Patienterne har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt 2005

Transkript

1 Patienterne har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt 2005 Kvalitetsafdelingen i Århus Amt på vegne af: Amtsrådsforeningen Amterne Hovedstadens Sygehusfællesskab Bornholms Regionskommune Februar 2006

2 Patienterne har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt 2005 Undersøgelsen er iværksat af Amtsrådsforeningen. Udover de lokale rapporter, er der udarbejdet en landsdækkende rapport med titlen Patienterne og de pårørende har ordet. Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark 2005 Undersøgelseskonceptet og rapporten er udarbejdet af Kvalitetsafdelingen i Århus Amt. Henvendelse vedrørende undersøgelsen: Projektleder Ane Feldskov (af@ag.aaa.dk, tlf.nr ) Konsulent Bernhard Hansen Konsulent Hans Jacob Rud Christensen Administrativ sagsbehandler Gitte Abild Jensen Rapporterne kan læses på og på Kvalitetsafdelingens hjemmeside på adressen: Rapporterne kan rekvireres hos: Amtsrådsforeningen på publ@arf.dk Pris: 28 kr. (ekskl. moms og forsendelse) ISBN-nr Omslagsillustration: Annette Windfeld, Gigraf Tryk: Amtsrådsforeningen Kvalitetsafdelingen Uddrag, herunder figurer, tabeller, citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Februar 2006

3 Indhold 1. Indledning side 3 2. Hovedresultater fra patientundersøgelsen i Danmark side 7 3. Hovedresultater fra patientundersøgelsen i Københavns Amt side Organisering side Oversigt over de deltagende sengeafsnit side Undersøgelsesmetode side Patientundersøgelsens datagrundlag side Resultater fra patientundersøgelsen side 27 Læsevejledning side Indlæggelsen på sengeafsnittet Modtagelsen side Kontakten med personalet side Informationer om sygdommen og behandlingen side Aktiviteterne side Atmosfæren på afsnittet side Medpatienterne side De fysiske rammer side Brugerindflydelse side Pårørende side Fremtidsplaner side Bedring, håb og livsmod side Samlet indtryk og størst betydning side Psykiatrien som helhed Samarbejde i psykiatrien side Psykoedukation side Yderligere behandlingstilbud side 56 Bilag 1. Udelukkede patienter opdelt på de enkelte sengeafsnit 2. Signalement af svarpersonerne opdelt på de enkelte sengeafsnit 3. Svarene opdelt på sengeafsnit og undergrupper af patienter 4. Variation i besvarelserne på afsnitsniveau i Danmark 5. Patienternes skriftlige kommentarer 6. Spørgeskema til patienter på sengeafsnittene

4

5 1. Indledning Baggrund Amtsrådsforeningen nedsatte i november 2003 en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af et koncept for landsdækkende psykiatriundersøgelser med afsæt i de erfaringer, der hidtil var gjort i Århus, Ribe og Nordjyllands amter. Opgaven var initieret af flere forhold. Dels indgik spørgeskemaundersøgelser i psykiatrien som ét af punkterne i Sundhedsstyrelsens forslag til handleplan (2002). Dels blev dette fulgt op politisk som en del af den seneste psykiatriaftale for Dels var der som nævnt amter, der allerede var i gang med undersøgelser af nævnte karakter. De første bruger- og pårørendeundersøgelser blev igangsat i sensommeren 2004 i alle amter, H:S og Bornholms Regionskommune. Psykiatriske sengeafsnit Forskellige rapporter Formål Der spørges til de vigtigste områder Politikker De mellemmenneskelige relationer De fleste amter vest for Storebælt samt Bornholms Regionskommune benytter betegnelsen sygehuspsykiatri, mens hovedparten af amterne øst for Storebælt, herunder H:S, bruger betegnelsen hospitalspsykiatri. I de landsdækkende patient- og pårørendeundersøgelser benyttes begrebet psykiatriske sengeafsnit. Denne rapport omhandler patientundersøgelsen i Københavns Amt. Der er udarbejdet en tilsvarende lokal rapport med pårørendeundersøgelsens resultater. Udover de lokale rapporter er der udarbejdet en landsrapport, hvor hovedresultaterne fra patient- og pårørendeundersøgelsen fremstilles således, at det er muligt at sammenligne de enkelte amter, H:S og Bornholms Regionskommune. Øvrige væsentlige sammenhænge er også analyseret og testet i landsrapporten. Resumé fra landsrapporten er indsat som kapitel 2 i denne rapport. Formålet med patientundersøgelsen er, at give viden om patienters oplevelser og vurdering af psykiatrien, give mulighed for at afdække, hvor der er behov for kvalitetsforbedringer, give mulighed for sammenligninger inden for det enkelte amt, H:S, Bornholms Regionskommune og på tværs af disse, og at give mulighed for systematisk at kunne følge patienttilfredshedens udvikling over tid gennem tilbagevendende undersøgelser med faste intervaller. For at undersøgelsen kan være overkommelig både for patienter og personale, stilles der et begrænset antal spørgsmål, hvilket vil sige 23 vurderingsspørgsmål og fem baggrundsspørgsmål. Spørgsmålene er rettet mod områder, som tidligere undersøgelser har vist, at både patienter, ledelse og personale finder grundlæggende for en god patientoplevelse. Hovedparten af temaerne i de brugerpolitikker, som en del amter, H:S og Bornholms Regionskommune har udarbejdet, er indeholdt i undersøgelserne. Ved udarbejdelsen af spørgeskemaerne er der taget højde for anbefalingerne i pjecen De mellemmenneskelige relationer, der i 2003 er udarbejdet i et samarbejde mellem Amtsrådsforeningen, H:S og en række centrale aktører i det danske sundhedsvæsen. Patienterne har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt, 2005 Side 3

