidspension og fleksjobordning, hvor det samlede reform udspil forventes at øge arbejdsudbuddet med ca personer i 2020 og ca personer på lang sigt, heraf henholdsvis 2300 personer og 7700 personer i ustøttet beskæftigelse. Socialfondsprojekter, der medvirker til at øge arbejdskraftudbuddet og beskæftigelsen: Brobygning til arbejdsmarkedet, Region Syddanmark KOMPETENCEmidt, Region Midtjylland Iværksætter parat til vækstfabrik, Region Sjælland I arbejde igen, Region Hovedstaden Kompetence Forum Bornholm, Bornholms Regionskommune Uddannelse til job eller job til uddannelse, Region Nordjylland. Læs mere om projekter og tilsagnsbeløb på www. eustrukturfonde.dk. Se i øvrigt afsnit 4.2, der omhandler bidraget fra ESF til at gennemføre retningslinjer og anbefalinger i den europæiske beskæftigelsesstrategi Klima/Energi Danmarks nationale mål på klima- og energiområdet omfatter følgende: EU-mål om 20 pct. reduktion i de ikke-kvoteomfattende udledninger i 2020 i forhold til niveauet i 2005 EU-mål om at øge andelen af vedvarende energikilder (VE) i det endelige energiforbrug fra 17 pct. i 2005 til 30 pct. I 2020 EU-mål om at anvendelsen af vedvarende energi i transportsektoren skal være på 10 pct. I Regeringen har gennemført en række initiativer, der skal medvirke til at indfri målsætningerne, som eksempler på dette kan nævnes: Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 112

116 Kapitel 4 ESF-programmer: sammenhæng og koncentration Energiaftale for perioden , som indeholder følgende initiativer: Et energieffektivt samfund med mindre energispild; en grøn og bæredygtig energiforsyning baseret på vedvarende energi; mere vedvarende energi i bygninger; mere vedvarende energi i erhvervslivet; el og biomasse i transportsektoren I Aftale om finansloven for 2012 er der truffet beslutning om en grøn støtteordning til energirenovering af boliger. Der er afsat 500 mio. kr. i 2013 og 500 mio. kr. i 2014 I Aftale om finansloven for 2012 er der blandt andet indgået aftale om, at vægtafgift og den grønne ejerafgift skal indekseres med prisudviklingen; nedsat en taskforce, der skal udarbejde en handlingsplan for klimatilpasning; iværksættelse af et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram. (Danmarks nationale Reformprogram 2012; p ) I regeringsgrundlaget og regeringens energiudspil Vores energi fra november 2011 præsenterede regeringen blandt andet sit nationale mål om 40 pct. reduktion i de samlede udledninger af drivhusgasser i 2020 i forhold til Regeringen vil i 2012 fremlægge en klimaplan, der peger frem mod målet på 40 pct. reduktion i 2020 i forhold til Regeringen har derudover nedsat et ministerudvalg for erhvervs- og vækstpolitik, der blandt andet har til opgave at fastlægge principper for den nye erhvervs- og vækstpolitik, og herunder belyse, hvordan vækst, erhvervs- og jobpotentialet i den grønne omstilling og andre globale samfundsudfordringer kan realiseres. Derudover vil regeringen omlægge skatter og afgifter, så der sikres de rette incitamenter til at tænke og handle grønt. (Danmarks nationale Reformprogram 2012; p. 14) Klima- og energiindsatsen afspejles også i strukturfondsindsatsen. Indsatsen er særlig tydelig inden for Regionalfonden, men der findes også socialfondsprojekter, der støtter op om indsatsen: Udvikling af grønt byggeri og uddannelse, Bornholms Regionskommune Energi- og innovationsuddannelse i Region Syddanmark, Region Syddanmark. Læs mere om projekter og tilsagnsbeløb på www. eustrukturfonde.dk Forskning/udvikling Den danske regering har fastlagt et nationalt mål for investeringer i forskning og udvikling på 3 pct. af BNP i Her følger et par eksempler på regeringens initiativer inden for forskning, udvikling og innovation: 8 mia. kr. til forskning og innovation i perioden fra globaliseringspuljen. Der er blandt andet afsat midler til talentudviklingsprogram fra forskereliten, modernisering af universiteternes laboratorier og et løft af universiteternes basisbevillinger. Forhøjelse af forskningsreserven med 300 mio. kr. i 2012 som led i Aftale om finansloven for 2012 Mere end en fordobling af det årlige optag af ph.d.