BÆREDYGTIG BYUDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BÆREDYGTIG BYUDVIKLING"

Transkript

1 Multiplying Sustainable Energy Communities BÆREDYGTIG BYUDVIKLING STRATEGI-MANUAL Denne strategirapport er tænkt som et praktisk arbejdsredskab henvendt til personer, som er beskæftiget med udvikle en Sustainable Energy Comunity-strategi for deres lokalsamfund støttet af

2 About SECs Bæredygtigt energisamfund (SEC) kan defineres som et lokalt samfund, hvor politikere, planlæggere, projektudviklere markedsaktører og borgere aktivt samarbejde om at udvikle og fremme vedvarende energikilder og bevidst anvende energieffektive foranstaltninger. Intelligent Energi Europa-programmet støtter EC udviklingen af nyskabende bæredygtige energisamfund. Disse samfund bør demonstrere konkrete eksempler og metoder til gennemførelse af energitiltag, der kan anvendes til inspiration og benyttes til udstillinger og videreformidling rundt om i Europa. SEC s målsætninger svarer til tre hovedakser: Den lokale politiske beslutningsproces, lokal borgerinddragelse og det lokale energimarked. Det er ved at udnytte gennem disse akser at et bæredygtigt energisamfund har mulighed for at at nå sine energipolitiske mål. Alle tre akser er nært forbundne, og de bør alle bidrage på en afbalanceret måde til at nå fælles mål. Forord Denne strategirapport er tænkt som et praktisk arbejdsredskab henvendt til de personer, som er beskæftiget med bæredygtig byudviklingen SEC (Sustainable Energy Community) for deres respektive by, region eller land. Rapporten er praktisk, idet den er baseret på erfaringerne fra de syv MUSEC lokalsamfund, som reelt implementerede en SEC proces som beskrevet ovenfor, men også fordi denne rapport er udarbejdet som en form for kommenteret kladde til strategirapport - et færdigt blueprint. De følgende kapitler og udtalelser følger skitserne for en strategirapport. Kapitel 1 Bæredygtigt energisamfund (SEC) og kapitel 2 Basisvurdering og potentialer introducerer SEC strategien ved at give baggrundsoplysninger om SEC processen og en sammenfatning vedrørende startsituationen i lokalsamfundet. Kapitel 3 SEC strategi og mål og kapitel 4 Projekter udgør kernen i strategien. Her beskrives de planlagte metoder og aktiviteter for opnåelse af SEC målene. Kapitel 5 Handlingsplan og implementering rækker videre end udviklingen af strategien og beskriver finansiering, støtte og overvågning af SEC aktiviteterne. Hver af de følgende udtalelser omfatter fire elementer, som udgør en hjælp i forbindelse med udarbejdelsen af strategirapporten for det konkrete lokalsamfund: en introduktion til indholdet i hver enkelt udtalelse specifikke råd fra eksperter henvisninger og links til ressourcer og værktøjer med relation til emnet relevante praktiske eksempler fra de lokale MUSEC projekter Vi håber, at denne strategirapport kan bidrage til succesfulde strategier i en lang række nye bæredygtige energisamfund (SEC) i Europa. Stuttgart, maj 2009 Udviklingen af SEC er kun mulig med et stærkt engagement fra de relevante lokale myndigheder, og energi slutbrugere i lokalsamfundet samt tekniske eksperter, akademikere, private virksomheder fra hele Europa. Page 2

3 Indholdsfortegnelse Iværksættelse af bæredygtige energisamfund på lokalt plan 1. Bæredygtigt energisamfund (SEC) 1.1. Baggrund for en SEC udvikling 1.2. Støtte til SEC strategi 1.3. Vision 1.4. Forløb 2. Basisvurdering og potentialer 2.1. Basisvurdering 2.2. Potentialer 2.3. Eksterne faktorer 3. SEC strategi og mål 3.1. Mål 3.2. Prioritering 3.3. Indgangsvinkel til udvikling 3.4. Køreplan 3.5. Samarbejde 4. Projekter 4.1. Analyse af bedste praksis 4.2. Planlægning af projekter 5. Handlingsplan og implementering 5.1. Handlingsplan 5.2. Finansiering 5.3. Kommunikation og ledsageforanstaltninger 5.4. Overvågning Kolofon Om MUSEC Syv europæiske byer har samarbejdet om at udvikle en høj grad af decentral energiforsyning baseret på vedvarende energikilder og energieffektivitet i alle slutanvendelsessektorer. De syv byer har hver især udviklet og deltaget i proces, som definerer MU- SEC projektet på lokalt plan med det formål at udvikle bæredygtig energisamfund. Denne proces starter med en vurdering af udgangssituationen, identifikation af potentialer og definition af målsætninger. I næste skridt udarbejdes en strategi og handlingsplan i sammen med de lokale partnere og et samarbejde opstartes med SECrådgivningsgruppen og kommunen. De praktiske erfaringer analyseres af forskningspartnerne i projektet og stilles til rådighed som praktiske retningslinjer,: en handlingsplan for interesserede europæiske samfund. Projektets hjemmeside findes her: Disclaimer This publication is a combined effort of the participating partners of the European project 'MUSEC- Multiplying Sustainable Energy Communities - A Blueprint for Action. MUSEC is cofunded by the European Commission through the Intelligent Energy Europe program. The sole responsibility for the content of this publication lies with the authors. It does not represent the opinion of the European Community. The European Commission is not responsible for any use that may be made of the information contained herein. Page 3

4 Udvikling af SEC på lokalt niveau Med en målsætning om 20 % vedvarende energi og 20 % reduktion af energiforbruget i 2020, sætter den europæiske kommission ambitiøse mål. Årsagen er ikke kun de alvorlige klimaændringer, men også et behov for at nedbringe Europas afhængighed af gas- og olie-import, behovet for at spare på de tilbageværende fossile brændselsressourcer og et ønske om at styrke Europas position på markedet for bæredygtig energiteknologi. Ressourceknapheden, de stigende energipriser og de øgede risici i form af klimaændringer og forurening kræver en øjeblikkelig ændring i retning mod forsyning af bæredygtig energi i Europa. Flere hundrede lokalsamfund i Europa slutter allerede op omkring energibæredygtigheden og deler deres erfaringer i velorganiserede netværker. Tilmeld jer nu! Globale målsætninger kræver lokal handling. Byer som begynder at omlægge deres energiforsyning i dag vil være de første til at få glæde af fordelene ved det: - Privatpersoner og virksomheder vil ikke længere være afhængige af uforudsigelige energipriser. Der vil opstå nye job- og investerings-muligheder indenfor udvikling og implementering af de nye teknologier. Reducerede transportbehov resulterer i mindre lokal luftforurening, hvilket fører til en sundere befolkning med forhøjet livskvalitet. Eksisterende financieringsprogrammer til bæredygtig udvilking indtænkes og samles I en mere langsigtet plan og bruges derfor mere efektivt. En satsning på bæredygtighed baner vej for positiv omtale og et godt grønt image. MUSEC-partnerne har valgt en fælles fremgangsmåde på deres vej imod bæredygtig udvikling. En velstruktureret plan er vigtig, eftersom SECprocessen er meget holistisk: Engagement og reel deltagelse er nødvendig, de offentlige processer og strategier skal forbedres og der skal skabes opmærksomhed omkring bæredygtighedsproblematikken. Desuden skal der skabes nye markeder og finansieringen skal organiseres. MUSEC-metoden er baseret på 5 trin, fra en indledende analyse af startsituationen til den konkrete implementering af bæredygtige tiltag. SEC trin for trin 1. Konstatering af udgangspunkt og potentialer En indledende analyse af lokalsamfundets energi-situation danner udgangspunkt for planlægningen af en bæredygtig energiforsyning. Den fungerer desuden som sammenligningsgrundlag når resultaterne skal måles og evalueres. På baggrund af analysen identificeres de indsatsområder hvor der er størst potentiale for energi-besparelser eller implementering af mere fornuftige nye teknologier. Der tages også hensyn til faktorer udenfor den lokale kontekst, så som regler og støtteprogrammer på nationalt plan. Page 4