6 Fælles værdigrundlag i psykiatrien Temaer i spørgeskemaet Sammenligning med forsigtighed og med muligheder Under udarbejdelsen af konceptet har Kvalitetsafdelingen samarbejdet med klinikchef Anne Lindhardt og familiechef Leif Gjørtz Christensen, der er faglige tovholdere i udarbejdelsen af et Fælles værdigrundlag for den samlede offentlige indsats for voksne med sindslidelse. Arbejdet er initieret af Folketinget i maj 2001, og udført af Socialministeriet samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Folketinget blev orienteret om værdigrundlaget i Spørgsmålene kan ikke omfatte alle aspekter af patienternes indlæggelse, men afdækker hvordan patienterne opfatter temaerne: Den faglige indsats i behandlingen m.v. Kommunikation mellem personale og patienter/pårørende. Information om sygdommen, behandlingen m.v. Patientindflydelse og -inddragelse. Koordination og kontinuitet i behandlingen og i de forskellige tilbud. De fysiske rammer på sengeafsnittene. Da der benyttes samme spørgeskema i hele landet, er det muligt for amterne, H:S og Bornholms Regionskommune at sammenligne egne resultater med andres. Det kan f.eks. være relevant at sammenligne resultaterne i forbindelse med planlægning af forbedringer og kvalitetsudvikling. Sammenligning giver bl.a. mulighed for at sætte fokus på sengeafsnit med særlig høj patienttilfredshed og undersøge, om disse afsnits praksis, kultur, organisering af arbejdet, kontakt med patienter og pårørende m.v. kan overføres til andre afsnit med samme målgrupper, som ikke har opnået tilsvarende høj patienttilfredshed. Man bør dog være varsom med sammenligninger både lokalt og på landsplan. Forskelle i tilfredsheden kan skyldes sygdommenes karakter, patientgruppernes sammensætning, patienternes sygdomserkendelse og accept, sengeafsnittenes fysiske rammer og muligheder, personale- og patientnormering o.lign. Også forhold uden for det psykiatriske system, f.eks. den sociale boligtildeling, familieog misbrugsindsatsen kan være medvirkende til forskelle i patienttilfredsheden. Når det drejer sig om opfølgning og kvalitetsudvikling vil sammenligning inden for samme amt/h:s/bornholms Regionskommune ofte være mere relevant end sammenligning på tværs af landet. Lokalt har man kendskab til, hvem man meningsfyldt kan sammenligne sig med. Et øjebliksbillede Flere slags kvalitet Undersøgelsen tager temperaturen på patienternes her-og-nu-oplevelse. Svarene er således ikke evigt gyldige, men afhængige af den aktuelle situation og periode, hvori de er afgivet. Undersøgelsesresultaterne kan benyttes som dokumentation for patienternes oplevelser - den brugeroplevede kvalitet. Resultaterne kan indgå i sengeafsnittenes arbejde med at forbedre kvaliteten, men undersøgelsen kan ikke stå alene som kvalitetsmål. Den skal ses i sammenhæng med den faglige og organisatoriske kvalitet. Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 4 Februar 2006

7 Intern anvendelse af undersøgelsesresultaterne Når der stilles relativt få spørgsmål til patienterne, og når undersøgelsen skal kunne dække hele landet, må der benyttes ret brede spørgsmålsformuleringer. Undersøgelser som disse kan give et generelt overblik over, hvor der bør kvalitetsudvikles. Med henblik på nøjere identifikation af problemer kan der være behov for, at de enkelte amter, H:S og Bornholms Regionskommune efterfølgende foretager supplerende undersøgelser af de områder, som landsundersøgelsen har vist er problematiske. Det er centralt, at der sker en opfølgning lokalt således, at der sikres kvalitetsudvikling på baggrund af undersøgelsen. Det kan være i form af kvalitativ audit, dialog, fokusgrupper m.v. Undersøgelsen giver nogle bud på, hvor sengeafsnittene kan finde områder, som med stor effekt for patienterne kan kvalitetsudvikles. Det anbefales, at det enkelte afsnit og dets ledelse selv arbejder videre med rapporten og ser undersøgelsesresultaterne i lyset af de målsætninger og den faglige viden, man i øvrigt har om, hvad der er god og dårlig kvalitet inden for psykiatrien. Rapportens opbygning Kapitel 2 indeholder hovedresultaterne fra landsrapporten Patienterne og de pårørende har ordet. Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Danmark I kapitel 3 fremstilles de lokale hovedresultater for Københavns Amt som helhed. I kapitel 4 oplistes navne på medlemmer af styregruppen, arbejdsgruppen samt lokale koordinatorer. I kapitel 5 gives et overblik over alle de sengeafsnit i landet, der indgår i undersøgelsen. Kapitel 6 omhandler undersøgelsesmetoden. Af kapitel 7 fremgår undersøgelsens datagrundlag, herunder svarprocenter, resultater af bortfaldsanalyser, repræsentativitet m.m. Det er erfaringen, at hvis undersøgelserne skal kunne bruges til fremtidig kvalitetsudvikling, skal resultaterne fremstilles helt ned på afsnitsniveau. I rapportens kapitel 8 fremstilles undersøgelsesresultaterne i søjlediagrammer, der gør det muligt at sammenligne de lokale resultater både på afsnitsniveau og med landsresultaterne. Af bilag 1 fremgår udelukkede patienter opdelt på de enkelte sengeafsnit. Bilag 2 indeholder et signalement af svarpersonerne fordelt på de enkelte afsnit. I bilag 3 kan man se, om der er tendenser til, at bestemte grupper af patienter besvarer undersøgelsens spørgsmål anderledes end andre grupper. Det er f.eks. muligt at se, om der er forskel på kvindelige og mandlige patienters tilfredshed. Af bilag 4 fremgår variationen i patienternes besvarelser set i forhold til de tre sengeafsnit i landet, der har henholdsvis flest og færrest tilfredse patienter. Opsamlende bedes svarpersonerne om deres samlede indtryk, de spørges om, hvad der har haft størst betydning for dem under indlæggelsen, og om de savner behandlingstilbud i psykiatrien. Svarpersonerne har mulighed for at knytte skriftlige kommentarer til de opsamlende spørgsmål. De lokale kommentarer fremstilles opdelt på sengeafsnit i bilag 5. Til sidst, som bilag 6, er indsat spørgeskemaet til patienter på sengeafsnittene. Patienterne har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt, 2005 Side 5