-studerende fra 1100 i 2002 til godt 2600 i 2011 Iværksættelse af et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram (MUDP) i Der er afsat 50 mio. kr., Aftale om finansloven 2012 Igangsættelse af FORSK2020-processen, der identificerer de indsatsområder, der ligger til grund for den politiske prioritering af midlerne til strategisk forskning Etablering af Fornyelsesfonden, der har til formål at støtte innovation og markedsmodning inden for det grønne område og velfærdsområdet Lancering af vækstudspillet Sund vækst og velfærdsløsninger med 23 initiativer, der blandt andet styrker mulighederne for innovation i danske sundheds- og velfærdsvirksomheder. Etablering af nyt innovationscenter i Hong Kong. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 113

117 Kapitel 4 ESF-programmer: sammenhæng og koncentration (Danmarks nationale Reformprogram 2012; s. 10) Regeringen ønsker at fastholde et højt ambitionsniveau for investeringer i forskning og innovation. Det fremgår af Kommissionens vurdering af NRP2011, at Danmarks relativt svagere punkter er inden for antallet af patenter og ph.d ere, samt at danske virksomheder kan være mere innovative. På den baggrund finder den danske regering det nødvendigt at øge samspillet mellem virksomheder og videninstitutioner for at styrke innovationen i Danmark. Regeringen har derfor annonceret følgende tiltag: Regeringen har igangsat udvikling af en innovationsstrategi, som skal understøtte innovationen i virksomheder Regeringen har iværksat udarbejdelse af en strategi for intelligent offentligt indkøb på tværs af ministerier og myndighedsniveauer Regeringen vil med Rådet for Teknologi og Innovation udarbejde en strategi for, hvordan der kan skabes gode rammer for innovation, videndeling og vækst i inovationsnetværk og klynger. (Danmarks nationale Reformprogram 2012; s. 11) Innovation er højt prioriteret i den samlede strukturfondsindsats og bidrager til regeringens mål om, at Danmark skal være blandt de lande, hvor virksomheder er mest innovative. Socialfondsprojekter, som støtter op om forskning, udvikling og innovation. Kunstgreb, Region Hovedstaden Den innovative Virksomhed, Region Syddanmark GLOBAL, Region Nordjylland Innovationskompetencer i sundhedsvæsenet, Region Sjælland STARTmidt-Accelerator, Vækstforum Midtjylland Klyngeudvikling Bornholm, Bornholms Regionskommune. Læs mere om projekter og tilsagnsbeløb på www. eustrukturfonde.dk Uddannelse Regeringen har tiltrådt de overordnede EU-mål på uddannelsesområdet i Europa 2020-strategien om at reducere uddannelsesfrafaldet til mindre end 10 pct. for de årige og øge andelen af de årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 pct. Danmark bidrager til opfyldelse af EU-målsætningerne gennem de nationale målsætninger, som opgøres efter andre metoder end EU-målsætningerne. De danske nationale mål er, at i 2015 skal 95 pct. af en ungdomsårgang have gennemført mindst en ungdomsuddannelse, og at 60 pct. af en ungdomsårgang skal have gennemført en videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lange videregående uddannelse. Der blev med Aftale om udmøntningen af globaliseringspuljen fra 2006 afsat i alt ca. 17 mia. kr. til at styrke ungdomsuddannelserne, de videregående uddannelser samt voksen- og efteruddannelserne i perioden Konkret blev der afsat ca. 9,9 mia. kr. til at styrke ungdomsuddannelserne, ca. 4,8 mia. kr. til initiativer på de videregående uddannelser og ca. 2,5 mia. kr. til at styrke voksen- og efteruddannelsesområdet. (Danmark nationale Reformprogram 2012; p. 16) Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 114