5 Baseline Udgangspunkt Best Bedste Practices praksis Analysis, Basisvurdering, SEC strategi, Strategy, SEC handlingsplan, Action Plan, Potentialer Potentials Mål Targets Implementation Implementering Lokalt Local samarbejde: Partnership: Local Authorities, Energy Suppliers, Citizens, Industry and Craft, Architects and Planners, Education Lokale myndigheder, energileverandører, borgere, industri og håndværkere, arkitekter og planlæggere, uddannelsessektoren Ekstern External rådgivergruppe Advisory Group Offentlig Public Participation deltagelse SEC SEC 2. Lokalt partnerskab og Rådgivergruppe For at opnå målbare og brugbare resultater kræves der et stærkt engagement fra lokale partnere og aktører: det offentlige, borgere, industri, handel, energiforsyninger og den finansielle sektor. Oftest mødes disse i en gruppe under MUSEC-projektet, hvor de fastsætter målsætninger og strategier, samt igangsætter konkrete projekter. For de lokale myndigheder består en vigtig opgave i at integrere initiativer og målsætninger i deres egen politik og systemer. Hver aktør-grupper støttes af en rådgivende gruppe med stor erfaring på de relevante områder. MUSEC modellen for udvikling af energibæredygtighed på lokalt plan. 3. Analyse af best practice-eksempler Inden den konkrete planlægning begynder er det en god idé at se på hvad man kan lære af bæredygtige projekter andre steder i Europa. Der findes i dag store databaser med såkaldte best practice-eksempler hvor eksperter deler deres erfaringer fra tidligere projekter. Eksemplerne kan handle om alt fra nye teknologier, over politiske instrumenter, til finansieringsmekanismer og strategier for oplysningskampagner. Løsninger som har virket godt i én sammenhæng kan ofte bruges i lignende situationer. Ofte vil det dog naturligvis være nødvendigt med lokale tilpasninger. Udover den information som er tilgængelig i databaserne kan det også være meget nyttigt at tage direkte kontakt til forfatterne og tage en uformel samtale om fordele og ulemper. 4. Strategi og målsætninger Hvis alt betyder noget, hvad betyder så mest? En afbalanceret strategi er vigtig og før man sætter konkrete projekter i gang må man derfor diskutere hvor og hvordan der skal prioriteres. Eksempelvis skal der i nogle tilfælde etableres helt nye markeder og i andre tilfælde skal eksisterende markeder have et finansielt skub for at kunne opbygge den tilstrækkelige kapacitet til at nå ud til et bredere publikum. Disse langsigtede mål er vigtige, men SEC-planerne arbejder også med delmål til at styre efter. 5. Implementeringsplan Implementeringsplanens formål er at overføre strategierne fra de foregående trin til virkeligheden. Ansvarsfordeling og finansiering skal naturligvis være på plads til den indledende fase, men det er også vigtigt at planlægge og allokere ressourcer til arbejdet på længere sigt, inklusiv midler til at følge, registrere og evaluere indsatsen. Det gælder også PRarbejdet, hvor det er vigtigt at holde fokus på problemstillingen og holde den positive udvikling kørende. MUSEC-projekterne præsenterer deres strategier i udgivelsen: Seven SEC Strategies from Communities in Bulgaria, Denmark, Germany, Italy and The Netherlands. Den kan hentes på Page 5

6 1 Bæredygtigt energisamfund (SEC) af Agenda 21 Italien Indledning 1.1 Baggrund for en SEC udvikling Normalt udgør det politiske synspunkt grundlaget for en SEC proces: Måske har processen udgjort en del af valgprogrammet for det parti, som nu er kommet til magten, eller den er blevet besluttet senere - ofte på baggrund af forslag fra en miljøorganisation eller en organisation til støtte af udviklingen af bæredygtig energi. Selv om der i denne indledende fase ikke er fuldt kendskab til byens energibalance, er der højest sandsynligvis allerede blevet opstillet en række projekter vedrørende energieffektivitet, bæredygtig mobilitet og differentiering af energikilder med hovedvægten på lokale og vedvarende energikilder. Behovet for en SEC proces udspringer i de fleste tilfælde fra nødvendigheden af en struktureret organisering af en lokal energipolitik i form af indarbejdelse af enkeltstående initiativer i et begrundet flerårigt program med et klart formål. Beskriv alle de projekter og initiativer vedrørende bæredygtig energi, som har fundet sted indtil nu. Brug denne liste til at klarlægge de områder med størst kritisk betydning for kommunen. Beskriv de mislykkede forsøg på udvikling af projekter, og forsøg at analysere årsagerne. Udarbejd en liste over de organisationer, som tidligere har samarbejdet med kommunen, og de organisationer, som aldrig har været involveret i et samarbejde. Læs om erfaringerne fra tidligere deltagerprocesser (eksempelvis Lokal Agenda 21). Alle disse elementer kan indarbejdes i en SWOT analyse (styrker, svagheder, muligheder og trusler). Kilder Titel Beskrivelse kilde Handlinger og strategier for bæredygtig vækst gennem netværkssamarbejde og innovativ tænkning (INNOVATIVE THINKING) Byen Mirandola har udarbejdet en brochure, som viser udgangspunkterne og hvorledes de blev indarbejdet i en strategi og handlingsplan. mo.it Page 6

7 Asti kommune analyserer kommunens erfaringer og politiske programmer Der er blevet udført en omfattende Lokal agenda 21-proces i den tidligere valgperiode. Den nye kommunalbestyrelse præsenterede et program under valgkampagnen. Programmet var baseret på en betænkning vedrørende bæredygtige energiaktiviteter i kommunale bygninger, bæredygtig mobilitet, vandsparekampagne samt oplysninger til offentligheden og regulativer vedrørende bygningers energimæssige ydeevne. Deltagelsen i MUSEC projektet og udviklingen af et bæredygtigt energisamfund blev anset som et middel til færdigudvikling og implementering af dette program. Diskussion vedrørende omfattende energiinvesteringer i Ravenna kommune Eksempler Ravenna var gennem en ca. 2-årig periode involveret i en energiplan og skulle løse vanskelige problemer med hensyn til udvikling af fjernvarmenetværk og den mulige genanvendelse af restvarmen fra kraftværkerne i kommunens store industriområde. Alle store sammenslutninger og interessentgrupper blev anmodet om at bidrage med forslag og kommentarer til de aktiviteter, der havde til formål at fastlægge energiplanens hovedaktiviteter, som dækkede en lang række alternativer. Det blev besluttet, at udviklingen af et SEC var den bedste mulighed for at fortsætte, og man udarbejdede den første årlige handlingsplan. 1.2 Støtte til SEC strategi Kommunalbestyrelsen og herunder de forskellige udvalg og sektorer spiller naturligvis en afgørende rolle i en SEC strategi. Men ekstern støtte har også stor betydning. Der bør derfor etableres en SEC rådgivergruppe med relevante interessentgrupper eller et Lokal agenda 21-energiforum fra starten for at forenkle implementeringen på et senere tidspunkt. Rådmanden for miljø fremmer og koordinerer normalt strategien, men han er nødsaget til at inddrage de øvrige kolleger, som er beskæftiget med nøgleområderne inden for energi (byplanlægning, offentlige anlægsarbejder, vedligeholdelse af kommunale bygninger og økonomisk udvikling), idet energi er et typisk tværfagligt emne, og det derfor er nødvendigt at tiltrække menneskelige/finansielle ressourcer fra mange forskellige parter. Denne fase med inddragelse af alle de relevante politisk ansvarlige er vanskelig, og indledningsvist bør kun borgmesteren have ansvaret for dette. Efter opnåelse af politisk enighed skal rådmanden for miljø indkalde de ansvarlige fra de pågældende afdelinger til møde - så vidt muligt også med deltagelse fra de øvrige rådmænd. Denne gruppe skal re- Page 7