8 Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 6 Februar 2006

9 2. Hovedresultater fra patientundersøgelsen i Danmark 145 almenpsykiatriske afsnit og 30 specialafsnit 145 af de 175 psykiatriske sengeafsnit, der deltager i patientundersøgelsen, har overvejende almenpsykiatriske patienter, jf. kapitel 5. Svarene fra patienter fra disse afsnit fremstilles i dette kapitel. Hovedresultaterne fra de 30 specialafsnit bliver ganske kortfattet beskrevet i forlængelse af resultaterne fra almenpsykiatrien. Da specialafsnittene adskiller sig på væsentlige områder fra de almenpsykiatriske afsnit, særligt hvad angår patientgrupperne, fremstilles resultaterne separat. Endvidere er der amter, der har valgt ikke at have specialafsnit med i undersøgelsen. Undersøgelsens datagrundlag Fra den 15. februar til den 14. juni 2005 fik patienter fra 175 psykiatriske sengeafsnit i Danmark udleveret et spørgeskema patienter besvarede skemaet. På landsplan er undersøgelsens svarprocent dermed på 65. Det er tilfredsstillende for en undersøgelse af denne karakter. Svarprocenten fordeler sig således på de almenpsykiatriske afsnit og specialafsnittene: Område (antal afsnit) Antal udleverede spørgeskemaer Antal besvarede skemaer Svarprocent Almenpsykiatriske afsnit (145) % Specialafsnit (30) % Alle (175) *) 65 % *) Derudover er der indkommet 62 spørgeskemaer, der ikke indgår i beregningen af svarprocenten, da sengeafsnittene, hvorfra skemaerne kommer, ikke har registreret antallet af udleverede skemaer korrekt. Repræsentativitet Patienternes samlede vurdering En bortfaldsanalyse blandt patienter fra de almenpsykiatriske sengeafsnit viser, at svarpersonerne er repræsentative for alle almenpsykiatriske patienter, der fik et spørgeskema, hvad angår modersmål og indlæggelsesvarighed. Mænd er svagt underrepræsenterede blandt svarpersonerne. Personalet har ikke påført diagnosekode på næsten en femtedel af de besvarede spørgeskemaer. Derfor kan repræsentativiteten med hensyn til diagnose ikke fastslås. Patienterne bliver bedt om at give deres samlede indtryk af indlæggelsen gennem tildeling af 1-5 stjerner. Patienternes skriftlige begrundelser for deres stjernetildeling viser, at 4 og 5 stjerner udtrykker høj grad af tilfredshed. Afgives der 3 stjerner, er der typisk tale om klar utilfredshed med dele af indlæggelsen, mens 2 eller 1 stjerne er udtryk for en generel og markant utilfredshed. Af figur 1 fremgår resultaterne fra de almenpsykiatriske sengeafsnit. 5 og 4 stjerner er slået sammen til én kategori, 3 stjerner udgør en anden kategori, og 2 og 1 stjerne udgør en tredje kategori. I øverste søjle vises svarene fra patienter i almenpsykiatrien i hele landet. 65 % af patienterne har givet 5 eller 4 stjerner. Herefter følger resultaterne fra de enkelte amter, H:S og Bornholms Regionskommune. Tal i parentes viser, hvor mange patienter, der besvarede spørgsmålet. Patienterne har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt, 2005 Side 7

10 Figur 1. Hvad er dit samlede indtryk af din indlæggelse på dette sengeafsnit? Almenpsykiatrien: Landsresultat og lokale resultater, 2005 Hele landet (3.988) 65% 29% 6% Vejle (282) 75% 23% 2% Ringkjøbing (170) 74% 22% 5% Sønderjylland (193) 72% 22% 6% Roskilde (128) 70% 27% 3% Viborg (278) 68% 26% 6% Ribe (205) 67% 26% 7% Storstrøm (138) 67% 28% 5% Århus (389) 67% 26% 7% Frederiksborg (298) 66% 30% 4% Fyn (444) 65% 30% 5% Bornholm (22) 64% 32% 5% H:S (506) 60% 32% 7% København (344) 60% 31% 8% Vestsjælland (274) 60% 34% 6% Nordjylland (317) 59% 34% 7% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 5 stjerner (enestående) og 4 stjerner (godt) 3 stjerner (både godt og dårligt) 2 stjerner (dårligt) og 1 stjerne (uacceptabelt) Der er forholdsvis store variationer i patienttilfredsheden på de enkelte sengeafsnit, jf. bilag 4. På de tre almenpsykiatriske afsnit i landet, hvor der er relativt flest tilfredse patienter, giver 90 % af patienterne 5 eller 4 stjerner. På de tre afsnit i landet, der har den laveste tilfredshed, giver 36 % af patienterne 5 eller 4 stjerner. Fra de 30 specialafsnit giver 72 % af patienterne 5 eller 4 stjerner. Nogle almenpsykiatriske patientgrupper giver flere stjerner end andre Patienternes begrundelser for stjernetildelingen Blandt besvarelserne fra almenpsykiatrien er det analyseret, hvordan patienternes alder, køn, modersmål, diagnose, indlæggelsesvarighed og oplevelse af tvang påvirker svarpersonernes samlede vurdering af indlæggelsen. Baggrundsforholdene er taget i betragtning samtidigt i én samlet analyse. Det, der blandt disse forhold i særlig grad påvirker besvarelserne, er patienternes alder, hvor grupperne af 18-29, og årige alle er signifikant mindre tilfredse end patienter over 49 år. Ligeledes er patienter, der har oplevet tvang i forbindelse med indlæggelsen, signifikant mindre tilfredse end patienter, der ikke har været tvangsindlagt/-tilbageholdt. Patienter, der ikke har dansk som modersmål, er signifikant mere tilfredse end patienter, der har dansk som modersmål. Endelig er kvinder signifikant mindre tilfredse end mænd. Patienterne bliver bedt om med egne ord at begrunde deres tildeling af antal stjerner. Det har 51 % af svarpersonerne fra de almenpsykiatriske sengeafsnit gjort og 53 % af patienterne fra de specialpsykiatriske afsnit. Kommentarerne kan læses i bilag 5. Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 8 Februar 2006