118 Kapitel 4 ESF-programmer: sammenhæng og koncentration Her følger en række eksempler på initiativer, som regeringen har vedtaget på uddannelsesområdet siden NRP2011: Der er tilført godt 1,2 mia. kr. til uddannelsesområdet i 2012, stigende til knap 2,2 mia. kr. i Midlerne skal blandt andet styrke kvaliteten i erhvervsuddannelserne Fleksibelt loft på 28 elever i klasserne på de gymnasiale uddannelser. Det betyder, at hver uddannelsesinstitution højst må have en gennemsnitlig klassekvotient på 28 elever i stamklasserne på hver årgang Aftale om en forstærket indsats for flere praktikpladser i 2012, hvad der svarer til ekstra praktikpladser i 2012 i forhold til det fastlagte niveau i 2009 Afskaffelse af deltagerbetaling på suppleringskurser for at sikre, at økonomien ikke sætter begrænsninger for de studerendes valg af uddannelse Aftale om over 1 mia. kr. til øget aktivitet i 2012 og 2013 for at sikre, at 60 pct. af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse Flere pladser på maskinmesteruddannelsen Større frihed i kvote 2 optag for at styrke fleksibilitet og sammenhæng i uddannelsessystemet. (Danmark nationale Reformprogram 2012; p. 17) Regeringen har med regeringsgrundlaget sat et klart og målrettet fokus på at højne kvaliteten af ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser og har planlagt følgende initiativer for at fremme uddannelse: På specialundervisningsområdet er der fremsat forslag til ny lovgivning, der styrker inklusionen af elever i folkeskolens almindelige undervisning og giver kommunerne større frihed og ansvar til at lave en bedre folkeskole til alle elever Reform af folkeskolen, hvor der i Aftale om finansloven for 2012 blev afsat en reserve på ca. 1,1 mia. kr. til initiativer i regerings folkeskoleudspil, der skal indfri målet om en faglig stærk folkeskole, der giver lige muligheder for alle. (Danmark nationale Reformprogram 2012; p ) I socialfondsindsatsen er der givet støtte til en række projekter, der støtter op om regeringens initiativer på uddannelsesområdet: Fra talentmasse til Entreprenørskab, Region Midtjylland Mind the Gap, Region Syddanmark Relationer der forpligter mentorordninger på erhvervsuddannelser, Region Hovedstaden Uddannelse, ungdomsliv og kultur i sjællandske udkantskommuner, Region Sjælland Ungdomsuddannelse til alle, Bornholms Regionskommune UIU Unge i uddannelse, Region Nordjylland. Læs mere om projekter og tilsagnsbeløb på www. eustrukturfonde.dk Social inklusion Regeringen har fastsat et mål om at mindske antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse med personer frem mod Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 115

119 Kapitel 4 ESF-programmer: sammenhæng og koncentration Antallet af personer i husholdninger med lav beskæftigelse er steget fra til fra 2008 til Dette skyldes blandt andet, at den økonomiske krise har øget presset på de enkelte husholdningers situation. (Danmark nationale Reformprogram 2012; p. 20) Regeringen har allerede iværksat flere tiltag for at understøtte social inklusion: Bekæmpelse af fattigdom. Det er i Aftale om finansloven 2012 besluttet at afskaffe de lave ydelser i kontanthjælpssystemet pr. 1. januar Det drejer sig om starthjælp, introduktionsydelse, kontanthjælpsloftet, den såkaldte 500-kroners nedsættelse og 225-timers reglen. Samtidig har regeringen afskaffet loftet over børne- og ungeydelsen Aftale om udmøntning om satspuljen for 2012, hvor der i perioden udmøntes i alt ca. 3,6 mia. kr. til 90 initiativer til at forbedre vilkårene for svage og udsatte grupper. På sundhedsområdet indebærer satspuljen, at der i samme periode afsættes 1 mia. kr. til at opprioritere psykiatrien og styrke forebyggelse samt sundhed for de svageste grupper. (Danmark nationale Reformprogram 2012; p. 21) Regeringen vil iværksætte flere tiltag, der har særligt fokus på unge, som skal i uddannelse og beskæftigelse og planlægger reformer af førtidspension, fleksjob og kontanthjælp. (Danmark nationale Reformprogram 2012; p. 21) Med socialfondsindsatsen er der blandt andet i Region Midtjylland givet støtte til projektet Fra udsat til ansat, som støtter op om regeringens initiativer for at understøtte social inklusion. 