8 Referencer Eksempler Udarbejdet af Kuben Page 8 gelmæssigt kontrollere SEC udviklingen og koordineringen mellem de forskellige sektorer. Miljøafdelingen har også ansvaret for regelmæssig kommunikation med interessentgrupperne bistået af en god facilitator. Ledelsen af denne rådgivergruppe kan med stor fordel overdrages til en engageret og motiveret person, der repræsenterer en ekstern ikke-kommunal organisation. Titel Beskrivelse Kilde Energievision I Murau området (Steiermark, Østrig) Murau blev det lokale energiprogram etableret seipled gennem en bottom-up proces. Der blev indledt en deltagerproces i 2002, hvor regionale energiaktører udarbejdede en energistrategi for Murau området og kaldte den Energievision Murau (energivisionen for Murau) med målsætningen om et 100 % vedvarende energiområde. Gennem de seneste år er energivisionen blevet en vigtig retningslinje for hele området og dets beboere. Interessentgruppernes engagement i Crailsheim Gruppen af SEC partnere blev etableret i Crailsheim ved indkaldelse af de vigtigste lokale energiaktører. Den lokale kommunale erhvervsvirksomhed spillede en afgørende rolle som implementører af en lang række aktiviteter under kommunalbestyrelsens politiske ledelse. SEC rådgivergruppen mødtes regelmæssigt og påvirkede udviklingen af strategien og handlingsplanen. Den blev et stærkt redskab i implementeringen ved at sikre enighed og engagement fra samfundets økonomiske og sociale aktører. 1.3 Vision Bæredygtige energisamfund (SEC) skal have visioner for at kunne kommunikere deres mål. Visionen for et bæredygtigt energisamfund (SEC) skal omfatte de langsigtede mål og være essensen af SEC strategien og udviklingen frem mod bæredygtighed. Den formuleres i nogle få ord og i et klart sprog således, at medlemmerne af SEC gruppen, interessentgrupperne og hele lokalsamfundet ved, hvilken vej de skal følge. Gennem en klar kommunikation kan visionen bidrage til en følelse af samhørighed og være et stort skridt på vejen mod målet. Den største udfordring for en SEC strategi er at skabe en udvikling, hvor lokalsamfundet reducerer energiforbruget. Det er en stor opgave, og skabelsen af en SEC vision er et værktøj i denne udvikling for at få mennesker til at samarbejde i bestræbelserne på at nå fælles mål og skabe forandringer. Visionen skal afspejle de langsigtede mål og SEC strategien. Tag

9 højde for dette ved skabelse af visionen. Hvad er drømmen, hvad skal der opnås på længere sigt, og hvornår skal det ske? Udarbejd visionen sammen med interessentgrupperne eller lokalsamfundet. Det er det bedste grundlag for skabelse af en god vision og giver lokalsamfundets interessentgrupper en følelse af samhørighed med visionen. Gør visionen kort og tydelig, så er den nem at huske og let at kommunikere. Visionen skal afspejle emner, som kan ændres. På den måde er det muligt at bevise resultaterne. Selv begrænsede resultater er en større succes end ingen resultater. Ved skabelsen af en vision er der god inspiration at hente i Urban Visioning (visionær byplanlægning), hvor en betydelig udvikling i lokalsamfundet skal baseres på en fælles indsats fra mange forskellige interessentgrupper. Crailsheims SEC vision Omkring 2050 vil Crailsheim være baseret på en selvbestemt og i vidt omfang fossilfri CO2-neutral energiøkonomi. En høj energibevidsthed leder til en rationel udnyttelse af energiressourcerne. Foranstaltninger til energibesparelse og energieffektivitet implementeres i alle brancher. De moderne energiforsyningsstrukturer er baseret på innovative energiydelser og konsekvent brug af vedvarende energikilder. Vigtig indledende diskussion af grundlæggende SEC principper i Breda En klar vision kan eksempelvis være Breda CO2-neutral i Energien, som fortsat anvendes, kommer fra vedvarende energikilder. Det er vigtigt at diskutere udgangspunktet for denne vision. I Breda er udgangspunkterne bl.a.: Den vedvarende energi skal produceres i Breda eller i Bredas omegn med støtte fra Breda. Produktionen (og ikke købet af eksempelvis bæredygtig elektricitet) spiller således en rolle i bestræbelserne på at blive CO2-neutral. Kompensationen i form af eksempelvis plantning af træer betragter Breda ikke som et led i bestræbelserne på at blive CO2-neutral. Hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at det sandsynligvis ikke er muligt at nå det opstillede mål for 2044, kan kompensation inddrages som et middel i bestræbelserne på at blive CO2-neutral. Følgende sektorer er omfattet af visionen: kommunal planlægning, erhvervsaktiviteter, bolig- og byplanlægning, bæredygtig energi samt bæredygtig mobilitet og klimatilpasning. 1.4 Proces Hvordan kommer vi i gang? Indled processen ved at inddrage de mest interesserede interessentgrupper, og skab en kernegruppe til udarbejdelse af den første plan for aktiviteterne. Planen kan baseres på en idé eller foreløbig vision om opnåelse af resultater eller på ønsket om indledning af udviklingen af et bæredygtigt energisamfund. Kernegruppen kan bestå af offentlige og/eller private partnere. Det vigtigste er partnernes engagement og interesse i emnet. Visioner kan ændre sig for at inddrage offentligheden, generere flagskibsprojekter, etablere sammenligningsgrundlag for succes og fastlægge bestemte mål (Charles Landry: The Creative City. London 2000). Eksempler Udarbejdet af Kuben Page 9