11 Størst betydning De øvrige spørgsmål om patientens indlæggelse Patienterne bliver også bedt om at beskrive, hvad der har haft størst betydning for dem under indlæggelsen. Det har 67 % af svarpersonerne fra de almenpsykiatriske sengeafsnit gjort og 72 % af patienterne fra specialafsnittene. Kommentarerne kan læses i bilag 5. I figur 2 vises landsresultatet for 15 af de øvrige spørgsmål, der vedrører patientens indlæggelse. Forkortelserne er nødvendige af hensyn til den grafiske fremstilling. Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses i spørgeskemaet i bilag 6, hvor nummereringen af spørgsmål svarer til nummereringen i figur 2. I figuren er henholdsvis de to ja-kategorier og de to nej-kategorier slået sammen. Spørgsmål med størst tilfredshed står øverst. Jo længere nede spørgsmålet befinder sig, des mindre er andelen af tilfredse patienter. Figur tilfredshedsspørgsmål vedrørende patientens indlæggelse Almenpsykiatrien: Landsresultat, Uforstyrrede samtaler 1. M odtagelsen i afsnittet 3. Kontakt med kontaktpers. 2. Pl. personalets tilgængelighed 6. Hensyn og respekt 12. Kontakt med medpatienter 11. Atmosfæren i afsnittet 10. Relevant behandling 14. Fået det bedre af indlæg. 13. De fysiske rammer 4. Kontakt med lægerne 9. Egen indflydelse 15. Øget håb og livsmod 8. Aktiviteter 7. Info. o m sygdo m o g behandl. 93% 91% 91% 91% 89% 87% 85% 83% 83% 82% 82% 78% 78% 74% 71% 7% 9% 9% 9% 11% 13 % 15% 17% 17% 18 % 18 % 22% 22% 26% 29% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% "Ja, i høj grad" og "Ja, i nogen grad" "Nej, kun i mindre grad" og "Nej, slet ikke" Fra de specialpsykiatriske afsnit svarer flest patienter positivt på spørgsmålene om: modtagelsen på afsnittet, personalets hensyn og respekt og plejepersonalets tilgængelighed. Andelen af positive svar er mindst på spørgsmålene om: Informationer om sygdommen og behandlingen, egen indflydelse på behandlingen og om de fysiske rammer. Sengeafsnittets kontakt med patientens pårørende 57 % af patienterne på de almenpsykiatriske afsnit oplyser, at personalet havde kontakt med deres pårørende. 82 % af disse patienter er i høj grad eller i nogen grad tilfredse med den kontakt, der var. 32 % af patienterne oplyser, at personalet ikke havde kontakt med de pårørende, 49 % af disse patienter ville gerne have haft, at der havde været kontakt. 11 % af patienterne ved ikke, om personalet havde pårørendekontakt. 61 % af patienterne fra de specialpsykiatriske afsnit oplyser, at der var kontakt mellem deres pårørende og persona- Patienterne har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt, 2005 Side 9

12 let. 89 % af disse patienter var i høj grad eller i nogen grad tilfredse med kontakten. 28 % af patienterne oplyser, at personalet ikke havde pårørendekontakt, og 42 % af disse patienter ville gerne have haft, at der var kontakt. Fremtidsplaner Samarbejde i psykiatrien Psykoedukation Andre eller flere behandlingstilbud i psykiatrien 76 % af patienterne på de almenpsykiatriske afsnit oplyser, at der er truffet aftaler om tiden efter udskrivningen, og 91 % af disse patienter er i høj grad eller i nogen grad tilfredse med de aftaler, der er truffet. 13 % af patienterne oplyser, at der ikke er truffet nogen aftaler, og 71 % af disse patienter ville gerne have haft, at der var truffet aftaler. 11 % af patienterne svarer Ved ikke/ej relevant (patienter, der skulle overflyttes til andet afsnit, blev opfordret til at afkrydse i denne kategori). 66 % af patienterne fra de specialpsykiatriske afsnit oplyser, at der er truffet aftaler om tiden efter udskrivningen. 88 % af disse patienter er i høj grad eller i nogen grad tilfredse med aftalerne. 15 % af patienterne fra specialafsnittene oplyser, at der ikke er truffet nogen aftaler, hvilket 76 % af disse patienter gerne ville have haft. 76 % af patienterne på de almenpsykiatriske afsnit oplyser, at de har kontakt med andre instanser om deres sygdom. Det kan bl.a. være praktiserende læge, distriktspsykiatri, bostøtte, bosted, dagtilbud, privatpraktiserende psykiater/psykolog og kommunens sagsbehandler. 72 % af disse patienter svarer bekræftende på, at der er samarbejde mellem de forskellige instanser/behandlere, og af disse patienter er 88 % i høj grad eller i nogen grad tilfredse med samarbejdet. 19 % af de patienter, der har kontakt med flere instanser, oplyser, at der ikke er noget samarbejde, og 81 % vil gerne have, at der skal være et samarbejde. 5 % af patienterne ved ikke, om der er et samarbejde. Af de patienter fra de specialpsykiatriske afsnit, der oplyser, at der er samarbejde mellem forskellige instanser/behandlere om deres sygdom, er 93 % i høj grad eller i nogen grad tilfredse med samarbejdet. Af de patienter, der oplyser, at der ikke er noget samarbejde, vil lidt over fire femtedele gerne have, at der skal være det. Patienterne bliver spurgt, om psykiatrien har tilbudt dem undervisning om deres sygdom og behandling. 23 % af patienterne på de almenpsykiatriske sengeafsnit svarer bekræftende. Der skal gøres opmærksom på, at psykoedukation/- undervisning nogle steder gives som en del af behandlingen, og at nogle patienter derfor kan have svært ved at svare på, om de er blevet tilbudt undervisning. De 66 % af patienterne, der ikke mener, at de har modtaget undervisning, bliver spurgt, om de har haft brug for det. Det svarer lidt over halvdelen bekræftende på. Fra de specialpsykiatriske afsnit udtrykker to tredjedele af de patienter, der ikke er blevet tilbudt undervisning, behov for dette. Patienterne bliver spurgt, om de savner behandlingstilbud i psykiatrien, f.eks. samtaleterapi, psykologhjælp, fysioterapi, ergoterapi, bevægelse, forskellige aktivitetstilbud eller noget andet. 39 % af patienterne fra både de almenpsykiatriske og de specialpsykiatriske sengeafsnit svarer bekræftende. 88 % af samtlige patienter, der savner behandlingstilbud, har uddybet deres svar kvalitativt. Kommentarerne kan læses i bilag 5. Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 10 Februar 2006