4.2 Bidraget fra ESF til at gennemføre retningslinjer og anbefalinger i den europæiske beskæftigelsesstrategi Jævnfør artikel 2.1 i forordning nummer 1081/2006 skal socialfondsprogrammet medvirke til at sikre et højt beskæftigelsesniveau og forbedre jobmulighederne gennem flere og bedre job 20. Mål der ligger i tråd med Lissabon-strategiens ambitioner om: Tilpasning af arbejdsudbud mv. ; adgang og investeringer i menneskelig kapital. Der er også, på trods af at EU 2020-strategien først blev indført midt i programperioden, god sammenhæng mellem socialfondsprogrammet mål og EU 2020-målene om, at 75 pct. af befolkningen mellem år skal være i beskæftigelse ; og andelen af unge, der forlader skolen tidligt, bør reduceres til under 10 pct., og mindst 40 pct. af den unge generation skal have en uddannelse på tertiært niveau. I det danske socialfondsprogram sættes fokus på udvidelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Herunder kompetenceudvikling, opkvalificering og udvikling af beskæftigelsespotentialet samt arbejdsstyrkens kvalificering og tilpasningsevne. Endvidere sætter programmet fokus på systemudvikling, organisationsudvikling og strukturtilpasning. Med socialfondsprogrammets prioritet 1: En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job) styrkes rammebetingelserne og de regionale vækstbetingelser ved i dybden at fjerne hindringer for virksomheders vækst. Med prioritet 2: Udvidelse af arbejdsstyrken (flere job) skabes der flere muligheder for virksomhederne for ansættelse af arbejdskraft og vækst i bredden. 20 Jf. artikel 2.1 RFO 1081/2006 Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 116

120 Kapitel 4 ESF-programmer: sammenhæng og koncentration Opfølgningen på gennemførsel i forhold til Lissabonstrategiens øremærkningskategorier og opfølgning på socialfondsprogrammets prioriteter findes i årsrapportens kapitel 2 og 3. Yderligere skal socialfondsprogrammet, jævnfør artikel 2.1, i forordning 1081/2006 medvirke til at fremme social integration, herunder dårligt stillede personers adgang til beskæftigelse. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 117

121 Kapitel 5 Teknisk bistand 5. Teknisk bistand Fire pct. af midlerne under socialfondsprogrammet , svarende til 72,3 mio. kr. (løbende priser) er afsat til teknisk bistand, dvs. forberedende arbejde, forvaltning, overvågning, kontrol, evaluering, udvikling af IT-systemer mv. EU-midlerne skal matches af en dansk medfinansiering af mindst samme størrelse. Størstedelen af opgaver relateret til teknisk bistand varetages fra statslig side (relateret til forvaltningsmyndighed, attesteringsmyndighed og revisionsmyndighed). Regionerne har imidlertid også andel i midlerne til finansiering af deres udgifter til teknisk bistand. Det er en forudsætning, at programmidlerne til teknisk bistand skal suppleres/medfinansieres af et nationalt beløb af mindst samme størrelse. Regionerne forudsættes selv at fremskaffe den nødvendige medfinansiering af deres udgifter til teknisk bistand, mens de statslige udgifter til teknisk bistand medfinansieres af centralt tilvejebragte nationale midler. Til regionernes tekniske bistand er der til perioden samlet givet tilsagn for 19,5 mio. kr. Fordelingen på vækstfora fremgår af nedenstående tabel 5.1. Tabel 5.1. Tilsagn til vækstfora, teknisk bistand (mio. kr.) Vækstforum Nordjylland Vækstforum Midtjylland Syddansk Vækstforum Vækstforum Sjælland Vækstforum Hovedstaden Bornholms Vækstforum I alt 4,9 2,7 4,6 2,8 3,2 1,4 19,5 Ultimo 2011 er der samlet udbetalt 8,9 mio. kr. i teknisk bistand til vækstfora. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 118

122 Kapitel 6 Information til offentligheden 6. Information til offentligheden* Kapitlet beskriver information til den brede offentlighed og tilskudsmodtagere om EU s Strukturfonde i Kommunikationshandlingsplanen* Der er udarbejdet en række konkrete mål for informationsindsatsen, jf. figur 6.1. Figur 6.1. Overordnede mål for informationsindsatsen Sikre kendskab til den europæiske, nationale og regionale politiske og strategiske kontekst, som strukturfondene indgår i. Udbrede kendskabet til strukturfondene som middel til gennem Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi og samspillet med den nationale