10 SEC strategiens proces skal følge den lokale kontekst, ressourcerne, målsætningen, behovet for handling, de mulige løsninger, de involverede partnere osv. Derfor er hver enkelt SEC strategi unik. Samtidig skal der tages højde for en række nødvendige trin og emner (introduceres og beskrives nærmere i de næste kapitler). Basisvurderingen og potentialerne Hvordan er den aktuelle situation, hvilke prioriteringer skal foretages, hvilke resultater kan opnås og hvorledes evalueres resultaterne? Det er nødvendigt at vurdere den aktuelle situation samt de mulige mål og resultater. Samtidig kan en basisvurdering være meget tids- og ressourcekrævende, og den får ofte ikke første prioritet. Den kan kvæle initiativet - vær klar over dette fra starten, men hav vurderingen i tankerne på langt sigt. De nødvendige ressourcer kan være tilgængelige på et senere tidspunkt. Handlingsplan - Hvad er bedste praksis? Det afhænger af den konkrete situation - og husk: Ethvert lokalsamfund er unikt! Det er muligt at lære af og hente inspiration fra mange cases og erfaringer, men de skal tilpasses den lokale kontekst. Lokalt samarbejde og rådgivergrupper udgør de vigtigste informationskilder og adgangen til aktiviteter. De er nøgleelementer ved skabelsen af en SEC strategi og opstillingen af mål. Etablering af et samarbejde eller en rådgivergruppe, der er beskæftiget med udarbejdelsen af en SEC strategi, er et stort skridt på vejen mod målet. Det er bedre at have nogle få engagerede deltagere end en stor uenergisk gruppe. Selv få personer kan skabe en forskel. Page 10 Handlingsplanen er nok ikke den vanskeligste ting, men det er implementeringen uden tvivl. Her sker mødet med virkeligheden, og her bliver det tydeligt, om arbejdet er udført godt, og om ambitionerne har været høje nok. En god handlingsplan indeholder både langsigtede foranstaltninger og kortsigtede aktiviteter og demonstrationsprojekter. Det er synergien mellem disse to elementer, der skaber resultaterne. I MUSEC projektet er SEC strategien blevet udviklet af SEC grupper. Generelt har grupperne bestået af professionelle fra organisationer beskæftiget med energiområdet, Agenda 21 og kommunal planlægning. Hvis det er muligt og der er ressourcer hertil, kan processen udvides til også at omfatte lokale interessentgrupper og også offentligheden. Energireduktion er ikke kun et offentligt anliggende - inddrag erhvervslivet, forretningsdrivende, lokale interessentgrupper og individuelle borgere. Fokusér kraftigt på de ændringer, som kan udføres i den lokale kontekst. Kommunikér strategien, og samarbejd med de lokale medier. Indgå samarbejde med nøglepersoner fra andre lokalsamfund, som er i stand til at støtte strategien. Skab en langsigtet strategi men gør det muligt at revidere strategien efter nogle år (2-5 år). Indgå samarbejde med både private og offentlige partnere.

11 Basisvurdering og potentialer Basisvurdering Det er vigtigt, at lokalsamfundene udarbejder et overordnet energiregnskab ved inddragelse af hele det kommunale område for præcist at forstå de reelle energistrømme og dermed effektiviteten af de implementerede aktiviteter til ændring af strømmene. Oplysninger om energiforbrug og -forsyning kan indsamles direkte fra eksisterende lokale, regionale eller nationale databaser eller gennem direkte forespørgsler ved de største lokale energiproducenter, distributører og forbrugere. Hvis der kun er adgang til data for et større geografisk område (regionalt eller nationalt), kan top-down indgangsvinklen forbedre regnskabsproceduren ved at tage udgangspunkt i det største geografiske område og benytte proxyvariabler til beregning af dataene på lokalt niveau. Energiforbruget påvirkes af nøjagtigheden i de tilgængelige data, og det er derfor vigtigt at etablere systemer til forbedret kontrol af datatilgængeligheden. Dette sker gennem samarbejde med alle de lokale energileverandører og med de største industrielle og kommercielle energiforbrugere. Udarbejd en oversigt over de procedurer, som skal implementeres, for at spore basisvurderingen af lokalsamfundet herunder datatilgængelighed samt referencer for de, som afgiver dataene. Hvad er hovedproblemerne i forbindelse med datatilgængelighed og analyse? Hvilke aktiviteter skal implementeres for at løse disse problemer? Udarbejd en rapport over lokalsamfundets energibalance med henvisning til det seneste år og de foregående år. Hvilken tidsperiode kan administreres med hensyn til energidata? Hvorledes fordeler energiforbruget sig på forskellige sektorer (eksempelvis beboelsesejendomme, erhvervsejendomme, industri og transport) og på forskellige energikilder (eksempelvis strøm, gas, diesel, benzin)? Blev der opnået et mere dybdegående kvantitativt billede i specifikke sektorer (eksempelvis de sektorer, som lokalsamfundet ønsker at inddrage i aktiviteterne vedrørende effektivitet)? Blev der opnået forståelse af hvilke teknologier og servicestandarder, der er påkrævet på forbrugersiden (slutbrugerniveau)? Blev omstillingseffektiviteten for lokalområdets kraftværker evalueret? Udarbejdet af Ambiente Italia Titel Beskrivelse Kilde Retningslinjer for energiregnskab Retningslinjer Retningslinjer for energiregnskab Referencer Page 11

12 Eksempel Udarbejdet af Ambiente Italia Energimæssig basisvurdering vedrørende Crailsheim Inden for rammerne af MUSEC projektet udførte den offentlige erhvervsvirksomhed Stadtwerke Crailsheim en overvågning af dataene vedrørende områdets energiforbrug, energiproduktion og de tilgængelige energikilder. Basisvurderingen blev udført med udgangspunkt i år Det samlede årlige energislutforbrug blev fastlagt til mio. kwh i Fordelingen på de forskellige energikilder viser, at ca. 58 % af forbruget blev dækket af fossil brændselsolie (fortrinsvis til rumopvarmning og varmt brugsvand). Hovedforbrugeren med et årligt forbrug på ca. 730 mio. kwh er derfor de private husstande efterfulgt af industrien med et årligt forbrug på ca. 315 mio. kwh. En analyse af energislutforbruget viser, at rumopvarmning og varmt brugsvand tydeligt dominerer med mere end 50 % af det samlede slutforbrug efterfulgt af 27 % energiforbrug ved mobilitet samt 17 % procesvarme, som er nødvendig i industrien. Forbruget af vedvarende energier har gennem de senere år været konstant stigende i Crailsheim. I 2005 svarede andelen af vedvarende energi i elektricitetssektoren til 23,8 % fordelt på køb af VEK elektricitet produceret af solcellesystemer, vandkraftturbiner og vindmøller. I mellemtiden (2007) er den samlede produktion fra solcellesystemerne øget til kwp. I basisåret 2005 steg andelen af vedvarende varme til ca. 2,5 %. 2.2 Potentialer Det første trin til klarlæggelse af potentialet for en mere rationel energiudnyttelse og implementering af vedvarende energikilder er fastlæggelse af en tidshorisont og analyse af energisystemets business as usual-udvikling (BAU) inden for disse rammer. Dette scenarium tager ikke højde for implementeringen af særlige strategier, der har til formål at ændre energisystemet. Efter klarlæggelse af dette scenarium er det nødvendigt at fortsætte med en undersøgelse af de tilgængelige ressourcer på lokalt niveau, idet der tages højde både for udbuddet af direkte brugbare energikilder samt de potentielle energibesparelser. Formålet er en kvantitativ bestemmelse af potentialet for forbedring af systemet gennem omfattende VEK/RUE aktiviteter. Disse vurderinger af potentialet giver et klart billede af de maksimalt mulige mål på lokalt niveau. Fastlæg en tidshorisont, definér lokalsamfundets fremtidige bystruktur, og fastlæg omfanget af den fremtidige BAU udvikling i energibehovet og -udbuddet i de forskellige sektorer. Hvilke grundlæggende sociale og økonomiske parametre vil påvirke lokalsamfundets fremtidige bystruktur (eksempelvis befolkning, antallet af beboelsesejendomme, industrielle aktiviteter, mobilitet)? Hvilke grundlæggende markedsmæssige og tekniske parametre vil påvirke energiforbruget (eksempelvis effektiviteten i energiforbrugende udstyr på markedet, bygningers energieffektivitet)? Hvilke politiske og lovgivnings- Page 12