13 3. Hovedresultater fra patientundersøgelsen i Københavns Amt Undersøgelsens datagrundlag Nogle baggrundsoplysninger om patienterne I undersøgelsesperioden fra den 15. februar til den 14. juni 2005 fik i alt 628 patienter fra de psykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt udleveret et spørgeskema. 423 antal besvarede skemaet. Undersøgelsens svarprocent er dermed på 67. Det er tilfredsstillende for en undersøgelse af denne karakter. Der er en spredning på de enkelte sengeafsnit fra 91 % på Gentofte A8320 til 40 % på Gentofte A3202. De patienter, der var indlagt på de almenpsykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt i undersøgelsesperioden, udgjordes for 47 % vedkommende af mænd. 80 % af patienterne havde dansk som modersmål. 25 % var i aldersgruppen årige, og 17 % af patienterne havde været indlagt på afsnittet i 1-2 uger. I forhold til diagnose fordeler patienterne sig således, at 37 % diagnosticeredes i gruppe F2 (skizofreni m.v.), 26 % i gruppe F3, (affektive sindslidelser), mens resten hørte ind under andre diagnosegrupper. Diagnoserne er beskrevet i kapitel 6, side 21. En sammenligning af patienter i undersøgelsens målgruppe med de patienter, der har besvaret et spørgeskema, viser, at gruppen af svarpersoner er lidt underrepræsenteret, hvad angår patienter mellem år. Patienternes samlede vurdering Patienterne bliver bedt om at give deres samlede indtryk af indlæggelsen på sengeafsnittet gennem tildeling af 1-5 stjerner. Patienternes skriftlige begrundelser for deres stjernetildeling viser, at 4 og 5 stjerner udtrykker høj grad af tilfredshed med sengeafsnittet. Afgives der 3 stjerner, er der typisk tale om klar utilfredshed med dele af sengeafsnittet, mens 2 eller 1 stjerne er udtryk for en generel og markant utilfredshed. I figur 3 på næste side viser øverste søjle svarfordelingen fra almenpsykiatrien i hele landet. Søjle nr. 2 viser svarfordelingen fra hele Københavns Amt. De følgende søjler viser de lokale resultater fordelt på afdelings- og afsnitsniveau. Tal i parentes viser, hvor mange patienter, der besvarede spørgsmålene. Patienterne har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt, 2005 Side 11

14 Figur 3. Hvad er dit samlede indtryk af din indlæggelse på dette sengeafsnit? Almenpsykiatrien i Københavns Amt, 2005 Hele landet (3988) 65% 29% 6% Københavns Amt (344) 60% 31% 8% Center Glostrup (135) 59 % 31% 10 % Center Ballerup (105) 61% 31% 8% Center Gentofte (72) 56 % 33% 11% Amager Hosp. (32) 75% 25% 0% Glostrup P6869 (26) 50 % 46% 4% Glostrup P7273 (22) 68% 27% 5% Glostrup P7475 (19) 53 % 21% 26% Glostrup P7677 (48) 58 % 35% 6% Glostrup P7879 (20) 70 % 15% 15% Ballerup 1 (44) 55% 39% 7% Ballerup 7 (32) 69% 28% 3% Ballerup 8 (17) 59 % 29% 12 % Ballerup 9 (12) 67% 17% 17% Gentofte A1510 (12) 42% 25% 33% Gentofte A3212 (15) 53 % 33% 13 % Gentofte A3222 (30) 60% 37% 3% Gentofte A3232 (15) 60% 33% 7% Amager D1 (9) 67% 33% 0% Amager D2 (23) 78 % 22% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 5 stjerner (enestående) og 4 stjerner (godt) 3 stjerner (både godt og dårligt) 2 stjerner (dårligt) og 1 stjerne (uacceptabelt) På landsplan er der en spredning på sengeafsnittenes resultater således, at 90 % af patienterne fra de tre afsnit, der har flest tilfredse patienter, giver 4 eller 5 stjerner, mens det drejer sig om 36 % af patienterne fra de tre afsnit, der har færrest tilfredse patienter, jf. bilag 4. Patienternes begrundelse for stjernetildelingen Størst betydning De øvrige spørgsmål om patientens indlæggelse Patienterne bliver bedt om med egne ord at begrunde deres tildeling af antal stjerner. Det har 47 % af svarpersonerne fra almenpsykiatrien i Københavns Amt gjort. Svarene kan læses i bilag 5. Patienterne bliver også bedt om at beskrive, hvad der har haft størst betydning for dem under indlæggelsen. Det har 69 % af svarpersonerne fra almenpsykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt gjort. Svarene kan læses i bilag 5. I figur 4 vises resultaterne for 15 af de øvrige spørgsmål, der vedrører patientens indlæggelse. Ved hvert spørgsmål kan man se det lokale resultat i øverste søjle og landsresultatet lige nedenunder. Forkortelserne er nødvendige af hensyn til den grafiske fremstilling. Spørgsmålenes fulde ordlyd kan læses i bilag 6, hvor nummereringen af spørgsmål svarer til nummereringen i figuren. De Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 12 Februar 2006