vækstpolitik at skabe regional vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Tydeliggøre Den Europæiske Unions indsats i Danmark, herunder at informere om resultaterne af strukturfondsindsatsen. Til at vurdere kvaliteten af informationsindsatsen er der opsat en række indikatorer/succeskriterier for at vurdere om målene er opfyldt, jf. figur Figur 6.2. Succeskriterier 20 pct. af befolkningen har kendskab til strukturfondene i 2013 (målt gennem Eurobarometer survey on the ESF, udgangspunktet er 17 %) 70 pct. af tilskudsmodtagerne er tilfredse med den information og vejledning, de har fået fra de regionale sekretariater i de regionale vækstfora 70 pct. af tilskudsmodtagerne er tilfredse med den information, de har modtaget fra forvaltningsmyndigheden om strukturfondene 50 pct. af afslagsmodtagerne er tilfredse med den information, de modtager fra de regionale vækstforumsekretariater 80 pct. af de regionale vækstforumsekretariater er tilfredse med den information, vejledning og rådgivning af både mundtlig og skriftlig karakter, de har modtaget fra forvaltningsmyndigheden 6.2 Opfølgning på indikatorer og succeskriterier* Som det fremgår af tabel 6.1 blev indikatoren om, at 80 pct. af sekretariaterne var tilfredse med information, opfyldt med 100 pct. I forhold til at nå 300 presseomtaler, som vedrørte EU s Strukturfonde, 21 For resultater vedrørende følgende succeskriterier: 70 pct. af tilskudsmodtagerne er tilfredse med den information og vejledning, de har fået fra de regionale sekretariater i de regionale vækstfora; 70 pct. af tilskudsmodtagerne er tilfredse med den information, de har modtaget fra forvaltningsmyndigheden om strukturfondene; 50 pct. af afslagsmodtagerne er tilfredse med den information, de modtager fra de regionale vækstforumsekretariater henvises der til Årsrapport Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 119

123 Kapitel 6 Information til offentligheden blev også det mål opfyldt i Derudover viser opgørelsen af besøgende på at antallet af besøgende fortsat var 10 pct. højere end i Tabel 6.1. Opsamling på indikatorer fra kommunikationsplanen Indikatorer Indikator 1: 80 pct. af de regionale sekretariater er tilfredse med den information, vejledning og rådgivning af både mundtlig og skriftlig karakter, som de har modtaget fra forvaltningsmyndigheden. Resultat 87 % 89 % 100 % 100 % 100 % Mål 80 % 80 % 80 % 80 % 80 % Indikator 2: Der er 300 presseomtaler pr. år, der vedrører strukturfondene. Resultat ** 400 *** 372 *** Mål Indikator 3: Antallet af besøgende på regionalt.dk er 10 pct. større i 2013 end i 2007 Brugere Resultat * Mål * Besøg Resultat * * Mål *Årstallene er opgjort på baggrund af antallet fra de 10 måneder i 2007, hvor regionalt.dk har været i funktion i 2009 er Siteimproves opgørelse over brugere og besøg ændret og har betydet, at besøgsantallet er gået op. ** Udbyder af medieovervågningen er skiftet ud pr. 1. marts Tallet beror på en optælling i Infopaqs arkiv (266 alle søgeord) og i Cisions arkiv (118 Socialfond og Regionalfond) *** Tallet beror på en optælling i Infopaqs arkiv af avis og webartikler, hvor søgeordene EU s Socialfond, EU s Regionalfond eller EU s Strukturfonde indgår De regionale sekretariaters tilfredshed med information, vejledning og rådgivning* Tabel 6.2. Sekretariaternes tilfredshed med information, vejledning og rådgivning fra forvaltningsmyndigheden Forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale Forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale vedrørende strukturfondsprogrammernes administrationsgrundlag har generelt været anvendeligt. Forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale vedrørende støtteberettigelsesreglerne har været anvendeligt. Forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale vedrørende ansøgningsskemaerne har været anvendeligt. Tilfredshed * (pct.) 100 % 100 % 100 % Forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale vedrørende TAS har 100 % Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 120