13 mæssige parametre påvirker eller kommer på sigt til at påvirke energislutforbruget og energiproduktionens sammensætning på forsyningssiden? Hvilken indbyrdes tilknytning har de ovennævnte parametre? Udarbejd en rapport over omfanget af den potentielle udvikling i lokalsamfundet. Hvilke parametre blev lagt til grund for udviklingen, og hvordan blev de ændret for at ændre BAU udviklingen til det potentielle scenarium? Asti kommune: Udvikling i forventet strømforbrug i beboelsessektor Eksempel Den nuværende fordeling af energislutforbruget i beboelsessektoren er blevet klarlagt med udgangspunkt i undersøgelser og forskning på nationalt og lokalt niveau. Der er blevet foretaget et interview med et af områdets største butikscentre for at klarlægge salget af hårde hvidevarer og andet udstyr. Med udgangspunkt i fordelingen og den forventede udvikling i slutforbruget i 2003 er der blevet udarbejdet to scenarier for den mulige udvikling i energiforbruget frem mod 2010: BAU scenariet er blevet fastlagt gennem en udvikling i forbruget, som grundlæggende ikke forudsætter særlige aktiviteter til reduktion af husstandenes strømforbrug, og som kun tager højde for de naturlige teknologiske effektivitetsforbedringer i husstandenes elektriske udstyr. Der er også blevet taget højde for udstyrets gennemsnitlige driftslevetid. Dette har muliggjort et skøn over det gennemsnitlige årlige antal udskiftninger af udstyr, som således erstattes af mere effektivt udstyr. Men i løbet af denne periode har nye typer teknologisk udstyr fundet vej til husstandene; eksempelvis mikrobølgeovne, digitale apparater, computere osv. En reduktion af energiforbruget som følge af forbedringen af energieffektiviteten opvejes derfor af en stigning i det ekstraordinære forbrug. Det potentielle scenarium forudsætter følgende: Hårde hvidevarer erstattes med de nye højeffektive produkter på markedet (klasse A++ for køleskabe/frysere, klasse A for klimaanlæg og højeffektive vaskemaskiner), brug af højeffektive belysningssystemer udbredes, elektriske vandvarmere erstattes med naturgasdrevne vandvarmere, solcellepaneler integreres, og tænd/sluk-ure introduceres. Page 13

14 Sustainable Energy Communities in Europe Udarbejdet af Ambiente Italia 2.3 Eksterne faktorer Klarlæggelsen af BAU scenariet og af det potentielle scenarium viser konsekvenserne af VEK/RUE aktiviteterne. Dette er udgangspunktet for fastlæggelse af realistiske mål og passende aktiviteter og værktøjer for de lokale energiplaner (SEC strategi). Forskellen mellem hvad et lokalsamfund potentielt kan gøre (potentielt scenarium), og hvad det reelt kan gøre (målscenarium), påvirkes af en lang række faktorer. Sådanne faktorer kan fremme eller hindre udviklingen af de planlagte aktiviteter afhængigt af lokalsamfundets generelle baggrundskontekst. Faktorer, som hindrer en korrekt udvikling af rationaliseringsaktiviteterne, eller som modsætter sig den, er almindeligt kendte som ikke teknologiske barrierer: strukturelle faktorer, økonomiske faktorer, politiske faktorer, sociale faktorer, markedsmæssige faktorer osv. Klarlæggelsen og undersøgelsen af disse faktorer har afgørende betydning ved fastlæggelsen af lokalsamfundets mål. Appliances partioning Dishwashers 2,2% Electric irons 4,7% Oven 4,3% Other devices 6,0% Refrigerators 20,6% Freezers 6,2% Conditioning 3,4% Lighting 16,3% Washing machines 11,0% Electronic Devices 12,5% Electric Boiler ACS 12,8% Appliances partioning Electric irons 4,7% Oven 4,3% Dishwashers 2,0% Refrigerators 18,5% Other devices 6,0% Freezers 6,0% Lighting 15,3% Conditioning 7,0% Washing machines 9,5% Electronic Devices 14,0% Electric Boiler ACS 12,7% Consumptions percentage variation ( ) TOTAL Dishwashers Oven Electric irons Other devices Freezers Conditioning Washing machines Electric Boiler ACS Electronic Devices Referencer Lighting Refrigerators -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 110% 120% Var der overblik over de faktorer, som kan påvirke planens udvikling, inden planlægning af aktiviteterne? Hvilke faktorer kan støtte aktiviteterne (national lovgivning eller incitamenter, social bevidsthed, interesse hos visse interessentgrupper osv.)? Hvordan kan der drages fordel af disse omstændigheder? Hvilke ikke teknologiske barrierer kan udgøre en hindring for realiseringen af de aktiviteter, som fastlægges ved vurderingen af potentialet? Vær opmærksom på, at sådanne barrierer ikke kun findes uden for kommunalt regi, men at de faktisk ofte er til stede i den kommunale administration (manglende enighed blandt de administrative sektorer, ressourceknaphed osv.). Er det muligt at finde passende værktøjer til løsning af sådanne hindrende faktorer både internt og eksternt? Er det med hensyn til de interne faktorer muligt at indgå en aftale mellem forskellige sektorer? Findes der værktøjer til sektorplanlægning eller regulering, som kan fremme energisektorens målsætninger? Er muligheden for etablering af værktøjer til løsning af eventuelle eksterne faktorer blevet undersøgt? Hvilke værktøjer (eksempelvis administrative værktøjer såsom bekendtgørelser, inddragelse af deltagere, finansiel støtte) kan anvendes? Er det muligt at indgå aftaler med interessentgrupper, som kan bidrage til opnåelsen af lokalsamfundets mål? Titel Retningslinjer for VEK/RUE potentiale % 0 srotaregirfer gnithgil vurdering og opstilling af mål Page 14 Beskrivelse Retningslinjer Kilde

15 3 SEC strategi og mål 3.1 Mål Det opstillede mål udgør den første og integrerede del ved udviklingen af SEC strategien. Målene kan variere afhængigt af de fordele, som de tilfører de enkelte målgrupper: Generelle formål, som demonstrerer den langsigtede påvirkning af lokalsamfundet, og specifikke formål, som forudser de positive konsekvenser og konkrete fordele for målgruppen. Målområderne for bæredygtige energisamfund svarer til de resultater og fordele, som de giver borgerne. Opstillingen af målene skal baseres på basisvurderingen og det nuværende tekniske niveau for den lokale energisituation. Områderne kan være indbyrdes forskellige med hensyn til oplysning af borgerne og offentlig deltagelse, sanering af bygninger, energieffektivitet i industrien og forsyning af vedvarende energi. De planlagte mål og foranstaltninger kan være rettet mod de specifikke potentielle og komparative fordele for kommunen. Opstil min. 3 mål, som skal opnås i kommunen, og sørg for, at målene afspejler SMART tilgangen; dvs. de skal være Specific (specifikke - være baseret på en specifik basisvurdering), Measurable (målbare - tilvejebringe kvantitative indikatorer), Achievable (opnåelige - der skal være fastlagt en procentandel, som skal være opnået), Reasonable (realistiske - svare til de reelle behov) og Timed (tidsafgrænsede - der skal være fastlagt en tidsgrænse for opnåelse af målene). I denne sammenhæng kan det opstillede mål være et modstykke til indikatorerne for ydeevne i udviklingen af SEC strategien. Udarbejdet af DLAEM - Dobrich Local Agency for Energy Management Titel Beskrivelse Kilde Database over SEC værktøjer Database over redskaber og indgangsvinkler til SEC udvikling Kommunal energiplanlægning Vejledning til kommunale beslutningstagere og eksperter Mål for MUSEC gruppen i Dobrich Dobrichs kommunalpolitik til forbedring af energieffektiviteten og rationel energiudnyttelse kræver etablering af foranstaltninger til miljøforbedring og optimering af energiforbruget. Derfor udgør de planlagte aktiviteter med fokus på reduktion af energiforbruget og energibesparelser kerneaktiviteterne for forbedret ydeevne med hensyn til energieffektivitet, modernisering af byrummet og ændring af lokalsamfundets kultur og levevis. Referencer Eksempel Page 15