15 to ja-kategorier og de to nej-kategorier er slået sammen i figur 4. Spørgsmålene er sorteret efter, hvor stor procentdel af patienterne, der udtrykker tilfredshed. Spørgsmål med højst patienttilfredshed i Københavns Amt står øverst. Jo længere nede spørgsmålet befinder sig i figuren, jo mindre er andelen af tilfredse patienter. I kapitel 8 er resultaterne fra hvert spørgsmål fremstillet for hvert sengeafsnit med angivelse af alle fire svarkategorier. Figur spørgsmål vedr. patientens indlæggelse Almenpsykiatrien: Københavns Amt og landsresultaterne, M odtagelsen i afsnittet Hele landet 90% 91% 10 % 9% 12. Kontakt med medpatienter Hele landet 90% 87% 10 % 13 % 2. Plejepers. tilgængelighed Hele landet 89% 91% 11% 9% 5. Uforstyrrede samtaler Hele landet 88% 93% 12 % 7% 3. Kontakt med kontaktpers. Hele landet 87% 91% 13 % 9% 6. Hensyn og respekt Hele landet 85% 89% 15 % 11% 14. Fået det bedre af indlæg. Hele landet 83% 83% 17 % 17 % 11. Atmosfæren i afsnittet Hele landet 82% 85% 18 % 15 % 4. Kontakt med lægerne Hele landet 80% 82% 20% 18 % 10. Relevant behandling Hele landet 79% 83% 21% 17 % 15. Øget håb og livsmod Hele landet 78% 78% 22% 22% 13. De fysiske rammer Hele landet 76% 82% 24% 18 % 9. Egen indflydelse Hele landet 74% 78% 26% 22% 8. Aktiviteter Hele landet 71% 74% 29% 26% 7. Info. o m sygdo m o g beha. Hele landet 71% 71% 29% 29% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% "Ja, i høj grad" og "Ja, i nogen grad" "Nej, kun i mindre grad" og "Nej, slet ikke" Patienterne har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt, 2005 Side 13

16 Sengeafsnittets kontakt med patientens pårørende 52 % af patienterne oplyser, at personalet fra sengeafsnittene i Københavns Amt har kontakt med de pårørende. 81 % af disse patienter er i høj grad eller i nogen grad tilfredse med den kontakt, der er. 34 % af patienterne i de almenpsykiatriske afsnit oplyser, at afsnittene ikke har kontakt med de pårørende. Af disse patienter ville 53 % gerne have, at der skulle være kontakt, mens 47 % ikke ønsker en sådan kontakt. 14 % af patienterne på de almenpsykiatriske sengeafsnit oplyser, at de ikke ved/undlader at besvare, om afsnittet har kontakt med deres pårørende. Aftaler efter udskrivningen 72 % af patienterne fra de almenpsykiatriske afsnit oplyser, at der var truffet aftaler om fremtiden. 90 % af disse er i høj grad eller nogen grad tilfredse med de aftaler, der er truffet. 15 % af patienterne fra de almenpsykiatriske afsnit svarer, at der ikke var truffet aftaler om fremtiden. Af disse patienter ville 76 % gerne have, at der var truffet nogle aftaler, mens 24 % ikke ønskede at der skulle indgås aftaler. 13 % af patienterne undlader at besvare spørgsmålet eller svarer Ved ikke/ej relevant. Patienter, der står foran overflytning til andet sengeafsnit, bliver opfordret til at krydse af i Ved ikke/ej relevant på dette spørgsmål. Samarbejde i psykiatrien 68 % af de almenpsykiatriske patienter i Københavns Amt svarer bekræftende på, at de har kontakt med andre instanser end de psykiatriske sengeafsnit om deres sygdom. Det kan bl.a. være praktiserende læge, distriktspsykiatri, bostøtte, bosted, dagtilbud, privatpraktiserende psykiater/psykolog samt kommunens sagsbehandler. 72 % af disse patienter svarer bekræftende på, at der er samarbejde mellem de forskellige instanser/behandlere, og 86 % af disse patienter er i høj grad eller i nogen grad tilfredse med samarbejdet. 15 % af de almenpsykiatriske patienter, der har kontakt med flere instanser, oplyser, at der ikke er noget samarbejde mellem disse. Af disse patienter ville 83 % gerne have, at der skulle være et samarbejde, mens 17 % ikke ønsker et sådant samarbejde. 13 % af patienterne oplyser, at de ikke ved/eller de undlader at besvare spørgsmålet, om der er et samarbejde mellem de forskellige instanser/behandlere. Psykoedukation Andre eller flere behandlingstilbud i psykiatrien Patienterne bliver spurgt, om psykiatrien har tilbudt dem undervisning om deres sygdom og behandling. 14 % af patienterne fra de almenpsykiatriske afsnit i Københavns Amt svarer bekræftende og 11 % svarer Ved ikke. Der skal gøres opmærksom på, at psykoedukation/undervisning nogle steder gives som en del af behandlingen, og at nogle patienter derfor kan have svært ved at svare på, om de er blevet tilbudt undervisning. Resultaterne på dette spørgsmål skal derfor tages med nogle forbehold. Imidlertid bliver de 75 % af patienterne i Københavns Amt, der ikke mener, at de har modtaget undervisning, spurgt, om de har haft brug for det. Det svarer 56 % af patienterne fra de almenpsykiatriske sengeafsnit bekræftende på. Patienterne bliver til sidst i undersøgelsen spurgt, om de savner behandlingstilbud i psykiatrien, f.eks. samtaleterapi, psykologhjælp, fysioterapi, ergoterapi, bevægelse, forskellige aktivitetstilbud eller noget helt andet. 47 % af patienterne på de almenpsykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt svarer bekræftende. Disse patienter bliver opfordret til at uddybe deres svar. Det har 89 % gjort. Deres svar kan læses i bilag 5. Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 14 Februar 2006