124 Kapitel 6 Information til offentligheden Forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale Tilfredshed * (pct.) været anvendeligt. Forvaltningsmyndighedens nyhedsbrev har været anvendeligt. 100 % Forvaltningsmyndighedens mundtlige vejledning Forvaltningsmyndighedens mundtlige vejledning vedrørende strukturfondsprogrammernes administrationsgrundlag har generelt været anvendelig. Forvaltningsmyndighedens mundtlige vejledning vedrørende støtteberettigelsesreglerne har været anvendelig. Forvaltningsmyndighedens mundtlige vejledning vedrørende ansøgningsskemaerne har været anvendelig. 100 % 100 % 100 % Forvaltningsmyndighedens mundtlige vejledning vedrørende TAS har været anvendelig. 100 % Forvaltningsmyndighedens netværk Specialistnetværket har været anvendeligt. 100 % Strukturfondsakademiet har været anvendeligt. 100 % Trimestermøderne bidrager til større fokus på n % Trimestermøderne medvirker til en bedre opfølgning på enkeltprojekter. 100 % Det overordnede samarbejde med forvaltningsmyndigheden vedrørende strukturfondsprogrammerne har været tilfredsstillende. 100 % * Anm.: Tilfredshedsprocenten er fremkommet ved at samle svarene meget enig, enig og hverken/eller fra en række positive spørgsmål til sekretariaterne. Hvis man vælger at udelade kategorien hverken/eller bliver tilfredsheden hhv. 100; 100; 100; 83,3 og 83,3 pct. for forvaltningsmyndighedens skriftlige vejlednings- og orienteringsmateriale og 83,3; 100; 83,3 og 100 pct. for den mundtlige vejledning og endeligt 100; 83,3; 100; 100 pct. for forvaltningsmyndighedens netværk Antal presseomtaler Forvaltningsmyndigheden udsendte i pressemeddelelser, som omtalte projekter, der havde fået tilsagn. Det førte til mindst 75 omtaler af EU s Strukturfonde i landsdækkende, regional og lokale aviser i fag- og medlemsblade samt diverse webportaler, jf. tabel 6.3. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 121

125 Kapitel 6 Information til offentligheden Tabel 6.3. Udsendte pressemeddelelser Regional- og Socialfond Antal presseomtaler Antal medier* Budget** Hasle Refractories Renrumsvaskerie Fremtidsfabrikken Brian Mikkelsen præmierer unges vækstideer 2 + tv-indslag 55 - Nye arbejdspladser i Holeby mio. kr. til sjællandske unge Støtte fra EU skaber nye arbejdspladser i Lolland Kommune EU giver 1000 bornholmske husstande adgang til fibernet Sjælland: Sygeplejersker, læger og sosu'er redder sundhedsvæsen Sjællandske medarbejdere i top med 33 mio. kr. fra EU Center for Etnisk Erhvervsfremme 4 pitch - Spis syddansk for 5,8 mio. kr. fra EU mio. kr. fra EU til energieffektive kølediske EU finansieret rejsehold opsnuser nyt i Syddanmark Brug din mobil til at lære at læse kr. fra EU til gnistrende job i Rødbys elværk Omkring 75 nye arbejdspladser i Hanstholm Direktørskole Bright Green Island Halv mio. kroner til handlingsplan Ringkøbing/Skjern Halv mio. kroner til handlingplan på Mors Hjælp til virksomheder med vækstpotentiale 6 28*** - Undervisning, så unge mænd kan forstå det 1 93 NT til for dig 4 72 * Anm.: Antal af relevante medier, som pressemeddelelserne er udsendt til. ** Anm.: Udgiver til udsendelse af pressemeddelelser finansieres af TA. *** Anm.: Udsendt af Økonomi- og Erhvervsministeriet Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 122

126 Kapitel 6 Information til offentligheden I forhold til presseindikatoren angivet i tabel 5.1, der bygger på tal fra Infopaq, var der i presseomtaler i landsdækkende, regionale og lokale aviser samt i fag- og medlemsbladet, og målet er dermed opfyldt. Pressemeddelelser kan læses på: Forvaltningsmyndighedens information om den konkurrenceudsatte pulje I 2011 blev der udmeldt to temaer under den konkurrenceudsatte pulje. Forvaltningsmyndigheden var mere offensiv end tidligere med hensyn til, hvad midlerne kunne anvendes til, hvordan man skulle søge mv. Desuden prøvede forvaltningsmyndigheden som noget nyt at samarbejde med en anden aktør i forbindelse med udmelding af puljen. Danmarks Vækstråd besluttede den 11. marts 2011 at lancere temaet om "Styrkede vækstkompetencer for SMV'er". Temaet