16 Udarbejdet af Solites Referencer I denne sammenhæng har Dobrich kommune (BG) opstillet følgende ambitiøse mål: En forøgelse af energieffektiviteten på 30 % med hensyn til kommunens egne bygninger. Dette medfører en reduktion af energiforbruget på MWh og en reduktion af CO2-udledningen svarende til ton pr. år. En årlig forøgelse af energieffektiviteten på 5 % med hensyn til gadeog vejbelysning. Dette svarer til en energibesparelse på 100 MWh samt en reduktion af omkostningerne på BGN og en reduktion af CO2- udledningen svarende til 184 ton pr. år. Implementering af foranstaltninger i husstandene med henblik på: Forbedring af bygningernes og installationernes kvalitet En årlig energibesparelse på MWh Reduktion af husstandenes energiudgifter svarende til BGN 3.2 Prioritering Hvis alt er vigtigt, hvad er så vigtigere? En omfattende analyse af lokalsamfundets situation kan have ført til den konklusion, at en lang række energirelaterede sektorer viser et stort potentiale for effektivitetsforbedringer. Iværksættelse af aktiviteter på alle områder samtidigt øger risikoen for en ineffektiv indsats, hvorimod klare prioriteringer hjælper med at opnå den ønskede effekt. Beskriv de 3-5 prioritetsområder, som planlægges i lokalsamfundet (eksempelvis oplysning af borgerne, sanering af bygninger, energieffektivitet i industrien og forsyning af vedvarende energi). Hvad er begrundelsen for disse prioriteringer? Hvordan er valget knyttet til resultaterne af basisvurderingen: eksempelvis den nuværende energisituation, socioøkonomiske forhold, interessentgrupper og politiske interesser, eksterne faktorer? Hvorfor er dette nøgleområder for opnåelse af målene? Hvad er tidshorisonten for disse prioriteringer? Er der planlagt en revidering halvvejs i forløbet? Titel Beskrivelse Kilde ManagEnergy Good Practice on Local Energy Action Database med mange forskellige indgangsvinkler til alle former for lokale energiaktiviteter gp.html Database over EIE projekt Database over SEC værktøjer Auf dem Weg zur 100% Region Database over projekter rettet mod indgangsvinkel til VEK/RUE udvikling Database over redskaber og indgangsvinkler til SEC udvikling SEC håndbog til diskussion af indgangsvinkler til udvikling intelligent/projects/omdex_ en.htm ISBN: Page 16

17 Energirådet i den hollandske by Breda fastlægger en række tydelige indsatsområder Bredas klimapolitik har følgende prioritetsområder: Bæredygtig lokal styring Bæredygtig energiproduktion Bæredygtig mobilitet Lavenergibygninger Bæredygtigt landbrug Tilpasning til klimaændringer. Breda har opstillet målsætninger for 2044, 2020 og For at nå disse målsætninger benytter Breda tretrinsmodellen Trias Energetica: 1. Energibesparelse 2. Vedvarende energi 3. Energieffektivitet. Breda kommune mener, at kompensation er en fjerde og sidste mulighed for reduktion af CO2-udledningen. Dette indebærer både skovtilplantning og CO2-kreditter. 3.3 Indgangsvinkel til udvikling Det er vigtigt at kende de markedsmæssige forhindringer og de mest lovende udviklingsmekanismer for en specifik bæredygtig energisektor i lokalsamfundet og at tilpasse aktiviteterne til den specifikke situation. Et eksempel: En oplysningskampagne om nye teknologier er i sig selv ikke tilstrækkelig, hvis der hverken findes leverandører eller installatører af disse produkter. Sideløbende foranstaltninger til støtte af leverandørerne og installatørerne samt oplysning af forbrugerne kombineret med en gunstig politik og tilskudsordninger kan gradvist skabe et marked med kritisk masse. Finansielle og skattemæssige redskaber eller bekendtgørelser og love er andre former for indsatser. Det er nødvendigt at finde en god balance mellem skabelsen af en hurtig succes eller en langsigtet virkning samt at skabe flagskibsprojekter eller omfattende implementering for at fastholde motivationen og opnå en vedvarende ændring i adfærd og strukturer. Beskriv den valgte indgangsvinkel til udviklingen med hensyn til de valgte prioriteringer og planlagte aktiviteter. Hvilke forhindringer er blevet fjernet? Hvordan indpasses aktiviteterne i forhold til en ændret situation, som frigiver investeringer eller medfører en adfærdsændring? Hvilke partnere er nødvendige for en succesfuld udvikling, og hvordan opnås kontakt med disse partnere? Hvordan kommunikeres og udbredes kendskabet til indsatsen på lokalt niveau? Hvordan opnås en langsigtet effekt? Er indsatsen baseret på allerede eksisterende og velfungerende elementer? Er der blevet taget højde for særlige lokale forhold? Er indsatsen blevet inspireret af de eksterne bedste praksis? Eksempel Udarbejdet af Solites Page 17

18 Eksempel Udarbejdet af Solites BAU tilgang i forbindelse med kontrahering af kraftvarmeproduktion i Crailsheim Den offentlige erhvervsvirksomhed Stadtwerke Crailsheim har altid leveret energieffektive kontraheringsydelser til industrien. Tæt samarbejde med industrivirksomhederne medfører en høj grad af individuel tilpasning. Eksempelvis er der installeret anlæg til kraftvarmeproduktion i industrierne. Disse anlæg benyttes til generering af strøm, varme og kulde. Tysklands mål for kraftvarmeproduktion er 25 % i Med den seneste revidering af loven vedrørende kraftvarmeproduktion vedtog den tyske regering en markant forbedring af feed-in tarifferne. Som følge af denne favorable randbetingelse indleder Stadtwerke Crailsheim en strategisk udvidelse af dette forretningsområde. Udvidelsen kan baseres på Stadtwerke Crailsheims eksisterende erfaringer og strukturer. To af Crailsheims vigtige industrier Procter&Gamble og Voith er frontløbere på dette område og repræsenterer fordelene ved denne kontraheringsmodel. Stadtwerke Crailsheims tilgang med henblik på udvidelse af salget af kraftvarmeproduktionen er en specifik marketingskampagne rettet direkte mod industrivirksomheder. 3.4 Køreplan Den energimæssige basisvurdering viser udgangssituationen for det samlede energiforbrug og den samlede CO2-udledning i lokalsamfundet samt den historiske udvikling og de seneste tendenser. SEC målene fastlægger, hvorledes disse startværdier skal være reduceret på et givent tidspunkt i fremtiden (eller med angivelse af et specifikt årstal), når lokalsamfundet skal være 100 % bæredygtigt. SEC køreplanen er en grundlæggende beskrivelse af, hvorledes diagrammets punkter for mellemliggende mål og milepæle forbindes med punkterne for midlerne og foranstaltningerne til opnåelse af de pågældende mål. Page 18 Udarbejd en kvantitativ beskrivelse af CO2-udledningen i udgangssituationen, i målåret og på givne tidspunkter i den mellemliggende periode. Angiv referenceårstallet tydeligt i forbindelse med beskrivelse af de respektive reduktioner. For hver fase beskrives, hvorledes energibesparelser, energieffektivitet, vedvarende energier eller andre mekanismer (eksempelvis attester) indpasses i forhold til den planlagte udvikling. På baggrund af detaljeringsgraden er det muligt at inddele udviklingen på baggrund af sektor (eksempelvis bygninger, industri, mobilitet) eller energibærer (eksempelvis VEK elektricitet, VEK varme, traditionel elektricitet, olie, naturgas). Endvidere er det muligt at fastlægge omfanget af de planlagte SEC aktiviteter og deres bidrag til en reduktion af CO2- udledningen. Hvilke vækstrater forventes for de individuelle teknologier?