17 4. Organisering Styregruppe Frem til december 2004 udgjorde Amtspsykiatrichefkredsen styregruppen for undersøgelserne. Siden da har kredsen været rådgivende i forhold til undersøgelserne. I forbindelse med Den Danske Kvalitetsmodel har de landsdækkende psykiatriundersøgelser siden december 2004 været organiseret sammen med de øvrige nationale kvalitetsprojekter i sundhedssektoren. Styregruppen for de Nationale Kvalitetsprojekter havde pr. 1. juni 2005 følgende sammensætning: Amtssundhedsdirektør Martin Gregersen, Frederiksborg Amt (formand) Amtssundhedsdirektør Karsten Hundborg, Sønderjyllands Amt Amtssundhedsdirektør Jesper Christensen, Nordjyllands Amt Sundhedsfaglig direktør Lone de Neergaard, H:S Direktør Lone Christiansen, Amtsrådsfore. s Sundheds- og Socialafdeling Amtspsykiatridirektør Kirsten Nielsen, Vejle Amt Afdelingschef Vagn Nielsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Overlæge Michael von Magnus, Sundhedsstyrelsen Formand for Den Almindelige Danske Lægeforening Jesper Poulsen Formand for Sundhedskartellet Connie Kruckow Arbejdsgruppe Psykiatrichefkredsen nedsatte ultimo 2003 en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at drøfte den praktiske gennemførelse af undersøgelserne, spørgeskemaer, målgruppeafgrænsning, organiseringen af dataindsamling, databearbejdning, rapportering samt offentliggørelse. Amtsrådsforeningen er sekretariat for arbejdsgruppen, som pr. 1. juni 2005 bestod af: Psykiatrichef Gert Pilgaard Christensen, Ringkjøbing Amt (formand) Sundhedsfaglig vicedirektør Annette Gjerris, Københavns Amt Ledende oversygeplejerske Vibeke Juhl, H:S (Hvidovre Hospital) Fuldmægtig Anne Marie Lysgaard, Københavns Kommune Social- og psykiatrikonsulent Lena Kongsrud, Frederiksberg Kommune Souschef Ole Ryttov, Storstrøms Amt Oversygeplejerske Lisbeth Harder, Fyns Amt Leder Inger Marie Andersen, Kærvang, Viborg Amt Ledende overlæge Jens Buchhave, Århus Amt Lægelig direktør Søren Bredkær, Dansk Psykiatrisk Selskab Chefsygepl. Helle Jørgensen, Faglige sammenslutn. af psykiatriske sygepl. Fuldmægtig Lene Christensen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Fuldmægtig Jakob Tjalve, Styrelsen for Social Service Erik Olsen, Landsforeningen af tidligere psykiatribrugere Formand Frede Budolfsen, Landsforeningen SIND Psykolog Annie Winther, Landsforeningen Bedre Psykiatri Fuldmægtig Sandy Brinck, Amtsrådsforeningen Kontorchef Tommy Kjelsgaard, Amtsrådsforeningen Afdelingschef Peter Rhode, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Projektleder Ane Feldskov, Kvalitetsafdelingen, Århus Amt Patienterne har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt, 2005 Side 15

18 Lokale koordinatorer Alle amter, H:S og Bornholms Regionskommune har udpeget én eller flere koordinatorer, der har det overordnede ansvar for den lokale afvikling af undersøgelserne, herunder afholdelse af informationsmøder for personalet, støtte til de lokale tovholdere på de enkelte sengeafsnit, udtræk af elektroniske oplysninger og tilbagemeldinger om svarprocenter m.v. til afsnittene. Koordinatorerne samarbejder tæt med Kvalitetsafdelingens konsulenter. Af skemaet nedenfor fremgår navnene på koordinatorer i amterne, H:S og Bornholms Regionskommune pr. 1. juni Koordinatorer pr. 1. juni 2005 Bornholms Regionskommune Frederiksborg Amt Kvalitets- og datakonsulent Jeppe Ottosen Udviklingssygeplejerske Jim Bille Fyns Amt Svendborg: Oversygeplejerske Lisbeth Harder Middelfart: Oversygeplejerske Isabel Gindeberg Odense: Oversygeplejerske Erik Jensen Hovedstadens Sygehusfællesskab Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkjøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Frederiksberg Hosp.: Afd. sygeplejerske Kirsten Lindegaard Amager Hospital: Oversygeplejerske Elisabeth Juhl Bispebjerg Hospital: Klinisk oversygeplejerske Kristina Schwartz Hvidovre Hospital: Klinisk oversygepl. Mia Juel Jensen Rigshospitalet: Ledende centersygeplejerske Stine Kamp Nielsen og overlæge Peter W. Jepsen Sct. Hans Hospital: Risikomanager Kirsten Haahr Konsulent Ida Marianne Sørensen Chefsygeplejerske Helle Jørgensen og kvalitetskoordinator Birte Kloch Frederiksen Ekspeditionssekretær Mona Hansen Fuldmægtig Bjørn Christensen Udviklingskonsulent Lone Pedersen og udviklingskonsulent Werna Bang Jessen Udviklingskonsulent Anette Terkildsen og fuldmægtig Nils Hagstrøm Planlægger Thomas Thorsen og afdelingssygeplejerske Jytte Johannsen Planlægger Finn Sørensen Vicecenterchef Tove Kjærbo og udviklingssygeplejerske Tove Niljendahl Fagkonsulent Elisabeth Westergaard Konsulent Mette Bo Christensen Kvalitetsafdelingen Kvalitetsafdelingen i Århus Amt er sekretariat for undersøgelserne og har ansvar for planlægning og koordinering, udvikling af koncepter og spørgeskemaer, databearbejdning og rapportering. Følgende medarbejdere i Kvalitetsafdelingen har været involveret i undersøgelserne: Afdelingschef Peter Rhode Projektleder Ane Feldskov Konsulent Bernhard Hansen Konsulent Hans Jacob Rud Christensen Administrativ sagsbehandler Gitte Abild Jensen Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 16 Februar 2006