blev umiddelbart efter offentliggjort på og i forvaltningsmyndighedens nyhedsbrev. Den 4. april 2011 holdt forvaltningsmyndigheden som noget nyt et åbent informationsmøde, hvor de udfordringer, som SMV'erne står overfor, blev præsenteret, ligesom styrelsen orienterede om, hvordan en god strukturfondsansøgning ser ud. 44 personer deltog i mødet, der også blev filmet, så potentielle ansøgere, der ikke kunne deltage i mødet, kunne se mødet på internettet på Væksthusene blev også brugt til at orientere om temaet. Danmarks Vækstråd besluttede den 16. juni 2011 at lancere temaet "Kvalitetsløft i Kystturismen", der umiddelbart efter blev offentliggjort på For første gang blev et tema under den konkurrenceudsatte pulje udmeldt i samarbejde med en anden aktør, nemlig Realdania. Danmarks Vækstråd og Realdania satte med temaet "Kvalitetsløft i Kystturismen" sammen fokus på de udfordringer, som en række af de danske kystområder står overfor. Realdanias indsats fandt sted som led i kampagnen "Stedet tæller" ( Den 22. juni 2011 holdt forvaltningsmyndigheden et åbent informationsmøde om temaet i Silkeborg. Ved mødet blev såvel de vækstpolitiske udfordringer for de danske kystområder, som den konkurrenceudsatte pulje kunne adressere, som de mere fysiske udfordringer, som Realdania kunne adressere, præsenteret af hhv. Erhvervs- og Vækstministeriet og Realdania. Desuden orienterede styrelsen igen om, hvordan en god strukturfondsansøgning ser ud. 45 personer deltog i mødet, der ligeledes blev filmet, så potentielle ansøgere, der ikke kunne deltage i mødet, kunne se mødet på internettet på Den del af indsatsen, som er finansieret under den konkurrenceudsatte pulje, er blevet præsenteret på Realdanias kampagnesite ligesom forvaltningsmyndigheden præsenterede baggrunden for temaet ved en konference arrangeret af Realdania i Vejle den 9. november Dette oplæg blev også filmet og lagt på Ca. 200 personer deltog i konferencen. Ved samme lejlighed kunne potentielle ansøgere også stille spørgsmål om støttemuligheder mv. til repræsentanter fra forvaltningsmyndigheden. Endelig præsenterede forvaltningsmyndigheden temaet på en konference om kystturisme arrangeret af Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i fællesskab i Ringkøbing den 23. september Ca. 75 personer deltog i konferencen. Erhvervs- og Vækstministeriet præsenterede temaet på en konference hos Østdansk Turisme i Køge den 28. oktober 2011, hvor ca. 75 personer deltog, ligesom temaet blev udmeldt via Visit Denmarks nyhedsbrev og forvaltningsmyndighedens nyhedsbrev. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 123

127 Kapitel 6 Information til offentligheden Der er udsendt pressemeddelelse om det projekt, som modtog støtte under temaet om styrkede vækstkompetencer i SMV'er. Der er endnu ikke truffet endelig afgørelse i sagerne om Kvalitetsløft i Kystturismen Antal besøgende på regionalt.dk Figur 5.3. Eksterne brugere på Sidevisninger: Besøg: Brugere: I 2011 har der været omkring sidevisninger og besøg af unikke brugere på jf. tabel Der blev også i 2011 arbejdet med at gøre siden mere brugervenlig, og forvaltningsmyndigheden fik på baggrund af blandt andet et fokusgruppeinterview kommunikationsbureauet Publico til at komme med en række anbefalinger til hjemmesiden, som efterfølgende er blevet implementeret. Tabel 6.4. Besøgende på forvaltningsmyndighedens hjemmeside 2011 Sidens titel Sidevisninger Besøg Brugere 1 Regional udvikling ebst.dk EU-tilskud ebst.dk Regional konkurrenceevne og beskæftigelse ebst.dk Ansøgning ebst.dk Projektforløb og afrapportering ebst.dk Socialfondsprogram ebst.dk Regelsamling ebst.dk Perioderegnskab og projektregnskab ebst.dk Regionalfondsprogram ebst.dk Dansk regulering ebst.dk Som de tidligere år er det fortrinsvis de sider, som vedrører administration af EU s Strukturfonde, der toppede listen over de mest besøgte sider. Derudover blev der lavet et forsøg med en række små videoer på hjemmesiden, hvor forvaltningsmyndigheden forklarede en række af de problematikker, der er forbundet med at søge støtte fra EU s Strukturfonde Forskel i resultat af besøgende fra 2010 til 2011 skyldes, at der i 2010 tallene er medtalt oversigt over besøgene på Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 124