19 Breda CO2-neutral i 2044 Breda har sat sig som mål at blive en CO2-neutral by. Dette indebærer, at den målte CO2-udledning i et gennemsnitligt år stort set svarer til nul. Beregninger af de igangværende og kommende projekter i Breda viser, at målet om en CO2-neutral by kan nås i Dette forudsætter, at der ikke sker en yderligere forøgelse af CO2-udledningen. De sidste trin mod en CO2-neutral by er de sværeste, og det er derfor nødvendigt at yde en ekstra indsats. Mål for % CO2-neutral i forhold til % reduktion af CO2-udledning i forhold til % bæredygtig energi årlige forbedringer af energieffektivitet på min. 2 % Mål for 2020 (som aftalt i klimaaftale mellem landets regering og kommunerne) 45 % CO2-neutral i forhold til % reduktion af CO2-udledning i forhold til % bæredygtig energi årlige forbedringer af energieffektivitet på min. 2 % Eksempel 3.5 Samarbejde Vellykket udvikling af SEC strategien forudsætter en fælles indsats fra nøgleaktørerne på alle niveauer i lokalstyret. I forbindelse med udarbejdelse af SEC strategien kan det derfor være en fordel at inddrage repræsentanter fra forskellige videns- og interesseområder i lokalsamfundet (eksempelvis lokaludvalg, kommunalbestyrelse, forretningsdrivende, handels- og brancheorganisationer, civilsamfundets institutioner, eksperter fra statsinstitutioner, kendte personligheder). Udarbejdet af DLAEM - Dobrich Local Agency for Energy Management Samarbejde, åbenhed og frivillig deltagelse fra alle parter er hovedprincipperne for arbejdet sammen med aktiv inddragelse af civilsamfundet, samarbejde på tværs af politiske skel, koordinering, realitetssans, målbarhed og præcision. Sørg for at inddrage de interessentgrupper, som vil blive påvirket mest af udviklingen af SEC strategien og være direkte knyttet til implementeringen af den. Page 19

20 Titel Beskrivelse Kilde Referencer Database over Database over redskaber SEC værktøjer og indgangsvinkler til SEC udvikling Kommunal energiplanlægning Vejledning til kommunale beslutningstagere og eksperter Eksempel Dobrichs brede lokale samarbejde Det effektive samarbejde mellem de lokale myndigheder (Dobrich kommune), den offentlige sektor og ngo erne (energiagenturet), erhvervslivet (virksomheder der tilbyder energieffektive ydelser) samt bidragsorganisationer og slutbrugere (eksperter og specialister) skaber betingelser for etablering af bæredygtig lokal udvikling og er et billede på samspillet mellem nøgleaktørerne på lokalt plan. I praksis udfører Dobrich de administrative aktiviteter og ydelser, der indgår i handlingsplanen, og markedsfører resultaterne gennem de bulgarske kommuners center for energieffektivitet EnEffect. Holdet fra Dobrichs lokale agentur for energiforvaltning (DLAEM) udfører ekspertbistand i konkrete opgaver. Den offentlige sektor (kommunale skoler, børnehaver, sportshaller, kulturelle institutioner, sygehuse, sociale boligbyggerier) deltager aktivt i de fælles aktiviteter. Page 20

21 Projekter Analyse af bedste praksis Adgangen til gode eksempler er et fundamentalt udgangspunkt for implementeringen af de efterfølgende trin i udviklingen af politikker vedrørende bæredygtige energisamfund. Der findes altid kommuner, der har erfaring med det pågældende emne. I dag, hvor verden bliver mindre og mindre og hvor alting bliver knyttet tættere sammen, kræver det kun en lille indsats at indhente oplysninger om bedste praksis i andre lokalsamfund. Opfind ikke den dybe tallerken! Det er indlysende, at det er mere effektivt at tage ved lære af erfaringerne fra andre lokalsamfund. Hvilke projekter blev en succes og hvilke var mislykkede? Fokusér på de vellykkede projekter, selv om mislykkede projekter kan give mange nyttige oplysninger. Oplysninger om bedste praksis fås i det respektive netværk, i tilknyttede netværk eller i databaser såsom ManagEnergy (se nedenfor). Analysér bedste praksis ved at sammenligne dem med situationen i lokalsamfundet. Titel Description Source Database over bedste praksis Bedste praksis Klimaat op de kaart eller andre nationale oversigter. CONCERTO demonstrationsprojekter Database over bedste praksis egnet til gentagelse af energiaktører på regionalt og lokalt niveau. Beskrivelse af bedste praksis i de syv MUSEC deltagerkommuner i Bulgarien, Danmark, Tyskland, Italien og Nederlandene. Samlet beskrivelse af demonstrationsprojekterne i CONCERTO programmet. Disse projekter er alle eksempler på lokalsamfund med en integrering af energibesparelser og bæredygtig energiforsyning. gp.html (WP3) kaart.pdf Udarbejdet af Breda Kommune Referencer Page 20

22 Eksempel SWOT analyse af bedste praksis I den hollandske by Breda udførte energirådet en analyse af bedste praksis. Alle medlemmer af Bredas energiråd betragtes som frontløbere inden for den respektive industrisektor. Visionen for energirådet er, at disse frontløbere motiverer de øvrige til at stræbe efter højere mål og til at lære af hinandens erfaringer. De hollandske bedste praksis blev indsamlet med bistand fra medlemmer af energirådet. De blev diskuteret i energirådet, og herved blev der udviklet en metode til analyse af bedste praksis. Der blev fastlagt seks kriterier: Energieffektivitet Miljøvenlighed Økonomisk gennemførlighed Social og politisk accept Gentagelighed Styrkelse af samarbejde En SWOT analyse (styrker, svagheder, muligheder og trusler) af alle bedste praksis i MUSEC deltagerlandene medførte en udvælgelse af de fem bedste praksis i hvert deltagerland (se ovennævnte rapport vedrørende bedste praksis). udarbejdet af Breda kommune, Ecofys 4.2 Planlægning af projekter Det er nødvendigt at tage højde for en lang række forhold, inden de bedste praksis kan anvendes og implementeres i det enkelte lokalsamfund. Et vellykket projekt i et lokalsamfund bliver ikke automatisk en lige så stor succes i et andet lokalsamfund. Der kan være forskel på lokalsamfundene med hensyn til markedssituationen, energipolitikken og/eller prisniveauet samt befolkningens opfattelse. Endvidere kan fremtiden byde på nye muligheder og ændrede betingelser. Brugen af de bedste praksis skal derfor ikke blot betragtes som et enkelt bidrag til udarbejdelsen af SEC strategien men er derimod også med til at skabe en mere cyklisk proces. Ved at gøre processen cyklisk forbedres mulighederne for at drage nytte eller inkorporere tab, hvilket gør både planlægningsfasen mod et bæredygtigt energisamfund og implementeringen af den strategiske plan mere effektiv. Page 22