19 5. Oversigt over de deltagende sengeafsnit Kortlægning af lokal organisering Hvilke typer sengeafsnit deltager i undersøgelserne I foråret 2004 holdt Kvalitetsafdelingen møder med de lokale koordinatorer i amterne, H:S og Bornholms Regionskommune for at få skabt overblik over de lokale organiseringer af de psykiatriske sengeafsnit. Stort set alle almenpsykiatriske sengeafsnit i Danmark deltager i undersøgelsen. Fra de store psykiatriske sygehuse/hospitaler deltager også nogle specialafsnit. Specialafsnit med særlige målgrupper har mulighed for at undlade at deltage i undersøgelsen, hvis den lokale ledelse vurderer, at spørgsmålene i spørgeskemaet ikke er relevante for patienterne. På nogle gerontopsykiatriske afsnit er ingen eller kun ganske få patienter i stand til at forholde sig til undersøgelserne. Disse afsnit kan vælge kun at deltage i pårørendeundersøgelsen. Da antallet af udskrevne/overflyttede patienter er forholdsvis lille på de retspsykiatriske sengeafsnit, har psykiatrichefkredsen besluttet, at undersøgelsesperioden på disse afsnit skal strække sig over et år, fra den 15. februar 2005 til den 14. februar Resultaterne vil blive rapporteret medio Psykiatriske skadestuer deltager ikke i undersøgelsen, da det primære formål med patienternes ophold på disse er observation og udredning før stillingtagen til indlæggelse eller videre visitation. Spørgsmålene i spørgeskemaet er ikke målrettet denne type ophold/kontakt, og patienterne vil derfor kunne opfatte flere af spørgsmålene som irrelevante. Oversigtsskema Af skemaet på næste side fremgår, hvilke afsnit, der deltager i patientundersøgelsen i perioden fra 15. februar til 14. juni Patienterne har ordet Undersøgelse på de psykiatriske sengeafsnit i Københavns Amt, 2005 Side 17

20 Oversigt over de 175 psykiatriske sengeafsnit, der deltager i patientundersøgelsen Sted i landet Bornholms Regionskommune Almenpsykiatriske afsnit Rønne: Åbent afsnit, lukket afsnit Frederiksborg Amt Frederikssund: 5441, 5541 Hillerød: Afsnit: 2121, 2221, 2222, 2321, 2322, 2421, 2621 *) Fyns Amt Middelfart: P1, P2 *) Odense: P1, P2 *), P3 *), P4, P5, P6, P8 *) Svendborg: P1, P2, P4 Hovedstadens Sygehusfællesskab Københavns Amt Amager: A1, A2, B1, B2, C2 Bispebjerg: E4, E5, E7, E8, E9, E15 *), E16 *), E17, E18 Frederiksberg: D2 Vest, D2 Øst, D3 Vest, D3 Øst Hvidovre: 801, tidligere 802 (nuværende 805), 803, tidligere 805, 808, 809 *), 811 deltager fra *), 812 (tidligere 810) *) Rigshospitalet: 6112, 6201 *), 6221, 6402 Amager: D1, D2 Ballerup: 1, 7, 8, 9 Glostrup: P6869, P7273, P7475, P7677, P7879 *) Gentofte: A1510, A3212, A3222, A3232 Nordjyllands Amt Brønderslev: N16 *), N15 (tidligere N22 ) Frederikshavn: N26 Hjørring: N22 (tidligere N23/Y) Aalborg: S1, S3, S4 (indtil ), S5, S6, S7, S8 Ribe Amt Esbjerg: E1, E2, E3 Ribe: R1, R2 Ringkjøbing Amt Herning: E1, E2, E3, E4 *) Holstebro: P1 Roskilde Amt Køge: 1, 3 Roskilde: 43, 31 *), 50, 21/22, 23/24 Storstrøms Amt Oringe: Modtagelsen, M1 *), M2, N1, N2, S1 Sakskøbing: Lokalpsyk. døgnpladser Saxenhøj Sønderjyllands Amt Augustenborg: 41 *), 42 (indtil ), 43 Haderslev: P1, P2 Vejle Amt Vejle: E31, E32 Horsens: O1, O2 *), O3 Kolding: H12, H3, H4 *) Vestsjællands Amt Dianalund: A, B, E *) Holbæk: O Nykøbing Sj.: Birkehus Slagelse: Almenpsykiatrisk afd. Viborg Amt Århus Amt I alt Kjellerup: Døgnhus syd Skive: Døgnhus midt Thisted: Døgnhus nord Viborg: Døgnhus Viborg, Psykiatrisk Sygehus: 2. etage, 3. etage *), 4. etage Randers: E1, E2 Risskov: N1, N2, N3 *), N6, N7, N8, S1, S2, S3, S4, S5 Silkeborg: SID1, SID2 (indtil ) 144 almenpsykiatriske sengeafsnit Gerontopsykiatriske afsnit Middelfart: P3 Odense: P7 Amager: E1 Hvidovre: 804 Ballerup: 5 Gentofte: A8320 Brønderslev: G18 Herning: E6 Oringe: G Viborg: Gerontopsykiatrisk afdeling Risskov: D1 *), D2 *) 12 gerontopsykiatriske sengeafsnit Andre specialafsnit Bispebjerg: E14 Rigshosp.: 6211 Sct. Hans: L1, L2, L3, L4, L5, L6, L7, L8, L12, M2, M6, M20, M21, M22 Stolpegård Ballerup: 10 Gentofte: A andre specialafsnit *) Disse afsnit deltog også i Det nationale kvalitetsprojekt om brug af tvang i psykiatrien, som kontinuerligt fra 1. november 2004 til 30. juni 2005 udleverede spørgeskemaet til patienter, der blev udskrevet eller overflyttet. Kvalitetsafdelingen i Århus Amt Side 18 Februar 2006