128 Kapitel 6 Information til offentligheden Befolkningens kendskab til EU s Strukturfonde Den seneste måling Eurobarometer survey on Employment and Social Policy fra 2011 viser, at kendskabet til Socialfonden var på 19 %, der have hørt om EU-støtten. 6.3 Årlige events Forvaltningsmyndigheden har i 2011 afholdt to events én for den brede offentlighed programserie om Vækst i Danmark og Europa og én for partnerskabet omkring EU s Strukturfonde Grønne løsninger og Entrepreneurship / Hvordan anvendes EU s Strukturfonde i Danmark? DR2 serie om vækst i Danmark og Europa Forvaltningsmyndigheden har siden slutningen af 2009 samarbejdet med Danmarks Radio, DR2 om programrækken Vækst i Danmark og Europa. Formålet med programrækken er at skabe mere viden i befolkningen om EU s Strukturfonde. Selve formen for de seks afsnit bygger på en tema- og faktaorienteret skabelon, der skitserer fælles europæiske udfordringer inden for områderne innovation, yderområder, skrald, ungdomsarbejdsløshed, energi og integration, og hvordan man i de enkelte medlemslande med hjælp fra blandt andet EU s Strukturfonde forsøger at finde på effektive løsninger. DR2 sendte den 8. december 2011 det første program af i alt seks om EU's Strukturfonde i Danmark og Europa med titlen Energi for alle pengene. Alle programmerne er af en halv times varighed, og de blev sendt i 10, 11 og 12 april Programmerne kan ses på Event Afsnit Est. seertal for 6 programmer Budget (DKK) Programrække Vækst i Danmark og Europa Grøn konference I efteråret var forvaltningsmyndigheden vært for en konference for partnerskabet om EU s Strukturfonde. Program for dagen: Jens Lundsgaard // Erhvervsdirektør i Økonomi- og Erhvervsministeriet Katherine Richardson // Formand for Den Danske Klimakommission Philip Cooke // Professor v/ Cardiff University Karl Falkenberg // Generaldirektør i Europa Kommissionen Miljø Event Antal dage Antal brugere Budget (DKK) Grøn konference Alle indlæg blev filmet og er efterfølgende lagt på forvaltningsmyndighedens hjemmeside Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 125

129 Kapitel 6 Information til offentligheden 6.4 Kommunikationsdage for projekter Forvaltningsmyndigheden udbød i samarbejde med UPDATE, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole en kommunikationsdag for tilsagnsmodtagere. Seminaret gav en kort indføring i kommunikationsteori, og det var tanken, at tilsagnsmodtager, der er beskæftiget med kommunikation skulle gå hjem med konkrete idéer til arbejdet med kommunikation, og hvordan deres projekt kan få større gennemslagskraft og opmærksomhed. På selve dagen blev de kommunikationsansvarlige præsenteret for følgende oplæg: Hvad betyder det at være et EU-projekt? Hvilke kommunikationskrav er der fra EU? Hvad må man i forhold til kommunikation bruge EU-midler til? International Community fortæller om erfaringer med kommunikation. Derefter blev deltagerne inddelt i tre grupper, som fik undervisning i tre moduler: kommunikationsstrategi, kontakt til pressen og brug af sociale medier. Kommunikationsdage for tilsagnsmodtager Antal dage Antal brugere Budget (DKK) Undervisning i kommunikationsstrategi, sociale medier og kontakt til pressen Evalueringen af de to kommunikationsdage viste en samlet tilfredshed med kurserne på henholdsvis 90,56 pct. og 81, 39 pct. 6.5 Undervisning af unge sammen med Europabevægelsen Forvaltningsmyndigheden deltog i november 2011 i Europabevægelsens EU-Roadshow, som besøgte gymnasier i Randers, Holstebro, Vejle, Næstved og København og holdt oplæg for mere end 3000 elever. I den forbindelse blev der også gjort opmærksom på som henvender sig til den unge målgruppe. Hjemmesiden henvender sig til aldersgruppen år. På siden var der i sidevisninger, 4286 besøg og 3382 unikke brugere. Årsrapport 2011, socialfondsprogrammet flere og bedre job side 126