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr

Smart Energy Campaign. cosmo flash_flickr Smart Energy Campaign cosmo flash_flickr Hvad er SMERGY En europæisk EU-støttet energikampagne for 18-29 årige Danmark: Cirka 0,7 millioner personer - 12 % af befolkningen. I studiebyerne Århus og København

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Sustainable Energy Communities in Historic Urban Areas

Sustainable Energy Communities in Historic Urban Areas DANSK UDGAVE SECHURBA projektets overordnede mål er at få sat bæredygtige energitiltag i historiske bygninger og områder på dagsorden i de kommende energipolitikker og lokale udviklingsprogrammer. Dette

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Status og orientering Energi på Tværs

Status og orientering Energi på Tværs Status og orientering Energi på Tværs KTC 27.02.2015 Energi på Tværs skal At finde svar på, hvordan regionen bedst muligt kan bane vejen for en omstilling af energi- og transportsystemet: Udarbejde en

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03

Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning. Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Definition af konceptet for Strategisk Energiplanlægning Esther Martin Dam Roth, Wied, Erik Alsema, Gate 21 W/E Consultants Masterclass 1, The Netherlands Masterclass 1.2; 2014/06/03 Indhold af Session

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP

PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP PRIMES [4] Strategisk implementering af GPP Præsenteret af (Indsæt eget logo) Bæredygtige offentlige udbud er den vigtigste foranstaltning for lande der ønsker at opnå en grøn økonomi. Achim Steiner, UNEP-Director

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Multiplying Sustainable Energy Communities

Multiplying Sustainable Energy Communities Multiplying Sustainable Energy Communities Syv SEC strategier fra energisamfundene i Bulgarien, Danmark, Tyskland, Italien og Nederlandene. Støttet af: Denne brochure henvender sig til borgmestre, politikere

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015

INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 INVITATION TIL SUMMER SCHOOL 2015 - For beslutningstagere i energi- og transportsektoren DATO: 19-20 August STED: Comwell Sorø inviteres til Energifondens Summer School fordi du er Du blandt dem, der har

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

SOLENERGI I STORE EU PROJEKTER MED DANSK DELTAGELSE

SOLENERGI I STORE EU PROJEKTER MED DANSK DELTAGELSE Temamøde M2844 i DANVAK SOLENERGI: Teknologisk institut, Grekersensvej, 2630 Taastrup, Indgang 2 30 April 2008 SOLENERGI I STORE EU PROJEKTER MED DANSK DELTAGELSE Henrik Steffensen Rambøll 1 1 Hvad er

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014

Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 Koordinering af SEP med COM ManagEnergy 18-03-2014 1 Er der synergier mellem SEP og SEAP? - og kan vi udnytte disse synergier? 2 Definitionen på SEAP (COM) og SEP (ENS) SEP (ENS) Den strategiske energiplan

Læs mere

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi

Energitjek. Få mest muligt ud af din energi Energitjek Få mest muligt ud af din energi Energi og produktionsomkostninger Leder du efter produktivitetseffektivisering? Energitjek Et struktureret program for energioptimering Hvorfor energitjek? Et

Læs mere

Tekniske energianlæg i landskabet

Tekniske energianlæg i landskabet Miljø- og Fødevareministeriet Tekniske energianlæg i landskabet Hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? 1 Tekniske energianlæg i landskabet - hvordan kan vi samtænke og indpasse dem? Smukke energianlæg

Læs mere

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen

Urban Efficiency. Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen Urban Efficiency Bæredygtighedschef Flemming Lynge Nielsen 1 Public Affairs & Sustainability 26. October 2016 Virkeligheden 40% 75-90% af vore bygninger vil stadig være i brug i 2050 250.000 Den daglige

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne

RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne RES-e Regions / WP3 Første aktivitet: Analyse af RES-e i kommunerne Introduktion Kommunernes energipolitiske kontekst, beføjelser og aktuelle situation beskrives indledningsvis for at give baggrund for

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015

Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen. Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Politisk vision for omstilling til vedvarende energi i hovedstadsregionen Borgermøde i Furesø Kommune d. 15. juni 2015 Energi på Tværs Formål: Finde svar på, hvordan vi bedst muligt kan bane vejen for

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

De nye standarder for kundeengagement

De nye standarder for kundeengagement De nye standarder for kundeengagement : Sammenfattende rapport April 2015 www.decisioningvision.com Indledning Hvordan kan du vide, om din forretningsmodel er velegnet i dag, og om fem år? Den teknologiske

Læs mere

unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date

unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date unity power www.noah.dk www.communitypower.eu Name - Date Henning Bo Madsen! Arbejdet med energi / energipolitik siden 1979 som græsrod og i forskellige projekter.! P,t, ansat i NOAH Friends of the Earth

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE

GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE GAME CHANGERS 2014 ANSØGNINGSGUIDE TRIN 1 ANSØGNINGEN 1.1 Venligst beskriv de sociale problemstillinger og udfordringer, der er for børn i dit samfund og som du ønsker at løse. Beskriv problemets omfang.

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig

Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Bæredygtige løsninger til byggeri og bolig Safarrissoq Hvor de stille strømme tager fart men!!!! Tiltag der påvirker markedet for vedvarende energi Stigende priser på fossile brændsler Energi- og forsyningsselskaber

Læs mere

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere)

European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) European Enterprises Climate Cup (EECC) Europæisk konkurrence om energibesparelser i små- og mellemstore virksomheder (SMVere) EC Network www.ecnetwork.dk Det Syddanske EU Kontor www.sdeo.dk Et overblik

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Det Danske Spejderkorps strategiramme

Det Danske Spejderkorps strategiramme Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Idé skitse: Dansk CoM platform. Udarbejdet af:

Idé skitse: Dansk CoM platform. Udarbejdet af: Idé skitse: Dansk CoM platform Udarbejdet af: Baggrund udviklingen af CoM Mere end 5.000 byer har tilsluttet sig Borgmesteraftalen og der er indsendt mere end 3.000 SEAPs = et kæmpe potentiale for investeringer

Læs mere

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Bæredygtighedspolitik Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016. Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Omfang... 2 3. Formål... 2 4. Definition af bæredygtighed...

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ

Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN mbr@mediq.dk E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ

Læs mere

ManagEnergy 18-03-2014

ManagEnergy 18-03-2014 ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Energisparesekretariatet

Energisparesekretariatet Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

ManagEnergy Workshop Horsens, Danmark 19-20 september 2012. Introduktion til SEAP Planlægning Kaj Leonhart Petersen, EC Network

ManagEnergy Workshop Horsens, Danmark 19-20 september 2012. Introduktion til SEAP Planlægning Kaj Leonhart Petersen, EC Network ManagEnergy Workshop Horsens, Danmark 19-20 september 2012 Introduktion til SEAP Planlægning Kaj Leonhart Petersen, EC Network Første generation af lokale energiplaner De første lokale energiplaner sigtede

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Klimaudfordringen globalt og nationalt

Klimaudfordringen globalt og nationalt Klimaudfordringen globalt og nationalt Titel. Gate 21 Jarl Strategisk Krausing Forum 27. maj 2016 CONCITO Christian Ibsen, direktør Danmarks grønne tænketank www.concito.dk CONCITO Danmarks grønne tænketank

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Borgmesterpagten for klima & energi

Borgmesterpagten for klima & energi Borgmesterpagten for klima & energi DA En unik bottom-upbevægelse Borgmesterpagten for klima og energi samler lokale og regionale myndigheder, som frivilligt har forpligtet sig til at gennemføre EU s klima-

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere